. i situationer, hvor afsmitningen en begrænset, fx hvor der er en liggetone i brug.

Transkript

1 Tostemmig melodisals \ i Tostemmigmelodisals To af de gundlæggende satsmæssige pincippe fo udfommingen af melodisats e paallelføing og aftmitning af melodiens akkodfemmede tone. Paallel føing e et intevallisk defineet begeb, hvo de bestemmende faktoe e stemmenes indbydes inteval, som e konstant, samt den eventuelle skala, som stemmeme gennemløbe - som det vil ses nedenfo, kan de foekomme situatione, hvo stemmene ikke tilhøe den samme skala. Afsmitning af melodiens akkod&emmede tone betyde, at den elle de tilsatte stemme() tage akkod&emmede tone, nå melodien ha akkod&emmede tone og akkodtone, nå melodien ha akkodtone. He gælde selvsagt, at stemmene foløbe i en akkodisklhamonisk situation. I en ække akkodisklhamoniske situatione optæde disse to pincippe som hinandens åsag og vikning. Tilsætning af en paallelstemme til en melodi, de bestå af akkodtone og akkod&emmede tone (i det følgende benævnt gennemgangstone) medføe afsmitning af melodiens bevægelse i andenstemmen, de få gennemgangstone, hvo hovedstemmen ha gennemgangstone. Og omvendt medføe afsmitning af meiodiens bevægelse i andenstemmen ofte en paallelføing i de to stemme - se ig ig. J 30. Paallelføing/aftmitning ove C-du aldwd. c I ande akkodisklhamoniske situatione e de ikke den samme tætte fobindelse mellem de to pincippe - fx: i situatione, hvo foholdet mellem akkodtone og akkod&emmede tone ikke e entydigt i situatione, hvo paallelføingen medføe, at de tilsættes en elle flee akkod- &emmede tone til en akkodtone i melodien.. i situatione, hvo afsmitningen en begænset, fx hvo de e en liggetone i bug. 1. Paallelbevægelse Paallelbevægelse i to elle flee stemme kan deles op i to gundlæggende foskellige kategoie: I. Absolut (elle eal) paallelbevægelse - kaakteiseet ved konstant intevalstøelse mellem hvet stemmepa. 2. Skalamæssig (elle modal) paallelbevægelse - paallelbevægelse, hvo hve stemme gennemløbe den samme skala. Skalaene, de gennemløbes, kan dels op i foskellige type: a. Diatoniske skalae (he kan man evt. tale om tonal paallelbevægelse) b. Skalafagmente (pimæt hexatone ogpentatone skalae) c. Symmetiske skalae (skalae, hvo en elle flee af skalaens tanspositione e lig med en af skalaens omvendinge, som fx en heltoneskaia)62. d. Ande skalatype. 1.1 Absolut paallelbevægelse Begebet absolut paallelbevægelse indebæe, at intevallet mellem stemmene konstant, fx en lille tets elle en en kvat. Stemmene udgø ingen fælles diatonisk skala, men stemmene udgø hinandens tanspositione. ig Absolut paallelbevægelse i ene kvate - ovestemmen løbe gennem du skala. undestemmen gennem C du skala. Absolut paallelbevægelse kan fostås som en intevallisk bestemt kobling af en stemme i fohold til hovedstemmen. Inden fo eksempelvis egisteingen af kikeoglet findes "mixtuegiste", hvo ovekvinten e koblet til en given tone. I analogi med denne egisteing kan man tale om mixtufostækning elle mixtukobling ved tilsætteise af en ovestemme, beliggende en kvint ove hovedstemmen - ig. 132.a. Begebet mixtufostækning kan endvidee udvides til at omfatte absolut paallelbevægelse med et hvilket som helst konstant inteval mellem de to stemme - ig.132.b+c. ig.132 a) b) c) ; J Ovetonefostækning I kaft af ovetoneækkenstone, de klinge sammen med enhve tone e mixtufostækningfoså vidt altidtil stede i et melodiskfoløb. ig Ovetoneme til melodien. beliggende i undeste stemme - med åbne nodehovede. I den fa kikeoglet kendte mixtufostækning e det ovekvinten - den tedje ovetone - de e emancipeet. De mest udbedte fome fo fostækning af ovetone e ud ove bugen af ovekvinten -som i ig. 132.a og ig. 134.d. - bugen af undeoktav, oveoktav, undekvat; se ig. 134.a-c. 62Denne type skalae betegnes også cykliske skalae samt ikke fuldt tansponeoae skalae

2 Tostemmigmelodisats ig De almindeligste fome fo ove/onefostækning ig. /37 a) Du (-4j b) Mol (-6j a) undeolctav b) oveolctav e) undekvat d) ovekvint gen- undestemmen nemløbe skalafagmentet - skala fagmentet undestemmen skalafagmentet gennemløbe skalafagmentet 1.2 Diatoniskpaallelbevægelse Ved diatoniskpaallelbevægelsee intevalletmellem de to stemmekonstant (fx en tets), men intevalletsendeligestøelse(fx stoellelilletets) bestemmesaf skalaen. ig.135 a) te/se b) sekste e) te/se d) te/se Pentaton skala63 Stuktuen afpentatone skale kan fostås på foskellige måde: I. Som en diatonisk skala, hvo begge skalatone, de danne komatik med en nabotone, e udeladt. 2. Som det skalamæssige esultat af at opstable fem kvinte (hvilket e det samme som at bygge kvatvis nedad fta en given tone) ig.138 ej /eva/e Honkvinte 1.3 Paallelbevægelse gennem skalafagment Paallelbevægelse kan endvidee foløbe gennem et skalaftagment. Ved et skalaftagment fostås he en skala, de e delmængde af en diatonisk skala. Ved deme fom fo paallelbevægelse blive intevallet mellem to stemme ikke konstant, hvoimod de e det samme antal skalatone (fa skalafagmentet) mellem tonene i de to stemme. - pentaton skala undestemmen gennemløbe samme pen/atone skala Honkvintskalaen kan ligeledes fostås på foskellige måde: I. Som det skalamæssige esultat af en teklang + kvintens ovekvint (såvel du som mol) 2. Som et fagment af en pentaton skala (føste fie tone) (kun du) ig Hexatone skalae Hexatone (dvs. sekstonige) skalae udgøes oftest af et udsnit af en diatonisk skala, hvo det e en af de skalatone, de danne komatik med en nabotone, de e udeladt. De hexatone skalae vil he blive benævnt ud fa den diatoniske skala, med angivelse af den udeladte skalatone - fx betyde "du (-7)" en duskala uden det syvende tin. Ved paallelbevægelse i "tetse" hentydes ikke til intevallet mellem stemmene, men til, at ovestemmen ligge på den hexatone skalas tedje tone ove undestemmen (nå undestemmens tone medegnes, som nomalt ved benævnelse af intevalle). Det ses, at de eelle intevalle blive tetse, afvekslende med to kvate. ig homkvint skala undestemmen gennemløbe homkvint skala Honkvintskalaen findes også i en mol-vaiant - dvs. tetsen sænket (i ig. 139 es i stedet fo e). 1.4 Paallelbevægelse i symmetiske skalae ig Heltoneskala i a) og b) - ottetoneskaia i e) og dj a) b) e) d) a) Du (-7) b) "te/se" e) omvending minde anvendelig pga. kvinte, de stikke ud -skalafagmentet undestemmen gennemløbe skalafagmentet En nænnee edegøelse fo fobold og benævnelse vedøende pentatone skalae samt homkvintskalaen, de nævnes i det følgende, må søges andet steds. 147

3 1.5 Paallelbevægelse i ande skalae Paallelbevægelse i ikke diatonisk baseede skalae esultee ofte i meget uegelmæssige intevalkombinatione, hvofo skalaegen paallelbevægelse he sjældent anvendes - he ses oftee absolut paallelbevægelse, jf. afsn Absolut paallelbevægelse. ig mol bluesskala (a) medpaallelfoing - diatonisk (h) og absolut (c) - he ene kvate. a) b) c) 2. Afsmitning af gennemgangstone Ved tinvis/skalamæssig melodik i en entydig hamonisk situation vil en given melodi veksle mellem akkodtone og gennemgangstone). En 2. stemme med samme ytmik som melodien (fx vokalmusik med tekstlig deklamation) vil foholde intevallisk sig såvel til melodien som til akkoden. Relationen til melodien e intevallisk til melodiens enkelte tone, elationen til akkoden e intevallisk til akkodens gundtone Nå en melodi veksle mellem akkodtone og ennemgangstone, kan 2.stemmen udfonnes uden elle med en satsmæssig afsmitning 4, som det ses i ig Uden afsmitning negligees gennemgangstonen, og 2. stemmen blive en akkodtone.. Med afsmitningfølges l. stemmensmelodiføingi eksempelvispaallelletetse, hvoved 2. stemmen ligeledes komme til at beøe gennemgangstone. ig. /42. 2-stemmige satseksemple ove C-du akkod - melodi øvest b) 3. Den geneelle udfomning - etningslinie og eksemple 3.1 Tetse og sekste Inden fo du-mol tonal musik e paallelbevægelse af tese og sekste geneelt meget udbedt, hvoimod paallelle kvate e begænset til bestemte stilate, ofte med udsping i folkemusik. Se også ig Oktaveing af paallelstemme i sekste elle tetse Den indbydes tets- elle sekstafstand i en paallelsats kan som hovedegel øges med en oktav, hvis de e behov fo det, således at de blive tale om hhv. indbydes decim- og tedecimafstand. Dette kan blive aktuelt i fobindelse med instumente elle vokale stemme, hvis egiste ligge langt fa hinanden.. af klanglige åsage - den støe afstand mellem stemmene give en anden klanglig kvalitet Ovestemme og undestemme. En paallelstemmei seksteelletetse fungeenomaltbåde somovestemmeog som undestemme Paallelletetse ig G. Åhlstad: Rode stugo C Paallellesekste ig G. Svenning: Kostevalsen e) C7 a) dejebevægelse uden og med afsmitning. b) gennemgangstone uden og med afsmitning. e) dejetone - både diatonislæ og komatislæ - uden og med afsmitning. d) gennemgangstone - med langt, komatisk foslag - uden og med afsmitning. 2.1 Afsmitning og faseing Ved instumentation og anden paktisk udfomning af en melodisk passage med afvekslende akkodtone og gennemgangstone blive det i mange situatione afgøende, hvilken ftaseing, de e valgt; det afgøende e he, at undestemmen følge ovestemmens faseing. Som det femgå af ig. 142 medføe udfomning af 2.stemme uden afsmitning tonegentagelse. Tonegentagelse kan pincipielt ikke fasees legato, og defo bø 2.stemmen ved legato faseing udfomes med mest mulig afsmitning. f f-< Uønskede tetse/sekste. I fobindelse med paallelføing af tetse og sekste på et akkodgundlag gælde som hovedegel, at undetetslsekst til en akkodtone også skal udgøe en akkodtone. Dette esultee i "tumbe-tets"- eglen: lg. bø omgås: l. undetets til gundtone (=> 2.stemme på akkodens sekst) - ig.145- note I) 2. undesekst til kvint (=> 2.stemme på akkodens septim) - ig.146note I) 3. ovetets til kvint (=> 2.stemme på akkodens septim) 4. ovesekst til gundtone (=> 2.stemme på akkodens sekst) ig G. Svenning: Kostevalsen (a) C7 64 Benævnes hos Hambuge & Godske Nielsen: Hamonilæe (1972), s.113 som dobbelte (hhv. tedobbelte ) gennemgangstone. I)

4 , ) Tostens ig G. Åhlstad: R(j(je stugo Kombination af tetse og sek C7 ig. 149 undesekst til septimelignonen(c7eikkeligc9) End"Videeundgås: 5. ovetets til septim(=> 2.stemmepå akkodensnone) 6. undesekst til septim (=> 2.stemme på akkodens none) - ig.146note 2) a) b) d) Kombination af _ste c og tese 1Y\IeSnomaK ikke: OklaVeldetets iii gundtone -I Iil kvint,c decim Undtagelse Ved konsekvent, lineæ bevægelse,fx længeeskalagennemløbkan en "tumbetets" acceptees -jf. ig ig. 149 c +d uheldig, da fasen slutte med en "tumbetets" ig Paallelle kvate seootpints (s.l6 I) Blue Monteux (s. 162) 3.3 Pentatoneskalae se Jive hot (s.l64) 3.4 Hexatone skalae OK! -se ig. 165 With a little help ftom my fieds (The Beatles) - div. mulighede. 3.5 Homkvinte - fx. j) honkvinte Blandet paallelbevægelse - ng I ig.150- ig en ftase fta C "jililnvingad"-ses foskellige fome fo behandling af gennemgangsd ig Paallelle tetse hele vejen - ikke udt D7 Om mms - la lciik i kå och sy I) Afsmitning+ paallelføi) 2) sløjfeog undetetsgunc ig Melodi på gundtone udelukke unde i undekvat - tom klang. I) D7 C7 ig. /48. CM.Bellman: lill dine ogon Uf -se også ig. 156 c C kak Uf 3.6 Blandedesatstype I blandet paallelbevægelseha 2.stemmenkonstantintevalafstandi det kote foløb, men intevalafstanden e foskellig de enkelte passage, fx tetse og sekste. Denne type anvendes af paktiske gunde fo at fomindske ambitus i en 2.stemme fo at undgå undetets til gundtone o.lign. f' I) 2.stemmen ha undekvaå gundtone udelukke undetets. 2.stemmen fobeede am) 2) Afsmitning i 2.stemme -Id ig Paallelføte kvate - ingen afsmitnine - ikke god! D7 Om mins- la kak i klbt och sy 150

5 ) ) ig. J53 Paallelføing- ingen aftmitning påfoslagstane esultee i tom /dang ig. 157 Undestemme til tin i D mol 3) 2) 3) Dm A A Am I) Afsmitning + paallelføing (diatonisk) 2) Bug af sekst fo at mindske bevægelsen i 2.stemmen - endvidee undgås undetets til melodi på gundtone 3) Akkodtone- ingen afsmitning esultee i tom klang: kvat, de opløses ig. J54 Paallelføing 11ftmitning på foslagstane - esultee i modbevægelsegodt bud! l) 2) 07 Gm C7 I'" ---. mins. ta kak i ka ocb sy. a nys\v so. Ims vi- ma vadet. I) Bug af sekst fo at mindske bevægelsen i 2.stemmen, hvilket ville medføe en sløjfe (hvis 2.stemmen tage Bb) 2) Afsmitning i 2.stemme + paallelføing (diatonisk) Note:l) 2) I) 2) 3) qltf 4) 3) 5) 6)7) Undetets til akkodtonene e akkodtone Gennemgangstone med afsmitninglpaallelføte, diatoniske tetse Vendingen skal udgøe en halvslutning og slutte på dominanten; dette give undeseksten, da undetetsen he e udelukket 4) ostøet sekund i undestemmen - undgås! 5) Den fostøede sekund e blevet udjævnet melodiføing i undestemmen igennem melodisk molskala 6) Den fostøede sekund e blevet udjævnet - melodiføing i undestemmen igennem en molskala, hvilket esultee i, at dominanten femtæde i sin molfom. ig. 164 Thad Janes: Kids ae Petty People ig. J55 Titanus som foudhold - godt bud! D7 Gm C7 Ilt Teno, --, kak i ldi och sy- a nyss-\v So-1m. va-ina vickt, 3) Titonus som foudhold og indføes opløses ved modbevægeise 2.stemme Bug af enklang D7 Gm C7 ig. 156 C.UBellman: tjlldine ogon c f Allo ZDdAllo R 2 " 1.81,...,,,, jf. ig Poblemei mol Poblemene i mol ha sit udsping i den hamoniske molskaias fostøede sekund mellem det lille sjette og det stoe syvende tin. Det bø unde alle omstændighede undgås, at 2.stemmen bevæge sig i dette inteval. Poblemstillingen tæde tydeligt fem ved melodik på tin i mol, som bl.a. indgå i den svenske folkemelodi "Kistallen den tina". Hamonisees vendingen med tonika foløbe 2.stemmen gnidningsløst i undetetse. Ønskes de imidletid en hamoniseing med en halvslutning, begynde poblemene. 5.tillS tonen e dominantens gundtone må have sin undesekst tilsat. Ba.. Dum. PI.. -I --I 152 l" 't-ts " s [ :!: I.A.!.>,:" \.;_