Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune



Relaterede dokumenter
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Beskæftigelsesplan 2015

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Udvalget for erhverv og beskæftigelse

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Resultatrevision for 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse

Resultatrevision Vallensbæk Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Resultatrevisionen for 2011

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Statistik for Jobcenter Aalborg

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Resultatrevision Jobcenter Vallensbæk

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Notat. Anvendelse af midler i Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg

Beskæftigelsesplan 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Udkast 22. juni Beskæftigelsesplan 2012

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Forskellene i selvforsørgelsesgraden er dyrt for samfundet. Dette gælder f.eks.:

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013

Nøgletalsrapport for

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

Transkript:

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget eller ikke kan finde deres første job og dermed blive en del af arbejdsmarkedet. Antallet af unge ledige på dagpenge, samt unge kontanthjælpsmodtagere er steget betydeligt siden 2008. I Rudersdal Kommune rammes de unge også, selvom stigningen er sket på baggrund af en meget lille gruppe af unge ledige, idet vi har den laveste andel af unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark. Rudersdal Kommune har et særligt ansvar for, at unge mennesker ikke hænger fast i en offentlig forsørgelse, men kommer hurtigt videre og bliver selvforsørgende. Rudersdal Kommune introducerer derfor en ny strategi for bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden i kommunen. Målgruppen er de 16-29-årige, der er i kontakt med jobcenteret. Det bedste grundlag for at få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet er en kompetencegivende uddannelse. Strategien har fokus på, at jobcenteret bidrager til kommunens målsætning om at 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For de unge, der har en uddannelse, er der fokus på, at de hurtigst muligt kommer ind på arbejdsmarkedet. Indsatser: Jobcenteret etablerer et nyt Ungeteam i jobcenteret, der med en tidlig indsats, herunder straksaktivering i kommunens Teknik & Miljø vil holde de unge i gang indtil de finder en uddannelse eller et ordinært arbejde. Strategien skal ses i sammenhæng med Kommunalbestyrelsens ønske om en målrettet ungeindsats, hvortil der er afsat 1 mio. kr. årligt i 2012-2015 via Ung i Rudersdal. Jobcenteret vil med den nye strategi bidrage til en målrettet indsats for de unge, der er i kontakt med jobcenteret. Beskæftigelse er en del af det nyetablerede UngeForum i Rudersdal, der har til opgave at koordinere og udvikle ungeindsatsen. Jobcenteret skal indgå i den nye Ungerådgivning, der etableres i regi af Ung i Rudersdal. En medarbejder fra jobcenteret kan varetage kontak-

ten til jobcenterets målgruppe i en fremskudt indsats i en ungerådgivning i et tværfagligt team i Ungerådgivningen, der skal samarbejde om støtten til de unge. 2. Mål for indsatsen Rudersdal Kommune har som mål, at kommunen altid placerer sig blandt de tre bedste kommuner i landet, ved målinger af antallet af unge med en kompetencegivende uddannelse og antallet af unge i beskæftigelse. Det er jobcenterets mål, at antallet af unge på offentlig forsørgelse i Rudersdal Kommune skal falde. Det er et enkelt, kontant mål, der indfanger udviklingen og bredden i indsatsen. Målet tager højde for, at et fald i ledigheden ikke giver en stigning i antallet af førtidspensionister, da alle forsørgelsesydelser er omfattet og da indsatsen har fokus på uddannelse og beskæftigelse. I Beskæftigelsesplanen for 2012 er målet følgende: "Mål 3: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til højst 369 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på mindst 7,5 pct. fra december 2010 til december 2012." Desuden skal samme måling placere Rudersdal i den bedste halvdel af klyngen. 3. Status for ungdomsarbejdsløshed og unges uddannelsesgrad I Rudersdal Kommune er der omkring 7.000 borgere i alderen 16-29 år, og andelen af unge på offentlig forsørgelse i Rudersdal Kommune udgør 5,2 pct. af den 16-29-årige befolkning, hvilket er den laveste andel i Østdanmark. Der er omkring 400 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i ungegruppen i Rudersdal Kommune, hvoraf ca. halvdelen er på kontanthjælp. Rudersdal Kommune ligger ved seneste opgørelse på en 4. plads, når man ser på, hvor mange unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse af en årgang. 1 1 Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau, UNI C, Statistik og Analyse, maj 2011. 2

4. Ny indsats for unge ledige i Rudersdal Kommune 4.1 Nationale og regionale initiativer Folketinget har vedtaget en række tiltag for de unge ledige i form af ungepakker og andre særlige indsatser. Der forventes flere initiativer på området i de kommende år. Jobcenteret tager del i de nye initiativer så vidt det er relevant for kommunen og deltager i de kampagner mv. der iværksættes fra Beskæftigelsesregionen eller Arbejdsmarkedsstyrelsen. Aktuelt iværksættes en kampagne i samarbejde med Beskæftigelsesregionen, der retter sig mod virksomhederne i Østdanmark med en opfordring til at give unge en chance i form af job, et aktivt tilbud eller en praktikplads. Kampagnen planlægges gennemført i slutningen af 2011 med afslutning i foråret 2012. 4.2. Samarbejde med Ung i Rudersdal Jobcenteret indgår i et samarbejde med Ung i Rudersdal omkring den nye bevilling på 1 mio.kr. årligt til en målrettet ungeindsats, der er afsat på budget 2012-15. Formålet med indsatsen er at begrænse unges brug af alkohol, rygning, stoffer etc. og at øge den præventive indsats i sammenhæng med SSP-arbejdet. Indsatsen skal koordineres med beskæftigelsesområdet, således at det understøtter beskæftigelsesindsatsen over for unge via den nyetablerede ungerådgivning. Jobcentermedarbejdere vil bl.a. kunne afholde samtaler med de unge i ungdomsrådgivningen i et par timer om ugen eller tilbyde åben rådgivning efter aftale med Ung i Rudersdal. 4.3. Ny organisation i Beskæftigelse Jobcenteret gennemfører en organisationsændring i 1. kvartal 2012 for at sikre et særligt fokus på gruppen af unge ledige. Der oprettes et Ungeteam, der skal sikre at de unge hurtigst muligt får en kompetencegivende uddannelse eller ordinær beskæftigelse, hvis de allerede har gennemført en relevant uddannelse. Ungeteamet vil sikre udbygget viden og samarbejde i forhold til tilbud til unge med særlige behov. På den måde vil eksisterende tilbud i kommunen, hos andre kommuner, i regionen eller hos private kunne udnyttes optimalt. 3

I forbindelse med organisationsændringen i jobcenteret igangsættes en række initiativer, der skal støtte teamets arbejde, herunder en videreudvikling af den gode, effektive samtale. Samtalerne i jobcenteret er et centralt redskab i kontakten med de unge og en kerneydelse for jobcenteret. Det er væsentligt at sikre en høj kvalitet i samtalerne, så de unge oplever en professionel og kompetent modtagelse i jobcenteret. Samtalen skal have fokus på uddannelse og beskæftigelse og de barrierer den unge måtte have, må ikke forsinke indsatsen, men skal løses parallelt på vejen til uddannelse eller job. 4.4 Tidlig indsats I Motivation Jobcenteret giver unge en tidlig indsats, da der for denne gruppe er en tydelig effekt af en tidlig indsats. Det er væsentligt, at de unge ikke opbygger en identitet som ledig, men betragter jobcenteret som en hurtig mellemstation, hvor de får hjælp til hurtigt at kunne forsørge sig selv, enten på SU eller i ordinær beskæftigelse. Motivation til jobsøgning Hvis den unge har en uddannelse, skal vedkommende motiveres til at søge job, så vedkommende hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse, eller finder en virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Der tilbydes jobsøgningskurser i overensstemmelse med aktiveringsstrategien og de gældende regler på området. Det er afgørende, at de mange ressourcestærke unge ikke fastholdes i ledighed i længere tid end nødvendigt på grund af lange kurser eller andre tilbud. Motivation til uddannelse For de unge, der ikke har en uddannelse, vil indsatsen koncentreres om, at den unge bliver afklaret og motiveret til at vælge en uddannelse. Denne afklaring sker i samarbejde med UU og andre relevante parter. Jobcenterets rolle er at finde de tilbud, der bedst kan hjælpe den unge til at afklare hvilken uddannelse, der vil være bedst for den unge. Det kan fx være via en virksomhedspraktik i en branche som den unge gerne vil vide mere om. Jobcenteret samarbejder med en række virksomheder, der gerne modtager unge i praktik. 4

En virksomhedspraktik kombineres ofte med mentorstøtte, der kan holde den unge fast på sporet og hjælpe den unge med de praktiske forhold der kan være vanskelige, når man ikke har haft en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er påvist, at mentorstøtte øger den unges chance for at blive uddannelsesparat. Omfanget og tidsperspektivet af mentorstøtten vurderes individuelt. Andre behov for støtte og vejledning Det kan også være relevant for nogle unge at blive introduceret til en sundere livsstil i form af ændret kost og øget motion. Jobcenteret giver desuden tilbud om læse/skrivekursus, personlig økonomi og andre relevante forhold, hvor det vurderes at være nødvendigt for, at den unge kan gennemføre uddannelse eller komme i arbejde. Tilbuddene til de unge tilpasses den enkelte unges behov og vurderes i forhold til om den unge skal motiveres til at søge job eller uddannelse eller om den unge har andre problemer end ledighed. Uddannelsespålæg Jobcenteret giver de unge under 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, et uddannelsespålæg ved 1. samtale. Det betyder, at den unge kun kan modtage offentlig forsørgelse, hvis den unge vælger en kompetencegivende uddannelse med et forsørgelsesgrundlag fx SU og begynder på uddannelsen på det tidspunkt, der aftales med sagsbehandleren. Straksaktivering Som en del af den tidlige indsats vil jobcenteret fra 2012 iværksætte et initiativ omkring straksaktivering af unge. Der etableres et virksomhedscenter i kommunens Teknik og Miljø område, hvor der altid står et antal pladser til rådighed for unge, der melder sig ledige, enten på dagpenge eller på kontanthjælp. Der er tilknyttet en mentor, der kan rådgive og vejlede den unge. Den unge skal stadig søge ordinært arbejde eller gå i gang med en uddannelse, men holdes i gang i mellemtiden i straksaktivering. Straksaktiveringen står således ikke i vejen for de øvrige tiltag, der kan iværksættes fra jobcenterets side, men skal alene ses som et supplerende tilbud. Arbejdsindholdet for de unge vil være opgaver, der normalt ikke udføres af personalet i Teknik og Miljø. 5

4.5 Andre problemer - samarbejde med andre forvaltningsområder opprioriteres En del af de unge kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end ledighed og er derfor ikke umiddelbart klar til en indsats. Disse barrierer skal der tages hånd om sideløbende med, at den gøres klar til en uddannelse eller job. Barriererne kan fx være psykiske problemer, misbrugsproblemer, adfærdsproblemer, kriminalitet eller lignende. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke udelukkende er fokus på de unges barrierer, men også deres muligheder. Indsatsen skal ikke forlænges på grund af de unges eventuelle problemer, da de håndteres sideløbende med den uddannelses- og jobrettede indsats. Rusmiddelrådgivningen En del af de unge ledige har misbrugsproblemer, der gør det vanskeligt for dem at komme i gang med en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Jobcenteret samarbejder med Rusmiddelrådgivningen om tilbud til de unge, så der tages hånd om misbrugsproblemerne sideløbende med den øvrige indsats, der iværksættes for den unge i jobcenteret. Jobcenteret deltager i et projekt vedrørende kommunens borgerrettede alkoholpolitik, der også har overordnede målsætninger for gruppen af unge. Projekt Fremskudt sagsbehandling Beskæftigelse deltager i et 3-årigt projekt om fremskudt sagsbehandling i samarbejde med Psykiatri og Handicap. Målgruppen er unge, som på grund af psykiske lidelser har mistet kontakten til skole, uddannelse eller arbejdsmarkedet. UU Sjælsø, Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø er et samarbejde mellem Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal kommuner om uddannelses- og erhvervsvejledning af børn og unge fra 7. klasse til de fylder 25 år. Der samarbejdes med UU om unge uden ungdomsuddannelse under 25 år og der afholdes møder om enkeltsager efter behov. Der samarbejdes også med UU om EGU (erhvervsgrunduddannelserne). UU har ansvaret for forløbene og bevilger og følger op på forløbene. Der er pt. 10 forløb i gang. Jobcenteret kan henvise unge til EGU. Jobcenteret, Psykiatri og Handicap, Familieafdelingen og UU samarbejder desuden om STU forløb (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannel- 6

se). UU, der har det faglige ansvar, tilrettelægger forløbene, og indstiller forløb på månedlige bevillingsmøder med de øvrige samarbejdspartnere. Ydelsescenteret bevilger forsørgelse til unge over 18 år, og jobcenteret varetager opfølgningen via UU. Familieafdelingen Der afholdes månedlige samarbejdsmøder med Familieafdelingen, hvor der orienteres om børnesager, der forventes overgivet til Beskæftigelse og/eller Psykiatri og Handicap. Der gives varsel 1,5 år i forvejen, eller senest et halvt år før det fyldte 18. år. På møderne planlægges det videre forløb, samt forsørgelse ved det 18. år. 4.6 Unge nydanskere Jobcenteret igangsætter med midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i 2012 et projekt for gruppen af unge nydanskere. 2 Gruppen af unge nydanskere har en forholdsmæssig højere ledighed end gruppen af unge med dansk oprindelse, det er derfor vurderingen, at gruppen af unge nydanskere har behov for en særlig indsats. Projektet skal sikre en samlet og intensiveret indsats overfor gruppen af unge nydanskere, der af den ene eller anden årsag, har en øget risiko for ikke at få en uddannelse eller et arbejde. Målet er, at gruppen af unge nydanskere opnår faglige, personlige og sociale kompetencer, således at de kan deltage i, og færdiggøre en uddannelse af kortere eller længere varighed eller komme i ordinær beskæftigelse. Målet er selvforsørgelse. De unge i projektet tilbydes et individuelt forløb med en håndholdt indsats. Det kan bestå af rådgivning, afklaring, virksomhedspraktik, vejledning om sund livsstil og andre tilbud der vurderes at være relevante. Den unge tilbydes en løbende progressionsmåling og målstyring, så resultaterne og fremskridtene bliver tydelige for den unge. 2 2 Herved forstås unge med en etnisk baggrund som indvandrer eller flygtning fra ikke-vestlige lande eller efterkommer af en indvandrer eller en flygtning fra ikke-vestlige lande 7

Bilag 1: Nærmere beskrivelse af unge på offentlig forsørgelse i Rudersdal Kommune Nedenfor vises fordelingen af de unge efter deres forsørgelsesydelse. Målingen baserer sig på fuldtidspersoner i 3. kvartal 2011. I 3. kvartal 2011 var der i alt 384 fuldtidspersoner i aldersgruppen på offentlig forsørgelse. Den største gruppe udgøres af kontanthjælpsmodtagere, hvor der er 165 fuldtidspersoner. Der er 66 fuldtidspersoner på a- dagpenge og 59 fuldtidspersoner på førtidspension. Antal fuldtidspersoner under 30 år, 3. kvartal 2011, 384 fuldtidspersoner i alt Ledighedsydelse; 2 Førtidspension; 59 Fleksjob; 0 A-dagpenge; 66 Sygedagpenge; 29 Introduktionsydelse; 20 Forrevalidering; 16 Revalidering; 9 Starthjælp; 17 Kontanthjælp; 165 A-dagpenge Kontanthjælp Starthjælp Revalidering Forrevalidering Introduktionsydelse Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension De forsikrede unge er i gennemsnit ledige i 12-15 uger, hvilket er kortere end de forsikrede ledige over 30 år, hvor gennemsnittet ligger over 20 uger. De unge kontanthjælpsmodtagere har en gennemsnitlig varighed på ydelsen på omkring 25 uger, hvilket er kortere end kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har en gennemsnitlig varighed på over 30 uger. Opgørelsen i fuldtidspersoner ovenfor dækker således over flere personer, idet de fleste kun er i kontakt med jobcenteret i en kortere periode på et år. 8