UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER MATEMATIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER MATEMATIK"

Transkript

1 UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER MATEMATIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

2 INDHOLDSFORTEGNELSE UENDELIGHEDSBEGREBET POTENTIEL OG AKTUEL UENDELIGHED RÆKKER TÆLLELIGHED HILBERTS HOTEL FLERE UENDELIGHEDER BERNSTEINS ÆKVIVALENSSÆTNING UENDELIG MANGE SLAGS UENDELIGHEDER SUPPLERENDE KOMMENTARER FACITLISTE

3 OM FORLØBET Når man inden for naturvidenskaberne taler om Verdensbilleder, kan det dække over ret forskellige ting. Vi skal bruge en del tid på den græske filosof Aristoteles ( fvt.), hvor verdensbillede nærmest dækker alt (grundlæggende universelle principper, stoffets opbygning, det levendes sjæl, kroppens funktioner, planeters og stjerners bevægelse samt universets opbygning). Vi skal også se på Ptolemaios (ca ) og Kopernikus ( ), hvis verdensbilleder i grove træk fokuserer på rent geometriske beskrivelser af planeters og stjerners bevægelser. I sidstnævnte tilfælde ville det derfor være mere relevant at lave et forløb, der hed Geometri og verdensbilleder, hvis man skulle lave et forløb, hvor matematik og fysik skulle arbejde sammen. Man kan i hvert fald sige, at geometrien (og herunder trigonometrien) som I også allerede har oplevet i et tidligere forløb blev direkte anvendt af astronomer. Men titlen på dette forløb er Uendeligheder og verdensbilleder. Og dermed bliver det ikke helt så tydeligt at se sammenhængen mellem matematikdelen og kemi- og fysikdelene. Den direkte sammenhæng ses i kemi, når vi skal se på spørgsmålet: Kan man blive ved med at dele stoffet i det uendelige?. Og i fysik kan man stille spørgsmålene: Er Universet uendelig stort? og Har Universet eksisteret i uendelig lang tid? Vi skal her se, at begreberne potentiel og aktuel uendelighed kommer til at spille en central rolle. Traditionelt hvilket dækker Aristoteles har man kun accepteret den såkaldte potentielle uendelighed, og det har haft en helt afgørende men ofte indirekte betydning for de verdensbilleder, der er fremkommet. For Aristoteles bruger rigtig mange sider på at behandle begreberne uendelighed og tomhed, og hans forståelse af disse begreber er helt afgørende for hans konklusioner i forbindelse med hans verdensbillede. Og Aristoteles verdensbillede gennemsyrede videnskaben i næsten 2000 år. UENDELIGHEDSBEGREBET Vi skal i matematikdelen af dette forløb forsøge at trænge dybere ned i uendelighedsbegrebet og her opdage, hvordan matematikken pludselig bliver kontra-intuitiv, dvs. du vil møde resultater, der er i klar modstrid med, hvad du umiddelbart ville forvente. Vi skal prøve at se på, hvordan man inden for matematik angriber forskellige problemstillinger med henblik på at gøre resultaterne klare og modsigelsesfrie (men altså ikke nødvendigvis intuitive). Ordet "uendelig" anvendes i daglig tale på uendelig mange måder. F.eks. "Der er uendelig mange muligheder for...", "Der er uendelig mange sandkorn på stranden", "Der er uendelig mange stjerner i Universet", "Man kan i teorien folde et stykke papir uendelig mange gange", "Det tager uendelig lang tid at løse denne opgave" og "En linje består af uendeligt mange punkter" (Det sidste er nok mest daglig tale i en matematiktime). Nogle af anvendelserne er det rene vrøvl, mens andre kan være helt eller delvist (matematisk set) korrekte anvendelser. Det er der egentlig ikke noget galt i, for sproget skal kunne nogle andre ting end matematikken og er ikke underlagt de samme regler som denne. 3

4 1. POTENTIEL OG AKTUEL UENDELIGHED - en introduktion til begrebet 'uendelighed' Vi begynder med at betragte en ret linje. Du ved, at en ret linje kan beskrives ved en ligning på formen y ax b ; G 2, hvor a og b er konstanter, og x og y er variable F.eks. kunne en bestemt ret linje beskrives ved ligningen y 2x 3, hvor a er -2, og b er 3, og linjen er så det geometriske sted for alle de punkter (x,y), der opfylder ligningen. Punktet 2, 1 er altså en del af linjen, da er et SANDT udsagn, mens punktet 1,5 IKKE er en del af linjen, da er et FALSK udsagn. Punktet 2, 1 er ikke det eneste punkt, der er en del af linjen (eller som man normalt siger i matematik "ligger på linjen"). Punktet 4,11 er også en del af linjen, da er et SANDT udsagn. Se nedenstående figur 1.1 for en illustration af ovenstående. Figur 1.1: Den sorte streg er den rette linje angivet ved ligningen y 2x 3. De to grønne punkter ligger på linjen, mens det røde punkt ikke ligger på linjen. Opsamling: Inden du læser videre, skal du sikre dig, at du har forstået forskellen mellem 'konstanter' og 'variable', og du skal have fundet mindst ét ekstra punkt, der ER en del af linjen, samt endnu et punkt, der IKKE er en del af linjen. Øvelse 1.2: Man kalder x for den uafhængige variabel og y for den afhængige variabel. Giver dette mening i forhold til den fremgangsmåde, du anvendte for at finde et punkt, der er en del af linjen? Eller anvendte du en metode, der ikke stemmer overens med betegnelserne 'uafhængig' og 'afhængig' variabel? 4

5 En linje består altså af punkter, og da man frit kan vælge en x-værdi blandt uendeligt mange tal, hvorefter man kan udregne den y-værdi, der gør, at xyopfylder, ligningen, består linjen af uendeligt mange punkter. Og nu kommer så første pointe i forbindelse med begrebet 'uendelighed': Hvordan forestiller du dig de uendeligt mange punkter, som linjen består af? Er det: 1) Jeg forestiller mig alle punkterne på én gang. eller 2) Jeg forestiller mig, at jeg kan blive ved med at pege på nye punkter på linjen. Øvelse 1.3: Diskutér på klassen de to måder at forestille sig uendeligt mange punkter på. Er begge måder mulige? Er den ene måde mere abstrakt end den anden? Det er uvist, hvad klassen kom frem til i ovenstående øvelse, men her er, hvad andre er kommet frem til: 1. måde (dvs. Jeg forestiller mig alle punkterne på én gang ) kaldes aktuel uendelighed. Denne 'slags' uendelighed har historisk set ikke været accepteret som mulig. 2. måde (dvs. Jeg forestiller mig, at jeg kan blive ved med at pege på nye punkter på linjen ) kaldes potentiel uendelighed, og når man tidligere snakkede om 'uendelig', var det dette, man mente. Dvs. hvis f.eks. en gammel græker (hermed menes ofte en ikke nødvendigvis gammel græker, men en græker, der levede nogle hundrede år fvt.) hævdede, at der var uendeligt mange primtal - og det gjorde Euklid - så skal det forstås på den måde, at primtallene ikke kan være et bestemt antal, men at man altid kan finde et primtal mere, uanset hvor mange primtal, man har fundet. Og endnu en gammel græker ville hævde, at en linje ikke "består" af uendeligt mange punkter, men at man kan blive ved med at finde nye punkter på en linje. Den arketypiske "gamle græker" Aristoteles siger bl.a. om det uendelige: Vor fremstilling berøver ikke matematikerne deres lære, fordi den benægter, at det uendelige eksisterer som en virkelighed i den forstand, at der findes noget der kan forøges ubegrænset, så at man ikke kan komme igennem det. De behøver jo heller ikke nu det uendelige eller gør brug af det, men kan nøjes med den begrænsede linje, når blot de kan gøre den så lang som de ønsker. En hvilken som helst størrelse lader sig dele på samme måde som den største størrelse. Men hensyn til deres bevisførelser er sagen uden forskel, men eksistensspørgsmålet må høre hjemme hos de reale størrelser. 5

6 Og: Og: For ikke det som der intet er uden for, men det som der altid er noget uden for, det er det uendelige. Bemærk, hvordan Aristoteles i ovennævnte stykke - udover at omtale begrebet uendelig s eksistens - behandler det uendelige som noget "potentielt uendeligt". Man kan så overveje, om ikke denne skelnen mellem potentiel og aktuel uendelighed egentlig er temmelig ligegyldig, da de to måder i bund og grund kommer ud på det samme. Men sådan er det ikke helt. I de fleste situationer kan man klare sig med potentiel uendelighed, men nogle matematiske problemstillinger kræver umiddelbart en accept af aktuel uendelighed, og det er generelt disse problemstillinger, der kan føre til vantro, modvilje eller sågar vrede hos nogle mennesker. Så du skal være forberedt: Måske vil du i forbindelse med den matematiske gennemgang af emnet opleve følelser, der normalt ikke forbindes med matematik. David Hilbert ( ), der har lagt navn til den matematiske fortælling "Hilberts Hotel" og regnes som en af de sidste store matematikere, der beskæftigede sig med mange områder inden for matematik, skulle efter sigende have sagt, at "Det uendelige har bevæget menneskets følelser, som intet andet spørgsmål.", og Georg Cantor, der grundlagde uendelighedslæren, måtte kæmpe hårdt for at få sine resultater accepteret. 2. RÆKKER Vi skal nu beskæftige os med et matematisk område, hvor begrebet 'uendelig' dukker op. Vi begynder dog med de endelige tilfælde: Se på den endelige talfølge 1, 4, 3, -2, 5, 1, 3. Der er ikke noget specielt ved denne talfølge (og der er ikke noget system i den). Den er bare valgt som et eksempel på en talfølge. Et udtryk, der angiver summen af en talfølges elementer, kaldes en række, dvs. med udgangspunkt i ovenstående talfølge får man rækken Rækkesummen er 15 (regn selv efter). 6

7 Ovenstående eksempel er temmelig uinteressant og er kun inddraget for at få defineret begreberne talfølge, række og rækkesum. Det bliver først interessant, når der kommer noget systematik ind i billedet. Eksempel: Se på den endelige række: Der er 16 led i rækken, så det er ikke et uoverkommeligt arbejde at opskrive den, men netop fordi der er et system i rækken, kunne man også have skrevet den på to andre måder: eller 16 i i1 I den første af måderne skal man have nok tal med fra start til, at systemet fremgår. Det ville ikke være nok med , da er en anden række og en tredje række, der kunne passe med opskrivningen. Mellem de to additionstegn (+) skal der være tre prikker. Den anden skrivemåde skal forstås på denne måde: Tegnet er det græske bogstav 'sigma' (i stor udgave). Det er et sumtegn, og det betyder, at man får opskrevet en sum (dvs. flere led med additionstegn imellem). Hvis man havde anvendt produkttegnet (et stort 'pi'), ville man have fået et produkt, dvs. flere faktorer med multiplikationstegn ('gangetegn') imellem. Der er ikke noget specielt ved bogstavet i, der står både efter og under sumtegnet. Man kunne have anvendt et hvilket som helst bogstav eller tegn (det er bare kutyme at anvende i,j,k,l,m eller n i dette tilfælde, ligesom vi oftest anvender x,y og z til variabler og a,b og c til konstanter). Det væsentlige er, at det er det samme bogstav, der står efter og under sumtegnet, fordi det skal forstås på den måde, at i "løber" mellem 1 og 16, dvs. leddene i summen skal være tallene mellem 1 og 16 (begge tal inkl.). Eksempler: 5 i1 7 i3 (5 i) i Opsamling: Kig grundigt på sum- og produkttegnene ovenfor. Du skal forstå betydningen af alle tal og tegn. Opgave 2.1: Opskriv følgende udtryk som summer eller produkter (jf. eksemplerne ovenfor). 4 a) 3 i b) i 1 i1 6 c) i2 5 2 j d) j4 5 n 7 e) 7 n2 m4 m 3 f ) 5 i i2 7

8 Opgave 2.2: Opskriv følgende udtryk ved hjælp af sumtegn eller produkttegn (Bemærk, at facit ikke er entydigt, da man kan bruge forskellige bogstaver, og da forskellige udtryk kan give samme række (eller produkt) - se f.eks. a) og e) i opgave 2.1.) a) b) c) d) e) f ) g) h) i) Øvelse 2.3: Find en snedig måde at udregne summer af typen 100 i, 151 i og 247 i på. i1 i1 i17 Vi skal nu beskæftige os med rækker af formen n i 2 3 n a q a a q a q a q... a q i0, hvor q og a er konstanter. Til at begynde med tænker vi ikke på, om der skal restriktioner på q og a, så vi siger, at de kan antage et hvilket som helst reelt tal. Senere skal vi så se på, hvor der opstår problemer. Eksempler: Med a 3, q 2 og n 7: Med 1 a 1, q og n 6: 2 7 i0 6 i0 i : Med a 1, q 2 og n 5 32 i i i De kaldes kvotientrækker, og q er kvotienten (fordi man får q, hvis man tager et led i rækken og dividerer det med det foregående led, og en kvotient er netop resultatet af et divisionsstykke). Vi skal prøve at udlede et generelt udtryk for rækkesummen af sådan en række. Men først tager vi to konkrete eksempler: 8

9 1. eksempel: Vi ønsker at udregne rækkesummen for rækken ( a 1, q 2og n 5 ). Det kunne selvfølgelig hurtigt gøres ved bare at lægge de seks tal sammen, men vi ønsker at finde en metode, der også kan bruges, hvis der kommer langt flere led. Vi betegner rækkesummen med bogstavet s, dvs.: s For at udregne s multiplicerer vi nu med 2 (kvotienten q) på begge sider af lighedstegnet og får så: 2 s s Det kan måske virke besynderligt at gøre dette, da man ikke umiddelbart kan se, at man er kommet nogle vegne, men prøv at betragte de to udtryk, vi nu har at arbejde med: s s Det, man skal lægge mærke til, er alle de led, der optræder begge steder, samt de to led, der IKKE optræder begge steder. Man trækker den øverste venstreside fra den nederste OG den øverste højreside fra den nederste og får: 2s s s 64 1 s 63 Opsamling: Tjek, at du har forstået, hvordan man kommer af med alle leddene bortset fra 64 og 1, og overvej, hvorfor det var væsentligt, at vi netop multiplicerede med q-værdien 2 i første omgang eksempel: Vi ønsker at udregne rækkesummen s Vi multiplicerer med kvotienten (her q ): 1 s Ligningerne trækkes fra hinanden: s s s 1 s Opgave 2.4: Benyt metoden til at beregne rækkesummerne for rækkerne (sørg for først at få styr på, hvad q og a er i det pågældende tilfælde): a) b) c) d)

10 Nu anvendes den samme metode på det generelle udtryk: Man multiplicerer med q på begge sider og får: 2 3 n s a a q a q a q... a q q s a q a q a q a q... a q n 1 Den øverste ligning trækkes fra den nederste (dvs. venstreside fra venstreside og højreside fra højreside): n n... q s s a q a q a q a q a q a a q a q a q a q Kig godt på indholdet af de to parenteser. Specielt skal du tænke over, hvad de tre prikker dækker over i de to tilfælde. Man kan jo f.eks. ikke se leddet n a q i den første parentes, men det ER der. Det er indeholdt i de tre prikker og står egentlig som et "usynligt" næst sidste led i første parentes. Det samme kan siges om leddet 4 a q, som man ikke kan se i den anden parentes, men som er n 1 indeholdt i de tre prikker. Leddet a q kan man ikke se i nogen af parenteserne, men det er der og står som et "usynligt" led i begge parenteser lige før n a q. Opsamling: Find de to led, der optræder i netop én af parenteserne. På venstresiden faktoriseres (dvs. "s sættes ud foran en parentes"), og på højresiden trækkes de to parenteser fra hinanden: n a q n n s q 1 a q a s q 1 aq 1 s q 1 Øvelse 2.5: I sidste skridt ovenfor har man divideret med q 1. For hvilken q-værdi er det ikke tilladt? Hvorfor virker vores metode til udregning af summen ikke for netop denne q- værdi? Hvilket udtryk angiver summen, når man arbejder med denne q-værdi? Øvelse 2.6: Er der andre q-værdier eller a-værdier, der giver problemer? Hvad med a 0 eller q 0? Eller q 0? Eller a 0? Overvej, om der ville være problemer i udledningen, dvs. om udtrykket gælder. Sætning 2.7: For reelle tal q og a, hvor q 1, gælder: 2 3 n a a q a q a q... a q a q n1 q 1 1 Og nu er vi endelig nået til inddragelsen af det uendelige. Vi ser nu på den uendelige række: i0 a q a a q a q a q i Bemærk forskellen fra tidligere. Der følger ikke noget efter de tre prikker, og hermed viser man, at systemet bare fortsætter "i det uendelige". Desuden står der nu et nyt symbol over sumtegnet. Symbolet er et "uendelighedstegn". Bemærk, at symbolet ikke dækker over et bestemt tal, og man kan ikke regne med det, som man normalt kan med bogstaver. 10

11 Og nu begynder så det fascinerende arbejde med uendelighed, hvor tungen skal holdes lige i munden: For lad os prøve at se, om vi kan bestemme summen af ovenstående uendelige række. Men hov! Kan vi være sikre på, at en sådan sum eksisterer? Det er oplagt, at en endelig række altid har en rækkesum, men kan man snakke om en sum i et tilfælde, hvor der er uendeligt mange led? For at få svar på disse spørgsmål, ANTAGER vi nu, at en sådan sum eksisterer (dvs. vi tillader os at skrive " s... "), og vi forsøger med samme metode som før at gange igennem med q: s a a q a q a q q s a q a q a q a q Der er uendeligt mange led på begge højresider i ligningerne, og alle leddene bortset fra a findes i begge rækker. F.eks. står leddet 3284 a q på plads nummer 3285 i øverste række og plads nummer 3284 i nederste række. Hvis vi trækker den nederste ligning fra den øverste, får vi altså: s 1 q a a s 1 q s q s a a q a q a q a q a q a q a q Det er altså nu - tilsyneladende - lykkedes for os at finde et udtryk for summen af denne række. Lad os prøve at se på, hvordan det fungerer i nogle konkrete tilfælde: Eksempel 2.8: Rækken Her er q og a (overvej selv, om dette passer). 2 2 Ifølge vores fundne udtryk skulle summen af rækken altså være: 1 a s q Vi kan tjekke, om dette resultat giver mening, ved at se på et linjestykke AB med længden 1, hvor vi skal bevæge os fra A til B og for hvert skridt bevæger os halvdelen af det manglende stykke: Øvelse 2.9: Har vi i dette eksempel anvendt potentiel eller aktuel uendelighed, eller kan man benytte begge betragtninger, og hvordan skal det i så fald forstås? 11

12 Øvelse 2.10: Anvend formlen på rækken (bestem først q og a), og se om resultatet giver mening. Øvelse 2.11: Hvad gik galt i ovenstående øvelse? Hvorfor virker formlen ikke? Øvelserne har vist, at vi IKKE kunne tillade os at gå ud fra, at en uendelig række har en rækkesum. Det virkede i det ene tilfælde, men ikke i det andet. Man skal altså være varsom med, hvad man foretager sig, når der kommer uendelighed ind i billedet. Men lad os prøve at se på løsningen af problemet (som Augustin-Louis Cauchy ( ) har æren for): Cauchy løser problemet på den eneste alment accepterede måde på sin tid, nemlig ved formuleringer baseret på potentiel uendelighed. Han siger, at vi ikke skal betragte rækken i sin helhed (det ville have krævet aktuel uendelighed), men se på rækkesummerne af disse ENDELIGE rækker: s a 0 s a a q 1 s a a q a q 2 s a a q a q a q s a a q a q a q a q s a a q a q a q a q a q I vores to uendelige tilfælde (eksempel 2.8 og øvelse 2.10) ville det altså se således ud: 1 s s s s s s og

13 s s s s s s Man siger nu, at man kun kan tale om en rækkesum af den uendelige række, HVIS der findes en fast værdi (et tal) s, således at s s for n (udtales "sn går mod s for n gående mod n uendelig"). Man siger så, at rækken konvergerer, og man kalder den pågældende faste værdi for grænseværdien. Denne grænseværdi er så også rækkesummen.... Hvis der IKKE findes en sådan fast værdi, så kaldes rækken divergent, og man siger, at den IKKE har en grænseværdi (og dermed heller ikke en rækkesum). Måske kan du se, at vi her er inde på samme tankegang, som vi mødte i forbindelse med asymptoter, og som er central inden for differentialregning. Lad os prøve at se lidt nærmere på, hvad meningen er med s s for n. Først tager vi den korrekte formulering, og så kigger vi n på de to konkrete uendelige rækker, som vi har arbejdet med. Traditionelt anvender man det græske bogstav (epsilon) i formuleringen. Man skriver og siger så: "For ethvert positivt, reelt tal epsilon eksisterer der et naturligt tal M, således at når n er større end M, så er afstanden mellem sn og s mindre end epsilon". Grunden til, at matematikere blev tvunget ud i disse præcise formuleringer, er, at man undgår tvivlstilfælde og modsigelser, som vi - måske - oplevede i forbindelse med de to uendelige rækker. Bemærk, at løsningen på problemet er, at vi gik over til at arbejde med endelige rækker og anvende potentiel uendelighed. 13

14 Men lad os vende tilbage til den uendelige række Som vi tidligere så, fik vi følgen s0, s1, s2, s3, s4, s5,... til at være ,,,,,,,,, n1 a q 1 De enkelte elementer i følgen kan beregnes ved vores formel for endelige rækker: s. q 1 n1 n n n Da q og a, er s Vi ønsker nu at vise, at rækken er konvergent, og vi er kommet frem til, at vores faste værdi s skal være 1. Vi er kommet frem til dette ud fra vores udregninger i eksempel 2.8, og vi skal i denne omgang ikke beskæftige os med, hvordan man i andre situationer ville kunne komme frem til en sådan fast værdi. Afstanden mellem sn og s er nu sn n1 n1 n s Det negative fortegn forsvinder pga. numerisktegnene. Og læg nu mærke til det følgende, der er selve pointen med grænseværdier: Vores fjende, der ikke ønsker, at vi skal kunne vise, at rækken er konvergent, kommer nu med det positive reelle tal 0,001 og siger "Ha, så tæt kan du aldrig komme på 1!". Du tager det imidlertid n1 1 helt roligt og kigger på uligheden: 0, n 8,97 (udregningen er foretaget med 'solve'). Du siger så til fjenden: "Jeg vælger M = 8", og fjenden - der er hurtig i opfattelsen - synker straks i knæ og erkender sit nederlag. Fordi det er jo sådan, at når n M, dvs. n 9, 10, 11, 12,..., så er afstanden mellem 1 og rækkesummen mindre end 0,001. Næppe er denne fjende dog slået, før en ny og mægtigere dukker op. Hun slynger tallet 0, i hovedet på dig. Endnu engang er du dog rolig og ser denne gang blot på uligheden: 28. n1 1 0, n 28,90, hvorefter du besvarer fjendens angreb med M = 2 Øvelse 2.12: Sæt jer sammen to og to. Den ene skal optræde som fjende, mens den anden skal sætte det afgørende forsvar ind. 14

15 Men nu tropper den mægtigste af alle fjender frem. Han tager sit og gemmer det på ryggen, så du ikke kan se værdien. Du ved altså nu, at der er et tal, men du ved ikke, hvad tallet er. Din eneste chance for at komme med et forsvar er nu, at dit M skal udtrykkes helt generelt ud fra. Dette lyder muligvis mærkeligt, men pointen er bare, at du skal arbejde med i stedet for konkrete tal, ligesom du ofte arbejder med andre bogstaver i stedet for tal. Så nu bliver uligheden: n1 1 ln n ln 2 Løsningen indeholder den naturlige logaritmefunktion (ln). Den lærer vi om i næste emne (Funktioner). Vi tjekker med Maple, at udtrykket passer for vores to tidligere værdier: 0,001 og 0, : Vi kan se, at udtrykket passer for disse to værdier. Det væsentlige er dog ikke selve resultatet, men det at der overhovedet er et resultat. Ovenstående udtryk viser altså, at uanset hvilket tal, som fjenden måtte trække frem, så kan du sætte M til at være det største naturlige tal mindre end udtrykket og hermed forsvare dig. Opsamling: Tjek, at du har styr på de centrale pointer i ovenstående. Øvelse 2.13: Hvad hvis du i ovenstående tilfælde havde valgt tallet 3 som den faste værdi i stedet for 1. Kan du så finde et, som du ikke kunne forsvare dig mod? Og hvad hvis du havde valgt tallet 1, Hvilke ville du så stå forsvarsløs over for? Eller hvad med tallet 0,999999? Øvelse 2.14: Hvad hvis du havde valgt tallet 0,75? Der gælder jo, at s1=0,75, så i dette tilfælde er der jo slet ingen afstand, når n 1. Hvorfor er 0,75 så ikke grænseværdien? Øvelse 2.15: Rækken har følgen af rækkesummer 1,3,7,15,31,63,127,... Hvorfor er rækken divergent, dvs. hvorfor kan man ikke finde en grænseværdi? For endelige rækker havde vi sætningen: Sætning: For reelle tal q og a, hvor q 1, gælder: 2 3 n a a q a q a q... a q a q n1 q

16 For uendelige rækker gælder sætningen: Sætning 2.16: Når 1 q 1er rækken a a q a q a q 2 3 a... konvergent med rækkesummen 1 q Øvelse 2.17: Hvordan er sætning 2.16 fremkommet ud fra sætningen om endelige rækker? 3. TÆLLELIGHED Euklids 5. aksiom lyder: Det hele er større end en del af det. Øvelse 3.1: Kig på Euklids 5. aksiom. Er det så indlysende, at det kan accepteres af alle? Det oplagte svar på øvelse 3.1 er "JA!". Men se nu her... Vi kigger på mængden af de naturlige tal 1, 2,3, 4,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,... Og så kigger vi på mængden af kvadrattal K 1, 4,9,16, 25,36, 49,64,81,100,121,144,169,... Det er oplagt, at mængden af kvadrattal er en ægte delmængde af de naturlige tal, da alle kvadrattallene er naturlige tal, og da der er naturlige tal, der ikke er kvadrattal (f.eks. 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10 og 11). Vi skriver altså K. Ifølge Euklids 5. aksiom skulle mængden af naturlige tal derfor være større end mængden af kvadrattal, dvs. der skulle være flere elementer i end i K. Galileo Galilei ( ) hævdede imidlertid, at der er lige så mange kvadrattal som naturlige tal. Hvordan skal det forstås? Hvis vi har to endelige mængder, kan vi bare tælle antallet af elementer i de to mængder og sammenligne antallene. Men det kan vi ikke gøre med uendelige mængder. Så vi har brug for en driftssikker metode, der gør det meningsfuldt at sammenligne størrelsen af uendelige mængder. Metode til sammenligning af antal elementer i to mængder Hvis der findes en enentydig afbildning (kaldet en bijektion) af den ene mængde på den anden, har de to mængder lige mange elementer. Man siger, at de har samme kardinaltal. En enentydig afbildning er en sammenparring af elementerne i de to mængder, dvs. de optræder som par, og der er ingen elementer i nogen af mængderne, der mangler en partner. Denne metode gælder for både endelige og uendelige mængder. Kardinaltallet for de endelige mængder er simpelthen antallet af elementer i mængden, mens man tildeler de naturlige tal kardinaltallet 0 (udtales "aleph nul" eller "alef nul"). Alef er det første bogstav i en række forskellige alfabeter, bl.a. det hebraiske. Nullet henviser til, at de naturlige tal har det mindste kardinaltal blandt de uendelige mængder. 16

17 Lad os se på nogle eksempler, hvor metoden anvendes. Vi begynder med det uafsluttede problem med de naturlige tal og kvadrattallene. Det blev hævdet, at de to mængder er lige store, dvs. med vores nye notation: De to mængder har samme kardinaltal. Dette vil vi vise ved at finde en enentydig afbildning f mellem de to mængder. Vi lader f være givet ved funktionsforskriften f ( n) 2 n. Opgave 3.2: Bestem funktionsværdierne f 1, f 3, f 4, f 7 og f 10. Bestem værdierne af n, således at f n f n f n f n 1, 4, 16 og 100 Afbildningen kan illustreres således: Det skal bemærkes, at en afbildning normalt illustreres med en pil, der kun peger i én retning, men netop for at illustrere parringen af elementer, vælger man ofte dobbeltpile med enentydige afbildninger. Hermed er vist, at mængden af naturlige tal og mængden af kvadrattal har samme kardinaltal ( 0 ). En mængde med samme kardinaltal som de naturlige tal, dvs. en mængde med kardinaltallet 0, siges at være tællelig eller numerabel. Og man skriver om sådanne to mængder X og Y, at X Y. Dvs. de lodrette streger bruges til at angive størrelserne af mængderne, hvilket for endelige mængder vil sige antallet af elementer i mængden. Eks: 1, 2,3 7, 43,1823, 61,892 2,3, 4,5 og K. Øvelse 3.3: Vis ved at finde en passende enentydig funktion, at mængden 1,10,100,1000,10000,... er tællelig (dvs. at den har samme kardinaltal 0 som de naturlige tal). Øvelse 3.4: Vis, at mængden af hele tal..., 3, 2, 1,0,1,2,3,... er tællelig. Øvelse 3.5: Vis, at mængden af lige tal..., 6, 4, 2,0,2,4,6,... er tællelig. Øvelse 3.6: Vis, at mængden 7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,... er tællelig. Øvelse 3.7: Overvej, om denne metode kræver, at man arbejder med potentiel uendelighed eller aktuel uendelighed, eller om begge indfaldsvinkler kan benyttes. 17

18 Indtil videre er vi altså kun stødt på uendelige mængder, der har samme kardinaltal som de naturlige tal. Lad os nu prøve at se, om vi ikke kan finde nogle større mængder. Vi ser på mængden af rationelle tal, dvs. mængden af alle tal, der kan skrives som en uforkortelig brøk med hele tal i tæller og nævner. Øvelse 3.8: Argumentér for, at der mellem tallene 0 og 1 findes uendeligt mange rationelle tal. Øvelse 3.9: Argumentér for, at der mellem to vilkårlige naturlige tal findes uendeligt mange rationelle tal. Øvelse 3.10: Argumentér for, at der mellem to vilkårligt valgte naturlige tal IKKE findes uendeligt mange naturlige tal. Øvelse 3.11: Argumentér for, at der mellem to vilkårligt valgte rationelle tal findes uendeligt mange rationelle tal. Ovenstående øvelser har muligvis givet dig fornemmelsen af, at der er flere rationelle tal end naturlige tal. Men det er faktisk ikke tilfældet. Det vises nu, er der er lige så mange naturlige tal som rationelle tal. Vi ønsker at finde en enentydig afbildning fra de naturlige tal til de rationelle tal. Dette gøres ved at opstille de rationelle tal på en række, så man kan tælle dem: ,1,,, 1, 2,,,,,2,3,,,,,,, 3, 4,,,,,,,,, Afbildningen knytter så 1 til det første tal, 2 til det næste tal, 3 til det tredje tal, osv.: Men, men, men... Har vi virkelig bevist noget her? Øvelse 3.12: Hvorfor er dette ikke et gyldigt bevis? Hvad mangler man, før det kan regnes for et bevis? Øvelse 3.13: Kan du finde en anden opskrivning af de rationelle tal, så man kan tælle dem? Problemet med ovenstående bevis er altså, at vi ikke har argumenteret for, at vores opskrivning af de rationelle tal virkelig er en opskrivning, hvor vi får alle de rationelle tal med (og kun får hvert tal med én gang). Argumentet er Figur 3.14: 18

19 Figur 3.14: De rationelle tal er placeret i et koordinatsystem, hvor tælleren er angivet på førsteaksen og nævneren på andenaksen. Pilene angiver en systematisk måde at få talt alle de rationelle tal. Man begynder i punktet (0,1) svarende til tallet 0 og går derfra til punktet (1,1) svarende til tallet 1. Herfra til punktet (1,2) svarende til tallet 1 2. Man fortsætter til punktet (0,2), men dette punkt svarer også til tallet 0, og da det allerede er taget med, springes det over. De grønne prikker angiver altså de rationelle tal, der skrives op, mens de røde prikker angiver tal, der springes over, fordi de allerede er med. Opsamling: Tænk grundigt over dette bevis. Du skal forstå, hvorfor det er væsentligt, at man med pilene angiver en systematisk måde at få alle de rationelle tal med. Men du skal også lægge mærke til, at det ikke nødvendigvis skulle være den angivne systematik. Der kan findes andre systematiske måder. Men husk: Metoden SKAL være systematisk, for ellers kan man ikke lave en enentydig afbildning. Øvelse 3.15: Find andre systematiske veje. Øvelse 3.16: Vis, at der er lige så mange talpar xy,, hvor x og y er hele tal, som der er naturlige tal. 19

20 4. HILBERTS HOTEL Man kommer ikke uden om Hilberts Hotel, når man gennemgår uendeligheder. Hilberts Hotel er et temmelig specielt hotel, opfundet af den tidligere omtalte matematiker David Hilbert med henblik på at forklare nogle af de overraskende resultater, vi kom frem til i forrige kapitel. Så en del af det følgende er sådan set bare en anden måde at illustrere, hvordan flere forskellige mængder er tællelige. Vi ser på en lidt udvidet udgave af Hilberts Hotel: I vores tilfælde består Hilberts Hotel af en reception med plads til uendeligt mange mennesker, uendeligt mange enkeltmandsværelser nummereret med tallene 1, 2, 3, 4,..., en kostskole med uendeligt mange drenge og piger bestyret af Børge Jessen samt en balsal med to uendeligt lange stolerækker langs væggene, hvor dansemester Georg Cantor huserer. I første omgang ser vi kun på receptionen og hotelværelserne. Kostskolen og balsalen ser vi på i kapitel 6. Hilberts Hotel er helt fyldt op. Samtlige værelser er optaget. David Hilbert står selv i receptionen, da en rejsende en sen aften træder ind og spørger efter et værelse for natten. Værelserne er som sagt enkeltmandsværelser, og politikken på dette område er meget streng, så det er udelukket, at der kan bo flere på ét værelse. Hilbert er dog helt rolig. Selvfølgelig er der plads til den rejsende. Hilbert trykker på en knap på sit bord og sender en meddelelse til samtlige logerende, at de skal flytte ind på værelset ved siden af med nummeret en højere end deres nuværende værelse. De logerende er efterhånden vant til proceduren og flytter straks. Hermed bliver der plads til den rejsende i værelse 1. Øvelse 4.1: Arbejdes der med potentiel eller aktuel uendelighed? Øvelse 4.2: Hvilke to talmængder har man sammenlignet i fortællingen? Dvs. hvilke to talmængder har man argumenteret for har samme kardinaltal? Øvelse 4.3: Endnu senere samme aften dukker 6 rejsende op og vil have et værelse. Hvad skal Hilbert nu gøre? Sammenlign med øvelse 3.6. Øvelse 4.4: Næppe har de 6 rejsende fundet sig til rette, før der dukker et selskab med uendeligt mange personer op og ønsker et værelse. Hilbert kigger lige op og noterer sig, at han kan nummerere de nye gæster med tallene 1, 2, 3, 4, 5,.... Han trykker så på knappen på sit bord, og... Hvad beder han gæsterne om, og hvor er der nu plads til de rejsende? Øvelse 4.5: Nu dukker der 4 selskaber op, hvor hvert selskab har samme størrelse som selskabet i øvelse 4.4. Hvad skal Hilbert gøre for at få plads til alle? Hilbert skal nu lige til at låse døren for natten, da det banker på igen. Han ser ud af kighullet i døren og opdager, at der udenfor står uendeligt mange selskaber af samme størrelse som dem i øvelserne 4.4 og 4.5. Han tjekker lige, at han kan nummerere selskaberne med tallene 1, 2, 3, 4,... (så han kan kalde den 17. person i det 31. selskab for 3117 og den person i det selskab for ) og åbner så døren. 20

21 Øvelse 4.6: Spørgsmålet er nu, hvordan Hilbert skal få plads til alle gæsterne. Der er uendeligt mange muligheder. Prøv at finde en eller flere. Det kan både være en metode, hvor alle værelserne er fyldt op efterfølgende, eller en hvor der er (evt. uendeligt mange) frie værelser. Lad os se på et par løsninger til øvelse 4.6. Den første løsning efterlader uendeligt mange frie værelser. Den er baseret på, at der findes uendeligt mange primtal, samt Aritmetikkens Fundamentalsætning (eksistens og entydighed af primtalsopløsning). Hilbert beder gæsterne på værelserne om at flytte til værelset med nummeret 2 n, hvor n er deres nuværende værelsesnummer. Dvs. gæsten i værelse 1 flytter til værelse 1 2 2, mens gæsten i 7 værelse 7 flytter til værelse Derefter tager Hilbert det næste primtal, 3, og beder gæsterne i det første selskab om at gå til værelserne 3 n, således at den fjerde person i det første selskab indlogerer sig på værelse mens den 17. person i det første selskab får værelse , 3 Næste primtal er 5, så den tredje gæst i det andet selskab får værelse Og sådan fortsættes med primtallene, så gæsterne i det 145. selskab anvender det 146. i rækken af primtal (som er 839) og flytter til værelserne 839 n, hvor n er deres nummer i selskabet. Værelse 1 samt alle værelser med et nummer, hvis primfaktoropløsning indeholder mindst 2 forskellige primtal, efterlades hermed frie, og der er ingen værelser med mere end én gæst, da primfaktoropløsninger er entydige, dvs. man kan ikke få det samme tal som produkt af forskellige primtal. Opsamling: Tjek, at du har forstået, hvorfor alle gæster får deres eget værelse, samt hvorfor der er uendeligt mange frie værelser. En anden løsning, der ikke efterlader frie værelser (og Hilbert ser helst et fyldt hotel) er følgende: Alle gæsterne i værelserne flytter til de ulige tal, dvs. gæsten i værelse n flytter til værelse 2n 1. Altså gæst i værelse 1 bliver, gæst i værelse 2 flytter til værelse 3, gæst i værelse 3 flytter til værelse 5, osv. Hermed er værelser med lige tal frie. Dermed kan man dividere deres nummer med 2 og stadig have et naturligt tal. Men efter divisionen vil nogle tal være ulige, mens andre vil være lige. Og gæsterne i det første selskab flytter ind i de værelser, hvis nummer efter division med 2 bliver et ulige tal. Det er tallene 2, 6, 10, 14, 18, 22, 26, 30, 34, 38, 42, 46, 50,.... Man kan også mere matematisk sige, at det er alle tallene, der kan skrives som 2 m, hvor m er et ulige tal. Af de resterende tal får gæsterne i det andet selskab de værelser, hvis nummer efter division med 4 2 giver et ulige tal, dvs. 4, 12, 20, 28, 36, 44, 52,..., eller tallene 2 m, hvor m er et ulige tal. I det tredje selskab får gæsterne de værelser, der efter division med 8 giver et ulige tal, dvs. 8, 24, 40, 56,..., eller tallene 3 2 m I det n'te selskab er det tallene 2 n, hvor m er et ulige tal. m, hvor m er et ulige tal, der benyttes. Øvelse 4.7: Argumentér for, at ingen værelser er tomme, samt at alle gæster har fået et værelse. 21

22 Måske var det overraskende for dig, at der blev plads til alle gæsterne i øvelse 4.6, men faktisk viste du i øvelse 3.16 et endnu mere utroligt resultat, for det uendelige antal selskaber med uendeligt mange gæster udgør jo kun talparrene i første kvadrant. 5. FLERE UENDELIGHEDER Vi har nu beskæftiget os med de naturlige tal, de hele tal og de rationelle tal, og det har - muligvis noget overraskende - vist sig, at de alle er tællelige, dvs. de har alle kardinaltallet 0. Det kunne måske få nogle til at drage den forhastede konklusion, at der kun er én slags uendelighed, for "uendelig" er da "uendelig", og en mængde kan da ikke være mere eller mindre uendelig!? Men lad os se på det. Vi begynder med at betragte intervallerne [0,1] og [0,2], dvs. alle reelle tal mellem henholdsvis 0 og 1 samt 0 og 2 (alle tal inkl.). Øvelse 5.1: Argumentér for, at der er uendeligt mange tal i hvert af de to intervaller. Øvelse 5.2: Vis, at der er lige mange tal i de to intervaller, dvs. at de har samme kardinaltal. Øvelse 5.3: Vis, at der er lige mange tal i intervallerne [0,1] og [0,100]. Øvelse 5.4: Vis, at der er lige mange tal i intervallerne [0,1] og [-100,100]. Øvelse 5.5: Vis, at der er lige mange tal i to vilkårligt valgte lukkede intervaller. Måske var resultaterne i ovenstående øvelser ikke så overraskende, da de minder meget om resultaterne i forrige kapitel. Men vi har i hvert fald endnu engang set, at når det drejer sig om uendelighed, så er det hele ikke nødvendigvis større end en del af det. Det er væsentligt at bemærke, at alle de involverede intervaller i øvelserne er lukkede intervaller. Lad os nu prøve at se på åbne intervaller: Øvelse 5.6: Vis, at intervallerne ]0,1[ og ]0,2[ har samme kardinaltal. Øvelse 5.7: Vis, at der er lige mange tal i intervallerne ]0,1[ og ]0,100[. Øvelse 5.8: Vis, at der er lige mange tal i intervallerne ]0,1[ og ]-100,100[. Øvelse 5.9: Vis, at der er lige mange tal i to vilkårligt valgte åbne intervaller. 22

23 Vi vil nu vise, at intervallet ]0,1[ har samme kardinaltal som mængden af alle reelle tal,. Beviset er følgende konstruktion (figur 5.10). Figur 5.10: Konstruktion der viser, at intervallet ]0,1[ og mængden af reelle tal har samme mægtighed (dvs. samme kardinaltal). Figuren skal forstås på følgende måde: Den sorte linje er de reelle tal angivet som en talakse, hvor 0 er placeret det sted, hvor de røde linjer rører. Den knækkede røde linje angiver intervallet ]0,1[, hvor cirklerne angiver de åbne intervalendepunkter, og knækket ligger ved tallet 0,5. Den grønne prik, hvorfra de stiplede blå linjer udgår, er placeret lodret over tallet 0 på den reelle talakse (og 0,5 på den røde linje) og lige mellem de to røde cirkler. Der skal nu skabes en enentydig sammenhæng mellem tallene i intervallet ]0,1[ og de reelle tal, og denne sammenhæng illustreres ved de rette, blå, stiplede linjer. Skæringen mellem en blå linje og den røde linje angiver et tal i intervallet ]0,1[ (angivet ovenfor med røde tal), mens skæringen mellem en blå linje og den sorte linje angiver et reelt tal (angivet med et sort tal). Øvelse 5.11: Argumenter for, at en blå linje skærer den røde linje, hvis og kun hvis den skærer den sorte linje. Enhver blå linje, der skærer den røde og den sorte linje, angiver en sammenparring af elementer i de to mængder. De tre blå linjer på figuren har altså sammenparret tallet 0,92 fra intervallet ]0,1[ med det reelle tal 5,25. 0, fra ]0,1[ er sammenparret med det reelle tal , ,23 fra ]0,1[ er sammenparret med det reelle tal -1,17 Og 0,5 fra ]0,1[ er parret med det reelle tal 0, men her er den blå linje ikke tegnet for ikke at gøre figuren for uoverskuelig. Øvelse 5.12: Argumentér for, at dette er en enentydig afbildning af ]0,1[ på. Man kan altså sige, at der er lige så mange tal i intervallet ]0,1[, som der er reelle tal. Efter en masse problemstillinger omhandlende udelukkende intervaller, skal vi nu prøve at sammenligne punkter i planen med punkter på en talakse (de reelle tal). Vi ved, at vi skriver mængden af reelle tal som og mængden bestående af samtlige punkter i planen som eller 2. 23

24 Der skal nu argumenteres for, at de to mængder har samme kardinaltal, dvs. vi skal finde en enentydig afbildning fra den ene mængde til den anden. Det er meget svært, så du skal ikke fortvivle, hvis du går i stå i følgende øvelse. Øvelse 5.13: Forsøg at finde en enentydig afbildning, der viser det ønskede. Der tages nu udgangspunkt i, at det ikke lykkedes at finde en afbildning i øvelse 5.13, samt at det er blevet klart, hvor svært det er at finde en sådan afbildning. Vi løser dermed problemet via en omvej. Det vises nemlig i første omgang "kun", at mængden af punkter i rummet har samme mægtighed som det halvåbne interval [0 ; 0,8[. Fremgangsmåden er den sædvanlige. Vi skal finde en enentydig afbildning fra mængden af punkter i rummet til intervallet [0 ; 0,8[. Den konstrueres på følgende måde: Punktet (0,0) - kaldet origo - afbildes i tallet 0. Nu deles planen så op i 8 dele, hvor hver del afbildes i et interval af længden 0,1. De 8 dele er de 4 kvadranter, den positive del af x-aksen, den positive del af y-aksen, den negative del af x-aksen samt den negative del af y-aksen: Tegningen skal forstås på den måde, at ethvert tal på den positive del af y-aksen afbildes over i et tal i intervallet [0 ; 0,8[ af formen 0,2..., mens ethvert tal i 3. kvadrant afbildes over i tal af formen 0,5.... Hvis det er et tal på en af akserne, anvendes følgende afbildning: 24

25 Dvs. hvis tallet ligger på den positive del af x-aksen, er c 0, ligger det på den positive del af y- aksen, er c 2, ligger det på den negative del af x-aksen, er c 4, og ligger det på den negative del af y-aksen, er c 6. Et konkret eksempel er: Bemærk, at da tallet er under 1000, vil decimalerne 9, 11, 13, 15,... alle blive 0. Hvis tallet ligger i en af kvadranterne, anvendes denne afbildning: I første kvadrant er d 1, i 2. kvadrant er d 3, i 3. kvadrant er d 5og i 4. kvadrant er d 7. Et konkret eksempel er: 25

26 Dette angiver en enentydig afbildning (egentlig er der et problem, der hænger sammen med, at f.eks. tallene 3 og 2,9 er ens, men det kan løses, og det ser vi bort fra her for ikke at komplicere tingene yderligere). Opsamling: Tjek, at du har forstået, hvorfor det er en enentydig afbildning, dvs. for hvert tal i det halvåbne interval [0 ; 0,8[ skal du kunne finde det punkt i rummet, som det er sammenparret med - og omvendt. Vi har jo hermed ikke vist det, vi egentlig gerne ville, nemlig at, men det kan vi meget nemt gøre senere, nu hvor vi har vist 0;0,8. Lad os prøve at stoppe op et øjeblik og se på, hvad vi har fået vist og ikke mindst, hvad vi IKKE har fået vist: Vi har vist, at mængderne af naturlige tal, hele tal og rationelle tal har samme mægtighed (dvs. samme kardinaltal). Vi har vist, at alle lukkede intervaller (hvor vi altså arbejder med reelle tal) har samme mægtighed. Vi har vist, at alle åbne intervaller har samme mægtighed. Men vi har IKKE vist, at åbne intervaller har samme mægtighed som lukkede intervaller, og vi har IKKE fundet ud af, om de reelle tal har samme mægtighed som de naturlige tal. Lad os nu se på mængderne af naturlige tal og af reelle tal, og. Øvelse 5.14: Kan du finde en enentydig afbildning af de naturlige tal på de reelle tal og dermed vise, at de to mængder indeholder lige mange elementer (har samme mægtighed)? Øvelse 5.15: Se på alle de forslag, der måtte være fremkommet i øvelse 5.14, og argumentér for, hvorfor de ikke virker. Vi vil nu vise, at og IKKE har samme kardinaltal. Dette vil muligvis overraske dig, da vi indtil videre kun har set på mængder med samme kardinaltal, og da vi bl.a. viste, at de rationelle tal er tællelige, dvs. numerable, dvs. har samme kardinaltal som de naturlige tal, dvs. har samme mægtighed som de naturlige tal, dvs. har lige så mange elementer som de naturlige tal. Vi viser dette ved et såkaldt modstridsbevis eller indirekte bevis (som vi også stødte på under Tal og Regneregler). 26

27 Vi ønsker at vise, at og IKKE har samme kardinaltal. Da vi ved, at ]0,1[ og har samme kardinaltal, kan vi vise det ved at vise, at og 0,1 IKKE har samme kardinaltal (overvej dette!). Så vi antager, at de HAR samme kardinaltal. Ifølge denne antagelse findes der en enentydig afbildning af de naturlige tal på ]0,1[. Lad nedenstående være en sådan enentydig afbildning (som vi har antaget eksisterer): Tallene efter kommaerne er "tilfældige". Bemærk de røde tal, der har lagt navn til denne type beviser, kaldet diagonalbeviser. I det tal, der er parret med 1, er det første decimal, der er rød. I det tal, der er parret med 2, er det anden decimal, der er rød. Og sådan fortsætter det. Pointen er nu, at vi kan konstruere et tal i intervallet ]0,1[, der IKKE er parret med et naturligt tal (hvilket er den søgte modstrid), ved at vi lader første decimal være forskellig fra første decimal i det første tal (dvs. i ovenstående tilfælde forskelligt fra 7), anden decimal lader vi være forskellig fra anden decimal i det andet tal (dvs. her forskellig fra 0), tredje decimal skal være forskellig fra det tredje tals tredje decimal (i dette tilfælde forskellig fra 8), osv. Et eksempel på sådan et tal er: 0, Et andet eksempel er: 0, Der er uendelig mange muligheder for konstruktionen af sådan et tal, og hele idéen er, at vi nu har fået skabt et tal, der IKKE er i rækken, da det afviger fra hvert eneste tal med mindst én decimal (nemlig lige præcis den decimal, der er valgt anderledes). Og dette er i modstrid med, at vi har at gøre med en enentydig afbildning, da vi altså har fundet et tal, der ikke er parret med et naturligt tal. Resumé: Vi antager, at de to mængder har samme kardinaltal. I så fald findes en enentydig afbildning. Vi viser, at en sådan enentydig afbildning IKKE er enentydig, hvilket er en modstrid. Vi har dermed vist, at vores oprindelige antagelse var forkert og kan således konkludere, at de to mængder IKKE har samme kardinaltal. 27

28 Man siger så, at mængden af reelle tal IKKE er tællelig. Det betyder bl.a., at man ikke kan stille dem op på en række, som vi så, at man kunne gøre med de rationelle tal. Bemærk dog, at de rationelle tal IKKE var stillet op på en ordnet række, dvs. en række hvor elementerne hele tiden bliver større. Både de naturlige tal og de hele tal kan stilles op på ordnede rækker. Vi har nu kort sagt vist, at der er lige mange naturlige tal, hele tal og rationelle tal, mens der er flere reelle tal end tal i de tre andre mængder. Ja, faktisk kan vi jo se, at der er flere tal i intervallet ]0;0, [ end i mængden af rationelle tal. Øvelse 5.16: Argumentér for, at der mellem to vilkårligt valgte forskellige rationelle tal ligger uendeligt mange reelle tal. Øvelse 5.17: Argumentér for, at der mellem to vilkårligt valgte forskellige reelle tal ligger uendeligt mange rationelle tal. Ovenstående to øvelser er nogle af mange eksempler på, hvorfor en hel del mennesker - og heriblandt nogle få matematikere - ikke kan acceptere uendeligheder. Det er nogle meget overraskende resultater, MEN det er vigtigt, at du lægger mærke til, at der ALDRIG opstår modstridende udsagn. Det ville have været modstridende udsagn, hvis du både havde kunnet vise, at der mellem to vilkårligt valgte forskellige reelle tal ligger uendeligt mange rationelle tal OG at der findes to forskellige reelle tal, hvorimellem der IKKE ligger uendeligt mange rationelle tal. Hvis man havde været i stand til at vise begge udsagn, ville matematikken have fejlet. Opsamling: Bemærk forskellen mellem på den ene side overraskende og ikke-intuitive resultater og på den anden side modstridende resultater. Det er kun den første side, vi støder på. Vi har efterhånden fundet adskillige enentydige afbildninger, der har hjulpet os til at vise, at to mængder har samme kardinaltal. Men det er faktisk ikke altid så nemt. Prøv f.eks. følgende øvelse: Øvelse 5.18: Vis, at der er lige mange tal i intervallerne ]0,1[ og [0,1]. Der tages nu udgangspunkt i, at du ikke kunne gennemføre øvelse 5.18, og vi skal nu se på, hvordan man kan løse den slags øvelser UDEN at finde den bijektion (enentydige afbildning), der skal findes mellem de to mængder. Hertil har vi brug for ét nyt begreb, men der indføres to for overblikkets skyld: Definition: En afbildning f : A B kaldes injektiv, hvis forskellige elementer fra A afbildes ind i forskellige elementer fra B. En afbildning f : A B kaldes surjektiv, hvis der for ethvert element i B findes mindst ét element i A, der afbildes ind i dette. En afbildning f : A B, der både er injektiv og surjektiv, kaldes en bijektiv afbildning (eller en bijektion). 28

29 På figur 5.19 er de tre begreber illustreret: Figur 5.19: Øverst en injektiv afbildning, i midten en surjektiv afbildning og nederst en bijektiv afbildning. Bemærk, at der altid udgår en pil fra alle elementer i A. Det er et krav, hvis f skal være en afbildning. Det er kun, hvis afbildningen er surjektiv (eller bijektiv), at der går en pil til alle elementer i B. Bemærk altså forskellen på en injektiv og en bijektiv afbildning. En injektiv afbildning, der ikke også er surjektiv, er IKKE en enentydig afbildning, fordi der er elementer i sekundærmængden/kodomænet (kaldet B på figur 5.19), der ikke knyttes til et element fra primærmængden/definitionsmængden (kaldet A på figur 5.19). Pointen med at indføre begrebet injektiv afbildning er, at vi nu kan definere følgende: 29

30 Hvis der findes en injektiv afbildning af mængden A på B, har mængden A højst samme kardinaltal som mængden B, dvs. A B Dette er meget anvendeligt, da det ofte er meget lettere at finde en injektiv afbildning end en bijektion. Prøv selv følgende: Øvelse 5.20: Find en injektiv afbildning af [0,1] ind i ]0,1[. Øvelse 5.21: Find en injektiv afbildning af ]0,1[ind i [0,1]. Øvelse 5.22 (Gør det nemt!): Find en injektiv afbildning af ind i. Øvelse 5.23 (Gør det igen nemt!): Find en injektiv afbildning af ind i og en injektiv afbildning af ind i. Øvelse 5.24: Prøv at finde en injektiv afbildning af [0,1] ind i, selv om du ved, at det ikke kan lade sig gøre (bare for at tænke over et eksempel, hvor der netop ikke findes en injektiv afbildning). Øvelse 5.18 skulle gerne have vist os, hvor svært det er at finde en bijektiv afbildning af ]0,1[ på [0,1], mens øvelserne 5.20 og 5.21 gerne skulle have vist os, hvor relativ nemt det er at finde injektive afbildninger begge veje. Dvs. det har i dette tilfælde været meget svært via vores metoder at vise 0,1 0,1 var nemt at vise 0,1 0,1 og 0,1 0,1., mens det Men kig på de to svage uligheder. Kan vi ikke bare slutte fra disse og til et lighedstegn? Hvis vi arbejdede med endelige mængder kunne vi i hvert fald, for hvis du ved om to tal A og B, at A B og A B, så ved du, at A B. Men vi har jo efterhånden lært, at man ikke kan være sikker på ret meget, når det kommer til uendeligheder. I dette tilfælde viser det sig dog, at man KAN slutte fra 0,1 0,1 og 0,1 0,1 0,1 0,1. til Det vises i næste kapitel, og selve formuleringen kaldes på dansk normalt for Bernsteins Ækvivalenssætning, mens den andre steder kaldes Cantor Bernstein Schröder-sætningen. 30

31 6. BERNSTEINS ÆKVIVALENSSÆTNING eller Jessens Balsal Bernsteins Ækvivalenssætning: Hvis der både findes en injektiv afbildning af A ind i B og af B ind i A, så findes en bijektiv afbildning af A på B. Dette kan også udtrykkes: Hvis A B og B A, så gælder A B. Da vi første gang stødte på Hilberts Hotel, havde vi allerede gennemgået matematikken bag det. Denne gang tager vi det i omvendt rækkefølge. Først fortællingen. Derefter den matematiske forklaring. Så lad os vende tilbage til Hilberts Hotel, hvortil der som tidligere omtalt også er en kostskole bestyret af Børge Jessen og en dansesal, hvor dansemesteren Georg Cantor underviser. Hilberts Hotel ligger i Aristoteles' Univers, som vi ser på i fysikdelen, hvor Universet er evigt, dvs. der har ikke været en skabelse, og Hilberts Hotel har - ligesom Ramasjangskolen - eksisteret altid. Måske undrede du dig over, at Hilbert kunne tage det så roligt, selvom han så uendeligt mange selskaber hver med uendeligt mange gæster. Men det skyldes simpelthen, at han er vant til noget meget værre. For på kostskolen bor ikke bare uendeligt mange drenge og piger forstået som tællelig uendelighed. Nej, der bor uendeligt mange drenge og piger, hvor 'uendeligt' ikke nødvendigvis dækker over tællelighed. Det er nogle meget generte drenge og piger, der går på kostskolen. De taler aldrig sammen til daglig, men når der er bal - og bal har der været afholdt uendeligt mange gange - så slår de sig løs og snakker uendelig hurtigt under selve dansen, og de snakker kun om de drenge og piger, som de har hørt om eller snakket med (bemærk dette: Ingen snak på andre tidspunkter end under selve dansen). Ballet foregår ved, at drengene sidder på bænke langs den ene væg, mens pigerne sidder på bænke langs den anden væg. Hver anden gang er det drengene, der byder op, og hver anden gang er det pigerne, der byder op. Hver dreng har en favoritpige, som han danser med hver eneste gang, han selv byder op. For pigerne gælder det samme. Hver pige har også en favorit, som hun danser med, hver gang hun selv byder op. Men der er et problem. Cantor bemærker, at hver eneste gang, drengene byder op, så sidder der piger tilbage (bænkevarmere), og hver eneste gang pigerne byder op, så sidder der drenge tilbage (bænkevarmere). Og det bryder Cantor sig ikke om. Han så gerne, at alle dansede som par. Og endelig uendelig lang tid ude i fremtiden får Cantor en idé. Denne gang beder han ikke bare drengene eller pigerne om at byde op. Nej, han beder alle de drenge, der hver anden gang er bænkevarmere ELLER har hørt om en dreng, der er bænkevarmer, om at byde deres favoritpige op. Derefter beder han de piger, der ikke er blevet budt op, om at byde deres favoritdreng op, og vupti! Minsandten om det hele ikke gik op. Alle danser og er glade. Øvelse 6.1: Forklar, hvorfor alle danser. Øvelse 6.2: Forklar, hvad historien har med Bernsteins Ækvivalenssætning at gøre. Dvs. identificer de steder, hvor de injektive afbildninger beskrives, og hvor den bijektive afbildning nævnes. 31

32 Vi ser nu på det matematiske bevis for Bernsteins Ækvivalenssætning: Det er en "hvis... så"-sætning, så vi antager nu, at der findes en injektiv afbildning f fra A til B og en injektiv afbildning g fra B til A. Målet er så at vise, at der dermed findes en bijektion fra A til B. Den injektive afbildning f fra A til B virker på samtlige elementer i A, og den afbilder forskellige elementer fra A over i forskellige elementer i B (Derfor danser alle drengene, når det er dem, der byder op, og alle danser to og to, da forskellige drenge ikke kan byde den samme pige op. Og endelig kan der godt være bænkevarmere blandt pigerne, da vi kun ved, at f virker på samtlige elementer i A). Den injektive afbildning g fra B til A virker på samtlige elementer i B, og den afbilder forskellige elementer fra B over i forskellige elementer i A (Alle piger danser; kun dansende par; muligvis bænkevarmere blandt drengene). På figur 6.3 ser vi på de forskellige muligheder for sammenparringer af elementer i A og B: Figur 6.3: De "ulovlige" muligheder d) og e) er markeret med røde krydser. Der opstår kæder, når man følger afbildningerne f og g. De blå pile viser, hvordan f virker på et element i A og afbilder det over i et element i B. På elementerne i B virker g og afbilder dem over i et element i A. Det er væsentligt at bemærke, at der udgår pile fra samtlige elementer i både A og B (jvf. afsnittet øverst på siden), mens det ikke nødvendigvis er samtlige elementer, der bliver ramt af en pil (da f og g ikke nødvendigvis er surjektive). Enten har en kæde en begyndelse, eller også har den ingen begyndelse, dvs. man kan fortsætte i det uendelige bagud. Så vi deler i første omgang op i de to tilfælde: 32

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Algebra - Teori og problemløsning

Algebra - Teori og problemløsning Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel Grundlæggende matematiske begreber del Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse ALGEBRAISKE UDTRYK... 3 Regnearternes

Læs mere

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011 Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Brug af grafer og koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner lignnger med ubekendte Lektion 7 Side 1 Pris i kr Matematik på Åbent VUC Brug af grafer

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner FUNKTIONER del Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner -klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse FUNKTIONSBEGREBET... 3 Funktioner beskrevet ved mængder...

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Euklids algoritme og kædebrøker

Euklids algoritme og kædebrøker Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n

Læs mere

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014 Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt 1 brikkerne. Tal og algebra E+D 2. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?

1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion? 1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også

Læs mere

Nogle grundlæggende begreber

Nogle grundlæggende begreber BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element

Læs mere

Matematiske metoder - Opgaver

Matematiske metoder - Opgaver Matematiske metoder - Opgaver Anders Friis, Anne Ryelund 25. oktober 2014 Logik Opgave 1 Find selv på tre udtalelser (gerne sproglige). To af dem skal være udsagn, mens det tredje ikke må være et udsagn.

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Michael Knudsen 10. oktober 2005 1 Ligningsløsning Lad N = {0,1,2,...} betegne mængden af de naturlige tal og betragt ligningen ax + b = 0, a,b N,a 0. Findes

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Funktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007

Funktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007 Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

Grænseværdier og Kontinuitet

Grænseværdier og Kontinuitet Grænseværdier og Kontinuitet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Værktøjskasse til analytisk Geometri Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

tal og algebra F+E+D brikkerne til regning & matematik preben bernitt

tal og algebra F+E+D brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra E+D ISBN: 978-87-92488-35-0 2. udgave som E-bog 2012 by bernitt-matematik.dk Denne

Læs mere

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet. 2003 Karsten Juul

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet. 2003 Karsten Juul Asymptoter for standardforsøgene i matematik i gymnasiet 2003 Karsten Juul Indledning om lodrette asymptoter Lad f være funktionen bestemt ved =, 2. 2 Vi udregner funktionsværdierne i nogle -værdier der

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...

Læs mere

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje Projekter. Kapitel. Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje Projekt.5 Brændpunkt og ledelinje En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Uendelighed og kardinalitet

Uendelighed og kardinalitet Steen Bentzen Uendelighed og kardinalitet - mængder og de reelle tal. Forlaget Bentz - - Indholdsfortegnelse Forord.. s. 2 Kapitel : Ækvipotens og kardinalitet generelt... s. 3 Kapitel 2: Ækvipotens og

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0

[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0 MaB Sct. Knud Gymnasium, Henrik S. Hansen % [FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers..0 Indhold Funktioner... Entydighed... Injektiv...

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 1. Basis Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau af Kenneth Hansen 1. Basis Jorden elektron Hvor mange elektroner svarer Jordens masse til? 1. Basis 1.0 Indledning 1.1 Tal 1. Brøker 1. Reduktioner 11

Læs mere

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger Kalkulus - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger Mads Friis 8. januar 05 Indhold Grundlæggende uligheder Grænseovergange 3 3 Kontinuitet 9 4 Følger 0 5 Perspektivering 4 Grundlæggende uligheder Sætning

Læs mere

Skabelon til funktionsundersøgelser

Skabelon til funktionsundersøgelser Skabelon til funktionsundersøgelser Nedenfor en angivelse af fremgangsmåder ved funktionsundersøgelser. Ofte vil der kun blive spurgt om et udvalg af nævnte spørgsmål. Syntaksen i løsningerne vil være

Læs mere

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 Indhold 1 Polynomier 2 Polynomier 2 Polynomiumsdivision 4 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 4 Koefficienter 8 5 Polynomier med heltallige koefficienter 9 6 Mere om polynomier med heltallige koefficienter

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

PeterSørensen.dk : Differentiation

PeterSørensen.dk : Differentiation PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 Variable 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 2 a x = 5 b x = 1 c x = 1 d y = 1 e z = 0 f Ingen løsning. 3

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Symbolsprog og Variabelsammenhænge Indledning til Symbolsprog og Variabelsammenhænge for Gymnasiet og Hf 1000 kr 500 0 0 5 10 15 timer 2005 Karsten Juul Brugsanvisning Du skal se i de fuldt optrukne rammer for at finde: Regler for løsning

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Implikationer og Negationer

Implikationer og Negationer Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Noter om komplekse tal

Noter om komplekse tal Noter om komplekse tal Preben Alsholm Januar 008 1 Den komplekse eksponentialfunktion Vi erindrer først om den sædvanlige og velkendte reelle eksponentialfunktion. Vi skal undertiden nde det nyttigt, at

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt: SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra Tip til. runde af - Algebra, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Algebra Her præsenteres idéer til hvordan man løser algebraopgaver. Det er ikke en særlig teoretisk indføring, men der er i stedet fokus

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36 Slide 1/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 2/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 3/36 1) Hvad er Taleteori? sfaktorisering Slide 4/36 sfaktorisering 1) Hvad er

Læs mere

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed

Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Dette undervisningsforløb har jeg lavet til et forløb på UCC Nordsjælland for særligt interesserede elever i 8. klasse. Alt, der står med rødt, er henvendt

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Brug og Misbrug af logiske tegn

Brug og Misbrug af logiske tegn Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25 Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Slide 3/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Mens den 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner kom forholdsvis smertefrit ud af intervalrusebetragtninger, så er 2. hovedsætning betydeligt

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere