CBS Learning Lab. EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2009/2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CBS Learning Lab. EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2009/2010"

Transkript

1 CBS Learning Lab EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2009/ MED SÆRLIG HENBLIK PÅ ANALYSE AF STUDIEFRAFALD OG OVERVEJELSER OM STUDIEFRAFALD 11. april 2011

2 INDHOLD 1.Undersøgelserne Undersøgelsens formål Undersøgelsens gennemførelse og svarprocenter 4 Tabel 1.1. Udsendelse og svarprocent på mentorevaluering 4 Figur 1.1. Sammensætningen af populationerne Præsentationsform, analyse og signifikans 6 2. Undersøgelsens resultater Hvem overvejer at falde fra 7 Figur Overvejelser om frafald fordelt på uddannelser 7 Figur Overvejelser om frafald fordelt på den studerendes alder 8 Figur Overvejelser om frafald fordelt på tidligere studieerfaring *) 9 Figur Overvejelser om frafald fordelt på køn 9 Tabel Kvinder og mænds overvejelser om frafald på studieretninger 10 Figur Frafald / overvejelser om frafald fordelt på kulturel baggrund 11 Tabel Deltagelse i introkursus og overvejelse om frafald 11 Tabel 2.1.7a. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund 12 Tabel 2.1.7b. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund De studerendes engagement i aktiviteter ud over undervisning på CBS 13 Tabel De studerendes aktiviteter ud over deltagelse i undervisning 13 Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau fordelt på studieretninger 14 Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau og overvejelser om frafald De studerendes kvalitetskriterier for deres uddannelse 16 Figur Prioritering af kvalitetskriterier for uddannelse. Årgang 2008/9 og 2009/10 16 Figur Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 17 Figur 2.3.2a. Prioritering og vurdering af Fagligt niveau og lærernes pæd. kompetence 19 Figur 2.3.2b. Sammenhæng mellem prioritering og vurdering af kvalitetskriterier 20 Figur Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 21 Figur Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse af frafald De studerendes vurdering af deres uddannelse og deres studiesituation 23 Figur 2.4.1a. Respondenternes tilfredshed med deres studium 23 Figur 2.4.1b. Respondenternes tilfredshed med deres studiesituation 24 Figur 2.4.2a. Tilfredshed med studiet fordelt på studieretning 25 Figur 2.4.2b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studieretning 26 Figur 2.4.3a. Tilfredshed med studiet fordelt på studentertype 27 Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studentertype 28 Figur 2.4.4a. Tilfredshed med studiet fordelt på overvejelser om frafald 29 Figur 2.4.4b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på overvejelser om frafald Sammenfatning vedr. karakteristika ved dem, der falder fra eller overvejer dette Årsager til frafald 32 Figur Årsager til overvejelse om frafald 32 Figur Årsager til overvejelse om frafald fordelt på studieretning 33 Figur Årsager til overvejelse om frafald fordelt på studentertype 34 Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på overvejelser om frafald Årsager til ikke at falde fra 37 Figur Årsager til ikke at falde fra 37 Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på studieretning 38 Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på studentertype 39 Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på overvejelse om frafald Sammenfatning vedr. årsager til overvejelse om frafald og til ikke at falde fra Samlet sammenfatning 42 2

3 Bilag 1. Bilagstabeller 44 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald fordelt på studieretning 45 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald fordelt på alder 45 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og tidligere studieerfaring 45 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og køn 45 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og kulturel baggrund 46 Bilagstabel Studentertyper fordelt på studieretning 47 Bilagstabel Studentertyper tilbøjelighed til (overvejelser om) frafald 47 Bilagstabel Kvalitetskriterier for uddannelse 47 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 48 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 50 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse om frafald 52 Bilagstabel 2.4.1a+b. Tilfredshed med studiet. Alle studieretninger 54 Bilagstabel 2.4.2a+b. Tilfredshed med studiet. Fordelt på studieretning 55 Bilagstabel 2.4.3a+b. Tilfredshed med studiet. Fordelt på studentertype 57 Bilagstabel 2.4.4a+b. Tilfredshed med studiet. Fordelt på overvejelser om frafald 59 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald. Alle studieretning 61 Bilagstabel 2.6.1a. Årsager til (overvejelser om) frafald - specifikation af anden 61 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald. Fordelt på studieretning 63 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald. Fordelt på studentertype 65 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald. Fordelt på overvejelser om frafald 67 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe. Alle studieretning 68 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på studieretning 69 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på studentertype 71 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på overvejelse om frafald 73 Bilag 2. Spørgeskema 75 3

4 1.Undersøgelserne 1.1. Undersøgelsens formål I december 2009 gennemførte CBS Learning Lab en spørgeskemaundersøgelse på alle bacheloruddannelser om de 1. års studerendes kendskab til samt brug og vurdering af mentorordningen. Da et væsentligt formål med mentorordningen har været at støtte de studerende, der har følt sig usikre på deres studievalg, har en del af spørgeskemaet drejet sig om, hvordan de studerende føler sig tilrette på deres uddannelse, om de overvejer / har overvejet at holde op, og i givet fald, hvilke årsager, der har været til disse overvejelser. Denne del af undersøgelsen er i al væsentlighed identisk med sidste år, således at der kan drages sammenligninger med resultaterne fra sidste års mentorevaluering. Undersøgelsen i december 2009 adskiller sig dog fra sidste års undersøgelse ved, at undersøgelsen sidste år blev gennemført i marts måned, dvs. ca. 3 måneder længere fremme i 1. års forløbet. Denne rapport fokuserer især på frafaldsproblematikken Undersøgelsens gennemførelse og svarprocenter Undersøgelserne er gennemført med udsendelse af spørgeskemaer i december måned 2009 til samtlige 1. års studerende på bacheloruddannelserne, som har været omfattet af mentorordningen. Disse undersøgelser gennemførtes ved udsendelse af til de studerendes studentermail på CBS, indeholdende en opfordring til at besvare spørgeskemaet samt et personligt link til spørgeskemaet, som udfyldes direkte på nettet. Det personlige element i linket gør det muligt at se, hvem der besvarede spørgeskemaet, og forhindrer at samme respondent afsendte flere besvarelser. Der er udsendt 3 rykkere til de studerende, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Sidste år blev der også forsøgt gennemført en undersøgelse blandt udmeldte studerende, men noget tilsvarende er ikke gennemført i år. Dels var svarprocenten på denne del af undersøgelsen sidste år kun på 16%, og dels er antallet af frameldte i december betydeligt lavere end i marts. Sidste år blev der således sendt henvendelse til 281 frameldte, mens der i år kun er en difference på i alt 43 studerende (ekskl. ASP, som ikke fik tilsendt evalueringskema til intro) mellem det antal studerende, der var registreret som tilmeldt en af CBS bacheloruddannelser pr. 1. september 2009 (og dermed fik tilsendt et evalueringsskema vedr. introforløbet) og det antal studerende, der var registreret som tilmeldte pr. 1. december Det er således kun ganske få, der pr. 1. december er registreret som frameldt studiet. Set i forhold til sidste års undersøgelse, hvor den samlede svarprocent kun var på knapt 25%, er dette års samlede svarprocent på 35½ % naturligvis bedre, om end den fortsat næppe kan karakteriseres som tilfredsstillende. Tabel 1.1. Udsendelse og svarprocent på mentorevaluering Antal skemaer udsendt til intro Population 1. december Antal besvarelser Svarprocent HA almen ,3 HA IT ,8 HA Jur ,5 HA Mat ,0 HA Kom ,1 HA Psyk ,1 HA fil ,4 HA Kombi i alt ,0 BSc IBP ,2 BSc IB ,8 BSC Soc ,0 BSc SEM ,0 BSc BLC ,4 BA IM ,8 ASP ,9 IBA i alt ,5 IVK ,8 IMK ,7 EOK ,2 BA i alt ,3 Total ,4 4

5 Som det fremgår af Tabel 1.1 ovenfor er uddannelserne grupperet i 4 hovedgrupperinger: 1. HA almen 2. HA-kombi, som omfatter de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser på dansk 3. IBA, som omfatter de engelsksprogede bacheloruddannelser 4. BA uddannelserne i erhvervssprog Da IBA uddannelserne gennemføres på engelsk, er der til de studerende på disse uddannelser udsendt et engelsksproget spørgeskema, som er udsendt samtidig med de dansksprogede skemaer. Det ses endvidere, at den samlede svarprocent på evalueringen er godt 35%, hvilket er godt 10 procentpoint mere end sidste år. Alligevel må den samlede svarprocent betegnes som skuffende. En af forklaringerne på den meget lave svarprocent sidste år, har givet været, at mange studerende ikke kendte mentorordningen (og derfor heller ikke har haft lyst til at evaluere den). Dette gælder i langt mindre grad i år. Mens 12½% af respondenterne sidste år ikke havde hørt om mentorordningen, er det i år kun 6%, der ikke har hørt om den, og mens 30% sidste år ikke vidste hvem deres mentor var, så er det i år kun 7%, der ikke ved, hvem deres mentor er. Mentorordningen synes således at være slået langt bedre igennem i år end sidste år, hvilket skulle trække i retning af en klart højere svarprocent. I modsat retning trækker nok det forhold, at det kun er få, der formelt har frameldt sig studiet målt ud fra at den samlede studenterpopulation kun er faldet med 43 (= knapt 2%) fra 1. september til 1. december. I den population, der har fået tilsendt et spørgeskema vedrørende undersøgelsen, indgår derfor et større eller mindre antal studerende, som reelt er stoppet på studiet, men som bare ikke formelt har meldt fra endnu. Det må antages, at en stor del af disse studerende derfor heller ikke tjekker deres CBS-mail og/eller føler sig særligt motiverede til at evaluere mentorordninger o.lign. på CBS. Dette fremgår også tydeligt af, at kun 5 ud af de 842, der har besvaret spørgeskemaet (= 0,6%), har angivet, at de reelt er ophørt på studiet. Det må antages, at der i den samlede population er væsentligt flere end 0,6%, der reelt er ophørt, og at svarprocenten derfor trækkes ned af, at et ukendt antal studerende, der reelt er stoppet på CBS, har fået tilsendt et spørgeskema, som de enten ikke har set eller følt det relevant at besvare. Betragtes svarprocenterne fra de enkelte uddannelser, springer de særligt lave svarprocenter (< 20%) på ASP (Asian Study Programme) og på HA IT i øjnene. Dette er et mønster, der går igen fra sidste år. En forklaring herpå kan være, at HA IT typisk kommunikere med de studerende via deres egen intranet platform og ikke via systemet, hvilket kan have den konsekvens, at de studerende ikke bruger deres CBS mail, og derfor heller ikke får set spørgeskemaet. Hvad årsagen er til, at ASP så godt som altid har meget lave svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser, vides ikke. Endvidere ses en markant højere svarprocent på EOK (BA i Engelsk og Organisationskommunikation) (63%) end på de andre uddannelser. Ellers svinger svarprocenterne mellem knapt 30% til 46% på de enkelte uddannelser. Betragtes svarprocenterne på hovedgrupperne, er der større ensartethed idet svarprocenterne her ligger mellem 43% (de erhvervssproglige uddannelser) og 32% (HA-kombi). De erhvervssproglige uddannelser markerer sig således som helhed med en noget højere svarprocent end de øvrige hovedgrupper. Figur 1.1. Sammensætningen af populationerne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Studenter population Svar i Undersøgelse BA IBA HA Kombi HA- Almen 5

6 Som det fremgår af figur 1.1 ovenfor, er der rimelig god overensstemmelse mellem sammensætningen af den samlede studenterpopulation og populationen af respondenter i studenterundersøgelsen. Dog er der en mindre overrepræsentation af studerende på erhvervssproglige uddannelser og en nogenlunde tilsvarende underrepræsentation af studerende på de dansksprogede kombinationsuddannelser (HA kombi) i respondentpopulationen i forhold til studenterpopulationen som helhed, idet de erhvervssproglige uddannelser fylder 23% i respondentpopulationen mod 19% i studenterpopulationen som helhed, mens HA kombi kun er repræsenteret med 28½% i respondentpopulationen mod 31½% i den samlede studenterpopulation. De engelsksprogede uddannelser (IBA) fylder netop 26% i både respondentpopulationen og den samledes studenterpopulation, mens HA almen er en lille smule underrepræsenteret med 22% i undersøgelsen mod 23% i studenterpopulationen som helhed Præsentationsform, analyse og signifikans I denne rapport fokuseres især på, hvad der karakteriserer forskellige grupper af studerende, og hvordan disse karakteristika spiller ind i forhold til de studerendes syn på deres uddannelse og overvejelser om frafald. Undersøgelsens resultater præsenteres i rapportens hovedkapitler typisk i diagramform, dog således, at de faktiske tal bag figurerne fremgår at bilagstabeller, nummereret analogt med diagrammernes figurnumre. Hvor figurerne tyder på forskelle mellem forskellige grupper, er der konsekvent foretaget en signifikanstest. Da problemstillingerne generelt handler om, om flere eller færre respondenter i en gruppe er karakteriseret ved en bestemt egenskab i forhold til andre grupper, er signifikanstestene typisk udført med udgangspunkt i en hypergeometrisk fordeling. Dvs. der spørges, om den omhandlede gruppe med en sandsynlighed på 5% eller mere kunne være fremkommet ved en tilfældig stikprøve, udtaget af den aktuelle totalpopulation, thi i så fald vil en forskel mellem gruppen og totalpopulationen ikke være signifikant. Af nedenstående tabel ses f.eks., at 70 ud af 240 respondenter (=29%) på HA Kombi på et tidspunkt har overvejet at falde fra, mens der i populationen som helhed er 276 ud af 842 (=33%), der har overvejet frafald. Har du på noget tidspunkt overvejet at falde fra Overvejer Ja, men stadig/er overvejer reelt Nej ikke mere stoppet HA Almen HA -Kombi IBA BA Ialt For at afgøre, om der hermed er signifikant færre på HA Kombi uddannelserne, der overvejer frafald, spørges med hvilken sandsynlighed, der ud af en totalpopulation på 842, hvoraf 276 overvejer frafald, kan udtages en tilfældig stikprøve på 240, hvori 70 eller færre overvejer at falde fra. Da denne sandsynlighed: 1 = 0,091 er sandsynligheden for, at den tilsyneladende underrepræsentation er en ren tilfældighed, simpelthen for stor (nemlig næsten 10%) til at den kan tillægges afgørende betydning. Modsat gælder det for IBA uddannelserne. Her har 60 ud af 220 (27%) på et tidspunkt overvejet at falde fra, og da = 0,025 er der kun en sandsynlighed på 2,5% for at en tilfældigt udtaget stikprøve på 220, kun vil indeholde 60 eller færre, der har overvejet at falde fra, og det kan derfor med tilstrækkelig sandsynlighed afvises, at underrepræsentationen er tilfældig. Der er derfor signifikant færre blandt de studerende på IBA, der på et tidspunkt overvejer frafald, end der er i populationen som helhed. For signifikans er der gennem rapporten generelt opereret med et 5% interval, dvs. at sandsynligheden, for at en over- eller underrepræsentation er tilfældig, skal være mindre end 5% for at blive betegnet signifikant. Når der videre i rapportens tekst omtales forskelle, er disse, men mindre det modsatte er nævnt, testet og fundet signifikante. I alt 1 P er punktsandsynligheden i en hypergeometrisk fordeling, n er antallet af gunstige udfald i stikprøven (antal i stikprøven, der overvejer frafald), 240 er stikprøvens størrelse, 276 er antallet af gunstige udfald i totalpopulationen og 842 er totalpopulationen, hvorfra stikprøven udtages. 6

7 2. Undersøgelsens resultater 2.1. Hvem overvejer at falde fra Betragtes frafaldsproblematikken lidt bredere, således at også overvejelse om at holde op på uddannelsen medtages, fås et noget større materiale, end det normalt er tilfældet i egentlige frafaldsundersøgelser. Af figur nedenfor ses således, at sammenlagt 33% i svarpopulationen på et eller andet tidspunkt i løbet af 1. semester har overvejet at falde fra uddannelsen. Denne andel er antagelig en undervurdering i forhold til den reelle andel, idet der som tidligere nævnt højst sandsynligt er en betydelig underrepræsentation af studerende i svarpopulationen, der formelt fortsat er tilmeldt uddannelsen, men reelt er stoppet på uddannelsen. Ligeledes kan der være en begrundet antagelse om, at studerende, der har alvorlige overvejelser om at stoppe, vil være mindre tilbøjelige til at svare på spørgeskemaet, simpelthen fordi deres tilknytning til og engagement på studiet vil være lavere end andre studerendes. Således vides det fra kursusevalueringer, at studerende, der opnår lave eksamensresultater i et fag, også har en lavere tilbøjelighed til at evaluere faget. Sammenlignes med sidste år, kan det konstateres, at der i dette års undersøgelse overordnet set er lidt færre, der på et eller andet tidspunkt har overvejet at falde fra, idet der sidste år var 39% i studenterundersøgelsen, der havde overvejet at stoppe. Imidlertid blev sidste års undersøgelse gennemført 3 måneder senere end dette års. Ses lidt nærmere på tallene, er det da også netop den gruppe, der har overvejet at stoppe, men ikke længere overvejer, der var større (22%) sidste år end i år (17%). Derimod er gruppen, der fortsat overvejer at stoppe, lige så stor i år (16%) som sidste år (17%). Dette mønster synes rimeligvis at kunne forklares ved de forskellige undersøgelsestidspunkter. Af dem, der i år i december overvejer at stoppe, vil nogle naturligvis beslutte sig til at fortsætte (og dermed flytte over i gruppen af studerende, der har overvejet at stoppe, men ikke længere gør det), mens nogle af de studerende, der i december ikke havde haft frafaldsovervejelser, vil få sådanne overvejelser i begyndelsen af 2. semester. Samlet set, og når der tages hensyn til de forskellige undersøgelsestidspunkter, synes der at være rimelig god overensstemmelse mellem de to undersøgelser, hvad angår det samlede omfang af frafaldsovervejelser på 1. studieår på CBS bacheloruddannelser. Ses på de enkelte studieretninger, virker det ret sikkert at konkludere, at overvejelser om at stoppe uddannelsen er mindre udbredt på de engelsksprogede bacheloruddannelser end på de danske. Samme konklusion kunne drages sidste år. Ligeledes kan det ligesom sidste år konstateres, at HA-almen har den største andel af studerende (23%), der på et tidligere tidspunkt har overvejet at stoppe uddannelsen, men som nu har besluttet at blive på studiet. Men omvendt er der så i år færre på HA almen, der aktuelt overvejer at falde fra, end der er på studierne som helhed. I modsætning til sidste år, markerer BA uddannelserne sig ret markant som de uddannelser, hvor flest (nemlig samlet 42%) overvejer eller har overvejet at falde fra. De der aktuelt overvejer frafald er også signifikant overrepræsenteret på BA uddannelserne, mens overrepræsentationen blandt BA erne af dem, der har overvejet men ikke længere overvejer, ikke er signifikant. Figur Overvejelser om frafald fordelt på uddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HA Almen HA - Kombi IBA BA Ialt Nej Ja, men overvejer ikke mere Overvejer fortsat/ er reelt stoppet 7

