Beskæftigelsesplan for Jobcenter Guldborgsund

Transkript

1 Guldborgsund Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Guldborgsund Dok. nr.:

2 Indledning I denne beskæftigelsesplan redegør Guldborgsund Kommune for Jobcenter Guldborgsunds beskæftigelsespolitiske mål i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem kommunens beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Beskæftigelsesplanen samler alle de mål, som forskellige politiske interessenter har i jobcentrets indsats. Mens beskæftigelsesministeren har fastlagt tre centrale mål for beskæftigelsesindsatsen, er de øvrige lokalt fastsatte mål formuleret i samarbejde med bl.a. det Lokale Beskæftigelsesråd for Guldborgsund Kommune. Målene afspejler de beskæftigelsespolitiske udfordringer lokalt og regionalt. Der er formuleret mål for den borgerrettede indsats, den virksomhedsrettede indsats og for inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplanen udgør det ledelsesmæssige grundlag for jobcentrets daglige opgaveløsning, men samtidig er den også omdrejningspunktet for den løbende dialog mellem det politiske og administrative niveau om, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Jobcenter Guldborgsund varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontant- og starthjælpsmodtagere (herefter benævnt kontanthjælpsmodtagere), revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, personer i fleks- og skånejob og sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Jobcentret forventes i 2010 at skulle håndtere den beskæftigelsespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. Hertil skal lægges en række borgere, f.eks. jobskiftere, der på eget initiativ henvender sig i jobcentret med henblik på at få hjælp til jobsøgning. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til de virksomheder i Guldborgsund Kommune, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleks-, skåne- og løntilskudsjob, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. Jobcentret er i løbende dialog med virksomheder og arbejdsmarkedets parter for rettidigt at modvirke ubalancer og flaskehalse. Formål med Beskæftigelsesplan Jobcentret understøtter visionen om, at Guldborgsund Kommune skal positionere sig med en dynamisk og strategisk vækstorienteret erhvervs-, turisme-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Med Beskæftigelsesplan 2010 ønsker Jobcenter Guldborgsund at sikre, at såvel lokale som regionale arbejdsmarkedspolitiske udfordringer imødegås med en tidssvarende, præcis og effektfuld beskæftigelsesindsats. Dette skal sikres dels gennem et bæredyg- 2

3 tigt, fagligt og professionelt miljø i jobcentret, og dels i tæt samarbejde med bl.a. kommunens borgere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner. Derudover vil jobcentret indgå i tæt dialog og samarbejde med bl.a. Beskæftigelsesregionen, hvor det vil være muligt at styrke den beskæftigelsesrettede indsats gennem dels videns- og erfaringsudveksling, rådgivning og dels øget fokus på metode- og statistikudvikling af redskaber og indsatser. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune Lokale og regionale beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål Den borgerrettede indsats Jobcentrets strategi i den borgerrettede indsats i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringer Fagområder med Indsatsen over for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Indsatsen over for sygedagpengemodtagere Indsatsen over for modtagere af ledighedsydelse Resultatmål for den borgerrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats Jobcentrets strategi for den virksomhedsrettede indsats i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringer Rekruttering af arbejdskraft og flaskehalsproblemer Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes fokus på de ufaglærte Virksomhedernes sociale ansvar Resultatmål for den virksomhedsrettede indsats Inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Jobcentrets strategi for inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Resultatmål for inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Andre beskæftigelsespolitiske interessenter Jobcentrets samspil med andre beskæftigelsespolitiske interessenter Bilag 1. Resultatmål for jobcentrets beskæftigelsesmål 36 4

5 1. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 1.1 Arbejdsmarkedet i Guldborgsund Kommune Befolkning og arbejdsstyrke I januar 2009 var der indbyggere i Guldborgsund Kommune af dem indgår i kommunens arbejdsstyrke for årige. Erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige der indgår i arbejdsstyrken er på 74 pct. i kommunen. I hele landet er erhvervsfrekvensen på 79 pct. Der er med andre ord en mindre andel af borgerne i Guldborgsund Kommune i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken end i resten af landet. Figur 1.1. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighedsprocent, år, , prognose fra 2008 (ledighed 2009) for Guldborgsund Kommune Anm.: Kommunedata for Guldborgsund Kommune, april 2009 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsstyrken i Guldborgsund Kommune har været faldende de seneste år. Dette skyldes primært befolkningens alderssammensætning. Den fremtidige udvikling i kommunens demografiske profil peger på, at arbejdsstyrken vil falde yderligere i de kommende år, jvf. figur 1.1. Personer på overførselsindkomst I 2008 var der i gennemsnit personer på overførselsindkomster i Guldborgsund Kommune, jvf. tabel 1.1. Det svarer til hver fjerde borger mellem 18 og 66 år i kommunen. Der har fra 2006 til 2008 været et fald på små 800 personer på overførselsindkomst i Guldborgsund Kommune svarende til et fald på ca. 7 pct. 5

6 Tabel 1.1. Udvikling i det gennemsnitlige antal modtagere af udvalgte overførselsindkomster, år, Guldborgsund Kommune, Udvikling i pct A-dagpenge ,0% Kontant- og starthjælp, match ,8% Kontant- og starthjælp, match ,4% Introduktionsydelse ,3% Revalidering inkl. forrevalidering ,8% Sygedagpenge ,1% Ledighedsydelse ,1% Fleksjob ,8% Førtidspension ,4% Efterløn ,4% Personer i alt ,2% Kilde: Jobindsats.dk & Danmarks Statistik Det er særligt a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere der er blevet færre af i perioden. Arbejdsmarkedsparate ledige, matchkategori 1-3 Den ordinære ledighed består af hhv. a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden i Guldborgsund Kommune er i de senere år faldet ganske kraftigt, jvf. tabel 1.1. Kommunen har lige som resten af landet nydt godt af den højkonjunktur, der prægede Danmark frem til midten af 2008, og ledigheden faldt støt frem til august Herefter vendte udviklingen i ledigheden i takt med at finanskrisen gjorde sin indtog. Ledigheden var i august 2008 på kun 1,2 pct. i kommunen svarende til 367 personer, men ved udgangen af marts 2009 var ledigheden steget til 3,5 pct. svarende til personer. I Østdanmark var ledigheden i marts 2009 på 3,1 pct. Figur 1.2. Arbejdsmarkedsparate ledige i Guldborgsund Kommune opgjort på forsørgelse og alder i pct., marts % 25% Kontanthjælpsmodtagere A-dagpengemodtagere 20% 15% 10% 5% 0% < 30 år år år >50 år Kilde: Jobindsats.dk 6

7 Der har i de seneste år ligeledes været et fald i arbejdskraftreserven (dvs. antal arbejdsmarkedsparate ledige, der har været ledige i mindst 3 måneder). Men også her vendte udviklingen i midten af Således er der inden for det seneste år sket en stigning i arbejdskraftreserven på 44 pct. i Guldborgsund Kommune, så den i marts 2009 udgjorde 1,9 pct. af arbejdsstyrken. I hele landet udgjorde arbejdskraftreserven 1,6 pct. af arbejdsstyrken, mens den i Østdanmark udgjorde 1,8 pct. Stigningen i Guldborgsund Kommune har været lidt større end i Østdanmark og resten af landet. Den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i Østdanmark og Guldborgsund Kommune gør, at det ikke er realistisk, at arbejdskraftreserven ved udgangen af 2010 er faldet i forhold årets start. Figur 1.2 viser, at hovedparten af de arbejdsmarkedsparate ledige i marts 2009 er a- dagpengemodtagere (de lilla søjler fylder samlet set mere end de rosa-farvede søjler). Figuren viser også, at der er stor forskel på aldersfordelingen blandt a- dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Således er der relativt mange over 50 år blandt a-dagpengemodtagerne, mens der er relativt mange årige blandt kontanthjælpsmodtagere. Inden for det seneste år er der sket en stigning på 35 pct. i antal unge modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp (inkl. personer i matchkategori 4-5) i kommunen. Således modtog 705 unge under 30 år i marts 2009 a-dagpenge eller kontant- og starthjælp. Dermed modtog 10,1 pct. af alle årige unge i Guldborgsund Kommune en sådan offentlig ydelse. Til sammenligning modtog 7,4 pct. og 6,9 pct. af de unge i henholdsvis hele landet og Østdanmark a-dagpenge eller kontant- og starthjælp. Der er i Guldborgsund Kommune forholdsvis få a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande. Således var det i marts 2009 kun små 8 pct. af a-dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne, der kom fra ikke-vestlige lande. I hele landet og Østdanmark var det henholdsvis 19 pct. og 24 pct., der kom fra ikke-vestlige lande. De arbejdsmarkedsparate ledige har generelt et lavt uddannelsesniveau i forhold til de beskæftigede. Da virksomhederne generelt efterspørger flere og flere faglige kompetencer, er der en større risiko for, at de ledige fastholdes (længere tid) i ledighed, hvis ikke de opkvalificeres eller uddannes. Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen forventes at falde i løbet af det kommende år. Da beskæftigelsen forventes at falde mere end arbejdsstyrken, forventes ledigheden i Guldborgsund Kommune i 2010 at stige til et niveau omkring 5,5 pct. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, matchkategori 4-5 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagerne vurderes til at have problemer udover ledighed, hvilket gør, at de derfor ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate. Samtidig har kun en meget lille del af dem en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det kræver derfor ofte en længerevarende indsats at få disse kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. 7

8 Som det fremgår af tabel 1.1, er hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne ikkearbejdsmarkedsparate. Hvor der for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har været et kraftigt fald i antallet gennem de seneste år, så har der for de ikkearbejdsmarkedsparate været en mindre stigning på godt 6 pct. Figur 1.3. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune opgjort på alder i pct., april % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% < 30 år år år >50 år Kilde: Jobindsats.dk Figur 1.3 viser, at hovedparten af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er under 40 år. Især er der mange under 30 år. Som det fremgår af figur 1.2 og 1.3, udgør de unge en forholdsvis stor del af de arbejdsmarkedsparate ledige og de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I marts 2009 var der blandt de årige 705 a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund Kommune. Heraf var lidt under halvdelen ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Guldborgsunds analyse fra foråret 2009 af de unge ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere viser tydeligt, at denne gruppe i Guldborgsund Kommune er meget ressourcesvag. 87 pct. har kun grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. 77 pct. har en psykisk sygdom, og der er oftest tale om svære psykiske lidelse som autisme, ADHD og borderline. Også frafaldet fra ungdomsuddannelserne er meget stort i denne gruppe. Over halvdelen er mindst én gang faldet fra et påbegyndt uddannelsesforløb. Næsten hver tredje af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har ikke et beskæftigelsespotentiale, og af de resterende 2/3-dele vil langt de fleste (2/3-dele) have behov for en indsats på minimum 3 år, førend at de kan blive selvforsørgende. 8

9 Sygedagpengemodtagere Antallet af sygedagpengemodtagere har været støt stigende i de seneste år i Guldborgsund Kommune og resten af landet. Fra 2006 til 2008 er der sket en stigning på 12 pct. I marts 2009 var der i gennemsnit sygedagpengemodtagere i kommunen. Der er forholdsmæssigt flere kvinder blandt sygedagpengemodtagerne (55 pct.), og de er således overrepræsenteret set i forhold til deres andel af befolkningen, hvor der er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Jobcentrets analyse fra 2009 af sygedagpengemodtagerne i Guldborgsund Kommune viser, at ca. 13 pct. af sygedagpengemodtagerne kommer fra a-dagpenge. De resterende 87 pct. kommer fra beskæftigelse. Blandt de personer, der kommer fra beskæftigelse, ligger arbejdspladsen i 45 pct. af tilfældene inden for kommunens grænser. Hver tredje af de sygedagpengemodtagere, der arbejder inden for kommunens grænser, er ansat i Guldborgsund Kommune. Hovedparten af sygedagpengeforløbene er langvarige forløb. Set over det seneste år, er det således kun ca. 20 pct. af forløbene, der har en varighed på 4 uger eller derunder. Tendensen er, at jo længere tid en person er på sygedagpenge, jo større bliver risikoen for at man forbliver på ydelsen. Samlet set er der sket et lille fald i antal sygedagpengesager over 26 uger. Faldet har fra februar 2008 til februar 2009 været på 3 pct. i Guldborgsund Kommune. Til sammenligning har der i hele landet og i Østdanmark været fald på henholdsvis 10 pct. og 9 pct. Herefter udgør personerne, der har modtaget sygedagpenge i over 26 uger, 1,4 pct. af de årige i Guldborgsund Kommune, 1,2 pct. i hele landet, og i Østdanmark udgør de 1,1 pct. af de årige. 40 pct. af de personer, der har afsluttet et sygedagpengeforløb over 4 uger, påbegynder et nyt sygedagpengeforløb i løbet af de kommende 52 uger. Nogle af de faktorer der har afgørende betydning for at mindske dette tilbagefald er medarbejderens kontakt til virksomheden i sygeperioden, en tidlig, hurtig og differentieret indsats samt en klar opfølgningsindsats. Fleksjob og ledighedsydelse I løbet af de seneste år er der i Guldborgsund Kommune sket en lille stigning i antal personer, der er berettiget til at tage et fleksjob. Antallet af personer i fleksjob er dog uændret. I marts 2009 var der 546 fleksjobbere i kommunen. Det svarer til 1,8 pct. af det samlede antal beskæftigede i Guldborgsund Kommune. Der er derfor sket en stigning i antallet af personer på ledighedsydelse (som er berettiget til at tage et fleksjob, men som endnu ikke har fundet et). I marts 2009 var 30 pct. af de personer, der var berettiget til et fleksjob, uden beskæftigelse. Der er derfor i Guldborgsund Kommune et arbejdskraftpotentiale i denne gruppe. 9

10 83 pct. af de personer, der i marts 2009 er berettiget til et fleksjob, er over 40 år. Beskæftigelsen I 2008 var der beskæftigede med bopæl i Guldborgsund Kommune. Beskæftigelsen er dermed steget med 100 personer i forhold til året før og 808 personer siden Inden for de seneste år er der især sket en beskæftigelsesfremgang for personer med en videregående uddannelse. Til gengæld har der været en uændret udvikling for de faglærte. De ufaglærte har også oplevet en stigning i beskæftigelsen fra 2006 til Denne positive beskæftigelsesudvikling forventes dog ikke at fortsætte i de nærmeste år, og særligt for de ufaglærte ventes der et fald i beskæftigelsen. Der er dog fortsat et betydeligt antal ufaglærte job i kommunen. I 2008 var ca job således besat af medarbejdere med en ufaglært baggrund. Det svarer til 35 pct. af de beskæftigede. 42 pct. af de beskæftigede havde i 2008 en faglært uddannelse, mens 23 pct. havde en videregående uddannelse. Som oven for nævnt var der beskæftigede med bopæl i Guldborgsund Kommune i Der er færre arbejdspladser i kommunen, nemlig Denne forskel skyldes, at personer pendlede ud af Guldborgsund Kommune for at arbejde, mens pendlede ind i kommunen. I forhold til året før, er der flere der pendler ud, og færre der pendler ind. Fra 2007 til 2008 er der sket et fald på 701 arbejdspladser i Guldborgsund Kommune svarende til ca. 3 pct. Denne udvikling dækker imidlertid over ændringer i erhvervsstrukturen. Således er der sket en stigning i antal arbejdspladser inden for handel, hotel og restauration og forretningsservice (herunder bl.a. revision, reklame og markedsføring, databehandling og rengøringsvirksomhed), mens der samtidig er sket et fald i antal arbejdspladser inden for transport, bygge- og anlægsvirksomhed, industrien, den offentlige sektor og i landbruget. Beskæftigelsen forventes at falde yderligere i Guldborgsund Kommune i det kommende år, jvf. figur 1.1. Rekrutteringssituationen På trods af den forventede stigning i ledigheden i Guldborgsund Kommune og de omkringliggende kommuner vil der fortsat være rekrutteringsproblemer for kommunens virksomheder på en række fagområder. Der er især rekrutteringsproblemer inden for social- og sundhedssektoren. Rekrutteringsproblemer ser i de kommende år ikke ud til at blive mindre inden for den offentlige sektor. Det fremgår således af tabel 1.4, at der her er forholdsvis mange ansatte over 50 år. Som følge heraf står en stor del af medarbejderne over for at forlade arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år. Tabellen viser også, at der er mange ansatte over 50 år inden for industrien og transportområdet. Det fører dog især inden 10

11 for industrien ikke nødvendigvis til rekrutteringsproblemer, da der i samme periode forventes en nedgang i beskæftigelsen inden for industrien. Figur 1.4 Andel af de beskæftigede over 50 år inden for udvalgte brancher i Guldborgsund Kommune, 2008 Anm.: Stiplet linie indikerer gennemsnit for alle brancher Kilde: Danmarks Statistik 1.2 Lokale og regionale beskæftigelsespolitiske udfordringer Stigningen i ungeledigheden skal bremses Den stigende ledighed er gået hårdt ud over de unge i Guldborgsund Kommune, og særligt de unge mænd. Ledigheden er steget for de arbejdsmarkedsparate unge, og der er kommet flere ikke-arbejdsmarkedsparate unge. Den demografiske udvikling i kommunen gør, at der er brug for alle ledige hænder i fremtiden, og kravene til kompetenceniveauet bliver stadigt højere. Det er derfor vigtigt at sikre, at de unge uddanner sig og/eller kommer i beskæftigelse. Herudover skal der gøres en særlig indsats over for unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, således at de kan blive bragt tættere på arbejdsmarkedet. En udfordring bliver at begrænse den stigende ledighed, og gerne vende udviklingen for de unge under 30 år. Det kan bl.a. ske ved i højere grad At motivere ledige unge til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse At motivere unge til at søge mulighederne for at få et elev-/lærlingejob At iværksætte en tidlig og intensiv indsats for relevante grupper af unge At anvende løntilskudsjob til unge, så de kan få den første erhvervserfaring på arbejdsmarkedet At anvende mentorordning for unge der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsen 11

12 At integrere unge, der hidtil har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, hurtigere på arbejdsmarkedet At etablere individuelle, helhedsorienterede og håndholdte opkvalificeringsforløb for ikke-arbejdsmarkedsparate unge At styrke samarbejdet med relevante samarbejdspartnere omkring de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Erhvervsfrekvensen skal øges Befolkningens alderssammensætning i kommunen indebærer, at arbejdsstyrken vil falde i løbet af de kommende år. Det er derfor vigtigt, at alle der kan og vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet også kommer til det. En udfordring bliver derfor at øge erhvervsfrekvensen i kommunen dvs. den del af de årige, der indgår i arbejdsstyrken. Det kan bl.a. ske ved i højere grad At bringe personer der ikke er arbejdsmarkedsparat tættere på arbejdsmarkedet At øge erhvervsfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande At fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet At udnytte arbejdskraftpotentialet hos personer med nedsat arbejdsevne bedre At nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere og varigheden af deres sygedagpengeforløb Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes fokus på de ufaglærte I de seneste år har der været en meget positiv udvikling i beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse. Beskæftigelsesudviklingen for de ufaglærte har i samme periode ikke været helt så positiv. Denne udvikling forventes at fortsætte og endda forstærkes i de kommende år. Langt de fleste af de ufaglærte job, der forsvinder lige nu, kommer ikke igen, når konjunkturerne vender. Der vil derfor være færre og færre jobmuligheder for de ufaglærte. I forvejen er en relativ stor andel af de ledige ufaglærte, da de simpelthen ikke har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. En udfordring er derfor generel opkvalificering af arbejdsstyrken - men især i forhold til gruppen af ledige (og særligt de ufaglærte ledige). Det skal bl.a. ske ved At motivere de ufaglærte ledige og ledige med en uddannelse, der ikke mere efterspørges, til at opkvalificere sig inden for gode beskæftigelsesområder At have fokus på voksenlærlingeuddannelse, løntilskudsansættelse (gerne kombineret med jobrettet uddannelse), uddannelse inden for flaskehalsområder At kombinere jobcentrets beskæftigelsespolitiske opkvalificeringsindsats med den socialpolitiske indsats for de personer, der har problemer udover ledighed At motivere virksomhederne til løbende at opkvalificere medarbejderne 12

13 Antallet af sygedagpengemodtagere skal nedbringes Gennem de seneste år har det samlede antal af personer på sygedagpenge ligget meget stabilt i Guldborgsund Kommune, men der er kommet flere lange sygedagpengeforløb. Kommunen står derfor overfor en stor udfordring på dette område. En udfordring bliver derfor at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge, men også at forkorte varigheden af sygedagpengeforløbene. Det kan bl.a. ske ved i højere grad At have ekstra fokus på særligt udsatte grupper af sygedagpengemodtagere At sikre en så tidlig indsats som mulig over for sygedagpengemodtagere At sikre at sygedagpengemodtagere der er kommet tilbage til arbejdsmarkedet ikke får tilbagefald til sygedagpenge At udvide samarbejdet med de praktiserende læger, fagforeninger og A-kasser, bl.a. om aktiv brug af mulighedserklæringer At informere virksomheder med et højt sygefravær om tiltag der kan medvirke til at reducere sygefraværet, herunder brugen af delvise raskmeldinger og tilskud til hjælpemidler for medarbejderen Risikoen for flaskehalsproblemer skal minimeres Selvom ledigheden det seneste trekvarte år er steget markant, er der fortsat fagområder hvor virksomhederne mangler arbejdskraft. Derudover vil kommunen i de kommende år opleve en stor afgang fra arbejdsmarkedet især inden for den offentlige sektor. Dette er en udvikling, der i sig selv risikerer at forværre rekrutteringssituationen for mange lokale virksomheder yderligere. En udfordring bliver derfor at minimere risikoen for flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, bl.a. ved At styrke den aktive jobsøgning hos arbejdsmarkedsparate ledige (herunder arbejdskraftreserven) og personer på ledighedsydelse At opkvalificere ledige og revalidender inden for flaskehalsområder At understøtte de lediges geografiske og faglige mobilitet At motivere virksomheder til i højere grad at synliggøre ledige job og til at have større fokus på relevante jobsøgere uanset køn, alder, etnisk baggrund mv. At motivere virksomheder til at ansætte elever/lærlinge At igangsætte fleksjob- og løntilskudsforløb inden for aktuelle og fremtidige flaskehalsområder 13

14 2. Beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, som der i det kommende år er behov for at have særligt fokus på. For 2010 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og a-dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og a-dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt Jobcenter Guldborgsund har indarbejdet ministerens tre mål i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for

15 3. Den borgerrettede indsats 3.1 Jobcentrets strategi i den borgerrettede indsats i forhold til de beskæftigelsespolitiske udfordringer Alle, der henvender sig i jobcentret, skal mødes med en indsats, der har fokus på beskæftigelse og/eller ordinær uddannelse. Derfor vil der i jobcentret være et tæt samspil mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsvendte indsats. Som det fremgik af afsnit 1.2, er der følgende lokale og regionale beskæftigelsespolitiske udfordringer: Stigningen i ungeledigheden skal begrænses Erhvervsfrekvensen skal øges Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes fokus på de ufaglærte Antal sygedagpengemodtagere skal mindskes Risikoen for flaskehalsproblemer skal minimeres Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i disse udfordringer. Nedenfor er en beskrivelse af jobcentrets strategi i den borgerrettede indsats i forhold til de fem overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer. Stigningen i ungeledigheden skal begrænses Jobcenter Guldborgsund har fokus på at begrænse stigning i ledigheden for de unge under 30 år. Det drejer sig både om ledigheden for de arbejdsmarkedsparate ledige i og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Guldborgsund vil med en tidlig og intensiv indsats medvirke til at sikre, at unge arbejdsmarkedsparate ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse får fodfæste på arbejdsmarkedet, bl.a. ved hjælp af virksomhedsrettet aktivering. Jobcentrets indsats over for grupper af unge arbejdsmarkedsparate ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil i højere grad have fokus på at motivere dem til at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for uddannelsesområder med efterfølgende gode beskæftigelsesmuligheder. I analysen af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere undersøges bl.a. de væsentligste barrierer i gruppen i forhold til at opnå beskæftigelse eller uddannelse. Det er kendetegnende, at mange af de unge har mere end én barriere, hvilket forklarer hvorfor der summes til mere end 100 pct. i den nedenstående oversigt over de væsentligste barrierer, som er: 77 pct. har en psykisk lidelse 32 pct. har haft en socialt belastet opvækst 31 pct. har en dårlig skolebaggrund 30 pct. har problemer med deres personlige fremtræden 15

16 22 pct. har fysiske helbredsproblemer. En meget stor del af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vurderes at have behov for en flerårig indsats, før de kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet. Gruppen er med andre ord generelt meget langt væk fra det ordinære arbejdsmarked. Jobcenter Guldborgsund vil sammen med relevante samarbejdspartnere arbejde på at få bragt gruppen tættere på det ordinære arbejdsmarked. Erhvervsfrekvensen skal øges Som nævnt er erhvervsfrekvensen den del af de årige, der enten er beskæftigede eller arbejdsmarkedsparate ledige. Jobcenter Guldborgsund vil understøtte målet om en højere erhvervsfrekvens i Guldborgsund Kommune ved at bringe ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, så udbuddet af arbejdskraft herved kan øges. Det skal bl.a. ske ved, at jobcentret motiverer modtagere af kontanthjælp og ledighedsydelse til at være aktivt jobsøgende. Desuden skal en målrettet aktiveringsindsats bringe kontanthjælpsmodtagere og revalidender tættere på arbejdsmarkedet. Der vil her være særlig fokus på, at unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse bliver aktivt jobsøgende og opkvalificeret, så de kan få en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Endeligt vil jobcentret arbejde for, at arbejdskraftpotentialet hos personer med nedsat arbejdsevne i højere grad udnyttes. Jobcentret vil i den forbindelse have fokus på de kompenserende ordninger for handicappede. Opkvalificeringsindsatsen skal styrkes fokus på de ufaglærte Det fremgår af tabel 3.1, at der i løbet af de senere år er sket en stor ændring i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Således efterspurgte de i 2008 betydelig flere medarbejdere end i 1993 med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Til gengæld efterspurgte de færre ufaglærte medarbejdere. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Tabel 3.1. Antal beskæftigede i Guldborgsund Kommune opgjort på uddannelseskategorier, 1993 og Ændring i pct. Ufaglærte % Erhvervsfaglige uddannelser % Korte videregående uddannelser % Mellemlange videregående uddannelser % Lange videregående uddannelser % I alt % Kilde: Danmarks Statistik 16

17 Jobcenter Guldborgsund har derfor fokus på at opkvalificere og uddanne den store gruppe af ufaglærte mænd og kvinder inden for rekrutteringsvanskelige områder og inden for fremtidens vækstområder i Guldborgsund Kommune. Sidstnævnte områder indbefatter bl.a. brancher og fag, som i højere grad efterspørges ved etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt, og andre brancheområder der er prioriteret i Guldborgsund Kommunes erhvervspolitik. Desuden vil jobcentret som nævnt informere og vejlede de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse til at påbegynde en uddannelse. I opkvalificeringsindsatsen vil jobcentret prioritere forløb med en god beskæftigelseseffekt, f.eks. voksenlærlingeuddannelse, løntilskudsansættelse (gerne kombineret med jobrettet opkvalificering), uddannelse inden for flaskehalsområder og øvrige gode beskæftigelsesområder. For ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil det være relevant at kombinere jobcentrets beskæftigelsesrettede opkvalificeringsindsats med den social- og sundhedspolitiske indsats. Jobcentret vil varetage den koordinerende rolle i forhold til indsatsen over for disse personer. Jobcentret vil i den forbindelse tage udgangspunkt i konklusionerne i analysen af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antal sygedagpengemodtagere skal mindskes Jobcenter Guldborgsund prioriterer en så tidlig indsats som muligt over for sygedagpengemodtagere. Sygedagpengeanalysen fra 2009 viste, at gruppen af sygedagpengemodtagere er en meget differentieret gruppe, jvf. tabel 3.2 tabel 3.4, som har behov for forskellige indsatser. Tabel 3.2. Baggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet for sygedagpengemodtagere i Guldborgsund Kommune, fordelt på arketyper Baggrund Den mandlige håndværker/leder Den fysisk nedslidte SOSUmedarbejder Systempendleren Den stressramte kvinde Kvinder 34% 85% 62% 84% Alder (gns.) 52 år 41 år 42 år 45 år Gift/samlevende 68% 68% 29% 58% Tilknytning til arbejdsmarkedet Sygemeldt fra ledighed 4% 10% 38% 20% Jobområde (primære svar) Ledelse Pleje & omsorg Pleje & omsorg Pleje & omsorg Jobområde (sekundære svar) Håndværk Håndværk Kontor Kontor Kilde: Analyse af sygedagpengemodtagerne i Guldborgsund Kommune,

18 Tabel 3.2 viser bl.a., at der er flest kvinder i Den fysisk nedslidte SOSU-medarbejder og Den stressramte kvinde, og at der er forholdsvis flest sygedagpengemodtagere, der kommer fra ledighed, i Den stressramte kvinde og især Systempendleren. Tabel 3.3. Karakteristik af sygedagpengemodtagernes sygemelding i Guldborgsund Kommune, fordelt på arketyper Sygemeldingens karakter Den mandlige håndværker/leder Den fysisk nedslidte SOSUmedarbejder Systempendleren Den stressramte kvinde Sygemeldt pga. en arbejdsskade 31% 25% 10% 37% Psykisk lidelse 5% 11% 11% 77% Tilbagefald til sygedagpenge 42% 40% 62% 46% Varighed af sygedagpengeforløbet (gns.) 25½ uger 30½ uger 21 uger 30 uger Andel sager over 52 uger 14% 18% 10% 30% Kilde: Analyse af sygedagpengemodtagerne i Guldborgsund Kommune, 2009 Det er særligt Den fysisk nedslidte SOSU-medarbejder og Den stressramte kvinde, der har langvarige sygedagpengeforløb (hhv. 30½ og 30 uger), jvf. tabel 3.3. Til gengæld har Systempendleren et stort tilbagefald til sygedagpenge inden for de følgende 52 uger. Tabel 3.4. Status for sygedagpengeforløb i Guldborgsund Kommune, fordelt på arketyper Den mandlige håndværker/leder Den fysisk nedslidte SOSUmedarbejder Systempendleren Den stressramte kvinde Sygedagpengeforløb og status herpå Kontakt med arbejdsgiver 69% 65% 31% 57% Kontakt til a-kasse 21% 38% 31% 42% Kontakt til fagforening 39% 55% 31% 55% Kontakt til egen læge 91% 93% 46% 100% Kontakt til speciallæge/psykolog 58% 80% 39% 64% Raskmeldt og startet på samme arbejdsplads 67% 45% 55% 34% Raskmeldt og startet på ny 8% 20% 25% 34% arbejdsplads Kilde: Analyse af sygedagpengemodtagerne i Guldborgsund Kommune, 2009 Systempendleren har markant mindre kontakt med sin arbejdsgiver, eller andre relevante parter i løbet af et sygedagpengeforløb i forhold til de 3 andre arketyper, jvf. tabel 3.4. Jobcenter Guldborgsund vil derfor prioritere en indsats under sygedagpengeforløbet, der tager udgangspunkt i de særlige karakteristika i de ovennævnte arketyper af sygedagpengemodtagere. Samtidig vil jobcentret benytte sig af mulighederne i den nye lovgivning på sygedagpengeområdet. Det kan f.eks. ske ved, at sygedagpengemodtagerne generelt er mere aktive under sygefraværet. 18

19 Analysen af sygedagpengemodtagerne viser også, at det har stor betydning for alle arketypernes tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt sygdom, at der er kontakt mellem sygedagpengemodtageren og dennes arbejdsplads under sygeforløbet. Jobcenter Guldborgsund vil derfor medvirke til at styrke denne kontakt under sygeforløbet. Jobcentrets initiativer på sygedagpengeområdet skal samtidig medvirke til at mindske den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene. Risikoen for flaskehalsproblemer skal minimeres Jobcenter Guldborgsund vil i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen have særlig fokus på flaskehalsområder og øvrige gode beskæftigelsesområder. På denne måde vil jobcentret medvirke til at sikre, at a-dagpengemodtagere (herunder også deltidsledige og sæsonledige), kontanthjælpsmodtagere, revalidender og modtagere af ledighedsydelse har en høj jobsøgningsaktivitet, og at de bl.a. målretter deres jobsøgning hen imod flaskehalsområder og øvrige gode beskæftigelsesområder. Det er særlig vigtigt, at ledige med kompetencer inden for rekrutteringsvanskelige områder har en aktiv jobsøgning. For at målrette jobcentrets indsats så meget som muligt hen imod flaskehalsområder og øvrige gode jobområder udarbejder Jobcenter Guldborgsund hvert halve år en oversigt over jobmulighederne på Lolland-Falster og Sydsjælland inden for en lang række fagområder. Oversigten over jobmulighederne i maj 2009 fremgår af figur 3.1. Oversigten er bl.a. udarbejdet på baggrund af Beskæftigelsesregionens arbejdsmarkedsbalance. Figur 3.1. Jobmulighederne på Lolland-Falster og Sydsjælland, maj 2009 Fagområder med høj ledighed/overledighed Handels- og kontorområdet Kontorassistent Kontormedhjælper Sundhedsservicesekretær Offentlig sektor Pædagogmedhjælper Jern- og metalindustri Lodde- og montørarbejder Forretningsservice Datamatiker IT-support (2-årig uddannelse) Multimediedesigner Pedelmedhjælper Vagt Undervisning Lærer og formidler i tekstile fag Fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder Bygge- og anlægsbranchen Bygningsingeniør Bygningskonstruktør Gulvlægger Glarmester Brolægger Tømrer Murer Tagdækker Teknisk isolatør Tækkemand Jern- og metalindustri Industrilakerer Industrioperatør Klejnsmed Låsesmed Rørsmed (rustfast) Svejser Særlig gode Beskæftigelsesområder Bygge- og anlægsbranchen Anlægsgartner Blikkenslager Bygningsmaler Elektriker (lys og energiteknik) Kloakmester Rørlægger Struktør VVS-montør Jern- og metalindustri Industritekniker med CNC Restauration Kok Tjener Forretningsservice Frisør (4-årig uddannelse) Registreret revisor 19

20 Restauration Smørrebrødsjomfru Reparationsvirksomhed Automekaniker Autolakerer Lastbils- og busmekaniker Landbrugsmaskineme kaniker (ude-montør) Landbrug og gartneri Landbrugsmedhjælper Svineavl/passer Handel og kontorområdet Butiksassistent Regnskabsassistent/ bogholder Finansiering og forretningsservice Bankrådgiver/ erhvervsrådgiver Kemiingeniør Tandplejer Tandklinikassistent Transport Buschauffør Taxichauffør Revisorassistent Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bager Butiksslagter Offentlig sektor Bioanalytiker Ergoterapeut Fysioterapeut Folkeskolelærer Gymnasielærer Jordemoder Læge Lægesekretær Radiografer Social- og sundhedsassistent Socialrådgiver Sygeplejerske Tandlæge Offentlig sektor Pædagog Social- og sundheds-hjælper Andet Rengøringsassistent Sælger (generelt) Jobcentret har også fokus på at opkvalificere a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere inden for flaskehalsområder og øvrige gode beskæftigelsesområder. Denne målrettede indsats skal samtidig medvirke til at reducere søgeledigheden og nedbringe langtidsledigheden og derved medvirke til at mindske antallet af personer med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven). Jobcentret vil desuden motivere unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse til at påbegynde uddannelse inden for gode beskæftigelsesområder. Det er Jobcenter Guldborgsunds erfaring, at personer med nedsat arbejdsevne i høj grad kan medvirke til at mindske flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet. En betydelig del af de fleksjob, der er etableret i kommunen, er således etableret inden for fagområder med gode eller særlig gode beskæftigelsesmuligheder. Det er målet, at 20

21 personer med nedsat arbejdsevne også i 2010 skal medvirke til at mindske flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet. 3.2 Indsatsen over for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Jobcentrets beskæftigelsesindsats skal overordnet set medvirke til at vende a- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i døren, så de kommer hurtigt i beskæftigelse eller ordinær uddannelse igen. Jobcentret har i den forbindelse fokus på at sikre, at a-dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne også på længere sigt forbliver selvforsørgende. Derfor er det væsentligt, at a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse motiveres til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcentrets indsats skal her ske i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg Sjælland. Jobcenter Guldborgsund lægger vægt på, at a-dagpengemodtagernes og kontanthjælpsmodtagernes jobsøgning, så vidt muligt sker via hjælp til selvhjælp. Derfor vil jobcentret bl.a. etablere jobklubber og informationsmøder, hvor a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere orienteres om beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet og i øvrigt motiveres til at være aktivt jobsøgende. Jobklubberne skal desuden motivere de ledige til selv at finde virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og voksenlærlingepladser. Jobcenter Guldborgsunds aktiveringsindsats vil have en beskæftigelsesrettet fokus. Derfor prioriterer jobcentret aktiveringsforløb med en høj efterfølgende beskæftigelseseffekt. Det er samtidig vigtigt, at personer i aktivering er aktivt jobsøgende under aktiveringsforløbet. Derfor vil jobcentret etablere jobklubber, hvor aktiveringspersoner med jævne mellemrum mødes for at fastholde en aktiv jobsøgning. Med henblik på at øge anvendelsen af Forberedende VoksenUndervisning (FVU) over for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med læse-/stave-/regne-problemer vil jobcentret kombinere FVU-undervisning med aktiveringsforløb med et mere praktisk indhold. Jobcentret prioriterer anvendelsen af mentorordningen over for a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med at påbegynde og gennemføre aktiveringsforløb og ordinære uddannelsesforløb. Mentorordningen kan desuden anvendes over for nyansatte medarbejdere, som ellers har svært ved at fastholde det ordinære job. Jobcenter Guldborgsund har særlig fokus på de unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, da disse grupper har haft en stor stigning i ledigheden, jvf. figur

22 Figur 3.2. Udvikling i ungeledigheden i Guldborgsund Kommune for hhv. unge < 30 år og alle a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, % 180% 160% 140% Dagpengemodtagere (unge < 30 år) Dagpengemodtagere (alle) Kontanthjælpsmodtagere, match 1-3 (unge < 30 år) Kontanthjælpsmodtagere, match 1-3 (alle) Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5 (unge < 30 år) Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5 (alle) 120% 100% 80% 60% 40% mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 Anm.: For a-dagpengemodtagere er der kun data til og med marts 2009 Kilde: Jobindsats.dk Jobcentret vil derfor iværksætte en tidlig og intensiv indsats over for de arbejdsmarkedsparate ledige unge under 30 år. I den forbindelse vil jobcentret pålægge unge under 25 år uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn og uden uddannelse til at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis personen vurderes at være i stand til det. Jobcentret vil også motivere øvrige unge uden uddannelse til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcentret vil også iværksætte en tidlig og intensiv indsats over for relevante grupper af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I første omgang iværksættes et pilotprojekt med henblik på at se resultaterne af en sådan indsats over for denne gruppe. Som nævnt viser Jobcentrets analyse fra 2009 af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, at gruppen generelt har store barrierer for at opnå en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Analysen konkluderer samtidig, at der er behov for en længerevarende indsats, der er individuel, helhedsorienteret og håndholdt over for denne målgruppe. Jobcentret vil derfor sammen med relevante samarbejdspartnere, herunder AM-Projektenheden og kommunens social- og sundhedsområde, udvikle tiltag, der tager hensyn til ovennævnte behov. Disse tiltag skal medvirke til, at der kan tages hånd om gruppens barrierer for at opnå beskæftigelse eller ordinær uddannelse. En stor del af kontanthjælpsmodtagere har forgæves forsøgt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenter Guldborgsund vil derfor styrke samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland-Falster, Studievalg 22

23 Sjælland og relevante uddannelsesinstitutioner med henblik på at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. Jobcentret vil også styrke fokus på de sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. I øjeblikket er det pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der er fritaget fra aktivering på grund sygemelding. Jobcentret vil sammen med AM-projektenheden udvikle aktiveringstilbud, der på den ene side tager hensyn til kontanthjælpsmodtagerens sygdom, og på den anden side sikrer en opkvalificering af kontanthjælpsmodtageren. En række kontanthjælpsmodtagere kan på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere anvende deres uddannelse eller erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Jobcentret prioriterer, at disse personer så vidt muligt går i gang med et revalideringsforløb. Jobcentret vil i den forbindelse fortsat have fokus på at etablere revalideringsforløb inden for gode beskæftigelsesområder. Det er jobcentrets erfaring, at revalideringsforløb inden for gode beskæftigelsesområder har en høj efterfølgende beskæftigelseseffekt. Jobcenter Guldborgsund har derudover også stor fokus på at sikre rettidigheden i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. 3.3 Indsatsen over for sygedagpengemodtagere Jobcenter Guldborgsund vil arbejde for at reducere antallet af sygedagpengemodtagere og den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene i Figur 3.3. Udvikling i antal sygedagpengeforløb i Guldborgsund Kommune, fordelt på varighed, januar 2005 februar < 26 uger uger > 52 uger Antal forløb jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 Kilde: Jobindsats.dk 23

24 Antallet af sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 uger og 52 uger har været svagt stigende de seneste år, og har ligget mellem 100 og 200 forløb. Til gengæld har der været store udsving i antallet af forløb under 26 uger. Der er en vis grad af sæsonudsving i sygedagpengeforløb, særligt for de korte forløb under 26 uger. Det fremgår af figur 3.3, at sygefraværet under 26 uger er markant højere i vintermånederne, og markant lavere om sommeren. Det fremgår ligeledes af figur 3.3, at der siden januar 2005 og til i dag er sket en stigning på 16 pct. i det samlede antal af sygedagpengeforløb i Guldborgsund Kommune. Jobcentret vil i den forbindelse gøre flittig brug af konklusionerne i analysen af sygedagpengemodtagere i Guldborgsund Kommune for at sikre, at denne negative udviklingstendens vendes. Jobcenter Guldborgsund vil iværksætte en så tidlig indsats som muligt over for nysyge. Jobcentret vil samtidig løbende drøfte med sygedagpengemodtageren, hvordan han/hun kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcentret vil desuden tilskynde den sygemeldte til at være så aktiv på arbejdsmarkedet som muligt, så en evt. langvarig sygemelding ikke i sig selv medvirker til at passivisere og marginalisere borgeren. Dette kan ske i form af en delvis tilbagevenden til arbejdspladsen hurtigt i sygeforløbet eller ved at igangsætte vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Desuden vil jobcentret motivere sygedagpengemodtagerne til at holde en tæt kontakt med deres arbejdsplads under sygeperioden. Analysen af sygedagpengemodtagerne i Guldborgsund Kommune pegede som nævnt på, at der er fire arketyper af sygedagpengemodtagere i kommunen. Jobcentret vil have særlig fokus på to af disse arketyper: Den stressramte kvinde og Den nedslidte SOSU-medarbejder, jvf. tabel 3.2 tabel 3.4. Når jobcentret vil have særlig fokus på netop disse arketyper, skyldes det, at der her er forholdsvis mange lange sygedagpengesager. Jobcenter Guldborgsund prioriterer, at der sker en hurtig arbejdsmarkedsafklaring af sygedagpengemodtagerne inden for de to arketyper. Det kan f.eks. ske i samarbejde med AM-Projektenheden og Sundhedsområdets rehabiliteringsenhed. Jobcentret vil desuden udvikle aktiveringstiltag, der er målrettet de to arketyper. Som nævnt i afsnit 3.2 kan en række kontanthjælpsmodtagere på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere anvende deres uddannelse eller erhvervserfaring på arbejdsmarkedet. Det samme er tilfældet for nogle sygedagpengemodtagere. For disse personer kan den rigtige løsning være at påbegynde et revalideringsforløb inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcenter Guldborgsund vil i 2010 styrke dialogen med de praktiserende læger og fagforeningerne/a-kasserne med henblik på at sikre en større fælles forståelse for indsatsen. Jobcentret forventer, at dette kan være med til at reducere tilbagefaldet til sy- 24

25 gedagpenge. Det vil samtidig være relevant f.eks. at have en løbende dialog med de praktiserende læger og fagforeningerne/a-kasserne om de nye mulighedserklæringer. En stor del af sygedagpengemodtagerne har psykiske lidelser, f.eks. stress, depression og angst. Jobcentret prioriterer anvendelsen af mentorordningen over for denne gruppe, da det kan medvirke til at gøre genoptagelsen af arbejdstilværelsen lettere for disse personer. En anden stor del af sygedagpengemodtagerne er fysisk nedslidte. Jobcentret vil i højere grad have fokus på at tilbyde hjælpemidler til disse personer, så de kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Blandt de fysisk nedslidte sygedagpengemodtagere er der dog en del personer, som ikke kan vende tilbage til deres gamle jobområde. Jobcentret vil bl.a. for denne gruppe etablere uddannelses-caféer, som motiverer dem til at påbegynde revalideringsforløb. Jobcenter Guldborgsund har derudover også fokus på at sikre rettidigheden i kontaktforløbet med sygedagpengemodtagere. 3.4 Indsatsen over for modtagere af ledighedsydelse I betragtning af at der er rekrutteringsproblemer på dele af arbejdsmarkedet, er det væsentligt, at alle de lediges ressourcer og arbejdsevner udnyttes bedst muligt. Det gælder også personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke kan klare beskæftigelse på normale vilkår herunder også personer på ledighedsydelse. Jobcenter Guldborgsund prioriterer derfor, at personer på ledighedsydelse kommer hurtigere i fleksjob. Jobcentret vil motivere personer på ledighedsydelse til at være aktivt fleksjobsøgende. Derfor vil jobcentret afholde informationsmøder, hvor personer på ledighedsydelse bl.a. orienteres om ledige fleksjob, gode jobmuligheder og deres rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet. Personer på ledighedsydelse vil desuden indgå i de jobklubber, der etableres for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret inddrager andre aktører i indsatsen over for personer, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 12 måneder. De andre aktørers indsats skal bidrage til at fastholde en aktiv jobsøgning hos modtagerne af ledighedsydelse. Desuden skal de medvirke til at finde ledige fleksjob til de personer, som jobcentret har visiteret til dem. Ved 3-månedssamlerne vil jobcentret ligeledes motivere personer i midlertidige fleksjob til at være aktivt jobsøgende. Indsatsen over for personer med handicap Jobcenter Guldborgsund har også fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Det er jobcentrets erfaring, at denne arbejdskraft kan medvirke til at mindske flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet. 25