Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Kombinatorik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Kombinatorik"

Transkript

1 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts 006 Kombinatorik Disse noter er en introduktion til kombinatorik og starter helt fra bunden, så en del af det indledende er sikkert kendt for dig allerede Kombinationer Multiplikationsprincippet Ved et valg der består af n forskellige delvalg med henholdsvis m, m,, m n valgmuligheder, er der i alt m m m n valgmuligheder Eksempel Når man fx skal udfylde en tipskupon, skal man træffe 3 valg da man skal sætte 3 krydser, et i hver række I hver række er der 3 muligheder for at sætte et kryds, dvs man kan udfylde en tipskupon på måder 3 Eksempel Man kan også bruge multiplikationsprincippet til at bestemme hvor mange forskellige delmængder der findes af en mængde med n elementer Når man skal udtage en delmængde, skal man for hvert element afgøre om det skal med eller ikke med, der er altså to muligheder for hvert element Derfor er der n forskellige delmængder af en mængde med n elementer Her er både den tomme mængde og mængden selv talt med Opgave Tallene fra til 00 skal fordeles i tre disjunkte delmængder således at ingen af mængderne er tomme, og ingen mængde indeholder to på hinanden følgende tal At to mængder er disjunkte betyder at de ikke har nogen elementer tilfælles På hvor mange måder kan det gøres? 5 Eksempel Til et stævne er der hold der kæmper om guld, sølv og bronze Når man skal bestemme på hvor mange forskellige måder medaljerne kan fordeles, har man muligheder for at uddele guld, 3 for sølv og for bronze, dvs der er i alt 3 måder at fordele medaljerne på I ovenstående eksempel skulle man udtage tre hold ud af hvor rækkefølgen havde betydning Generelt hvis man skal udtage r ud af n elementer således at rækkefølgen af de r elementer har betydning, kan man gøre det på måder nn n r n r!

2 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Sætning Symbolet n r betegner antallet af måder hvorpå man kan udtage r elementer ud af n uden hensyntagen til rækkefølgen af de elementer man udtager Altså antallet af måder hvorpå man kan udtage en delmængde med r elementer ud af en mængde med n elementer Der gælder at r r!n r! Nogle benytter betegnelsen Kn, r i stedet for n r I første omgang husker vi på at man kan udtage r elementer i rækkefølge på n r! måder Desuden kan r elementer ordnes i r! forskellige rækkefølger, dvs hver delmængde er talt med r! gange, hvis vi udtager de r elementer i rækkefølge Derfor er n n r! r r! r!n r! 7 Eksempel Sætningen kan bruges i et utal af sammenhænge, når man skal afgøre på hvor mange måder man kan udvælge noget Fx kan de syv vindertal i lotto, når der er 36 tal at vælge imellem, udtrækkes på forskellige måder 8 Eksempel Man kan også bruge sætningen til at udregne på hvor mange måder man kan udtage syv kort af et sæt almindelige spillekort med 5 kort, således at man netop har et par, altså to kort med samme talværdi og fem kort med fem andre talværdier Der er 3 forskellige talværdier, dvs vi kan udvælge den talværdi parret har, på 3 3 måder Desuden kan vi vælge de fem talværdier de fem sidste kort skal have, på 5 79 måder For hver talværdi er der fire kort, dvs vi nu kan vælge de to kort der indgår i vores par, på 6 måder Desuden kan vi vælge hvert af de fem andre kort på måder I alt er der altså ifølge multiplikationsprincippet måder at udtage syv kort på, så man netop har et par 9 Opgave Bestem på hvor mange måder man kan udtage seks kort fra et sæt spillekort, således at man netop har to par 0 Eksempel På et skakbræt med 5 5 felter kravler en myre fra det ene hjørne til det diagonalt modsatte hjørne Den kravler kun på stregerne mellem felterne eller langs kanten af brættet, og den sørger for at turen bliver så kort så mulig Vi skal nu regne ud hvor mange forskellige ruter myren kan vælge Først bemærker vi at den samlet skal gå fem felter op og fem felter til

3 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts højre, hvis vi forestiller os at den starter i nederste venstre hjørne Den skal med andre ord vælge præcis hvilke fem af de ti skridt der skal være lodrette, dvs den har forskellige ruter at vælge imellem Opgave I en by har man et centrum der kun består af veje der går nord-syd og øst-vest Der er syv veje nord-syd og fem veje øst-vest, men pga vejarbejde er vejkrydset mellem den midterste vej nord-syd og den midterste vej øst-vest totalt spærret så man ikke kan passere fra en af de fire veje krydset består af, til en af de andre Jonatan står i det sydvestlige hjørne af centrum og skal til det nordøstlige hjørne, og han ønsker at gå så kort så muligt Hvor mange forskellige ruter kan han vælge imellem? Opgave Der skal bygges 5 byer på 3 øer, mindst en på hver Desuden skal der etableres færgeforbindelser mellem hvert par af byer på forskellige øer Bestem det mindst mulige antal færgeforbindelser BW99 Pascals trekant og regning med binomialkoefficienter Binomialkoefficienterne n r viser sig at kunne frembringes på en interessant måde, og for at vise dette har vi behov for følgende formel Sætning Der gælder at + k + n n + k k + Hvis man skal udtage k + elementer ud af n +, kan man enten udtage k + ud af de n første af de n + elementer, eller man kan udtage k elementer blandt de n første samt udtage det sidste ud af de n + elementer Dermed er + k + n k + n k + Bemærk at man når frem til lighedstegnet ved at tælle det samme på to forskellige måder; dette er et meget anvendeligt trick Pascals trekant Binomialkoefficenterne kan derfor opstilles i det man kalder Pascals trekant således at en binomialkoefficient hele tiden er summen af de to ovenfor:

4 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Sætning Der gælder at + x n k0 x k k Når man ganger + x n ud, får man netop x k ved at gange x et fra k af parenteserne med -tallerne fra resten Dette kan man gøre på n k måder Binomialformlen Der gælder at n i0 i Her kan man også benytte tricket med at tælle det samme på to forskellige måder, da begge sider af lighedstegnet angiver antallet af delmængder af en mængde med n elementer Vi har tidligere set at der findes netop n delmængder af en mængde med n elementer Man kan også tælle delmængderne ved at summere antal delmængder med 0,, op til n elementer, og det er netop det der står på højresiden 5 Opgave Lad P k x + x + x + x k Vis at + x P k x n P n k k for alle reelle tal x og alle naturlige tal n BW998 Hint: Udnyt at xp k x x k 3 Fordeling af n elementer i m bokse Binomialkoefficienterne fortæller på hvor mange måder man kan udtage r elementer ud af n elementer Man kan også med binomialkoefficenter lave en formel for på hvor mange måder man kan fordele n ens objekter i m nummererede bokse Da objekterne er ens, er det lige meget hvilke der havner i hvilke bokse; det interessante er kun hvor mange der er i hver boks 3 Sætning Man kan fordele n ens objekter i m nummererede bokse på n+m m måder Nogle af boksene må gerne være tomme Sæt de n objekter op på en række At fordele dem i m nummererede bokse svarer til at sætte m skillevægge op i rækken, således at man putter objekterne før den første skillevæg i første boks osv Det svarer til at fordele n objekter og m skillevægge på en række med n + m pladser, hvilket kan gøres på n+m m måder

5 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Eksempel I et supermarked vil du købe 0 slikposer og der er 5 forskellige slags at vælge imellem På hvor mange måder kan du vælge de 0 poser? Det svarer til at fordele 0 objekter i fem nummererede bokse der hver repræsenterer en bestemt slags slikpose, dvs ifølge sætningen er der måder at vælge på 33 Opgave at antallet af måder at fordele n ens kugler i m forskellige bokse, n m, således at der mindst er en i hver boks, er n m 3 Opgave I et supermarked vil du købe 0 slikposer og der er 5 forskellige slags at vælge imellem, men supermarkedet har kun 6 poser tilbage af tre af slagsene samt 7 poser af de to sidste slags På hvor mange måder kan du vælge de 0 poser? 35 Opgave En skat på 50 guldstykker skal fordeles mellem 6 pirater De beslutter sig for at skrive alle kombinationer ned hvor ingen får mere end halvdelen af guldstykkerne og alle får mindst guldstykker, og derefter trække lod blandt disse kombinationer Hvor mange kombinationer er der? 36 Opgave I et ringspil er der 0 ringe i forskellige farver samt fem forskellige målpinde til at kaste efter Hvor mange forskellige slutkonfigurationer findes der med 7 ringe på målpindene og 3 ringe i græsset? Bemærk at hvis flere ringe er på samme målpind, kan de ligge i forskellig rækkefølge på pinden 37 Opgave Vis at k + m n + m m m k0 Flere kombinationer At vælge r elementer ud af n svarer til at splitte de n elementer op i to bunker: en med r elementer og en med n r elementer Nogle gange har man imidlertid brug for at fordele de n elementer i mange flere bunker Sætning Symbolet n r,r,,r m betegner antallet af måder hvorpå man kan dele en mængde med n elementer i m disjunkte delmængder A, A,, A m med henholdsvis r, r,, r m ele-

