Landbrugsulykker i Danmark

Transkript

1 Landbrugsulykker i Danmark

2 Landbrugsulykker i Danmark Forfatter: Redaktion: Korrektur: Ole Carstensen, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Tormod Overby Plan & Miljø Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Troels Grønbæk, Landbrugsforlaget Grafisk opsætning: Vagn Brostrup, Kommunikation Foto: Produktion: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Omslag luftfoto: Jens Johnsen Høy, AgroTech Printbutikken Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret ISBN

3 Landbrugsulykker i Danmark Ole Carstensen, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

4 Indhold Forord... 5 Resumé... 7 Baggrund... 8 Udviklingen i dødsulykker... 8 Arbejdsrelatere de døds ulykker... 8 Udvikling i ulykker og årsager... 9 Skade- og ulykkestyper...11 Risikogrupper og opgaver...11 Udviklingen i skademønstret Forebyggelse af arbejds ulykker...12 Status på forebyggende initiativer...13 Aktiviteter her og nu...13 Fremtidige aktiviteter...13 Fokusområder i Danmark Materiale og metode Data og databehandling Uheldsramte personer...15 Alder og ulykker...15 Køn og ulykker...17 Ulykker farlige handlinger...17 Typer af ulykker...17 Dyreulykker Involveret produkt Ulykker med maskiner Stald- og fodringsmaskiner Andre selvkørende maskiner El- og motordrevet værktøj Andet håndværktøj Ulykker og andre forhold Ulykker og tid på året Ulykker og tidspunkt på dagen Konsekvenser af ulykkerne Konklusion Afsluttende diskussion Litteratur

5 Forord Formålet med denne undersøgelse er at analysere ulykker, sket under arbejde i landbruget og behandlet på skadestuer i Danmark. Den skal give et overblik over udviklingen i arbejdsulykker, som er typiske for erhvervet. Rapporten skal anvendes målrettet til at fostre nye ideer, der skal føre til forebyggende initiativer til gavn for arbejdssikkerheden i landbruget. Siden 1984 har arbejdsulykker i landbruget været genstand for flere undersøgelser med det formål at afdække risikofyldt arbejde og pege på forebyggende foranstaltninger. Et forsøg udført af Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning i perioden viste med en forsøgsgruppe på 100 landbrug dels at antallet af lægebehandlede landbrugsulykker blev reduceret, dels at den generelle sikkerhedsstandard blev hævet. Hertil kom at den enkelte landmands brug af personlige værnemidler blev forøget. Virkemidlerne i forsøget var: Et kursus med deltagerstyret indhold og enkelte fokusområder Et sikkerhedsbesøg på de deltagende bedrifter med fokus på både tekniske/bygnings- mæssige forhold og adfærd/arbejdsrutiner i forbindelse med risikofyldte arbejdsopgaver. Tilsvarende virkninger blev ikke fundet i en sammenlignelig kontrolgruppe. Konklusionen var klar: Det nyttede at gøre noget. Derfor blev erfaringerne videreført i Dansk Landbrugsrådgivning til at stille skarpt på området og tilbyde en direkte arbejdsmiljørådgivning til landmændene. Denne indsats er i de senere år i samarbejde med BAR Jord til Bord suppleret med målrettede kampagner, der også har inddraget erfaringer fra lignende projekter. Fra 1997 til 2004 faldt antallet af dødsulykker. Siden 2005 har hyppigheden igen været stigende, uden at man har kunnet forklare hvorfor. Derfor er denne undersøgelse af de seneste skadestuedata med nye analyseresultater af arbejdsulykker i landbruget foretaget. Data er bearbejdet og analyseret af stud. scien. pol. Signe S. Carstensen og Ole Carstensen. Rapporten er udarbejdet af overlæge Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet i Herning i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 5

6 6 Landbrugsulykker i Da n m a r k

7 Resumé Det har været svært at se et fald i arbejdsulykker i landbruget inden for de seneste 10 år til trods for, at flere undersøgelser har sat fokus på en række risikofaktorer og sikkerhedsproblemer ved landbrugsarbejdet. I europæisk perspektiv ses det, at Danmark har oplevet en stigning i dødsulykker fra 2004 til 2006, som ikke er observeret i andre lande. Blandt andet derfor har problematikken fået ny relevans i Danmark. Denne undersøgelse er baseret på skadestuerapporterede ulykker fra EHLAS-registret (European Home and Leisure Accident Surveillance System) fra Tidligere undersøgelser og andet materiale om landbrugsulykker er gennemgået som grundlag for en sammenligning. Ud fra denne opgørelse er tolkningen den, at situationen har været mere eller mindre status quo gennem 8-10 år. Dog er Danmark ikke alene om at have mange arbejdsulykker: Det er et problem for de fleste lande i Europa. Alle lande har imidlertid et stort fælles ønske om at nedbringe antallet af ulykker i landbruget. I denne undersøgelsen er det risikogruppen yngre landmænd i aldersgruppen år, som er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken set i forhold til aldersfordelingen i branchen. Derudover udsættes mænd for relativt flere ulykker end deres kvindelige kolleger. Kvinder der for eksempel arbejder med svin, stikker/skærer sig eller falder ikke så ofte som deres mandlige kolleger. Ældre aldersgrupper er på trods af deres overrepræsentation i populationen lavt repræsenteret i ulykkesstatistikken. Om forklaringen herpå er, at de ældre er bedre til at passe på sig selv, eller at de driver en anden type landbrug og produktion, kan data ikke oplyse. Forskelle i pasningsmetoder og dyrenes størrelse er sandsynligvis de vigtigste årsager til denne forskel. Ulykker med svin består primært af bid og skader i forbindelse med veterinære opgaver. Ved ulykker med kvæg er spark og klemning de primære skadevoldere. Arbejde med maskiner giver stadig anledning til mange alvorlige ulykker. Antallet topper i høstmånederne, der ofte er præget af lange arbejdsdage. Her kan træthed og stress være medvirkende årsag til ulykkerne. Derudover sker der stadig ulykker på grund af maskiner i drift uden sikkerhedsafskærmninger påmonteret. Undersøgelsen peger desuden på væsentlige problemer i forbindelse med faldulykker og betjening af værktøj i forbindelse med renovering. Her er sikkerhedsforanstaltningerne ofte ikke i orden. Simple værnemidler som beskyttelsesbriller tages stadigvæk ikke i brug. De primære virkemidler i forebyggelsen er undervisning, videnformidling og information om sikkerhed i arbejdet. Dette trekløver har som i tidligere undersøgelser vist sig effektivt. Derudover viser erfaringen, at aktiviteter gennemført i samarbejde med landbruget har størst effekt. Derfor er det stadig videns- og informationsværktøjer, der skal anvendes i forebyggelsen på en måde, der er accepteret af landmanden. Denne tilgang har også vist sig effektiv i undersøgelser fra andre lande. Det er fortsat vigtigt, at der sker en løbende forebyggende indsats for at nedbringe ulykker i landbruget, da de både fysisk og i andre henseender er alvorligere end andre arbejdsulykker. En alvorlig landbrugsulykke kan i mange tilfælde være en trussel mod hele landmandsfamiliens eksistensgrundlag. De fleste ulykker sker i forbindelse med det direkte arbejde med dyr. Dernæst følger ulykker med maskiner. Pludselige reaktioner fra dyr er skyld i mange ulykker. Data peger på, at ulykker ved arbejde med kvæg typisk giver sværere skader end ulykker ved arbejde med svin. Landbrugsulykker i Da n m a r k

8 Baggrund Det har i de seneste årtier været kendt, at landbruget har en højere risiko for arbejdsulykker end de fleste andre erhverv. Undersøgelser fra begyndelsen af 1990 erne rettede opmærksomheden mod det høje antal ulykker, heriblandt at erhvervet havde relativt flest dødsulykker. Landbruget tegnede sig i 1990 for 14 dødsulykker, mens transportområdet og bygge- og anlægssektoren samme år havde 10 ulykker med dødelig udgang. I forhold til antallet af beskæftigede var landbruget i en årrække den branche, der havde den relativt største eller næststørste hyppighed af dødsulykker. Udviklingen i dødsulykker Situationen i Danmark er ikke unik. Andre landes frekvens af dødsulykker i landbruget har gennem årene ligget tilsvarende højt. Af de nordiske lande har Sverige ligget lavest. Forebyggelse af dødsulykker har i de fleste lande været genstand for stor opmærksomhed, uden at man har kunnet se et sikkert fald i antallet af ulykker. I Norden har der dog været ydet en indsats, som umiddelbart har med- ført et fald i det absolutte antal dødsulykker. Noget tilsvarende har trods en indsats på området ikke været tilfældet i eksempelvis New Zealand. Arbejdsrelatere de dødsulykker Der er sket et fald i arbejdsbetingede dødsulykker i landbruget i både Sverige, Norge og Irland (Rasmussen et al., 2003). Tabellen herunder viser, at Sverige og Danmark i årene lå side om side, mens Norge havde et højere antal dødsulykker. Siden 2005 har både Norge og Sverige ligget lavere end Danmark, mens New Zealand i samme periode har ligget mere konstant. Et fællestræk ved dødsulykkerne er, at de oftest sker ved arbejde med og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner (Rasmussen et al., 2000) I de irske undersøgelser påpeges traktoren som den dominerende årsag til dødsulykker, efterfulgt af henholdsvis maskiner og dyr (Percival: Farm Safety in Ireland). I Danmark faldt hyppigheden af dødsulykker markant omkring 2000 et fald der desværre ikke holdt. Tabel 1: Antal dødsulykker i de nordiske lande og New Zealand (kilde: Nordic Meeting on Agrucultural Occupational Health, Århus 1-3 september 2008 ) Danmark Norge Sverige 1 NZ (26/8) 1 ulykker i forbindelse med skovhugst er udeladt 10 (pr 26/8) Landbrugsulykker i Da n m a r k

9 Hyppighed af dødsulykker pr beskæftigede 2,5 2 1,5 Landbrug Bygge/anlæg Alle brancher 1 0, Figur 1: Antallet af dødsulykker pr Årstal beskæftigede (Kilde: Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik). Tabel 2: Opgørelser af ulykker fra udvalgte lande (kilde: Nordic Meeting on Agrucultural Occupational Health, Århus 1-3 september 2008) Danmark Finland New Zeeland Ulykker ved arbejde med dyr 29 % 47 % 30 % Ulykker ved arbejde med maskiner 18 % 20 % 18 % Ulyker ved høstarbejde 17 % Ulykker ved arbejde med værktøj 10 % Ulykker ved arbejde i skoven 9 % Ulykker ved byggeri 9 % 7 % Fald fra stiger 6 % Fald pga. underlag 9 % 15 % Partikler og kemi 7 % Andet 12 % 37 % Udvikling i ulykker og årsager Næsten sammenfaldende har landbruget i en række lande ud over Danmark den største procentdel af arbejdsulykker sammenholdt med andre erhverv. I Danmark tegner landbruget sig således for 3,3 procent af den samlede beskæftigelse, mens procent af dødsulykkerne forekommer her. Ud fra denne analyse af EHLAS-registret (der registrerer ulykker behandlet på skadestuer) er antallet af ulykker i landbruget de seneste knap 10 år ikke faldet. Til sammenligning vises på figur 2 tallene fra Arbejdstilsynets arbejdsskaderegister. I de danske data er hyppigheden af ulykker højst ved kontakt med dyr (cirka en tredjedel af ulykkerne), efterfulgt af ulykker med maskiner. New zealandske og finske data viser noget tilsvarende. I forbindelse med planteproduktion er maskinulykker dog ikke overraskende de oftest forekommende. Landbrugsulykker i Da n m a r k

10 10 Landbrugsulykker i Da n m a r k

11 EHLAS AT Figur 2: Ulykkeshyppighed pr beskæftigede.(kilde: EHLAS-registret og Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik) Irland har ligeledes ulykker forårsaget af dyr på førstepladsen over ulykkestyper, efterfulgt af manuelt arbejde og fald (her er der tale om den samlede ulykkesstatistik med både alvorlige og ikke-alvorlige ulykker (Percival: Farm Safety in Ireland). Tabellen nedenfor viser, at Finland topper med ulykker forårsaget af dyr. Data skal dog sammenlignes med forsigtighed, da der er forskellige måder at opgøre tallene på. Men samlet kan det konstateres, at ulykker ved arbejde med dyr udgør mellem 30 og 50 procent af ulykkerne i landbruget. Cirka 20 procent sker ved arbejde med store maskiner. Skade- og ulykkestyper Hovedparten af de skader der behandles på skadestuerne, er håndskader. Det drejer sig fortrinsvis om brud efter ulykker ved arbejde med dyr, mens amputationer primært forekommer i forbindelse med ulykker med maskiner (Hansen og Carstensen, 1999). Det ser ud til, at der er et signifikant øget antal knoglebrud som følge af ulykker ved arbejde med dyr. For maskinulykkernes vedkommende dominerer forekomsten af sårskader og amputationer (7 procent, Carstensen et al., 1995). Risikogrupper og opgaver Ser man på risikogrupper i forbindelse med ar- bejdsulykker er tendensen, at yngre landmænd, Aldersgruppen år oftere er udsat for en arbejdsulykke end andre aldersgrupper (Carstensen et al., 1992). En tredjedel af dem der udsættes for arbejdsulykker, er deltidsansatte i landbruget (Carstensen et al: 1992). Irske data tyder på, at ældre landmænd hyppigere er udsat for alvorligere ulykker end deres yngre kolleger. (Percival: Farm Safety in Ireland). Specielt risikofyldte opgaver omfatter flytning af dyr (for eksempel til slagteriet), dyrlægeopgaver (for eksempel vaccinationer), arbejde med og reparation af maskiner (Carstensen et al.,2000). Et særligt fokusområde er arbejdsbyrden fordelt over året. Der sker en stigning i antal ulykker i sommer- og efterårsmånederne, hvor lange arbejdsdage ofte er normen. Stigningen gælder både maskinulykker og ulykker med dyr. Det er overraskende, da arbejdsbelastningen kun synes at stige i forbindelse med planteproduktion og ikke kvægproduktionen. 62 procent af skaderne skete i sommer- og efterårsmånederne (Carstensen et al., 2000). Kun procent af ulykkerne kan ud fra de tilskadekomnes vurdering tilskrives tekniske fejl (Carstensen et al., 1995). Landbrugsulykker i Da n m a r k

12 Udviklingen i skademønstret De skadestuebehandlede ulykker i 1984 (Nielsen et al., 1984) og 1991 (Carstensen et al., 1995, Hansen et al., 1994) er sammenlignet for at vurdere, hvordan skaderne har udviklet sig over tid. Nielsens undersøgelse fra 1984 påpeger, at ulykkesfrekvensen på det tidspunkt var højere blandt henholdsvis yngre og ældre aldersgrupper. Denne tendens ser ud til at have ændret sig i undersøgelsen fra Her peger data på, at det er aldersgrupperne år og år, der har den højeste ulykkesfrekvens. Børn er heller ikke så hyppigt repræsenteret som i 1984-undersøgelsen. Begge undersøgelser peger på, at der forekommer mange lange arbejdsdage, specielt i sommer- og efterårsperioden. 60 procent af de selvstændige landmænd og deres medhjælpende hustruer havde en arbejdsuge på over 60 timer. Dette ser ikke ud til at have ændret sig noget videre fra første til anden undersøgelse. Begge dokumenterer flere ulykker i de perioder, hvor landmænd har de mest travle og lange arbejdsdage. I undersøgelsen fra 1984 betones det, at mange af især maskinulykkerne skyldes menneskelige fejl. Specielt angiver landmændene, at de ikke overholder myndighedernes sikkerhedskrav til afskærmninger m.v. Maskinulykkerne forekommer ifølge begge undersøgelser med en højere frekvens end ulykker forårsaget af arbejde med dyr. Samtidig giver maskinulykker alvorligere skader og længere sygefravær. Undersøgelsen fra 1984 peger på børn som en meget udsat gruppe, når det gælder ulykker i landbruget (22 procent). Det ser fortsat ud til, at børn er temmelig udsatte, men det er ikke en aldersgruppe, der er voldsomt repræsenteret i ulykkesstatistikkerne i 1992, sammenholdt med andre aldersgrupper (6,2 procent). Forebyggelse af arbejds ulykker Flere uafhængige miljøer der arbejder med at forebygge arbejdsulykker, understreger vigtigheden af at udvikle særlige foranstaltninger til landbruget. Metoder overført direkte fra andre erhverv er ikke effektive, fordi landbruget med mange selvstændige og en anderledes arbejdskultur stiller sine egne krav til forebyggelse. (Glasscock et al., 1997). Fælles for mange af de forsøg på forebyggelse der er rapporteret i litteraturen, er, at de næsten alle bygger på uddannelse og information. Det understreges, at frivillighed er vigtig for gennemslagskraften. Samtidig lægger landmændene vægt på, at det er deres egne, der tilbyder uddannelsen, frem for at tilbuddet kommer fra en kontrol- eller reguleringsmyndighed. Et studie i forebyggelse foretaget i samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning (Rasmussen et al., 2003) viser, at der er en sammenhæng mellem et endags kursus, et sikkerhedsbesøg på bedriften og en reduktion i antallet af ulykker. Derudover har kursus og besøg haft effekt på bedrifternes sikkerhedsniveau og landmandens brug af værnemidler. Hermed bekræftes den antagelse som var udgangspunkt for indsatsen, nemlig at dialog om risici og viden om hvad der er farligt, fører til lavere risikoadfærd hos landmænd. Rautainien et al., 2008 har samlet resultaterne fra otte videnskabelige studier af en vis kvalitet deriblandt det danske i et metastudie. Heri finder de ikke de foreliggende undersøgelser af forebyggelse og effekt overbevisende. Og de sætter spørgsmålstegn ved, om der er nogen effekt af undervisning og uddannelse, eftersom de samlet set ikke har fundet signifikante effekter af lovgivning og lovpligtige sikkerhedskrav. Metastudiets materiale er dog primært indsamlet i den vestlige del af verden og bygger på undersøgelser af forskellige typer indsats, som kan være svært sammenlignelige. Konklusionen er, at området kræver yderligere forskning over længere tid. 12 Landbrugsulykker i Da n m a r k

13 Status på forebyggende initiativer Aktiviteter her og nu Ved Nordisk Konference om Arbejdsmiljø i Landbruget i Århus, september 2008 blev en række initiativer præsenteret: Landbrugsorganisationerne i Norge foreslog internationalt samarbejde mellem landbrugets interesseorganisationer. Som en del af initiativet skal der igangsættes et nul skade -projekt, som bygger på den antagelse, at uddannelse fører til øget viden hos landmændene og derfor vil mindske risikoadfærd (Sikkeland, Norway: Focus on The Zero Vision ). Landbrugets BST (Norge) fremsatte ønske om et projekt over tre år, begyndende med gårdbesøg og information, derefter helbredstjek og afslutningsvis en gruppeaktivitet på bedrifterne. Noget tilsvarende forsøges i Sverige. Her ønsker man at inddrage interesseorganisationer, som kan udarbejde uddannelsesprogrammer til landmændene. I New Zealand tilbydes via konceptet FarmSafe kurser i sikkerhed for landmænd. Kurserne fokuserer især på, hvilke konsekvenser en alvorlig arbejdsskade kan have for en virksomhed (FarmSafe, New Zealand). Dansk Landbrugsrådgivning har udviklet kon- ceptet Landbrugets Sikkerhedsbus, der med arbejdsmiljøkonsulenter ved rattet kører rundt til bedrifterne for at hjælpe landmændene med at identificere og løse sikkerhedsproblemer. I samme forbindelse orienterer konsulenterne mere generelt om arbejdsmiljø i landbruget (Calender: The Farm Safety Buses in Denmark). Fremtidige aktiviteter Arbejdsmiljø og sikkerhed i landbruget vil fortsat have stor bevågenhed. Landbruget vil være under stadig forandring med ændrede økonomiske vilkår, øget konkurrence, større og mere komplekse arbejdspladser og givetvis også højere risiko for stressede arbejdsforhold. Spørgeskemaundersøgelser viser, at tilfredsheden med at arbejde i landbruget fortsat er høj. Det begrundes først og fremmest med uafhængighed, typer af arbejdsopgaver, stor indflydelse på eget arbejde og kontakt til naturen. Omvendt påpeger undersøgelsen, at sikkerheden stadig er mindre god, især fordi der mangler fokus på området. I samarbejde med BAR Jord til Bord iværksættes i 2009 og 2010 en sikkerhedskampagne, hvor der sættes massivt fokus på landbrugets arbejdsmiljø. Meget materiale er allerede udarbejdet, og de udpegede målgrupper vil blive bearbejdet intensivt med det formål at gøre landbruget til en sund og sikker arbejdsplads. Deltids- og fritidslandmænd kommer også til skade. Derfor starter Danske Deltidslandmænd og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret sammen med Falck og Nykredit en kampagne med titlen»sikkert liv på landet. Kampagnen vil komme til at bestå af en række arrangementer, som i løbet af 09/10 afholdes rundt om i landet. Her bliver der ikke alene talt om sikkerhed deltagerne vil gennem praktiske demonstrationer få lejlighed til at se og opleve, hvordan ulykker undgås. På den nordiske arbejdsmiljøkonference i 2008 blev det af finske deltagere nævnt, at mere end halvdelen af alle landbrug i Finland aldrig har oplevet en ulykke. Dette forhold gør sig givetvis også gældende herhjemme. For at målrette indsatsen skal det undersøges, om ulykkesfuglene lader sig finde gennem de forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer for landbruget. Antallet af opgaver med rådgivning om arbejdsmiljø i landbruget vil utvivlsomt øges de kommende år. Derfor har Landscentret på vegne af Dansk Landbrugsrådgivning søgt Arbejdstilsynet om at blive godkendt til autoriseret arbejdsmiljørådgivning i erhvervet. Landmændene skal herigennem kunne hente hjælp til at løse eventuelle rådgivningspåbud, indkasseret i forbindelse med Arbejdstilsynets kommende screeninger af landbrugsbedrifter. At dømme ud fra de Landbrugsulykker i Da n m a r k

14 hidtil gennemførte screeninger forventes andelen af bedrifter med påbud at ligge på procent. Derfor etablerer Dansk Landbrugsrådgivning et nyt rådgivningssamarbejde under navnet DLBR AgriSafety. Betegnelsen dækker over et team af rådgivere til at løse de nye opgaver. Fokusområder i Danmark Mindre erhvervsdrivende som landmænd kan være vanskelige at nå med information, dels fordi de arbejder meget alene, dels fordi deres organisationsgrad er forholdsvis lav. Derfor må dialogen foregå i forbindelse med aktiviteter, hvor landmanden traditionelt er til stede. Både i landmandsmiljøet og hos den enkelte landmand tænker man mere på økonomisk overlevelse end på fysisk sikkerhed og sundhed. Det må derfor gøres økonomisk attraktivt at arbejde med sikkerhed frem for at leve med risikoen for at komme til skade. Det kan for eksempel ske ved at synliggøre de økonomiske gevinster af et sikkert arbejdsmiljø, både på kort og på lang sigt. En direkte dialog med landmænd på kurser og via sikkerhedsbesøg har vist sig effektiv. Forebyggelse af ulykker er imidlertid en løbende proces, hvor nye problemer og risici hele tiden påkalder sig opmærksomhed. Derfor er en systematiseret overvågning af hvad der foregår på området, meget vigtig. En sådan overvågning eksisterer ikke i dag. Den kunne være ønskelig med henblik på at opnå et samspil mellem erhvervet, sundhedsvæsenet og myndighederne om at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Materiale og metode Data og databehandling De analyserede data stammer fra Ulykkesregisteret, som siden 1990 har indsamlet detaljerede oplysninger om alle typer ulykker. Registrets data kan bruges til at beskrive ulykkesmønstre og -årsager, som er et godt udgangspunkt ved planlægning og forebyggelse. Ulykkesregisteret har indtil 2006 indsamlet data fra skadestuer på fem sygehuse i Danmark: Glostrup, Herlev, Frederikssund, Randers og Esbjerg. Befolkningens sammensætning i disse sygehuses oplande er repræsentativ for hele landet med hensyn til køn og alder. Cirka 17 procent af den danske befolkning bor i disse områder. Ulykkesregisteret er placeret under Center for Ulykkesforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Registret blev oprindeligt etableret på grundlag af EHLASS-projektet. EHLASS (European Home and Leisure Accident Surveillance System) er et EUprojekt, som Danmark har deltaget i siden Det koncentrerer sig om hjemme- og fritidsulykker, herunder ulykker i omgangen med forskellige (forbruger)produkter. Formålet med registret er dels at skabe grundlag for forebyggelse af ulykker i hjem og fritid, dels at øge produktsikkerheden. De analyserede data baserer sig på ulykker, der er kodet med branchekode 1, landbrug og jagt. De 83,3 procent af ulykkerne i landbruget er registreret i Esbjerg og Randers, mens kun 6,7 procent er registreret på de sjællandske skadestuer af de registrerede skadetilfælde opfyldte kriterierne for en landbrugsulykke, nemlig ulykke sket på landbrugsareal (mark, stald) og ved landbrugsarbejde (dvs. ved arbejde med dyr eller landbrugsmaskiner). Nogle få trafikulykker (4) med landbrugsmaskiner blev ikke sorteret fra, da de indtraf som led i landbrugsarbejde. Data er kodet i registret med alder, køn, dato og tidspunkt for ulykken, produkter involveret og ICD- 10 diagnose (ICD-10: system til klassifikation af sygdomme/lidelser udformet af WHO, 10. udgave). Hertil kommer skadesmekanisme og -type, sted for ulykken, skadet del af kroppen, gennemført behandling og en beskrivelse af ulykken i almindelig tekst. Sted-, aktivitets-, skadesmekanisme- og produktkoder er foretaget i henhold til NOMESKOs klassifikation til brug i skadesregistrering (3. reviderede udgave, NOMESKO 1997). NOMESKO er Nordisk Medicinalstatistisk Komité. Formålet med denne klassifikation er at oplyse om ydre omstændigheder 14 Landbrugsulykker i Da n m a r k

15 ved tilskadekomst, specielt til brug for forebyggelse af skader. Indledningsvis blev alle ulykker gennemgået ved at læse friteksterne i registret, som er identiske med teksterne fra skadejournalerne. Når der her fremkom en fagbetegnelse uden forbindelse med landbruget, for eksempel smed, murer, mekaniker eller slagteriarbejder (hvilket var tilfældet for i alt 537 skader), blev ulykkerne sorteret fra som forkert rubricerede. Yderligere 120 skader blev sorteret fra, fordi de fremstod som mere fritidsprægede eller forårsaget af aktiviteter i forbindelse med gartneri. Det gjaldt således havearbejde, havefræsning, klipning af hæk, plantning, skiløb, skader med bil m.m. De resterende skader blev omkodet ud fra produkt, involverende dyr, maskiner, håndværktøj, kemi, partikler og underlag (se tabel side 16). Med udgangspunkt i ICD-10 diagnosesystemets kodning blev skadestyperne omkodet i mere overordnede variable, ligesom der blev foretaget en omkodning af alder, årstid og skadetidspunkt i relevante grupperinger. I analyserne er der anvendt simple frekvensfordelinger og krydstabuleringer. Variablerne er testet for mulige tendenser og statistiske sammenhænge. Derefter er der foretaget endnu en manuel omkodning af de enkelte grupper (se figur 3). Her er tilføjet arbejdsopgaver i ulykkesøjeblikket og skadesmekanisme (slag, spark, klemning m.m.). Disse er nærmere beskrevet under Resultater. Uheldsramte personer Alder og ulykker Der er en overvægt af yngre, der kommer til skade ved en arbejdsulykke i landbruget. Figuren nedenfor viser, hvordan de der søger behandling på skadestue for en landbrugsulykke, fordeler sig på aldersgrupper. Gruppen af årige er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, sammenholdt med alderssammensætningen af aktive landmænd (ifølge Danmarks Statistik), hvor de ældre aldersgrupper er stærkt overrepræsenterede. Aldersgruppen år står for 41,2 procent af ulykkerne i perioden Aldersgruppen Antal skader i forskellige aldersgrupper Figur 3: Antal arbejdsulykker fordelt på alder Alder >60 Landbrugsulykker i Da n m a r k

16 år år år 60+ år Figur 4: Udvikling i antal arbejdsulykker i landbruget fordelt på alder står for 26,6 procent af det samlede antal ulykker efterfulgt af aldersgruppen år, der tegner sig for 21 procent af det samlede antal ulykker. De ældre beskæftigede i landbruget er ikke så hyppigt udsat for ulykker i forhold til de yngre. Førstnævnte gruppe har en ulykkesfrekvens på 11,3 procent. Udviklingen i antal landbrugsulykker over tid er tæt på at være stabil. Figur 4 viser dog en stigning i antal ulykker for de tre ældste aldersgrupper fra 2003 til Dermed kan der ikke påvises en generati- onseffekt, hvor en bestemt aldersgruppe over tid oftere er udsat for en ulykke. Aldersfordelingen i landbruget som erhverv kendetegnes ved en stor gruppe på over 60 år efterfulgt af en yngre gruppe mellem 25 og 44 år. Disse to grupper er de dominerende (se figur 5). Alderssammensætningen set ud fra funktion er, som forventeligt, at de ældre aldersgrupper typisk er selvstændige eller medhjælpende ægtefæller, mens de yngre beskæftigede primært befinder sig i gruppen af lønmodtagere (jf. statistikbanken.dk/ ras9). Antal beskæftigede i landbruget fordelt på alder år år år 60+ år Årstal Figur 5: Udvikling i antal beskæftigede fordelt på alder Kilde: statistikbanken.dk/ras9: Beskæftigede efter branche, socioøkonomisk status, alder og køn.) 16 Landbrugsulykker i Da n m a r k

17 Som det fremgår af figur 5, var aldersgruppen 60+ den største, efterfulgt af aldersgruppen år indtil Efter 2001 vokser gruppen år, mens andelen over 60 år falder. De mange i aldersgruppen over 60 år er et markant træk for erhvervet. Det giver en stor aldersskævhed i hyppigheden af ulykker, hvis man udelukkende anvender de officielle statistikkers aldersfordeling for erhvervet. Det skal med i vurderingen, at landmænd selv efter de 65 år ofte bliver boende på deres ejendomme og fortsat driver landbruget med en enkel og ikke særlig tidkrævende produktionsform. Ud fra Danmarks Statistiks tal tyder alt alligevel på, at risikoen for arbejdsulykker generelt falder med alderen. Den ældre aldersgruppe har ikke en ulykkesfrekvens, der svarer til deres andel af befolkningen, mens det omvendte er tilfældet for den yngre aldersgruppe. Køn og ulykker Ikke overraskende er mænd hyppigst udsat for landbrugsulykker i og med, at de er den dominerende arbejdskraft. Mænd tegner sig for 86,6 procent af ulykkerne, kvinder kun 13,4 procent. Dette er skævt i forhold til, at der er 79,7 procent erhvervsaktive mænd og 20,3 procent kvinder i branchen. Skævheden kan være tegn på, at mænd har en større risikoadfærd end kvinder. Der kan dog også være tale om forskelle i typiske arbejdsopgaver for henholdsvis mænd og kvinder. Som nævnt er det den yngre gruppe landmænd/ landbrugsarbejdere mellem 25 og 45 år, der har den højeste ulykkesfrekvens markant højere end de andre aldersgrupper. Dette skal ses i lyset af, at aldersfordelingen i erhvervet er meget forskellig fra aldersfordelingen i ulykkesstatistikken. Her udgør yngre landmænd ganske vist den største gruppe, men meget tæt efterfulgt af den ældste aldersgruppe på over 60 år, som har den laveste ulykkesfrekvens i materialet fra skadestueregistret. Der er følgelig en klar tendens til, at risikoen for at blive udsat for en landbrugsulykke falder med alderen noget som ikke ændrer sig af betydning i perioden Det er tilsyneladende de samme kendetegn, der gør sig gældende for de tilskadekomne. Derfor sker der heller ikke nogen forskydning mellem aldersgrupperne: Risikoadfærden må være størst i den yngre aldersgruppe. Ulykker farlige handlinger Typer af ulykker Årsagerne til ulykkerne i materialet kan opdeles på flere måder. I registret er det noteret, hvilke produkter der er involveret i skaden. Fordelingen er som i figuren herunder. Heraf fremgår, at 29 procent af ulykkerne sker på grund af kontakt med dyr, 28 procent skyldes kontakt med maskiner og værktøj, 9 procent forårsages af bygningsdele og overflader, mens 12 procent ikke er relateret til noget produkt. Derudover har vi inddelt ulykkerne i følgende kategorier: Disse kategorier går på tværs af skadestyperne, så man kan beskrive konsekvenser og alvor af skaderne under de enkelte ulykker Underlag 9% Stiger 4% Partikler 7% Bygningsdele 9% Andet 12% Kemi 2% Værktøj 10% Figur 6: Ulykker og involverede materialer Maskinulykker 18% Dyreulykker 29% Landbrugsulykker i Da n m a r k

18 18 Landbrugsulykker i Da n m a r k

19 Tabel 3: Ulykkestype Dyreulykker 29 % Maskinulykker 28 % Andet 43 % Involveret produkt Kvæg Motordrevne maskiner Kemikalier, partikler i øjne Svin Landbrugsmaskiner Fald fra stiger Mink Vogne/anhængere Fald på uspec. underlag Heste Motordrevet værktøj Ramt af Får/Geder Andet værktøj Fald fra højre Andre dyr Dyreulykker I alt 33,8 procent af materialet kunne klassificeres som arbejde med dyr i ulykkesøjeblikket. ning og tilsyn med dyrene. Kanyler og skalpeller er årsager til skaderne i 24 procent af tilfældene, hvor man har været i gang med at kastrere eller vaccinere dyrene. Tabel 4: Andel af dyreulykker fordelt på hvilke dyr Antal Procent KVÆG ,2 SVIN ,1 FÅR/GEDER 6 0,7 MINK 56 6,4 HESTE 49 5,6 STALD 49 5,6 ANDET DYR 13 1,4 Total ,0 Flytning af dyr udgør en risikosituation. Landmanden bliver løbet over ende eller klemt mellem dyrene, hvor en hyppigt forekommende skade i den forbindelse er vridskader i knæ. Den brede kategori pasning af dyr (40 procent af ulykkerne) dækker over tre typer skader: I 32 procent af tilfældene bliver landmanden bidt I 25 procent af tilfældene kommer han i klemme mellem et dyr og en boksadskillelse/mur I 16 procent af tilfældene bliver han ramt eller væltet af en so eller orne. Derudover opstår en del skader ved spark til en so eller gris, hvorved en tå/tæer forstuves eller brækker. Langt de fleste ulykker sker ved arbejde med kvæg og svin, færre ved arbejde med heste og mink. Andre dyr repræsenterer høns, bier, ræve etc. Kategorien Stald dækker ulykker der sker under arbejde i en stald med ikke nærmere angivne dyr. For det meste drejer det sig dog om enten kvæg eller svin, men det er ikke oplyst i registret. Svin Ulykker ved arbejde med svin udgør 26 procent af det samlede antal dyreulykker og 9 procent af alle ulykker i det hele taget. De 67 procent af svineulykkerne opstår som følge af direkte kontakt med dyrene i forbindelse med veterinære opgaver, flyt- Trådt på 7% Pasning af dyr 39% Andet 4% Flytning af d yr 26% Veterinære opgaver 24% Figur 7: Årsager til ulykker ved arbejde med svin Landbrugsulykker i Da n m a r k

20 20 Landbrugsulykker i Da n m a r k

21 Tabel 5: Skadens konsekenser ved arbejde med svin Hyppigst forekommende skadestyper Sårskader 41,5 % Kvæstelser af bløddele 27,1 % Forstuvninger 17,5 % Knoglebrud 10,9 % Amputation 1,3 % Andet 1,6 % Mere end halvdelen af svineulykkerne kræver et behandlingsforløb: 45 procent behøver fortsat behandling og kontrol, mens 8,2 procent resulterer i indlæggelse. En forklaring kan være mange urene sår, som forlænger behandlingen. Det er forbavsende, at kun 1,3 procent af ulykkerne med svin skyldes skrid og glid i svinestalden. Nogle af de ulykker, der kun er kategoriseret som Stald og uden kontakt med dyr, kan måske dække over denne type skader. Tilsvarende kan de ulykker, der betegnes som Andet, indeholde faldulykker i svinestalde. Men sikre oplysninger om det findes ikke. Som det fremgår, er den primære skadestype sårskader, som dækker over mange stik- og skæreskader. Derefter kommer kvæstelser af bløddele (muskler, sener, ledbånd). Disse skader opstår oftest ved den primære kontakt med dyrene, det vil sige ved flytning og pasning. Sårskaderne kan være temmelig alvorlige, fordi mange først henvender sig med dem, når der er gået betændelse i såret. Så har der typisk udviklet sig bylder, som i mange tilfælde kræver indlæggelse. Bidsår medfører ligeledes ofte betændelse, som skal behandles på hospital. Sårskader forekommer både på arme og ben. Specielt er lårene meget udsatte for stik- og skæreskader under indsprøjtninger og kastrationer. Som nævnt forårsages forstuvninger af knæ, fødder og tæer først og fremmest, når landmanden væltes eller skubbes af fritgående/løbende grise. Knoglebrud forekommer ikke nær så ofte som ved arbejde med kvæg, og sker de endelig, er det mest i forbindelse med pasningen af grise. Typisk kan man brække tæer eller forfodsknogler ved at blive trådt over tæerne af søer. Klemulykker derimod giver kvæstelser af bløddele på arme og ben. 39 procent af de ulykker der sker ved arbejde med svin, sker i forbindelse med rutineopgaver under den daglige pasning, herunder udførelse af veterinære opgaver. Ulykkerne sker altså ikke i uventede situationer, hvor dyrene er løse og dermed reagerer mere uforudsigeligt. Blandt virkemidlerne til at forebygge skader ved arbejde med svin er gode rutiner og udvikling af hjælpemidler, der kan holde dyrene i ro under arbejdet. Derudover er landmandens/medarbejdernes evne til at håndtere dyrene og tolke deres reaktioner sandsynligvis af betydning. Kvæg Ulykker ved arbejde med kvæg udgør 54,2 procent af det samlede antal dyreulykker og 18 procent af samtlige ulykker. Kvægulykker udgør således hovedparten af ulykker, hvor dyr forårsager skade. En hyppig årsag til skader er, at landmanden bliver sparket. Det drejer sig om 30 procent af ulykkerne ved arbejde med kvæg. Over halvdelen af skaderne (56 procent) er anden form for kontakt med dyrene, hvor landmanden enten bliver ramt/klemt af, væltet af, trådt på eller stanget af kvæg. Tilsyneladende er der ingen sæsonudsving i ulykker forårsaget af arbejde med svin. Ulykkerne fordeler sig jævnt over hele året, så der kan ikke peges på nogen sæsonbetonet risiko. Et stort antal ulykker sker ved, at landmanden/medhjælperen enten klemmes af dyret eller får en legemsdel i klemme. Samlet udgør de to sidstnævnte kategorier 26 procent af det totale antal kvægulykker. Landbrugsulykker i Da n m a r k

22 22 Landbrugsulykker i Da n m a r k

23 Stanget af 3% Trådt på 10% Andet 10% Fald i niveau 5% Sparket 29% Væltet af og ramt af 17% Klemt mellem og legemsdel i klemme 26% Figur 8: Årsager til ulykker ved arbejde med kvæg Kun 5 procent af ulykkerne ved arbejde med kvæg er faldulykker uden kontakt med dyr. Der sker mange knoglebrud ved arbejde med kvæg. Nedenstående tabel viser de hyppigst forekommende typer af skader. Tabel 6: Skadestyper ved arbejde med kvæg Hyppigst forekommende skadestyper Bløddelskvæstelser 41,2 % Knoglebrud 21,3 % Sårskader 17,9 % Forstuvninger 13,4 % Andet 5,9 % Ulykker forårsaget af spark giver fortrinsvis skader på arme og ben. Alligevel fører 18 procent af sparkeulykkerne til skader i hoved- og halsregionen. Hovedparten af sparkeulykkerne giver skader på bløddele (muskler, sener, ledbånd). Trods det resulterer de også ofte i knoglebrud og sårskader. hænder og fingre, hvilket ligeledes kan medføre knoglebrud. Armene er også udsatte, hvis landmanden/medhjælperen klemmes mellem kvæget og eksempelvis et metalgitter eller en maskine. Derimod går færre af disse ulykker ud over krop og ben. Hovedparten af klemningsulykkerne (48 procent) giver kvæstelser af bløddele. Næststørst er risikoen for knoglebrud (20 procent). Et eksempel på en klemningsulykke er Fået fingeren i klemme mellem en tyrs horn og en jernstang eller Fået finger i klemme mellem bindsel og ko. Hvis den tilskadekomne væltes eller rammes af kvæget, er det fortrinsvis armene, der får skader. Ikke desto mindre giver 24 procent af ulykkerne skader på benene, mens 21,5 procent går ud over hoved- og halsregionen. 27 procent af vælteulykkerne forårsager knoglebrud, mens 26 procent giver sårskader, efterfulgt af kvæstede bløddele og forstuvninger. Et eksempel på en sådan skade er Løbet over ende af kvie i stalden. Klemningsulykker går næsten udelukkende ud over Landbrugsulykker i Da n m a r k

24 Bliver landmand eller medhjælper trådt på, sker hovedparten af skaderne på fødder og tæer, herefter kommer hænder og fingre. Hænder og fingre bliver for det meste skadet under malkning. Skaderne er her fortrinsvis kvæstelser af bløddele, men cirka en tredjedel resulterer i knoglebrud. Ved ulykker med stangende kreaturer er alle dele af kroppen udsat, så her forekommer også skader på krop og hoved. I modsætning til svineulykker, der domineres af sårskader, optræder der i forbindelse med kvæg mange knoglebrud og kvæstelser af bløddele. Det til trods er der ikke flere kvægulykker, der kræver indlæggelse eller efterfølgende kontrol og behandling, end tilfældet er med svineulykkerne. 40 procent af kvægulykkerne kræver fortsat behandling og kontrol efter skadestuebesøget, mens 9 procent ender med indlæggelse. Antallet af kvægulykker er stort set jævnt fordelt over året. Tallet falder en anelse i perioden 1. januar til 31. marts, men umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem årsager til ulykker, ulykkestyper, skadesmekanismer og tidspunkter på året. Manglende brug af arbejdshandsker er en udbredt årsag til skader. 46,4 procent af ulykkerne med mink sker i november og december. Når ulykker ved arbejde med mink bliver alvorlige, hænger det sammen med at bid- og skæreskader kompliceres af infektioner, som kræver behandling. Den alvorligste ulykke ramte en kvinde, der blev grebet i en tromle og slynget op mod en væg, så hun fik flere ribbensbrud. Heste Arbejde med heste udgør 5,6 procent af det samlede antal dyreulykker og mindre end 2 procent af alle ulykker. Her tegner spark sig for hovedparten af ulykker (44 procent), efterfulgt af klemningsulykker, hvor den tilskadekomne for eksempel kommer i klemme mellem hesten og et hegn, eller hvor en legemsdel kommer i klemme. 73,5 procent af ulykkerne med heste giver skader på arme og ben, hvoraf de 45 procent rammer knæ, fødder og tæer, mens 28,5 procent giver skader på albuer, hænder og fingre. Datamaterialet tyder på, at kvægulykker, sammenholdt med ulykker samlet set, er alvorligere og oftere giver anledning til efterfølgende behandling af skaden. Som tilfældet er for svin, er det i den direkte kontakt med dyrene, ulykkerne sker blandt andet måske som følge af uventede reaktioner fra dyrenes side. Derfor er det vigtigt for forebyggelsen, at man oparbejder rutiner, der gør en i stand til at læse dyrene og forudsige deres reaktioner. Mink Ulykkerne ved arbejde med mink udgør 6,4 procent af ulykkerne ved arbejde med dyr og kun godt 2 procent af det samlede antal ulykker. De fleste skader rammer fingrene, når man skærer sig i en pelsemaskine eller på en kniv. Næsthyppigst bliver man bidt i forbindelse med indfangning af mink. 63 procent af skaderne er sårskader (på fingrene). Bidskader rammer bredt: på arme, ben, lår, ansigt, bagdel etc. Sparkeulykker resulterer oftest i kvæstelser af bløddele, som eksempelvis I forbindelse med skoning af hest sparket over håndledsregionen. Ulykkerne giver for det meste skader på benene, efterfulgt af hoved, hals og arme. For klemningsulykkernes vedkommende er kvæstelser af bløddele igen den dominerende skadestype. Der forekommer imidlertid også knoglebrud ved disse ulykker. Materialet indeholder ingen ulykker, som skyldes fald fra hesten. De registrerede 49 ulykker er sket under pasning af heste og i forbindelse med staldarbejde. Normalt ville man forvente, at der var en del ulykker under arbejde med heste, som kunne være svære at skelne fra sports- og fritidsulykker. Der optræder i datamaterialet ingen ulykker efter fald fra hest, fordi de ofte registreres som fritids- eller sportsulykker. 24 Landbrugsulykker i Da n m a r k

25 Ulykker med maskiner Maskiner og værktøj er årsag til 28 procent af ulykkerne. Figuren herunder viser, hvilke maskiner og værktøj, der er involveret. En stor gruppe maskinulykker på 13 procent går under betegnelsen Andre ikke spec. landbrugsmaskiner. I tekstforklaringerne til disse ulykker står for det meste: Kom til skade med landbrugsmaskine. Derfor omfatter gruppen både mark- og staldmaskiner, men nok ikke værktøj eller traktorer. Andre selvkørende maskiner som bobcat, mini-traktorer og lignende kan derimod godt være impliceret. To tredjedele af ulykkerne sker fra 1. april til 30. september, med klimaks i august. Traktorer En fjerdedel af ulykkerne ved arbejde med maskiner og værktøj sker under kørsel med og betjening af traktorer. 10 procent af traktorulykkerne er alvorlige. De sker, fordi traktoren vælter, er involveret i en trafikulykke eller kører nogen ned. Den eneste ulykke i materia- let hvor den tilskadekomne dør på skadestuen, er et tilfælde, hvor en 19-årig mand faldt ud af traktoren og blev kørt over af den. Skadestuejournalen fortæller ikke, om han selv var føreren, men det lyder lidt usandsynlig. En del børneulykker med traktorer sker på tilsvarende måde: Børnene falder ud af traktoren og kommer ind under hjulene. Konsekvenserne af ulykkerne ses af figur 10. De hyppigste skader er forstuvede ankelled, fordi man hopper ned fra traktoren og vrider om. Der er enkelte ankelbrud, som også skyldes hop fra traktor. Ellers er årsagerne til det store antal knoglebrud, at de tilskadekomne falder ned fra traktoren på vej op i den, eller mens de er i gang med reparations-/montageopgaver. Netop ved knoglebrud er aldersgruppen år stærkt overrepræsenteret. Mens de unge behandles for sår, skader på bløddele og forstuvninger, brækker de ældre hånd- og ankelled. Således optræder den såkaldte Colles fractur, hvor man falder og tager fra med hænderne hyppigt. Dette Andre selvkørende maskiner 5% Andre ikke spec. landbrugsmaskiner 13% Traktor 24% Alm håndværktøj 16% Mejetærsker 7% Stald og foderings maskiner 5% Håndholdte el/motordrevne værktøjer/maskiner 14% Markredskaber 16% Figur 9: Typer af maskiner Landbrugsulykker i Da n m a r k

26 26 Landbrugsulykker i Da n m a r k

27 Trafikulykke 3% Andet 6% Fald ned fra 11% Klemt mellem 30% Hoppet ned fra 26% Kørt ned 3% Slået hoved op i 16% Væltet med 5% Figur 10: Årsager til ulykker under arbejde med traktorer brud er typisk aldersbetinget: Hvor yngre får en forstuvning, brækker ældre håndleddet. Relativt flere indlægges efter en traktorulykke end gennemsnittet af ulykker som helhed. Klemningsulykkerne som udgør 30 procent af ulykkerne med traktorer, kan deles i to grupper: Den første gruppe giver håndskader, fordi hånd/fingre kommer i klemme i traktordøren. Den anden gruppe forårsager temmelig alvorlige sår og skader på bløddele, fordi den det går ud over, typisk kommer i klemme mellem traktor og markredskab under afog tilkobling af redskabet. Tabel 7: Skadestyper ved traktorer Antal Procent Amputation 2 1,1 Knoglebrud 34 19,5 Bløddelskvæstelser 47 27,0 Forstuvninger 49 28,2 Sårskader 34 19,5 Overfladiske skrammer/hudafskrabninger Indre kvæstelser/ hjerneskader 3 1,7 5 2,9 Total ,0 Andelen af skadestuebehandlede, som har arbejdet/kørt med traktor er kun knap 7 procent. Men blandt dem er der relativt mange alvorlige ulykker med væltede traktorer, på- og overkørsel. Mejetærskere Ulykker med mejetærskere udgør kun 2 procent af alle de behandlede skader og er koncentreret i juli-september. Det er temmelig alvorlige ulykker, illustreret ved at kun 20 procent af dem færdigbehandles og sendes hjem fra skadestuen. 30 procent af skaderne fører til amputation, knoglebrud og hjerneskader. Mange af skaderne sker ved arbejde med skærebordet. En typisk beskrivelse er: Landmand fået fingre i mejetærsker og amputeret noget af 2. og 4. finger. Markmaskiner Ulykker med markmaskiner er en anden stor gruppe. De udgør cirka 4,5 procent af samtlige skader. Hertil skal lægges, at alle ulykker i forbindelse med til- og frakobling i skadejournalerne er omkodet til traktorulykker. Landbrugsulykker i Da n m a r k

28 28 Landbrugsulykker i Da n m a r k

29 Herunder ses, hvilke maskiner/redskaber det drejer sig om. Ulykker med vogn og anhænger er faldulykker, hvor man falder under op- eller nedstigning fra vognen og forstuver/brækker anklen. Der er en del sårskader i forbindelse med reparation og montage på harve, plov og halmpresse. Sidstnævnte tegner sig desuden for nogle få, men alvorlige amputationer. Der forekommer enkelte hjerneskader, hvor den tilskadekomne er blevet ramt af armen på en roterende vandingsmaskine. 80 procent af skaderne med markmaskiner sker i perioden 1. april til 30. september. På linje med traktorulykkerne færdigbehandles og afsluttes et mindretal af skaderne på skadestuen (30 procent). Stald- og fodringsmaskiner I forhold til det antal arbejdstimer, disse maskiner er i drift, er de involveret i forbavsende få ulykker kun cirka 40 i hele materialet. 30 procent af ulykkerne er sårskader forvoldt af kornsnegle, 50 procent skyldes klemning mellem fodervogne og inventar. Det fremgår ikke af journalerne fra skadestuerne, hvilken type fodervogne, der er involveret. Men det kunne være lidt mindre fodervogne, idet skaderne ikke er særlig store. Et eksempel er: Klemt fod mellem væg og fodervogn. Andre selvkørende maskiner Udgør et fåtal: 27 ulykker kategoriseret som landbrugsulykker er sket ved arbejde med personbil, lastbil, minilæsser og truck. Skadesmønstret adskiller sig ikke fra de øvrige ulykker, og de fleste skader rammer bløddele. El- og motordrevet værktøj Der sker mange behandlingskrævende ulykker under håndtering af vinkelsliber, motorsav og højtryksrenser. Vinkelsliberen er den helt dominerende årsag til henvendelserne. Skaden her er typisk fremmedlegemer i øjnene noget som også sker ved arbejde med højtryksspulere. 70 procent er Møgspreder 4% Harve 9% Vogn/Anhænger 38% Kartoffeloptager 5% Plov 15% Såmaskine 5% Vandingsmaskiner 8% Andet 3% Halmpresse 13% Figur 11: Ulykker ved arbejde med markmaskiner og vogne Landbrugsulykker i Da n m a r k

30 Andet 8% Svejseudstyr 17% Motorsav 14% Højtryksrenser 10% Vinkelsliber 51% Figur 12: Ulykker ved arbejde med håndværktøj øjenskader (svejseøjne og slibestøv). De fleste øjenskader færdigbehandles på skadestuen. Vinkelslibere er også skyld i temmelig mange sårskader på lår og knæ. Andet håndværktøj Denne gruppe er meget bred, men den omfatter to dominerende undergrupper på 48 og 14 procent af materialet. De 48 procent er ulykker med kniv, mens de 14 procent er ulykker med hammer (hvor det går ud over fingrene). 80 procent af de skader som følger af disse ulykker, er sårskader på fingre og hænder. Skaderne er af uforklarlige årsager koncentreret i juli og november, hvor hyppigheden af skader med håndværktøj ligger på det dobbelte. Af journalerne fra skadestuerne fremgår, at ulykkerne for det meste sker ved reparation af bygninger. For knivskaderne begrænser angivelserne af årsag sig dog oftest til eksempelvis Landmand skåret finger på stanleykniv. 30 Landbrugsulykker i Da n m a r k