KONSTRUKTION AF TRÆTRAPPER

Transkript

1 VEJLEDNNG l KONSTRUKTON AF TRÆTRAPPER UDARBEJDET OG UDGVET AF G. V. HUTH 30 TAVLER MED BESKRVELSE - _... _.._ o., ". KJ0BENHAVN K O M M S S 19 N H O S RU D O L P H K L E N,l- PACHT & CRONEs ETABLSSEMENT 1887.

2 3 Forord. Den gunstge Modtagelse, der fra mange af Landets teknske Skoler, som og fra Bygnngshaandværkere er bleven mne tdlgere udgvne Arbejder tl Del, har været mg en.opmuntrng tl ogsaa at lade forelggende Bog udkomme. Bogen er specelt udarbejdet tl Brug ved den teknske Undervsnng og saaledes, nærmest at betragte som en Vejlednng for Lærere ved teknske Skoler; dog vl Enhver, hvs Vrksomhed fordrer Kjendskab tl Konstrukton af Trætrapper, og som har fornødne Forkundskaber, kunne benytte samme. Ved, Udarbejdelsen af Tvler og Text har jeg navnlg bestræbt mg for at' vse og \ forklare saadanne Konstruktoner, af saavel ældre som nyere Oprndelse, der fremfor andre synes at burde gves', en større Udbredelse blandt Haandværkere, end hdtl er sket gjennem de teknske Skoler. Med Hensyn tl de paa Tavlerne vste Exempler paa Trapper og Trappeparter bemærkes, at alle ere af regelmæssg Beskaffenhed, det jeg er gaaet ud fra, at Enhver, der har gjort sg fortrolg med de for dsse angvne Konstruktoner, vl være Stand tl, uden anden Vejlednng, at konstruere Trapper af mndre regelmæssg Art. Endvdere bemærkes, at der, hvor forskjellge Konstruktoner kunne anvendes, kun er anført den af dsse, som har vst sg at gve det bedste Resultat. Bogen ledsages af et særsklt Sæt Opgaver tl Brug ved Undervsnng Traprekonstruktonstegnng med fornøden Vejlednng tl dsses Benyttelse. Sluttelg tllader jeg mg at udtale mn Tak tl de nsttutoner, ved hvs Understøttelse jeg er bleven sat Stand tl at udgve nærværende Værk tllgemed samtdg udkomne tlhørende Samlng Opgaver. Forfatteren.

3 5 NDHOLDSFORTEGNELSE FOR TEXT OG TAVLER. 1. AFSNT. Almndelge Bemærknnger vedrørende Trætrapper Textsde AFSNT.. ndstemmede Trapper. 1. Almndelge ndstemmede Trapper ; Textsde O. Hertl Tvl.. Enkeltløbstrappe med Paralleltrn. 2. Toløbstrappe med Paralleltrn..» 3.. Særlge Konstruktoner Trapper med Paralleltrn.» 4. Enkeltheder af Trappen paa Tvl. 2.» 5. Toløbstrappe med Paralleltrn.» 6. Det nederste Part af et Løb med»enkelt Klodstrn. 7. Konstrukton af Spral1nerne tl»enkelte Klodstrn. 8. Treløbs og Dobbetløbet Trappe med Paralleltrn.» 9. Konstrukton af Sprallnerne tl»dobbelte Klodstrn.«O.t L Treløbstrapper med krumme Trn. 12. J» 3. Trapper med skjæve Trn.» 14. Enkeltheder af Trappen tlvenstre paa Tvl. 13.» 15.»tlhøjre Trapper med Svngtrn (Vndeltrappe og Spndeltrappe). 17. Snoede Trapper. Tldannelsen af krumme Vangeparter Textsde 15. Hertl Tvl. 18 og 19. Tldannelsen af Hovedstykker.» 20.» 2. Tldannelsen af Haandlstekrumnnger.» 22. Tldannelsen af Hovedstykket Hl Trappen paa Tvl. O.» 23. Tldannelsen af den krumme Vange Trappen paa Tvl Søjletrapper., :... ; Textsde 18. Hertl Tvl. 24. Toløbs Søjletrappe.» 25. Treløbs Søjletrappe.» '26. Toløbs og Dobbeltløbet Søjletrappe. 27. Søjletrappe med krumme Vanger. Hertl Tvl ;» AFSNT... Opsadlede Trapper. Toløbstrappe l Toløbs og Treløbstrappe J ' Textsde 18. Enkeltheder af Løb

4 7. AFSNT. Almndelge Belnærknnger vedrørende Trætrapper.. ndstemmede Trapper og.. Opsadlede Trapper. En Trappe, der skal tlfredsstlle rmelge Fordrnger, maa, foruden at have forsvarlg Bæreevne, være saa bekvem som Forholdene tllade det, lgesom der ved dens Konstrukton saa godt som mulgt maa være undgaaet smagløse Former og' uheldge Sammenstllnger af Trappens enkelte Dele. Trætrapper nddeles 2 Hovedgrupper, nemlg: Den førstnævnte Gruppe omfatter alle Trapper, hvlke Trnnenes Endeparter ere skjulte; tl den sdstnævnte henregnes dermod saadanne, hvlke Trnnenes Endeparter nærmest Rækværket en fremtrædende Grad ere synlge. Med Hensyn tl Trappernes andre mere eller mndre øjndaldende Egenskaber kan man nddele nævnte Hovedgrupper mndre Grupper, lgesom man ogsaa ndenfor dsse gjen kan benytte sg af særlge Benævnelser for nænnere at betegne en bestemt Trappe. Trnnene forfærdges af 2 tl 3" Planker. Den lodrette Højde mellem 2 Trnoverfladerkaldes Stgnng, medens den Trappens vandrette Bllede synlge Bredde af et Trn kaldes Grund. Paa Trnnets Undersde og Nærheden af Trnnets Forkant anbrnges sædvanlgt en. Lste af 1/2 og 3/4." Tværmaal. Denne kaldes Platlsten, og tjener dels som dekoratvt Led, dels tl Støtte for Stødbrædtet, der danner den lodrette Flade' mellem Trnnene. Stødbræderne, der gjøres 3/4. " tykke, bør helst forsynes Overkanten med en Tap, der optages af en.trnnet anbragt Not, hvormod deres Underkant som Regel sømmes tl Trnnenes Bagkanter. Den Del af. et Trn, der med saameget som en Trntykkelse sprnger frem foran Stødbrædtet, og som afrundes eller kehles paa forskjellg Maade; kaldes Fremsprnget. Paa Tvl. er forneden tl højre vst en Konstrukton for Proflet af et saadant Trnfremsprng. Tl Proflet, der her er ndtegnet et Kvadrat, er benyttet en Crkelbue, hvs Centrum er be-. stemt ved Skjærngen mellem Kvadratets ene Dagonal og Forlængelsen af Platlstens Forsde. Af Hensyn tl Sld forsynes Trnnene undertden, navnlgt Trapper tl offentlg Brug,. med Sldtrn, hvorved forstaaes et ovenpaa Trnnet fastskruet crka "tykt Brædt af haardt Træ, der, om nødvendgt, kan aftaes og fornyes (j fr. Tll. ]0, Fg. 6-O). Et Trn, hvs Forkant og Bagkant ere retlnjede og ndbyrdes parallele, kaldes Paralleltrn, (jfr. Tvl., 2, ], 5 og 8). Trn, hvs Forkanter paa omtrent Halvdelen af deres Længde ere krumme, kaldes krumme Trn, (jfr. Tvl. O--2). Ere Forkanterne og Bagkanterne retlnjede, dermqd kke ndbyrdes parallele, kaldes de skjæve Trn, (jfr. Tvl. ]). Trn af sdstnævnte Art, '. hvs Forkanter det vandrette Bllede, forlængede, skjære hnanden samme Punkt, kan man, for at adsklle dsse fra.trn, hvor dette kke fnder Sted, kalde Svngtrn, (jfr. Tvl. 6)... Enderne af. Trn og Stødbræder bæres af Vangerne. Den Vange, som lgger op tl Muren, og som dannes af 1 1 / 2 tl 2" Planke, kaldes Bagvange Modsætnng tl den, der lgger længst fra Muren, som kaldes Forvange. Tl Forvangen anvendes for det meste Planker med 1/ 2 tl " større Tykkelse end tl Bagvangen.

5 8 En uden Afbrydelse fortsat Række Trn med tlhørende Vanger danne Forenng et Løb. En Trappe kan bestaa af flere Løb og benævnes efter det Antal Løb, der fører gjennem hver Etage, Enkeltløbs-" Toløbs-, Treløbs-Trapper o. s. f. ' Som en Undtagelse herfra kan nævnes Trapper, der hver Etage enten have 2 sdeordnede og med hnanden parallele Løb af ens Bredde forneden og noget bredere Løb foroven eller omvendt, som vst paa Tvl. 8 og 26. Saadanne Trapper kaldes Dobbeltløbede Trapper. Den Del af et Bjælkelag, der lgger Trapperummet, kaldes Hovedrepose, hvormod de ' Trapper med flere end et Løb nødvendge Afsatser kaldes Mellemreposer (jfr. Th. 2). En sdstnævnte anbragte et Hjørne og kun paa to sammenstødende Sder begrændsede af Mur,kaldes de Hjørnereposer, (jfr. 7vl. 5). Mellem- og Hjørnereposer dannes af 5 tl 7" Tømmer og belægges med Gulvbræder, samt forskalles, røres og pudses sædvanlgt paa,undersden. Om fornødent anbrnges tl Befæstgelse af Gulv og Forskallngsbræderne, Planketrmpler mellem Reposebjælkerne, som vst for Hjørnereposerne paa 7vl. 5, O og 2., Ogsaa Løbene forskalles, røres og pudses sædvanlgt paa Undersden. Forskallngsbræderne sømmes saa Fald enten paa Stødbrædernes skraat tldannede nederste Kant eller paa Paafodrngslster, som' vst paa Tvl. 24., Forvangen lader man stedse sprnge mndst 1"',fnm nedenfor Pudsfladen, medens Bagvangens Underkant enten dækkes af Forskallngen og Pudsen eller af Pudsen alene. Saafremt Forvangens Underkant udstyres med Kehlnger, og man af Smagshensyn ønsker Bagvangen antydet under Løbene og Reposerne, sker dette almndelgst ved, tæt op tl Muren og langs med Pudsfladen at befæstge Lster, svarende tl Halvdelen af den ned "hængende Kant paa Forvangen, (j fr. Th. 24, 25 og 28). Saafremt Løbene kke forskalles 9g pudses, udstyres enten Stødbrædernes, nedhængende Kant og Trnnenes Bagkanter med Kehlnger, eller Trnnenes Bagkanter gves samme Proflerng som dsses Forkanter, (jfr. Tvl. 30). En Vange, hvs Overkant er vandret, kaldes lggende Vange. Saadanne anvendes navnlgt, naar Trapper afsluttes et af Etagernes Bjælkelag, (jfr. de paa Th., 2 og 5 med L betegnede Vanger). Den Aabrng, der sædvanlgt Mdten af Trapperummet fører gjennem alle Etager, og som begrændsesafforvangen, kaldes Gjennem, sgten (jfr. Tvl. 2).,Paa Mellemreposernes Oversde, tæt op tl Muren, anbrnges en lav Fodlste af 2 tl 3" Højde og af samme Tykkelse som Bagvangen. Ovenpaa Hovedreposerne anbrnges lgnende Fodlster, saafl:emt man kke foretrækker Anbrngelsen af kehlede Fbdbræder eller Fodpanel. Bagvangens øverste Ende hvler.mod«den nederste Ende dermod >ovenpaa«reposerne, medens Forvangenaf to efter hnanden følgende Løb., forenes ved, krumme Vangestykker eller optages af Søjler, der fastgjøres tl Reposerne; Et Vangestykke, der har Form af en Halv- eller Kvartcylnder, og som forneden og foroven begrændses af Vndelflader, kaldes Hovedstykke, forsaavdtdets Overkant træffer sammen med de tlstødende Vangers Overkant (se de ::>aa Tavlerne med H betegnede Stykk'er). fald Vangestykket dermod naar op tl Rækværkets Overkant, kaldes det Mægler (jfr. paa Tvl., 5 og 5 de med Afbetegnede Stykker). En Søjle, der ndtager Hovedstykkets cher Mæglerens Plads kaldes l\'læglersøjle, (jfr. Tvl. 24 og 25). Det øverste Trn hvert Løb, der danner Overgangen fra Trn tl Gulv, og som kaldes Udtrn, tldannes enten af en Planke, der har samme Tykkelse som Trnnene, eller det tldannes som antydet for Mellemreposen paa Tvl. 2 af et Gulvbrædt, der a paa den Stræknng, som skal danne Trnforkant, ved Paalmnng gves den nødvendge Tykkelse. Den nederste Ende afforvangen nederste Løb optages enten som vst paa Tvl. af en Plankemægler, der anbrnges umddelbart paa Gulvet, eller den optages som vst paa Th. 2 af en Mæglersøjle, der anbrnges ovenpaa det nederste Trn. stedetfor Mæglersøjle anbrnges undertden paa dette Sted' en udkehlet Mægler, der det vandrette Bllede har spralformede Begrændsnngslner (jfr. Th. 5). Foruden de her nævnte Maader for Afslutnng af Forvangen, kan endnu nævnes den

6 9 paa Tvl. 6 vste. Vangens Overkant ses her paa en Stræknng omdannet tl en Vndelflade, der det vandrette Bllede vser sg spralformet, og som ender en vandret Crkelflade, hvlken Mæglersøjlen anbrnges. Endelg ses paa Tvl. O Vangens Overkant at ende en Vndelflade, der vandret afbldet vser sg som Kvartcrkel ; denne Del af Vangen støder da op tl Mæglersøjlen, som staar ovenpaa det nederste Trn. Det spralformede Part af Vangen kaldes Vangesnrklen. Naar det nederste eller begge de nederste Trn en Trappe fortsættes udenfor Vangen, og her tldannes enten efter Crkel-eller Sprallne, kaldes dsse henholdsvs Enkelt Klodstrn (jfr. Tvl. 2, 5 og 6) eller Dobbelt Klbdstrn (jfr. Tvl. 8, og 2); Vangesnrklen er dog sædvanlgt ndbefattet de nævnte Udtryk. For allendstemmede Trappers Vedkommende anbrnges Rækværket Forvangens Overkant. Dette bestaar af Haandlsten og Balystrene. Haandlstens Undersde maa paa hele sn Længde have en og samme lodrette Afstand fra Vangens Overkant. De krumme Parter Haanulsten, der anbrnges lge over Hovedstykkerne, kaldes Krumnnger, medens Partet over Vangesnrklen kaldes Haandlstesnrklen. Den ndbyrdes Afstand fra Mdte tl Mdte af Balystrene er 6 a 8", medens deres Længde er 24 tl 27". Tl opsadlede Trapper, hvor Balystrene enten 'anbrnges ovenpaa Trnnene eller paa Forvangens Ydersde, egne sg fortrnsvs Balystre af Jærn, af den paa. Tvl. 30 antydede Art, da almndelge drejede Balystre, naar der af dsse anbrnges en for hvert Trn, let komme for langt fra hverandre, og for tæt sammen, naar der anbrnges 2saadanne paa hvert Trn. SaafremtMæglere anvendes, danner :-aandlstekrumnngen den øverste Begrændsnng af dsse, enten saaledes, at Krumnngen er tldannet af selve Mægleren eller fastgjort tl denne. Trapper med Mæglersøjler anbrnges Haandlsten mod Mæglersøjlen, eller som vst paa Tvl. 28 paa Sden af denne. Ved Konstrukton af Trapper med Hovedstykker eller Mæglere, maa man, hvor plane og krumme Flader støde tl hnanden, tldanne dsse med saa jævne Overgange som mulgt,. medens der Trapper med Mæglersøjler bør tlstræbes, at de Vanger og Haandlster, der optages af en og samme Mæglersøjle, træffe. denne ens Højde. Dsse Fordrngcr,som og de, der stlles Retnng af en bekvem Op- og Nedstgnng, kræve agttagelse af vsse Regler ved Trnnenes nddelng. Tl Bestemmelse af Forholdet mellem»grund«og "Stgnng«benytter man sg af Formler, hvormod man af Hensyn tl Vangernes, Form ved nddelng af»grundene«trapper med krumme og skjæve Trn anvender Sealaer, tl Bestemmelse af Trnnenes mndre Grundbredde ved Forvangen..!Ved Hensyn tl den ved Formel bestemte»grund«, der det paafølgende, saafremt en Ms forstaaelse kan befrygtes, vl blve kaldt for "Hel Grund", bemærkes, at denne Trapper med krumme Trn maales eller afsættes det vandrette Bllede paa en ret Lne, den, saakaldte Ganglne, der en Afstand af crea 18" fra Forvangen fl'llger parallel med Bagvangen.' Trapper med skjæve Trn eller Svngtrn trækkes Ganglnen paralel med Forvangen. Saafremt Løbenes Bredde'er mndre end 1 1 / 2 Alen, trækkes, Ganglnen mdt Løbet (jfr. Tvl. O tl 7). En Lne, der tænkes lagt gjennem Trnforkanterne, hvor dsse støde tl Forvangen: eller Bagvangen, og med hvlken Vangernes Overkant som Regel maa være parallel,,kalges henholdsvs Forvangens eller Bagvangens Stgnn gslne;. Blandt de tl Bestemmelse, af Forholdet mellem»grund«og»stgnng«benyttede Formler, ere de almndelgst anvendte.. g + S = 16" eller.4 g + 2 S = 24" hvlke g er benyttet som Udtryk for»grund«og s for >Stgnng«. For Trapper tl prvat Brug; naar dsse ønskes meget bekvemme, kan anbefales O"»Grund«og 6å 7"»Stgnng«; selvfølgelg lempes dog»stgnngen«efter Etagehøjden, og»grunden«efter den Gulvplads, der kan raades over. Trn med mndre end 6"»Stgnng«benyttes kun sjældent. Af Hensyn tl Bekvemmelghed er end vdere at agttage, at Løbene faa en passende Bredde, at Reposerne paa det smalleste Sted mndst have samme Bredde som. Løbene, som

7 O og, at man under Opstgnngen, saafremt ntet taler for det modsatte, har Rækværket tl højre, saaledes at man kan understøtte Gangen ved at grbe om Haandlsten med højre Haand. Ved Fremstllng af det lodrette Bllede, navnlg af saadanne Parter Trapper, hvor Trnnene støde tl Forvangen med mndre eller større Grunde«end den for Trappen vedtagne hele.grund., vl en Udfoldnng af det paagjældende Vangepart være nødvendg. Udfoldnngen af Vanger og dsses enkelte Dele, saasom Hovedstykker, Mæglere etc., fremstlles Hovedsagen ved, som vst Tvl. O, paa en vandret Lne at afsætte de det vandrette, Bllede paa Forvanger nddelte Grundbredder, og paa en lodret Lne at afsætte ale Stgnnger; Skjærngspunkterne for de Lner, der oprejses lodret, de paa den vandrette Lne afsatte Delngspunkter, og de,der føres vandret ud fra Punkterne, der paa den lodrette Lne ere afsatte for Stgnngerne, vl da angve Trnforkanterne, og den Lne der føres gjennem dsse, er Udfoldnngen af Stgnngslnen. Vangens Overkant Udfoldnngen trækkes en Afstand af mndst 1/2" ovenover og parallel med Stgnngslnen. Vangens Underkantslne Udfoldnngen kan først bestemmes, efter at man har tlføjet Trnnenes Tykkelse og Stødbrædernes Forsde, det denne retter sg efter de Punkter, der fremkomme ved Skjærng mellem de Lner, der betegne Stødbrædtsfo'sdenog Trnundersden. Afstanden mellem sdstnævnte Skjærngspunkter og Vangens Underkantslne maa for Forvangens Vedkommende være saa stor, at den foruden at gve Plads tl Forskallngs- og Pudstykkelsen sprnger mndst h" frem nedenfor Pudsfladen ; ansættes Forskallngstykkelsent 3//' og Pudstykkelsen tl 1/ 2 " vl Afstanden altsaa blve mndst 1 1 / 2 ". fald Udfoldnngen paa det Sted, hvor Hovedstykket eler Mægleren fndes, Sammenlgnng med den øvrge Udfoldnng blver forholdsvs smal, som Tlfældet er Trapper med meget smaa»grunde«omkrng Hovedstykket eler Mægleren, kan man, for at undgaa en alt for stor Bugt Udfoldnngens nederste Begrændsnngslne, efter Skjøn forøge nævnte Afstand paa det smalle Sted og saaledes udjævne Lnen noget. En saadan Udjævnng kan ogsaa foretages ved' den Lne, der begrændser Udfoldnngen foroven. Det bemærkes, at der overalt, hvor Udfoldnng af Vanger, Hovedstykker, Mæglere etc. nævnes, maa underforstaas Udfoldnngen af den mod Trnnene vendte Sdeflade af nævnte Trappedele, medens dsses modsatte Sdeflade udfoldet, maa betragtes som congruent med førstnævnte. Endvdere bemærkes, at der for Mæglere, Hovedstykker, krumme Vanger etc. er fulgt den Regel, at Frembrngerne de Flader, som ere Vndelflader, ere vandrette, og at de vandret afbldede skjære hnanden det Punkt, der er Cylnderaxens vandrette Bllede. 2. AFSNT..,ndstemmede Trapper. Trnnene, ale tl denne Gruppe henhørende Trapper, optages af en crka 3//' Vangerne ndstemmet Fordybnng. De kunne enten være:. "Almndelge ndstemmede Trapper" eller 2. "Søjletl apper". 1. Almndelge ndstemmede Trapper. Tl dsse henhøre alle ndstemmede Trapper, hvlke der kke fndes Mæglersøjler paa Reposerne. Naar hernævnte Trapper Grund og Stg er ens to paa hnanden følgende Løb, ng Med Hensyn tl Trnnenes Form kan man ordne dem som følger: Tavle 1-0. Trapper, hvlke der kun forekomme Parelleltrn. faar man den smukkeste og mest fuldkomne Overgang fra Vangernes Over- og Underkanter

8 tl Hovedstykkernes Over- og Underkanter naar man det vandrette Bllede afsætter lutter»hele Grunde«omkrng Hovedstykkerne eller Mæglerne, saaledes at ogsaa den»grund«, der falder paa Reposen, blver en "hel Grund'«. Udfoldnngen af Hovedstykket eller Mægleren vl nemlg saa Fald faa retlnede Begrændsnngslner foroven og forneuen, lgesom ogsaa denne Udfoldnng og en samtdg Udfoldnng af de tlstødende Vanger vl faa ens Bredde og falde hnandens Forlængelse (jfr. T)l. 2, Udfoldnng H', - Tvl. 5, Udfoldnng l!, - T,/l. 8, Udfoldnng l7' og H4). Saafremt der omkrng Hovedstykker eller Mæglere afsættes større eller mndre»grunde«end den hele, vl Vangerne Udfoldnngen kke falde hnandens Forlængelse, og Hovedstykkernes eller Mæglernes Udfoldnng maa da gves krumme 3egrændsnngslner. Crkelbuen vl saadanne Tlfælde bedst egne sg som Forbndelseslne mellem de Udfoldnngen foroven og forneden, af rette Lner begrændsede Vangeparter. Et Exempel herpaa er vst Tvl. 3, Fg". 1 tl 4, hvor Reposegrunden e d e er større end den vedtagne,hele Grund«. Hovedstykkets Vndelflader ere her bestemte ved Hjælp af Udfoldnngen Fg. 2. Denne er foroven begrænclset af Crkelbuerne b' d' og d'.f', der tangere hnanden d', og som tllge tangeres af Vangernes Overkant b' og f'. Buernes Centre e' og e 2 ere bestemte ved Skjærng mellem de Lner, der ere vnkelrette paa Mdten af Korderne b' d' og d' f' og de der udgaa fra Vangeovel'kanternes Endepunkter b' og J', og som danne rette Vnlder med Vangernes Overkanter, De Crkelbuer, der danne Hovedstykkets nederste Begrændsnngslner Udfoldnngen", bestemmes paa tlsvarende Maade. Under Fg'. 5 er vst Udfoldnngen af den tl -ovedstykket ' svarende -aandlstekrumnng, der ses fremstllet som Fg. 6. Tl den nederste Begrændsnngslne b d J Krumnngens Udfoldnng, maa benyttes samme Crkelbue som tl Hovedstykkets øverste Begrændsnngslne b' d'j' Fg. 2. Tlfælde, hvor der skal tlvejebrnges jevne Overgange mellem Over": og Underkanterne af to Vanger, af hvlke den ene er en lggende Vange, egner Crkelbuen sg lgcledes bedst ved Fremstllng af den saa Fald nødvendge Udfoldnng. Dette fremgaar af det paa samme Tavle under Fl!{- 7, 9 og O vste Part af en Trappe, hvlket et Stykke af Hovedreposen ses forlænget ud Trapperummet, og som her er begrændset udmod Gjennemsgten af en lggende Vange. Fg". vser Udfoldnngen af den under Fl.g'. 12 vste -handlstekrumnng, hvs Plads er over Hovedstykket H 2, (jfr. øvrgt de paa Td. 1 med A og paa Tvl. 8 med 17 2 " og 173 betegnede Udfoldnnger). Af de paa Tll. 1- vste Enkeltheder af. Trappen paa T7J. 2 fremgaar en' af ue almndelgst anvendte Maader, paa hvlke Vangerne' fastgjøres tl Hovedstykket. Vangerne ses Fg", 2 og 3 forsynede med Tappe, der optages af de Hovedstykket ff' Fg". og3 vste Taphuller. Endvdere ses anbragte Bolte B, som føres gjennem Hovedstykket og nd Møttrkerne ll, der ere stemmede nd Sden af Vangerne. Bolte benyttes saa godt som altd saadanne Forbndelser, hvormod Tappene hyppgst erstattes af crka " tykke cylnderformede Dybler, af hvlke der saa Fald for hver Samlng anbrnges 2, hvs Axer ere vnkelrette paa Samlngsfladerne. Fg. '1- og 5 er vst hvorledes Udtrnnet er stemmet nd Hovedstykket. Fg. 6 og 7 vser Hovedstykket med den " for Trn og Stødbrædder nødvendge Udstemnng, Paa T7J. 6, Fg tl 3 er fremstllet det nederste Part af et Løb med enkelt Klodstrn. Vangen er her forbunden med Vangesnrklen Vs paa lgnende Maade, som den, der er' yst for Hovedstykket paa Tvl. 4. Som' det fremgaar af Fg"'1- og 5, hvler Vangesnrklen med den forreste Del ovenpaa Klodstrnnet, medens den bagerste Del fortsætter sg ned tl Gulvet. Fg'. 6 tl 8 vser Haandlstesnrklen, "hvs vandrette Bllede -s her falder sammen med Vangesnrklens vandrette Bllede Vs. Haandlstesnrklenog Mæglersøjlen ses fastgjorte tl Vangesnrklen ved Hjælp af en lang Skruebolt, der føres gjennem dsse og ned Klodstrnnet. Klodstrnnet hvler med den spralformede Del ovenpaa en af Planker eller Tømmer tl-

9 12 dannet Klods (Fg. 9), der med Dybler D og Skruer S fastgjøres tl Gulvet. Klodsen, hvs Forsde følger Trnnets Rundng, erstatter paa dette Sted Stødbrædtet, hvs Tldannelse paa anden Maade vl medføre Vanskelgheder. Som vst Fzg. O,' anbrnges paa den afrundede Del af Klodstrnnet, Stedet for Platlsten, korte Br'ædestykker P, der, naar Trnnet er anbragt paa Klodsen, sprnger et tl Platlstens Dmensonersvarende Stykke frem foran Klodsens Rundng. Vedrørende de tl Fremstllng af Vangesnrklens og Haandlstesnrklens Vndelflader nødvendge Udfoldnnger, der ere vste 'henholdsvs Fzg. 2 og Fzg. 6, er Følgende at bemærke. Forlængelsen af Lnen c b, (jfr. Udfoldnngen Fzg.2), som angver det vandrette Part Vangesnrklen, er valgt vlkaarlg Højde over Klodstrnnet. Som øverste Begrændsnngslne for Udfoldnngen Fzg. 2 er benyttet en Crkelbue, der tangerer saavel Lnen c b som og Forlængelsen af Vangens Overkant a b. Den Udfoldnngen med a c' betegnede Lne, svarer tl Udfoldnngen af den Fzg. med a c betegnede Stræknng af Snrklen. Tl den nederste Begrændsnngslne Haandlstesnrklens Udfoldnng Fzg. 6 er benyttet samme Crkelbue som tl Vangesnrklens Udfoldnng, medens Crkelbuen den øverste Begrændsnngslne har samme Centrum som først nævnte. Paa Tvl. 7 er vst "Konstrukton afsprallnerne tl enkelte Klodstrn:'*). construktzm af de Nl Vang'esmrklen be,nyttede Spzrallz1zzer. Vangens Tykkelse bestemmer Afstanden fra A tl B/ Afstanden fra B tl C afsættes dermod vlkaarlg, dog kke mndre end 1/2 Vangetykkelse. Med C som Centrum beskrves da ottendedels Crkelbuerne A D og B D'. EndVdere afsættes A E lg 1/4 A B. A B deles derpaa 8 lgestore Stykker, og Lnerne a b', b c', c d'...g z', hvs Længder ere bestemte ved Lnen C E, oprejses lodrette paa A B. Afsættes da C a" lg A E, vl Punkt a" være Centrum tl ottendedels Crkel- 'buerne D F og D' F',' afsættes fremdeles a" b" lg a b', vl Punkt b" være Centrum tl Crkelbuerne F G og P G' o. s. f..) Den forelggende Konstrukton er af Udgveren forbedret efter hans 1879 udgvne "Anvsnng tl Konstrul{ton af Trappespraler' Vangesnrklen afsluttes med en Crkel, hvs Centrum efter Skjøn vælges blandt de sdst afsatte Punkter,' dog, saaledes, at dens Størrelse afpasses efter den Mæglersøjle, som man agter at anbrnge paa Snrklen. Trnforkanten T2, der forlænget maa tangere Snrklen Punkt F, føres med en vlkam'lg - dog kke alt' for stor - Rundng' nd mod Snrklen. KonstrukNon af Spz'rallt'nzen Nl Trt1forkanten T. Afsættes C z'" lg 1/ 2 A B vl z' være Centrum tl ottendedel Crkelbuen B og tl Kvartcrkelbuen B K. Lnen z'" K og Trnforkanten T, hvs Afstand fra Trnforkanten T2 retter sg efter den for paagjældende Trappe valgte»grund«, forlænges tl Skjærng L. M L afsættes lg 1/6 K L. Paa Forlængelsen af"t tl højre for L afsættes 2 lgestore Stykker l m og m n af vlkaarlg Længde, medens der tlvenstre for L afsættes 5 1 / 2 saadanne Stykker af samme Længde, hvorved man faar Punkt N. de 4 nærmest L afsatte Punkter z', k, m og n oprejses Lner lodret paa T; dsse afskjæres af Lnen J\T M Længderne z k', k l', lm', 11Z n' og n o', der da afsættes foroven som z" k", k" l", l"11t" o. s, v. Punkterne z''', k",l", m", n" og o" ere da Centre tl ottendedels Crkel-, buerne, der danne Trnspralen, og blandt hvlke den sdste med o" som Centrum tangerer T O. Det dobbelte Klodstrn, der er benyttet tl de paa Tvl. 8 vste Treløbs og dobbeltløbede Trapper, adskller sg Konstruktonen kke væsentlg fra det enkelte Klodstrn. Paa Tvl. 9 er vst "Konstrukton afsprallnerne tl dobbelte Klodstrn." ConstruJdzon af de tz'l Vangesmrklen benyttede Spzrallz1zzer. Vangens Tykkelse bestemmer Afstanden fra A tl B. Paa Forlængelsen af A B afsættes, Stykkerne B C og C D, hvert lg en Vangetykkelse. D blver da Centrum tl ottendels Crkelbuerne A F og BF. A E afsættes lg 1/3 A B og Lnen D E trækkes. A C deles derpaa 8 lgestore Stykker, og Lnerne a b', b c', c d'....'.g h' oprejses lodret paa A C. Afsættes da D a" lg A E, vl a" være Centrum tl ottendedels Crkelbuerne F G og F G'. Afsættes endvdere a" b" lg a b', vl b" være Centrum tl Crkelbuerne G og G' H' o. s. f.

10 13 Crklen, hvormed Vangesnrklen afsluttes, faar det sdst afsatte Punkt z'" tl Centrum og Stykket z" l tl Radus. Trnforkanten T.J lægges saalcdes, at den forlænget tangerer Snrklen G. Belggenheden af Trnforkanterne T og T 2 retter s}g efter den Grund., der vælges for Trappen. Konstruktzon af Sp1,"rallz"nz"en tl Trz'nfork'aul T2. Radus 1, tl den Crkel, der afslutter Vangesnrklen, forlænges tl Skjærng med Lnen A D. Skjærngspunktet.c er da Centrum, og K er Radus tl ottendedels Crkelbuen L. Paa Forlængelsen af A B afsættes derpaa k" lg D K og k" blver da Centrum tl ottendedels Crkelbuen L M og tl Kvartcrkelbuen L N. Lnen k" N og Trnforkanten T 2 forlænges tl Skjærng O. O P afsættes lg 1/6 NO. Paa Forlængelsen af T 2 tlhøjre for O afsættes 2 lgestore Stykker m n og n o af vlkaarlg Længde, og tlvenstre for O afsættes 5 1/2 saadanne Stykker, hvorved man faar Punkt Q. de nærmest O afsatte 4- Punkter k,, n, o, oprejses Lner lodret paa Trnforkanten T2. Dsse afskjæres af Lnen Q P Længderne k l', 1m', m n', n o' og op' og afsættes foroven som k"l", l" tn", 1n" 11,", n" o" og o"p". Punkterne k", t", m", n", o" og P" ere da Centrum tl de Buer, der danne Trnspralen, og af hvlke den sdste med P" som Centrum tangerer T2 R. Konstruktzon af Sp1,"ratlz"nzen Hl Trznfor,. kanten' T. Paa Forlængelsen af Lnen A B afsættes Stykket k" q" lg D ( q" er da Centrum og q" B Radus tl Kvartcrklen B S. Lnen q" S og Trnforkanten T forlænges tl Skjærng. T. T U afsættes lg 1/6 S T. Paa Forlængelsen af Trnforkanten T afsættes lge som ovenfor 2 lgestore Stykker tlhøjre og 5 1/2 tl venstre for T, hvorved V fremkommer. De Delngspunkterne q, r, t, u oprejste lodrette Lner q r', r s', s t', tu', og u v', der afskjæres af Lnen' V U, afsættes foroven som q" '1''','1''' s", s" t", t" u" og u" v". Punkterne q", 1''', s", t", u" og v" vl da være Centrer tl de Buer, der danne Trnspralen. Tavle 10 tl 12. Trapper med krumme Trn. Tavle 13 tl 15. Trapper med sl<jæve Ved Konstrukton af Trapper, hvlke der paa Grund af rnge Gulvflade Trapperummet maa anvendes enten krumme eller skjæve Trn,. faar man den smukkeste Form paa Forvangen ved Hjælp af den paa Tavlerne vste Scala*).. Med Hensyn tl Forstaaelsen og Benyttelsen af denne henvses tl Tvl. 10. Som det fremgaar af det. vandrette Bllede af den her fremstllede Trappe, skal der paa Stræknngen a bc omkrng Hovedstykket -P optages 8 Trn, det' hver af Hjørnereposerne regnes ' for Trn. Da Trnnene kke vl kunne faa \ hel Grundbredde ved Vangen, maa Grundene gjøres jævnt aftagende fra a henmod b og jævnt tltagende fra b tl c. Naar som her nddelngen paa Stræknngen c b kan gjøres ens med den fra a tl b, bestmmes denne kun for en af dsse Afstande, altsaa for de 4- Trns.Vedkommende. Som vst paa Scalaen, afsættes 'l Dennes Tlblvelse skrver sg fra 1879 og skyldes daværende Elev "Del leknske Selskabs Skole" WLLA!l' JØRGENSEN. Trn. saa Fald paa en Lne A B, 5 hele»grunde.., nemlg for hver af de søgte og for den»grund«, der støder op tl den største afdsse; derpaa trækkes Lnen A b under en vlkaarlg Vnkel med A B. Afstanden A a afsættes lg en hel»grund. og Afstanden a b lg Udfoldnngen af den, detvandrc:tte Bllede med a b betegnede Stræknng, der skal nddeles. Trækkes endvdere Lner fra B gjennem b og fra z' gjennem a, vl dsse skjære hnanden C. Trækkes derpaa Lner fra C tl nddelngspunkterne paa Lnen A B, v Stræknngen a b blve delt Stykker, der; overførte det vandrette Bllede fra a tl b og fra b tl c, vl være de søgte Grundbredder. Punkt C Scalaen, der undertden falder\;. noget langt udenfor Lnen A B, kan undværes, naar man trækker en Lne b D parallel med A B og afskjærer denne med Forlængelsen af z a og derpaa nddeler denne Lne lgestox:e Stykker og et Antal svarende tl det søgte

11 14 Antal Trnbredder. Forbndes derpaa Delngspunkterne paa denne med de paa Lnen Bt' afsatte, vl den ved Skjærng fremkomne nddelng af Lnen a b selvfølgelg blve den. samme som først nævnte Tlfælde. Med Hensyn tl Hovedstykket H2 paa samme Tavle bemærkes, at Udfoldnngen afdette, der ses foroven tl venstre, som Følge af de det vandrette Bllede omkrng Hovedstykket afsatte.hele Grunde«, er begrændset af rette Lner. den paa Tvl. vste Trappe skal der l det vandrette Bllede paa Stræknngen a b c omkrng Hovedstykket EP optages 5 Trn. Da Grundene paa den ene Halvdel af nævnte Stræknng kan afættes ens med Grundene paa den anden Halvdel, udkræves der kun Scala for en af dsse. forelggende Tlfælde ere Grundene paa Stræknngen a b bestemte ved Scala. Da nævnte Stræknng skal optage 2 1 / 2 Trn, af.sættes paa Lnen A B Scalaen ]1/ 2 hele Grunde, nemlg: Grund mere end Antallet af de søgte. Fremgangsmaaden er øvrgt den samme som den, der er angvet for Trappen paa Tvl. O. Hvad nddelngen omkrng Hovedstykket EP angaar, da er denne ens med den omkrng Hovedstykket EP. Scalaen, der er anvendt for den paa Tvl. n vste Trappe, der har krumme Trn og krum Forvange, afvger noget fra de før omtalte Scalaer, men er Prncpet' den samme. Som det fremgaar af det vandrette Bllede, skal den med a b c betegnede Stræknng af Forvangen optage 2 halve og hele Trn. Trnnenes nddelng er her gjort ensartet, saaledes, at det første og det sdste halve Trn hver har. 1/ 24, de øvrge hver 2/ 24 af nævnte Tavle 16 og 17. Trapper med Svngtrn. Stneknng tl Bredde. Man opnaar derved paa dette Sted den smukkeste Form paa Vangen uden Anvendelse af Scala. Ved nddelngen af Stræknngen' c d og den punkterede Stræknng d a, der hver skal optage.2 halve og ] hele Trn, vl Scalaens Anvendelse blve nødve1dg for at. gve Trnnene fra c henmod d jævnt tltagende og' fra d tl a jævnt aftagende Bredder. Naar som dette Tlfælde nddelngen fra c tl d skal begynde og ende med et halvt Trn, gjør man bedst at omsætte de hele Trn tl halve. Stræknngen c d henholdsvs d a skal altsaa optage 8 halve Trn. Der afsættes da paa Scalalnen A B 9 Dele. Hver af dsse Dele maa dog her svare tl det halve af en af de paa Stræknngen a b c afsatte lgestore Trnbredder, ford den jævne Overgang skal tlvejebrnges mellem dsse og de søgte, og kke som almndelgt, fra de hele Grunde tl de søgte. 'øvrgt er Fremgangsmaaden den samme som den, for Scalaen paa Tvl. O angvne.. Punkt C vl dog her falde paa den modsatte Sde af Lnen A B. Som det fremgaar af de pua Tvl. ] vste Exempler paa Trapper med skjæve Trn, er Fremgangsmaaden for Trnnenes nddelng paa Forvangenved Hjælp af Scalaer den samme som for Trapper med krumme Trn. Paa Tvl. 4 og 5 ses fremstllet større Maal saavel det vandrette Bllede som og Enkeltheder af de paa Tvl. ] vste Trapper. Den paa Tavlerne tlføjede nscrpton vl sammen med et fornødent Kjendskab tl det forudgaaende være tlstrækkelg Vejlednng tl Forstaaelsen af dsse. Af de paa Tvl. 6 vste to Trapper, der kantet Gulvflade, faar Bagvangen sædvanlg hyppgt begge gaa under Navn af Vndel- Form eftertrapperummet og vl saaledes komme trapper, kaldes den tl højre Spndeltrappe tl at bestaa af et Antal lge Vanger. paa Grund af den samme anbragte cylnder- De paa Tvl. 7 fremstllede Trapper kaldes formede Spndel. Vangerne heromhandlede paa Grund af deres snoede Form snoede Trapper vl faa fuldstændg jævne og regel- Trapper. mæssge Over- og Underkanter, det nemlg Den heldgste Form for Vangerne Trapper Vangernes Udfoldnng vl blve begrændset af af denne Art faar man bedst ved den paa rette Lner. Tavlen angvne Fremgangsmaade, der beroer Saafremt Vndel- eller Spndeltrapper op- paa Udfoldnng af en Del af den Vange, der føres Trapperum med kvadratsk eller mange- optager den smalle Ende af de nederste Trn

12 15 Løbet; for Trappen Fg. og 4- altsaa den venstre Vange, for Rg. 5 dermod den højre Vange. Udfoldnngen udføres først som om alle Trn vare Svngtrn. saa Tlfælde vl Trnforkanterne 9 og O Rg. falde sammen henholdsvs med Lnerne d k og f z, og den brudte Lne c'f' m' Rg. 2 vl da være Udfoldnngen af den Rg. med samme Bogstaver betegnede Del af Stgnngslnen. For at undgaa det Knæk, der saaledes vl fremkomme Vangen paa det Rg. med f betegnede Sted, tlvejebrnger man en jævn Overgang mellem Lnerne c' f' ogf' m' ved Hjælp af en vlkaarlg valgt Crkelbue, der tangerer begge Lner. De Rg. 2 foreløbg afsatte Trnforkanter 9 og O rykkes derpaa tlbage tl Crkelbuen og føres herfra ned paa Udfoldnngens Grundlne, hvor dsse ere betegnede ved e og g. Herfra overføres de det vandrette Bllede Fzg., hvor da Lnerne e l og g z vl være den Belggenhed af Trnforkanterne 9 og O, der gver den smukkeste Form paa Vangen. Udfoldnngen af den højre Vange, der er vst Rg.3, hvs Form afhænger af den først udfoldede Vange, fremstlles paa almndelg Maade. For den under Rg. 5 vste Trappe, er Ft'g. 6 og 7 kun Udfoldnngen af Stgnngslnen vst; tl Bestemmelsen af Trnforkanterne, 12, ] og 14-, som og for Trnforkant 19 er 'anvendt samme Fremgangsmaade som ovenfor. Med Hensyr tl Vangerne bemærkes,.at dsse tldannes Overensstemmelse. med den Fremgangsmaade, der paa Tvl. 23 er vst for den krumme Vange Trappen paa Tvl. 12. Tldannelsen af krumme Vangeparter. Halv- og kvartcylnderformede Hovedstykker.tldannes enten saaledes, at Træets Trævler dsse faa samme Retnng som Hovedstykkets Axe, eller saaledes, at Trævlere faa en fra denne væsentlg afvgende Retnng. Exempler paa førstnævnte Tlfælde ses fremstllet paa Tvl. 18, hvor Rg. 1-5 vser Tldannelsen af et halvcylnderformet Hovedstykke, svarende tl det paa Tvl. 2 med EP betegnede. Paa Halvcylnderen Rg. og 3, der tænkes tldannet af et Stykke Tømmer med Tværsnt lf g c, overføres fra Hovedstykkets Udfoldnng Fg. 2 de Lner, derangve Hovedstykkets øverste og nederste Vndelflader, bg som ere betegnede med Tal fra tl 5. Efter de saaledes tlvejebragte Lner udskjæres da Hovedstykket, der under Rg. 4- og 5 ses afbldet med den for Udstemnngen tl Trn og Stødbræder nødvendge og fra Udfoldnngen overførte Tlrdsnng. Rg vser et kvartcylnderformet Hovedstykke, lg det paatvl. 8 med EP betegnede. pette er vst tldannet paa samme Maade som Hovedstykket foroven. Den anden. Fremga,ngsmaade, hvorved Træets Trævler Hovedstykket faa en fra dettes Axe afvgende Retnng, ses paa Tvl. 19 anvendt Tldannelsen af Hovedstykker. Tavle 18 og 19. vedtldannelsenafetkvartcylnderformethovedstykke,svarendetl det paatvl.8medhbetegnede. Det Fzg. og ] med tykke Lner optrukne vser en foroven og forneden skraat afskaaren Kvartcylnder der, som antydet ved de fra Hovedstykkets Udfoldnng Rg. 2 overførte Vndener, netop er stor nok tl af samme at udskjære Hovedstykket. Nævnte Kvartcylnder tldannes af et StykkeTømmer 1'1", ss', tf', uu' med Tværsnt Tv, og hvs Trævler ere paralelle med Tømrets Længderetnng. Rg. 4- ses Kva\tcylnderen samt Tømret en saadan Stllng, at Tømrets smalle Sdeflader og Kvartcylnderens skraa Endeflader vse sg sand Størrelse.. stedetfor atanvende etstykketømmerkan man, som vst underrg. 5 tl9, anvende et større eller mndre Antal Planker af saadanne Tværdmensoner, at de sammenlmededanne etstykke Træ, hvs Tværsnt er ens med det ovenfor vste.. Fremgangsmaaden ved Tlrdsnngen og Tldannelsen er øvrgt den samme som ovenfor; dog kan man ogsaa, som det fremgaar af Tegnngen, først tldanne hvert enkelt af de Stykker, der skaludgjøre Kvartcylnderen, og da sammenlme dsse.

13 16 Halv- og kvartcylnderformede Haandlstekrumnnger kan tldannes efter samme Fremgangsmaade som den, der øverst paa Tvl. 9 er vst for Hovedstykker. Man vl dog ved at tage særlge Forholdsregler kunne spare Træmaterale, hvad der ved Anvendelsen af fnere Træsorter vl faa Betydnng. Paa Tvl. 20 ses nævnte Fremgangsmaade. anvendt ved Tldannelsen af den halvcylnderformede Haandlstekrumnng K paa Tvl. 2...Halvcylnderen R"g., hvlken Krumnngn er ndtegnet, er tænkt tldannet af det samme omgvne Stykke Træ 1'r.', ss', tt' og uu', hvs Tværsnt er Tv. Gjennemskjæres Halvcylnderen efter de denne ndtegnede Vndel ner, vl man foruden Krumnngen R"g. ] faa de som Rg. 4 vste to Stykker, der sammenføjede (ved at anbrnge det nederste ovenpaa det øverste) vl danne den under R"g. 5 vste Krumnng. Saafremt der er Anvendelse for flere ens Krumnnger, vl den saaledes fremkomne Krumnng kunne benyttes, dog maa man saa Fald, efter den Stykket ndtegnede Vndelflade, afskjære saameget som denne Krumnng er højere end det først udskaarne pg R.f. ] vste Stykke. R"g. 2 vser den for Udskjærngen af Halvcylnderen nødvendge Tlrdsnng, saaledes som denne fremstlles ved Hjælp af Scablon. Scab onen er paa Tømrets synlge Sdeflade fremhævet ved tæt Lnerng, medens den paa Tømrets modsatte Sdeflade er punkteret. Som berørt faarman, ved at følge her nævnte Fremgangsmaade, to Krumnnger, af hvlke den ene er større end forlangt. Man gjør derfor rgtgst at bestemme Træets Tværdmenson saaledes, at det notop er stort n6k tl to Krumnnger. Tværsnttets ene Dmenson bestemmes saa Fald paa følgende Maade. Man afsætter (som vst F/g. 6) to Rectangler over hnanden, hvert af Størrelse som en af Krumnngens lodrette Endeflader. Gjennem Dagonalskjærngspunket af det saaledes dannede Rectangel, 2, ], 4 trækkes da en Lne parallel med Planen P R"g. O, der er vnkelret paa den lodrette Blledpan, og som berører Krumnngens Vndelflade paa Tldannelsen af Haandlstekrumnnger. Tavle 20 og 21. den Fguren angvne Maade.. Ved nævnte Lne deles Rectanglet Stykkerne, 5, 6, 4 og 7, 2, ], 8. Naar da, som ved Tallene antydet, det nederste Stykke flyttes op ovenover det øverste, vl man faa Parallelogrammet 7, 5, 6, 8, hvs Højde t vl være den søgte Dmenson; Tværsnttets anden Dmenson fremgaar af det vandrette Bllede Rg. 7. Det lodrette Bllede Hg. 7 vser Planken med Tværsnttet Ts samt den af samme frem stllede Halvcylnder. Gjennemskjæres Halvcylnderen efter den samme ndlagte Vndeflade, faar man de under R"g. 9 vste to Stykker. Sammenføjes dsse, saaledes at det øverste Stykke blver det nederste, vl de Forenng udgjøre Stykket Rg. O. Gjennemskjæres sdstnævnte Stykke med et Vndelsnt der som antydet, lægges mdt Stykket og parallel med Stykkets øverste og nederste Vndelflade, vl man faa de under R"g. vste to Haandlstekrumnnger, der netop have den foreskrevne Størrelse. Tvl. 2 R"g. -4 vser Tldannelsen af to kvartcylnderformede Krumnnger, svarende tl Hovedstykket -f paa Tvl. 8. Det tl Udskjærng af Kvartcylnderen benyttede Stykke Træ, der er fremstllet Rg., og hvs Tværsnt er Tv, er her gvet saadanne Dmmensoner, at de, ved Krumnngens Udskjærng af Kvartcylnderen tloversblevne Stykker; der ere vste Rg.], naar de sammenføjes som vst ved Rg. 4, danne en Krumnng lg den udskaarn e. Saafremt man kun har Brug for en Krumnng, kan man benytte den under Rg. 59 vste Fremgangsmaade. Plankens Tykkelse er her bestemt ved, som vst Rg. 5, at tegne et Rectangel, 2, ], 4 af samme Form og Størrelse som det lodrette Bllede af Krumnngens Endeflade, naar Kl;umnngen ndtager den Rg. 9 vste Stllng mod den lodrette Blledpan. Gjennem Dagonalskjærngspunktet nævnte Rectangel trækkes derpaa en Lne parale! med en Plan P, der er vnkelret paa den lodrette Blledpan, og som berører Krumnngens Vndelflade paa den Rg. 2 og 9 angvne Maade.

14 17 Ved nævnte Lne deles Rectang1ct Stykkerne, 5, 6, 4 og 7, 2, ], 8. Naar da, som ved Tallene antydet, det nederste Srykke flyttes op ovenover det øverste, vl man faa Parallelogrammet 7, 5, 6, 8, hvs Højde t vl være Plankens ene Dmenson, medens den anden Dmenson fremgaar af det vandrette Bllede Eg". 6. Det lodrette Bllede Ft:<:. 6 Tldannelsen af det Trappen paa Tvl. O Tavle 22. Eg. vser dct vandrette Bllede afhovedstykkct tllge med Dele af de tlstødende Vanger og Trn. Med Hensyn tl Scaaen Fl:!;". 2, der er benyttet ved njdelngen af 'Trnnene, henvses tl den for 1'711. O gvne Beskrvelse. Ved Hjælp af det vandrette Bllede Flg". og Udfoldnngen Ejj". ] fremstlles først det Eg. 4 med fne Lner antydede lodrette Bllede af Hovedstykket ; dernæst bestemmes de lgeledes med fne Lner antydede Dmensoner Vangen, og Sdeprojectonen Fg. 7 vse Planken, hvs Tværsnt er l's, samt den af Planken fremstllede Kvartcylnder. Gjennemskjæres Kvartcylnderen efter den samme ndtegnede Vndelflade, faar man de under E:[{. 8 vste to Stykker, der sammenføjede, som vst ved Fg. 9, netop danne en Krumnng af den forlangte Størrelse. med H betegnede Hovedstykke. af det Stykke Tømmer, som udfordres tl Forfærdgelse af den Fguren med tykkere Lner angvne lfalvcylnder, af hvlken gjen Hovedstykl.æt skal tldannes. Eg'. 5 vser Halvcylnderen saa!.edcs afbldet, at dens skraat afskaarnc Endeflader ses sand Størrelse. løvrgt henvses tl de paa 1' angvne Fremgangsmaader for Tld<nnelsen af kvart cylnderformede Hovedstykker, der Hovedsagen blver den samme ved Tldannelsen af halvcylnderformede Hovedstykker. Tldannelsen af den krumme Vange Trappen paa Tvl. 12. Tavle 23. hvs vandrette Bllede er vst rt'g-. 5, er tænkt tldannet af de 4 lge store Stykker ab, bc, cd og da. Hver Fjerdepart tldannes for sg efter en af de Fremgangsmaader, som er vst for det kvartcylnderformede Hovedstykke paa 1' Rg. 8 og 9 vser Tldannelsen af den Fjerdepart, der det vandrette Bllede Ftg. 5 er betegnet med c, c, d, medens E:[{. 2 og ] vser Tldannelsen af den Fjerdepart, der er betegnet med d, j, a. Eg. 7 vser Udfoldnngen af nævnte to Vangestykker. Med Hensyn tl Scaaen R:. 6 henvses sl.samme Scaa paa Tvl. 2, hvor dennes Anvendelse alt er forklaret. Som særlgt at anbefale,.saafremt der ved Tldannelsen af krumme Vanger benyttes Planker, er under.flg. O og anskuelggjort en Forholdsregel ved Tlrdsnngen, hvorved man opnaar en langt stærkere Vange, end ved fuldtud at følge den for Hovedstykkernc angvne Fremgangsmaade. Vangestykket Flg. 8 er, som antydet, tænkt tldannet af sammenlmede Planker. Saafremt hvert af de Stykker, der samlede udgjøre Vangestykket, udskjærcs af Planken, som vst Flg. O, hvor Scablonen ses anbragt paa Plankens Over- og Undersde, da vlde, ved Stykkernes Sammenlmnng, Træets Trævler samtlge Stykker faa ens Retnng; det vl mdlertd let ndses, at saafremt Trævlernes Retnng j to paa hnanden følgende Stykker krydse hnanden, da vl Stykket vnde Styrke. Dette opnaar man ved at udskjære hverandet af de tl Fremstllng af Vangen nødvendge Stykl{er saaledes som vst Flg. l. Her som.overalt, hvor Vangel:n bestaa af flere Stykker, er det af Vgtghed, at Samlngen saa vdt mulg træffer mdt paa et Trn, åa dette saa Fald vl forhndre en lodret Forskydnng af Vangerne paa det Sted, hvor de støde tl hnanden; Flg. 1-4 vser forskj:!ge Sammenføjnngsmaader for de Stykker, hvor Vangen er delt, nemlg Sammenføjnng med Kle Flg. ;' Sammenføjnng med Dybler Fg. 2; stump Sammenføjnng Fg. 3" og Sammenføjnng med Fjeder Fg. 4. Benyttes Sammenføjnng med. Kle vl en for de øvrge Sammenføjnngsmaader nødvendg Sammenboltnng af Vangestykkerne. som vst Fg. 2 og 3 kunne undgaas.

15 18 Tl dsse henhøre alle ndstemmede Trapper, hvlke der paa Reposerne, som Erstatnng for Mæglere og Hovedstykker, ere a1bragte Mæglersøjler. Som alt tdlgere berørt, bør man ved Konstruktonen af Trapper som dsse, sær have Opmærksomheden henvendt paa, at to Vanger, der optages af en og samme Mæglcrsøjle,træt1e denne ens Højde. ''bet samme maa agttages for Haandlsterne. " Man opnaar dette bedst, selv Trapper af den paa Tvl. 27 vste Art, ved, som antydet paa Talerne, at gjøre Afstanden fra Søjlen tl de nærmest denne belggende Trnforkanter lg»1/ 2 Grund«. Søjlen maa paa det Sted, hvor Haandlsten støder tl denne, selvfølgelg have 2 Søjletrapper Tavle 24 tl 27. samme Dmenson som'forneden, hvor Vangerne støde t!., Puds og Forskallngen under Løbene lader man Reglen kke støde sammen med Pudsen og Forskallngen under Reposerne, men adsklle" dsse ved lggende Vanger; hvs ene Ende optages af Mæglersøjten, medens dens modsatte Ende enten støder drekte, op tl Muren eller fastgjøres tl et mod Muren anbragt Part, hvs Form og Størrelse svarer tl Halvdelen af den under Vangerne,nedhængende.Drue< paa Mæglersøjlen. Under Hjørnereposerne kan man, som vst paa Tvl. 25, det af de sammenstødende Mure begrændsede Hjørne anbrnge lgnende»druer«, hvs Form og Størrelse dog saa Fald kun blver lg en fjerde Part af Mæglersøjlens.Drue«.. Dsse adsklle, sg fra Søjletrapper det Væsentlgste kun derved, at Trn og Stødbræder hvle ovenpaa Vangerne, hvlke der er gjort trekantede Udsnt, saaledes at Vangerne faa et trappeformet Udseende. Trnnenes gves en saadan Længde, at de sprnge udenfor Forvangen med et tltrnfremsprngets Form og Størrelse svarende Part, medens Stødbræderne sædvanlg gjøres saa lange at der, fra Endefladen af dsse tl Forvangens Ydersde blver Plads tl en Rundstok, hvs Dameter svarer tl Stødbrædtstykkelsen, som vst paa 1' Fg. -5. Stødbræderne kunne dog ogsaa føres helt ud tl Forvangens Ydersde som Tlfældet er Fzg. 6-O. Trapper, som den paa T'l. 28 vste, 3. AFSNT. Opsadlede Trapper. Tavle 28 tl 30. der paa hver Repose kun har en Mæglersøjle, maa det tlraades at lade Vangerne støde tl nedhængende»druer«, hvs Forsder falde 'samme lodrette Pbn som Mæglersøjlcns Mdt ne. Der henv'ses øvrgt tl det for Søjletrapper anfflrte som og tl de for dsse vste Ex'cmpler, der, naar Trnnenes Anbrngelse undtages ogsaa kan gjælde for Opsadlede Trapper. r Tol11bs og Dobbeltløbede Trapper anbrnger man undertden Søjlerne umddelbart ovenpaa Reposerne og lader.druerne«saa Fald falde bort. Løbene str1de saatlfælde drekte mod Forsden af den under Reposerne ' anbragte lggende Vange, der da naa være saa bred, at dens Underkant hænger nedenfor Underkanten af Vangerne.

16 ,.._.._.._.. ========J: :: : 1=======1 1! '. ' '':-c:c f.::;-:=:"-:'::::- E:-==:.-=::--..-=;':'::':: 'o l 1 -: - -:"- ':::::-:::= ::::::':':.---::::: t<-.-,,, l _=:,_:_::_:,,':..::._"-,""'::?:."; ::::_:_:=_:'; O

17 ND STEMMEDE TRAPPER. '';' 2 4 sat, fum4f l f---'-----r

18 NDSTEMMEDE TRAPPER. ; \l,....t '., " '... r j,... ",,,,-"". '...- -'J,,/,,/./ J " (r-"----/// V ""-',// """, >',, "'\...J " ", '", n:," '", ". ",._J.. 'l c...t... Ul ''1l''-'',,' ",." '" ln '" P. -'----' ,----'---.L "-T' 'l j! g.1' ": '\:1- '(J. ",n n, " :" :,11 1l]:1: l! ll,, l..ju..tl_.l J... l s f----,-+-,----'--...,.1

19 . L. l l tt. l t --:, l

20 NDSTEl\1MEDE TRAPPER. lø,t'l.ap'pe/jn $,Httu1't.., J;J :. 'd/y - t/ /.- -, -. -'! lr.. / lj! 'JlOOWOZ "'':.. ", - y :rf.'t'1!'_l\" '*'d7,f"tz::.?/}};r,l.l\.!jf,::f.a:.p...:@_\1;:'a.""'%l'!!.'1.:' J.æ.);H..m: :.':(Ø,' '"ØAll r'*" e fllll)ll: :+clll )lll"+: l--' :--\ ".09 t, 6" ".4 sal.. ':'lf'l'u+' W W.

21 NDSTEl'tllVEDE TRAPPER. r"-" _.. _.. _.. _-._.._ V.aw,co1'!':ddc.'L =,p-_---.,.-jll-'---:.,!-,_..1- ḟ åhwq.b- 1,1 -,

22 ND STEMMEDE TRAPPER. 1. " ;l b () 'lz';': r ' ' '---,.-+,l

23 o... :.# " 1\...' s!.l. 'V ". <.. '"'.S.:., :. & t. ' (C, r ,.--l-.---r : l l :! : : : l l : : : : : l!!! : : : :! ; : :! l l l : l : l : : :! l l! : : : ; l l l l l l l l l, l l l l l l l l l, l l l ' l l l l l 1 : : l : l:! '.., o;:,, :!!,,,, : ",',- :,- '-, '. l.. : ' -' l J l,,, : M!.., 1 :---r--r-t--t--t!!.l l! ; : l ; : 1 : : l : l l : :!! l :! l l l, : : l : : :! : : 1 :,l, l l, l l l t l 1'.1 l l! ; l! :: t 21 Ol 1:' l! l < ' E=========qj.,,- J,. q q l "'N _.

24 NDSTEMl\EDE TRAPPER. 9. "

25 'UJf1J,t:l'l af('&"'lc.)ttj'*u Jf -tn!u tpqwjv<l1, _ ND STEMMEDE TRAPPER t----;a<:-j.l!l.-+1</16.---! ':! l :!! '. Le- t--1;'-,ro!!-l 20! r---' /. {, -_ t _-:------_ : : f! l-,! 1!...,--,--r--r.r<=---1 _ l , , ! -1!! j.;,: }++-'--'

26 NDSTEMldEDE 'trapper.._._---_.._--_._-.--.._-._-_._-_ _.._ _.-_ _._----._ , 16 S 1& 19 L 1 " " \. ",., \, G \. \.s \, \ ,.:, l, S' o',o n h: """ ":' n " "'. :,.l; " 71" l:!: 'l ' r,,,,, t: r-.9:! O' '", '1- \ r-!, \ '\', ::: ::: P " /lo, , :'1._ _._=.:-:._ "!!!.., =.: ( l _= : ,----; f----: f----} [----, l t /.. l l l' l,-. : '.-.._-..,_ L-.-.-L-----_.. -._ l..l.._... ".._.. J_.. L.... L_._ f,j",1.,,,l,,. 4 rrtjtltt1f =-----.

27 ND STEMMEDE TRAPPER... 'L.. -2G_;,_-_l_,;_'_-_1_1_. r--_...:....:... --: l _:_,..;...---_: :_--

28 :...:._..-.--,.; :,: :. :;....,..: :; _-.;r _+....!lt... ", >. (. =::..,::.:: ::.:: ::;:_ :::.-._-_.::::: ::;:.;: _..r;; l;.:!: :! '" '.l:,!.,,!:::,'l:

29 ND STEMMEDE TRAPPER. ".?>,. " f,,. ".'-"'-'-'"''''''''''''-'''''''-''-''.'''''''-''-'''''''''''''''''. ;:.:-:..-n' 2 :.,s,a_11m-e.1'\. Ot>e/l.,J;.- jc 1 l 1\... " - _.. - _.. zl,. 10 1! "!?,q. -:-...",/' ",. ' $:! =-._ ':.""" 5'--"'-'-':::, 1, ' j:.:-:-; :.:. :":: ;-- 5"-_._ _-_':''=, c'juoq'/) l! {Otr!'tCll ; l:-l::p _ ll....._..j. '" r---l Z b ", +_ t:j ---4r- 5tSU. -. ' Y",:-"',:-"'----'----' ' : : -""-!.tl.".,.

30 ND STEMMEDE TRAPPER. 16..\.:.0. " '5 <1, t's...f"'''--... t/.c;;===;y Ø1--P1W.:83a1!Mtq<l.9j3, ;t:'j ft...., AO...'{.. t. -19 ;/(+==;;Y _.J...J l--_...l.----j..- ; ;..._,,1 16 t5 t Ø41-UlJ.le'O.wM1 ttf.,p.umuc '.""'" J.,aankXett ",t\m1.t c:nt-eoq(,uj-"fp'1... l l! k! l /r--. --"",.-""z r-----;s---:- -:---!:-f:-1 --r-.r--:-tll...y-'- -+-r.jl.l,; ,:--_ _. 1<' ':, EJ;) '! 'l: T! l l '1 l 'l-- r.. l T :l: :, :: t-. l 1J: " : ' " l"! do :ll ""z.:: :' ::1 :11! 1.."0.00"> l("!r j \... j! ; lr--- : 2f- -j-1--ft---:3+----r---re. -...:..._------_._ _-- --

31

32 NDSTEMMEDE TRAPPER. 1..,.:.:.;J _..,;;"..s:. o. '1, J..p. w. 12 l O 19 l".- ;01 ""." ''',,:.1 ;'''' O' ","="'.7.. "..-4._...,;:.."..'.:.,."- - _._._.. _._._._.:.;,..,'...// // / / / /.' :.! t ': : , : ; '-

33 Jl\."".,0.5 ND STEMMEDE TRAPPER '--_..._.l " 1.tJ..e.a -11 Æ! ry. -.. ". -1 t '14 / :3 r :3 / / - Jt 1,,-...".;;}4 5 5 /' / 15 5 /' / / / / ----/'1 5 t r l f\_ '. -1>-0:_, ----(, 110 /' 'Y. - 11Sc.- H-' t--+-+t++1-

34 NDSTEl\MEDE TRAPPER. : 5 A., lt r.-. o '. :3 o \. -<>- _._.. _. -.a.. æ

35 NDSTEMMEDE TRAPPER. / " 7..of! l.: n -+.,p.-t-:: L l 't,al.=-_-1.. ->-_ l At -1S Z-+J""""",. -' t--t t+f++-1 4

36 l ND STEMMEDE TRAPPER. r,.. ;. 'l'u.', /!!! "Jl,.-+..;-+-=--t-=--j--rt<a:J",

37 ! ; ND STEMMEDE TRAPPER ! j.. + '.'.'..'...'.'.. J, r... " : r !, ;r-h---+-t.-t j-r--' :! : J :!!! l" ' l " :" t /_! l.---.;;;--,... / //-- L ",,-/-' l L! - ---J!! L _ j : '---- -!J' ' r-r------_4>'"! r--- ; ,. -12 t o l c :::_1f.+--' ! : 12 ' _.._..".._0._..._J A

38 ':'''''::;;\W.",..". -""'Y7't?T;t:'1 4f')Yv. ("',:-, --., $'.l<j-a-jh-tc, CJCJ $q.1,;-ø"::'7" '. -_.,..:...:.:., "" r.:../ "'1g. Z C:=HE::"-,..l - c.tq. Cl f ----:."- <,l!'e2!"l!"r,..,,...j. \ j j 1 1'2 f:!h -*-, ' ;e <:t tl l ",. l!' ';!j..s: ' ; a ), ø& 2., 24" 1& 012 6,, () " r :11++t++1, '..

39 NDSTEl\MEDE TELo,PPER..r F-r."lø!:tebtappe.---':--_-----1f: j.., ; $6tl jr

40 ND STEMMEDE TRAPPER.,, l! f l l l! t f :=_----c l'= ::.._--..., :.- = : '::, : 1 :.1-0 l,,,, ",.. 1: n, ::1,,,! :l! l,,,," " '" l,,, n: ::: :,,,.l f,!, : :, :q :!,!l ",, : : : : dl q:,,:, :! :, l l,', " :::,!,! :, 'l '1 ', : : l, l :, l.! r- - r- ---T-- 11' -r - r '' j!!.! t ,--j..., : ", l, ":: "---:: =. ((;J:: t"'- :- ::: --1 :!:::,':l :,l :: l! ll. 11 :!! : l! l : :. l l "l l! 1 l' l!,' l :! l :.! l!. J'.!.! l! l! l : -----f _.. -.._.. -}-,--, _...- '-"..- _.c.. _ B!! : : l' : l! : : ' " l l : l l l l l l ( r,' : :! : l t : l : l l l : ::: d: h dl! l l J

41 !! o o o o 'o o o o o!! :! o' : : o '<>J' : :,f ( ''\' \ O' '. l. O,, ' 'O,:, o : l ',O! $:,t..,!: : o o :o 0 '.l" ",..<:'1 -t'-_ '_..._'--'_..-.._.._,.._.._.._.._.._.._.._.._ _ _.._.-... / ,;;;,;;:;;;::; :::::::::::::::::r::::::::::::::: ',.".._.._.._ -.._.._.,.._.._ +._.._.._.. <C l l-::=:::: -r::.=::::":,: ' '...,.+

42 '---!: J ---,-'7'1- '-'-'-'-'-'-'-'-'j l! l r., l, l! "! '! '" "1..!! l -!. j j. j, ol 'r,'!\- -"!... --'---'-'-'-'-'-'1 't--'! _.'---1!!! "'.!. jo.:!,