KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION"

Transkript

1 Sammenfatning af undersøgelsesresultater 2007 KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION

2 Kvinders brug af nødprævention - rapport fra undersøgelse Sammenfatning af de vigtigste resultater fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion A/S for Sundhedsstyrelsen samt en kvalitativ undersøgelse blandt årige kvinder udarbejdet af Sundhedsstyrelsen selv. Manuskript: Birgitte Damgaard Nielsen, Epinion A/S Redaktion: Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen Publikationen er en sammenfatning af resultater fra rapporten Kvinders brug af nødprævention samt Masteropgave Kvinders brug af nødprævention for en sikkerheds skyld af Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Unge, nødprævention, prævention, uønsket graviditet Sprog: Dansk Kategori: Undersøgelse Version: 1.0 Versionsdato: 22. januar 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar 2007 Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

3 Forord Dette notat er en sammenfatning af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af kvinders brug af nødprævention. Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2006 fået foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som blev udført af Epinion A/S. Denne er suppleret med en kvalitativ undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen selv og består af en række interviews, som blev gennemført blandt 17 unge kvinder mellem 17 og 24 år i foråret 2006 i forbindelse med en Master i sundhedsantropologi af Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsen, med udgangspunkt i eksplorative interview med to fagpersoner. Den kvantitative undersøgelse blev gennemført blandt 901 kvinder mellem 16 og 46 år i november og december Baggrunden for undersøgelserne er, at der er konstateret en kraftig stigning i salget af nødprævention siden frigivelsen af fortrydelsespillen NorLevo til salg i håndkøb i Salget steg således fra ca eksemplarer i 2001 til ca eksemplarer i Notatet giver professionelle, der arbejder med forebyggelse af uplanlagt graviditet redskaber til deres forebyggende arbejde blandt unge med henblik på at imødegå brug af nødprævention i stedet for vanlig prævention. Notatet præsenterer anbefalinger til dialogen med målgruppen med udgangspunkt i resultater fra henholdsvis en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af kvinders viden om, brug af og holdning til nødprævention. Dette notat samt rapport fra spørgeskemaundersøgelsen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Sundhedsstyrelsen, januar 2007

4 Indhold 1 Formål og baggrund 5 2 Anbefalinger til dialogen med unge om nødprævention 6 3 Nødprævention bruges især af kvinder i tyverne Fra kondomsvigt til undladelse og glemsomhed 8 4 De helt unge ved mest om nødprævention Unge kvinder får deres information fra veninder, skolen og medierne De færreste kender fortrydelsespillens aktivstof Seks ud af ti kvinder under 25 år kender ikke tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen Knap ni ud af ti kvinder på 30 år og derover kender ikke tidsgrænsen 13 5 Kløften mellem teknisk viden og psykosociale kompetencer Når livet roder, glemmer man også præventionen Det besværlige kondom Seksuelle debutanter vil ikke stille krav om kondom Behovet for anerkendelse Fortrydelsespillen som et strategisk valg Kommunikationen med drengene 17 6 Unge kvinders egne anbefalinger 18 7 Bilagsfortegnelse 19

5 1 Formål og baggrund Denne sammenfatning giver kommunale forebyggelseskonsulenter redskaber til deres forebyggende arbejde blandt unge med henblik på at imødegå brug af nødprævention i stedet for vanlig prævention. Her præsenteres anbefalinger til dialogen med målgruppen med udgangspunkt i resultater fra henholdsvis en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af kvinders viden om, brug af og holdning til nødprævention. Den kvalitative undersøgelse blev gennemført blandt 17 unge kvinder mellem 17 og 24 år i [september og oktober] 2006 med udgangspunkt i eksplorative interview med to fagpersoner. Den kvantitative undersøgelse blev gennemført blandt 901 kvinder mellem 16 og 46 år i november og december Baggrunden for undersøgelserne er, at der er konstateret en kraftig stigning i salget af nødprævention siden frigivelsen af fortrydelsespillen NorLevo til salg i håndkøb i Salget steg således fra ca eksemplarer i 2001 til ca eksemplarer i Anbefalingerne skal også ses i lyset af, at unge modtager meget uensartet information om prævention og nødprævention i forbindelse med seksualundervisningen i folkeskolen, idet det er op til den enkelte lærer og skole at fastlægge indhold og omfang af undervisningen. Dertil er udgangspunktet for den enkelte lærers undervisning relativt dårligt, idet de færreste seminarier tilbyder fag i seksualundervisning (Strategi for styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen, Sex og Samfund, 2005). Endelig har ungdomsuddannelserne, på nær gymnasiet, ingen seksualundervisning, selv om debutalderen ligger mellem 16 og 17 år (Seksuel sundhed: Idékatalog for et nyt kommunalt indsatsområde, Sex og Samfund, 2006). Nødprævention 5

6 2 Anbefalinger til dialogen med unge om nødprævention På baggrund af den kvantitative og den kvalitative undersøgselse har Sundhedsstyrelsen følgende anbefalinger til dialogen med unge om nødprævention: Yderligere kvalificering af seksualundervisningen i folkeskolen Undervisningen skal differentieres i forhold til klassetrin og aktualitet. I de ældste klasser skal undervisningen være mere problemorienteret omkring kompetencer, selvværd, følelser og konsekvenser af ens handlinger. Lærerne skal klædes på til at kunne undervise i dette. Undervisningen kan suppleres med eksterne undervisere; for eksempel er ung-tilung-formidlere meget brugt og oftest med god effekt. Det kræver imidlertid høj faglighed og pædagogisk kompetence. Der henvises til Sex og Samfunds hjemmeside, der giver inspiration til en tidssvarende seksualundervisning. Opfølgning på seksualundervisning eller rådgivning til unge efter folkeskolen Undervisningen af unge bør tage form af dialog [med en erfaren ung eller voksen]; eventuelt i mindre grupper, hvor de unges aktuelle problematikker og tidens trends og problemer indgår. Ud over viden, er det vigtigt at tale om konsekvenser af handlinger, egne grænser og selvværd. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne om indførelse af seksual- og sundhedsundervisning bør styrkes. Kønsadskilt seksualundervisning Kønsadskilt seksualundervisning kan i visse situationer skabe en mere seriøs og fortrolig undervisningssituation. Yderligere inddragelse af de centrale aktører fra undervisningssektoren Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, Undervisningsministeriet og Danmarks Pædagogiske Universitet. Inddragelse af forældre Inddragelse af forældre til at støtte de unge i at få varige og sikre præventionsvaner. Øget tilgængelighed af kondomer For eksempel på diskoteker, i ungdomsklubber og på væresteder for unge. Regelmæssige kampagner om brug af kondom Budskabet om brug af kondom i forbindelse med forebyggelse af uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme bør gentages regelmæssigt. Ændring af image omkring brug af kondomet Styrket indsats for at ændre kondomets image. For eksempel et slogan, hvor der spilles på, at det er rodet og utjekket ikke at bruge kondom: Vil du gå i seng med en pige/dreng, som ikke beskytter sig selv? Nødprævention 6

7 3 Nødprævention bruges især af kvinder i tyverne En spørgeskemaundersøgelse (Hansen, C.C.T. et al. Hvem anvender nødprævention. Ugeskrift for Læger 2002) blandt 423 kvinder år fra 1996 viste, at gennemsnitsalderen for brug af nødprævention var 24 år, hvor de fleste anvendte nødprævention for første gang. Over halvdelen (54 %) angav kondomsvigt som årsag til brugen af nødprævention, mens fire ud af ti (41 %) ikke havde forsøgt at anvende prævention. Kun seks kvinder (1 %) begrundede den manglende præventionsanvendelse med kendskabet til nødprævention, og kun fire kvinder (1 %) angav, at de brugte nødprævention som vanlig prævention. Forskernes konklusion på undersøgelsen var, at nødprævention langt overvejende anvendtes som anbefalet, og at muligheden for nødprævention ikke erstattede vanlig prævention (Ibid). Undersøgelsen blev imidlertid udført på et tidspunkt, hvor nødprævention stadig var receptpligtig. På grund af få bivirkninger blev den nye fortrydelsespille, Nor- Levo, frigivet til salg i håndkøb i 2001, og i de følgende år steg forbruget af nødprævention kraftigt, således at det gik fra ca eksemplarer i 2001 til ca eksemplarer i Idet der er tale om håndkøb, er det ikke umiddelbart muligt at fastlægge profilen på de seneste års købere, og om muligheden for håndkøb eventuelt har givet nye brugsvaner. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen i slutningen af 2006 at gennemføre den aktuelle kvantitative undersøgelse af kvinders brug af nødprævention. Den kvantitative undersøgelse fra slutningen af 2006 bekræfter, at nødprævention især benyttes af kvinder i tyverne, hvor over en tredjedel med kendskab til nødprævention har brugt fortrydelsespillen (jf. figur 1). For de årige drejer det sig om 36 %, mens det tilsvarende tal er på 35 % for de årige. Blandt de helt unge kvinder med kendskab til nødprævention har en fjerdedel benyttet fortrydelsespillen, nemlig 24 % af de årige i undersøgelsen. Også en fjerdedel af de årige med kendskab til nødprævention har brugt fortrydelsespillen (24 %), mens det kun er 8 % af de årige. Nødprævention 7

8 Figur 1: Anvendelse af nødprævention blandt kvinder med kendskab hertil år 24% år 36% år 35% år 24% år 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% At det særligt er kvinder i tyverne, der benytter nødprævention, passer godt sammen med, at det er denne aldersgruppe, som er mindst konsekvent med at bruge vanlig prævention. 13 % af de årige og 12 % af de årige oplyser således, at de bruger prævention indimellem mod 10 % af de årige og 6 % af henholdsvis de årige og årige. Selv om det altså typisk er en kvinde i tyverne, der benytter nødprævention, er det værd at bemærke, at der i de seneste tre år har været en stigning i antallet af provokerede aborter blandt helt unge (15-19-årige), hvor der også er konstateret en stigning i klamydiatallet (se bilag 1). Disse tal kan tyde på, at helt unge kvinder har samme seksuelle adfærd som kvinder i tyverne omfattende manglende (10 % af den kvantitative undersøgelses årige oplyser jo også, at de kun bruger prævention indimellem) eller svigtende prævention, men at de til gengæld ikke i samme grad benytter sig af nødprævention. Ikke desto mindre indikerer den kvalitative interviewundersøgelse, gennemført blandt 17 unge kvinder mellem 17 og 24 år i slutningen af 2006, at brugen af nødprævention blandt de helt unge er betydeligt mere udbredt end oplyst i den kvantitative undersøgelse. 16 ud af de 17 unge kvinder fortæller således, at de har brugt nødprævention, og halvdelen har benyttet det to eller flere gange. Det skal dog bemærkes, at de 17 unge kvinder kommer fra et bymiljø, hvor brugen af nødprævention er større sammenlignet med et landmiljø. 3.1 Fra kondomsvigt til undladelse og glemsomhed Mens kondomsvigt var den hyppigste årsag til brug af nødprævention i undersøgelsen, er den hyppigste årsag blandt kvinderne i den kvantitative undersøgelse fra 2006, at de ikke benyttede eller havde glemt prævention. 21 % fik således ikke brugt kondom, 13 % anvendte ikke prævention, 13 % glemte at tage p-piller eller mini-piller, 2 % forsøgte afbrudt samleje og 1 % (to kvinder) anvendte fortry- Nødprævention 8

9 delsespillen i stedet for prævention. Heroverfor står 48 %, som oplevede kondomsvigt. Som nævnt, er det kun 1 %, som anvendte fortrydelsespillen i stedet for prævention, hvormed nødprævention tilsyneladende bliver brugt som anbefalet. I og med at kondomsvigt ikke længere angives som den hyppigste årsag til brug af nødprævention er der dog tegn på, at der er sket et skred i brugen af nødprævention. Opdeler man de adspurgte i ældre og yngre kvinder, fremstår der to markante forskelle mellem de to grupper. Der er således langt flere kvinder over 30 år, der angiver kondomsvigt som årsag til brug af nødprævention i forhold til de yngre kvinder på 29 år og derunder. Blandt de ældre kvinder peger knap to tredjedele (62 %) på kondomsvigt mod en god tredjedel (38 %) af de yngre kvinder. En anden forskel mellem de to grupper er, at dobbelt så mange af de yngre kvinder fortæller, at de fik brug for fortrydelsespillen, fordi de glemte at tage p-piller eller mini-piller nemlig 18 % af de årige mod 7 % af de årige. Andre forskelle fremstår også, omend mindre tydeligt. 23 % af de yngre mod 18 % af de ældre kvinder fik ikke anvendt kondom. 14 % af de yngre mod 11 % af de ældre kvinder brugte ikke prævention. 3 % af de yngre (tre kvinder) mod 1 % af de ældre (en kvinde) forsøgte afbrudt samleje. Endelig er det udelukkende blandt de yngre kvinder, at der blev anvendt nødprævention i stedet for vanlig prævention, idet 2 % (to kvinder) i denne gruppe benyttede denne mulighed mod 0 % blandt de ældre kvinder. Forskellene i unge og ældre kvinders brug af nødprævention aflæses også i andelen af flergangsbrugere i den enkelte gruppe. Figur 2 viser, at knap hver femte (19 %) af de årige har brugt fortrydelsespillen to gange eller mere inden for de sidste tre år mod hver tiende (10 %) af de årige. Dertil ligger brugen af nødprævention mere end tre år tilbage for to tredjedele (65 %) af de ældre kvinder mod en tredjedel (33 %) af de yngre kvinder. Sidstnævnte forskel peger på, at brug af nødprævention blandt andet er betinget af den livsfase, som henholdsvis den unge og den ældre kvinde befinder sig i. Nødprævention 9

10 Figur 2: Antallet af flergangsbrugere inden for de sidste tre år fordelt på aldersgrupper år 19% år 10% 0% 5% 10% 15% 20% Den kvalitative undersøgelse, hvor 16 ud af 17 unge kvinder har brugt nødprævention, tegner et endnu kraftigere billede af et andet brugsmønster blandt de yngre kvinder: 14 ud af 16 brugte nødprævention, fordi de ikke fik brugt prævention. o Heraf glemte én at tage sine p-piller. o To brugte afbrudt samleje. To brugte nødprævention på grund af kondomsvigt. Én har brugt nødprævention i stedet for vanlig prævention, idet hun har taget fortrydelsespillen 15 gange i løbet af et år. Den kvalitative undersøgelse afdækker endvidere, at den typiske køber af nødprævention blandt de yngre kvinder er piger uden fast kæreste. Denne gruppe har ikke den samme grund til at bruge p-piller og får ikke altid brugt kondom i en intim situation med en ny partner. Omvendt viser undersøgelsen, at de fleste unge kvinder i parforhold bruger p-piller eller anden form for prævention. Dog er der også et par piger i parforhold, der heller ikke bruger fast prævention. Eksempelvis fortæller Fanny (19 år), at hun ikke har fået taget sig sammen til at gå til lægen for at få p- piller. Derfor bruger hun kondom, afbrudt samleje eller nødprævention, hvis hun skulle komme i tvivl. Hun har også dyrket ubeskyttet sex. Nødprævention 10

11 4 De helt unge ved mest om nødprævention Mens unge kvinder er de typiske brugere af nødprævention, er det også denne gruppe, der ifølge den kvantitative undersøgelse har det største kendskab til nødprævention. Det fremgår af figur 3, at tæt på alle kvinder (98 %) mellem 16 og 19 år kender til nødprævention, hvorefter kendskabet falder til henholdsvis 95 % og 92 % for de årige og de årige. Kendskabet må også betegnes som højt blandt de årige, hvor 85 % kender til nødprævention. Det laveste kendskab er blandt de ældste kvinder, hvor en lille fjerdedel (23 %) blandt de årige ikke kender til nødprævention. Figur 3: Kvindernes kendskab til nødprævention år 98% år 95% år 92% år 85% år 77% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4.1 Unge kvinder får deres information fra veninder, skolen og medierne De helt unge kvinder mellem 16 og 19 år får ifølge den kvantitative undersøgelse deres information om nødprævention gennem veninder (71 %), skolen (67 %) og dernæst medierne (57 %). Gruppen er i øvrigt karakteriseret ved at benytte sig af en bred vifte af informationskanaler, idet pigerne også henter viden fra lægen (19 %), forældrene (16 %), apoteket (13 %) og til en vis grad kæresten (8 %). Dette fremgår af tabel 1. For de årige er veninderne også den vigtigste informationskilde (65 %), efterfulgt af medierne (61 %) og skolen (38 %). Også denne gruppe er karakteriseret ved at benytte sig af en bredere vifte af informationskanaler, herunder apoteket (17 %) og lægen (15 %). Nødprævention 11

12 De unge kvinder i den kvalitative undersøgelse har også deres viden om nødprævention fra veninderne og fra medierne (reklamer). Til gengæld er det kun ganske få, der har deres viden fra folkeskolen og fra egen læge. Generelt oplever kvinderne lægebesøgene som informationsfattige og ude af trit med deres behov. For de årige er medierne ifølge den kvantitative undersøgelse den vigtigste informationskilde (66 %), efterfulgt af veninderne (55 %) og skolen (27 %). Derudover trækken gruppen på information fra lægen (17 %) og apoteket (12 %). For de to ældste aldersgrupper er medierne langt den vigtigste informationskilde (81 % for de årige og 77 % for de årige), efterfulgt af veninderne (24 % for de årige og 10 % for de årige). Tabel 1: Kvindernes informationskilder om nødprævention Medier Veninder Skolen Læge Andet Apotek Forældre Kæreste Ved ikke Total år år år år år Total 57 % (55) 71 % (69) 67 % (65) 19 % (18) 10 % (10) 13 % (13) 16 % (15) 8 % (8) 2 % (2) 12 % (97) 61 % (69) 65 % (73) 38 % (43) 15 % (17) 6 % (7) 17 % (19) 7 % (8) 6 % (6) 2 % (2) 14 % (112) 66 % (83) 53 % (67) 27 % (34) 17 % (21) 9 % (11) 12 % (15) 5 % (6) 8 % (10) 2 % (3) 16 % (126) 81 % (220) 24 % (65) 4 % (10) 10 % (28) 8 % (23) 7 % (20) 2 % (5) 1 % (2) 1 % (3) 35 % (270) 77 % (132) 10 % (17) 1 % (1) 9 % (16) 14 % (24) 1 % (3) 0 % (0) 0 % (0) 3 % (5) 22 % (172) 72 % (560) 37 % (292) 20 % (155) 13 % (101) 10 % (75) 9 % (69) 5 % (35) 3 % (26) 2 % (15) 170 % (1328) 4.2 De færreste kender fortrydelsespillens aktivstof De færreste kvinder med kendskab til nødprævention giver i den kvantitative undersøgelse udtryk for, at de kender fortrydelsespillens aktivstof. Blot 8 % erklærer således, at de ved, hvilket stof som fortrydelsespillen indeholder. Hovedparten af de 8 % mener, at fortrydelsespillerne indeholder hormoner, og enkelte har beskrevet, at der er tale om levonorgestrel. Nogle få beskriver, at der er tale om en meget kraftig p-pille. Det begrænsede kendskab gælder for samtlige aldersgrupper. Derfor kan det overvejes at målrette information med udgangspunkt i den enkelte aldersgruppes primære informationskanaler (jf. foregående afsnit). Nødprævention 12

13 4.3 Seks ud af ti kvinder under 25 år kender ikke tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen På trods af det høje kendskab til nødprævention kender seks ud af ti kvinder under 25 år ifølge den kvantitative undersøgelse ikke tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen. Kendskabet er imidlertid størst, jo yngre kvinderne er. Således ved knap halvdelen (45 %) af de årige, at der maksimalt må gå 72 timer efter et ubeskyttet samleje, for at fortrydelsespillen skal virke. Henholdsvis en god tredjedel (38 %) og en fjerdedel (25 %) af de årige og de årige kender denne tidsgrænse. Selv om flertallet af de unge kvinder ikke kender tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen, ville størstedelen alligevel opleve en effekt ved eventuel brug af fortrydelsespillen, idet omkring halvdelen (16-19-årige: 49 %, årige: 47 %, årige: 49 %) tror, at tidsgrænsen ligger på 24 eller 48 timer. Reelt set, betyder det, at disse kvinders eventuelle brug af nødprævention ville have størst effekt, idet fortrydelsespillens virkning aftager med tiden, der går efter et ubeskyttet samleje. En gruppe af de unge kvinder står helt uden viden om hvor mange timer, der maksimalt må gå, hvis fortrydelsespillen skal have effekt. Det gælder 6 % af de årige, 14 % af de årige og 26 % af de årige Knap ni ud af ti kvinder på 30 år og derover kender ikke tidsgrænsen Kvinder på 30 år og derover er markant dårligere oplyst om tidsgrænsen for brug af fortrydelsespillen i forhold til de yngre kvinder. Således ved 12 % af de årige og 11 % af de årige, at der maksimalt må gå 72 timer efter ubeskyttet samleje, for at fortrydelsespillen skal virke. Dertil er andelen af kvinder, der står helt uden viden om tidsgrænsen særdeles stor, idet omkring fire ud af ti af de årige (39 %) og de årige (40 %) ikke ved, hvor mange timer, der maksimalt må gå, for at fortrydelsespillen skal have effekt efter ubeskyttet samleje. Omkring halvdelen af de ældre kvinder vil reelt set være beskyttet i en eventuel brugssituation, idet de tror, at tidsgrænsen ligger på 24 eller 48 timer. For de årige drejer det sig om 50 %, og for de årige drejer det sig om 48 %. Nødprævention 13

14 5 Kløften mellem teknisk viden og psykosociale kompetencer Den seksualoplysning, som unge modtager i folkeskolen og via andre kanaler, handler om sikker sex, således at de unge kan beskytte sig imod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Som nævnt i indledningen betegnes folkeskolens undervisning i emnet som utilstrækkelig. Dertil tyder meget på, at denne tekniske viden skal suppleres med psyko-sociale kompetencer, forstået som redskaber til at agere hensigtsmæssigt forud for og under den intime situation, hvor den unge kvinde (eller mand) bevidst eller ubevidst vælger prævention til eller fra. 5.1 Når livet roder, glemmer man også præventionen Som tidligere nævnt, fastslår den kvantitative undersøgelse, at brugen af nødprævention i halvdelen af tilfældene skyldes manglende eller glemt prævention. Blandt de årige kvinder, der har brugt nødprævention, glemte en lille femtedel (18 %) at tage p-piller eller mini-piller, og en lille fjerdedel (23 %) fik ikke brugt kondom. Tæt knyttet til sidstnævnte situation, erklærer en syvendedel i denne gruppe (14 %), at de ikke brugte prævention. Generelt forudsætter mange former for prævention, at brugeren er aktivt involveret med sin viden, motivation og handling. Unge kvinder, der lever stabile og regelmæssige hverdagsliv har nemmere ved at huske den daglige p-pille end unge kvinder, hvis liv er præget af uro og omskiftelighed eksempelvis forårsaget af ensomhed, tab og svigt [reference: Rasch, V. et al., 2005]. 5.2 Det besværlige kondom Fokus i den kvalitative, og delvist i den kvantitative, undersøgelse har været at afdække de mekanismer, der får kvinder til, bevidst eller ubevidst, at fravælge prævention, særligt kondom, og efterfølgende bruge nødprævention. I den kvantitative undersøgelse fik de kvinder, der begrundede deres brug af nødprævention med, at de ikke fik brugt kondom, mulighed for at pege på en række årsager til denne undladelse. 1 Kvinderne mellem 16 og 29 år peger oftest på følgende formulering: Der var ikke noget kondom, da jeg skulle bruge det (12 kvinder). Herefter følger: Føler det akavet/pinligt/besværligt (5 kvinder), Glemmer det (4 kvinder), Kan ikke lide at bede min partner bruge kondom (3 kvinder), Tager chancen (2 kvinder), Ville gerne have et barn men fortrød (1 kvinde). Den kvalitative undersøgelse belyser yderligere, at kondom generelt set opleves som besværligt, hvilket udtrykkes af 14 ud af 17 af de interviewede kvinder. 1 Der er tale om et såkaldt multipelt spørgsmål, hvor den enkelte kvinde kunne pege på mere end én formulering. Nødprævention 14

15 De fortæller, at unge ikke bruger kondom, fordi der ligger en barriere i at skulle standse op midt i en intim situation og tænke eller stille krav om noget praktisk. Det er ikke særligt intimt eller ophidsende. Der ligger også en barriere i, at det er noget, som man skal have købt i forvejen, og partnerens seksuelle oplevelse reduceres på grund af nedsat følsomhed. Det kan også virke akavet, hvis det foregår i en relation, hvor man ikke føler sig helt tryg. Jeg synes ikke, at kondom er særligt spændende. Det tager simpelthen spontaniteten ud af det at have sex. Og hvis man ikke er helt tryg ved sin kæreste det er jeg nu, til at jeg ikke synes, at det er akavet det er bare sådan: Nå ja, så skal vi lige gøre det! Der er bare et eller andet fedt ved, at man kan have sex lige præcis hvor og hvornår, og at der ikke skal være noget rationelt at man kan reagere på sin lyst, og at man ikke behøver at have noget rationalitet hen over, der styrer det. For ja det virker sådan lidt, at man skal fumle efter et kondom i en jakkelomme, og så skal det på, og så skal man lige komme i stemning igen det er ikke noget særligt tiltrækkende alternativ til p-piller faktisk! (Ane 24 år(kristin Gudnason 2006) Som det antydes ovenfor opfattes p-pillen af mange af de unge kvinder som den mest optimale prævention, fordi de slipper for de barrierer, der opstår ved brug af kondom, samtidig med at de undgår den barriere for nydelse, der opstår, når man ikke beskytter sig mod uønsket graviditet. Denne præference viser også, at de unge kvinder bekymrer sig mere om uønsket graviditet end om seksuelt overførte sygdomme. På trods af besværet, er nogle af pigerne uden fast kæreste imidlertid meget bevidste om at bruge kondom for at undgå seksuelt overførte sygdomme. Jeg bruger både kondomer og p-piller lige nu, fordi jeg ikke har en fast kæreste, og jeg lader kun være med at bruge kondom, hvis han er blevet tjekket for sygdomme. Og jeg skal vide, at han er blevet tjekket for sygdomme! Det tænker jeg meget på, for jeg synes, at det er klamt at få en sexsygdom! (Pernille, 19 år) Seksuelle debutanter vil ikke stille krav om kondom Barrieren mod at bruge kondom er størst for de helt unge kvinder i den seksuelle debut-alder, idet de ikke tør sige fra over for deres partner. Pigerne mangler selvtillid smutter fyren, hvis jeg stiller krav? Det, der sker i det intime rum, handler om tillid derfor passer det heller ikke ind at spørge om klamydia. De unge er meget opmærksomme på uønsket graviditet men har mindre risikooplevelse af sexsygdomme. (Birgit Bune, Lysthuset, Århus Amt) Behovet for anerkendelse Unge kvinders bevidste eller ubevidste fravalg af kondomet udløber også af et behov for at føle sig anerkendt af deres partner. De unge kvinder i den kvalitative undersøgelse fortæller om vigtigheden af at kunne føle nærvær, tillid og tryghed til sin partner for åbent at kunne give sig hen. Når trygheden ikke er der, kan den unge kvinde komme i en situation, hvor hun føler det for akavet at spørge partneren om at bruge kondom. Det kan derfor handle om usikkerhed over for partneren eller manglende selvtillid. Nødprævention 15

16 Jeg har kun gjort det én gang, hvor jeg ikke brugte kondom, og hvor jeg ikke kendte ham særlig godt, og jeg fik det så dårligt bagefter... Det er egentlig også noget underligt noget! Sex burde være noget meget naturligt og nært, og det er underligt, at man så ikke tør standse og sige: Hej! Vi skal lige have kondomet på! Man glemmer det, eller det er nok mest, hvis man ikke kender personen særlig godt. Det virker pinligt og akavet, og man tør ikke sige fra! (Line, 17 år) Om unge kvinder får beskyttet sig eller ej, handler således ofte om tryghed og anerkendelse. Man vil gerne anerkendes som dejlig og sexet og ikke optræde som den, der ødelægger en intim og god stemning. I denne akavede situation vælger de unge kvinder at skubbe tankerne om de forskellige risici bort. Hvis man har en fast kæreste, er man jo ikke bange for, at det er kikset, for det griner man bare af. Men hvis der er utryghed, og det er én, som man lige har mødt, så er det lidt pinligt. Lad det være helt perfekt, og lad ham aldrig glemme denne dag, ikk? (Fanny, 19 år) 5.3 Fortrydelsespillen som et strategisk valg Den kvantitative undersøgelse fastslog, at 1 % (to kvinder) af de adspurgte havde brugt nødprævention i stedet for vanlig prævention. Den kvalitative undersøgelse giver imidlertid indtryk af en mere udbredt brug af fortrydelsespillen som erstatning for vanlig prævention blandt unge kvinder. De unge kvinders udtalelser indikerer, at der er tale om et strategisk valg, selv om det ikke virker bevidst i selve situationen. Øjeblikkets stræben efter intimitet og anerkendelse fylder mere end bevidstheden om de forskellige risici. Brugen af nødprævention kommer som en udskudt handling, således at det irrationelle fylder mest i den intime situation, mens det rationelle tager over dagen derpå. Det skyldes the payment after action jeg tror ikke, man glemmer det, man sætter det lidt tilbage - og så når man har sovet, tænker man: Hov, det er vist ikke så smart! Præventionen er ikke lige det vigtigste i handlingsøjeblikket sex er vigtigere - tilfreds dig selv og hinanden og ødelæg ikke romantikken! (Nadja, 21 år) Jeg har taget fortrydelsespiller to gange før. Den ene gang var netop sådan en, hvor man ikke rigtig turde tage kondom på - altså der hvor det var lidt kikset, at han kom oppe i mig. Men det var sådan en ekstra checker, at jeg tænkte, så nu må jeg vist hellere tage sådan én [fortrydelsespille], for jeg ville ikke være gravid. Det var ikke fordi jeg sagde: Kom oppe i mig, og så går jeg ned og tager en fortrydelsespille! - det var ikke sådan. Men det er der måske mange, der gør - som bruger det som prævention i stedet for, det tror jeg! (Jette, 24 år) Nej, det var bare et uheld, tror jeg. Jeg har ikke stolet nok på fyren, vel? Og de fyre, jeg før i tiden har været sammen med, var nogle ret dårlige typer, ikk? Det var nogen, jeg var sammen med, fordi jeg var lidt usikker - så er jeg er bukket under for dem hele tiden. Jeg ville vel godt være sej - da man var lidt yngre, ville man godt gøre et godt indtryk på dem og signalere, at man var seksuelt aktiv. Og så har man bare taget fortrydelsespiller bagefter for en sikkerheds skyld. (Fanny, 19 år) Nødprævention 16

17 5.4 Kommunikationen med drengene Selv om de unge kvinder oplever kondomet som besværligt og akavet i den intime situation, har de fleste gode erfaringer med drengenes indstilling. Den generelle oplevelse er, at drengene påtager sig en del af ansvaret. Jeg har kun oplevet, at drengene var rigtig gode til det, og jeg synes det er et fælles ansvar. Kondomet, det er drengens - det er ham, der skal have det på og sådan noget. Men derfor synes jeg stadig, det er pigens ansvar at købe nogen. Jeg synes, det er et fælles projekt at undgå at få børn. Jeg tror, jeg har været meget heldig at have mødt nogle drenge, der var meget følsomme og meget opmærksomme som selv har haft kondomer med og selv har taget initiativ til at tage det på. Men jeg har også været sammen med nogen, hvor det ligesom var mig, der måtte tage initiativet og sige det, og de gad ikke rigtig. (Line, 17 år) Dertil har muligheden for nødprævention ikke ændret drengenes indstilling i retning af et større pres over for de unge kvinder til at droppe kondomet. De unge kvinder har altså tilsyneladende gode muligheder for at få drengenes støtte til brug af kondom. Det springende punkt er, at kvinderne mangler redskaber til at agere og kommunikere i samspillet med deres partner. En af de unge kvinder udtrykker det således: Når man ikke får brugt prævention og ikke kan få sagt fra, så er det noget i samspillet mellem dreng og pige, der går galt det er kommunikationen, hvor det bliver underligt at tage en pause for at tage et kondom på. (Sara, 17 år) Nødprævention 17

18 6 Unge kvinders egne anbefalinger Pigerne i den kvalitative undersøgelse kommer med deres egne bud på god oplysning om prævention og seksuel sundhed: I folkeskolen skal det være en engageret lærer, der kan være i dialog med de unge; ellers skal det være uddannede seksualvejledere udefra, der formår at gøre undervisningen vedkommende samtidig med, at det er sjovt. Det betyder noget, at det ikke er en lærer, der har det svært med det og bliver rød i hovedet det må også gerne være lidt sjovt. Det er bedre med nogen, der kommer udefra, end ens klasselærer! (Sara, 17 år) Folkeskolens tekniske seksualundervisning er ikke brugbar nok i forhold til problematikker omkring følelser, grænser og selvværd, som er særligt fremherskende i de seksuelle debut-år. Vejledning også til drengene, men især til pigerne, hvor man styrker dem i at kende deres eget værd, og at man skal tænke sig om! (Emilie, 19 år) I folkeskolen befinder de unge sig på forskellige udviklingsniveauer, også i forhold til om de har haft deres seksuelle debut eller ej. Derfor skal ungdomsuddannelserne lægge mere vægt på seksualundervisning for at tilgodese unge, der ikke var parate til at modtage seksualundervisning i folkeskolen. Det var meget kort og teknisk i biologi i 1.G man rustes bedre i de ældste klasser i folkeskolen, men hvis man ikke selv er seksuelt aktiv, hører man ikke specielt godt efter, og hvis man allerede er seksuelt aktiv, så tænker man, det ved jeg godt! (Sara, 17 år) Lægen bør informere om alle præventionsformer og tage udgangspunkt i den enkelte kvindes sundhedsforhold. Vi har blodpropper og brystkræft i min familie, og det skulle min læge have spurgt til, da han gav mig p-piller! (Ane, 24 år) Der er delte meninger om, om kondomers tilgængelighed spiller en rolle for brugen af disse. De fleste synes, at det er pinligt at købe kondomer i supermarkedet, og at det ville være lettere, hvis de var tilgængelige for eksempel i automater, på diskoteker og væresteder for unge. Et par af pigerne mener imidlertid, at det manglende kondombrug snarere skyldes hæmninger, hvor man er utryg i den intime situation. Nødprævention 18

19 7 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Aborter og klamydia Bilag 2: Metode Nødprævention 19

20 Bilag 1: Aborter og klamydia 1.1 Aborttal Tabel 2: Antallet af aborter i 2005 fordelt på 5-års aldersgrupper og bopælsamt Aldersgrupper Bopælsamt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Hele landet Hele landet Kilde: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, 2006 Nødprævention 1

KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Notat om undersøgelse & Tabelrapport

KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Notat om undersøgelse & Tabelrapport Udført for Sundhedsstyrelsen af Epinion A/S 2007 KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Notat om undersøgelse & Tabelrapport KVINDERS BRUG AF NØDPRÆVENTION Del 1: Notat om undersøgelsen Del 2: Tabelrapport Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR 2010 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode UNG DIALOG Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode Forord...3 Baggrund...4 Ung til ung som metode...4 Organisation...6 Beskrivelse af Ung Dialog...7 Formål og mål...7 Målgrupper...7 Temaer og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

LÆSER- OG BRUGERANALYSE

LÆSER- OG BRUGERANALYSE Interviewperiode: 20. 24. februar 2006 GALLUP ADHOC LÆSER- OG BRUGERANALYSE Projektnr.: 41081 Kunde: Lastbil Magasinet A/S Rapporteringsmåned: Rosensgade 46, 1. Februar 2006 8300 Odder Denne rapport må

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR

Må kun offentliggøres med kildeangivelsen: Epinion for Danmarks Radio. Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Danskernes holdning til den royale skilsmisse. En telefonundersøgelse for DR Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Tabelrapport...1 2.1 Frekvenstabeller...1 2.2 Krydstabuleringer...3

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og

Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og Slikkelappen sørger for sikker oralsex Det er ikke alle, der er klar over, at kønssygdomme også kan overføres ved oralsex. Men det er sandheden, og smittefaren kan både gå ud over den, der udfører akten,

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14

DR - Velfærdsforløb. 21. november 2005. Side 1 af 14 DR - Velfærdsforløb 21. november 2005 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S... 3 2 Baggrund... 4 2.1 Indledning...4 3 Resultater... 5 3.1 Skal efterlønnen bevares?...5 3.2 Tror befolkningen

Læs mere

Irakiske asylansøgere

Irakiske asylansøgere DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Svinekød og svinetransporter

Svinekød og svinetransporter DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DR Kommunalvalg 2005

DR Kommunalvalg 2005 DR Kommunalvalg Århus, Odense, Vejle og København 13. november Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 1.1 Indledning...3 2 Politiske r... 4 2.1 København...4 2.2 Århus...5 2.3 Odense...6 2.4 Vejle...7

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder Printervenlig Udskriv Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Undersøgelsens formål og metode 3. Orlovsperioder og længde 4. Kvindernes

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne DR Nyheder Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne Rapport - Epinion A/S 27. januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Borgernes holdning...5 4 Kryds

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd

UNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Udført for Sundhedsstyrelsen af lektor, mag.scient.soc. Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi, Aalborg Universitet Ung2006 15-24-åriges

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp

Danskernes holdninger til aktiv dødshjælp DR Danskernes holdninger til Rapport - Epinion A/S 19. juli 2006 Indholdsfortegnelse 1 Tabeller med køn...3 2 Tabeller med alder...6 3 Tabeller med stemmeafgivelse ved kommende folketingsvalg...9 4 Tabeller

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere