Tilgængelighed. I hvilken udstrækning og på hvilken måde understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed?

Relaterede dokumenter
Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Folkeskolereform. Kære forældre

(Fælles Mål Billedkunst 2009)

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Internationalisering på Strib Skole

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

J.nr februar 2011

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Tjekliste Visualiseringsmodellen

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Har du psyken til at være leder?

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Tæt på læringseffekten

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Tjekliste Medfødt immundefekt

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Årsplan for 2. Årgang. Strøbyskolen. Skoleåret 2009/2010

Grundlagt Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april Principper og handleplaner samlede 1

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Antimobbestrategi for Bankagerskolen

Visions og rammepapir

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Bølgeplan - Vejledning

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet

Uddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

SMTTE-model for temaet Indianer

Professionsretningen Arkitektprojektering

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

It-plan for Valsgård Skole 2011

Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Belbin Teamrolle Profil for

OVERORDNET MÅLSÆTNING...2 DELMÅL...2 FØR TILTRÆDELSE...2 SAMLET INTRODUKTION...2 INTRODUKTION TIL ARBEJDSPLADSEN...3

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Spørgeskema. Bilag 3. Brugen af supervision

THISE SKOLE Jens Thise Vej Brønderslev Telefon Lærerværelse: Fax

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplaner

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Visitation og revisitation på skoleområdet i Norddjurs Kommune

Fælles regional retningslinje for ledelse

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet:

Kompetenceudvikling af musiklærere og pædagoger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på folkeskolerne i Odense Kommune

Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug for alternative veje til læring...

Medieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING.

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Indhold Hvad er Klubben?... 2

- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING OG DRIFT AF PRIVATE PASNINGSORDNINGER

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur)

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE. 2.forløb: App-design

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

Planlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:

Bakkelandets Vuggestue Læreplan

Lokal udviklingsplan for

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Udvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

At både elever og personale oplever at indgå i positive relationer med hinanden.

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

LÆREMIDDELTJEK DANSK FAGLIG LÆSNING. Læremiddeltjek af Danskfaget.dk, d dansk, Fandango, Pegasus og Plot

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Kvalitetsudvikling af e-læring

Læremiddeltjek Dansk Faglig læsning. Læremiddeltjek af Danskfaget.dk, d dansk, Fandango, Pegasus og Plot

Transkript:

Tilgængelighed I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets tilgængelighed? a) Udtrykkets tilgængelighed b) Indhldets tilgængelighed c) Aktiviteternes tilgængelighed

Prgressin I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets prgressin? a) Udtrykkets prgressin b) Indhldets prgressin c) Aktiviteternes prgressin

Diffentiering I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets differentiering? a) Udtrykkets differentiering b) Indhldets differentiering c) Aktiviteternes differentiering

Lærerstøtte I hvilken udstrækning g på hvilken måde støtter læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse g evaluering af henhldsvis undervisningen g elevernes læring? a) Støtte til planlægning b) Støtte til gennemførelse c) Støtte til evaluering

Sammenhæng I hvilken udstrækning g på hvilken måde fungerer læremidlet sm en samlet helhed i frhld til mål, værdier, indhld, udtryk g aktivitet? a) Sammenhæng i realisering af mål b) Sammenhæng i frmidling af indhld c) Sammenhæng i aktivering af elever

Legitimitet I hvilken udstrækning g på hvilken måde legitimeres læremidlet i frhld til aktuel faglig viden, den aktuelle læreplan g flkesklens frmålsparagraf? a) Legitimitet i frhld til faglig viden b) Legitimitet i frhld til Fælles Mål 2009 c) Legitimitet i frhld til flkesklelven

Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder fr at lære med læremidlet. Er det tilgængeligt, er der prgressin frem md målene fr elevens læring, g giver læremidlet mulighed fr at nå disse mål på frskellige måder? Under de næste parametre vurderes primært i relatin til læreren. Støtter læremidlet læreren i at planlægge, gennemføre g evaluere undervisningen g elevernes læring? Er der en indre sammenhæng i læremidlets realisering af mål, værdier, udtryk, indhld g aktiviteter? Endelig vurderes læremidlet i relatin til samfundets krav til g mål fr undervisningen i flkesklen. Mdellen er bygget p m et spiralisk princip, så hvert enkelt parameter gentager g udbygger det frrige. Lgikken bag mdellen er, at ethvert læremiddel er styret af et mål et syn på dannelse g et syn på fag, sm direkte eller indirekte vil kmme frem i læremidlets udtryk, indhld g aktiviteter. Udtryk, indhld g aktiviteter er derfr centrale frankringspunkter i analyse g vurdering af et læremiddels tilgængelighed, prgressin g differentiering. Et læremiddel kan i større eller mindre grad støtte lærerens planlægning, gennemførelse g evaluering af undervisningen g elevernes læring. Under parameteret sammenhæng vurderes det, m der er sammenhæng mellem det læremidlet siger, det gør, g det, det faktisk gør i fremstillingen.. Det vurderes, m der er sammenhæng mellem udtryk g indhld, g endelig, m der er sammenhæng mellem det eleverne skal lave, g det eleverne skal lære. Et læremiddels legitimitet må vurderes i relatin til samfundets krav til faget, målet fr undervisningen g fr sklen. Derfr vurderes læremidlets legitimitet i frhld til aktuel viden, Fælles Mål g flkesklelven.

Tilgængelighed Et læremiddels tilgængelighed vedrører bl.a. adgang, hindringer g mtivatinsfaktrer i frbindelse med lærers g elevers brug af læremidlet. a) Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar g mtiverende udtryksfrm g på hvilke måder: Er det nemt at rientere sig i grafik, layut, design, verskrifter, link, tekstbkse, fremhævede nøglerd mm? Får man lyst til at læse videre? Er der genkendelighed fra kapitel til kapitel? Er det læsbart i kraft af rdvalg, sætningsstruktur, tekstpbygning g fremstilling af begreber? Er det frståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer g andre repræsentatinsfrmer? b) Indhldets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet et relevant, frståeligt g mtiverende indhld g på hvilke måder: Er indhldet aktuelt g meningsfuldt fr lærere g elever? Er det frståeligt i frm af en struktur g kmpleksitet, der mdsvarer elevernes kundskaber g færdigheder? Er det mtiverende at arbejde med i kraft af en tematik g struktur, der fænger g udfrdrer? c) Aktiviteternes tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet praktiserbare, frståelige g mtiverende aktiviteter g på hvilke måder: Er aktiviteterne til at udføre krpsligt, intellektuelt g følelsesmæssigt i kraft af samspillet mellem knkrete, krpslige aktiviteter g mere abstrakte, symblske aktiviteter sm fx at skrive, regne g fremføre argumenter? Er aktiviteterne til at frstå på et niveau, der mdsvarer elevernes evne til at handle g reflektere? Er de engagerende g meningsfulde, fx ved at knytte an til hverdagens rller g handlings-mønstre? Prgressin Et læremiddels prgressin vedrører bl.a. krpslig, intellektuel g følelsesmæssig udvikling i frbindelse med elevernes brug af læremidlet. a) Udtrykkets prgressin: I hvilken udstrækning giver læremidlet eleverne mulighed fr at udvikle sig i kraft af en stadig mere udfrdrende, kmpleks g faglig brug af udtryk g på hvilke måder: Rummer læremidlet en prgressiv vekselvirkning mellem knkrete, billedlige udtryk g en mere abstrakt brug af sprg g diagrammer? Aftegner det en bevægelse fra simpel g entydig sammenhæng mellem udtryk (tekst, billeder, krt, mdeller ) til mere kmpleks g flertydig brug? Er der en gradvis vergang fra hverdagens sprg g billeder til mere faglig brug, der gså mfatter faglige udtryksfrmer sm fx mdeller g diagrammer? b) Indhldets prgressin: I hvilken udstrækning giver læremidlet eleverne mulighed fr at udvikle sig i kraft af en stadig mere udfrdrende, kmpleks g faglig rganisering af indhld g på hvilke måder: Rummer læremidlet en udvikling fra nære, knkrete prblemstillinger i elevernes hverdag til mere almen g abstrakt behandling af indhld? Aftegner det en række trin, en spiral, et netværk eller en udvidelse af aktinsradius, der understøtter elevernes intellektuelle g følelsesmæssige udvikling frem md en mere kmpleks g reflekteret frståelse? Udvikler det elevernes kundskaber, færdigheder g hldninger i kraft af en faglig måde at rganisere indhldet på? c) Aktiviteternes prgressin: I hvilken udstrækning giver læremidlets pgaver g aktiviteter eleverne mulighed fr udvikling i kraft af stadigt mere udfrdrende, kmplekse g faglige handlingsmønstre g på hvilke måder: Rummer læremidlet en prgressiv vekselvirkning mellem knkrete, krpslige aktiviteter g mere abstrakte, symblske aktiviteter sm fx at skrive, regne g fremføre argumenter? Understøtter det elevernes udvikling af krpslige, intellektuelle g følelsesmæssige km-petencer gennem øget kmpleksitet g samspil mellem frskellige typer af handlinger (fx at dramatisere, eksperimentere, beskrive, tlke g vurdere)? Sker der en gradvis vergang fra hverdagens rller g handlinger md mere faglige handlingsmønstre? Differentiering Et læremiddels differentiering vedrører m der er en kmbinatin af fælles g individuelle veje, der gør det muligt inden fr en fælles ramme at imødekmme frskellige behv, frudsætninger g udviklingsptentialer i frbindelse med elevernes brug af læremidlet. a) Udtrykkets differentiering: I hvilken udstrækning har læremidlet en varieret g rummelig udtryksfrm g på hvilke måder: Varierer det i frm, sværhedsgrad g kmbinatin af udtryksfrmer sm fx sprg, ikner, billeder g mdeller? Åbner det fr frskellige måder at blive pfattet (fx taktilt, visuelt eller auditivt), læst g frtlket på, afhængigt af bl.a. køn, kultur, scial baggrund g persnlig udvikling? Inkluderer det elever i en fælles plevelse, der samtidig rummer mulighed fr individuel udvikling af strategier til at læse g frstå? b) Indhldets differentiering: I hvilken udstrækning har læremidlet et varieret, alsidigt udfrdrende g inkluderende indhld g på hvilke måder: Varierer det tematisk med vekslende prblemstillinger g anknytningspunkter? Udfrdrer det eleverne, hvr de er? Inkluderer det eleverne i en fælles tematik, der samtidig rummer mulighed fr individuel udvikling af begreber g grader af kmpleksitet i frståelsen? c) Aktiviteternes differentiering: I hvilken udstrækning tilbyder læremidlet varierede, alsidigt udviklende g inkluderende pgaver g handlingsmønstre g på hvilke måder: Rummer læremidlet en variatin af arbejdsg undervisningsfrmer, der gør det muligt at veksle mellem frskellige aktiviteter sm fx knkrete/abstrakte, åbne/lukkede g træning/ud-frdring? Åbner det fr frskellige læringsmåder, der mdsvarer elevernes frudsætninger g ptentialer? Inkluderer det eleverne i en fælles rammesætning, der samtidig skaber rum fr frskellige rller g handlingsmønstre sm fx at lytte, undersøge, eksperimentere, løse pgaver g/eller deltage i diskussin?

Lærerstøtte Lærerstøtte vedrører læremidlets måde at hjælpe g understøtte læreren på i frbindelse med planlægning, gennemførsel g evaluering af undervisningen. a) Støtte til planlægning: I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens planlægning af undervisning, kmmunikatin m undervisning g tilpasning af læremidlet til den planlagte undervisning g på hvilke måder: Understøtter læremidlet planlægning af en tilgængelig, prgressiv g differentieret undervisning i kraft af vejledning g faglig, pædaggisk pdatering af læreren? Støtter det lærerens kmmunikatin af mål g frmål med brug af læremidlet, så det bliver lettere at kmmunikere til elever, frældre, klleger g andre relevante parter? Tilbyder det hjælp til supplering, beskæring g tilpasning af læremidlet i frhld til bl.a. elevtyper, andre læremidler, årsplan g emneuger, fx i kraft af værktøjer til årsplanlægning g knkrete frslag til at inddrage temahæfter g faglige hjemmeside? b) Støtte til gennemførsel: I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens gennemførsel af undervisning, navigatin i undervisningen g tilpasning af læremidlet undervejs g på hvilke måder: Understøtter læremidlet gennemførsel af en tilgængelig, prgressiv g differentieret undervisning i kraft af et gdt samspil mellem dets udtryk, indhld g aktiviteter? Tilbyder det læreren frskellige rller, der gør det muligt at tage bestik af situatinen g handle intuitivt? Rummer det fleksibel kmbinatin af udtryk, indhld g aktiviteter, der gør det muligt at justere brugen af læremidlet g træffe nye valg undervejs? c) Støtte til evaluering: I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens arbejde med evaluering både lærerens evaluering af undervisningen g af elevernes læring, men gså lærerens støtte til elevernes evaluering af egen læring g på hvilke måder: Understøtter læremidlet lærerens arbejde med evaluering af både undervisning g elevernes læring i relatin til trinmål g egne psatte mål? Tilbyder det læreren frskellige frmer fr evaluering både frmativt g summativt? Det kan fx være test, prtfli, lgbg, tip-en-trettener g meget mere. Rummer det frskellige muligheder fr evaluering af ikke blt faglige mål, men gså fx sciale mål g mål vedr. arbejdsfrmer? Sammenhæng Et læremiddels sammenhæng vedrører den indre sammenhæng mellem mål, værdier, indhld, udtryk g aktivitet. En sammenhæng eller mangel på samme, der først g fremmest viser sig i frbindelse med læremidlets realisering af mål, frmidling af indhld g aktivering af elever. a) Sammenhæng i realisering af mål: I hvilken udstrækning gør læremidlet, hvad det siger, når det skal hjælpe elever g lærere på vej g på hvilke måder: Stemmer læremidlets erklærede mål i lærervejledning, målfrmuleringer g lignende metatekster verens med dets valg g rganisering af indhld? Det kan gælde erklærede mål fr tilgængelighed, prgressin g differentiering, men gså læremidlets erklærede fagsyn g læringssyn. Understøtter dets aktiviteter realisering af erklærede mål g værdier? Er der sammenhæng mellem læremidlets målsætning g evaluering, dvs. de mål det sætter sig, g det, der rent faktisk evalueres? b) Sammenhæng i frmidling af indhld: I hvilken udstrækning er der sammenhæng mellem læremidlets indhld g udtryk g på hvilke måder: Stemmer læremidlets udtryk verens med dets valg g rganisering af indhld? fx kræver et kmplekst indhld fte en differentieret brug af grafik, layut, verskrifter, tekstbkse, rdvalg g lignende. Fremstår læremidlet sm et samlet udtryk, hvr der er et hensigtsmæssigt samspil mellem tekst, billeder, diagrammer g andre repræsentatinsfrmer? Understøtter dets udtryk indhldets tilgængelighed, prgressin g differentiering? c) Sammenhæng i aktivering af elever: I hvilken udstrækning er der sammenhæng mellem det, eleverne skal lære, g det, de skal lave, dvs. mellem læremidlets indhld g aktivitet g på hvilke måder: Stemmer læremidlets aktiviteter verens med dets frmidling af indhld fx i kraft af relevante pgaver, øvelser g spørgsmål? Fremstår det sm en samlet drejebg, hvr de enkelte aktiviteter bidrager til meningsfuld g sammenhængende interaktin mellem elever g lærere? Understøtter dets aktiviteter indhldets tilgængelighed, prgressin g differentiering fx ved at gentage, træne g uddybe relevant indhld? Legitimitet Et læremiddels legitimitet vedrører læremidlets frhld til samfundets krav til et læremiddel. Stemmer læremidlet verens med aktuel viden, gældende læreplaner (Fælles Mål 2009) g flkesklelven? a) Legitimitet i frhld til aktuel viden: I hvilken udstrækning er læremidlet pdateret i frhld til ny faglig g pædaggisk viden fra videnskaberne, samfundet g sklens praksis g på hvilke måder: Stemmer læremidlets frmidling af viden verens med ny frskningsviden? Svarer læremidlets valg af stf til, hvad der er almindelig kendt sm relevante temaer g prblemstillinger i samfundet? Stemmer læremidlets valg g frmidling af viden verens med ny praksisviden, dvs. scialt anerkendt viden fra sklens praksis? b) Legitimitet i frhld til Fælles Mål 2009: I hvilken udstrækning stemmer læremidlet verens med den gældende læreplans fagsyn, prgressin g priritering af kundskaber g færdigheder g på hvilke måder: Stemmer læremidlet verens med den aktuelle læreplans frmål g fagsyn? Bidrager dets prgressin til, at lærer g elever kan indfri læreplanens trin- g slutmål? Mdsvarer dets udtryk, indhld g aktiviteter læreplanens priritering af kundskaber g færdigheder? c) Legitimitet i frhld til flkesklelven: I hvilken udstrækning bidrager læremidlet samlet set til elevernes alsidige udvikling, demkratiske dannelse g tilegnelse af fagets erkendelses- g arbejdsfrmer g på hvilke måder: Stemmer læremidlets mål g værdier verens med flkesklens målsætning m alsidig udvikling af elevernes kundskaber g færdigheder? Bidrager det til undervisning, der er præget af åndsfrihed, ligeværd g demkrati? Understøtter dets udtryk, indhld g aktiviteter elevernes tilegnelse af fagets erkendelses- g arbejdsfrmer?