INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal Abort i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal 2 2001 Abort i Grønland"

Transkript

1 INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal Abort i Grønland Peter Bjerregaard (red.)

2 Abort i Grønland INUSSUK - Arktisk Forskningsjournal Copyright Forfatterne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Nuuk 2001 Forside illustration: Arnannguaq Høegh, engraving and collage Forside layout og grafik: Hammerich Design Tilrettelæggelse: Anne Lise Sørensen Sats: Times New Roman Tryk: AKA Print A/S, Århus 1. udgave, 1. oplag Oplag: 500 eksemplarer ISBN ISSN Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne publikation, bedes venligst tilsendt. Skriftserien INUSSUK udgives i fællesskab af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Grønlands Hjemmestyre, og Statens Institut for Folkesundhed. Det er formålet at formidle resultater fra forskning i arktisk, såvel til den grønlandske befolkning som til forskningsmiljøer i Grønland og Danmark. Skriftserien ønsker at bidrage til en styrkelse af det arktiske samarbejde, især inden for humanistisk, samfundsvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning. Redaktionen modtager gerne forslag til publikationer Redaktion Forskningskoordinator Tom Greiffenberg Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Postboks 1029, DK-3900 Nuuk, Grønland Telefon: Telefax: Professor Peter Bjerregaard Statens Institut for Folkesundhed, Afdeling for Grønlandsforskning Svanemøllevej 25 DK-2100 København Ø, Danmark Telefon: Telefax: Publikationer i serien kan rekvireres ved henvendelse til Atuagkat P.O. Box 1009 DK-3900 Nuuk, Greenland

3 Indhold Indledning... 5 Provokeret abort i Grønland: Rapport fra en workshop... 7 Peter Bjerregaard, Frank Senderovitz Provokeret abort i Grønland Peter Bjerregaard, Lars Mosgaard Kristensen, Jørgen Kiil-Nielsen, Bo Egelund & Iben K. Kollemorten Materiale og metoder Resultater Diskussion Referencer Uønsket graviditet i Nuuk og Aasiaat Marianne Arnfjord, Birthe Kristensen & Turid Bjarnason Skifte Forord Indledning Baggrund Deltagelse og metoder Resultater Diskussion Litteratur... 45

4

5 Indledning Siden provokeret abort blev tilladt i Grønland i 1975 er der observeret en kraftig stigning i antallet, således at der i 1998 forekom næsten lige så mange aborter som fødsler i Grønland. I Grønland afsluttes 45% af alle registrerede graviditeter med en abort. Det tilsvarende tal for Danmark er 22%, hvilket efter en europæisk målestok er et meget højt tal. En abort er hverken fysisk eller psykisk et ukompliceret indgreb, og det er ikke rimeligt, at næsten hver anden graviditet i Grønland afsluttes med en abort. Det er heller ikke nogen god start på en ung kvindes reproduktive karriere at få en abort, hvilket er tilfældet for alt for mange. Endelig er de mange aborter en belastning for sundhedsvæsenet. Undersøgelserne viser også, at en del af de kvinder, der er blevet uønsket gravide, beslutter sig for at føde barnet. Det vil sige, at den problemstilling, der her sættes på dagsordenen, også handler om uønskede fødsler. Dette nummer af INUSSUK indeholder et referat fra en lille international workshop om aborter, som blev afholdt i Ilulissat i 1995, og resultaterne fra to undersøgelser af abort i Grønland: en gennemført i Diskobugt området og en fra Nuuk og Aasiaat. For begge undersøgelser er det gennemgående, at der ikke kan påvises en klar risikogruppe. Det er både unge og ældre kvinder, der får abort, og det gælder alle lag i samfundet, dog med en lille tendens til en social slagside. Vi får også at vide, at årsagerne til ønsket om abort er forståelige nok: kvinderne ønsker at fuldføre deres uddannelse, eller der er ikke plads eller økonomi til endnu et barn. Så man kan ikke påstå, at der er for mange aborter. Der er derimod for mange uønskede graviditeter. Der er for mange uønskede graviditeter i Grønland, selvom uddannelses- og oplysningsniveauet er højt, selvom alle har nem og gratis adgang til et rimeligt velfungerende sundhedsvæsen, og selvom prævention er gratis. Blandt kvinderne fra Nuuk og Aasiaat var der mange, der angav præventionssvigt som årsag til den uønskede graviditet. Dette skal dog ikke opfattes som en egentlig teknisk svigt af den anvendte prævention. P-piller er f.eks. korrekt anvendt nær ved 100% sikre, men hvis man glemmer at tage pillerne aftager sikkerheden. Kondomer er også forholdsvis sikre, men det forudsætter, at de bliver brugt og ikke ligger i kommodeskuffen. I nogle tilfælde er det sandsynligt, at alkohol er en del af forklaringen. Det er nemt at give sig hen i nuet, når man er beruset, og måske glemme at bruge prævention. I 5

6 andre tilfælde kan der være tale om generthed eller blufærdighed - over for sundhedspersonalet eller partneren. Men årsagskæden er ofte mere kompliceret. Det er fra forskelligt hold fremført, at unge grønlandske kvinder søger at bevise deres værd som kvinder ved at blive gravide, og at det giver status at være mor. Mændene finder tilsvarende en bekræftelse af deres mandighed ved at gøre kvinderne gravide. I lyset af den forholdsvis udbredte barnløshed i Grønland er en del unge kvinder også usikre på, om de kan blive gravide. De har samleje uden kondom, pådrager sig måske en underlivsinfektion og får svært ved at blive gravide. Der er dermed etableret en ond cirkel. De foreliggende undersøgelser har ikke givet noget tydeligt svar på årsagerne til den store forekomst af uønsket graviditet, og det er et spørgsmål, om man kan komme videre med epidemiologiske studier. Det næste skridt må være at gennemføre kvalitative studier med fokusgruppeinterview og personlige interview af de berørte grupper, først og fremmest de grønlandske kvinder i alderen 15-29, hvor aborthyppigheden er højest. I denne publikation præsenteres en viden om provokerede aborter indsamlet i halvfemserne. De offentliggøres her samlet som en inspirationskilde til forsat afklaring af årsager til uønskede graviditeter og det alt for store antal provokerede aborter. Emnet bør fortsat have høj prioritet i sundhedsvæsenets forebyggelsesaktiviteter og i sundhedsforskningen i Grønland. Målet er, at grønlandske kvinder får en reel mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil være gravide. September Peter Bjerregaard 6

7 Provokeret abort i Grønland: Rapport fra en workshop 1 Peter Bjerregaard, Frank Senderovitz I forbindelse med et internationalt symposium om familiesundhed, der blev afholdt i Ilulissat i april 1994, afholdt Grønlands Hjemmestyre en workshop om provokeret abort i Grønland. Den store forekomst af aborter blev diskuteret, og der blev rejst et antal problemstillinger, som er kort beskrevet i det følgende. Desuden blev erfaringer fra andre arktiske egne omtalt. Under mødet blev det diskuteret, om den store forekomst af aborter er et reelt problem, og i bekræftende fald hvem det er et problem for. Er det i første omgang et problem for sundhedsvæsenet, fordi der bruges mange ressourcer på aborter? Fra canadisk side blev det påpeget, at danskere i Grønland skulle være forsigtige med at postulere eksistensen af en problem, og det blev anbefalet at spørge den grønlandske befolkning. Denne meget forsigtige og politisk korrekte måde at forholde sig på er næppe nødvendig i Grønland, og det blev påpeget at en forekomst af aborter, der er så høj som i Grønland, er et temmelig klart tegn på problemer i samfundet. Det blev desuden fremhævet, at det ikke kan accepteres som sundt, at unge kvinder som regel allerede før de fylder 20 har haft et eller flere uønskede svangerskaber. Der blev sat spørgsmålstegn ved at fokusere på de mange aborter. Et uønsket barn kan medføre meget større belastning for kvinden end en abort, og set fra denne vinkel blev der stillet det provokerende spørgsmål, om der måske var for få provokerede aborter i Grønland. Når alt kommer til alt er abort dog en uhensigtsmæssig form for prævention. Hovedpunkter i diskussionen 1. Epidemiologiske problemer Hvorledes er den tidsmæssige udvikling i graviditeter, fødsler og aborter? 1 Oversat fra: Legal abortion in Greenland. Report from a workshop. Arctic Medical Research 1995; 54 (suppl 1):

8 Hvordan er den aldersmæssige, geografiske og socioøkonomiske fordeling af aborter? Er der en særlig risikogruppe, der har stor forekomst af aborter? 2. Lægelige problemer Hvad er de fysiske og psykologiske bivirkninger af aborter i Grønland i dag? 3. Psykologiske problemer Hvordan reagerer kvinder under de første 12 uger af svangerskabet? Hvordan spiller spontan reaktion og planlægning en rolle, dvs. forskellen mellem at tænke i nuet og at tænke på fremtiden? Hvilken rolle spiller alkohol? Kvinders ambivalente holdninger til graviditet, fødsel og abort. 4. Sociale og økonomiske aspekter Hvilken effekt har det sociale sikkerhedssystem på kvinders valg af abort? Hvor meget er samfundet indstillet på at betale for at reducere antallet af aborter? 5. Kultur og familie Hvilken rolle spiller den eksisterende familieform og ændringer i familieformerne? Hvor udbredt er det, at unge kvinder bliver presset til at føde børn, der bliver bortadopteret til bedsteforældre, ældre søskende eller andre familiemedlemmer? Er det store antal uønskede graviditeter et tegn på en større risikovillighed i den grønlandske kultur - som det muligvis er tilfældet for ulykker? Der er et stort behov for en systematisk indsats for at løse de mange problemer i forbindelse med aborter i Grønland. Sundhedsvæsenet har en vigtig rolle, ikke fordi sundhedsvæsenet er bedre udrustet til at løse problemerne, men fordi personalet i sundhedsvæsenet dagligt bliver konfronteret med problemerne og derfor måske er de nærmeste til at ønske en koordineret indsats - og at tage initiativ til denne indsats. 8

9 Indsatsen bør rettes mod tre hovedmål: 1. Den eksisterende viden på området skal samles. 2. Der skal skabes ny viden i nødvendigt omfang. 3. Den samlede viden skal bruges til at ændre situationen. Det er endnu for tidligt at foreslå konkrete indsatsområder. De to første punkter er beskrevet mere indgående ovenfor. Det tredje punkt forudsætter ændringer i sundhedsvæsenet og socialvæsenet samtidig med holdningsændringer hos unge kvinder og i hele samfundet. En anden mulighed er at satse på at øge vidensniveauet om graviditet og aborter ved hjælp af uddannelse og informationskampagner, men der var almindelig enighed om, at dette ikke var af større betydning i Grønland. 9

10 10

11 Provokeret abort i Grønland Peter Bjerregaard, Lars Mosgaard Kristensen, Jørgen Kiil-Nielsen, Bo Egelund & Iben K. Kollemorten Publiceret i Ugeskrift for læger 1996; 158: Incidensen af provokerede aborter er høj og stigende i Grønland. Abortraten var i ,5 pr kvinder i alderen år (1, 2) sammenlignet med 15,0 i Danmark (3). Aborter udgjorde i % af de registrerede graviditeter (fødsler + aborter) i hele Grønland, 46% i de fem kommuner i Diskobugt området og 21% i Danmark. Undersøgelsen af provokerede aborter i Diskobugt området blev iværksat for at skaffe mere viden om årsagerne til den meget store forekomst af provokeret abort i Grønland. Bortset fra rutinemæssigt indsamlet statistik om de abortsøgende kvinders alder og bopæl mangler der information, som kan anvendes til en forebyggende indsats over for aborter og uønskede graviditeter i Grønland. Undersøgelsen blev gennemført i perioden på sygehusene i Aasiaat/Egedesminde, Qasigiannguit/Christianshåb, Ilulissat/Jakobshavn og Qeqertarsuaq/Godhavn i Diskobugt området i det nordlige Vestgrønland. Diskobugt området ligger på Grønlands vestkyst nord for polarcirklen; befolkningen bor i byer og bygder, og fangst og fiskeri spiller fortsat en stor rolle både som erhvervsgrundlag og som fritidsbeskæftigelse. I området bor 23% af Grønlands befolkning, og det er efter grønlandske forhold relativt tæt befolket og har gode trafikforbindelser både internt, til resten af Grønland og resten af verden. I Diskobugt området er 8% af befolkningen danskere, og disse indgår ikke i den foreliggende analyse. 85% af den grønlandske befolkning bor i de fem byer og 15% i bygder, hvilket er lidt færre end i Grønland som helhed, hvor 20% bor i bygder. Stort set alle fødsler foregår på de fire nævnte sygehuse. Enkelte fødsler foregår på lægehuset i Kangaatsiaq, der ikke er omfattet af undersøgelsen, eller i bygderne. Der har været fri abort i Grønland siden 1975, og alle provokerede aborter foretages på de lokale sygehuse. 2 Optrykt med tilladelse fra Ugeskrift for Læger 11

12 Abortundersøgelsen er en del af en større undersøgelse af gravide i Diskobugt området. Foruden oplysninger om provokerede aborter blev der for kvinder, der gennemførte graviditeten, indsamlet data fra interview og journaler om sociale og medicinske forhold, data om det nyfødte barn, blodprøver fra mor og barn samt placentaprøver til miljøkemisk analyse for bl.a. tungmetaller og organokloriner. Denne undersøgelse er nu afsluttet, men videreføres delvis som en del af Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Materiale og metoder I perioden blev i princippet alle gravide, der fik konstateret graviditet på et af de fire sygehuse, der indgik i undersøgelsen, anmodet om at deltage i undersøgelsen. Der var dog en del problemer med at få undersøgelsen etableret som en rutinefunktion især for de abortsøgende kvinder, der normalt kun ses i den almindelige - og travle - konsultation før selve det ambulante indgreb. Det lykkedes blandt andet på grund af personalemangel kun at indsamle data i dele af den angivne undersøgelsesperiode, og undersøgelsen omfatter derfor kun 317 kvinder af et anslået totalt antal gravide på 809 (39%). Af disse kvinder indvilligede 257 (81%) i at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsens praktiske tilrettelæggelse varierede fra sygehus til sygehus. Ved den første kontakt gennemførte jordemoderen eller sundhedsmedhjælperen et interview med den gravide. Interviewet blev foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema, der forelå på grønlandsk og dansk og omfattede spørgsmål om demografiske og sociale forhold, etnicitet, boligforhold, kostvaner, tobak og alkohol, sygehistorie, tidligere graviditeter og prævention. De kvinder, der ønskede abort, blev desuden spurgt, hvorfor de var blevet gravide, og hvorfor de ønskede abort. Spørgeskemaerne blev indtastet dobbelt og validitetschecket i Epi-Info (4). Analyserne er gennemført i SPSS/Windows version 6.1 (5). De statistiske analyser omfatter χ2 test for kontingenstabeller, beregning af odds ratio med sikkerhedsinterval, og t-test af middelværdier. Kvinderne blev inddelt i grønlændere og danskere efter sprog. Det sprog, kvinden angav at tale bedst, bestemte etniciteten, og hvis kvinden angav at tale grønlandsk og dansk lige godt eller ikke havde svaret på spørgsmålene om sprog, var skemasproget afgørende. 12

13 Resultater Der blev indsamlet oplysninger om 82 provokerede aborter og 175 fødsler, hvilket svarer til henholdsvis 29% og 35% af det samlede antal aborter og fødsler i det tidsrum, hvor der i de enkelte distrikter blev indsamlet data. Tre aborter og 19 graviditeter var hos danskere. De følgende analyser gælder kun de 235 grønlandske kvinder. De kvinder, der søgte abort, er sammenlignet med de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, for en række demografiske, socioøkonomiske, livsstilsmæssige og medicinske parametre. Aldersfordelingen af abortsøgende kvinder i undersøgelsen svarede til aldersfordelingen for kvinder i hele Grønland, der fik abort i (p=0,86) og aldersfordelingen af fødende kvinder i undersøgelsen svarede til aldersfordelingen for alle fødende kvinder i Diskobugt området i 1992 (p=0,54). Når den aktuelle graviditet ikke blev medregnet, havde de kvinder, der indgik i undersøgelsen, haft 44 provokerede aborter pr. 100 graviditeter (provokerede aborter og fødsler). Dette svarer til en lidt lavere abortratio end den aktuelle i Diskobugt området, men modsvarer kvindernes erfaringer med graviditet og abort gennem en årrække, hvor abortfrekvensen i Grønland er steget betydeligt. Sociodemografiske forhold Blandt de abortsøgende kvinder var 74% gift eller boede i et fast parforhold imod 88% af de kvinder, der gennemførte graviditeten (tabel 1). Selvom der således var flere abortsøgende end fødende kvinder, der var enlige, var langt de fleste i fast parforhold. I en stikprøve af hele befolkningen var kun 72% af kvinder i alderen gift eller samboende (Bjerregaard P. Upublicerede resultater fra Sundhedsprofil for Grønland). Gennemsnitsalderen var ens for de to grupper (25,9 og 24,9 år; p=0,23) og også medianalder, standard deviation, minimum og maksimum var ens. De abortsøgende kvinder havde noget kortere skolegang end de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, og havde mindre ofte en erhvervsuddannelse, men forskellene var specielt for erhvervsuddannelse ikke statistisk signifikante (tabel 1). De to gruppers erhvervsfordeling var forskellig, og der var især flere abortsøgende uden for erhverv (p(trend)=0,01)(tabel 2). De abortsøgende kvinders danskkundskaber var dårligere end de andre kvinders; der var således kun 23% af abortsøgende kvinder, der oplyste at tale dansk uden besvær i sammenligning med 37% af de kvinder, der gennemførte graviditeten (p(trend)=0,05)(tabel 2). 13

14 Tabel 1. Samliv, skolegang og erhvervsuddannelse for abortsøgende kvinder og kvinder der ønsker at bevare graviditeten. Grønland klasse i Grønland svarer til tiende klasse i Danmark. Abort (n=79) % Fødsel (n=156) % 95% sikkerhedsgrænser Odds ratio Gifte og samlevende 73,6 88,1 0,38 0,18-0,77 Skolegang <11. klasse 47,1 33,8 1,75 0,98-3,13 Har erhvervsuddannelse 28,1 38,2 0,63 0,33-1,21 Tabel 2. Erhverv og danskkundskaber for abortsøgende kvinder og kvinder der ønsker at bevare graviditeten. Grønland Abort (n=79) Fødsel (n=156) n % n % P (χ2 for trend) Erhvervsgruppe Funktionær I-II 3 4, ,1 Funktionær III 12 17, ,3 Ufaglært 17 25, ,1 Andre i erhverv 1 1,5 0 - Uden for erhverv 34 50, ,4 0,014 Uoplyst 12 8 Danskkundskaber Gode 14 23, ,0 Nogenlunde 32 53, ,2 Dårlige 14 23, ,7 0,052 Uoplyst Den eneste forskel mellem de to grupper kvinders boligforhold var, at der boede lidt flere børn i de abortsøgende kvinders husstande (1,65 imod 1,36; p=0,05), og at beboelsestætheden dermed var en smule højere. Dette svarer til det forhold, at de abortsøgende kvinder havde født flere børn jf. nedenfor. Antal voksne i husstanden og antal værelser var ens, der var lige mange, der havde telefon (som indikator for socioøkonomiske forhold), og kvinderne i de to grupper havde i gennemsnit boet lige længe i deres nuværende bolig og havde boet lige mange steder de sidste to år. 14

15 Livsstil og helbredsmæssige forhold Tobaksrygning er udbredt blandt både mænd og kvinder i den grønlandske befolkning, og i denne undersøgelse oplyste 70% af de abortsøgende og 62% af de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, at ryge dagligt eller næsten dagligt (tabel 3). Denne forskel er ikke statistisk signifikant. Der var derimod stor forskel på, hvor mange cigaretter de to grupper røg. De abortsøgende oplyste i gennemsnit at ryge 7,4 cigaretter om dagen, de andre kvinder kun 4,8. Denne forskel skyldes sandsynligvis, at halvdelen af de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, oplyste at have nedsat deres tobaksforbrug imod kun 18% af de abortsøgende. For kvinder, der oplyste ikke at have nedsat forbruget, var der ingen forskel i antallet af cigaretter mellem de to grupper. 11% af de fødende kvinder svarede ja til at have været beruset inden for den sidste måned, i sammenligning med 28% af de abortsøgende (tabel 3). Der var også signifikant flere abortsøgende, der ifølge egne og lægens oplysninger havde været behandlet for underlivsbetændelse, gonoré eller chlamydia infektion inden for de sidste to år, og som havde været indlagt på grund af sygdom de sidste fem år (tabel 3). Tabel 3. Rygning, brug af alkohol, selvrapporteret underlivsbetændelse (sidste to år) og indlæggelse på sygehus på grund af sygdom (sidste fem år) for abortsøgende kvinder og kvinder, der ønsker at bevare graviditeten. Grønland Abort (n=79) % Fødsel (n=156) % Odds ratio 95% sikkerhedsgrænser Ryger (næsten) dagligt (uoplyst: abort (6), fødsel (2)) 69,9 61,7 1,44 0,79-2,61 Har været beruset sidste måned (uoplyst: abort (10), fødsel (5)) 27,5 10,6 3,21 1,53-6,72 Behandlet for underlivsbetændelse Sidste 2 år (uoplyst: abort (6), fødsel (8)) 61,6 43,2 2,11 1,19-3,74 Indlagt på sygehus sidste fem år (uoplyst: abort (23), fødsel (40)) 73,2 57,8 2,00 1,00-4,01 De abortsøgende kvinder havde i gennemsnit været gravide 3,0 gange forud for den aktuelle graviditet i sammenligning med 2,1 gange for de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten (tabel 4). Den kumulerede graviditetsfrekvens steg som forven- 15

16 tet med alderen for begge grupper, men i alle aldersgrupper havde de abortsøgende været gravide flest gange. Ratioen mellem aborter og fødsler+aborter var højest for de unge, men der var ingen forskel mellem abortsøgende og andre kvinder. De abortsøgende havde altså både haft flere tidligere aborter og fødsler. Selvom der foretages mange aborter i Grønland, er det sandsynligt, at der også gennemføres mange uplanlagte og i værste fald uønskede graviditeter efter pres fra omgivelserne (familie, partner), eller fordi det også for de helt unge giver social prestige at være mor. Af de kvinder, der ønskede at bevare graviditeten, angav 56%, at graviditeten var planlagt, 34% at den var tilfældig men velkommen, og 10% at den var uønsket men accepteret. Der var ikke forskel på den gennemsnitlige alder i de tre grupper, men kun 28% af enlige kvinder angav at graviditeten var planlagt imod 61% af samlevende (p=0,004). Der var ingen forskelle med hensyn til skoleuddannelse. Tabel 4. Gennemsnitligt antal tidligere graviditeter for abortsøgende kvinder og kvinder, der ønsker at bevare graviditeten. Grønland Abort Fødsel Alder, år n Tidligere graviditeter n Tidligere graviditeter ,0 31 0, ,8 51 2, ,9 50 2, ,8 15 2, ,0 9 3,6 I alt 66 3, ,1 Uoplyst alder eller tidligere graviditeter 13 0 Årsager til graviditet og ønske om abort De abortsøgende kvinder blev spurgt om årsagen til graviditeten. Over halvdelen (56%) oplyste, at de ikke havde brugt antikonception, 37% at præventionen havde svigtet, og 7% at graviditeten havde været planlagt, men at de senere havde ombestemt sig. Af de 27 kvinder (37%), der angav svigt af præventionen som årsag til graviditeten, oplyste dog de 16, at de havde glemt at bruge prævention, og der var således ikke tale om præventionssvigt i sædvanlig, medicinsk forstand. De 68 graviditeter, der førte til abort, kan herefter grupperes i fire kategorier efter årsagen til graviditeten: den største gruppe er glemte præventionen (tabel 5). Der var ingen 16

17 aldersforskel, ingen forskel mellem enlige og samlevende og ingen forskel på skoleuddannelse med hensyn til fordelingen på de fire kategorier. Der var muligvis en overrepræsentation af p-pillebrugere blandt de kvinder, der havde glemt at bruge prævention, men de absolutte tal er små, og forskellene dermed usikre. Tabel 5. Antikonceptionsrelaterede årsager til graviditet hos abortsøgende kvinder. Grønland Antal % Glemte præventionen 32 47,1 Ønskede ikke at bruge prævention 16 23,5 Muligt svigt af prævention 11 16,2 Brugte ikke prævention af uoplyst årsag 9 13,2 I alt ,0 Uoplyst 11 Kvinderne blev endelig bedt om at svare på det åbne spørgsmål Hvorfor har du bestemt dig for at få abort? Langt de fleste (87%) svarede på spørgsmålet, og næsten samtlige svar viste en umiddelbart forståelig grund. Tabel 6 viser fordelingen af svarene i seks kategorier. Den hyppigst angivne årsag var familieplanlægning, som blev angivet som årsag af 25%. Typiske svar var Mine andre børn er stadig små og Fordi vi ikke har planer om at få børn i den nærmeste fremtid. Ønske om at afslutte skolegang eller uddannelse blev næsten ligeså hyppigt givet som årsag (23%). Problemer med parforhold og med bolig eller økonomi blev angivet som årsag af henholdsvis 17% og 15% af kvinderne. Tabel 6. Oplyste hovedårsager til ønske om abort. Grønland Antal % Familieplanlægning 17 24,6 Skole, uddannelse 16 23,2 Problemer med partner 12 17,4 Problemer med bolig eller økonomi 10 14,5 Medicinske problemer 4 5,8 Andet 10 14,5 I alt ,0 Uoplyst 10 17

18 Diskussion Det er ikke nemt at samle et større datamateriale og opnå en rimelig høj svarprocent i Grønland. Nødvendigheden af at inddrage flere sygehuse, stor udskiftning af personalet og periodevist misforhold mellem arbejdsmængde og personale bidrager alle til vanskelighederne. Det er på de små, grønlandske sygehuse vigtigt at være meget grundig med organiseringen af dataindsamling, at sørge for en klar fordeling af såvel de praktiske opgaver som supervisionen samt at inddrage alle relevante personalegrupper i diskussioner omkring projektet. De færreste funktioner i det daglige arbejde er dublerede, og forskningsprojekter er særlig sårbare, hvis en nøgleperson har et længere fravær, eller hvis der i perioder er for lidt personale til for mange arbejdsopgaver. Det er i det foreliggende projekt kun lykkedes at anmode 39% af de gravide om at deltage, men deltagerne er efter al sandsynlighed udvalgt efter kriterier, der har med sygehusenes funktion at gøre og ikke med egenskaber hos kvinderne. De kan derfor betragtes som en tilfældig stikprøve af de gravide kvinder i Diskobugt området. De abortsøgende kvinders aldersfordeling svarer til aldersfordelingen for alle abortsøgende kvinder i Grønland, og de kan antages at være repræsentative. Danskere udgør en stor minoritet i det grønlandske samfund, men adskiller sig både hvad angår helbred og sundhedsadfærd på talrige områder fra grønlændere, og de indgår derfor ikke i analyserne. Det er vigtigt i den grønlandske abortdebat at tage udgangspunkt i uønskede graviditeter og ikke fokusere snævert på aborter (6). I denne undersøgelse var der foruden 79 provokerede aborter 15 graviditeter, der af kvinderne blev betegnet som uønsket, men accepteret. Om disse i sidste ende resulterer i lykkelige forældre og børn vides ikke, men de er et signal om, at det udækkede antikonceptionsbehov er endnu større, end den høje forekomst af aborter viser. Det har i debatten været foreslået, at det høje aborttal især er et problem for behandlerne og andre udefrakommende og ikke for den grønlandske befolkning. Dette smager efter grønlandsk og dansk tradition for meget af politisk korrekthed; det kan ikke fra noget synspunkt være acceptabelt, at hovedparten af unge kvinder starter deres reproduktionsmæssige karriere med et eller flere uønskede svangerskaber og aborter (6). Der er ingen aldersforskel på de to grupper af gravide, men der er signifikant flere enlige kvinder blandt de abortsøgende, der også har ringere skoleuddannelse og oftere er uden for erhverv. De dårlige danskkundskaber hos de abortsøgende kan 18

19 opfattes som en afspejling af deres lavere niveau for skoleuddannelse, men det er også sandsynligt, at rent grønlandsksprogede har et lavere informationsniveau end dem, der forstår både grønlandsk og dansk. I denne undersøgelse vender abortproblemerne altså i nogen grad den tunge ende nedad. De abortsøgende kvinders livsstil og helbred er forskellig fra de øvrige kvinders. Der er signifikant flere, der oplyser at have været beruset inden for den sidste måned, flere, der har haft underlivsbetændelse de sidste to år, og flere, der har været indlagt på sygehus. Der er stort set lige mange i de to grupper, der ryger, men det er glædeligt at bemærke, at så mange af de gravide, der ønsker at bevare graviditeten, tilsyneladende følger lægens og jordemoderens råd om at nedsætte tobaksforbruget. De abortsøgende har i gennemsnit haft flere svangerskaber, resulterende i både flere provokerede aborter og flere fødsler, end de kvinder, der ønskede at gennemføre svangerskabet. Dette kan måske tolkes således, at gruppen af abortsøgende har lettere ved at blive gravide, hvilket igen kan skyldes biologiske forhold, større seksuel aktivitet eller mindre konsekvent brug af antikonception. Undersøgelsen kan ikke give noget bud på den relative betydning af disse forhold. De fleste af de uønskede graviditeter, der ender med abort, skyldes at kvinden har "glemt" at bruge antikonception eller ikke ønsker at bruge det. Det er vanskeligt på det foreliggende at vurdere, hvad der får kvinderne til at handle på en måde, der medfører en høj risiko for uønsket graviditet. Det er let nok at affærdige adfærden som resultatet af sjusk eller ligegyldighed, men det er mere frugtbart at antage, at kvinderne handler, som de gør, fordi det giver mening i deres situation. Hvad der udefra ser ud som en uansvarlig højrisikoadfærd kan meget vel set fra den enkelte kvindes synspunkt være en rationel handling alt taget i betragtning. Når først graviditeten er indtrådt, synes beslutningen om abort i alle tilfælde at være taget på et grundlag, der også udefra forstås som rationelt. Abortforskning er prioriteret højt af Hjemmestyrets Direktorat for Sundhed, Miljø og Forskning i forbindelse med uddeling af støtte fra direktoratets forskningsfond. Det kan på baggrund af denne undersøgelse anbefales, at forskningen rettes mod uønskede graviditeter i stedet for snævert mod provokerede aborter, og at det forsøges at give et svar på, hvorfor det i den givne sociale og kulturelle situation giver mening at udsætte sig for en høj risiko for at blive gravid, samtidig med at man når alt kommer til alt ikke ønsker at få et barn. 19

20 Referencer 1. Sundhedstilstanden i Grønland. Årsberetning for Nuuk: Landslægeembedet Fødsler og aborter Nyt fra Landslægeembedet i Grønland 1992:2. 3. Helweg-Larsen K, Wichmann B. Aborter og svangerskabsforebyggelse i Ugeskr Læger 1994;156: Dean AG, Dean JA, Coulombier D et al. Epi Info, version 6: a word processing, database, and statistics program for epidemiology on microcomputers. Centers for Disease Control and Prevention, Atlanta, Georgia, USA, SPSS for Windows. User s guide. Release 6.1. Chicago: SPSS Bjerregaard P, Senderovitz F. Legal abortion in Greenland. Proc Internat Symp Family Health. Report from a workshop. Arctic Medical Research 1995;54:

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Bilag 2. Spørgeskema til kvinder, der får abort

Bilag 2. Spørgeskema til kvinder, der får abort Bilag. Spørgeskema til kvinder, der får abort Navn og Cpr-nummer (påsæt label) Undersøgelse om fødsler og aborter Skema A Udfyldes af sundhedspersonalet i Er spørgeskemaet blevet udleveret:, hvorfor ikke:

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

KRONIKKEN. Abort i 30 år en dansk succeshistorie. af Lisbeth B. Knudsen

KRONIKKEN. Abort i 30 år en dansk succeshistorie. af Lisbeth B. Knudsen KRONIKKEN Abort i 30 år en dansk succeshistorie af Lisbeth B. Knudsen 93 Den 13. juni 2003 var det 30 år siden, loven om fri abort blev vedtaget i Danmark. Erfaringerne fra de 30 år viser, at der i Danmark

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune Ammeundersøgelse 06 Horsens Kommune 1.0 Forord Denne ammeundersøgelse er foretaget af sundhedsplejen i Horsens, Brædstrup og Gedved i 06, og omfatter børn, der er født i perioden 1. juli 31. december 05.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR

UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR UNDERSØGELSE OM UØNSKEDE GRAVIDITETER OG VALG AF ABORT BLANDT KVINDER UNDER 25 ÅR 2010 Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere