Medlemsundersøgelse REG LAB. Oktober Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark. Phone:

Transkript

1 Medlemsundersøgelse REG LAB Oktober 2011 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: CVR:

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål Konklusion Personaer medlemstyper Den dedikerede Den strategiske Den tilbagelænede Ydelser og aktiviteter Kendskab, brug og relevans De enkelte ydelser Ledernetværk Udbytte og tilfredshed Overordnet tilfredshed REG LABs rolle Dagsordensættende Position Internationalt netværk Medlemspleje Metode Spørgeskemaundersøgelse Fokusgrupper og interviews Side 1

3 1 Baggrund og formål REG LAB bruger den daglige dialog med medlemmerne til at finde inspiration til fremtidens aktiviteter. Indimellem spørger REG LAB også medlemskredsen bredt for at få et indtryk af, hvordan medlemmerne bruger foreningen. Det er det, der er sket med medlemsundersøgelse Formålet med medlemsanalysen har været at afdække: Kendskabet til og relevansen af REG LABs ydelser og aktiviteter Udbytte og tilfredshed med medlemsskabet Holdninger til REG LABs rolle som fagligt netværk. Undersøgelsen følger dermed op på medlemsanalysen fra april Der er tale om en uafhængig undersøgelse gennemført af rådgivningsfirmaet Manto. I alt 281 medlemmer har besvaret årets spørgeskemaundersøgelse, hvilket svarer til 35% af medlemmerne. Svarprocenten er på niveau med undersøgelsen fra 2010, om end der i år er flere personer i absolutte tal, der indgår i undersøgelsen. Svarene fordeler sig på hele 87 af de 98 medlemsorganisationer, der har haft mulighed for at deltage i undersøgelse. (For en uddybning se kapitel 7). For at komme endnu tættere på medlemmernes ønsker og behov, har Manto i forbindelse med årets medlemsanalyse også gennemført to uddybende fokusgrupper og en række kvalitative interviews. Fortrinsvis med medlemmer på lederniveau. Efter en kort opsamling af analysens hovedresultater følger en beskrivelse af personaer i form af en karakteristik af forskellige medlemstyper. Herefter uddyber vi de enkelte temaer i medlemsundersøgelsen. God læselyst Side 2

4 2 Konklusion I det følgende opsummerer vi hovedresultaterne fra medlemsanalysen på tværs af spørgeskemaundersøgelse, fokusgrupper og interviews. Derefter følger centrale anbefalinger. På baggrund af analysen har vi også beskrevet tre personaer eller medlemstyper: Den dedikerede, den strategiske og den tilbagelænede. Personaerne er udviklet med udgangspunkt i medlemmernes brug af REG LAB og deres udbytte og tilfredshed med medlemsskabet. Personaerne er udfoldet i kapitel 3. Ydelser og aktiviteter Medlemmernes kendskab til REG LAB er generelt meget højt. Kendskabet ligger i øvrigt på niveau med resultaterne fra medlemsundersøgelsen i Der er en tendens til, at kendskabet til REG LABs ydelser er særligt højt blandt toplederne og blandt regioner og styrelser. Ligesom i 2010 er der stor forskel på, i hvilken grad medlemmerne bruger de forskellige ydelser. Fokusanalyserne er fortsat langt den mest benyttede ydelse, idet 90% af medlemmerne har læst én eller flere fokusanalyser. Samtidig er fokusanalyserne fortsat meget relevante for medlemmerne og er blevet endnu mere relevante for en større del af medlemmerne. For mange af medlemmerne udgør fokusanalyserne selve kernen i REG LAB. Fokusanalyserne værdsættes for det høje faglige indhold, ligesom REG LAB generelt bliver rost for at finde de hvide pletter på landkortet og levere analyser, der giver et nyt perspektiv på relevante temaer. Ud over fokusanalyserne er det især REG Radar 1 og nyhedsbrevene, der bliver brugt. En stor andel finder radaren meget relevant. Det gælder ikke mindst topchefer. For dem der har opdaget den, opfattes radaren som en rigtig god service. Omkring halvdelen af medlemmerne synes, at nyhedsbrevene er relevante, hvilket er på niveau med Det er ligeledes vores indtryk, at toplederne er rigtig glade for nyhedsbreve, fordi de er relevante og skaber overblik. REG LABs konferencer og seminarer bliver også brugt af en del medlemmer. Her er niveauet dog faldet i forhold til Konferencer og seminarer synes især at være relevante blandt medarbejderne. Konferencer og seminarer opfattes især som gode, når temaet er relevant for eget arbejdsfelt i så fald giver de inspiration og udvider ens horisont. Konferencer og seminarer bruges i stor udstrækning som et mødested for netværk. REG LABs tilbud om formidling og sparring bliver også benyttet blandt en del af medlemmerne. Her er anvendelsen steget i forhold til Der hvor medlemmerne især er opfølgning tilfredse med REG LABs tilbud omkring formidling og sparring er som på specifikke analyser, hvor medlemmerne oplever at REG LAB ligger inde med en stærk faglig viden, som de kan hjælpe med at bringe i spil lokalt. Hjemmesiden bliver stadig ikke brugt i særlig stor udstrækning om end den opfattes som relevant. Det gælder ikke mindst blandt kommuner samt erhvervs- og interesseorganisationer. 1 Brugen af REG Radar er, ligesom for de øvrige ydelsers vedkommende, kun opgjort blandt den andel af medlemmerne, som kender ydelsen. Side 3

5 Hjemmesiden bliver generelt betragtet som statisk og kedelig og bliver ikke brugt særlig aktivt. Desuden efterlyser medlemmerne mere dialog via hjemmesiden. Udbytte Medlemmerne får flere forskellige former for udbytte af at være med i foreningen. På linje med undersøgelsen fra 2010 fremhæver de fleste analyser af god praksis (dog videninstitutionerne i mindre udstrækning) og inspiration om erhvervspolitiske emner. Derudover er der mange, der får konkrete input til strategier, projekter og nye initiativer (det gælder i mindre grad for private virksomheder og videninstitutioner). I den forbindelse fremhæver medlemmerne, at REG LAB er gode til at tage relevante temaer op, som ligger på kanten af de traditionelle problemstillinger eller giver et nyt perspektiv på velkendte temaer. Der er en overordnet sammenhæng mellem medlemmernes tilfredshed og deres udbytte af medlemskabet, i og med at der er en tendens til, at de medlemmer, der er mest tilfredse, også vurderer, at de får et højere udbytte. Udbyttet handler for medlemmerne om det høje faglige niveau og specialiseringen og at de synes, at REG LAB er gode til at tage relevante temaer op. Derudover bidrager REG LAB med overblik og netværk. De netværk og den viden, der opstår omkring arbejdet med fokusanalyserne, har en særlig værdi for de, der er med omkring analyserne. Tilfredshed Der er bred opbakning til REG LAB blandt medlemmerne, idet hovedparten er meget tilfredse eller tilfredse med medlemskabet, hvilket er på niveau med undersøgelsen fra Der er dog også værd at bemærke, at der er en del medlemmer som er neutrale og dermed hverken er tilfredse eller utilfredse. Det er særligt i forhold til sidstnævnte gruppe, at der er et forbedringspotentiale. REG LABs rolle I tråd med undersøgelsen fra 2010 mener medlemmerne ikke i særlig stor udstrækning, at REG LAB i dag er med til at sætte dagsordenen inden for regional erhvervsudvikling i Danmark. Det er dog værd at bemærke, at halvdelen af de meget tilfredse medlemmer synes at REG LAB ER dagsordensættende. Der er ikke nogen entydig holdning blandt medlemmerne til, hvorvidt REG LAB fremover skal være mere dagsordensættende. Dog er medlemmerne enige om, at foreningen ikke bør promovere et bestemt politisk standpunkt, men derimod skal være et uafhængigt fagligt funderet netværk. REG LAB er for en fjerdedel af medlemmerne et af deres vigtigste faglige netværk. Det skal ses i sammenhæng med at godt en tredjedel mener at der er mange andre organisationer, som tilbyder samme typer ydelser som REG LAB. Der er blandt medlemmerne en accept af, at nogle år rammer REG LAB plet i forhold til ens egne ønsker og behov, og andre år er man mere orienteret mod andre organisationer. En lille tredjedel af medlemmerne mener, at REG LAB skal gøre mere for at udnytte sit internationale netværk. Det gælder i særlig grad blandt topcheferne og i mindre udstrækning Side 4

6 blandt mellemledere og medarbejdere. Medlemmerne giver også udtryk for, at REG LAB i dag er godt orienteret internationalt. Der ikke den store interesse for at REG LAB skal formidle internationale kontakter, mens holdningen til studieture er meget blandet. Derimod må REG LAB gerne screene relevante internationale organisationer og på den baggrund formidle ny viden og initiativer internationalt. Side 5

7 3 Personaer medlemstyper På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, fokusgrupper og kvalitative interviews har vi udledt tre personaer eller medlemskarakteristikker: Den dedikerede, den strategiske og den tilbagelænede. 3.1 Den dedikerede Det er især analyserne som er vigtige for mig. Vi laver selv mange analyser, men det er sjældent vi kan gøre det så dybt, som det bliver gjort i REG LAB-regi. Og mange af medarbejderne synes at årsmøderne og konferencerne er ganske glimrende og deltager der. REG LAB laver rigtig mange gode ting og har fokus på forskellige størrelser og enheder i deres medlemskreds. De har en god balance. Jeg tænker at REG LAB er blevet mere og mere relevant for os. Den dedikerede er REG LABs kernemedlem, der aktivt bruger ydelserne og får et stort udbytte af medlemsskabet. Det er særligt fagligheden der vægtes højt, som årsag til at den dedikerede gør så aktivt brug af sit medlemskab. Typisk er det kommuner og regioner, der er blandt de dedikerede medlemmer, mens der er relativt få viden- og uddannelsesinstitutioner. Den dedikerede har typisk været med fra starten eller har meldt sig ind for nyligt. Den dedikerede er særligt glad for fokusanalyserne inden for eget felt, og det har stor betydning, at de kan bruges aktivt i den dedikeredes eget arbejde. Den dedikerede er en meget aktiv bruger af REG LABs ydelser. Fokusanalyserne er kerneydelsen for den dedikerede. De læses og formidles internt for deres faglige indhold og dybdegående analyser. Fokusanalyserne bruges af den dedikerede som konkret input til projekter og strategier. Den dedikerede vil desuden gerne deltage mere aktivt i udviklingen omkring nye fokusanalyser. Konferencerne deltager den dedikerede på, primært for det faglige element for dermed at holde organisationen ajour og få input og for at netværke. Desuden holder den dedikerede sig løbende opdateret med hvad der sker i og omkring REG LAB. Når REG LAB inddrages som sparringspartner er det også på grund af den faglige viden, som den dedikerede får adgang til, og sætter stor pris på. Den dedikerede får et større udbytte af sit medlemskab end andre medlemmer. Det er særligt det faglige udbytte internt hos medlemmerne, der er i top. Et vigtigt udbytte er, at den dedikerede får mulighed for at sammenligne sit eget arbejde med andre ligesindede gennem REG LABs netværk. For den dedikerede er tilfredsheden høj, hvilket særligt skyldes det faglige indhold. Den dedikerede ligger vægt på at få tilbudt ny og banebrydende viden, som kan bruges i forbindelse med ens daglige arbejde. Side 6

8 3.2 Den strategiske Jeg ved ikke hvor meget ydelserne og materialet anvendes i vores organisation. REG LAB er jo kun én blandt mange producenter af viden. Vi har ikke et meget bevidst forhold til REG LAB. Vi er med fordi de andre er med. Jeg er jo ikke medlem på linje med andre. Jeg ser på det kynisk forretningsmæssigt. Jeg bruger det til at få opgaver til min forretning. For den strategiske bruges medlemskabet af REG LAB til at holde sig opdateret om, hvad der sker inden for erhvervsudvikling og til at vedligeholde og udvide netværket med søsterorganisationer og samarbejdspartnere. Det er særligt gennem arrangementerne at den strategiske gør brug af sit medlemskab, mens fokusanalyser primært bruges til at holde sig opdateret. Der er en del uddannelses- og videninstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer og private konsulentvirksomheder at finde blandt de strategiske medlemmer. Den strategiske har typisk været medlem i flere år, og er medlem fordi det hører med til at være en central aktør inden for regional erhvervsudvikling. REG LAB bruges af den strategiske som én blandt flere kilder til viden. Den strategiske deltager på arrangementer, primært fordi de giver mulighed for at netværke, men også fordi de har et relevant fagligt indhold. Den strategiske opsøger ikke selv ydelserne, men følger med i hvad der sker i REG LAB. Fokusanalyserne læses når de har et relevant tema, og bruges mest som kilde til ny viden. Udbyttet for den strategiske handler i høj grad om at deltage i et netværk af samarbejdspartnere og om at få et overblik over ny viden. Medlemskabet har ikke direkte indflydelse på arbejdet i dagligdagen, men bruges til at holde sig orienteret. Den strategiskes udbytte hænger meget sammen med den tid og indsats der investeres i medlemskabet, og at der ikke er kapacitet til eller et ønske om at gøre mere for at udnytte medlemskabet. Den strategiskes tilfredshed ligger på et middel til højt niveau, hvilket hænger sammen med, hvor meget medlemskabet bruges. Arrangementerne og fokusanalyserne er den strategiske udmærket tilfreds med, fordi de er faglige og professionelle. I dagligdagen er medlemskabet af REG LAB ikke så betydningsfuld. Den strategiske efterspørger et øget informationsniveau inden for eget felt eller arrangementer direkte henvendt til den strategiske. 3.3 Den tilbagelænede Der er måske lidt langt mellem medaljerne, i forhold til hvad vi synes der er relevant for os. Jeg har ikke rigtig fundet noget siden det første arrangement. Jeg har fornemmelsen af, at putter man noget ind, så får man noget ud. Og det gør vi måske ikke så meget. Den tilbagelænede er ikke særlig aktiv som medlem. Fokusanalyserne er den meste brugte ydelser blandt de tilbagelænede, og de bruges mest som baggrundsinformation, med mindre der er temaer, som er direkte relevante. Blandt de tilbagelænede medlemmer er der en del videninstitutioner men også andre, der er optagede af særlige temaer. Den tilbagelænede har Side 7

9 typisk meldt sig ind i forbindelse med et konkret arrangement eller en bestemt analyse, som var særlig relevant og er så forblevet som medlemmer. Den tilbagelænede bruger sjældent REG LABs ydelser, med mindre der har været tale om en særlig relevant analyse. Den tilbagelænede deltager ind i mellem på arrangementer for netværkets skyld, men indholdet og temaerne er ofte for brede for den tilbagelænedes smag eller rammer ved siden af egne interesser. Den tilbagelænede foretrækker arrangementer med særligt målrettet indhold, eventuelt i form af en mindre netværksgruppe. Det informative udbytte synes den tilbagelænede er udmærket, men den nødvendige tid eller interesse til at engagere sig i REG LAB er der ikke. Indblik i tendenser og muligheden for at få set temaer og problemstillinger i et større perspektiv er noget af det den tilbagelænede får ud af sit medlemskab. Den tilbagelænede er ikke utilfreds, men heller ikke nødvendigvis særlig tilfreds. De ydelser den tilbagelænede bruger er de tilfredse med, fordi de er relevante, professionelle og direkte brugbare. Men til hverdag finder den tilbagelænede ikke direkte nytte i sit medlemskab. Den tilbagelænede efterspørger arrangementer med en mere målrettet netværksgruppe og/eller særligt relevant temaer. Side 8

10 4 Ydelser og aktiviteter I det følgende præsenterer vi kendskabet til og brugen af REG LABs ydelser samt ydelsernes relevans for medlemmerne. Først på tværs og derefter for hver af ydelserne. 4.1 Kendskab, brug og relevans Kendskabet til REG LABs ydelser er generelt meget højt med undtagelse af tilbuddet omkring formidling og sparring og det nye tiltag REG Radar. Kendskabet ligger på niveau med undersøgelsen fra Figur 4.1: Kendskab Kendskab til REG LABs ydelser Nyhedsbreve Konferencer/seminarer reglab.dk Fokusanalyser 95% 92% 86% 87% 80% 85% 78% 85% Formidling/sparring 42% 46% REG Radar 30% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en tendens til, at kendskabet er særligt højt blandt topcheferne i medlemsorganisationerne. For fokusanalyser, konferencer samt formidling og sparring ligger kendskabet 10-15% procentpoint højere blandt topchefer end medarbejdere. På tværs af medlemsorganisationer er der en tendens til, at kendskabet er særligt højt blandt regioner og styrelser. Der er ligesom i 2010 stor forskel på, i hvilken grad medlemmerne bruger de enkelte ydelser 2. Ud over fokusanalyserne er det Især REG Radar og nyhedsbreve, der bliver brugt. Det gælder også i en vis udstrækning for konferencer og seminarer, her er niveauet dog dalet I forhold til Hjemmesiden er fortsat ikke særlig benyttet. Det samme gælder REG LABs tilbud omkring formidling og sparring, her er brugen dog steget I forhold til sidste år. 2 Fokusanalyserne er ikke med i denne opgørelse, da brugen er opgjort lidt anderledes. Brugen af fokusanalyserne uddybes nedenfor. Side 9

11 Figur 4.2: Brug Det er fortsat fokusanalyserne, der er særligt relevante for medlemmerne og de er blevet endnu mere relevante for en større del af medlemmerne. REG Radaren er også relevant for en stor del af medlemmerne. Det gælder også i en vis udstrækning for nyhedsbreve samt konferencer og seminarer, om end relevansen i forhold til konferencer og seminarer er lavere end i Figur 4.3: Relevans Der er tegn på, at relevansen af de forskellige ydelser afhænger af medlemmernes funktion. For konferencerne og seminarerne er relevansen særligt høj på medarbejderniveau, mens REG Radar synes at være særligt relevant blandt topchefer. Side 10

12 4.2 De enkelte ydelser Nedenfor uddyber vi brugen og relevansen af de enkelte ydelser Fokusanalyser Fokusanalyserne bliver i høj grad brugt af medlemmerne. Hele 90% har læst én eller flere fokusanalyser. Desuden har 88% kendskab til fokusanalyserne gennem nyhedsbrev eller medlemsarrangement, ligesom 75% har hørt om konklusioner fra en medlemsanalyse via en kollega eller samarbejdspartner. Derudover er der 24%, som har deltaget i en fokusanalysen (enten i styregruppe, referencegruppe eller som casestudie). Figur 4.4: Fokusanalyser B r u g a f R E G L A B s f o k u s a n a l y s e r H a r l æs t e n / f l e r e f o k u s a n a l y s e r 90% K e n d s k a b ge n n e m n y h e d s b r e v e l l e r m e d l e m s a r r a n ge m e n t 88% H ø r t o m k o n k l u s i o n e r f r a k o l l e ga / sa ma rbe jdspa rt n e r 75% H a r d e l t a ge t i f o k u s a n a l y s e 24% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en tendens til, at fokusanalyserne bliver brugt mest blandt de offentlige organisationer og erhvervs- og interesseorganisationer 3. Blandt videninstitutioner og private virksomheder har kun få deltaget i en fokusanalyse, ligesom færre har læst dem. Fokusgrupper og interviews understøtter, at fokusanalyserne for en stor del af medlemmerne på mange måder udgør kernen i REG LAB. Fokusanalyserne har et højt fagligt indhold som er vigtigt at fastholde, ligesom REG LAB får ros for at finde de hvide pletter på landkortet og lave analyser som giver et nyt perspektiv på temaer, som er vigtige for den del af medlemmerne, som temaet berører. Deltagere i fokusgrupper og interviews giver udtryk for at REG LAB kan gøre fokusanalyserne mere relevante for medlemmerne ved, at: Overveje at gøre op med skabelonen omkring best practice, særligt i forhold til de danske cases. Der er for meget fokus på at få de gode historier frem også blandt dem, der er med i fokusanalyserne og kan have en interesse i at positionere sig selv. Medlemmerne peger på, at det også er interessant og lærerigt at se på det, som ikke 3 Erhvervsorganisationer dækker over erhvervsråd, væksthuse, netværksinstitutioner og interesseorganisationer. Side 11

13 lykkes og årsagerne hertil. Samtidig er der blandt flere medlemmer et ønske om, dels at inddrage kvantitative aspekter, dels at de cases der indgår i højere grad oversættes, så de ikke bare fremstår som enkeltstående eksempler, men bliver oversat til modeller og brugbar viden på tværs af cases. Det handler altså ikke nødvendigvis om et spørgsmål om kvalitativt versus kvantitativt, men om at sikre overførselsværdien i analyserne. Være endnu bedre til at få kalibreret analyserne, så de passer til medlemmernes behov og i den forbindelse også udfordre medlemmerne i forhold til hvad de har brug for. Inddrage medlemmerne i højere grad, også dem, som ikke er med i en styre- eller referencegruppe, og også tidligere i processen ved at have en dialog og en mere gennemsigtig proces omkring kommende temaer for fokusanalyser. Der efterlyses mere tydelige procedurer for, hvordan man som medlem kan komme med input og ideer, så man på den måde også strømliner bestiller-funktionen. Samtidig er der et ønske om, at fokusanalyserne får en kortere opstartsfase. Gøre mere ud af pixiudgaver, kortere analyseformater og lignende, idet fokusanalyserne kan være svære at formidle videre til fx politisk niveau og i pressen. Og derudover gøre mere ud af at formidle og forankre analyserne efterfølgende, så de kommer ud i en bredere kreds og bliver omsat til handling. Der er dog også nogle der fremhæver, at det netop er dette REG LAB allerede i dag er gode til REG Radar Der er stor tilfredshed med REG Rader idet, der blandt dem der kender ydelsen - er 45% som i meget høj grad eller høj grad læser radaren og endnu flere (57%) som synes den er meget relevant. Figur 4.5: REG Radar REG Radar Læser 15% 30% 28% 26% 1% Relevant 15% 42% 28% 8% 2% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant REG Radar har særlig høj relevans for topchefer, idet næsten 80% mener at radaren i meget høj grad eller høj grad er relevant, hvilket er 30 procentpoint mere end for mellemledere og medarbejdere. Side 12

14 Input fra fokusgrupper og interviews støtter op om, at radaren, for dem, der har opdaget den, er en rigtig god service, der giver et hurtigt overblik. Et konkret forslag er, at REG LAB, i forbindelse med radaren eller i andet regi, ikke kun ser på hvilke analyser der allerede er lavet, men også giver medlemmerne indsigt i kommende tendenser og morgendagens temaer inden for regional erhvervsudvikling Konferencer og seminarer 19% deltager i meget høj eller høj grad i REG LABs konferencer og seminarer. Det er en markant tilbagegang i forhold til 2010, hvor det var 30%. 43% synes i meget høj grad eller i høj grad, at konferencer og seminarer er relevante, hvilket også er en tilbagegang fra året før, hvor niveauet lå på 54%. Figur 4.6: Konferencer og seminarer REG LABs Konferencer/Seminarer Deltager 4% 15% 36% 27% 16% 1% Relevant 6% 37% 44% 9% 2% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Konferencerne og seminarerne synes især at være relevante blandt medarbejdere. Omkring 50% af medarbejdere synes i meget høj eller høj grad, at de er relevante, hvilket er 15 procentpoint højere end blandt topchefer og mellemledere. Det er i øvrigt en tendens, som bakkes op af de kvalitative udsagn. På bagrund af fokusgrupper og interviews gælder, at: Konferencer og seminarer generelt opfattes som gode, når temaet er relevant for ens eget arbejdsfelt. De giver inspiration og udvider horisonten i forhold til ens daglige arbejde. Derudover bruges arrangementerne som et redskab til opdatering og efteruddannelse af medarbejdere også specifikt i forhold til nyansatte. Konferencer og seminarer bruges i stor udstrækning som et mødested for netværk, hvilket ikke mindst er vigtigt for de mindre organisationer, der ikke har et fagligt netværk i egen organisation. Samtidig fremhæver medlemmerne, at netværksdelen gerne må få en større plads i forbindelse med konferencer og seminarer. Der er i hovedstadsområdet et ønske om flere korte arrangementer med udgangspunkt i et specifikt tema, mens det samme ikke er tilfældet i resten af landet på grund af transporttiden til arrangementerne. Dog er der på tværs af landet et Side 13

15 ønske om flere korte arrangementer for en udvalgt deltagergruppe i forbindelse med pågående fokusanalyser Nyhedsbreve Nyhedsbrevene er en af de ydelser, der bliver brugt meget, idet 40% læser dem i meget høj eller høj grad. Omkring halvdelen synes, at nyhedsbrevene i meget høj grad eller høj grad er relevante. Niveauet for brug og relevans er stort set uændret i forhold til Dog er andelen af medlemmer, der kun bruger nyhedsbrevet i nogen grad faldet, og der har været en tilsvarende stigning i gruppen af medlemmer, der bruger nyhedsbrevet i mindre grad. Figur 4.7: Nyhedsbreve REG LABs Nyhedsbreve Læser 6% 34% 35% 23% 2% Relevant 7% 38% 39% 12% 1% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke På baggrund af de kvalitative input er det vores indtryk, at toplederne er rigtig glade for nyhedsbrevene fordi de er relevante og skaber overblik Hjemmeside REG LABs hjemmeside bruges i mindre grad af medlemmerne. Omkring 40% bruger hjemmesiden i nogen grad eller mere og i forhold til 2010 er der sket et fald i aktive brugere af hjemmesiden. Dog synes 27% at hjemmesiden i meget høj eller høj grad er relevant, hvilket er på niveau med året før. Side 14

16 Figur 4.8: Hjemmeside REG LABs Hjemmeside Bruger 2% 9% 30% 46% 13% Relevant 4% 23% 41% 20% 2% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Der er en tendens til, at kommuner samt erhvervs- og interesseorganisationer synes, at hjemmesiden er særligt relevant, idet omkring 35% vurderer, at hjemmesiden i meget høj eller høj grad er relevant. Uddybende gælder på baggrund af de kvalitative interviews, at: Hjemmesiden opfattes som meget statisk og kedelig og ikke bliver brugt særlig aktivt. Derudover bør man helt konkret kunne se på hjemmesiden, hvilke personer der er med under de enkelte medlemsorganisationer. REG LAB bør tilføje muligheden for involvering og dialog via hjemmesiden både med foreningen og medlemmerne imellem ikke mindst i forhold til ideer til temaer for kommende fokusanalyser og arrangementer. I forlængelse heraf efterlyser nogle medlemmer også involvering og dialog via LinkedIn gruppen, både i forhold til kommende og pågående fokusanalyser og som opfølgning og feedback på arrangementer. Kommunikationen på LinkedIn skal være kontinuerlig og adskille sig fra den kommunikation, der sker via nyhedsbreve og lignende. Det bliver fremhævet, at den interaktive dialog vil være med til at aktivere medlemmerne og vil være til gavn for både medlemmerne og REG LAB Formidling og sparring REG LAB sekretariatet tilbyder at komme ud og præsentere og diskutere konklusioner og resultater fra analyser m.v. til medlemmernes konferencer, møder og rundbordssamtaler. Tilbuddet om formidling og sparring bruges i meget høj eller høj grad af 11% af medlemmerne, hvilket er en stigning på 6 procentpoint i forhold til Medregner man de der bruger tilbuddet i nogen grad er der sket en stigningen fra 27% til 37%. Side 15

17 4.9: Formidling og sparring Med udgangspunkt i fokusgrupper og interviews kan vi derudover se, at: Muligheden for formidling og sparring er et godt tilbud. Der hvor der især er tilfredshed med tilbuddet er som opfølgning på specifikke analyser, hvor medlemmerne oplever, at REG LAB ligger inde med en stærk faglig viden, som de kan hjælpe med at sætte i spil lokalt. Nogle medlemmer mener, at de kunne få endnu mere ud af REG LAB, hvis der var mulighed for mere omfattende, løbende sparring. Men der er også en erkendelse af, at REG LAB dermed bevæger sig ind på feltet af private konsulentfirmaer. 4.3 Ledernetværk I forbindelse med fokusgrupper og interviews har vi drøftet mulige nye ydelser og aktiviteter, særligt i forhold til et ledernetværk. Der er meget blandede holdninger til, hvorvidt REG LAB bør facilitere et ledernetværk. Nogle er meget interesserede i et kollegialt netværk til erfaringsudveksling, nye ideer og samarbejdsprojekter. Andre peger på, at der allerede findes mange ledernetværk, og, at det derfor ikke er en opgave, som REG LAB bør gå ind i. Flere ser imidlertid positivt på muligheden for at mødes på lederniveau frem for hele organisationerne, så det kan måske tænkes ind i forhold til andre typer af arrangementer. Side 16

18 5 Udbytte og tilfredshed Medlemmerne får flere forskellige former for udbytte af at være med i REG LAB. Størstedelen får analyser af god praksis og inspiration om erhvervspolitiske emner, sidstnævnte er dog faldet i forhold til % får input til strategier, projekter og nye initiativer 4. Figur 5.1: Udbytte Udbytte af medlemskab hos REG LAB Analyser af god praksis 65% 61% Inspiration om erhvervspolitiske emner 57% 71% Input til strategier, projekter og nye initiativer Mulighed for at blive tanket op på højt fagligt niveau 44% 42% 55% Dialog og videndeling om erfaring 37% 41% Netværk 23% 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Der er stor variation på tværs af organisationer i forhold til det udbytte, de får af at være medlem hos REG LAB. Private virksomheder og videninstitutioner vurderer i mindre grad, at de får input til strategier, projekter og initiativer, netværk samt dialog og videndeling end andre organisationer. Blandt videninstitutioner er det desuden kun 50%, der vurderer, at de som udbytte får analyser af god praksis, sammenlignet med 70% blandt de øvrige organisationer. Blandt kommunerne vurderer hele 70%, at de får input til strategier, projekter og initiativer som udbytte, hvilket er højere end for de andre organisationstyper. Derudover er der en tendens til, at det især er medarbejdere, som vurderer, at de får analyser af god praksis og input til strategier, projekter og nye initiativer som udbytte. Der er overordnet en sammenhæng mellem medlemmernes tilfredshed og deres udbytte af medlemskabet, idet der er en tendens til, at de medlemmer, der er mest tilfredse med medlemskabet også vurderer, at de får et væsentligt højere udbytte. Fokusgrupper og interviews underbygger, at der er flere forskellige former for udbytte for medlemmerne. Udbyttet spænder fra at blive tanket op fagligt og få indsigt i aktuelle temaer og tendenser til at få input til konkrete projekter, som man arbejder med, og på ledelsesniveau få input til nye strategier og politikker. For nogle indgår input fra REG LAB kun som en form for latent baggrundsviden, mens andre også kan bruge det meget aktivt og omsætte den nye viden i deres arbejde. 4 Nyt spørgsmål, der ikke var med i medlemsundersøgelsen fra Side 17

19 Derudover gælder, at: Medlemmerne synes at REG LAB er gode til at tage relevante emner op, som ligger på kanten af de traditionelle problemstillinger eller giver et nyt perspektiv på velkendte problemstillinger. Det gør, at medlemmerne begynder at diskutere temaerne og problemstillingerne på en anderledes måde på baggrund af den nye viden. Det er specialiseringen og det høje faglige niveau, som er REG LABs afsæt for at kunne bidrage. Det gør, at medlemmerne kan virke mere professionelle i det system, som de agerer i og over for relevante interessenter. REG LAB bidrager med overblik, så medlemmerne ved, hvad der foregår rundt omkring i landet, når de skal til at i gang med projekter og tiltag. De netværk og den viden der opstår i arbejdet med fokusanalyserne har en særlig værdi for dem, som er med omkring analyserne. Der kan være en udfordring i forhold til, at flere organisationer får indblik i den samme viden samtidig og dermed bliver inspireret til at sætte de samme tiltag i gang. 5.1 Overordnet tilfredshed Der er bred opbakning til REG LAB idet 19% er meget tilfredse, 50% er tilfredse og 30% er neutrale. Kun 1% er utilfredse. Tilfredsheden ligger på niveau med undersøgelsen fra Figur 5.2: Tilfredshed Overordnet tilfredshed med medlemskab hos REG LAB 30% 1% 19% 50% Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Der er tegn på, at tilfredsheden med medlemskabet er særligt højt blandt kommuner samt erhvervs- og interesseorganisationer, hvor gruppen af meget tilfredse er omkring 10 procentpoint højere end for de øvrige organisationer. Side 18

20 Særligt i forbindelse med fokusgrupperne drøftede vi, om den overordnede tilfredshed med medlemsskabet hos REG LAB ligger på et tilfredsstillende niveau. Der var grundlæggende enighed om, at ikke alle medlemmer er lige aktive, at medlemmerne har fokus på forskellige emner som måske ikke aktuelt er på REG LABs dagsorden og, at medlemmerne har forskellige bevæggrunde for at være med i foreningen. På den baggrund kan man ikke forvente flere meget tilfredse medlemmer. Derimod er der et forbedringspotentiale blandt gruppen af neutrale, hvor det for REG LAB handler om at undersøge, hvordan tilfredsheden kan øges. I forhold til at skabe øget tilfredshed kom der følgende input fra interviews og fokusgrupper: Det er nødvendigt, at tilfredsheden ligger højt blandt de store spillere og kernegruppen af medlemmer, ellers kan korthuset vælte. Der er behov for mere strategisk tænkning i forhold til, hvem man vil have med som medlemmer. Der er særligt en latent utilfredshed blandt videninstitutioner, idet der er en usikkerhed omkring, hvad man vil med dem i REG LAB. Det samme gælder i en vis udstrækning de private rådgivningsfirmaer. I den forbindelse nævner nogle medlemmer, at man bør gøre op med one size fits all tankegangen og i stedet arbejde med forskellige søjler eller grupperinger af medlemmerne, da de helt naturligt har forskellige interesseområder. REG LAB skal gøre mere i forhold til at få fulgt rapporter og arrangementer til dørs med opfølgende initiativer og anvisninger til, hvordan tingene kan gøres og bruges i praksis. I den forbindelse er det også vigtigt for medlemmerne, at REG LABs tiltag og aktiviteter i højere grad munder ud i noget slagkraftigt. Proceduren omkring at få besluttet, hvornår man skal igangsætte en ny fokusanalyse og hvad den skal handle om oplevelses som ugennemsigtigt og tager for lang tid Der er et ønske om mere involvering og dialog med medlemmerne. Det kan fx ske ved at REG LAB kommer ud og besøger medlemmerne en gang imellem og hører hvad der optager dem samt debat via hjemmesiden og LinkedIn. REG LAB må gerne i højere grad udfordre medlemmerne og være med til at profilere dem. Det er afgørende at fagligheden bliver ved med at være på et højt niveau og, at analyser og arrangementer har fingeren på pulsen, da det er udgangspunktet for REG LABs arbejde og berettigelse. Side 19

21 6 REG LABs rolle Nærværende afsnit handler om REG LABs rolle med fokus på hvorvidt foreningen er, og skal være, dagsordensættende, hvilken position REG LAB har som fagligt netværk og om REG LAB i højere grad skal udnytte sit internationale netværk. 6.1 Dagsordensættende Helt på linje med undersøgelsen fra 2010 mener medlemmerne ikke i særlig stor udstrækning at REG LAB i dag er med til at sætte dagsordenen inden for regional erhvervsudvikling i Danmark. Samtidig er det bemærkelsesværdigt at en hel del svarer ved ikke. Figur 6.1: Dagsordensættende REG LABs rolle - Med til at sætte dagsordenen? Undersøgelse % 18% 41% 18% 4% 18% Undersøgelse % 16% 46% 18% 3% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Blandt de meget tilfredse medlemmer er der til gengæld 50%, der vurderer at REG LAB i meget høj eller høj grad er dagsordensættende. På baggrund af fokusgrupper og interviews kan vi sige, at der er divergerende holdninger til, hvorvidt REG LAB fremadrettet skal være mere dagsordensættende. Der er dog generel enighed om, at REG LAB ikke bør promovere et bestemt politisk standpunkt, men derimod skal være et uafhængigt fagligt funderet netværk. I den forbindelse er det vigtigt at foreningen har fingeren på pulsen i forhold til den erhvervspolitiske dagsorden og kan påvirke dagsordenen gennem foreningens aktiviteter i form af analyser og arrangementer. Nogle medlemmer giver udtryk for, at REG LAB er en inadskuende forening, der primært er optaget af medlemmernes ønsker og behov og at REG LAB gerne må være mere synlig og dagsordensættende og fungere som et talerør til det regionale og kommunale politiske niveau. Nogle medlemmer mener ligefrem at REG LAB skal markere sig som en form for uafhængig tænketank for regional- og erhvervsudvikling. I forhold til ressourcespørgsmålet bliver det fremhævet, at REG LAB især bør være synlig på nogle nålestikspunkter altså nogle af REG LABs særlige kerneområder. Andre mener derimod at REG LAB favner en så bred og sammensat medlemsskabe med modstridende interesser, at foreningen hverken kan eller bør være dagsordensættende, idet det kan give bagslag. Andre argumenter for ikke at være mere dagsordensættende end i dag er at REG LAB er gode til det, de gør, og skal blive ved med det, i stedet for at påtage sig nye roller. Og derudover at så længe REG LAB Side 20

22 giver værdi for medlemmerne, så behøver foreningen ikke være mere dagsordensættende, end den er i dag. Et tredje standpunkt er at REG LAB er relativt kendt i den kreds, de skal være kendte i og at foreningen allerede er ret dagsordensættende på en ret stilfærdig måde og skal fortsætte med at være sådan. 6.2 Position REG LAB er for 25% af medlemmerne i meget høj grad eller i høj grad et af deres vigtigste faglige netværk, mens 31% svarer i nogen grad. Det er en mindre tilbagegang i forhold til Figur 6.2: Vigtigt fagligt netværk REG LABs rolle - Et af mine vigtigste faglige netværk? Undersøgelse % 20% 31% 24% 12% 7% Undersøgelse % 26% 30% 24% 8% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Der er også her en tendens til at de meget tilfredse og tilfredse medlemmer i særdeleshed vurderer REG LAB som et af de vigtigste faglige netværk. Der er ingen betydelig variation på tværs af hverken funktion eller organisation. Vurderingen af REG LAB som fagligt netværk skal ses i sammenhæng med, at der er 5% der i meget høj grad mener og 32% der i høj grad mener, at der er mange andre organisationer eller foreninger, der tilbyder samme typer ydelser vedrørende regional erhvervsudvikling. Figur 6.3: Andre organisationer REG LABs rolle - Andre organisationer med samme ydelser? Undersøgelse % 32% 38% 8% 16% Undersøgelse % 6% 27% 43% 12% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Side 21

23 På baggrund af de kvalitative input gælder at for nogle af medlemmerne er REG LAB deres helt centrale netværk, mens det for andre er én udbyder blandt mange. Derfor er der også blandt medlemmerne en accept af, at hvis man har brug for noget helt bestemt i forhold til et specifikt tema, så er det måske hos nogle andre, man finder det. Nogle påpeger at der er en tendens til at foreninger og netværk inden for regional erhvervsudvikling har en tendens til at overlappe hinanden og det derfor kunne være en fordel af koordinere temaer eller samle flere aktører. I forlængelse heraf handler det om, hvis REG LAB vil være et vigtigere netværk for flere, at de rammer en større palette af det, som medlemmerne har brug for. 6.3 Internationalt netværk 6% mener i meget høj grad og 24% i høj grad at REG LAB bør gøre mere for at udnytte sit internationale netværk, fx i form af formidling af kontakter, studieture og international viden og best practice. Hele 29% svarer ved ikke. Figur 6.4: Internationalt netværk REG LABs rolle - Mere udnyttelse af internationale netværk? Undersøgelse % 24% 29% 10% 2% 29% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Blandt topchefer er det 40%, der mener at REG LAB i meget høj eller høj grad bør gøre mere for at udnytte sit internationale netværk, sammenlignet med 30% af mellemlederne og 25% af medarbejdere. Medlemmerne giver i forbindelse med fokusgrupper og interviews udtryk for, at REG LAB i dag er ret godt orienteret internationalt Der er stor forskel på, hvorvidt medlemmerne synes at REG LAB skal gøre mere for at udnytte sit internationale netværk eller om medlemmerne allerede synes, de er dækket ind på det felt: Nogle efterspørger studieture, mens andre ikke er interesserede. Hvis der skal være studieture kunne det være oplagt at gøre det i forlængelse af fokusanalyserne, idet der allerede er gjort et grundigt forarbejde, og der er en specifikt case at tage udgangspunkt i. Der er overvejende skepsis imod, at REG LAB skal formidle internationale kontakter, dels fordi det vil være for ressourcekrævende, dels fordi medlemmerne allerede gør Side 22

24 det selv og får mere udbytte af det på den måde. Derimod vil det være meget relevant hvis REG LAB foretager en screening af gode eksempler og interessante organisationer internationalt og på den baggrund formidler ny viden og arrangementer internationalt. 6.4 Medlemspleje I forbindelse med fokusgrupper og interviews har vi drøftet, hvad REG LAB kan gøre i forhold til særligt nye medlemmer. Medlemmerne har generelt ikke den store viden om, hvad der allerede gøres i dag og har følgende kommentarer: Hvis det ikke allerede findes bør man lave et Info-kit til nye medlemmer, så de bliver introduceret til muligheder og ydelser i REG LAB. I det hele taget bør REG LAB følge op i forhold til både nye medlemmer og medlemsafgang. En præsentation af, hvad REG LAB er og kan efterspørges også af nogle eksisterende medlemmer, da de har et indtryk af, at REG LAB rummer meget mere end det, de gør brug af. Det står desuden uklart for flere medlemmer, hvor mange, og hvem fra organisationen, der modtager information fra REG LAB. Derfor bør REG LAB følge op herpå minimum årligt, ligesom nye medlemsorganisationer skal melde alle relevante personer ind fra start. Informationsspredning i de større medlemsorganisationer er et issue, altså hvordan REG LABs kommunikation og budskaber bliver spredt. Som det er i dag rammer information fra REG LAB primært de øvre chefniveauer, men det er i høj grad også relevant på medarbejderniveau, hvor det måske ikke altid når ud. Side 23

25 7 Metode Medlemsundersøgelse 2011 er gennemført på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medlemmer samt to fokusgrupper og 14 kvalitative interviews, primært på lederniveau, for at komme endnu tættere på medlemmernes ønsker og behov. 7.1 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden september. I alt 281 medlemmer har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til 35% af medlemmerne. Svarene fordeler sig på hele 87 af de 98 medlemsorganisationer, der har haft mulighed for at deltage i undersøgelse. I forhold til den foregående medlemsundersøgelse i 2010 har der været en fremgang i antallet af besvarelser på 55, mens antallet af deltagende medlemsorganisationer og svarprocent er nogenlunde den samme. Ligesom i 2010 har der i 2011 været en bred repræsentation af organisationer, som har deltaget i undersøgelsen. Relevant i den forbindelse er, at mens der i perioden mellem de to undersøgelser (fra april 2010 til oktober 2011) stort set har været status quo med hensyn til antallet af medlemsorganisationer, så er der kommet omkring 30% flere personer på medlemslisten. Dermed har spørgeskemaundersøgelsen i 2011 været ude i en bredere af medlemmer end i Figur 7.1: Organisationer 35% 30% 25% 29% 25% Organisation 20% 15% 10% 5% 0% Kommune 16% 14% 13% 13% 10% 11% 10% 9% 8% 8% 6% 7% 5% 6% 4% 3% Region Universitet Interesseorganisation Privat virksomhed Anden vidensinstitution Ministerium/styrelse Erhvervsråd/Erhvervschef Netværksorganisation 3% 1% Andet Der er også en bred fordeling på arbejdsfunktioner blandt besvarelserne. Fordelingen er stort set identisk med den fra undersøgelsen i Side 24

26 Figur 7.1: Funktion Funktion/titel 20% 51% 29% Topchef/direktion Mellemleder Medarbejder I analysen af spørgeskemaundersøgelsen har vi tjekket for variation i besvarelserne på tværs af organisationstype, funktion/titel for respondenten og tilfredshed med medlemskabet. Signifikante variationer er medtaget i analysen og fremgår under de temaer, hvor de gør sig gældende. Hvis der ikke er nævnt noget, er det et udtryk for, at der ikke er nogen variation på tværs af baggrundsvariable. Kommentarer fra de åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen er ikke medtaget i selve analysen, men er overdraget til REG LAB sammen med medlemsundersøgelsen. 7.2 Fokusgrupper og interviews På baggrund af hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen har vi i dialog med REG LAB udarbejdet temaer og spørgsmål til brug for fokusgrupperne og de kvalitative interviews. Der er primo oktober blevet afholdt to fokusgrupper, hver af tre timers varighed og med fem deltagere. En i København en i Vejle. De kvalitative interviews er gennemført telefonisk i samme periode. Følgende personer har bidraget til analysen i forbindelse med en fokusgruppe: København: Morten Hvidberg, kontorchef, FORA/Erhvervs- og Byggestyrelsen Peter Bo Andersen, direktør, Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter Jan Eiersted Molzen, kontorchef, DTU Afdeling for Erhverv og Myndigheder Side 25