Karina Friis Ola Ekholm Yrsa Andersen Hundrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karina Friis Ola Ekholm Yrsa Andersen Hundrup"

Transkript

1 Faktorer af betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Karina Friis Ola Ekholm Yrsa Andersen Hundrup 2005

2 Faktorer af betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Karina Friis Ola Ekholm Yrsa Andersen Hundrup Statens Institut for Folkesundhed, 2005

3 Faktorer af betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Karina Friis Ola Ekholm Yrsa Andersen Hundrup Statens Institut for Folkesundhed, august 2005 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Tryk: BookPartner Oplag: 250 ISBN Rapporten kan fås ved henvendelse til: Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Øster Farimagsgade 5A 2.sal 1399 København K Telefon , Telefax

4 Forord En væsentlig forudsætning for, at sundhedsvæsnet kan fungere optimalt, er, at der er tilstrækkelig kvalificeret personale til rådighed. Set i lyset af de prognoser, der viser markante ændringer i befolkningens alderssammensætning med flere ældre og færre unge, er der imidlertid meget, der tyder på, at sundhedsvæsnet i løbet af de næste år vil stå over for alvorlige problemer med manglende arbejdskraft. For at undgå de uønskede følger af denne udvikling anbefaler Sundhedsministeriet i rapporten Rekruttering, fastholdelse og faggrænser i sundhedssektoren en analyse af arbejdsmarkedet for læger og sygeplejersker fra 2001, at der ikke kun fokuseres på de problemer, der knytter sig til rekruttering af yngre medarbejdere, men at der i lige så høj grad satses på at fastholde ældre medarbejdere. Da især sygeplejersker har en lav tilbagetrækningsalder er det af særlig interesse at fokusere på, hvordan sygeplejersker motiveres til at udsætte tilbagetrækningspunktet. Nærværende rapport er baseret på data fra Den Danske Sygeplejerskekohorte, som omfatter alle kvindelige sygeplejersker over 45 år. Det unikke ved denne undersøgelse er, at kohortens data er samkørt med arbejdsmarkedsdata fra Danmarks Statistisk, hvilket har gjort det muligt at belyse sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller førtidspension. Analyserne er foretaget i et stærkt epidemiologisk design, der gør, at man får adskilt årsager og effekt, idet den tidsmæssige faktor ved at have målt de fleste faktorer lang tid før sygeplejerskerne egentlig går på efterløn og førtidspension er klar. I de kommende måneder vil der være fokus på incitamenter til at fastholde ældre medarbejdere længere på arbejdsmarkedet. Det er vort håb, at rapportens konklusioner vil kunne indgå i disse debatter. Rapporten er udarbejdet på Statens Institut for Folkesundhed af forskningsmedarbejder bac.scient.soc. Karina Friis. Projektkoordinator, sygeplejerske, ph.d. Yrsa Andersen Hundrup har forestået planlægning af projektet og givet indholdsmæssig kritik af rapporten. Forskningsmedarbejder, statistiker Ola Ekholm har forestået de statistiske analyser. Seniorforsker, cand.stat. Michael Davidsen har deltaget i planlægningen af de statistiske analyser. Forskningskonsulent, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen og overlæge, dr.med. Erik B. Obel, formand for styregruppen for Den Danske Sygeplejerskekohorte, fik ideen til undersøgelsen og har fulgt tilblivelsen af rapporten med interesse og gode råd. Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsministeriet. København, august 2005 Morten Grønbæk Professor, forskningsleder 3

5 4

6 Indhold 1. Sammenfatning Formål og baggrund for undersøgelsen Formål Baggrund Former for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Danmark Danske undersøgelser af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Undersøgelser af tilbagetrækning til efterløn Undersøgelser af førtidspensionering Den Danske Sygeplejerskekohorte Spørgeskemaundersøgelsen i Samkøring med registerdata fra Danmarks Statistik Forklarende variable Udfaldsmål Statistisk metode Sygeplejerskers tilbagetrækning til efterløn Faktorer af betydning for, at sygeplejersker vælger at gå på efterløn Faktorer af betydning for, at sygeplejersker vælger at gå på...26 efterløn allerede som 60-årige Har efterlønsreformen i 1999 haft en betydning for sygeplejerskernes tilbagetrækningsmønster? Sygeplejerskers tilbagetrækning til førtidspension Faktorer af betydning for, at sygeplejersker bliver førtidspensioneret Sammenligning af faktorer, der har betydning for afgang til efterløn og førtidspension Diskussion af undersøgelsens resultater Efterløn Førtidspension Styrker og svagheder ved studiet Konklusion Referencer...47 Bilag Bilag Bilag Bilag

7 6

8 1. Sammenfatning I dag er der mangel på sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen (1), og meget tyder på, at sygeplejerskemanglen i de kommende årtier vil forværres yderligere (2). Sygeplejerskemanglen skyldes blandt andet, at mange sygeplejersker forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, og at andre må gå på førtidspension af helbredsmæssige årsager. Hvis det nuværende serviceniveau i sundhedssektoren skal opretholdes, er det derfor nødvendigt at fokusere på, hvad der kan gøres for at fastholde ældre sygeplejersker længere tid på arbejdsmarkedet. Formålet med denne undersøgelse er at få et indblik i, hvilke arbejds-, livsstils- og helbredsmæssige og sociodemografiske faktorer, der har betydning for, om sygeplejersker forlader arbejdsmarkedet for at gå på henholdsvis efterløn eller førtidspension. Undersøgelsen baseres på data fra Den Danske Sygeplejerskekohorte, der omfatter alle danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen blev startet i 1993, hvor i alt sygeplejersker blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. I alt sygeplejersker (86%) udfyldte og returnerede et spørgeskema vedrørende blandt andet erhvervsmæssige forhold, livsstil, helbredsforhold, forekomst af sygdom, civilstand og andre demografiske forhold. Data fra den Danske Sygeplejerske Kohorte er blevet samkørt med registerdata fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) for perioden fra 1993 til Studiepopulationen til analysen af, hvilke faktorer der har betydning for sygeplejerskers afgang til efterløn, udgøres af sygeplejersker, der i 1993 rapporterede at være erhvervsaktive som sygeplejersker, og som i 1993 var mellem 51 og 59 år gamle (N=5.538). Studiepopulationen til analysen af, hvilke faktorer der har betydning for, om sygeplejersker bliver førtidspensioneret, udgøres af sygeplejersker, der i 1993 rapporterede at være erhvervsaktive som sygeplejersker, og som i 1993 var 45 år eller derover (N=12.028). Ud fra litteraturstudier af tidligere undersøgelser om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en række forskellige variable blevet udvalgt, som kan have betydning for sygeplejerskers tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De forklarende variable kan overordnet inddeles i fire hovedkategorier: Helbred, livsstil, arbejdsforhold og sociodemografi. Undersøgelsen har to forskellige udfaldsmål: afgang til efterløn og afgang til førtidspension. I perioden 1993 til 2002 går sygeplejersker på efterløn, hvilket svarer til 67% af de sygeplejersker, der deltager i undersøgelsen. Af de sygeplejersker, der går på efterløn, vælger ca. halvdelen at gå på efterløn som 60-årige. Sygeplejersker, der har et dårligt selvvurderet helbred, har større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet for at gå på efterløn end sygeplejersker, der vurderer deres helbred som værende godt eller meget godt. Men selv om dårligt selvvurderet helbred øger sandsynligheden for at gå på efterløn, ses det alligevel, at ca. 2 ud af 3 sygeplejersker, der vurderer deres helbred som meget godt eller godt, vælger at forlade arbejdsmarkedet før den generelle pensionsalder for at gå på efterløn. Der findes altså en relativ stor andel, der vælger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen uanset helbredstil- 7

9 stand. Efterløn er således ikke er en foranstaltning, der vælges alene på grund af dårligt helbred. Sygeplejersker, som oplever fysisk anstrengelse i arbejdet, højt arbejdstempo, ringe indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, har større sandsynlighed for at gå på efterløn frem for at fortsætte til folkepensionsalderen. Disse arbejdsmiljøfaktorer har dog kun marginal betydning for sygeplejerskers tilbagetrækningsmønster. Sygeplejersker, der er ansatte i lægekonsultationer, har mindre sandsynlighed for at gå på efterløn sammenlignet med sygeplejersker ansat i sygehusvæsenet. Sygeplejersker, der arbejder i døgninstitutioner har derimod en større sandsynlighed for tidlig tilbagetrækning. Sammenlignet med sygeplejersker, der arbejder i dagvagt, har aftenvagter og sygeplejersker, der arbejder i blandede vagter, en reduceret sandsynlighed for at gå på efterløn. Livsstil spiller ikke en stor rolle for, om sygeplejersker går på efterløn. Dog har sygeplejersker, der er fysisk aktive i fritiden, mindre sandsynlighed for at gå på efterløn sammenlignet med sygeplejersker, der primært har stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Overvægtige sygeplejersker har en øget sandsynlighed for at gå på efterløn. Enlige sygeplejersker har mindre sandsynlighed for at gå på efterløn sammenlignet med gifte og samboende sygeplejersker, hvis partnere er erhvervsaktive og har en årlig indtægt på kr. eller mere. Hvis ægtefællerne/samleverne er efterlønsmodtagere/ pensionister eller er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, øger det sygeplejerskers sandsynlighed for at gå på efterløn sammenlignet med sygeplejersker, hvis ægtefæller/samlevere stadig er erhvervsaktive. Sygeplejersker, der årligt tjener mindre end kr., har større sandsynlighed for at afslutte deres arbejdsliv ved at gå på efterløn. Sammenlignet med sygeplejersker bosat i hovedstadsområdet har sygeplejersker fra alle amter, bortset fra Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Ribe Amt, en større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn. Analyserne viser endvidere, at den nye efterlønsreform, der trådte i kraft i 1999, har medført, at færre sygeplejersker forlader arbejdsmarkedet i års alderen for at gå på efterløn. I perioden fra 1993 til 2002 går 691 (6%) sygeplejersker på førtidspension. Risikoen for at blive førtidspensioneret på grund af dårligt helbred er højere blandt aften- og nattevagter end blandt sygeplejersker, der primært arbejder i dagvagt. Sammenlignet med sygeplejersker, der arbejder i sygehusvæsenet, har sygeplejersker, der arbejder på plejehjem, i hjemmepleje eller i sundhedspleje en øget sandsynlighed for at måtte forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. Ansatte i døgninstitutioner, har ligeledes en markant højere sandsynlighed. Sygeplejersker, der oplever at have ringe indflydelse på deres arbejde, har en højere sandsynlighed for at blive førtidspensioneret, og det samme gør sig gældende for sygeplejersker, der har en høj grad af fysisk anstrengelse i deres arbejde. Fedme øger sandsynligheden for førtidspension. Endvidere har rygere en øget sandsynlighed for at måtte forlade arbejdsmarkedet sammenlignet med sygeplejersker, der aldrig har røget. Sygeplejersker, der ikke er fysisk aktive i deres fritid har ligeledes en større sandsynlighed for at blive førtidspensioneret. 8

10 Enlige har en større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet og blive førtidspensioneret. Sygeplejersker, der tilhører de lave indkomstgrupper ( kr. og mindre end kr.) har større sandsynlighed for at måtte forlade arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager. Sammenfattende kan man sige, at det i undersøgelsen ikke er muligt at identificere markante risikofaktorer for, om sygeplejersker går på efterløn, da disse generelt kun har marginal betydning for sygeplejerskers tilbagetrækningsmønster. Helbred, arbejdsforhold, livsstil og sociodemografiske forhold spiller altså ikke nogen markant rolle for sygeplejerskers beslutning om, hvorvidt de går på efterløn eller fortsætter på arbejdsmarkedet. Derimod ses mere markante risikofaktorer for førtidspensionering. 9

11 10

12 2. Formål og baggrund for undersøgelsen 2.1. Formål Formålet med denne undersøgelse er at få et indblik i, hvilke arbejds-, livsstils- og helbredsmæssige og sociodemografiske faktorer, der har betydning for, om sygeplejersker forlader arbejdsmarkedet for at gå på henholdsvis efterløn eller førtidspension Baggrund Historisk set har der næsten altid været mangel på sygeplejersker i Danmark. Sygeplejerskemanglen er ikke blevet mindre inden for de seneste 20 år til trods for, at der har været en kraftig tilgang af sygeplejersker på arbejdsmarkedet, og meget tyder på, at sygeplejerskemanglen i de kommende årtier vil forværres yderligere (2). Der er flere forskellige årsager til den nuværende og fremtidige mangel på sygeplejersker. For det første skyldes sygeplejerskemanglen, at det i en årrække har været vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med unge til landets sygeplejerskeskoler (3), og gennemsnitsalderen for sygeplejestuderende er steget, hvilket betyder, at de indtræder senere på arbejdsmarkedet, end det var tilfældet tidligere (4). Derudover har gennemførelsesprocenten blandt sygeplejerskestuderende været faldende, således at tre ud af ti stopper undervejs i uddannelsen (5). For det andet forlader sygeplejersker arbejdsmarkedet i en stadig tidligere alder. I 1990 var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 62,3 år, mens den i 1999 var faldet til 61,6 år (6). I praksis betyder det, at to ud af tre sygeplejersker vælger at forlade arbejdsmarkedet før den generelle pensionsalder (7). Den relativt tidlige tilbagetrækning udgør et stort problem for sundhedssektoren, idet ca. hver tredje erhvervsaktive sygeplejerske i dag er over 50 år gammel (8), hvilket betyder, at mange i de kommende 10 år vil overskride den kritiske 60 års aldersgrænse, hvor en stor del forlader arbejdsmarkedet. Sygeplejerskemanglen i Danmark er altså primært forårsaget af problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med nye sygeplejersker og at fastholde ældre sygeplejersker på arbejdsmarkedet. Disse rekrutterings- og fastholdelsesproblemer forekommer samtidig i en tid, hvor efterspørgslen efter kvalificeret sundhedspersonale er stigende. Den ændrede alderssammensætning i befolkningen med flere ældre og færre unge betyder, at der i fremtiden vil være et stigende pres på landets sygehuse og plejehjem, idet ældre gør mere brug af sundhedsvæsenets ydelser end den unge del af befolkningen. Meget tyder derfor på, at det kan blive svært at opretholde det nuværende serviceniveau i sundhedssektoren med mindre, det lykkes at rekruttere flere til erhvervet og/eller fastholde ældre sygeplejersker længere tid på arbejdsmarkedet (2). 11

13 12

14 3. Former for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Danmark I Danmark findes der flere forskellige former for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Afgang til efterløn, førtidspension, tjenestemandspension og overgangsydelse ( ) kan ske før den generelle folkepensionsalder. I denne rapport vil der udelukkende blive fokuseret på efterløn og førtidspension, idet disse ordninger repræsenterer langt den største andel af den tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der sker før den generelle pensionsalder. Efterlønnen er klart den mest foretrukne tilbagetrækningsordning blandt danskere, der vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet før den generelle pensionsalder. Efterlønsordningen blev indført i 1979 med det formål at reducere arbejdsløsheden og gøre det muligt for nedslidte personer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som årig. Efterløn blev dog hurtigt en tilbagetrækningsordning, der appellerede bredt til hele befolkningen og altså ikke kun til nedslidte personer som oprindeligt tiltænkt. I praksis har muligheden for at gå på efterløn betydet en stor reduktion i antallet af personer, der fortsætter på arbejdsmarkedet, til de når folkepensionsalderen på 67 år (efter år). I 2001 var ca danskere på efterløn, hvilket svarer til 40% af de årige (9). Der er relativt flere kvinder end mænd, der gør brug af efterlønsordningen. Førtidspension adskiller sig fra efterløn på flere forskellige områder. Hvor efterløn gives til personer uafhængig af helbredstilstand, tilkendes førtidspension kun til personer, der på grund af fysisk eller psykisk invaliditet ikke kan bestride et arbejde. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen år, og betingelserne er, at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, og at tilstanden er af varig karakter. Mulighederne for at bedre erhvervsevnen ved aktiverings-, revaliderings og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger skal have været afprøvet og udtømte (10). Hvor tilbagetrækning til efterløn primært sker af frivillige årsager, er der ved afgang til førtidspension tale om en regulær udstødning fra arbejdsmarkedet, idet førtidspensionister ikke er i stand til at bestride et arbejde på normale vilkår. I 1998 var der førtidspensionister i Danmark, hvilket svarer til ca. 8% af befolkningen i den erhvervsaktive alder (11). 13

15 14

16 4. Danske undersøgelser af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I Danmark er der lavet en del undersøgelser om, hvilke faktorer der har betydning for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I det nedenstående har vi valgt kun at referere til undersøgelser, der har inkluderet kvinder, idet studiepopulationen i nærværende undersøgelse kun udgøres af kvinder. Først gennemgås litteraturen med hensyn til, hvad der kendetegner kvinder, som vælger at gå på efterløn, og dernæst hvad der kendetegner kvinder, der bliver førtidspensionister Undersøgelser af tilbagetrækning til efterløn Flere danske undersøgelser har vist, at dårligt helbred signifikant øger kvinders sandsynlighed for at gå på efterløn frem for at fortsætte på arbejdsmarkedet til den generelle pensionsalder (12-14). I en longitudinel undersøgelse, der består af spørgeskemadata kombineret med registerdata, finder Larsen (15), at dårligt selvvurderet helbred fremskynder det forventede tilbagetrækningstidspunkt med gennemsnitlig otte måneder for kvinder, men sammenlignet med mænd er der en markant større andel af kvinder med godt selvvurderet helbred, der forventer at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Dette indikerer, at helbred har mindre betydning for kvinders beslutning om, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for mænd. I en registerbaseret longitudinel undersøgelse finder Danø et al. (16) for kvinders vedkommende ingen sammenhæng mellem antallet af lægekonsultationer inden for et år og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Kun få danske undersøgelser har inkluderet arbejdsmæssige faktorer og arbejdsmiljø i studier af, hvad der har betydning for afgang fra arbejdsmarkedet til efterløn. En undersøgelse har vist, at dårlige arbejdsforhold og utilfredshed med jobbet synes at øge lønmodtageres ønske om at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet (15). Endvidere har tidligere danske undersøgelser vist, at enlige kvinder fortsætter længere tid på arbejdsmarkedet sammenlignet med gifte kvinder (15;16). Også ægtefællens position på arbejdsmarkedet har tilsyneladende stor betydning for, om kvinder vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller at fortsætte på arbejdsmarkedet i længere tid. Mark et al. (17) har foretaget en longitudinel registerbaseret undersøgelse om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med fokus på danske ægtepar og finder en signifikant sandsynlighed for, at ægtefæller typisk vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidigt uafhængig af en række andre faktorer. I Danmark har bopæl også betydning for, om personer vælger at gå på efterløn eller fortsætte på arbejdsmarkedet, til de når pensionsalderen. Undersøgelser viser, at personer, der bor udenfor hovedstadsområdet har signifikant større sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet for at gå på efterløn (12;16;17). Økonomiske forhold har generelt betydning for, om kvinder vælger at gå på efterløn eller fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser finder, at høj arbejdsindtægt er med til at fastholde kvinder i længere tid på arbejdsmarkedet (12;17). 15

17 Der er dog også undersøgelser, der har vist, at finansielle forhold spiller en forskellig rolle for mænd og kvinder. Larsen (15) finder, at høj arbejdsindtægt øger mænds sandsynlighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet, mens stor formue øger kvinders sandsynlighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Danø et al. (16) finder, at kvinder, der vælger at gå på efterløn, er villige til at acceptere en større indtægtsnedgang, end det er tilfældet for mænd, hvilket indikerer, at det ikke er de økonomiske forhold, der er mest afgørende for, om kvinder vælger efterløn eller ej Undersøgelser af førtidspensionering Ikke overraskende finder man i alle danske undersøgelser, der har analyseret årsager til førtidspension, at dårligt helbred er en markant risikofaktor for førtidspensionering (11;18-21). Enkelte danske undersøgelser har også inkluderet arbejdsmiljø som risikofaktor for førtidspensionering. I en longitudinel undersøgelse, hvor spørgeskemadata er blevet samkørt med registerdata, finder Husemoen et al. (22), at fysisk krævende arbejde signifikant øger sandsynligheden for tilkendelse af førtidspension hos kvinder. I et mindre follow-up studie finder Biering-Sørensen et al. (18) dog ingen sammenhæng mellem fysisk arbejdsbelastning og senere førtidspensionering, og der blev heller ikke fundet sammenhæng mellem arbejdstempo og førtidspensionering. Til gengæld viser undersøgelser, der har inkluderet civilstand, entydigt, at enlige har en større sandsynlighed for at modtage førtidspension end andre familietyper (11;21). En registerbaseret undersøgelse viser, at gruppen af førtidspensionister oftere er kendetegnet ved at være enlige og have en lønindkomst på mindre end kr. om året, end det er tilfældet blandt personer, der ikke modtager førtidspension (21). Desuden har personer med bopæl i Nordjyllands Amt mindre sandsynlighed for tildeling af førtidspension sammenlignet med personer bosiddende i resten af landet (11). Husemoen et al. (22) finder, at rygning, højt BMI og fysisk inaktivitet i fritiden øger sandsynligheden for førtidspensionering, mens ugentligt alkoholforbrug ikke har sammenhæng med førtidspensionering. Biering-Sørensen et al. (18) finder, at rygning øger sandsynligheden for førtidspensionering, mens alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet i fritiden ikke har nogen betydning for førtidspensionering. 16

18 5. Den Danske Sygeplejerskekohorte 5.1. Spørgeskemaundersøgelsen i 1993 Nærværende undersøgelse baseres på data fra Den Danske Sygeplejerskekohorte, der omfatter alle danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Det oprindelige formål med spørgeskemaundersøgelsen var at fremskaffe vidensgrundlag for forebyggelse af udbredte sygdomme som osteoporose, hjertekarsygdomme og kræftsygdomme hos kvinder efter menopausen (23). Kohorten anvendes i dag ligeledes til belysning af en række andre problemstillinger bl.a. til arbejdsrelaterede studier. Undersøgelsen blev startet i 1993, hvor i alt sygeplejersker blev inviteret til at deltage i undersøgelsen sygeplejersker (86%) udfyldte og returnerede et spørgeskema. Studiepopulationen i denne undersøgelse udgøres således af sygeplejersker, der i 1993 rapporterede at være erhvervsaktive som sygeplejersker. I spørgeskemaet indgår en lang række spørgsmål blandt andet vedrørende erhvervsmæssige forhold, livsstil, helbredsforhold, forekomst af sygdom, civilstand og andre demografiske forhold Samkøring med registerdata fra Danmarks Statistik Data fra den Danske Sygeplejerske Kohorte er blevet samkørt med registerdata fra Danmarks Statistik for perioden fra 1993 til Oplysninger om sygeplejerskers afgang fra arbejdsmarkedet hentes fra den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). IDA-databasen indeholder mere end 200 variable og har p.t. data fra 1980 til Data stammer fra en række administrative registre. IDA-databasen er dannet med det overordnede formål at kunne belyse mobilitet på arbejdsmarkedet og dækker hele den danske befolkning. Det er via databasen muligt at følge personer over tid, og således kan databasen anvendes til at belyse problemstillinger, der kræver data fra en række år. Det unikke ved at sammenkoble Sygeplejerskekohorten med IDA-databasen er, at man kan se det konkrete år for, hvornår en person forlader arbejdsmarkedet, samt hvilken position vedkommende efterfølgende får (efterløn, førtidspension, folkepension etc.) I IDA-databasen er opgørelser af erhvervsaktivitet opgjort årligt i sidste uge i november måned. November måned er valgt, fordi beskæftigelsen dermed måles tæt på årsskiftet, og samtidig undgås de sæsonbestemte uregelmæssigheder i beskæftigelsen, der er kendetegnende ved december måned. I praksis betyder det, at bevægelser registreres som ændringer i status fra det ene år til det næste, dvs. om personen er uændret ansat eller afgået fra arbejdsmarkedet i løbet af den følgende årsperiode. Det er altså ikke muligt i registeret at se den præcise dato for, hvornår en person eksempelvis forlader arbejdsmarkedet, men blot i hvilket år det forekommer (24) Forklarende variable Ud fra litteraturstudier af tidligere undersøgelser om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er udvalgt en række forskellige variable, som kan have betydning for sygeplejerskers tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De forklarende variable kan overordnet inddeles i fire hovedkategorier: Helbred, livsstil, arbejdsforhold og sociodemografi. 17

19 Til at måle, om helbred har betydning for, om sygeplejersker forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, har vi inkluderet to variable: Selvvurderet helbred Kontakt til praktiserende læge indenfor de seneste tre måneder Til at belyse livsstilens betydning for sygeplejerskernes tilbagetrækningsmønster har vi inkluderet følgende variable: Rygning Alkoholforbrug den seneste weekend Fysisk aktivitet i fritiden Body Mass Index (BMI) Som et indirekte mål for stress har vi endvidere inkluderet en variabel, vedrørende om man tilstræber at leve mindre stresset for at bevare et godt helbred eller forbedre helbredet. Variablen inkluderes med hypotesen om, at sygeplejersker, der rapporterer, at de tilstræber at leve mindre stressede, måske i virkeligheden føler sig stressede eller har været stressede tidligere. Til belysning af sammenhængen mellem arbejdsforhold og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har vi inkluderet en række variable, der belyser sygeplejerskers arbejdsmiljø og andre arbejdsrelaterede faktorer: Oplevet indflydelse på det daglige arbejde Oplevet travlhed i arbejdet Oplevet arbejdstempo og arbejdspres Oplevet fysisk anstrengelse i arbejdet Arbejdsområde Arbejde i dag-, aften- og nattevagt og i blandede vagter Til at belyse betydningen af sociodemografi har vi inkluderet følgende variable: Bopælsamt Personlig årlig bruttoindkomst 1 Civilstand Ægtefælles/samleverens socioøkonomiske status Hovedparten af de forklarende variable stammer fra spørgeskemaundersøgelsen i Enkelte variable er dog dannet på baggrund af registeroplysninger fra IDA-databasen. Dette gør sig gældende for oplysninger om bopælsamt, arbejdsområde, årlig bruttoindkomst og ægtefælles/samlevers socioøkonomiske status/årlige bruttoindkomst. Oplysninger om bopælsamt, arbejdsområde og egen årlig bruttoindkomst er ligesom variablene fra spørgeskemaet målt i Den eneste forklarende variabel, som ikke er målt i 1993, er oplysninger om ægtefælles/samlevers socioøkonomiske status/årlige bruttoindkomst. Denne variabel indeholder oplysninger om civilstand, og om hvorvidt en eventuel ægtefælle/samlever er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, midlertidig uden for arbejdsstyrken eller er erhvervsaktiv, samt hvilken indkomst ægtefællen/samleveren har i tilfælde af erhvervsaktivitet. Da tidligere undersøgelser som nævnt har påvist, at ægtefæller typisk vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidigt, måles ægtefæl- 1 Bruttoindkomst omfatter indkomst, der kommer til almindelig beskatning, hvilket omfatter personlige indkomster (løn, pensioner, overførselsindkomster, honorarer mm), kapitalindkomster, erhvervsindkomster samt udlandsindkomster. Bruttoindkomst er eksklusiv aktieindkomster, skattefri løn, boligstøtte, børnetilskud og skattefrie tillæg. 18

20 les/samlevers socioøkonomiske status i det år, hvor sygeplejersken forlader arbejdsmarkedet frem for i De konkrete spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaundersøgelsen kan ses i bilag Udfaldsmål Undersøgelsen har to forskellige udfaldsmål: afgang til efterløn og afgang til førtidspension. Grunden til, at vi har valgt at opdele undersøgelsen i to dele, er, at vi formoder, at det er forskellige faktorer, der forklarer de forskellige afgangsveje. Endvidere kan tilbagetrækning til henholdsvis efterløn og førtidspension som nævnt forekomme i forskellige aldersintervaller, hvorfor der ligger forskellige studiepopulationer til grund for de to analyser Statistisk metode Til vurdering af prædiktorer for, om/hvornår en sygeplejerske går på efterløn/førtidspension, anvendes diskret overlevelsesanalyse. I analysen bliver alder brugt som underliggende tid, hvor data er venstretrunkeret (kvinderne ved førtidspensionsanalysen indgår i studiet ved alder 45 år, og ved efterlønsanalysen indgår kvinderne ved alder 59 år). Sammenhængen mellem den afhængige variabel (efterløn/førtidspension) og de uafhængige variable er beskrevet ved hjælp af hazard ratioer (HR) med 95% sikkerhedsintervaller (CI). Signifikante effekter er bestemt med baglæns eliminationsmetode. Hazard ratioen udtrykker effekten af hver enkelt variabel i forhold til en variabelspecifik referencegruppe. En hazard ratio, som er mindre end 1, angiver, at incidensen for at gå på efterløn/førtidspension er mindre end incidensen i referencegruppen. Omfatter sikkerhedsintervallet ikke 1, foreligger en statistisk signifikant forskel. Endvidere er der brugt χ 2 test for at undersøge om fundne associationer skyldes tilfældig variation. Der fremgår af teksten, hvor χ 2 test er brugt. 19

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam's førtidspensioner 2013 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Farum pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter CVR-nr. 24

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Notat om tilbagetrækning

Notat om tilbagetrækning 8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (DLFA) og Danske

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere