Hvordan kan ny benchmark-metode danne baggrund for at forbedre politiske initiativer?*

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan ny benchmark-metode danne baggrund for at forbedre politiske initiativer?*"

Transkript

1 Hvordan kan ny benchmark-metode danne baggrund for at forbedre poltske ntatver?* Alce Heegaard Klynge, Lotte Langklde, Jens Nyholm, og Annemare Munk Rs December 2003 Resumé Fem faktorer påvrker stgende grad nnovaton og dermed produktvtet vdensamfundet: opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder, anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog, omfang af vdenarbejdere og organserng af arbejdet. Artklen ntroducerer en ny benchmark-metode, som kan danne baggrund for at forbedre poltske ntatver tl gavn for hver af de fem faktorer. Introduktonen af metoden sker ved at anvende den på den første velstandsfaktor opbygnng og sprednng af vden. Det betyder, at OECD-landene systematsk sammenlgnes på deres præstatoner og rammebetngelser for faktoren. I forlængelse heraf testes sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser, og va case-studer udledes forslag tl forbedrng af poltske ntatver. Resultaterne vser, at lande som Sverge og Fnland har gode evner tl at opbygge og sprede vden. Og også at skabe rammebetngelser herfor. Danmark klarer sg pænt, men er kke blandt de bedste lande OECD på hverken præstatoner eller rammebetngelser. Da der er en klar sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser, lægger metoden op tl, at Danmark har mulghed for øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lære af de bedste lande. Analysen vser, at Danmark kan lære af lande som Sverge og Fnland, når det fx gælder samarbejde om forsknng- og udvklng mellem offentlge vdennsttutoner og det prvate erhvervslv. * V vl gerne takke alle FORA for nyttge dskussoner og vden. FORA FORA

2 . Indlednng Verdens udvklede lande har taget de første skrdt nd vdenøkonomen. Det betyder blandt andet, at tlgang af ekstra arbejdskraft og kaptal kke længere kan forklare det meste af den økonomske velstand. I stedet har fem faktorer afgørende ndflydelse på hvlke lande, der klarer sg godt vdenøkonomen: opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder, anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog, omfang af vdenarbejdere og organserng af arbejdet. V ved meget ldt om, hvor meget de fem velstandsfaktorer bdrager med tl væksten. Og om hvor vgtge de er forhold tl hnanden. Men der synes at være en vs enghed om, at dsse faktorer stgende grad drver nnovatonen og dermed velstanden veludvklede lande (OECD [200], Carol & Reenen [200] og Jorgenson [200]). Desuden mangler v stadgt et klart bllede af hvlke lande, der placerer sg godt på de nævnte velstandsfaktorer. Og blledet er endnu mere uklart, når det gælder spørgsmålet om, hvordan lande, som lgger højt, egentlg har opnået deres poston. I hvlke lande er vrksomhederne fx bedst tl at opbygge og sprede vden? Hvlke poltske ntatver har haft betydnng for, at dsse lande placerer sg førerfeltet? Og hvad kan andre lande lære heraf? Det er spørgsmål som dsse, v søger at gve et bud på ved at opstlle en ny benchmark-metode. Benchmark-metoden danner baggrund for at forbedre poltske ntatver ved systematsk at se på, hvordan OECD-landene klarer sg og hvlken poltk, de fører. Metoden udarbejdes øjeblkket FORA et samarbejde med OECD. Kernen metoden er en sammenlgnng af forskelle landes økonomske udvklng på hver velstandsfaktor og de rammebetngelser, der lgger bag den enkelte faktor. Metoden har to grundelementer: benchmarkng af præstatoner det vl sge, hvor godt landene klarer sg på den udvalgte velstandsfaktor. Og benchmarkng af rammebetngelser som dækker over underlggende forhold et land, der er med tl at bestemme, hvorfor et land klarer sg, som det gør. Metoden går ud på at opstlle et samlet ndeks for såvel præstatoner som rammebetngelser for hver velstandsfaktor, baseret på en række udvalgte ndkatorer. På baggrund af de samlede ndeks fndes OECD-landenes placerng på præstatoner og rammebetngelser for hver faktor. 2

3 Derudover går metoden et skrdt vdere end tradtonelle benchmark-studer, det den ser på sammenhængen mellem landenes præstatoner og deres rammebetngelser. Altså om landene med de bedste præstatoner også er dem, der har de bedste rammebetngelser. Hvs dette er tlfældet, antager v, at gode rammebetngelser gver høje præstatoner. I forlængelse heraf bruger v casestuder tl at dentfcere, hvad dsse lande gør anderledes. Va dette defnerer v de poltske ntatver, som andre lande kan lade sg nsprere af. Metoden baserer sg på to vgtge antagelser. Den ene antagelse er, at offentlge ntatver har væsentlg ndflydelse på erhvervslvets præstatoner. Altså at gode rammebetngelser fører tl høje præstatoner. Artklen vser, at denne antagelse er opfyldt for velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. Den anden antagelse er, at landene kan lære af hnanden, når det gælder udformnngen af poltske ntatver. Det vl sge, at man tl en vs grad kan overføre poltkerfarnger fra et land tl et andet. Det antages kke, at et ntatv blndt kan koperes fra et land tl et andet. Dermod er det udgangspunktet, at fx Danmark kan lade sg nsprere af de lande, der gør det bedst en række tlfælde. I det konkrete desgn af ny poltk vl der være behov for at tlpasse ntatverne tl den vrkelghed, der gælder det enkelte lands vrksomheder og nsttutoner I artklen præsenter v metoden ved at anvende den på den første velstandsfaktor opbygnng og sprednng af vden. Resultaterne vser, at lande som Sverge og Fnland er blandt de bedste lande tl at opbygge og sprede vden OECD. Og at skabe rammebetngelser herfor. Danmark klarer sg pænt på præstatoner og rammebetngelser, men er kke blandt de bedste lande. Mens Danmark placerer sg på en 8. plads på præstatoner, lgger Danmark på en 9. plads på rammebetngelser. Da der samtdg er en postv sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser på tværs af OECD-landene, tyder det på, at Danmark kan øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lære noget af landene med de bedste præstatoner (de såkaldte førerlande). En nærmere undersøgelse af førerlandene vser, at fx Sverge og Fnland har mange langsgtede og professonelt ledede samarbejder mellem offentlge vdensnsttutoner og erhvervslvet. Og at dsse blandt andet bygger på høje og langsgtede statslge bevllnger. I Danmark har ndsatsen for skabelsen af sådanne langvarge samarbejder tl opbygnng og sprednng af vden været mndre. Danmark kan derfor have mulghed for at øge omfanget af 3

4 opbygnng og sprednng af vden ved at lade sg nsprere af dsses landes samarbejde mellem offentlge vdensnsttutoner og erhvervslvet. Artklen er bygget op som følger. Afsnt 2 præsenterer faktorernes påvrknng af nnovatonen og velstanden vdenøkonomen og ntroducerer poltske ntatvers betydnng for dsse velstandsfaktorer. Afsnt 3 gennemgår benchmark-metoden og anvender den på velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. Afsnt 4 slutter af og gver et bud på perspektverne anvendelsen af den nye benchmark-metode. 2. Velstandsfaktorer vdenøkonomen I makroøkonomske analyser måles det økonomske resultat ved værdtlvæksten og ressourcendsatsten af arbejdskraft og kaptal. Det kan ske med udgangspunkt en smpel Cobb-Douglas produktonsfunkton: Y = A K a L ß () hvor Y angver produktonen, A er et skala parameter for det teknske nveau, K er ndsatsen af fyssk kaptal, og L er ndsatsen af arbejdskraft. Den smple produktonsfunkton kan omskrves tl ændrnger for at forklare velstanden og ændrnger værdtlvæksten:?lny = a?lnk + ß?lnL +?lna (2) hvor a dækker over bdraget fra merndsatsen af kaptal, og ß angver tlsvarende for arbejdskraft. Lgnngen vser, at den økonomske velstand bestemmes af det bdrag, der kommer fra merndsatsen af kaptal og arbejdskraft samt en rest, der er et udtryk for de teknologske fremskrdt. Denne rest kaldes Multfaktorproduktvteten (MFP). Der forelgger kke en teoretsk, entydg defnton af elementerne MFP, da den beregnes resdualt. De væsentlge elementer for udvklngen MFP og velstanden synes som tdlgere nævnt vdenøkonomen at være: opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder, anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog, omfang af vdenarbejdere og organserng af arbejdet. Elementerne ndgår MFP, enten på grund af 4

5 målefejl ved kvalteten af arbejdskraft og kaptal, eller ford arbejdskraft og kaptal kke dækker over området. Med udgangspunkt lgnng (2) kan der være grundlag for at opfatte MFP som et brugbart og operatonelt mål for, hvordan lande klarer sg vdenøkonomen. Og dermed er der god menng at analysere udvklngen de fem elementer, der som nævnt påvrker MFP. Tl dette tager v udgangspunkt en nnovatonsmodel, da MFP nogen grad kan oversættes tl nnovaton. Innovatonsmodellen llustreres fgur. Fguren vser, at omfang af vdenarbejdere vrksomhederne udgør fundamentet modellen, da vdenarbejdere er en nødvendg forudsætnng for aktvtet de andre velstandsfaktorer. De tre faktorer opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder og anvendelse af nformatonsog kommunkatonsteknolog er sg selv bestemmende for graden af nnovaton et land. Endelg er faktoren organsaton af arbejdet afgørende, da denne faktor sørger for, at vdenarbejdere samspl med de tre andre faktorer hurtgere frembrnger nye nnovatoner. De fem velstandsfaktorer beskrves nærmere nedenfor. Fgur : Innovatonsmodel Innovaton Organserng af arbejdet Opbygnng og sprednng af vden Opstart og vækst nye vrksomheder Anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog Omfang af vdenarbejdere 5

6 Omfang af vdenarbejdere Udvklngen mod et vdensbaseret samfund gør fremstllngen af nye varer og tjenesteydelser mere og mere kundskabsntensv. Udvklngen betyder, at vdenarbejderens kvalfkatoner og kompetencer blver essentel for at opbygge og sprede vden, for at nye vrksomheder kan opstå og blomstre op, og for at nformatons- og kommunkatonsteknologen kan anvendes produktvt. Dette medfører, at omfang af vdenarbejdere blver en nødvendg forudsætnng for et lands evne tl nnovaton. I vdenøkonomen er der stgende grad brug for personer, som kan analysere stuatoner og dentfcere de udfordrnger og problemer, som vrksomheden står overfor. Personer som kan overføre vdenskabelge resultater tl handlng. Personer som kan formdle, dele vden med andre faggrupper, tage ansvar og ntatv grupper og på egen hånd. Og personer, som har evnen tl at lære hvordan man lærer. Alt dette er kvalfkatoner og kompetencer, som karakterserer vdenarbejderen (Rech [99], Wolff and Baumol [989], Lavoe and Roy [998] og Arnal et al.. [200]). Opbygnng og sprednng af vden Opbygnng og sprednng af vden er afgørende for, at vrksomheder kan ntroducere nye nnovatoner (Freeman and Soete [997], Guellec and Pottelsberghe [200] og Lchtenberg and Pottelsberghe [200]). Selv om opbygnng af egen vden er vgtg for at ntroducere nye produkter og processer, er det kke optmalt og heller kke mulgt at vrksomhederne selv udvkler al den vden, der skal tl for at ntroducere nye produkter og processer. Evnen tl at opspore og sprede vden blver også central. Både opbygnng og sprednng af vden er altså vgtge elementer for at udnytte den ekssterende ndsats af arbejdskraft og kaptal mere effektvt og dermed øge velstanden. Opbygnng af vden handler om, hvor meget vden vrksomhederne har opbygget form af nye produkter, processer, servceydelser eller koncepter. Sprednng af vden består, at vrksomheder drager nytte af vden udvklet andre vrksomheder eller vdennsttutoner natonalt og globalt. Dette kan ske gennem personlge netværk, konferencer og jobskfte. Det kan også ske va formelt samarbejde med kunder og leverandører eller gennem køb af varer og tjenesteydelser hos andre. 6

7 Opstart og vækst nye vrksomheder Med nye vrksomheder kommer nye nnovatoner. Nye vrksomheder ntroducerer nye deer, ny vden, nye varer, nye produktonsprocesser og nye måder at organsere arbejdet på. Nye vrksomheder har højere grad end etablerede vrksomheder den forandrngsvlje, der kræves for at klare sg godt vdensøkonomen. Det gver rvalserng og mere konkurrence, hvorfor produktvteten af den ekssterende ndsats af arbejdskraft og kaptal stger sådan, at faktoren har stor betydnng for velstanden. Anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog Hvs nformatons- og kommunkatonsteknolog (IKT) anvendes rgtgt, kan det have en afgørende nflydelse på nnovaton og velstand et land (Breshanan et al.. [200]). Analyser af USA vser fx, at IKT var en væsentlg årsag tl, at USA op gennem 990erne kunne fastholde en høj økonomsk vækst va forbedrnger af produktvteten (Jorgenson [200]). Forbedrngerne opstår fx ved højere produktvtet hos den enkelte medarbejder eller va teknologske forbedrnger for den enkelte maskne, og det øger velstanden. IKT dækker blandt andet over computere, software, nternet og robotter. Anvendt optmalt vl teknologen bdrage tl ntrodukton af bedre arbejdsgange og forretnngsmodeller, bedre lagerstyrng og lavere transaktonsomkostnnger. Organserng af arbejdet Arbejdet skal organseres på den rette måde, for at ansættelsen af vdenarbejdere kan få en mærkbar effekt på nnovatonen. Med den rette organserng vl vrksomhederne anvende kundskaberne hos deres vdenarbejdere optmalt, og vdenarbejderne vl hurtgere kunne skabe nye nnovatoner samspl med de tre øvrge velstandsfaktorer. Det øger produktvteten af den ekssterende ndsats af arbejdskraft og kaptal, og organserngen af arbejdet har dermed stor betydnng for velstanden. Vrksomhederne må blandt andet være dynamske, nddrage medarbejderne beslutnnger og organsere arbejdet teams for at anvende vdenarbejdernes kvalfkatoner og kompetencer optmalt. Organserngen af arbejdet skal også være så fleksbel, at den fremmer kreatvteten hos vdenarbejderne. På den måde blver vrksomhederne parate tl løbende at møde markedets krav om nye produkter og tjenesteydelser. 7

8 Poltske ntatvers betydnng for velstandsfaktorerne Fgur vser de faktorer, som vrksomhederne et land skal klare sg godt på for at opnå høj nnovaton og dermed velstand vdenøkonomen. For at et lands vrksomheder kan slå tl på de nævnte faktorer, kræver det gode rammebetngelser for hver. V antager, at poltske ntatver tl en vs grad kan påvrke dsse rammebetngelser. Den poltske ndsats kan ske på flere nveauer. For at opnå økonomsk velstand forudsættes det naturlgvs fortsat, at man fra offentlg sde skrer makroøkonomsk stabltet. Det er væsentlgt, at et land har den rette balance mellem fnanspoltk, valutakursregme og pengepoltk. Det er også vgtgt, at et land har velfungerende markeder og gode økonomske nctamenter. Velfungerende markeder og gode økonomske nctamenter betyder, at konkurrencen ekssterer, og at arbejdskraften og kaptalen hele tden forbedres og søger over den anvendelse, hvor afkastet er størst (Rosted, [2003]). Men eftersom de fleste OECD lande fører en næsten dentsk makroøkonomsk poltk, og de fleste lande har ordnede forhold for de overrordnede og grundlæggende strukturer økonomen, skal der vdenøkonomen mere tl for at være med blandt de bedste. Derfor må man højere grad analysere de rammebetngelser, som på mkro nveau påvrker velstanden gennem nnovaton. Altså undersøge, om der kan desgnes poltske ntatver, som vl forbedre dsse rammbetngelser. Det er den type poltkker, som benchmarkanalysen fokuserer på. 3. Benchmarkng sådan har v gjort I det følgende gennemgåes prncpperne bag den nye bechmark-metode samt de trn, som analysen består af. Anvendelsen af metoden llustreres ved at benchmarke OECD-landenes placerng på velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. 3.. Processen og prncpperne Fgur 2 vser processen og prncpperne den ny benchmark-metode. Benchmarkngen foregår fre faser: 8

9 Fgur 2: Processen og prncpperne benchmark-metoden Indsamlng af data for præstatoner og rammebetngelser Rangordnng af præstatoner og rammebetngelser Er der sammenhæng? Lærngsproces y 5 Præstatoner y y 4 y 6 y 2 y 3 Præstatoner Land Placerng Schwe Tyskland 2 Japan 3 Sverge 4 USA 5 Holland 6 Fnland 7 Danmark 8 Østrg 9 Frankrg 0 Storbrtannen Canada 2 Irland 3 Norge 4 Præstatoner JA: Hvad kan v lære af de bedste lande (casestuder)? Rammebetngelser x 5 Rammebetngelser x x x x 9 x x 7 x 6 x 4 Land Placerng Sverge Irland 2 Fnland 3 USA 4 Japan 5 Schwe 6 Canada 7 Holland 8 Danmark 9 Australen 0 New Zealand Tyskland 2 Belgen 3 Frankrg 4 Rammebetngelser NEJ: Mangler modellen vgtg nformaton? Fase : Benchmarkng af landenes præstatoner Landenes præstatoner på en udvalgt velstandsfaktor llustreres ved at skabe et samlet ndeks. Det er svært at fnde én enkelt ndkator, som nøjagtgt måler den præstaton, man ønsker. Derfor vælges flere ndkatorer, som vægtes sammen et samlet ndeks. Landene rangordnes på baggrund af dette ndeks. Konstruktonen af det samlede ndeks kræver grundge overvejelser. Fx må man holde sg for øje hvlke ndkatorer, der er de bedste tlnærmelser for det, man ønsker at måle. I vsse tlfælde er det kke entydgt, om en ndkator afspejler en præstaton eller en rammebetngelse. I sådanne tlfælde må skellet mellem præstatoner og rammebetngelser nøje ovevejes. Lgesom det naturlgvs skal overvejes, om ndkatoren overhovedet skal medtages. Konstruktonen af det samlede ndeks kræver også fokus på teknkken ved at vægte data sammen. Hvs en ndkator mangler værder for nogle lande, må dataseren korrgeres for dette. For at ndkatorer målt forskellge enheder kan sammenvejes et samlet ndeks, skal data også standardseres. Endelg skal de enkelte ndkatorer have en vægt. V har rnge kendskab tl de sande vægte for hver enkelt ndkator, så v udfører en robusthedsanalyse på resultaterne ved at varere vægtene. Fase 2: Benchmarkng af landenes rammebetngelser I anden fase udarbejdes et samlet ndeks over rammebetngelserne på den udvalgte velstandsfaktor. Metoden svarer tl fremgangsmåden fase. 9

10 En udfordrng ved benchmarkng af rammebetngelserne er, at omfanget af rammebetngelser kan være svær at defnere. Afgørelsen kræver overvejelser af, hvad der egentlg påvrker et lands præstatoner på en gven velstandsfaktor. Er det kun rent umddelbare forhold som fx fnanserng af opbygnng og sprednng af vden, der påvrker vrksomheders mulgheder for at slå tl på denne velstandsfaktor? Eller skal man nddrage bredere forhold? Ingen entydge svar fndes, men v søger allgevel at fnde et bedste svar for hver velstandsfaktor. En anden udfordrng er, at det ofte er vanskelgt at fnde gode data for de rammebetngelser, v ønsker at måle. Dette gælder sær, når v ser på mere bløde forhold, som fx uformelt samarbejde om sprednng af vden. I vsse tlfælde må v opgve at nddrage et forhold analysen. I andre tlfælde kan v anvende spørgeskemaundersøgelser og hermed må v være opmærksomme på de problemer, det ndebærer (se senere). Fase 3: Test af sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser. I tredje fase testes sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser. Altså om der er en postv sammenhæng mellem de to ndeks. Har landene med høje præstatoner på fx opbygnng og sprednng af vden også de bedste rammebetngelser? Hvs der er en klar postv sammenhæng, kan det antages, at gode rammebetngelser gver gode præstatoner. Det vl sge, at offentlge ntatver har væsentlg ndflydelse på erhvervslvets præstatoner. Hvs der kke er en klar postv sammenhæng, kræver det overvejelser af, om modellen mangler vgtg nformaton. Fase 4: Hvad kan andre lande lære? I fjerde fase dentfceres de poltkker, som andre lande kan lade sg nsprere af for at forbedre deres præstatoner på den udvalgte velstandsfaktor. Dette sker af to omgange. Nogle rammebetngelser har større betydnng end andre for, at lande har gode præstatoner. I første omgang dentfceres derfor de rammebetngelser, som er de vgtgste for, at landene har gode præstatoner. Identfkatonen sker ved at undersøge om de lande, der har gode præstatoner (også kaldet førerlandene) har fællestræk for hvlke rammbetngelser, de er gode tl at opdyrke. Altså om førerlandene har tydelge fællestræk den måde, de har prorteret mellem deres poltkområder på. Hvs det er tlfældet, antages det, at lavt placerede lande kan lære af dsse lande ved at øge fokus på de rammebetngelser, hvor førerlandene lgger højt. 0

11 I anden omgang dentfceres områderne under en gven rammebetngelse, hvor andre lande kan lære af førerlandene. Denne undersøgelse lægger op tl målrettede case-studer af de specfkke poltkker førerlandene på de rammebetngelser, der netop er dentfceret som vgtge. Case-studerne bruges tl at svare på spørgsmål som: Hvad gør man helt præcst de lande, som klarer sg godt? Hvem er aktørerne, hvad har lgget tl grund for de poltske ntatver og hvlke erfarnger har man gjort sg? Svarere danner grundlaget for, at benchmark-studer kan nsprere tl poltske ntatver og dermed forbedre rammebetngelserne andre lande Benchmarkng af velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden Resultaterne fra benchmark-metoden vser, at danske vrksomheder er relatvt gode tl at opbygge og sprede vden. Men også at der er et stykke vej op tl de bedste lande. Vdere vser resultaterne, at høj aktvtet nden for opbygnng og sprednng af vden hænger sammen med en aktv poltk på området. Og at de førende lande på langt de fleste områder har de mest veludvklede rammebetngelser. Danmark har altså mulghed for at øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lade sg nsprere af poltske tltag førerlandene på denne velstandsfaktor. Benchmarkng af landenes præstatoner Bechmarkng af præstatoner sker ved at skabe et samlet ndeks baseret på en række ndkatorer, der bedst afspejler landenes præstatoner på opbygnng og sprednng af vden. Fgur 3 vser de ndkatorer, som anvendes for denne velstandsfaktor. Dette afsnt bygger på Nyholm og Langklde [2003].

12 Fgur 3: Præstatoner for opbygnng og sprednng af vden Indeks for præstatoner Opbygnng af vden Sprednng af vden Antal udtagne patenter per mllon ndbyggere Vrksomhedernes mport af teknolog Vrksomheder, der ntroducerer nye eller teknologsk forbedrede produkter Erhvervslvets vurderng af vrksomheders evne tl at anvende ny teknolog Erhvervslvets vurderng af opbygnng af vden Andel af vrksomheder, der samarbejder med andre vrksomheder om nnovaton og teknolog Opbygnng af vden Opbygnng af vden handler om, hvor meget vden vrksomhederne har opbygget form af nye produkter, processer, servceydelser eller koncepter. For at måle dette anvendes tre ndkatorer: ) antallet af udtagne patenter per mllon ndbyggere, ) vrksomheder, der ntroducerer nye eller teknologsk forbedrede produckter, ) erhvervslvets vurderng af opbygnng af vden. De to sdste ndkatorer stammer fra spørgeskemaundersøgelser gennemført af EUkommssonen, World Economc Forum og Internatonal Insttute for Management Development. Spørgeskemaundersøgelser af denne art er altd forbundet med en vs uskkerhed. Dels er de baseret på stkprøver, dels kan nogle spørgsmål blve fortolket forskellgt på tværs af landene. Langklde [2003] vser dog på bass af en række tests af data på områder med flere klder, at de anvendte spørgeskema gver et påldelgt bllede af landenes faktske rangordnng. Sprednng af vden Sprednng af vden sker gennem personlge netværk, konferencer, jobskfte, formelt samarbejde mellem vrksomheder og ved, at vrksomhederne køber produkter og teknolog hos hnanden. Sprednngen af vden måles på tre ndkatorer: ) vrksomhedernes mport af teknolog, ) erhvervslvets vurderng af vrksomhedernes evne tl at anvende ny teknolog, 2

13 samt ) andelen af vrksomheder, der samarbejder med andre vrksomheder om nnovaton og teknolog. Det er sagens natur vanskelgt at opgøre sprednngen af vden på tværs af vrksomheder. Tlgængelge data for EU-landene tllader sammenlgnnger med hensyn tl formel sprednng form af samarbejde mellem vrksomheder om opbygnng af vden og vrksomhedernes køb og anvendelse af ny teknolog. Der fndes kke tal for de mere uformelle former for sprednng af vden, men data for den formelle sprednng af vden vurderes at gve et rmelgt bllede af den samlede sprednng af vden 2. Et samlet ndeks Sammenvejnngen af de enkelte ndkatorer tl et samlet ndeks fostrer flere overvejelser. 3 Hvs en ndkator mangler værder for nogle lande, må dataseren korrgeres for dette. Denne korrgerng kan ske på flere måder (se Appendks ). Data skal også standardseres, for at ndkatorer målt forskellge enheder kan sammenvejes et samlet ndeks. Dette kan ske på fre måder (se Appendks 2). Endelg skal hver ndkator have en vægt, for at ndkatorerne kan vægtes sammen. Som udgangspunkt får hver ndkator den samme relatve vægt. Det er dog for uskkert at fastlægge en rangordnng af landene alene på baggrund af en enkelt beregnng, da v kke kender vægtene. Nogle ndkatorer kan have større betydnng end andre. V udfører derfor såkaldte robusthedsanalyser, hvor v tester resultaternes følsomhed over for ændrnger vægtene (se Appendks 3). Er resultaterne robuste over for ændrnger vægtene, antager v, at rangordnngen af landene er troværdg, og landenes præstatoner rangordnes. Fgur 4 vser resultaterne af robusthedsanalysen. Fguren llustrerer, hvor mange gange de forskellge lande er blandt top-3, top-5 og top-0 på præstatoner for opbygnng og sprednng af vden. 2 Anvendelse af uformel vdendelng forudsætter normalt, at den modtagende vrksomhed på et tdspunkt nvesterer vden eller ndgår et formelt samarbejde med den afsendende vrksomhed. På den måde er uformel vdensprednng en vgtg klde tl formel vdensprednng. Og omvendt. 3 Der lgger kke nogen konkret teor bag samlede ndeks. Lgesom der heller kke fndes operatonelle regler for, hvordan sammensatte ndeks konstrueres. Som følge heraf har OECD, EU og FN påbegyndt et samarbejde for at udvkle specfkke retnngslnjer for, hvordan samlede ndeks skal konstrueres. Se FORA følger dette arbejde nøje. 3

14 Fgur 4: Resultater af robusthedsanalysen for præstatoner Top 0 Top 5 Top Sverge Schwe Japan Fnland USA Irland Tyskland Holland Danmark Canada Østrg Frankrg Belgen Australen New Zealand UK Norge Italen Korea Spanen Polen Ungarn Tjekket Tyrket Portugal Grækenland Mexco Robusthedsanalysen vser, at rangordnngen af OECD-landene er forholdsvs robust over for vægtenes størrelser. Det er bemærkelsesværdgt, at kun n lande opnår top-5 placernger. Og at 2 lande aldrg er at fnde top-0. Udvælgelsen af førerlandene og landene bunden vrker entydg og troværdg. Selv om man må være varsom med en nærmere rangordnng af landene på grund af uskkerheden herved, foretager v dette skrdt. Tabel vser landenes rangordnng, som baserer sg på landenes gennemsntlge placerng robusthedsanalysen. Tabel : Placerng på præstatoner -- ndsæt tabel -- Benchmarkngen af præstatoner vser, at syv lande er såkaldte førerlande OECD for faktoren opbygnng og sprednng af vden. Dsse førerlande er Sverge, Schwe, Japan, Fnland, USA, Tyskland og Holland. 4 Resultaterne vser også, at Danmark klarer sg pænt, men at Danmark kke er blandt de bedste lande OECD. Danmark placerer sg på en 8. plads. 4 Irland lgger pænt, men det adskller sg fra de øvrge lande ved 20 procent af tlfældene kke at være blandt de 0 bedste lande. Det vdner om en stor uskkerhed om Irlands placerng. En nærmere analyse af placerngen på de enkelte ndkatorer vser hvorfor. Irland lgger nummer et på ndkatoren for vrksomhedernes mport af teknolog. Herudover har Irland kun én topplacerng, og på to af ndkatorerne placerer Irland sg endda den sdste tredjedel. 4

15 Benchmarkng af landenes rammebetngelser Det samlede ndeks for rammebetngelser for opbygnng og sprednng af vden består af fre områder: offentlg forsknng, samspl mellem forsknngsnsttutoner og erhverv, fnanserng og markedsforhold. Hver af dsse fre områder består af to tl tre delområder, så der er alt delområder. Hvert delområde dækker gen over to tl fre ndkatorer. 5 Fgur 5 gver en oversgt over de de fre rammebetngelser og delområder. Fgur 5: Rammebetngelser for opbygnng og sprednng af vden Indeks for rammebetngelser Samspl mellem Offentlg forsknng forsknngsnsttutoner Fnanserng Markedsforhold og erhverv Størrelse af offentlg forsknng Kommercalserng af forsknng FoU-støtte Adgang tl teknolog Kvaltet af offentlg forsknn Relevans af offentlg forsknng FoU-samarbejde Samspl om højtuddannede Adgang tl venture kaptal Konkurrenceforhold Kompetencer blandt brugere og leverandører Det samlede ndeks for rammebetngelser skabes på tlsvarende måde som ved præstatoner. Fgur 6 vser resultaterne af robusthedsanalysen for rammebetngelserne. 5 Fx dækker delområdet relevans af offentlg forsknng over fre ndkatorer: ) antal vdenskabelge artkler cteret udstedte patenter USA, ) antal publkatoner ndustr-relevante tdsskrfter, ) antal forskere nden for natur og teknk og v) erhvervslvets vurderng af forsknngens relevans. 5

16 Fgur 6: Resultater af robusthedanalysen for rammebetngelser Top 0 Top 5 Top Fnland USA Canada Holland Sverge Australen UK Schwe Tyskland Danmark Frankrg Norge Spanen Irland Belgen Østrg Japan Korea Ungarn New Zealand Italen Portugal Polen Tjekket Grækenland Tyrket Mexco Robusthedsanalysen vser, at rangordnngen af OECD-landene er robust over for vægtenes størrelser. Seks lande kandderer tl at være top-3, mens otte lande kandderer tl en placerng top-5. 2 lande kommer aldrg blandt top-0 landene. Udvælgelsen af førerlandene og landene bunden vrker altså entydg. Fnland, USA og Canada kommer ud med topplacernger betydelgt flere tlfælde end de øvrge lande. Dsse lande er at fnde top-3 langt de fleste beregnnger. Og kun meget få beregnnger er dsse tre lande kke at fnde top-5. Fnland, USA og Canada blver derfor betragtet som landene med de bedste rammebetngelser for at opbygge og sprede vden. Danmark kommer top-0 knapt halvdelen af beregnngerne og er uden for top-0 resten af beregnngerne. Danmark er altså kke er blandt OECD-landene med de bedste rammebetngelser for at opbygge og sprede vden. Tabel 2 vser den samlede rangordnng baseret på landenes gennemsntlge placerng robusthedanalysen. Fx vser den, at Danmark lgger på en 9. plads på rammebetngelser. Tabel 2: Placerng på rammebetngelser - ndsæt tabel 6

17 Sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser Et afgørende forhold ved den nye benchmark-metode er testen af sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser. Hvs der er en klar postv sammenhæng, kan det antages, at offentlge ntatver har væsentlg ndflydelse på erhvervslvets præstatoner. Af samme grund skal gode rammebetngelser kunne aflæses høje præstatoner, hvs det skal være mulgt at lære af førerlandene. I fgur 7 tester v sammenhængen mellem de to samlede ndeks for præstatoner og rammebetngelser. Dette sker ved at se på landenes rangordnng på præstatoner (y-aksen) forhold tl landenes rangordnng på rammebetngelser (x-aksen). Fgur 7: Sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser Placerng på præstatoner Japan New Zealand Italen Korea Polen Ungarn Tjekket Tyrket Portugal Grækenland Mexco Irland Østrg Belgen Tyskland Norge Spanen Sverge Schwe Danmark Frankrg UK Fnland USA Holland Canada Australen Placerng på rammebetngelser Fguren tyder på, at der en høj grad af sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser. Lande med en høj placerng på ndekset for rammebetngelser er også kendetegnet ved en høj placerng på ndekset for præstatoner. Og omvendt. Kun Japan, Irland og Australen bryder dette mønster, og der synes at være brugbare forklarnger herfor. Den høje forklarngskraft gør det sandsynlgt, at lande, som er relatvt dårlge tl at opbygge og sprede vden, kan forbedre sg ved at lade sg nsprere af lande, der har gode resultater. 7

18 Hvad kan Danmark lære? Benchmark-analysen vser, at Danmark klarer sg pænt, men at Danmark kke er blandt de bedste lande OECD. Hverken når det gælder vores evne tl at opbygge og sprede vden. Eller når det drejer sg om at skabe rammebetngelser herfor. Mens Danmark placerer sg på en 8. plads på præstatoner OECD-landene, lgger Danmark på en 9. plads på rammebetngelser. Da der samtdg er en postv sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser på tværs af OECD-landene, tyder det på, at Danmark kan øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lære noget af andre lande. Dette brnger os frem tl at dentfcere de poltkområder, som Danmark kan forbedre sg på. Altså at svare på spørgsmålet om, hvad kan Danmark lære? For at svare på dette spørgsmål, er det nødvendgt at tage stllng tl to forhold. Det ene er at dentfcere de poltkområder og dermed rammebetngelser, som sær er vgtge for, at et land evner at opbygge og sprede vden effektvt. Det andet er at fnde frem tl, hvordan Danmark lgger på poltkområderne forhold tl førerlandene. Altså om Danmark lgger mere eller mndre godt forhold tl dsse lande. Fgur 8 sender et sgnal om dsse forhold va et såkaldt spndelvæv for hvert område under rammebetngelserne. Fgur 8: Danmark og førerlandenes placernger på poltkområderne Kompetencer blandt brugere og leverandører Størrelsen af offentlg forsknng Kvaltet af offentlg forsknng 60 Konkurrenceforhold 40 Relevans af offentlg forsknng 20 Adgang tl teknolog 0 Kommercalserng af forsknng Adgang tl venturekaptal FoU samarbejde FoU-støtte Samspl om højtuddannede Danmark Top 6 (FIN, USA, SWE, CHE, NLS, DEU) I fguren med spndelvævet har det bedste land på hvert poltkområde under rammebetngelserne fået ndeksværden 00. Derudover vser fguren ndeksværden for for 8

19 de seks 6 førerlande (dentfceret under præstatoner som Sverge, Schwe, Fnland, USA, Tyskland og Holland) set under et. Samt ndeksværden for Danmark på hvert område. Man skal naturlgvs være varsom med tolknngen af resultaterne fra spndelvævet. Metoden kan kke kke teste årsagssammenhænge og ej heller bevse den. Men man kan stadg få et fngerpeg om vgtgheden af et poltkområde ved at kgge på førerlandendes placerng spndelvævet. Jo nærmere førerlandenes gennemsntlge ndeksværd er på 00, desto større betydnng kan det pågældende poltkområde tolkes at have for præstatonerne. Hvs dermod kun et eller to førerlande lgger godt på et poltkområde, og ndeksværden således er langt fra 00, kan det være et tegn på, at området har mndre betydnng. Fguren ndkerer fx, at relevans af den offentlge forsknng, samspl om højtuddannede og adgang tl teknolog er vgtge, hvs et land vl være god tl at opbygge og sprede vden. Førerlandene lgger højt på dsse områder forhold tl de andre OECD-lande. Vdere sender fguren et sgnal om, at FoU-samarbejde og kommercalserng af forsknng har en vs betydnng, mens fx FoU-støtte synes kun at have en svag betydnng. Dette betyder kke, at FoU-støtte kke bdrager tl opbygnng og sprednng af vden et land. I stedet betyder det, at førerlandene har valgt at bruge denne mulghed relatvt ldt forhold tl de andre OECDlande. Spndelvævet llusterer også, at Danmark lgger mndre godt end førerlandene på alle områder, pånær på et. Dette område er relevans af offentlg forsknng. På resten af områderne har Danmark en lavere ndeksværd og klarere sg dermed dårlgere end de seks førerlande set under ét. Afstanden mellem Danmark og førerlandene varerer dog på tværs af områderne. Fx er afstanden stor ved kommercalserng af forsknng og FoU-samarbejde, mens den er llle ved samspl om højtuddannede. Spndelvævet sender sammen med nærmere studer af førerlandenes og Danmarks placerng på de enkelte områder et sgnal om, at fre områder kan være oplagte mulgheder for forbedrng Danmark. Dsse fre områder er: ) FoU-samarbejde, ) kommercalserng af forsknng, ) adgang tl teknolog, og v) kompetencer blandt brugere og leverandører. 6 Japan er kke taget med på grund af st specelle system for vrksomhedernes opbygnng og sprednng af vden. 9

20 På dsse fre områder lægger metoden op tl en nærmere sammenlgnng af forholdene Danmark med forholdene de førerlande, der også har de bedste rammebetngelser på det udvalgte område. Og eventuelt bruge case-studer tl hjælp. I det følgende gennemgås, hvad det kan gve af vden ved at kgge nærmere på det første område: FoU-samarbejde. Fnland og Sverge vser sg tl at være de bedste tl FoU-samarbejde blandt førerlandene. Va case-studer fnder man, at de to lande har to fællestræk, som Danmark kan lære af. Dsse to fællestræk gennemgås nedenfor. For det første har Fnland og Sverge langt større statslge bevllnger tl FoU-samarbejde mellem det prvate erhvervslv og forsknngsnsttutoner end Danmark. Bevllngerne udgør en langt større del af de samlede offentlge udgfter tl forsknng Fnland og Sverge end Danmark. Der synes således at være grundlag for en betydelg styrkelse af FoU-samarbejdet ved at bruge en større andel af forsknngsmdlerne på FoU-samarbejde Danmark. For det andet er samarbejdet mere formalseret Fnland og Sverge end Danmark. Dels har de to lande mere langsgtede offentlge bevllnger tl konkrete aktvteter. Det medfører flere varge relatoner mellem det prvate erhvervslv og offentlge forsknngsnsttutoner samt forgrenede netværk med høj mobltet og mange fælles projekter. Dels har samarbejderne bestyrelser, hvor medlemmerne er topledere fra både det prvate erhvervslv og forsknngsnsttutoner, og hvor der tlstræbes et aktvt ejerskab af projekterne. Det betyder, at FoU-samarbejdet både påvrker ndholdet af den offentlge forsknng og strategen vrksomhederne. Konkluson Artklen vser, hvordan en ny benchmark-metode kan danne baggrund for at forbedre poltske ntatver på velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. Metoden baserer sg på, at det er mulgt at skabe troværdge ndeks for både præstatoner og rammebetngelser. Altså at skabe ndeks herfor overhovedet, samt at landenes rangordnng på ndeksene er troværdge. Metoden afhænger også af, om der er en høj og systematsk sammenhæng mellem dsse rammebetngelser og præstatoner. Alle forhold er opfyldt for opbygnng og sprednng af vden. Det er derfor mulgt at bruge metoden tl at opstlle forslag tl forbedrng af poltske ntatver Danmark ud fra målet om at øge Danmarks evne tl at opbygge og sprede vden. 20

21 Resultaterne fra opbygnng og sprednng af vden ndkerer, at der er gode perspektver at bruge den nye benchmark-metode tl forbedrng af rammebetngelserne på de fem velstandsfaktorer. Denne formodnng bekræftger Kjeldsen et al.. [2003]. De fnder tlsvarende postve svar ved at anvende metoden på faktoren opstart og vækst nye vrksomheder. Vdere tegnes et lovende bllede af de foreløbge resultater fra benchmarkngen af resten af velstandsfaktorerne: omfang af vdenarbejdere, organserng af arbejdet og anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog. 7 Det postve bllede ansporer os tl at have et mål om en dynamsk benchmark-metode. Altså at gentage og opdatere benchmarkngen af hver velstandsfaktor årlgt. Dels vl det gve os et bud på, om antagelsen at lande kan lære af hnanden ved udformnngen af poltske ntatver kan holde vand. Dels og kke mndst kan det være et vgtgt og brugtbart redskab for poltkere og embedsmænd, når de skal tage stllng tl, hvordan poltske ntatver fx Danmark fortsat kan bdrage tl at opnå økonomsk velstand vdenøkonomen. 7 Anvendelsen af benchmark-metoden på de tre faktorer: omfang af vdenarbejdere, organserng af arbejdet og anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog forventes afsluttet prmo

22 Klder: Arnal, Elena, Wooseok Ok and Raymond Torres, 200, Knowledge, Work Organsaton and Economc Growth, Organsaton for Economc Co-operaton and Development (OECD), DEELSA/ELSA/WD(200)3. Bresnahan, T.F., E. Brynjolfsson and L.M. Htt, 2002, Informaton Technology, Workplace Organaton, and the Demand for Sklled Labor: Frm-Level Evdence, Quarterly Journal of Economcs, 77(), Carol, E. and J. Van Reenen, 200, Organaton, Sklls and Technology: Evdence from a Panel of Brtsh and French Establshments, Quarterly Journal of Economcs, 6(4), Freudenberg, Mchael, 2003, Composte ndcators of country performance: A crtcal Assessment, Organsaton for Economc Co-operaton and Development (OECD), Workng Paper. Guellec, D. og B. van Pottelsberg de la Pottere, 200, R&D and Productvty Growth, Organsaton for Economc Co-operaton and Development (OECD), Workng Paper. Jorgenson, D.W., 200, 'Informaton Technology and the U.S. Economy', Amercan Economc Revew, 9(), Kjeldsen, Charlotte, Mare Degn Krstensen og Jørgen Rosted, 2003, Et benchmark stude af værksætteraktvtet hvad kan Danmark lære?, FORA. Langklde, Lotte, 2003, Brugen af spørgeskemadata benchmark studet af nnovaton, FORA arbejdspapr. Lavoe, Mare and Rchard Roy, 998, Employment n the Knowledge-Based Economy: A Growth Accountng Exercse for Canada, R-98-8E, Appled Research Branch Strategc Polcy, Human Resources Development Canada. 22

23 Lchtenberg, Frank R and Bruno van Pottelsberghe de la Pottere, 200, Internatonal R&D spllovers: a comment, European Economc Revew, 42(8), Nyholm og Langklde, 2003: Et benchmark stude af nnovaton og nnovatonspoltk hvad kan Danmark lære?, FORA. OECD, 200, The New Economy Beyond the Hype, Organsaton for Economc Cooperaton and Development (OECD). Rech, Rober B., 99, The Work of Natons Preparng Ourselves for 2st-Century Captalsm, (Smon & Schuster Ltd, London). Rosted, Jørgen, 2003, Erhvervspoltk det ny årtusnd, Samfundsøkonome n, Maj 2003, 4. Wolff, Edward N. and Wllam J. Baumol, 989, Sources of Postwar Growth of Informaton Actvty n the Unted States n Osberg, L., Wolff, E. N., and W. J. Baumol The Informaton Economy: The Implcatons of Unbalanced Growth (Halfax, Insttute for Research on Publc Polcy). 23

24 Appendks : Korrgerng af manglende værder en datasere Hver ndkator skal have en værd for hvert land, for at ndkatorerne kan vægtes sammen. En ndkator kan dog mangle værder for en eller flere lande. I de tlfælde kan v anvende to metoder tl at beregne de manglende værder: ) anvendelse af en hjælpendkator og ) brug af den gennemsntlge værd af de øvrge værder fx et underndeks. De to metoder gennemgås det følgende. Metode : Anvendelse af en hjælpendkator I den første metode anvendes en hjælpendkator,, tl at beregne, hvlken værd et land bør have på den anvendte ndkator, x, der mangler data for. For at en varabel kan ndgå som en hjælpendkator, skal varablen tl dels udtrykke det samme som den anvendte varabel. Hjælpendkatoren skal selvsagt have data for alle lande, og hjælpendkatoren skal være højt korreleret med den anvendte ndkator. 8 Metoden kan llustreres ved et eksempel. Fx anvender v metoden tl at udregne manglende værder for 2 lande på ndkatoren Vrksomheder, der ntroducerer nye eller teknologsk forbedrede produkter under præstatoner for opbygnng og sprednng af vden. Som hjælpevarabel anvender v her en ndkator fra World Economc Forum, hvor man spørger erhvervslvet om, hvlken grad nnovaton spller en rolle for omsætnngen vrksomheden. Denne ndkator vser sg at opfylde de tre krav tl en hjælpendkator nævnt ovenfor. V beregner de manglende værder for den anvendte ndkator på den måde, som Boks beskrver. Metode 2: Brug af gennemsntlg værd for øvrge værder Metode 2 bruges, hvs det kke er mulgt at dentfcere en hjælpendkator. I metode 2 bruges en gennemsntlg værd af de øvrge værder, der ndgår beregnngen af eksempelvs et underndeks. Det vl sge, at man bruger landets øvrge observatoner nden for et specfkt område under det samlede ndeks tl at udregne den manglende værd for en gven ndkator. I denne metode antager man, at et land klarer sg lge så godt på den ndkator, hvor der mangler en værd, som på de ndkatorer, hvor der kke mangler data. 8 Den anvendte ndkator vl altd være at foretrække frem for hjælpendkatoren, da den første måler det, v ønsker. Hjælpendkatoren kan altså kke erstatte den oprndelgt anvendte ndkator x. 24

25 25 Boks : Udregnng af manglende værder va en hjælpendkator () (2) (3) Antag at et land mangler en værd på ndkator x. For at bestemme denne værd anvendes varabel som hjælpendkator. Størrelsen af den manglende værd på varabel x bestemmes ud fra tre ntervaller på varablen. Det betyder, at der kke skelnes mellem, hvordan landene placerer sg nden for de tre ntervaller. De tre ntervaller er: (6) 2 : (5) 2 2 : (4) > = + = < = = = = = n n n n n I n n I n I σ σ σ σ hvor I, I 2 og I 3 angver de tre ntervaller. j angver det land, som mangler data for ndkator x, n er det samlede antal lande, og s er standardafvgelsen på hjælpevarablen. De tre lgnnger, (4), (5) og (6) bruges tl at afgøre, hvlket nterval land j placerer sg og derudfra bestemme om, landet skal have en værd svarende tl den angvne lgnng (7), (8) eller (9). Hvs land j fx lgger nterval, I, har landet en værd på hjælpendkatoren, der svarer tl mere end en halv standardafvgelse under gennemsnttet for denne ndkator. Den manglende værd for varabel x blver da beregnet på baggrund af lgnng (7) nedenfor. I lgnng (7) antages landet at have den værd, som svarer tl en hel standardafvgelse under gennemsnttet på ndkator x. V antager altså, at et land, der lgger lavt på også lgger lavt på x. Hvs land j lgger nterval 2, I 2, får den værden angvet lgnng (8). Og hvs land j lgger nterval 3, I 3, får den værden angvet lgnng (9). + = = = = (9) hvs, (8) hvs, (7) hvs, 3 2 I x n I x n I x n x x n x n x x n x j x x x σ σ

26 Tabel 3 llustrerer brugen af metode 2. I tabellen vses de standardserede værder for ndkatorerne a, ß og?. Dsse tre ndkatorer udgør tl sammen et underndeks. Den tldelte værd for land A på ndkator ß er således gennemsnttet af de øvrge standardserede ndkatorer, som land A har data for, dvs. a og?, delt med det antal af ndkatorer som land A har data for. Helt konkret tldeles land A værden 0,3 på den standardserede ndkator ß. Tabel 3: Udregnng af manglende værder va gennemsnt Standardserede varable Gennemsnt Tldelte værder Land a ß γ A 0,2-0,4 0,3 B 0,4 0,3 0,8 0,5 C - - 0,4 0,4 De to metoder tl beregne manglende værder en ndkator er kke perfekte. Det er derfor vgtgt hvert enkelt tlfælde at vurdere, om udregnng af manglende værder har afgørende betydnng for landenes rangordnng. 26

27 Appendks 2: Standardserng af data Når data standardseres, oversættes de tl samme enhed og skala. Herved blver det mulgt at lægge flere forskellge ndkatorer sammen tl ét enkelt ndeks. Fx måles Antallet af patenter som er udtaget USA, Japan og Europa mlloner pr ndbygger, mens Erhvervslvets vurderng af anvendelse af ny teknolog måles på en skala fra tl 7. For at lægge dsse to ndkatorer sammen et samlet ndeks, er det nødvendgt først at standardsere data. Der er flere måder at standardsere data på, jf. Freudenberg [2003]. Tabel 4 har en oversgt over de fre metoder, som v anvender. Tabel 4: Standardserngsmetoder Metode Beskrvelse. Afstand fra det bedste land Formel: (x /max(x))*00 Det førende land får værden 00, og værden for de øvrge fastlægges som deres relatve andel forhold tl det førende land. 2. Afstand fra gennemsnttet Formel: (x /mean(x))*00 3. Standardafvgelse fra gennemsnttet 4. Afstand tl bedste og dårlgste land Mddelværden får værden 00, og landene tldeles værder afhængg af deres afstand tl mddelværden. Formel: (x -mean(x))/sd(x) Denne metode pålægger data en normalfordelng med mddelværd 0 og standardafvgelse. Formel: (x -mn(x))/(max(x)-mn(x))*00 Det førende land får værden 00 og det dårlgste land værden 0. De øvrge lande placeres forholdsmæssgt dette nterval. 27

28 Appendks 3: Robusthedsanalyse Det vl være for uskkert at rangere lande alene med udgangspunkt beregnnger, hvor de enkelte ndkatorer tllægges samme vægt. For at vurdere følsomheden rangordnngen er der derfor foretaget en samlet robusthedsanalyse på valget af vægte og standardserngsmetoder. Robusthedsanalyse for præstatoner på opbygnng og sprednng af vden Indekset for præstatoner af opbygnng og sprednng af vden har to underndeks med hver tre ndkatorer. Robustheden rangordnngen for dette ndeks vurderes ved at anvende 900 forskellge vægte for hver af de fre standardserngsmetoder. Det gver alt 3600 forskellge kombnatoner af vægte og dermed også 3600 rangordnnger. Fgur 9 vser resultaterne. Fx llustrerer fguren, at den bedste placerng for Schwe er nummer 2, mens den dårlgste placerng er nummer 6. Gennemsntlgt opnår Schwe en placerng som nummer 2. Fgur 9: Resultater af robusthedsanalysen for præstatoner Sverge Schwe Japan Fnland USA Irland Tyskland Holland Danmark Canada Østrg Frankrg UK Belgen Australen Norge New Zealand Italen Korea Spanen Polen Ungarn Tjekket Tyrket Portugal Grækenland Mexco Samlet set er rangordnngen relatv robust. Kun lande som Irland og New Zealand har store udsvng. Robusthedsanalyse for rammebetngelser på opbygnng og sprednng af vden Indekset for rammebetngelser af opbygnng og sprednng af vden består af fre områder. Hvert af dsse fre områder består af to tl tre delområder, som gen dækker over to tl fre ndkatorer. Robustheden rangordnngen for dette ndeks vurderes ved at anvende forskellge vægte for hver af de fre standardserngsmetoder. Det gver alt forskellge kombnatoner og dermed rangordnnger. 28

29 Fgur 0 vser resultatet af robusthedsanalysen. Fx vser fguren, at Danmarks bedste placerng er nummer 7, mens den dårlgste placerng er nummer 6. Samlet opnår Danmark en gennemsntsplacerng som nummer 8. Fgur 0: Resultater af robusthedsanalysen for rammebetngelser Fnland USA Canada Holland Australen Sverge UK Schwe Danmark Frankrg Tyskland Norge Spanen Belgen Irland Østrg Japan Korea Ungarn New Zealand Italen Portugal Polen Tjekket Grækenland Tyrket Mexco Analysen vser større følsomhed over for valg af vægte end under præstatoner. Det hænger sammen med, at v sammenlgner ret forskellge poltkområder, som kan have forskellg prortet de enkelte lande. 29

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Estimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts

Estimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr [udkast] Andreas Østergaard Iversen 140609 Estmaton af CES - forbrugssystemet med og uden dynamk: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1).

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1). VELFÆRDSTEKNOLOGI PROCESBESKRIVELSE Efterår 2013 : Status på gangværende aktvteter nden for velfærds, der leder frem mod strateg 2020 mål, (skema 1). Tds- procesplan for uddannelsens ndsatsområder ndenfor

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde Dato: 6. oktober 217 Sag: DIPS- 16/1631 Sagsbehandler: /SBJ/DEB/PMO/KBA Værktøj tl beregnng af konkurrenceeffekter ved udlægnng af nyt butksområde KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1 Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,

Læs mere

Vækstregnskab for nm-erhvervet

Vækstregnskab for nm-erhvervet Danmarks Statstk MODEGRUPPEN Arbejdspapr* Erk Bjørsted 23. November 2005 Martn Junge Vækstregnskab for nm-erhvervet Resumé: Papret præsenterer et vækstregnskab for nm-erhvervet og sammenlgner den totale

Læs mere

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Capital Asset Pricing Modellen

Capital Asset Pricing Modellen Captal Asset Prcng Modellen og det danske aktearked Bachelorprojekt af Thoas Klesdorff Hougaard Vejleder Lone Sauelsen Afleverngsdato.05.006 Erhvervsøkono/HA-uddannelsen Insttut for Safundsvdenskab og

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen

Læs mere

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren Copenhagen Busness School 2013 Kanddatafhandlng, Cand.merc.mat. Konkurrencenveau og rsko banksektoren Level of competton and rsk n the bankng sector Morten N. Haastrup Vejleder: Hans Kedng Afleveret 23.

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9 Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:

Læs mere

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde Et magasn om udfordrngerne på arbejdsmarkedet et regonalt perspektv. Med fokus på nytænkende samarbejder på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftgelsesndsatser. Når vden omsættes tl vækst. 2015 TEMA

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for dag: Kvanttatve metoder Opsamlng vedr. nferens uden MLR.5: Beregnng af robuste standardfejl og kovarans under heteroskedastctet (W8.) W.6: Flere emner en multpel regressonsmodel Inferens den

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

RESEARCH PAPER. Nr. 7, Prisoptimering i logitmodellen under homogen og heterogen forbrugeradfærd. Jørgen Kai Olsen

RESEARCH PAPER. Nr. 7, Prisoptimering i logitmodellen under homogen og heterogen forbrugeradfærd. Jørgen Kai Olsen RESEARCH PAPER Nr. 7, 23 Prsotmerng logtmodellen under homogen og heterogen forbrugeradfærd af Jørgen Ka Olsen INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL SOLBJERG PLADS 3, DK-2 FREDERIKSBERG

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter Kpetenceråde Efter klassetrn Efter 7. klassetrn Efter 9. klassetrn Mundtlg deltage korte og enkle samtaler konkrete hverdagsemner på deltage kortere samtaler og gve korte, fremstllnger af almndelge stuatoner

Læs mere

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens

Læs mere

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)? Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan

Læs mere

PPSS. DiSC RolleProfil 29.10.2009. Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12 40

PPSS. DiSC RolleProfil 29.10.2009. Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12 40 PP RolleProfl RolleProfl tllng: Regnskabschef Afdelng: rft Vrksomhed: Navnløs A/ Evalueret af: Bogholdergruppen 9.0.009 enne rapport er udleveret af: IOVER A/ Telegade K - 0 Taastrup Tlf. + 0 Person Profl

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere