Bilag oktober 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 20 26. oktober 2005"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag oktober 25 Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse 1 Der er betydelige forskelle i de observerede livsindkomster mellem personer henholdsvis med og uden uddannelse. De observerede indtjeningsforskelle kan skyldes erhvervelsen af ekstra kundskaber under uddannelsen, men også at uddannelsen er en forudsætning for fuldt at nyttiggøre de personlige egenskaber, der også i fravær af uddannelsen ville have medført en større indtjening end hos personer uden uddannelse. Det kan også være, at uddannelse fungerer som et signal til arbejdsgiverne, som dokumenterer særlige personspecifikke evner og forbedrer ansættelsesmulighederne. I de tilfælde, hvor de sidstnævnte forhold er afgørende, vil de erhvervede kundskaber give et mindre bidrag til de målte afkast. Det er overordnet set sandsynligt, at en væsentlig del af indtjeningsforskellene mellem uddannelser i praksis kan tilskrives uddannelsernes indhold, men ikke det hele. De beregnede afkast eller lønpræmier kan således opfattes som et muligt maksimum. Indtjeningsforskellen eller præmien kan endvidere opfattes som en synlig privatøkonomisk tilskyndelse i forhold til et uddannelsesvalg. Tilskyndelsen i form af den gennemsnitlige lønpræmie før skat af et ekstra års uddannelse er på danske data estimeret til ca. 6 pct. I dette skøn er der for eksempel ikke taget højde for uddannelsesstøtte samt at valg af uddannelse kan have betydning for ledighedsrisiko, tilbagetrækningsalder og timetal. Tilskyndelsen i form af forholdsmæssige forskelle i livsindkomst for personer henholdsvis med og uden en given uddannelse er opgjort til mellem 5 pct. (socialog sundhedshjælper) og 4 pct. (samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse) for hele uddannelser. De målte forskelle i afkast mellem fagretninger 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne.

2 2 er ofte større end forskelle i afkast mellem uddannelsesniveauer (dvs. uddannelser med forskellig uddannelseslængde). De uddannelser, hvor der måles høje gennemsnitlige afkast, har typisk også større usikkerhed om afkastet i form af større spredning i livsindkomsten. For den enkelte kan stor spredning i de målte afkast gøre det svært at bedømme den privatøkonomiske tilskyndelse til at tage en specifik uddannelse. Det kan betyde, at ikke-økonomiske forhold tillægges større vægt i uddannelsesvalget. Samtidig kan nogle personer foretrække uddannelser, der giver et lavt gennemsnitligt afkast med en vis sikkerhed, frem for uddannelser, der ser ud til at give større, men mere usikker indtjening. Et OECD-studie finder, at den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse i Danmark sammenlignet med andre lande ligger i midterfeltet. Sammensætningen af afkastet i Danmark adskiller sig dog ifølge studiet fra de øvrige lande i undersøgelsen, idet kombinationen af forholdsvis høj uddannelsesstøtte kombineret med gratis uddannelse muliggør samme afkast som i en række lande, hvor større lønspredning og mindre progression i skattesystemet ellers trækker i retning af større afkast end i Danmark. Sammenligninger af afkast på tværs af lande vanskeliggøres dog af store institutionelle forskelle i uddannelsessystemer, arbejdsmarkeder og velfærdsordninger. Skatte- og overførselssystemer har betydning for den økonomiske tilskyndelse til uddannelse. F.eks. reducerer progression i skattesystemet den relative forskel i gennemsnitlig livsindkomst efter skat for personer med forskellige uddannelsesniveauer og reducerer derved det forventede afkast af uddannelse, mens offentlige ydelser målrettet uddannelse kan kompensere for progressionens virkning på afkastet. Niveauet for gennemsnitlig beskatning og dermed det samlede niveau for skattefinansieret service og overførsler har også betydning ved at mindske den forventede relative fremgang i de samlede forbrugsmuligheder (inkl. service mv.) over livet ved at tage uddannelse. Størrelsen af det privatøkonomiske afkast påvirkes også af de unges adfærd. For eksempel er det af stor betydning, hvor hurtigt de starter på og gennemfører en videregående uddannelse. Danske unges sene fuldførelsesalder giver i sig selv et indkomsttab i form af tabt arbejdsindkomst i de år, hvor for eksempel studiet forlænges. Derudover peger en opgørelse i retning af et betragteligt løntab gennem hele arbejdslivet for dem, der fuldfører i en høj alder. Det kan for eksempel afspejle, at hurtig gennemførelse hænger sammen med gode evner eller andet der i sig selv giver højere løn, og at der er et vist sammenfald mellem uddannelser med lave afkast og uddannelser med sen fuldførelsesalder. Det kan dog også afspejle, at de sent færdiguddannede hele livet har et erfaringsefterslæb, sammenlignet med jævnaldrende, der fuldførte uddannelse i en tidligere alder.

3 3 Uddannelsesvalget er i vidt omfang bestemt af personlige interesser, mens økonomiske forhold umiddelbart spiller en mindre rolle. Der er belæg for at valget af uddannelsesniveau i nogen grad er påvirket af forventet afkast på uddannelse, mens valg af fagretning ser ud til at være ret upåvirket af privatøkonomiske tilskyndelser. Dette bekræftes at spørgeskemaundersøgelser i Danmark og Norge. 1. Indledning Valget af uddannelse består af et valg af uddannelsesniveau (for eksempel folkeskole, EUD, KVU, MVU eller LVU) og et valg af fagretning (for eksempel naturvidenskab, teknisk uddannelse, humanistisk uddannelse mv.). Den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse er den enkelte persons forventning til stigningen i den samlede disponible livsindkomst som følge af at tage uddannelse. Den forventede livsindkomst afhænger blandt andet af tabt arbejdsfortjeneste og private udgifter i forbindelse med uddannelse og de senere gevinster i form af for eksempel højere lønindkomst efter skat og lavere risiko for ledighed mv. Uddannelse kan også have såkaldte ikke-økonomiske afkast, for eksempel i form af forventet større anseelse eller større livsglæde som følge af bedre muligheder for at få et arbejde med høj jobtilfredshed. Desuden forbindes uddannelse også ofte med en bedre helbredstilstand. Udsigten til at studere dvs. adgangen til det sociale og faglige miljø, arbejdsformen mv. kan for nogle have en brugsværdi, men kan for andre ses som omkostning på grund af hårdt arbejde. Endelig afhænger uddannelsesvalget af en række andre forhold som for eksempel ren og skær interesse, familiemæssig og social baggrund, netværk og adgang til information, kognitiv evne mv. Det er som udgangspunkt meget vanskeligt at opgøre det egentlige afkast af uddannelse for den enkelte eller samfundet. Man kan gøre op, hvor meget personer, der har gennemført mere uddannelse, tjener i forhold til personer, der har gennemført mindre uddannelse. Men det er næppe muligt med nærmere afgrænset præcision at afklare, i hvilket omfang denne merindtjening kan tilskrives uddannelsen (dvs. de erhvervede færdigheder) frem for en række personkarakteristika, som også i fravær af uddannelsen ville have muliggjort højere indtjening. I mange analyser forsøger man at kontrollere for virkningen af forskelle i personlige karakteristika, men egenskaber som for eksempel ambitionsniveau og kognitive evner kan ikke afgrænses eller måles særligt præcist. Der er derfor et ret betydeligt problem med at opdele lønpræmierne i en

4 4 del, som snævert er knyttet til erhvervede færdigheder fra uddannelsessystemet, og personspecifikke forhold, som giver anledning til forskelle i gennemsnitsindkomsterne for personer på forskellige uddannelsesniveauer. I det følgende er fokus på den privatøkonomiske tilskyndelse i uddannelsesvalget. 2. Den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse i Danmark Den privatøkonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse er blandt andet bestemt af bruttoløn og ledighedsrisiko for forskellige uddannelsesniveauer og fagretninger. Typisk kan man konstatere, at højtuddannede både har højere bruttoløn og en lavere ledighedsrisiko end kortuddannede 2. Beskatningen mindsker det forventede gennemsnitlige afkast af uddannelse, mens offentlige ydelser til studerende øger afkastet af uddannelse (i Danmark især SU-stipendier, gratis uddannelse og lempelige finansieringsvilkår under studiet i form af SU-lån). Niveauet for gennemsnitlig beskatning og dermed det samlede niveau for skattefinansieret service og overførsler har betydning ved at mindske den forventede relative fremgang i de samlede forbrugsmuligheder (inkl. service mv.) over livet ved at tage uddannelse. Progressionen i skattesystemet forstærker denne effekt og medfører endvidere en reduktion af den absolutte forskel i disponibel indkomst mellem forskellige uddannelsesniveauer, hvilket påvirker det beregnede afkast af uddannelse. Offentlige ydelser til studerende er i hvert fald som systemet er indrettet i Danmark stort set ens for uddannelser med samme længde. Størrelsen af ydelser til studerende har derfor formentlig større virkning i forhold til valg af uddannelsesniveau (længde) end i forhold til tilskyndelsen til at vælge en bestemt fagretning. 2 Den højere ledighed for kortuddannede skal dog ses i sammenhæng med at denne gruppe har højere kompensationsgrader, og dermed alt andet lige mindre tilskyndelse til at arbejde. Ledighedsforskellen er derfor ikke fuldt ud udtryk for forskelle i risikoen for at blive ramt af ledighed.

5 5 2.1 Uddannelse og timeløn Forventningen om, at en længere uddannelse et, to eller tre år mere vil føre til højere løn, udgør en væsentlig del af tilskyndelsen til uddannelse. Denne lønpræmie af yderligere uddannelse kan belyses ved at se på sammenhængen mellem lønindkomst og uddannelsesniveau, erhvervserfaring mv. ved hjælp af den såkaldte Mincer-lønfunktion, jf. bilag 1 3. På baggrund af denne metode skønner Det Økonomiske Råd, at et års ekstra uddannelse i gennemsnit på tværs af uddannelser medfører 6½ pct. højere timeløn for mænd og 5½ pct. højere timeløn for kvinder, jf. tabel 1 4. Målt som disponibel indkomst er gevinsten 1-1½ pct.enhed mindre. Tabel 1. Sammenhæng mellem indkomst, uddannelseslængde og erhvervserfaring, Mænd Kvinder Timeløn Disponibel indkomst Timeløn Disponibel indkomst pct års bidrag fra: - 1. års ekstra uddannelse... 6,6 5,5 5,4 4,1-1. års ekstra erhvervserfaring... 4,6 4,1 3,1 4,1 Kilde: DØR (23). Den gennemsnitlige gevinst varierer betydeligt mellem uddannelserne, også på samme uddannelsesniveau. På erhvervsuddannelserne varierer mændenes gennemsnitlige timelønspræmier pr. års uddannelse mellem knap 1½ pct. og 9 pct. På de lange videregående uddannelser varierer lønpræmien mellem 4½ pct. pr. års uddannelse for personer med en humanistisk uddannelse til knap 8 pct. for personer med en uddannelse inden for sundhed. Som nævnt indledningsvist og i bilag 1, skal disse afkast tolkes med stor varsomhed. 3 Mincer-lønfunktionen kan vises at opgøre det privatøkonomiske afkast af uddannelse under visse forudsætninger, herunder at de eneste omkostninger ved uddannelse er tabt lønindkomst i forbindelse med uddannelsen og at disse omkostninger er uafhængige af uddannelsen, jf. bilag 1. 4 Det Økonomiske Råd (23), Dansk Økonomi, efterår 23.

6 6 2.2 Uddannelse og livsindkomst Opgørelsen af det samlede økonomiske afkast af uddannelse tager ofte udgangspunkt i, at uddannelse kan betragtes som en investering, som medfører omkostninger (i form af for eksempel tabt arbejdsfortjeneste under uddannelsen) og gevinster (i form af for eksempel SU-stipendier, højere lønindkomst, lavere ledighedsrisiko). Afkastet af uddannelse opgøres dermed på samme måde som andre typer af investeringer: Der afholdes først en udgift, som på et senere tidspunkt giver anledning til en gevinst. Med denne metode kan den økonomiske tilskyndelse til at vælge forskellige uddannelsesniveauer og -retninger opgøres ved at sammenligne disponible livsindkomster for persongrupper, der har truffet forskellige uddannelsesvalg. I DØR (23) er foretaget en sådan opgørelse af livsindkomster i Danmark. Opgørelsen viser, at livsindkomsten som hovedregel er stigende i uddannelseslængden. Således er de samfunds- og naturvidenskabelige samt tekniske lange videregående uddannelser og de tekniske mellemlange videregående uddannelser forbundet med forventede disponible livsindkomster på ca. 1-1½ mio. kr., mens social- og sundhedshjælpere kan forvente en disponibel indkomst på ca. 6¼ mio. kr., jf. tabel 2.

7 7 Tabel 2. Personlig (disponibel) livsindkomst (indkomst efter skat og inkl. indkomstoverførsler) og privatøkonomisk afkast. Indkomst Netto- Intern Uddannede Matchede uden formel uddannelse (kontrolgrp.) 1) gevinst rente (årlig) 2) Mio. kr Pct Erhvervsuddannelser Butik og en gros... 6,9 6,5 5,7 - Kontor og finans... 7,4 6,4 16,5 - Teknik og industri... 7,5 6,9 8,4 - Jordbrug og fiskeri... 9,8 7,1 36,6 - Sundhed... 6,3 5,9 5,3 - - heraf social- og sundhedshjælper... 6,2 6, 4,6 - Korte videregående... 8, 7, 14,2 34, - heraf teknisk... 8, 7,1 12,7 39, Mellemlange videregående Pædagog... 7, 6,4 9, 1, Folkeskole- og håndarbejdslærer... 7,9 7,5 5,9 6,6 Teknisk... 9,9 7,9 25,3 21,7 Øvrige... 8,1 6,9 17,5 16,1 Lange videregående Humaniora mv.... 8,2 7,8 4,8 4,7 Samfundsvidenskab... 1,6 8,1 3,6 14,8 Naturvidenskab, tekniske mv... 1,3 8, 28,9 15,5 1) Anden søjle viser livsindkomsten for en kontrolgruppe med folkeskolen som højeste uddannelse. Kontrolgruppen er konstrueret, så den med hensyn til en række karakteristika kommer til at ligne den uddannede gruppe. Kontrolgruppen varierer således fra uddannelse til uddannelse. De anvendte baggrundsvariable er køn, gymnasial uddannelse, aldersinterval, civilstand, antal hjemmeboende børn, føderegion, hvorvidt man har modtaget sygedagpenge året før samt etnisk baggrund. 2) De interne renter er ikke medtaget for erhvervsuddannelserne, da beregningen af den interne rente er følsom over for små ændringer i de initiale omkostninger. Kilde: DØR (23). En direkte sammenligning af livsindkomster for personer med og uden uddannelse afspejler også andre forskelle mellem grupperne end uddannelse, for eksempel alder, køn mv. For at imødegå dette problem er for hver enkelt uddannelse opgjort livsindkomsten hos en gruppe personer uden uddannelse udover folkeskolen, men som i øvrigt ligner gruppen

8 8 af personer med den pågældende uddannelse. Kontrolgruppen (uden uddannelse) har dermed samme sammensætning for så vidt angår en række udvalgte karakteristika. Det er imidlertid ikke muligt at kontrollere for alle relevante forskelle, for eksempel kognitiv evne, social evne og personlig ambition mv 5. Selv om man kunne foretage denne afgrænsning, ville det fortsat være vanskeligt at afgøre, hvorvidt et eventuelt uddannelsesafkast skyldes de færdigheder, som erhverves under uddannelse, eller for eksempel om uddannelsen fungerer som et signal til arbejdsgiverne om, at den pågældende gruppe har særlige kognitive evner, ambitioner osv. Det har stor betydning, når man skal vurdere, hvorvidt et højere uddannelsesniveau er en gevinst på samfundsplan men ændrer ikke ved, at det målte afkast fortsat kan være en rimelig tilnærmelse for den privatøkonomiske tilskyndelse til at vælge uddannelse. Når tilskyndelsen til uddannelse på den måde opgøres med udgangspunkt i anslåede livsindkomster, ændrer det ikke afgørende ved rangordningen af uddannelserne. Det er fortsat de tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der er forbundet med de største målte afkast. Det gælder uanset om tilskyndelsen opgøres som nettogevinsten eller ved den interne rentes metode 6. De opgjorte interne renter er med enkelte undtagelser væsentligt højere end den lønpræmie, som opgøres i den tidligere omtalte lønregression. Det skyldes primært, at den her opgjorte interne rente er beregnet som årlige afkast af hele uddannelser og ikke blot et ekstra års uddannelse som i lønregressionen. Dertil kommer, at lønregressionen opgør gennemsnitsafkast på tværs af alle uddannelser, samt at der er metodeforskelle, jf. bilag 1. 5 Hvis for eksempel personer med særlige matematiske/logiske evner er overrepræsenteret på de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser, og arbejdsmarkedet generelt aflønner disse evner højt, kan det i sig selv være medvirkende til, at der observeres et højere afkast af disse uddannelser. 6 Den interne rente er den rente, der betyder, at nutidsværdien af gevinsterne ved uddannelse svarer til nutidsværdien af omkostningerne. En høj intern rente er dermed udtryk for en høj forrentning af uddannelsesinvesteringen. Visse korte videregående uddannelser og EUD er har meget høje interne renter, hvilket skyldes lave (initiale) omkostninger, jf. bilag 1.

9 9 2.3 Uddannelse og risiko Samlet er der en tendens til, at det gennemsnitlige afkast af uddannelse overordnet set stiger med uddannelsernes længde, og at der kan være stor forskel på det gennemsnitlige afkast mellem uddannelsesretninger, selv på samme uddannelsesniveau. Der er med andre ord stor forskel på afkastet af investeringer i uddannelse med forskellig fagretning og længde. Det kan ses i sammenhæng med, at investering i uddannelse ikke alene indebærer et forventet afkast, men også en risiko. Mens den afholdte omkostning i forbindelse med uddannelsen tabt arbejdsfortjeneste mv. i det store og hele må anses som sikker, er gevinsten således mere usikker. Dels er der en risiko for ikke at gennemføre uddannelsen eller for ikke at kunne finde beskæftigelse inden for fagområdet efterfølgende. Og dels kan der være betydelig usikkerhed knyttet til hvilken aflønning, den enkelte vil ende op med. For forskellige uddannelsesgrupper er der en klar tendens til, at de uddannelser, som er forbundet med høje gennemsnitlige livsindkomster, også er forbundet med stor spredning i livsindkomsterne. Eksempelvis er mange lange videregående uddannelser kendetegnet ved høje indkomster, men også stor spredning i indkomsten, jf. figur 1. Derimod er spredningen typisk mindre for uddannelser med lave gennemsnitlige lønindkomster, for eksempel social- og sundhedshjælpere og de korte og mellemlange uddannelser målrettet det offentlige. Figur 1. Årlig livsindkomst, gennemsnit og spredning for forskellige uddannelsesgrupper Spredning, tusinde kr Spredning, tusinde kr. 12 LVU, Teknik LVU, Samfund LVU, Nat urvidenskab KVU, Teknik MVU, Teknik KVU, Øvrige MVU, Øvrige Faglært Ufaglært LVU, Humaniora LVU, Sundhed MVU, Pædagog MVU, Lærer Gennemsnitlig årlig indkomst, tusinde kr. Anm.: Spredningen er opgjort ved standardafvigelsen. Individer med årlig livsindkomst større end 2 mio.kr. indgår ikke. Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets lovmodel. 2

10 1 Det kan pege i retning af et trade-off i valget af uddannelse mellem forventet disponibel livsindkomst og spredning i livsindkomst. Nogle foretrækker måske uddannelser med rimelig sikker indkomst/afkast mod lavere risiko. Andre kan være mere risikovillige og håbe på, at deres kvalifikationer og evner giver store afkast, når de kombineres med en konkret uddannelse 7. Indkomstspredningen kan skyldes andet end den nævnte rene risiko, for eksempel større spredning i karakteristika hos personer med visse uddannelser. DØR (23) ser på sammenhængen mellem den gennemsnitlige løn og variationen i lønningerne for forskellige uddannelser, kontrolleret for en række øvrige forhold, herunder uddannelseslængden 8. Analysen viser en positiv sammenhæng mellem afkast og risiko for mænd, men en mindre klar sammenhæng for kvinder. Analysen peger i retning af, at uddannelser, som i udpræget grad er rettet mod den offentlige sektor, er forbundet med relativ lille risiko, men også lavere aflønning. Uddannelser, der i større udstrækning fører til privat ansættelse, er derimod kendetegnet både ved relativt højere risiko og aflønning. 3. Tilskyndelse til uddannelse i andre lande Et OECD-studie har estimeret det privatøkonomiske afkast af videregående uddannelser i en række OECD-lande (målt ved den interne rente, jf. bilag 1). Undersøgelsen finder stor variation mellem lande. Det beregnede afkast af videregående uddannelse er markant højere i England end i de øvrige lande, mens Danmark tilhører en midtergruppe bestående af blandt andet USA, Holland og Sverige med et beregnet afkast på pct. I de resterende lande er det beregnede afkast under 1 pct., jf. tabel 3. 7 Der kan være andre forklaringer, herunder at afkastforskelle afspejler selv-selektion, eller at visse uddannelser med iøjnefaldende lavt afkast har en høj forbrugsværdi, der kompenserer for et lavt afkast. 8 DØR (23) estimerer lønligningen i tabel 1 og sammenholder residualleddets middelværdi og varians på tværs af uddannelsesgrupper. Der kontrolleres blandt andet for køn, etnisk baggrund, civilstand, børn samt branchetilhørsforhold.

11 11 Tabel 3. Privat intern rente af videregående uddannelse, USA JPN DEU FRA UK CAN DK NLD SWE mænd, pct Samlet afkast... 14,9 7,9 9,1 14,3 18,5 8,7 11,5 12,1 11,4 Heraf sfa. - Bruttoindkomst 1)... 18,9 8, 7,1 13,3 18,1 8,4 7,9 11,7 9,4 - Uddannelsesstøtte... 2,1 1,3 2,7 1,3 3,6 1,8 4,8 2,9 3, - Skatter... -2,3 -,3-1,5-1,6-2,1 -,5-2,1-2, -1,5 - Risiko for ledighed...,9,9 1,1 2,4 1,6 1,3 1,, 1,2 - Undervisningsgebyr.. -4,7-2, -,3-1,1-2,7-2,3 -,2 -,6 -, kvinder, pct Samlet afkast... 14,7 7,2 8,4 15,4 16,1 9,9 11,1 12,5 1,8 Heraf sfa. - Bruttoindkomst 1)... 18,8 8, 7, 12,1 16,4 1,6 6, 9,4 7,4 - Uddannelsesstøtte... 2,7 1,3 3, 1,9 3,2 2,4 5,6 4,1 3,3 - Skatter... -2, -,2-1,6-1,7-2,3-1,3-1,1-1, -,7 - Risiko for ledighed... 1,4,5,6 4,8 1,3 1,2,7,7 1,6 - Undervisningsgebyr.. -6, -2,4 -,6-1,7-2,5-2,9 -,1 -,7 -,8 1) Afhænger af den gennemsnitlige studietid. Anm.: Afkastet er opgjort ved den interne rente -metode. Kontrolgruppen er personer med gymnasialt niveau. I Danmark er indkomst og studietid for personer med videregående uddannelse fastsat som et vægtet gennemsnit af indkomst og formel studietid for de forskellige hovedkategorier af uddannelse. Kilde: Blöndal m.fl. (22). Bidraget til det målte uddannelsesafkast fra forventet bruttoerhvervsindkomst og ledighedsrisiko er forholdsvis lavt i Danmark. Det afspejler relativt lav løn- og ledighedsspredning. Bidraget fra lønpræmie og ledighedsrisiko er samlet opgjort til ca. 9 pct. for mænd i Danmark. Det er på niveau med Japan og Tyskland, men i den lave ende blandt OECDlandene. Når det målte afkast af uddannelse alligevel samlet set er omtrent gennemsnitligt sammenlignet med de øvrige OECD-lande, skyldes det, at den lave lønpræmie delvist opvejes af høje offentlige ydelser til studerende i form af uddannelsesstøtte (SU) og fravær af undervisningsgebyrer. Til gengæld ligger skattesystemets dæmpende virkning på tilskyndelsen til

12 12 uddannelse i Danmark i den høje ende, internationalt set 9. En række andre lande har en tilsvarende dæmpning af afkastet fra skat, men har også højere lønpræmie. Særligt for lande som USA og England gælder, at tilskyndelse til uddannelse fra høje lønpræmier (også efter skat) modvirkes af høje studieafgifter. Samlet viser OECD-studiet, at den økonomiske tilskyndelse til at opnå et givet uddannelsesniveau ikke er specielt lav i Danmark. Men Danmark skiller sig ud internationalt ved, at offentlige ydelser til studerende udgør en forholdsvis stor del af den samlede økonomiske tilskyndelse, sammenlignet med for eksempel bidraget fra bruttoerhvervsindkomst 1. Det afspejler navnlig relativt lav lønspredning. De offentlige ydelser til studerende afhænger af uddannelsens længde (og den studerendes studietid), men påvirker ikke tilskyndelsen til at vælge fagretninger. Det indebærer blandt andet, at lønfordeling og beskatning får forholdsmæssig større betydning for tilskyndelsen til at vælge specifikke fagretninger i forhold til tilskyndelsen til at vælge uddannelsesniveau. 4. Tid i uddannelse og tilskyndelse til uddannelse Danske unge bliver sent færdige med deres uddannelse. Den typiske fuldførelsesalder på en lang videregående uddannelse var således i 23 3,3 år 11. Det skal holdes op mod en mulig fuldførelsesalder (normal skolestartalder og uden 1. klasse) på 24 år. Sen fuldførelse kan indebære et betydeligt indkomsttab, der mindsker afkastet af en lang videregående uddannelse. Dels er der et direkte indkomsttab ved, at indkomsten er lavere den sidste del af studietiden, end 9 OECD-undersøgelsen tager ikke højde for niveauet for gennemsnitlig beskatning. Den høje gennemsnitlige beskatning i Danmark og dermed det samlede niveau for skattefinansieret service og overførsler vil alt andet lige indebære lavere forventet relativ fremgang i de samlede forbrugsmuligheder (inkl. service mv.) over livet ved at tage uddannelse sammenlignet med andre lande. 1 Betydningen (eller vægten ) af de enkelte års indkomst i et livsforløb afhænger blandt andet af den diskonteringsfaktor, hvormed den samlede livsindkomst udregnes. Jo større diskonteringsfaktor, jo større betydning har de tidlige år i livsforløbet. Når den relative betydning af for eksempel indkomst efter skat og uddannelsesstøtte opgøres ved en intern rente eller diskonteringsfaktor på pct. eller højere, vil tidlig indkomst som uddannelsesstøtte få stor betydning. 11 Jf. Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase.

13 13 hvis uddannelsen var færdiggjort på normeret tid. Dels kan sen indtræden på arbejdsmarkedet betyde en lavere løn i hele arbejdslivet end ved tidligere indtræden. En opgørelse af indkomster i Danmark sammenholdt med fuldførelsesalder peger i denne retning, uden at det med sikkerhed kan afgøres, om unge med lav fuldførelsesalder har højere indkomster som følge af tidlig indtræden på arbejdsmarkedet eller om kombinationen af de to forhold skyldes personspecifikke forhold, jf. nedenfor. Opgørelsen viser, at gennemsnitsindkomsten og beskæftigelsesfrekvensen er lavere for personer med en lang videregående uddannelse, der har færdiggjort uddannelse i en sen alder, jf. figur 3.a. og 3.b. Den gennemsnitlige årlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse (på mellem 3 og 55 år) er således godt 15. kr. lavere for dem, der fuldførte uddannelsen som 29-årig, sammenlignet med dem, der fuldførte som 24-årig 12. Det er konsistent med, at tidlig fuldførelse af uddannelse indebærer længere tid og dermed større erfaring på arbejdsmarkedet på et givet alderstrin. Figur 3.a. Gennemsnitlig årlig lønindkomst i alderen 3-55 år for forskellig fuldførelsesalder Tusinde kr år 26 år 29 år 34 år Tusinde kr Figur 3.b. Andel fuldtidsbeskæftigede i alderen 3-55 år for forskellig fuldførelsesalder Pct år 26 år 29 år 34 år Pct Anm.: Figur 3.a. viser lønindkomst (opgjort som fem-årige årsgennemsnit) i forhold til personers alder hos personer, der fuldførte en lang videregående uddannelse som hhv. 24-årig, 26-årig, 29-årig og 34-årig. Figur 3.b. viser andelen af fuldtidsbeskæftigelse i forhold til personers alder. Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets lovmodel. 12 Den gennemsnitlige årlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse (på mellem 3 og 55 år) er knap 1. kr. lavere for dem, der fuldførte uddannelsen som 29-årig, sammenlignet med dem, der fuldførte som 26-årig.

14 14 Lønforskelle for personer med forskellig fuldførelsesalder, men samme anciennitet på arbejdsmarkedet, er da også mindre, men der er stadig tegn på højere indkomster og højere beskæftigelse for dem, der fuldførte uddannelse i en tidlig alder, jf. figur 4.a. og 4.b. Figur 4.a. Gennemsnitlig årlig lønindkomst efter -3 år på arbejdsmarkedet, for forskellig fuldførelsesalder. Gns. lønindkomst, tkr Gns. lønindkomst, tkr år 26 år 29 år 34 år Figur 4.b. Andel fuldtidsbeskæftigede efter -3 år på arbejdsmarkedet, for forskellig fuldførelsesalder. Pct. Pct år 26 år 29 år 34 år Kilde: Egne beregninger baseret på Finansministeriets lovmodel. Anm.: Figur 4.a. viser lønindkomst (opgjort som fem-årige årsgennemsnit) i forhold til personers erhvervserfaring hos personer, der fuldførte en lang videregående uddannelse som hhv. 24-årig, 26-årig, 29-årig og 34-årig. Figur 3.b. viser andelen af fuldtidsbeskæftigelse i forhold til erhvervserfaring. Erhvervserfaring er målt som antal år på arbejdsmarkedet efter fuldført uddannelse. Den gennemsnitlige årlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse med 6-2 års anciennitet på arbejdsmarkedet er således godt 1. kr. lavere for personer, der fuldførte uddannelse som 29- årig, end for dem, der fuldførte som 24-årig. Der kan dog ikke alene på den baggrund konkluderes, at det er sen indtræden på arbejdsmarkedet, som forklarer den observerede lavere løn. F.eks. kan hurtig gennemførelse af uddannelse netop hænge sammen med særlige kognitive evner mv. Endvidere kan sammenhængen afspejle, at sen studiestart og studieforsinkelse er mere udpræget på uddannelser, hvor indkomsten er forholdsvis lav, uden at dette nødvendigvis behøver afspejle ringe kognitive evner, motivation mv. hos de studerende på de pågældende uddannelser. 5. Vælger de studerende efter økonomi eller interesse? Uddannelsesvalget indebærer et dobbeltvalg af både uddannelsesniveau (længde) og uddannelsesretning (fag). Bedømt alene på baggrund af det gennemsnitlige afkast til valg af uddannelsesniveau (et ekstra års uddannelse) omkring 5-6 pct. ifølge DØR (23) synes tilskyndelsen til at uddanne sig videre på hvert trin i uddannelsessystemet forholdsvis høj. Og tilskyndelsen til at vælge specifikke

15 15 uddannelsesretninger synes endnu højere. Variationen i afkast mellem fagretninger på hvert enkelt uddannelsesniveau er således ofte langt større end forskellen i afkast mellem uddannelsesniveauer 13. Til gengæld er der større risiko forbundet med at vælge uddannelser med høje gennemsnitlige afkast. En række studier har undersøgt sammenhængen mellem uddannelsesvalget og tilskyndelsen til uddannelse i form af forventninger til fremtidig indkomst, typisk inden for rammerne af en specifik teoretisk model for uddannelsesvalget. De fleste studier fokuserer på valget af uddannelsesniveau og ikke fagretning. Disse studier peger i retning af, at forventningen til det fremtidige afkast spiller en rolle for valget af uddannelsesniveau 14. Derimod ser koblingen mellem økonomisk tilskyndelse og valg af uddannelsesretning ud til at være svagere. En amerikansk undersøgelse af unges valg af hovedfag ("major") på amerikanske universiteter viser, at de høje lønninger inden for de erhvervsøkonomiske og naturvidenskabelige hovedfag især skyldes, at unge med gode evner særligt vælger disse fag. Der finder således en sortering af individer sted på uddannelsesretninger, hvor unge med gode evner vælger uddannelsesretningerne med de højeste indkomster. Når der tages højde for disse forskelle i evne mellem uddannelsesretningerne, er der dog fortsat væsentlige lønforskelle 15. Undersøgelsen viser også, at lønpræmien til unge med gode evner er den samme på alle uddannelsesretninger. Undersøgelsen konkluderer, at forskelle i lønninger mellem uddannelsesretninger kun forklarer en lille del af de unges valg af uddannelsesretning, og at den primære forklaring på sorteringen på uddannelsesretninger er de unges interesser. 13 For eksempel er nettogevinsten til samfundsvidenskabelige kandidater (LVU) 3½ pct., mens afkastet til humaniora-uddannede med samme uddannelsesniveau er blot 5 pct. 14 Rosen, S. and R. Willis (1979), Education and self-selection, Journal of Political Economy 87(5), S7-S36, Berger, M. (1988), Predicted Future Earnings and Choice of College Major, Industrial and Labour Relations Review, 41: Arcidiacono, P. (24), Ability Sorting and the Returns to College Major, Journal of Econometrics 121:

16 16 Konklusionerne er ikke entydige for så vidt angår betydningen af risiko i uddannelsesvalget. Danske studier peger i retning af, at den enkelte foretager et trade-off mellem forventet lønindkomst og lønspredning. Et nyligt studie opstiller en model, hvor uddannelsesvalget kan påvirkes af den enkeltes indkomst over et helt livsforløb ved forskellige uddannelser. Modellen estimeres på danske indkomst- og uddannelsesdata. Resultaterne peger i retning af, at høj gennemsnitlig indkomst og lav spredning øger sandsynligheden for, at en uddannelse vælges 16. Samlet set peger den økonomiske litteratur i retning af, at det gennemsnitlige afkast spiller en vis rolle for valg af uddannelsesniveau, men ikke for valg af fagretning. Endvidere synes risiko i form af efterfølgende lønspredning at kunne spille en vis rolle. 16 Nielsen, H. S. and A. Vissing-Jørgensen, The Impact of Labor Income Risk on Educational Choice: Estimates and Implied Risk Aversion, Working Paper.

17 17 Spørgeskemaundersøgelser i Danmark Betydningen af interesse i forhold til valg af fagretning bekræftes på danske forhold i en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieelever i 24. Omkring to tredjedele tillagde arbejdsløshed og indtjeningsmuligheder ingen eller ringe betydning for valg af videregående uddannelse 17. Aarhus Universitet har foretaget spørgeskemabaserede forløbsundersøgelser af to årgange den grønne årgang fra 1995 og den blå årgang fra 2. Undersøgelserne viser, at personlig interesse har størst betydning for uddannelsesvalget, jf. figur 5. Derimod har arbejdsløshed blandt færdiguddannede og fagets almene anseelse mindre betydning. 17 I en spørgeskemaundersøgelse bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, 7. juni 24 er 2.2 gymnasieelever blevet spurgt: "Når du skal vælge videregående uddannelse, hvor stor betydning har arbejdsløshed på det pågældende område for dit valg?" og "Hvor stor betydning har dine fremtidige lønmuligheder for dit valg af videregående uddannelse?".

18 18 Figur 5. Hvad har haft afgørende betydning for dit uddannelsesvalg?. AU optag 1995 og 2, pct. Pct. Pct Pers. interesse Fremt idsmuligheder Uni. faglige kvaliteter Geografi Mulighed f. optagelse Uni. almene anseelse Faget s alm. anseelse Arb.løs. f. færdigudd Kilde: Den grønne årgang en forløbsanalyse af årgang 1995 på Aarhus Universitet og Den blå årgang en forløbsanalyse af årgang 2 på Aarhus Universitet I forløbsundersøgelsen for 1995-årgangen har man før studiestart og 8 år senere spurgt til, hvad de unge prioriterede højest ved valg af uddannelse. Blot 1 ud af 9 vægtede jobmuligheder og arbejdsløshed højest før studiestart. 8 år efter studiestart er det imidlertid 1 ud af 4, der vægter disse forhold højest.

19 19 Figur 9. Hvis du skulle vælge en uddannelse i dag, hvilket af følgende forhold ville du så tillægge størst betydning for dit valg?. AU optag i 1995 før studiestart og 8 år efter studiestart, pct. Pct. Pct Personlig interesse Jobmuligheder Geografi Ledighedspct. Ved ikke Før studiestart 8 år efter studiestart Kilde: Den grønne årgang en forløbsanalyse af årgang 1995 på Aarhus Universitet. En undersøgelse på humaniora på Københavns Universitet fra 23 viser i øvrigt, at 87 pct. af de studerende svarer nej på spørgsmålet: Har dit indtryk af arbejdsløshedssituationen inden for faget haft indflydelse på dit studievalg. I 1996 var tallet 93 pct. (studiestartsundersøgelse årgang 23 og årgang 1996). I forlængelse heraf ses det af en undersøgelse af motiverne for studievalg blandt 1925 universitetsstuderende fra Norge, at: Som i mange andre undersøgelser av motivet for uddannelse [...] er det interesse for faget, at få et interessant arbejde, og at få anvendt sine evner, som oftest angives som begrundelse for at tage en universitetsuddannelse. Vigtigheden af at gøre karriere og gode indtægter er til sammenligning langt mindre Hovdhaugen E. og P. O. Aamodt (25). Frafall fra universitetet - En undersøkelse av frafall og fullføring blant førstegangsregistrerte studenter ved Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) høsten Arbejdsnotat 13/25. Norsk institutt for studier av forskning og utdanning /Senter for innovasjonsforskning.

20 2 Teknisk bilag Den traditionelle human kapital teori opfatter uddannelse som en investering, der indebærer en omkostning i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen (for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og direkte udgifter til uddannelse) mod forventning om fremtidige højere afkast (for eksempel højere indkomst), jf. Becker (1964). Ifølge teorien vil en person vælge at uddanne sig ét ekstra år, hvis nutidsværdien af den fremtidige strøm af årlig arbejdsindkomst ved det ekstra års uddannelse overstiger nutidsværdien af den årlige strøm af arbejdsindkomst uden det ekstra års uddannelse plus omkostningerne forbundet med det ekstra års uddannelse. Dvs. det er optimalt for personen at uddanne sig i s år frem for s 1 år, hvis [1] T s T s ws ws 1 c + w t= t 1 + Direkte omkostning af den årligestrøm forbundet med det s'te års uddannelse t ( ) { s s 1 t + r ( r ) Nutidsværdi af arbejdsindkomst som følge af s års uddannelse t2= 1 444t 3 Nutidsværdi af den årlige strøm af arbejdsindkomst som følge af s-1års uddannelse., hvor ws og ws 1 angiver årsindkomsten ved henholdsvis s og s 1 års uddannelse, r er markedsrenten, cs er omkostningen ved uddannelse i det s te år, og T er tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Mincer-lønfunktionen En alternativ metode til beregning af det privatøkonomiske afkast af uddannelse tager udgangspunkt i den såkaldte Mincer-lønfunktion. Denne kan udledes ved at indsætte den interne rente i [1] og erstatte ulighedstegnet med et lighedstegn: [2] T s T s ws ws 1 = c + w + t= 1 s t= s t s s 1 t ( 1 + i ) ( i ). Hvis T er stor, kan [2] approksimeres ved [3] ws ws cs ws i s is =. Yderligere simplificering er mulig for tilstrækkelig små direkte omkostninger ved uddannelse, : c s ws ws 1 [4] i s log ws log ws 1. w s 1 Dvs. afkastet af det s te års uddannelse kan approksimeres ved den procentvise forskel mellem lønningerne efter henholdsvis s og s 1 års uddannelse. Det

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Lønmodeller del 1 Regressioner

Lønmodeller del 1 Regressioner Lønmodeller del 1 Regressioner Af Rikke Ibsen og Niels Westergård Nielsen Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus Universitet Århus juni 2010 2 Lønmodeller del 1 1 Indledning...3

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere