INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal Abort i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal 2 2001 Abort i Grønland"

Transkript

1 INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal Abort i Grønland Peter Bjerregaard (red.)

2 Abort i Grønland INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal Copyright Forfatterne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Nuuk 2001 Forside illustration: Arnannguaq Høegh, engraving and collage Forside layout og grafik: Hammerich Design Tilrettelæggelse: Anne Lise Sørensen Sats: Times New Roman Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN ISSN Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives i fællesskab af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønlands Hjemmestyre, og Statens Institut for Folkesundhed. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktisk, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer Redaktion Forskningskoordinator Tom Greiffenberg Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Postboks 1029, DK-3900 Nuuk, Grønland Telefon: Telefax: Professor Peter Bjerregaard Statens Institut for Folkesundhed, Afdeling for Grønlandsforskning Svanemøllevej 25 DK-2100 København Ø, Danmark Telefon: Telefax: Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Atuagkat P.O. Box 1009 DK-3900 Nuuk, Greenland

3 Indhold Indledning... 5 Provokeret abort i Grønland: Rapport fra en workshop... 7 Peter Bjerregaard, Frank Senderovitz Provokeret abort i Grønland Peter Bjerregaard, Lars Mosgaard Kristensen, Jørgen Kiil-Nielsen, Bo Egelund & Iben K. Kollemorten Materiale og metoder Resultater Diskussion Referencer Uønsket graviditet i Nuuk og Aasiaat Marianne Arnfjord, Birthe Kristensen & Turid Bjarnason Skifte Forord Indledning Baggrund Deltagelse og metoder Resultater Diskussion Litteratur... 45

4

5 Indledning Siden provokeret abort blev tilladt i Grønland i 1975 er der observeret en kraftig stigning i antallet, således at der i 1998 forekom næsten lige så mange aborter som fødsler i Grønland. I Grønland afsluttes 45% af alle registrerede graviditeter med en abort. Det tilsvarende tal for Danmark er 22%, hvilket efter en europæisk målestok er et meget højt tal. En abort er hverken fysisk eller psykisk et ukompliceret indgreb, og det er ikke rimeligt, at næsten hver anden graviditet i Grønland afsluttes med en abort. Det er heller ikke nogen god start på en ung kvindes reproduktive karriere at få en abort, hvilket er tilfældet for alt for mange. Endelig er de mange aborter en belastning for sundhedsvæsenet. Undersøgelserne viser også, at en del af de kvinder, der er blevet uønsket gravide, beslutter sig for at føde barnet. Det vil sige, at den problemstilling, der her sættes på dagsordenen, også handler om uønskede fødsler. Dette nummer af INUSSUK indeholder et referat fra en lille international workshop om aborter, som blev afholdt i Ilulissat i 1995, og resultaterne fra to undersøgelser af abort i Grønland: en gennemført i Diskobugt området og en fra Nuuk og Aasiaat. For begge undersøgelser er det gennemgående, at der ikke kan påvises en klar risikogruppe. Det er både unge og ældre kvinder, der får abort, og det gælder alle lag i samfundet, dog med en lille tendens til en social slagside. Vi får også at vide, at årsagerne til ønsket om abort er forståelige nok: kvinderne ønsker at fuldføre deres uddannelse, eller der er ikke plads eller økonomi til endnu et barn. Så man kan ikke påstå, at der er for mange aborter. Der er derimod for mange uønskede graviditeter. Der er for mange uønskede graviditeter i Grønland, selvom uddannelses- og oplysningsniveauet er højt, selvom alle har nem og gratis adgang til et rimeligt velfungerende sundhedsvæsen, og selvom prævention er gratis. Blandt kvinderne fra Nuuk og Aasiaat var der mange, der angav præventionssvigt som årsag til den uønskede graviditet. Dette skal dog ikke opfattes som en egentlig teknisk svigt af den anvendte prævention. P-piller er f.eks. korrekt anvendt nær ved 100% sikre, men hvis man glemmer at tage pillerne aftager sikkerheden. Kondomer er også forholdsvis sikre, men det forudsætter, at de bliver brugt og ikke ligger i kommodeskuffen. I nogle tilfælde er det sandsynligt, at alkohol er en del af forklaringen. Det er nemt at give sig hen i nuet, når man er beruset, og måske glemme at bruge prævention. I 5

6 andre tilfælde kan der være tale om generthed eller blufærdighed - over for sundhedspersonalet eller partneren. Men årsagskæden er ofte mere kompliceret. Det er fra forskelligt hold fremført, at unge grønlandske kvinder søger at bevise deres værd som kvinder ved at blive gravide, og at det giver status at være mor. Mændene finder tilsvarende en bekræftelse af deres mandighed ved at gøre kvinderne gravide. I lyset af den forholdsvis udbredte barnløshed i Grønland er en del unge kvinder også usikre på, om de kan blive gravide. De har samleje uden kondom, pådrager sig måske en underlivsinfektion og får svært ved at blive gravide. Der er dermed etableret en ond cirkel. De foreliggende undersøgelser har ikke givet noget tydeligt svar på årsagerne til den store forekomst af uønsket graviditet, og det er et spørgsmål, om man kan komme videre med epidemiologiske studier. Det næste skridt må være at gennemføre kvalitative studier med fokusgruppeinterview og personlige interview af de berørte grupper, først og fremmest de grønlandske kvinder i alderen 15-29, hvor aborthyppigheden er højest. I denne publikation præsenteres en viden om provokerede aborter indsamlet i halvfemserne. De offentliggøres her samlet som en inspirationskilde til forsat afklaring af årsager til uønskede graviditeter og det alt for store antal provokerede aborter. Emnet bør fortsat have høj prioritet i sundhedsvæsenets forebyggelsesaktiviteter og i sundhedsforskningen i Grønland. Målet er, at grønlandske kvinder får en reel mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil være gravide. September Peter Bjerregaard 6

7 Provokeret abort i Grønland: Rapport fra en workshop 1 Peter Bjerregaard, Frank Senderovitz I forbindelse med et internationalt symposium om familiesundhed, der blev afholdt i Ilulissat i april 1994, afholdt Grønlands Hjemmestyre en workshop om provokeret abort i Grønland. Den store forekomst af aborter blev diskuteret, og der blev rejst et antal problemstillinger, som er kort beskrevet i det følgende. Desuden blev erfaringer fra andre arktiske egne omtalt. Under mødet blev det diskuteret, om den store forekomst af aborter er et reelt problem, og i bekræftende fald hvem det er et problem for. Er det i første omgang et problem for sundhedsvæsenet, fordi der bruges mange ressourcer på aborter? Fra canadisk side blev det påpeget, at danskere i Grønland skulle være forsigtige med at postulere eksistensen af en problem, og det blev anbefalet at spørge den grønlandske befolkning. Denne meget forsigtige og politisk korrekte måde at forholde sig på er næppe nødvendig i Grønland, og det blev påpeget at en forekomst af aborter, der er så høj som i Grønland, er et temmelig klart tegn på problemer i samfundet. Det blev desuden fremhævet, at det ikke kan accepteres som sundt, at unge kvinder som regel allerede før de fylder 20 har haft et eller flere uønskede svangerskaber. Der blev sat spørgsmålstegn ved at fokusere på de mange aborter. Et uønsket barn kan medføre meget større belastning for kvinden end en abort, og set fra denne vinkel blev der stillet det provokerende spørgsmål, om der måske var for få provokerede aborter i Grønland. Når alt kommer til alt er abort dog en uhensigtsmæssig form for prævention. Hovedpunkter i diskussionen 1. Epidemiologiske problemer Hvorledes er den tidsmæssige udvikling i graviditeter, fødsler og aborter? 1 Oversat fra: Legal abortion in Greenland. Report from a workshop. Arctic Medical Research 1995; 54 (suppl 1):

8 Hvordan er den aldersmæssige, geografiske og socioøkonomiske fordeling af aborter? Er der en særlig risikogruppe, der har stor forekomst af aborter? 2. Lægelige problemer Hvad er de fysiske og psykologiske bivirkninger af aborter i Grønland i dag? 3. Psykologiske problemer Hvordan reagerer kvinder under de første 12 uger af svangerskabet? Hvordan spiller spontan reaktion og planlægning en rolle, dvs. forskellen mellem at tænke i nuet og at tænke på fremtiden? Hvilken rolle spiller alkohol? Kvinders ambivalente holdninger til graviditet, fødsel og abort. 4. Sociale og økonomiske aspekter Hvilken effekt har det sociale sikkerhedssystem på kvinders valg af abort? Hvor meget er samfundet indstillet på at betale for at reducere antallet af aborter? 5. Kultur og familie Hvilken rolle spiller den eksisterende familieform og ændringer i familieformerne? Hvor udbredt er det, at unge kvinder bliver presset til at føde børn, der bliver bortadopteret til bedsteforældre, ældre søskende eller andre familiemedlemmer? Er det store antal uønskede graviditeter et tegn på en større risikovillighed i den grønlandske kultur - som det muligvis er tilfældet for ulykker? Der er et stort behov for en systematisk indsats for at løse de mange problemer i forbindelse med aborter i Grønland. Sundhedsvæsenet har en vigtig rolle, ikke fordi sundhedsvæsenet er bedre udrustet til at løse problemerne, men fordi personalet i sundhedsvæsenet dagligt bliver konfronteret med problemerne og derfor måske er de nærmeste til at ønske en koordineret indsats - og at tage initiativ til denne indsats. 8

9 Indsatsen bør rettes mod tre hovedmål: 1. Den eksisterende viden på området skal samles. 2. Der skal skabes ny viden i nødvendigt omfang. 3. Den samlede viden skal bruges til at ændre situationen. Det er endnu for tidligt at foreslå konkrete indsatsområder. De to første punkter er beskrevet mere indgående ovenfor. Det tredje punkt forudsætter ændringer i sundhedsvæsenet og socialvæsenet samtidig med holdningsændringer hos unge kvinder og i hele samfundet. En anden mulighed er at satse på at øge vidensniveauet om graviditet og aborter ved hjælp af uddannelse og informationskampagner, men der var almindelig enighed om, at dette ikke var af større betydning i Grønland. 9

10 10

11 Provokeret abort i Grønland Peter Bjerregaard, Lars Mosgaard Kristensen, Jørgen Kiil-Nielsen, Bo Egelund & Iben K. Kollemorten Publiceret i Ugeskrift for læger 1996; 158: Incidensen af provokerede aborter er høj og stigende i Grønland. Abortraten var i ,5 pr kvinder i alderen år (1, 2) sammenlignet med 15,0 i Danmark (3). Aborter udgjorde i % af de registrerede graviditeter (fødsler + aborter) i hele Grønland, 46% i de fem kommuner i Diskobugt området og 21% i Danmark. Undersøgelsen af provokerede aborter i Diskobugt området blev iværksat for at skaffe mere viden om årsagerne til den meget store forekomst af provokeret abort i Grønland. Bortset fra rutinemæssigt indsamlet statistik om de abortsøgende kvinders alder og bopæl mangler der information, som kan anvendes til en forebyggende indsats over for aborter og uønskede graviditeter i Grønland. Undersøgelsen blev gennemført i perioden på sygehusene i Aasiaat/Egedesminde, Qasigiannguit/Christianshåb, Ilulissat/Jakobshavn og Qeqertarsuaq/Godhavn i Diskobugt området i det nordlige Vestgrønland. Diskobugt området ligger på Grønlands vestkyst nord for polarcirklen; befolkningen bor i byer og bygder, og fangst og fiskeri spiller fortsat en stor rolle både som erhvervsgrundlag og som fritidsbeskæftigelse. I området bor 23% af Grønlands befolkning, og det er efter grønlandske forhold relativt tæt befolket og har gode trafikforbindelser både internt, til resten af Grønland og resten af verden. I Diskobugt området er 8% af befolkningen danskere, og disse indgår ikke i den foreliggende analyse. 85% af den grønlandske befolkning bor i de fem byer og 15% i bygder, hvilket er lidt færre end i Grønland som helhed, hvor 20% bor i bygder. Stort set alle fødsler foregår på de fire nævnte sygehuse. Enkelte fødsler foregår på lægehuset i Kangaatsiaq, der ikke er omfattet af undersøgelsen, eller i bygderne. Der har været fri abort i Grønland siden 1975, og alle provokerede aborter foretages på de lokale sygehuse. 2 Optrykt med tilladelse fra Ugeskrift for Læger 11

12 Abortundersøgelsen er en del af en større undersøgelse af gravide i Diskobugt området. Foruden oplysninger om provokerede aborter blev der for kvinder, der gennemførte graviditeten, indsamlet data fra interview og journaler om sociale og medicinske forhold, data om det nyfødte barn, blodprøver fra mor og barn samt placentaprøver til miljøkemisk analyse for bl.a. tungmetaller og organokloriner. Denne undersøgelse er nu afsluttet, men videreføres delvis som en del af Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Materiale og metoder I perioden blev i princippet alle gravide, der fik konstateret graviditet på et af de fire sygehuse, der indgik i undersøgelsen, anmodet om at deltage i undersøgelsen. Der var dog en del problemer med at få undersøgelsen etableret som en rutinefunktion især for de abortsøgende kvinder, der normalt kun ses i den almindelige - og travle - konsultation før selve det ambulante indgreb. Det lykkedes blandt andet på grund af personalemangel kun at indsamle data i dele af den angivne undersøgelsesperiode, og undersøgelsen omfatter derfor kun 317 kvinder af et anslået totalt antal gravide på 809 (39%). Af disse kvinder indvilligede 257 (81%) i at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsens praktiske tilrettelæggelse varierede fra sygehus til sygehus. Ved den første kontakt gennemførte jordemoderen eller sundhedsmedhjælperen et interview med den gravide. Interviewet blev foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema, der forelå på grønlandsk og dansk og omfattede spørgsmål om demografiske og sociale forhold, etnicitet, boligforhold, kostvaner, tobak og alkohol, sygehistorie, tidligere graviditeter og prævention. De kvinder, der ønskede abort, blev desuden spurgt, hvorfor de var blevet gravide, og hvorfor de ønskede abort. Spørgeskemaerne blev indtastet dobbelt og validitetschecket i Epi-Info (4). Analyserne er gennemført i SPSS/Windows version 6.1 (5). De statistiske analyser omfatter χ2 test for kontingenstabeller, beregning af odds ratio med sikkerhedsinterval, og t-test af middelværdier. Kvinderne blev inddelt i grønlændere og danskere efter sprog. Det sprog, kvinden angav at tale bedst, bestemte etniciteten, og hvis kvinden angav at tale grønlandsk og dansk lige godt eller ikke havde svaret på spørgsmålene om sprog, var skemasproget afgørende. 12

13 Resultater Der blev indsamlet oplysninger om 82 provokerede aborter og 175 fødsler, hvilket svarer til henholdsvis 29% og 35% af det samlede antal aborter og fødsler i det tidsrum, hvor der i de enkelte distrikter blev indsamlet data. Tre aborter og 19 graviditeter var hos danskere. De følgende analyser gælder kun de 235 grønlandske kvinder. De kvinder, der søgte abort, er sammenlignet med de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, for en række demografiske, socioøkonomiske, livsstilsmæssige og medicinske parametre. Aldersfordelingen af abortsøgende kvinder i undersøgelsen svarede til aldersfordelingen for kvinder i hele Grønland, der fik abort i (p=0,86) og aldersfordelingen af fødende kvinder i undersøgelsen svarede til aldersfordelingen for alle fødende kvinder i Diskobugt området i 1992 (p=0,54). Når den aktuelle graviditet ikke blev medregnet, havde de kvinder, der indgik i undersøgelsen, haft 44 provokerede aborter pr. 100 graviditeter (provokerede aborter og fødsler). Dette svarer til en lidt lavere abortratio end den aktuelle i Diskobugt området, men modsvarer kvindernes erfaringer med graviditet og abort gennem en årrække, hvor abortfrekvensen i Grønland er steget betydeligt. Sociodemografiske forhold Blandt de abortsøgende kvinder var 74% gift eller boede i et fast parforhold imod 88% af de kvinder, der gennemførte graviditeten (tabel 1). Selvom der således var flere abortsøgende end fødende kvinder, der var enlige, var langt de fleste i fast parforhold. I en stikprøve af hele befolkningen var kun 72% af kvinder i alderen gift eller samboende (Bjerregaard P. Upublicerede resultater fra Sundhedsprofil for Grønland). Gennemsnitsalderen var ens for de to grupper (25,9 og 24,9 år; p=0,23) og også medianalder, standard deviation, minimum og maksimum var ens. De abortsøgende kvinder havde noget kortere skolegang end de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, og havde mindre ofte en erhvervsuddannelse, men forskellene var specielt for erhvervsuddannelse ikke statistisk signifikante (tabel 1). De to gruppers erhvervsfordeling var forskellig, og der var især flere abortsøgende uden for erhverv (p(trend)=0,01)(tabel 2). De abortsøgende kvinders danskkundskaber var dårligere end de andre kvinders; der var således kun 23% af abortsøgende kvinder, der oplyste at tale dansk uden besvær i sammenligning med 37% af de kvinder, der gennemførte graviditeten (p(trend)=0,05)(tabel 2). 13

14 Tabel 1. Samliv, skolegang og erhvervsuddannelse for abortsøgende kvinder og kvinder der ønsker at bevare graviditeten. Grønland klasse i Grønland svarer til tiende klasse i Danmark. Abort (n=79) % Fødsel (n=156) % 95% sikkerhedsgrænser Odds ratio Gifte og samlevende 73,6 88,1 0,38 0,18-0,77 Skolegang <11. klasse 47,1 33,8 1,75 0,98-3,13 Har erhvervsuddannelse 28,1 38,2 0,63 0,33-1,21 Tabel 2. Erhverv og danskkundskaber for abortsøgende kvinder og kvinder der ønsker at bevare graviditeten. Grønland Abort (n=79) Fødsel (n=156) n % n % P (χ2 for trend) Erhvervsgruppe Funktionær I-II 3 4, ,1 Funktionær III 12 17, ,3 Ufaglært 17 25, ,1 Andre i erhverv 1 1,5 0 - Uden for erhverv 34 50, ,4 0,014 Uoplyst 12 8 Danskkundskaber Gode 14 23, ,0 Nogenlunde 32 53, ,2 Dårlige 14 23, ,7 0,052 Uoplyst Den eneste forskel mellem de to grupper kvinders boligforhold var, at der boede lidt flere børn i de abortsøgende kvinders husstande (1,65 imod 1,36; p=0,05), og at beboelsestætheden dermed var en smule højere. Dette svarer til det forhold, at de abortsøgende kvinder havde født flere børn jf. nedenfor. Antal voksne i husstanden og antal værelser var ens, der var lige mange, der havde telefon (som indikator for socioøkonomiske forhold), og kvinderne i de to grupper havde i gennemsnit boet lige længe i deres nuværende bolig og havde boet lige mange steder de sidste to år. 14

15 Livsstil og helbredsmæssige forhold Tobaksrygning er udbredt blandt både mænd og kvinder i den grønlandske befolkning, og i denne undersøgelse oplyste 70% af de abortsøgende og 62% af de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, at ryge dagligt eller næsten dagligt (tabel 3). Denne forskel er ikke statistisk signifikant. Der var derimod stor forskel på, hvor mange cigaretter de to grupper røg. De abortsøgende oplyste i gennemsnit at ryge 7,4 cigaretter om dagen, de andre kvinder kun 4,8. Denne forskel skyldes sandsynligvis, at halvdelen af de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, oplyste at have nedsat deres tobaksforbrug imod kun 18% af de abortsøgende. For kvinder, der oplyste ikke at have nedsat forbruget, var der ingen forskel i antallet af cigaretter mellem de to grupper. 11% af de fødende kvinder svarede ja til at have været beruset inden for den sidste måned, i sammenligning med 28% af de abortsøgende (tabel 3). Der var også signifikant flere abortsøgende, der ifølge egne og lægens oplysninger havde været behandlet for underlivsbetændelse, gonoré eller chlamydia infektion inden for de sidste to år, og som havde været indlagt på grund af sygdom de sidste fem år (tabel 3). Tabel 3. Rygning, brug af alkohol, selvrapporteret underlivsbetændelse (sidste to år) og indlæggelse på sygehus på grund af sygdom (sidste fem år) for abortsøgende kvinder og kvinder, der ønsker at bevare graviditeten. Grønland Abort (n=79) % Fødsel (n=156) % Odds ratio 95% sikkerhedsgrænser Ryger (næsten) dagligt (uoplyst: abort (6), fødsel (2)) 69,9 61,7 1,44 0,79-2,61 Har været beruset sidste måned (uoplyst: abort (10), fødsel (5)) 27,5 10,6 3,21 1,53-6,72 Behandlet for underlivsbetændelse Sidste 2 år (uoplyst: abort (6), fødsel (8)) 61,6 43,2 2,11 1,19-3,74 Indlagt på sygehus sidste fem år (uoplyst: abort (23), fødsel (40)) 73,2 57,8 2,00 1,00-4,01 De abortsøgende kvinder havde i gennemsnit været gravide 3,0 gange forud for den aktuelle graviditet i sammenligning med 2,1 gange for de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten (tabel 4). Den kumulerede graviditetsfrekvens steg som forven- 15

16 tet med alderen for begge grupper, men i alle aldersgrupper havde de abortsøgende været gravide flest gange. Ratioen mellem aborter og fødsler+aborter var højest for de unge, men der var ingen forskel mellem abortsøgende og andre kvinder. De abortsøgende havde altså både haft flere tidligere aborter og fødsler. Selvom der foretages mange aborter i Grønland, er det sandsynligt, at der også gennemføres mange uplanlagte og i værste fald uønskede graviditeter efter pres fra omgivelserne (familie, partner), eller fordi det også for de helt unge giver social prestige at være mor. Af de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, angav 56%, at graviditeten var planlagt, 34% at den var tilfældig men velkommen, og 10% at den var uønsket men accepteret. Der var ikke forskel på den gennemsnitlige alder i de tre grupper, men kun 28% af enlige kvinder angav at graviditeten var planlagt imod 61% af samlevende (p=0,004). Der var ingen forskelle med hensyn til skoleuddannelse. Tabel 4. Gennemsnitligt antal tidligere graviditeter for abortsøgende kvinder og kvinder, der ønsker at bevare graviditeten. Grønland Abort Fødsel Alder, år n Tidligere graviditeter n Tidligere graviditeter ,0 31 0, ,8 51 2, ,9 50 2, ,8 15 2, ,0 9 3,6 I alt 66 3, ,1 Uoplyst alder eller tidligere graviditeter 13 0 Årsager til graviditet og ønske om abort De abortsøgende kvinder blev spurgt om årsagen til graviditeten. Over halvdelen (56%) oplyste, at de ikke havde brugt antikonception, 37% at præventionen havde svigtet, og 7% at graviditeten havde været planlagt, men at de senere havde ombestemt sig. Af de 27 kvinder (37%), der angav svigt af præventionen som årsag til graviditeten, oplyste dog de 16, at de havde glemt at bruge prævention, og der var således ikke tale om præventionssvigt i sædvanlig, medicinsk forstand. De 68 graviditeter, der førte til abort, kan herefter grupperes i fire kategorier efter årsagen til graviditeten: den største gruppe er glemte præventionen (tabel 5). Der var ingen 16

17 aldersforskel, ingen forskel mellem enlige og samlevende og ingen forskel på skoleuddannelse med hensyn til fordelingen på de fire kategorier. Der var muligvis en overrepræsentation af p-pillebrugere blandt de kvinder, der havde glemt at bruge prævention, men de absolutte tal er små, og forskellene dermed usikre. Tabel 5. Antikonceptionsrelaterede årsager til graviditet hos abortsøgende kvinder. Grønland Antal % Glemte præventionen 32 47,1 Ønskede ikke at bruge prævention 16 23,5 Muligt svigt af prævention 11 16,2 Brugte ikke prævention af uoplyst årsag 9 13,2 I alt ,0 Uoplyst 11 Kvinderne blev endelig bedt om at svare på det åbne spørgsmål Hvorfor har du bestemt dig for at få abort? Langt de fleste (87%) svarede på spørgsmålet, og næsten samtlige svar viste en umiddelbart forståelig grund. Tabel 6 viser fordelingen af svarene i seks kategorier. Den hyppigst angivne årsag var familieplanlægning, som blev angivet som årsag af 25%. Typiske svar var Mine andre børn er stadig små og Fordi vi ikke har planer om at få børn i den nærmeste fremtid. Ønske om at afslutte skolegang eller uddannelse blev næsten ligeså hyppigt givet som årsag (23%). Problemer med parforhold og med bolig eller økonomi blev angivet som årsag af henholdsvis 17% og 15% af kvinderne. Tabel 6. Oplyste hovedårsager til ønske om abort. Grønland Antal % Familieplanlægning 17 24,6 Skole, uddannelse 16 23,2 Problemer med partner 12 17,4 Problemer med bolig eller økonomi 10 14,5 Medicinske problemer 4 5,8 Andet 10 14,5 I alt ,0 Uoplyst 10 17

18 Diskussion Det er ikke nemt at samle et større datamateriale og opnå en rimelig høj svarprocent i Grønland. Nødvendigheden af at inddrage flere sygehuse, stor udskiftning af personalet og periodevist misforhold mellem arbejdsmængde og personale bidrager alle til vanskelighederne. Det er på de små, grønlandske sygehuse vigtigt at være meget grundig med organiseringen af dataindsamling, at sørge for en klar fordeling af såvel de praktiske opgaver som supervisionen samt at inddrage alle relevante personalegrupper i diskussioner omkring projektet. De færreste funktioner i det daglige arbejde er dublerede, og forskningsprojekter er særlig sårbare, hvis en nøgleperson har et længere fravær, eller hvis der i perioder er for lidt personale til for mange arbejdsopgaver. Det er i det foreliggende projekt kun lykkedes at anmode 39% af de gravide om at deltage, men deltagerne er efter al sandsynlighed udvalgt efter kriterier, der har med sygehusenes funktion at gøre og ikke med egenskaber hos kvinderne. De kan derfor betragtes som en tilfældig stikprøve af de gravide kvinder i Diskobugt området. De abortsøgende kvinders aldersfordeling svarer til aldersfordelingen for alle abortsøgende kvinder i Grønland, og de kan antages at være repræsentative. Danskere udgør en stor minoritet i det grønlandske samfund, men adskiller sig både hvad angår helbred og sundhedsadfærd på talrige områder fra grønlændere, og de indgår derfor ikke i analyserne. Det er vigtigt i den grønlandske abortdebat at tage udgangspunkt i uønskede graviditeter og ikke fokusere snævert på aborter (6). I denne undersøgelse var der foruden 79 provokerede aborter 15 graviditeter, der af kvinderne blev betegnet som uønsket, men accepteret. Om disse i sidste ende resulterer i lykkelige forældre og børn vides ikke, men de er et signal om, at det udækkede antikonceptionsbehov er endnu større, end den høje forekomst af aborter viser. Det har i debatten været foreslået, at det høje aborttal især er et problem for behandlerne og andre udefrakommende og ikke for den grønlandske befolkning. Dette smager efter grønlandsk og dansk tradition for meget af politisk korrekthed; det kan ikke fra noget synspunkt være acceptabelt, at hovedparten af unge kvinder starter deres reproduktionsmæssige karriere med et eller flere uønskede svangerskaber og aborter (6). Der er ingen aldersforskel på de to grupper af gravide, men der er signifikant flere enlige kvinder blandt de abortsøgende, der også har ringere skoleuddannelse og oftere er uden for erhverv. De dårlige danskkundskaber hos de abortsøgende kan 18

19 opfattes som en afspejling af deres lavere niveau for skoleuddannelse, men det er også sandsynligt, at rent grønlandsksprogede har et lavere informationsniveau end dem, der forstår både grønlandsk og dansk. I denne undersøgelse vender abortproblemerne altså i nogen grad den tunge ende nedad. De abortsøgende kvinders livsstil og helbred er forskellig fra de øvrige kvinders. Der er signifikant flere, der oplyser at have været beruset inden for den sidste måned, flere, der har haft underlivsbetændelse de sidste to år, og flere, der har været indlagt på sygehus. Der er stort set lige mange i de to grupper, der ryger, men det er glædeligt at bemærke, at så mange af de gravide, der ønsker at bevare graviditeten, tilsyneladende følger lægens og jordemoderens råd om at nedsætte tobaksforbruget. De abortsøgende har i gennemsnit haft flere svangerskaber, resulterende i både flere provokerede aborter og flere fødsler, end de kvinder, der ønskede at gennemføre svangerskabet. Dette kan måske tolkes således, at gruppen af abortsøgende har lettere ved at blive gravide, hvilket igen kan skyldes biologiske forhold, større seksuel aktivitet eller mindre konsekvent brug af antikonception. Undersøgelsen kan ikke give noget bud på den relative betydning af disse forhold. De fleste af de uønskede graviditeter, der ender med abort, skyldes at kvinden har "glemt" at bruge antikonception eller ikke ønsker at bruge det. Det er vanskeligt på det foreliggende at vurdere, hvad der får kvinderne til at handle på en måde, der medfører en høj risiko for uønsket graviditet. Det er let nok at affærdige adfærden som resultatet af sjusk eller ligegyldighed, men det er mere frugtbart at antage, at kvinderne handler, som de gør, fordi det giver mening i deres situation. Hvad der udefra ser ud som en uansvarlig højrisikoadfærd kan meget vel set fra den enkelte kvindes synspunkt være en rationel handling alt taget i betragtning. Når først graviditeten er indtrådt, synes beslutningen om abort i alle tilfælde at være taget på et grundlag, der også udefra forstås som rationelt. Abortforskning er prioriteret højt af Hjemmestyrets Direktorat for Sundhed, Miljø og Forskning i forbindelse med uddeling af støtte fra direktoratets forskningsfond. Det kan på baggrund af denne undersøgelse anbefales, at forskningen rettes mod uønskede graviditeter i stedet for snævert mod provokerede aborter, og at det forsøges at give et svar på, hvorfor det i den givne sociale og kulturelle situation giver mening at udsætte sig for en høj risiko for at blive gravid, samtidig med at man når alt kommer til alt ikke ønsker at få et barn. 19

20 Referencer 1. Sundhedstilstanden i Grønland. Årsberetning for Nuuk: Landslægeembedet Fødsler og aborter Nyt fra Landslægeembedet i Grønland 1992:2. 3. Helweg-Larsen K, Wichmann B. Aborter og svangerskabsforebyggelse i Ugeskr Læger 1994;156: Dean AG, Dean JA, Coulombier D et al. Epi Info, version 6: a word processing, database, and statistics program for epidemiology on microcomputers. Centers for Disease Control and Prevention, Atlanta, Georgia, USA, SPSS for Windows. User s guide. Release 6.1. Chicago: SPSS Bjerregaard P, Senderovitz F. Legal abortion in Greenland. Proc Internat Symp Family Health. Report from a workshop. Arctic Medical Research 1995;54:

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR 2010 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere