Bilag oktober 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 20 26. oktober 2005"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag oktober 25 Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse 1 Der er betydelige forskelle i de observerede livsindkomster mellem personer henholdsvis med og uden uddannelse. De observerede indtjeningsforskelle kan skyldes erhvervelsen af ekstra kundskaber under uddannelsen, men også at uddannelsen er en forudsætning for fuldt at nyttiggøre de personlige egenskaber, der også i fravær af uddannelsen ville have medført en større indtjening end hos personer uden uddannelse. Det kan også være, at uddannelse fungerer som et signal til arbejdsgiverne, som dokumenterer særlige personspecifikke evner og forbedrer ansættelsesmulighederne. I de tilfælde, hvor de sidstnævnte forhold er afgørende, vil de erhvervede kundskaber give et mindre bidrag til de målte afkast. Det er overordnet set sandsynligt, at en væsentlig del af indtjeningsforskellene mellem uddannelser i praksis kan tilskrives uddannelsernes indhold, men ikke det hele. De beregnede afkast eller lønpræmier kan således opfattes som et muligt maksimum. Indtjeningsforskellen eller præmien kan endvidere opfattes som en synlig privatøkonomisk tilskyndelse i forhold til et uddannelsesvalg. Tilskyndelsen i form af den gennemsnitlige lønpræmie før skat af et ekstra års uddannelse er på danske data estimeret til ca. 6 pct. I dette skøn er der for eksempel ikke taget højde for uddannelsesstøtte samt at valg af uddannelse kan have betydning for ledighedsrisiko, tilbagetrækningsalder og timetal. Tilskyndelsen i form af forholdsmæssige forskelle i livsindkomst for personer henholdsvis med og uden en given uddannelse er opgjort til mellem 5 pct. (socialog sundhedshjælper) og 4 pct. (samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse) for hele uddannelser. De målte forskelle i afkast mellem fagretninger 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne.

2 2 er ofte større end forskelle i afkast mellem uddannelsesniveauer (dvs. uddannelser med forskellig uddannelseslængde). De uddannelser, hvor der måles høje gennemsnitlige afkast, har typisk også større usikkerhed om afkastet i form af større spredning i livsindkomsten. For den enkelte kan stor spredning i de målte afkast gøre det svært at bedømme den privatøkonomiske tilskyndelse til at tage en specifik uddannelse. Det kan betyde, at ikke-økonomiske forhold tillægges større vægt i uddannelsesvalget. Samtidig kan nogle personer foretrække uddannelser, der giver et lavt gennemsnitligt afkast med en vis sikkerhed, frem for uddannelser, der ser ud til at give større, men mere usikker indtjening. Et OECD-studie finder, at den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse i Danmark sammenlignet med andre lande ligger i midterfeltet. Sammensætningen af afkastet i Danmark adskiller sig dog ifølge studiet fra de øvrige lande i undersøgelsen, idet kombinationen af forholdsvis høj uddannelsesstøtte kombineret med gratis uddannelse muliggør samme afkast som i en række lande, hvor større lønspredning og mindre progression i skattesystemet ellers trækker i retning af større afkast end i Danmark. Sammenligninger af afkast på tværs af lande vanskeliggøres dog af store institutionelle forskelle i uddannelsessystemer, arbejdsmarkeder og velfærdsordninger. Skatte- og overførselssystemer har betydning for den økonomiske tilskyndelse til uddannelse. F.eks. reducerer progression i skattesystemet den relative forskel i gennemsnitlig livsindkomst efter skat for personer med forskellige uddannelsesniveauer og reducerer derved det forventede afkast af uddannelse, mens offentlige ydelser målrettet uddannelse kan kompensere for progressionens virkning på afkastet. Niveauet for gennemsnitlig beskatning og dermed det samlede niveau for skattefinansieret service og overførsler har også betydning ved at mindske den forventede relative fremgang i de samlede forbrugsmuligheder (inkl. service mv.) over livet ved at tage uddannelse. Størrelsen af det privatøkonomiske afkast påvirkes også af de unges adfærd. For eksempel er det af stor betydning, hvor hurtigt de starter på og gennemfører en videregående uddannelse. Danske unges sene fuldførelsesalder giver i sig selv et indkomsttab i form af tabt arbejdsindkomst i de år, hvor for eksempel studiet forlænges. Derudover peger en opgørelse i retning af et betragteligt løntab gennem hele arbejdslivet for dem, der fuldfører i en høj alder. Det kan for eksempel afspejle, at hurtig gennemførelse hænger sammen med gode evner eller andet der i sig selv giver højere løn, og at der er et vist sammenfald mellem uddannelser med lave afkast og uddannelser med sen fuldførelsesalder. Det kan dog også afspejle, at de sent færdiguddannede hele livet har et erfaringsefterslæb, sammenlignet med jævnaldrende, der fuldførte uddannelse i en tidligere alder.

3 3 Uddannelsesvalget er i vidt omfang bestemt af personlige interesser, mens økonomiske forhold umiddelbart spiller en mindre rolle. Der er belæg for at valget af uddannelsesniveau i nogen grad er påvirket af forventet afkast på uddannelse, mens valg af fagretning ser ud til at være ret upåvirket af privatøkonomiske tilskyndelser. Dette bekræftes at spørgeskemaundersøgelser i Danmark og Norge. 1. Indledning Valget af uddannelse består af et valg af uddannelsesniveau (for eksempel folkeskole, EUD, KVU, MVU eller LVU) og et valg af fagretning (for eksempel naturvidenskab, teknisk uddannelse, humanistisk uddannelse mv.). Den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse er den enkelte persons forventning til stigningen i den samlede disponible livsindkomst som følge af at tage uddannelse. Den forventede livsindkomst afhænger blandt andet af tabt arbejdsfortjeneste og private udgifter i forbindelse med uddannelse og de senere gevinster i form af for eksempel højere lønindkomst efter skat og lavere risiko for ledighed mv. Uddannelse kan også have såkaldte ikke-økonomiske afkast, for eksempel i form af forventet større anseelse eller større livsglæde som følge af bedre muligheder for at få et arbejde med høj jobtilfredshed. Desuden forbindes uddannelse også ofte med en bedre helbredstilstand. Udsigten til at studere dvs. adgangen til det sociale og faglige miljø, arbejdsformen mv. kan for nogle have en brugsværdi, men kan for andre ses som omkostning på grund af hårdt arbejde. Endelig afhænger uddannelsesvalget af en række andre forhold som for eksempel ren og skær interesse, familiemæssig og social baggrund, netværk og adgang til information, kognitiv evne mv. Det er som udgangspunkt meget vanskeligt at opgøre det egentlige afkast af uddannelse for den enkelte eller samfundet. Man kan gøre op, hvor meget personer, der har gennemført mere uddannelse, tjener i forhold til personer, der har gennemført mindre uddannelse. Men det er næppe muligt med nærmere afgrænset præcision at afklare, i hvilket omfang denne merindtjening kan tilskrives uddannelsen (dvs. de erhvervede færdigheder) frem for en række personkarakteristika, som også i fravær af uddannelsen ville have muliggjort højere indtjening. I mange analyser forsøger man at kontrollere for virkningen af forskelle i personlige karakteristika, men egenskaber som for eksempel ambitionsniveau og kognitive evner kan ikke afgrænses eller måles særligt præcist. Der er derfor et ret betydeligt problem med at opdele lønpræmierne i en

4 4 del, som snævert er knyttet til erhvervede færdigheder fra uddannelsessystemet, og personspecifikke forhold, som giver anledning til forskelle i gennemsnitsindkomsterne for personer på forskellige uddannelsesniveauer. I det følgende er fokus på den privatøkonomiske tilskyndelse i uddannelsesvalget. 2. Den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse i Danmark Den privatøkonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse er blandt andet bestemt af bruttoløn og ledighedsrisiko for forskellige uddannelsesniveauer og fagretninger. Typisk kan man konstatere, at højtuddannede både har højere bruttoløn og en lavere ledighedsrisiko end kortuddannede 2. Beskatningen mindsker det forventede gennemsnitlige afkast af uddannelse, mens offentlige ydelser til studerende øger afkastet af uddannelse (i Danmark især SU-stipendier, gratis uddannelse og lempelige finansieringsvilkår under studiet i form af SU-lån). Niveauet for gennemsnitlig beskatning og dermed det samlede niveau for skattefinansieret service og overførsler har betydning ved at mindske den forventede relative fremgang i de samlede forbrugsmuligheder (inkl. service mv.) over livet ved at tage uddannelse. Progressionen i skattesystemet forstærker denne effekt og medfører endvidere en reduktion af den absolutte forskel i disponibel indkomst mellem forskellige uddannelsesniveauer, hvilket påvirker det beregnede afkast af uddannelse. Offentlige ydelser til studerende er i hvert fald som systemet er indrettet i Danmark stort set ens for uddannelser med samme længde. Størrelsen af ydelser til studerende har derfor formentlig større virkning i forhold til valg af uddannelsesniveau (længde) end i forhold til tilskyndelsen til at vælge en bestemt fagretning. 2 Den højere ledighed for kortuddannede skal dog ses i sammenhæng med at denne gruppe har højere kompensationsgrader, og dermed alt andet lige mindre tilskyndelse til at arbejde. Ledighedsforskellen er derfor ikke fuldt ud udtryk for forskelle i risikoen for at blive ramt af ledighed.

5 5 2.1 Uddannelse og timeløn Forventningen om, at en længere uddannelse et, to eller tre år mere vil føre til højere løn, udgør en væsentlig del af tilskyndelsen til uddannelse. Denne lønpræmie af yderligere uddannelse kan belyses ved at se på sammenhængen mellem lønindkomst og uddannelsesniveau, erhvervserfaring mv. ved hjælp af den såkaldte Mincer-lønfunktion, jf. bilag 1 3. På baggrund af denne metode skønner Det Økonomiske Råd, at et års ekstra uddannelse i gennemsnit på tværs af uddannelser medfører 6½ pct. højere timeløn for mænd og 5½ pct. højere timeløn for kvinder, jf. tabel 1 4. Målt som disponibel indkomst er gevinsten 1-1½ pct.enhed mindre. Tabel 1. Sammenhæng mellem indkomst, uddannelseslængde og erhvervserfaring, Mænd Kvinder Timeløn Disponibel indkomst Timeløn Disponibel indkomst pct års bidrag fra: - 1. års ekstra uddannelse... 6,6 5,5 5,4 4,1-1. års ekstra erhvervserfaring... 4,6 4,1 3,1 4,1 Kilde: DØR (23). Den gennemsnitlige gevinst varierer betydeligt mellem uddannelserne, også på samme uddannelsesniveau. På erhvervsuddannelserne varierer mændenes gennemsnitlige timelønspræmier pr. års uddannelse mellem knap 1½ pct. og 9 pct. På de lange videregående uddannelser varierer lønpræmien mellem 4½ pct. pr. års uddannelse for personer med en humanistisk uddannelse til knap 8 pct. for personer med en uddannelse inden for sundhed. Som nævnt indledningsvist og i bilag 1, skal disse afkast tolkes med stor varsomhed. 3 Mincer-lønfunktionen kan vises at opgøre det privatøkonomiske afkast af uddannelse under visse forudsætninger, herunder at de eneste omkostninger ved uddannelse er tabt lønindkomst i forbindelse med uddannelsen og at disse omkostninger er uafhængige af uddannelsen, jf. bilag 1. 4 Det Økonomiske Råd (23), Dansk Økonomi, efterår 23.

6 6 2.2 Uddannelse og livsindkomst Opgørelsen af det samlede økonomiske afkast af uddannelse tager ofte udgangspunkt i, at uddannelse kan betragtes som en investering, som medfører omkostninger (i form af for eksempel tabt arbejdsfortjeneste under uddannelsen) og gevinster (i form af for eksempel SU-stipendier, højere lønindkomst, lavere ledighedsrisiko). Afkastet af uddannelse opgøres dermed på samme måde som andre typer af investeringer: Der afholdes først en udgift, som på et senere tidspunkt giver anledning til en gevinst. Med denne metode kan den økonomiske tilskyndelse til at vælge forskellige uddannelsesniveauer og -retninger opgøres ved at sammenligne disponible livsindkomster for persongrupper, der har truffet forskellige uddannelsesvalg. I DØR (23) er foretaget en sådan opgørelse af livsindkomster i Danmark. Opgørelsen viser, at livsindkomsten som hovedregel er stigende i uddannelseslængden. Således er de samfunds- og naturvidenskabelige samt tekniske lange videregående uddannelser og de tekniske mellemlange videregående uddannelser forbundet med forventede disponible livsindkomster på ca. 1-1½ mio. kr., mens social- og sundhedshjælpere kan forvente en disponibel indkomst på ca. 6¼ mio. kr., jf. tabel 2.

7 7 Tabel 2. Personlig (disponibel) livsindkomst (indkomst efter skat og inkl. indkomstoverførsler) og privatøkonomisk afkast. Indkomst Netto- Intern Uddannede Matchede uden formel uddannelse (kontrolgrp.) 1) gevinst rente (årlig) 2) Mio. kr Pct Erhvervsuddannelser Butik og en gros... 6,9 6,5 5,7 - Kontor og finans... 7,4 6,4 16,5 - Teknik og industri... 7,5 6,9 8,4 - Jordbrug og fiskeri... 9,8 7,1 36,6 - Sundhed... 6,3 5,9 5,3 - - heraf social- og sundhedshjælper... 6,2 6, 4,6 - Korte videregående... 8, 7, 14,2 34, - heraf teknisk... 8, 7,1 12,7 39, Mellemlange videregående Pædagog... 7, 6,4 9, 1, Folkeskole- og håndarbejdslærer... 7,9 7,5 5,9 6,6 Teknisk... 9,9 7,9 25,3 21,7 Øvrige... 8,1 6,9 17,5 16,1 Lange videregående Humaniora mv.... 8,2 7,8 4,8 4,7 Samfundsvidenskab... 1,6 8,1 3,6 14,8 Naturvidenskab, tekniske mv... 1,3 8, 28,9 15,5 1) Anden søjle viser livsindkomsten for en kontrolgruppe med folkeskolen som højeste uddannelse. Kontrolgruppen er konstrueret, så den med hensyn til en række karakteristika kommer til at ligne den uddannede gruppe. Kontrolgruppen varierer således fra uddannelse til uddannelse. De anvendte baggrundsvariable er køn, gymnasial uddannelse, aldersinterval, civilstand, antal hjemmeboende børn, føderegion, hvorvidt man har modtaget sygedagpenge året før samt etnisk baggrund. 2) De interne renter er ikke medtaget for erhvervsuddannelserne, da beregningen af den interne rente er følsom over for små ændringer i de initiale omkostninger. Kilde: DØR (23). En direkte sammenligning af livsindkomster for personer med og uden uddannelse afspejler også andre forskelle mellem grupperne end uddannelse, for eksempel alder, køn mv. For at imødegå dette problem er for hver enkelt uddannelse opgjort livsindkomsten hos en gruppe personer uden uddannelse udover folkeskolen, men som i øvrigt ligner gruppen

8 8 af personer med den pågældende uddannelse. Kontrolgruppen (uden uddannelse) har dermed samme sammensætning for så vidt angår en række udvalgte karakteristika. Det er imidlertid ikke muligt at kontrollere for alle relevante forskelle, for eksempel kognitiv evne, social evne og personlig ambition mv 5. Selv om man kunne foretage denne afgrænsning, ville det fortsat være vanskeligt at afgøre, hvorvidt et eventuelt uddannelsesafkast skyldes de færdigheder, som erhverves under uddannelse, eller for eksempel om uddannelsen fungerer som et signal til arbejdsgiverne om, at den pågældende gruppe har særlige kognitive evner, ambitioner osv. Det har stor betydning, når man skal vurdere, hvorvidt et højere uddannelsesniveau er en gevinst på samfundsplan men ændrer ikke ved, at det målte afkast fortsat kan være en rimelig tilnærmelse for den privatøkonomiske tilskyndelse til at vælge uddannelse. Når tilskyndelsen til uddannelse på den måde opgøres med udgangspunkt i anslåede livsindkomster, ændrer det ikke afgørende ved rangordningen af uddannelserne. Det er fortsat de tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der er forbundet med de største målte afkast. Det gælder uanset om tilskyndelsen opgøres som nettogevinsten eller ved den interne rentes metode 6. De opgjorte interne renter er med enkelte undtagelser væsentligt højere end den lønpræmie, som opgøres i den tidligere omtalte lønregression. Det skyldes primært, at den her opgjorte interne rente er beregnet som årlige afkast af hele uddannelser og ikke blot et ekstra års uddannelse som i lønregressionen. Dertil kommer, at lønregressionen opgør gennemsnitsafkast på tværs af alle uddannelser, samt at der er metodeforskelle, jf. bilag 1. 5 Hvis for eksempel personer med særlige matematiske/logiske evner er overrepræsenteret på de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, og arbejdsmarkedet generelt aflønner disse evner højt, kan det i sig selv være medvirkende til, at der observeres et højere afkast af disse uddannelser. 6 Den interne rente er den rente, der betyder, at nutidsværdien af gevinsterne ved uddannelse svarer til nutidsværdien af omkostningerne. En høj intern rente er dermed udtryk for en høj forrentning af uddannelsesinvesteringen. Visse korte videregående uddannelser og EUD er har meget høje interne renter, hvilket skyldes lave (initiale) omkostninger, jf. bilag 1.

9 9 2.3 Uddannelse og risiko Samlet er der en tendens til, at det gennemsnitlige afkast af uddannelse overordnet set stiger med uddannelsernes længde, og at der kan være stor forskel på det gennemsnitlige afkast mellem uddannelsesretninger, selv på samme uddannelsesniveau. Der er med andre ord stor forskel på afkastet af investeringer i uddannelse med forskellig fagretning og længde. Det kan ses i sammenhæng med, at investering i uddannelse ikke alene indebærer et forventet afkast, men også en risiko. Mens den afholdte omkostning i forbindelse med uddannelsen tabt arbejdsfortjeneste mv. i det store og hele må anses som sikker, er gevinsten således mere usikker. Dels er der en risiko for ikke at gennemføre uddannelsen eller for ikke at kunne finde beskæftigelse inden for fagområdet efterfølgende. Og dels kan der være betydelig usikkerhed knyttet til hvilken aflønning, den enkelte vil ende op med. For forskellige uddannelsesgrupper er der en klar tendens til, at de uddannelser, som er forbundet med høje gennemsnitlige livsindkomster, også er forbundet med stor spredning i livsindkomsterne. Eksempelvis er mange lange videregående uddannelser kendetegnet ved høje indkomster, men også stor spredning i indkomsten, jf. figur 1. Derimod er spredningen typisk mindre for uddannelser med lave gennemsnitlige lønindkomster, for eksempel social- og sundhedshjælpere og de korte og mellemlange uddannelser målrettet det offentlige. Figur 1. Årlig livsindkomst, gennemsnit og spredning for forskellige uddannelsesgrupper Spredning, tusinde kr Spredning, tusinde kr. 12 LVU, Teknik LVU, Samfund LVU, Nat urvidenskab KVU, Teknik MVU, Teknik KVU, Øvrige MVU, Øvrige Faglært Ufaglært LVU, Humaniora LVU, Sundhed MVU, Pædagog MVU, Lærer Gennemsnitlig årlig indkomst, tusinde kr. Anm.: Spredningen er opgjort ved standardafvigelsen. Individer med årlig livsindkomst større end 2 mio.kr. indgår ikke. Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets lovmodel. 2

10 1 Det kan pege i retning af et trade-off i valget af uddannelse mellem forventet disponibel livsindkomst og spredning i livsindkomst. Nogle foretrækker måske uddannelser med rimelig sikker indkomst/afkast mod lavere risiko. Andre kan være mere risikovillige og håbe på, at deres kvalifikationer og evner giver store afkast, når de kombineres med en konkret uddannelse 7. Indkomstspredningen kan skyldes andet end den nævnte rene risiko, for eksempel større spredning i karakteristika hos personer med visse uddannelser. DØR (23) ser på sammenhængen mellem den gennemsnitlige løn og variationen i lønningerne for forskellige uddannelser, kontrolleret for en række øvrige forhold, herunder uddannelseslængden 8. Analysen viser en positiv sammenhæng mellem afkast og risiko for mænd, men en mindre klar sammenhæng for kvinder. Analysen peger i retning af, at uddannelser, som i udpræget grad er rettet mod den offentlige sektor, er forbundet med relativ lille risiko, men også lavere aflønning. Uddannelser, der i større udstrækning fører til privat ansættelse, er derimod kendetegnet både ved relativt højere risiko og aflønning. 3. Tilskyndelse til uddannelse i andre lande Et OECD-studie har estimeret det privatøkonomiske afkast af videregående uddannelser i en række OECD-lande (målt ved den interne rente, jf. bilag 1). Undersøgelsen finder stor variation mellem lande. Det beregnede afkast af videregående uddannelse er markant højere i England end i de øvrige lande, mens Danmark tilhører en midtergruppe bestående af blandt andet USA, Holland og Sverige med et beregnet afkast på pct. I de resterende lande er det beregnede afkast under 1 pct., jf. tabel 3. 7 Der kan være andre forklaringer, herunder at afkastforskelle afspejler selv-selektion, eller at visse uddannelser med iøjnefaldende lavt afkast har en høj forbrugsværdi, der kompenserer for et lavt afkast. 8 DØR (23) estimerer lønligningen i tabel 1 og sammenholder residualleddets middelværdi og varians på tværs af uddannelsesgrupper. Der kontrolleres blandt andet for køn, etnisk baggrund, civilstand, børn samt branchetilhørsforhold.

11 11 Tabel 3. Privat intern rente af videregående uddannelse, USA JPN DEU FRA UK CAN DK NLD SWE mænd, pct Samlet afkast... 14,9 7,9 9,1 14,3 18,5 8,7 11,5 12,1 11,4 Heraf sfa. - Bruttoindkomst 1)... 18,9 8, 7,1 13,3 18,1 8,4 7,9 11,7 9,4 - Uddannelsesstøtte... 2,1 1,3 2,7 1,3 3,6 1,8 4,8 2,9 3, - Skatter... -2,3 -,3-1,5-1,6-2,1 -,5-2,1-2, -1,5 - Risiko for ledighed...,9,9 1,1 2,4 1,6 1,3 1,, 1,2 - Undervisningsgebyr.. -4,7-2, -,3-1,1-2,7-2,3 -,2 -,6 -, kvinder, pct Samlet afkast... 14,7 7,2 8,4 15,4 16,1 9,9 11,1 12,5 1,8 Heraf sfa. - Bruttoindkomst 1)... 18,8 8, 7, 12,1 16,4 1,6 6, 9,4 7,4 - Uddannelsesstøtte... 2,7 1,3 3, 1,9 3,2 2,4 5,6 4,1 3,3 - Skatter... -2, -,2-1,6-1,7-2,3-1,3-1,1-1, -,7 - Risiko for ledighed... 1,4,5,6 4,8 1,3 1,2,7,7 1,6 - Undervisningsgebyr.. -6, -2,4 -,6-1,7-2,5-2,9 -,1 -,7 -,8 1) Afhænger af den gennemsnitlige studietid. Anm.: Afkastet er opgjort ved den interne rente -metode. Kontrolgruppen er personer med gymnasialt niveau. I Danmark er indkomst og studietid for personer med videregående uddannelse fastsat som et vægtet gennemsnit af indkomst og formel studietid for de forskellige hovedkategorier af uddannelse. Kilde: Blöndal m.fl. (22). Bidraget til det målte uddannelsesafkast fra forventet bruttoerhvervsindkomst og ledighedsrisiko er forholdsvis lavt i Danmark. Det afspejler relativt lav løn- og ledighedsspredning. Bidraget fra lønpræmie og ledighedsrisiko er samlet opgjort til ca. 9 pct. for mænd i Danmark. Det er på niveau med Japan og Tyskland, men i den lave ende blandt OECDlandene. Når det målte afkast af uddannelse alligevel samlet set er omtrent gennemsnitligt sammenlignet med de øvrige OECD-lande, skyldes det, at den lave lønpræmie delvist opvejes af høje offentlige ydelser til studerende i form af uddannelsesstøtte (SU) og fravær af undervisningsgebyrer. Til gengæld ligger skattesystemets dæmpende virkning på tilskyndelsen til

12 12 uddannelse i Danmark i den høje ende, internationalt set 9. En række andre lande har en tilsvarende dæmpning af afkastet fra skat, men har også højere lønpræmie. Særligt for lande som USA og England gælder, at tilskyndelse til uddannelse fra høje lønpræmier (også efter skat) modvirkes af høje studieafgifter. Samlet viser OECD-studiet, at den økonomiske tilskyndelse til at opnå et givet uddannelsesniveau ikke er specielt lav i Danmark. Men Danmark skiller sig ud internationalt ved, at offentlige ydelser til studerende udgør en forholdsvis stor del af den samlede økonomiske tilskyndelse, sammenlignet med for eksempel bidraget fra bruttoerhvervsindkomst 1. Det afspejler navnlig relativt lav lønspredning. De offentlige ydelser til studerende afhænger af uddannelsens længde (og den studerendes studietid), men påvirker ikke tilskyndelsen til at vælge fagretninger. Det indebærer blandt andet, at lønfordeling og beskatning får forholdsmæssig større betydning for tilskyndelsen til at vælge specifikke fagretninger i forhold til tilskyndelsen til at vælge uddannelsesniveau. 4. Tid i uddannelse og tilskyndelse til uddannelse Danske unge bliver sent færdige med deres uddannelse. Den typiske fuldførelsesalder på en lang videregående uddannelse var således i 23 3,3 år 11. Det skal holdes op mod en mulig fuldførelsesalder (normal skolestartalder og uden 1. klasse) på 24 år. Sen fuldførelse kan indebære et betydeligt indkomsttab, der mindsker afkastet af en lang videregående uddannelse. Dels er der et direkte indkomsttab ved, at indkomsten er lavere den sidste del af studietiden, end 9 OECD-undersøgelsen tager ikke højde for niveauet for gennemsnitlig beskatning. Den høje gennemsnitlige beskatning i Danmark og dermed det samlede niveau for skattefinansieret service og overførsler vil alt andet lige indebære lavere forventet relativ fremgang i de samlede forbrugsmuligheder (inkl. service mv.) over livet ved at tage uddannelse sammenlignet med andre lande. 1 Betydningen (eller vægten ) af de enkelte års indkomst i et livsforløb afhænger blandt andet af den diskonteringsfaktor, hvormed den samlede livsindkomst udregnes. Jo større diskonteringsfaktor, jo større betydning har de tidlige år i livsforløbet. Når den relative betydning af for eksempel indkomst efter skat og uddannelsesstøtte opgøres ved en intern rente eller diskonteringsfaktor på pct. eller højere, vil tidlig indkomst som uddannelsesstøtte få stor betydning. 11 Jf. Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.

13 13 hvis uddannelsen var færdiggjort på normeret tid. Dels kan sen indtræden på arbejdsmarkedet betyde en lavere løn i hele arbejdslivet end ved tidligere indtræden. En opgørelse af indkomster i Danmark sammenholdt med fuldførelsesalder peger i denne retning, uden at det med sikkerhed kan afgøres, om unge med lav fuldførelsesalder har højere indkomster som følge af tidlig indtræden på arbejdsmarkedet eller om kombinationen af de to forhold skyldes personspecifikke forhold, jf. nedenfor. Opgørelsen viser, at gennemsnitsindkomsten og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for personer med en lang videregående uddannelse, der har færdiggjort uddannelse i en sen alder, jf. figur 3.a. og 3.b. Den gennemsnitlige årlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse (på mellem 3 og 55 år) er således godt 15. kr. lavere for dem, der fuldførte uddannelsen som 29-årig, sammenlignet med dem, der fuldførte som 24-årig 12. Det er konsistent med, at tidlig fuldførelse af uddannelse indebærer længere tid og dermed større erfaring på arbejdsmarkedet på et givet alderstrin. Figur 3.a. Gennemsnitlig årlig lønindkomst i alderen 3-55 år for forskellig fuldførelsesalder Tusinde kr år 26 år 29 år 34 år Tusinde kr Figur 3.b. Andel fuldtidsbeskæftigede i alderen 3-55 år for forskellig fuldførelsesalder Pct år 26 år 29 år 34 år Pct Anm.: Figur 3.a. viser lønindkomst (opgjort som fem-årige årsgennemsnit) i forhold til personers alder hos personer, der fuldførte en lang videregående uddannelse som hhv. 24-årig, 26-årig, 29-årig og 34-årig. Figur 3.b. viser andelen af fuldtidsbeskæftigelse i forhold til personers alder. Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets lovmodel. 12 Den gennemsnitlige årlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse (på mellem 3 og 55 år) er knap 1. kr. lavere for dem, der fuldførte uddannelsen som 29-årig, sammenlignet med dem, der fuldførte som 26-årig.

14 14 Lønforskelle for personer med forskellig fuldførelsesalder, men samme anciennitet på arbejdsmarkedet, er da også mindre, men der er stadig tegn på højere indkomster og højere beskæftigelse for dem, der fuldførte uddannelse i en tidlig alder, jf. figur 4.a. og 4.b. Figur 4.a. Gennemsnitlig årlig lønindkomst efter -3 år på arbejdsmarkedet, for forskellig fuldførelsesalder. Gns. lønindkomst, tkr Gns. lønindkomst, tkr år 26 år 29 år 34 år Figur 4.b. Andel fuldtidsbeskæftigede efter -3 år på arbejdsmarkedet, for forskellig fuldførelsesalder. Pct. Pct år 26 år 29 år 34 år Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets lovmodel. Anm.: Figur 4.a. viser lønindkomst (opgjort som fem-årige årsgennemsnit) i forhold til personers erhvervserfaring hos personer, der fuldførte en lang videregående uddannelse som hhv. 24-årig, 26-årig, 29-årig og 34-årig. Figur 3.b. viser andelen af fuldtidsbeskæftigelse i forhold til erhvervserfaring. Erhvervserfaring er målt som antal år på arbejdsmarkedet efter fuldført uddannelse. Den gennemsnitlige årlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse med 6-2 års anciennitet på arbejdsmarkedet er således godt 1. kr. lavere for personer, der fuldførte uddannelse som 29- årig, end for dem, der fuldførte som 24-årig. Der kan dog ikke alene på den baggrund konkluderes, at det er sen indtræden på arbejdsmarkedet, som forklarer den observerede lavere løn. F.eks. kan hurtig gennemførelse af uddannelse netop hænge sammen med særlige kognitive evner mv. Endvidere kan sammenhængen afspejle, at sen studiestart og studieforsinkelse er mere udpræget på uddannelser, hvor indkomsten er forholdsvis lav, uden at dette nødvendigvis behøver afspejle ringe kognitive evner, motivation mv. hos de studerende på de pågældende uddannelser. 5. Vælger de studerende efter økonomi eller interesse? Uddannelsesvalget indebærer et dobbeltvalg af både uddannelsesniveau (længde) og uddannelsesretning (fag). Bedømt alene på baggrund af det gennemsnitlige afkast til valg af uddannelsesniveau (et ekstra års uddannelse) omkring 5-6 pct. ifølge DØR (23) synes tilskyndelsen til at uddanne sig videre på hvert trin i uddannelsessystemet forholdsvis høj. Og tilskyndelsen til at vælge specifikke

15 15 uddannelsesretninger synes endnu højere. Variationen i afkast mellem fagretninger på hvert enkelt uddannelsesniveau er således ofte langt større end forskellen i afkast mellem uddannelsesniveauer 13. Til gengæld er der større risiko forbundet med at vælge uddannelser med høje gennemsnitlige afkast. En række studier har undersøgt sammenhængen mellem uddannelsesvalget og tilskyndelsen til uddannelse i form af forventninger til fremtidig indkomst, typisk inden for rammerne af en specifik teoretisk model for uddannelsesvalget. De fleste studier fokuserer på valget af uddannelsesniveau og ikke fagretning. Disse studier peger i retning af, at forventningen til det fremtidige afkast spiller en rolle for valget af uddannelsesniveau 14. Derimod ser koblingen mellem økonomisk tilskyndelse og valg af uddannelsesretning ud til at være svagere. En amerikansk undersøgelse af unges valg af hovedfag ("major") på amerikanske universiteter viser, at de høje lønninger inden for de erhvervsøkonomiske og naturvidenskabelige hovedfag især skyldes, at unge med gode evner særligt vælger disse fag. Der finder således en sortering af individer sted på uddannelsesretninger, hvor unge med gode evner vælger uddannelsesretningerne med de højeste indkomster. Når der tages højde for disse forskelle i evne mellem uddannelsesretningerne, er der dog fortsat væsentlige lønforskelle 15. Undersøgelsen viser også, at lønpræmien til unge med gode evner er den samme på alle uddannelsesretninger. Undersøgelsen konkluderer, at forskelle i lønninger mellem uddannelsesretninger kun forklarer en lille del af de unges valg af uddannelsesretning, og at den primære forklaring på sorteringen på uddannelsesretninger er de unges interesser. 13 For eksempel er nettogevinsten til samfundsvidenskabelige kandidater (LVU) 3½ pct., mens afkastet til humaniora-uddannede med samme uddannelsesniveau er blot 5 pct. 14 Rosen, S. and R. Willis (1979), Education and self-selection, Journal of Political Economy 87(5), S7-S36, Berger, M. (1988), Predicted Future Earnings and Choice of College Major, Industrial and Labour Relations Review, 41: Arcidiacono, P. (24), Ability Sorting and the Returns to College Major, Journal of Econometrics 121:

16 16 Konklusionerne er ikke entydige for så vidt angår betydningen af risiko i uddannelsesvalget. Danske studier peger i retning af, at den enkelte foretager et trade-off mellem forventet lønindkomst og lønspredning. Et nyligt studie opstiller en model, hvor uddannelsesvalget kan påvirkes af den enkeltes indkomst over et helt livsforløb ved forskellige uddannelser. Modellen estimeres på danske indkomst- og uddannelsesdata. Resultaterne peger i retning af, at høj gennemsnitlig indkomst og lav spredning øger sandsynligheden for, at en uddannelse vælges 16. Samlet set peger den økonomiske litteratur i retning af, at det gennemsnitlige afkast spiller en vis rolle for valg af uddannelsesniveau, men ikke for valg af fagretning. Endvidere synes risiko i form af efterfølgende lønspredning at kunne spille en vis rolle. 16 Nielsen, H. S. and A. Vissing-Jørgensen, The Impact of Labor Income Risk on Educational Choice: Estimates and Implied Risk Aversion, Working Paper.

17 17 Spørgeskemaundersøgelser i Danmark Betydningen af interesse i forhold til valg af fagretning bekræftes på danske forhold i en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieelever i 24. Omkring to tredjedele tillagde arbejdsløshed og indtjeningsmuligheder ingen eller ringe betydning for valg af videregående uddannelse 17. Aarhus Universitet har foretaget spørgeskemabaserede forløbsundersøgelser af to årgange den grønne årgang fra 1995 og den blå årgang fra 2. Undersøgelserne viser, at personlig interesse har størst betydning for uddannelsesvalget, jf. figur 5. Derimod har arbejdsløshed blandt færdiguddannede og fagets almene anseelse mindre betydning. 17 I en spørgeskemaundersøgelse bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, 7. juni 24 er 2.2 gymnasieelever blevet spurgt: "Når du skal vælge videregående uddannelse, hvor stor betydning har arbejdsløshed på det pågældende område for dit valg?" og "Hvor stor betydning har dine fremtidige lønmuligheder for dit valg af videregående uddannelse?".

18 18 Figur 5. Hvad har haft afgørende betydning for dit uddannelsesvalg?. AU optag 1995 og 2, pct. Pct. Pct Pers. interesse Fremt idsmuligheder Uni. faglige kvaliteter Geografi Mulighed f. optagelse Uni. almene anseelse Faget s alm. anseelse Arb.løs. f. færdigudd Kilde: Den grønne årgang en forløbsanalyse af årgang 1995 på Aarhus Universitet og Den blå årgang en forløbsanalyse af årgang 2 på Aarhus Universitet I forløbsundersøgelsen for 1995-årgangen har man før studiestart og 8 år senere spurgt til, hvad de unge prioriterede højest ved valg af uddannelse. Blot 1 ud af 9 vægtede jobmuligheder og arbejdsløshed højest før studiestart. 8 år efter studiestart er det imidlertid 1 ud af 4, der vægter disse forhold højest.

19 19 Figur 9. Hvis du skulle vælge en uddannelse i dag, hvilket af følgende forhold ville du så tillægge størst betydning for dit valg?. AU optag i 1995 før studiestart og 8 år efter studiestart, pct. Pct. Pct Personlig interesse Jobmuligheder Geografi Ledighedspct. Ved ikke Før studiestart 8 år efter studiestart Kilde: Den grønne årgang en forløbsanalyse af årgang 1995 på Aarhus Universitet. En undersøgelse på humaniora på Københavns Universitet fra 23 viser i øvrigt, at 87 pct. af de studerende svarer nej på spørgsmålet: Har dit indtryk af arbejdsløshedssituationen inden for faget haft indflydelse på dit studievalg. I 1996 var tallet 93 pct. (studiestartsundersøgelse årgang 23 og årgang 1996). I forlængelse heraf ses det af en undersøgelse af motiverne for studievalg blandt 1925 universitetsstuderende fra Norge, at: Som i mange andre undersøgelser av motivet for uddannelse [...] er det interesse for faget, at få et interessant arbejde, og at få anvendt sine evner, som oftest angives som begrundelse for at tage en universitetsuddannelse. Vigtigheden af at gøre karriere og gode indtægter er til sammenligning langt mindre Hovdhaugen E. og P. O. Aamodt (25). Frafall fra universitetet - En undersøkelse av frafall og fullføring blant førstegangsregistrerte studenter ved Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) høsten Arbejdsnotat 13/25. Norsk institutt for studier av forskning og utdanning /Senter for innovasjonsforskning.

20 2 Teknisk bilag Den traditionelle human kapital teori opfatter uddannelse som en investering, der indebærer en omkostning i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen (for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og direkte udgifter til uddannelse) mod forventning om fremtidige højere afkast (for eksempel højere indkomst), jf. Becker (1964). Ifølge teorien vil en person vælge at uddanne sig ét ekstra år, hvis nutidsværdien af den fremtidige strøm af årlig arbejdsindkomst ved det ekstra års uddannelse overstiger nutidsværdien af den årlige strøm af arbejdsindkomst uden det ekstra års uddannelse plus omkostningerne forbundet med det ekstra års uddannelse. Dvs. det er optimalt for personen at uddanne sig i s år frem for s 1 år, hvis [1] T s T s ws ws 1 c + w t= t 1 + Direkte omkostning af den årligestrøm forbundet med det s'te års uddannelse t ( ) { s s 1 t + r ( r ) Nutidsværdi af arbejdsindkomst som følge af s års uddannelse t2= 1 444t 3 Nutidsværdi af den årlige strøm af arbejdsindkomst som følge af s-1års uddannelse., hvor ws og ws 1 angiver årsindkomsten ved henholdsvis s og s 1 års uddannelse, r er markedsrenten, cs er omkostningen ved uddannelse i det s te år, og T er tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Mincer-lønfunktionen En alternativ metode til beregning af det privatøkonomiske afkast af uddannelse tager udgangspunkt i den såkaldte Mincer-lønfunktion. Denne kan udledes ved at indsætte den interne rente i [1] og erstatte ulighedstegnet med et lighedstegn: [2] T s T s ws ws 1 = c + w + t= 1 s t= s t s s 1 t ( 1 + i ) ( i ). Hvis T er stor, kan [2] approksimeres ved [3] ws ws cs ws i s is =. Yderligere simplificering er mulig for tilstrækkelig små direkte omkostninger ved uddannelse, : c s ws ws 1 [4] i s log ws log ws 1. w s 1 Dvs. afkastet af det s te års uddannelse kan approksimeres ved den procentvise forskel mellem lønningerne efter henholdsvis s og s 1 års uddannelse. Det

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere