NYT SIGTEAPPARAT: BYGHOLM 2 KAN ANVENDES TIL ALLE DYREGRUPPER

Transkript

1 & Europea Agricultural Fud for Rural Developmet NYT SIGTEAPPARAT: BYGHOLM 2 KAN ANVENDES TIL ALLE DYREGRUPPER ERFARING NR. 14 Ny versio af Bygholm-sigte Bygholm 2 med både 1 mm og 2 mm sold ka med fordel avedes til test af formaligsgrad i kor. I forhold til Bygholm-sigte spares tid, og resultatet er pålideligt. Resultater fra test af fem sigter vises. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS UDGIVET: 22. FEBRUAR 13 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvi Erærig Sammedrag Fem sigter: Retsch-sigte, SKIOLDs hådsigte, Bygholmsigte, slagtesviesigte og de ye Bygholm 2 er testet med heblik på opået sigteprofil på ti korprøver. Fraktioe uder 1 mm var størst med Retsch-sigte, som må atages at være de mest præcise sigte. SKIOLDs hådsigte lå tæt på Retsch-sigte i fraktioe uder 1 mm. Af Bygholm-sigtere (Bygholm, Slagtesviesigte og Bygholm 2) lå Bygholm 2 tættest på Retsch-sigte, mes alm. Bygholm lå 9 procetpoit uder Retsch-sigte i de fieste fraktio uder 1 mm. Dette, samme med at Bygholm 2 er lettere og hurtigere at avede, bevirker at det abefales, at Bygholm 2 afløser Bygholm-sigte. Det vurderes, at Bygholm 2 med fordel ka avedes både til søer, polte, smågrise og slagtesvi. Bygholm 2 er e krydsig mellem Bygholmsigte og Slagtesviesigte. Bygholm 2 har to solde: 1 mm og 2 mm, der veder på lags, så soldarealet er så stort som muligt. Samtidig er materialemægde midre. Derved er sigtige lettere og de abefalede sigtetid er 2 miutter. Fordele er, at Bygholm 2 giver e vurderig af adele af partikler over 2 mm, hvilket har stor betydig ved vurderig af de mellemgrove sigteprofil, der abefales for at give e god mavesudhed, hvilket er i fokus i soholdet. SKIOLDs hådsigte med 1 mm sold ka avedes til svi i vækst. 1

2 De elektriske Retsch-sigte er dyrere, me også mere øjagtig og de vil fit kue avedes i besætiger, der vil ofre de ekstra ivesterig. Ved avedelse af Bygholm 2 abefales det, at sigtig foretages på samme måde og af samme perso fra gag til gag. Hvorvidt der i de løbede kotrol af sigteprofil avedes volumeaflæsig eller vejig er midre vigtigt, da formålet med løbede kotrol af sigteprofil er at holde øje med, om der sker ædriger. Det vigtige er, at der avedes samme metode hver gag og at der omreges til procet. Vejig af fraktioere kræver e vægt og e lille ekstra arbejdsgag, som ogle ladmæd fider besværlig. De ladmæd der allerede har idarbejdet vejig i procedure, syes ikke det er besværligt. De vejledede sigteprofiler er udarbejdet på baggrud af volumeaflæsig. Som geemsit af alle prøver i dee udersøgelse, var fraktioe uder 1 mm 4-6 procetpoit større, år fraktioere blev vejet i stedet for aflæst. Dette var også tilfældet uaset om koret var groft eller fit formalet. Forskelle var dog afhægig af korart, idet de fie fraktio uder 1 mm var geemsitlig 7 proceteheder større i hvede og ca. 2 proceteheder større i byg ved vejig fremfor volumeaflæsig. Tilsvarede var der lidt større forskel på vægt cotra volume, år koret var formalet på skivemølle ed år, det var formalet på slaglemølle. Skema til løbede kotrol af sigteprofil tilrettet Bygholm 2-sigte er vedlagt i Bilag 2. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svieafgiftsfode samt EU og Fødevaremiisteriets Laddistriktsprogram og har aktivitetsr: 82-7 samt jouralr.: 3663-D Baggrud Kotrol af korets formaligsgrad er et af de vigtigste mål for god foderudyttelse og god mavesudhed. Det abefales, at korets formaligsgrad kotrolleres løbede ved hjælp af e sigte. Abefalige om løbede kotrol, f.eks. hver 14. dag skyldes, at sigteprofile er påvirket af ædriger i kerestørrelse, korets vadidhold, slitage på mølle m.v. VSP s vejledede sigteprofiler for kor til heholdsvis søer/polte og smågrise/slagtesvi ka avedes som et udgagspukt, me i praksis er det forholdee i de ekelte besætig, der afgør de optimale sigteprofil. Læs mere om formaligsgrades effekt på produktivitet og mavesudhed, samt om at justere sigteprofile til de ekelte besætig i afsittet Formalig og foderstruktur på VSP s hjemmeside. Sigteprofile kotrolleres ved hjælp af et sigteapparat. I forsøg avedes typisk de elektriske Retschsigte, som ryster i 5-8 miutter (afhægigt af atal solde), hvorefter fraktioere vejes og sigteprofile agives som vægtprocet. Retsch-sigte vurderes af mage hjemmebladere at være for dyr til avedelse i praksis. I praksis er Bygholm-sigte og slagtesviesigte mest udbredt. Det er billige og simple sigter, som rystes mauelt i heholdsvis 5 og 2 miutter, hvorefter volumefordelig mellem de 2

3 forskellige fraktioer ka aflæses og omreges til procet. Sigteprofile ka derefter agives som volumeprocet eller fraktioere ka vejes og omreges til vægtprocet. E ade billig sigte, som er relativt y på markedet, er SKIOLD s hådsigte, som består af et sold svarede til Retsch-sigte samt låg og bud. De abefalede sigtetid er 2 miutter og fraktioere skal vejes. I e testgruppe af ladmæd og rådgivere, der tester Hjemmebladermaagemet, blev kotrol af sigteprofil vurderet som e ret arbejdskrævede opgave. Der blev derfor geereret e idé til e forbedrig af Bygholmsigte - kaldet Bygholm 2. Bygholm 2 er e sigte med to solde på heholdsvis 1 mm og 2 mm. Soldee veder på lags, således at soldarealet er så stort som muligt. Samtidig er materialemægde midre ed i slagtesviesigte. Idee er, at de ka avedes både til søer og til svi i vækst. Formålet med ærværede udersøgelse var, at vurdere Bygholm 2-sigte i forhold til øvrige sigter på markedet. Materiale og metode Der blev testet fem sigter, se figur 1 og 2. Retsch-sigte, elektrisk Solde: 1, 2, 3 mm (adre ka vælges) Sigtetid: 5 miutter Målig: vejig af sigtefraktioer, omregig til procet. Forhadler: SKIOLD bl.a. Vejl. pris: 14. kr. ekskl. vægt SKIOLD hådsigte Solde: 1 mm (flere ka vælges til) Sigtetid: 2 miutter Målig: vejig af sigtefraktioer, omregig til procet Forhadler: SKIOLD Vejl. pris: 5 kr. ekskl. vægt Figur 1. To af fem sigter som idgik i teste 3

4 Bygholm Solde: 1, 2 og 3 mm Sigtetid: miimum 5 miutter Målig: aflæsig af volume eller vejig af sigtefraktioer, omregig til procet Forhadler: Hattig KS, lokale svierådgivere m.fl. Vejl. pris: 5 kr. Bygholm 2 Solde: 1 og 2 mm Sigtetid: miimum 2 miutter Målig: aflæsig af volume eller vejig af sigtefraktioer, omregig til procet Forhadler: Hattig KS, lokale svierådgivere m.fl. Vejl. pris: 5 kr. Slagtesviesigte Solde: 1 mm Sigtetid: miimum 2 miutter Målig: aflæsig af volume eller vejig af sigtefraktioer, omregig til procet Forhadler: Hattig KS, lokale svierådgivere m.fl. Vejl. pris: 5 kr. Figur 2. Tre af fem sigter som idgik i teste 4

5 Der blev fra praksis idsamlet i alt prøver af formalet byg eller hvede. Oplysiger om korart, mølletype og lagrigsmetode, fremgår af oversigte, tabel 1. E prøve af det uformalede kor blev så vidt muligt også udtaget. Vadidhold af dee prøve, samt de geemsitlige sigteprofil, fremgår ligeledes af tabel 1. Tabel 1. Oversigt over de prøver formalet kor, der idgik i teste. Prøve Kor Mølle Lagrig Vad % over mellem uder 2 mm * 1-2 mm* 1 mm* Bemærkig 1 Hvede Skive Tørt 15, Grov 2 Hvede Skive Tørt 15, Fi 3 Byg Skive Tørt 14, Grov 4 Byg Skive Tørt 14, Grov 5 Hvede Slagle Gastæt 18, Grov 6 Byg Slagle Gastæt 14, Grov 7 Byg Slagle Tørt Fi 8 Hvede Slagle Tørt Fi 9 Hvede Slagle Gastæt, Fi Byg Slagle Tørt 17, Fi *) Sigteprofil målt på Bygholm 2 sigte ved volumebestemmelse, geemsit af 3 sigtiger. Hver prøve blev eddelt i 16 delprøver med e spalteeddeler. De 16 eddelte prøver blev hældt i hver si boks, hvorfra der med e ske blev udtaget e passede mægde til sigte. Teste blev geemført af fire rystede persoer efter plae i tabel 2. Tabel 2. Testpla. N = atal prøver af formalet kor, som blev sigtet af hver perso med x Sigte Sigtetid Vejet Aflæst N Perso 1 Perso 2 Perso 3 Perso 4 Retsch 5 mi x x SKIOLD-hådsigte 2 mi x x Bygholm 5 mi x x x Bygholm 5 mi x x x Bygholm 2,5 mi x 2 x x x Bygholm mi x 4 x x x Bygholm 2 2 mi x x x Bygholm 2 2 mi x x x Bygholm 2 1 mi x 2 x x x Bygholm 2 4 mi x 4 x x x Slagtesviesigte 2 mi x x x Slagtesviesigte 2 mi x x x Slagtesviesigte 1 mi x 2 x x x Slagtesviesigte 4 mi x 4 x x x 5

6 Omregig til procet E idledede test viste tydeligt, hvorfor det er vigtigt at omrege volumeaflæste fraktioer til procet. E slagtesviesigte blev fyldt til strege med formalet kor. Efter at det formalede kor blev rystet lidt samme, fyldte det - % midre i rummet, se figur 3. Dette viser, at hvis fraktioere efter sigtig ku aflæses, så vil summe af det aflæste afhæge af, om materialet er hældt løst i eller det er rystet samme. Derfor abefales det altid at omrege til procet. Formalet kor hældt løst i slagtesviesigte Samme mægde kor, som på øverste billede, me rystet let samme Figur 3. Formalet kor hældt løst i slagtesviesigte fylder - % mere ed hvis det rystes let samme. Dette illustrerer, hvorfor der skal omreges til procet efter sigtig 6

7 Resultater og diskussio Alle sigter blev sammeliget ud fra vægtprocetbestemmelse af sigteprofile, se figur 4. Fraktioe uder 1 mm var størst med Retsch-sigte, hvilket må atages at være de mest præcise sigte. SKIOLD hådsigte lå tæt på Retsch-sigte i fraktioe uder 1 mm. Af Bygholm-sigtere lå Bygholm 2 tættest på Retsch-sigte, mes alm. Bygholm lå 9 procetpoit uder Retsch-sigte i de fieste fraktio uder 1 mm. Ved Retsch, Bygholm og Bygholm 2 fås også e vurderig af fraktioe over 2 mm, hvilket er e fordel i soholdet, hvor der er fokus på mavesudhed. 8 7 Retsch Skiold Hådsigte Alm. Bygholm Bygholm 2 Slagtesviesigte > <1 Figur 4. Sigteprofil målt som vægtprocet. Sammeligig af alle sigter. N= Sigtetid Sigtetide blev testet for de tre Bygholm-sigter. Fraktioe uder 1 mm var ved ½ x abefalet tid heholdsvis 7, 4 og 8 procetpoit lavere med alm. Bygholm, Bygholm 2 og slagtesviesigte. Bygholm 2 var tilsyeladede lidt midre følsom for ½ x abefalet tid ed de øvrige, me alle tre sigter blev mere uøjagtige ved at ryste ½ tid i stedet for abefalet tid, se figur 5. De abefalede sigtetid ka derfor ikke reduceres. 7

8 7 Pct ½ tid ab. Tid > <1 >2 1-2 <1 <1 Alm. Bygholm Bygholm 2 Slagtesviesigte Figur 5. Test af sigtetid. Abefalet tid kotra ½ abefalet tid. Sammeligig af de tre Bygholm-sigter. Geemsit af 6 prøver pr. sigte. Sigtetid på 2 abefalet tid gav e lidt fiere sigteprofil på alle tre Bygholmsigter, se figur 6. Fraktioe uder 1 mm var heholdsvis 8, 2 og 7 procetpoit større med alm. Bygholm, Bygholm 2 og Slagtesviesigte. Bygholm 2 var tilsyeladede midst følsom for sigtetid sammeliget med de to øvrige. 8 7 ab. Tid 2 x ab.tid > <1 >2 1-2 <1 <1 Alm. Bygholm Bygholm 2 Slagtesviesigte Figur 6. Test af sigtetid. Abefalet tid cotra 2 abefalet tid. Sammeligig af de tre Bygholm-sigter. Geemsit af 12 prøver pr. sigte. Persoafhægighed Tre persoer, alle med rutie i sigtig, testede Bygholm-sigtere med heblik på persoafhægighed af sigteresultatet, se figur 7. Fraktioe uder 1 mm var heholdsvis 3, 7 og 6 procetpoit forskellig mellem perso med alm. Bygholm, Bygholm 2 og Slagtesviesigte. Dette resultat er formetlig midre, ed det vil være i praksis, bl.a. fordi de tre testpersoer stod ved side af hiade, havde 8

9 samme tidstagig og var rutierede i sigtig. I praksis ka der forvetes e større persoafhægighed og det abefales fortsat, at løbede kotrol af sigteprofil foretages på samme måde og af samme perso fra gag til gag. Med hesy til slagtesviesigte er perso 1 s data udeladt, da det viste sig, at soldet i perso 1 s slagtesviesigte ku var,9 mm og ikke som forvetet 1 mm. 7 Perso 1 Perso 2 Perso 3 > <1 >2 1-2 <1 <1 Alm Bygholm Bygholm 2 Slagtesviesigte Figur 7. Test af afhægighed af perso, hvor persoere alle har stor erfarig i sigtig. Hver perso har sigtet prøver med hver af de 3 sigter. cotra vejig Sigteprofiler, bereget ud fra aflæst volume, blev sammeliget med sigteprofiler bereget ud fra vejig af fraktioere, se figur 8. Som geemsit af alle prøver, var sigteprofile 4-6 procetpoit fiere, år fraktioere blev vejet i stedet for aflæst. Dette skyldes, at de fie fraktio er tættere pakket og dermed relativt tugere ed de grovere fraktioer. Stadardafvigelsere på de geemsitlige sigteprofiler var de samme uaset hvilke sigte, der blev avedt og om der blev avedt volumeaflæsig eller vejig. Dette tyder på, at sikkerhede på sigteaalyse er uafhægig af sigteapparat. 9

10 Bygholm Bygholm 2 Slagtesviesigte 7 > <1 >2 1-2 <1 >1 < Vægt Figur 8. Test af aflæst volume cotra vejet. Begge omreget til procet. Sammeligig af Bygholm, Bygholm 2 og Slagtesviesigte. Geemsit af prøver pr. sigte. I bilag 1 er forskelle mellem aflæst og vejet uddybet. Der er set på, om forskelle er aderledes for fit formalet kotra groft formalet, figur 9. Forskelle var i geemsit 4-5 procetpoit for både de fit og de groft formalede prøver, uaset om sigteprofile blev bestemt på Bygholm eller Bygholm 2- sigte. Der var altså ikke forskel på de to metoder uaset om koret var fit eller groft formalet. Der er ligeledes set på, om forskelle mellem aflæst og vejet var forskellig for byg og hvede, figur. Der var større forskel i hvede ed i byg. Fraktioe uder 1 mm var i geemsit af de fem prøver 2-3 procetpoit større ved vejig i byg, mes de i geemsit var 7 procetpoit større i hvede. Dette stemmer overes med tidligere fude resultater [1]. Sidst er der set på, om forskelle mellem aflæst og vejet er afhægig af mølletype, figur 11. Der var 4 prøver formalet på skivemølle og 6 prøver formalet på slaglemølle. Fraktioe uder 1 mm var i geemsit 7-8 procetpoit større ved vejig af kor fra skivemølle, mes de i geemsit var 3 procetpoit større i kor formalet på slaglemølle. Årsage må være, at korets skaldele fideles i midre grad på skivemølle ed på slaglemølle, hvorved fraktioe uder 1 mm bliver relativt tugere i kor fra skivemølle, samtidigt med at fraktioere over 1 mm bliver relativt lettere. Koklusio Fem sigter: Retsch-sigte, SKIOLDs hådsigte, Bygholmsigte, slagtesviesigte og de ye Bygholm 2 er testet med heblik på opået sigteprofil på ti korprøver. Fraktioe uder 1 mm var størst med Retsch-sigte, som må atages at være de mest præcise sigte. Skiolds hådsigte lå tæt på Retsch-sigte i fraktioe uder 1 mm. Af Bygholm-sigtere (Bygholm, Slagtesviesigte og Bygholm 2) lå Bygholm 2 tættest på Retsch-sigte, mes alm. Bygholm lå 9 procetpoit uder Retsch-sigte i de fieste fraktio uder 1 mm. Dette, samme med at Bygholm 2 er lettere og hurtigere at avede, bevirker at det abefales, at Bygholm 2 afløser Bygholm-sigte.

11 Bygholmsigtere (Bygholm, Bygholm 2 og Slagteviesigte) blev desude testet for afhægighed af sigtetid, persoafhægighed, samt forskel i sigteprofil ved aflæsig af volume eller vejig af fraktioer. Bygholm 2 var midst følsom for sigtetid. Alle sigter var persoafhægige, og derfor abefales det geerelt for Bygholm-sigtere, at sigtig foretages på samme måde og af samme perso fra gag til gag. Følsomhed for tid og perso blev ikke testet for SKIOLD hådsigte. Hvorvidt der i de løbede kotrol af sigteprofil avedes volumeaflæsig eller vejig er midre vigtigt, da formålet med løbede kotrol af sigteprofil er at holde øje med, om der sker ædriger. Det vigtige er, at der avedes samme metode hver gag og at der omreges til procet. Vejig af fraktioere kræver e vægt og e lille ekstra arbejdsgag, som ogle ladmæd fider besværlig. De ladmæd der allerede har idarbejdet vejig i procedure, syes ikke det er besværligt. De vejledede sigteprofiler er udarbejdet på baggrud af volumeaflæsig. Som geemsit af alle prøver i dee udersøgelse, var fraktioe uder 1 mm 4-6 procetpoit større, år fraktioere blev vejet i stedet for aflæst. Dette var også tilfældet uaset om koret var groft eller fit formalet. Forskelle var dog afhægig af korart, idet de fie fraktio uder 1 mm var geemsitlig 7 proceteheder større i hvede og ca. 2 proceteheder større i byg ved vejig fremfor volumeaflæsig. Tilsvarede var der større forskel på vægt cotra volume, år koret var formalet på skivemølle ed år, det var formalet på slaglemølle. Skema til løbede kotrol af sigteprofil tilrettet Bygholm 2-sigte er vedlagt i Bilag 2. Referecer [1] Fisker, B.N.; Schultz, M.S.: (7): Formalig af hvede, byg og sojaskrå. Erfarig 75, Dask Svieproduktio, De Rullede Afprøvig Deltagere Tekiker: Tommy Nielse, VSP Svierådgiver: Kim Kofoed, Gefio, Peter Mark Nielse, LMO. Salgskosulet: Peter S. Rosebeck, SKIOLD. //ANH// 11

12 Appediks Bilag 1. Uddybig af forskel mellem volumeaflæsig og vejig af sigtefraktioer. Der er i alle tilfælde omreget til procet kotra vejet ved fi (=5) og grov (=5) Bygholm kotra vejet ved fi (=5) og grov (=5) Bygholm Vægt Vægt uder Vejet Vejet > < Figur 9. Sammeligig af volume- og vægtbaseret sigteprofil. Vestre sæt søjler i hver figur er geemsit af 5 fit formalede prøver. Højre sæt søjler i hver figur er geemsit af 5 groft formalede prøver. Resultatere fra Bygholmsigte er agivet i figure til vestre, mes resultatere fra Bygholm 2-sigte er agivet til højre. 12

13 cotra vejet ved byg (=5) og hvede (=5), Bygholm sigte cotra vejet ved byg (=5) og hvede (=5), Bygholm 2 sigte 7 Vægt Vægt uder Vejet Vejet > < Figur. Sammeligig af volume- og vægtbaseret sigteprofil. Vestre sæt søjler i hver figur er geemsit af 5 formalede bygprøver. Højre sæt søjler i hver figur er geemsit af 5 formalede hvedeprøver. Resultatere fra Bygholmsigte er agivet i figure til vestre, mes resultatere fra Bygholm 2- sigte er agivet til højre. cotra vejet ved skivemølle (=4) og slaglemølle (=6), Bygholm sigte cotra vejet ved skivemølle (=4) og slaglemølle (=6), Bygholm 2 sigte Vægt Vægt Vejet Vejet > uder < Figur 11. Sammeligig af volume- og vægtbaseret sigteprofil. Vestre sæt søjler i hver figur er geemsit af 4 prøver formalet på skivemølle. Højre sæt søjler i hver figur er geemsit af 6 prøver formalet på slaglemølle. Resultatere fra Bygholmsigte er agivet i figure til vestre, mes resultatere fra Bygholm 2-sigte er agivet til højre. 13

14 Bilag 2 - Skema til kotrol af formaligsgrad - Sigteaalyse - Smågrise og slagtesvi Sigteaalyse skal foretages hver 14.-dag. Udtag e repræsetativ korprøve og lad prøve afkøle før sigtig. Følg brugsavisig for sigte, se edefor. VSP s vejledede sigteprofiler for kor er agivet med fed skrift øverst i skemaet. I praksis er det forholdee i de ekelte besætig, der afgør de optimale sigteprofil. Læs mere om formaligsgrades effekt på produktivitet og mavesudhed, samt om at justere sigteprofile til de ekelte besætig i afsittet Formalig og foderstruktur på VSP s hjemmeside. Resultat af sigteaalyse Dato for skift Hele Aver/skaller af sold og Dato Uder Over Bemærkig 1-2 mm kerer? over 2 mm? slagler 1 mm 2 mm (ja/ej) (ja/ej) Midst Højest % Nej Nej % % Brugsavisig for Bygholm 2-sigte 1. Fyld korprøve i det store rum og ryst det let samme, så det passer med strege. 2. Sæt låget i. 3. Ryst i 2 miutter. 4. Abrig sigte med låget opad og ryst sigte forsigtigt, så materialet bedst muligt udjæves i de ekelte rum. 5. Aflæs materialehøjde i de ekelte rum og bereg procetfordelig Eks.: Eksempel Uder 1 mm 1-2 mm Over 2 mm Sum Aflæsig Beregig 72x/96 % 24x/96 % fordelig 75 % 25 % % % 14

15 Skema til kotrol af formaligsgrad - Sigteaalyse - Søer Sigteaalyse skal foretages hver 14.-dag. Udtag e repræsetativ korprøve og lad prøve afkøle før sigtig. Følg brugsavisig for sigte, se edefor. VSP s vejledede sigteprofiler for kor er agivet med fed skrift øverst i skemaet. I praksis er det forholdee i de ekelte besætig, der afgør de optimale sigteprofil. Læs mere om formaligsgrades effekt på produktivitet og mavesudhed, samt om at justere sigteprofile til de ekelte besætig i afsittet Formalig og foderstruktur på VSP s hjemmeside. Resultat af sigteaalyse Dato for skift Hele Aver/skaller af sold og Dato Uder Over Bemærkig 1-2 mm kerer? over 2 mm? slagler 1 mm 2 mm (ja/ej) (ja/ej) % 35 % 15 % Nej Nej Brugsavisig for Bygholm 2-sigte 1. Fyld korprøve i det store rum og ryst det let samme, så det passer med strege. 2. Sæt låget i. 3. Ryst i 2 miutter. 4. Abrig sigte med låget opad og ryst sigte forsigtigt, så materialet bedst muligt udjæves i de ekelte rum. 5. Aflæs materialehøjde i de ekelte rum og bereg procetfordelig Eks.: Eksempel Uder 1 mm 1-2 mm Over 2 mm Sum Aflæsig Beregig 46 x/92 % 33x/92 % 13x/92 % fordelig % 36 % 14 % % 15

16 Tlf.: Fax: e del af Ophavsrette tilhører Videceter for Svieproduktio. Iformatioere fra dee hjemmeside må avedes i ade sammehæg med kildeagivelse. Asvar: Iformatioere på dee side er af geerel karakter og søger ikke at løse idividuelle eller kokrete rådgivigsbehov. Videceter for Svieproduktio er således i itet tilfælde asvarlig for tab, direkte såvel som idirekte, som brugere måtte lide ved at avede de idlagte iformatioer. 16