DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING"

Transkript

1 Af Forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon oktober 2009 DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft til Danmark, samt baggrunden for denne holdning er et underbelyst emne. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS viser, at 47 pct. mener, at de positive og de negative konsekvenser er ligeligt fordelt, mens 32 pct. mener, der har været flest negative og 18 pct. mener, at der har været flest positive konsekvenser. Undersøgelsen spørger også til en række problemer, der ofte nævnes i den offentlige debat, og det konkluderes, at befolkningen faktisk mener, at det er reelle problemer. Eksempelvis mener 70 pct. af befolkningen, at det er et problem, at kvinder har andre rettigheder blandt etniske minoriteter. Sammenholdes respondenternes vurdering af konsekvenserne af indvandring med deres vurderingen af de nævnte problemområder, viser det sig, at de samfundsmæssige problemer (arbejdsløshed, kriminalitet, problemer med skoler) har større betydning for den samlede vurdering end de aspekter, der vedrører tilpasninger i privatlivet (religiøsitet og holdning til alkohol). Undersøgelsen viser ligeledes, at respondentens placering i samfundet har signifikant betydning for vedkommendes holdning. Eksempelvis er personer med en højere indkomst mere bekymret for den samfundsmæssige integration, end personer med en lav indkomst. På baggrund af undersøgelsen må det konkluderes, at danskerne ikke er så negativt indstillede overfor konsekvenserne af indvandring, som det ofte fremstilles. Samtidigt viser undersøgelsen, at den negativitet, der faktisk findes, i højere grad hænger mere sammen med opståede samfundsproblemer, end med indvandrernes anderledeshed per se. Ønsker man at danskerne får en mere positiv holdning til indvandring, tyder det med andre ord på, at den største positive effekt ville opstå ved en politik der løser disse problemer såsom en effektiv retspolitik, større incitament til at deltage på arbejdsmarkedet samt øget konsekvens overfor uro i skolerne. Indledning Danskerne bliver ofte karakteriseret som fremmedfjendske og modstandere af alt, hvad der kommer udefra, og den nuværende regerings indvandringspolitik beskrives ofte som en afspejling af dette. Det er dog overraskende få undersøgelser, der har fokuseret på danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft i Danmark. I dette notat fokuseres der dels på dette, og dels på hvad der ligger bag danskernes vurdering af konsekvenserne af indvandring. Svaret på disse spørgsmål er i et policy- perspektiv interessant af flere forskellige årsager. For det første fordi holdningen til indvandrerne har betydning for, i hvilket omfang der skabes plads til indvandrerne i det danske samfund, idet fjendtlighed overfor indvandrerne må formodes at mindske indvandrernes muligheder i samfundet. Integration kræver i sagens natur, at danskere og indvandrere som minimum omgås og handler med hinanden, og en decideret fjendtlighed mellem de to parter mindsker sandsynligheden for, at dette finder sted. For det andet er det også relevant, fordi danskernes holdning kan være med til at afsløre, hvilke omkostninger 1 og gevinster 2 indvandringen i bred forstand påfører befolkningen. Angiver 1 Med omkostninger tænkes ikke blot på de rent økonomiske, men også de såkaldte sociale transaktionsomkostninger, der består i den ekstra mentale energi, der i dagligdagen bruges på at forholde sig til personer med andet sprog, anden kultur og andre normer. Læs evt. Nannestads bog fra 1999: Solidaritetens pris. CEPOS Landgreven 3, København K

2 respondenterne, at konsekvenserne ved indvandring enten har været positive eller negative, bør disse holdninger indgå i vurderingen af fremtidig policy. Det skal dog understreges, at det er svært objektivt at gennemføre en egentlig specifik afvejning af indvandringens betydning for samfundets nytte. For selvom indvandring økonomisk set kan blive anskuet som en ulempe, kan den kulturelt set blive vurderet til at være en fordel og omvendt. I det nedenstående gennemgås danskernes holdning til indvandring fra ikke-vestlige lande med udgangspunkt i data fra en større undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for CEPOS i I denne er der dels blevet spurgt til danskernes generelle holdning til ikke-vestlig indvandring, og dels til om man er enig eller uenig i en række problemer, der i debatten ofte kobles til indvandringen. Danskernes holdning til ikke-vestlig indvandring I det første generelle spørgsmål skal danskerne vurdere konsekvenserne af den indvandring, som Danmark har modtaget fra ikke-vestlige lande. Der er blandt danskerne ikke nogen entydig positiv eller negativ holdning til dette spørgsmål, men dog en lille hældning mod det skeptiske. I spørgsmålet bedes respondenten vurdere, om konsekvenserne primært har været positive eller negative, og den store gruppe på 47 pct. vurderer, at der har været en ligelig fordeling mellem positive og negative konsekvenser. Gruppen, der mener, at konsekvenserne primært har været negative, er lidt større end gruppen, der mener, at konsekvenserne har været positive. I alt 32 pct. mener, at konsekvenserne har været mere negative end positive eller udelukkende negative, mens 18 pct. mener, de har været mere positive end negative eller udelukkende positive 3. Man kan således ikke betegne den generelle holdning som overvejende negativ overfor indvandring, men det aggregerede resultat hælder dog i den negative retning. 2 Her tænkes ikke blot på potentielle økonomiske gevinster i form af øget arbejdsudbud, nye kompetencer og et andet vareudbud, men også den gevinst i form af øget refleksion, som øget diversitet og mødet med en anden kultur potentielt giver. 3 3 pct. af de adspurgte har ikke svaret på spørgsmålet. 2

3 Figur 1: Vi vil gerne høre, hvordan du vurderer konsekvenserne af indvandringen til Danmark Kilde: Survey gennemført af DST N = Spørgsmålet er, hvad der faktisk driver den skepsis, der findes overfor indvandringen. Til dette formål har vi stillet spørgsmål på en række konkrete problemer, der i den offentlige debat relateres til indvandringen. Listen er ikke dækkende, men er sammensat bredt for at spænde over spektret af potentielle problemområder. Spørgsmålene er bevidst formuleret således, at de udfordrer respondenten for at sikre, at respondenten tager stilling til spørgsmålet. I figuren nedenfor ses spørgsmålsformuleringerne, og andelen der er enige i, at det nævnte problem faktisk er et problem. 3

4 Figur 2: "Jeg vil gerne høre din holdning til en række faktorer, der har været nævnt i indvandringsdebatten. Hvor enig eller uenig er du i, at det er et problem..." Kilde: Survey gennemført af Danmarks Statistik N = til For hvert af områderne kunne respondenterne afgive svar på en fem-punkts skala gående fra 1 helt enig til 5 helt uenig, hvor midterpunktet er 3; hverken enig eller uenig. I figuren ses de, der har svaret, at de er helt enige eller delvist enige i, at det er et problem. Jo længere søjlen er, des flere opfatter således det beskrevne problem som et problem. Som figuren viser, er der et flertal af respondenter på alle områder, der faktisk opfatter det angivne problem som et problem. Eneste undtagelse er spørgsmålet om indvandreres forhold til alkohol, hvor kun 49 pct. finder det problematisk. I fire ud af de seks spørgsmål mener omkring to tredjedele af respondenterne, at det angivne problem også er et problem. Det drejer sig om de fire spørgsmål, vedrørende opførsel i skolen, kvinders rettigheder, kriminalitet og religiøsitet. I spørgsmålet om indvandreres andel i arbejdsløshedsunderstøttelsen svarer 57 pct. af respondenterne, at det er problematisk. Indvandreres andel i arbejdsløshedskøen opfattes med andre ord umiddelbart som mere problematisk end deres forhold til alkohol, men mindre 4

5 problematisk end de resterende spørgsmål om kriminalitet mm. Nogle af disse svar kan synes overraskende, og det skal også medgives, at ved at der direkte opstilles problemer, som der skal tages stilling til, trækkes respondenterne i retning af at angive, at der er tale om et problem. Selv med dette in mente kan det synes en smule overraskende, at eksempelvis hele 40 pct. angiver, at det er et problem, at indvandrere har et andet forhold til alkohol. Dette er dog en påmindelse om, at omkostninger ved indvandring ikke skal defineres alt for snævert. Det er ikke utænkeligt, at mødet mellem den danske drikkekultur og visse indvandrer gruppers afvisning af alkohol-drikke pga. religiøs overbevisning, kan være en hindring for integrationen. Fredagsøllen eller julefrokostbranderten er så rodfæstet en del af den danske kultur, og netop har ofte været anvendt netop til at nedbryde skel mellem forskellige grupper på arbejdspladser mv. Der ligger naturligvis ikke i dette, at vejen til integration nødvendigvis skal gå gennem indtagelse af alkohol. De ovenstående spørgsmål dækker, som skrevet tidligere, en række forskellige emner, men analytisk kan de ovenstående spørgsmål opdeles i to kategorier: spørgsmål, der har at gøre med indvandrernes deltagelse i samfundslivet samt tilstedeværelse i det offentlige rum, og spørgsmål der har at gøre med privatlivssfæren. Spørgsmålene om modtagelse af dagpenge, skolebørnenes adfærd i skolen og kriminalitet er alle problemstillinger, der relaterer til deltagelse i samfundslivet. Disse spørgsmål omhandler således alle emnet manglende samfundsmæssig integration. Derimod er forbruget af alkohol og graden af religiøsitet aspekter, der primært relaterer sig til privatlivet. Disse spørgsmål omhandler således manglende tilpasning på områder, der primært vedrører privatsfæren 4. En tilpasning på disse områder kan bedst beskrives som assimilation, hvor indvandrerne på stort set alle områder tilpasser sig danskernes levevis. Spørgsmålet om kvinders rettigheder kan som udgangspunkt bedst forstås som et spørgsmål, der relaterer sig til rettigheder i samfundslivet, men går alligevel på tværs i og med at spørgsmålet også kan opfattes som kvindernes rettigheder i familierne. En faktor analyse 5 konfirmerer delvis de analytiske opdelinger. Analysen viser, at de viste seks specifikke spørgsmål samler sig i de ovenfor nævnte analytiske opdelinger. De samfundsmæssige spørgsmål er de første tre spørgsmål i figuren ovenfor ( flere indvandrere får arbejdsløshedsunderstøttelse osv.), mens de privatrelaterede spørgsmål indeholder de to sidste spørgsmål ( andet forhold til alkohol og mere religiøse ). Der er altså grundlæggende to bagvedliggende dimensioner ( faktorer ), hvilket også fremgår at nedenstående tabel. En dimension vedrørende holdningen til indvandreres manglende samfundsmæssige integration og en anden dimension vedrørende holdningen til indvandreres manglende privat-kulturelle tilpasning. Udover disse to dimensioner ligger spørgsmålet vedrørende kvinders ligestilling for sig selv, dog tættest på de samfundsmæssige spørgsmål. Denne dimension er dog ikke helt klar, og udelukkes derfor fra resten af analysen. Det bør nævnes, at det er spørgsmålet, som flest (70 pct.) umiddelbart finder problematisk. 4 Det skal dog nævnes, at mens et manglende forbrug af alkohol ikke rimeligt kan opfattes som et samfundsrelateret problem, kan religion til gengæld godt have denne betydning, såfremt den også anvendes som politisk samlende (Dvs. danner grundlag for en religiøs stats/partidannelse?). 5 En faktor analyse er kort fortalt en statistisk metode, der afdækker i hvilket omfang en række spørgsmål eller indikatorer, kunne være udtryk for samme bagvedliggende faktor. 5

6 Tabel 1: Faktoranalyse af spørgsmål vedrørerende opfattelse af problemer Spørgsmål Faktor 1 2 At forholdsvis flere ikke-vestlige indvandrere end etniske danskere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse? 0,499 0,181 At ikke-vestlige indvandrere ofte er mere religiøse end etniske danskere? 0,043 0,759 At forholdsvis flere ikke-vestlige indvandrere end etniske danskere begår kriminalitet? 0,834-0,073 At kvinder har andre rettigheder blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt etniske danskere? 0,373 0,099 Ikke-vestlige indvandreres drengebørn opfører sig på en anden måde i skolen end etniske danskeres drengebørn? 0,501 0,204 At ikke-vestlige indvandrere ofte har et andet forhold til alkohol end etniske danskere? -0,163 0,643 Extraction Method: Maximum Likelihood. Kilde: Survey gennemført af Danmarks statistik 2007, N = 921 Hvad har betydning for holdningen til indvandring Med ovenstående opdeling i to dimensioner kan man nu spørge, hvad der driver danskernes holdning til, om indvandringen fra ikke-vestlige lande primært har haft positive eller negative konsekvenser? Dette kan man undersøge ved at se på, i hvilket omfang de enkelte problemdimensioner beskrevet lige ovenfor korrelerer med holdningen til indvandringens konsekvenser. Såfremt der er en høj positiv korrelation mellem en problemdimension og vurderingen af konsekvenserne indikerer dette, at disse problemer vægter højt i vurderingen af, om de samlede konsekvenser har været positive eller negative. Resultatet fremgår af tabellen nedenfor. Det indikerer, at det primært er den manglende samfundsmæssige integration, der har betydning for, i hvilket omfang respondenterne vurderer, om indvandringen har haft positive eller negative konsekvenser, idet korrelationen mellem vurderingen af konsekvenserne og vurderingen af de samfundsrelaterede problemer er på 0,315, mens korrelationen for problemer, der relatere sig til privatlivsrelateret tilpasning, kun korrelerer med 0,132. Vurderingen af, at manglende tilpasning i forhold til privatsfæren er et problem, har med andre ord relativt mindre betydning for, hvordan man vurderer konsekvenserne af indvandring. Tabel 2: Sammenhæng mellem problemdimensioner og vurdering af konsekvenser af indvandring Privatlivsrelaterede problemer Samfundsrelaterede problemer Problemer vedrørende kvinders rettigheder Konsekvenser af indvandring 0,132 0,315 0,130 Privatlivsrelaterede problemer * 0,058 0,074 Samfundsrelaterede problemer * * 0,355 Note: Tallene angiver Gamma korrelationer. Alle er signifikante ved et 0,05 signifikansniveau. N varierer mellem 921 og

7 Man kan således konkludere, at selvom en overraskende stor andel af respondenterne angiver at indvandreres private forhold er et problem, så har disse relativt mindre betydning for, om man mener, at indvandringen har været positiv. Når nu danskerne derfor mener, at konsekvenserne af indvandringen har været (mildt) negative, må det betyde, at hvis man fra politisk side skal ændre denne indstilling, er det de samfundsmæssige integrationsproblemer, der først og fremmest skal løses. Resultatet vil blive et mere positivt syn på konsekvenserne af indvandringen til Danmark. Anderledes formuleret viser resultaterne, at indvandrernes anderledeshed nok opfattes som et problem, man at dette ikke er så dybfølt, som bekymringen for de samfundsmæssige problemer. Sammenhæng mellem baggrundsvariable og problemdimensioner En anden interessant analyse er at klarlægge hvilke baggrundsfaktorer, der har betydning for dels opfattelsen af problemdimensionerne og dels vurderingen af konsekvenserne af indvandringen. Er det eksempelvis primært højtuddannede, der mener at samfundsproblemerne er vigtige osv. I det nedenstående bruger vi derfor en regressionsanalyse til at gå i dybden med om der er forskel mellem samfundsgrupper med hensyn til i hvilket omfang, de mener, at indvandreres manglende henholdsvis samfundsmæssige integration og manglende privat-kulturelle tilpasning er problematisk. Anvendte variabler og forventede sammenhænge Formodningen er, at der basalt set er forskel på, hvad de forskellige danske samfundsgrupper mener, fordi de enkelte samfundsgruppers påvirkes forskelligt af indvandringen og har forskellige muligheder for at håndtere indvandringen. En højtuddannet person i et velstående kvarter har derfor naturligt en anden opfattelse end en lavtuddannet, der bor i et boligkompleks med mange indvandrere. Mere specifikt kan man eksempelvis opstille den hypotese, at danskere med høje indkomster 6 mener, at manglende samfundsmæssig integration er problematisk, fordi det er denne gruppe med høje indkomster, der i stort omfang betaler for dette, mens højtuddannede danskere i mindre omfang mener, at manglende privat-kulturel assimilation ikke er problematisk pga. en mere abstrakt stillingtagen til dette spørgsmål. Det er ikke umiddelbart klart hvilken forskel, der kan forventes mellem kønnene og på tværs af alder. Udover de demografiske variabler er der også medtaget en holdningsvariabel, der ud fra spørgsmål i spørgeskemaet måler respondentens generelle holdning til 7 økonomisk individualisme, forstået som holdning til om den enkelte har og bør have ansvaret for egen velstand. I nedenstående figur er der lavet en oversigt over hvilke variabler, der er medtaget i analysen, hvoraf også variablens måleniveau, dens rolle i analysen samt variabelværdierne fremgår. 6 I vores analyse bruger vi bruttoindkomst som variabel 7 Dette er målt ved hjælp af 3 forskellige spørgsmål: 1. Synes du skatten er for høj, passende, for lav. 2. Hvis en person går arbejdsløs i flere måneder, bør man så få et arbejde uanset om det er et rengøringsjob eller lign.? 3. enig i De fleste mennesker, der vil fremad i tilværelsen, kan klare det, hvis de er villige til at arbejde hårdt. 7

8 Tabel 3. Oversigt over anvendte variabler i regressionsanalysen Variabel Måleniveau Anvendt i analysen som: Værdier Problemindeks samfundsmæssig tilpasning Intervalskala Afhængig 1: Meget uenig i problem 5: Meget enig i problem Problemindeks privat tilpasning Intervalskala Afhængig Holdningen til konsekvenser af indvandring Intervalskala Afhængig 1: Meget uenig i problem 5: Meget enig i problem 1: kun positive konsekvenser 5: kun negative konsekvenser Uddannelse Kategorisk Forklarende Se tabel 4 for kategorier Arbejdsmarkedsstatus Kategorisk Forklarende Se tabel 4 for kategorier Køn kategorisk Forklarende Bruttoindkomst Intervalskala, rangordnet Forklarende Alder Intervalskala, Rangordnet Forklarende Holdning til økonomisk individualisme Intervalskala Forklarende Rangordnet fra 1 til Rangordnet fra 1 til : individualisme 3: kollektivisme Resultater Analysen af sammenhængen mellem de afhængige og uafhængige variabler gennemføres ved hjælp af tre gange to regressionsanalyser. For hver af de tre afhængige variabler vises i nedenstående tabel dels en komplet model og dels en reduceret model, hvor kun de variabler, der har en signifikant effekt på den afhængige variabel, medtages. For de i alt seks regressionsmodeller præsenteres i tabellen dels regressionsparametrene, standardfejl og regressionskoefficient. 8

9 Tabel 4: Regressionsmodeller til forklaring af score på problemindeks og holdning til konsekvenser af indvandring Samfundsmæssig integration Privat-kulturel tilpasning Vurdering af indvandringens konsekvenser Fuld model Reduceret model Fuld model Reduceret model Fuld model Reduceret model Afhænginge variable Uddannelse a) Andre uddannelser R2 = 0,056 (0,043) -0,226 (0,484) --- 0,060 (0,189) --- 0,031 (0,192) --- 5,654E-5 (0,176) --- R2 = 0,037 (0,036) R2 = 0,048 (0,036) 0,378 (0,570) 0,657* (0,236) 0,181 (0,242) 0,776* (0,223) R2 = 0,043 (0,037) 0,312 (0,564) 0,530* (0,212) 0,122 (0,230) 0,791* (0,222) * Indikerer at variablene (kategorierne) er signifikante ved et alpha-niveau på 0,05 R2 = 0,043 (0,031) 0,627 (0,396) 0,638* (0,148) 0,491* (0,153) 0,416* (0,140) b) Grundskole c) Gymnasiale uddannelser d) Erhvervsuddannelser e) Korte videregående 0,232 0,798* 0,786* 0,527* uddannelser (0,258) --- (0,318) (0,317) (0,202) f) Mellemlange videregående 0,044 0,447 0,466 0,302* uddannelser (0,194) --- (0,245) (0,244) (0,154) g) Lange videregående uddannelser + Ph.D R2 = 0,40 (0,033) 0,641 (0,395) 0,627* (0,147) 0,475* (0,152) 0,413* (0,139) 0,536* (0,202) 0,299 (0,153) Social stilling a) Selvstændig og arbejdstager -0,067 (0,112) --- 0,091 (0,141) ,051 (0,090) --- b) Overførselsindkomst -0,285 (0,154) ,089 (0,190) ,060 (0,120) --- c) Pension og efterløn -0,363 (0,216) ,105 (0,278) ,213 (0,176) --- d) Studerende mv Køn --- a) Mænd 0,046 (0,067) ,103 (0,083) --- 0,036 (0,053) --- b) Kvinder Indkomst (interval) 5,440E-5 (0,000) 5,662E-7* (0,000) -1,216E-5 (0,000) --- 9,292E-5* (0,000) 9,073E-5* (0,000) Alder (interval) 9,752E-5* (0,000) --- 6,279E-5 (0,000) --- 8,141E-6 (0,000) --- Økonomisk individualisme -0,161* (0,063) -0,160* (0,061) -0,271* (0,78) -0,268* (0,77) -0,166* (0,050) -0,164* (0,049) Konstant 3,577*/3,607? (0,251) /(0,129) 3,607* (0,129) 3,200* (0,311) 3,385* (0,247) 2,672* (0,197) 2,682* (0,190) Med hensyn til forklaringen af den samfundsmæssige integration er det kun indkomst og holdning til økonomisk individualisme, som er signifikante. Resultatet viser, at personer med en højere 9

10 indkomst i større grad mener, at der er et problem med fejlslåen samfundsmæssig integration. En mulig forklaring på denne sammenhæng er som tidligere beskrevet, at det i stort omfang er disse personer, som gennem skatten betaler omkostningerne ved den fejlslagne samfundsøkonomiske integration. Samtidigt mener de, der i mest støtter økonomisk individualisme, i højere grad, at der er problemer med den samfundsmæssige integration. Dette kunne hænge sammen med den nuværende sammensætning af indvandringen, der øger den kollektive omfordeling pga. et stort antal af dårligt uddannede indvandrere og den danske universelle velfærdsstat Med hensyn til den ønskede tilpasning i privatsfæren er det kun uddannelsesniveau og holdningen til økonomisk individualisme, som har signifikant betydning. Der er dog ikke nogen entydig sammenhæng med uddannelseslængde. De mest kritiske over manglende tilpasning i privatsfæren er personer med erhvervsuddannelser og personer med korte videregående uddannelser. De mindst kritiske er personer med en lang videregående uddannelse og personer med en gymnasial uddannelse. At de længst uddannede er mindst kritiske, er som forventet, og kan måske forstås ved, at der i højere grad er tale om en abstrakt stillingtagen ud fra generelle principper tillært på uddannelsesinstitutionerne, hvor stillingtagen er mindre bundet til dansk skik og brug. En konkurrerende eller supplerende forklaring kunne være, at de højtuddannede i større grad har mulighed for selv at afgøre, i hvilket omfang de omgås tæt med muslimske indvandrere, hvorfor forskelle vedr. religion og drikkevaner opleves mindre problematiske. De mindre teoretisk uddannede på erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser placerer sig i modsætning til dette. Personer, der har en gymnasialuddannelse (som dog også personer med en kort videregående uddannelse har), ligger tæt på personerne med en lang videregående uddannelse. Forklaringen på dette er dels, at en del af disse faktisk er i gang med en lang videregående uddannelse, samt at gennemførelse af en lang videregående uddannelse måske i højere grad opsnapper nogle underliggende faktorer, som en del af dem, der ikke fik anden uddannelse end gymnasieuddannelsen, deler med personer med en lang uddannelse. Boglige evner og interesser kunne således have medført, at en del af disse personer har tilegnet sig viden og normer som de højtuddannede, men udenfor det formelle danske uddannelsessystem. Det samme ræsonnement kunne forklare, at personer med en grundskoleuddannelse gennemsnitligt opfatter tilpasning i privatsfæren som et mindre problem end personer med en erhvervsuddannelse og en mellemlang uddannelse gør. Personer, der i højere grad vedkender sig den økonomiske individualisme, mener også i højere grad, at det er et problem, at indvandrerne er anderledes med hensyn til deres private forhold. Dette synes måske ikke umiddelbart at være logisk, men kan dels skyldes en større grad af uvillighed til at bære de økonomiske eller sociale transaktionsomkostninger 8, som er afstedkommet af andres adfærd. Endelig kan det tænkes, at holdninger på dette område opsamler effekten fra andre holdningsvariabler, som ikke er inkluderet i modellen, men som både samvarierer med holdningen på dette område og med den afhængige variabel 9. Med hensyn til vurderingen af de samlede konsekvenser af indvandring er der tre variabler, der har en signifikant effekt. Faktisk er der tale om de tre variabler, der også har en signifikant effekt i en eller begge af de to foregående modeller. De bedst uddannede er dem, der vurderer konsekvenserne af indvandringen mest positivt, mens personer der udelukkende har en grundskoleuddannelse, er mest negative. Billedet ligner til en vis grad den foregående regression, men adskiller sig dog ved at de erhvervsuddannede er mindre negative, end man kunne forvente ud fra deres vurdering af, i hvor stor grad en manglende tilpasning var et 8 Med sociale transaktionsomkostninger forståes den energi en person skal bruge på at interagere med en anden person. Når dette sker på tværs af normer og værdier øges disse omkostninger. 9 Selv på tværs af områder, der ikke er logisk relaterede i substansen, opdeles befolkningen ofte i de samme grupper. Thomas Sowell argumenterer for, at dette skyldes at de har en fælles vision. (Sowell, Thomas, A Conflict of Visions: Ideological Origins of Political Struggles, 1987) 10

11 problem. De mest negative er personer med en grundskoleuddannelse. Dette kunne hænge sammen med, at de i højere grad er udsat for konkurrence fra de overvejende ufaglærte indvandrere. Personer med en høj indkomst er mere negative overfor konsekvenserne af indvandringen. Igen hænger dette sammen med, at det er højindkomstgrupperne, der betaler prisen for den fejlslåede samfundsmæssige integration. Endelig er de respondenter, der er mere økonomisk individualistisk indstillede, i højere grad negative overfor de samlede konsekvenser. Opsummerende kan man sige, at det kun er uddannelse, indkomst og holdning til økonomisk individualisme, der har en signifikant effekt i de tre regressioner. Vedkender man sig en højere grad af økonomisk individualisme, mener man i højere grad, at der er problemer med integrationen både samfundsmæssigt og hvad angår privatsfæren, og man vurdere konsekvenserne af indvandringen mere negativt. Respondenter med højere indkomster synes i højere, at grad der er problemer med den samfundsmæssige integration og vurderer sandsynligvis på grund af dette konsekvenserne mere negativt. Endelig er de højtuddannede mindre bekymrede for indvandrernes anderledeshed og vurderer også de samlede konsekvenser mindre negativt. Konklusion Generelt hælder danskerne en smule mod at vurdere konsekvenserne af indvandringen som negative, men hovedparten af Danskerne (47 pct.) svarer, at de negative og positive konsekvenser er lige store. Ser man på, hvilke problemstillinger, danskerne umiddelbart mener, eksisterer, så er det at indvandrerkvinderne har andre rettigheder. Selv på spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem, at indvandrerne har et andet forhold til alkohol, er det ca. halvdelen der mener, at det er et problem. Det lader dog til, at når danskerne vurdere de samlede konsekvenser af indvandringen, så betyder samfundsmæssige forhold såsom arbejdsløshed, kriminalitet og adfærd i skolerne mere end indvandrernes større religiøsitet og forhold til alkohol. Der er nogen forskel på holdningen til disse ting på tværs af demografiske grupper, selvom disse forskelle ikke er udtalte. At de højest uddannede er mindst bekymrede, er ikke overraskende, da de dels ikke er i direkte konkurrence med de generelt mindre uddannede indvandrere og dels i højere grad kan styre, hvilke indvandrere de er i kontakt med og hvor meget. Personer med en højere indkomst er mest bekymrede for den samfundsmæssige integration, hvilket igen er forventeligt. Endeligt er personer, som i højere grad hylder økonomiske individualisme, mere negative. Dette kunne hænge sammen med den nuværende sammensætning af indvandringen, der øger den kollektive omfordeling pga. en høj grad af dårligt uddannede indvandrere og den danske universelle velfærdsstat. Ser man på resultaterne, lader det til, at hvis man fra politisk hold skulle gøre noget, der kunne ændre danskernes opfattelse af indvandringen i en mere positiv retning, så ville den største effekt komme ved at gøre noget ved de samfundsmæssige problemer såsom kriminalitet, uro i skolerne og arbejdsløshed blandt indvandrerne, da analysen tyder på, at det er disse faktorer, der tillægges størst vægt, når danskerne skal vurdere de samlede konsekvenser. Dette er ikke mindst heldigt, fordi andre aspekter såsom forholdet til alkohol og graden af religiøsitet hverken kan eller bør påvirkes politisk. De vigtigste politiske tiltag må således siges at være en konsekvent retspolitik gennem eksempelvis øget brug af udvisning, en større grad af konsekvens i folkeskolerne, samt øgede incitamenter til deltagelse på arbejdsmarkedet. Et vigtigt aspekt i mindskelsen af de nævnte problemstillinger vil være at indrette indvandringspolitikken og det danske samfundssystem således, at man i højere grad tiltrækker produktive indvandrere, der accepterer spillereglerne for tilstedeværelse i Danmark, og øger incitamenterne til og mulighederne for at deltage på det danske arbejdsmarked. 11

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering Sådan får vi flere hænder et indblik i danskernes holdning til hvorledes vi skaffer mere arbejdskraft Et af de største samfundsmæssige problemer i dag er mangelen på arbejdskraft. Konsekvensen af den manglende

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- 8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere