Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Transkript

1 F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse

2 Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv tilgag E god voldspolitik Hvorda ka ma komme i gag? Kriseberedskabspla Et godt eksempel Faglige metoder I tæt daglig kotakt med brugere Midre tæt kotakt med brugere Brugeriddragelse Uddaelse Grududdaelse Efteruddaelse Kollegial sparrig og supervisio Arbejdspladsvurderig (APV) Ispiratio til e APV hadligspla Litteratur 16 Iformatio på ettet 18

3 Vold på arbejdspladse Forebyggelse

4 Et godt forebyggede arbejde Flere casestudier, rapporter og eksempler på god praksis viser, at der er ogle klare forudsætiger for e god voldsforebyggelse. Er de tilstede ka forebyggelse af vold til gegæld være med til at forbedre såvel arbejdsmiljøet som service og kvalitet. De vigtigste elemeter i de forebyggede voldidsats er: Trivsel Medarbejderes trivsel, gode samarbejds og kommuikatiosformer og tryghed i persoalegruppe er e af forudsætigere for, at ma ka forebygge vold. Åbehed, ærlighed og klare lijer i persoalegruppe er afgørede for et godt samarbejde på arbejdspladse. Det er vigtigt, at ma ved, at ma ka stole på hiade. At ma keder og ka acceptere hiades græser, styrker og svagheder, og at der er e holdig om, at det er ok at sige fra. Tryghed og åbehed i persoalegruppe smitter også positivt af på brugeres trivsel. Faglighed Fagligt kvalificerede medarbejdere er cetrale i voldsforebyggelse. Et højt fagligt iveau idebærer, at ma både har idsigt i sig selv, i persoalegruppe og i brugere. At forebygge voldelige episoder kræver stor vide om brugere, og idsigt i og forståelse for baggrude for deres reaktioer, så ma ka målrette det pædagogiske arbejde. Persoalet må også have overblik, arbejde systematisk og løbede udvikle og afprøve ye metoder. Ma arbejder også voldsforebyggede år ma arbejder respektfuldt og yder e god hjælp til e beboer eller år ma formår at afpasse kommuikatioe til situatioe år ma står overfor e ophidset borger. Uddaelse er cetralt, me fører ikke i sig selv til udviklig. Der bør skabes rammer for e kostat læreproces, hvor ma geem supervisio, feedback, kollegiale diskussioer og faglig vejledig løbede arbejder med at evaluere og justere arbejdet og samarbejdet på arbejdspladse. Ledelse E klar og sylig ledelse, der er egageret, bakker medarbejdere op og iddrager dem i beslutigsprocessere, er e forudsætig for et godt samarbejde og et godt pædagogisk arbejde. Der skal være klare retigslijer for både persoale og brugere. Klare krav og e tydelig asvarsfordelig mellem ledelse og medarbejdere. Ledelse skal være opmærksom på at prioritere tid og ressourcer til faglig udviklig, faglige diskussioer, supervisio mv. 4 l FOA Fag og Arbejde

5 Der eksisterer æppe mage arbejdspladser hvor arbejdsmiljøet er problemfrit. Det vigtige er at ma hådterer problemere på e foruftig måde. I dee sammehæg er det af stor betydig at ledere og medarbejdere, der igagsætter voldsforebyggede idsatser er gode rollemodeller. Brugeriddragelse Brugeriddragelse har stor betydig for at forebygge vold og trusler. Det øger brugeres livskvalitet, år de er med til at tage beslutiger om deres ege hverdag. Samtidig ka persoalet bedre målrette deres arbejde, år de har e god forståelse for brugere og deres måde at opfatte hverdage på. Fællesskab Det er et fælles asvar at forebygge vold på arbejdspladse. Derfor er det helt cetralt, at alle medarbejdere løbede iddrages i e dialog om voldsforebyggelse og føler et fælles asvar for at skabe gode arbejds og livsbetigelser for persoale og brugere. Det er e proces, som ofte hadler om at flytte græser og ædre holdiger på arbejdspladse, og det er vigtigt, at hele persoalegruppe har e fælles forståelse og diskuterer sig frem til fælles holdiger. Foradriger skal være baseret på fælles diskussioer med udgagspukt i medarbejderes kokrete erfariger fra dagligdage, for at sikre, at de bliver rodfæstet på arbejdspladse. Det er vigtigt, at medarbejdere er eige i struktur og retigslijer for arbejdet, og er loyale over for de beslutiger, der træffes. Tekiske og fysiske forhold Tekiske løsiger er et af de mere hådgribelige tiltag, år ma arbejder med at forebygge vold. Overfaldsalarmer, flugtveje, sikrede døre, overvågigskameraer, kaldealæg og bærbare telefoer ka skabe større tryghed og sikkerhed for persoalet. Me det ka være e balacegag på de ee side at skabe sikkerhed på arbejdspladse og på de ade side udgå, at kotrol og overvågig præger samværet og kommuikatioe med brugere. De fysiske rammer har også idflydelse på forekomste af vold og trusler. Hvis brugere, klieter eller patieter føler sig presset eller trægt, ka det være med til at udløse voldsepisoder. God plads, lys og luft i lokalere giver som regel et bedre miljø. Vedligeholdelse, e hyggelig idretig, malig og udsmykig ka have stor betydig for, om ma befider sig godt på stedet. Ligesom edslidte lokaler og ivetar omvedt ka virke deprimerede og være med til at skabe frustratioer. FOA Fag og Arbejde l 5

6 E løbede proces Voldsforebyggelse er e løbede proces, der kostat skal holdes ved lige, evalueres og følges op på. Det er ødvedigt løbede at diskutere, hvad der virker og hvorfor. Ofte er der tale om at skabe e positiv udvikligsspiral. Det betyder, at forbedriger i medarbejderes trivsel eller arbejdsmiljø ofte er e forudsætig for e bedre service over for brugere. Når medarbejderes kvalifikatioer øges, og de får mere idflydelse på det daglige arbejde, bliver de ofte mere tilfredse med arbejdet og har større mulighed for at udvikle sig i jobbet. Det har betydig for kvalitete af de service, de yder. De faglige opkvalificerig betyder, at medarbejdere ka arbejde mere målrettet og systematisk. Det faglige overblik og de større medidflydelse betyder, at de bliver mere fleksible og får større overskud til at iddrage brugere. Og det smitter positivt af på brugeres trivsel og livskvalitet. Samtidig stiger medarbejderes egagemet og arbejdsglæde, år de ka mærke, at brugere trives, og at de selv yder e idsats af høj kvalitet. E positiv tilgag Ligesom positive forhold virker forstærkede, skal ma være opmærksom på, at egative forhold påvirker hiade, hvis arbejdspladse er ide i e periode med e egativ udvikligsspiral. Stressede, udbrædte og edslidte medarbejdere ude idflydelse og asvar har ikke gode muligheder for at udvikle sig i arbejdet og ikke meget overskud til at egagere sig i brugere. Det betyder ofte, at arbejdet og forholdet til brugere bliver præget af bureaukrati, magel på fleksibilitet og dårlige opgaveløsiger. I det voldsforebyggede arbejde må ma altså være opmærksom på at styrke de positive udvikligsspiral og sideløbede fokusere på aktiviteter, der har e effekt på medarbejderes arbejdsmiljø og på kvalitete i arbejdet. Udover de ævte forhold, er der e række adre vigtige tig at huske, år der skal arbejdes med forebyggelse af vold på arbejdspladse. 6 l FOA Fag og Arbejde

7 Vigtige elemeter i e forebyggede idsats Voldsidsatse er plalagt, struktureret og målrettet Voldsidsatse forakres fagligt og orgaisatorisk på arbejdspladse Er e klar opgavefordelig mellem ledelse og medarbejdere Medarbejdere føler ejerskab for idsatse Alle på arbejdspladse er iformeret om idsatse Sætte tid af til diskussio og refleksio Ambitioere er afstemt i forhold til tid, ressourcer og egagemet Skabe mulighed at justere idsatse udervejs Geemførelse af risikoaalyser med jæve mellemrum Sikre alle får de ødvedige uddaelse Samarbejde med ekstere parter som f.eks. politi, arbejdsmiljørådgivere og/eller de lokale FOA-afdelig E god voldspolitik E god forebyggede politik om vold på arbejdspladse er grudlaget for e sikker og tryg arbejdsdag for alle medarbejdere. Hvis der opstår voldsepisoder på arbejdspladse er det et fælles problem og ikke de ekeltes problem. E voldspolitik skabes i fællesskab, så alle aftaler er klare og tydelige og rummer det alle på arbejdspladse har brug for. Hvorda ka ma komme i gag? Der er lavet flere pjecer mv. målrettet forskellige bracher og arbejdspladser, me der er mage tig, der går ige i dem alle. Ka I ikke fide e på etop jeres område, så het ispiratio i adre hæfter, og skab de politik, der passer jer. Et godt sted at hete ispiratio er boge Forstå og forebyg vold af Maria Popp og Michael Much Hase. Forfattere skriver, at e god voldspolitik aturligvis bør være målrettet de type arbejdsplads der er tale om, og forholde sig til de specielle voldsproblematik der fides lige etop der. Det vil dog være ogle temaer, der altid vil være vigtige at komme id på: FOA Fag og Arbejde l 7

8 Idhold i e voldspolitik Hvad er formålet med politikke? E defiitio på vold Hvilke værdier og meeskesy baserer det voldsforebyggede arbejde sig på? Hvorda hæger voldspolitikke samme med de øvrige politikker, arbejdspladse har? Hvad vil ma gøre for at udgå/midske vold evt. specielle procedurer? Uddaelsesforløb for ledere og asatte Kriseberedskab hvorda støtter ma op om kollegaer, der bliver udsat for vold? Hvad vil ma gøre for at hjælpe e voldsramt og sygemeldt kollega tilbage på arbejdet ige? Hvorda lærer ma af e voldsepisode? Aalyse og udarbejdelse af idsatsområder og hadleplaer Hvorda idberettes til iter registrerig, arbejdsskadeameldelse, politiameldelse? Hvem er asvarlig for at forastaltigere bliver sat i værk og overholdt? Hvad er lederes rolle, sikkerhedsrepræsetates rolle, de ekelte medarbejders rolle? Hvem gør hvad i hvilke situatioer? Pla for, hvorår politikke skal evalueres og revideres. Forstå og forebyg vold af Maria Popp og Michael Much-Hase, Muksgård 2005 Hæftet Vold og trusler et fælles aliggede giver også ideer og redskaber til, hvorda ma ka arbejde med at forebygge vold. Dette hæfte retter sig mod erhvervs og produktiosskoler, me det ka sagtes bruges på adre typer af arbejdspladser. Hæftet beskriver, hvorda I ka udarbejde e samlet voldspolitik med klare mål, asvarsfordelig og e kokret hadligspla. Hæftet rummer desude e række kokrete skemaer, checklister og adre værktøjer, som ka bruges i arbejdet. Det er udgivet af Brachearbejdsmiljørådet for Udervisig og Forskig og ka fides på deres hjemmeside Kig også på de hjemmesider, der er ævt sidst i hæftet. Her ka du sikkert fide mere ispiratio til at komme i gag. Kriseberedskabspla E voldspolitik skal ideholde retigslijer for, hvad ma gør, år e kollega kommer ud for e voldsepisode. Disse retigslijer kalder ma også for e kriseberedskabspla. E såda pla skal ideholde mage forskellige elemeter, bl.a. mulighed for debriefig. Debriefig er professioel hjælp til bl.a. grupper, mulighed for kollegial/professioel psykisk førstehjælp, psykologbistad mv. Se edvidere FOAs hæfte Vold på arbejdspladse år skade er sket. 8 l FOA Fag og Arbejde

9 Et godt eksempel Et af de bedre eksempler på e volds- og krisepolitik er fra Frederiksberg kommue. Her har hjemmepleje udviklet e volds- og krisepolitik. Dee politik er blevet til på foraledig af det cetrale samarbejdsudvalg, og udervejs i processe har de været sedt til hørig i både samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Overordet er der sat 3 pukter op, som alle er eige om, og som daer grudlaget for at lave e politik: vold og trusler om vold ka ikke accepteres og vold skal forebygges vold og trusler om vold er et problem for både ledelse og medarbejdere, og især for de, der rammes alle har asvar for, at situatioe hådteres på de mest hesigtsmæssige måde. Efterfølgede har ma sat sig samme og formuleret, hvad ma gere vil opå med dee volds og krisepolitik, og det er, at: forebygge at voldelige episoder opstår sætte ledere og medarbejdere i stad til at hådtere vold og trusler på de mest hesigtsmæssige måde, og ikke midst at begræse evt. skaders omfag defiere holdiger, opgaver og asvar i forhold til vold. Hvis du gere vil vide mere ka du fide de på Frederiksberg Kommues hjemmeside. Skriv voldspolitik i søgefeltet. Faglige metoder Når vold og trusler opfattes som et fælles aliggede, som alle har asvar for at tage håd om, kommer der aturligt også mere fokus på de faglige tilgag til de episoder der ka opstå, og hvilke metoder der avedes for at forebygge vold. Helt cetralt for det voldsforebyggede arbejde er, at medarbejdere på arbejdspladse har fælles fodslag i form af fælles værdier og fælles holdiger til de faglige tilgag og arbejdsmetoder. At udvikle de faglige metoder hadler både om, hvorda ma plalægger og udfører arbejdet og om løbede at evaluere, justere og udvikle metodere. Nøgleordee er systematik, målrettethed og e idsats, der er tilpasset de ekelte bruger. Ofte fører det til foradriger, der skaber mere struktur, forudsigelighed og overblik. Kokrete redskaber i arbejdet ka for eksempel være at skrive dagbog, registrere eller kortlægge aftalte forløb eller observere brugere og medarbejdere ved at optage e video i svære situatioer. FOA Fag og Arbejde l 9

10 Der er ikke ogle arbejdspladser, der er es f.eks. er beboere forskellige, brugere er forskellige, persoalet er forskelligt. Så hver arbejdsplads må selv fide deres faglige værdier og metoder til at sikre e tryg arbejdsplads for alle. Det er vigtigt, at se arbejdsmetodere og brugeres reaktioer i sammehæg. Og forsøge at forstå, hvorda brugere bearbejder de idtryk, de får, og dermed baggrude for, at de hadler, som de gør. I tæt daglig kotakt med brugere Hvis ma arbejder ide for pleje eller det pædagogiske område, bør idsats og arbejdsmetoder tilpasses efter de ekeltes behov. Her er kedskab til brugeres livshistorie og grudig observatio af brugeres adfærd et vigtigt elemet. Ofte er det ødvedigt løbede at afprøve forskellige pædagogiske metoder på forskellige brugere. På é bruger virker kosekvespædagogik måske egativt, mes det for e ade ka være med til, at miimere de voldelige episoder. Det er vigtigt, at disse diskussioer foregår løbede hvad virker og hvorfor?. Midre tæt kotakt med brugere Hvis der er tale om mere ekeltståede episoder og måske e midre tæt kotakt til brugere f.eks. i svømmehal, idrætshal, bus eller katie, så hadler det stadig om at forsøge at forstå baggrude for brugeres reaktio, me ellers er der i højere grad tale om at få aftalt, hvorda ma ka hete hurtig hjælp fra kollegaer eller ligede. Brugeriddragelse Brugeriddragelse er også et vigtigt elemet i voldsforebyggelse. Dialoge og kommuikatioe mellem brugere og medarbejdere spiller e stor rolle. Det samme gælder medarbejderes holdig til brugere. Bliver husets regler for eksempel til ud fra persoalets ormer og ikke ud fra brugeres? Og har medarbejdere og brugere samme holdig til, hvad der er et godt liv? Jævlige møder mellem brugere og medarbejdere ka være med til at sætte fokus på det. Uddaelse Uddaelse er et godt redskab til at give asatte e fælles forståelse af, hvorda vold og trusler ka hådteres. Uddaelse eller efteruddaelse ka ske på temadage eller kurser, der er skræddersyet til de ekelte arbejdsplads. Eller på temadage, koferecer og kurser ude for arbejdspladse. Nogle arbejdspladser vælger at uddae særlige ressourcepersoer, etværkspersoer eller voldsistruktører, som har til opgave at holde løbede fokus på at forebygge vold, og som skal udervise og støtte kollegaer. 10 l FOA Fag og Arbejde

11 Temaer for udervisig og kurser for medarbejdere ka være: Grudkursus i vold og reaktioer: Hvad ka udløse vold og trusler, psykiske reaktioer ved vold, stress som følge af vold, forståelse og hådterig af koflikter mv. Metoder til at bearbejde voldelige episoder: Psykisk førstehjælp og debriefig, kurser i psykofysisk træig, udervisig i frigørelses og fastholdelsesgreb mv. Kommuikatio: Samtale og kropssproget som middel til kofliktløsig, udviklig af behadligsplaer, løbede dokumetatio og evaluerig. Det ka også være udvikligs eller europsykologi, hadicapforståelse, demes eller autisme, faglige metoder f.eks. gestalt eller miljøterapi, massage eller adet mv. Orgaisatiosudviklig: Teamwork, kommuikatio og samarbejde i persoalegruppe mv. Grududdaelse I bekedtgørelsere for uddaelsere Sudhed, omsorg og pædagogik (social og sudhedshjælperuddaelse og social og sudhedsassistetuddaelse) fremgår det af målee for uddaelsere, at elevere skal: forstå betydige af at arbejde med koflikthådterig og ka arbejde kofliktdæmpede og voldsforebyggede samt have forståelse for at forebyggelse af vold, er et fælles asvar for ledelse og medarbejdere på arbejdspladse. Efteruddaelse Der er mulighed for efteruddaelse via Arbejdsmarkedsuddaelsere (AMU). Hvis der er ok medarbejdere til at dae et hold ka arbejdspladse idgå et samarbejde med det lokale uddaelsesceter og få et skræddersyet kursus. Det eeste, der automatisk udbydes via AMU, er et kursus med title: Forebyggelse af vold og kofliktitervetio. På dette kursus geemgås, hvorda ma ka forebygge, hådtere og bearbejde koflikter og voldsepisoder i de professioelle hjælperrelatio. Kurset er gratis for FOAs faggrupper. Kotakt de lokale Social og sudhedsskole for ærmere iformatio. Kollegial sparrig og supervisio Der er adre måder at udvikle si faglighed på ed ved decideret udervisig. Det ka også ske via samtaler og diskussioer med kollegaer eller med e ekster supervisor. Kollegial sparrig eller supervisio er et redskab til at udvikle de eksisterede arbejdsgage og ar- FOA Fag og Arbejde l 11

12 S T R E S S K A N F O R E B Y G G E S H V A D V E N T E R V I P Å? bejdsmetoder. Med udgagspukt i kokrete episoder med vold eller trusler ka e gruppe kollegaer diskutere omstædighedere omkrig episode. Forsøge at klargøre, hvad der førte til episode og diskutere, om der f.eks. er behov for at justere på de eksisterede arbejdsrutier, for at udgå ligede koflikter fremover. Supervisio i arbejdet har stor betydig i forhold til psykiske belastiger i det daglige. Supervisio ka være et godt middel til at forebygge f.eks. udbrædthed og stress. Derfor er det vigtigt at tæke supervisio id i arbejdsplae og sætte det i system. Supervisio ka varetages af ledere på arbejdsstedet, eller det ka være e perso udefra f.eks. e perso, der har særlig vide om koflikthådterig. Arbejdspladsvurderig (APV) De lovpligtige arbejdspladsvurderig er et godt redskab i det voldsforebyggede arbejde. Alle arbejdspladser har pligt til at udarbejde e skriftlig arbejdspladsvurderig, e såkaldt APV. De ideholder e kortlægig og beskrivelse af virksomhedes arbejdsmiljøproblemer og e hadlepla for, hvad arbejdspladse vil gøre ved problemere. Det behøver ikke være e meget kompliceret vurderig. Det ka gøres ekelt. Hvilke problemer slås vi med, hvilke er de væsetligste at få fat på, hvorda gør vi det og ikke midst e tidspla. APV e skal revideres hvert tredje år eller hvis der sker ædriger i arbejdet eller i arbejdsmetoder og processer, der har betydig for arbejdsmiljøet. APV e er arbejdspladses eget redskab til at idetificere og kortlægge alle arbejdsmiljøforhold på virksomhede, heruder psykiske forhold som stress, idflydelse, mobig, chikae og vold. Arbejdspladsvurderige skal udarbejdes af arbejdsgivere og sikkerhedsorgaisatioe/medarbejdere i fællesskab. Ispiratio til e APV hadligspla Arbejdstilsyet har lavet e APV checkliste som er god til at give et overblik over, hvor der er problemer. I checkliste er der e række spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og vold, som idgår i udviklige af e APV for de ekelte arbejdsplads. 12 l FOA Fag og Arbejde

13 APV: Voldsrisiko og traumatiske oplevelse Er det afklaret på arbejdspladse, hvad ma forstår ved vold? Er der risiko for, at de asatte udsættes for vold eller for trusler om vold? Er der risiko for, at de asatte udsættes for vold eller for trusler om vold i forbidelse med alee arbejde? Har de asatte mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold? Er der udformet kriseberedskabsplaer i tilfælde af vold, heruder hjælp og støtte til de voldsramte og hjælp og støtte til opsamlig på arbejdspladse? Er der risiko for at de asatte udsættes for traumatiske oplevelser, f.eks. dødfude klieter, eller klieter/borgere der pludselig kommer i e livstruede tilstad? AT-vejledig D om kortlægig af psykisk arbejdsmiljø ka fides på uder regler. Når I på arbejdspladse har forholdt jer til hvilke spørgsmål, der er relevate for jer, skal de prioriteres, og der skal udarbejdes e egetlig APV hadligspla. Det ka være e hjælp at beytte et skema som dette, år ma udarbejder si hadligspla: APV hadligspla for: seest revideret dato: Problem Hadlig Prioritet (1 3) Termi (dato) Asvarlig (av) Dato for opfølgig Udarbejdet af Arbejdsmiljø Købehav. Problem Det problem, som der skal gøres oget ved. Det er vigtig, at problemet er beskrevet så kokret og præcist som muligt. Der ka udmærket være flere hadliger til samme problem. Og der ka også være flere problemer, der har forbidelse til samme hadlig. FOA Fag og Arbejde l 13

14 Hadlig Kort og præcis beskrivelse af, hvad der skal gøres. Prioritet Beskriv hvor vigtigt, det er at få gjort oget ved det igagsat e egetlig hadlig. I ka eksempelvis beytte e prioriterig fra prioritet: Lovovertrædelser, fare for alvorlige arbejdsulykker og alvorlig helbredsmæssige kosekveser, risikofaktorer, der påvirker mage. 2. prioritet: Fare for midre alvorlige arbejdsulykker, midre alvorlige helbredsmæssige kosekveser, risikofaktorer, der påvirker få. 3. prioritet: Geer der påvirker få eller mage ude at forrige helbredet, øsker om bedre komfort eller æstetik. Termi (dato) Der er flere termier/tidspukter: Hvorår skal hadlige være geemført? Hvorår skal der følges op på, om det er sket? Hvorår skal der evalueres, om hadlige virkede efter hesigte? Asvarlig (av) Hvem i sikkerhedsorgaisatioe er asvarlig for hadlige? Sæt av på. Vedkommede er asvarlig for at følge hadlig og melde tilbage til jer adre. Der skal være placeret et ledelsesasvar. Dato for opfølgig Fastsæt e dato for opfølgig/evaluerig af jeres prioriteriger, og de hadliger der er aftalt. Læs mere om APV metoder til psykisk arbejdsmiljø i , Godt psykisk arbejdsmiljø et redskab til arbejdspladse, FOA Fag og Arbejde. Hæftes fides på uder FOA førstehjælp psykisk arbejdsmiljø. 14 l FOA Fag og Arbejde

15 FOA Fag og Arbejde l 15

16 Litteratur Mæds vold mod kvider States istitut for folkesudhed, 2007 Vold mod mæd i Damark States istitut for folkesudhed, 2008 Geemgag af dask og iteratioal forskig vedr. vold på arbejdspladse af Aie Høgh, NFA, Rapporte ka fides på Hver femte oplever vold på arbejdspladse udersøgelse af FTF eres psykiske arbejdsmiljø. Iværksat af FTF og udarbejdet af Jørge Møller Christiase, CASA, ovember Udersøgelse ka dowloades på Volde i Damark 1995 og 2005 Flemmig Balvig og Britta Kyvsgaard, jauar 2005, Købehavs Uiversitet, Justitsmiisteriet, Det Krimialprævetive Råd og Rigspolitichefe Aggressio at work. Bullyig, asty teasig ad violece. Prevalece, mediatig factors ad cosequeces. Aie Høgh, Ph.d.afhadlig, Arbejdsmiljøistituttet, september 2005 Workrelated violece ad threats ad the risk of depressio ad stressrelated disorders, Wieclaw, J. et al., J Epidemiol Commuity Health 2006 Arbejdsmiljø og helbred bladt asatte idefor voksehadicapområdet i Århus Amt e 2 årig opfølgigsudersøgelse på 23 istitutioer i Århus Amt. Loe Dobæk Jese et al. Arbejdsmiljøistituttet og Arbejdsmedicisk Kliik, Århus Uiversitetshospital, Aette Wethje og Vilhelm Borg, Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH), Dask Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøistituttet, maj Forstå og forebyg vold Maria Popp og Michael Much-Hase, Muksgaard Saml brikkere til dig der arbejder alee i borgeres hjem. Ispiratiosmateriale til medarbejdere i ældrepleje. Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed i Ka fides 16 l FOA Fag og Arbejde

17 Vold i skole Temahæfte. Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Udervisig & Forskig i Ka fides på Hvis borgere er truede Pjece til sikkerhedsorgaisatioe i det offetlige og fiassektore. Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Fias/Offetlig Kotor & Admiistratio i Ka fides på Pjece til læger og adre asatte i privat praksis Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed i Ka fides på Vold og trusler på sygehuse Ispiratiosmateriale til ledere. Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed i Ka fides på Saml brikkere til ledere og sikkerhedsrepræsetater. Vejledig til ældrepleje. Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed i Ka fides på Mødepakke om truede aggressive og voldelige kuder. Mødepakke til ledere. Udgivet af Brachearbejdsmiljørådet Fias/Offetlig Kotor & Admiistratio i Ka fides påa Voldsrisiko i forbidelse med arbejdets udførelse. AT-meddelelse r Arbejdstilsyet FOA Fag og Arbejde l 17

18 Iformatio på ettet se uder tema om vold socialudvikligsceter SUS står bag dee hjemmeside. de har i mage år arbejdet med problematikker omkrig vold e fælles portal fra Brachearbejdsmiljørådee (BAR) atioalt Forskigsceter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag dee hjemmeside Her fider du regler og lovgivig på området. det er Arbejdstilsyet (AT) der står bag dee hjemmeside 18 l FOA Fag og Arbejde

19 FOA Fag og Arbejde l 19

20 Vold på arbejdspladse Forebyggelse Hæftet heveder sig til alle der beskæftiger sig med at forebygge vold og trusler på arbejdspladse. Hvorda kommer ma i gag med at lave e god voldspolitik, hvorda hæger voldsforebyggelse samme med de faglige metoder og hvad kræver det af uddaelse? Hæftet giver også et overblik over hvorda arbejdspladse ka forholde sig til vold i forbidelse med udarbejdelse af de lovpligtige arbejdspladsvurderiger. Edelig er der e lag række hevisiger til hvor ma ka hete mere ispiratio. Dette hæfte om forebyggelse af vold er et af e serie på 4 hæfter uder title Vold på arbejdspladse. De øvrige er følgede: Vold på arbejdspladse Fakta og iformatioer Vold på arbejdspladse Når skade er sket Vold på arbejdspladse E udersøgelse af vold bladt FOAs medlemmer 2008 Politisk asvarlig: Iger Bolwikel Redaktio: Jes Folkerse, Charlotte Bredal, Jeaette Staffeldt Layout: girafisk desig, Bete Stese Christese 1. oplag: 200 Tryk: FOAs Trykkeri Jui 2008