Arbejdsincitament? Gruppe 15: Søren Duus Rasmussen, Kathrine Eg, Pernille Petersen og Jesper Køppen. Vejleder: Jens Lehrmann Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsincitament? Gruppe 15: Søren Duus Rasmussen, Kathrine Eg, Pernille Petersen og Jesper Køppen. Vejleder: Jens Lehrmann Rasmussen"

Transkript

1 Arbejdsincitament? Gruppe 15: Søren Duus Rasmussen, Kathrine Eg, Pernille Petersen og Jesper Køppen Vejleder: Jens Lehrmann Rasmussen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, Hus 19.1, RUC, 4. Semester 2012

2 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Emne og motivation Procesbeskrivelse Problemfelt Problemformulering Metode Afgrænsning Valg af teori og empiri Fravalg af teori og empiri Metodologi analysestrategi Erkendelsesopgaver Arbejdsspørgsmål Videnskabsteori Kapitel 2: Statistik Statistikker Delkonklusion Kapitel 3: Økonomisk teori Indifferenskurver Indkomsteffekten Analyse Person over 25 år uden børn Person over 25 år med forsørgerpligt Delkonklusion Kapitel 4: Marginalisering Marginaliseringsprocesser Søgeteorien Insider outsider modellerne Motivation til arbejde Analyse Diskussion Delkonklusion Kapitel 5: Løsningsforslag Neoklassisk arbejdsmarkedsteori Neoklassisk syn på løn og arbejdsløshed Jesper Jespersen vs. Neoklassiskteori Løsningsforslag Løsningsforslag Løsningsforslag Løsningforslag Delkonklusion Kapitel 6: Konklusion og perspektivering Konklusion

4 6.2. Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Regler for kontanthjælp

5 Kapitel 1: Indledning 5

6 Kapitel 1: Indledning dette afsnit ønsker vi at tydeliggøre vores valg af emne. Vi vil gerne give læseren indsigt i de tanker, vi har gjort os omkring valget af dette emne, samt hvilken motivation vi har haft for at vælge, som vi har gjort. Derudover ønsker vi at give læseren et indblik i, hvilken udvikling projektet har haft, samt hvilken udvikling gruppen har gennemgået i løbet af processen. 1.1 Emne og motivation Velfærdssystemet i Danmark er et af verdens bedste. Vi nyder alle godt af det danske samfunds brede skuldre og hjælpende hænder, når vi finder os selv i situationer, som vi ikke kan klare alene. Selv når vi finder os ude af stand til at forsørge os selv. Enten fordi vi har mistet vores arbejde, eller fordi vi ikke længere kan arbejde, så står det danske samfund klar til at hjælpe. Til trods for krisen stadig raser både i Danmark og i resten af verden, kan vi i Danmark takket været vores velfærdssystem sørge for at dem, der gennem krisens hærgen, har mistet deres arbejde, stadig kan opretholde en vis levestandard. Sammenlignet med nogle af vores europæiske naboer er vi i Danmark sluppet billigt, da vores ledighed kun er på 6,2 % af den samlede arbejdsstyrke (Danmarks statistik). Alligevel har politikerne i Danmark stor fokus på ledigheden, og diverse reformer på området er en stor del af politikken hos flere danske partier. Alt for mange borgere er i dag på passiv forsørgelse. (socialdemokraterne.dk) Derfor er det vigtigt, at man forsøger at hjælpe mennesker til et aktivt arbejdsliv. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. (venstre.dk) 6

7 Også økonomerne tager del i debatten og viser interesse for problemstillingen. Andelen af danskere, der forsørges, er faktisk heller ikke større i dag end i 1960 erne. Den eneste forskel i forhold til dengang er, at vi har valgt at lade staten overtage forsørgerrollen. Man er ikke længere afhængig af sin familie eller tvunget til at leve på gaden, hvis man ikke har arbejde. I 1960 var mange hjemmegående husmødre og dermed økonomisk afhængige af deres mænd, det gav mindre frihed og større ulighed end i dag. Frederik I. Pedersen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ugebrevet A Det er skudt helt ved siden af, når AErådet nedtoner det store problem, at mange er på overførselsindkomst. Rådet hævder, at der altid vil være en stor gruppe, som forsørges, men det holder ikke. Man kan ikke sidestille de personer, som i dag er på overførselsindkomst, med 1960'erne hjemmegående husmødre, der arbejdede i hjemmet. De ville have betakket sig for at blive kategoriseret som forsørgede. Samfundet er et andet i dag, og det er helt andre befolkningsgrupper, som forsørges. Det er også forkert, når AErådet og Cepos antyder, at mange fastholdes på overførselsindkomst, fordi ydelserne er så generøse. De mange uden for arbejdsmarkedet skyldes primært en gennem 20 år meget høj arbejdsløshed kombineret med et hårdt arbejdsmiljø. Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitets Center, Ugebrevet A At betale så mange mennesker for at holde sig ude af arbejdsmarkedet er uværdigt, og det er også økonomisk helt uforsvarligt. Det er ekstremt dyrt for samfundet, at hver fjerde forsørges. Regningen betaler vi i form af en så høj skat på arbejde, at folk mister lysten til at arbejde ekstra. Det kan ganske enkelt ikke betale sig at arbejde to timer over, når man skal betale 63 procent af lønnen i skat, og det kan den danske model ikke holde til ret meget længere. Vi efterlyser almindelig, sund økonomisk tilskyndelse til at tage et job. Den 7

8 tilskyndelse mangler i dag danskere tjener under 50 kroner mere om dagen ved at arbejde end ved at blive passivt forsørget, og det kan ikke lade sig gøre at besætte ledige stillinger som avisbud. Man kan tvinge arbejdsløse til at køre med aviser, men det ville da være langt mere optimalt, hvis det var økonomisk attraktivt at blive avisbud. Det kan vi kun opnå ved at sænke overførselsindkomsterne. De bør følge prisudviklingenog ikke lønudviklingen som i dag. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Ugebrevet A Vores undren udspringer af de debatter, der findes på området, og om incitamentet til at arbejde har lidt skade af vores sociale sikkerhedsnet. Hvorfor tage et lavtlønnet arbejde, der måske ligger uden for ens interesseområde eller under ens kompetenceniveau, når man kan få næsten det samme udbetalt i kontanthjælp? Langt de fleste arbejdsparate ledige vil forhåbentligt hellere være i arbejde frem for at blive passivt forsørget. I denne rapport vil vi undersøge, hvilken indflydelse størrelsen af kontanthjælpen har på vores arbejdsincitament. 1.2 Procesbeskrivelse I procesbeskrivelsen ønsker vi at give læseren et indblik, i den udvikling projektet har været i gennem fra gruppedannelsen og frem til afleveringen. Vi mener, det er relevant at have en procesbeskrivelse med, da den giver læseren en forståelse for den proces, vi som gruppe har været igennem. Processen har haft betydning for den endelige rapport. Fra begyndelsen havde vi en interesse i at undersøge spørgsmålet: Kan det betale sig at arbejde eller ej?. På baggrund af dette syntes det oplagt at inddrage forskellige statistikker om beskæftigelse og ledige for at danne os et overblik. Med disse statistikker ønsker vi at kunne påvise de problemer omkring arbejdsincitamentet, vi mener, der er til stede. Vi fandt rimeligt hurtigt ud af, at vi ville anlægge en sociologisk og en økonomisk vinkel på problemstillingen. I starten forestillede vi os, at det 8

9 økonomiske skulle udgøres af et (neo)klassisk og keynesiansk perspektiv på problemstillingen. Vi blev forholdsvist tidligt opmærksomme på den neoklassiske arbejdsmarkedsteori omkring udbudssiden og valgte, at denne skulle udgøre fundamentet for vores økonomiske vinkel på problemstillingen. Vores ønske om at opstille keynesiansk og neoklassisk teori overfor hinanden blev i første omgang vanskelliggjort, da der ikke umiddelbart findes en keynesiansk pendant til neoklassisk udbudsteori på arbejdsmarkedet. Dette problem blev dog løst efterhånden senere hen, da der begyndte at tegne sig et billede af, at der i nogle tilfælde eksisterede en mangel på arbejdsincitament. Vi besluttede os da for at komme med vores bud på en række tiltag, der kunne løse dette problem. I denne forbindelse hiver vi problemstillingen op på et makroøkonomisk niveau, hvor det er nærliggende at inddrage kritik af den neoklassiske teori. Med det sociologiske kapitel ønskede vi at finde ud af hvilke faktorer udover de økonomiske, der har betydning for arbejdsincitamentet. Dette ledte os til begrebet marginalisering, som spiller en stor rolle i denne del af projektet. Hensigten med det sociologiske kapitel har været stort set uændret projektet igennem. Vi har hele tiden ønsket at inddrage marginalisering som et supplement til de økonomiske faktorer, der har indflydelse på arbejdsincitamentet. Kapitlets nødvendighed blev dog bekræftet yderligere, da vi, som ovenfor nævnt, fik problemer med at finde et keynesiansk modspil til den neoklassiske udbudsteori. 1.3 Problemfelt I Danmark har vi i løbet af de seneste par år set en stigning i antallet af arbejdsløse som følge af Finanskrisen. Dette har naturligt nok medført en stigning i antallet af personer på overførselsindkomst (statistikbanken.dk). Ved siden af dette har der endvidere været en debat omkring fattigdom i Danmark herunder også en kritik af kontanthjælpssatserne. Nogle mener de er for høje, andre at de er for lave. Vores velfærdssamfund tilstræber så vidt det er muligt en nogenlunde balanceret indkomstfordeling, dog taget i betragtning at der er ulighed i uddannelse og kvalifikationsfordeling (Pedersen & Smith 2003). 9

10 Som udgangspunkt fungerer kontanthjælpen som et sikkerhedsnet for de personer, der i en periode ikke har mulighed for at arbejde, som derfor er nødsaget til at søge hjælp gennem offentlig forsørgelse. Dette er en del af den danske Flexicurity model, der skal sikre fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Der kan imidlertid opstå et problem i modellen, hvis de personer, der får tildelt kontanthjælp, ikke ønsker at indtræde på arbejdsmarkedet igen. Der vil altid være enkelte personer, der ønsker at arbejde så lidt som muligt, men der er tale om et alvorligt problem, hvis kontanthjælpen ligger på et niveau, der begrænser arbejdsudbuddet. Dette kan finde sted, hvis kontanthjælpssatsen ligger for tæt på den løn, man kan opnå ved at arbejde. I denne rapport vil vi forsøge at vurdere, i hvor høj grad de danske kontanthjælpssatser øver indflydelse på arbejdskraftudbuddet. Det er dog ikke alle der mener, at årsagen til ledighed skal findes ved at fokusere på arbejdsudbuddet, som altså er bestemt af individets beslutning om at arbejde eller ej. Per H. Jensen, lektor i komparative velfærdsstudier ved Aalborg Universitet og Professor Ove Kaj Pedersen mener, i stedet der er tale om et problem med efterspørgslen. De mener, at de ledige primært er arbejdsløse, fordi virksomhederne ikke vil ansætte dem. Dette er ikke fordi de ledige ikke vil arbejde. Problemet skyldes, at vi tidligere ikke har været gode nok til at uddanne borgerne, derfor halter de bagefter i dag. Ingen vil, med det danske lønniveau, ansætte personale med haltende kvalifikationer (Information.dk). Dette har udmøntet sig i følgende problemformulering Problemformulering Hvilken effekt har kontanthjælpssatserne på arbejdsincitamentet, og hvordan kan dette incitament forøges? 1.4 Metode I dette afsnit arbejder vi med de metodiske dele af vores projekt. Herunder bliver en afgrænsning af problemstillingen diskuteret samt afgrænsning af, hvordan vi har valgt at besvare denne. Ydermere diskuteres vores valg samt fravalg af teori og empiri. Endelig diskuteres vores metodiske og videnskabsteoretiske fremgangsmåde. 10

11 1.4.1 Afgrænsning Arbejdsincitament handler om motivationen til at arbejde. I den sammenhæng kan man både se på lysten til at øge sin arbejdsindsats eller på lysten til at arbejde overhovedet. Eksempelvis kan man godt undersøge, om den fuldtidsansatte har incitament til at øge sin arbejdstid til over de 37 timer om ugen. Vi har imidlertid valgt at lægge fokus på den del af arbejdsstyrken, der ikke er i beskæftigelse. Vi mener, projektet vil blive for omfattende, hvis vi også skulle tage højde for bl.a. topskat. Det er to forskellige problemstillinger, derfor er det beslutningen om at arbejde frem for kontanthjælp og ikke motivationen til at øge sin arbejdsindsats, vi undersøger. Begrebet arbejdsincitament dækker over de faktorer, der spiller ind, når et individ skal beslutte om denne ønsker at arbejde eller ej. Faktorerne kan være både økonomiske, sociale og administrative. De økonomiske faktorer er relativt lette at måle. Her lægger vi fokus på kontanthjælpssatserne. Vi har valgt at se bort fra dagpenge, da denne ordning foregår gennem A kasserne, og der kan være forskelle på udbetalingen fra person til person. Kontanthjælpen er ikke afhængig af fagligt tilhørsforhold og er i princippet tilgængelig for alle, hvorfor vi mener, den er mere relevant at sammenligne med. De administrative faktorer er, som de økonomiske, ligeledes simple at undersøge, da der her er tale om fastsatte krav og regler den potentielle kontanthjælpsmodtager skal efterleve. Endelig er der de sociale faktorer, der er særdeles vanskellige at måle. Der er tale om eksempelvis stigmatisering eller de netværksmæssige fordele ved at være i arbejde frem for på overførselsindkomst. Det er meget vanskellige fænomener at kvantificere, hvilket vi ikke har ressourcer til at give os i kast med. Vi vælger derfor at gennemgå de sociale faktorer i en diskussion frem for at måle på dem. Vores arbejde med problemstillingen vil ikke i så høj grad være baseret på registerdata, som det er set i lignende undersøgelser, da vi netop er begrænset af vores ressourcer. Vi vil i stedet forsøge at tilgå problemstillingen ud fra et teoretisk synspunkt og på baggrund heraf komme med mulige løsningsforslag. 11

12 Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at vi er klar over, at der også findes regler, der skal overholdes for overhovedet at kunne få kontanthjælp. Eksempelvis må man ikke have personlig formue over en vis størrelse, friværdi i bolig og meget mere. Det ser vi i denne rapport bort fra og forudsætter i de eksempler, vi bruger, at personen allerede er på kontanthjælp. Vi er også klar over, at de der er på kontanthjælp ikke vælger dette, og at de, som en del af reglerne om kontanthjælp, skal stå til rådighed for samfundet. Den neoklassiske teori, vi anvender, handler i høj grad om individets valg og fravalg og derfor, vil vi gerne gøre opmærksom på, at når vi anvender udtryk som valg og fravalg, er vi klar over, at kontanthjælpsmodtageren i princippet ikke har noget valg Valg af teori og empiri Labour Economics I kapitel tre anvender vi økonomisk arbejdsmarkedsteori, som en del af vores undersøgelse af de danske kontanthjælpssatser. Da vores problemstilling omhandler udbud af arbejdskraft, er det også denne del af arbejdsmarkedsteorien, vi anvender. Omdrejningspunktet for vores anvendelse af teorien er indifferenskurver, og i forlængelse heraf inddrager vi også begrebet reservationsbeløb. Grunden til, vi vælger at arbejde med disse elementer af arbejdsmarkedsteorien er, at vi ønsker at starte med en analyse af de rationelle, nyttemaksimerende incitamenter, der ligger til grund for arbejdsstyrkens ageren. Til dette formål er indifferenskurverne ideelle, da de netop isolerer det økonomiske incitament og grafisk illustrerer, hvordan arbejderen træffer sin beslutning ud fra et nyttemaksimerende perspektiv. Herved får vi skabt et grundlag bestående af det økonomiske arbejdsincitament, som vi bygger videre på i det efterfølgende kapitel. Jesper Jespersen I afsnittene omkring vores løsningsforslag i kapitel 5 inddrager vi Jesper Jespersen. Vi har valgt at bruge Jesper Jespersen, da han ser på arbejdsmarkedet i makroperspektiv, hvor de neoklassiske teorier er i mikro. 12

13 Vi inddrager bl.a. Jespersens kritik af neoklassikernes atomistiske fejlslutning. Marginalisering I rapportens kapitel 4 redegør vi for begrebet marginalisering som et modspil til indifferenskurven. Vi ønsker at se marginalisering i forhold til arbejdsincitamentet. Vi har til hensigt at undersøge hvilken betydning og konsekvenser marginalisering har for de personer, der udsættes for marginalisering. I kapitel 4 redegør vi for to forskellige modeller, der har betydning for begrebet marginalisering på hver deres måde: søgeteorien og insider outsider modellen. Vi har en forestilling om, at marginalisering har en tosidet effekt på arbejdsincitamentet. Det positive er, at dem der marginaliseres, ikke ønsker at være marginaliseret. Derfor vil det alt andet lige give dem, der føler sig marginaliseret, et incitament til at blive på arbejdsmarkedet. Den negative effekt ved marginalisering er, at de, der marginaliseres, bliver ekskluderet fra arbejdsmarkedet, og dermed ikke umiddelbart føler sig som en del af samfundet ved ledighed gennem længere tid. Motivation Grunden til at vi mener, det er nødvendigt at have afsnittet om motivation til at forblive på arbejdsmarkedet med, er for at have en modpol til de økonomiske incitamenter. Det kan ofte være de bløde værdier og normer, der spiller en afgørende rolle i, om det kan betale at blive på arbejdsmarkedet eller ej. Vi ønsker at holde de bløde værdier og normer op mod hinanden. Statistikbanken Vi har, udover de teorier, der er beskrevet ovenfor, også valgt at benyttet os af forskellige statistikker fra Statistikbanken. Empirien anvender vi i vores kapitel 2. Formålet med dette kapitel og statistikkerne er at give et overblik over, hvor mange ledige der er i dag, samt hvilken type overførselsindkomst, 13

14 de er på. Samtidig er statistikkerne en præsentation af de tal, vi anvender i de efterfølgende kapitler. Vi anser Statistikbanken for at være en pålidelig kilde. Cepos Udover data fra Statistikbanken inddrager vi også en tabel, der er udarbejdet af Cepos i forbindelse med en af deres rapporter. Tabellen viser et eksempel på forholdet mellem lønnet arbejde og kontanthjælp. Denne tabel er primært blevet brugt som inspiration til at danne et billede af problemstillingen. Fra tabellen bruger vi oplysninger om indkomst samt tilskud. En kilde som Cepos skal altid kritiseres. I denne rapport bruger vi som nævnt primært oplysninger fra Cepos som inspiration. Vi bruger endvidere udelukkende kvantitative data fra Cepos og ser bort fra deres konklusioner mm. Oplysningerne til tabellen har Cepos fået fra Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, og vi finder derfor oplysningerne valide Fravalg af teori og empiri Adam Smith I vores diskussion af løsningsforslag inddrager vi keynesiansk og neoklassisk økonomisk teori, som vi stiller op mod hinanden. I forbindelse med dette havde vi også overvejet at inddrage den klassiske økonomiske teori i form af Adam Smith og hans teori om Den Usynlige Hånd. Vi vurderede dog, at en diskussion med Keynes og klassisk teori hurtigt ville bevæge sig op på et niveau, der rækker langt ud over vores projekt. Derfor ville det være vanskelligt at holde fokus på problemstillingen. Derudover så samfundsøkonomien ganske anderledes ud, da Adam Smith formulerede sin teori, hvorfor dens anvendelsesmuligheder i moderne økonomi kan diskuteres. Vi mener ikke, teorien er specifik nok til at fungere i vores projekt, og der er andre og bedre muligheder for at beskrive arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. 14

15 1.4.4 Metodologi analysestrategi Det første, der tages stilling til er, om man tager udgangspunkt i empiri eller teori, da dette er afgørende for om arbejdet er induktivt, deduktivt eller abduktivt. Der vil nedenunder kort blive redegjort for de tre analysestrategier for dernæst at redegøre for, hvordan vi har benyttet analysestrategierne i vores projekt. Induktion Der tages udgangspunkt i en række observationer af virkeligheden (empiri), hvorudfra der generaliseres frem til kategorier, typologier eller lovmæssigheder. Et eksempel er: Der observeres 100 hvide svaner, hvorefter der opstilles en lovmæssighed om, at alle svaner er hvide. Deduktion Der tages udgangspunkt i det teoretiske, hvorudfra der udledes empiriske lovmæssigheder, som derefter sættes i forhold til empirien. På den måde arbejdes der hypotetisk deduktivt, hvor teorien testes ud fra de udledte lovmæssigheder. Abduktion Der tages som i induktion udgangspunkt i det empiriske. Man kan f.eks. ligeså observere 100 hvide svaner og udlede, at alle svaner er hvide. Forskellen er, at man ved abduktion går skridtet videre og forsøger at finde ud af, hvorfor alle svaner er hvide (Olsen 2009:151) (Neuman 2011:69 71). Rapportens metode Det kan ud fra projektbeskrivelsen diskuteres, om vi går induktivt eller deduktivt til værks. Vi havde fra starten besluttet os for, at vi ville belyse emnet gennem arbejdsmarkedsteori. Herved kan det påstås, at vi tager udgangspunkt i teori, hvorfor vi går deduktivt til værks. Det har dog aldrig været målet med projektet at teste teorien, og ej heller udleder vi lovmæssigheder af disse for dernæst at teste dem. Indtil dette punkt har vores afsæt kun været i en undren og ikke i egentlig viden om teori og empiri. Beslutningen om at benytte denne teori fungerede derfor snarere 15

16 som et middel til at præcisere vores empirisøgning i starten, og det var først herefter, vi tillagde os en egentlig analysestrategi. Vi mener derfor, at vores udgangspunkt er induktivt. Vi undersøger kvantitativt, hvorledes det forholder sig i dag. Vi indsamler empiri via statistikker, der findes om emnet og ud fra den nye viden, opstiller vi en række eksempler, som vi undersøger via indifferenskurverne. Vi undersøger efterfølgende den nuværende situation ud fra sociologiske teorier for at finde ud af, hvad der sker, når man bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Vi arbejder derved deduktivt, fordi vi tager udgangspunkt i teori. Afslutningsvis vurderer vi ud fra økonomisk og sociologisk teori, hvorvidt det kan betale sig at arbejde Erkendelsesopgaver Vi bruger erkendelsesopgaver til at stille konkrete arbejdsspørgsmål. Helt overordnet består vores problemformulering af et forudsigende erkendelsesbehov vi anvender teori i forhold til en praktisk situation, og vi undersøger fremtidige fænomener som fx handling af en bestemt art. Vi afprøver vores hypotese (det kan ikke betale sig at arbejde til mindste løn i forhold til overførselsindkomst). Vi arbejder ud fra et beskrivende mål, da vi undersøger hvad forskellen i indkomst er mellem at arbejde og modtage kontanthjælp. rationale. Vi anskuer derefter vores viden ud fra et økonomisk Den sociologiske fremgangsmåde bygger ligeledes på et forudsigende erkendelsesbehov. Ud fra teori om marginaliseringsprocesser undersøger vi, hvorledes arbejdsincitamentet påvirkes. Vi arbejder i den sociologiske del også ud fra et forklarende behov, da vi søger at forklare sammenhængen mellem marginalisering og arbejdsincitament. I kapitel 5 arbejder vi ligeledes ud fra et forudsigende erkendelsesbehov, da vi forsøger at forklare hvilke konsekvenser, der findes ved vores løsningsforslag. 16

17 1.4.6 Arbejdsspørgsmål Hvad er forskellen i indtægten mellem at være på kontanthjælp og at arbejde til mindsteløn? Ud fra et nyttemaksimerende perspektiv er omfanget af kontanthjælpssatserne da en hindring for beskæftigelsen? Hvorledes opvejer de sociologiske incitamenter det økonomiske rationale? Hvilke løsningsforslag ser vi som mulige på baggrund af resultater i projekt? 1.5 Videnskabsteori Videnskabsteoretisk arbejder vi overvejende ud fra et kritisk realistisk grundlag. Vi tager udgangspunkt i observationer af virkeligheden i form af de gældende kontanthjælpssatser og potentielle timelønninger samt det faktum, at der i skrivende stund er ca ledige danskere på kontanthjælp. Vi inddrager ganske vist neoklassisk teori i form af indifferenskurver, der i en matematisk model illustrerer, hvordan beslutningen om at arbejde eller ej træffes. Modellen er en meget forsimplet abstraktion, vi supplerer derfor med sociologisk teori i form af marginalisering. Denne kombination af en sociologisk teori og en matematisk model mener vi er hensigtsmæssig som følge af genstandsfeltets (arbejdsincitamentets) ontologi. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at arbejdsincitamentet udgøres af en række faktorer, det være sig økonomiske, administrative og sociale. De økonomiske faktorer afhænger af kontanthjælpens størrelse ift. potentiel indkomst ved arbejde, og er derfor en matematisk problemstilling. De administrative faktorer er det regelsæt, der gælder ifm. ledighed og muligheden for at modtage kontanthjælp. De sociale faktorer er svære at undersøge via en matematisk model, men kan dog observeres i virkeligheden i form af networking og marginalisering. Disse forskellige faktorer har en vis interdependens og kan således influere hinanden. Eksempelvis kan sociale faktorer som et stærkt netværk have betydning for lønnens udvikling på lang sigt. 17

18 For at besvare problemstillingen bedst muligt lader vi arbejdsincitamentets opbygning afspejles i den teori og metode, vi inddrager. Vi anvender netop en matematisk model til den økonomiske del af arbejdsincitamentet, mens vores tilgang til den sociale del er mere kvalitativ i form af marginaliseringsteori. Netop det at lade genstandsfeltets ontologi være bestemmende for den anvendte teori og metode er et af kendetegnene ved den kritiske realisme. (Fuglsang og Olsen 2007: 148) 18

19 Projektdesign Problemformulering Arbejdsspørgsmål Erkendelsesopgaver Teknisk gennemførelse Hvilken effekt har Hvad er forskellen i indtægten mellem at være på kontanthjælp, og at arbejde til mindsteløn? Ud fra et nyttemaksimerende perspektiv, er omfanget af kontanthjælpssatserne da en hindring for beskæftigelsen? Fremlæggelse af forskellige tabeller, samt en redegørende forklaring af tabellerne og den forskel der er på resultaterne. Introduktion af neoklassisk økonomisk teori og nyttemaksimering ssynspunkt på fritid og arbejde. Sammenholder egne tal med teori. Vi anvender kvantitative statistikker, til at vise indtægten ved overførselsindkomst, og indtægten ved at arbejde til mindstlønnen. Vi udarbejder en redegørelse for neoklassisk økonomisk teori, samt for nyttemaksimerings synspunkt på fritid og arbejde. Derefter analyse vi, på baggrund af statistikker og egne tabeller sammenholdt med økonomisk rationale, om kontanthjælpssatserne er en hindring for beskæftigelsen. Hvorledes opvejer de sociologiske incitamenter det økonomiske rationale? Hvilke løsningsforslag ser vi som mulige på baggrund af resultater i projekt? Opstiller teori om marginaliseringsprocesser og undersøge i hvilken grad arbejdsincitament et påvirkes. Sammenholder resultater fra forrige kapitler for at vurdere og diskutere mulige løsninger. Vi udarbejder en analyse der vurderer positive og negative aspekter ved marginaliseringsprocessen i forhold til motivation, samt en diskussion hvor vi forsøger at sammenholde de sociologiske aspekter med det økonomiske rationale. Vi opstiller tre mulige løsningsforslag, og vurderer hvilke der er mest relevant. 19

20 20 Kapitel 2: Statistik

21 Kapitel 2: Statistik Vores hensigt med dette kapitel er at skabe et kort overblik over kontanthjælpssituationen i Danmark, samt at introducere de statistikker, vi anvender senere i projektet. Vi gennemgår først arbejdsløshedssituationen, herunder antallet af personer der modtager kontanthjælp. Herefter kommer vi ind på lønstatistik og kontanthjælpssatserne med henblik på at kunne sammenligne en potentiel lønindkomst med satsen for kontanthjælp. Til sidst udvælger vi de tal, vi skal bruge til vores analyser i de næste kapitler. Vores empiri udgøres i dette kapitel af statistikker fra Statistikbanken og en tabel fra Cepos. Vi har undersøgt, om der findes nogle statistikker eller tabeller fra Cepos modstykke, Cevea, men det har ikke været muligt for os. I dette kapitel vil vi også udarbejde egen empiri i form af en tabel, der viser den månedlige indkomst før skat ud fra de indkomstgrupper, vi har valgt Statistikker Antal fuldtidsledige i Danmark marts Fuldtidsledige (foreløbige) 2012M03 Brutto- Aktivede kontant- hjælpsmodtagere Ledige dagpenge- Ledige kontant- Aktiverede dag- (arbejdsmarkeds- AUF01 Ledige modtagere hjælpsmodtagere Pengeberettigede parate) Alder i alt år år år år år år og derover Tabel 2.1 Kilde: Statistikbanken.dk 1 Fuldtidsledige er en beregnet størrelse af det samlede antal ledige i Danmark. 21

22 Tabellen viser, hvor mange fuldtidsledige der er i Danmark, samt hvilken type overførselsindkomst de er på. Derudover viser statistikken, om den ledige er i aktivering eller ej. Det ses, at der i marts 2012 er bruttoledige i Danmark. Af dem er på kontanthjælp og ikke i aktivering af det samlede antal ledige er på kontanthjælp og i aktivering. Vi afgrænser os til enlige over 25 år, der ikke er i aktivering, da vi er klar over, der er andre forhold der spiller ind, hvis der er tale om et par, hvor begge er på kontanthjælp og den ene får tilbudt et job. Dette vil kunne resultere i, at den anden mister retten til kontanthjælp, hvis den ene får en for høj løn. Den nedenstående tabel viser forskellen i indkomst på kontanthjælp og et 37 timers arbejde. 22

23 Husstandsøkonomi for enlige med hhv. 0, 1 og 2 børn på kontanthjælp (personen har modtaget kontanthjælp i mindre end 6 måneder) og ved beskæftigelse ved 110 kr./time 2011 Ingen børn 1 barn 2 børn Kontant- Fuldtids- Kontant- Fuldtids- Kontant- Fuldtidshjælp arbejde hjælp arbejde Hjælp arbejde Arbejdstimer/uge 0 timer 37 timer 0 timer 37 timer 0 timer 37 timer A-indkomst Kontanthjælp Indkomst i alt Arbejdsmarkedsbidrag Skat Indkomst efter skat Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse, fagforening Forældrebetaling til Dagtilbud Samlede udgifter Boligstøtte Børnetilskud Særlig støtte Rådighedsbeløb* Rådighedsbeløb pr. md.* Forskelsbeløb Tabel 2.2 Kilde: Cepos 23

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge.

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge. Notat Vedrørende: Ledighedsstatistik og sæsonkorrektion Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Eksempel 1. Kommentarer

Eksempel 1. Kommentarer Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 193, SOU alm. del Bilag 289 Offentligt Eksempel 1 Lærer 39 år gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension: 464.804 Resterhvervsevne 6t/uge

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere