Kvinder på Toppen. Rikke Schou Jeppesen Glen Nielsen Gertrud Pfister. Evaluering af 7 specialforbunds ligestillingsarbejde.

Transkript

1 Kvinder på Toppen Institut for Idræt Det Naturvidenskabelige Falkultet Københavns Universitet Nørre Allé 51, 2200 København N. Tlf.: Fax: ifi@ifi.ku.dk - Kvinder på Toppen Evaluering af 7 specialforbunds ligestillingsarbejde Den første del er et effektstudie, som undersøger den overordnede virkning og betydning projektet har haft på andelen af kvindelige ledere samt på trænere og lederes holdninger til og oplevelser af ligestilling mellem kønnene i idrættens ledelse. Den anden del er en procesevaluering som mere detaljeret og kvalitativt undersøger, hvad de enkelte forbund i projektet har gjort og opnået, samt ikke mindst hvorfor og hvordan. Samlet set tyder det på, at projektet har medført en lille fremgang i andelen af kvinder i forbundsbestyrelserne. Der er dog forskelle forbundene i mellem, angående deres udfordringer og dermed målsætninger, initiativer og resultater på ligestillingsområdet. På baggrund af resultaterne fra disse to undersøgelser opstilles en række anbefalinger for det videre arbejde med at skabe øget ligestillings i idrættens ledelse. Evaluering af 7 specialforbunds ligestillingsarbejde Denne rapport er en evaluering af projektet Kvinder på Toppen. Evalueringen er delt op i to dele. Rikke Schou Jeppesen Glen Nielsen Gertrud Pfister Omslag_KpT_2011.indd :46:27

2 Kvinder på Toppen Evaluering af 7 specialforbunds ligestillingsarbejde Rikke Schou Jeppesen Glen Nielsen Gertrud Pfister Institut for Idræt Københavns Universitet 2011

3 Kvinder på Toppen Evaluering af 7 specialforbunds ligestillingsarbejde Rikke Schou Jeppesen, Glen Nielsen, Gertrud Pfister Institut for Idræt, Københavns Universitet 2011 Forsidefoto: Samfoto AS, Oslo, Norge Omslag og layout: Allis Skovbjerg Jepsen Tryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Forord Denne rapport markerer afslutningen på projektet Kvinder på Toppen som Danmarks Idræts- Forbund har lanceret i 2007, og som 7 specialforbund har været en del af. Formålet har været at skabe øget ligestilling mellem kønnene indenfor idrættens ledelse, ud fra en erkendelse af, at der skulle ske noget på området. Forbundene har arbejdet ud fra en individuel handlingsplan, som en nedsat styregruppe har arbejdet efter. Institut for Idræt, Københavns Universitet har fået opgaven at evaluere projektet og har på baggrund heraf gennemført to undersøgelser. Den ene er en effekt- og holdningsmåling, og den anden en procesevaluering af hvert forbunds mål og resultater. Status ved begyndelsen af projektet er beskrevet i rapporten Projekt Kvinder på Toppen overordnet status år 0 (Nielsen 2009). I nærværende rapport gennemgås og analyseres resultaterne af projektet gennem indhentede data fra surveys og interviews foretaget i 2008 og i 2010/11. Rapporten er opbygget således, at der først er et introducerende kapitel, som overordnet beskriver projektet og evalueringen. Herefter følger rapportens første del (Del 1), som er den kvantitative måling af ændringer i og holdninger til ligestilling. Anden del af det empiriske materiale (Del 2) er procesevalueringen af de enkelte forbunds udvikling og arbejde med projektet. Afslutningsvis omsummeres de samlede resultater af evalueringen og anbefalinger for det videre arbejde. Gruppen bag evalueringen takker for et lærerigt samarbejde og håber rapporten vil finde god brug i det videre arbejde med at øge ligestillingen mellem kønnene indenfor idrættens ledelse. Marts 2011 Rikke Jeppesen, Forskningsfuldmægtig Glen Nielsen, PhD stipendiat Gertrud Pfister, Professor 3

5 4

6 Indhold Forord...3 Resumé...7 Kvinder på Toppen baggrund og kort beskrivelse af projektet...9 Projekt Kvinder på Toppen i korte træk Beskrivelse af evalueringen...13 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Indledning Fremgang i kønsfordelingen i forbundsbestyrelserne Projektets påvirkning af trænere og lederes opfattelser Sammenfatning af resultaterne fra den opfølgende spørgeskemaundersøgelse...42 Del 2 Evaluering af 7 specialforbunds udvikling af og arbejde med ligestilling Indledning...46 Dansk Atletik Forbund (DAF) Dansk Floorball Union (DaFU) Dansk Håndbold Forbund (DHF) Dansk Orienterings-Forbund (DOF) Dansk Sejlunion (DS)...89 Dansk Svømmeunion (SVØM)...99 Dansk Taekwondo Forbund (DTaF) Sammenfatning af procesevalueringen Del 3 Anbefalinger Litteraturliste Bilag

7 6

8 Resumé Denne rapport evaluerer Projektet Kvinder på Toppen. Projektet Kvinder på Toppen havde da det blev igangsat i 2007 følgende formål At sikre at DIF lever op til det politiske program mht. til ligestilling af kvinder i idrætten. At få fl ere kvinder på idrættens poster indenfor: bestyrelser, trænere, ledere og dommere. Initiativet var baseret på, at Danmarks Idræts-Forbund (DIF) ville støtte (og igangsætte) forandringer ad frivillighedens vej, og at interesserede specialforbund skulle søge om at blive en del af projektet og selv formulere en individuel handlingsplan for de tre år projektet skulle køre. Syv forbund blev godkendt til projektet: Dansk Atletik Forbund, (DAF) Dansk Floorball Union, (DaFU) Dansk Håndbold Forbund, (DHF) Dansk Orienterings-Forbund, (DOF) Dansk Sejlunion, (DS) Dansk Svømmeunion, (SVØM) Dansk Taekwondo Forbund, (DTaF) Projektperioden var fra foråret 2008 til december Struktur og metode Evalueringen af projektet består af to dele. Den første del er et effektstudie, som undersøger den overordnede virkning og betydning, som projektet har haft. Det undersøges om projektet samlet set har medført, at der er kommet flere kvindelige ledere. Dernæst undersøges ændringerne i trænere og lederes holdninger til og oplevelser af ligestilling mellem kønnene i idrættens ledelse. Den anden del er en procesevaluering, som mere detaljeret og kvalitativt undersøger, hvad de enkelte forbund i projektet har gjort og opnået, samt ikke mindst hvorfor og hvordan. Resultater Samlet set tyder det på, at projektet har medført en lille fremgang i andelen af kvinder i forbundsbestyrelserne. Der er dog forskelle forbundene i mellem angående deres målsætninger, initiativer, resultater og udfordringer på ligestillingsområdet. Disse forskelle skyldes forskelle i strukturer, men også forskelle i, hvordan forbundene har ønsket og formået at arbejde med at skabe øget ligestilling. Jo større et forbund er, og jo større kønsmæssig ulighed der var til at starte med, jo længere synes vejen at være til lighed i toppen. Evalueringen viser, at der er mange dilemmaer mellem holdninger til ligestilling og den reelle virkelighed. Således anser de fleste, at kvinder er egnede som ledere, mens man sjældent 7

9 Resumé opfordrer dem til at lade sig opstille og vælge til ledelsesposter på forbundsniveau. Således anses rekrutteringsformerne at være en barriere og forklaring på den skæve kønsfordeling. Yderligere viser sig det dilemma, at projektets arbejde på at øge ligestilling ser ud til at have givet flere trænere og ledere den oplevelse, at der dermed er opnået ligestilling og at der gøres nok, selvom der i virkeligheden har været en ret begrænset fremgang. I del 2 vil der blive samlet op på de enkelte forbunds projekters målsætninger og resultater. Anbefalinger På baggrund af resultaterne fra de to undersøgelser opstilles til sidst en række anbefalinger til støtte for det videre arbejde med at skabe øget ligestilling i idrættens ledelse. Anbefalingerne knytter an til fire centrale områder: Kulturforandring Forankring og legitimitet Rekruttering og fastholdelse Synlighed Overordnet set har det vist sig at være problematisk, hvis arbejdet med at øge ligestillingen er henlagt til særlige decentrale udvalg. Det viser sig afgørende, at beslutningen om at øge andelen af kvinder i ledelsen i de enkelte forbund har den øverste ledelses accept, men også dens kontinuerlige støtte og engagement. Hensynet til øget ligestilling bør indgå som en vigtig del af de generelle ledelsesbeslutninger. Samtidig synes det også vigtigt at forsøge at øge bevidstheden om, hvorfor og hvordan ligestilling bør øges bredt set blandt forbundenes trænere og ledere. Dette formidlingsarbejde kræver en bred involvering af mange aktører i organisationen via en koordineret indsats og støtte bl.a. til opbygning af netværk. Sådanne netværk skal ideelt for at skabe forankring bredt som højt involvere aktører på både topplan og klubplan. Men andre kommunikationsværktøjer som historier og debatindlæg om emnet i diverse medier synes også vigtige. Endelig gives en række forslag til rekrutterings- og fastholdelsesstrategier, som kan øge ledelsens mangfoldighed. 8

10 7 Evalueringsmodel Kvinder på Toppen Baggrund og kort beskrivelse af projektet 9

11 Baggrund og kort beskrivelse Baggrund for projektet Kvinder på Toppen Kvinders idrætsdeltagelse er i dag markant og i DIF tæller kvinderne knap 40% af den samlede medlemsskare, mens kvindernes deltagelse i bestyrelsesarbejde som trænere og dommere i specialforbund under DIF, er mindre synlig og til tider helt fraværende. Kvindernes øgede deltagelse skete i særlig grad i 1970 erne og 80 erne, og i forlængelse heraf fulgte et ønske om politisk indflydelse. I 1983 tog DIF således initiativ til et seminar, som resulterede i, at der blev nedsat en arbejdsgruppe Kvinder og Idræt, og herfra fulgte mange initiativer. Men de store forandringer fulgte ikke. I 1995 vedtog EU en ny strategi omkring ligestilling, kaldet mainstreaming strategien, som fik indflydelse på problemstillingen i DIF. Tanken bag denne var at gøre køn og ligestilling til en del af samfundets små og store beslutninger. I forlængelse heraf blev der i Danmark i 2001 vedtaget et tværministerielt mainstreaming projekt med det formål at skabe lige muligheder for kvinder og mænd... Ligestilling er en væsentlig del af det danske demokrati (Ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan 2003). Der tales om, at der i forhold til ligestilling, er barrierer, der skal nedbrydes. Ligestilling handler på mange måder om, at mænd skal afgive magt til kvinder, og spørgsmålet er om man med lovgivning kan ændre forskelle, der har dybe rødder i en kultur. (Trangbæk 2005) Tidligere kulturminister Brian Mikkelsen havde flere år på DIF s årsmøde fremhævet problematikken, og i forlængelse af regeringens politik igangsatte Kulturministeriet i 2002 en Kortlægning af kvinders deltagelse og repræsentation i idrættens ledede organer, samt i idrætsorganisationernes administrative ledelse. Projektet blev tilbudt til idrættens hovedorganisationer. Institut for Idræt ved Københavns Universitet foretog den nævnte undersøgelse af ligestilling i de danske idrætsorganisationer med fokus på forbunds- og regionsplan (Habermann et al, 2003). DIF deltog i undersøgelsen, idet formanden for DIF, Kai Holm udtalte, at man jo har svært ved at sige nej til at deltage i en undersøgelser af repræsentationen af kvinder på ledelsesposter i idrætten, som kulturminister Brian Mikkelsen annoncerede på årsmødet (Idrætsliv 2002). Undersøgelsen viste, at der stadig var lang vej for DIF og dets specialforbund i ligestillingsspørgsmålet. Undersøgelsen udmundede i en række anbefalinger, som muligvis har bidraget til det initiativ i DIF, som blev til Kvinder på Toppen projektet. Medlem af DIF s bestyrelse Tine Teilman udtrykker det således: Brian Mikkelsen har jo bedt DIF om at gøre noget ved det her område, det er faktisk tre år i træk, han har gjort det, tror jeg [i sin tale ved DIF s årskongres (red)]. Da vi så nåede til det tredje år, og der stadig ikke var kommet noget i gang, så tænkte jeg: Nu må de da snart gøre noget, og så kom der så også gang i det, så var der det dialogmøde, og de nedsatte arbejdsgruppen. (Tine Teilman, interview med Institut for Idræt, 2008) Der er jo ikke tale om en speciel dansk problemstilling. Man er nået langt, men der er fortsat områder i samfundet, hvor kvinder er underrepræsenterede. Dette ses ikke mindst i forhold til ledelsespositioner som bestyrelsesposter indenfor politik og erhvervsliv såvel som indenfor idrættens organisationer. Andelen af kvinder i for eksempel den Internationale Olympiske Komité (IOC) er 17%. I de 72 internationale sportsforbund er 90% af bestyrelsesmedlemmerne mænd. 10

12 Baggrund og kort beskrivelse 29% af forbundene har ikke en eneste kvinde i deres bestyrelser. Også i de nationale paraplyorganisationer og sportsforbund, herunder DIF og specialforbundene er kvindelige ledere en minoritet. Dette har afstedkommet mange diskussioner og initiativer omkring løsninger, herunder også om kvoter, som er blevet indført i nogle lande, for eksempel Norge. Ligestilling er desuden kommet på den politiske agenda igen fordi det også indenfor det offentlige og private arbejdsmarked stadig halter med ligestillingen i toppen 1. Der tages løbende initiativer til at få offentlige og private virksomheder til at tilslutte sig nogle grundpræmisser for drift og strategi for lederrekruttering og være med til at etablere en vidensbase på området. For eksempel har ligestillingsministeren lanceret charter for flere kvinder i ledelse i Sammenlignet med den tidlige kvindeidrætspolitiske bevægelse i 1980 erne synes der at være en anden tone i den måde, problematikken bliver italesat på i disse år. Det giver flere af projektets nøglepersoner udtryk for både inden og efter projektet. Det bliver nu i højere grad italesat, at ligestilling bør være et fælles projekt for mænd og kvinder, hvis der skal komme flere kvindelige ledere. DIF s formand Niels Nygaard formulerede det således i 2008: hvis vi skal flytte noget på det her, så skal mændene med. Altså, den bevægelse, der var for år siden for at få kvinder med, gik jo ofte på nogle paroler om, at det var kvinderne, der skulle stå sammen og hjælpe hinanden osv. Der tror jeg i dag, at der er langt større forståelse for, at vi ikke flytter noget på det her område, medmindre det er noget, vi gør sammen. Hvis ikke de her projekter omfatter både mænd og kvinder, så er det svært at komme igennem med. (Niels Nygaard, interview med Institut for Idræt, 2008) Også flere nøglepersoner har beskrevet en forandret tone og tilgang sammenlignet med retorikken hos de tidlige ligestillingsinitiativer i 1980 erne, som dette citat illustrerer: idrætsverdenen er jo fuld af mænd, og det er dem, vi skal fortælle, at det her det er vigtigt, og i virkeligheden er der mange af dem, der synes det her er vigtigt, men de bryder sig bare ikke om at blive slået oven i hovedet med, at det også er for dårligt. De vil gerne i dialog om, hvordan vi gør det her bedre, og det er så det, vi har forsøgt at tale om det på en anden måde. Hvordan får vi en tilgang til forandring på det her område, og det synes jeg er lykkedes. ( ) Jeg synes, det er nogle af mine kernepunkter i forhold til at arbejde med det her område. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, hvordan man snakker om det, hvordan man prøver at lave forandring på det her område. (NP8, 2008) Det ser således ud til, at der før projektet blev sat i gang, blandt både kvindelige og mandlige idrætsledere, var et potentiale for at gennemføre forandringer på ligestillingsområdet. Og ikke mindst at forandringerne kunne ske med indsats fra både mænd og kvinder, og ikke kun som 1 Senest debat udsendelse i DR URL: ( ) 11

13 Baggrund og kort beskrivelse et rent kvindeprojekt. Disse visioner og potentialer blev udtrykt ved begyndelsen af projektet. Denne rapport beskriver og analyserer, hvad der skete i de deltagende forbund i løbet af projektperioden. Men først skal det overordnede projekt skitseres. Projekt Kvinder på Toppen i korte træk Det er Danmarks Idræts-Forbunds (DIF s) vision, at i 2015 skal andelen af kvinder og mænd i DIF og specialforbundenes ledende organer afspejle den sammensætning som idrætsudøverne har. DIF og specialforbundene havde ifølge en undersøgelse foretaget i en repræsentation på henholdsvis 10% og 14% kvinder i bestyrelserne og havde derfor samme udfordring med en underrepræsentation af kvinder. DIF nedsatte derfor en arbejdsgruppe i 2006, der skulle se på, hvordan man kom videre på området. Arbejdsgruppen udviklede projektet Kvinder på Toppen, som blev godkendt af bestyrelsen og lanceret i maj Projektets formål er At sikre, at DIF lever op til det politiske program mht. til ligestilling af kvinder i idrætten. At få fl ere kvinder på idrættens poster indenfor: bestyrelser, trænere, ledere og dommere (projektbeskrivelse af 27. juli 2007). I projektbeskrivelsen er målet, at de forbund der deltager i projektet i løbet af den 3 årige projektperiode (fra starten af 2008 slutningen af 2010) får 1/3 kvinder i deres bestyrelse. Dette mål er valgt ud fra, at undersøgelser viser, at når dette mål er nået bryder man ofte med kulturen, hvor det er svært at finde kvinder. Begrundelsen var også at hvis man som udgangspunkt ikke havde nogen kvinder i bestyrelsen var opgaven at finde én om året der kunne stille op og blive valgt til bestyrelsen. Initiativet var baseret på, at DIF ville støtte (og igangsætte) forandringer ad frivillighedens vej, og at interesserede specialforbund skulle søge om at blive en del af projektet og selv formulere en individuel handlingsplan for de tre år projektet skulle køre. Syv forbund blev godkendt til projektet: Dansk Atletik Forbund, (DAF) Dansk Floorball Union, (DaFU) Dansk Håndbold Forbund, (DHF) Dansk Orienterings-Forbund, (DOF) Dansk Sejlunion, (DS) Dansk Svømmeunion, (SVØM) Dansk Taekwondo Forbund, (DTaF) Projektperioden var fra foråret 2008 til december Pfister et al sammenfattende rapport på Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse 12

14 Baggrund og kort beskrivelse Beskrivelse af evalueringen Formålet med evalueringen er på baggrund af handlingsplanerne (interviews og skriftligt materiale) at vurdere, hvilke ændringer og hvilken udvikling, der er sket i forbundene, samt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse at vurdere om der er sket ændringer i lederes og træneres holdning til ligestilling mellem kønnene i idrættens ledelse. Undersøgelsen vil blive fremstillet i to dele. Den første del er et effektstudie, som undersøger den overordnede virkning og betydning, projektet har haft. Er der kommet flere kvindelige ledere? Det følges op med trænernes og ledernes holdninger til og oplevelser af ligestilling mellem kønnene i idrættens ledelse. Hermed får vi indsigt i potentialer og barrierer i forhold til rekruttering, som jo er en altafgørende del af det videre arbejde med ligestilling. Empirisk er denne del baseret på tal om ændringer i den overordnede kønsfordeling i de enkelte deltagende forbundsbestyrelser før og efter sammenlignet med de øvrige forbund der ikke deltager i projektet, samt på spørgeskemadata indsamlet fra de involverede forbunds trænere og ledere i starten og i slutningen af projektet. Den anden del er en procesevaluering, som mere detaljeret og kvalitativt undersøger, hvad de enkelte forbund i projektet har gjort og opnået. Dette bibringer en viden om, hvad der har virket og hvad der ikke har virket samt hvorfor og hvordan. Denne del er baseret på statistisk materiale om medlemmernes og bestyrelsernes kønsfordeling i de deltagende forbund, på skriftligt materiale om handlingsplaner og målsætninger samt på interview med de syv forbunds nøglepersoner i projektet. 13

15 14

16 7 Evalueringsmodel Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling 15

17 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Indledning I det følgende vil vi ud fra et kvantitativt datamateriale beskrive og analysere de overordnede ændringer, som projektet Kvinder på Toppen har medført fra 2008 til Der er altså tale om en sammenligning af forhold før og efter forskellige tiltag, som har haft til formål at ændre de eksisterende skæve forhold i relation til ligestilling i idrætsorganisationernes ledelse. For at kunne bestemme om de observerede forskelle er udtryk for reelle ændringer eller blot tilfældige udsving i data udregnes p-værdier. Der anvendes den konventionelle accept af p-værdier mindre end (<) 0,05 som udtryk for en signifikant (dvs. ikke tilfældig) forskel. Generelt vil kun signifikante forskelle rapporteres. Når der i det følgende refereres til baseline-rapporten menes rapporten, der blev udfærdiget på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen i 2008 (Nielsen 2009). Fremgang i kønsfordelingen i forbundsbestyrelserne Problemstilling: Har projektet formået at ændre på andelen af kvinder i forbundsbestyrelserne? I forhold til at opnå de overordnede mål om at få flere kvinder i specialforbundenes bestyrelser, er der meget forskellige resultater. Det afspejler forbundenes forskellige udgangspunkter (f.eks. størrelse og organisationsstruktur /kultur) og udfordringer undervejs i projektet. Tabel 1. Ændringer i forbundsbestyrelsernes andel af kvinder Status på forbundsniveau Forbund 1/3 kvinder opnået (flere kvinder) DTaF (40%), SVØM (37%), DOF (36%) 1/3 kvinder ikke opnået (uændret antal kvinder) DS (25%), DaFu (14%) 1/3 kvinder ikke opnået (færre kvinder) DAF (28%) 1/3 kvinder ikke opnået (ingen udskiftning i bestyrelsen) DHF (8%) Isoleret set er der således tre af de syv forbund, der har nået den overordnede målsætningen og har øget deres andel af kvinder i bestyrelserne på specialforbundsniveau til mindst 1/3. Ovenstående tal er dog ikke utvetydige tegn på forandring eller stilstand. Som det senere beskrives via interviewmaterialet, har alle forbundene rykket sig på forskellig vis. Se nærmere herom i del 2. Figur 1 viser forandringerne fra 2006 til 2011 angående den samlede andel af kvinder i bestyrelser i de forbund, som deltog i projektet, sammenlignet med de øvrige forbund i DIF. Figuren viser en tendens til en stigning i kvindeandelen i bestyrelser projektets forbund, mens andelen af kvinder i bestyrelser i de øvrige forbund er stort set uændret. 16

18 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Figur 1. Udviklingen i andelen af kvinder i forbundsbestyrelserne i projekt Kvinder på Toppen sammenlignet med de øvrige forbund i DIF Det er muligt statistisk at teste, om ændringerne i fordelingen af mænd og kvinder med sikkerhed er mere udtalte for projektets forbund sammenlignet med de øvrige forbund. Det viser sig, at forbundene, som deltog i projektet, samlet set, har øget deres andel af kvinder i bestyrelserne fra 12,5% i til 25,4% i 2011, svarende til en fordobling i andelen af kvinder (p=0,043). Sammenligner vi denne ændring med ændringen i de forbund, som ikke har deltaget 2 i Kvinder på Toppen, er forskellen grænsende til at være statistisk signifikant (p=0,057). Med andre ord kan vi på baggrund af en sammenligning af 2007 og 2011 med en relativ stor sikkerhed (94,3%) konkludere, at de forbund, som deltog i projektet, samlet set har haft en større øgning i andelen af kvinder i deres forbundsbestyrelser. 3 Kort sagt tyder det på, at projekt Kvinder på Toppen har medført, at andelen af kvinder i forbundsbestyrelserne er øget. Dog er tallene bag dette resultat lidt for spinkle og svingende til, der kan peges på en sikker konklusion 4. 1 Da der allerede fra projektets start i foråret 2008 blev igangsat initiativer for at øge andelen af kvinder i ledelsen, vil det på mange måder være kønsfordelingen i 2006 og 2007, som bedst kan repræsentere en baseline måling, som kan sammenlignes med 2011 tallene. 2 Disse har øget andelen af kvinder fra 15,3% til 17,8%, hvilket ikke er en statistisk signifi kant ændring. 3 Dette er lidt under den 95% sikkerhed, som vanligt ønskes for konklusioner i kvantitativ samfundsforskning. Effekten af projektet må derfor beskrives som værende grænsende til statistisk signifi kant. 4 Som det ses på figur 1, synes variationer i procentdelen af kvinder blandt kun 60 medlemmer af forbundsbestyrelser yderst påvirkelig af tilfældige variationer fra år til år. Yderligere skal det bemærkes, at data om kønsfordeling i DIF s forbundsbestyrelser i 2008 ikke er tilgængelige og derfor har vi kun tallene for forbund i projekt Kvinder på Toppen for det år. 17

19 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Projektets påvirkning af trænere og lederes opfattelser Problemstilling: Hvilke ændringer i trænere og lederes opfattelser af og holdninger til kønslig ligestilling i idrættens ledelse har projektet medført? Det har været interessant at undersøge, om der er sket en generel ændring af synet på ligestilling. Ændringer i trænere og lederes holdninger til ligestilling kan være en vigtig forudsætning for den videre bæredygtighed af de initiativer og resultater projektet har skabt. Denne analyse af ændringer i oplevelser og holdninger er baseret på spørgeskemadata indhentet fra trænere og ledere i projektets syv forbund, henholdsvis kort efter projektet blev igangsat i 2008 og igen kort inden projektets afslutning i Der er altså tale om en sammenligning af forhold og oplevelser før og efter forskellige tiltag, som bl.a. sigtede mod at skabe holdningsændringer. Undersøgelsens fokus har primært været forhold i organisationen og herunder i de enkelte forbund og klubber, mens forhold på individniveau ikke undersøges. Der foretages en før og efter sammenligning af data fra trænere og ledere, som er aktive i projektets forbund, hvilket ikke nødvendigvis er de samme personer (dog er størstedelen gengangere). Det, der vil blive præsenteret, er primært et billede af forandringerne på forbunds- og klubniveau. Forandringer som kan være forårsaget af de enkelte forbunds ligestillingstiltag i forbindelse med projekt Kvinder på Toppen. 5 se metodeappendiks for uddybning om stikprøveudvælgelse. 18

20 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Tabel 2 beskriver de trænere og ledere, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen i november 2008 og november 2010 (fordelt på køn og forbund). Der blev ikke fundet signifikante forskelle. Tabel 2. Beskrivelse af deltagerne i 2008 og 2010 Indsamlingsår Køn Mand ,9% 63,4% Kvinde ,1% 36,6% Alle ,0% 100,0% Forbund Atletik ,9% 17,5% Floorball ,3% 12,7% Håndbold ,0% 8,4% Orientering ,3% 25,9% Sejl ,7% 15,5% Svømning ,6% 11,2% Taekwondo ,2% 8,9% Alle ,0% 100,0% Ingen signifikante forskelle blev fundet i 2008 og 2010 mellem respondenter angående fordelingen på køn eller forbund. 19

21 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Trænernes og ledernes kendskab til projektet og dets budskaber For at projekter skal lykkes og have en længerevarende og bæredygtig effekt, er det vigtigt, at de er forankret bredt; dvs. at mange kender til, accepterer og arbejder for projektets mål. Nedenstående figur 2 beskriver udviklingen fra 2008 til 2010 angående andelen af trænere og ledere, som har kendskab til projekt Kvinder på Toppen. Gennem projektperioden er der sket en øgning i andelen af trænere og ledere, som kender til projektet. Dog er det stadig i 2010 kun lidt over halvdelen af trænerne og lederne, som kender til det. Figuren viser desuden, i hvilken grad de finder projektet vigtigt. Lidt over halvdelen synes, at projektet er vigtigt eller meget vigtigt. Der er i løbet af projektperioden ikke sket nogen ændringer i hvor vigtigt, trænerne og lederne synes, at projektet er. Fig. 2. Trænerne og lederes kendskab og opbakning til projekt Kvinder på Toppen 20

22 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Figur 3 og figur 4 illustrerer, om der er sammenhæng mellem respondenternes kendskab og opbakning til projektet. Her ses, at andelen af de, som finder projektet meget vigtigt, er større hos de, som kender til projektet. Dette er tilfældet i 2008, men i lidt mindre grad i Forskellen kan måske forklares ved, at de, som kendte til projektet fra dets start i 2008, er trænere og ledere med tilknytning til projektet, mens der blandt de, som kender til projektet i 2010, er færre, som er direkte involverede og blot har hørt om det. En tese kunne også være, at projektets initiativer har medvirket til at synliggøre og i talesætte problemet, og så tror flere, at problemet er løst. Fig. 3. Forskelle i meninger om projektets vigtighed mellem de ledere og trænere, som kender til og ikke kender til projektet i 2008 Sammenhængen mellem kendskab og oplevet vigtighed er signifikant ved Gamma p=0,001 Fig. 4. Forskelle i meninger om projektets vigtighed mellem de trænere og ledere, som kender til og ikke kender til projektet i 2010 Sammenhængen mellem kendskab og oplevet vigtighed er signifikant ved Gamma p=0,040 21

23 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Oplevet påvirkning af projekt Kvinder på Toppen Figur 5 beskriver trænernes opfattelser af den betydning, projektet har haft for dem. 40% mener, at de er blevet mere opmærksomme på ligestillingsproblematikken i idrættens ledelse. For 29% af trænerne og lederne har projektet øget deres syn på vigtigheden af ligestilling, mens den for 3% er blevet påvirket i negativ retning. Lidt over halvdelen angiver, at projektet ikke har påvirket deres syn på vigtigheden af ligestilling. 23% synes, at projektet har givet dem mere viden om, hvordan der skabes mere ligestilling i idrættens ledelse, mens kun 10% mener, at projektet har skabt mere ligestilling i deres forbunds ledelse. Opdelt på forbund (for figurer se bilag 1) viser det sig, at der er signifikant flere i Dansk Orienterings-Forbund (DOF) og Dansk Taekwondo Forbund (DTaF), som kender til projektet. En større andel af trænere og ledere i Dansk Svømmeunion (SVØM) synes, at projektet er meget vigtigt, og at det har skabt mere ligestilling i deres forbund. Som det ses i del 2, SVØM er der også reelt sket et løft fra 0 til 3 kvinder i bestyrelsen. Fig. 5. Oplevet påvirkning af projekt Kvinder på Toppen Kort sagt og overordnet set er projektet altså blevet mere kendt blandt trænere og ledere i de forbund, som deltog i projektet, samtidig med at det synes at have medført både positive og negative holdningspåvirkninger. Med kendskab og opbakning fra kun halvdelen af forbundenes trænere og ledere synes projektet ikke umiddelbart at være blevet særligt bredt forankret og legitimeret. Det kan på sigt blive problematisk for projektets bæredygtighed. I del 2, analyserer vi de tiltag og barrierer, der har været for at sikre den brede forankring, som er ønskelig i denne slags udviklingsprojekter. 22

24 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Trænernes og ledernes oplevelse af kønslig ligestilling i idrættens ledelse Ændringer i andelen af udvalg og bestyrelser, som har flest mænd eller kvinder Tabel 3 viser trænernes og ledernes beskrivelser af fordelingen af mænd og kvinder på forskellige lederposter i såvel foreninger som på forbundsniveau. Der er en klar tendens til, at der både før og efter projektet er flest mænd i udvalg og bestyrelser. Denne kønsforskel er større på forbundsniveau end på klubniveau samt på bestyrelsesniveau i forhold til udvalgsniveau. Fra 2008 til 2010 er der ifølge respondenterne kommet flere forbundsbestyrelser med lige mange kvinder og mænd og tilsvarende færre forbundsbestyrelser med flest mænd. Trænernes og ledernes opfattelse svarer altså overens med de faktiske tal om den generelle stigning i kvindernes repræsentation i forbundsbestyrelserne i projektet. Rettes blikket mod de enkelte forbund, kan det observeres, at der i Dansk Atletik Forbund (DAF) er en signifikant øgning (p=0,015) i antallet, som mener, at der er kommet flere klubudvalg med lige mange mænd og kvinder eller flest kvinder. Ligeledes indenfor DAF er der en øgning (p=0,042) i antallet, der mener, at der er flere klubbestyrelser med lige mange mænd og kvinder eller flest kvinder. Mens der i SVØM (p=0,034) og i DTaF (p=0,035) er flere som mener, at der nu er lige mange mænd og kvinder i deres respektive forbundsbestyrelser. Tabel 3. Trænerne og ledernes beskrivelser af fordelingen af mænd og kvinder på forskellige lederposter i såvel foreninger som på forbundsniveau Indsamling Klubudvalg Flest mænd 58,0% 55,2% Lige mange mænd og kvinder 29,3% 30,0% Flest kvinder 12,8% 14,8% Klubbestyrelsen Flest mænd 63,4% 62,3% Lige mange mænd og kvinder 22,5% 23,5% Flest kvinder 14,2% 14,2% Forbundsudvalg Flest mænd 86,6% 83,6% Lige mange mænd og kvinder 10,9% 14,2% Flest kvinder 2,6% 2,1% Forbundsbestyrelsen* Flest mænd 92,8% 88,0% Lige mange mænd og kvinder 5,6% 11,2% Flest kvinder 1,6% 0,9% *Forskellen mellem år 2008 og 2010 er statistisk signifikant (P=0,008). På forbundsniveau er der ifølge respondenterne kommet flere bestyrelser med lige mange kvinder og mænd og tilsvarende færre med flest mænd. 23

25 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Trænenes og ledernes syn på ligestilling Problemstilling: Hvordan oplever de status på klub og forbundsniveau hvad angår ligestilling og hvad er deres holdning dertil? Efter denne beskrivelse af de faktiske forhold angående mænd og kvinders kvantitative repræsentation (fordeling) i idrættens ledelsesorganer, er det nærliggende at undersøge trænernes og ledernes syn på ligestilling. Oplevelser af og holdninger til ligestilling på klubniveau Som det kan ses i nedenstående figur 6, viser der sig nogle spændende, men også tvetydige tenden ser angående trænernes og ledernes syn på ligestilling i deres klub. Langt de fleste af trænerne og lederne oplever, at deres klub satser lige meget på kvinder og mænd. 40% af respondenterne er helt enige i udsagnet, at ligestilling ikke er et problem, da det er opnået på de ledende poster. En holdning der umiddelbart synes at være i modsætning til den før beskrevne ulige fordeling af mænd og kvinder i udvalg og bestyrelser på klubniveau, hvor mænd ofte viste sig at være i overtal på især bestyrelsesposter. Dog udtrykker cirka halvdelen også enighed i, at ligestilling på ledende poster er et vigtigt projekt, der bør arbejdes med, mens halvdelen udtrykker en grad af enighed i at ligestilling ikke er vigtigt, fordi det ingen betydning har, om det er mænd eller kvinder, der er ledere. Kort sagt synes de fleste, at der på klubplan gøres meget for ligestilling; over halvdelen synes, at der allerede er ligestilling, mens der er delte meninger om, hvorvidt det er vigtigt at arbejde med at øge ligestillingen. Samlet set og opdelt på de enkelte forbund viser sig ingen signifikante ændringer fra 2008 til 2010 i trænernes og ledernes holdninger til ligestilling indenfor deres klub. Fig. 6. Holdninger til ligestilling inden for deres klub 24

26 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Oplevelser af og holdninger til ligestilling på forbundsniveau Figur 7 beskriver, hvordan trænerne og lederne oplever ligestillingen indenfor deres forbund. Fordelingen af holdninger er lidt anderledes, end da det omhandlede klubniveauet, idet færre (ca. 1/3) er enige i at ligestilling ikke er noget problem og flere (ca. 2/3) udtrykker en grad af enighed i, at ligestilling på ledende poster er vigtigt på forbundsniveau. Ca. 40% udtrykker dog en grad af enighed i, at ligestilling ikke er vigtigt, fordi det ingen betydning har, om det er mænd eller kvinder, der er ledere. Således er tilslutningen til synspunktet, at der er ligestilling på forbundsniveau, ca. 10% lavere end det var tilfældet på klubniveau. Og tilslutningen til synspunktet, at ligestilling er et vigtigt projekt, er tilsvarende ca. 10% højere. Dette forhold kan afspejle, at kønsfordelingen på de ledende poster på forbundsniveau rent faktisk er mere ulige fordelt end på klubniveau. Der synes altså at være en grad af sammenhæng mellem respondenternes oplevelser af ligestillingsforholdene og deres holdning til vigtigheden af at arbejde for ligestilling 6. Samlet set er der sket den ændring i løbet af projektperioden, at lidt færre i 2010 udtrykker enighed i, at ligestilling på ledende poster er vigtigt at arbejde med på forbundsniveau (p=0,024). Underopdelt på de enkelte forbund er der kommet signifikant (p=0,021) flere i orienteringsforbundet (DOF), som mener, at ligestilling på ledende poster ikke er noget problem, da ligestilling på ledende poster er opnået og flere som er enige i, at DOF satser lige meget på kvinder og mænd (fra 58,2% til 76,5%, p=0,000). I håndboldforbundet (DHF) er der kommet signifi kant færre, som opfatter ligestilling som et vigtigt projekt, der bør arbejdes med (fra 62,7% i 2008 til 43,8% i 2011, p=0,033). Også her kan man således argumentere for, at opfattelserne blandt trænerne og lederne langt hen er i tråd med virkeligheden, hvis man mener, at den øgede ligestilling, (som ser ud til at være sket), gør resten af arbejdet mod ligestilling mindre vigtigt. Fig. 7. Trænernes og ledernes syn på ligestilling indenfor deres forbund 6 Dette underbygges yderligere af, at der i baseline undersøgelsen (se Nielsen 2009) viser sig den spændende tendens, at respondenter fra Region Nordjylland signifi kant sjældnere oplever, at deres klub og forbund satser ligeligt i mænd og kvinder (jf. bilag 1, tabel 7 og 8 i Nielsen 2009), hvilket afspejler sig i at Region Nordjylland signifi kant oftere synes, at ligestilling på både forbundsniveau og klubniveau er et vigtigt projekt (jf. bilag 1, tabel 7 og 8 Nielsen 2009). 25

27 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Oplevelser af og holdninger til ligestilling overordnet set Respondenterne er også spurgt om deres syn på en række udsagn om ligestilling i idrættens ledelse i almindelighed. Som det ses i figur 8, synes langt de fleste, at kvinder gør en positiv forskel. Omtrent halvdelen mener, at der er ligestilling af mænd og kvinder i forhold til støtte, anerkendelse og karrieremuligheder, og omtrent halvdelen mener, at der gøres tilstrækkeligt på ligestillingsområdet. Fra 2008 til 2010 er der sket en øgning i andelen/antallet af respondenter, som mener, at der gøres tilstrækkeligt på ligestillingsområdet, og færre mener, at de har overskud til at gøre noget ved ligestillingsproblematikken. Underopdelt på forbundsniveau viser det sig, at der i svømmeunionen (SVØM) er sket et fald i andelen, som synes, at de har overskud til at gøre noget ved ligestillingsproblematikken (fra 47,3% til 33,8%, p=0,028), mens der i håndboldforbundet (DHF) er sket et fald i andelen, som mener, at der ikke er ligestilling (fra 42% til 20%, p=0,043). Det er slående, at der inden for et af de forbund, som har haft størst fremgang i andelen af kvinder i ledelsen (SVØM), er sket et fald i andelen, som synes de har overskud til at gøre noget for ligestilling. Dette understøtter den tolkning, at kendskabet til initiativer og spirende forandringer kan påvirke nogle til en opfattelse af, at ligestilling er opnået, og at opbakning til det videre arbejde ikke er nødvendig. Fig. 8. Generelle holdninger til ligestilling og kvinder i idrætten 26

28 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling En anden måde at få indsigt i opfattelser af og holdninger til kønsmæssig ligestilling i idrættens ledelse er at undersøge tilslutningen til en række udsagn om begrundelser for at forsøge at skabe/ sikre ligestilling i idrættens klubber og forbund. En sammenligning mellem besvarelserne i 2008 og 2010 vil yderligere vise, om projektet har formået at argumentere for og opnå anerkendelse af dets begrundelse og legitimitet. Dette er undersøgt via en række udsagn om grunde til at sikre ligestilling i idrættens klubber og forbund. Trænerne og lederne er blevet bedt om at forholde sig til disse udsagn. Som det ses i figur 9, udtrykker næsten alle respondenterne en grad af enighed i, at mænd og kvinder kan bidrage med forskellige erfaringer. Måske på baggrund heraf tegner sig det overordnede mønster, at mere end ¾ af trænerne og lederne er enige i, at: det er vigtigt, at mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer i forbundet, så det afspejler kønsfordelingen i forbundet generelt hvis mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer, vil det skabe en bedre atmosfære det er vigtigt for forbundets image, at både mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer det er en selvfølgelighed, at mænd og kvinder bør være repræsenteret på alle niveauer. Der tegner sig dog også den klare og entydige tendens både i 2008 og 2011, at kvinderne signifikant oftere end mænd (p=0,000) udtrykker enighed i alle disse udsagn. Således er der både i 2008 og 2010 en meget udbredt enighed i forskellige argumenter for at skabe øget ligestilling i form af en mere ligelig repræsentation i idrættens ledelse. Men denne enighed er dog mindre i 2010 end i Sammenlignet med 2008 er der i 2010 lidt færre som synes, at: det er vigtigt at mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer i forbundet, så det afspejler kønsfordelingen i forbundet generelt (p=0,013) hvis mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer, vil det skabe en bedre atmosfære (p=0,001) mænd og kvinder bedre kan repræsentere deres eget køn, og at der derfor bør være både mænd og kvinder i alle niveauer i forbundet (0,006) det er vigtigt for forbundets image, at både mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer (p=0,036) 27

29 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Fig. 9. Holdninger til ligestilling i idrætten overordnet Opdelt på forbund er der i floorballunionen (DaFU) sket et fald i tilslutningen til udsagnet det er vigtigt, at mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer i forbundet, så det afspejler kønsfordelingen i forbundet generelt. 76,5% var enige i udsagnet i 2008, mens andelen af enige var faldet til 68,9% i 2010 (p=0,013). I svømmeunionen (SVØM) er der sket et fald i tilslutningen til udsagnet hvis mænd og kvinder er repræsenteret på alle niveauer, vil det skabe en bedre atmosfære (fra at 82% var enige heri i 2008 til 72% i 2010, p=0,009). Blandt respondenterne fra atletikforbundet (DAF) er der færre, som er helt enige i at mænd og kvinder kan bidrage med forskellige erfaringer (fra 78% til 62%, p=0,011) samt færre, som er helt enige i at mænd og kvinder bedre kan repræsentere deres eget køns interesser, og der derfor bør der være både mænd og kvinder på alle niveauer i forbundet (fra 47% til 27%, p=0,018). Samlet set er der altså udbredt enighed om, at kvinder gør en positiv forskel og bør være til stede i idrættens ledelse. Men der er også mange, der mener, at der allerede er ligestilling, og at ligestillingsinitiativer ikke er vigtige. Dette er endda blevet mere udbredt i Når man vurderer disse opfattelser af ligestillingsinitiativers vigtighed, bør man dog have in mente, at oplevelsen af vigtighed er relativ og handler om prioritering. Dermed kan den relativt lave tilslutning til, at ligestilling er vigtigt, ikke umiddelbart tolkes som et udtryk for, at trænerne og lederne ikke finder ligestilling ønskeligt. Måske er det nærmere et udtryk for, at det ikke er så vigtigt for dem i sammenligning med de øvrige mål og udfordringer, de arbejder med og oplever i det frivillige træner- og lederarbejde. Mange udtrykker således i spørgeskemaets åbne svarkategorier, at de synes, at de har større og mere grundlæggende udfordringer at arbejde med, f.eks. at det er svært at få nogen til at engagere sig i det frivillige dvs. en problemstilling, hvor køn og ligestilling umiddelbart er underordnet. Set fra et statistisk synspunkt er den ulige andel af mænd og kvinder i idrættens ledelse dog ikke tilfældig, hvilket peger på, at der er barrierer for rekruttering og fastholdelse af ledere, som er særligt udtalte for kvinder. Hvis disse barrierer kan brydes, vil det sandsynligvis også bidrage til løsningen af det almene problem med at rekruttere nok trænere og ledere. 28

30 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Erfaringer med og præferencer for henholdsvis mandlige og kvindelige ledere En mulig forklaring, på at kvinder er underrepræsenteret i idrættens ledelse, kan være, at de to køn opfattes som forskellige, og at det ene køn tilskrives at have potentielt gode lederegenskaber. Er det opfattelsen, at kvinder mangler de egenskaber, som de, der skal rekruttere og opfordre dem, efterspørger? Som det ses på nedenstående figur 10 udtrykker flertallet, at de har gode erfaringer med såvel kvindelige som mandlige ledere samt ikke mindst kombinationen af mandlige og kvindelige ledere. På den baggrund foretrækker flertallet en kombination af mandlige og kvindelige ledere. Interessant er det, at selvom omtrent trefjerdedele af respondenterne foretrækker en kombination af mandlige og kvindelige ledere mener halvdelen, at der gøres tilstrækkeligt på ligestillingsområdet (fig. 8), og det til trods for, at der er en tydelig underrepræsentation af kvinder indenfor idrættens ledelse. Tages disse svar for pålydende kan det tolkes som, at flertallet finder både kvinders og mænds tilstedeværelse i idrættens ledelse vigtig, mens omfanget af tilstedeværelsen (den kvantitative fordeling) kun synes vigtig for en fjerdedel. Svarene kan dog også fortolkes som, at der nok ønskes ligestilling af de fleste, mens konkrete tiltag på området ønskes af færre. Opdelt på specialforbund er der samlet set ikke sket nogen ændringer på dette område. Fig. 10. Erfaringer af og præferencer for mandlige og kvindelige ledere 29

31 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Opfattelser af kønsforskelle i lederegenskaber Hvis vi skal nærme os en forståelse af, hvorfor kvinder er underrepræsenteret i idrættens ledelser, er nyttigt at undersøge trænernes og ledernes syn de på to køns lederegenskaber. Det er jo ofte trænerne og lederne selv, som rekrutterer trænere og stemmer nye ledere ind i bestyrelserne. I det følgende præsenteres tre figurer: Figur 11 beskriver respondenternes opfattelse af kønsforskelle i idrætsspecifikke egenskaber Figur 12 beskriver opfattelsen af kønsforskelle i personlige egenskaber Figur 13 beskriver opfattelsen af kønsforskelle i sociale egenskaber. Figurerne viser gennemgående, at flertallet synes, at begge køn i samme grad besidder en række forskellige lederegenskaber. Mænd anses dog ofte for i højere grad end kvinder at besidde evnen til at sætte sig igennem, at have netværk i sportsverdenen, og at have lang erfaring indenfor sportsklubber og organisationer. Det sidste synspunkt har hold i virkeligheden, idet de mandlige trænere i gennemsnit har været trænere i tre år mere og de mandlige ledere har været ledere i to år mere end deres kvindelige kolleger (jf. baseline-rapporten). Dette forhold har måske bidraget til, at mændene i højere grad har udviklet netværk indenfor sportsverdenen. Figurerne understøtter også den vigtige pointe i baseline-rapporten, at kvinder i udbredt grad anses for i højere grad end mænd at besidde en række efterspurgte lederegenskaber såsom samarbejdsevne, pædagogiske evner samt evnen til at kunne skabe et godt fællesskab. I løbet af projektperioden er der ikke sket nogen ændringer i trænernes og ledernes opfattelser af de to køns egenskaber. Hverken samlet set eller opdelt på specialforbund. Fig. 11. Opfattede kønsforskelle i idrætsspecifikke egenskaber 30

32 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Fig. 12. Opfattede kønsforskelle i personlige egenskaber Fig. 13. Opfattede kønsforskelle i sociale egenskaber 31

33 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Del 1 Trænernes og ledernes forklaringer på, at der er flere mænd end kvinder på idrættens ledende poster Trænere og ledere kan have dagligdags erfaringer med forskellige barrierer for kvinders avancement til lederposter. Vi har spurgt ind til, hvilke forhold trænerne og lederne ser som forklaringer på, at der er flere mænd end kvinder på ledende poster i idrætten. Dette er gjort ved en række hypotetiske forklaringer, som respondenterne kan erklære sig mere eller mindre enige i. Udsagnene er delt op i fire hovedtemaer/forklaringer; kvinders og mænds valg, prioriteringer, og karaktertræk (fig. 14a, b og c) samt strukturelle forhold som forklaring (fig. 14d og e). I spørgeskemaet har de forskellige typer af forklaringer været blandet rækkefølgemæssigt, men nedenstående præsenteres de for overblikkets skyld tematisk opdelt. Kvinder og mænds karaktertræk som forklaring på, at der er flest mænd på de ledende poster i idrætten En udbredt andel af træner-lederne er delvist enige i, at kvinder på forskellig vis selv fravælger ledende post indenfor idrætten. Derimod er der få, der mener, at kvinder mangler lederuddannelse, synlighed og netværk. Langt flertallet er helt uenige i, at kvinder mangler lederevner. Overordnet set er tilslutningen til mandlige karaktertræk som forklaring mindre end tilslutningen til, at kvinderne er underrepræsenteret pga. egne valg og prioritering. Dog ses det, at ca. halvdelen udtrykker en grad af enighed i, at mænd har mere selvtillid end kvinder, og at dette kan være en forklaring. Over halvdelen er enige i, at kvinders underrepræsentation kan skyldes, at mænd har mere magt end kvinder indenfor idrætten. En tredjedel, langt flere kvinder end mænd, udtrykker enighed i udsagnet, at mænd ikke opgiver deres poster. I løber af projektperioden er der kommet flere som mener, at kvinder ikke selv ønsker at være ledere og at de mangler lederegenskaber, ligesom lidt flere er delvist enige i at konkurrencen med mændene er for hård. Underopdelt på specialforbund skiller floorballunionen sig ud, idet tilslutningen til udsagnet kvinder har ikke lederegenskaber er steget hos dets respondenter (fra 6,2% til 15,6%, p=0,002). Blandt DAF s respondenter har der været en stigning i tilslutningen til udsagnet, kvinder ikke selv vil være ledere, (fra 52,8% til 66,1%, p=0,028); det samme gør sig gældende i floorballunionen (fra 42,7% til 62,5%, p=0,002). 32

34 Del 1 Kvantitativ opgørelse af ændringer og holdninger til ligestilling Fig. 14a. Kvinders egne valg og prioriteringer som forklaring på, at der er flest mænd på de ledende poster i idrætten Fig. 14b. Kvinders karakteristika som forklaring på, at der er flest mænd på de ledende poster i idrætten 33