De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse"

Transkript

1 Nyt fra December 2013 De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Elendige folkeskolekundskaber i dansk og matematik er ikke i sig selv en hindring for, at unge siden får papir på, at de har en uddannelse at de er blevet faglærte. Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført. I analysen sammenholdes en hel ungdomsårgangs karakterer ved folkeskolens afgangsprøve med, hvordan det siden går de unge, der bliver optaget på en erhvervsuddannelse. Godt unge indgår i materialet. Det viser sig, at en dumpet-karakter i dansk eller matematik blot siger, at et ungt menneskes chance for siden at blive murer, tømrer eller frisør er som at slå plat eller krone. Godt halvdelen 51 pct. af dem, der starter på en erhvervsuddannelse med en dumpet dansk- eller matematikeksamen bag sig, gennemfører alligevel deres uddannelse. Lige nu diskuteres det politisk, om der skal indføres adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne baseret på karakterer samt andre kriterier. Forskningschef Torben Tranæs siger: Hvis de andre kriterier bliver så vage, at man i praksis kommer til at udelukke dem, der dumper til eksamen i dansk eller matematik i folkeskolen, så taler vi om næsten fra hver årgang, der ikke får mulighed for at prøve kræfter med en erhvervsuddannelse. Og halvdelen af dem ville, siger vores tal, kunne gennemføre uddannelsen, hvis de fik lov at prøve. Reaktionen i folkeskolen med hensyn til karakterer og fagligt niveau vil kunne moderere effekten. Matematik Analysen viser som forventet, at jo bedre karakterer fra folkeskolen, desto større er chancen for, at en ung formår at gennemføre en erhvervsuddannelse. Især gode karakterer i matematik. En anden forsker bag projektet, Camilla Hvidtfeldt Rockwool Fondens Forskningsenhed, peger på, at man rent faktisk ser en af de højeste gennemførelsessandsynligheder blandt nogle af dem, der er dumpet i dansk: 81 pct. af dem, der er dumpet i dansk, og som har mellem 7 og 12 i gennemsnit i matematik, gennemfører. Det er en af de højeste gennemførelsesprocenter overhovedet i denne undersøgelse. Emnet for dette nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er unges succes eller mangel på samme på ungdomsuddannelserne. Det gælder især erhvervsuddannelserne, men også de gymnasiale uddannelser indgår. Via en række statistiske analyser samt interview med både unge og lærere tegnes et billede af, hvad der betyder noget for, om en ung får succes på henholdsvis erhvervsskoler eller i gymnasiet. Dumpet At have dumpet en eksamen i folkeskolen betyder med den nye karakterskala at man har fået mindre end 2, altså 00 eller 3. Det svarer i den gamle karakterskala til en karakter under 6. Når der i artiklen refereres til høje karakterer, betyder dette (ny skala) karakteren 7 eller herover (svarende til 8 eller højere i den gamle skala). Tabel 1 Andel, der får papirer på erhvervsuddannelsen, blandt de knap elever fra 9. klasse i 2002, som dumpede i dansk. Karakter i dansk: 3 til 2 Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Karakter i matematik 3 til 2 2 til 4 4 til 7 7 til pct. 57 pct. 69 pct. 81 pct. Elever med høje karakterer i matematik har også høj sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Indhold> Side 2

2 Indhold Undersøgelsens kvantitative del: Tiderne har været hårde for erhvervsskolerne Ungdomsårgangene er blevet mindre og mindre, andelen af de vigende årgange, som valgte erhvervsskolerne, faldt, og samtidig steg frafaldet side 3 Høje matematikkarakterers betydning på erhvervsuddannelserne Gode matematikkundskaber fra folkeskolen hænger sammen med høj chance for succes med at tage en erhvervsuddannelse side 4 Håndværkstraditioner går i arv Unge, der vil tage en erhvervsuddannelse, har større sandsynlighed for at gennemføre, hvis de er fra en familie, hvor mor eller far selv har taget en erhvervsuddannelse.... side 5 De fagligt stærke klarer skiftet fra erhvervsskolen til gymnasiet nemmere Når unge dropper ud af deres erhvervsuddannelse for at gå over i gymnasiet, hænger en mulig gennemførelse i meget høj grad sammen med karaktererne i folkeskolen... side 6 Undersøgelsens kvalitative del: Unge dropper ikke ud på grund af dårlige læseevner Det er holdningen hos et antal personer, som er blevet interviewet i forbindelse med undesøgelsen side 8 Erfaringer fra en erhvervsskole: Frafald skyldes umodenhed, for store håndværksmæssige udfordringer, fravalg og mangel på praktikpladser side 9 Svage folkeskoleelever kan vinde fodfæste på ungdomsuddannelserne På trods af, at de i folkeskolen fremstod som mindre velfungerende, synes de fleste af de svage folkeskoleelever at gå til ungdomsuddannelserne med energi og fremdrift... side 10 Undersøgelsens publiceringer Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs: Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne. København: Rockwool Fondens Forskningsenhed. Vibeke Hetmar: Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvalitativt perspektiveret. Odense: Syddansk Universitetsforlag. 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2013

3 Tiderne har været hårde ved erhvervsskolerne For landets erhvervsskoler har det måske lignet den værste af alle verdener. Ungdomsårgangene bliver mindre og mindre, andelen af de vigende årgange, som vælger erhvervsskolerne, falder, og frafaldet blandt dem, der bliver optaget, stiger. Men sådan har udviklingen faktisk været siden starten af 1980 erne. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har lavet på baggrund af registerdata fra årene 1982 til Undersøgelsen følger de 15 årige fra hver årgang fra 1982 til 2002 i perioden, til de er 25 år. Som det fremgår af figur 1, er andelen af erhvervsskoleelever, der dropper ud, steget markant i perioden. Hele 43 pct. af de unge, som var 15 i år 2002, og som startede på en erhvervsskole, har i løbet af de efterfølgende ti år afbrudt uddannelsen. Går man 20 år bagud og fokuserer på dem, der var 15 år i 1982 så var der tilsvarende tale om, at kun 26 pct. droppede ud. Selvom der har været en vis variation i frafaldsprocenterne over perioden, ændrer det altså ikke ved, at frafaldet er steget med 17 procentpoint i løbet af 20 år. Færre indskrevet på erhvervsskoler i 2002 Det stigende frafald sker i en periode, hvor færre optages på erhvervsuddannelser mens en større andel optages på de gymnasiale uddannelser. I de første seks år af perioden fra 1982 til 1988 blev omkring 58 pct. af de 15 årige fra hver årgang indskrevet på en erhvervsuddannelse. Men derefter falder andelen. Fra 1992 til 2002 er det kun omkring halvdelen af de unge, som vælger at starte på en erhvervsuddannelse. Det lyder måske ikke som noget dramatisk fald. Men i samme periode stiger andelen af unge, der bliver indskrevet på en gymnasial uddannelse, fra 42 til 59 pct. En mulig forklaring på det øgede frafald på erhvervsuddannelserne kan altså være, at de gymnasiale uddannelser i stadig stigende grad gør rent bord blandt de dygtigste elever. Altså at gymnasierne får flere fagligt stærke elever, som måske tid- Figur 1 Andel af unge, der var 15 år i årene 1982 til 2002, der afbrød en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 25 år. 50 Procent Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Note: Unge, som var 15 år i løbet af perioden , og som startede på, men ikke fuldførte en ungdomsuddannelse fra de var 15 til 25 år. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Erhvervsuddannelserne har oplevet stigende frafald, mens frafaldet i gymnasiet er uændret. ligere ville have valgt en erhvervsuddannelse, mens det er en tiltagende svagere gruppe, der indskrives på erhvervsskolerne. Når frafaldet blandt erhvervsskoleelever stiger i forhold til tidligere, er det ikke nødvendigvis erhvervsuddannelsernes egen skyld. Skrumpende årgange Hele denne bevægelse sker i en periode, hvor årgangene simpelt hen skrumper. I 1982 var der flere end årige i Danmark, mens antallet kun lå på omkring i Siden er det dog gået den modsatte vej. Antallet af 15 årige stiger igen fra 2002 frem til 2013, hvor de nu udgør omkring Frafald de senere år For årgangene efter 2002 er det endnu ikke muligt at følge deres uddannelsesvalg og fravalg 10 år frem. Men Undervisningsministeriets seneste estimater for frafaldet ligger på 48 pct. for Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

4 Jo højere matematikkarakter, desto højere chance for succes på erhvervsuddannelserne Gennemførelsesprocenter på erhvervsuddannelser, betinget af eksamenskarakterer i henholdsvis dansk og matematik 90 Procent ,99 1-1,99 2-2,99 3-3,99 kilde: Rockwool fondens forskningsenhed 4-4,99 Figur 2 Af figuren fremgår, hvor vigtig en god folkeskolekarakter er for erhvervsskoleelever. Den blå kurve angiver, hvilken betydning forskellige karakterer i dansk har for eleverne. Som det fremgår, er gennemførelsessandsynligheden uafhængig af, hvordan det er gået i dansk kurven er flad. Modsat forholder det sig med matematik: Jo højere karakter, desto større sandsynlighed for at gennemføre. 5-5,99 6-6,99 7-7,99 8-8,99 Betydningen af dansk givet middelkarakter i matematik (4-7) Betydningen af matematik givet middelkarakter i dansk (4-7) 9-12 Gode matematikkundskaber fra grundskolen er en stor hjælp for en ung, som tager en erhvervsuddannelse. Med en høj karakter i matematik følger en høj sandsynlighed for at få succes med at tage en ungdomsuddannelse. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I analysen er en ungdomsårgangs karakterer i dansk og matematik blevet sammenholdt med, hvordan det senere er gået dem, der starter på en erhvervsuddannelse. Unge, der ved folkeskolens afgangsprøve har fået 7 eller derover i gennemsnit i matematik, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse i forhold til dem, der ikke bestod matematikeksamen. Et 7 tal i nutidens karakterskala svarer til karakteren 8 eller 9 efter den gamle skala. Det fremgår fx af figur 2, at 84 pct. af dem, der har en høj matematikkarakter med sig ind på erhvervsskolen, gennemfører uddannelsen. Markant færre af dem, der ikke har bestået matematik ved afgangsprøven, gennemfører uddannelsen, dog klarer 50 pct. uddannelsen. Figuren illustrerer, hvordan det er gået for dem, der fik en middelkarakter i dansk (karakteren 4 til 7), men altså fik den ene eller anden karakter i matematik. At det forholder sig sådan er måske ikke helt overraskende. Det er fx helt nødvendigt for en tømrer at have tjek på tal og størrelse, hvis et loft skal sænkes, spots skal fordeles ligeligt, eller der skal skabes tilstrækkeligt plads til isolering. På samme måde skal en murer fx kunne oversætte et areal til et antal klinker, fliser eller tagsten. Og tilbud skal regnes rigtigt ud, hvis der skal være kunder og penge i forretningen. Dansk uden betydning Mens matematik altså har stor betydning, kan man ikke sige det samme om faget dansk. Som det vises i figur 2, betyder de unges danskpræstationer i folkeskolen intet i forhold til sandsynligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge, der fik 00 i dansk, har samme sandsynlighed (omkring 70 pct. består) som dem, der fik 7, 10 eller 12 i dansk. Tallene i figur 2 gælder elever, der fik en middelkarakter i matematik (mellem 4 og 7), men som altså fik karakterer hen over hele spektret i dansk. Men billedet er det samme for unge, der fik højere eller lavere karakterer i matematik det spiller ingen rolle, hvilken karakter de fik i dansk. Ved en umiddelbar betragtning kunne man ellers godt forledes til at tro, at danskkarakteren betyder noget. Hvis man kigger på alle unge på erhvervsuddannelserne, viser det sig tilsyneladende, at det er godt at have en høj karakter i dansk. Blandt dem, der var dumpet i dansk, gennemførte 54 pct., mens andelen var 73 pct. blandt dem, der havde en høj karakter med sig i dansk. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2013

5 Erhvervsuddannelser og gymnasier Efter grundskolen har unge to muligheder for at uddanne sig videre. Enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. En erhvervsuddannelse tager man som regel på en erhvervsskole. Den er erhvervskompetencegivende man kan umiddelbart starte med at arbejde, når man er færdiguddannet som fx murer, tømrer, frisør, social- og sundhedsassistent eller som kontoruddannet. En gymnasial uddannelse tager man på gymnasium eller en erhvervsskole (som typisk udbyder både erhvervsuddannelser og en eller flere gymnasiale uddannelser). Der er fire slags gymnasieuddannelse handelsgymnasiet (hhx), teknisk gymnasium (htx), alment gymnasium (stx) og hf. Disse uddannelser er studiekompetencegivende. Man skal altså læse videre, før man er færdiguddannet som fx pædagog, markedsføringsøkonom, ingeniør eller læge. Men dette umiddelbare tal snyder. Det viser egentligt bare, at en del af dem, der er gode til matematik, også er gode til dansk. Men hvis man som det er sket ovenfor i figur 2 renser for denne matematiske kunnen (og altså kigger på danskkarakterens betydning givet en bestemt karakter i matematik), så forsvinder sammenhængen. Kurven bliver (som i figur 2) flad, fordi gennemførelsesprocenten er uafhængig af danskkarakteren, når man kender matematikkarakteren. Håndværkstraditioner går i arv Unge, der gerne vil gå håndværkervejen, har størst sandsynlighed for at få deres svendebrev, hvis de er fra en familie, hvor mor eller far selv er håndværker. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed af unge, der i perioden fra de gik ud af 9. klasse i 2002 og 9½ år frem har forsøgt at tage en erhvervsuddannelse. Analysen er en såkaldt logistisk regression, hvor der tages højde for, hvordan alle mulige forskellige forhold påvirker den unges chance for at gennemføre sin erhvervsuddannelse. Der kan fx tages højde for mors og fars uddannelse, deres indkomst, den unges familieforhold (bor alene, samme med begge forældre, eller kun den ene), etnisk oprindelse og karakterer fra folkeskolen. Analysen viser, at det, der i størst grad påvirker chancen for at gennemføre uddannelsen i negativ retning, er, hvis den unge bor alene i 9. klasse altså uden hverken mor eller far. Modsat er den mest udslagsgivende enkeltfaktor i positiv retning, at den unge fra folkeskolen har en god karakter i matematik. Bedste kombination Kombinationer af forskellige faktorer trækker i den ene eller den anden retning i forhold til chancerne for at gennemføre. I den bedst tænkelige kombination har far og mor af dansk herkomst en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Mor er ansat med en løn i mellemklassen, mens far er selvstændig. Sønnen (eller datteren, køn betyder ikke noget her), bor sammen med både mor og far på det tidspunkt, hvor han går i 9. klasse. Den unge er god til både dansk og matematik og scorer i gennemsnit 7 eller derover i begge fag. Med denne kombination af faktorer er sandsynligheden for, at den unge gennemfører erhvervsuddannelsen 85 pct. Og sandsynligheden vil ikke stige, hvis mor og far i stedet havde en længerevarende uddannelse. Hvis begge forældre havde en lang videregående uddannelse og begge var ansatte med høj løn falder sandsynligheden for at gennemføre med ti procentpoint til 75 pct. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

6 Værste kombination De værste kombinationer handler blandt andet om etnisk oprindelse. En dårlig kombination af omstændigheder er en ung mand, efterkommer af indvandrere. Han er dumpet i både dansk og matematik. Begge hans forældre er uden nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Mor er uden arbejde, mens far arbejder i lavtlønsjob. Den unge mand boede sammen med både mor og far, da han gik i 9. klasse Med denne kombination af faktorer er sandsynligheden hvis han starter på en erhvervsuddannelse for, at han gennemfører uddannelsen, 35 pct. To ud af tre med denne kombination vil altså ikke klare uddannelsen. Samme lave chance for at bestå vil en ung mand med dansk baggrund have, hvis han lever op til følgende: Med en enkelt undtagelse ligner han ovennævnte efterkommer på en prik (dumpet i dansk og matematik, mor og far uden erhvervskompetencegivende uddannelse, mor hjemmegående, far er i lavtlønsjob). Det ene punkt, hvor han ikke ligner efterkommeren, er i forhold til bopæl. Han boede kun sammen med den ene af sine biologiske forældre (og dennes eventuelle partner), da han gik i 9. klasse. Med denne kombination vil sandsynligheden for at bestå erhvervsuddannelsen også være 35 pct. Med andre ord: Ikke at bo sammen med begge forældre i 9. klasse er altså forbundet med en lige så stor reduktion i sandsynligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse, som det er at være efterkommer. De fagligt stærke klarer skiftet fra erhvervsskolen til gymnasiet nemmere Når unge dropper ud af deres erhvervsuddannelse, er det langt fra altid udtryk for, at de ikke magter det faglige niveau. Der er måske slet ikke tale om frafald, men derimod om fravalg altså et skift af spor til for eksempel en gymnasial uddannelse. Om dette skift lykkes eller ej, hænger i høj grad sammen med, hvor gode eksamenskarakter den unge fik i folkeskolen. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført blandt alle, som har en afgangskarakter i dansk og/eller matematik fra Tabel 2 Sammenhæng mellem folkeskolekarakter og gennemførelsesprocent ved senere skift til gymnasiet. Eksamenskarakter i matematik i dansk -3 til <2 6 pct. 10 pct. 2 til <4 16 pct. 17 pct. 4 til <7 32 pct. 35 pct. 7 til pct. 59 pct. Note: Unge med 9. klasses afgangskarakter fra 2002, der er faldet fra en erhvervsuddannelse. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Tabellen viser, hvor stor en andel af tidligere erhvervsskoleelever, som skifter til en gymnasial uddannelse og består den. Det fremgår fx, at kun 6 pct. af dem, der dumpede i matematik i folkeskolen og senere er faldet fra en erhvervsuddannelse, består gymnasiet. 2002, og som siden påbegyndte en erhvervsuddannelse, inden de fyldte 25 år. Blandt uddannelsesskifterne i denne gruppe er der en stærk statistisk sammenhæng mellem eksamenskarakterer fra folkeskolen og deres senere gennemførelse af en gymnasial uddannelse. Som det fremgår af tabel 2, har dem med de bedste karakterer i dansk og matematik langt større chance for at gennemføre en gymnasial uddannelse end dem med de dårlige karakterer. Seks ud af ti af de frafaldne unge, som i 2002 fik mellem 7 og 12 i gennemsnit til eksamen i enten matematik eller dansk, havde således gennemført en gymnasial uddannelse, da de var 25 år. Andelen af gennemførelser falder dog hurtigt i takt med de lavere karaktergennemsnit. Blandt de unge, som fik mellem 4 og 7 til eksamen i enten dansk eller matematik, gennemførte kun omkring hver tredje senere en gymnasial uddannelse. Og blandt dem med de absolut dårligste eksamenskarakterer i dansk eller matematik mellem -3 og 2 gennemførte færre end én ud af ti en gymnasial uddannelse. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2013

7 Matematik og dansk har samme betydning Tabellen viser også, at dansk og matematik har lige stor betydning for de frafaldne erhvervsskoleelevers chance for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Det står i modsætning til erhvervsuddannelserne, hvor matematik ikke dansk har stor betydning for at gennemføre uddannelsen. Har man gode eksamenskarakterer i både matematik og dansk, er chancerne endnu bedre for at gennemføre gymnasiet som frafalden erhvervsskoleelev. Blandt de unge, som fik mellem 7 og 12 i gennemsnit til eksamen i både dansk og matematik, gennemførte syv ud af ti senere en gymnasial uddannelse. Omvendt gennemførte kun tre pct. af dem, der fik dumpekarakterer ( 3 til 2) i begge fag. Den markante sammenhæng tyder på, at der for mange af de fagligt stærke unge med høje karakterer ikke er tale om frafald på erhvervsuddannelserne, men derimod om fravalg og tilvalg af gymnasiet. Tilsvarende kunne sammenhængen tyde på, at der for de svageste elever med de dårligste karakterer er tale om et frafald på grund af for højt fagligt niveau både hvad angår matematik og dansk. Registerdata bag de kvantitative analyser Analyserne af de unges uddannelsesmønster er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. De generelle tendenser i udviklingen fra er fundet ved at hente alle 15 årige i befolkningsstatistikken og følge dem 9½ år frem i uddannelsesstatistikken. Denne del af analysen indeholder oplysninger om i alt 1,4 millioner personer. Fra 2002 og frem indeholder registrene oplysninger om folkeskolekarakterer. Her er det derfor i stedet valgt at tage udgangspunkt i alle årige 9. klasses elever, der som minimum har én 9. klasses eksamenskarakter i enten dansk eller matematik. Disse elever 2002 og 2007 årgangen følges herefter henholdsvis 9½ og 4½ år efter i uddannelsesstatistikken. Uddannelsesstatus for dem er med andre ord fra ultimo september Analysen fokuserer i særlig grad på den del af 2002 og 2007 årgangen, der har været indskrevet på en erhvervsuddannelse. Ud af 2002 årgangen drejer det sig om unge og ud af 2007 årgangen om unge. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

8 Projektets kvalitative analyser Lærere og elever på ungdomsuddannelserne: Unge dropper ikke ud på grund af dårlige læseevner Når gymnasieelever eller erhvervsskoleelever afbryder deres ungdomsuddannelse, er det ikke som følge af manglende læse- og skrivefærdigheder. Det viser en undersøgelse, som professor Vibeke Hetmar fra Aarhus Universitet har gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Undersøgelsen tager udgangspunkt i elever, som har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, samt 45 elever heraf, som yderligere har været igennem et omfattende 60 minutters interview. Ved udvælgelsen af de 45 elever var der særligt fokus på dem, som springer fra. Interviewene fandt sted i ½ år efter, at eleverne afsluttede 9. klasse. Derudover er der gennemført interview med undervisere på erhvervsskolerne. I undersøgelsen svarer eleverne 25 gymnasieelever og 20 erhvervsskoleelever på, hvilke krav og forventninger der mødte dem på deres ungdomsuddannelse. Og for langt de fleste var kravene til læsning og skrivning, ifølge dem selv, ikke noget stort problem. Blandt de 25 elever, som efter 2007 startede på en gymnasial uddannelse stx (almen gymnasium), hhx, htx (de erhvervsgymnasiale uddannelser) eller hf har 19 enten afbrudt deres uddannelsesforløb eller skiftet til et andet gymnasium. Ingen af disse begrunder deres afbrud eller skift med manglende læsefærdigheder. Det samme gælder de 20 elever, som startede på en erhvervsuddannelse. Heller ikke de mener, at manglende læse- og skrivefærdigheder var et problem på erhvervsuddannelsen. Og heller ingen af de frafaldne erhvervsskoleelever 18 ud af 20 begrunder deres afbrud eller skift med dårlige læse- eller skriveevner. Forskel på at læse og forstå En ting er dog at læse en tekst noget andet er at forstå og analysere den, som en gymnasieelev gør opmærksom på: Det er jo ikke det at læse en tekst, der gør den svær i gymnasiet man skal jo ikke bare læse en tekst, man skal analysere den. Det er noget andet end de naturvidenskabelige fag, hvor det bare er fakta der er kun ét svar. Elevernes problemer med at forstå de tekster, de læser, bekræftes også af lærere og vejledere på skolerne. En underviser siger: Vi får så mange elever, der ikke er oppe på niveau både med hensyn til at læse og skrive og forstå det, de har læst. De kan godt læse, men når man spørger, hvad de har læst, har de svært ved at svare. De har ikke fået forståelse af, hvad de har læst. Alligevel afviser lærerne ligesom eleverne at manglende læse- og skrivefærdigheder for alvor er et problem på ungdomsuddannelserne. En underviser på en erhvervsskole siger for eksempel: Der er ikke de store krav til læsning. Vi går ikke så meget op i det. Generelt er vores elever meget mere dygtige på det visuelle, og det er det, der er fokus på. De skal læse noget, men det er så basalt, at det ikke er svært. Matematik, ikke læsning, volder problemer Mens elevernes færdigheder i læsning og skrivning altså i det store hele lader til at slå til på ungdomsuddannelserne, halter det til gengæld med matematikken og den naturfaglige kunnen. På erhvervsskolerne oplever lærerne for eksempel, at eleverne har store faglige udfordringer. En underviser på et tømrergrundforløb siger: Der er mange, der bliver chokeret over, hvor meget man skal kunne for at blive håndværker, og tømreruddannelsen er en ret svær håndværkeruddannelse. Svarene i interviewundersøgelsen understøttes af den ovenfor nævnte spørgeskemaundersøgelse. I denne undersøgelse vurderede flere end hver tredje af de erhvervsskoleelever, som droppede ud af uddannelsen, at deres matematiske og naturfaglige viden ikke var god nok. Og værre ser det ud på gymnasierne. Blandt de frafaldne gymnasieelever oplyser over halvdelen, at deres viden i matematik og naturfag ikke slog til. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2013

9 Selv de dårligst læsende kan følge med Både på gymnasierne og erhvervsuddannelserne fremstår manglende færdigheder i matematik og naturfag som et langt større problem end manglende læse- og skrivefærdigheder. Mens mange er enige om, at matematik er udfordringen, så forholder det sig anderledes med deres oplevelse af nødvendige danskkundskaber. Blandt de frafaldne gymnasieelever i spørgeskemaundersøgelsen mente kun hver femte, at Erfaringer fra en erhvervsskole: Frafald skyldes umodenhed, for store håndværksmæssige udfordringer, fejlvalg og mangel på praktikpladser Mange unge er umodne og uafklarede, når de starter på en ungdomsuddannelse, og det kan være grunden til, at de dropper ud. Det er i hvert fald holdningen blandt de ni lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne, der er blevet interviewet til en undersøgelse af unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne, som professor Vibeke Hetmar fra Aarhus Universitet har gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Særligt på erhvervsskolerne kæmper lærerne med umotiverede elever, som har svært ved at håndtere de udfordringer, der møder dem på skolen. I interviewene fremhæver lærerne elevernes holdning og motivation til at deltage i uddannelsen som helt afgørende som for eksempel, at de unge møder frem til tiden om morgenen og efter dagens pauser. Derfor har lærerne ud over deres faglige opgave også en socialpædagogisk opgave, som en underviser påpeger: Du skal lære at tage en uddannelse, du skal lære at møde til tiden, du skal lære, at din pause kun er 20 minutter. Vi har lige så meget fokus på de ting, som vi har på det andet, men samtidig skal vi ikke give afkald på vores egen faglighed. Det nytter ikke, at vi presser alle igennem, for så får vi en generation af murersvende, som ikke kan noget som helst. Håndværksmæssige udfordringer Man kan komme her og opdage, at det er svært for hvem kan save lige, hvis man aldrig har haft en sav i hånden, lærer på Teknisk Skole. teksterne på uddannelsen var for svære at læse. Det samme mente kun 12 pct. af de elever, som havde afbrudt en erhvervsuddannelse. Blandt de unge, som enten var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse, angav 83 pct. af erhvervsskoleeleverne og 90 pct. af gymnasieeleverne, at deres læsefærdigheder fint slog til. Selv blandt de 55 gymnasieelever, som var de dårligst læsende i deres folkeskole, var de 40 enige om, at tekstlæsning i gymnasiet ikke var noget problem. Sammenstød med håndværkerkulturen Lærere og vejledere nævner desuden manglende håndværksmæssigt håndelag som et problem på erhvervsuddannelserne. En vejleder siger: Det er en blanding af faglige udfordringer, og at man personligt er umoden eller ikke så målrettet. Man kan komme her og opdage, at det er svært at lave en teknisk tegning, og at det praktiske også er svært. For hvem kan save lige, hvis man aldrig har haft en sav i hånden? Mødet med håndværkerkulturen og de håndværksmæssige færdigheder kan altså være et kultursammenstød for mange unge. Derfor ser lærerne det heller ikke som et problem, når unge springer fra et grundforløb med den begrundelse, at de ikke kan forlige sig med det håndværksmæssige og værkstedskulturen. Spørger man eleverne på erhvervsskolerne, svarer de, at oplevelsen af, at uddannelsen ikke indfrier forventningerne, kan være årsag til at springe fra. Enkelte frafaldne erhvervsskoleelever vurderer desuden, at de har været for umodne eller decideret har kedet sig med det fag, de har valgt. Projektets kvalitative analyser Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

10 Projektets kvalitative analyser Mangel på praktikpladser Endelig er en vigtig årsag til frafald på erhvervsuddannelserne ifølge både lærere og elever den åbenlyse mangel på praktikpladser. Halvdelen af de frafaldne unge på erhvervsuddannelserne begrunder således frafaldet med, at det ikke lykkedes at få en praktikplads. På den måde presses mange elever på de tekniske skoler ud af uddannelsen, uden at der er tale om et bevidst fravalg præget af overblik og overskud, som det kan være tilfældet for gymnasieeleverne. For højt tempo i gymnasiet På de gymnasiale uddannelser angiver eleverne andre årsager til skift eller frafald. Det er for eksempel, at det faglige niveau var for højt, at tempoet var for højt, eller at karaktererne dykkede: Det var meget anderledes, end jeg havde regnet med, og i forhold til 9. og 10. klasse, hvor jeg fik nogenlunde karakterer, skete der virkelig et dyk et unaturligt dyk, for jeg var forberedt på, at det ville dykke. Men niveauet er for højt i forhold til, hvad jeg havde regnet med. Jeg valgte at gå ud, fordi jeg tænkte, at jeg ikke ville kunne gennemføre, lyder en begrundelse. Der er desuden flere unge, der er sprunget fra et gymnasium med den begrundelse, at de socialt set ikke følte sig tilpas. En gymnasieelev siger: Gymnasiet var bare rigtig tungt, i hvert fald var det sociale tungt på mit første gymnasium. På det andet var der en rigtig, rigtig dejlig social atmosfære, og det var et mindre gymnasium. Jeg fandt ud af, at det sociale betød mest for mig, da jeg flyttede fra et gymnasium, der helt sikkert har et højere fagligt niveau end det, jeg valgte. Det var meget tydeligt. Svage folkeskoleelever kan vinde fodfæste på ungdomsuddannelserne Der er de stille eksistenser, som har stået tilbage både socialt og fagligt i folkeskolen. Og der er de urolige drenge, som har haft en utilpasset skolegang. Mange af disse folkeskoleelever der normalt regnes for svage ændrer sig til at være velfungerende elever, den dag de starter på en ungdomsuddannelserne. Det fremgår af undersøgelsen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvalitativt perspektiveret, der er gennemført af professor Vibeke Hetmar fra Aarhus Universitet for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Undersøgelsen belyser samspillet mellem, hvordan 45 unge fungerede i folkeskolen, og hvilken betydning det har haft for deres valg af ungdomsuddannelse. På baggrund af de unges egne oplysninger er folkeskoleeleverne inddelt i tre grupper: de velfungerende, de middel-velfungerende og de mindre velfungerende. Og det er netop i den sidste gruppe af mindre velfungerende folkeskoleelever, at det mest bevidste valg af ungdomsuddannelse er foretaget med sigte på at få et fremtidigt erhverv. På trods af, at de i folkeskolen er fremstået som mindre velfungerende, synes de fleste at være gået til ungdomsuddannelsen med energi og glæde. Det er også blandt de unge i denne gruppe, man finder de mest markante ændringer i indsats og holdning som elever. Ændringerne sker typisk som følge af, at de unge kommer i gang med en uddannelse, de selv har valgt hvor de selv har en stor del af ansvaret, og hvor de ser en mening med uddannelsen og undervisningen. Laveste ambitioner i mellemgruppen Omvendt forholder det sig for gruppen af middel-velfungerende elever. Blandt disse unge havde kun de færreste ambitioner i folkeskolen eller konkrete forestillinger om det videre uddannelsesforløb ud over ungdomsuddannelsen. Gruppen har passet skolen uden for alvor at skille sig ud fra normen. Det er en normalitet, der hverken byder på begejstring eller ambitioner. De unge i denne gruppe begrunder først og fremmest deres valg af ungdomsuddannelse ud fra de muligheder, der var til rådighed, samt ud fra anbefalinger fra lærere og vejledere. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December 2013

11 Bedste elever kedede sig i folkeskolen Gruppen af velfungerende folkeskoleelever kom forholdsvis let igennem deres skoletid. Og med et godt resultat. Langt de fleste i gruppen fandt dog tiden i folkeskolen noget lang, og de efterlyser flere faglige udfordringer. Efter folkeskolen var en gymnasial uddannelse et naturligt valg for de fleste, men kun få havde tilsyneladende gjort sig overvejelser over, hvilken kompetencegivende uddannelse de ville tage efter studentereksamen. Interview med elever, undervisere, vejledere og forskere Datagrundlaget for projektets kvalitative del er 45 interview blandt unge, der i 2007 forlod 9. klasse i Københavns Kommune. Interviewene er tilstræbt at være repræsentative for den samlede årgang, men det er ikke lykkedes at komme i kontakt med de svageste unge på årgangen. Der er dog en rimelig konsistens i de unges beskrivelser, så det billede, der tegnes af de unges forhold til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, viser nogle tydelige tendenser. Også vejledere og undervisere på tekniske skoler er interviewet ligesom forskere i ungdomsuddannelser og ungdomsuddannelsesproblematikker. Projektets kvalitative analyser Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed December

12 Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, sekretær Michelle S. Andersen, projektchef og seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forsker og it-ansvarlig Johannes Kaalby Clausen, forskningsassistent Emilie Agner Damm, forsker Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, seniorforsker Eskil Heinesen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Morten Harding Jensen, forsker Rasmus Landersø, forskningsassistent Kira Solveig Larsen, evalueringschef og forsker Helene Bie Lilleør, evalueringskoordinator Ulrik Lund-Sørensen, forskningsassistent Bodil Wullum Nielsen, forskningsassistent Cecilie Svane Olesen, forskningsassistent Martin Engvang Roed, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, forsker Peer Skov og forskningsassistent Kamma Skrubbeltrang. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares på tlf Adresse: Sølvgade 10, 2.tv., 1307 København K. Mail: Hjemmeside:

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelse dit barns fremtid

Uddannelse dit barns fremtid Uddannelse dit barns fremtid Dit barn skal vælge uddannelse Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Mere selvtillid Status Krav til unge i uddannelse Den unge skal: selv ønske at tage uddannelsen

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægelsen Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed D offtlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge Unge bakker op om fagbevægels Unge: Arbejdsløse er selv skyld i ledighed Kun af de unge på landets ungdomsr vil arbejde i d offtlige sektor efter dt. 6 mer,

Læs mere

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne

Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne kvantitativt perspektiveret Peter Allerup, Lars Klewe & André Torre AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) www.forlag1.dk Unges valg

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger.

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger. Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger Bilag Publikationen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet:

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked

Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked Nyt fra Oktober 2012 Stor udvandring gav højere lønninger på det polske arbejds marked men kun for den uddannede arbejdskraft Den omfattende udvandring fra Polen fra slutningen af 1990 erne og frem til

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p.

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN

UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN UNGDOMSUDDANNELSERNES UDFORDRINGER UNGDOMS UDDANNELSES KOMMISSIONEN BAGGRUNDSRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 4 Et udfordret ungdomsuddannelsessystem kræver nye løsninger 6 Udfordringer i overblik 8 Reformer

Læs mere