SPAM 7. netsikker nu!

Transkript

1 netsikker nu! Mj 2006 Test dig selv Hvor sikker er du på nettet? Tg testen på gsiden og se, hvor højt du sorer, når du går i krig med spim, spm og psswords. 16 Bliv online med dine ørn Hvorfor styrer kvinder ikke it-sikkerhed? Idéen om, t mænd er fr Mrs, og kvinder er fr Venus, er ikke helt i skoven. I hvert fld ikke, når det kommer til it-sikkerhed. Men er det virkelig, fordi kvinderne ikke hr styr på det med sikkerheden? 9 De spiller, htter eller finder oplysninger på nettet hurtigere, end vi når t hive leksikonet ud f reolen. De møder nye venner og henter ny musik. Som forælder kn det være svært t følge med zppergenertionen. Men helt umuligt er det ikke. 3 Svindlere på fisketur Phishing liver mere og mere udredt. Med et rsenl f listige triks lokker svindlere personlige oplysninger ud f folk, som helt uvidende om situtionen gldeligt åner for pengesket. 10 It-sikkerhed på rejdspldsen 14 Sgde du virus? 6 SPAM 7 Ældre hjælper ældre med it Over hele lndet skyder dtstuer op, hvor lle over 60 år kn få hjælp til t gøre internettet til en nturlig del f hverdgen. 12

2 2 netsikker Introduktion 5 Bliv netsikker nu! Sikkerhed er et f nøgleordene på Ho Hotel - online ommunity Undersøgelser viser, t ntllet f internetrugere stiger mrknt, men når det kommer til viden om it-sikkerhed, står det mindre godt til. Konsekvenserne f mnglende viden om it-sikkerhed kn være ftle ikke re for den enkelte, men også for virksomheder, hvor medrejdere, uden t vide det, risikerer t invitere kriminelle ind. Derfor hr Vidensksministeriet i smrejde med en række prtnere initieret kmpgnen netsikker nu!, som sætter fokus på it-sikkerhed og giver gode råd til, hvordn du kn live mere sikker på nettet. Benyt hnen for t opdtere din viden på området. Bre for en sikkerheds skyld Indhold Sikkerhed er et f nøgleordene på Ho Hotel - online ommunity 3 Bliv online med dine ørn 3 Konkurrenter og kmmerter 4 Moningens virtuelle nsigt 4 Børn giver råd om god weetik 5 STOP ørneporno 5 Sgde du virus? 6 Bevr dine dt for dig selv, når du ruger en omputer 6 Spm - gode råd og fif 7 Spr tid med Digitl Signtur 7 I dg mødes unge på nettet. Overlt lomstrer ommunities op, hvor unge spiller, diskuterer, dnner vensker og dnser virtuelt. Et f mødestederne er det verdensomspændende ungdomsommunity Ho Hotel. Af Lrs Kristinsen, Ho Hotel Siden opstrten f Ho Hotel i år 2000 er næsten 50 millioner Hoer oprettet på verdenspln. På nuværende tidspunkt er Ho Hotel repræsenteret i 18 lnde og hr smlet set omkring 6 millioner unikke esøgende om måneden. Med så mnge esøgende er sikkerheden et hot emne. Tilpsset sikkerhed Mn kn gøre meget teknisk, men lngt hen d vejen hndler det også om t opfordre til respekt for hinnden og god etik. Ho Hotel opfordrer rugere til t følge Ho-stilen, regler seret på respekt, stndrder for internetsikkerhed og god morl. De tre overordnede hovedområder, der dnner Ho Hotels sikkerhedspkke er modertion, teknologi og uddnnelse. Tre leveregler, som konstnt og konsekvent eksekveres for t holde det eftertrgtede ommunity frit for misrug som f.eks. hikne, ndeord og ristiske og pædofile hndlinger. Men hvd etyder det? Modertion Alle Ho Hotellerne over hele verden modereres 24 timer i døgnet f voksne, som selsket Sulke, der er nsvrlig for Ho Hotel, uddnner. De kn ved hjælp f et værktøj hjælpe, guide og smide urtige Hoer ud. Modertorer fungerer som den ktive hjælpefornstltning på Ho. Teknologi Alle smtler og skrevne ord på Ho liver modereret f et teknisk filter ved nvn Bo-filteret. Filteret ersttter ndeord, e-mildresser, telefonnumre eller ndre personlige oplysninger ud med ordet Bo. Hjælper Bo ikke, tger Ho Hotel skrppere teknologi i rug og udviser rugere ved t spærre for deres dgng til Ho Hotel. Alle, som opfører sig på grænsen f dnsk lovgivning, liver indrpporteret til myndighederne omgående. Uddnnelse En f de mest effektive måder t effektuere sikkerhedskrvene på er uddnnelse f Hoer til t ruge nettet på en sikker og nsvrlig måde. Alle hoteller i Ho-regi hr en dydegående instruktion til Hoen, som omhndler sikkerhedstips, og som smtidig giver dem en indiktion f, hvor højt Ho Hotel prioriterer dette. Sikkerhed liver desuden kommunikeret ud til Hoerne vi vores ugentlige nyhedsrev, sikkerhedsentrler (rugernes egne), konkurrener om sikkerhed og meget mere. It-sikkerhed lndt heltinderne 8 Adm og Ev på moilen 8 Ld kvinderne klre it-sikkerheden 9 Spring re ud i det kvinder 9 Phishing svindlere på fisketur 10 Kst ikke håndklædet i ringen! 11 Brug sund fornuft når du hndler på nettet 11 Internettet er mulighedernes lnd 12 En hjælp i hverdgen 12 Gode råd om sikkerhed fr rnhen 13 Spim 13 Sikkerhedsevidst ruger - hvd er det? 14 Følg sikkerhedspolitikken 14 Beskyt dit privtliv på nettet 15 Ordliste 15 Test dig selv 16

3 netsikker Bliv online med dine ørn Hr omputeren ændret dit fmilieliv? Er du online smmen med din fmilie? Og ved du, hvd dine ørn oplever på nettet? Medierådet for Børn og Unge nefler, t du liver FIT til t gå på nettet, dvs. sørger for, t du er opdteret med åde firewll og it-kompetener. Af Brit Sung Kyung Kim Beh, Medierådet for Børn og Unge Måske er det din søn på 11 år, som sørger for fmiliens online-indkø f såvel d er, øger, tøj eller tog- og flyilletter, fordi du ved, t hn er dygtig ved en omputer og kender til nettet. I dg tilhører vi voksne en offline-genertion, og det kn nemt give en oplevelse f t live overhlet f vores ørn. Oftest er ørn hurtigere og ved mere om internettet end forældrene. I skolerne vokser ørn op med omputer og moil, som for de flestes vedkommende indgår som en selvfølge i dgligdgen. Derfor er det vigtigt, t forældre tler med deres ørn om ørnenes oplevelser på nettet, og t forældre tør ede om en forklring på udtryk, som de ikke selv kender til som f.eks. ht, lokering på messenger eller downlods. Jo mere du selv kender til nettet, jo edre kn du sikre, t dit rn får gode oplevelser med mediet, og du kn være med til t lære dine ørn nogle gode vner fr strten. Nettets muligheder og risii Nye medier ringer nye muligheder med sig, og smtidig er der nye risii i forhold til ørn, som ikke forholder sig kritiske, men er nysgerrige og udforskende i deres rug f nettet og moilen. Derfor rejder Medierådet for Børn og Unge som vidensenter for ørns rug f internet, film og omputerspil med t informere forældre om ørns netkultur. Formålet er t klæde forældre på til t kunne tge en god snk med ørnene, hvilket er udgngspunktet for den edste ørneeskyttelse, nemlig uddnnelse og gode vner fr strten. Nye medier vi ikke er vokset op med Vi tler i dg om, t der er opstået en genertionskløft mellem ørn og forældre i forhold til nye medier og de ændringer, som følger med. Det er derfor vigtigt t huske på, t it-kompetener også hndler om t kunne sortere i informtioner smt t hve et godt sæt livsværdier, og her er forældrene stdig de væsentligste rollemodeller. Fr tv-dinner til online-dinner I 60 erne smledes hele fmilien omkring hjemmets plktsøjle, tv et. I dette århundrede står tv et nu side om side med hjemmeomputeren, hvis det d ikke er levet skiftet ud med en storskærm og omputer med tv-modtgerkort. De dnske forældre er levet flittige til t enytte nettet, og ørnene følger godt med. I Dnmrk hvde 84 % f lle fmilier i 2005 en omputer i hjemmet. Herf hvde 98 % f lle pr med ørn dgng til omputer i hjemmet, og i 2004 hvde 20 % f ørn mellem 7 og 15 år internetdgng fr eget værelse. Tidligere kunne forældre nemmere eskytte deres ørn mod indhold, som vr uegnet for ørn, fordi hele fmilien sd smmen forn tv et. Nu sidder hvert 5. rn lene eller smmen med venner og veninder på værelset og surfer på nettet eller spiller omputerspil og htter. Men hvordn ser det ud med forældrene, og er der forskel på, hvordn mor og fr ruger nettet? Ifølge Kulturministeriets undersøgelse, Dnskernes Kultur- og Fritidsktiviteter 2004, enyttede 43 % f de voksne over 15 år internettet hver dg i % f mændene ruger internet stort set dgligt mod 36 % f kvinderne. Undersøgelserne viser også, t kvinder og mænd på nogle områder enytter nettet forskelligt. Flere kvinder end mænd enytter internettet til kurser og uddnnelse smt informtionssøgning om helred og sundhed. Derimod enytter flere mænd end kvinder internettet til t spille online-spil og til t køe vrer eller tjenester. Tllene viser, t fmilien Dnmrk er gået online. Udover indkø, netnk og uddnnelse foregår kommuniktion med skoler også online. Mnge skoler hr nemlig, udover omputerrum og it-undervisning, også deres egen hjemmeside med et lukket forum, hvor forældre og lærere kn modtge og sende eskeder vi en virtuel opslgstvle. Fælles europæisk viden og vejledning Internettets udredelse og nye teknologiers fremkomst hr været på dgsordnen siden strten f 90 erne. Og i Europ-Kommissionen lev grundstenen lgt til en EU Sfer Internet Ation Pln, som er et større koordineret projektsmrejde over lndegrænser for t sikre ørn og unge på nettet. Dette europæiske projekt er en mærkesg for Europ- Kommissionen, og 27. pril 2006 ånede Europe Diret, et kontor for EU-orgere, som her kn modtge direkte vejledning om speifikke spørgsmål vedrørende nettet og moil. En årlig Sikker Internet Dg Med fokus på såvel potentiler som risii ved medierne koordineres en årlig fælles europæisk kmpgnedg, Sikker Internet Dg. Dgen koordineres f Insfe under EU Sfer Internet Ation Pln, hvor i lt 23 ntionle vidensentre fordelt på 21 lnde er med til t koordinere de forskellige lndes mnge events for ørn og forældre. I Dnmrk fholdes dgen f Medierådet for Børn og Unge, som hr fungeret som vidensenter i de seneste 2 år. Vidensentret er åent for henvendelser fr lle, som hr oplevet situtioner, hvor der hr været rug for et godt råd, og smtidig hr vi ktuel viden om, hvd der sker på området i Dnmrk og Europ. Børnemssdørerne og netsikker nu! 2. mj 2006 på netsikker nu!-dgen præsenterer Medierådet for Børn og Unge et inspirtionsmterile på dvd om weetik. Børnemssdørernes rejdsindsts hr resulteret i en film om weetik, og på ggrund f deres egne erfringer kommer de med 10 gode råd om weetik. Fkt: Få mere informtion på: Europe Diret kn kontktes vi den grtis telefonlinie på

4 netsikker Konkurrenter og kmmerter Selvom mn er konkurrenter, er der mnge områder, mn kn være fælles om. Et f dem er kmpen mod virus, hkere, orme og spm. Ni internetudydere eller ISP er, som de kldes, er gået smmen for t foredre sikkerheden på internettet. Af Stin Christinsen, TDC Hr du været uheldig t få en trojnsk hest på din omputer? Så er du ikke den eneste. Flere hr oplevet, t en hker hr overtget kontrollen med det resultt, t omputeren f.eks. står og spytter en msse e-mils ud. Det er hverken i din eller internetudydernes interesse. Når en ny trussel viser sig i de dnske internetkler, mødes de ni udydere derfor og liver enige om, hvd der kn gøres for, t du som ruger liver mindst muligt erørt f prolemet. Indtil videre hr smrejdet ført til slgkrftige spmfiltre, der hr redueret mængden f spm i de dnske indkker mrknt. Smtidig hr internetudyderne forpligtiget sig til t gøre en stor indsts for t informere deres rugere og kunder om sikkerhed. Og et f de seneste tiltg, ISP Sikkerhedsforummet står g, er ørnepornofilteret, som dækker 98 % f lle dnske internetrugere. Der er større sndsynlighed for t få stoppet en stor virus, spm eller et ormengre, hvis lle internetudyderne trækker i de smme håndtg eller sætter de smme skodder op på internetforindelserne i Dnmrk, udtler Per Rsmussen, Online direktør i TDC Privt og formnd for ISP Sikkerhedsforum. Fkt: Kmp mod spm ISP (Internet Servie Provider) Sikkerhedsforum lev dnnet i mj Formålet med smrejdet er t tge kmpen op mod virus, spm, orme og ndet, der truer it-sikkerheden. Væsentlige indstsområder er lndt ndre: Spm, DOS-, hker-, orme- og virusngre, smt filtrering f ørnepornogrfi. Hvor der l.. fokuseres på: Iværksættelse f e-milsnning Nedlukning f speifikke porte Nedlukning f enkeltrugere, der optræder som virusspredere eller spmmere Kommuniktionspln eller -eredsk for informtion til offentligheden Moningens virtuelle nsigt I dg er moning ikke kun noget, der foregår i klsseloklet og i skolegården. Den hr fundet en ny og ggressiv form på internettet speielt lndt ørn og unge. Dilog og åenhed kn være med til t ændre tendensen. Af Kirsten Pnton, Mirosoft Julie og Mlene er slyngveninder og deler lt fr yndlingsluse til pssword på Messenger. En dg liver de uvenner over en dreng fr prllelklssen, og et pr uger senere opdger Mlene, t Julie hr sendt uehgelige eskeder rundt i Mlenes nvn ved t logge på med hendes Messenger-pssword. Og vennerne er egyndt t lukke hende ude fr fælles smtler på åde Messenger og moil. Eksemplet er opdigtet, men desværre gnske typisk for, hvordn et stigende ntl ørn og unge i dg oplever en ny form for virtuel moning. En type moning, der kn være endnu mere rsk end trditionel moning. Der er mnge eksempler på, t den udredte virtuelle moning kn være mere vneret og ondsksfuld. Computeren eller moilen er med til t ske en distne, så mn tør være lngt mere grov, end hvis mn står nsigt til nsigt med offeret. Snk uden filter Den virtuelle moning, som florerer f.eks. på sms, i htrum og på e-mil, er ligesom trditionel moning meget svær t komme til livs. Men dilog med og mellem ørn og unge kn være et vigtigt skridt på vejen. Derfor er Medierådet for Børn og Unge, Red Brnet, Det Kriminlpræventive Råd, UNI-C og Mirosoft gået smmen om t gentge sidste års netsikker nu!-kmpgnesues. Dengng lod 153 medrejdere fr Mirosoft rejde være rejde i en dg og drog i stedet ud for t undervise og tle med ørn og unge om sikker dfærd på p og på nettet. I fællessk hr de fem orgnistioner nu udrejdet et nyt præsenttionsog undervisningsmterile primært omkring virtuel moning, som skl få de unge i tle, når skolerne 2., 3. og 4. mj igen får esøg f en eller to f de godt 250 utrditionelle gæstelærere fr Mirosoft. Enggement og åenhed En f dem, der skl ud i de dnske skoleklsser og få ånet op for en åenhjertig snk om moning, er Jesper Riedel, der til dglig er løsningsspeilist hos Mirosoft. Hn vr også f sted sidste år og glæder sig til en omgng til: Det vr fktisk ret skægt! Jeg mødte en hel msse enggerede og egejstrede ørn og unge, der vr ktive og interesserede. Mnge hvde llerede åde gode og dårlige erfringer, som de gerne ville dele med ndre, når det kom til stykket. Jeg oplevede klrt, t ørnene fik noget med sig hjem, og t formen med spørgsmål og dilog fungerede godt. Og for mig vr det en fntstisk mulighed for dilog med en helt nden gruppe end de eslutningstgere i det offentlige, som jeg normlt hr med t gøre, fortæller Jesper Riedel.

5 netsikker Børn giver råd om god weetik Vi voksne er jo eksperterne i hvert fld når det gælder meget ndet end lige netop ørns rug f internettet og moilen. Børn og unge hr om nogen fingeren på pulsen, når det drejer sig om ht- og moilkulturen. Det ses tydeligt i de ti klre råd om god weetik, som Dnmrks første ørnemssdører i weetik præsenterer 2. mj 2006 i forindelse med den årlige netsikker nu! dg. Af Lotte Drehn, Medierådet for Børn og Unge STOP ørneporno De ni store internetudydere i Dnmrk hr ktiveret et lndsdækkende ørnepornofilter, som skl hjælpe med til t ekæmpe ørneporno på internettet. Af Stin Christinsen, TDC Børneporno er på flere måder en rigtig uehgelig ting. Internetudyderne i Dnmrk vil gerne sikre deres rugere mod utilsigtet t komme ind på en side med ørnepornogrfisk mterile. Zppergenertionen, tommelfingergenertionen eller online-genertionen kært rn hr mnge nvne. Fælles for etegnelserne er en hentydning til, t ørn og unge i dg vokser op med, t verden kn styres med få klik på tsterne eller musen. Men fælles for egreerne er også, t de er skt f os voksne, der forudser de værst tænkelige uheld, når tommelfingrene suser hen over knpperne. Men mnge ørn hr heldigvis helt styr på det. De ved godt, t lige så vel som mn skl hve sikkerhedssele på og ikke køre over for rødt i den virkelige verden, så gælder der også en række regler, hvis mn vil undgå uheld i den virtuelle verden. Det viser rådene fr Dnmrks første Sikker Internet Amssdører, 6.e. fr Mglegårdskolen i Gentofte, som lev kåret i forindelse med den interntionle Sikker Internet Dg Dgen lev i Dnmrk fholdt f Medierådet for Børn og Unge i ferur i Filmhuset i Køenhvn. Du må ldrig give nvn og dresse til én, du ikke kender og Tænk dig om, inden du sender en e-mil eller sms, for når modtgeren hr set den, så kn den ikke slettes. Sådn lyder to f de ti gode råd, som Sikker Internet Amssdørerne fik til opgve t udrejde. Husk t du ikke ved, om den, du htter med, virkelig er den, hn eller hun giver sig ud for, lyder et tredje råd. Børn og unge er meget opmærksomme på, t internettet er et oplgt sted t lege med - eller sløre sin identitet. Fktum er, t godt 80 % f lle unge hr prøvet t lege med deres identitet på nettet, hvilket der slet ikke er noget glt i. For det første er ørn og unges leg med identitet en hel nturlig del f deres udvikling, og for det ndet er det jo netop noget f det, der er rigtig sjovt, når mn f.eks. sidder og htter. Prolemet opstår dog, når intentionerne g sløring f identitet kn skde modtgeren eller fsenderen selv, som når f.eks. unge piger udgiver sig for t være voksne. Billeder virker særligt tiltrækkende på os, hvis de ssoierer til emner som sex eller vold. På det punkt er ørn ikke nderledes end voksne. Udfordrende illeder sker opmærksomhed, og det er jo en forudsætning for f.eks. t få kontkt og nye venner på en htside. Men illedets signler stemmer jo ikke ltid overens med fsenderens intentioner. For t understrege denne pointe oprettede jeg en midlertidig, flsk profil på htsiden Arto i forindelse med en foredrgsrække om weetik for 7. klsser i Køenhvnsområdet. På profilen vr der et illede f en meget letpåklædt ung dme og en tilhørende tekst med ordene: Hej, jeg er en sød ung pige, som gerne vil hve nogle nye venner, fordi jeg er ved t lve en ogklu. Hvis du er interesseret i t være medlem, skl du re skrive til mig. Efter t eleverne hvde set på profilen i de 3-5 sekunder, vi i gennemsnit ruger på en weside, spurgte jeg eleverne, hvd og hvem de lige hvde set. Svrene pegede som ventet i lngt højere grd på, t det vr en fræk e, der vr ude på llde, de lige hvde set, frem for en uskyldig studerende med interesse for øger. At lægge illeder på nettet, kræver derfor, som mssdørerne understreger, grundige overvejelser. Men selv om de gode råd fr Sikker Internet Amssdørerne viser, t det ikke er så glt ft med de unges forståelse for internettet, som vi voksne kn frygte, så viser eksemplerne om moning og illeder med uheldige signler jo deres eget kedelige sprog. De viser, t forståelse og dfærd ikke ltid hænger smmen, og t der er rug Fkt: for vedvrende opmærksomhed på og det om god weetik. Medierådet for Børn og Unge lnerer derfor 2. mj i smrejde med Dnmrks undervisningsportl EMU og IT- og Telestyrelsen en weside på EMU med undervisningsmterile om weetik og relterede emner. Mterilet liver offentliggjort løende frem til novemer 2006 på De 10 gode råd 1. Du må ldrig give nvn og dresse til én, du ikke kender 2. Du må gerne hve et kælenvn eller udgive dig for noget ndet, re hensigten er god 3. Husk t du ikke ved, om den, du htter med, i virkeligheden er den, hn eller hun giver sig ud for 4. Ld være med t sige noget, du ikke mener, for det kn gå glt, hvis den, du siger det til, ikke forstår det 5. Ld være med t komme med ristiske udsgn, for det er fktisk ulovligt 6. Ld være med t drille med udseende, for det kn såre rigtig meget 7. Ld være med t moe og diskriminere ndre - heller ikke for sjov 8. Tænk dig godt om, inden du sender en e-mil eller sms, for når modtgeren hr set den, kn den ikke slettes 9. Ld være med t true ndre for sjov, for det er meget svært t gennemskue 10. Du skl lde være med t holde ndre udenfor, hvis ikke du hr en rigtig god grund 98 % f den dnske efolkning er derfor dækket f et filter, hvor sider med ørneporno kn live sorteret fr. Det virker ved t lokere for dgngen til internetdresser, der indeholder ulovligt ørnepornogrfisk mterile. I stedet for den lokerede side ser mn nu lot en stopside, der forklrer, hvorfor mn ikke kn se indholdet på siden. Det er udviklet i smrejde med Rigspolitiet og Red Brnet. Rigspolitiet udrejder listen over de lokerede hjemmesider og sender dem til din internetudyder. Rigspolitiet vurderer hjemmesiderne og indholdet i smrejde med Red Brnet, der på interntionlt pln identifierer og indsmler oplysninger om, hvor der findes ørneporno på nettet. Udover t eskytte rugere mod ved et uheld t se det ørnepornogrfiske mterile, vil udyderne også gerne vnskeliggøre dgngen og reduere ntllet f esøgende på siderne med de ulovlige mteriler. Din internetudyder registrerer ikke personlige oplysninger på dem, der liver mødt f stopsiden, så filteret liver ikke rugt til personforfølgelse. Ududdet f ørnepornogrfisk mterile på nettet hr været stigende, og det smme hr trfikken på de ulovlige sider.

6 6 netsikker Sgde du virus? Opfører din mskine sig mærkeligt? Som de fleste ndre vil du formodentlig ktegorisere prolemet som virus. Men der kn være helt ndre ting på spil. Orme, trojnske heste og ndre uehgelige rter lurer nemlig derude. Her kn du læse en eskrivelse f de overordnede kendetegn ved de mest udredte typer f skdelig kode. Af Erik Jon Sloth, TDC Virus En virus hedder en virus, fordi den minder om en forkølelse. Den er nødt til t hve en krop t leve i, f.eks. et tekstehndlingsprogrm, et e-mil-progrm eller et Worddokument, og den hr egensker, der gør den i stnd til t sprede sig selv. Når du strter det infierede progrm eller åner dokumentet, virker lt normlt, men gved er virussen også levet strtet. Ofte infierer virussen ndre progrmmer eller dokumenter, når du tænder omputeren. På den måde liver den spredt til ndre omputere, hvis du sender progrmmer eller dokumenter til ndre eller hr mpper på din omputer, som ndre hr dgng til. Virussen nøjes ofte ikke med t sprede sig. Den kn slette filer på din omputer, f.eks. på en estemt dto, eller den kn sende tilfældige dokumenter fr din hrddisk til en estemt e-mil-dresse. Så sørg ltid for t opdtere din omputer med seneste versioner f dine sikkerhedsprogrmmer. Orm En orm minder om en virus, men i modsætning til virussen hr orme ikke rug for ndre progrmmer for t live spredt. De infierer derfor heller ikke progrmmer på din omputer, men lever i det skjulte og sørger ofte for t live ktiveret som en del f opstrten, når du tænder omputeren, eller når du strter estemte progrmmer. Hvis virussen hr infieret et progrm, er der i prksis ingen grænser for, hvd den kn, når først den kører. Når ormen hr infieret en mskine, spreder den sig selv ved t udsende e-mils, der indeholder kopier f ormen, ofte til lle i dit dressekrtotek eller ved t enytte din internetforindelse til t søge efter ndre mskiner med huller i sikkerheden. De mest ggressive orme spreder sig i så store mængder, t de får dele f internettet til t køre lngsommere eller helt lmmer en virksomheds kommuniktion, fordi milserverne overelstes. Igen er det vigtigt, t du hr de seneste sikkerhedsopdteringer på din omputer. Ellers er der risiko for, t du kn live ngreet, hvis du surfer fori en hjemmeside, der er infieret f en orm. Trojnske heste En trojnsk hest er hverken en virus eller en orm, men lot en egensk ved dem egge. Når en orm instllerer en trojnsk hest på offerets omputer, liver der skt en gdør, som kn udnyttes til t styre omputeren udefr. Den trojnske hest kn nu enten sende en esked ud i verden, så en ondsindet person kn få t vide, t omputeren er klr til t live overtget, eller den kn lot sætte sig til t vente og lytte. Enhver med den trojnske hests styreprogrm vil herefter kunne få fuldstændig kontrol over omputeren, dvs. strte progrmmer på den og overvåge, hvd der tstes på tstturet. En udredt udnyttelse f en infieret p er t gøre den til en del f et netværk f omputere, som kriminelle hr kontrol over. Det liver kldt et root-net eller re otnet. Uden du hr den mindste nelse, kn din omputer lige nu stå og sende flere tusinde e-mils med tilud om illig Vigr. Eller den kn være i gng med t ngrie et stort firms hjemmeside, fordi de ikke vil etle en gmnd penge. Komintioner Der er intet til hinder for, t en orm kn indeholde åde en virus, som infierer dine progrmmer og sender orm ud i verden, og en trojnsk hest, som åner for styring udefr. Kun virusprogrmmørernes urmhjertige kretivitet sætter grænsen. Hox En hox er en flsk virusdvrsel, som distriueres vi e-mil. En typisk hox indeholder en skrækhistorie om en ny virus, som vil ødelægge vitle dele f din omputer, ofte åde dt og hrddisk og skærm. Afsenderen påstår også, t dvrslen lev udsendt for en uge siden fr et stort firm som f.eks. IBM eller Mirosoft. En udredt udnyttelse f en infieret p er t gøre den til en del f et netværk f omputere, som kriminelle hr kontrol over. Et særligt kendetegn er, t der ldrig er et link til en rtikel om den frlige virus i e-milen, og du kn heller ikke finde noget hos de store ntivirusfirmer om virussen. Beskeden opfordrer ltid til, t du hurtigst muligt sender den videre til lle, du kender. Selv en husdør i mssivt egetræ er et dårligt forsvr mod indrudstyve, hvis låsen er lvet f illigt lik. På smme måde skl de psswords, du enytter for t holde uvedkommende ude, åde på omputeren og på internettet, være i en fornuftig kvlitet. Og du skl selvfølgelig holde dem hemmelige. Du kn sikre kvliteten ved t følge disse råd: 1. Vælg et pssword med mindst otte tegn 2. Brug åde små og store ogstver 3. Brug et eller flere tl Fkt: Virusser eller vir? Hvd hedder det så, når der er mere end én virus? Ifølge Dnsk Sprognævn er åde virus, virusser og vir korrekte flertlsformer f virus på dnsk. D virus oprindeligt er et msse-ord, som ikke kn øjes på ltin (virus er i forvejen flertl), er det frit, om du vil ruge det kunstige vir eller holde dig til det mere dnskklingende virusser. Se mere hos De mere godrtede f slgsen hr lot smme formål som et kæderev. Det vil sige, t de re spilder folks tid og elster milserverne med unødvendige e-mils. Bevr dine dt for dig selv, når du ruger en omputer 4. Brug eventuelt speiltegn som #,!,? eller * 5. Brug forskellige psswords til forskellige internetsteder Sådn husker du dine psswords Jeg går og hedder Frede, hvd hedder du? er lettere t huske end JgohFhhd?. Hvis du tilføjer et tl i huskesætningen, hr du et sikkert pssword, der ikke er til t gætte: JgohFhhd?11. Det er gnske enkelt: Find en sng og et tilfældigt nummer.

7 Spm - gode råd og fif netsikker Får du uønskede e-mils? Se hvd du kn gøre for t mindske prolemet. Af Stin Christinsen, TDC Spm er uønskede e-mils, som du modtger uden t hve edt om det. Ofte hr fsenderen fået ft i din e-mil-dresse ved t køe en million e-mil-dresser, hvor din e-mil-dresse er med i pkken. Resulttet kn være tilud på åde engelsk, tysk, frnsk, jpnsk osv. og tilud på ydelser, som kun gælder i Nersk. Hvd gør mn ved spm e-mils? Der er to muligheder, når du modtger en spm e-mil. Enten kn du slette den med det smme, eller du kn forsøge t klge over den. At sende spm irriterer ikke re modtgerne. Det er også ulovligt i Dnmrk. Ifølge Mrkedføringslovens 6 er det ikke lovligt t sende reklmer ud til nogen, der ikke hr edt om det. Modtger du uopfordret en reklme-e-mil, kn du sende den videre til Forrugerstyrelsen. Men med sund fornuft, omtnke og et pr forholdsregler kn du undgå, t prolemerne kommer så vidt. Alterntiv dresse Hvis du deltger i konkurrener, undersøgelser eller lot opgiver din e-mil-dresse for t få mere informtion omkring et eller ndet, skl du ikke opgive din primære e-mil-dresse. Opret i stedet for en lterntiv e-mil-dresse. Opret f.eks. o-konkurrene@mil.dk. Den e-mil-dresse nvender du så, når du deltger i konkurrener. Hvis du egynder t få mnge spm-e-mils på denne e-mil-dresse, kn du lot ændre den til f.eks. o-konkurrene-1@mil.dk og slette den gmle. Hvis du skl skrive din e-mildresse på din egen eller en nden hjemmeside, kn du skrive den i et formt, som mennesker forstår, men som ikke let kn opsnuses. Hvis din e-mil-dresse f.eks. er o@mil.dk kn du skrive o hos mil punktum dk eller o@spammil.dk - fjern SPAM, når du skl skrive til mig. På denne måde kn rootter ikke høste din e-mil-dresse ved lot t gennemsøge hjemmesider, nyhedsgrupper eller ndre steder, hvor du hr din e-mil-dresse stående. Frmeld ikke spm Selvom der nederst i næsten lle spm-e-mils står en e-mildresse eller et link til en hjemmeside, hvor du kn henvende dig for t frmelde din e-mil-dresse, skl du ldrig svre på e-milen eller klikke på linket. Hvis du svrer på den e-mildresse eller klikker på linket, så ved fsenderen, t der er et menneske i den nden ende, som læser e-mils sendt til den pågældende e-mil-dresse, og du vil re få endnu flere spm e-mils. Næsten lle links i spm-e-mils indeholder et unikt id, således t firmerne ved præis, hvem der trykkede på linket i deres spme-mils. I værste fld risikerer du, t linket fører dig til et sted, hvor du får instlleret spywre. Hr du et utosvr på din e-mil, vil fsenderne f spm e-milen jo få det og dermed også vide, t de hr rmt plet. Så overvej om det f.eks. er nødvendigt t hve et utosvr, der lot fortæller, t du hr modtget e-milen og vil læse den senere. Læs mere om spm og sikkerhed på: Spr tid med Digitl Signtur Ved hjælp f et enkelt progrm på din omputer slipper du for t huske på 20 forskellige psswords til diverse hjemmesider, og du kn ordne dine ting med det offentlige, når du hr tid. Af Signe Rsmussen, TDC Du hr godt nok modtget revet, men du skl lige hente ørnene, hndle ind, lve md og kigge på ppirerne til mødet i morgen. Så ppirerne fr SKAT ender i unken på ordet. Pludselig er der gået en uge, og du kommer i tnke om, t du d også skl gå ind på og få tjekket, om din selvngivelse psser, så du kn se, om der er ekstr penge til sommerferien. Curseren linker, klr til t du kn tste din kode ind og få selvngivelsen ud f verdenen. Men hvor er selvngivelsen med tstselv-koden? Lige meget, hvor mnge gnge, du endevender unken, dukker selvngivelsen ikke op. Lyder det ekendt? Personligt progrm Hvd enten det er tstselv-koden til SKAT, din kode til ATP, dit polienummer til dnmrk eller dit pssword til Post Dnmrk, der er forsvundet i ppirunken, kn du få hjælp f den digitle signtur. Digitl Signtur er dit visitkort på nettet, der sikrer din kommuniktion med ndre på nettet. Signturen er et progrm, der ligger på din omputer. Og selv om der ligger en komplieret teknologi g, er det lige til t instllere og så er det endd grtis. Signturen indeholder dit nvn og dit CPR-nummer, så du liver identifieret utomtisk, når du skl logge ind på en side ved hjælp f Digitl Signtur. Ved hjælp f kodning og fkodning liver de informtioner, du modtger og sender, eskyttet f signturen, og du kn logge ind på nettet uden risiko for, t nogen opfnger dit pssword. Nettet hr åent 24/7 Digitl Signtur sprer dig for meget. Ikke mindst spildtid ved t lede efter psswords på ortkomne ppirer. Du slipper også for Her kn du lndt ndet ruge din signtur: De fleste kommuner Skt.dk Postdnmrk.dk Det kongelige iliotek Sundhed.dk ATP Sygesikringen dnmrk Klsselotteriet Netorger.dk Alm. Brnd Find den fulde liste på: Læs mere om Digitl Signtur: irriterende køer på kommunen, på posthuset eller lignende. En nden smrt ting ved Digitl Signtur er, t nettet ikke lukker ligesom kommunekontorer og ndre offentlige myndigheder. Så det er ltså slut med t stresse igennem trfikken for t nå på posthuset, inden de lukker. Alt det prktiske omkring indflytning, kn du i ro og mg klre hjemme forn skærmen. Fkt: Flere fktorer gør, t den digitle signtur er sikker som id-kort på nettet. For det første er det kun dig, der kn ruge den. Signturen estår f to nøgler, en privt og en offentlig, og den privte forlder ldrig din omputer. Den offentlige ligger hos TDC, og det er den, der liver rugt, hvis du f.eks. sender krypterede e-mils til din dvokt. Så skl hn ruge den offentlige del f din signtur (smmen med sin egen digitle signtur) for t kunne læse din e-mil. Mulighederne med Digitl Signtur vokser hver dg, så estil dit id-kort på nettet med det smme, og spr en msse tid. Desuden er din signtur eskyttet f et pssword, som yderligere sikrer, t det kun er dig, der kn ruge dit digitle visitkort. Så hvis det utænkelige skulle ske, og en hker får dgng til progrmmet, der indeholder din digitle signtur, så kn hn ikke ruge den uden dit pssword.

8 netsikker It-sikkerhed lndt heltinderne Adm og Ev på moilen Der hr været følere ude i netværket Morgendgens Heltinder for t finde ud f, hvordn de forskellige kvinder, der er med i netværket, egentlig ser på it-sikkerhed. Af Henriette Weer Andersen, Morgendgens Heltinder Kvinderne, der melder sig ind i Morgendgens Heltinder, er såkldte I-kvinder, innovtører, idéudviklere, inititivtgere, igngsættere og inspirtører. Mnge er med egen virksomhed, mens ndre er nst et sted og re nyder godt f vidensdelingen mellem 1200 f dnmrks mest nerydende kvinder. Det, vi hr til fælles, er, t vi lle smmen er stolte f t klde os heltinder, på den ene eller nden måde. Når snkken flder på itsikkerhed liver mn dog nødt til t vride svrene ud f medlemmerne måske som Krin Bonnesen fr yonnesen.om siger, Jeg hr fortrængt lt om it-sikkerhed vedrørende min omputer, fordi jeg helt utomtisk går ud fr, t den it-mnd, som hr instlleret lt på den, hr tget højde for det. En indstilling, som jeg selv kn nikke genkendende til. Mn føler ikke, t mn ehøver t forholde sig til it-sikkerhed, før den første virus kommer igennem miloksen eller internettet. Igen siger Krin Bonnesen fr yonnesen.om, Der er nok lidt nivitet forundet med min indstilling til it-sikkerhed, når det gælder mig selv. Det er ltid de ndre, der er uheldige, ikke mig. Derudover er der også kvinder, som tger it-sikkerhed som en nturlig del f detten med de virksomheder, der implementerer deres hjemmesider. Søs Wollesen fr nukleus.dk fortæller, hvd hun hr gjort for t sikre sin it-sikkerhed, Først og fremmest hr jeg læst, hvd jeg kunne overkomme omkring det t sikre mine elever på nettet. Jeg hr hft en del smtler med itsupportere/nsvrlige i mindre softwre-virksomheder omkring netsikkerhed - nu og i fremtiden. Mit progrm er speielt progrmmeret til mig og min opygning f min undervisning. Det hr de sikkerhedsfornstltninger, som kn grntere elevernes integritet, og som gør progrmmet i stnd til t kommunikere med ndre systemer - uden t de fletter ind over hinnden og forstyrrer hinndens sikkerhed. Generelt er tendensen dog i netværket, t informtionerne om it-sikkerhed er vigtige. Helle Munk fr stress-.dk siger, Jeg vil gerne vide, hvd jeg som minimum ør hve og helst i en super kvlitet og til så få kroner som muligt, d der er meget ndet t ruge kronerne på. Så hvis mn kominerer informtionerne omkring it-sikkerhed med en ændring i evidstheden fr efolkningen generelt, er mn godt på vej. Eller hvd? Der kommer hele tiden nye tiltg fr hkere og spmmere, der kn ryde ind i omputerne. Og måske er kvindernes evidsthed omkring it-sikkerhed lvere end mænds. Dette er en f grundene til t Morgendgens Heltinder er gået ind i netsikker nu!-projektet og holder en strie foredrg rundt omkring i lndet fr 2. mj. Se for mere informtion og ses omkring netsikkerheden set med et kvindesynspunkt. Hvilken moil ville Ev mon vælge for t kunne ringe til Adm? Og hvilken moil ville du selv vælge, hvis du nu skulle vælge mellem en hute outure -model fr Smsung eller én med 18-krts guldover fr Vertu? Af Brit Sung Kyung Kim Beh, nd.mg.visuel kultur, projektmedrejder Vi kvinder elsker tilehør som smykker eller designervedhæng til tsken, men hvordn er det lige med kvinder og højteknologiske gdgets? Nej vel? Det er noget for mænd, iklædt nålestriet, der forsøger t give den som en hverdgens Jmes Bond. Men jeg ved edre, for hør lige her, sttistikker viser, t du som kvinde med 92 % sikkerhed hr en moil i håndtsken, og formentlig hr du ydet din indsts for, t ntllet f sms er røg op på 4 mio. i første hlvår f Og nu er min yndlingsgdget, moilen, også til t få i hute outure - design. Ev ville hve vlgt DVF-moilen Et f de stærkeste udspil fr moilrnhen for t rnde moilen som ndet og mere end for de nålestriede (mænd), må være det indledte smrejde mellem Smsung og Vogue. Smsung lnerede i 2004 en hute outure -moil, designet f Dine Von Furstenerg, også kldet DVF-moilen. Vogue s ( nålestriede?) leder, Tom Florio ser moilen, som den ultimtive essory og udtler, Smrejdet mellem Vogue og Smsung repræsenterer, hvordn kvinders forhold til design og teknologi er levet mere personlig. Hvis Ev hvde kunnet køe en Dine Von Furstenerg-moil fr Smsung, vr hun levet medlem f en eksklusiv klu smmen med de ndre 999 kvinder, idet der kun produeres stk. Af ekstr tilehør reklmeres med en hik City-moiltske til lip-gloss en og kreditkortene og selvfølgelig selve trofæet, som leveres med signeret sreensver og ikke t forglemme en skærm, der, ligesom på Noki 7380, hr spejlfunktion til t heke mke-up en. Og når lt dette er nævnt, er moilen i øvrigt komptiel med CDMA 800 og 1900 netværk og understøtter Sprint PCS Vision Pk. Læste du hurtigt hen over denne sidste linie, så er du formentlig kvinde. Vi interesserer os ikke nødvendigvis for de tekniske detljer, så længe den virker, som den skl. Mn ehøver jo ikke t være utomekniker for t køre il eller nd.it for t tle eller sms e fr moilen, vel? Kvinders forhold til design og teknologi? Og der er jo det, som er kernen. Kvinder er vilde med højteknologiske gdgets, som f.eks. moilen. Den giver en frihed og gør det nemmere t holde den dglig kontkt med ens personlige netværk. Og så er der også det moile internet og spil. Så et lækkert design er kun en onus. At moilen så i øvrigt er et teknologisk vidunder estående f nnokredslø på hippen, og t vi fktisk kn kommunikere vi rdioølgemster og stellitter i rummet lige ned i håndtsken, er jo ikke vigtigt t vide for t kunne enytte den. Hov, nu ringer min moil. Det må være Adm. Signture 18-krt. Copyright Vertu DVF-model Copyright Smsung Hej skt. Hvor er du?, siger Adm fr sin nye Vertu med 18-krts guldover. Ev holder ømt om hendes hute outure DVF-model, Jeg står lige midt i hven under et æletræ. Kigger du fori?.

9 netsikker Ld kvinderne klre it-sikkerheden Mænd hr mere styr på it-sikkerheden end kvinder, viser undersøgelse. Alligevel er der god fornuft i t inddrge kvinderne i sikkerheden på hjemme-p en, mener en kønsforsker. Af Søren Aes, TDC Mænd er mere tiløjelige til selv t instllere ntivirusprogrmmer og sikre omputerens trådløse netværk end kvinder. Det viser en rpport om dnskernes holdning til it-sikkerhed, som IT- og Telestyrelsen fik udrejdet i fjor. Rpporten viser, t kun 35 % f de dspurgte kvinder selv sørger for it-sikkerheden på deres omputer, mens tllet for mændenes vedkommende er 62 %. Klus Kristensen er tidligere itsikkerhedshef ved TDC og medejer f konsulentfirmet Prkegrd & Kristensen Sikkerhed, som udrejdede undersøgelsen. Hn mener, t mænd opftter it-sikkerhed som et typisk mndeområde, som de nok skl klre. Kvinder søger oftere hjælp end mænd, der formentlig opftter sig selv som mere kompetente. Det etyder, t mænd er hurtigere til t prøve tingene f, mens kvinderne er mere forsigtige, siger hn. Undersøgelsen serer sig på det såkldte KFE-indeks, der tger pulsen på, hvd efolkningen kender til it-sikkerhed, hvorfor den er vigtig, og hvorvidt efolkningen efterlever råd om god it-sikkerhed. Igen får kvinderne en væsentligt lvere sore end mændene. Klus Kristensen mener, t det hndler om interesse for det tekniske. It-sikkerhed er et område, som oftest forklres i tekniske termer. Det kn være en årsg til, t kvinder typisk ikke prioriterer det højt. Hvis funktionliteten er der, så er de ligeglde med den gvedliggende teknik. Sgen er re, t it-sikkerhed hr mere med dfærd og orden t gøre end det tekniske. Brug kvindernes kompetener Netop det, t mn åde kn etrgte it-sikkerhed som noget teknisk og noget dfærdsmæssigt, ser kønsforsker og djunkt, Ph.d., Chris Mthieu, som en væsentlig pointe. Det kn sgtens tænkes, t kvinder er mere disponerede for t tge sig f det rent dfærdsmæssige omkring it-sikkerhed. En del forskning hr vist, t kvinder typisk hr edre soile kompetener og mere indlevelsesevne end mænd. Desuden er kvinder edre til t tænke i hel heder, mens mændene i højere grd fokuserer på enkelte interesser såsom teknik. I sin forskning på Institut for Orgnistion og Arejdssoiologi på Copenhgen Business Shool, hr hn undersøgt, hvordn kvinder klrer sig i den mndsdominerede it-rnhe i Sverige. Her vr det tydeligt, t kvinder oftere liver sluset over i de mere løde funktioner som projektledelse, kundekontkt og kommuniktionsopgver, mens mændene holder fst i de rent tekniske opgver som systemudvikling. Selvom de mænd og kvinder som vr med i undersøgelsen hvde smme tekniske færdigheder, vr det lligevel kvinderne, der lev overtlt til t påtge sig de mindre tekniske opgver. Simpelthen fordi ledelsen på forhånd forventede, t deres soile kompetener ville give et edre resultt, fortæller Chris Mthieu. Og denne dfærd kn måske overføres til hjemmet, hvor rejdsdelingen kn være, t kvinder tger sig f de overordnede regler for god sikkerhedsskik, mens mnden instllerer og opdterer progrmmerne. Ifølge Chris Mthieu skl mn dog ikke undervurdere kvinders generelle evne til t forstå it-sikkerhed. Totl fordelt på køn Der findes studier, som hr vist, t yngre kvinder på rejdspldsen f.eks. er edre til t tilegne sig tekniske færdigheder end ældre mænd. Og det kn måske være med til t nunere detten om kønnets etydning. Mn skl jo heller ikke glemme, t enlige kvinder godt selv kn finde ud f t køe en p, siger hn. Brug for oplysning Chris Mthieu mener dog fortst, t mn skl forsøge t gøre it-sikkerhed mere lettilgængelig. Det er vigtigt, t it-sikkerhed også er et fremtrædende emne de steder, hvor kvinder får deres informtion Kilde: IT- og Telestyrelsen 2005 Kendsk Forståelse Efterlevelse Undersøgelsen f efolkningens it-sikkerhedskultur viser en væsentlig forskel på kvinder og mænd. De tre søjler eskriver efolkningens kendsk til regler om it-sikkerhed, deres forståelse f hvorfor reglerne er vigtige og endelig, hvorvidt disse regler liver efterlevet. 46 Kvinde Mnd 54 f.eks. i ugelde og månedslde, siger Chris Mthieu. Hos IT- og Telestyrelsen, der står g netsikker nu!-kmpgnen, er mn opmærksom på den skævhed, der er i mænd og kvinders holdning til it-sikkerhed. I løet f efteråret vil vi igen lve sttistik, som netop tger højde for prolemtikken omkring kvinder og it-sikkerhed. Derudover hr vi jo llerede i den nuværende kmpgne vlgt fokusere på kvinder, fordi vi ved, t det er vigtigt t få dem i tle, for it-sikkerhedens skyld, siger projektleder i IT- og Telestyrelsen, Anne Frederiksen. Spring re ud i det kvinder It-sikkerhed er pærenemt, mener Annette Kofoed, der selv tog ffære, d en virus fik hjemme-p en til t ryde smmen. Af Søren Aes, TDC I Annette Kofoeds hjem, er det hende, der er hef for itsikkerheden på hjemme-p en. Godt nok vr det hendes smlever, der køte omputeren i sin tid, men it-sikkerheden er hendes domæne. Jeg tger jævnligt sikkerhedskopier f vores dokumenter, illeder og ndre uundværlige dt. Og så ruger vi vores sunde fornuft, når vi færdes på nettet. Det er f.eks. slut med t opklde psswords efter hunden, siger Annette Kofoed. Annette Kofoed tog musen i egen hånd, d en drilsk virus slettede lle dt på hendes og kærestens privte omputer. Det vr ret træls. Vi hvde ikke tget sikkerhedskopier f vores dokumenter og hvde ikke instlleret noget ntivirusprogrm, som kunne dvre os. Derfor esluttede jeg, t der skulle gøres noget. Spring ud i det Oplevelsen fik hende til t nskffe en sikkerhedspkke med et ntivirusprogrm og en firewll, som hun instllerede helt uden prolemer. Jeg lev overrsket over, hvor pærenemt det vr. Hvis jeg vr i tvivl om noget, ringede jeg re til mit teleselsk eller spurgte en kolleg i it-fdelingen, fortæller Annette Kofoed, der til dglig er idrætskoordintor i DGI. Hun synes ikke, t kvinder skl være nge for t kste sig ud i det. En del kvinder tror måske, t de ikke kn finde ud f det, og overlder det derfor til mnden. Men mn skl jo ikke ned og pille ved ledninger og printkort. Det hele foregår forn skærmen, eroliger Annette Kofoed, som også hr fået sin mor, der er sidst i 50 erne, med på vognen.

10 10 netsikker Phishing - svindlere på fisketur Svindlere håer, t de kn lokke dig i nettet og stjæle dine personlige oplysninger og penge. Phishing er et mere og mere udredt egre, og der ses hele tiden en stigning i ntllet f forsøg. Bgmændene udvikler og forfiner deres teknik for t få flere til t gå i fælden. Af Stin Christinsen, TDC En e-mil fr din nk om, t du skl ændre dit pssword. Et firm, du ldrig hr hørt om, eder dig ekræfte dine rugeroplysninger. Superilligmusik.om lokker med d er til en krone. Det er lle smmen velkendte phishingforsøg. Hkere sender dig e-mils, som ser ud som om, de kommer fr et velkendt firm. Hået er, t du hopper i med egge en og giver dem de oplysninger, de skl ruge for t tømme din nkkonto. Metoderne til t få dig til t klikke på et link eller åne en vedhæftet fil er mnge. Det kn være et løfte om grtis fodoldilletter, som vi så det i virussen Soer.p i mj 2005 eller den store I love you virus, hvor de fleste vr ivrige efter t læse den vedhæftede kærlighedserklæring og dermed ktiverede virussen. Oftest ses forsøgene på phishing som msse-e-mils med et fælles udsk. Et tænkt eksempel kunne være en e-mil fr en nk, som eder dig om t indtste dine oplysninger på din netnk for t undgå, t din konto lukkes. Hvis det ikke er dér, du hr dine penge, er du udmærket klr over, t der er tle om en fupe-mil. Men ruger fsenderen nvnet på lige netop den nk, du hr, er det svært t gennemskue, t der er tle om fup. Uopfordret kontkt En vigtig huskeregel er, t der ikke er nogen firmer, der kontkter dig uopfordret og eder dig om kontooplysninger, psswords, kortnummer eller kontrolifre - hvd enten du er kunde hos dem eller ej. Tonen i e-milen er ofte stressende, og mn skl virkelig skynde sig t få det gjort, ellers hr det nogle frygtelige konsekvenser. Vær ltid tilgeholdende med personlige oplysninger på nettet. Lokker informtioner frem En e-mil med et phishingforsøg vil ede dig om t sende oplysninger tilge eller t gå ind på en hjemmeside. E-milen kn jo sgtens komme fr et firm eller en instns, som du kender og hr tillid til. Men det er reltivt let t forflske dresser og endnu lettere t lve en flsk fsenderdresse på en e-mil. Når du kommer ind på den flske hjemmeside, vil mn på forskellige måder lokke informtionerne ud f dig. Det kn være ved t love dig d er til en krone, grtis softwre eller ndet - re du vil ytte med kontooplysninger, og hvd de ellers skl ruge for t kunne udgive sig for t være dig, når de ruger dine penge på nettet. Du kn nturligvis også live lokket ind på en flsk hjemmeside på en nden vis end vi en e-mil. Læs mere om sikkerhed på: Værktøjer til t undgå phishing Mirosoft hr udviklet et Phishing Filter, som virker smmen med MSN s serh toolr. Så den skl du ltså instllere først. Er du på vej ind på en hjemmeside, der er st i forindelse med phishing, vil du live dvret f filteret. Firmet Erthlink hr udviklet en værktøjslinje, som du kn instllere i din rowser, så du får en dvrsel, hvis du er inde på en hjemmeside, der er kendt som phishing-side. Fkt: FBI s råd mod phishing FBI hr skrevet en række gode råd om, hvordn du undgår phishing. Vær på vgt over for uopfordrede e-mils, der eder dig om t give privte oplysninger i en e-mil eller på en hjemmeside Brug den smme proes, som du hr rugt før, når du ehov for t opdtere dine informtioner online Siger dressen på en hjemmeside dig ikke lige noget, er den formentlig flsk. Brug kun den dresse, du kender og hr rugt før Anmeld ltid ulovlige eller mistænkelige e-mils til din internetudyder De fleste firmer hr en proedure, hvor du logger på en sikker side. Kig efter låsen i unden f din rowser og https i strten f sidens dresse. Tjek ertifiktet, firmnvnene og udløsdtoen Det vil nturligvis hovedsgeligt være udenlndske hjemmesider. Et ndet værktøj er Netrft Toolr, som ligeledes lokerer mod phishing-sider, rugerne hr nmeldt. Dit spmfilter kn også indeholde eskyttelse mod phishing-e-mils. Se mere på: Læg mærke til dressen i rowseren. Flske hjemmesider hr typisk en temmelig lng dresse, hvor firmnvnet ikke er nævnt som det første - eller måske slet ikke er der Hvis du hr nogen som helst tvivl om en e-mil eller en hjemmeside, så kontkt det rigtige firm direkte, og spørg, om e-milen kommer fr dem, eller siden virkelig er deres Bliver du udst for en flsk e-mil eller hjemmeside, ør du kontkte det lokle politi - eller kontkte FBI s Internet Frud Complint Center på

11 netsikker 11 Kst ikke håndklædet i ringen! Af Anne Viksøe, IT- og Telestyrelsen Sund fornuft og nturlig skepsis hænger uløseligt smmen med it-sikkerhed, når vi færdes på internettet. Mnge forinder it-sikkerhed med komplierede løsninger, der kræver stor teknisk indsigt og smider derfor på forhånd håndklædet i ringen i forhold til t udnytte internettets mnge muligheder. Men du ehøver ikke være it-sikkerhedsuddnnet for t kunne foredre din egen sikkerhed på nettet. Det kræver lot lidt sund fornuft krydret med nturlig skepsis. Computere og internet er levet en stdig vigtigere del f dnskernes hverdg. Derfor er det fgørende, t folk føler sig trygge ved t ruge de mnge nye muligheder. Det gør de kun, hvis de ved mere om disse muligheder og liver fortrolige med dem. Kun 16 % f de årige dnskere hndler i dg over internettet. Mnge f de ældre frvælger muligheden, fordi de er nervøse for sikkerheden. Ofte kunne en større viden om, hvordn mn edst egår sig på nettet, mindske disse ekymringer. Der er ingen grund til t føle sig skræmt over t ruge nettet og drge gvn f dets mnge muligheder f.eks. nem kommuniktion med fmilie og venner, informtionssøgning og e-hndel. Det hndler re om t ruge sin sunde fornuft. En god tommelfingerregel er t opføre sig på internettet, som mn selv ville gøre i sin dgligdg. Lige som vi ikke udleverer vores kontonummer eller CPR-nummer til en tilfældig foripsserende på gden, skl vi heller ikke på nettet udlevere personfølsomme oplysninger til personer, vi ikke føler os trygge ved. Træthed, trvlhed eller dårligt vejr er ikke længere en forhindring for t komme i nken eller på ilioteket. Du kn nemlig åde estille øger og ordne nkforretninger over internettet. Husk lot t ruge din sunde fornuft. Med internettet liver fstnden til fmilie og venner kortere, og mulighederne for t kommunikere er mnge fr udveksling f e-mil til smtler med lyd og illede ved hjælp f et wekmer. På den måde kn mn hjemme i stuen med et pr museklik høre nyt fr rnernet på Borneo og se illeder f fmilien i Austrlien. Mulighederne er større, end mn tror! Ligesom sikkerhed i trfikken i høj grd kræver, t du selv er opmærksom, så er det frligste på nettet ofte dig selv. Men med fornuft og omtnke er den fre ikke særlig stor. En ud f fem personer over 60 år undlder t ruge internettet til visse ting på grund f mnglende viden om sikkerheden. Kilde: IT- og Telestyrelsen Otte ud f ti personer over 60 år forinder it-sikkerhed med teknik. En ud f tre forinder det med deres egen dfærd. Kilde: IT- og Telestyrelsen Brug sund fornuft når du hndler på nettet Dnskerne hndler i stigende grd over internettet, og de dnske netutikker oplever en klr vækst i ntllet f kortetlinger. Nethndlen er sikker, hvis forrugerne lot husker nogle enkle regler. Af Klvs Vlskov, Norde Dnskerne hr fået øjnene op for internettets ekvemmeligheder og muligheden for t undgå lnge køer. Fr 1999 til 2005 er ntllet f kortetlinger på internettet ifølge PBS steget fr til 19 mio. Betlingskortet ryger speielt op f lommen, når der skl tnkes tletid til moilen, estilles rejser eller køes nyt omputerudstyr. Forrugerne hr ofte edre vilkår og rettigheder, når de hndler på internettet. Dnskerne liver grdvis mere trygge ved nethndel, og de ehøver ikke t frygte misrug, hvis de ruger nerkendte etlingsmetoder såsom kortetling eller nkernes e-etlinger. Fktisk er kundens rettigheder edre, når mn hndler i netutikker end i de fysiske utikker, fordi mn som udgngspunkt hr 14 dges fortrydelsesret ved hndel i netutikker, forklrer Lsse Fonger Nørgrd, der til dgligt rejder med elektronisk etling i Norde. Det er også etryggende, t nken kn tilgeføre ens penge, hvis mn enytter kort- eller elektronisk etling. Mn skl tge sig i gt for snu forretningsdrivende, der forsøger t frliste penge fr kunderne uden t levere vren. F.eks. skl mn være forsigtig med t indsætte penge direkte på utikkens nkkonto gennem en såkldt konto-til-kontooverførsel. I disse tilfælde vil forrugeren selv være nsvrlig for t få sine penge retur, hvis der opstår prolemer. Generelt er det edste råd ved hndel på internettet t ruge sin sunde fornuft. Undersøg sælger, inden du hndler på nettet. Brug smme fornuft ved internethndel, som når du undgår lyssky hndlende, fslutter Lsse Nørgrd. Læs mere om sikker nethndel på: Her kn du l.. downlode Forrugerstyrelsens håndog Kø trygt på internet og postordre, som du også kn hente i Nordes fililer lndet over. Fkt: Du kn få dine penge tilge ved internethndel: Hvis det hævede elø fr din konto overstiger det ftlte elø Hvis vren ikke leveres på ftlte tidspunkt Hvis du fortryder køet inden for 14 dge Guide til internethndel Kend sælgers nvn, dresse, telefonnr., e-mil og CVR-nr. Kig efter en hængelås nederst i skærmilledet ved t klikke på den kn du kontrollere, hvem du kommunikerer med Brug etlingskort eller nkernes e-etling Betl ldrig forud med hek Undgå t indsætte penge direkte på utikkens nkkonto, konto-til-kontooverførsel Kend virksomhedens etingelser for levering og mulighederne for t klge Få en kvittering på køet Udskriv ordreekræftelse og tjek etlingen i din netnk eller på din kontoudskrift fr nken

12 12 netsikker En hjælp i hverdgen Bre fordi mn ikke er opvokset med internettet, er der ingen grund til t stå f. På dtstuer over hele lndet tilyder Ældremoiliseringen lle over 60 år hjælp til t gøre internettet til en nturlig del f hverdgen. Og det er det hele værd, når f.eks. ørn og ørneørn dukker op på skærmen. Af Annette Shiøler, Den fynsk/jyske Smmenslutning f Pensionistforeninger Internettet er mulighedernes lnd - Også for ældre. Du skl re ruge din sunde fornuft og din kritiske sns, lyder udsket fr Ældremoiliseringen. Af Annette Shiøler, Den fynsk/jyske Smmenslutning f Pensionistforeninger Sid derhjemme og find ud f, om du stdig hr penge på kontoen her, to dge før pensionen går ind. Når det viser sig, t det hr du, så estil illetter til en tur i iogrfen med ørneørnene egge dele uden t løfte telefonrøret. Reserver den og, du gerne vil låne på ilioteket - uden t skulle ud i regnen og læsten. Slip for køen på posthuset og etl dine regninger uden t skulle etle geyrer. På internettet ligger nken, iogrfen, ilioteket, posthuset og utllige forretninger kun et pr klik orte, og så hr de endd åent døgnet rundt. Mulighederne er mnge, det hndler re om t springe ud i det. Ingen grund til ekymring Der er ingen grund til t være nge for t ruge internettet. Du skl re ruge din sunde fornuft og din kritiske sns - præis som du gør det ude i den virkelige verden. Der lægger du jo heller ikke dit Dnkort eller kortet til din nkkonto på fortovet med en lille seddel med koden på ved siden f, siger projektkonsulent på kmpgnen netsikker nu!, Morten Lemke fr Ældremoiliseringen. Det er vigtigt t hve en firewll og et ntivirusprogrm instlleret på din omputer. Det lyder teknisk, men egge dele kn klres med en sikkerhedspkke, som ens internetudyder kn hjælpe med. Hr du sikret din omputer, kommer du rigtigt lngt ved t ruge din sunde fornuft f.eks. ldrig åne en e-mil fr en fsender, du ikke kender. Frihed, luerum og god eskyttelse Med den sunde fornuft og den kritiske sns ved din side er internettet mulighedernes lnd, siger Morten Lemke. Udover t internettet giver frihed og luerum til t hndle, når du vil, og du sprer penge til geyrer, hr du fktisk også større eskyttelse, når du hndler på nettet end i virkelighedens utikker. Bliver din konto misrugt, uden t du selv er skyld i det, dækker nkerne tet. Desuden hr du 14 dges fortrydelsesret på vrer, du køer over internettet, hvor det i den virkelige verden er den enkelte forretning, der fgør, om du må returnere en vre og få pengene tilge. Unset om vi vil det eller ej, så går udviklingen i retning mod mere og mere internet, spår Morten Lemke. Et godt eksempel er det offentlige, som i højere og højere grd kommunikerer vi nettet. Men i stedet for t se det som et nødvendigt onde t skulle kste sig ud i f.eks. en Digitl Signtur, så er der virkelig meget t vinde ved t enytte sig f mulighederne, fslutter hn. At Ældremoiliseringen deltger i kmpgnen netsikker nu! er en nturlig forlængelse f orgnistionens indsts for, t de ældre genertioner også kn live fortrolige med og hve glæde f de muligheder, som omputere og internettet yder på, fstslår orgnistionens næstformnd, Olv Mikkelsen Ældremoiliseringen står g oprettelsen f omkring 100 dtstuer, hvor ældre lndet over kn stifte ekendtsk med omputere og internettet. Og yderligere omkring 40 dtstuer er på vej. Idéen er, t mn mødes, hjælper hinnden og kn få undervisning i forskellige progrmmer, internet og e-mils. Bortset fr et symolsk elø til kffe, ppir og lignende, er det grtis. Det er efterhånden også nødvendigt for ældre t kunne ruge e-mil og enytte de muligheder, som internettet tilyder, f.eks. for t kunne opretholde kontkten til fmilien, siger Olv Mikkelsen. I dg or fmilierne lngt væk fr hinnden, og fstndene er ofte for store til, t forældre og ørn re kn mødes et pr timer en ften. Vi mødes heller ikke så tit med ørneørnene. Derfor må vi lære nye måder t opretholde kontkten på. Både ørn og ørneørn sidder jo ved omputeren som en del f deres hverdg, så det er et oplgt sted t fnge dem med en e-mil, fortsætter hn. Men det er ikke kun i forhold til fmilien, t fstndene er levet større, påpeger Olv Mikkelsen Vi får også længere til t kunne klre mnge f vores ærinder. I mnge mindre yer er utikker, poteker og nkfililer lukket, og når kommunlreformen og retsreformen træder i krft, vil vi givetvis også få længere til det offentlige. Med mulighederne for t ordne nkforretninger, køe ind og kommunikere med det offentlige, kn internettet på mnge områder være den ældre til stor hjælp i hverdgen. Derfor er det så vigtigt, t de ikke lene får mulighed for t lære t enytte nettet, men også får forståelsen f, t det ikke er frligt t gøre det.

13 netsikker 13 Gode råd om sikkerhed fr rnhen Syv orgnistioner inden for it-rnhen er levet enige om en række fælles sikkerhedsråd. Se her, hvordn du kn live sikker på internettet. Af Stin Christinsen, TDC Stod det til det tidligere Rådet for it-sikkerhed, så er sikkerhed noget, der utomtisk følger med, når du køer en ny omputer eller forindelse. Men sådn er det desværre ikke, så du skl hve ntennerne ude og holde hovedet koldt, når du er på nettet med din omputer. Som hjælp får du en række gode råd, som rnhen i fællessk er levet enige om, er de edste. Syv orgnistioner, DANSK IT, DK-CERT, Finnsrådet, IT-Brnheforeningen, ITEK, Pros/1984.dk smt TDC hr givet deres ud på de vigtigste råd, som en lmindelig internetruger ør kunne i søvne og ikke mindst i vågen tilstnd. Det er levet til fem generelle gode råd og ti onusråd, der hndler om, hvordn du psser på dine personlige og fortrolige oplysninger. Sådn eskytter du dig selv og undgår t sprede sikkerhedsprolemer til ndre: Brug et ntivirusprogrm 1 med utomtisk opdtering, en firewll og et ntispywreprogrm. Smmen eskytter progrmmerne din p mod mnge ngre og skdelige progrmmer. Anvend opdterede 2 versioner f dit styresystem, din werowser og dit e-mil-progrm. Slå utomtisk opdtering til, hvor det er muligt, så glemmer du det ikke. Vær ekstr opmærksom, 3 når du åner vedhæftede filer. De kn indeholde virus. Ps især på filer med underlige eller lokkende nvne, også hvis de kommer fr nogen, du kender. Hvis du enytter trådløst 4 internet, så slå kryptering til ellers kn ndre kigge med eller misruge din internetforindelse. Vælg stærk kryptering. Bed ndre om hjælp, hvis 5 du er i tvivl, og rug i øvrigt din sunde fornuft. Selv om du hr en god sikkerhedspkke, så forhold dig kritisk til de netsteder, du esøger.... og sådn psser du på dine personlige og fortrolige oplysninger: 6 Psswords er den vigtigste eskyttelse f dine personlige oplysninger. Vær påpsselig med t 7 fgive personlige oplysninger vi e-mil. Det svrer til t sende åne postkort. Hvis du sender fortroligt mterile som e-mil, så rug kryptering og Digitl Signtur. Hold øje med, om netsteder, der eder om fortrolige oplysninger, enytter kryptering (se efter hængelås nederst i rowseren). Slet spm uden t åne 8 det, og svr ikke på spm. Hvis du åner eller svrer på spm, kn fsenderen se det, og så får du sndsynligvis mere spm. Benyt eventuelt et spmfilter. Hent kun progrmmer fr 9 internettet, hvis du stoler på netstedet, du henter det fr. Undersøg, om du siger j til reklmer og fgivelse f privte oplysninger, før du instllerer. Undgå spywre og dwre. 10 Det er progrmmer, som opsmler oplysninger om din identitet og dfærd og udsætter dig for uønsket nnonering. Reger ikke på e-mils 11 fr nker og etlingstjenester, hvis de indeholder links, du skl klikke på eller nmoder dig om personlige og fortrolige oplysninger. 12 Brug pssword til log-in på din omputer. Indstil sikkerhedsniveuet 13 i din rowser, så du ltid liver spurgt, når informtioner, filer og progrmmer overføres til din omputer. Vær påpsselig, når du 14 ruger ht og instnt messging. Disse tjenester er nye og spreder sikkerhedsprolemer endnu hurtigere end e-mils. Klik kun på links, hvis du kn gennemskue, hvor de fører hen, og du hr tillid til fsenderen. Lv sikkerhedskopier f 15 dine vigtige dokumenter og filer og tjek, t de kn genindlæses. Du kn finde rådene på: Fkt: Det er forskelligt fr omputer til omputer, hvordn du krypterer. Læs derfor ltid vejledningen til din omputer, hvor du kn finde de relevnte informtioner. Grtis TDC Sikkerhedspkke Lige nu kn du få en TDC Sikkerhedspkke grtis på prøve i en måned. Sikkerhedspkken eskytter din omputer med firewll, ntivirus, ntispywre og forældrestyring. Downlod din prøveversion inden 1. juli 2006 på: Spim Du kender spm men kender du spim? Det er spm over på ICQ, Messenger og lignende. Af Stin Christinsen, TDC Bruger du Instnt Messengers, små htprogrmmer som f.eks. ICQ og MSN Messenger, hr du måske llerede prøvet t live kontktet f fremmede, der sender dig links og ndet. Spim er en ny trussel og et nyt prolem, som vi formentlig kommer til t se mere og mere til på internettet. Sikkerhedseksperter forudser, t vi kommer til t se en fortst stigning f spim de kommende år. For dem, der gerne vil f med et udsk eller hve dig til t esøge en estemt hjemmeside, er Instnt Messengers et rigtig dejligt redsk. Her kn de nemlig tit søge efter folk, så de finder dem med det rigtige køn og den rigtige lder - og hr du udfyldt rigtig mnge oplysninger om dig selv, kender de endd måske dine interesser. Det hndler selvfølgelig om omtnke, men du kn også tge et pr forholdsregler for t undgå lt for meget spim. Ld være med t eptere kontkt fr personer, som du ikke kender Ld være med t downlode vedhæftede filer fr folk, du ikke kender Hv ltid et ntivirusprogrm på din mskine, og hold dit opertivsystem opdteret

14 14 netsikker Sikkerhedsevidst ruger - hvd er det? Du ruger internettet hver dg som et led i dit rejde. Du hr måske endd en hjemmerejdsplds. Stedet, hvor du rejder, hr åde ntivirus og en firewll. Så hvorfor hr it-sikkerhed noget med dig personligt t gøre? Og kn du i det hele tget lære noget? Af Clus Fonneseh, PriewterhouseCoopers Ld mig give et eksempel. Vivi rejder som koordintor på et rejseureu. Hun hr en hjemmerejdsplds, som hun enytter flittigt. Vivi sidder en søndg ften og søger på internettet efter gode rejsemuligheder til sommerferien. Pludselig kommer der en esked op på hendes omputerskærm. Beskeden fortæller, t hendes omputer ikke er opdteret mod de nyeste omputervirusser. Beskeden fortæller hende også, t hun ved t klikke på knppen kn instllere et grtis ntivirus progrm. Vivi klikker på knppen. En ny ksse kommer frem på skærmen. Der står, vil du instllere og køre progrmmet? Vivi klikker på j. Progrmmet liver instlleret. Bgefter sker der ingenting. Vivi går tilge til internetsiden. Men nu viser internettet kun den smme side hele tiden, unset hvd Vivi tster ind. Vivi tænker, t hun kn fortsætte sin søgning på rejdet dgen efter. Hun skriver nvnene på de gode rejse-hjemmesider ned i et word-dokument og gemmer dokumentet på en diskette, som hun kn tge med ind på rejseureuet. Næste dg vil hendes internet på rejdet heller ikke virke. Hvd er det dog, der sker? I virkeligheden lev Vivi udst for snyd og edrg, der er udtænkt f skumle mennesker på internettet. Hun lev lokket til t hente en virus, der ødelægger søgeprogrmmet og smtidig gemmer sig i lle worddokumenter. Vivi r virussen med ind i firmet, som så også lev rmt. Historien om Vivi er et tænkt eksempel, der ygger på tusindvis f virkelige hændelser. Mit gæt er, t når Vivi fortæller sin historie til sin it-fdeling eller til den it-kyndige i fdelingen, vil hun live mødt med en holdning som herregud, det er d sund fornuft, t mn ikke! Men for lngt de fleste omputerrugere er det ikke sund fornuft. Sund fornuft, det er, t mn ldrig ville modtge et tilud om en eller nden grtis ydelse fr én, der springer ud fr en tilfældig utik, mens mn shopper, mod t vi fleverer vores dnkort og pinkode ved indgngen. Det hr vi lle lært, fr vi vr små. Stol ldrig på mærkelige mennesker, der tilyder noget grtis! Gå ldrig med en fremmed! Udvis sund skepsis Det er nøjgtig den smme skepsis, du ør udvise på internettet. Fordi internettet ikke er ndet end en stor verden, der er indrettet fuldstændig som den virkelige. Med smme muligheder. Og med smme trusler. Du skl ikke kunne loven udend For t undgå lle de sjove fremmedord, som omputer worm, spm og phishing, må mn som ruger udvise it-sikkerhed. Der er re dét, t it-sikkerhed ikke er det mest spændende for p-rugere, hverken på rejdet eller derhjemme. Men ingen vil nogensinde kræve, t du som lmindelig ruger skl kunne forklre, hvordn omputeren ehndler sine dt. Eller t du skl kunne ntivirusloven udend. Nøglen ligger i, t du opnår den sikkerhedsviden, der er relevnt for dig. At du viser nsvrlighed i dine hndlinger. Fuldstændig som du nturligt ville gøre ude i den virkelige verden. Al sikkerhed strter og slutter hos dig Når du til denne erkendelse, så er du llerede ved t live til en sikkerhedsevidst ruger. Det er ikke nok t sige det hr it styr på i vores virksomhed. Mn kn kun komme en del f vejen gennem sikkerhedsteknik og restriktive regler for omputernvendelse. Al sikkerhed strter og slutter hos rugerne. Et større kendsk til konsekvenserne ved forkerte eller uevidste hndlinger forn omputeren er medvirkende til, t du som ruger ikke længere er en sikkerhedsrisiko for din virksomhed. Målet er nået, når du gennem din dfærd er tryg på nettet ved lot t følge nogle simple spilleregler i de dglige rutiner. Følg sikkerhedspolitikken Hr din virksomhed en sikkerhedspolitik? Og hvd går den ud på? Kn du esvre disse spørgsmål, er du formodentlig en f de få. Men når din virksomhed hr en sikkerhedspolitik, er det ikke for sjov. Det kn koste dyrt, hvis du som medrejder ikke tænker over eller ved, hvilke døre du åner på nettet. Af Henning Mortensen, ITEK/Dnsk Industri De fleste virksomheder hr i dg en sikkerhedspolitik, du som medrejder skl følge. Det er der god grund til. Sikkerhedspolitikken hr til formål t understøtte og sikre virksomhedens forretning og værdigrundlg, og gennem sikkerhedspolitikken og de retningslinier, der ofte følger med, kn virksomheden styre risikoen for, t itsystemerne ikke går ned med store t til følge. Men politikken gør det ikke lene, slet ikke når den sidder i sit ringind og ofte er den mest støvede mppe på reolen. For t få effekt, kræver det, t du som medrejder efterlever politikken i dgligdgen. Gå på opdgelse og spørg løs Måske kender du til sikkerhedspolitikken, men hvd etyder den reelt for rejdet i hverdgen? Politikken vil ofte indeholde nogle estemmelser om, hvd du som medrejder hr lov til t ruge it-systemerne til, og hvordn de skl ruges. Er der steder, hvor politikken ikke er tilstrækkelig klr, eller føler du, t den kn være svær t efterleve i det dglige rejde, er det vigtigt t få en dilog om det på rejdspldsen. Stil hellere et spørgsmål for meget end for lidt. Hvem giver du dgng til virksomhedens systemer? Meget f det rejde, du udfører, hører kun til i virksomheden og må ikke videregives til fremmede personer. Ligesom du ldrig i den virkelige verden ville lukke én, du ikke kender, ind i virksomheden, ør du også være på vgt på nettet. Tyveri f dt er ikke etinget f fysisk dgng. I dg kn elektroniske dt stjæles endnu lettere ved t forsøge t ruge en medrejders pssword til systemet. Det er derfor vigtigt, t du tger dig tid til t finde et sikkert pssword og sørger for t holde det personligt. Hvd fslører du om din virksomhed? Når du surfer eller sender en e-mil, efterlder du spor forskellige steder. Og er det virksomhedens udstyr, du ruger, er det virksomheden, der efterlder sig spor. Som medrejder er det derfor vigtigt t vurdere, hvor det hr interesse, og hvor det ikke hr interesse, t virksomhedens spor kn registreres. Ofte vil der i virksomhedens sikkerhedspolitik stå, t du kun må nvende virksomhedens udstyr til privt formål i egrænset omfng. Mnge f de mindre seriøse hjemmesider, som mn esøger i sin fritid, hr ofte et lvere sikkerhedsniveu. Et esøg på en sådn hjemmeside kn ødelægge virksomhedens netværk. Som i den virkelige verden Anvendelsen f it er ikke forskellig fr nvendelse f ting i den virkelige verden. Det hndler om t efterleve nogle regler og så ellers re ruge sin sunde fornuft. Og skulle det ske, t der sker underlige ting på omputeren, så ed om hjælp hellere en gng for meget end en gng for lidt.

15 Beskyt privtliv dit Netsikker 15 på nettet Hr du nogensinde tænkt over, hvd du uevidst fortæller om dig selv på nettet? Når du surfer, henter progrmmer eller søger oplysninger generelt, efterlder du digitle spor. Ikke nødvendigvis spor, som vil live misrugt f ndre, men spor, der giver ndre mulighed for t trænge ind i din privtsfære. Af Peter Kruse, CSIS For mnge f os hr ordet privtsfære i den virkelige verden stor etydning. Vi tger vores forholdsregler, sørger for t låse døren og sikrer, t ikke lle kn komme for tæt på. Men når det gælder vores færden i den virtuelle verden, ser illedet noget nderledes ud. Måske fordi mn let ter pusten, når mn i denne smmenhæng støder på egreet privy, fordi det er så uhyggeligt redt. Vær konstruktivt kritisk Egentlig skl der ikke så meget til t opnå privy på nettet. Der findes nogle enkle spilleregler, som helt overordnet går ud på t være konstruktivt kritisk. Hvem deler du f.eks. oplysninger med? Og hvilke oplysninger siger du j til t lde gå videre til en tredjeprt? Det gælder åde oplysninger, du selv indtster, når du skl hve dgng til forskellige onlinetjenester, og oplysninger, som du giver i forindelse med instlltion f progrmmer og værktøjer. Dele-omputer? Hvis I er flere om t nvende smme omputer, vil de dt, du henter ned, måske kunne læses f ndre, der efterfølgende ruger mskinen. For t undgå, t ndre kn se, hvilke sider du hr esøgt med f.eks. Internet Explorer, er det en idé løende t tømme mellemlgret. Mn kn gøre det med regelmæssige intervller eller sætte Internet Explorer til utomtisk t tømme he, når rowseren lukkes eller efter x ntl dge. De oplysninger, der liver gemt i rowserens mellemlger, kn være dresser på de sider, du hr esøgt, rugernvne og psswords til onlineservies som f.eks. MSN, Yhoo og ndre tjenester, der kræver, t du logger på. Hvis oplysningerne ikke er krypterede (dvs. eskyttet mod t kunne tyde teksten), kn ndre læse dem og f.eks. logge på som dig, læse e-mils eller modtge og fsende eskeder i dit nvn. De fleste rowsere kn indstilles, så dine login-oplysninger utomtisk liver krypteret og eskyttet f et hovedpssword, eller så mellemlgret utomtisk slettes, når mn logger f. Spioner g pornosider Pornosider og sider med ulovligt softwre er et mekk for personer, der ønsker t få kontrol med din omputer eller ønsker t instllere dwre eller spywre. Konsekvensen er, t du risikerer, t privte oplysninger sendes fr din mskine uden din viden. Typisk vil de dt, der opsmles f spywreprogrmmer omhndle dine internetvner hvor du surfer, hvor du kommer fr, hvilken version f Windows du kører, hvilken nden type softwre du hr instlleret osv. De indsmlede oplysninger liver solgt videre til en tredjeprt og ruges typisk til mrkedsføringsmæssige formål. Spywre-progrmmer er tit tvse og trives edst uemærket. De skl dnne sig et illede f dig som forruger og hr derfor en interesse i t ligge på dit system længst muligt. Adwre En nden type uønsket softwre, mn risikerer t møde på pornosider, er dwre. Her er der tle om reklmer, der popper op på lle mulige tidspunkter. Ofte åner dwre softwre for flere reklmer, så systemet til sidst liver så overdænget, t det stort set ikke kn nvendes. Svr ltid nej til pop-ups, som vil uto-instllere progrmmer med indhold, du ikke kender. Kædereve Du hr sikkert prøvet t modtge en sjov film, som er levet videresendt til dig f én i din vennekreds. Som de fleste ndre hr du sikkert også prøvet t sende den videre til flere f dine venner, for t de også skl få en sjov oplevelse. Men er du opmærksom på, t de fleste kædereve indeholder en historik over, hvem der hr modtget og sendt e-milen videre. Du kn ved t optræde på en sådn liste indirekte skde dig selv og firmets ry. Så slet kæderevene på rejdspldsen re for en sikkerheds skyld. Fkt: Husk, t du som medrejder repræsenterer din virksomhed, hver gng du er på nettet i rejdstiden. Følger du rnhens gode råd om it-sikkerhed (se rtikel s. 13) er du godt hjulpet - især, hvis du også husker på t eskytte din p med puseskærm og pssword, når du forlder den uden t lukke den ned. Ordliste Adwre: Progrm, der smler oplysninger om din internetdfærd, så det gefter er muligt t sende dig målrettede og påtrængende reklmer. Antivirusprogrm: Progrm, der fjerner virus fr din p. Che: Midlertidigt lger f sider og illeder, rugeren hr set i en rowser. Når rowseren evrer de senest viste sider i en he, undgår du t skulle vente på, t siden hentes igen, hvis du surfer tilge til et sted, du hr været før. Community: Et smlingssted på internettet. Ofte rugt i smmenhæng med hjemmesider, hvor rugere kn møde hinnden eller hente informtioner om et givent emne. Firewll: Du kn sikre dig mod uudne gæster på din p ved t instllere en firewll. Den fungerer som et filter på åde indog udgående trfik mellem din p og internettet. Hker: Person, der tvinger sig dgng til din p vi internettet. Kryptering: At kryptere er t gøre informtion ulæseligt for ndre end den, indholdet er tiltænkt. Mellemlgret: En mppe, hvor dine midlertidige internetfiler gemmes. Phishing: En måde svindlere forsøger t lokke oplysninger ud f dig på, uden t du opdger det. Typisk er det en e-mil, hvor fsenderen tilsyneldende er din nk. Her liver du edt om t klikke på et link og indtste dit rugernvn og pssword. Og nu kn svindleren misruge dine oplysninger. Privy poliy: Vilkår der fortæller, hvordn en given virksomhed ehndler de oplysninger, f.eks. nvn, dresse, telefonnummer og lignende, du giver ved oprettelsen f f.eks. en fototjeneste. Server: En omputer på internettet, der kn give dig dgng til ndre omputere og mulighed for t hente informtioner fr den eller sende informtioner til den. Spm: E-mils, som er uønskede for modtgeren. De er ofte sendt vi ndre milservere ude i verden og kn være svære t spore tilge til fsenderen. Spim: Spm, der sendes over din instnt messenger f.eks. MSN Messenger, ICQ og lignende. Virus: Den smlede etegnelse for små ondsindede progrmmer, der spreder sig vi internettet. Spywre: Progrm, der kn opsnppe dgngskoder smt ndre personlige oplysninger og sende dem til progrmmets sker, som i værste fld kn låse sig ind i din netnk. Trojnsk hest: Virus eller spionprogrmmer, der er overført til din p typisk med små grtis spil eller progrmmer. Når den trojnske hest ligger på p en, sender den oplysninger til skeren f progrmmet. Det kn f.eks. være om ertifikter, dgngskoder eller internetdfærd. Støder du på ndre internetegreer, du ikke kender, kn du slå dem op i TDC Onlines internetordliste på

16 16 netsikker Test dig selv Hr du styr på sikkerheden? Se hvor mnge spørgsmål, du kn svre rigtigt på. 1. Hvd er det klogeste t gøre, når du modtger en spm-e-mil? 2. Skriv til fsenderen, t du ikke vil modtge mere fr vedkommende Tryk på eventuelle links i e-milen for t fmelde den Slet den omgående Ét f de vigtigste sikkerhedsråd er: 3. Hold l softwre på din mskine opdteret Hold dit tekstehndlingsprogrm opdteret Hold din indkke opdteret Hvd er en sikkerhedskopi? En kopi f vigtige dokumenter printet på ppir En kopi f vigtige dokumenter på din p s skriveord En kopi f vigtige dokumenter på d-rom, dvd eller us-nøgle 4. Børnepornofilteret dækker W 5. Hele Sjællnd Alle modemrugere i Dnmrk 98 % f Dnmrk Internetudyderne i Dnmrk er gået smmen i kmpen mod: 6. Computerspil, ludomni og pyrmidespil Børneporno, virus, hkere, orme og spm Hppy slpping og moning En phishing-e-mil er: En e-mil, hvor en ven spørger dig, om du vil med ud t fiske En e-mil med reklmer for fiskeudstyr, som kn køes illigt online En e-mil, der forsøger t lokke personlige oplysninger ud f dig 7. Hvd er spim? 8. Spm på moiltelefonen Spm på e-mil Spm over instnt messging Hvd er en hox? 9. En e-mil med en flsk esked om en virus eller lignende En e-mil, der ikke skulle hve været sendt til dig En e-mil med vigtigt indhold om noget, du skl skynde dig t gøre Hvordn skl du opføre dig med hensyn til vedhæftede filer? Hvis den kommer fr én, jeg kender, åner jeg den re Hvis den kommer fr én, jeg ikke kender, skl jeg ikke åne den Jeg skl ltid være på vgt over for vedhæftede filer unset hvem de kommer fr 10. Hvd er et godt pssword? 11. Ét med flere speiltegn og på mindst 8 tegn Ét som åde jeg og min fmilie nemt kn huske Mit nvn eller ørnenes nvn er godt Smrejdsprtnerne omkring ørnepornofilteret er: 12. Red Brnet, Rigspolitiet og internetudyderne Disney og Rigspolitiet Røde Kors og internetudyderne Hvd er Digitl Signtur? Det er mit nvn, der står i unden f en e-mil Dit digitle visitkort på internettet Din utosigntur 13. Er det en god idé med en puseskærm med pssword på p en? J, så kn ndre ikke få dgng til min p, når jeg er væk Nej, så er der jo ikke dgng til min p Nej, så er der for mnge psswords t huske på Hvor mnge rigtige hvde du? 0-3: Gå omgående hen til din omputer. Find stikket til internettet og træk det ud. Hvis du stdig hr returret på p en, så enyt den. Eller få styr på internetsikkerheden! 4-7: Gri telefonen. E-mil-kontkt er ikke sikker for dig. Få én til t komme hjem til dig og være der, når du går på nettet, og se så t live evidst om internettets fldgruer. 8-11: Det er ikke så ringe. Du kn godt evæge dig ud på internettet på egen hånd. Husk t tge din kritiske sns med dig hver gng : Hurr hurr tillykke. Du hr styr på it-sikkerhed og ruger din sunde fornuft. Bliv ved med det! CSIS ITEK/Dnsk Industri Morgendgens Heltinder PriewterhouseCoopers Ældremoiliseringen