MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER LÆS INDE I BLADET

Transkript

1 MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 3 jui årgag ISSN Nr MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER ALLE MEDICINERET DIAGNOSTICERET MEDICINERET & DIAGNOSTICERET % % 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 LÆS INDE I BLADET Udviklig og status ÅRSTALfor bør og uges metale helbred AF PERNILLE DUE, FINN DIDERICHSEN, THEA SULDRUP 2,00 JØRGENSEN, KIRSTINE KROGHOLM, CHARLOTTE 1,80 MEILSTRUP, MERETE NORDENTOFT, 1,60 ANNELLI SANDBÆK, CARSTEN OBEL 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, ÅRSTAL ,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Hvor læge skal ma behadle med atidepressiv medici? AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. POUL VIDEBECH Huma papillomavirus ifektio E risikabel affære AF OVERLÆGE, DR. MED. KIM TOFTAGER-LARSEN Få e besked i di idbakke år magasiet er tilgægeligt elektroisk. Sed di adresse til hs@scapublisher.dk Køb af praksis hvor starter jeg? AF LEDER AF PRAKSISTEAMET THOMAS BACH ANDERSEN

2 Bak til det hele også i praksis Vores rådgivig og produkter er målrettet det, du har brug for, både år det gælder di privatøkoomi og di praksis. Vi har fordele ved at drive pesioskasse og bak ide for samme kocer. Det kommer dig til gode i form af meget attraktive priser. Lægeres Bak er ejet af dig som medlem af Lægeres Pesio. Så hvorfor ikke vælge di ege bak og de fordele, det giver? Rig til os på eller se mere på lpb.dk Vi fiasierer de fleste praksiskøb i Damark. Det er der e grud til.

3 Asvarshavede: Adm. direktør Tia Brage Vabø Jouralist: Gordo Vahle Redaktioe: Cad polit. Joh Vabø (redaktør) Speciallæge dr. med., Jette Igerslev Speciallæge i gyækologi, Christie Feldig Professor, overlæge dr. med, Has Ibse Artikler, pressemeddelelser, produktiformatioer m.v. modtages på tbv@scapublisher.dk, og skal være redaktioe i hæde seest 3 uger før udgivelsestidspuktet. Illustratioer, fotos mv. skal leveres som orgialmateriale eller elektroisk som PDF, JPG. Citat tilladt med kildeagivelse. Aocer: Adriaa Radaic ar@scapublisher.dk Aboemet: 6 udgaver (icl. moms): Kr. 225,- Adresseædriger m.v. bedes mailet til Hae Solberg på hs@scapublisher.dk Ved hevedelse bedes aboemetsummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasiet). aboemet@scapublisher.dk Redaktioes og udgivers adresse: SCANPUBLISHER A/S Forlaget Joh Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampeborg Tlf.: Fax: www. scapublisher.dk ISSN Nr INDHOLD 3/2016 Færre læger på plejehjemsbesøg AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE 4 Udviklig og status for bør og uges metale helbred AF PERNILLE DUE, FINN DIDERICHSEN, THEA SULDRUP JØRGENSEN, KIRSTINE KROGHOLM, CHARLOTTE MEILSTRUP, MERETE NORDENTOFT, ANNELLI SANDBÆK, CARSTEN OBEL 6 Hvor læge skal ma behadle med atidepressiv medici? AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. POUL VIDEBECH 12 Geriatri ao 2016 AF SPECIALLÆGE, DR. MED. JETTE INGERSLEV, KØBENHAVN 14 Huma papillomavirus ifektio E risikabel affære AF OVERLÆGE, DR. MED. KIM TOFTAGER-LARSEN 20 Nyt fra gyækologifrote AF GYNÆKOLOG CHRISTINE FELDING 22 Køb af praksis hvor starter jeg? AF LEDER AF PRAKSISTEAMET THOMAS BACH ANDERSEN, LÆGERNES BANK 24 Vigtigt om vegask erærig AF KLINISK DIÆTIST, CAND. SCIENT. KLINISK ERNÆRING MARIA FELDING 28 Layout og tryk: Scaprit a s Besøg LÆGEMAGASINET 3 3

4 FÆRRE LÆGER PÅ PLEJEHJEMSBESØG E aftale itroducerer faste plejeceterlæger og sikrer bedre behadlig, færre idlæggelser for beboere og som e ekstra gevist bedre udyttelse af de praktiserede lægers ressourcer. AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE Beboere på et typisk plejeceter i e større by er tilsamme ofte tilkyttet op til e ses forskellige praktiserede læger. Mage af beboere har skavaker og sygdomme, og som regel er de ikke selv i stad til at tage sig til læges praksis. Det betyder, at der ofte er behov for et hjemmebesøg. Selv om det er læges ege patieter, er det ikke altid, at de praktiserede læge keder ret meget til de ekelte patiet. Som regel er der tale om e kompliceret situatio, hvor alderssvækkelse og flere forskellige sygdomme er med til at mudre billedet og gøre diagosticerig og behadlig vaskelig. Derfor eder mage lægebesøg med e idlæggelse, så beboere ka blive udredt af hospitalets specialister. Kideræg med ekstra overraskelse Færre strabadserede idlæggelser for de ældre, e hurtigere, bedre og mere kompetet plejeidsats samt kap så mage forstyrrelser af læger, der tager plejepersoalets og beboeres opmærksomhed. Dét er det Kideræg, som vetes at blive resultatet af e aftale, der de 30. maj blev idgået mellem de fire store spillere på det primære sudhedsområde: Sudheds- og Ældremiisteriet, Daske Regioer, KL og de Praktiserede Lægers Orgaisatio. Og aftale gemmer på yderligere e overraskelse, emlig e mulighed for at effektivisere arbejdsgage og miimere hjemmebesøgee for de praktiserede læger. Selve aftale, der har 100 mio. kr. budet i hale, består af to ekle pukter: 1. Beboere på det ekelte plejeceter bliver tilbudt at vælge e læge, der er fast tilkyttet til cetret. 2. Dee læge vil på kosuletbasis kue yde geerel sudhedsfaglig rådgivig til persoalet på plejecetree. Roser fra flere Fordelee ved at have faste plejeceterlæger er åbebare set fra e æste hvilke som helst sysvikel. Beboeres ve og vel vejer aturligvis tugest. E læge, der kommer dagligt i plejecetret, og som keder beboeres ormaltilstade og sygdomme, vil dels kue gribe tidligere id, dels bedre kue vurdere, om e forværrig kræver idlæggelse. Alt i alt betyder det færre idlæggelser og måske tidligere idlæggelser, år der virkelig er behov for det. Specielt de demete beboere er også mere trygge ved et kedt asigt og ved daglige rutier og faste rammer. Set fra plejepersoalets sysvikel er det også e fordel, at de persoer, som kommer i cetret, keder rutiere og ka fide rudt. Desude omfatter aftales adet pukt jo løbede sudhedsfaglig rådgivig og mulighed for løbede sparrig med lægefagligt persoale. De politiske begejstrig gælder ikke blot for udsigte til at forbedre forholdee på ladets plejehjem. Sudheds- og Ældremiister Sophie Løhde udtrykte i Berligske, at hu også ser aftale som et led i bestræbelsere på at reducere overbelægige på hospitalere. Og Ældre Sage er ide på oget af det samme.»det bliver e klar gevist. Plejeceterlæger vil forebygge idlæggelser, fordi der ka gribes tidligere id, fx ved begydede lugebetædelse,«siger kosulet i Ældre Sage, Aa Wilroth til Berligske. Lokal forakrig De praktiserede læger syes aturligvis også, at det er e god aftale, da PLO-

5 formade Christia Freitags autograf optræder på lije Sophie Løhdes, Marti Damms og Bet Hases fra heholdsvis miisteriet, KL og Daske Regioer på det ku halvade side korte dokumet, som udgør fireparts-aftale. Mage praktiserede læger opfatter besøg på plejehjem som meget ressourcekrævede, og de vil givet opfatte aftale som e mulighed for at effektivisere arbejdet i praksis, hvis atallet af sådae besøg kue reduceres. Me set fra lægeres sysvikel er det aturligvis heller ikke uvæsetligt, hvorda de 100 mio. kr. bliver brugt. Det er aftalt, at hoorerige af plejeceterlægere foregår efter reglere i Overeskomst om alme praksis, og at kosuletydelser hooreres med 901 kr. i time efter iveauet pr. 1. april Øvrige forhold aftales lokalt. Lokal selvbestemmelse er i det hele taget et geemgåede tema i aftale. Hverke beboere, plejecetre eller de ekelte kommuer bliver påtvuget ordige. Det siger sig selv, at beboere aturligvis ka vælge at forsætte med at være tilkyttet de læge, de har i forveje. Ordige bliver heller ikke påtvuget de ekelte plejecetre, me bliver geemført, efterhåde som de ekelte cetre og kommuer er parate til det. De fire aftalepartere lægger dog ikke skjul på, at de veter, at ordige bliver ladsdækkede efter e fireårig idfasigsperiode. Der er afsat 40 mio. kr. i 2016 og 20 mio. i de følgede tre år som ekstra satspuljemidler til hoorerig af lægere for sudhedsfaglig rådgivig. Me i øvrigt er det op til kommuer og plejecetre at vurdere, hvorda og i hvilke takt ordige skal implemeteres. Lokale forhold som udfordriger med lægedækig mv. skal der også tages hesy til, og det afgøres lokalt, om ordige skal bemades med praktiserede læger eller fx læger fra sudhedskliikker. Der er ku ogle få kommuer, der i dag har faste læger tilkyttet til plejecetree. De få erfariger, der er, er dog overvejede positive. VI FØLGER SAGEN Aftalepartere vil løbede foretage moitorerig og opfølgig på ordige. Første opfølgig vil fide sted i starte af 2017, og idrapporterig skal ske é gag om året, første gag sidst i Også Lægemagasiet øsker at følge op på, hvorda det går. Måske arbejder du i e af de få kommuer, der allerede u har prøvet at asatte faste plejeceterlæger? Måske er du e af dem, der får e såda tjas? Du er altid velkomme til at kotakte Lægemagasiet eller jouralist Gordo Vahle på gordo@sciecejouralist.dk, hvis du u eller på et seere tidspukt har erfariger gode eller dårlige du vil dele med die kolleger. Sciece makes dreams come true. This year Barcacerfode allocates 178,7 Mkr for research positios ad projects moey give to us by geerous people ad compaies who share our visio; a world without childhood cacer. Scietists withi this field are welcome to apply by 9th Sept. Read more at LÆGEMAGASINET 3 5

6 UDVIKLING OG STATUS FOR BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED AF PERNILLE DUE 1, FINN DIDERICHSEN 2, THEA SULDRUP JØRGENSEN 3, KIRSTINE KROGHOLM 3, CHARLOTTE MEILSTRUP 1, MERETE NORDENTOFT 4, ANNELLI SANDBÆK 5, CARSTEN OBEL 6 1) STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET 2) INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET 3) VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE, KØBENHAVN 4) PSYKIATRISK CENTER KØBENHAVN, REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 5) INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, AARHUS UNIVERSITET 6) CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE, AARHUS UNIVERSITET % % 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 ALLE MEDICINERET DIAGNOSTICERET MEDICINERET & DIAGNOSTICERET ÅRSTAL ÅRSTAL Psykiske symptomer og lidelser udgør e vigtig del af sygdomsbyrde bladt bør og uge, og problemer af psykisk karakter tidligt i livet ka medføre psykiske helbredsproblemer seere i livet. Det debatteres hyppigt, hvorvidt der er e reel stigig i forekomste af psykiske problemer bladt daske bør og uge. Dee artikel er baseret på e rapport fra Videsråd for Forebyggelse fra 2014, som kortlægger de sidste 20 års udviklig i daske bør og uges metale helbred. Psykiske lidelser ADHD ADHD reges for at være de hyppigste børepsykiatriske diagose [1]. Bladt 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, ÅRSTAL Figur 1. Procetvise udviklig i adel af persoer mellem år, som har fået ICD-10- diagose Hyperkietisk forstyrrelser og/eller medicisk behadlig for ADHD (Dataudtræk fra de atioale receptdatabase og Ladspatietregistret, aalyseret af Ji Liag Zhu) årige i Damark i dag vurderes det, at ca. 5% bladt drege og 2% bladt piger har fået diagose uder opvækste [1]. Iteratioale udersøgelser vurderer, at 3-5% opfylder de diagostiske kriterier [2]. Diagose ADHD er hyppigere bladt drege ed bladt piger [2], me ADHD-symptomer rapporteres lige hyppigt af drege og piger i teeagealdere. Flere i lav socioøkoomisk gruppe diagosticeres med ADHD [3]. Forekomste vurderet ved diagosticerig viser e magedoblig over de seeste 15 år, og i Damark har der været midst e tidoblig i medicierig for ADHD de sidste 10 år [1] (Figur 1). Autisme-spektrum-forstyrrelser Igeem de sidste 20 år ses e stigig i diagosticerede tilfælde af autisme fra ogle få promille til ca. 1%. Stigige skyldes sadsyligvis primært udviklig i diagostisk praksis og behadligskapacitet. Autisme er fire gage hyppigere hos drege ed hos piger [4]. I Damark er der ikke teg på større social skævhed [5]. Emotioelle lidelser Forekomste af emotioelle lidelser bladt bør og uge i Damark er sparsomt beskrevet, me agst- og depressiosforekomste agives til ca. 1,5-4%, og OCD-forekomste 0,5-4% i ormalklasser (ikke specialklasser) [6]. Der er over tid sket e stigig i både affektive lidelser (depressio og mai) og i adele af bør og uge med diagosticerede agstproblemer [7]. Emotioelle lidelser ses oftere hos piger ed hos drege [7]. Udersøgelser viser, at bør og uge, der vokser op i familier med lav socioøkoomisk status oftere har emotioelle problemer [8]. Ige udersøgelser afdækker, om der er sket e udviklig i forekomste af OCD, og det vides heller ikke, om OCD-fore-

7 komste varierer med socioøkoomisk grupperig. Adfærdsforstyrrelser Der fides ikke valide tal for forekomste af adfærdsforstyrrelser i Damark. Udersøgelser i adre vestlige lade viser hyppigheder for egetlige adfærdsforstyrrelser på 1-5% for piger og 4-14% for drege, år fokus er på aldersitervallet år [9]. Der er grud til at tro, at forekomste udervurderes hos piger, da e del problematisk adfærd hos piger ka fremstå midre iøjefaldede for vokse. Iteratioale udersøgelser peger på e ogelude kostat forekomst af adfærdsforstyrrelser de seeste årtier [10]. Adfærdsforstyrrelser forekommer oftere i lave socioøkoomiske grupper [11]. Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser ses hyppigst hos piger og uge kvider. Aoreksi optræder hos ca. 0,5% piger og uge kvider, 2% har bulimi og 3% lider af overspisig [12]. Forekomste af aoreksi og bulimi hos drege og uge mæd er væsetligt lavere ed hos piger og uge kvider, formetlig i forholdet 1:10 [13]. Det er ikke beskrevet, om forekomste af sygdommee er socialt skævt fordelt. Daske udersøgelser peger på, at forekomste af bulimi og aoreksi er steget geem 90 ere og starte af 2000-tallet [12]. Der er ikke udersøgelser, der dokumeterer de sidste 10 års udviklig ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR + i de ekelte spiseforstyrrelsesdiagoser. Me ser ma samlet på diagose spiseforstyrrelser, har der i været e stigig i atallet af bør og uge, der er behadlet ambulat eller ved idlæggelse [14]. Det er usikkert, om stigige afspejler, at flere får sygdomme, er alvorligere ramt, og/eller bliver behadlet i sudhedssektore ed tidligere. Psykose I 2012 blev 0,1% af uge i aldere år idlagt eller kom i kotakt med psykiatriske ambulate eheder pga. udviklig af psykose [15]. Tallet er fordoblet det sidste årti, måske fordi behadligsmulighedere er blevet bedre og behadligskapacitete udvidet betydeligt. Cirka 40% flere uge drege og mæd ed piger udvikler psykose [16]. Nogle udersøgelser tyder på, at der i alle socioøkoomiske grupper ses e øget forekomst af uge, der behadles for psykose. De tidlige idsats og opmærksomhed på komplicerede misbrug er afgørede ift. forebyggelse af et kroisk sygdomsforløb. Selvmordsadfærd De seeste år har der bladt årige været ca. 30 selvmord årligt i Damark [17]. Der er tre gage så mage fuldbyrdede selvmord bladt drege og uge mæd som bladt piger og uge kvider, og forekomste stiger med stigede alder. Atallet af selvmord bladt årige er faldet med ca. 70% fra 1980 til Forekomste af selvmordsforsøg er større bladt piger og uge kvider ed bladt drege og uge mæd. I de sidste årtier har forekomste været stigede for begge kø, me mest udtalt bladt uge piger, hvor atallet af selvmordsforsøg er tredoblet (Figur 2). Selvmord og selvmordsforsøg er mest udbredt i lave socioøkoomiske grupper [18]. Selvrapporterede psykiske helbredsproblemer Psykiske og psykosomatiske symptomer Forekomste af selvrapporterede psykiske symptomer (ked af det, irritabel/i dårligt humør og ervøs) og psykosomatiske symptomer (hovedpie, mavepie) er relativt høj bladt årige. De ugetlige forekomst af hvert af disse symptomer ligger mellem 10-50% [19]. Forekomste af symptomere er højere bladt piger og uge kvider, sammeliget med drege og uge mæd [19, 20]. For symptomere ked af det og mavepie aftager forekomste med aldere. Derimod stiger forekomste af irritabilitet og hovedpie med aldere. Alle symptomer udtage mavepie viser højest forekomst i lave socioøkoomiske grupper [19], og udviklige over tid viser, at flere ed tidligere svarer, at de er geeret af ervøsitet og stress. Bladt årige er der de sidste 20 år blevet færre, som ofte er kede af det og irritable, og færre bladt de ygste skolebør oplever ofte at have hovedpie [19]. Der ses ige ædrig i forekomste af ervøsitet og mavepie bladt årige i de seeste 20 år. ANTAL SELVMORDSFORSØG PR KVINDER Mediciforbrug Mellem 34-60% af de årige tager medici mod hovedpie midst é gag om måede, med de højeste forekomst hos 15-årige [19] (Figur 3). Flere piger ed drege bruger medici mod symptomer, og køsforskelle tiltager med aldere. Mediciforbruget er højest bladt bør og uge fra lave socioøkoomiske grupper [19]. Fra 1988 til 2010 ses e stigig i adele af årige, der avedte medici, f.eks. har der været e fordoblig i forbruget af medici mod hovedpie [19]. Figur 2. Selvmordsforsøg pr bladt kvider i Damark i forskellige aldersgrupper (dataudtræk fra Ladspatietregisteret, aalyseret af Aette Erlagse). ÅR Stress Næste hver femte årige føler sig ofte stresset [20-22]. Mes hver fjerde oplever stress midst é gag om uge, LÆGEMAGASINET 3 7

8 % PIGER DRENGE Esomhed Mellem 5-18% af bør og uge i Damark føler sig esomme [24]. Forekomste er højest bladt pigere, og de stiger geem bar- og ugdomme. Der er e tedes til, at esomhed bladt bør og uge er højest i lave socioøkoomiske grupper [24]. Forekomste af esomhed har ikke ædret sig fra 1988 til 2010 [24] har 1-8% følelse dagligt. Forekomste af stress stiger med aldere, og flere piger ed drege oplever at føle sig stressede [20, 21, 23]. I de lave socioøkoomiske grupper er forekomste ca. dobbelt så høj som i de høje socioøkoomiske grupper [22]. Forekomste af stress bladt årige blev fordoblet i åree og er mest udtalt for uge kvider (Figur 4). Forekomste steg yderligere fra 2010 til 2013 for årige kvider [20]. Søv Tre ud af fire 15-årige sover i dag midre ed de abefalede midst otte timer pr ÅRIGE 13 - ÅRIGE 15 - ÅRIGE ALDER (ÅR) Figur 3. Procetvise adel af 11-, 13- og 15-årige, som ide for de sidste måed har brugt lægemidler mod hovedpie (Rasmusse og Due 2011) ÅRIGE MÆND ÅRIGE KVINDER 3% 4% 3% 4% Figur 4. Procetvise adel som ofte føler sig stresset i dagligdage i aldersgruppe år, (Christese et al. 2014). 5% 7% 5,6% at [19]. Hver tiede årige sover dårligt om atte midst é gag om uge [19], og ca. hver fjerde har svært ved at falde i søv [24]. Cirka 10% af dregee og 25% af pigere er meget geeret af træthed [22]. Der er ikke tydelig social ulighed i forekomste af søvproblemer, me ulighede er ku belyst i beskedet omfag [24]. Udviklige viser e stigig fra 1984 til 2010 i adele af årige, som sover midre ed abefalet [19]. Samme tedes ses for flere adre søvrelaterede problemer. Også bladt de årige er adele med søvproblemer og træthed steget [25]. 10% Selvskadede adfærd Nye daske spørgeskemaudersøgelser viser, at 20-25% af uge har prøvet at skade sig selv. Drege med selvskadede adfærd ser ud til at skade sig hyppigere ed piger [26], me der er ikke æveværdig køsforskel i forekomste af selvskadede adfærd. Nogle studier peger på, at hyppighede af selvskade er højere hos uge med e traumatisk bardom, uge der er homoseksuelle, og uge med e sårbar karakter eller e psykiatrisk diagose [27]. Selvvurderet helbred og livstilfredshed E stor adel (77-95%) af bør og uge mellem år oplever, at de har et godt eller et meget godt helbred, mes ku få (<3%) oplever, at de har et dårligt helbred [19, 20, 23, 28]. Lidt flere piger ed drege rapporterer dårligt helbred [19]. E højere adel af årige vurderer deres helbred som godt sammeliget med de årige [19], og e større adel af bør i høje socioøkoomiske grupper oplever at have et godt helbred [23]. Der har geem de sidste 20 år været et betydeligt fald i adele af årige, som agiver deres helbred som meget godt, særligt bladt større skolebør. Mellem 6-20% af de årige oplever e lav grad af livstilfredshed 1), mes 31-42% er meget tilfredse med deres liv [19, 28]. Bladt de årige er der flere af de ygste, som har høj livstilfredshed. Edelig har e større adel af bør og uge i lave socioøkoomiske grupper lav livstilfredshed, og adele af årige bør, som har høj livstilfredshed, har været faldede de sidste 10 år [24]. 1 Livstilfredshed ka forstås som bør og uges subjektive vurderig af livet og ka defieres som: e evaluerigsproces, hvor idivider vurderer kvalitete af deres liv ud fra deres ege uikke kriterier (Pavot W, Dieer E. Review of the satisfactio with life scale. Psychological Assessmet 1993;5: ).

9 Diskussio Rapporte viser samlet, at der er sket e stigig både i forekomste af selvrapporterede psykiske symptomer, diagoser og medicisk behadlede for psykiske lidelser bladt årige. Det ka skyldes e kombiatio af e egetlig egativ udviklig i børs metale helbred og øget fokus på området de seeste år, samt de øgede kapacitet ide for børe- og ugdomspsykiatrie. Sidstævte faktorer ka betyde flere diagosticerede og behadlede tilfælde alee på baggrud af de øgede tilgægelighed af behadlig og ude at det ødvedigvis skyldes e egetlig stigig i forekomste af de ekelte lidelse. At forekomste af metale helbredsproblemer bladt bør og uge ser ud til at stige samtidig med, at der faktisk gøres e del, skal ikke skygge for det forhold, at e lag række forebyggede idsatser med dages vide må bedømmes som effektive [29, 30]. E bedre og mere udbredt implemeterig er derfor ødvedig. For at kue følge udviklige og vurdere evetuelle idsatsers effekt er det afgørede, at data og udersøgelser, som ka avedes til at moitorere udviklige i bør og uges metale helbred over tid, uderstøttes og kvalificeres. Koklusio De væsetligste ædriger i forekomste af psykiske lidelser omfatter bl.a. e stor stigig i atallet af diagosticerede ADHD-tilfælde og et voksede forbrug af tilhørede medici. Forekomste af psykoser og selvmordsforsøg er steget, me atallet af selvmord er faldet med 70%. Også atallet af bør og uge diagosticeret med bulimi er steget. Det er ikke muligt at beskrive udviklige i atallet af bør og uge med agst og depressio, da der ikke er getage valide måliger af forekomste af symptomer relateret til disse to tilstade bladt årige i Damark. Registrerede, diagosticerede tilfælde må desude forvetes at uderestimere forekomste betydeligt. For e række psykiske og psykosomatiske symptomer har forekomste de seeste 20 år været ogelude uædret. Me for selvrapporteret stress, søv og mediciforbrug er der sket e stigig, f.eks. er forekomste af stress mere ed fordoblet, og forekomste af søvproblemer er steget. Uaset at vi ikke keder årsagere til dee udviklig er de bekymrede. Taksigelser Jo Busck Arfred, speciallæge i alme medici, socialoverlæge, Istitut for Folkesudhed, Aarhus Uiversitet takkes for udarbejdelse af afsit til rapporte. Vibeke Koushede, seiorforsker, ph.d., Katrie Rich Madse, ph.d.-studerede og Lie Nielse, forsker, ph.d., States Istitut for Folkesudhed, Syddask Uiversitet takkes for udarbejdelse af afsit til rapporte. Kathrie Bag Laurse, ph.d.-studerede og Susae Hvolgaard Mikkelse, ph.d.-studerede, Istitut for Folkesudhed, Aarhus Uiversitet takkes for udarbejdelse af afsit til rapporte. Litteraturliste æste side FAKTA Psykiske lidelser Ide for de seeste 15 år ses e tidoblig i forbruget af medici mod ADHD. Der ses e stigig i atallet af bør og uge, som diagosticeres med autisme. Der ses e fordoblig i forekomste af psykoser bladt de årige de seeste ti år. Der ses e stigig i selvmordsforsøg, bladt uge piger svarede til e tredoblig af forekomste. Der ses e stigig i forekomste af diagosticerede tilfælde af emotioelle lidelser, som agst og depressio, og det samme gælder for bulimi, me måliger af forekomste af depressio og agst er sporadiske. Ku for adfærdsforstyrrelser og ao reksi ka der ikke dokumeteres e stigede forekomst. Psykiske helbredsproblemer Forekomste af e række psykiske og psykosomatiske symptomer bladt de årige er ikke steget de seeste 20 år, og adele af uge, som begår selvmord er faldet med 70%. Når det gælder alle adre idikatorer for bør og uges metale helbred, er forekomste derimod steget de seeste 20 år: Forekomste af stress er mere ed fordoblet, og årige kvider er hårdest ramt, år ma betragter befolkige mellem 16 og 75 år. Forekomste af søvproblemer af alle typer er steget bladt årige. Mediciforbruget, særligt forbruget af medici mod hovedpie, har været i stigig bladt de årige. LÆGEMAGASINET 3 9

10 Litteratur 1. Dataudtræk fra de atioale receptdatabase og ladspatietregistret, aalyseret af Ji Liag Zhu, læge, lektor, ph.d., Istitut for Folkesudhed, Aarhus Uiversitet. 2. Polaczyk G, de Lima MS, Horta BL, Biederma J, Rohde LA. The worldwide prevalece of ADHD: A systematic review ad metaregressio aalysis. Am J Psychiatry 2007;164(6): Dalsgaard S, Humlum MK, Nielse HS, Simose M. Commo Daish stadards i prescribig medicatio for childre ad adolescets with ADHD. Eur Child Adolesc Psychiatry 2013b;Dec 29. [Epub ahead of prit]. 4. Koga MD, Blumberg SJ, Schieve LA, Boyle CA, Perri JM, Ghadour RM et al. Prevalece of paret-reported diagosis of autism spectrum disorder amog childre i the US, Pediatrics 2009;124(5): Larsso HJ, Eato WW, Madse KM, Vestergaard M, Olese AV, Agerbo E et al. Risk factors for autism: Periatal factors, paretal psychiatric history, ad socioecoomic status. Am J Epidemiol 2005;161(10): Elberlig H, Lieberg A, Olse EM, Houma T, Rask CU, Goodma R et al. Ifacy predictors of hyperkietic ad pervasive developmetal disorders at ages 5-7 years: results from the Copehage Child Cohort CCC2000. J Child Psychol Psychiatry May 30, [Epub ahead of prit]. 7. Reiholdt-Due ML, Esbjør BH, Høyer M, Dahl S, Boese AJ, Hase SG et al. Emotioal difficulties i seveth grade childre i Demark. Scad J Psych 2011;52(5): Huisma M, Araya R, Lawlor DA, Ormel J, Verhulst FC, Oldehikel AJ. Cogitive ability, paretal socioecoomic positio ad iteralisig ad exteralisig problems i adolescece: fidigs from two Europea cohort studies. Eur j epidemiol 2010;25(8): Olsso M. DSM diagosis of coduct disorder (CD) A review. Nord J Psychiatry 2009;63(2): Eimecke S, Pauschardt J, Remschmidt H, Walter R, Mattejat F. Time treds i psychopathology: A 21 year compariso from Germay. Z Kider Jugedpsychiatr Psychother 2011;39(3): Murray J, Farrigto DP. Risk factors for coduct disorder ad deliquecy: Key fidigs from logitudial studies. Ca J Psychiatry 2010;55(10): Sudhedsstyrelse. Spiseforstyrrelser abefaliger for orgaisatio og behadlig. Købehav Goodma A, Heshmati A, Malki N, Koupil I. Associatios betwee birth characteristics ad eatig disorders across the life course: Fidigs from 2 millio males ad females bor i Swede Am J Epdiemiol 2014;179(7): Regeriges udvalg om psykiatri. Idsatse for meesker med psykiske lidelser udviklig i diagoser og behadlig. Bilagsrapport 2, Thomas Muk Laurse, Det Psykiatriske Cetralregister, upublicerede beregiger. 16. Thorup A, Waltoft BL, Pederse CB, Mortese PB, Nordetoft M. Youg males have a higher risk of developig schizophreia: a Daish register study. Psychol Med 2007;37(4): Dataudtræk fra Ladspatietregisteret, aalyseret af Aette Erlagse, MA, ph.d., seiorforsker ved Forskigsehede på Psykiatrisk Ceter Købehav. 18. Sudhedsstyrelse. Forslag til hadligspla til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Damark. Købehav Rasmusse M, Due P. Skolebørsudersøgelse States Istitut for Folkesudhed, Syddask Uiversitet. Købehav Christese AI, Davidse M, Ekholm O, Pederse PV, Juel K. Daskeres Sudhed De Natioale Sudhedsprofil Sudhedsstyrelse. Købehav Sudhedsstyrelse. Udersøgelse af åriges livsstil og sudhedsvaer Købehav Akerse PV, Poulse S, Schohr C, Nielse AL, Hjortbak MR, Larse FB. Hvorda har du det? Sudhedsprofil for regio og kommuer uge. Aarhus: Folkesudhed og Kvalitetsudviklig, Christese AI, Ekholm O, Davidse M, Juel K. Sudhed og sygelighed i Damark 2010 og udviklige side States Istitut for Folkesudhed, Syddask Uiversitet. Købehav Holstei BE, Damsgaard MT, Herikse PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelause MK et al. Psykisk mistrivsel bladt årige. Sudhedsstyrelse. Købehav Sudheds- og sygelighedsudersøgelsere for periode Møhl B, Skadse A. The Prevalece ad Distributio of Self-harm amog Daish high-school studets. Persoal Met Health 2012;6(2): Fliege H, Lee JR, Grimm A, Klapp BF. Risk factors ad correlates of deliberate self-harm behavior: a systematic review. J Psychosom Res 2009;66(6): Ottose M. 15-åriges hverdagsliv og udfordriger. Rapport fra femte dataidsamlig af forløbsudersøgelse af bør født i SFI Det atioale forskigsceter for velfærd. Købehav Major EF, Dalgard OS, Mathise KS, Nord E, Ose S, Rogerud M et a. Bedre før var... Psykisk helse: Helsefremmede og forebyggede tiltak og abefaliger. Folkehelseistituttet Rapport 2011;1. Oslo NICE 2012: Social ad emotioal wellbeig: early years. NICE public health guidace

11 Dee side er reserveret Servier

12 HVOR LÆNGE SKAL MAN BEHANDLE MED ANTIDEPRESSIV MEDICIN? AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. POUL VIDEBECH Når e depressio forhåbetligt er blevet vel behadlet med atidepressiv medici, spørger patiete ofte: Hvorår ka jeg så stoppe med medicie ige?. Dette i bedste fald, me rigtigt mage meesker sepoerer selv medicie, år de har opået effekt, hvilket selvfølgelig ikke er hesigtsmæssigt og uderstreger vigtighede af grudig iformatio fra læge om måde, ma skal behadle depressio på. Me spørgsmålet om, hvor læge ma skal fortsætte med medicie, er ikke oget helt emt spørgsmål, for der er e række idividuelle forhold, der skal tages i betragtig. Tommelfigerreglere først: Hvis det er patietes første depressio, abefaler RADS (1) som de fleste iteratioale guidelies at fortsætte behadlige i midst 6 mdr. efter remissio af depressioe med det samme præparat og i de samme dosis, som har ført til remissio. Hvis patiete derimod har haft e eller flere depressioer tidligere, eller hvis adre risikofaktorer for tilbagefald er til stede, abefales det at fortsætte behadlige i miimum 2 år efter opået remissio. Patiete, der er i lagvarig atidepressiv behadlig, bør fortsat kotrolleres med jæve mellemrum. Midst é gag om året bør ma samme med si patiet overveje, om behadlige skal aftrappes. Det gælder særligt, hvis patiete ikke har haft gav af behadlige. Så bør diagose revurderes og sepoerig overvejes ligesom det bør ske ved uacceptable bivirkiger, der trods forsøg på dosisreduktio eller præparatskift overstiger de gustige effekt af behadlige. Når sepoerig overvejes skal bl.a. følgede forhold hos de ekelte tages i betragtig: Hvor sikker er depressiosdiagose? Var det e sorgreaktio og slet ikke e depressio, som førte patiete til læge? Har patiete tidligere haft svære depressioer? Mere ed to tidligere episoder? Dette medfører øget risiko for at der kommer e y episode Skøer læge og patiete, at medicie har haft gavlig effekt? eller maglede effekt? Hvad har patiete af bivirkiger ved behadlige? Er der depressive restsymptomer? Sådae symptomer er e stærk prædiktor for, at patiete vil få tilbagefald ved forsøg på sepoerig af medicie. Er der fortsat psykosociale belastiger, som ka tækes at få depressioe til at blusse op ige eller som ka forværres ved e y depressio? Har der tidligere været svær selvmordsfare? Dette ka tale for at være meget forsigtig med at afslutte behadlige Har tidligere depressioer eller uværede depressio været særligt svære at behadle? Dette taler også imod sepoerig, idet ma ogle gage ser det ubehagelige, at behadlige ikke virker ige, hvis de seere geoptages Særligt tidlig eller se debut af første depressio medfører øget risiko for tilbagefald Er der kroiske somatiske sygdomme? Disse ka dels være e stress-faktor i sig selv dels blive påvirket uheldigt ved recidiv af depressioe Psykiatrisk komorbiditet (fx agst) ka ligesom psykotisk depressio gøre recidiv meget sadsyligt eller svært at behadle Er der dispositio til bipolar sygdom? Har patiete tidligere haft hypomai/mai? Er der udviklig af teg på hypomai/ mai? Ved de tre sidste pukter bør ma overveje assistace fra psykiater hhv. hurtig sepoerig, hvis patiete er ved at udvikle symptomer på hypomai. Dette ka vise sig ved e forværrig i tilstade med fx tiltagede søvbesvær, uro, rastløshed, y opdukket agst, korte perioder med overstadigt humør osv. Ellers risikerer ma, at patiete kommer fra aske og i ilde. Hvis dette ikke opdages i tide, ka situatioe blive me-

13 get alvorlig for patiete pga. de sociale kosekveser af e evt. mai, ligesom der er risiko for, at ma iducerer såkaldt rapid-cyclig, hvor patiete hurtigt skifter mellem de forskellige faser. De sikreste prædiktor for tilbagefald ved ophør med e atidepressiv behadlig er som ævt tilstedeværelse af restsymptomer, mes behadlige pågår. Det vil typisk dreje sig om træthed, apati og kogitive symptomer. Sådae restsymptomer er meget almidelige, og bl.a. pga. recidivrisikoe bør ma altid forsøge at behadle depressioe til buds. Når patiete vælger at trappe ud af de atidepressive behadlig, er det meget vigtigt, at tidspuktet vælges omhyggeligt. Dvs. at ma skal fraråde udtrapig midt i større psykosociale belastiger, eller hvis et evt. recidiv vil brige fx uddaelse eller arbejde i fare. Har patiete været lagvarigt sygemeldt og er etop kommet tilbage i arbejde, er det ikke tidspuktet til at forsøge at komme ud af medicie. Det er forbløffede, hvor ofte patieter på ege håd vælger tide før e betydigsfuld eksame eller et belastede jobskifte til også at trappe ud, hvilket selvfølgelig er risikabelt. Det er derfor vigtigt, at ma diskuterer disse forhold grudigt igeem med si patiet. Hvis patiete tidligere har haft klare sæsosvigiger i stemigslejet typisk tedes til viterdepressioer bør ma plalægge udtrapige til om sommere. Der eksisterer meget få kotrollerede lagtidsstudier af atidepressiv behadlig, me i e udersøgelse af 3 års vedligeholdelsesbehadlig med hhv. tricykliske atidepressiva (TCA), iterpersoel psykoterapi eller placebo fik ku 20% af patietere tilbagefald ved behadlig med TCA mod 80% ved placebo. Der var e effekt af iterpersoel psykoterapi, me de var midre ed ved TCA. Recidiv idtrådte typisk ide for det første halve års tid, og efter ca. 1½ år stabiliseredes patieteres tilstad tilsyeladede, så tilbagefald derefter var sjælde geem de 3 års follow-up. Det ser også ud til, at midfuless ka forhidre recidiv, hvis ma har haft flere depressioer, og i ogle tilfælde ka medicie edog udværes. Lagtidsbivirkiger ved atidepressiv behadlig Mage patieter er bekymrede for, om der er evetuelle lagtidsbivirkiger ved behadlige. Der er ku få radomiserede udersøgelser, der rækker ud over 2 år, så dem ka ma ikke rigtigt kokludere ud fra. Data fra større registerstudier har imidlertid rejst mistake om, at lagvarig behadlig med atidepressiva ka medføre e øget risiko for fx vægtøgig, diabetes, frakturer, kogitiv svækkelse samt øget dødelighed hos ældre og patieter med hjertesygdom. Problemet er imidlertid, at depressio i sig selv medfører e øget risiko for disse hædelser bl.a. pga. usud levevis (rygig, maglede motio mv.), hvorfor det i disse studier er vaskeligt at udelukke såkaldt cofoudig by idicatio. Vægtøgig skyldes bl.a., at flere atidepressiva virker appetitstimulerede. Det gælder særligt mirtazapi samt amitriptyli og visse adre TCA (ortriptyli ku i midre grad). Derimod er SSRI og SNRI geemsitligt ikke forbudet med vægtøgig ved lagtidsbehadlig sammeliget med placebo, me det er vigtigt at være opmærksom på, at følsomhede mht. til dette overfor et bestemt stof er meget varierede fra idivid til idivid. Problemet er kompliceret, for udersøgelser viser også, at depressio i sig selv øger risikoe for overvægt, og overvægt øger risikoe for depressio. E yere metaaalyse viste e lille øget risiko for diabetesudviklig ved brug af atidepressiva, me det er e meget gammel erfarig, at depressio i sig selv er forbudet med øget risiko for diabetes. Fæomeet blev faktisk første gag beskrevet af Thomas Willis i Ubehadlet depressio medfører også dårligere vægtkotrol, hyperkortisolæmi og risiko for metabolisk sydrom. Derimod bedres isulifølsomhede ved SSRI-behadlig. Lagtidsbehadlig med SSRI er associeret med udviklig af osteoporose, sadsyligvis fordi der fides serotoireceptorer på osteoclastere og osteoblastere. Imidlertid er depressio i sig selv associeret til osteoporose formetligt pga. de medfølgede hypercortisolæmi. Desude ses øget faldtedes med risiko for frakturer ved behadlig med SSRI. Ma bør derfor være opmærksom på brug af SSRI til patieter, som har kedt osteoporose eller har lavt østrogeiveau. Depressio ka i sig selv medføre kogitiv svækkelse, dvs. forriget opmærksomhedsfuktio, hukommelse og eksekutivfuktio. Særligt getage depressive episoder ka have egativ idflydelse på kogitioe, og adskillige studier har påvist fordoblet risiko for demes efter svære depressioer. Dette ka ikke forklares som e bivirkig ved behadlige, fordi det også ses hos ubehadlede. De fleste udersøgelser af atidepressivas effekt på kogitioe viser tværtimod, at dee bedres pga. bedrig af depressioe. De kraftigt sederede og atikoliergt virkede stoffer som fx mirtazapi og amitriptyli er dog udtagelser fra dee regel. Depressio er koblet til hjertesygdom. Der ses således fordoblet hyppighed af depressio hos patieter med hjertesygdom som fx myokardie ifarkt (AMI). Edvidere har patieter med AMI, som efterfølgede udvikler depressio, øget dødelighed. Tilsvarede er risikoe for at få iskæmisk hjertesygdom fordoblet hos meesker med depressio. Dette er ikke e effekt af behadlige, fordi det blev påvist mage år før atidepressiv medici blev opfudet. I e udersøgelse af patieter, som blev fulgt i 29 måeder efter AMI, viste det sig, at SSRI-præparater havde e sigifikat gavlig effekt på overlevelse. Me e del forskellig medici ka forlæge QTc itervallet og dermed medføre øget risiko for alvorlig arytmi. I dee sammehæg skal ma være opmærksom på citalopram og escitalopram. Dette eme er omtalt udførligt i e yere dask guidelie på området (2). Mht. behadlig af ældre, er det vigtigt at huske, at disse ikke er e homoge gruppe. Mage ældre vil trods høj alder være i god almetilstad og skal dermed stort set behadles som ygre patieter. Over for dem er de skrøbelige ældre, som er karakteriseret ved geerelt dårligt helbred og dårligere fuktioseve med større dødelighed til følge. Imidlertid er evidese for atidepressiv behadlig af de ældste meget begræset, og flere kohorteudersøgelser tyder på øget dødelighed i forbidelse med behadlig med såvel yere som ældre atidepressiva. Ma skal derfor udvise særlig stor omhu, år ma behadler gamle og huske at overveje sepoerig af medicie med mellemrum. Litteratur 1) RADS baggrudsotat om Medicisk behadlig af uipolar depressio hos vokse ) uploads/2014/12/vejledig_ arytmi-dec2011.pdf LÆGEMAGASINET 3 13

14 GERIATRI ANNO 2016 AF SPECIALLÆGE, DR. MED. JETTE INGERSLEV, KØBENHAVN Med det stigede atal ældre i samfudet og på de somatiske sygehuse, er iteresse for geriatri og de geriatriske idsats blevet mere markat. Fig. 1. Geriatries fuktio har vist sig at være omstilligsparat med flere akutte og udgåede aktiviteter samt stigede tværfagligt samarbejde. Ældrebefolkige har ædret sig på grud af højere levealder, der specielt er øget for mædees vedkommede (1). Der er sket forbedriger i de geerelle helbredstilstad, bladt adet som følge af optimeret behadlig af mediciske og kirurgiske lidelser. Fuktios- og aktivitetsiveauet er geerelt øget. De frygtede stigig i atallet af demete er ikke idtruffet tværtimod (2). I samfudet er der lagt mere vægt på opsporig af sygdomsteg, edsat fuktiosiveau, esomhed, erærigsforstyrrelser og polyfarmaci (Sudhedsstyrelse, 2015) (3). Der bliver på alle iveauer lagt mere vægt på egeomsorg og selvtræig. Geriatries fuktio Mage akut idlagte patieter på 65 år+ er geriatriske med multiple sygdomme og symptomer som feber, dehydrerig, smerter, kofusio, svimmelhed, fald, sykoper, ikoties, medicibivirkiger og edsat fuktiosiveau. I de yetablerede fælles akutmodtagelser har der vist sig et stort behov for professioel, målrettet geriatrisk idsats over for de ældre. Idlæggelsere optimeres med hurtig vurderig, udersøgelser, pla for behadlig, pleje og rehabiliterig (4). Nye samarbejdsformer har skabt ye specialer som ortogeriatri (5) og okogeriatri (6). Alder Alder ka askues fra mage vikler: 1. De kroologiske alder, der afgøres af fødselsdatoe. 2. De biologiske alder, der afgøres af aldrigsprocessere, hvor geere tilskrives betydig sv. t. 25 %, og ydre faktorer som opvækstvilkår, arbejdsmiljø, livsstil og forebyggede forastaltiger sv. t. 75 %. Svækkelse med aldere bliver præget af de måde, livet har været levet på. 3. Psykologisk alder er, år e perso selv føler sig gammel. De psykiske ressourcer øges ved godt helbred, metal stimulatio, gode sociale relatioer og fleksibel persolighed samt fysisk aktivitet. Uvate og stressede situatioer ka edsætte de itellektuelle kapacitet. 4. Social alder er, år samfudet gør persoe gammel. Geriatri Med aldere tiltagede Ordet geriatri stammer fra græsk geras = alderdom og iatreia = helbredelse. Geriatri er lære om alderdommes sygdomme og helbredelse. Kereområdere er udredig og behadlig af sygdomme samt geoptræig og tilpasig af sociale forhold. Nøglebegreber er kommuikatio, multimorbiditet, fuktioseve, mestrig, holisme, tværfaglighed og ratioel plalægig. Akutte og/ eller kroiske sygdomme Cogitive defekter Fysisk svækkelse Svimmelhed og fald Polyfarmaci Tryksår/ trykskader Flere og lægere hospitalisidlæggelser Rehabiliterig: 1 dag i sege = rehab. i 1 uge Risiko for rige føde- og væskeidtagelse Mortalitet Og meget adet Fig. 1. Hvad dækker ordet geriatri over? Fig. 2. Problemer med stigede alder

15 Ældre versus ygre Activity of daily livig: ADL + Istrumetal activity af daily livig: IADL Mere tørre Mere fragile / sårbar Mere lette / vægttab Mere fede / relativt Mere syge og flere sygdomme Mere komplicerede cases Mere immobile Mere variatio i symptomer og teg samt adfærd ADL Klares: Bad? Påklædig? Forflytig? Ege hygieje? Spisig? Alm. gag? Læsig? IADL Klares: Telefoerig? Tilberedig af måltider? Ege økoomi? Medici-admiistratio? Tøjvask? Husarbejde? Idkøb? Trasport? Fig. 3. Væsetlige foradriger hos ældre sammeliget med ygre Fig. 4. Daglige aktiviteter ka opdeles i ADL, svarede til persolige aktiviteter, og IADL, svarede til såkaldte istrumetelle færdigheder Med stigede alder idtræder der gradvist mage foradriger lige fra de sylige grå hår og ryker til de mere skjulte som edsat orgafuktio. Fig. 2 og 3. Aldrig Med aldere ædres DNA-molekyler, celler, væv og orgaer. Nedbrydig overstiger gradvist geopbygig. Der fremkommer fuktiosedsættelser overalt, me i vekslede grad. Degeeratio i mave-tarmsystemet edsætter absorptioe, også af lægemidler. Nedsat fuktio i lever og yrer påvirker metaboliserig og udskillelse af lægemidler. Fuktioseve er et cetralt begreb, år kosekvese af aldersforadrigere skal vurderes. Der skeles mellem de fysiske, metale og sociale fuktio. De fysiske fuktioseve omfatter det kropslige, heruder mobilitet. De metale fuktioseve deles i de kogitive omhadlede idlærig, hukommelse, itellekt og sprog, og de emotioelle omhadlede bl.a. idetitet, følelser og psykisk mestrig. De sociale fuktioseve omfatter kotakter og aktiviteter i hverdage (Activity of daily livig = ADL) (Fig. 4), arbejde, fritid, familieforhold, etværk, økoomi og bolig. Befolkig Ifølge Damarks Statistik (1) var der i Damark i begydelse af 2016 i alt persoer, (49,6 %) mæd og (50,4 %) kvider. I gruppe 65 år+ var der persoer, heraf (45,7 %) mæd og (54,3 %) kvider. Atal persoer >100 år var 1.058, heraf 152 (14,4 %) mæd og 906 (85,6 %) kvider. Middellevealdere for mæd var 78,6 år og for kvider 82,5 år. Side 1993 er middellevetide årligt i geemsit steget 0,26 år for mædee og 0,20 år for kvidere. Det betyder, at udviklige har været mere positiv for mæd ed for kvider i dee periode. På Færøere var der i 2015 i alt persoer, (51,7 %) mæd og (48,3 %) kvider. I gruppe 65 år+ var der 8.133, (48,2 %) mæd og kvider (51,8 %). I gruppe 95 år+ var der 87, 20 mæd (23,0 %) og 67 kvider (77,0 %). Middellevealdere for mæd var 79,6 år og for kvider 84,6 år. På Grølad var der i 2015 i alt persoer, (51,2 %) mæd og (48,8 %) kvider. I gruppe 65 år+ var der 3.791, mæd (48,5 Mæd Kvider I alt Fremtid: 65 år + i Damark Damark 2016 Alle 65+ Færøere 2015 Alle 65+ Grølad 2015 Alle (49,6 %) (45,7 %) (51,7 %) (48,2 %) (51,2 %) (48,5 %) (50,4 %) (54,3 %) (48,3 %) (51,8 %) (48,8 %) (51,5 %) (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) (100 %) % millio Fig. 5. Befolkiges størrelse og sammesætig i Damark, på Færøere og i Grølad Fig. 6. Vækste i atal af 65 år+ fra 2000 til 2040 LÆGEMAGASINET 3 15

16 Diagoser hos geriatriske patieter Hjertelidelser 40 % Lugelidelser 35 % Osteoporeose og artroser 35 % Gastroitestiale problemer 30 % Ifektioer 20 % Cerebrovaskulære sygdomme 15 % Cacer 10 % Adre lidelser 50% Fig. 7. Hyppighed af de store sygdomme hos geriatriske patieter Skavaker og sygdomme griber id i hiade Olympiadesydromet Betædelse Sår Øget dødelighed Overvægt AMI Nedsat fuktio Apopleksi Fald Medicibivirkiger Blodpropper Forkalkiger Erærig Forhøjet blodtryk Fig. 8. Olympiadesydromet med mage rige af sygdomme og tilstade %) og (51,5 %) kvider. I gruppe 80 år+ 512, 195 (38,1 %) mæd og 317 (61,9 %) kvider. Middellevealdere i 2012 for mæd var 68,7 år og for kvider 73,5 år. I gruppe 95 år+ var der fem kvider. Ige grølædere var over 100 år. Fig. 5. Fremskrivig for Damarks befolkig viser, at atallet af idbyggere vil stige til idtil 2046, hvor gruppe af 65 år+ vil omfatte , svarede til 25,3 %. Fig. 6. Geerelt om symptomer Akut sygdom hos i øvrigt raske ældre adskiller sig i pricippet ikke fra ygres. De kroiske sygdomme som gigt, luge-, hjertekarsygdomme og cacer optræder med de karakteristiske symptomer. Hos ældre optræder der imidlertid flere sygdomme samtidigt, hvorved det kliiske billede bliver mere komplekst. Fig. 7. Hos svækkede ældre med flere akutte og kroiske sygdomme samt fuktiosedsættelse vil symptomer og teg ofte være diffuse og ukarakteristiske. Træthed, edsat appetit, vægttab, svimmelhed, gagusikkerhed, fald og metale problemer ka være de eeste symptomer på somatisk sygdom, me bør primært ikke tolkes som aldersbetigede. Feber behøver ikke ødvedigvis at være til stede ved ifektioer, ed ikke ved septikæmi, meigitis eller peumoi. Smerter ka være sparsomme og uspecifikke. Et akut myokardieifarkt ka debutere med ådeød, uro i brystet eller træthed. Akut abdome selv med perforatio ka præsetere sig som ømhed eller lette smerter i mave og bryst. Ulcus i vetrikel og tydtarm ka have symptomer som appetitløshed og vægttab og afsløres først idirekte ved aæmi. Hypo- og hyperthyreoidisme har ligeledes atypisk og sparsom symptomatologi. Væske- og elektrolytforstyrrelser er hyppige og ka ofte være udløst medikametelt eller af varmeperioder. Når flere sygdomme og symptomer optræder samtidigt, tales der om Olympiade-sydromet (7). Fig. 8. Det sammefiltrede sygdomsbillede stiller store krav til vurderig, udredig samt behadlig. Specifikke symptomer Hos ældre tales der ofte om de 5 I er og de 5 D er (8). Begrebere griber id over hiade. Fig. 9. Istabilitet, balaceproblemer og immobilitet giver aledig til symptomer som svimmelhed og fald, der årligt optræder hos op til halvdele af 80 år+. De kausale faktorer, heruder lægemidler, alkohol, mediciske lidelser og dehydrerig, skal gere klarlægges og behadlige rettes her imod. Tabel 1. Forskelle mellem delirium og demes. (Gulma, Praktisk Gerotopsykiatri, 2001) Delirium Demes Opståelsesmåde Akut, ofte om atte Sigede Forløb Skiftede, evt. symptomfrit iterval Uædret i løbet af dage Varighed Timer til uger Måeder til år Bevidsthed Forstyrret Klar Opmærksomhed Svækket Normal Orieterig Forstyrret, bevidsthedsvækkelse Forstyrret, edsat hukommelse og agosi Hukommelse Korttidshukommelse edsat Geerelt edsat Takegag Kaotisk (paraoia, agst) Fattig Halluciatioer Hyppige Sjælde Døgrytme Ofte forstyrret Ofte ormal

17 Itellektuelle og metale problemer, heruder depressio, delirium og demes, er tidskrævede at udrede. E grudig aamese ka være e god hjælp. Tabel 1. Ikoties er et stort problem for mage ældre. Hos kvider ka astregelsesudløst ikoties være udløst af svag bækkebud og slimhideatrofi. Urge-ikoties og drypikoties skyldes slimhideatrofi, evt. kombieret med ifektio. Hos mæd ses blæretømigsproblemer, oftest pgra. prostatahypertrofi eller cacer. Nogle af problemere ka løses i alme praksis, mes adre må viderehevises. Ortogeriatri er bedst udersøgt for hoftefrakturer, hvor der fides evides for effekt af behadlig i et multidiscipliært team med hesy til idlæggelsestid, overlevelse og fuktioseve (9). I et italiesk studie fra 2001 har ma fudet e sigifikat lavere forekomst af delirium og især af de alvorligste tilfælde, år e geriater vurderede de ortopædkirurgiske hoftefrakturpatieter dagligt (10). Udredig og behadlig Forudsætige for et optimalt forløb af udredig og behadlig er, at kommuikatioe er god og professioel, præget af empati. De pårørede bør iddrages tidligt, så der ka samarbejdes om forløbet. Udredig og behadlig bør pricipielt følge samme retigslijer som hos ygre. Multimorbiditet med tilhørede polyfarmaci er e særlig udfordrig. De diagostiske udredig bør være tilrettelagt uder hesytage til, at udersøgelsere ikke må skade og svække væsetligt. Udersøgelser bør så vidt muligt have terapeutiske kosekveser. Vurderig af ældres kroiske sygdomme, erærigstilstad og fuktioseve før, uder og efter akut/ subakut sygdom er cetral i de geriatriske arbejdsmetode. I pricippet skal mobiliserig/ geoptræig idbygges i forløbet fra begydelse, da immobilitet fremmer tromboser, muskelatrofi, balaceusikkerhed, afkalkig af kogler mm.. For hver segedag skal der påreges e uges geoptræig. Mage tilstade ka udredes og behadles i alme praksis. De ekelte problemer bør lies op med efterfølgede sadsylig geese, mulig udredig og behadlig. Forslag til e primær udredig fremgår af Fig. 10. Der ka etableres samarbejde, evt. telefoisk, med relevate ambulatorier, heruder de geriatriske. Geriatrisk hjemmebesøg er e mulighed adskillige steder i ladet. I Købehavsområdet fides e ekelt praktiserede geriater ude om Sygesikrige (11). Polyfarmaci Det er vigtigt at have de rigtige diagose og idikatio, før et lægemiddel udskrives. Hos ældre bør behadlige ofte idledes med små doser. Go low go slow. Målet for behadlige skal være klart defieret og behadlige realistisk at geemføre. Polyfarmaci betyder behadlig med flere lægemidler. Polyfarmaci er e velkedt risiko for iteraktioer og bivirkiger med edsat livskvalitet til følge. Det er ikke blot atallet af lægemidler, der er afgørede for patieteres livskvalitet. Særligt hos ældre patieter ka det give aledig til utilsigtede hædelser, hvis de behadles med et eller flere risikolægemidler. Omkrig 75 % af de idlæggelser, som skyldes forkert mediciordiatio eller medicihådterig, udgøres af: Blodfortydede medici, gigtmidler (NSAID) og vaddrivede medici (12). Kombiatio af lægemidler med samme bivirkigsprofil fører ofte til e aggraverig af bivirkiger. Det sker fx med atikolierge eller serotoerge bivirkiger og fx ved kombiatioe af agiotesi 2-atagoist og thiaziddiuretikum, der giver øget svimmelhed og kreatiistigig. Polyfarmaci er forbudet med edsat compliace, hvorved patiete (og ikke de ordierede læge) selv kommer til at prioritere si behadlig. Ældre ka have højere risiko for at opleve bivirkiger ed adre. Samme lægemiddel ka have forskellige risikoprofiler, hvis det avedes mod forskellige sygdomme. Nyere lægemidler har ofte e midre kedt bivirkigsprofil ed lægemidler, der har været på markedet læge, og patietere skal da istrueres ekstra grudigt om bivirkiger. Omvedt er der ku registreret få bivirkiger af meget gamle lægemidler, fordi mydighedere tidligere ikke havde de samme krav til bivirkigsregistrerig som u. Istitut for Ratioel Farmakoterapi (IRF) har udstukket ogle retigslijer for behadlig af ældre. Fig. 11. IFR og geriatrie arbejder tillige med modelle START/ STOPP med 80 pukter med forslag til ratioel behadlig og ophør De 5 I er & De 5 D er Istabilitet & immobilitet Demetia Itellektuelle & metale problemer Delirium Ikoties Depressio Ifektioer Drugs Iatrogeicitet Driks Geriatrisk udredig i alme praksis Alle patietes sygdomme - historiske data! Samspillet mellem patietes sygdomme Faktisk mediciforbrug iteraktioer? Fuktiostab Evt. sociale problemstilliger Behov for profylakse Grudig objektiv udersøgelse, icl. ortostatisk BT Hb., ifektiostal, elektrolyter, kreatii, TSH, glucose Ekg, rtg. af thorax, evt. Holtermoitorerig Relevate røtgeudersøgelser og scaiger Opstille pla for udersøgelser og behadlig Fig. 9. De fem geriatriske gigater ka bestå af fem I er eller 5 A er. Alle er vigtige Fig. 10. Forslag til udredig i alme praksis LÆGEMAGASINET 3 17

18 Gode tommelfigerregler fra IRF* Ethvert lægemiddel skal vurderes som led i medicigeemgage heruder også berettigelse af fortsat behadlig Vurder, om behadlige er livsvigtig, symptomlidrede eller forebyggede Tæk forvetet restlevetid, år idikatioe for forebyggede behadlig vurderes Sepoer al forebyggede behadlig hos termiale patieter Lav e pla og e klar aftale med patiete E vellykket sepoerig er e fælles proces mellem læge og patiet (og evetuelt pårørede/plejepersoale) Sepoerig er e proces lav ku om på e/få tig ad gage Start evt. med reduktio af dosis. Udtrapig er ofte at foretrække Vær opmærksom på»reboud-fæomeer«. Specielt psykofarmaka, adre CNS - aktive stoffer og stærke aalgetika bør udtrappes Følg altid op på e sepoerig Geoptagelse af behadlig er ikke udtryk for fejl me grudighed * IRF = Istitut for Ratioel Farmakoterapi Fig. 11. Istitut for Ratioel Farmakoterapi har opstillet ogle forslag til optimerig af de farmakologiske behadlig Afsluttede bemærkiger Speciallægereforme i 2003 har medført e større og tidligere specialiserig i de iter mediciske specialer. Derved er geriatries fuktio med vide om de brede itere medici på sygehusiveau, blevet edu mere væsetlig for akut/ hurtig og effektiv vurderig og behadlig af ældre patieter med multiple problemer. Geriatries arbejdsmetode med aalyse af mage facetter omkrig e syg ældre perso ka syes omfattede og lagsommelig, me de er yderst effektiv på både kort og lagt sigt. Mage af pricippere ka med fordel beyttes i alme praksis i tæt samarbejde med kommuer og geriatriske afdeliger. hermed (12). vide. Behadlig med lægemidler bør tilrettelægges så ekelt, som muligt. Forebyggede behadlig bør altid vurderes i forhold til forvetet restlevetid. Ideelt gives medicie e gag dagligt og helst ikke hyppigere ed to gage dagligt. Doserigsæske eller dosisdispeserig abefales! Der bør gives skriftlig iformatio med tydelig skrift, og de pårørede og adre, som hjælper patiete, bør istrueres. De praktiserede læge bør etablere rutier for jævlig opdaterig og oversigt over al de medici, som de ældre patiet bruger. De behadlede læge er asvarlig for at amelde bivirkiger. Som huskeregel ka bruges, at der altid skal ske ameldelse, medmidre bivirkige både er ufarlig, velkedt og til et gammelt lægemiddel (> 2 år). (13). Esomhed Esomhed er e subjektiv oplevelse. Læge og adre fagpersoer må tage sig tid til at fide id til et ældre meeskes esomhedsfølelse. Esomhed er emlig for mage også e skamfuld følelse, ma ødig udtrykker over for adre, fordi de ofte opleves som selvforskyldt ma føler sig utilstrækkelig. Esomhed bladt ældre er størst hos de ældste på 85 år+. Deres esomhed skyldes primært tab af ægtefælle og tab af fuktioseve, hvorved de ikke i samme grad som før ka gøre tig og opleve steder og samvær med meesker, de holder af. Esomhed ka beskrives som e social pedat til fysisk smerte, sult og tørst. Det er smerte ved at føle sig afskåret fra social kotakt, kyttet til savet af e ærtståede, smerte ved at opleve meigsløshed, eller at ige lægere har brug for e (Swae 2013)(14). Fode Esomme Gamles Vær bekæmper esomhed geem støtte til forskig, sociale formål, ferier og legater ved hjælp fra bl.a. arv og gaver. Fode har fokus på socialt og økoomisk dårligt stillede gamle meesker. At tabe de ærmeste er også et tab af livsvider de meesker, de har delt deres liv med fra bardom, ugdom og tidlig voksealder. Fode arbejder bl.a. med fortællegrupper geem e særlig metode, der giver de ældres eridriger et socialt liv. E deltager i Fortæl for Livet beskriver si esomhed således: Det er ligesom om, jeg er ved at fordampe. Der er ige, der ka huske mit liv. Jeg ka ikke tale med oge om det. I Fortæl for Livet mødes ældre meesker i samtalegrupper. Her fortæller og lytter de til betydigsfulde historier. Ved at dele historier og samvær bliver deltagere ye vider i hiades liv. Bekedtskabere rækker ofte ud over forløbet i gruppe og ka på dee måde afhjælpe social esomhed og isolatio. Der fides e lag række aktiviteter og tilbud til ældre meesker, der øsker at bryde esomhede. Læs mere på Referecer 1. Damarks Statistik. Befolkig og befolkigsfremskrivig Natioalt Videsceter for demes. www. videsceterfordemes.dk/statistik/ forekomst-af-demes-i-damar 3. Sudhedsstyrelse. Forebyggelse på Ældreområdet ISBN Elektroisk Ellis G et al. Comprehesive geriatric assessmet for older Adults admitted to hospital: Meta-aalysis of radomised cotrolled trials. MBJ 2011;343:d6553BMJ 5. Igerslev J. Ortogeriatri. Lægemagasiet 2013;3: Århus Uiversitet. Specialerapport. Forskigs- og udvikligsgeemgag Okogeriatri p Igerslev J. Olympiadesydromet. Lægemagasiet 1998; 12: Amstrup K, Poulse I. Geriatri. E tværfaglig udfordrig ISBN: (e-bog (pdf-format)) 9. Camero ID, Hadoll HHG, Laghore P et al. Co-ordiated multidiscipliary approaches for ipatiet rehabilitatio of older patiets with proximal femoral fractures. Cochrae Database Syst Rev 2001;(2):CD Marcatoio ER, Flacker JM, Wright J et al. Reducig delirium after hip fracture: A radomized trial. J Am Geriatr Soc 2001;49: Dages Medici. 2014, 28 marts. 12. O Mahoy et al. STOPP/START criteria for potetially iappropriate prescribig i older people: versio 2. Age ad Ageig 2015; 44: (vide) 14. Swae, CE, Esomhed i alderdomme. Ældres esomhed ka opspores og lidres. Måedsskrift for alme praksis, 2013, s E varm tak til direktør i Esomme Gamles Vær, kultursociolog, ph.d. Christie E. Swae for udformig af kapitlet om esomhed.

19 Dee side er reserveret GlaxoSmithKlie

20 HUMAN PAPILLOMAVIRUS INFEKTION EN RISIKABEL AFFÆRE AF OVERLÆGE, DR. MED. KIM TOFTAGER-LARSEN Det er fuldstædig cemeteret, at højrisiko huma papillomavirus (HR-HPV) er e obligatorisk faktor ved udviklig af livmoderhalskræft. Ige HPV, ige kræft. Og 80% af alle daskere er, har været eller bliver smittet med HPV-virus i løbet af livet. Heldigvis skiller de fleste sig af med virus, og ikke alle smittes med højrisiko-typere Me hvis de samme højrisiko-type persisterer fortsat er tilstede efter 2 år, er risikoe for at udvikle svære celleforadriger eller værre idefor de følgede 12 år ær ved 50% (1). Hyppighede af livmoderhalskræft har været faldede bladt adet forårsaget af cellescreeig fra livmoderhalse. Me det er lige så sikkert, at screeig ikke er ok. Bladt de kvider, der stadigvæk får livmoderhalskræft, er halvdele ikke screeet. Omkrig fire ud af ti, der tilbydes screeig, får det ikke gjort! Selv om der sedes to rykkere, hvis prøve ikke bliver taget. Argumetere for ikke-screeig er mage: Jeg har ikke tid ; jeg har glemt det ; jeg er jo ikke syg ; jeg har ku é parter ; vi bruger jo kodom hver gag! og jeg bryder mig ikke om at få taget prøve. Der er kredse, hvor ma abefaler, at ma bare skal bruge kodom, og så i øvrigt være moogam. Det holder desværre ikke. HPV forekommer jo alle mulige adre steder i køsområdet ed spidse af peis. Det sidder på skaftet af peis, på puge og i det hele taget i hele geitalområdet, både hos mæd og kvider. Og det forekommer hyppigt på slimhide i svælget. Så HPV ka også overføres mellem fugtige slimhider i mud/svælg og alle mulige adre steder på kroppe. Og hvis ma piller i de ee ede og seere i de ade på sig selv og/eller partere, så er risikoe for overførsel af HPV meget stor. Almidelige, fugtige kys ka overføre HPV. Det er meget overset, at HR-HPV ikke ku årsag til kræft på livmoderhalse. Halskræft især kræft i madlere har været voldsomt stigede over de sidste år, me ku de HPV-positive kræftformer. I atal er de ved at overhale livmoderhalskræft. De er hyppigere hos mæd ed hos kvider. Der er ige forstadier, diagose stilles, år der kommer metastaser, og kræfte ka ikke opereres, de skal strålebehadles, ofte med betydelige bivirkiger i form af smerter, sykebesvær m.v. De ikke- HR-HPV relaterede kræftsygdomme i hoved-hals området falder derimod i hyppighed, atageligt fordi der ryges betydelig midre. De fleste kræftsygdomme på peis, i aus, på vulva, og i vagia er også HR-HPV-relaterede. Der fides desværre ige simpel screeig for disse sygdomme. Samlet set drejer det sig om op mod 1000 ye HPV-relaterede kræfttilfælde årligt! Det er vurderet, at der dør kap 300 af HPV-relateret kræft årligt (tal fra Kræftes Bekæmpelse). Vi ved fra meget store radomiserede udersøgelser, at udviklige af forstadier til livmoderhalskræft hidres ved vacciatio med é af de to HPVvaccier, det ka ikke lægere afægtes (2). Effekte ka forvetes at være 70% ( KUN 70% af livmoderhalskræft er relateret til HR-type 16 og 18, som er ideholdt i vaccie). Me i e yligt forsvaret PhD-afhadlig (3) er vist, at 80% af forstadiere forsvadt bladt de vaccierede piger, tal der støttes af udeladske udersøgelser. Og der er klar evides for effekt på forstadiere til de øvrige kræftformer. Derfor vil ikke ku kræftsygdommee æste forsvide, me de keglesit fra livmoderhalse, og de biopsier fra livmoderhalse, på mistake om foradriger efter screeige, vil blive reduceret drastisk.