STATISTISKE MEDDELELSER 1967:11. Fardse1suhe1d DANMARKS STATISTIK. Kobenhavn 1967 STATISTIK

Transkript

1 STATISTISKE MEDDELELSER 1967:11 Fardse1suhe1d 1966 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1967 STATISTIK AN $E BU TT E

2 Tidligere publikationer om færdsels STATISTISKE MEDDELELSER 1930: 4, 89, : 4, 140, : 4, 91, : 4, 145, : 4, 94, : 4, 151, : 4, 96, : 4, 156, : 4, 98, : 4, 159, : 4, 99, : 4, 163, : 4, 105, : 4, 166, : 4, 107, : 4, 167, : 4, 109, : 4, 174, : 4, 111, : 1960: : 4, 114, : 1962:4 1941: 4, 117, : 1963:3 1942: 4, 120, : 1963 : : 4, 123, : 1964: : 4, 132, : 1965: : 4, 134, : 1966:8 1948: 4, 136, 2

3 Forord Nerverende hefte danner en fortsettelse af den statistik om ferdsels, der siden 1930 er offentliggjort i Statistiske Meddelelser. Fra og med 1958 omfatter opgerelseme alene færdsels med personskade, medens de tidligere opgerelser tillige omfattede færdsels alene med materiel skade. Opgerelsen er udarbejdet ph grundlag af indberetninger, der udffrdiges af politiet for hvert ferdsels med personskade, som kommer til politiets kundskab. Dette hefte for 1966 er udarbejdet efter samme retningslinier som hæftet for 1965, og adskiller sig dermed ligesom opgerelserne fra og med 1960 fra tidligere endelige opgerelser, idet der fra begyndelsen of 1960 indfertes en ny indberetningsform, der har Abner mulighed for en mere indgáende statistisk behandling af ferdselsene. For at lette sammenligning med tidligere Ar er i hcftets tabelafsnit medtaget en rekke serskilte tabeller med sammenlignelige oplysninger for hrene Hæftet er udarbejdet i Danmarks Statistiks 8. kontor, afdelingen for samferdselsstatistik, under sekreter, cand. polit. Hans G. Baggendorff. Danmarks Statistik i oktober N. V. Skak- Nielsen. Ole Bruhn Johansen. Pris: 5,00 kr. excl. moms AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE A/S Udkommet i december 1967.

4 Indhold Contents TEKSTAFDELING 1. Indledning 2. personskader implicerede fardselselementer 5. Forholdene pá sstedet 6. Uheldsforvoldende fardselselementer 7. Arsagsforhold TEXT 5 1. Introduction 6 2. Number of personal injuries Number of accidents Number of traffic units involved in accidents Circumstances at scene of accident Traffic units causing accidents Causes TABELAFDELING I. II. Personskader og i de enkelte politikredse Personskaderog i de enkelte hovedlands- III. dele Uheld fordelt efter forholdene pá sstedet IV. Personskader fordeltefterforholdene ph. sstedet V. Personskader fordelt efter hovedlandsdel og vejart VI. Personskader og fordelt efter árets maneder, klokkeslet m.v. VII. Personskader og fordelt efter ugedag og koretojsart VIII. fordelt efter ugedag og vejart... IX. og tilskadekomne personer fordelt efter kon, alder og befordringsmiddel X. Anvendelse af sikkerhedssele og styrthjelm.. XI. Uheld fordelt efter antal implicerede færdselselementer XII. og tilskadekomne samt sforvoldende uskadte personer fordelt after alder og benyttet befordringsmiddel XIII. Uheld og personskader fordelt efter hovedársag og sforvoldende element XIV. Uheld fordelt efter hovedársag, sforvoldende element og sforvolderens alder.. XV. Uheld fordelt efter hovedársag, sforvoldende element og forholdende ph sstedet XVI. Uheld pá hovedveje. Fordeling efter hovedvejsnummer XVII. Uheld med spirituspávirkning som hovedársag XVIII. Uheldsforvoldende forere af biler og motorcykler. Forerens alder og forerbevisets udstedelse XIX. Uheld med eet færdselselement fordelt efter forholdene pá sstedet XX. Oversigtstabel TABLES 24 I. Accidents and personal injuries by police districts 30 II. Accidents and personal injuries by district categories 32 III. Accidents and personal injuries by circumstances at scene of accident IV. V. VI. VII. VIII. IX. X. XI. XII. Personal injuries by circumstances at scene of accident Accidents and personal injuries by district categories and type of road Accidents and personal injuries by months of the year, time of the day, etc. Accidents and personal injuries by day of the week and type of vehicle Accidents by day of the week and type of road Persons involved by age and type of vehicle Use of safety -belts and crash -helmet Accidents by district categories and number of traffic units involved Killed and injured persons causing accidents, by age and type of vehicle 48 XIII. Accidents and personal injuries by main cause and 52 traffic unit causing accident XIV. Accidents by main cause, traffic unit causing accident 54 and age of person causing accident XV. Accidents by main cause, traffic unit causing accident 64 and circumstances at scene of accident XVI. Accidents involving personal injury on major road. By 68 major road number 70 XVII. Accidents involving personal injury where main cause was driving under the influence of alcohol XVIII. Accident causing drivers of cars and motor -cycles. Age 72 of driver and year of issue of driver's license 74 XIX. Single -accidents by circumstances at scene of accident 76 XX. General table for BLAG 1. Fortegnelse over ársagsforhold 2. Indberetningsskema 3. Beskrivelse af sstedet 4. Fortegnelse over kategorier of fnrdselselementer m.v. 5. Definitioner m.v. APPENDIX List of causes Report form Description of scene of accident 4. List of categories of traffic units, etc Definitions etc.

5 1. Indledning. Danmarks Statistiks færdselssstatistik omfatter deis en mánedlig forelebig opgerelse, der hver máned offentliggeres i Statistiske Efterretninger, deis en endelig kvartalsopgerelse, der bringes i Statistiske Efterretninger og deis en endeiig ársopgorelse, der hvert ár bringes i Statistiske Meddelelser. Uddrag af de endelige ársopgerelser offentliggeres i Statistiske Efterretninger i forbindelse med den endelige opgerelse for árets 4. kvartal, for Aret 1966 sáledes i Statistiske Efterretninger 1967 nr. 30. Sável den forelebige som den endelige opgerelse er fra og med 1958 begrænset til de færdsels, hvor personskade er forekommet, og hvorom oplysninger foreligger for politiet. De mánedlige opgerelser bygger pá forelebige indberetninger, der i almindelighed indsendes til Danmarks Statistik inden 24 timer efter et. De endelige indberetninger indsendes ferst, nár de nærmere omstændigheder ved et er klarlagt. Disse endelige indberetninger indeholder udover en kopi af den forelobige summariske indberetning mere detaillerede oplysninger vedrerende sstedet, færdselssituationen, ársagsforhold, de implicerede personers kon, alder og den forvoldte skade m.m. Den endelige indberetning fremtræder deis som et supplement til den forelebige indberetning, deis som en revision af de i den forelobige indberetning meddelte oplysninger. Denne revision omfatter navnlig den forvoldte personskade, idet det ikke altid er muligt at konstatere skadens egentlige omfang straks efter et. let af dræbte opgjort pá grundlag af de forelebige indberetninger kan ifolge sagens natur alene omfatte dodsfald, der indtræffer umiddelbart i forbindelse med et, medens antallet af dræbte efter den endelige opgerelse omfatter dedsfald, der indtræffer indtil 30 dage efter et. Da pct. af samtlige færdselsdodsfald indtræffer senere end et deign efter et, vil sammenligninger mellem de forelebige og endelige opgerelser af antallet af dræbte ikke kunne foretages. Med hensyn til det samlede antal personskader eller det samlede antal skulle der derimod ikke kunne forekomme starre afvigelser mellem de to opgerelser. Ved opgerelserne over personskader skelnes der mellem dræbte, alvorligt tilskadekomne, og lettere tilskadekomne. Under dræbte medtages som nævnt alene dedsfald, der indtræffer indtil 30 dage efter et. Alvorligt tilskadekomne omfatter personer, der for kortere eller længere tid er uarbejdsdygtige som felge af et, medens lettere tilskadekomne omfatter evrige personskader, der kommer til politiets kundskab. Opgerelserne er afgrænset til kun at omfatte de færdsels med personskade, der har fundet sted i Danmark, bortset fra Færeerne og Grenland, pá gade, vej, plads eller lignende omráde, der er áben for almindelig færdsel, idet det endvidere er forudsat, at et har stáet i forbindelse med mindst een af de implicerede parters trafikale benyttelse af de nævnte omráder. I henhold hertil alder bl.a. jernbaneulykker, bortset fra ulykker i jernbaneoverskæringer, ulykker ved af- eller pálæsning, samt ulykker, der har fundet sted pá gárdspladser, marker, i garager etc., uden for opgerelsen. Som nævnt omfatter opgerelsen alene færdsels, der kommer til politiets kundskab. Det kan sáledes ikke udelukkes, at en del mindre omfattende med ringe personskade er unddraget mulighed for opgerelse, formentlig fortrinsvis med kun een impliceret part, og antagelig kun undtagelsesvis med alvorligere personskade. Med hensyn til færdselssstatistikkens opgerelse over færdselsdræbte henledes opmærksomheden pá, at opgerelsen ikke er fuldt sammenlignelig med den dedsársagsstatistik, der udarbejdes pá grundlag af dodsattesterne, og som offentliggeres lobende af Danmarks Statistik, samt i Medicinalberetningen. I færdselssstatistikken medtages sáledes i overensstemmelse med de herom benyttede internationale regler alene dedsfald, der indtræffer indtil 30 dage efter et, medens dodsársagsstatistikken under dodsfald som folge af færdsels ogsá medtager senere indtrufne dedsfald. Pá den anden side medtager dedsársagsstatistikken alene danske statsborgere, der der inden for landets grænser, medens der ikke i færdselssstatistikken tages hensyn til statsborgerforhold.

6 6 Tobel 1. Dodsfald forârsaget ved ulykkestilfmlde. Hele landet Dodsfald 1 Ulykkesdodsfald ifolge Medicinalberet. 2 Ved færdsels' Danmarks Statistik Forelobig opgorelse 3 Endelig opgorelse 4 Ved trafikulykker Medicinalberetningen 5 Jernbane* 6 Skibsfart, fiskeri og anden sejlads 7 Luftfart 8 Ved andre ulykker Under arbejde 9 Uden for arbejde Excl. jernbaner, so- og luftfart. ' Dodsfald indtruffet inden 24 timer efter et. ' Dodsfald indtruffet inden 30 dage efter et. Excl. motorkoretojsulykker ijernbaneoverskæringer. s Alene personer i aldersgruppen Sr. 10 Hertil kommer mindre forskelle i de to opgerelser med hensyn til afgrænsningen overfor andre dodsfi.rsager, ligesom tvivlstilfæ1de máske ikke altid er afgjort pa samme made ved de to opgorelser. Endvidere forekommer tilfælde, hvor meddelelse om dedsfald som folge af færdsels ikke er tilgá.et politiet. Til imedegá.else af uoverensstemmelser mellem de to opgorelser for sá. vidt anger dedsfald, der indtræffer indtil 30 dage efter et, er fra og med 1961 foretaget en afkonferering af politiets færdselssindberetninger med dodsattester indsendt til Sundhedsstyrelsen. En summarisk oversigt over antallet af dedsfald ved færdsels opgjort pá grundlag af politiets færdselssindberetninger sammenhodt med dedsá.rsagsstatistikkens opgerelse er meddelt i tabel 1, der tillige indeholder oplysninger om samtlige ulykkesdedsfald i Arene Ph grundlag af de fra Sundhedsstyrelsen modtagne dedsattester er for 1966 foretaget en opgerelse over dodsfaldenes fordeling efter tidspunktet for dedens indtræden. Herved er konstateret, at 68 pct. af dedsfaldene indtraf straks eller inden for et dogn efter et, og 27 pct. i perioden 1-30 dage efter et, medens 5 pct. af dodsfaldene indtraf senere end 30 dage efter et. 2. personskader. Det samlede antal personskader ved færdsels er for 1966 opgjort til i alt 26457, nemlig 1020 dræbte, alvorligt tilskadekomne og 11864lettere tilskadekomne. I forhold til antal indbyggere udgjorde antallet af personskader ved færdsels i 1966, i alt 5,52 pr indbyggere mod 5,48 i ,58 i 1960 og 2,43 i Den overvejende del af personskaderne finder sted i byomrá.derne, idet 68 pct. af samtlige personskader i 1966 forekom i byer og ovrige bymæssigt bebyggede omrader og 32 pct. udenfor. For de dræbte alene er fordelingen dog 51 pct. og 49 pct., sáledes at de alvorligere relativt hyppigt forekommer uden for byer og bymæssigt bebyggede omrader, jfr. tabel 2, der tillige indeholder oplysninger om antal personskader pr. dag, pr indbyggere og pr.. Med hensyn til den geografiske fordeling i evrigt, henvises til tabel I, side 24, der indeholder oplysninger om antal personskader og antal med personskader i de enkelte politikredse med særskilte oplysninger for de enkelte kebstæder. For de enkelte hovedlandsdele med opdeling af provinsbyerne efter sterrelsesgruppe er sammendrag af tabel I meddelt i tabel II side 30, medens yderligere oplysninger for liver af de enkelte hovedlandsdele er meddelt i tabellerne III og V side 32 og 38. For hver hovedlandsdel er endvidere meddelt summariske oplysninger i historiske oversigter sidst i tabelafsnittet, siderne Detaillerede oplysninger om personskadernes og enes fordeling pá árets má.neder, ugedage og klokkeslet m.v. er meddelt i tabellerne VI, VII og VIII, siderne 39, 40 og 41, og uddrag heraf er meddelt i tabel 3 og 4.

7 7 label 2. Personskader og antal Alvorligt tilskadekomne personskader Lettere tilskadekomne pr. dag pr indbyggere pr. Med personskade I pr. dag Alene med materiel skade Forsikrings - selskabernes bruttoskadeudgift Mill. kr ,4 2,43 1, , ,2 2,65 1, , ,6 2,75 1, , ,3 3,20 1, , ,2 3,91 1, , ,7 4,00 1, , ,1 3,94 1, , ,2 4,24 1, , ,4 4,08 1, , ,7 4,37 1, , ,3 4,58 1, , ,7 4,89 1, , ,9 4,94 1, , ,2 4,77 1, , ,9 5,27 1, , ,4 5,48 1, , ,5 5,52 1, ,9 478 Storkobenhavnl ,1 6,66 1, ,3 Provinsbyer ,7 4,77 1, ,6 Provinsbyforstæder ,1 1, ,6 Bymæss. bebyggelser ,3 5,26 1, ,2 Landdistrikter ,3 1, , 'Kobenhavn, Frederiksberg og Gentofte samt for tadspolitikredsene Lyngby, Gladsakse, Hvidovre, Glostrup og Tkrnby. folketællingen i 1960 havde mindst 500 indb. 'Bebyggelser, der ved Personskadernes fordeling efter det befordringsmiddel, hvortil de dræbte og tilskadekomne var knyttet, er vist i tabel 5. Af samtlige dræbte og tilskadekomne var 47 pct. bilister inklusive passagerer, 22 pct. var korende pá to- eller trehjulede motorkoretojer, herunder knallertkorere. 14 pct. var cyklister og 1 pct. omfattede korende i evrigt, herunder personer i sporvogne og korende med hestekoretojer eller andre koretojer. Endelig var 16 pct. fodgængere. I tabel 5 er endvidere for personer, der som forer eller passager benyttede motorkoretoj, anfort antallet af dræbte og tilskadekomne i forhold til den samlede motorpark. let af dræbte og tilskadekomne bilister udgjorde sáledes knapt 12 pr. eksisterende biler. For knallertkorere var det tilsvarende antal godt 8, medens antallet af dræbte og tilskadekomne motorcyklister androg 33 pr registrerede motorcykler. Personskadernes fordeling efter de dræbte og tilskadekomne personers kon og alder er vist i tabel 6. Af samtlige dræbte og tilskadekomne er to trediedele mænd og en trediedel kvinder. For de dræbte alene er andelen af mænd lidt storre, nemlig 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder. Af aldersfordelingen fremgfir, at antallet af dræbte og tilskadekomne pr indbyggere i de respektive aldersklasser er storst for aldersgruppen ár. Derefter kommer gruppen 20- label 3. personskader i de enkelte mlineder 1966 personskader ( Pr. dag Pr. I Pr. dag Hele Ores ,5 1, ,9 Januar ,0 1, ,7 Februar ,7 1, ,5 Marts ,6 1, ,0 April ,9 1, ,3 Maj ,7 1, ,0 Juni ,2 1, ,3 Juli ,9 1, ,5 August ,9 1, ,2 September ,1 1, ,8 Oktober ,1 1, ,6 November ,3 1, ,1 December ,9 1, ,0

8 I 8 Tabel 4. Personskadernes fordeling efter ugedage 1966 Sondag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lerdag Personskader i alt Benyttet befordringsmiddel: Personbill Lastbil Bus Motorcykel Knallert Cykel Sporvogn eller andet keretej Fodgængere Procentfordeling: Personskader i alt 13,9 13,8 12,5 13,2 13,8 16,2 16,6 100,0 Benyttet befordringsmiddel: Personbili 21,2 12,0 10,1 11,0 11,7 14,6 19,4 100,0 Lastbil 5,7 19,2 12,5 15,9 14,5 19,0 13,2 100,0 Bus 14,9 12,5 14,5 17,7 16,1 17,8 6,5 100,0 Motorcykel 13,9 14,4 12,3 12,9 14,7 15,4 16,4 100,0 Knallert 8,5 14,5 14,7 14,5 14,7 18,3 14,8 100,0 Cykel 5,7 15,4 15,8 16,1 17,1 16,8 13,1 100,0 Sporvogn 8,7 21,7 8,7 20,3 15,9 16,0 8,7 100,0 Fodgængere 8,3 14,7 14,5 14,3 14,8 18,3 15,1 100,0 personskader pr. dag 70,9 70,0 63,8 66,9 70,2 82,6 82,7 72,5 pr. dag 45,0 56,1 52,6 53,8 57,6 65,5 60,7 55,9 personskader pr. 1,57 1,25 1,21 1,24 1,22 1,26 1,36 1,30 ' Herunder kombinerede vare- og personbiler registreret med sortgule nummerplader. Tabel 5. dræbte og tilskadekomne fordelt efter benyttet befordringsmiddel Bilister Motorcyklister Knallertkorere pr koretojer pr koretojer pr.1000 koretojer Cyklister Korende i sporvogn m.v. Fodgængere , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

9 I 9 Tabel 6. Alder dræbte og tilskadekomne fordelt efter alder og kan og tilskadekomne Mend Kvinder Mind Kvinder og tilskadekomne pr indbyggere i de respektive aldersklasser ,27 5,48 5, âr ,06 2,22 2, » ,10 3,34 3, » ,49 7,75 8,65 18» ,82 14,77 15,06 19» ,87 14,84 15,09 20» ,07 13,14 12,62 21» ,73 11,84 12,78 22» ,15 10,78 10,87 23» ,43 9,35 8,35 24» ,12 7, » ,96 6,38 5, » ,43 4,58 4, » ,18 5,35 5, » ,70 4,57 5,04 Uoplyst ârige. For begge disse aldersgrupper gælder, at antallet af dræbte og tilskadekomne pr indbyggere er væsentligt stone end i alle ovrige aldersgrupper over 18 âr. Af aldersfordelingen fremgár endvidere, at der er væsentlige forskelle mellem de forskellige trafikantgrupper. Blandt de dræbte og tilskadekomne fodgængere og cyklister er der sâledes mange born og ældre, idet 28 pct. af cyklisterne og 29 pct. af fodgængerne var under 15 âr, og 34 pct. af cyklistene og 47 pct. af fodgængerne var i aldersgruppen 50 âr og derover. Mere detaillerede oplysninger herom er anfert i tabel IX side 42, der tillige indeholder oplysninger om de dræbte og tilskadekomne personers for - deling dels efter benyttet befordringsmiddel, deis efter hvilket færdselselement hovedârsagen til omhandlede personskader var knyttet, jfr. ogsâ afsnit 6 nedenfor. Vedrerende personskaderne er endvidere foretaget en opgerelse for bilister, motorcyklister og knallertkorere, med opdeling efter skadens art og anvendelsen af sikkerhedssele, respektive styrthjelm, jfr. tabel 7. Mere detaillerede oplysninger herom er meddelt i tabel X, side 43. Af opgerelsen fremgár, at styrthjelm anvendtes af ca. 39 pct. af motorcyklisterne, men kun af 7 pct. af knallertkererne. Anvendelse af sikkerhedsseler er kun lidet udbredt, idet kun 215 personer af de for hvilke der foreligger oplysninger, benyttede seler. PA det foreliggende grundlag synes der ikke umiddelbart at kunne konstateres nogen sammenhæng mellem skadernes alvorlighed og anvendeisen af sikker- Tabel 7. impliceredes Anvendelse af sikkerhedssele og styrthjelm 1966 personskader Alvorligt I tilskadekomne Lettere tilskadekomne uskadte Bilister i alt med sole uden sole uoplyst Motorcyklister i alt med styrt hjelm Uden styrthjelm uoplyst Knallertkarere med styrthjelm Uden styrt hjelm uoplyst og tilskadekomne samt uskadte sforvoldende forere og uskadte forere i ovrigt. 21

10 10 Tabel 8. Personskader og antal pr. 100 km gade eller vej personskader pr. 100 km gade el. vej pr. 100 km gade el. vej Hele landet Hovedvej Ikke bygade heraf motorvej Bygade Bygade i evrigt Bygade i alt Landevej Bivej Storkebenhavni Hovedvej Gade og vej i ovrigt Kobenhavn Frederiksberg Provinsbyerne Hovedvej Gade og vej i ovrigt Landkommuner Hovedvej Gade og vej i ovrigt Anm. Beregnet pk grundlag af Iamgden af offentlige gader og veje ved begyndelsen af omhandlede Ar. 'Se note 1 til tabel 2. hedssele eller styrthjelm. Det má dog fremhæves, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om de enkelte skaders karakter. For motorcyklister og knallertkerere kan opgerelser med henblik pá at konstatere, hvor hyppigt de skadede personer har fact lasioner i hovedregionen, sáledes ikke foretages. let af personskader i forhold tit den samlede længde af offentlige gader og veje er for 1966 beregnet til 44 personskader pr. 100 km gade eller vej, mod 43 i i 1964 og 32 i Det Aerate antal personskader i forhold tit gade- eller vejlængden indtræffer i bygader, nemlig i 321 pr. 100 km i For bygader, der tillige var hovedvej, var antallet dog 740, men 300 for ovrige bygader i hele landet under ét. I forhold til vejlængden varierer antallet af personskader sáledes stærkt efter arten af págældende gade eller vej, hvilket má ses i relation til bl.a. trafikintensiteten pá de strækninger, hvor personskaderne indtræffer. Beregninger over sammenhængen mellem antal personskader og trafikintensiteten er for en række udvalgte vejstrækninger foretaget af vejdirektoratet, der offentliggor resultaterne af disse beregnin- ger i særlige rapporter vedrerende vejdirektoratets stedfæstelse af fardsels med personskade. Mere summariske udtryk for sammenhængen mellem antal personskader og det beregnede antal korte kilometer pá samtlige gader og veje kan fás ved at sætte antallet af personskader henholdsvis antal i forhold til det beregnede antal karat jskilometer. Pá grundlag af sádanne beregnede antal koretojskilometer er i tabel 9 foretaget en beregning af antal personskader og antal med personskade pr. mill. korte kilometer for henholdsvis biler, motorcykler og knallerter og for motorkoretojer under ét. Males trafikintensiteten sáledes pá antal motorkoretojskilometer fás, at antallet af personskader har været faldende fra godt 3 personskader pr. mill. korte km i 1950 til l,s i Endvidere fremgár af den foretagne beregning, at antallet af personskader ved, hvor motorcykel var impliceret udgjorde 7,7 pr. mill. korte motorcykelkilometer, 1,8 pr. mill. korte knallertkilometer for, hvor knallert var impliceret, og 1,2 pr. mill. korte bilkilometer for, hvor bil var impliceret, jfr. tabel 9.

11 11 Tabel 9. Personskader og i forhold til antal karte km Impliceret færdselselement Milliarder karetajskml personskader pr. mill. karte km med personskade pr. mill. karte km Bil ,8 1,3 1, ,5 1,4 1, ,8 1,3 1, ,3 1,2 1,0 Motorcykel ,7 6,2 4, ,7 6,1 4, ,7 5,1 4, ,4 7,7 6,2 Knallert ,1 1,6 1, ,1 1,8 1, ,1 1,7 1, ,2 1,8 1,7 Bil og motorcykel ,5 1,4 1, ,2 1,4 1, ,5 1,4 1, ,7 1,3 1,0 Motorkerretsjer ,6 1,2 1, ,3 1,4 1, ,6 1,4 1, ,9 1,3 1,0 1 Samlet kersel udfort af henholdsvis biler, motorcykler og knallerter p$ danske veje. Beregnet af vejdirektoratet. 3.. Det samlede antal, hvorved personskade forekom, er for 1966 opgjort til mod i Heraf indtraf 7770 i Storkebenhavn, 5318 i provinsbyer og i provinsbyforstæder eller andre bymessige bebyggelser, medens i alt eller 27,2 pct. af samtlige fandt sted uden for egentlig bymæssigt bebyggede omr$der, jfr. tabel 2 foran, der tillige indeholder oplysning om antal pr. dag. Variationen i antallet af pr. dag er noget mindre end variationen i antallet af personskader pr. dag, idet der i sommermánederne og pá sondage er relativt mange personskader pr., jfr. tabel 3 og 4. Af de i alt var motorkoretejer inklusive knallerter impliceret i 92 pct. af samtlige med personskade, jfr. tabel 10. Biler var impliceret i 82,5 pct. af ene, herunder ogsá, hvor bil var impliceret sammen med andet færdselselement. Motorcykel var impliceret i 12,2 pct., knallert i 17,9 pct., cykel i 19,1 pct. og fodgænger i 20,6 pct. af ene. Nermere enkeltheder herom, samt for hver hovedlandsdel om de kombinationer af implicerede ford. selselementer, der forekommer, er meddelt i tabel XI side 44. I 4552 eller i 22,3 pct. af samtlige var kun eet færdselselement impliceret, og ved disse (single -) forekom i alt personskader, heraf 161 dræbte. Blandt disse med kun eet færdselselement var relativt mange fodgenger, fortrinsvis hvor fodgængere er kommet til skade ved fald i glat fore. I ovrigt forekommer med kun én part relativt hyppigt for korende pá tohjulede motorkeretejer. Nermere enkeltheder om med kun eet færdselselement er meddelt i tabel XIX side 74. Af enes fordeling efter færdselssituation fremgrr, at ca. 56 pct. af ene vedrorer sammenstod mellem kerende, og ca. 17 pct. sammenstod mellem Tabel 10. færdsels med personskade fordelt efter antal impliceréde færdselselementer I Med 1 færdselselement alene Med 2 færdselselementer Med 3 færdselselementer Med 4 færdselselementer el. fiere i alt Med bil impliceret Med motorcykel impliceret Med knallert impliceret Med cykel impliceret Med sporvogn, tog el. a. keretej impliceret Med fodgænger impliceret Med bil og motorcykel impliceret Med bil, motorcykel og knallert impliceret

12 12 Tobel 11. Uheld fordelt efter anta) personskader 1966 i alt Hovedstaden' Hovedst. forstæder' Provins- Byer Provins- Bymæsb si forstæder byggelser' Land - distrikter i alt med 1 personskade med 2 personskader med 3 personskader med 4 personskader med 5 el. fl. personskader Uheld med dræbte i alt med 1 dræbt med 2 dræbte med 3 el. fl. dræbte 'Kobenhavn, Frederiksberg, Gentofte. 'De i note 1 til tabel 2 nævnte forstadspolitikredse. 'Se note 2 til tabel 2. Tabel 12. Uheld fordelt efter færdselssituation Uheld i alt Hovedstaden' Hovedstadens fontader' Provinsbyer Provinsb forstæder Bymæssige bebyggelser' Landdistrikter i alt A. Sammenstod mellem kerende i samme kerselsretning i modsat kerselsretning i krydsende kurselsretn sving mod venstre sving mod hojre kort frem Teeing mellem kerende i uvrigt B. Anden fßrdselssituation Sammenstud mellem kurende og fodgængere Pákursel af dyr Pfikursel af faste gen - stande Lovligt park. keretuj Ulovligt park. keretuj Hellefyr el. andet pa. kurebanen Kantsten Autoværn Vejtræ Andet uden for kurebanen Andre 'Kobenhavn, Frederiksberg, Gentofte. 'De i note 1 til tabel 2 nævnte forstadspolitikredse. 'Se note 2 til tabel 2.

13 13 Tabel 13. implicerede fardselselementer færdselselementer Pr keretejer ved Ares begyndelse Færdselselementer i alt Biler Personbiler Alm. personbiler Hyrevogne Udlejningsbiler Vare- og lastbiler Bruttovægt hejst 3500 kg ' ' Varebiler med sort-gule nr.pl Varebiler med gule nr.pl Lastbiler Bruttovægt over 3500 kg Uden páhængsvogne Med páhængsvogne Sættevognstog Rute- og turistbiler Motorcykler Uden sidevogn Med sidevogn Kabinescooter og lign Knallerter Cykler Sporvogne ernbanetog Andet keretej, ryttere m.m Fodgengere Ikke egentlige fserdselselementer 'Indtil 3000 kg bruttovægt. 'Over 3000 kg bruttovægt korende og fodgængere, medens de resterende 27 pct. fordeler sig næsten ligeligt mellem pákorsel af faste genstande og andre færdselssituationer, sásom fald i glat fore for fodgængere og weaning for korende eller andet, jfr. tabel implicerede færdselselementer. Det samlede antal færdselselementer, der var impliceret i med personskade, er for 1966 opgjort Hertil kommer 1714 ikke egentlige færdselselementer, sásom dyr, parkerede koretojer og faste genstande pá eller uden for korebanen. Af de færdselselementer var biler, motorcykler, knallerter, 4051 cykler og 282 koretojer i evrigt, hvorunder sporvogne, jernbanetog og hestekoretojer m.v. er henregnet. Endvidere var i alt 4340 fodgængere impliceret i færdsels, herunder ogsâ uskadte sforvoldende fodgængere, jfr. tabel 13. For de registrerede keretejer samt for knallerter er foretaget en beregning over antal implicerede kere- tejer i forhold til den samlede koretejspark ved gets begyndelse. Af denne opgorelse fremgár, at 21 biler af hver 1000 registrerede biler var impliceret i færdsels med personskade i For motorcykler var det tilsvarende tal 34, jfr. tabel 13. I evrigt er der væsentlige forskelle mellem de forskellige kategorier af biler, hvorved der dog má tages i betragtning, at der ogsá er meget betydelige forskelle med hensyn til koretojernes anvendelse. Hyrevogne anvendes aledes hovedsagelig inden for byomráder, hvor ulykkeshyppigheden er relativ stor. Disse keretejer korer end - videre ligesom udlejningsbiler, storre lastbiler og rutebiler relativt meget, medens feks. det gennemsnitlige antal karte km er mindre for motorcykler end for biler. I 1966 foreligger der oplysning om at i alt 248 udenlandsk registrerede motorkoretojer var impliceret i færdsels med personskade mod 216 i 1965 og 215 i let af personskader ved sádanne er for 1966 opgjort til i alt 18 dræbte og 341 alvorligt og lettere tilskadekomne mod 17 dræbte og 320 tilskadekomne i 1965.

14 14 Tabei 14. implicerede udenlandske motorkeretojer fordelt efter registreringsland og antallet af dræbte og tilskadekomne ved med udenlandsk motorkerretraj impliceret 1965 I 1966 Person- bil Last- bil Bus Motortyke] Knal- lert C kel y Fodginger karetojer Registreret i: Finland Norge Sverige Tyskland Andre lande personskader i alt Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Forholdene pá ulykkesstedet. let af personskader og antal med personskade pr indbyggere inden for bygrupper er meddelt i tabel 15, hvoraf fremgár at antallet af personskader og pr indbyggere er stigende med stigende bysterrelse. Detaillerede oplysninger om forholdene pa sstedet er særskilt for hver hovedlandsdel og herindenfor med opdeling efter gadens eller vejens art meddelt i tabel III side 32, jfr. tabel 16. Herudover er i tabel XV side 64 meddelt oplysninger om uhel- denes fordeling efter hovedársag og forholdene pá. sstedet. For de 3658 med personskade pá hovedveje, svarende til 18 pct. af samtlige, er foretaget en opgorelse særskilt for hver enkelt hovedvej og herindenfor efter hovedlandsdel, jfr. tabel XVI side 68. I jernbaneoverskæringer forekom i alt 68 med tilsammen 23 dræbte og 84 personskader i ovrigt, jfr. tabel 17. I eller ved fodgængerovergange og ved sporvognsstoppesteder forekom i 1966 i alt 1927 med til- Tabel 15. Personskader og pr indbyggere Personskader pr indb. Uheld pr indb ,48 5,52 4,19 4,26 Hovedstadenl 7,63 7,83 6,53 6,79 Hovedstadens forstæder2 4,67 4,68 3,73 3,70 Provinsbyer i alt 5,05 4,77 4,11 3,93 Over indb. (2 byer) 7,40 7,47 6,17 6, » (2» ) 5,84 5,52 4,76 4, » (6» ) 4,10 3,32 3,38 2, » (11» ) 4,10 3,50 3,23 2, » (18» ) 4,87 5,43 4,01 4, » (18» ) 5,27 4,09 4,20 3,15 under 5000» (29» ) 2,87 3,67 2,19 2,89 Ovrige land 5,04 5,26 3,37 3,55 ' Kobenhavn, Frederiksberg, Gentofte. 2 De i note 1 til tabel 2 na'vnte forstadspolitikredse.

15 I 15 Tabel 16. Uheld fordelt efter forholdene pá sstedet i alt personskader I Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Bebyggelsesforhold : Tat bebygget langs vejen Ikketæt bebygget Gadens eller vejens art : Hovedvej Ikke bygade Bygade Bygade ievrigt Landevej Andre veje Kryds ^eller ikke kryds : Kryds m.v Udkarsel fra ejendom, port, service - station el. lign Kurve el. sving Lige kerebane Jernbaneoverskæring Tabel 17. Uheld i jernbaneoverskaeringer 1966 Hoved3rsagen knyttet til Bil Motorcykel Knallert Cykel Andet keretej Fodgænger personskader i alt Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne i alt a. Vejens art : Hovedvej, ikke bygade Hovedvej, bygade Bygade i evrigt Landevej Andre veje b. Regulering eller skiltning : Bevogtet, born eller halvbom Ubevogtet, lys eller lydsignal Ubevogtet i evrigt c. Lysforhold: Ikke lygtetid, dagslys, tusmorke I lygtetid

16 16 Tobel 18. Uheld i eller ved fodgaengerovergange og sporvognsstoppesteder 1966 i alt personskader ( Alvorlig tilskadekomne Lettere tilskadekomne Fodgængerovergang i alt Fodgængerovergang ved kryds Anden fodgængerovergang, gult blinklys Anden fodgængerovergang, zebrastribet ikke g.b. I eher ved fodgængerovergang i ovrigt Ved sporvognsstoppested i alt sammen 2242 personskader, hvoraf 55 med dodelig udgang, jfr. tabel 18. For disse er endvidere foretaget en fordeling efter det færdselselement, hvortil hovedársagen var knyttet, jfr. afsnit 6 nedenfor og tabellerne 22 og Uheldsforvoldende faerdselselementer. Udfra de af politiet meddelte oplysninger om sarsager er foretaget en opdeling af de implicerede personer pa sforvoldende og ikke-sforvoldende personer. Blanch ikke-sforvoldende personer er alene medtaget dræbte og tilskadekomne personer, medens der for sforvoldende personer ogsa er medtaget uskadte sforvoldende personer. For de sforvoldende er foretaget opgerelser deis vedrßrende de sforvoldende personer, deis vedrerende de befordringsmidler de sforvoldende personer benyttede. Hertil kommer med personskader, hvor sarsagen ikke var knyttet til noget egentligt færdselselement, men til forhold ved- rerende andre faktorer sasom korebanen, vejret, belysningsforhold, dyr pa korebanen eher andet. For de sforvoldende personer omfatter opgorelsen dræbte og tilskadekomne samt som nævnt uskadte sforvoldende personer med opdeling for hver gruppe efter alder og benyttet befordringsmiddel. For personer knyttet til motorkoretej er tillige skelnet mellem forer og ikke-forer. Af samtlige sforvoldende personer kom eller 62 pct. sely til skade ved et, medens af de sforvoldende personer forblev uskadte. Opdeles disse i alt sforvoldende personer efter benyttet befordringsmiddel ses imidlertid, at der er væsentlige forskelle mellem trafikantgrupperne, jfr. tabel 19. Sammenlignes antallet af sforvoldende personer med de ved disse indtrufne personskader for ikke-sforvoldende personer ses endvidere, at det i særlig grad er sforvoldende bilister, der giver anledning til personskader for ikke-sforvoldende personer, jfr. ligeledes tabel 19. Tabel 19. Implicerede personerl 1966 Uheldsforvoldende personer og tilskadek. Uskadte Bilister Motorcyklister Ikke sforvoldende dræbte og tilskadekomne Knallertkurere Cyklister Kurende i uvr. Fodgængere Personer i alt Hoveddrsagen knyttet til: Personbil Lastbil eher bus Motorcykel Knallert Cykel Andet koretoj Fodgængere Vej, vejrforhold m.v D.v.s. dræbte og tilskadekomne s- og ikke-sforvoldende personer samt uskadte sforvoldende personer.

17 I 17 Tabel 20. Uheldsforvoldende og ikke sforvoldende personer fordelt efter alder Ar 7-14 Ar r De implicerede personers alder r r r Ar 70árog derover Uoplyst Uheldsforvoldendel Hoveddrsag knyttet til: Personbil Lastbil eller bus Motorcykel Knallert Cykel Andet kgretgj Fodgængere Ikke sforvoldende Benyttet befordringsmiddel: Biler Motorcykel Knallert Cykel Andet ksretsj Fodgængere ', tilskadekomne og uskadte. ' og tilskadekomne. Fordeles samtlige dræbte og tilskadekomne efter det færdselselement, hvortil hovedársagen var knyttet og herindenfor efter det befordringsmiddel de dræbte og tilskadekomne personer havde benyttet, vil det ses, at hovedársagen til personskader var knyttet til personbil, 3850 af disse personskader vedrerte sforvoldende personbilister og 6602 ikke-sforvoldende bilister, medens de svrige i alt personskader forvoldt af personbiler, vedrerte personer, der benyttede andre befordringsmidler, nemlig 976 motorcyklister, 829 knallertkßrere, 940 cyklister, 34 korende i evrigt og 787 fodgængere. For sforvoldende ksrende pá tohjulede kßretsjer samt for sforvoldende fodgængere gæ1der, at disse i langt mindre udstrækning har givet anledning til person - skader for personer, der benyttede andet transportmiddel, jfr. tabel 19. Opdeles de sforvoldende personer efter alders - grupper ses yderligere, at en relativ stor andel af de yngre sforvoldende motorkerere sels komurer til skade ved et, medens det for de ikke- sforvoldende personer i h jere grad er bornene og de andre, der ramures. Af sforvoldende árige motorkerere kom shades 56,5 pct. sels til skade ved et, medens den tilsvarende andel var 35,6 pct. for sforvoldende motorkorere i aldersgruppen ár. For de dræbte og tilskadekomne ikke - sforvoldende personer var der navnlig blandt Tobel 21. Uheldsforvoldende forere fordelt efter alder 1966 Uheldsforvoldende forer i alt Almindelig' personbil Hyrevogn HovedArsagen knyttet til: Udlejningsvogn - - Lastbil' Bus Motorcykel 17 ár » » » » ár ár og derover Tilsammen Kombinerede vare- og personbiler registreret med sortgule nummerplader er medregnet under personbiler.

18 I 18 Tabel 22. Personskader i eller ved fodgængerovergange eller ved sporvognsstoppesteder. Fordeling efter sforvoldende element 1966 Personskader i alt Personbill LastbiP Bus Hovedársagen knyttet til Motorcykel Knallert Cykel Andet koretoj Fodginger Vej og vejrm.v. og tilskadekomne i alt I eller ved fodgængerovergang Ved kryds Ved gult blinklys Zebrastribet, ikke gult blinklys Fodgængerovergangievrigt Ved sporvognsstoppested Kombinerede vare- og personbiler registreret med sortgule nummerplader er medregnet under personbiler. fodgængere og cyklister mange born og ældre, og blandt knallertkorere relativt mange i aldersgruppen ár, jfr. tabel 20, og tabel XII side 48 med hen - syn til nærmere enkeltheder, bl.a. vedrerende opdelingen af de sforvoldende personer pá uskadte og skadede. For sforvoldende forere af motorkoretojer, hvortil der loans forerbevis, er foretaget en særskilt opgerelse, idet der inden for hver koretojsart er fore - taget en fordeling efter tidspunktet for forerbevisets udstedelse og forerens alder, jfr. tabel XVIII side 72. Af de i alt , hvor den sforvoldende person var forer af et motorkoretoj, hvortil der kræ- ves forerbevis, var 328 forere uden forerbevis, 1187 forere havde fáet forerbevis samme ár som et fandt sted, 1461 Aret for og 9411 tidligere. Af samtlige sforvoldende forere var 1462 under 20 ár, og i alt i aldersgruppen ár, jfr. tabel XVIII side 72. Som supplement til denne tabel, er der i tabel 21 meddelt oplysninger for forere under 22 $r opdelt i etárs aldersgrupper. For de personskader, der forekom ved i eller ved fodgængerovergange og ved sporvognsstoppesteder, er der i tabel 22 og 23 meddelt oplysninger om de skadede personers fordeling efter det færdselselement, hvortil hovedársagen var knyttet. Tabel 23. Personskader i eller ved fodgængerovergange eller ved sporvognsstoppesteder 1966 Fordeling efter benyttet befordringsmiddel Personskader i alt Personbill Lastbill Benyttet befordringsmiddel Bus Motorcykel Knallert Cykel Andet koretoj Fodgængere Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne og tilskadekomne i alt Hovedársagen knyttet til: Personbilt Lastbill Bus Motorcykel Knallert Cykel Andet koretoj Fodgænger Vej- og vejrforhold m.v -,Kombinerede vare- og personbiler registreret med sortgule nummerplader medregnet under personbiler

19 19 Tabel 24. og tilskadekomne fordelt efter sforvoldende faerdselselement 1966 og tilskadekomne Bil Motorcykel Benyttet befordringsmiddel Knallert Cykel Sporvogn eller andet koretoj Fodgængere og tilskadekomne i alt Hoveddrsagen knyttet til: Personbil Lastbil Bus Motorcykel Knallert Cykel Sporvogn eller andet koretoj Fodgængere Vej, vejrforhold m.v For personskaderne er endvidere i tabel 24 foretaget en fordeling af personskaderne efter det befordringsmiddel, de skadede personer benyttede, samtidig med, at der er skelnet mellem de færdselselementer, hvor hovedársagen var knyttet. 7. Arsagsforhold. Ved politiets udfyldelse af de indberetningsskemaer, der benyttes ved indberetning til Danmarks Statistik om færdsels med personskade, anferer politiet hovedársagen til færdselset sammen med eventuelle biársager. Til brug for ársagsangivelsen benytden i bilag 1 anforte ársagsfortegnelse, der omfatter 77 ársagsforhold, dækkende de hyppigst forekommende Ai-sager til færdsels. I indberetningen meddeles herudover i tekst en kortfattet beskrivelse af ets forskellige faser og ársagssammenha:ng. I denne beskrivelse gives der i nogen udstrækning mulighed for at kontrollere den af politiet anforte Tabel 25. Uheld med personskade fordelt efter hoved8rsager personskader Arsagsgruppei Hoved3rsag Wield Bil Motorcykel eller knallert Hovedtirsag knyttet til Cykel Sporvogn, tog m.v. Fodganger Vej, vejr, dyr m.v. 11 Opfyldte ikke vigepligt Standsede ikke for stopsignal Overhalede uforsigtigt Uforsigtig kersel Uforsigtig manovre Uforsigtighed i evrigt GAendes uforsigtighed Spirituspávirkning Forhold vedr. personerne i evrigt Arsagsforhold vedr. keretejet Arsagsforh. vedr. kerebane m.v Andre ársagsforhold Se bilag 1.

20 20 Tabel 26. Implicerede spiritusp6virkede personerl fordelt efter spirituspromillens storrelse Benyttet befordringsmiddel Personbil Lastbil el. bus Motorcykel Knallert Cykel Andet koretoj Fodgsengere Promille : 0,1-0, ,5-0, ,0-1, ,5-1, ,0-2, ,0 og derover Uoplyst ' D.v.s. dræbte og tilskadekomne s- og ikke- sforvoldende personer samt uskadte sforvoldende personer. den ferste time efter et. 'Ikke provet inden for hovedársag, sáledes at en ensartet vurdering af sársagerne sá vidt muligt kan sikres for alle landets forskellige dele. Ved den gennemforte opdeling efter sársager er den sáledes udvalgte hovedársag benyttet som fordelingsgrundlag, hvorved der ikke er tilsigtet en udtemmende redegerelse for det ofte meget komplicerede sammenspil mellem den rmkke menneskelige og fysiske faktorer, der har haft et som resultat. De menneskelige, herunder de psykiske faktorers betydning i ársagssammenhmngen, vil sáledes kun ufuldkomment kunne belyses i en sádan summarisk statistisk behandling af sársagerne, máske med undtagelse af ársagsgruppen spirituspávirkning. Den benyttede ársagsgruppering med de nmvnte 77 ársagsforhold er opdelt i 5 hovedgrupper. En hovedgruppe omfatter forhold vedrerende fmrdselen, hvorved forstás ársager, der kan henfores til den máde et koretoj er fort pá, fodgmngeres uforsigtighed eller lignende. Denne hovedgruppe er opdelt i 7 undergrupper. I disse er der yderligere skelnet mellem delgrupper. En anden hovedgruppe omfatter ársagsforhold vedrerende de implicerede personer sásom spirtuspávirkning, trashed, uopmmrksomhed, sygdom eller lignende, og en tredie hovedgruppe omfatter ársagsforhold vedrorende det benyttede koretoj, f.eks. mangler ved bremser, lygter eller andet. Herudover er benyttet ársagsgrupper vedrorende vej, vejr eller lignende forhold, dyr eller andet. Ikke alene, hvor ársagen er tillagt et keretejs forer, men ogsa de, hvor skylden er tillagt passagererne, er henfort til vedkommende keretejsgruppe. Bortset fra sporvogns, der netop for en stor del omfatter tilfmlde, hvor passagerer ved egen uforsig- Tabel 27. med hoved6rsag knyttet til kslretwjet. Arsagsgruppe 31, jfr. bilag 1. Mangler Mangler Mangler Mangler Anden ved ved ved ved Punk- Slidte mangel bremser baglygter tering dæk ved styretej forlygter el. reflekser materiel Personbil Lastbil Bus Motorcykel Knallert Cykel Andre kurende alt