Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice



Relaterede dokumenter
Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Indledning Dette udvalgsnotat omhandler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 6.01 Forsørgelsesudgifter

Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for Helsingør 2011

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Sektorredegørelse for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2009

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Resultatrevision Resultatrevision 2010 Jobcenter Roskilde Kommune

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

ResultatRevision 2011

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, kr.): Driftsbemærkninger:

Resultatrevision 2011

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

Resultatrevision for Varde

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Resultatrevision 2015

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Resultatrevision. Jobcenter Skive

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Udvalget Uddannelse og Job Kerneopgaven Alle kan Bidrage

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

Udvalget for erhverv og beskæftigelse

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Resultatrevision 2013

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011

Resultatrevision for år 2013

Mål opfølgning og ledelsesinformation

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevision 2012

Status for beskæftigelsesplan 2019

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 1. statusnotat 2010

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Beskæftigelsesplan Jobcenter Køge. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011

8. Arbejdsmarkedsudvalget

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Sektorredegørelse for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Resultatrevision 2011

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Lyngby-Taarbæk Kommune

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. November 2016

Beskæftigelsesplan Jobcenter Helsingør. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

Resultatrevision 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

Resultatrevision 2017

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Resultatrevision Furesø Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Resultatrevision Ishøj Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2016

Transkript:

Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice Socialcentret og Jobcenter Greve blev sammenlagt pr. 1. januar 2010 til Center for Job & Socialservice. Selvom der er mange snitflader mellem social- og beskæftigelsesområdet, er områderne reguleret ud fra forskellige regel- og lovsæt og rummer forskellige opgavetyper. Ansvaret for socialindsatsen og beskæftigelsesindsatsen er følgelig også delt på hvert sit politiske udvalg. I Center for Job & Socialservice har vi derfor vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at inddele sektorredegørelsen i to separate afsnit for henholdsvis det sociale område og eskæftigelsesområdet. DET SOCIALE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af socialområdet Budgetområde 1.01 Administration Budgetområde Emne/opgaveområde/sted 2011 2012 2013 2014 1.01 Administration -24.271-24.265-24.265-24.265 Omfatter udgifter til det meste af centrets centrale administration inden for såvel det sociale område som beskæftigelsesområdet, primært lønudgifter. Hovedparten af medarbejderne er beskæftiget med direkte borgerrelaterede opgaver som myndighedsopgaver, råd & vejledning og sagsbehandling i øvrigt. Foruden budgettet til intern drift på budgetområde 1.01 er der også et budget til drift af beskæftigelsesindsatsen på budgetområde 6.02, som fremgår af talbilaget. Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted 2011 2012 2013 2014 5.01 Retsbestemte sikringsydelser -2.754-2.754-2.754-2.754 Omfatter hovedsagelig merudgifter til voksne efter servicelovens 100, men derudover også udgifter til enkeltydelser og sygebehandling efter aktivloven samt i begrænset omfang visse personlige tillæg til pensionister efter pensionsloven. Budgetområde 502 Voksne og handicap Budgetområde Emne/opgaveområde/sted 2011 2012 2013 2014 5.02 Voksne og handicap -139.842-141.973-144.107-144.107 Omfatter udgifter efter serviceloven til voksne med særlige behov. Det drejer sig hovedsagelig om udgifter til forskellige former for støtte i eget hjem til borgere med nedsat funktionsevne, sær- Center for Job & Socialservice 1

lige botilbud, forsorgshjem og krisecentre, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt misbrugsbehandling. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de udgiftsområder, som Job & Socialservice har ansvaret for på budgetområde 5.02. Overskrifterne i beskrivelsen kan genfindes i talbilaget til denne sektorredegørelse, så det er muligt at se det budget, der er afsat til det pågældende område. Lejetab i boliger for særlige målgrupper Job & Socialservice har 100% anvisningsret til boliger for særlige målgrupper og hæfter derfor også for eventuel tomgangsleje. Det drejer sig om følgende boliger: Boligtype Adresse Antal boliger Boliger i boligfællesskaber Freyas Kvarter 16 Boliger i boligfællesskaber Skoleholmen 10 Individuelle boliger Freyas Kvarter 16 I alt 42 Der har været en del ledige boliger i Freyas Kvarter siden byggeriet blev taget i brug og der er stadig ledige boliger. SSU orienteres løbende om udlejningsstatus, og har også besluttet at arbejde på at få ledige boliger besat med nye målgrupper. Status i arbejdet med at få nye målgrupper ind i Freyas Kvarter orienteres SSU også løbende om. Specialpædagogisk bistand til voksne Omfatter udgifter til forskellige former for specialpædagogisk bistand, rådgivning og specialundervisning primært i forhold til mennesker med kommunikationshandicap (tale, hørelse, syn). Ydelserne til borgerne leveres helt overvejende af Center for Specialundervisning (CSU) i Roskilde. Betaling til CSU sker i form af en abonnementsordning, hvor de 6 brugerkommuner (Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Stevns) betaler efter befolkningsstørrelse. Abonnementet dækker ydelser til både børn og voksne, og udgør ca. 90% af det afsatte budget. Byrådet har besluttet, at Greve Kommune skal arbejde på at få ændret modellen med finansiering via abonnement til fordel for en model, hvor der betales efter kommunernes faktiske forbrug af CSU s ydelser. Budget 2011 og efterfølgende år er på den baggrund reduceret med 0,6 mio. kr. Spørgsmålet om ændring af finansieringsmodellen skal forhandles mellem de 6 brugerkommuner inden sommerferien 2010. De resterende ca. 10% af budgettet anvendes til kompenserende specialundervisning, der købes hos oplysningsforbundene AOF og FOF. Det drejer sig om handicapsvømning og handicapridning. Særlige klubtilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 36 til særlige klubber for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgere i særlige klubtilbud, april 2010 Antal Helårspris, borgere gennemsnit (1.000 kr.) Klubtype Dagklub 4 215 Aftenklub 7 58 Center for Job & Socialservice 2

Borgerstyret personlig assistance (BPA), SL 96 Omfatter udgifter til BPA efter servicelovens 96, der ydes som tilskud til ansættelse af hjælpere ved pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Forholdsvis få borgere får hjælp efter 96, men udgiften pr. borger er til gengæld betydelig med en gennemsnitspris på ca. 1 mio. kr. BPA, SL 96 Marts 2010 Egne bevillinger, antal borgere 6 Refusionsborgere i andre kommuner 1 Borgere i alt 7 Forventninger til udvikling i borgerantal: Forventet afgang -1 Forventet tilgang 2 Forventet nettoudvikling i alt 1 Støtte i eget hjem, SL 85 Omfatter udgifter til forskellige former for støtte og vejledning i eget hjem efter servicelovens 85. Efter 85 ydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og udvikling af færdigheder til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Pr. april 2010 betales for 45 borgere med bevilget støtte efter 85 i eksterne tilbud uden for Greve Kommune. Omfanget af støtte efter 85 spænder meget bredt og bevilges som udgangspunkt konkret og individuelt til den enkelte borger. Bevillingen kan således gå fra nogle få timer om måneden til hjælp i døgndrift. Dette illustreres også af, at udgiftsintervallet for de 45 borgere går fra ca. 0,008 mio. kr. årligt til ca. 2,3 mio. kr. årligt. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt udelukkende at lægge budget efter en gennemsnitsudgift på dette område. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) yder støtte efter servicelovens 85 til visiterede borgere med bopæl i Greve Kommune. Pr. april 2010 yder PPV vejledning og støtte til 81 borgere. Omfanget af støtten afhænger af borgerens funktionsniveau, og er derfor opdelt i 6 forskellige ydelsespakker: V 0-ydelsen på 1-3 timer pr. måned V 1-ydelsen på max 1½ time pr. uge V 2-ydelsen på 2-4 timer pr. uge V 3-ydelsen på 4-6 timer pr. uge V 4-ydelsen på 6-8 timer pr. uge V 5-ydelsen på mere end 8 timer pr. uge Ydelsespakkerne indgår i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af SSU. PPV skal inden for eget budget dække op til 8 timer ugentlig. Hvis støtten overstiger 8 timer pr. uge, skal dette bevilges konkret af Job & Socialservice, der så refunderer PPV udgiften efter konkret opgørelse og regning. Center for Job & Socialservice 3

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Omfatter udgifter til landsdækkende specialrådgivningsinstitutioner for særlige handicapgrupper. Institutionerne finansieres objektivt af landets kommuner efter befolkningstal. Forsorgshjem og krisecentre Omfatter udgifter til borgeres ophold på forsorgshjem/herberg og krisecentre. Både på forsorgshjem og krisecentre er det forstanderen, der træffer afgørelse om borgerens optagelse. Antal forskellige borgere i alt med ophold på forsorgshjem og krisecentre Hele 2009 April 2010 Forsorgshjem 21 17 Krisecentre 10 5 Behandling for alkohol- og stofmisbrug Omfatter udgifter til alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug. Det er både ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Borgere i misbrugsbehandling Marts 2010 Antal borgere i behandling i alt (*) 134 Heraf borgere i døgntilbud 9 (*) Heraf 30 unge under 18 år i Omega. Af det samlede budget til behandling for alkohol- og stofmisbrug går 15% til driften af Greve Rusmiddelcenter og 10% til driften af Omega. I alt 25% af budgettet går således til driften af Greve Kommunes egne tilbud, hvilket er en bevidst politisk prioritering ud fra et ønske om at kunne give kvalificerede tilbud i eget kommunalt regi til borgere med misbrugsproblemer. Greve Rusmiddelcenters tilbud: Afklaring Visitation til relevant behandling Udarbejdelse af social handleplan Ambulante samtaler Øreakupunktur efter NADA-modellen Støttekontaktpersonordning (se senere under kontaktperson og ledsageordninger) Omega tilbyder samtaler og undervisning til: Unge med misbrugsproblemer Unge der kommer fra familier med misbrugsproblemer Pårørende til unge med misbrug Omega er organisatorisk en del af Familiehusene i Center for Børn & Familier men finansieres helt overvejende af det årlige driftstilskud på lidt over 1 mio. kr. fra Greve Rusmiddelcenter. Længerevarende botilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 108 til længerevarende botilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgerne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, herunder hjælp til pleje, omsorg og behandling. Der er ofte tale om omkostningstunge døgntilbud. Udgifterne til varige botilbud lægger beslag på mere end en tredjedel (37%) af budgettet i Job & Socialservice på budgetområde 5.02. Center for Job & Socialservice 4

Greve Kommune driver ikke selv botilbud efter 108. Borgere i varige botilbud Marts 2010 Antal borgere 57 Omregnet til helårsborgere 57,0 Gennemsnitspris pr. helårsborger (mio. kr.) 0,796 Visiterede borgere på venteliste 7 Botilbud til midlertidigt ophold Omfatter udgifter efter servicelovens 107 til midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Der er hovedsagelig tale om døgntilbud, hvoraf en del er omkostningstunge. Greve Kommune driver ikke selv botilbud efter 107. Borgere i midlertidige botilbud Marts 2010 Antal borgere i midlertidige botilbud 38 Omregnet til helårsborgere 34,3 Gennemsnitspris pr. helårsborger (mio. kr.) 0,561 Visiterede borgere på venteliste 4 Kontaktperson og ledsageordninger Omfatter udgifter efter servicelovens 99 til støtte- og kontaktperson til borgere med sindslidelser, borgere med et stof- eller alkoholmisbrug og borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse). Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Støtte- og kontaktperson ordning efter 99 er en støtteform, som Greve Kommune selv kan tilbyde til borgere med behov for det. Som udgangspunkt er støtte- og kontaktperson derfor ikke et tilbud, kommunen køber af andre. Enkelte borgere er dog flyttet til andre kommuner med refusionstilsagn fra Greve Kommune, hvorefter Greve skal refundere opholdskommunens udgifter til støtte- og kontaktperson. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) yder støtte- og kontaktperson til visiterede borgere med en sindslidelse og til unge, der vurderes at have risiko for at udvikle en sindslidelse. Ydelsen er beskrevet i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af SSU. Egen drift i GRC Også Greve Rusmiddelcenter (GRC) yder støtte- og kontaktperson. Målgruppen for GRC er borgere med et alkohol- eller stofmisbrugsproblem og borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløse. Center for Job & Socialservice 5

Borgere med støtte efter SL 99 April 2010 Borgere i andre kommuner 2 Borgere med støtte fra PPV 46 Borgere med støtte fra GRC 18 Borgere i alt 66 Beskyttet beskæftigelse Omfatter udgifter efter servicelovens 103 til beskyttet beskæftigelse til borgere, som på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Greve Kommune driver ikke selv tilbud med beskyttet beskæftigelse. Beskyttet beskæftigelse April 2010 Antal borgere 27 Helårspris, gennemsnit (1.000 kr.) 126 Aktivitets- og samværstilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 104 til aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Pr. april 2010 betaler Greve Kommune for 63 borgere i eksterne aktivitets- og samværstilbud uden for Greve Kommune. De eksterne tilbud er for mange forskellige målgrupper og for borgere med vidt forskellig grad af nedsat funktionsevne. Som et eksempel på et dyrt eksternt tilbud kan nævnes de aktivitets- og samværstilbud, der gives i forbindelse med et døgntilbud for borgere med meget betydelig nedsat funktionsevne, fx et længerevarende botilbud efter SL 108. (Udover betalingen for botilbuddet skal der også betales for aktivitets- og samværstilbuddet). Som et eksempel på et mindre omkostningstungt tilbud kan nævnes et klubtilbud en eller to aftener om ugen for en nogenlunde selvhjulpen borger. Den gennemsnitlige helårsudgift for et eksternt aktivitets- og samværstilbud udgør ca. 0,180 mio. kr. årligt. Spændet i tilbudsviften illustreres dog af, at gennemsnitsudgiften dækker et udgiftsinterval fra ca. 0,017 mio. kr. årligt til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt at lægge budget udelukkende på baggrund af gennemsnitsudgifter på dette område. I 2008-09 blev der på baggrund af en politisk beslutning i SSU hjemtaget borgere i eksterne aktivitets- og samværstilbud i det omfang borgerne kunne rummes inden for Greve Kommunes egne tilbud. Beslutningen resulterede i, at 12 borgere blev udmeldt af eksterne tilbud. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) tilbyder aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 til borgere i PPV s målgrupper med bopæl i Greve Kommune. Der er både dag- Center for Job & Socialservice 6

tilbud, aftentilbud og weekendtilbud. Tilbuddene har til huse i PPV s aktivitetshuse på Rådhusholmen og i Freyas Kvarter. Pr. april 2010 bruger 128 borgere aktivitets- og samværstilbuddene i PPV. Aktivitets- og samværstilbuddene er beskrevet i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af SSU. Øvrige sociale formål Omfatter udgifter til midlertidig husly efter servicelovens 80 til husvilde enlige eller familier. I 2009 var der ingen udgifter til husly. Handicaprådet Omfatter udgifter til Handicaprådets mødevirksomhed. Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand Omfatter udgifter til de deltidsansatte lægekonsulenter og til anden faglig konsulentbistand i forbindelse med borgersagsbehandlingen. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på socialområdet Udfordring: Stigende udgifter som følge af flere brugere Centrets opgaver på det sociale område er relateret til voksne med særlige behov, dvs. borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Kommunens opgaver og forpligtelser på området fremgår af Lov om social service (serviceloven). Serviceloven er en rammelov. Det betyder, at kommunen har pligt til at iværksætte hjælp og støtte til voksne med særlige behov men det er op til kommunen at beslutte, hvilken hjælp der skal iværksættes. Flere af landets kommuner oplever en stor udfordring med at styre økonomien på det såkaldte specialiserede socialområde, herunder indsatsen for voksne med særlige behov. Kommunerne oplever således en kraftig stigning i udgifterne, og en del kommuner har også oplevet store budgetoverskridelser. Greve Kommune har ikke oplevet budgetoverskridelser i hverken 2008 eller 2009 og forventer heller ikke overskridelser i 2010. Det skyldes bl.a., at der i budgetvedtagelsen er indarbejdet budgetforhøjelser, der svarer til den forventede/kendte stigning i det antal borgere, der har behov for særlige tilbud. Derfor oplever også Greve Kommune stigende udgifter til voksne med særlige behov. Udviklingen i perioden 2007-10 fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal. (Tabellen omfatter de fleste men ikke alle poster - på området voksne med særlige behov) Center for Job & Socialservice 7

TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV UDVIKLING I UDGIFTERNE 2007-2010 Greve Kommune 2007 2008 2009 2010 Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 30 19 40 22 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 47 75 66 82 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 41 64 40 79 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 122 161 157 178 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 855 959 1318 1391 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 390 419 584 550 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 120 136 142 130 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 96 101 125 124 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 323 352 452 368 Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr. 18+ årig 2025 2286 2924 2923 I alt, hele landet 3289 3651 3846 4057 Som det fremgår af ovenstående tabel, er udgiften pr. +18-årig i løbende priser steget fra 2.025 kr. til 2.923 kr., svarende til en stigning på 44%. Til sammenligning er den almindelige p/lfremskrivning i samme periode på ca. 12%. Greve Kommunes udgifter til voksne med særlige behov ligger dog fortsat på et lavt niveau sammenlignet med andre, hvilket fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal: BUDGET 2010 VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig Greve Kommune Saml. gruppen Region Sjælland Hele landet 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 22 82 108 148 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 82 98 53 89 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlings- hjem for alkoholskadede 79 107 77 79 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 178 206 171 206 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 1391 1802 1793 1760 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 550 807 951 880 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 130 143 93 114 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 124 312 263 279 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 368 443 459 500 Tilbud til voksne med særlige behov i alt,kr. pr. 18+ årig 2923 4000 3968 4057 Indsatsområder Der må også i de kommende år forventes en stigning i udgifterne pga. flere borgere med særlige behov. Fx venter 11 visiterede borgere på en plads i et særligt botilbud. Stigningen i borgerantallet kommer ikke mindst fra unge med særlige behov, der overgår fra børne- og ungeområdet i center for Børn & Familier til voksenområdet i Job & Socialservice. Center for Job & Socialservice 8

Borgertilgangen kan ikke forhindres, så indsatsen skal særligt rettes mod tiltag, der kan nedbringe omkostningerne i den enkelte sag. Det er tiltag som: Etablering af flere lokale tilbud, der i pris og kvalitet kan udfordre dyre eksterne tilbud Etablering af tilbud for særlige målgrupper i samarbejde med kommunerne i København Syd Overtagelse af handlekompetencen i flere borgersager, hvor Greve er betalingsmen ikke handlekommune for derigennem selv at kunne fastlægge serviceniveauet (forudsætter at Folketinget vedtager fremsat lovforslag herom) Kvalitetsstandarder på flere områder med henblik på konkret politisk beslutning om serviceniveau Udfordring: At ramme det rigtige og realistiske budget Som nævnt har Greve Kommune i modsætning til flere andre kommuner ikke oplevet budgetoverskridelser på området voksne med særlige behov i hverken 2008 eller 2009 og forventer heller ikke overskridelser i 2010. Det skyldes, at Byrådet har vedtaget realistiske budgetter på området, herunder at der i budgettet er indregnet den forventede stigning i antallet af borgere med behov for et særligt botilbud. Imidlertid kan det være svært at forudse præcis, hvordan antallet af borgere med særlige behov udvikler sig. Fx hvornår en borger på venteliste får plads i det tilbud han/hun er visiteret til, eller hvornår en ung handicappet er klar til at flytte fra forældrene til egen bolig i et særligt botilbud for voksne. Og nogle begivenheder kan simpelthen ikke forudses, fx borgere der pludselig får behov for særlige tilbud som følge af trafikulykke, pludselig opstået hjerneskade el.lign. Sådanne uforudsigelige begivenheder kan let medføre, at en borger går fra at være ganske almindelig selvforsørgende til at blive førtidspensionist og have brug for et særligt botilbud til 1 mio. kr. om året eller mere. Udfordringen er således at have et budget, der på den ene side er robust nok til at dække faktiske og nødvendige udgifter til kendte nuværende borgere, forventede udgifter til kendte borgere på vej og en enkelt uforudsigelig udgift eller to. Men som på den anden side ikke binder flere budgetmidler end nødvendigt og dermed medvirker til at sætte andre kommunale udgiftsområder under pres. Indsatsområder: Som nævnt vil der være begivenheder, der umuligt kan forudses og som derfor heller ikke kan budgetteres præcis. Det faktum skærper imidlertid blot yderligere behovet for at have en budgetlægning, der er præcis og gennemskuelig på de budgetposter, der kan beregnes konkret og som kan forudses kvalificeret. Derfor skal der fortsat være fokus på udviklingen af økonomiske styringsredskaber og ledelsesinformation. Det er indsatsområder som fx: Udbygning af dialogen med Børn & Familier med henblik på at blive endnu bedre til at forudse og budgettere de økonomiske konsekvenser af overgangen fra ung til voksen Fortsat fokus på sammenhæng mellem budget og vurdering af pladsbehov mv. i den årlige Redegørelse til rammeaftale Større gennemsigtighed i budgettet (mængder, gennemsnitspriser o.lign.) med henblik på at understøtte den politiske prioriteringsproces i budgetfasen. Dette er ikke mindst relevant i relation til den valgte budgetlægningsmodel for budget 2012 (blokbudgettering) Center for Job & Socialservice 9

3 Leverancer på socialområdet Tidligere politisk godkendte servicemål Borgere der visiteres til individuel vejledning fra Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter tilbydes altid at få en fast vejleder. Vejlederens fremmøde hos borgeren må maksimalt afvige +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Ved afvigelse på mere end 2 minutter skal borgeren altid kontaktes. Servicemål i kvalitetskontrakt 2011 Centret foreslår følgende servicemål i kvalitetskontrakten for 2011: Borgere der visiteres til individuel vejledning fra Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter tilbydes altid at få en fast vejleder. Vejlederens fremmøde hos borgeren må maksimalt afvige +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Ved afvigelse på mere end 2 minutter skal borgeren altid kontaktes. Alle 37 boliger i Freyas Kvarter for særlige målgrupper skal set over hele 2011 i gennemsnit være udlejet i mindst 90% af tiden. Center for Job & Socialservice 10

BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1 - Beskrivelse af beskæftigelsesområdet Opgaver på beskæftigelsesområdet Center for Job & Socialservice varetager beskæftigelsesindsatsen i forhold til arbejdsløshedsdagpengemodtagere, start- og kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, samt beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger centret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Ca. 5000-5500 borgere har årligt kontakt med centrets beskæftigelsesdel, hvilket svarer til 6800 forløb. Centret varetager også alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeaftaler. Derudover bidrager centret i forbindelse med virksomheders varsling af afskedigelser i større omfang. Organisering af beskæftigelsesindsatsen Center for Job & Socialservice tror på, at de bedste resultater, for både borgere og virksomheder, opnås gennem en indsats, der udelukkende tager udgangspunkt i borgerne og virksomhedernes behov. Derfor er beskæftigelsesindsatsen organiseret i tværfaglige teams for henholdsvis nyledige (team 1), borgere som har behov for en forstærket indsats (team 2) og sygedagpengemodtagere (team 3). De tre teams består af både rådgivere, virksomhedskonsulenter og kursusledere, der sammen skal sikre en sammenhængende indsats for borgerne. Center for Job & Socialservice har i sit nye organisationsdesign valgt at styrke det tværgående samarbejde med en teamleder til hvert team, der på tværs af teams skal sikre effektivitet og sammenhæng i indsatsen for borgere, der fx går fra at være ledig til sygemeldt eller fra team 1 for nyledige til team 2 for forstærket indsats. På virksomhedssiden har centret valgt at styrke indsatsen af virksomhedsservice på tværs af de enkelte teams for at sikre systematik, kvalitet og resultater i virksomhedskonsulenternes samarbejde med lokale virksomheder om såvel virksomhedsnær aktivering af ledige som rekruttering af arbejdskraft. Dette arbejde understøttes af Lokalt Beskæftigelsesråd, der i marts 2010 valgte at finansiere ansættelse af en LBR-konsulent, der har som en af sine hovedopgaver at udvikle centrets virksomhedsservice og samarbejde med lokale virksomheder. Lovgivning på beskæftigelsesområdet I beskæftigelsesindsatsen anvender Center for Job & Socialservice primært Lov om Aktiv beskæftigelsesindsatsen og Lov om Ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Den demografiske udvikling på beskæftigelsesområdet Som det fremgår af tabel 2 forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder at falde med 760 personer fra 2010 til 2012. Tabel 2: Prognose for borgere i Greve mellem 16-64 år 1998 2007 2008 2009 2010 2011 2012 33.335 30.789 30.651 30.652 30.653 30.306 29.893 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (1. halvår 2010) Center for Job & Socialservice 11

Udvikling i forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet Den økonomiske krise og kraftige stigning i ledigheden har betydet, at et større antal personer i 2009 har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse sammenlignet med 2008. Som det fremgår af nedenstående tabel skyldes stigningen i ledigheden overvejende en fordobling i antallet af a- dagpengemodtagere fra 340 i 2008 til 631 i 2009 og 892 fuldtidspersoner i januar 2010. Tabel 3: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i henholdsvis 2008, 2009 og i januar 2010. Forsørgelsesgrupper i fultidspersoner Antal i 2008 Antal i 2009 Antal i januar 2010 Forsikrede ledige 340 631 892 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 1-3 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 4-5 117 193 255 353 360 353 Introduktionsydelse 11 13 10 Revalidender og forrevalidender 58 62 63 Sygedagpengemodtagere 727 651 691 Ledighedsydelse 69 93 103 Fleksjob 428 422 423 I alt 2103 2425 2790 Førtidspension 1710 1731 1725 Forsørgede i alt 3813 4156 4515 Kilde: Jobindsats Egne tilbud og indkøb på beskæftigelsesområdet I 2010 har Byrådet vedtaget, at Center for Job & Socialservice skal hjemtage forløb hos anden aktør og udvide antallet af virksomhedspraktikker på kommunale arbejdspladser/institutioner med 164 helårspladser for dels at opnå øget aktiveringsgrad inden for det eksisterende budget til aktiveringsindsatsen, dels at opnå øget statsrefusion. Center for Job & Socialservice har derfor igangsat en proces med udvikling af aktive tilbud til kommunens ledige borgere udover de aktive tilbud for især unge og sygemeldte, som centret i dag selv står for i jobværkstedet på Centerholmen og jobcentrets aktive tilbud i Håndværkerbyen. Indtil centret får stillet lokaliteter til de nye aktive tilbud til rådighed og således kan påbegynde rekrutteringsprocessen af nye kursusledere til at oprette tilbuddene, benytter centret en række eksterne aktører for at kunne tilbyde ledige borgere deres rettidige tilbud og således opnå større statsrefusion. Center for Job & Socialservice 12

2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på beskæftigelsesområdet Udfordringer på beskæftigelsesområdet Stigende ledighed og aldrende lokalbefolkning På beskæftigelsesområdet står Greve Kommune over for to væsentlige udfordringer, dels den stigende ledighed, dels de seneste prognoser der peger på, at der igen vil blive mangel på kvalificeret arbejdskraft på baggrund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Alene fra 2010 til 2012 forventes arbejdsstyrken i Greve at blive reduceret med 760 personer, som vil overgå til efterløn og pension. I september 2008 havde Greve Kommune en historisk lav ledighed på 1 %, men i slutningen af 2008 begyndte ledigheden at stige markant og i februar 2010 var ledigheden oppe på 3,5 %. Prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forudser, at der frem til sommeren 2011 fortsat vil ske en stigning i ledigheden til ca. 5 %, hvorefter der vil ske en stagnering. Ledighedstallene i Greve Kommune viser, at imens ledigheden i 2. halvår af 2009 især ramte ufaglærte unge mænd har billedet nu ændret sig. I stadig stigende grad rammer ledigheden borgere med en kompetencegivende uddannelse inden for især håndværk og HK-faget. Den stigende ledighed sætter pres på udgifterne til kontanthjælp og a-dagpenge. Ansvar og medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige Den 1. august 2009 overtog kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige, herunder medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. En gruppe som har oplevet en væsentlig større stigning i ledigheden end kontanthjælpsmodtagere. I 2010 skal kommunen medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 50 %, når den ledige har været ledig i mere end 18 uger. Såfremt den ledige aktiveres efter den 18. uge, skal kommunen kun finansiere 25 % af arbejdsløshedsdagpengene. I 2011 gælder dette efter 12 uger, i 2012 efter 8 uger og i 2013 efter kun 4 uger. De økonomiske konsekvenser er under beregning og vil indgå i skønskataloget for 2011 og overslagsårene. Reducerede beskæftigelsesmuligheder for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er generelt ikke iblandt de medarbejdergrupper, som virksomhederne efterspørger, og med den økonomiske krise er det blevet endnu sværere at finde virksomheder, som er interesseret i at ansætte eller oprette virksomhedspraktikpladser til ikkearbejdsmarkedsparate ledige. Centret har derfor en udfordring i at oprette nye såvel som fastholde eksisterende virksomhedsaftaler om jobtræning samt hjælpe ikke-arbejdsmarkedsparate i delvis eller ordinær beskæftigelse. Høj ledighed for unge Ledigheden for unge er højere end den gennemsnitlige ledighed for alle aldersgrupper. Tal fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser, at Greve Kommune har haft en stigning på 43 % i antallet af ledige under 30 år i december 2009 sammenholdt med samme måned året før. Alene fra november 2009 til december 2009 har Greve oplevet en stigning på 8 %. Stigningen i ungeledigheden er dog mindre end Klyngen af kommuner med samme rammevilkår, der gennemsnitligt har oplevet en stigning på 52 %. Center for Job & Socialservice 13

Tabel 1: Udviklingen af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere under 30 år fra henholdsvis december 2009 sammenlignet med samme måned året før. Baseret på tal fra december Greve Klyngen* 2009 A-dagpenge 104 % 124 % Kontanthjælp- og starthjælp 25 % 32 % I alt 43 % 52 % Kilde: Jobindsats.dk. * Klyngen af kommuner med samme rammevilkår som Greve udgøres af: Ballerup, Frederiksborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Ungegruppen er bred og spænder over: 1) unge som har taget en erhvervsfaglig uddannelse inden for områder, hvor der er stor ledighed, 2) unge som har dårlige skoleforudsætninger og som har svært ved at klare en uddannelse eller fastholde et ufaglært arbejde eller 3) unge med komplekse problemer inden for fx misbrug, psykisk sygdom, sociale sammenhænge eller kriminalitet. Stigningen i ungdomsarbejdsløsheden er i løbet af 2009 imidlertid blevet størst inden for det forsikrede område, hvor stadig flere unge med en kompetencegivende uddannelse udgør den største gruppe i ledighedsstatistikken, imens de unge nyledige i starten af den finansielle krise især bestod af unge ufaglærte mænd. Ny stigning i antallet af sygedagpengemodtagere Tal fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland viser, at Greve Kommune har opnået et fald i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger på 22 % i november 2009 sammenlignet med samme måned året før, hvilket er markant bedre end den gennemsnitlige stigning på 1 % i samme periode for klyngen af kommuner, som Greve sammenlignes med. I uge 42 i 2009 oplevede Greve Kommune imidlertid en pludselig mærkbar stigning i antallet af nysygemeldte, som aktuelt har lagt pres på udgifterne til sygedagpenge. Stigende antal ledige med psykiske problemer På tværs af forsørgelsesgrupper, alder, køn og etnicitet har der de seneste år være en mærkbar stigning i antallet af personer med psykiske / psykiatriske problemer. Området udgør i dag en af de hyppigste årsager til tilkendelse af førtidspension. Indsatser på beskæftigelsesområdet Fokus for beskæftigelsesindsatsen på kort og lang sigt På kort sigt er der behov for at koncentrere beskæftigelsesindsatsen om dels 1) at begrænse varigheden af ledighed og sygefravær med en tidlig og aktiv indsats for at begrænse de kommunale udgifter og opnå større statslig medfinansiering til forsørgelse, dels 2) at hjælpe især unge ledige i uddannelse og endelig 3) at kanalisere den ledige arbejdskraft over i områder, som fortsat efterspørger arbejdskraft. På lang sigt peger prognoserne på, at der inden for nogle år igen vil blive stor mangel på kvalificeret arbejdskraft på baggrund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Der er derfor også behov for at udvikle langsigtede strategier som kan sikre arbejdskraft, der besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det nødvendiggør, at Center for Job & Socialservice tænker bredt og utraditionel i forhold til at udvide arbejdsstyrken. Center for Job & Socialservice 14

Virksomhedsnær aktivering til forsikrede ledige For at minimere kommunens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge er det vigtigt med en tidlig beskæftigelsesindsats, der kan øge muligheden for, at forsikrede ledige opnår beskæftigelse førend kommunen skal medfinansiere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan bl.a. ske gennem kortvarige jobsøgnings- og vejledningsforløb, der gør den ledige medansvarlig for hurtigt at opnå ordinær beskæftigelse. I forhold til ledige med udsigt til en lang ledighedsperiode og dermed kommunal øget medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, er virksomhedsrettede tilbud en god løsning. Både fordi virksomhedsrettede tilbud er det redskab, som giver de bedste resultater på vejen mod ordinær beskæftigelse, men også fordi det kan spare kommunen for udgifter til forsørgelse og aktivering. For ved aktivering skal kommunen betale et mindre refusionsbidrag til arbejdsløshedsdagpenge - 25 % mod 50 % hvis den ledige ikke er i et aktiveringstilbud - og kommunen vil ikke have samme udgifter forbundet med et virksomhedsrettet tilbud, som det fx er tilfældet, hvis en ledig henvises til et tilbud på en uddannelsesinstitution, hvor der skal betales en uddannelsesudgift. Fortsat indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Selvom ledigheden fortsat er stigende inden for især arbejdsmarkedsparate ledige har Center for Job & Socialservice også fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige uagtet, at målgruppen kræver en større ressourcemæssig indsats. De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er kendetegnet ved at have komplekse problemer, og har derfor brug for tilbud, som indeholder både en social- og beskæftigelsesfaglig indsats, så de på lige fod med andre ledige får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Centrets indsats over for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige har de seneste år taget udgangspunkt i regeringens beskæftigelsesinitiativ Ny chance til alle. Tankegangen bag initiativet var, at alle ledige, også personer med problemer udover ledighed (herunder sygdom), løbende har ret til aktive tilbud og pligt til at deltage i dem. Det er samtidig centrets vurdering, at et fortsat fokus på indsatsen over for ikkearbejdsmarkedsparate på sigt vil være med til at sikre, at virksomhederne ikke kommer i en situation som i 2008 med mangel på arbejdskraft, når behovet for arbejdskraft igen melder sig. Målrettet ungeindsats Det er vigtigt, at der over for den enkelte ledige unge sker en tidlig og håndholdt indsats med tilbud, der sikrer, at de kan komme i en tilfredsstillende beskæftigelses- eller uddannelsessituation og ikke sidder langvarigt fast i forsørgelsessystemet. Blandt centrets seneste initiativer er straksaktivering af unge kontanthjælpsmodtagere med relevante intensive jobsøgningskurser og udarbejdelse af uddannelsesplaner i samarbejde med UUV allerede ugen efter, de melder sig ledige i centrets infocenter. Dertil kommer to udviklingsprojekter inden for ungeindsatsen, som centret henholdsvis har og er ved at gennemføre i samarbejde med UUV Køge Bugt og de øvrige jobcentre i København Syd. Det ene projekt er Arbejdsmarkedsstyrelsens Unge godt i gang, som startede i 2. halvår af 2009 og er fortsat ind i 2010. I projektet afprøver centret nye metoder for en intensiv og særlig tilrettelagt indsats over for ledige unge, som understøtter den nye lovgivning om indsatsen over for ledige under 30 år, der trådte i kraft i januar 2010. Projektets målgrupper er delt op i en deltagergruppe og en kontrolgruppe på hver 100 personer ud af jobcentrets ca. 300 ledige unge. Det andet projekt var UngeXgrænser, som havde fokus på at visitere unge til kompetencegivende uddannelsesforløb. Projektet bestod dels af opkvalificering af centrets medarbejdere med kriterier og metoder til vurdering af unges uddannelsesegnethed og dels af metodeudvikling in- Center for Job & Socialservice 15

den for afklaringsforløb. Projektet gav meget positive resultater med deltagerne og bliver integreret i centrets drift i 2010. I 2010 vil centret udvikle yderligere tiltag over for ungegruppen og bl.a. anvende kommunens nyoprettede offentlige løntilskudspladser til at fastholde den stigende gruppe af forsikrede ledige unge med en kompetencegivende uddannelse på arbejdsmarkedet. Sygedagpengeindsats Sygedagpengeområdet har haft høj prioritet de seneste år og indsatsen er blevet belønnet med gode resultater i at reducere længden og mængden af sygedagpengeforløb. Et af de tiltag som gav størst resultater var centrets deltagelse i arbejdsmarkedsstyrelsens store forsøg Aktive hurtigere tilbage!, som har givet centrets medarbejdere værdifulde erfaringer med en tidlig og aktiv indsats, hvor fokus er på borgernes ressourcer og ikke på deres begrænsninger. Center for Job & Socialservice vil i 2010 og årene frem fortsætte arbejdet med at integrere de positive erfaringer fra forsøget i indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Siden forsøgsperiodens ophør har centret bl.a. fastholdt de aktive tilbud til sygedagpengemodtagere frem til den 26. uge og gennemført en LEAN proces for at optimere arbejdsgangene blandt sygedagpengerådgiverne, hvilket bl.a. har resulteret i en opdeling i to rådgivergrupper, som tager sig af henholdsvis sygedagpengeforløb mellem 4-26 uger og over 26 uger. Indsats for personer med psykiske lidelser Der er behov for at udvikle flere tilbud til den stadig stigende gruppe af personer, der på tværs af forsørgelsesgrupper, alder, køn og etnicitet lider at psykiske / psykiatriske problemer. I dag kan centret tilbyde forløb hos KIApro og PP-klinikken, der overvejende anvendes til sygedagpengemodtagere, samt deltagelse i projektet Fra match fire til stærke piger som er målrettet kvindelige kontanthjælpsmodtagere fra match gruppe 4 med ikke-vestlig baggrund. Sammenlægningen af jobcentret og socialcentret giver gode mulighed for en tværfaglig indsats og centret vil i 2010 udvikle tilbud målrettet de forskellige psykiske / psykiatriske lidelser. Et værktøj som både kan være til gavn for personer med psykiske/psykiatriske problemer såvel som ungegruppen er et fagligt velkvalificeret mentorkorps, der kan være med til at støtte, vejlede og fastholde den unge eller personer med psykiske/psykiatriske problemer i de planer, som lægges sammen med personen. 3 Leverancer på beskæftigelsesområdet Tidligere politisk godkendte mål Inden for rammen af Beskæftigelsesministerens årlige nationale ministermål for 2010, har Center for Job & Socialservice opsat følgende lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i Greve Kommune, som blev godkendt af Byrådet i 2009. 1. Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til 341 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2010. Et forventet skøn som bygger på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands prognose om, at der vil ske en stigning på 25 % fra december 2009 til december 2010. 2. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes med minimum 6 % til 272 forløb i december 2010 mod et skønnet antal på 289 forløb i december 2009. Center for Job & Socialservice 16

3. Antallet af nye kontant- starthjælp-, introduktionsydelse- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til 373 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2010. Et forventet skøn som bygger på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands prognose om, at der vil ske en stigning på 20 % fra december 2009 til december 2010. For både 1. og 3. mål har Center for Job & Socialservice sat sig det mål at være blandt de 10 kommuner i regionen, som har haft den laveste stigning af unge på midlertidige overførselsindkomster frem til udgangen af 2010. Mål til kvalitetskontrakt 2011 I 2011 vil centret ligeledes oprette lokale mål inden for rammen af Beskæftigelsesministerens følgende udmeldte indsatsområder for 2011: Indsatsområde 1: Styrket indsats for at virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Indsatsområde 4: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Udvælgelsen af lokale mål indenfor de fire indsatsområder vil følge tidsplanen for Beskæftigelsesplan 2011, som indebærer inddragelse af Lokalt Beskæftigelsesråd, 3. behandlingsrunder i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, bemærkninger fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt endelig vedtagelse i Byrådet senest den 15. oktober 2010. Center for Job & Socialservice 17

Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Job & Socialservice Beløb i 1.000 kr. 2011-priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted 2011 2012 2013 2014 Serviceramme ØPU -24.271-24.265-24.265-24.265 1.01 Administration -24.271-24.265-24.265-24.265 1.01 Sekretariat og forvaltninger -24.271-24.265-24.265-24.265 x SSU -142.596-144.726-146.860-146.860 5.01 Retsbestemte sikringsydelser -2.754-2.754-2.754-2.754 5.01 Personlige tillæg -205-205 -205-205 5.01 Merudgifter, enkeltydelser og sygebehandling -2.549-2.549-2.549-2.549 5.02 Voksne og handicap -139.842-141.972-144.106-144.106 5.02 Lejetab i boliger for særlige målgrupper -112-112 -112-112 x 5.02 Specialpædagogisk bistand til voksne -4.578-4.578-4.578-4.578 x 5.02 Særlige klubtilbud -1.571-1.571-1.571-1.571 x 5.02 Borgerstyret personlig assistance (BPA), SL 96-6.809-6.809-6.809-6.809 x 5.02 Støtte i eget hjem, SL 85-20.206-20.205-20.205-20.205 x 5.02 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner -371-371 -371-371 5.02 Forsorgshjem og krisecentre -3.001-3.001-3.001-3.001 x 5.02 Behandling for alkohol- og stofmisbrug -9.450-9.450-9.450-9.450 x 5.02 Længevarende botilbud -51.230-53.363-55.497-55.497 x 5.02 Botilbud til midlertidigt ophold -19.936-19.936-19.936-19.936 x 5.02 Kontaktperson og ledsageordninger -4.476-4.475-4.475-4.475 x 5.02 Beskyttet beskæftigelse -4.560-4.560-4.560-4.560 x 5.02 Aktivitets- og samværstilbud -12.215-12.215-12.215-12.215 x 5.02 Øvrige sociale formål (husly SL 80) -140-140 -140-140 x 5.02 Handicaprådet -48-48 -48-48 x 5.02 Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand -1.139-1.138-1.138-1.138 x 1

EBU -250.620-251.357-252.275-252.275 6.01 Forsørgelsesudgifter -216.921-217.836-218.754-218.754 6.01 Introduktionsydelse udlændinge -438-438 -438-438 6.01 Sygedagpenge -66.480-66.465-66.465-66.465 6.01 Kontanthjælp -36.910-36.910-36.910-36.910 6.01 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere -8.739-8.739-8.739-8.739 6.01 Forsikrede ledige -49.319-49.319-49.319-49.319 6.01 Revalidering -10.832-10.832-10.832-10.832 6.01 Flexjob og ledighedsydelse -40.427-41.367-42.285-42.285 6.01 Jobtræningsordningen (forsikrede ledige) -2.322-2.312-2.312-2.312 x 6.01 Seniorjobs -1.454-1.454-1.454-1.454 6.02 Aktivitetstilbud -33.699-33.521-33.521-33.521 6.02 Introduktionsprogram udlændinge 1.741 1.741 1.741 1.741 6.02 Aktivering forsikrede ledige -8.761-8.761-8.761-8.761 6.02 Beskæftigelsesordninger -9.511-9.509-9.509-9.509 6.02 Sekratariat og forvaltninger (primært lægeerklæringer og tolkeudgifter) -3.634-3.634-3.634-3.634 x 6.02 Administration Jobcenter -13.534-13.358-13.358-13.358 x Samlet budget for Center for Job & Socialservice -417.487-420.348-423.400-423.400 2