Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2012

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsrapport 2012

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Slotsskolen. Vision og præsentation

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Pædagogiske læreplaner isfo

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Inklusion en fortsat proces

tænketank danmark - den fælles skole

Skole. Politik for Herning Kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Ud fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Kvalitetsrapport 2010

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Kvalitetsrapport Solvangskole

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Skovsgård Tranum Skole

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Kvalitetsrapport 2012

Årsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten.

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Kvalitetsredegørelse

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Nordbyskolens evalueringsplan

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Forord. Læsevejledning

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Kvalitetsrapport 2011

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Transkript:

Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1

Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau Kapitel 4. Pædagogiske processer Side 6. Kapitel 5. Opfølgning på kvalitetsrapport Side 7. Kapitel 6. Indsatsområder i skolens udvikling Side 9. Kapitel 7. Overordnet status og konklusion. 2

Kapitel 1 Resumé med konklusioner. Skolen havde i skoleåret 2008-09 i alt 242 elever fra 0-9.klassetrin fordelt på 1-2 spor. Det gennemsnitlige antal elever pr. lærer er på 12,7, men klassekvotienterne varierer meget. Skolen er i gang med et omfattende generationsskifte, som præger forholdene og bevirker, at der er behov for udvikling af en ny kultur samt en højere grad af stabilitet og kontinuitet. Det faglige niveau er tilfredsstillende i indskolingen og på mellemtrinnet, men ikke i overbygningen, hvor vi oplever en meget stor faglig spredning, som er vanskelig at håndtere på en måde, så den tilgodeser alle elever. Vi er startet op med modulordning i dette skoleår med henblik på at give mere tid til fordybelse. Ordningen er kommet godt i gang og har givet et kvalitetsløft i forhold til undervisningen. Vi arbejder samtidig på at opkvalificere anvendelsen af holddannelsestimer for at kunne styrke differentieringen. Ledelsen har meldt forventninger ud i forhold til anvendelse. Vi har brugt en del resurser på et udvidet samarbejde med vore forskellige samarbejdspartere, Vedsted Skole, Bevtoft Skole samt børnehaven med henblik på at skabe gode overgange. Især overtagelse af eleverne fra Vedsted Skole har krævet grundig planlægning. Forløbet har været tilfredsstillende og vi har fået etableret et tættere samarbejde med de forskellige samarbejdspartere. SFO har påbegyndt en ændring samt udvidelse af de fysiske rammer for at kunne rumme de nye børn fra Vedsted. Vi har forbedret anvendelsen af det elektroniske medie betydeligt gennem udvikling af brugen af skoleintra i forhold til hjemmesiden, elevintra og forældreintra. Vi er godt på vej med den elektroniske kommunikation, som vi arbejder på at overgå til i løbet af et par år. Der er udviklet en elevplansskabelon, som anvendes elektronisk. På baggrund af det omfattende generationsskifte, som præger skolen, har vi i samarbejde med skolebestyrelsen iværksat et udviklingsprojekt omkring udvikling af en fælles kultur samt et fælles værdigrundlag. Vi har formuleret en vision for skolen år 2015 som lyder Over Jerstal Skole en sund skole på forkant. Ud fra visionen er der formuleret nogle fokusområder, som der skal nedsættes fokusgrupper omkring. Vi har ligeledes haft fokus på udvikling af et åbent, konstruktivt og professionelt teamsamarbejde og har oplevet en opkvalificering af området. En af de store udfordringer for skolen er at skabe den nødvendige stabilitet og kontinuitet omkring undervisningen i forhold til elever, forældre og personale. Det skal ses både i lyset af den almindelige foranderlighed, som præger samfundet men i særdeleshed den foranderlighed, som et yngre personale er medvirkende til. Det kræver fleksibel planlægning, hvor kendt fravær lægges ind under normeringen og dækkes af det faste personale. Målet er at sikre den bedste kvalitet i undervisningen ved fravær. 3

Kapitel 2 Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Antal spor pr. klassetrin 1,4 Antal elever pr. klasse 17,3 Antal elever pr. lærer 12,7 Eleverne Antal elever i alt 242 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog, 0 Antal 2-sprogede elever 5 Andelen af elever, der går i fritidsordning i forhold til det samlede antal elever 0.-3. klasse. 0,8 Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister 2.937 Antal elevfraværsdage på elevdage, hvor elever spørges fri 498 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence (eller tilsvarende 0,85 kompetencer) Særskilt: Varetagelsen af specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 Varetagelsen af dansk som andet sprog 0 Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 14,5 Ressourcer Antal elever pr. lærer 12,7 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,6 Planlagte timer 14.140 Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført 14.017 99 % Andelen af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 42,6 % Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december 2.273 2008 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dansk læsning 3,8 Dansk, retskrivning 5,2 Dansk, skriftlig fremstilling 4,7 Dansk orden 4,9 Dansk, mundtligt 6,6 Matematik, færdigheder 7,5 Matematik, problemløsning 7,0 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 6,5 4

Kap. 3 Fagligt niveau - helhedsvurdering af det faglige niveau. Det faglige niveau i overbygningen er ikke tilfredsstillende. Skolen har en stor gruppe fagligt svage elever i overbygningen, herunder 5 elever med IT- rygsæk, hvilket kræver særlige lærerkompetencer. Det faglige niveau er tilfredsstillende i indskolingen og på mellemtrinnet målt ud fra de kommunale læsetest. Der arbejdes med tidlig læsestimulering og SKUB, og resultaterne er gode. Undervisningen varetages primært af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der blev ansat 5 nye lærere i dette skoleår. Skolen er præget af et omfattende generationsskifte Overbygningen har været særlig ramt af det generationsskifte skolen har været igennem, og stabiliteten har ikke været tilstrækkelig. Der er en stor gruppe elever, der har særlige behov. Skolen har et tæt samarbejde med UU- vejlederen med henblik på særlige foranstaltninger af praktisk karakter for enkelte elever. Der arbejdes med holddeling for at imødegå den store faglige spredning. Den store faglige spredning har været medvirkende til, at faglige dygtige elever har valgt skolen fra i 9. klasse. Der er etableret en samarbejdsaftale med Bevtoft Skole, som skal medvirke til at sikre en god overgang for 7. årgang på det sociale og faglige plan. Vi har en udfordring i at skabe et fagligt tilbud i overbygningen, der er tilfredsstillende for den samlede målgruppe. Kapitel 4 Pædagogiske processer Ambitionen er en skole med et højt fagligt niveau samt en god trivsel. Modulordning: I dette skoleår er vi startet op med modulordning med det formål at give tid til fordybelse i undervisningen. Det kræver en anderledes tænkning og tilrettelæggelse af undervisningen. Elever og lærere har brugt det første år på at vænne sig til den nye organisering, og den fungerer tilfredsstillende. Holddannelse. Holddannelsestimer er primært blevet brugt på mellemtrinnet og i overbygningen med henblik på at kunne give et differentieret tilbud i store klasser eller klasser med en stor faglig spredning. Timerne er ikke blevet brugt optimalt. Ledelsen har meldt forventninger ud omkring brug af holddannelsestimer med henblik på en opkvalificering. Vi har en udfordring i, at få holddannelsestimer brugt på en optimal og kvalificeret måde. Skole-hjemsamarbejde: Der er afholdt 1-2 forældremøder i alle klasser samt 2 skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen bortset fra 1. kl., hvor det første besøg er hjemmebesøg. Alle klasser har et forældreråd. Forældrerådene har været inddraget i skoleovertagelsen, som fandt sted i september 2009, hvilket har været et godt samarbejdsprojekt. 5

Skolebestyrelsen har vedtaget et ny princip omkring dannelse af forældreråd, som bygger på en højere grad af involvering af forældrene. Princippet starter op i næste skoleår. Samarbejdspartere: Et særligt indsatsområde har været overtagelse af elever fra Vedsted De to skolebestyrelser har i samarbejde udarbejdet en 7- trinsraket med det formål at skabe en god overgang for alle parter elever, forældre og lærere. Det har været en resursekrævende proces, som er lykkedes på en fornuftig måde. Der har været afholdt orienterings- og samarbejdsmøde for elever og forældre fra 6. kl. i Bevtoft. Der er etableret et udvidet samarbejde med Bevtoft skole med det formål at etablere et socialt samarbejde, som fungerer fra 0..kl. og et fagligt samarbejde, som fungerer fra slutningen af 5.klasse. Der har været et brobygningsforløb mellem børnehave og skole, og der er udarbejdet en procedure for overgangen mellem børnehave og skole med henblik på at optimere skolestarten. Samarbejdet med de forskellige partere fungerer tilfredsstillende. Vi har en udfordring i, hvordan vi skaber kontinuitet og fælles, faglig grundlag i undervisningen i overgangen fra Bevtoft Skole til Over Jerstal Skole. SFO: SFO har 46 børn og 3 fastansatte i personalegruppen. Det er et mål, at Fritteren skal være et sted, hvor det enkelte barn kan udvikle sine personlige, sociale og sproglige kompetencer, og hvor der lægges vægt på krop og bevægelse samt legens betydning. Hverdagen er bygget op omkring en række aktiviteter, som er et tilbud til børnene, men ikke et skal. Der er mange udendørs aktiviteter og gode motoriske udfoldelsesmuligheder. SFO har fået en bålhytte. Desuden er der aktivitetsrum med værksteder indendørs. SFO har en række traditioner, som afvikles hvert år. Der har ikke været opbakning til afholdelse af forældremøde eller oprettelse af et forældreråd, men SFO tilbyder at deltager i skole-hjemsamtaler, hvor der er behov for det. Personalet deltager i et vist omfang i teamsamarbejdet i indskolingen. Der skal ske en udbygning af samarbejdet med skolen. Der er påbegyndt en ændring samt udvidelse af de fysiske rammer inden for den eksisterende bygningsmasse for at kunne modtage de mange nye børn fra Vedsted. Det har betydet inddragelse af lokaler på 1. sal. Kapitel 5 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport. Skolen har i 2008-09 arbejdet med følgende indsatsområder: 1. Udvikling af en fælles kultur samt et fælles værdigrundlag. Der er i samarbejde med skolebestyrelsen iværksat en proces, hvor der er udarbejdet et sæt værdier for undervisning og trivsel Der er endvidere formuleret en vision for Over Jerstal Skole år 2015: Over Jerstal Skole en sund skole på forkant. Ud fra visionen er der formuleret 4 fokusområder, som der skal arbejdes videre med. 6

2. Udvikle et åbent, konstruktivt og professionelt teamsamarbejde. Strukturen omkring teamsamarbejdet er godt på vej til at blive indarbejdet. Det betyder, at fokus kan flyttes til indholdsdelen med det formål at styrke det faglige samarbejde. Ledelsen har holdt fællesmøde med teamkoordinatorerne med henblik på at styrke deres roller. Rammerne for afvikling af tværsuger er kendt, så der kan planlægges og arbejdes langsigtet 3. Opkvalificering af frikvartersrammer. Der er nedsat et frikvartersudvalg. Udvalget skal udarbejde et oplæg til forbedring af de eksisterende frikvartersrammer, så der skabes øgede muligheder for fysisk udfoldelse samt et positivt, socialt samvær. 4. Udvikling af elevplanen. Der er udviklet en fast skabelon for elevplanen med elevbillede. Skabelonen tager udgangspunkt i fælles mål. Den ligger på forældreintra, og målet er, at det er sidste skoleår, elevplanen udgives i papirformat. Herefter skal den kun udgives elektronisk og benyttes som et dynamisk redskab. 5. Udvikling af skoleintra inden for alle anvendelsesområder. Hjemmesiden er udviklet til en dynamisk og informativ hjemmeside. Skoleintra anvendes i overvejende grad som informationsmiddel, men målet er at overgå helt til elektronisk kommunikation i løbet af næste skoleår. Forældreintra og elevintra er kommet godt i gang. Målet er, at kommunikationen mellem skole og hjem i overvejende grad skal foregå elektronisk. Der arbejdes på at få de sidste forældre med. Kapitel 6. Indsatsområder i skolens udvikling Skolen arbejder ud fra følgende værdier: Trivselen på Over Jerstal Skole skal være præget af følgende værdier: - anerkendelse - tillid - gensidig respekt Undervisningen på Over Jerstal Skole skal være præget af følgende værdier: - ansvarlighed - engagement - mestring Skolen har udarbejdet en vision for år 2015: Over Jerstal Skole en sund skole på forkant Mål 1. Specialundervisning rummelighedsudfordringer. Det er et mål at udvikle et kompetencecenter med et veluddannet personale, som har mulighed for at fordybe sig i området. Den faglige specialundervisning: - Der er etableret et fast specialcenterteam med en fast teamstruktur - Timer i specialundervisning lægges parallelt med dansktimer for en årgang eller på tværs af årgange for at kunne udnytte timerne fleksibelt i forhold til enkelte elever eller hold på tværs. - Lærerne er tilknyttet bestemte årgange for at sikre kontinuiteten og kvaliteten i undervisningen. - Skolen har fået uddannet en læsevejleder 7

AKT: Skolen har fået etableret et AKT-team og er i gang med udvikling af den professionelle sparring på området. Teamet arbejder med enkelte elever eller grupper af elever med det formål at de kan rummes i den almindelige undervisning. I nogle tilfælde er det kun muligt at give dem et pusterum. Mål 2. Evaluering pædagogisk og organisatorisk. Evaluering af undervisningen gennemføres løbende. Vi har følgende faste evalueringer: 0.kl: 1.-5.kl: 1.-9.kl;: 1.-9.kl: 9.kl: DLB, Kontrolleret tegneiagttagelse samt indskolingsundersøgelse Standardiserede læseprøver Staveprøver ST Matematikprøver MG Terminsprøve i dansk og matematik Desuden har vi diagnosticerende prøver ved enkelte elever. Hertil kommer den løbende evaluering, som foretages af de enkelte faglærere. Mål 3. Udvikling af en fælles kultur samt et fælles værdigrundlag. Der arbejdes videre med visionen Over Jerstal Skole en sund skole på forkant. Arbejdet foregår i samarbejde med skolebestyrelsen. - Der udvælges 3-4 fokusområder, som der skal udvikles på. - Arbejdet startes op på en pædagogisk weekend i efteråret 2009. - Der nedsættes en fokusgruppe omkring hver af de valgte fokusområder - Alle lærere vælger sig ind på en fokusgruppe - I forbindelse med den pædagogiske weekend laves der en forældreovertagelse, hvor forældrene passer skolen. Arbejdet med udvikling samt udmøntning af visionen vil være flerårig. Mål 4. Opkvalificering af holddannelsestimer. Det er et mål, at holddannelsestimer anvendes optimalt i forhold til den enkelte elev / den enkelte gruppe samt at organiseringen er fleksibel. - Ledelsen melder forventninger ud til brug af holddannelsestimer. - Der arbejdes på at anvende holddannelsestimerne på forskellige måder afhængig af de aktuelle behov - Ledelsen følger op på anvendelsen af holddannelsestimer gennem teamsamtaler. - Der vidensdeles på området Mål 5. Anskaffelse af smartboard samt udvikling af den pædagogiske anvendelse Det er et mål, at der etableres smartboard i samtlige klasseværelser samt at den pædagogiske anvendelse styrkes. - Der etableres smartboard i alle klasseværelser fra 6.-9.klasse i efteråret 2009 - Der tilbydes kompetenceudvikling i brug af smartboard - Der udarbejdes et sæt spilleregler for brug af smartboard i frikvartererne. - Etablering af smartboard fra 5.kl. og nedefter prioriteres højt i forhold til økonomien for 2010/11. - Der vidensdeles på området. 8

Kapitel 7. Overordnet status og konklusion Skolen er inde i en god udvikling på mange områder, samtidig med at den står over for en del udfordringer. Skolen er organiseret med 1-2 spor fra 0-9. klasse, hvilket ikke er en optimal situation i forhold til det planlægningsmæssige og økonomiske aspekt eller det pædagogiske arbejde med eleverne. Det optimale vil være en tosporet skole fra 0-9.kl. En sådan struktur giver et bedre afsæt i forhold til det faglige og pædagogiske arbejde, som kan organiseres omkring en årgang samt bedre mulighed for et kvalificeret teamsamarbejde. Samtidig giver det flere handlemuligheder i forhold til at være rummelig. Rent planlægningsmæssigt giver det bedre mulighed for at sikre den nødvendige kontinuitet, fordi økonomien og normeringen bliver mere stabil. Skolen er præget af et omfattende generationsskifte i personalegruppen, som er gennemført på relativ få år samtidig med at ledelsen er ny. Der er derfor et stort behov for at få skabt en fælles kultur med fælles værdier og et fælles afsæt. Vi har arbejdet meget på at få defineret og beskrevet de rammer og vilkår, som det pædagogiske arbejde og samarbejdet skal fungere indenfor, så de er kendt af alle. Herfra skal fokus flyttes fra den strukturelle del til den indholdsmæssige del, hvor man ser på hvordan rammerne kan udfyldes på den bedste og mest kvalitative måde til gavn for elever og personale. Vi er godt på vej i den retning. Vi har iværksat en proces omkring udvikling af et værdigrundlag, som er en langvarig, men nødvendig proces, når mange nye mennesker skal løse en fælles opgave med at få skolen til at fungere bedst mulig. Der ligger endvidere en udfordring for ledelsen i at give et relativt nyt personale den nødvendige opbakning og sparring samt ruste dem til at klare den store udfordring, der ligger i undervisningen, det pædagogiske arbejde samt forældresamarbejdet. Vi har en udfordring i at skabe bedre rammer for indlæring i overbygningen, hvor den faglige spredning er meget stor. Derfor vil vi vægte holddannelsen højt og arbejde med, hvordan den kan bruges optimalt. En af de største udfordringer, vi står over for er at skabe den nødvendige stabilitet og kontinuitet i undervisningen for elever, forældre og personale i en hverdag, som er præget af foranderlighed. Foranderligheden bliver naturligt større med et yngre personale. Det kræver en høj grad af fleksibilitet i planlægningen samt et fleksibelt og omstillingsparat personale, når målet er at sikre den bedst mulige kvalitet i undervisningen. Der findes ingen patentløsninger, men vi arbejder i ledelsen hårdt på at være kreative i vores tænkning og løsning af opgaven. 9