Ledere i udvikling. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. August 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledere i udvikling. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. August 2006"

Transkript

1 Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet August

2 Indholdsfortegnelse: Resumé...4 Del 1. Introduktion Formål Baggrund Målgruppe...8 Del 2. Metode og materiale Metode Beskrivelse af lederne og deres uddannelser Fordeling af ledere for små og større køkkener Fordeling af ledere for offentlige og private køkkener Ledelsesmæssigt niveau Anciennitet Alder Kompetencegivende grunduddannelse Kompetencegivende videreuddannelse...13 Del 3. Resultater Initiativtager til videreuddannelse Betaling for videreuddannelse Arrangør af uddannelser Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af ledernes arbejdsgivere Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af lederne selv Ledernes ønsker til uddannelse Ønsker til uddannelseslængde Ønsker til uddannelsernes opbygning Behov for at passe lederjobbet under uddannelsen Ønsker vedr. internat- eller eksternatforløb Ledernes syn på fremtidens udfordringer Barrierer for uddannelse Typer af barrierer Ledernes kendskab til den ønskede uddannelse Ledernes økonomiske muligheder for at deltage i korterevarende uddannelse Ledernes økonomiske muligheder for at deltage i længerevarende uddannelse Ledernes motivation for uddannelse Ledernes ønsker til start af uddannelse...31 Del 4. Konklusion Konklusion og perspektiver...34 Bilag...37 Bilag 1: Spørgsmål i interviewundersøgelsen...38 Bilag 2: Spørgeskema kvantitativ undersøgelse maj-juni Bilag 3: Ønsker til uddannelse (emner/indhold eller konkrete uddannelser)

3 - Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. Rapporten her indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt 493 ledere af køkkener, som er medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet. Undersøgelsen er gennemført i maj og juni Den er foretaget for Kost & Ernæringsforbundet af udviklingskonsulent Ulla Lundstrøm, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling i samarbejde med konsulent, Morten Freil, cand. oecon. 3

4 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i foråret 2006 og omfatter i alt 493 ledere, der er medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet og som har to eller flere medlemmer af forbundet ansat i køkkenet. 220 har returneret skemaerne svarende til en svarprocent på 45. Kompetencegivende uddannelse Undersøgelsen viser, at lederne alt overvejende er økonomauddannede (89 pct.). Knapt halvdelen beskriver, hvilken videreuddannelse de har, og det viser sig, at deres kompetencegivende videreuddannelse overvejende (67 pct.) er en hel eller en del af Merkonomuddannelsen (som ligger på et niveau mellem GVU og VVU -uddannelserne). 10 pct. af lederne har en uddannelse på MVU/diplomniveau. Ingen har videreuddannelse på kandidat/masterniveau. Uanset hvilken uddannelse lederne har, er ledelse- og personaleadministration det klart fremherskende tema for indholdet i uddannelserne. Lederne selv er i langt overvejende grad selv initiativtagere til uddannelsen (78 pct.). Halvdelen svarer, at arbejdsgiveren har betalt videreuddannelsen, og 35 pct. at både de selv og arbejdsgiveren har betalt for uddannelsen. Svarene viser, at det generelt er vanskeligt at opnå arbejdsgiverbetalt finansiering til relevant videreuddannelse, og at dette er sværest for ledere af små og mellemstore køkkener. Uddannelse i øvrigt Lederne har endvidere en mængde ikke-kompetencegivende efteruddannelse i form at forskellige temadage og kurser af forskellig varighed. Også her gælder, at lederuddannelse er det altdominerende tema for efteruddannelserne. Det er dog tydeligt, at den efteruddannelse, der er arrangeret af arbejdsgiverne har ledelse som tema. Billedet er mere broget, når det gælder temaerne for indholdet i den efteruddannelse lederne selv arrangerer hvilket er naturligt, når arbejdsgiverne i stort omfang tager initiativ til, at der sker lederuddannelse. Ønsker til uddannelse På trods af, at indholdet i ledernes videre- og efteruddannelse er ledelse, er dette tema en klar topscorer blandt ledernes ønsker til uddannelse. Viden om økonomi og storkøkkendrift på forskellig vis samt kommunikation, it, pædagogik og projektledelse er også ønsker, som flere har. Dertil kommer udvikling inden for det kostfaglige område. Flest af lederne ønsker uddannelse, der er kompetencegivende (69 pct.). Dette er vigtigst for lederne af de mellemstore og store køkkener. Flest ønsker efter-videreuddannelse af kortere varighed (3 dage til 2 uger) (58 pct.). En fjerdedel ønsker uddannelse af 6-12 uger. Det er især ledere fra de små og mellemstore køkkener, der ønsker kortere forløb. Hovedparten af lederne (72 pct.) foretrækker at uddanne sig et 1-2 dage om ugen i dagtimerne. 18 pct. ønsker fuldtidsstudium. Aftenuddannelse foretrækkes kun af 10 pct. af lederne. For 81 pct. af lederne er det vigtigt, at lederjobbet kan passes samtidig med studierne. Lederne fortrækker eksternatuddannelse eller en kombination af eksternat og internat (i alt 74 pct.) 4

5 Udfordringer Ser man på de udfordringer, som lederne ser for køkkenerne i fremtiden, er de meget optagede af strukturreformen og de forandringer, som den på mange områder fører med sig af såvel strukturel som ledelses- og samarbejdsmæssig karakter. Dette stemmer overens med deres ønsker til uddannelse, der på forskellig vis er relevant også i denne sammenhæng. Barrierer Halvdelen af lederne oplever barrierer for uddannelse flest i de små og mellemstore køkkener. Langt størstedelen af lederne peger på manglende ressourcer i form af økonomi, personale og tid som den væsentligste barriere for uddannelse. 22 pct. peger på manglende uddannelsestilbud som en barriere. I de små og mellemstore køkkener er ressourcemangel den største barriere, mens mangel på uddannelsestilbud primært nævnes af lederne for de store køkkener. Halvdelen af lederne svarer, at de kender uddannelser, der svarer til deres ønsker, og 51 pct. svarer, at de ikke har dette kendskab. Det er især ledere af de små og mellemstore køkkener, der savner denne viden (64 pct.), mens det er færre i de store køkkener (41 pct.). Økonomi Hvad angår korterevarende uddannelser, svarer 80 pct. af lederne, at arbejdsgiverne kan betale hele uddannelsen. Henholdsvis 84 og 85 pct. af lederne i de mellemstore og store køkkener svarer bekræftende hertil, mens dette kun gælder for 72 pct. af lederne af de små køkkener her svarer hver tiende, at hverken de selv eller arbejdsgiverne kan/vil betale. Når det gælder længerevarende uddannelse svarer 41 pct., at arbejdsgiveren kan betale og 21 pct., at arbejdsgiveren delvist kan betale. 39 pct. svarer, at hverken de selv eller arbejdsgiveren kan/vil betale. Dermed er økonomien en barriere for hver fjerde leder. Der er markant forskel på de økonomiske ressourcer til længerevarende uddannelse blandt lederne af store og små køkkener. Således svarer henholdsvis 43 og 36 pct. af lederne fra de små og mellemstore køkkener, at hverken de selv eller arbejdsgiveren kan/vil betale, mens dette kun gælder for 13 pct. af lederne af de store køkkener. Dette resultat svarer godt overens med, at kun 44 pct. og 57 pct. af lederne i henholdsvis små og mellemstore køkkener har svaret, at de har en videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal for ledere i store køkkener er 75 pct. (jfr. afsnit 5.7). Økonomi er således primært en barriere i små og mellemstore køkkener. Motivation for uddannelse 87 pct. af lederne svarer, at ønske om at blive bedre til at varetage jobbet og til at tackle forandringer (83 pct.). Dermed er dette klart de største motivationsfaktorer for uddannelse blandt lederne. Også bedre løn (44 pct.) og muligheder for beskæftigelse rangerer højt (38 pct.). 36 pct. svarer, at Interesse er motiverende, mens kun 16 pct. svarer, at krav fra arbejdsgiveren virker motiverende. 61 pct. af lederne svarer, at fyraftensmøder arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet om uddannelse kan motivere, og 31 pct. nævner endvidere, at dannelse af netværk samt skriftlig information herom (19 pct.) som motiverende faktorer. 5

6 Start af uddannelse Hvad angår ledernes planer for at starte uddannelse overvejer 45 pct. af de ledere, der kender til relevant uddannelse, at starte inden for max et halvt år. 39 pct. svarer, at de ønsker at starte uddannelse dog ikke foreløbigt, og 16 pct. svarer, at de ikke overvejer at starte uddannelse. Ca. halvdelen af lederne fra de store og mellemstore køkkener vil starte uddannelse inden for det kommende halve år, mens det kun er 31 pct. fra de små køkkener. Hver fjerde leder af et lille køkken ønsker slet ikke at starte uddannelse mod henholdsvis hver tiende og hver femte leder fra de mellemstore og store køkkener. Det er således lederne af de mellemstore køkkener, der er mest parate til uddannelse nu og her. Konklusion og perspektiver I forhold til undersøgelsens formål, der er: at få viden om, hvilken uddannelse lederne i Kost- og Ernæringsforbundet har, samt hvilke behov og barrierer der er for at gennemføre efter- og videreuddannelse. at vurdere, om der er behov for at etablere nye uddannelsestilbud til ledermedlemmerne og/eller at Kost & Ernæringsforbundet forstærker formidlingsindsatsen vedrørende relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder til lederne. kan det konkluderes, at der er et klart behov for at forstærke formidlingen om relevante uddannelsesmuligheder, og om hvordan det kompetencegivende uddannelsessystem er skruet sammen, til alle ledere uanset arbejdspladsernes størrelse. Formidlingen om uddannelse bør ske på flere niveauer, primært om ledelse men også om andre temaer for uddannelser. Hvad angår udvikling af nye udannelsestilbud, viser undersøgelsen ikke behov for, at der udvikles nye tilbud hvad angår det område, som flest ledere ønsker at uddanne sig inden for nemlig ledelse - da der tilbydes et væld af såvel kompetencegivende som ikke-kompetencegivende uddannelser. Her i blandt uddannelser og kurser, som Kost & Ernæringsforbundet har udviklet, og som kan justeres i forhold til indholdet i undersøgelsen her. Der kan dog være behov for, at Kost & Ernæringsforbundet og/eller relevante uddannelsesinstitutioner udvikler og tilbyder relevante kurser og uddannelser/moduler på forskellige niveauer inden for såvel kost/sundhedsområdet (hvor der dog allerede tilbydes en mænge uddannelse på diplom og masterniveau) samt områder, der retter sig specifikt til storkøkkensektoren fx udlicitering, økonomi, produktionsteknologi, it. mv. Disse tilbud kan variere fra temadage over korte kursusforløb til elementer/moduler i diplomuddannelser. Da økonomi er en barriere for især længerevarende uddannelse hovedsageligt for ledere af små køkkener, kan det være relevant med kurser/information til disse ledere om, hvordan man kan søge midler til uddannelse og til arbejdsgiverne om, hvilke behov og muligheder, der er for uddannelse. Dette kan være en del af indholdet i eksempelvis regionale fyraftensmøder, da det tyder på at en stor del af lederne foretrækker at blive introduceret til dette område gennem møder frem for udelukkende gennem skriftligt materiale. 6

7 Del 1. Introduktion 7

8 1. Formål Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvilken uddannelse lederne i Kost- og Ernæringsforbundet har, samt hvilke behov og barrierer der er for at gennemføre efter- og videreuddannelse. På den baggrund kan det vurderes, om der er behov for: at etablere nye uddannelsestilbud til ledermedlemmerne at Kost & Ernæringsforbundet forstærker formidlingsindsatsen vedrørende relevante efterog videreuddannelsesmuligheder til lederne. 2. Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er, at økonomauddannelsen med virkning fra august 2003 er erstattet af uddannelsen: Professionsbachelor i ernæring og sundhed med specialemulighed i cateringledelse. Der vil dog fortsat i en længere årrække være et stort antal økonomauddannede, som varetager faglige ledelsesfunktioner i små og store, primært offentlige køkkener. Krav og forventninger til offentlige ledere har længe været og er fortsat stigende. Det kræver efteruddannelse at sikre, at de økonomauddannede har mulighed for kvalificeret varetagelse af både de faglige og de personalemæssige opgaver. En væsentlig forudsætning for at udbud af efteruddannelse bliver en succes er, at efteruddannelserne er relevante i forhold til de behov, der findes blandt grupper af primært økonomauddannede med forskellige typer af ledelsesfunktioner. Gruppen af ledermedlemmer af Kost & Ernæringsforbundet omfatter en stor gruppe af primært økonomauddannede, der er ledere i små eller mindre køkkener og en gruppe, der er ledere i større køkkener. Kost & Ernæringsforbundet ønsker derfor at klarlægge behovene for uddannelse blandt lederne og deres viden om de eksisterende tilbud - og om der er forskellige behov blandt ledere af større og mindre køkkener. 3. Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er ledere af køkkener, hvor det ud fra Kost & Ernæringsforbundets medlemslister fremgår, at der er ansat mindst to medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet ud over lederen selv. Det betyder, at undersøgelsen omfatter i alt 493 ledere, der har 2 eller flere medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet ansat under sig. Denne udvælgelsesmetode medfører, at enkelte ledere, som det kunne være relevant at tage med i undersøgelsen, ikke er omfattet heraf, da de i praksis kan have mere end to ansatte under sig, hvis disse er organiseret andre steder end i Kost & Ernæringsforbundet. 8

9 Del 2. Metode og materiale 9

10 4. Metode For at tilvejebringe input til spørgeskemaundersøgelsen både hvad angår indhold og formulering af spørgsmålene er der i foråret 2006 indledningsvis foretaget en semistruktureret undersøgelse i form af telefoninterviews ud fra en spørgeramme, hvor der er mulighed for åbne svar. Derved kan spørgerammen afviges, hvis der under interviewet viser sig et relevant område/spørgefelt, som kan kvalificere indholdet i denne kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er foretaget blandt 20 tilfældigt udvalgte ledere i følgende grupper: 10 ledere af små køkkener med 2-6 ansatte medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet (i alt 267 ledere) 7 ledere af mellemstore køkkener med 7-20 ansatte medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet (i alt 165 ledere) 3 ledere af store køkkener med flere end 20 ansatte medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet (i alt 61 ledere) Spørgerammen ses i bilag 1. På baggrund af resultaterne i interviewundersøgelsen er udarbejdet et spørgeskema (bilag 1), der er udsendt til 493 medlemmer. Heraf er 220 skemaer returneret indenfor svarfristen, hvilket giver en svarprocent på 45. Spørgeskemaet fremgår af bilag 2. 10

11 5. Beskrivelse af lederne og deres uddannelser 5.1 Fordeling af ledere for små og større køkkener Fordeling af ledere på køkkenstørrelse Store køkkener (personalenormering +20) 19% Mellemstore køkkener (personalenormering 7-20) 48% Små køkkener (personalenormering 2-6) 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De ledere, der har svaret i undersøgelsen, fordeler sig med 33 pct. i små køkkener (73 ledere), 48 pct. i mellemstore køkkener (106 ledere), og 19 pct. er ledere af store køkkener (42 ledere). Undersøgelsen omfatter således flest ledere fra små og mellemstore køkkener. 5.2 Fordeling af ledere for offentlige og private køkkener 89 pct. af lederne er ansat i offentlige køkkener og 11 pct. i private køkkener. Der er således en klar overvægt af offentlige leder. 5.3 Ledelsesmæssigt niveau 87 pct. af lederne oplyser, at de er ansat som øverste leder af køkkenet. 13 pct. oplyser, at de har en køkkenchef/leder af flere køkkener over sig. 5.4 Anciennitet Halvdelen af lederne svarer, at de har mindre end 15 års anciennitet, og den anden halvdel har mere end 15 års anciennitet. 11

12 5.5 Alder Den største gruppe af ledere er år (45 pct.). 58 pct. af lederne er 49 år eller derunder, og 42 pct. er over 49 år. Yderligere analyser viser, at der kun er begrænsede variationer i aldersfordelingen afhængig af køkkenstørrelse. Dog er der en lille tendens til, at ledernes alder er højere i store køkkener. Alder 0-39 år 13% år 45% år 39% 60+ år 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 5.6 Kompetencegivende grunduddannelse Ledernes kompetencegivende grunduddannelse fordeler sig på følgende uddannelser (nogle af lederne har mere end én kompetencegivende grunduddannelse): Kompetencegivende grunduddannelse Procesteknolog/levnedsmiddeltekniker Husholdningstekniker Smørrebrødsjomfru Kok Køkkenleder 1% 1% 1% 2% 4% Ernærings/køkkenassistent 19% Økonoma 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Som ventet er langt størstedelen af lederne økonomauddannede. 10 pct. af lederne nævner, at de har andre grunduddannelser end de nævnte, men reelt er alle disse kompetencegivende videreuddannelser fx diætist, diplomuddannelser, merkonom eller diverse lederuddannelser taget i kommunalt regi, voksenunderviseruddannelsen eller lignende, der ikke er kompetencegivende i formel forstand. 12

13 Disse svar peger på, at der er nogen uklarhed blandt lederne om, hvilke uddannelser der karakteriseres som grunduddannelse, og hvilke der er videreuddannelser men også om uddannelserne formelt kan defineres som kompetencegivende i den forstand, at niveauet er beskrevet i form af, hvor mange ECTS-point uddannelsen giver eller at der udstedes AMU-bevis. 5.7 Kompetencegivende videreuddannelse 56 pct. af lederne har oplyst, at de har en kompetencegivende videreuddannelse. Disse fordeler sig som vist i figuren nedenfor. Kompetencegivende videreuddannelse Del kandidat/master Hel kandidat/master Hel VVU Del GVU Del VVU Hel GVU Del diplom Hel diplom Hel merkonom Del merkonom 1% 2% 2% 2% 4% 4% 9% 10% 14% 53% 0% 20% 40% 60% 43 pct. af lederne beskriver, hvilken videreuddannelse de har. Af disse nævner ca. halvdelen (22 pct.), at deres videreuddannelse handler om ledelse under en eller anden form. Som det ses, er Merkonomuddannelsen den klart mest hyppige uddannelse, idet 67 pct. af lederne har enten en hel eller en del af denne uddannelse. Når resultatet analyseres i forhold til køkkenstørrelse fremgår det, at 75 pct. af lederne af store køkkener har oplyst at have en kompetencegivende videreuddannelse, mens det tilsvarende tal for mellemstore og små køkkener er henholdsvis 57 pct. og 44 pct. Uanset hvilken videreuddannelse lederne har, er ledelse og personaleadministration det klart fremherskende tema for indholdet i uddannelserne derefter følger økonomi, pædagogisk/psykologiske samt ernæringsrelaterede temaer. Ser man på de konkrete master/kandidatuddannelser, som lederne har oplyst at have i undersøgelsen, har ingen af lederne ifølge den formelle definition heraf en uddannelse på dette niveau. Dette understøtter, at ledernes kendskab til de formelle definitioner heraf er usikkert dog ses dette ikke, hvad angår svarene vedr. diplomuddannelser, her har kun en enkelt oplyst en uddannelse, der ikke er på diplomniveau. 13

14 Del 3. Resultater 14

15 6. Initiativtager til videreuddannelse Hver femte leder (22 pct.) svarer, at deres leder har opfordret dem til at starte kompetencegivende videreuddannelse. 78 pct. svarer benægtende på dette spørgsmål. Figuren nedenfor viser samtidig, at spørgsmålet om hvorvidt lederne bliver opfordret af deres arbejdsgiver til at starte uddannelse ikke er afhængig af køkkenstørrelse, idet svarene fra ledere i store, mellemstore og små køkkener stort set ligger på samme niveau. Det peger på, at lederne alt overvejende selv tager initiativ til kompetencegivende videreuddannelse, men også at der sker en del uddannelse på opfordring af ledernes arbejdsgivere. Som tidligere nævnt skal man ved tolkningen af disse svar være opmærksom på, at der kan være usikkerheder i disse svar, da svarene fra lederne viser, at der er usikkerhed omkring, hvilke uddannelser der defineres som kompetencegivende. Spørgsmål 22. Er du blevet opfordret af din arbejdsgiver til at starte uddannelse? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 18% 24% 22% 77% 82% 76% 78% Lille Mellem Stor Alle Ja Ne j 15

16 7. Betaling for videreuddannelse Betaling for videreuddannelse. 35% 17% 50% Arbejdsgiver betalt Leder selv betalt Både arbejdsgiver/selv betalt 50 pct. svarer, at arbejdsgiveren har betalt uddannelsen, 35 pct. svarer, at de selv har betalt deres uddannelse og 15 pct. svarer, at både de selv og arbejdsgiveren har betalt uddannelsen. Svarene viser, at det generelt er vanskeligt at opnå arbejdsgiverbetalt finansiering til relevant videreuddannelse. Betaling af uddannelse i forhold til køkkenernes størrelse Figuren nedenfor viser, at det primært er ledere fra mellemstore køkkener (54 pct.) og små køkkener (46 pct.), der får uddannelsen betalt af arbejdsgiver, mens flere fra de store køkkener (22 pct.) selv bidrager til betalingen sammen med arbejdsgiveren. Spørgsmål 23. Hvem har betalt for uddannelsen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 46% 41% 54% 17% 22% 11% 37% 35% 37% Lille Mellem Stor Min arbejdsgiver Mig selv og arbejdsgiver Mig selv 16

17 8. Arrangør af uddannelser 8.1 Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af ledernes arbejdsgivere Ledernes uddannelse er mangfoldige og svarene er vanskelige at kategorisere, da hovedparten blot har oplyst temaerne for indhold fx lederuddannelse, socialpsykiatri, sikkerhed mv. og kun få har defineret niveauet, varighed, arrangør eller lignende. Tabel a: Ikke kompetencegivende uddannelser arrangeret af arbejdsgiver - ledernes svar er kategoriseret efter tema. (hovedparten af de ledere, der har svaret på spørgsmålet, har nævnt flere efteruddannelser): Ikke kompetencegivende uddannelse arrangeret af arbejdsgiver Antal ledere Lederuddannelse i egen kommune/amt 28 Lederuddannelse* 47 IT 18 Arbejdsmiljø/arbejdspsykologi 13 Kommunikation/pædagogik 8 Efterudd. for økonomaer/køkkenledere 4 Medarbejderudviklingssamtaler 3 Socialpsykiatri 3 Økologi 2 Førstehjælp 1 Tillidsmand 1 Forhandlingsteknik 1 Egenkontrol 1 Inspirationskursus frie skoler 1 Ernæringsterapeut 1 Kvalitet i offentlig servicevirksomhed 1 Kompetenceudvikling 1 *heraf kan uddannelsen være i egen kommune/amt da dette ikke i alle tilfælde fremgår af svarene Svarene viser, at de uddannelsesmæssige aktiviteter, som ledernes arbejdsgivere har arrangeret, alt overvejende er ledelseskurser. 8.2 Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af lederne selv Som i det foregående er ledernes uddannelser mangfoldige, og svarene er vanskelige at kategorisere, da hovedparten blot har skrevet temaerne for indhold fx lederuddannelse, ernæring mv. og kun få har defineret niveau, varighed, arrangør og lignende. 17

18 Tabel b: Ikke kompetencegivende uddannelser arrangeret af lederen selv - ledernes svar er kategoriseret efter tema. (hovedparten af de ledere, der har svaret på spørgsmålet, har nævnt flere efteruddannelser): Ikke kompetencegivende uddannelse arrangeret af lederen selv Antal ledere Lederkurser 20 Kost/ernæring/diætkurser 13 IT 9 Hygiejne/egenkontrol 8 Voksenunderviser/psykologi/pædagogik 7 Økonomi 6 Økonomaforeningens kurser 5 Opdatering af økonoma/køkkenlederuddannelsen 4 Kvalitetsudvikling/rådgiveruddannelsen 4 Redskabet 3 HF enkeltfag 3 Madlavning/bagekurser 3 Merkonom 2 Nye regioner 2 TR-kurser 2 Økologi 2 Amatørteater 1 Engelsk 1 Førstehjælp 1 Gestaltterapi 1 NLP 1 Praktikvejleder 1 Projektledelse 1 Psykiatrikursus 1 Diverse (hvor tema/indhold ikke fremgår) 6 Svarene viser, at flest ledere nævner lederuddannelse som selvvalgte kurser men der tegner sig et tydeligt billede af, at lederne sammenlagt i endnu større omfang vælger forskellige faglige kurser. Dette kan hænge sammen med, at ledernes lederuddannelse i høj grad betales og i nogen grad også arrangeres af deres arbejdsgivere. 9. Ledernes ønsker til uddannelse Ledernes ønsker til uddannelse er mangfoldige og hovedparten af lederne angiver flere ønsker. Ud fra besvarelserne er det kun muligt i få tilfælde at vurdere, på hvilket niveau lederne ønsker at uddanne sig, da de blev bedt om at oplyse deres ønsker til uddannelse ved at oplyse emner/indhold eller konkrete uddannelser. 18

19 At kun et fåtal har nævnt en konkret uddannelse og/eller uddannelsesniveau kan, som tidligere nævnt, hænge sammen med, at lederne er usikre på den formelle definition af uddannelserne fx GVU-, VVU-, diplom- eller masterniveau. Mere lederuddannelse er klart topscoreren blandt ledernes ønsker til uddannelse, således svarer 64 ledere, at de ønsker mere uddannelses inden for det ledelsesmæssige område. Også viden om økonomi ønskes af forholdsvis mange - nemlig 36 ledere. 13 nævner, at de ønsker uddannelse for at få mere viden om udvikling af storkøkkendriften på forskellig vis fx om produktionsforhold, ombygning, kundepleje, viden i forhold til strukturreformen mv. En del ønsker sig endvidere opdatering og udvikling inden for det kostfaglige område (22) samt, kommunikation (8), it (6), pædagogik (5) og projektledelse (4). Dertil kommer emner som eksempelvis arbejdsmiljø, økologi, netværksdannelse, hurtiglæsning mv., som nævnes af nogle enkelte. Kun nogle få nævner konkrete uddannelser. Disse spænder vidt lige fra korte kurser i ledelse til en enkelt, som nævner en MBA (Master og Business Administration), der regnes som en af de tungeste lederuddannelser, og hvor adgangskrav er relativt gode engelskkundskaber samt uddannelse på bachelor/diplomniveau, hvilket kun 10 pct. af lederne i undersøgelsen har. To nævner, at de kunne ønske sig en master/kandidat uddannelse, den ene nævner områderne økonomi og psykologi, den anden nævner, at Masteren skal være kostfagligt målrettet. Syv nævner konkret, at de ønsker sig en diplomuddannelse i ledelse, og tre nævner en diplomuddannelse inden for ernærings/sundhedsområdet. Tre nævner en bacheloruddannelse eller dele heraf men kun en enkelt nævner inden for hvilke områder, nemlig: økonomi og psykologi. Af bilag 3 fremgår ledernes svar grupperet efter temaer/ønsker til indhold. 9.1 Skal uddannelsen være kompetencegivende? På spørgsmålet om, hvor vigtigt det er, at uddannelsen er kompetencegivende*, svarer et klart flertal, nemlig i alt 69 pct. af lederne, at det er meget vigtigt (28 pct.) eller vigtigt (41 pct.). 31 pct. svarer, at det er mindre vigtigt, og kun 2 pct. svarer, at det slet ikke er vigtigt. Disse svar kan være behæftet med en vis usikkerhed, da det af ledernes svar vedr. egen kompetencegivende grund- og videreuddannelse fremgår, at en del af lederne ikke ved, hvilke uddannelser, der defineres som værende kompetencegivende i formel forstand. *at uddannelsen er gennemført på AMU-centre, Tekniske Skoler, Handelsskoler/Erhvervsakademier, Centre for videregående uddannelse (fx seminarier), Universiteter, Handelshøjskoler mv. - og at niveauet derfor er beskrevet fx i form af, hvor mange ECTS-point* uddannelsen giver eller i form af AMU-bevis 19

20 Ledernes ønsker om kompetencegivende uddannelse i forhold til køkkenernes størrelse Spørgsmål 4. Hvor vigtigt er det for dig, at den efteruddannelse du deltager i er kompetencegivende? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 3% 0% 25% 23% 46% 40% 46% 35% 37% 26% 17% Lille Mellem Stor Slet ikke vigtigt Mindre vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Figuren viser, at det primært er ledere fra store og mellemstore køkkener, der finder det vigtigt at efteruddannelsen er kompetencegivende. Ca. ¾ af lederne i store køkkener finder det meget vigtigt eller vigtigt, at efteruddannelsen er kompetencegivende, mens dette kun er tilfældet for ca. halvdelen af lederne fra de små køkkener. 9.2 Ønsker til uddannelseslængde Af figuren nedenfor ses, hvilke ønsker lederne har til efteruddannelsens varighed. Ønsker til uddannelseslængde. 17% 26% 58% Kortere forløb (3 dage - 2 uger) Enkeltmoduler/Enkeltfag (6-12 uger) Længerevarende forløb (6-24 mdr.) 20

21 De anvendte svarkategorier for uddannelseslængde er valgt, idet de svarer til længden af moduler på og længden af uddannelser på henholdsvis AMU- GVU-, VVU-, diplom- og masteruddannelser. Det fremgår tydeligt, at lederne alt overvejende foretrækker kortere efter-videreuddannelsesforløb (58 pct.). En fjerdedel svarer, at de foretrækker enkeltenkeltmoduler/enkeltfag, og kun 17 pct. svarer, at de foretrækker et længerevarende uddannelsesforløb svarende til en hel uddannelse på enten GVU-, VVU, diplom- eller masterniveau. Uddannelsens varighed i forhold til køkkenernes størrelse Hvis man ser ledernes ønsker til uddannelsernes varighed i forhold til køkkenernes størrelse, er det tydeligt, at det især er ledere fra små og mellemstore køkkener, der ønsker korte forløb, mens ledere fra store køkkener i højere grad ønsker enkeltmoduler/enkeltfag (37 pct.) og længerevarende forløb (21 pct.). Spørgsmål 5. Hvilke former for uddannelse vil du generelt foretrække at deltage i (varighed)? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 16% 21% 26% 20% 37% 58% 64% 42% Lille Mellem Stor Længerevarende forløb Enkeltmoduler/Enkeltfag Korte forløb 21

22 9.3 Ønsker til uddannelsernes opbygning Af nedenstående figur ses, hvilken opbygning af efter-videreuddannelse lederne foretrækker: 72,4 pct. af lederne foretrækker at uddanne sig 1-2 dage om ugen i dagtimerne 18,1 pct. foretrækker at uddanne sig på et fuldtidsstudium 9,5 pct. foretrækker at uddanne sig 1-2 aftener om ugen Det ses tydeligt, at hovedparten af lederne ønsker at uddanne sig i dagtimerne 1-2 gange ugentligt. Dette ønske kan imidlertid være en barriere i forhold til finansiering af ledernes uddannelse, da mulighederne for at modtage statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hermed mistes, idet det kræves, at uddannelsen skal være på fuld tid (svarende til 1,5 ETCS-point pr. uge) i en periode fx 1-12 uger. Ønsket om at uddanne sig et par dage om ugen, skal ses i sammenhæng med ledernes behov for at kunne passe jobbet under uddannelse, som det fremgår af Kapitel 9.4. Ledernes ønsker til uddannelsernes opbygning i forhold til køkkenernes størrelse Der er ikke markante forskelle i ledernes ønsker til uddannelsernes opbygning i forhold til køkkenernes størrelse. Dog er der en tendens til, at det primært er ledere fra små køkkener, der ønsker fuldtidsstudier (23 pct.) og aftenuddannelser (11 pct.). Spørgsmål 6. Hvordan vil du foretrække uddannelsens opbygning, hvis du skal deltage i et længerevarende forløb? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 14% 20% 11% 8% 10% 66% 78% 70% Lille Mellem Stor Fuldtidsstudium 1-2 aftener om ugen 1-2 dage om ugen i dagtimer 22

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Hvis din løn skal i spil er dette skema, sammen med pjecen Få din del af de lokale lønkroner, tænkt som en hjælp, så du kommer godt i gang. 1 Det handler

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010

Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Lederpejling 7 DKFYS-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation Juli 2010 Denne undersøgelse handler om lederne i Danske Fysioterapeuters lederuddannelser, deres erfaringer

Læs mere

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6

Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, Kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Marts 2008 ISBN-nummer: 978-87-7356-112-6 Rapporten kan downloades på www.ftf.dk/lederpejling FTF-Hovedorganisation

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter

Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter Notat Danske Fysioterapeuter Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse Dette notat beskriver, hvilke overvejelser medlemmer af Danske Fysioterapeuter gør sig om videreuddannelse. 1 Notatet bygger

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på erhvervsfagligeuddannelser vedr. efteruddannelse Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Danmarks Lærerforening. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Danmarks Lærerforening Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Ansøgningsskema Kortere kurser (fagspecifik) 1:

Ansøgningsskema Kortere kurser (fagspecifik) 1: Ansøgningsskema Kortere kurser (fagspecifik) 1: Cpr.nr. Privat Gade Post nr./by Tlf./Mobil E-mail Følgende e-mail ønskes benyttet ved udsendelse af div. mails fra VIA University College: (VIGTIGT! Notér

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen.

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Ergoterapeutforeningen. Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk -

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Lederuddannelser PB 1

Lederuddannelser PB 1 Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) beskæftigedes uddannelse på videregående niveau Du skal aflevere ansøgningen en SVU-administrator*. 1. Husk at læse vejledningen ansøgningsskemaet Udfyldes af SVU-administrator

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Kommunal ledelse på det decentrale niveau

Kommunal ledelse på det decentrale niveau Kommunal ledelse på det decentrale niveau Spørgeskemaundersøgelse til traditionelle institutionsledere og nyere typer af ledere Kurt Klaudi Klausen, Johannes Michelsen og Dan Michael Nielsen Kommunalpolitiske

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne Notat Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne FTF har stået for selve undersøgelsesdesignet bag denne undersøgelse af Danske Fysioterapeuters leder-medlemmer.

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Diplomuddannelse retning sportmanagement

Diplomuddannelse retning sportmanagement Merkantil Diplomuddannelse retning sportmanagement DIP MAN LOM I G AGE O MEN LFT 20 13 med fokus på ledelse af Golfklubber Uddannelsen udbydes under åben uddannelse i samarbejde med Dansk Golf Union og

Læs mere

Analyserapport, September 2013. Projekt nr.: 128 818 EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012

Analyserapport, September 2013. Projekt nr.: 128 818 EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med anden etnisk baggrund end

Læs mere