8 At BA uddannelserne i modsætning til sidste år fremstår som klart mere frafaldstruede end de øvrige studieretninger kan hænge sammen med, at netop disse uddannelser er helt nye, og derfor kan være noget anderledes, end de studerende havde forventet. Overvejelser om frafald synes endvidere ret sikkert at have sammenhæng med de studerendes alder. Således er de ældre studerende (dem over 23 år) klart mindre tilbøjelige til at overveje frafald. Mens kun godt 65% af de studerende på under 24 år aldrig har overvejet at holde op på studiet, gælder dette for godt 82% 2 af dem på over 23 år. Derimod er der ingen forskel i frafald eller tilbøjelighed til at overveje frafald mellem de helt unge (under 21) og dem mellem 21 og 23 år. Det forekommer rimeligt at antage, at en væsentlig større del af dem under 21 år kommer direkte fra den adgangsgivende (gymnasiale) uddannelse end tilfældet er for dem på år, som i højere grad må antages at have haft et eller flere år mellem beståelse af den gymnasiale adgangsgivende uddannelse og studiestarten på CBS. Om man starter umiddelbart efter den gymnasiale uddannelse eller venter et år eller to, synes således ikke at have den store betydning for frafald eller overvejelser om frafald. Da helt samme - og rent markante mønster gjorde sig gældende i sidste års undersøgelse, synes det med overordentlig stor sikkerhed at kunne siges, at studerende, der starter efter de er fyldt 24 år, har betydelig mindre tilbøjelighed til at overveje at falde fra uddannelsen end de yngre studerende. Derimod ser alderen ikke ud til at have nogen betydning op til 24 år. Figur Overvejelser om frafald fordelt på den studerendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% < 21 år år > 23 år Nej Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat/ er reelt stoppet En anden faktor, der har afgørende betydning, er, om der er tale om 1. videregående uddannelse, eller om den studerende har gået på andre videregående uddannelser, som de er sprunget fra eller har afsluttet (jf. figur nedenfor). Mens kun 64% af dem, der ikke tidligere har gået på en videregående uddannelse, aldrig har overvejet at stoppe på deres studie, er det 83% af dem, der tidligere har gået på en anden videregående uddannelse, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at stoppe på deres nuværende CBS-uddannelse 3. Det skal også her fremhæves, at undersøgelsen fra sidste år havde helt samme resultat, som således blot bekræftes af dette års undersøgelse. Resultatet er vigtigt, fordi det klart tilbageviser den opfattelse, at frafald i sig selv er negativt og altid så vidt muligt bør forhindres. Det dokumenteres jo netop, at de, der tidligere er faldet fra en videregående uddannelse for at vælge om og starte på en ny, har klart mindre tilbøjelighed til at tvivle på deres næste studievalg end dem, der starter på en videregående uddannelse for første gang. Eller sagt på en anden måde: Hvis man er alvorligt i tvivl om man har valgt den rette uddannelse, vil det i mange tilfælde være fornuftigt at vælge om, fordi næste valg sandsynligvis vil blive truffet på et mere informeret og afklaret grundlag end 1. studievalg typisk er blevet, og sandsynligheden for at næste studievalg bliver en succes, er markant højere end sandsynligheden for at 1. studievalg er en succes. 2 Forskellen er signifikant på 0,2% signifikansinterval. 3 Forskellen er signifikant på et signifikansinterval langt under 1 8

9 Figur Overvejelser om frafald fordelt på tidligere studieerfaring *) 100% Nej 80% 60% 40% Har overvejet men overvejer ikke mere 20% 0% Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra Nej Overvejer fortsat/ er reelt stoppet *) Spørgsmål: Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS En 3. faktor, som med overbevisende sandsynlighed spiller en rolle for frafaldsovervejelserne, er den studerendes køn. Således er kvinder signifikant mere tilbøjelige til at overveje frafald end mænd (eller i det mindste er kvinder mere tilbøjelige til i et spørgeskema at tilkendegive sådanne overvejelser end mænd er). Således angiver 37% af kvinderne, at de overvejer/ har overvejet frafald, mens kun 26,5% af mændene har (haft) sådanne overvejelser. Figur Overvejelser om frafald fordelt på køn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand I alt Nej Ja, men overvejer ikke mere Overvejer fortsat/ er reelt stoppet Man kunne imidlertid umiddelbart få den idé, at forskellen i kønnenes tilbøjelighed til at overveje frafald, kunne skyldes, at kvinderne er helt dominerende på de erhvervssproglige uddannelser, som netop er karakteriseret ved en særlig høj frekvens af studerende, der har (haft) overvejelser om at falde fra. For at afgøre, hvilken rolle køn og uddannelsesretning spiller i forhold til frafaldovervejelserne, er man nødt til at se på, i hvilken grad mænd og kvinder overvejer frafald på de enkelte uddannelsesretninger. Dette fremgår af tabel nedenfor. 9

10 Tabel Kvinder og mænds overvejelser om frafald på studieretninger Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Nej I alt Studieretning HA Almen Kvinde N % 15,3% 25,0% 59,7% 100,0% Mænd N % 8,9% 20,5% 70,5% 100,0% I alt N % 11,4% 22,3% 66,3% 100,0% HA Kombi Kvinde N % 21,3% 11,3% 67,4% 100,0% Mænd N % 13,7% 10,5% 75,8% 100,0% I alt N % 18,2% 11,0% 70,8% 100,0% IBA Kvinde N % 15,1% 16,8% 68,1% 100,0% Mænd N % 10,2% 11,2% 78,6% 100,0% I alt N % 12,9% 14,3% 72,8% 100,0% BA Kvinde N % 21,3% 21,9% 56,9% 100,0% Mænd N % 22,9% 14,3% 62,9% 100,0% I alt N % 21,5% 20,5% 57,9% 100,0% I alt Kvinde N % 18,9% 18,1% 63,0% 100,0% Mænd N % 12,1% 14,4% 73,5% 100,0% I alt N % 16,1% 16,6% 67,3% 100,0% Af tabellen ses, at kvinderne på alle uddannelsesretninger med større hyppighed overvejer at falde fra end mændene, og at både kvinder og mænd på BA-uddannelserne med større hyppighed overvejer frafald end kvinder og mænd på andre uddannelsesretninger. Køn spiller altså en betydelig selvstændig rolle for, om den studerende kommer til at overveje frafald fra studiet, ligesom frafaldovervejelser er hyppigere på BA-uddannelserne, om end dette forhold til en vis grad overdrives af, at kønsfordelingen på sproguddannelserne er meget skæv med en stor overvægt af kvinder. Regner man lidt på tallene og neutraliserer effekten af de forskellige kønsfordelinger på de enkelte uddannelsesretninger, viser det sig dog, at denne effekt kun har ret marginal betydning for de summariske hyppigheder af mænds og kvinders frafaldsovervejelser og for den summariske hyppighed af frafaldsovervejelser på de enkelte uddannelsesretninger. Så de grundlæggende konklusioner: kvinder overvejer med større hyppighed at falde fra deres uddannelse end mænd, og studerende på de erhvervssproglige BA uddannelser overvejer med større hyppighed at falde fra end studerende på andre uddannelsesretninger, er hver for sig solide nok. Ses på de studerendes etniske eller kulturelle baggrund, synes denne parameter ikke at have nogen indflydelse på frafald eller overvejelser om frafald. Af figur nedenfor ses således næsten identiske fordelinger mht. frafald og overvejelser om frafald i de to populationer, hvor den population, der angiver, at de har anden kulturel baggrund end dansk, udgør 175 studerende (hvoraf 56 er fra Skandinavien), mens den population, der har svaret, at deres kulturelle baggrund er dansk, udgør 644. Heller ikke hvis man gå ind og på baggrund af respondenternes anførte kulturelle baggrund yderligere opdeler gruppen, der har anden kulturel baggrund, træder der nogen væsentlige og slet ikke signifikante forskelle frem. 10

11 Figur Frafald / overvejelser om frafald fordelt på kulturel baggrund 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har anden kulturel baggrund end dansk Er dansk Nej Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat/ er reelt stoppet Endelig kan det konstateres, at deltagelse eller ikke deltagelse i introkurset umiddelbart ikke spiller nogen væsentlig rolle for senere frafald eller overvejelser om frafald, idet 65% af dem, der ikke deltog i studiets introkurset, aldrig har overvejet at stoppe mod 68% af dem, der deltog i deres studiums introkursus. Denne forskelle er så begrænset, at den ikke skal tillægges videre betydning. Tabel Deltagelse i introkursus og overvejelse om frafald Deltog du i introkurset? Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Nej I alt Ja N % 15,4% 16,6% 68,0% 100,0% Nej N % 20,0% 15,3% 64,7% 100,0% I alt N % 15,9% 16,5% 67,7% 100,0% Man skal dog være varsom med på baggrund heraf at konklurere, at afholdelse af introkurser ikke har effekt på frafaldet. Introkurserne sigter nemlig mindst ligeså meget på at styrke kollektivet (holdet) som individet. I den udstrækning, hvor det gennem introaktiviteterne lykkes at skabe et socialt og fagligt fællesskab på holdene, hvor det f.eks. opleves som et fælles ansvar at alle kommer med i en gruppe, at man hjælper hinanden med informationer om vigtige studiemæssige forhold osv., vil dette naturligvis ikke kun være en fordel for dem, der deltog i introkurset, men også komme dem til gode, som ikke deltog. Endvidere er det selvfølgelig heller ikke helt tilfældigt, hvem der springer introkurset over. Af tabel 2.1.7a nedenfor ses således, at studerende over 23 år og studerende, der tidligere har læst på en universitetsuddannelse, i noget mindre grad har deltaget i introkurset end yngre studerende uden tidligere studieerfaring. 11

12 Tabel 2.1.7a. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra Deltog du i introkurset? Ja Nej I alt N % 62,5% 37,5% 100,0% N % 82,3% 17,7% 100,0% Nej N % 91,3% 8,7% 100,0% I alt N % 89,4% 10,6% 100,0% Alder < 21år N % 92,4% 7,6% 100,0% år N % 90,3% 9,7% 100,0% > 23 år N % 72,6% 27,4% 100,0% I alt N % 89,5% 10,5% 100,0% Da netop de ældre studerende og studerende med tidligere studieerfaringer også i mindre grad har overvejelser om at falde fra, kan dette forhold påvirke den summariske sammenhæng mellem deltagelse i Introkurset og frafald. Nedenfor i tabel 2.1.7b er populationen derfor splittet op i gruppen af studerende under 24 år uden tidligere studieerfaringer og andre. Heraf ses klart nok, at de unge studerende uden tidligere studieerfaringer i væsentligt højere grad overvejer at holde op, end den øvrige gruppe af studerende. Det ses også, at der især i gruppen af yngre studerende uden tidligere studieerfaring er flere blandt dem, som ikke deltog i intro, der overvejer frafald, end der er blandt dem, der deltog i intro. Det skal dog nævnes, at selv om hele 28% af de yngre uden tidligere studieerfaringer, som ikke deltog i intro, på undersøgelsestidspunktet overvejede at falde fra mod kun 17% af dem, der deltog i intro, så er denne markante forskel faktisk lige knapt signifikant (sandsynligheden for tilfældighed er 5,08%), hvilket hænger sammen med, at det kun er en ret lille gruppe på 50 studerende, der ikke har deltaget i intro. Tabel 2.1.7b. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet Ja, og jeg overvejer stadig / er stoppet Ja, men jeg overvejer ikke mere Nej I alt Baggrund Under 24 og ingen tidligere studieerfaring Deltog du i introkurset? Ja N % 17,3% 17,7% 65,0% 100,0% Nej N % 28,0% 18,0% 54,0% 100,0% I alt N % 18,2% 17,7% 64,1% 100,0% Andre Deltog du i introkurset? Ja N % 5,7% 11,5% 82,8% 100,0% Nej N % 8,6% 11,4% 80,0% 100,0% I alt N % 6,4% 11,5% 82,2% 100,0% I alt Deltog du i introkurset? Ja N % 15,4% 16,6% 68,0% 100,0% Nej N % 20,0% 15,3% 64,7% 100,0% I alt N % 15,9% 16,5% 67,7% 100,0% 12

13 2.2. De studerendes engagement i aktiviteter ud over undervisning på CBS Det har været en antagelse, at de studerendes engagement i forskellige aktiviteter på CBS ved siden af studiet kunne have en indflydelse på deres tilbøjelighed til at falde fra studiet eller overveje studiefrafald. De studerende er derfor også spurgt, om de deltager i forskellige aktiviteter på CBS. I stedet for blot at lave en simpel kvantitativ optælling af antallet af aktiviteter, den studerende har angivet, og herefter bruge dette tal som indikator for hvor aktiv den studerende er, er det fundet mere informativt at danne nogle kategorier eller studentertyper ud fra karakteren af de studerendes aktiviteter. Af tabel nedenfor ses således, at der er dannet 8 grundtyper af studerende, som fremgår af hovedspalten. Den 1. grundtype er de helt passive, som er karakteriseret ved, at de ikke har markeret en eneste af de 11 forskellige aktiviteter, man kunne markere i skemaet (fremgår af forspalten i tabel ). Denne gruppe består af 108 respondenter. Den 2. grundtype er de 88 studerende, der alene har markeret, at de kommer på cafeen (Nexus), og altså ikke har markeret, at de bruger computerrum, bibliotek, grupperum på CBS eller har nogen anden form for aktivitet på CBS. Den 3. grundtype er de 117 respondenter, der alene bruger studiefaciliteter (computerrum, bibliotek, grupperum mv.). Disse studerende kommer således ikke på Nexus eller deltager i andre aktiviteter. Disse 3 første grundtyper er således relativt lidt aktive på CBS, hvor gruppe 2 alene deltager i cafélivet, mens gruppe 3 kun bruger højskolen til rent studiefaglige formål. Fjerde grundtype kan vel nærmest betegnes som den typiske studerende. I hvert fald er det klart den største af de 8 grupper med 247 respondenter, og omfatter dem, som både kommer på Nexus og som bruger studiefaciliteterne; men som i øvrigt ikke har andre aktiviteter på CBS. Tabel De studerendes aktiviteter ud over deltagelse i undervisning Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum - At komme på Cafeen (Nexus) - Planlægning af fester Helt passiv Bruger kun Nexus Bruger kun studiefaciliteter Bruger studiefaciliteter og Nexsus Studentertype Aktiv Intro, Buddy, planlægning af fester Studenterpolitisk aktive Anden aktivitet + brug af Nexus og/eller studiefaciliteter En anden aktivitet nævnt og ingen anden Markeret N Ej markeret N Markeret N Ej markeret N Markeret N Ej markeret N Introvejleder Markeret N Ej markeret N "Buddy"- Markeret N ordningen Ej markeret N Aktiv i studenterorganisation Markeret N Ej markeret N (f.eks. CBS Students) - Deltagelse i udvalg / studienævn på studiet - Brug af sportsfaciliteterne - Deltagelse i Case Competition Markeret N Ej markeret N Markeret N Ej markeret N Markeret N Ej markeret N Job på CBS Markeret N Ej markeret N Andet Markeret N Ej markeret N I alt N I alt De næste grupper omfatter de studerende, der er engageret i mere specielle aktiviteter på CBS. Femte grundtype er således dem, der er engageret som introvejledere, i buddy-ordningen eller med planlægning af fester på CBS, men som ikke er aktive i studenterorganisationer eller udvalg/studienævn på studiet. De 160 respondenter i denne kategori, vil fremover blive betegnet måske lidt dristigt som socialt aktive. Den 6. grundtyper er de 67 respondenter, der er aktive i studenterorganisation og/eller udvalg eller studienævn på studiet, dvs. som på en eller anden måde er studenterpolitisk aktive. Kun 4 studerende angiver, at de både er aktive i en studenterorganisation og deltager i udvalg/studienævn på studiet. Det betyder, at 34 ud af 38, som deltager i udvalg/ studienævn på studiet ikke er aktive i en studenterorganisation, hvilket umiddelbart forekommer lidt overraskende. De sidste grundtype består af de 55 studerende, der ikke er studenterpolitisk aktive eller aktive med intro /buddy / planlægning af fester, men deltager i andre CBS-aktiviteter, som kan være: sportsaktiviteter, case competition, ansættelse på CBS eller Anden aktivitet. Gruppen er opdelt i dem, der blot har nævnt én anden aktivitet og dem, der har nævnt anden aktivitet sammen med brug af Nexus og/eller studiefaciliteter på CBS. 13

14 De studerende, der er Helt passive, Bruger kun Nexus og Bruger kun studiefaciliteter samt dem, der blot har angivet én anden aktivitet, kan samlet betegnes som helt eller relativt passive i forhold til at engagere sig i andet end skemalagt undervisning på CBS. Dem, der falder ind under gruppe Anden aktivitet + brug af Nexus og/eller studiefaciliteter og dem, der både bruger studiefaciliteterne og kommer på Nexus er betegnet typiske studerende, dels fordi det er den største af grupperne og dels fordi gruppen repræsenterer et mellemniveau i forhold til aktivt engagement ud over deltagelse i skemalagt undervisning. Ud fra denne overordnede gruppering af de studerende kan følgende studenterprofil på de forskellige uddannelsesretninger tegnes (Figur nedenfor) Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau fordelt på studieretninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HA- Almen HA Kombi IBA BA I alt Stud. Politisk aktive Socialt aktive "Typisk" studerende Helt eller relativt passive Som det fremgår, er HA almen en uddannelse, der ligesom i sidste år undersøgelse, er domineret af de typiske studerende, idet 41% af respondenterne på HA almen falder i denne kategori (mod 35% i populationen som helhed, hvilket er en signifikant overrepræsentation). Til gengæld er der på HA en signifikant underrepræsentation af studenterpolitisk aktive. HA almen er dermed den eneste studieretning, der skiller sig signifikant ud hvad angår studenterpolitisk aktivitet. På de engelsksprogede bacheloruddannelser (IBA) er der signifikant flere socialt aktive, mens der er færre helt eller relativt passive end i populationen som helhed. IBA uddannelserne markerer sig således ligesom i sidste års undersøgelse som den studieretning, hvor der er mest aktivitet ud over det rent studiemæssige. Mens HA Kombi i sidste års undersøgelse ikke skilte sig nævneværdigt ud fra helheden, er der i dette års undersøgelse tale om en markant underrepræsentation af socialt aktive og en tilsvarende markant overrepræsentation af helt eller delvist passive i denne uddannelsesgruppe, der derved fremstår som den uddannelsesgruppe, hvor der er klart mindst aktivitet ud over det rent studiemæssige. BA uddannelserne i erhvervssprog er den uddannelsesgruppe, der mest ligner populationen som helhed. Alligevel er der en lille, men dog klart signifikant underrepæsentation af de typiske studerende, mens der er tilsvarende små overrepræsentationer af socialt aktive og helt eller relativt passive, hvor overrepræsentationen af helt eller relativt passive dog ikke er signifikant. Ses på aktivitetsniveauets sammenhæng med overvejelser om frafald (figur nedenfor), kan det konstateres, at de helt eller relativt passive samt de studenterpolitisk aktive adskiller sig signifikant fra populationen som helhed. De studenterpolitisk aktive overvejer i mindre grad at holde op (78% af de studenterpolitisk aktive har ikke overvejet at stoppe mens det i populationen som helhed kun er 67%). Omvendt forholder det sig for de relativt passive, hvor kun 63% aldrig har overvejet at holde op. Endvidere er der signifikant flere af de helt eller relativt passive, der aktuelt overvejer at stoppe på studiet (19%) end tilfældet er for populationen som helhed (16%). De typiske studerende og de socialt aktive adskiller sig ikke signifikant fra populationen som helhed (eller fra hinanden). Den lidt interessante iagttagelse, der sidste år kunne gøres vedr. de socialt aktive, nemlig at de socialt aktive i lige så høj grad som andre på et eller andet tidspunkt får overvejelser om at stoppe, men at de er mere tilbøjelige til at droppe disse overvejelser og beslutte sig til at fortsætte på studiet, kan således ikke genfindes i dette års undersøgelse. Dette kan skyldes undersøgelsestidspunktet. Idet den første del af iagttagelsen, nemlig at de socialt aktive i lige så høj grad løber ind i overvejelser om at falde fra studiet som andre, også holder i dette års undersøgelse. Imidlertid har de socialt aktive (endnu) ikke i særlig grad droppet overvejelserne, men det kan jo godt tænkes, at dette først er en proces, der finder sted i løbet af andet semester, hvor de socialt aktive måske i højere grad vil beslutter at blive, fordi de føler sig (socialt) godt tilpas på CBS. 14

15 Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau og overvejelser om frafald 100% Nej 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ja, men overvejer ikke mere Ja, og overvejer fortsat / er reelt stoppet 20% 10% 0% Helt eller relativt passive "Typisk" studerende Socialt aktive Stud. Politisk aktive I alt 15

16 At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 2.3. De studerendes kvalitetskriterier for deres uddannelse De studerende er blevet bedt om i prioriteret rækkefølge at markere forskellige kvalitetskriterier for vurdering af deres uddannelses kvalitet. I forhold til undersøgelsen sidste år er skemaet dog ændret på den måde, at kvalitetskriterierne er randomiseret, dvs. at kriterierne vises i en tilfældig (og fra respondent til respondent forskellig) rækkefølge. Herved neutraliseres den effekt, som en på forhånd given rækkefølge (som blev anvendt sidste år), vil have på resultatet, idet det generelt er påvist, at de kriterier, der står øverst på listen, vil blive prioriteret hyppigere end dem, der står nederst på listen. I figur nedenfor er derfor foretaget en sammenligning af de studerendes prioriteringer af kvalitetskriterierne i de 2 undersøgelser. Heraf fremgår det, at der er meget store forskelle, som sandsynligvis hovedsagligt skal forklares ved forskellen i den tekniske udformning af de to spørgeskemaer. Således er der tale om næsten en halvering af studerende, der giver høj prioritet til at underviserne er pædagogisk kompetente (fra 43% til 24%), mens andelen af studerende, der giver høj prioritet til det sociale miljø er fordoblet (fra 15,3% til 30,6%). Det bemærkes selvfølgelig, at der er tale om det første og det sidste i rækken af kriterier i 2008/09. Det betyder så, at undervisernes pædagogiske kompetence nu kun er det 3. højst prioriterede kvalitetskriterium for uddannelserne, mens førstepladsen er overtaget af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet, og andenpladsen indtages af det sociale miljø. Desuden kan den større betydning, som kriterierne at der generelt er god overensstemmelse mellem læringsmål og eksamensformer og at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger i år er tillagt, nok også primært forklares ved den tekniske ændring af skemaet, da disse kriterier sidste år var placeret langt nede på listen. Figur Prioritering af kvalitetskriterier for uddannelse. Årgang 2008/9 og 2009/10 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hvilke forhold er vigtigt, hvis du samlet skal vurderer studiets kvalitet. 1. el. 2. prioritet 2008/ /10 Anm. Rækkefølgen af kriterier var i undersøgelsen for årgang 2009/10 fast med følgende rækkefølge: (1) At underviserne er pædagogisk kompetente (2) At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige (3) At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse (4) At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner, eksaminer/prøver, og skemaer i god tid før undervisningsstart (5) At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet (6) At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC er, pladser til alle (7) At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid (8) At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer (9) At der er gode biblioteksfaciliteter og tilgængelige computer- og grupperum (10) At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes adgangsforudsætninger (11) At der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem undervisere og studerende 16

17 At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum Derimod skal den lavere betydning, som informationsniveauet om undervisningsplaner, skemaer mv. i år tillægges i forhold til sidste år, nok forklares ved, at dette sidste år blev højt prioriteret, fordi der på visse uddannelser havde været et betydeligt skemakaos omkring studiestarten, som givet har rettet fokus på netop dette kvalitetsaspekt. Prioriteringen er imidlertid ikke ens for de forskellige uddannelser. Det ses således af figur nedenfor, at BA uddannelserne i erhvervssprog skiller sig markant ud fra de øvrige uddannelser. De BA studerende prioriterer således i markant højere grad at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes forudsætninger end de studerende på de andre studieretninger. Således gives dette forhold 1. eller 2. prioritet af 34% af de BA studerende, mens det kun er 15% (altså mindre end halvt så mange) på de øvrige uddannelser, der giver dette kvalitetskriterium høj prioritet. Til gengæld prioriterer de BA studerende i langt mindre grad undervisernes pædagogiske kompetencer og undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet, end tilfældet er på de andre studieretninger. De BA studerende tillægger således at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes adgangsforudsætninger samt det sociale miljø markant større betydning end nogen af de andre kvalitetskriterier. Ligeledes markerer de studerende på IBA uddannelserne sig markant ved at tillægge et enkelt aspekt væsentligt større betydning, end de studerende på de andre uddannelser. Således prioriteres kriteriet at undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse af 28% af de studerende på IBA uddannelserne, mens det kun er 13% på de andre uddannelser, der lægger vægt på undervisningsformerne. Til gengæld giver de studerende på IBA mindre prioritet til informationsniveau om undervisningsplaner mv. og til undervisningslokalerne end de studerende på andre studieretninger. Figur Kvalitetskriterier fordelt på studieretning Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 HA Almen HA kombi IBA BA HA Almen markerer sig som den uddannelse, hvor undervisernes pædagogiske kompetencer vurderes højest. Ligeledes er der også flere på HA Almen, der prioriterer undervisningsmaterialets kvalitet, end der er på nogen anden studieretning, men det skal dog bemærkes, at forskellen mellem HA Almen, HA Kombi og IBA, hvad angår prioriteringen af 17

18 undervisningsmaterialet, ikke er signifikant. Ellers adskiller de studerende på HA Almen sig egentligt kun ved i særlig lav grad at give prioritet til at beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige. Umiddelbart kan det også konstateres, at HA Almen er den studieretning, hvor færrest har prioriteret at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes adgangsforudsætninger. Igen skal det dog trækkes frem, at der godt nok er en signifikant underrepræsentation af HA Almen studerende i hele gruppen af studerende, der prioriterer dette forhold, men denne signifikans opnås kun i kraft af den ekstremt høje overrepræsentation af BA studerende, hvorimod der ikke er ikke er signifikante forskelle mellem HA Almen, HA Kombi og IBA, hvis disse studieretninger betragtes isoleret. Tilsvarende skiller de studerende på HA Kombi sig ikke væsentligt ud fra de øvrige studerende på nogen af undersøgte kvalitetsparametre. Ganske vist kan der påvises en signifikant overrepræsentation af studerende på HA Kombi blandt dem, der prioriterer mere praktiske aspekter som informationsniveau om undervisningsplaner mv. og undervisningslokalernes kvalitet, men denne signifikans opnås også her kun i kraft af, at de IBA studerende er markant underrepræsenteret i disse grupper. Sammenfattende kan det konstateres, at undervisernes pædagogiske kompetence er det kvalitetskriterium, der er mest forskelligt prioriteret på de 4 studieretninger, idet der er signifikant forskel mellem alle 4 studieretninger, og prioriteringen af dette forhold forekommer næsten 2,5 gange så hyppigt på HA Almen som på BA. Hvad angår undervisningsmaterialets kvalitet, er dette samlet set det hyppigst prioriterede kriterium, og karakteriseres især af en stærk underrepræsentation af studerende fra de erhvervssproglige BA uddannelser. Deltageraktiverende undervisningsformer prioriteres især af de IBA studerende, mens tilpasning af det faglige niveau til de studerendes adgangsforudsætninger i særlig grad sættes i fokus af de BA studerende. De mere administrative og praktiske forhold som informationsniveau om undervisningsplaner mv., undervisningslokalernes kvalitet samt at undervisningsmaterialet faktisk er tilgængeligt i god tid inden det skal anvendes udviser samme principielle mønster, idet disse forhold især prioriteres af de studerende på HA Kombi og BA i erhvervssprog, og i særlig lav grad af de IBA studerende. Men kun hvad angår informationsniveau og undervisningslokaler er der tale om signifikant underrepræsentation af IBA studerende. Prioriteringen af det sociale miljø, overensstemmelse af læringsmål og eksamensformer, gode biblioteks- og grupperum samt at undervisningsmaterialet faktisk er tilgængeligt i god tid inden det skal anvendes udviser ingen signifikante forskelle uddannelsesretningerne imellem. Endelig er kriteriet at læringsmålene er klare og forståelige i klart mindre grad prioriteret af studerende på HA Almen end af studerende på de øvrige studieretninger. Baggrunden for at stille spørgsmålet om de studerendes prioritering af forskellig kvalitetskriterier har været dobbelt. Dels har det selvfølgelig haft interesse at undersøge, om de, der overvejer at falde fra studiet, har andre kriterier for at bedømme en uddannelses kvalitet end dem, der ikke har været i tvivl om, at deres studievalg har været rigtigt. Men derudover har det også haft en selvstændig interesse at undersøge, hvad de studerende generelt selv opfatter som de vigtigste kvalitetsdimensioner på en uddannelse. Denne interesse udspringer ikke mindst af, at der over de seneste år har været stærk fokus på kvalitetsudvikling i og kvalitetssikring af uddannelser. Til det brug er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvilke aspekter ved uddannelser, der er de væsentligste i de studerendes kvalitetsopfattelse. Således ville det jo være en stor fordel, hvis man havde en klar viden om, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt at kvalitetsudvikle og sikre på en uddannelse, hvis man skal imødekomme de studerendes opfattelse af uddannelseskvalitet. Til sidstnævnte formål må undersøgelsens resultater nok siges at være skuffende. Dels kunne der konstateres en meget stærk effekt af den rækkefølge, kriterierne sidste år var opstillet i, og dels kan der i dette års undersøgelse iagttages meget store forskelle de enkelte uddannelsesretninger imellem. Dette kunne tyde på, at studerende som helhed ikke har nogen særlig klar opfattelse af, hvad der er vigtige kvalitetskriterier. Således synes den store variation i prioriteringen af kvalitetskriterierne uddannelserne imellem at tyde på, at studiet i sig selv påvirker den studerendes opfattelse af, hvad der er vigtigt i en videregående uddannelse. For det første dannes nok en uddannelsesspecifik studiekultur blandt de studerende, som påvirkes af introkurserne og de sociale traditioner og arrangementer, som nedarves fra årgang til årgang, og af det, der kommunikeres og måden det kommunikeres på fra studiets side; dvs. det faglige indhold (faglige paradigmer), anvendte undervisningsmetoder og måder at præsentere fagene på. Således synes netop det forhold, at de studerende på IBA uddannelserne i langt højere grad vægter aktiverende undervisningsformer end andre studerende, at skulle forklares ved et sådant studiekulturelt særkende på IBA uddannelserne. Dette understøttes af, at det er det mest markante studiespecifikke særkende, der går igen fra sidste års undersøgelse. For det andet påvirkes de studerendes kvalitetsfokus tilsyneladende også i høj grad af, hvad der af den ene eller anden grund opleves som markante forhold i uddannelsen f.eks. særligt dårligt fungerende forhold el.lign. Således er der en klar tendens til, at forhold, der opleves problematiske på det enkelte studium, får større betydning i de studerendes prioritering af kvalitetskriterierne. Det er således tydeligt, at der på (de helt nye) erhvervssproglige BA uddannelser har været et problem med det faglige niveau i forhold til de studerendes adgangsforudsætninger. Dette understøttes af undersøgelsen, idet de studerende senere i spørgeskemaet er bedt om at vurdere deres studie på de samme kvalitetskriterier. Heraf ses netop (figur 2.3.2a nedenfor), at der på BA uddannelserne er klart mere utilfredshed med det faglige niveau i forhold til de studerendes adgangsforudsætninger, og at de studerende på HA Almen, som er dem, der prioriterer undervisernes pædagogiske kompetence højest, også er dem, der har den mest negative opfattelse af undervisernes pædagogiske kompetencer. 18

CBS Learning Lab. EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2008/2009

CBS Learning Lab. EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2008/2009 CBS Learning Lab EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2008/2009 - MED SÆRLIG HENBLIK PÅ ANALYSE AF STUDIEFRAFALD OG OVERVEJELSER OM STUDIEFRAFALD 12. april 2011 INDHOLD 1.Undersøgelserne 4

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

CBS Evaluering og Akkreditering

CBS Evaluering og Akkreditering CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af bachelorstuderendes studieresultater herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års studerende

Læs mere

CBS Evaluering og Akkreditering. Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS

CBS Evaluering og Akkreditering. Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års

Læs mere

CBS L E A R N I N G L A B. Evaluering af daguddannelser på CBS 2009/10. Alle uddannelser på dansk Til offentliggørelse.

CBS L E A R N I N G L A B. Evaluering af daguddannelser på CBS 2009/10. Alle uddannelser på dansk Til offentliggørelse. CBS L E A R N I N G E V A L U E R I N G S E N H E D E N L A B Evaluering af dag på CBS 2009/10 Alle på dansk Til offentliggørelse November 2010 Evaluering af dag på CBS 2009/10 1 Indhold: UNDERSØGELSEN...

Læs mere

CBS Evaluering og Akkreditering. Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS

CBS Evaluering og Akkreditering. Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

CBS L E A R N I N G L A B E V V A L U E R I N G S E N H E D E N

CBS L E A R N I N G L A B E V V A L U E R I N G S E N H E D E N CBS L E A R N I N G L A B E V V A L U E R I N G S E N H E D E N Evaluering af daguddannelser på CBS 2008/09 Alle uddannelser på dansk Til offentliggørelse November 09 Indhold: UNDERSØGELSEN... 3 1. OVERSIGT...

Læs mere

CBS Evalueringsenheden

CBS Evalueringsenheden CBS Evalueringsenheden Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studiemiljø på 4 bacheloruddannelser på CBS 15. marts 2016 INDHOLD 1. Undersøgelsens formål og design 4 1.1. Bagrund og problemstilling 4 1.2.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2012

TRIVSELSRAPPORT 2012 TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium

TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium TRIVSELSRAPPORT 2016 Fredericia Gymnasium Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips...3 Fortolkning af målgruppeanalyserne...4 Skolens overordnede resultat

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Benchmarkingrapport Svendborg HandelsGymnasium HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Svendborg HandelsGymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Campus Vejle HHX 2. årgang

Campus Vejle HHX 2. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi udbudt syv moduler. Nogle af modulerne blev udbudt i både

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Evaluering af VUC VUC-kursister

Evaluering af VUC VUC-kursister Evaluering af VUC VUC-kursister Marts 2005 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 3 2.1 Formål med undersøgelsen... 3 2.2 Målgruppe... 3 2.3 Undersøgelsens gennemførelse... 5 2.4 Undersøgelsens

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Evalueringsrapport Anvendt Filosofi 2. sem.+ BA-tilvalg

Evalueringsrapport Anvendt Filosofi 2. sem.+ BA-tilvalg Evalueringsrapport Anvendt Filosofi 2. sem.+ BA-tilvalg Bacheloruddannelsen i Anvendt Filosofi Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, AF 2. semester + BA-tilvalg,

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere