Hvordan kan ny benchmark-metode danne baggrund for at forbedre politiske initiativer?*

Transkript

1 Hvordan kan ny benchmark-metode danne baggrund for at forbedre poltske ntatver?* Alce Heegaard Klynge, Lotte Langklde, Jens Nyholm, og Annemare Munk Rs December 2003 Resumé Fem faktorer påvrker stgende grad nnovaton og dermed produktvtet vdensamfundet: opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder, anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog, omfang af vdenarbejdere og organserng af arbejdet. Artklen ntroducerer en ny benchmark-metode, som kan danne baggrund for at forbedre poltske ntatver tl gavn for hver af de fem faktorer. Introduktonen af metoden sker ved at anvende den på den første velstandsfaktor opbygnng og sprednng af vden. Det betyder, at OECD-landene systematsk sammenlgnes på deres præstatoner og rammebetngelser for faktoren. I forlængelse heraf testes sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser, og va case-studer udledes forslag tl forbedrng af poltske ntatver. Resultaterne vser, at lande som Sverge og Fnland har gode evner tl at opbygge og sprede vden. Og også at skabe rammebetngelser herfor. Danmark klarer sg pænt, men er kke blandt de bedste lande OECD på hverken præstatoner eller rammebetngelser. Da der er en klar sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser, lægger metoden op tl, at Danmark har mulghed for øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lære af de bedste lande. Analysen vser, at Danmark kan lære af lande som Sverge og Fnland, når det fx gælder samarbejde om forsknng- og udvklng mellem offentlge vdennsttutoner og det prvate erhvervslv. * V vl gerne takke alle FORA for nyttge dskussoner og vden. ak@ebst.dk, FORA lla@ebst.dk, FORA jn@nsde-consultng.dk rs@yhc.att.ne.jp

2 . Indlednng Verdens udvklede lande har taget de første skrdt nd vdenøkonomen. Det betyder blandt andet, at tlgang af ekstra arbejdskraft og kaptal kke længere kan forklare det meste af den økonomske velstand. I stedet har fem faktorer afgørende ndflydelse på hvlke lande, der klarer sg godt vdenøkonomen: opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder, anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog, omfang af vdenarbejdere og organserng af arbejdet. V ved meget ldt om, hvor meget de fem velstandsfaktorer bdrager med tl væksten. Og om hvor vgtge de er forhold tl hnanden. Men der synes at være en vs enghed om, at dsse faktorer stgende grad drver nnovatonen og dermed velstanden veludvklede lande (OECD [200], Carol & Reenen [200] og Jorgenson [200]). Desuden mangler v stadgt et klart bllede af hvlke lande, der placerer sg godt på de nævnte velstandsfaktorer. Og blledet er endnu mere uklart, når det gælder spørgsmålet om, hvordan lande, som lgger højt, egentlg har opnået deres poston. I hvlke lande er vrksomhederne fx bedst tl at opbygge og sprede vden? Hvlke poltske ntatver har haft betydnng for, at dsse lande placerer sg førerfeltet? Og hvad kan andre lande lære heraf? Det er spørgsmål som dsse, v søger at gve et bud på ved at opstlle en ny benchmark-metode. Benchmark-metoden danner baggrund for at forbedre poltske ntatver ved systematsk at se på, hvordan OECD-landene klarer sg og hvlken poltk, de fører. Metoden udarbejdes øjeblkket FORA et samarbejde med OECD. Kernen metoden er en sammenlgnng af forskelle landes økonomske udvklng på hver velstandsfaktor og de rammebetngelser, der lgger bag den enkelte faktor. Metoden har to grundelementer: benchmarkng af præstatoner det vl sge, hvor godt landene klarer sg på den udvalgte velstandsfaktor. Og benchmarkng af rammebetngelser som dækker over underlggende forhold et land, der er med tl at bestemme, hvorfor et land klarer sg, som det gør. Metoden går ud på at opstlle et samlet ndeks for såvel præstatoner som rammebetngelser for hver velstandsfaktor, baseret på en række udvalgte ndkatorer. På baggrund af de samlede ndeks fndes OECD-landenes placerng på præstatoner og rammebetngelser for hver faktor. 2

3 Derudover går metoden et skrdt vdere end tradtonelle benchmark-studer, det den ser på sammenhængen mellem landenes præstatoner og deres rammebetngelser. Altså om landene med de bedste præstatoner også er dem, der har de bedste rammebetngelser. Hvs dette er tlfældet, antager v, at gode rammebetngelser gver høje præstatoner. I forlængelse heraf bruger v casestuder tl at dentfcere, hvad dsse lande gør anderledes. Va dette defnerer v de poltske ntatver, som andre lande kan lade sg nsprere af. Metoden baserer sg på to vgtge antagelser. Den ene antagelse er, at offentlge ntatver har væsentlg ndflydelse på erhvervslvets præstatoner. Altså at gode rammebetngelser fører tl høje præstatoner. Artklen vser, at denne antagelse er opfyldt for velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. Den anden antagelse er, at landene kan lære af hnanden, når det gælder udformnngen af poltske ntatver. Det vl sge, at man tl en vs grad kan overføre poltkerfarnger fra et land tl et andet. Det antages kke, at et ntatv blndt kan koperes fra et land tl et andet. Dermod er det udgangspunktet, at fx Danmark kan lade sg nsprere af de lande, der gør det bedst en række tlfælde. I det konkrete desgn af ny poltk vl der være behov for at tlpasse ntatverne tl den vrkelghed, der gælder det enkelte lands vrksomheder og nsttutoner I artklen præsenter v metoden ved at anvende den på den første velstandsfaktor opbygnng og sprednng af vden. Resultaterne vser, at lande som Sverge og Fnland er blandt de bedste lande tl at opbygge og sprede vden OECD. Og at skabe rammebetngelser herfor. Danmark klarer sg pænt på præstatoner og rammebetngelser, men er kke blandt de bedste lande. Mens Danmark placerer sg på en 8. plads på præstatoner, lgger Danmark på en 9. plads på rammebetngelser. Da der samtdg er en postv sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser på tværs af OECD-landene, tyder det på, at Danmark kan øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lære noget af landene med de bedste præstatoner (de såkaldte førerlande). En nærmere undersøgelse af førerlandene vser, at fx Sverge og Fnland har mange langsgtede og professonelt ledede samarbejder mellem offentlge vdensnsttutoner og erhvervslvet. Og at dsse blandt andet bygger på høje og langsgtede statslge bevllnger. I Danmark har ndsatsen for skabelsen af sådanne langvarge samarbejder tl opbygnng og sprednng af vden været mndre. Danmark kan derfor have mulghed for at øge omfanget af 3

4 opbygnng og sprednng af vden ved at lade sg nsprere af dsses landes samarbejde mellem offentlge vdensnsttutoner og erhvervslvet. Artklen er bygget op som følger. Afsnt 2 præsenterer faktorernes påvrknng af nnovatonen og velstanden vdenøkonomen og ntroducerer poltske ntatvers betydnng for dsse velstandsfaktorer. Afsnt 3 gennemgår benchmark-metoden og anvender den på velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. Afsnt 4 slutter af og gver et bud på perspektverne anvendelsen af den nye benchmark-metode. 2. Velstandsfaktorer vdenøkonomen I makroøkonomske analyser måles det økonomske resultat ved værdtlvæksten og ressourcendsatsten af arbejdskraft og kaptal. Det kan ske med udgangspunkt en smpel Cobb-Douglas produktonsfunkton: Y = A K a L ß () hvor Y angver produktonen, A er et skala parameter for det teknske nveau, K er ndsatsen af fyssk kaptal, og L er ndsatsen af arbejdskraft. Den smple produktonsfunkton kan omskrves tl ændrnger for at forklare velstanden og ændrnger værdtlvæksten:?lny = a?lnk + ß?lnL +?lna (2) hvor a dækker over bdraget fra merndsatsen af kaptal, og ß angver tlsvarende for arbejdskraft. Lgnngen vser, at den økonomske velstand bestemmes af det bdrag, der kommer fra merndsatsen af kaptal og arbejdskraft samt en rest, der er et udtryk for de teknologske fremskrdt. Denne rest kaldes Multfaktorproduktvteten (MFP). Der forelgger kke en teoretsk, entydg defnton af elementerne MFP, da den beregnes resdualt. De væsentlge elementer for udvklngen MFP og velstanden synes som tdlgere nævnt vdenøkonomen at være: opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder, anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog, omfang af vdenarbejdere og organserng af arbejdet. Elementerne ndgår MFP, enten på grund af 4

5 målefejl ved kvalteten af arbejdskraft og kaptal, eller ford arbejdskraft og kaptal kke dækker over området. Med udgangspunkt lgnng (2) kan der være grundlag for at opfatte MFP som et brugbart og operatonelt mål for, hvordan lande klarer sg vdenøkonomen. Og dermed er der god menng at analysere udvklngen de fem elementer, der som nævnt påvrker MFP. Tl dette tager v udgangspunkt en nnovatonsmodel, da MFP nogen grad kan oversættes tl nnovaton. Innovatonsmodellen llustreres fgur. Fguren vser, at omfang af vdenarbejdere vrksomhederne udgør fundamentet modellen, da vdenarbejdere er en nødvendg forudsætnng for aktvtet de andre velstandsfaktorer. De tre faktorer opbygnng og sprednng af vden, opstart og vækst nye vrksomheder og anvendelse af nformatonsog kommunkatonsteknolog er sg selv bestemmende for graden af nnovaton et land. Endelg er faktoren organsaton af arbejdet afgørende, da denne faktor sørger for, at vdenarbejdere samspl med de tre andre faktorer hurtgere frembrnger nye nnovatoner. De fem velstandsfaktorer beskrves nærmere nedenfor. Fgur : Innovatonsmodel Innovaton Organserng af arbejdet Opbygnng og sprednng af vden Opstart og vækst nye vrksomheder Anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog Omfang af vdenarbejdere 5

6 Omfang af vdenarbejdere Udvklngen mod et vdensbaseret samfund gør fremstllngen af nye varer og tjenesteydelser mere og mere kundskabsntensv. Udvklngen betyder, at vdenarbejderens kvalfkatoner og kompetencer blver essentel for at opbygge og sprede vden, for at nye vrksomheder kan opstå og blomstre op, og for at nformatons- og kommunkatonsteknologen kan anvendes produktvt. Dette medfører, at omfang af vdenarbejdere blver en nødvendg forudsætnng for et lands evne tl nnovaton. I vdenøkonomen er der stgende grad brug for personer, som kan analysere stuatoner og dentfcere de udfordrnger og problemer, som vrksomheden står overfor. Personer som kan overføre vdenskabelge resultater tl handlng. Personer som kan formdle, dele vden med andre faggrupper, tage ansvar og ntatv grupper og på egen hånd. Og personer, som har evnen tl at lære hvordan man lærer. Alt dette er kvalfkatoner og kompetencer, som karakterserer vdenarbejderen (Rech [99], Wolff and Baumol [989], Lavoe and Roy [998] og Arnal et al.. [200]). Opbygnng og sprednng af vden Opbygnng og sprednng af vden er afgørende for, at vrksomheder kan ntroducere nye nnovatoner (Freeman and Soete [997], Guellec and Pottelsberghe [200] og Lchtenberg and Pottelsberghe [200]). Selv om opbygnng af egen vden er vgtg for at ntroducere nye produkter og processer, er det kke optmalt og heller kke mulgt at vrksomhederne selv udvkler al den vden, der skal tl for at ntroducere nye produkter og processer. Evnen tl at opspore og sprede vden blver også central. Både opbygnng og sprednng af vden er altså vgtge elementer for at udnytte den ekssterende ndsats af arbejdskraft og kaptal mere effektvt og dermed øge velstanden. Opbygnng af vden handler om, hvor meget vden vrksomhederne har opbygget form af nye produkter, processer, servceydelser eller koncepter. Sprednng af vden består, at vrksomheder drager nytte af vden udvklet andre vrksomheder eller vdennsttutoner natonalt og globalt. Dette kan ske gennem personlge netværk, konferencer og jobskfte. Det kan også ske va formelt samarbejde med kunder og leverandører eller gennem køb af varer og tjenesteydelser hos andre. 6

7 Opstart og vækst nye vrksomheder Med nye vrksomheder kommer nye nnovatoner. Nye vrksomheder ntroducerer nye deer, ny vden, nye varer, nye produktonsprocesser og nye måder at organsere arbejdet på. Nye vrksomheder har højere grad end etablerede vrksomheder den forandrngsvlje, der kræves for at klare sg godt vdensøkonomen. Det gver rvalserng og mere konkurrence, hvorfor produktvteten af den ekssterende ndsats af arbejdskraft og kaptal stger sådan, at faktoren har stor betydnng for velstanden. Anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog Hvs nformatons- og kommunkatonsteknolog (IKT) anvendes rgtgt, kan det have en afgørende nflydelse på nnovaton og velstand et land (Breshanan et al.. [200]). Analyser af USA vser fx, at IKT var en væsentlg årsag tl, at USA op gennem 990erne kunne fastholde en høj økonomsk vækst va forbedrnger af produktvteten (Jorgenson [200]). Forbedrngerne opstår fx ved højere produktvtet hos den enkelte medarbejder eller va teknologske forbedrnger for den enkelte maskne, og det øger velstanden. IKT dækker blandt andet over computere, software, nternet og robotter. Anvendt optmalt vl teknologen bdrage tl ntrodukton af bedre arbejdsgange og forretnngsmodeller, bedre lagerstyrng og lavere transaktonsomkostnnger. Organserng af arbejdet Arbejdet skal organseres på den rette måde, for at ansættelsen af vdenarbejdere kan få en mærkbar effekt på nnovatonen. Med den rette organserng vl vrksomhederne anvende kundskaberne hos deres vdenarbejdere optmalt, og vdenarbejderne vl hurtgere kunne skabe nye nnovatoner samspl med de tre øvrge velstandsfaktorer. Det øger produktvteten af den ekssterende ndsats af arbejdskraft og kaptal, og organserngen af arbejdet har dermed stor betydnng for velstanden. Vrksomhederne må blandt andet være dynamske, nddrage medarbejderne beslutnnger og organsere arbejdet teams for at anvende vdenarbejdernes kvalfkatoner og kompetencer optmalt. Organserngen af arbejdet skal også være så fleksbel, at den fremmer kreatvteten hos vdenarbejderne. På den måde blver vrksomhederne parate tl løbende at møde markedets krav om nye produkter og tjenesteydelser. 7

