KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION

Transkript

1 Sammenfatning af undersøgelsesresultater 2007 KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION

2 Kvinders brug af nødprævention - rapport fra undersøgelse Sammenfatning af de vigtigste resultater fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion A/S for Sundhedsstyrelsen samt en kvalitativ undersøgelse blandt årige kvinder udarbejdet af Sundhedsstyrelsen selv. Manuskript: Birgitte Damgaard Nielsen, Epinion A/S Redaktion: Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen Publikationen er en sammenfatning af resultater fra rapporten Kvinders brug af nødprævention samt Masteropgave Kvinders brug af nødprævention for en sikkerheds skyld af Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Unge, nødprævention, prævention, uønsket graviditet Sprog: Dansk Kategori: Undersøgelse Version: 1.0 Versionsdato: 22. januar 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

3 Forord Dette notat er en sammenfatning af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af kvinders brug af nødprævention. Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2006 fået foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som blev udført af Epinion A/S. Denne er suppleret med en kvalitativ undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen selv og består af en række interviews, som blev gennemført blandt 17 unge kvinder mellem 17 og 24 år i foråret 2006 i forbindelse med en Master i sundhedsantropologi af Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen, med udgangspunkt i eksplorative interview med to fagpersoner. Den kvantitative undersøgelse blev gennemført blandt 901 kvinder mellem 16 og 46 år i november og december Baggrunden for undersøgelserne er, at der er konstateret en kraftig stigning i salget af nødprævention siden frigivelsen af fortrydelsespillen NorLevo til salg i håndkøb i Salget steg således fra ca eksemplarer i 2001 til ca eksemplarer i Notatet giver professionelle, der arbejder med forebyggelse af uplanlagt graviditet redskaber til deres forebyggende arbejde blandt unge med henblik på at imødegå brug af nødprævention i stedet for vanlig prævention. Notatet præsenterer anbefalinger til dialogen med målgruppen med udgangspunkt i resultater fra henholdsvis en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af kvinders viden om, brug af og holdning til nødprævention. Dette notat samt rapport fra spørgeskemaundersøgelsen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Sundhedsstyrelsen, januar 2007

4 Indhold 1 Formål og baggrund 5 2 Anbefalinger til dialogen med unge om nødprævention 6 3 Nødprævention bruges især af kvinder i tyverne Fra kondomsvigt til undladelse og glemsomhed 8 4 De helt unge ved mest om nødprævention Unge kvinder får deres information fra veninder, skolen og medierne De færreste kender fortrydelsespillens aktivstof Seks ud af ti kvinder under 25 år kender ikke tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen Knap ni ud af ti kvinder på 30 år og derover kender ikke tidsgrænsen 13 5 Kløften mellem teknisk viden og psykosociale kompetencer Når livet roder, glemmer man også præventionen Det besværlige kondom Seksuelle debutanter vil ikke stille krav om kondom Behovet for anerkendelse Fortrydelsespillen som et strategisk valg Kommunikationen med drengene 17 6 Unge kvinders egne anbefalinger 18 7 Bilagsfortegnelse 19

5 1 Formål og baggrund Denne sammenfatning giver kommunale forebyggelseskonsulenter redskaber til deres forebyggende arbejde blandt unge med henblik på at imødegå brug af nødprævention i stedet for vanlig prævention. Her præsenteres anbefalinger til dialogen med målgruppen med udgangspunkt i resultater fra henholdsvis en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af kvinders viden om, brug af og holdning til nødprævention. Den kvalitative undersøgelse blev gennemført blandt 17 unge kvinder mellem 17 og 24 år i [september og oktober] 2006 med udgangspunkt i eksplorative interview med to fagpersoner. Den kvantitative undersøgelse blev gennemført blandt 901 kvinder mellem 16 og 46 år i november og december Baggrunden for undersøgelserne er, at der er konstateret en kraftig stigning i salget af nødprævention siden frigivelsen af fortrydelsespillen NorLevo til salg i håndkøb i Salget steg således fra ca eksemplarer i 2001 til ca eksemplarer i Anbefalingerne skal også ses i lyset af, at unge modtager meget uensartet information om prævention og nødprævention i forbindelse med seksualundervisningen i folkeskolen, idet det er op til den enkelte lærer og skole at fastlægge indhold og omfang af undervisningen. Dertil er udgangspunktet for den enkelte lærers undervisning relativt dårligt, idet de færreste seminarier tilbyder fag i seksualundervisning (Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen, Sex og Samfund, 2005). Endelig har ungdomsuddannelserne, på nær gymnasiet, ingen seksualundervisning, selv om debutalderen ligger mellem 16 og 17 år (Seksuel sundhed: Idékatalog for et nyt kommunalt indsatsområde, Sex og Samfund, 2006). Nødprævention 5

6 2 Anbefalinger til dialogen med unge om nødprævention På baggrund af den kvantitative og den kvalitative undersøgselse har Sundhedsstyrelsen følgende anbefalinger til dialogen med unge om nødprævention: Yderligere kvalificering af seksualundervisningen i folkeskolen Undervisningen skal differentieres i forhold til klassetrin og aktualitet. I de ældste klasser skal undervisningen være mere problemorienteret omkring kompetencer, selvværd, følelser og konsekvenser af ens handlinger. Lærerne skal klædes på til at kunne undervise i dette. Undervisningen kan suppleres med eksterne undervisere; for eksempel er ung-tilung-formidlere meget brugt og oftest med god effekt. Det kræver imidlertid høj faglighed og pædagogisk kompetence. Der henvises til Sex og Samfunds hjemmeside, der giver inspiration til en tidssvarende seksualundervisning. Opfølgning på seksualundervisning eller rådgivning til unge efter folkeskolen Undervisningen af unge bør tage form af dialog [med en erfaren ung eller voksen]; eventuelt i mindre grupper, hvor de unges aktuelle problematikker og tidens trends og problemer indgår. Ud over viden, er det vigtigt at tale om konsekvenser af handlinger, egne grænser og selvværd. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne om indførelse af seksual- og sundhedsundervisning bør styrkes. Kønsadskilt seksualundervisning Kønsadskilt seksualundervisning kan i visse situationer skabe en mere seriøs og fortrolig undervisningssituation. Yderligere inddragelse af de centrale aktører fra undervisningssektoren Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, Undervisningsministeriet og Danmarks Pædagogiske Universitet. Inddragelse af forældre Inddragelse af forældre til at støtte de unge i at få varige og sikre præventionsvaner. Øget tilgængelighed af kondomer For eksempel på diskoteker, i ungdomsklubber og på væresteder for unge. Regelmæssige kampagner om brug af kondom Budskabet om brug af kondom i forbindelse med forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme bør gentages regelmæssigt. Ændring af image omkring brug af kondomet Styrket indsats for at ændre kondomets image. For eksempel et slogan, hvor der spilles på, at det er rodet og utjekket ikke at bruge kondom: Vil du gå i seng med en pige/dreng, som ikke beskytter sig selv? Nødprævention 6

7 3 Nødprævention bruges især af kvinder i tyverne En spørgeskemaundersøgelse (Hansen, C.C.T. et al. Hvem anvender nødprævention. Ugeskrift for Læger 2002) blandt 423 kvinder år fra 1996 viste, at gennemsnitsalderen for brug af nødprævention var 24 år, hvor de fleste anvendte nødprævention for første gang. Over halvdelen (54 %) angav kondomsvigt som årsag til brugen af nødprævention, mens fire ud af ti (41 %) ikke havde forsøgt at anvende prævention. Kun seks kvinder (1 %) begrundede den manglende præventionsanvendelse med kendskabet til nødprævention, og kun fire kvinder (1 %) angav, at de brugte nødprævention som vanlig prævention. Forskernes konklusion på undersøgelsen var, at nødprævention langt overvejende anvendtes som anbefalet, og at muligheden for nødprævention ikke erstattede vanlig prævention (Ibid). Undersøgelsen blev imidlertid udført på et tidspunkt, hvor nødprævention stadig var receptpligtig. På grund af få bivirkninger blev den nye fortrydelsespille, Nor- Levo, frigivet til salg i håndkøb i 2001, og i de følgende år steg forbruget af nødprævention kraftigt, således at det gik fra ca eksemplarer i 2001 til ca eksemplarer i Idet der er tale om håndkøb, er det ikke umiddelbart muligt at fastlægge profilen på de seneste års købere, og om muligheden for håndkøb eventuelt har givet nye brugsvaner. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen i slutningen af 2006 at gennemføre den aktuelle kvantitative undersøgelse af kvinders brug af nødprævention. Den kvantitative undersøgelse fra slutningen af 2006 bekræfter, at nødprævention især benyttes af kvinder i tyverne, hvor over en tredjedel med kendskab til nødprævention har brugt fortrydelsespillen (jf. figur 1). For de årige drejer det sig om 36 %, mens det tilsvarende tal er på 35 % for de årige. Blandt de helt unge kvinder med kendskab til nødprævention har en fjerdedel benyttet fortrydelsespillen, nemlig 24 % af de årige i undersøgelsen. Også en fjerdedel af de årige med kendskab til nødprævention har brugt fortrydelsespillen (24 %), mens det kun er 8 % af de årige. Nødprævention 7

8 Figur 1: Anvendelse af nødprævention blandt kvinder med kendskab hertil år 24% år 36% år 35% år 24% år 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% At det særligt er kvinder i tyverne, der benytter nødprævention, passer godt sammen med, at det er denne aldersgruppe, som er mindst konsekvent med at bruge vanlig prævention. 13 % af de årige og 12 % af de årige oplyser således, at de bruger prævention indimellem mod 10 % af de årige og 6 % af henholdsvis de årige og årige. Selv om det altså typisk er en kvinde i tyverne, der benytter nødprævention, er det værd at bemærke, at der i de seneste tre år har været en stigning i antallet af provokerede aborter blandt helt unge (15-19-årige), hvor der også er konstateret en stigning i klamydiatallet (se bilag 1). Disse tal kan tyde på, at helt unge kvinder har samme seksuelle adfærd som kvinder i tyverne omfattende manglende (10 % af den kvantitative undersøgelses årige oplyser jo også, at de kun bruger prævention indimellem) eller svigtende prævention, men at de til gengæld ikke i samme grad benytter sig af nødprævention. Ikke desto mindre indikerer den kvalitative interviewundersøgelse, gennemført blandt 17 unge kvinder mellem 17 og 24 år i slutningen af 2006, at brugen af nødprævention blandt de helt unge er betydeligt mere udbredt end oplyst i den kvantitative undersøgelse. 16 ud af de 17 unge kvinder fortæller således, at de har brugt nødprævention, og halvdelen har benyttet det to eller flere gange. Det skal dog bemærkes, at de 17 unge kvinder kommer fra et bymiljø, hvor brugen af nødprævention er større sammenlignet med et landmiljø. 3.1 Fra kondomsvigt til undladelse og glemsomhed Mens kondomsvigt var den hyppigste årsag til brug af nødprævention i undersøgelsen, er den hyppigste årsag blandt kvinderne i den kvantitative undersøgelse fra 2006, at de ikke benyttede eller havde glemt prævention. 21 % fik således ikke brugt kondom, 13 % anvendte ikke prævention, 13 % glemte at tage p-piller eller mini-piller, 2 % forsøgte afbrudt samleje og 1 % (to kvinder) anvendte fortry- Nødprævention 8

9 delsespillen i stedet for prævention. Heroverfor står 48 %, som oplevede kondomsvigt. Som nævnt, er det kun 1 %, som anvendte fortrydelsespillen i stedet for prævention, hvormed nødprævention tilsyneladende bliver brugt som anbefalet. I og med at kondomsvigt ikke længere angives som den hyppigste årsag til brug af nødprævention er der dog tegn på, at der er sket et skred i brugen af nødprævention. Opdeler man de adspurgte i ældre og yngre kvinder, fremstår der to markante forskelle mellem de to grupper. Der er således langt flere kvinder over 30 år, der angiver kondomsvigt som årsag til brug af nødprævention i forhold til de yngre kvinder på 29 år og derunder. Blandt de ældre kvinder peger knap to tredjedele (62 %) på kondomsvigt mod en god tredjedel (38 %) af de yngre kvinder. En anden forskel mellem de to grupper er, at dobbelt så mange af de yngre kvinder fortæller, at de fik brug for fortrydelsespillen, fordi de glemte at tage p-piller eller mini-piller nemlig 18 % af de årige mod 7 % af de årige. Andre forskelle fremstår også, omend mindre tydeligt. 23 % af de yngre mod 18 % af de ældre kvinder fik ikke anvendt kondom. 14 % af de yngre mod 11 % af de ældre kvinder brugte ikke prævention. 3 % af de yngre (tre kvinder) mod 1 % af de ældre (en kvinde) forsøgte afbrudt samleje. Endelig er det udelukkende blandt de yngre kvinder, at der blev anvendt nødprævention i stedet for vanlig prævention, idet 2 % (to kvinder) i denne gruppe benyttede denne mulighed mod 0 % blandt de ældre kvinder. Forskellene i unge og ældre kvinders brug af nødprævention aflæses også i andelen af flergangsbrugere i den enkelte gruppe. Figur 2 viser, at knap hver femte (19 %) af de årige har brugt fortrydelsespillen to gange eller mere inden for de sidste tre år mod hver tiende (10 %) af de årige. Dertil ligger brugen af nødprævention mere end tre år tilbage for to tredjedele (65 %) af de ældre kvinder mod en tredjedel (33 %) af de yngre kvinder. Sidstnævnte forskel peger på, at brug af nødprævention blandt andet er betinget af den livsfase, som henholdsvis den unge og den ældre kvinde befinder sig i. Nødprævention 9

10 Figur 2: Antallet af flergangsbrugere inden for de sidste tre år fordelt på aldersgrupper år 19% år 10% 0% 5% 10% 15% 20% Den kvalitative undersøgelse, hvor 16 ud af 17 unge kvinder har brugt nødprævention, tegner et endnu kraftigere billede af et andet brugsmønster blandt de yngre kvinder: 14 ud af 16 brugte nødprævention, fordi de ikke fik brugt prævention. o Heraf glemte én at tage sine p-piller. o To brugte afbrudt samleje. To brugte nødprævention på grund af kondomsvigt. Én har brugt nødprævention i stedet for vanlig prævention, idet hun har taget fortrydelsespillen 15 gange i løbet af et år. Den kvalitative undersøgelse afdækker endvidere, at den typiske køber af nødprævention blandt de yngre kvinder er piger uden fast kæreste. Denne gruppe har ikke den samme grund til at bruge p-piller og får ikke altid brugt kondom i en intim situation med en ny partner. Omvendt viser undersøgelsen, at de fleste unge kvinder i parforhold bruger p-piller eller anden form for prævention. Dog er der også et par piger i parforhold, der heller ikke bruger fast prævention. Eksempelvis fortæller Fanny (19 år), at hun ikke har fået taget sig sammen til at gå til lægen for at få p- piller. Derfor bruger hun kondom, afbrudt samleje eller nødprævention, hvis hun skulle komme i tvivl. Hun har også dyrket ubeskyttet sex. Nødprævention 10

11 4 De helt unge ved mest om nødprævention Mens unge kvinder er de typiske brugere af nødprævention, er det også denne gruppe, der ifølge den kvantitative undersøgelse har det største kendskab til nødprævention. Det fremgår af figur 3, at tæt på alle kvinder (98 %) mellem 16 og 19 år kender til nødprævention, hvorefter kendskabet falder til henholdsvis 95 % og 92 % for de årige og de årige. Kendskabet må også betegnes som højt blandt de årige, hvor 85 % kender til nødprævention. Det laveste kendskab er blandt de ældste kvinder, hvor en lille fjerdedel (23 %) blandt de årige ikke kender til nødprævention. Figur 3: Kvindernes kendskab til nødprævention år 98% år 95% år 92% år 85% år 77% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4.1 Unge kvinder får deres information fra veninder, skolen og medierne De helt unge kvinder mellem 16 og 19 år får ifølge den kvantitative undersøgelse deres information om nødprævention gennem veninder (71 %), skolen (67 %) og dernæst medierne (57 %). Gruppen er i øvrigt karakteriseret ved at benytte sig af en bred vifte af informationskanaler, idet pigerne også henter viden fra lægen (19 %), forældrene (16 %), apoteket (13 %) og til en vis grad kæresten (8 %). Dette fremgår af tabel 1. For de årige er veninderne også den vigtigste informationskilde (65 %), efterfulgt af medierne (61 %) og skolen (38 %). Også denne gruppe er karakteriseret ved at benytte sig af en bredere vifte af informationskanaler, herunder apoteket (17 %) og lægen (15 %). Nødprævention 11

12 De unge kvinder i den kvalitative undersøgelse har også deres viden om nødprævention fra veninderne og fra medierne (reklamer). Til gengæld er det kun ganske få, der har deres viden fra folkeskolen og fra egen læge. Generelt oplever kvinderne lægebesøgene som informationsfattige og ude af trit med deres behov. For de årige er medierne ifølge den kvantitative undersøgelse den vigtigste informationskilde (66 %), efterfulgt af veninderne (55 %) og skolen (27 %). Derudover trækken gruppen på information fra lægen (17 %) og apoteket (12 %). For de to ældste aldersgrupper er medierne langt den vigtigste informationskilde (81 % for de årige og 77 % for de årige), efterfulgt af veninderne (24 % for de årige og 10 % for de årige). Tabel 1: Kvindernes informationskilder om nødprævention Medier Veninder Skolen Læge Andet Apotek Forældre Kæreste Ved ikke Total år år år år år Total 57 % (55) 71 % (69) 67 % (65) 19 % (18) 10 % (10) 13 % (13) 16 % (15) 8 % (8) 2 % (2) 12 % (97) 61 % (69) 65 % (73) 38 % (43) 15 % (17) 6 % (7) 17 % (19) 7 % (8) 6 % (6) 2 % (2) 14 % (112) 66 % (83) 53 % (67) 27 % (34) 17 % (21) 9 % (11) 12 % (15) 5 % (6) 8 % (10) 2 % (3) 16 % (126) 81 % (220) 24 % (65) 4 % (10) 10 % (28) 8 % (23) 7 % (20) 2 % (5) 1 % (2) 1 % (3) 35 % (270) 77 % (132) 10 % (17) 1 % (1) 9 % (16) 14 % (24) 1 % (3) 0 % (0) 0 % (0) 3 % (5) 22 % (172) 72 % (560) 37 % (292) 20 % (155) 13 % (101) 10 % (75) 9 % (69) 5 % (35) 3 % (26) 2 % (15) 170 % (1328) 4.2 De færreste kender fortrydelsespillens aktivstof De færreste kvinder med kendskab til nødprævention giver i den kvantitative undersøgelse udtryk for, at de kender fortrydelsespillens aktivstof. Blot 8 % erklærer således, at de ved, hvilket stof som fortrydelsespillen indeholder. Hovedparten af de 8 % mener, at fortrydelsespillerne indeholder hormoner, og enkelte har beskrevet, at der er tale om levonorgestrel. Nogle få beskriver, at der er tale om en meget kraftig p-pille. Det begrænsede kendskab gælder for samtlige aldersgrupper. Derfor kan det overvejes at målrette information med udgangspunkt i den enkelte aldersgruppes primære informationskanaler (jf. foregående afsnit). Nødprævention 12

13 4.3 Seks ud af ti kvinder under 25 år kender ikke tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen På trods af det høje kendskab til nødprævention kender seks ud af ti kvinder under 25 år ifølge den kvantitative undersøgelse ikke tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen. Kendskabet er imidlertid størst, jo yngre kvinderne er. Således ved knap halvdelen (45 %) af de årige, at der maksimalt må gå 72 timer efter et ubeskyttet samleje, for at fortrydelsespillen skal virke. Henholdsvis en god tredjedel (38 %) og en fjerdedel (25 %) af de årige og de årige kender denne tidsgrænse. Selv om flertallet af de unge kvinder ikke kender tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen, ville størstedelen alligevel opleve en effekt ved eventuel brug af fortrydelsespillen, idet omkring halvdelen (16-19-årige: 49 %, årige: 47 %, årige: 49 %) tror, at tidsgrænsen ligger på 24 eller 48 timer. Reelt set, betyder det, at disse kvinders eventuelle brug af nødprævention ville have størst effekt, idet fortrydelsespillens virkning aftager med tiden, der går efter et ubeskyttet samleje. En gruppe af de unge kvinder står helt uden viden om hvor mange timer, der maksimalt må gå, hvis fortrydelsespillen skal have effekt. Det gælder 6 % af de årige, 14 % af de årige og 26 % af de årige Knap ni ud af ti kvinder på 30 år og derover kender ikke tidsgrænsen Kvinder på 30 år og derover er markant dårligere oplyst om tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen i forhold til de yngre kvinder. Således ved 12 % af de årige og 11 % af de årige, at der maksimalt må gå 72 timer efter ubeskyttet samleje, for at fortrydelsespillen skal virke. Dertil er andelen af kvinder, der står helt uden viden om tidsgrænsen særdeles stor, idet omkring fire ud af ti af de årige (39 %) og de årige (40 %) ikke ved, hvor mange timer, der maksimalt må gå, for at fortrydelsespillen skal have effekt efter ubeskyttet samleje. Omkring halvdelen af de ældre kvinder vil reelt set være beskyttet i en eventuel brugssituation, idet de tror, at tidsgrænsen ligger på 24 eller 48 timer. For de årige drejer det sig om 50 %, og for de årige drejer det sig om 48 %. Nødprævention 13

14 5 Kløften mellem teknisk viden og psykosociale kompetencer Den seksualoplysning, som unge modtager i folkeskolen og via andre kanaler, handler om sikker sex, således at de unge kan beskytte sig imod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Som nævnt i indledningen betegnes folkeskolens undervisning i emnet som utilstrækkelig. Dertil tyder meget på, at denne tekniske viden skal suppleres med psyko-sociale kompetencer, forstået som redskaber til at agere hensigtsmæssigt forud for og under den intime situation, hvor den unge kvinde (eller mand) bevidst eller ubevidst vælger prævention til eller fra. 5.1 Når livet roder, glemmer man også præventionen Som tidligere nævnt, fastslår den kvantitative undersøgelse, at brugen af nødprævention i halvdelen af tilfældene skyldes manglende eller glemt prævention. Blandt de årige kvinder, der har brugt nødprævention, glemte en lille femtedel (18 %) at tage p-piller eller mini-piller, og en lille fjerdedel (23 %) fik ikke brugt kondom. Tæt knyttet til sidstnævnte situation, erklærer en syvendedel i denne gruppe (14 %), at de ikke brugte prævention. Generelt forudsætter mange former for prævention, at brugeren er aktivt involveret med sin viden, motivation og handling. Unge kvinder, der lever stabile og regelmæssige hverdagsliv har nemmere ved at huske den daglige p-pille end unge kvinder, hvis liv er præget af uro og omskiftelighed eksempelvis forårsaget af ensomhed, tab og svigt [reference: Rasch, V. et al., 2005]. 5.2 Det besværlige kondom Fokus i den kvalitative, og delvist i den kvantitative, undersøgelse har været at afdække de mekanismer, der får kvinder til, bevidst eller ubevidst, at fravælge prævention, særligt kondom, og efterfølgende bruge nødprævention. I den kvantitative undersøgelse fik de kvinder, der begrundede deres brug af nødprævention med, at de ikke fik brugt kondom, mulighed for at pege på en række årsager til denne undladelse. 1 Kvinderne mellem 16 og 29 år peger oftest på følgende formulering: Der var ikke noget kondom, da jeg skulle bruge det (12 kvinder). Herefter følger: Føler det akavet/pinligt/besværligt (5 kvinder), Glemmer det (4 kvinder), Kan ikke lide at bede min partner bruge kondom (3 kvinder), Tager chancen (2 kvinder), Ville gerne have et barn men fortrød (1 kvinde). Den kvalitative undersøgelse belyser yderligere, at kondom generelt set opleves som besværligt, hvilket udtrykkes af 14 ud af 17 af de interviewede kvinder. 1 Der er tale om et såkaldt multipelt spørgsmål, hvor den enkelte kvinde kunne pege på mere end én formulering. Nødprævention 14

15 De fortæller, at unge ikke bruger kondom, fordi der ligger en barriere i at skulle standse op midt i en intim situation og tænke eller stille krav om noget praktisk. Det er ikke særligt intimt eller ophidsende. Der ligger også en barriere i, at det er noget, som man skal have købt i forvejen, og partnerens seksuelle oplevelse reduceres på grund af nedsat følsomhed. Det kan også virke akavet, hvis det foregår i en relation, hvor man ikke føler sig helt tryg. Jeg synes ikke, at kondom er særligt spændende. Det tager simpelthen spontaniteten ud af det at have sex. Og hvis man ikke er helt tryg ved sin kæreste det er jeg nu, til at jeg ikke synes, at det er akavet det er bare sådan: Nå ja, så skal vi lige gøre det! Der er bare et eller andet fedt ved, at man kan have sex lige præcis hvor og hvornår, og at der ikke skal være noget rationelt at man kan reagere på sin lyst, og at man ikke behøver at have noget rationalitet hen over, der styrer det. For ja det virker sådan lidt, at man skal fumle efter et kondom i en jakkelomme, og så skal det på, og så skal man lige komme i stemning igen det er ikke noget særligt tiltrækkende alternativ til p-piller faktisk! (Ane 24 år(kristin Gudnason 2006) Som det antydes ovenfor opfattes p-pillen af mange af de unge kvinder som den mest optimale prævention, fordi de slipper for de barrierer, der opstår ved brug af kondom, samtidig med at de undgår den barriere for nydelse, der opstår, når man ikke beskytter sig mod uønsket graviditet. Denne præference viser også, at de unge kvinder bekymrer sig mere om uønsket graviditet end om seksuelt overførte sygdomme. På trods af besværet, er nogle af pigerne uden fast kæreste imidlertid meget bevidste om at bruge kondom for at undgå seksuelt overførte sygdomme. Jeg bruger både kondomer og p-piller lige nu, fordi jeg ikke har en fast kæreste, og jeg lader kun være med at bruge kondom, hvis han er blevet tjekket for sygdomme. Og jeg skal vide, at han er blevet tjekket for sygdomme! Det tænker jeg meget på, for jeg synes, at det er klamt at få en sexsygdom! (Pernille, 19 år) Seksuelle debutanter vil ikke stille krav om kondom Barrieren mod at bruge kondom er størst for de helt unge kvinder i den seksuelle debut-alder, idet de ikke tør sige fra over for deres partner. Pigerne mangler selvtillid smutter fyren, hvis jeg stiller krav? Det, der sker i det intime rum, handler om tillid derfor passer det heller ikke ind at spørge om klamydia. De unge er meget opmærksomme på uønsket graviditet men har mindre risikooplevelse af sexsygdomme. (Birgit Bune, Lysthuset, Århus Amt) Behovet for anerkendelse Unge kvinders bevidste eller ubevidste fravalg af kondomet udløber også af et behov for at føle sig anerkendt af deres partner. De unge kvinder i den kvalitative undersøgelse fortæller om vigtigheden af at kunne føle nærvær, tillid og tryghed til sin partner for åbent at kunne give sig hen. Når trygheden ikke er der, kan den unge kvinde komme i en situation, hvor hun føler det for akavet at spørge partneren om at bruge kondom. Det kan derfor handle om usikkerhed over for partneren eller manglende selvtillid. Nødprævention 15

16 Jeg har kun gjort det én gang, hvor jeg ikke brugte kondom, og hvor jeg ikke kendte ham særlig godt, og jeg fik det så dårligt bagefter... Det er egentlig også noget underligt noget! Sex burde være noget meget naturligt og nært, og det er underligt, at man så ikke tør standse og sige: Hej! Vi skal lige have kondomet på! Man glemmer det, eller det er nok mest, hvis man ikke kender personen særlig godt. Det virker pinligt og akavet, og man tør ikke sige fra! (Line, 17 år) Om unge kvinder får beskyttet sig eller ej, handler således ofte om tryghed og anerkendelse. Man vil gerne anerkendes som dejlig og sexet og ikke optræde som den, der ødelægger en intim og god stemning. I denne akavede situation vælger de unge kvinder at skubbe tankerne om de forskellige risici bort. Hvis man har en fast kæreste, er man jo ikke bange for, at det er kikset, for det griner man bare af. Men hvis der er utryghed, og det er én, som man lige har mødt, så er det lidt pinligt. Lad det være helt perfekt, og lad ham aldrig glemme denne dag, ikk? (Fanny, 19 år) 5.3 Fortrydelsespillen som et strategisk valg Den kvantitative undersøgelse fastslog, at 1 % (to kvinder) af de adspurgte havde brugt nødprævention i stedet for vanlig prævention. Den kvalitative undersøgelse giver imidlertid indtryk af en mere udbredt brug af fortrydelsespillen som erstatning for vanlig prævention blandt unge kvinder. De unge kvinders udtalelser indikerer, at der er tale om et strategisk valg, selv om det ikke virker bevidst i selve situationen. Øjeblikkets stræben efter intimitet og anerkendelse fylder mere end bevidstheden om de forskellige risici. Brugen af nødprævention kommer som en udskudt handling, således at det irrationelle fylder mest i den intime situation, mens det rationelle tager over dagen derpå. Det skyldes the payment after action jeg tror ikke, man glemmer det, man sætter det lidt tilbage - og så når man har sovet, tænker man: Hov, det er vist ikke så smart! Præventionen er ikke lige det vigtigste i handlingsøjeblikket sex er vigtigere - tilfreds dig selv og hinanden og ødelæg ikke romantikken! (Nadja, 21 år) Jeg har taget fortrydelsespiller to gange før. Den ene gang var netop sådan en, hvor man ikke rigtig turde tage kondom på - altså der hvor det var lidt kikset, at han kom oppe i mig. Men det var sådan en ekstra checker, at jeg tænkte, så nu må jeg vist hellere tage sådan én [fortrydelsespille], for jeg ville ikke være gravid. Det var ikke fordi jeg sagde: Kom oppe i mig, og så går jeg ned og tager en fortrydelsespille! - det var ikke sådan. Men det er der måske mange, der gør - som bruger det som prævention i stedet for, det tror jeg! (Jette, 24 år) Nej, det var bare et uheld, tror jeg. Jeg har ikke stolet nok på fyren, vel? Og de fyre, jeg før i tiden har været sammen med, var nogle ret dårlige typer, ikk? Det var nogen, jeg var sammen med, fordi jeg var lidt usikker - så er jeg er bukket under for dem hele tiden. Jeg ville vel godt være sej - da man var lidt yngre, ville man godt gøre et godt indtryk på dem og signalere, at man var seksuelt aktiv. Og så har man bare taget fortrydelsespiller bagefter for en sikkerheds skyld. (Fanny, 19 år) Nødprævention 16

17 5.4 Kommunikationen med drengene Selv om de unge kvinder oplever kondomet som besværligt og akavet i den intime situation, har de fleste gode erfaringer med drengenes indstilling. Den generelle oplevelse er, at drengene påtager sig en del af ansvaret. Jeg har kun oplevet, at drengene var rigtig gode til det, og jeg synes det er et fælles ansvar. Kondomet, det er drengens - det er ham, der skal have det på og sådan noget. Men derfor synes jeg stadig, det er pigens ansvar at købe nogen. Jeg synes, det er et fælles projekt at undgå at få børn. Jeg tror, jeg har været meget heldig at have mødt nogle drenge, der var meget følsomme og meget opmærksomme som selv har haft kondomer med og selv har taget initiativ til at tage det på. Men jeg har også været sammen med nogen, hvor det ligesom var mig, der måtte tage initiativet og sige det, og de gad ikke rigtig. (Line, 17 år) Dertil har muligheden for nødprævention ikke ændret drengenes indstilling i retning af et større pres over for de unge kvinder til at droppe kondomet. De unge kvinder har altså tilsyneladende gode muligheder for at få drengenes støtte til brug af kondom. Det springende punkt er, at kvinderne mangler redskaber til at agere og kommunikere i samspillet med deres partner. En af de unge kvinder udtrykker det således: Når man ikke får brugt prævention og ikke kan få sagt fra, så er det noget i samspillet mellem dreng og pige, der går galt det er kommunikationen, hvor det bliver underligt at tage en pause for at tage et kondom på. (Sara, 17 år) Nødprævention 17

18 6 Unge kvinders egne anbefalinger Pigerne i den kvalitative undersøgelse kommer med deres egne bud på god oplysning om prævention og seksuel sundhed: I folkeskolen skal det være en engageret lærer, der kan være i dialog med de unge; ellers skal det være uddannede seksualvejledere udefra, der formår at gøre undervisningen vedkommende samtidig med, at det er sjovt. Det betyder noget, at det ikke er en lærer, der har det svært med det og bliver rød i hovedet det må også gerne være lidt sjovt. Det er bedre med nogen, der kommer udefra, end ens klasselærer! (Sara, 17 år) Folkeskolens tekniske seksualundervisning er ikke brugbar nok i forhold til problematikker omkring følelser, grænser og selvværd, som er særligt fremherskende i de seksuelle debut-år. Vejledning også til drengene, men især til pigerne, hvor man styrker dem i at kende deres eget værd, og at man skal tænke sig om! (Emilie, 19 år) I folkeskolen befinder de unge sig på forskellige udviklingsniveauer, også i forhold til om de har haft deres seksuelle debut eller ej. Derfor skal ungdomsuddannelserne lægge mere vægt på seksualundervisning for at tilgodese unge, der ikke var parate til at modtage seksualundervisning i folkeskolen. Det var meget kort og teknisk i biologi i 1.G man rustes bedre i de ældste klasser i folkeskolen, men hvis man ikke selv er seksuelt aktiv, hører man ikke specielt godt efter, og hvis man allerede er seksuelt aktiv, så tænker man, det ved jeg godt! (Sara, 17 år) Lægen bør informere om alle præventionsformer og tage udgangspunkt i den enkelte kvindes sundhedsforhold. Vi har blodpropper og brystkræft i min familie, og det skulle min læge have spurgt til, da han gav mig p-piller! (Ane, 24 år) Der er delte meninger om, om kondomers tilgængelighed spiller en rolle for brugen af disse. De fleste synes, at det er pinligt at købe kondomer i supermarkedet, og at det ville være lettere, hvis de var tilgængelige for eksempel i automater, på diskoteker og væresteder for unge. Et par af pigerne mener imidlertid, at det manglende kondombrug snarere skyldes hæmninger, hvor man er utryg i den intime situation. Nødprævention 18

19 7 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Aborter og klamydia Bilag 2: Metode Nødprævention 19

20 Bilag 1: Aborter og klamydia 1.1 Aborttal Tabel 2: Antallet af aborter i 2005 fordelt på 5-års aldersgrupper og bopælsamt Aldersgrupper Bopælsamt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Hele landet Hele landet Kilde: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2006 Nødprævention 1