6 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts menter i hver delmængde, således at r + r + + r m n Der gælder at n r, r,, r m r!r! r m! Vi viser sætningen ved induktion efter m Hvis m, følger det af sætning 6 Antag at sætningen er sand for m, og vi ønsker at vise at sætningen er sand for m disjunkte delmængder med henholdsvis r, r,, r m elementer i hver Antal måder hvorpå man kan dele mængden i m disjunkte delmængder med r, r,, r m, r m + r m elementer i hver, er ifølge induktionsantagelsen n r, r,, r m, r m + r m r!r! r m!r m + r m! Desuden kan delmængden A m med r m +r m elementer deles i to disjunkte delmængder med henholdsvis r m og r m elementer på r m +r m r m,r m r m +r m! r m!r m! måder Ifølge multiplikationspricippet får vi nu n r m + r m! r, r,, r m r!r! r m!r m + r m! r m!r m! r!r! r m! Eksempel En klasse med elever skal deles i tre grupper med fire i hver På hvor mange måder kan dette gøres? Hvis grupperne betegnes A, B og C, kan de tolv elever ifølge sætningen fordeles i grupperne A, B og C med i hver på,, 3650 måder Men i spørgsmålet havde de tre grupper ingen betegnelse og var altså ikke ordnede, dvs vi har talt hver kombination med 3! 6 gange Der er dermed måder at dele klassen på 3 Opgave En kube er sammensat af små enhedskuber På hvor mange måder kan man komme fra det ene hjørne til det diagonalt modsatte hjørne, når man kun må gå langs kanterne af enhedskuberne og skal vælge en rute der er så kort så mulig? 5 Rekursion Rekursion går ud på at man udtrykker det n-te tal af fx en talrække ved hjælp af nogle af de foregående tal Fx er Fibonacci-talene,,, 3, 5, 8, 3, beskrevet rekursivt da det næste tal i rækken netop er summen af de to foregående 5 Eksempel Peter skal gå op ad en trappe med trin I hvert skridt går han enten et eller to trin op På hvor mange forskellige måder kan han gå op ad trappen? Dette problem kan løses ved rekursion Lad A k betegne antal kombinationer ved en trappe med k trin Det er nemt at indse at A og A Det sidste skridt kan enten bestå af et eller to trin Hvis trappen har n trin, må der være A n kombinationer der ender med et skridt på et trin, da der er A n forskellige måder at nå det næstsidste trin på Tilsvarende er der

7 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts A n kombinationer som afsluttes med et skridt på to trin Dermed er A n A n + A n ligesom for Fibonaccitallene, og man kan gå op ad en trappe på trin på 33 forskellige måder 5 Opgave Peter skal gå op ad en trappe med trin, men tager denne gang både skridt af et, to og tre trin På hvor mange forskellige måder kan Peter gå op ad trappen? 53 Opgave En interessant delmængde af mængden M n {,,, n}, hvor n er et ulige tal, er en delmængde som for hvert lige tal den indeholder, også indeholder de to ulige nabotal Hvor mange interessante delmængder findes der af M 3? 5 Opgave En tilladt delmængde af mængden M n {,,, n} er en delmængde som opfylder at hvis elementerne stilles op på række efter størrelse, da er to nabotal i rækken indbyrdes primiske Hvor mange tilladte delmængder findes der af M? 6 Sandsynligheder Kombinatorik bruges også ofte i sandsynlighedsregning Hvis man fx ønsker at beregne sandsynligheden for at få syv rigtige i lotto med 36 tal, er der kun en af de kombinationer af 7 forskellige tal som udtrækkes, dvs sandsynligheden for at få syv rigtige er Opgave da alle kombinationer er lige sandsynlige I en skål er der fem røde bolde, tre blå og to grønne Hvad er sandsynligheden for at der er en rød, blå og en grøn bold tilbage i skålen, hvis man fjerner syv tilfældige bolde? 6 Opgave I en papkasse ligger et stort antal løse sokker Nogle af sokkerne er røde; de øvrige er blå Det oplyses at det samlede antal sokker ikke overstiger 993 Endvidere oplyses det at sandsynligheden for at trække to sokker af samme farve, når man på tilfældig måde udtrækker to sokker fra kassen, er Hvad er efter de foreliggende oplysninger det største antal røde sokker der kan befinde sig i kassen? GM993 7 Nogle svære opgaver 7 Opgave Lad F n, r betegne gennemsnittet af mindste-elementerne i samtlige delmængder af {,,, n} med r elementer Vis at F n, r n + r + IMO 98

8 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Opgave I en konkurrence er der a deltagere og b dommere, hvor b 3 er et ulige tal Hver dommer bedømmer om hver deltager har bestået eller er dumpet Antag et k er et tal således at der for to vilkårlige dommere gælder at deres bedømmelse højst stemmer overens for k deltagere Vis at k a b b IMO 98 Hint: Vurder hvor mange tripler af to forskellige dommere samt en deltager der er vurderet ens af de to dommere, der maksimalt og minimalt kan være 8 Løsningsskitser Opgave Kald delmængden som indeholder, for A, delmængden som indeholder, for B og den sidste for C Der er nu to muligheder for at placere tallet 3, da ingen mængde må indeholde to på hinanden følgende tal Da dette gælder for alle de resterende tal, er der altså forskellige måder at fordele tallene på I en enkelt af disse kombinationer bliver mængden C dog tom, dvs resultatet er 98 Opgave 9 Man kan vælge de to pars talværdier på 3 78 måder og talværdierne for de sidste to kort på 55 måder Når talværdierne er bestemt, kan de to par hver vælges på 6 måder og de to andre kort på måder Der er altså i alt måder Opgave Der må være lige mange ruter nord om som syd om det spærrede kryds, så derfor kan vi nøjes med at tælle dem nord om Vi betegner vejkrydsene a,b således at Jonatan står ved, og skal til 5,7, og det spærrede vejkryds betegnes 3, Hvis Jonatan skal nord om det spærrede kryds, skal han enten gennem 5, eller,3, men ikke gennem begge Jonatan kan komme til 5, på 5 5 måder da han samlet skal gå fire gange mod nord og en gang mod øst Han kan komme fra 5, til 5,7 på en måde, så samlet er der 5 ruter gennem 5, Hvis han i stedet vælger at gå via,3, er der 5 0 måder at komme fra, til,3 da han skal gå tre gange mod nord og to gange mod øst Desuden er der 5 ruter fra,3 til 5,7 Samlet er der altså 50 ruter via,3 Dette giver i alt 0 5 ruter for Jonatan at vælge imellem Opgave Antag at vi har en placering af byerne hvor der er mindst to øer med mere end en by Lad antallet af byer på de to øer være n og n med n n Hvis vi flytter en by fra ø til ø, nedlægger vi n forbindelser og opretter n, dvs der bliver færre forbindelser Dermed er der færrest muligt forbindelser, når der er øer med en by og en ø med 3 byer Dette giver 3 + forbindelser Opgave 5 Lad henholdsvis A og B betegne ventre- og højresiden af den formel vi ønsker at vise Da xp k x x k, er x A k x k k k0 x k n + x n k

9 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Desuden er x B + x x + n P n n + x n n x n Dermed er A B for alle reelle tal x Da både A og B er polynomier, er de dermed også identiske for x Opgave 33 Først fordeles en kugle i hver boks, og derefter fordeles de resterende n m kugler frit i de m bokse Det kan gøres på n m+m m n m måder Opgave 3 Hvis der ikke var begrænsninger, så vi i eksemplet at der var 00 muligheder Fra dette trækker vi antal muligheder hvor vi vælger 7 eller flere af de tre slags der kun var 6 af, eller 8 eller flere af de to slags der kun var 7 af Vi kan vælge 7 eller flere af en bestemt slags ved først at vælge syv af slagsen og derefter vælge tre poser frit blandt alle fem slags Dette kan gøres på måder Vi kan vælge 8 eller flere af en bestemt slags ved først at vælge 8 af slagsen og derefter vælge to poser frit blandt alle fem slags Dette kan gøres på måder I alt er der altså kombinationsmuligheder Opgave 35 Hvis alle skal have mindst guldstykker, er der 6 guldstykker tilbage til at fordele frit blandt de 6 pirater, og det kan gøres på måder For at få det ønskede antal, skal vi for hver pirat trække de kombinationer fra hvor hun har fået mere end 5 guldstykker Hvis vi først giver fem pirater guldstykker hver og den sidste 6, er der 8 guldstykker tilbage til at fordele frit blandt de 6 pirater Det kan gøres på måder Dermed er der samlet kombinationer, så piraterne får travlt med at skrive kombinationsmuligheder ned Opgave 36 Hvis syv ens ringe skulle fordeles på fem pinde, kunne det gøres på måder Da de 0 ringe har forskellig farve, skal vi for hver af de 330 kombinationer beslutte hvilken ring der skal i første position, anden position osv til og med syvende position Dvs der er 330 0! 3! slutkonfigurationer Opgave 37 Når man skal vise at k + m n + m, m m k0 kan man benytte tricket med at tælle på to måder Tallet n+m m angiver på hvor mange måder man kan fordele n ens kugler i m + kasser Man kan også tælle dette på følgende måde: Når der er n k kugler i den første boks, kan man fordele de k resterende kugler i de m resterende bokse på k+m m måder Når man summerer dette, får man netop venstresiden af lighedstegnet Opgave 3 Man skal gå langs ni kanter i enhedskuberne, tre i hver af de tre retninger Dvs man kan vælge mellem 9 3,3,3 680 forskellige ruter

10 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts Opgave 5 På samme måde som i eksemplet indses at turen kan afsluttes med et skridt af henholdsvis et, to eller tre trin, og derfor bliver A n A n 3 + A n + A n Der er derfor 97 kombinationer Opgave 53 Lad A k betegne antallet af interessante delmængder af M k som ikke indeholder tallet k, og lad B k betegne antallet af interessante delmængder af M k som indeholder tallet k, hvor k er et ulige tal Da et lige tal kun må indgå i en interessant delmængde, hvis dets to ulige nabotal indgår, må A k A k + B k, mens B k A k + B k Det ses nemt at A og B Ud fra den rekursive formel kan man så udregne at A 3 +B Bemærk at A, B, A 3, B 3, A 5, netop er Fibonacci-talene Opgave 5 Lad A k betegne antal tilladte delmængder som netop indeholder k som største tal Da er det søgte antal + 3 k A k Rekursionsformlen bliver denne gang A n + k,n A k, hvor vi netop summere over alle de k er der er indbyrdes primiske med n Ved lidt udregninger kan man ud fra denne rekursionsformel se at der er + 3 k A k tilladte delmængder af M Opgave 6 Der er i alt forskellige kombinationer af tre bolde Ud af disse er der netop med en bold af hver farve ifølge multiplikationsprincippet Dermed er sandsynligheden 30 0 Opgave 6 Med n betegnes det samlede antal sokker, med r antallet af røde sokker Den opgivne betingelse vedrørende sandsynligheden er ensbetydende med at sandsynligheden for at trække to sokker af forskellig farve er, altså med at rn r n Ved udregning findes at denne relationen mellem n og r er ensbetydende med som videre giver r nr + n n 0, r n ± n Den størst mulige værdi for r er da åbenbart givet ved r n 0 ± n 0, hvor n 0 er det størst mulige kvadrattal mindre end eller lig med 993 Ved udregning ses at Altså er n 0, og dermed fås r + 990

11 Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, Marts 006 Opgave 7 Der findes n k r delmængder hvor mindste elementet er k, dvs at F n, r k k n k r n r n r+ Nu benyttes tricket med at tælle det samme på to forskellige måder igen, denne gang til at finde et pænere udtryk for højresidens tæller Vi ser på antallet af måder man kan udtage delmængder med r + elementer af {,,, n+}, som er n+ r+ Disse mængder kan dog også tælles ved at tælle hvor mange der netop har k + som det næstmindste element, og det har netop k n k r delmængder, da det mindste element kan vælges på k måder, og de resterende r elementer kan vælges på n k r måder Dermed er r+ n + k r + k n k r Samlet giver dette F n, r k k n k r n r n r+ n+ r+ n r n + r + Opgave 7 Vi tæller antallet N af tripler dommer, dommer, deltager for hvilke de to dommere er forskellige og har givet deltageren samme bedømmelse Der er i alt bb par af dommere, og hvert par har højst bedømt k deltagere ens, så N k bb Nu ser vi på en bestemt deltager X og tæller hvor mange par af dommere der har bedømt X ens Hvis x dommere har ladet X bestå, er der xx par af dommere der har ladet X bestå, og b xb x par af dommere der har dumpet X Dermed er der i alt xx +b xb x par af dommere som bedømmer X ens Men xx + b xb x x bx + b b x b + b b b b b Men b er et helt tal da b er ulige, så antallet af par af dommere der bedømmer X ens, er mindst b Dermed er N ab Samlet giver dette at k a b b

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar 2008 1. Kombinatorik Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning. Følger og den kinesiske restklassesætning, december 2006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man

Læs mere

Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj 2006 1. Diskret matematik

Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj 2006 1. Diskret matematik Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj 2006 1 Diskret matematik Disse noter er en introduktion til skuffeprincippet, grafteori, spilstrategier samt opgaver der kan løses ved farvelægning.

Læs mere

Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj Diskret matematik

Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj Diskret matematik Noter om opgaver i diskret matematik, Kirsten Rosenkilde, Maj 2007 1 Diskret matematik Disse noter er en introduktion til skuffeprincippet, grafteori, spilstrategier samt opgaver der kan løses ved farvelægning.

Læs mere

Opgave 1. På hvor mange måder kan nedenstående skema fyldes ud med kryds og boller?

Opgave 1. På hvor mange måder kan nedenstående skema fyldes ud med kryds og boller? Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde, hvordan man beregner sandsynligheden

Læs mere

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst?

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst? Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra Her præsenteres idéer til hvordan man løser algebraopgaver. Det er ikke en teoretisk indføring, men der er i stedet fokus på at illustrere nogle centrale

Læs mere

Kombinatorik og Sandsynlighedsregning

Kombinatorik og Sandsynlighedsregning Kombinatorik Teori del 1 Kombinatorik er en metode til at tælle muligheder på. Man kan f.eks. inden for valg til en bestyrelse eller et fodboldhold, kodning af en lås, valg af pinkode eller telefonnummer,

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

Spilstrategier, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Spilstrategier

Spilstrategier, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Spilstrategier Spilstrategier, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1 1 Spilstrategier Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt

Læs mere

Grafteori. 1 Terminologi. Grafteori, Kirsten Rosenkilde, august fra V. (Engelsk: subgraph, spanning subgraph, the subgraph

Grafteori. 1 Terminologi. Grafteori, Kirsten Rosenkilde, august fra V. (Engelsk: subgraph, spanning subgraph, the subgraph Grafteori, Kirsten Rosenkilde, august 2010 1 Grafteori Dette er en introduktion til de vigtigste begreber i grafteori, udvalgt teori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet med fokus på den type

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra Tip til. runde af - Algebra, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Algebra Her præsenteres idéer til hvordan man løser algebraopgaver. Det er ikke en særlig teoretisk indføring, men der er i stedet fokus

Læs mere

Kombinatorik. M-serien består af disse arbejdskort: M1 Formler til kombinatorik M2 Pascals trekant M3 Binomialformlen

Kombinatorik. M-serien består af disse arbejdskort: M1 Formler til kombinatorik M2 Pascals trekant M3 Binomialformlen 1 Statistik og sandsynlighedsregning er et relativt nyt emne i folkeskolens matematikundervisning. Ja, det er for den sags skyld et relativt nyt emne også i fagmatematikken og i anvendelser af matematik.

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Algebra - Teori og problemløsning

Algebra - Teori og problemløsning Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.

Læs mere

Sandsynlighed og kombinatorik

Sandsynlighed og kombinatorik Sandsynlighed og kombinatorik Indholdsfortegnelse... 1 Simpel sandsynlighed... 2 Kombinatorik... 4 Sandsynlighed ved hjælp af kombinatorik... 7 Udregningsark... 8 side 1 Simpel sandsynlighed 1: Du kaster

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Talteori. Georg Mohr-Konkurrencen

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Talteori. Georg Mohr-Konkurrencen Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Talteori Talteori handler om de hele tal, og særligt om hvornår et helt tal går op i et andet helt tal. Derfor spiller primtallene en helt central rolle i talteori,

Læs mere

Sandsynlighed og kombinatorik

Sandsynlighed og kombinatorik Sandsynlighed og kombinatorik Simpel sandsynlighed... 94 Kombinatorik... 95 Sandsynlighed og kombinatorik... 97 Kombinatorik og kugletrækning... 97 Kombinatorik og sandsynlighedsregning Side 93 Sandsynlighedsregning

Læs mere

10.1 Et lykkehjul består af 24 lige store felter med numre fra 1 til 24.

10.1 Et lykkehjul består af 24 lige store felter med numre fra 1 til 24. 10. 10.1 Et lykkehjul består af 24 lige store felter med numre fra 1 til 24. Bestem udfaldsrummet for lykkehjulet. 10.2 En tegnestift Du putter en tegnestift i et raflebæger, ryster det godt og smider

Læs mere

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 Indhold 1 Polynomier 2 Polynomier 2 Polynomiumsdivision 4 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 4 Koefficienter 8 5 Polynomier med heltallige koefficienter 9 6 Mere om polynomier med heltallige koefficienter

Læs mere

Sandsynligheder. Udfaldsrum Ω = {ω 1,..., ω N } hvor alle udfald er lige sandsynlige, dvs. P (ω i )=1/N for alle i =1,..., N.

Sandsynligheder. Udfaldsrum Ω = {ω 1,..., ω N } hvor alle udfald er lige sandsynlige, dvs. P (ω i )=1/N for alle i =1,..., N. Dagens program Afsnit 1.4-1.6 Kombinatorik - Permutationer - Kombinationer Udtagelse af stikprøver - Population - Med og uden tilbagelægning Eksempler 1 Sandsynligheder Udfaldsrum Ω = {ω 1,..., ω N } hvor

Læs mere

Sandsynlighed. for matc i stx og hf Karsten Juul

Sandsynlighed. for matc i stx og hf Karsten Juul Sandsynlighed for matc i stx og hf 209 Karsten Juul . Udfald Vi drejer den gule skive om dens centrum og ser hvilket af de fem felter der standser ud for den røde pil. Da skiven sidst blev drejet, var

Læs mere

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts 2006 1 Polynomier Disse noter giver en kort introduktion til polynomier, og de fleste sætninger nævnes uden bevis. Undervejs er der forholdsvis nemme opgaver,

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

SANDSYNLIGHED FACIT SIDE 154-155

SANDSYNLIGHED FACIT SIDE 154-155 SIDE 154-155 Opgave 1 A. Data (x) h(x) f(x) 2 1 0,042 3 3 0,125 4 6 0,25 5 3 0,125 6 4 0,16 7 1 0,042 8 2 0,0833 9 1 0,042 10 2 0,0833 11 1 0,042 B. C. Diagrammet (et søjlediagram) er lavet ud fra hyppigheden,

Læs mere

Format FACITLISTE I I I I I I I I I. Træningshæfte 1. klasse. Side 3. Facit, side 1-3. Format, Træningshæfte 1.1. Alinea. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx.

Format FACITLISTE I I I I I I I I I. Træningshæfte 1. klasse. Side 3. Facit, side 1-3. Format, Træningshæfte 1.1. Alinea. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Side Format Træningshæfte klasse Tæl ting Side FCITLISTE Side Skriv tallene Talforståelse. Marker med krydser antallet af blomster og deres blade, bier og deres vinger samt biller og deres ben. I I I.

Læs mere

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen Matematik og dam hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) March 200 Indledning Det klassiske spil dam spilles på et almindeligt skakbræt.

Læs mere

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Elementær Matematik. Mængder og udsagn Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori

Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af

Læs mere

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter Thomas Bolander 2. juni 2018 Vejledning til opgaver Opgave 1 kan eventuelt springes over, hvis man har mindre tid. De resterende opgaver

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter LØSNINGER

Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter LØSNINGER Matematikken i kunstig intelligens Opgaver om koordinerende robotter LØSNINGER Thomas Bolander 25. april 2018 Vejledning til opgaver Opgave 1 kan eventuelt springes over, hvis man har mindre tid. De resterende

Læs mere

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt: SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Iterativ beregning af Rodapproximationer.

Iterativ beregning af Rodapproximationer. Iterativ beregning af Rodapproximationer. Jacob Nielsen I det følgende forklares med udgangspunkt i binomialformlen algoritmer til beregning af approxomationer til kvadratrødder og kubikrødder. Grund ideen

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen

Invarianter. 1 Paritet. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Kompetencer

Kompetencer anvendelse af lommeregner, så energien ikke bruges på selve udregningen. Eleverne skal arbejde med forskellige hverdagsbegreber, som beskriver situationer, hvor der henholdsvis skal lægges til eller trækkes

Læs mere

Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538)

Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538) Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Fredag den 9 Januar 2015, kl. 10 14 Alle sædvanlige hjælpemidler(lærebøger, notater etc.) samt

Læs mere

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2 Logik Udsagn Reduktion Ligninger Uligheder Regnehistorier I en trekant er den største vinkel 0 større end den næststørste og denne igen 0 større end den mindste. Find vinklernes gradtal. = og Lig med og

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december 1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.

Læs mere

Grafteori. 1 Terminologi. Indhold

Grafteori. 1 Terminologi. Indhold Grafteori Dette er en introduktion til de vigtigste begreber i grafteori, udvalgt teori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet med fokus på de opgavetyper der typisk er til internationale matematikkonkurrencer.

Læs mere

Uafhængighed af hændelser

Uafhængighed af hændelser Uafhængighed af hændelser Uafhængighed af to hændelser A og B kaldes uafhængige hændelser hvis P A B P A P B Kaldes også den specielle multiplikationsregel. Så gælder både P A B P A og P B A P B. Bemærk

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en teoretisk indføring, men der i stedet fokus på

Læs mere

Ligninger med reelle løsninger

Ligninger med reelle løsninger Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Her er der en kort introduktion til forskellige teknikker efterfulgt af opgaver hvor man kan

Læs mere

Reglement Efterskole-DM i Rytme (revideret august 2014)

Reglement Efterskole-DM i Rytme (revideret august 2014) Reglement Efterskole-DM i Rytme (revideret august 2014) Holdene: Et hold består af 6 til 10 gymnaster (piger og/eller drenge), sammensat af elever fra samme efterskole. Altså 9. eller 10. klasse-elever.

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf. 2008 Karsten Juul Bogstavregning En indledning for stx og hf 2008 Karsten Juul Dette hæfte træner elever i den mest grundlæggende bogstavregning (som omtrent springes over i lærebøger for stx og hf). Når elever har lært

Læs mere

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til. Polynomier Polynomier Polynomium Et polynomium P(x) = a n x n + a n x n +... + a x + a 0 Disse noter giver en introduktion til polynomier, centrale sætninger om polynomiumsdivision, rødder og koefficienter

Læs mere

Nogle grundlæggende begreber

Nogle grundlæggende begreber BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html 1 / 10 25.6.2008 9:03 2 / 10 25.6.2008 9:03 Indhold 2 kort (spilleplader), 2 plastikfolier (benyttes til at lægge over kortet), 1 tjekometer, 28 tjekometer kort, 18 udrustningskort, 210 terræn brikker,

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik.

Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1. Diskret matematik. Vinderseminar 2007. Diskret matematik. Kirsten Rosenkilde. 1 1 Paritet Diskret matematik. I mange matematikopgaver er det en god ide at se på paritet dvs. hvornår en bestemt størrelse er henholdsvis lige

Læs mere

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )} Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,

Læs mere

Smutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.

Smutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring. Smutter: Stifindere Formål Det handler om at finde vej, så man slipper for at fare vild. Det gør man ved at styrke sin iagttagelsesevne, at lægge mærke til hvor man er, hvor man har været og få styr på

Læs mere

Matematiske metoder - Opgavesæt

Matematiske metoder - Opgavesæt Matematiske metoder - Opgavesæt Anders Friis, Anne Ryelund, Mads Friis, Signe Baggesen 24. maj 208 Beskrivelse af opgavesættet I dette opgavesæt vil du støde på opgaver, der er markeret med enten 0, eller

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, oktober 2008, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan

Læs mere

5, 10 og 1 4, 5 og 6 7, 11 og 4. 2, 3, 5 og 4 0, 1, 5 og 2 5, 2, 4 og 3. 2, 3, 4 og 1 4, 2 og 3 1, 8, 4 og 3. 5, 3 og 1 3, 4,og 5 3, 4 og 2

5, 10 og 1 4, 5 og 6 7, 11 og 4. 2, 3, 5 og 4 0, 1, 5 og 2 5, 2, 4 og 3. 2, 3, 4 og 1 4, 2 og 3 1, 8, 4 og 3. 5, 3 og 1 3, 4,og 5 3, 4 og 2 skrig Nr. 63 5, 0 og 4, 5 og 6 7, og 4, 3, 5 og 4 0,, 5 og 5,, 4 og 3, 3, 4 og 4, og 3, 8, 4 og 3 5, 3 og 3, 4,og 5 3, 4 og 5, 3, 3 og 7, 3 og, 4, 4 og, -, 3 og 6 6, 3, og 6 og 3, 4, 0 og 9 4 og 4 og 4

Læs mere

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode 1/9 Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode - fra www.borgeleo.dk Figur 1: Tre datapunkter og den bedste rette linje bestemt af A, B og C Målepunkter og bedste rette linje I ovenstående koordinatsystem

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Nordisk Matematikkonkurrence. samt Danmarks Matematiklærerforening. Skoleåret 2008 2009 Opgaver ved semifinalen

Nordisk Matematikkonkurrence. samt Danmarks Matematiklærerforening. Skoleåret 2008 2009 Opgaver ved semifinalen Opgave 1 Opdeling af figur I har fået udleveret et ark med syv regulære sekskanter. Inddel dem i 6 6 på syv forskellige måder. Det er kun tilladt at bruge rette linjer. Nedenfor kan I se en af måderne

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 3 Januar 2011, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

TØ-opgaver til uge 46

TØ-opgaver til uge 46 TØ-opgaver til uge 46 Først laver vi en liste over de ligninger med mere i [ITP], der skal bruges: [1]: Ligning (2.5) på side 4. [2]: Sætning 3.1, ligning (3.3) på side 7. [3]: Sætning 3.1, ligning (3.4)

Læs mere

Sammenhængskomponenter i grafer

Sammenhængskomponenter i grafer Sammenhængskomponenter i grafer Ækvivalensrelationer Repetition: En relation R på en mængde S er en delmængde af S S. Når (x, y) R siges x at stå i relation til y. Ofte skrives x y, og relationen selv

Læs mere

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

TALTEORI Ligninger og det der ligner. Ligninger og det der ligner, december 006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Ligninger og det der ligner. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan få i Marianne Terps og Peter

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

KOPIARK. Format 2.klasse Kopiside

KOPIARK.  Format 2.klasse Kopiside KOPIARK Format 2.klasse Kopiside nr. 1 Stranden Strimler til at skrive navne i. A4 A3 Format 3. klasse Kopiark Elevbog side 5 Format bh. kl. Alinea Kopiark Elevbog side 7 Stranden nr. 2 Søjler til registrering

Læs mere

Funktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007

Funktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007 Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

Rettevejledning til Georg Mohr-Konkurrencen runde

Rettevejledning til Georg Mohr-Konkurrencen runde Rettevejledning til Georg Mohr-Konkurrencen 2006 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en opgave, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne oplysninger til

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Simple udtryk og ligninger

Simple udtryk og ligninger Simple udtryk og ligninger 009 Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt at slå op i under dit videre arbejde med

Læs mere

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014 Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Projekt Pascals trekant

Projekt Pascals trekant ISBN 988089 Projekter: Kapitel 9 Projekt 9 Pascals trekant Projekt 9 Pascals trekant Et af målene i dette afsnit er at generalisere kvadratsætningerne, så vi fx umiddelbart og uden nødvendigvis at bruge

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Løsninger til KÆNGURUEN International matematikkonkurrence. Del 1 Løsninger 3 point pr. opgave. 2. Erik har 10 ens metalstænger.

Løsninger til KÆNGURUEN International matematikkonkurrence. Del 1 Løsninger 3 point pr. opgave. 2. Erik har 10 ens metalstænger. Løsninger til 2015 60 minutter Del 1 Løsninger 3 point pr. opgave 1. 2 3 15 A 6 B 7 C 8 D 10 E 15 2. Erik har 10 ens metalstænger. Han skruer dem sammen to og to og får fem metalstænger. Hvilken stang

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Opgave: BOW Bowling. Rules of Bowling. danish. BOI 2015, dag 1. Tilgængelig hukommelse: 256 MB. 30.04.2015

Opgave: BOW Bowling. Rules of Bowling. danish. BOI 2015, dag 1. Tilgængelig hukommelse: 256 MB. 30.04.2015 Opgave: BOW Bowling danish BOI 0, dag. Tilgængelig hukommelse: 6 MB. 30.04.0 Byteasar er fan af både bowling og statistik. Han har nedskrevet resultaterne af et par tidligere bowling spil. Desværre er

Læs mere

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) Side 1 af 7 (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) TREKANTER Indledning Vi har valgt at bruge denne projektrapport til at udarbejde en oversigt over det mest grundlæggende materiale

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Opgave 1 Regning med rest

Opgave 1 Regning med rest Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan

Læs mere

KOMBINATORIK. Øvelse 1. Kan du finde en forklaring på Leibniz problem?

KOMBINATORIK. Øvelse 1. Kan du finde en forklaring på Leibniz problem? KOMBINATORIK Dette er et supplerende kapitel til lærebogen stokastik 1.-10. klasse. Bogen kan læses uden reference til indholdet i dette kapitel, men da man sommetider baserer arbejdet med sandsynlighedsregning

Læs mere