8 Poltske ntatvers betydnng for velstandsfaktorerne Fgur vser de faktorer, som vrksomhederne et land skal klare sg godt på for at opnå høj nnovaton og dermed velstand vdenøkonomen. For at et lands vrksomheder kan slå tl på de nævnte faktorer, kræver det gode rammebetngelser for hver. V antager, at poltske ntatver tl en vs grad kan påvrke dsse rammebetngelser. Den poltske ndsats kan ske på flere nveauer. For at opnå økonomsk velstand forudsættes det naturlgvs fortsat, at man fra offentlg sde skrer makroøkonomsk stabltet. Det er væsentlgt, at et land har den rette balance mellem fnanspoltk, valutakursregme og pengepoltk. Det er også vgtgt, at et land har velfungerende markeder og gode økonomske nctamenter. Velfungerende markeder og gode økonomske nctamenter betyder, at konkurrencen ekssterer, og at arbejdskraften og kaptalen hele tden forbedres og søger over den anvendelse, hvor afkastet er størst (Rosted, [2003]). Men eftersom de fleste OECD lande fører en næsten dentsk makroøkonomsk poltk, og de fleste lande har ordnede forhold for de overrordnede og grundlæggende strukturer økonomen, skal der vdenøkonomen mere tl for at være med blandt de bedste. Derfor må man højere grad analysere de rammebetngelser, som på mkro nveau påvrker velstanden gennem nnovaton. Altså undersøge, om der kan desgnes poltske ntatver, som vl forbedre dsse rammbetngelser. Det er den type poltkker, som benchmarkanalysen fokuserer på. 3. Benchmarkng sådan har v gjort I det følgende gennemgåes prncpperne bag den nye bechmark-metode samt de trn, som analysen består af. Anvendelsen af metoden llustreres ved at benchmarke OECD-landenes placerng på velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. 3.. Processen og prncpperne Fgur 2 vser processen og prncpperne den ny benchmark-metode. Benchmarkngen foregår fre faser: 8

9 Fgur 2: Processen og prncpperne benchmark-metoden Indsamlng af data for præstatoner og rammebetngelser Rangordnng af præstatoner og rammebetngelser Er der sammenhæng? Lærngsproces y 5 Præstatoner y y 4 y 6 y 2 y 3 Præstatoner Land Placerng Schwe Tyskland 2 Japan 3 Sverge 4 USA 5 Holland 6 Fnland 7 Danmark 8 Østrg 9 Frankrg 0 Storbrtannen Canada 2 Irland 3 Norge 4 Præstatoner JA: Hvad kan v lære af de bedste lande (casestuder)? Rammebetngelser x 5 Rammebetngelser x x x x 9 x x 7 x 6 x 4 Land Placerng Sverge Irland 2 Fnland 3 USA 4 Japan 5 Schwe 6 Canada 7 Holland 8 Danmark 9 Australen 0 New Zealand Tyskland 2 Belgen 3 Frankrg 4 Rammebetngelser NEJ: Mangler modellen vgtg nformaton? Fase : Benchmarkng af landenes præstatoner Landenes præstatoner på en udvalgt velstandsfaktor llustreres ved at skabe et samlet ndeks. Det er svært at fnde én enkelt ndkator, som nøjagtgt måler den præstaton, man ønsker. Derfor vælges flere ndkatorer, som vægtes sammen et samlet ndeks. Landene rangordnes på baggrund af dette ndeks. Konstruktonen af det samlede ndeks kræver grundge overvejelser. Fx må man holde sg for øje hvlke ndkatorer, der er de bedste tlnærmelser for det, man ønsker at måle. I vsse tlfælde er det kke entydgt, om en ndkator afspejler en præstaton eller en rammebetngelse. I sådanne tlfælde må skellet mellem præstatoner og rammebetngelser nøje ovevejes. Lgesom det naturlgvs skal overvejes, om ndkatoren overhovedet skal medtages. Konstruktonen af det samlede ndeks kræver også fokus på teknkken ved at vægte data sammen. Hvs en ndkator mangler værder for nogle lande, må dataseren korrgeres for dette. For at ndkatorer målt forskellge enheder kan sammenvejes et samlet ndeks, skal data også standardseres. Endelg skal de enkelte ndkatorer have en vægt. V har rnge kendskab tl de sande vægte for hver enkelt ndkator, så v udfører en robusthedsanalyse på resultaterne ved at varere vægtene. Fase 2: Benchmarkng af landenes rammebetngelser I anden fase udarbejdes et samlet ndeks over rammebetngelserne på den udvalgte velstandsfaktor. Metoden svarer tl fremgangsmåden fase. 9

10 En udfordrng ved benchmarkng af rammebetngelserne er, at omfanget af rammebetngelser kan være svær at defnere. Afgørelsen kræver overvejelser af, hvad der egentlg påvrker et lands præstatoner på en gven velstandsfaktor. Er det kun rent umddelbare forhold som fx fnanserng af opbygnng og sprednng af vden, der påvrker vrksomheders mulgheder for at slå tl på denne velstandsfaktor? Eller skal man nddrage bredere forhold? Ingen entydge svar fndes, men v søger allgevel at fnde et bedste svar for hver velstandsfaktor. En anden udfordrng er, at det ofte er vanskelgt at fnde gode data for de rammebetngelser, v ønsker at måle. Dette gælder sær, når v ser på mere bløde forhold, som fx uformelt samarbejde om sprednng af vden. I vsse tlfælde må v opgve at nddrage et forhold analysen. I andre tlfælde kan v anvende spørgeskemaundersøgelser og hermed må v være opmærksomme på de problemer, det ndebærer (se senere). Fase 3: Test af sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser. I tredje fase testes sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser. Altså om der er en postv sammenhæng mellem de to ndeks. Har landene med høje præstatoner på fx opbygnng og sprednng af vden også de bedste rammebetngelser? Hvs der er en klar postv sammenhæng, kan det antages, at gode rammebetngelser gver gode præstatoner. Det vl sge, at offentlge ntatver har væsentlg ndflydelse på erhvervslvets præstatoner. Hvs der kke er en klar postv sammenhæng, kræver det overvejelser af, om modellen mangler vgtg nformaton. Fase 4: Hvad kan andre lande lære? I fjerde fase dentfceres de poltkker, som andre lande kan lade sg nsprere af for at forbedre deres præstatoner på den udvalgte velstandsfaktor. Dette sker af to omgange. Nogle rammebetngelser har større betydnng end andre for, at lande har gode præstatoner. I første omgang dentfceres derfor de rammebetngelser, som er de vgtgste for, at landene har gode præstatoner. Identfkatonen sker ved at undersøge om de lande, der har gode præstatoner (også kaldet førerlandene) har fællestræk for hvlke rammbetngelser, de er gode tl at opdyrke. Altså om førerlandene har tydelge fællestræk den måde, de har prorteret mellem deres poltkområder på. Hvs det er tlfældet, antages det, at lavt placerede lande kan lære af dsse lande ved at øge fokus på de rammebetngelser, hvor førerlandene lgger højt. 0

11 I anden omgang dentfceres områderne under en gven rammebetngelse, hvor andre lande kan lære af førerlandene. Denne undersøgelse lægger op tl målrettede case-studer af de specfkke poltkker førerlandene på de rammebetngelser, der netop er dentfceret som vgtge. Case-studerne bruges tl at svare på spørgsmål som: Hvad gør man helt præcst de lande, som klarer sg godt? Hvem er aktørerne, hvad har lgget tl grund for de poltske ntatver og hvlke erfarnger har man gjort sg? Svarere danner grundlaget for, at benchmark-studer kan nsprere tl poltske ntatver og dermed forbedre rammebetngelserne andre lande Benchmarkng af velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden Resultaterne fra benchmark-metoden vser, at danske vrksomheder er relatvt gode tl at opbygge og sprede vden. Men også at der er et stykke vej op tl de bedste lande. Vdere vser resultaterne, at høj aktvtet nden for opbygnng og sprednng af vden hænger sammen med en aktv poltk på området. Og at de førende lande på langt de fleste områder har de mest veludvklede rammebetngelser. Danmark har altså mulghed for at øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lade sg nsprere af poltske tltag førerlandene på denne velstandsfaktor. Benchmarkng af landenes præstatoner Bechmarkng af præstatoner sker ved at skabe et samlet ndeks baseret på en række ndkatorer, der bedst afspejler landenes præstatoner på opbygnng og sprednng af vden. Fgur 3 vser de ndkatorer, som anvendes for denne velstandsfaktor. Dette afsnt bygger på Nyholm og Langklde [2003].

12 Fgur 3: Præstatoner for opbygnng og sprednng af vden Indeks for præstatoner Opbygnng af vden Sprednng af vden Antal udtagne patenter per mllon ndbyggere Vrksomhedernes mport af teknolog Vrksomheder, der ntroducerer nye eller teknologsk forbedrede produkter Erhvervslvets vurderng af vrksomheders evne tl at anvende ny teknolog Erhvervslvets vurderng af opbygnng af vden Andel af vrksomheder, der samarbejder med andre vrksomheder om nnovaton og teknolog Opbygnng af vden Opbygnng af vden handler om, hvor meget vden vrksomhederne har opbygget form af nye produkter, processer, servceydelser eller koncepter. For at måle dette anvendes tre ndkatorer: ) antallet af udtagne patenter per mllon ndbyggere, ) vrksomheder, der ntroducerer nye eller teknologsk forbedrede produckter, ) erhvervslvets vurderng af opbygnng af vden. De to sdste ndkatorer stammer fra spørgeskemaundersøgelser gennemført af EUkommssonen, World Economc Forum og Internatonal Insttute for Management Development. Spørgeskemaundersøgelser af denne art er altd forbundet med en vs uskkerhed. Dels er de baseret på stkprøver, dels kan nogle spørgsmål blve fortolket forskellgt på tværs af landene. Langklde [2003] vser dog på bass af en række tests af data på områder med flere klder, at de anvendte spørgeskema gver et påldelgt bllede af landenes faktske rangordnng. Sprednng af vden Sprednng af vden sker gennem personlge netværk, konferencer, jobskfte, formelt samarbejde mellem vrksomheder og ved, at vrksomhederne køber produkter og teknolog hos hnanden. Sprednngen af vden måles på tre ndkatorer: ) vrksomhedernes mport af teknolog, ) erhvervslvets vurderng af vrksomhedernes evne tl at anvende ny teknolog, 2

13 samt ) andelen af vrksomheder, der samarbejder med andre vrksomheder om nnovaton og teknolog. Det er sagens natur vanskelgt at opgøre sprednngen af vden på tværs af vrksomheder. Tlgængelge data for EU-landene tllader sammenlgnnger med hensyn tl formel sprednng form af samarbejde mellem vrksomheder om opbygnng af vden og vrksomhedernes køb og anvendelse af ny teknolog. Der fndes kke tal for de mere uformelle former for sprednng af vden, men data for den formelle sprednng af vden vurderes at gve et rmelgt bllede af den samlede sprednng af vden 2. Et samlet ndeks Sammenvejnngen af de enkelte ndkatorer tl et samlet ndeks fostrer flere overvejelser. 3 Hvs en ndkator mangler værder for nogle lande, må dataseren korrgeres for dette. Denne korrgerng kan ske på flere måder (se Appendks ). Data skal også standardseres, for at ndkatorer målt forskellge enheder kan sammenvejes et samlet ndeks. Dette kan ske på fre måder (se Appendks 2). Endelg skal hver ndkator have en vægt, for at ndkatorerne kan vægtes sammen. Som udgangspunkt får hver ndkator den samme relatve vægt. Det er dog for uskkert at fastlægge en rangordnng af landene alene på baggrund af en enkelt beregnng, da v kke kender vægtene. Nogle ndkatorer kan have større betydnng end andre. V udfører derfor såkaldte robusthedsanalyser, hvor v tester resultaternes følsomhed over for ændrnger vægtene (se Appendks 3). Er resultaterne robuste over for ændrnger vægtene, antager v, at rangordnngen af landene er troværdg, og landenes præstatoner rangordnes. Fgur 4 vser resultaterne af robusthedsanalysen. Fguren llustrerer, hvor mange gange de forskellge lande er blandt top-3, top-5 og top-0 på præstatoner for opbygnng og sprednng af vden. 2 Anvendelse af uformel vdendelng forudsætter normalt, at den modtagende vrksomhed på et tdspunkt nvesterer vden eller ndgår et formelt samarbejde med den afsendende vrksomhed. På den måde er uformel vdensprednng en vgtg klde tl formel vdensprednng. Og omvendt. 3 Der lgger kke nogen konkret teor bag samlede ndeks. Lgesom der heller kke fndes operatonelle regler for, hvordan sammensatte ndeks konstrueres. Som følge heraf har OECD, EU og FN påbegyndt et samarbejde for at udvkle specfkke retnngslnjer for, hvordan samlede ndeks skal konstrueres. Se FORA følger dette arbejde nøje. 3

14 Fgur 4: Resultater af robusthedsanalysen for præstatoner Top 0 Top 5 Top Sverge Schwe Japan Fnland USA Irland Tyskland Holland Danmark Canada Østrg Frankrg Belgen Australen New Zealand UK Norge Italen Korea Spanen Polen Ungarn Tjekket Tyrket Portugal Grækenland Mexco Robusthedsanalysen vser, at rangordnngen af OECD-landene er forholdsvs robust over for vægtenes størrelser. Det er bemærkelsesværdgt, at kun n lande opnår top-5 placernger. Og at 2 lande aldrg er at fnde top-0. Udvælgelsen af førerlandene og landene bunden vrker entydg og troværdg. Selv om man må være varsom med en nærmere rangordnng af landene på grund af uskkerheden herved, foretager v dette skrdt. Tabel vser landenes rangordnng, som baserer sg på landenes gennemsntlge placerng robusthedsanalysen. Tabel : Placerng på præstatoner -- ndsæt tabel -- Benchmarkngen af præstatoner vser, at syv lande er såkaldte førerlande OECD for faktoren opbygnng og sprednng af vden. Dsse førerlande er Sverge, Schwe, Japan, Fnland, USA, Tyskland og Holland. 4 Resultaterne vser også, at Danmark klarer sg pænt, men at Danmark kke er blandt de bedste lande OECD. Danmark placerer sg på en 8. plads. 4 Irland lgger pænt, men det adskller sg fra de øvrge lande ved 20 procent af tlfældene kke at være blandt de 0 bedste lande. Det vdner om en stor uskkerhed om Irlands placerng. En nærmere analyse af placerngen på de enkelte ndkatorer vser hvorfor. Irland lgger nummer et på ndkatoren for vrksomhedernes mport af teknolog. Herudover har Irland kun én topplacerng, og på to af ndkatorerne placerer Irland sg endda den sdste tredjedel. 4

15 Benchmarkng af landenes rammebetngelser Det samlede ndeks for rammebetngelser for opbygnng og sprednng af vden består af fre områder: offentlg forsknng, samspl mellem forsknngsnsttutoner og erhverv, fnanserng og markedsforhold. Hver af dsse fre områder består af to tl tre delområder, så der er alt delområder. Hvert delområde dækker gen over to tl fre ndkatorer. 5 Fgur 5 gver en oversgt over de de fre rammebetngelser og delområder. Fgur 5: Rammebetngelser for opbygnng og sprednng af vden Indeks for rammebetngelser Samspl mellem Offentlg forsknng forsknngsnsttutoner Fnanserng Markedsforhold og erhverv Størrelse af offentlg forsknng Kommercalserng af forsknng FoU-støtte Adgang tl teknolog Kvaltet af offentlg forsknn Relevans af offentlg forsknng FoU-samarbejde Samspl om højtuddannede Adgang tl venture kaptal Konkurrenceforhold Kompetencer blandt brugere og leverandører Det samlede ndeks for rammebetngelser skabes på tlsvarende måde som ved præstatoner. Fgur 6 vser resultaterne af robusthedsanalysen for rammebetngelserne. 5 Fx dækker delområdet relevans af offentlg forsknng over fre ndkatorer: ) antal vdenskabelge artkler cteret udstedte patenter USA, ) antal publkatoner ndustr-relevante tdsskrfter, ) antal forskere nden for natur og teknk og v) erhvervslvets vurderng af forsknngens relevans. 5

16 Fgur 6: Resultater af robusthedanalysen for rammebetngelser Top 0 Top 5 Top Fnland USA Canada Holland Sverge Australen UK Schwe Tyskland Danmark Frankrg Norge Spanen Irland Belgen Østrg Japan Korea Ungarn New Zealand Italen Portugal Polen Tjekket Grækenland Tyrket Mexco Robusthedsanalysen vser, at rangordnngen af OECD-landene er robust over for vægtenes størrelser. Seks lande kandderer tl at være top-3, mens otte lande kandderer tl en placerng top-5. 2 lande kommer aldrg blandt top-0 landene. Udvælgelsen af førerlandene og landene bunden vrker altså entydg. Fnland, USA og Canada kommer ud med topplacernger betydelgt flere tlfælde end de øvrge lande. Dsse lande er at fnde top-3 langt de fleste beregnnger. Og kun meget få beregnnger er dsse tre lande kke at fnde top-5. Fnland, USA og Canada blver derfor betragtet som landene med de bedste rammebetngelser for at opbygge og sprede vden. Danmark kommer top-0 knapt halvdelen af beregnngerne og er uden for top-0 resten af beregnngerne. Danmark er altså kke er blandt OECD-landene med de bedste rammebetngelser for at opbygge og sprede vden. Tabel 2 vser den samlede rangordnng baseret på landenes gennemsntlge placerng robusthedanalysen. Fx vser den, at Danmark lgger på en 9. plads på rammebetngelser. Tabel 2: Placerng på rammebetngelser - ndsæt tabel 6

17 Sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser Et afgørende forhold ved den nye benchmark-metode er testen af sammenhængen mellem præstatoner og rammebetngelser. Hvs der er en klar postv sammenhæng, kan det antages, at offentlge ntatver har væsentlg ndflydelse på erhvervslvets præstatoner. Af samme grund skal gode rammebetngelser kunne aflæses høje præstatoner, hvs det skal være mulgt at lære af førerlandene. I fgur 7 tester v sammenhængen mellem de to samlede ndeks for præstatoner og rammebetngelser. Dette sker ved at se på landenes rangordnng på præstatoner (y-aksen) forhold tl landenes rangordnng på rammebetngelser (x-aksen). Fgur 7: Sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser Placerng på præstatoner Japan New Zealand Italen Korea Polen Ungarn Tjekket Tyrket Portugal Grækenland Mexco Irland Østrg Belgen Tyskland Norge Spanen Sverge Schwe Danmark Frankrg UK Fnland USA Holland Canada Australen Placerng på rammebetngelser Fguren tyder på, at der en høj grad af sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser. Lande med en høj placerng på ndekset for rammebetngelser er også kendetegnet ved en høj placerng på ndekset for præstatoner. Og omvendt. Kun Japan, Irland og Australen bryder dette mønster, og der synes at være brugbare forklarnger herfor. Den høje forklarngskraft gør det sandsynlgt, at lande, som er relatvt dårlge tl at opbygge og sprede vden, kan forbedre sg ved at lade sg nsprere af lande, der har gode resultater. 7

18 Hvad kan Danmark lære? Benchmark-analysen vser, at Danmark klarer sg pænt, men at Danmark kke er blandt de bedste lande OECD. Hverken når det gælder vores evne tl at opbygge og sprede vden. Eller når det drejer sg om at skabe rammebetngelser herfor. Mens Danmark placerer sg på en 8. plads på præstatoner OECD-landene, lgger Danmark på en 9. plads på rammebetngelser. Da der samtdg er en postv sammenhæng mellem præstatoner og rammebetngelser på tværs af OECD-landene, tyder det på, at Danmark kan øge sn opbygnng og sprednng af vden ved at lære noget af andre lande. Dette brnger os frem tl at dentfcere de poltkområder, som Danmark kan forbedre sg på. Altså at svare på spørgsmålet om, hvad kan Danmark lære? For at svare på dette spørgsmål, er det nødvendgt at tage stllng tl to forhold. Det ene er at dentfcere de poltkområder og dermed rammebetngelser, som sær er vgtge for, at et land evner at opbygge og sprede vden effektvt. Det andet er at fnde frem tl, hvordan Danmark lgger på poltkområderne forhold tl førerlandene. Altså om Danmark lgger mere eller mndre godt forhold tl dsse lande. Fgur 8 sender et sgnal om dsse forhold va et såkaldt spndelvæv for hvert område under rammebetngelserne. Fgur 8: Danmark og førerlandenes placernger på poltkområderne Kompetencer blandt brugere og leverandører Størrelsen af offentlg forsknng Kvaltet af offentlg forsknng 60 Konkurrenceforhold 40 Relevans af offentlg forsknng 20 Adgang tl teknolog 0 Kommercalserng af forsknng Adgang tl venturekaptal FoU samarbejde FoU-støtte Samspl om højtuddannede Danmark Top 6 (FIN, USA, SWE, CHE, NLS, DEU) I fguren med spndelvævet har det bedste land på hvert poltkområde under rammebetngelserne fået ndeksværden 00. Derudover vser fguren ndeksværden for for 8

19 de seks 6 førerlande (dentfceret under præstatoner som Sverge, Schwe, Fnland, USA, Tyskland og Holland) set under et. Samt ndeksværden for Danmark på hvert område. Man skal naturlgvs være varsom med tolknngen af resultaterne fra spndelvævet. Metoden kan kke kke teste årsagssammenhænge og ej heller bevse den. Men man kan stadg få et fngerpeg om vgtgheden af et poltkområde ved at kgge på førerlandendes placerng spndelvævet. Jo nærmere førerlandenes gennemsntlge ndeksværd er på 00, desto større betydnng kan det pågældende poltkområde tolkes at have for præstatonerne. Hvs dermod kun et eller to førerlande lgger godt på et poltkområde, og ndeksværden således er langt fra 00, kan det være et tegn på, at området har mndre betydnng. Fguren ndkerer fx, at relevans af den offentlge forsknng, samspl om højtuddannede og adgang tl teknolog er vgtge, hvs et land vl være god tl at opbygge og sprede vden. Førerlandene lgger højt på dsse områder forhold tl de andre OECD-lande. Vdere sender fguren et sgnal om, at FoU-samarbejde og kommercalserng af forsknng har en vs betydnng, mens fx FoU-støtte synes kun at have en svag betydnng. Dette betyder kke, at FoU-støtte kke bdrager tl opbygnng og sprednng af vden et land. I stedet betyder det, at førerlandene har valgt at bruge denne mulghed relatvt ldt forhold tl de andre OECDlande. Spndelvævet llusterer også, at Danmark lgger mndre godt end førerlandene på alle områder, pånær på et. Dette område er relevans af offentlg forsknng. På resten af områderne har Danmark en lavere ndeksværd og klarere sg dermed dårlgere end de seks førerlande set under ét. Afstanden mellem Danmark og førerlandene varerer dog på tværs af områderne. Fx er afstanden stor ved kommercalserng af forsknng og FoU-samarbejde, mens den er llle ved samspl om højtuddannede. Spndelvævet sender sammen med nærmere studer af førerlandenes og Danmarks placerng på de enkelte områder et sgnal om, at fre områder kan være oplagte mulgheder for forbedrng Danmark. Dsse fre områder er: ) FoU-samarbejde, ) kommercalserng af forsknng, ) adgang tl teknolog, og v) kompetencer blandt brugere og leverandører. 6 Japan er kke taget med på grund af st specelle system for vrksomhedernes opbygnng og sprednng af vden. 9

20 På dsse fre områder lægger metoden op tl en nærmere sammenlgnng af forholdene Danmark med forholdene de førerlande, der også har de bedste rammebetngelser på det udvalgte område. Og eventuelt bruge case-studer tl hjælp. I det følgende gennemgås, hvad det kan gve af vden ved at kgge nærmere på det første område: FoU-samarbejde. Fnland og Sverge vser sg tl at være de bedste tl FoU-samarbejde blandt førerlandene. Va case-studer fnder man, at de to lande har to fællestræk, som Danmark kan lære af. Dsse to fællestræk gennemgås nedenfor. For det første har Fnland og Sverge langt større statslge bevllnger tl FoU-samarbejde mellem det prvate erhvervslv og forsknngsnsttutoner end Danmark. Bevllngerne udgør en langt større del af de samlede offentlge udgfter tl forsknng Fnland og Sverge end Danmark. Der synes således at være grundlag for en betydelg styrkelse af FoU-samarbejdet ved at bruge en større andel af forsknngsmdlerne på FoU-samarbejde Danmark. For det andet er samarbejdet mere formalseret Fnland og Sverge end Danmark. Dels har de to lande mere langsgtede offentlge bevllnger tl konkrete aktvteter. Det medfører flere varge relatoner mellem det prvate erhvervslv og offentlge forsknngsnsttutoner samt forgrenede netværk med høj mobltet og mange fælles projekter. Dels har samarbejderne bestyrelser, hvor medlemmerne er topledere fra både det prvate erhvervslv og forsknngsnsttutoner, og hvor der tlstræbes et aktvt ejerskab af projekterne. Det betyder, at FoU-samarbejdet både påvrker ndholdet af den offentlge forsknng og strategen vrksomhederne. Konkluson Artklen vser, hvordan en ny benchmark-metode kan danne baggrund for at forbedre poltske ntatver på velstandsfaktoren opbygnng og sprednng af vden. Metoden baserer sg på, at det er mulgt at skabe troværdge ndeks for både præstatoner og rammebetngelser. Altså at skabe ndeks herfor overhovedet, samt at landenes rangordnng på ndeksene er troværdge. Metoden afhænger også af, om der er en høj og systematsk sammenhæng mellem dsse rammebetngelser og præstatoner. Alle forhold er opfyldt for opbygnng og sprednng af vden. Det er derfor mulgt at bruge metoden tl at opstlle forslag tl forbedrng af poltske ntatver Danmark ud fra målet om at øge Danmarks evne tl at opbygge og sprede vden. 20

21 Resultaterne fra opbygnng og sprednng af vden ndkerer, at der er gode perspektver at bruge den nye benchmark-metode tl forbedrng af rammebetngelserne på de fem velstandsfaktorer. Denne formodnng bekræftger Kjeldsen et al.. [2003]. De fnder tlsvarende postve svar ved at anvende metoden på faktoren opstart og vækst nye vrksomheder. Vdere tegnes et lovende bllede af de foreløbge resultater fra benchmarkngen af resten af velstandsfaktorerne: omfang af vdenarbejdere, organserng af arbejdet og anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog. 7 Det postve bllede ansporer os tl at have et mål om en dynamsk benchmark-metode. Altså at gentage og opdatere benchmarkngen af hver velstandsfaktor årlgt. Dels vl det gve os et bud på, om antagelsen at lande kan lære af hnanden ved udformnngen af poltske ntatver kan holde vand. Dels og kke mndst kan det være et vgtgt og brugtbart redskab for poltkere og embedsmænd, når de skal tage stllng tl, hvordan poltske ntatver fx Danmark fortsat kan bdrage tl at opnå økonomsk velstand vdenøkonomen. 7 Anvendelsen af benchmark-metoden på de tre faktorer: omfang af vdenarbejdere, organserng af arbejdet og anvendelse af nformatons- og kommunkatonsteknolog forventes afsluttet prmo

22 Klder: Arnal, Elena, Wooseok Ok and Raymond Torres, 200, Knowledge, Work Organsaton and Economc Growth, Organsaton for Economc Co-operaton and Development (OECD), DEELSA/ELSA/WD(200)3. Bresnahan, T.F., E. Brynjolfsson and L.M. Htt, 2002, Informaton Technology, Workplace Organaton, and the Demand for Sklled Labor: Frm-Level Evdence, Quarterly Journal of Economcs, 77(), Carol, E. and J. Van Reenen, 200, Organaton, Sklls and Technology: Evdence from a Panel of Brtsh and French Establshments, Quarterly Journal of Economcs, 6(4), Freudenberg, Mchael, 2003, Composte ndcators of country performance: A crtcal Assessment, Organsaton for Economc Co-operaton and Development (OECD), Workng Paper. Guellec, D. og B. van Pottelsberg de la Pottere, 200, R&D and Productvty Growth, Organsaton for Economc Co-operaton and Development (OECD), Workng Paper. Jorgenson, D.W., 200, 'Informaton Technology and the U.S. Economy', Amercan Economc Revew, 9(), Kjeldsen, Charlotte, Mare Degn Krstensen og Jørgen Rosted, 2003, Et benchmark stude af værksætteraktvtet hvad kan Danmark lære?, FORA. Langklde, Lotte, 2003, Brugen af spørgeskemadata benchmark studet af nnovaton, FORA arbejdspapr. Lavoe, Mare and Rchard Roy, 998, Employment n the Knowledge-Based Economy: A Growth Accountng Exercse for Canada, R-98-8E, Appled Research Branch Strategc Polcy, Human Resources Development Canada. 22

23 Lchtenberg, Frank R and Bruno van Pottelsberghe de la Pottere, 200, Internatonal R&D spllovers: a comment, European Economc Revew, 42(8), Nyholm og Langklde, 2003: Et benchmark stude af nnovaton og nnovatonspoltk hvad kan Danmark lære?, FORA. OECD, 200, The New Economy Beyond the Hype, Organsaton for Economc Cooperaton and Development (OECD). Rech, Rober B., 99, The Work of Natons Preparng Ourselves for 2st-Century Captalsm, (Smon & Schuster Ltd, London). Rosted, Jørgen, 2003, Erhvervspoltk det ny årtusnd, Samfundsøkonome n, Maj 2003, 4. Wolff, Edward N. and Wllam J. Baumol, 989, Sources of Postwar Growth of Informaton Actvty n the Unted States n Osberg, L., Wolff, E. N., and W. J. Baumol The Informaton Economy: The Implcatons of Unbalanced Growth (Halfax, Insttute for Research on Publc Polcy). 23

24 Appendks : Korrgerng af manglende værder en datasere Hver ndkator skal have en værd for hvert land, for at ndkatorerne kan vægtes sammen. En ndkator kan dog mangle værder for en eller flere lande. I de tlfælde kan v anvende to metoder tl at beregne de manglende værder: ) anvendelse af en hjælpendkator og ) brug af den gennemsntlge værd af de øvrge værder fx et underndeks. De to metoder gennemgås det følgende. Metode : Anvendelse af en hjælpendkator I den første metode anvendes en hjælpendkator,, tl at beregne, hvlken værd et land bør have på den anvendte ndkator, x, der mangler data for. For at en varabel kan ndgå som en hjælpendkator, skal varablen tl dels udtrykke det samme som den anvendte varabel. Hjælpendkatoren skal selvsagt have data for alle lande, og hjælpendkatoren skal være højt korreleret med den anvendte ndkator. 8 Metoden kan llustreres ved et eksempel. Fx anvender v metoden tl at udregne manglende værder for 2 lande på ndkatoren Vrksomheder, der ntroducerer nye eller teknologsk forbedrede produkter under præstatoner for opbygnng og sprednng af vden. Som hjælpevarabel anvender v her en ndkator fra World Economc Forum, hvor man spørger erhvervslvet om, hvlken grad nnovaton spller en rolle for omsætnngen vrksomheden. Denne ndkator vser sg at opfylde de tre krav tl en hjælpendkator nævnt ovenfor. V beregner de manglende værder for den anvendte ndkator på den måde, som Boks beskrver. Metode 2: Brug af gennemsntlg værd for øvrge værder Metode 2 bruges, hvs det kke er mulgt at dentfcere en hjælpendkator. I metode 2 bruges en gennemsntlg værd af de øvrge værder, der ndgår beregnngen af eksempelvs et underndeks. Det vl sge, at man bruger landets øvrge observatoner nden for et specfkt område under det samlede ndeks tl at udregne den manglende værd for en gven ndkator. I denne metode antager man, at et land klarer sg lge så godt på den ndkator, hvor der mangler en værd, som på de ndkatorer, hvor der kke mangler data. 8 Den anvendte ndkator vl altd være at foretrække frem for hjælpendkatoren, da den første måler det, v ønsker. Hjælpendkatoren kan altså kke erstatte den oprndelgt anvendte ndkator x. 24

25 25 Boks : Udregnng af manglende værder va en hjælpendkator () (2) (3) Antag at et land mangler en værd på ndkator x. For at bestemme denne værd anvendes varabel som hjælpendkator. Størrelsen af den manglende værd på varabel x bestemmes ud fra tre ntervaller på varablen. Det betyder, at der kke skelnes mellem, hvordan landene placerer sg nden for de tre ntervaller. De tre ntervaller er: (6) 2 : (5) 2 2 : (4) > = + = < = = = = = n n n n n I n n I n I σ σ σ σ hvor I, I 2 og I 3 angver de tre ntervaller. j angver det land, som mangler data for ndkator x, n er det samlede antal lande, og s er standardafvgelsen på hjælpevarablen. De tre lgnnger, (4), (5) og (6) bruges tl at afgøre, hvlket nterval land j placerer sg og derudfra bestemme om, landet skal have en værd svarende tl den angvne lgnng (7), (8) eller (9). Hvs land j fx lgger nterval, I, har landet en værd på hjælpendkatoren, der svarer tl mere end en halv standardafvgelse under gennemsnttet for denne ndkator. Den manglende værd for varabel x blver da beregnet på baggrund af lgnng (7) nedenfor. I lgnng (7) antages landet at have den værd, som svarer tl en hel standardafvgelse under gennemsnttet på ndkator x. V antager altså, at et land, der lgger lavt på også lgger lavt på x. Hvs land j lgger nterval 2, I 2, får den værden angvet lgnng (8). Og hvs land j lgger nterval 3, I 3, får den værden angvet lgnng (9). + = = = = (9) hvs, (8) hvs, (7) hvs, 3 2 I x n I x n I x n x x n x n x x n x j x x x σ σ

26 Tabel 3 llustrerer brugen af metode 2. I tabellen vses de standardserede værder for ndkatorerne a, ß og?. Dsse tre ndkatorer udgør tl sammen et underndeks. Den tldelte værd for land A på ndkator ß er således gennemsnttet af de øvrge standardserede ndkatorer, som land A har data for, dvs. a og?, delt med det antal af ndkatorer som land A har data for. Helt konkret tldeles land A værden 0,3 på den standardserede ndkator ß. Tabel 3: Udregnng af manglende værder va gennemsnt Standardserede varable Gennemsnt Tldelte værder Land a ß γ A 0,2-0,4 0,3 B 0,4 0,3 0,8 0,5 C - - 0,4 0,4 De to metoder tl beregne manglende værder en ndkator er kke perfekte. Det er derfor vgtgt hvert enkelt tlfælde at vurdere, om udregnng af manglende værder har afgørende betydnng for landenes rangordnng. 26

27 Appendks 2: Standardserng af data Når data standardseres, oversættes de tl samme enhed og skala. Herved blver det mulgt at lægge flere forskellge ndkatorer sammen tl ét enkelt ndeks. Fx måles Antallet af patenter som er udtaget USA, Japan og Europa mlloner pr ndbygger, mens Erhvervslvets vurderng af anvendelse af ny teknolog måles på en skala fra tl 7. For at lægge dsse to ndkatorer sammen et samlet ndeks, er det nødvendgt først at standardsere data. Der er flere måder at standardsere data på, jf. Freudenberg [2003]. Tabel 4 har en oversgt over de fre metoder, som v anvender. Tabel 4: Standardserngsmetoder Metode Beskrvelse. Afstand fra det bedste land Formel: (x /max(x))*00 Det førende land får værden 00, og værden for de øvrge fastlægges som deres relatve andel forhold tl det førende land. 2. Afstand fra gennemsnttet Formel: (x /mean(x))*00 3. Standardafvgelse fra gennemsnttet 4. Afstand tl bedste og dårlgste land Mddelværden får værden 00, og landene tldeles værder afhængg af deres afstand tl mddelværden. Formel: (x -mean(x))/sd(x) Denne metode pålægger data en normalfordelng med mddelværd 0 og standardafvgelse. Formel: (x -mn(x))/(max(x)-mn(x))*00 Det førende land får værden 00 og det dårlgste land værden 0. De øvrge lande placeres forholdsmæssgt dette nterval. 27

28 Appendks 3: Robusthedsanalyse Det vl være for uskkert at rangere lande alene med udgangspunkt beregnnger, hvor de enkelte ndkatorer tllægges samme vægt. For at vurdere følsomheden rangordnngen er der derfor foretaget en samlet robusthedsanalyse på valget af vægte og standardserngsmetoder. Robusthedsanalyse for præstatoner på opbygnng og sprednng af vden Indekset for præstatoner af opbygnng og sprednng af vden har to underndeks med hver tre ndkatorer. Robustheden rangordnngen for dette ndeks vurderes ved at anvende 900 forskellge vægte for hver af de fre standardserngsmetoder. Det gver alt 3600 forskellge kombnatoner af vægte og dermed også 3600 rangordnnger. Fgur 9 vser resultaterne. Fx llustrerer fguren, at den bedste placerng for Schwe er nummer 2, mens den dårlgste placerng er nummer 6. Gennemsntlgt opnår Schwe en placerng som nummer 2. Fgur 9: Resultater af robusthedsanalysen for præstatoner Sverge Schwe Japan Fnland USA Irland Tyskland Holland Danmark Canada Østrg Frankrg UK Belgen Australen Norge New Zealand Italen Korea Spanen Polen Ungarn Tjekket Tyrket Portugal Grækenland Mexco Samlet set er rangordnngen relatv robust. Kun lande som Irland og New Zealand har store udsvng. Robusthedsanalyse for rammebetngelser på opbygnng og sprednng af vden Indekset for rammebetngelser af opbygnng og sprednng af vden består af fre områder. Hvert af dsse fre områder består af to tl tre delområder, som gen dækker over to tl fre ndkatorer. Robustheden rangordnngen for dette ndeks vurderes ved at anvende forskellge vægte for hver af de fre standardserngsmetoder. Det gver alt forskellge kombnatoner og dermed rangordnnger. 28

29 Fgur 0 vser resultatet af robusthedsanalysen. Fx vser fguren, at Danmarks bedste placerng er nummer 7, mens den dårlgste placerng er nummer 6. Samlet opnår Danmark en gennemsntsplacerng som nummer 8. Fgur 0: Resultater af robusthedsanalysen for rammebetngelser Fnland USA Canada Holland Australen Sverge UK Schwe Danmark Frankrg Tyskland Norge Spanen Belgen Irland Østrg Japan Korea Ungarn New Zealand Italen Portugal Polen Tjekket Grækenland Tyrket Mexco Analysen vser større følsomhed over for valg af vægte end under præstatoner. Det hænger sammen med, at v sammenlgner ret forskellge poltkområder, som kan have forskellg prortet de enkelte lande. 29