Frivillighed på de statsanerkendte museer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed på de statsanerkendte museer"

Transkript

1 Frivillighed på de statsanerkendte museer

2 Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED OM UNDERSØGELSEN SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG HVAD DER KENDETEGNER DEM? HVOR MANGE OG HVOR MEGET? KØN ALDER HVILKE OPGAVER LØSES AF FRIVILLIGE? KOORDINERING OG ADMINISTRATION FRIVILLIGHEDSTIMER VERSUS KOORDINERINGSTIMER KOMPETENCEUDVIKLING OG REKRUTTERING HVORDAN REKRUTTERES DE FRIVILLIGE? KOMPETENCEUDVIKLING AF FRIVILLIGE OG MEDARBEJDERE BETYDNINGEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE ANLEDNING HVILKEN BETYDNING HAR DE FRIVILLIGE? FRIVILLIGES NEGATIVE BETYDNING FRIVILLIGHED I FREMTIDEN FORVENTNINGER TIL DEN FREMTIDIGE BRUG AF FRIVILLIGE MANGLER OG FREMTIDIGE BEHOV I FORHOLD TIL ARBEJDET MED FRIVILLIGE

3 1 Frivillighed Der er stort fokus på frivillighed, og næsten hver anden dansker deltager i frivilligt arbejde. Den store opmærksomhed skyldes bl.a. en række samfundsmæssige gevinster som øget demokratisk deltagelse, lokal involvering og engagement, samproduktion af offentlige løsninger, større livskvalitet og livslang læring. Det nye frivillig-charter skal ses i lyset af denne udvikling og behovet for aktiv deltagelse i samfundet og co-produktion mellem det offentlige og det civile samfund. Museerne i Danmark er i sit oprindelige udgangspunkt skabt af frivillige, og der er en lang tradition for at involvere frivillige i alle dele af museernes virke: fra bestyrelsesarbejde, faglige undersøgelser, formidling og til praktiske opgaver. Men selvom erfaringerne er mange og traditionerne lange, eksisterer der desværre ikke megen opsamlet viden på området. Derfor har Organisationen Danske Museer (ODM) gennemført en undersøgelse af det frivillige museumslandskab med det formål at afdække bredde, dybde og syn på, hvilken værdi frivillige tilfører museerne, hvilke udfordringer det indebærer samt hvilke forventninger museerne har til frivillige i fremtiden. Undersøgelsen viser, at der er enighed om, at der er store potentialer i at udvikle frivilligheden på museerne: de frivillige er museernes ambassadører, de er med til at sikre en stærk lokal forankring og sammenhængskraft, de fungerer som katalysatorer i forhold til brugerinvolvering, de er med til at udvide de sociale fællesskaber og hermed medvirkende til at skabe et endnu bedre grundlag for at nå ud med et stærkt kulturtilbud til alle. Samtidig skaber frivillighed selv læring, sociale fællesskaber og øget livskvalitet. Undersøgelsen peger dog også på, at det er ressourcekrævende at involvere de frivillige, at museernes egen faglige og organisatoriske udvikling kræver en tilsvarende systematisering og professionalisering af det frivillige arbejde. Flere angiver, at der her er faglige og væsentlige praktiske udfordringer og mange museer oplever derfor i dag et øget behov for nye kompetencer og redskaber til at arbejde med og udvikle frivilligheden samt at man må arbejde for at udvikle rammer, betingelser og kompetencer i takt med at frivilligheden og frivillighedsbegrebet udvikler sig. ODM s bestyrelse vedtog i oktober 2013 at: ODM anerkender potentialet og mulighederne for museerne til at engagere frivillige i at løfte opgaver, men inddragelsen af frivillige må ikke blive en spareøvelse. Udviklingen af de danske museer skal ske på et professionelt grundlag og når frivillige involveres, bør det ske på en kompetent og fagligt forsvarlig måde. ODM s undersøgelse er et første skridt på vejen for at skabe det nødvendige vidensgrundlag. Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen er et øjebliksbillede af, hvordan det frivillige landskab ser ud, hvad frivilligheden kan og hvilke forventninger der er til fremtiden. Et vidensgrundlag, der udgør et afsæt for en vigtig debat om udviklingen af vores museer med frivillige som medspillere. 3

4 1.1 Om undersøgelsen Undersøgelse har til formål at afdække bredde, dybde og syn på, hvilken værdi frivillige tilfører danske statsanerkendte museer, og hvilke fremtidige forventninger der blandt ODM s medlemmer er til involvering af frivillige. Undersøgelsen er gennemført som elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden fra den 21. maj til den 5. juni 2013 og de indsamlede data er behandlet i samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Spørgeskemaet blev udsendt til 99 statsanerkendte museer, der alle er medlemmer af ODM. I alt har 59 museer valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 61 % af de adspurgte. Fordeling af deltagende museer er geografisk, størrelsesmæssigt og typemæssigt repræsentativt. Der er foretaget en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse for danske folkebiblioteker, der blev offentliggjort november I denne undersøgelse er der taget udgangspunkt i følgende definition af frivilligt arbejde: Frivilligt arbejde betyder, at man i organisatorisk sammenhæng udfører et stykke ulønnet arbejde for andre end sig selv og sin familie. (Frivillighedsundersøgelsen Koch-Nielsen et al, 2005). Der er desuden anvendt begrebet frivilligtimer om det antal timer, de frivillige erlægger i en institution. Spørgeskemaet er opbygget med både obligatoriske og ikke-obligatoriske spørgsmål. Resultater giver derfor ikke altid 10, idet der ikke er medtaget ikke-svar i figurer og tab. Tabel 1 Museer der indgår i undersøgelsen fordelt på typer Museumstype Antal Andel Kunstmuseum % Kulturhistorisk % Naturhistorisk 3 5 % I alt Fordelingen af deltagerne svarer nogenlunde til den faktiske fordeling af museumstyper. 4

5 1.2 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 4 ud af 5 museer har frivillige tilknyttet Undersøgelsen viser, at 83 % af de adspurgte museer har frivillige tilknyttet. De frivillige bidrager med 337 årsværk og udgør således 14 % af museernes samlede arbejdskraft. De frivillige bidrager i gennemsnit med 6,5 timer per måned. Undersøgelsen viser, at der er flest frivillige på de kulturhistoriske museer. De frivillige er 55+ og flest frivillige er kvinder Af de frivillige udgør kvinderne 53 %. Langt den største andel af kvinder findes på kunstmuseerne. Af de frivillige på museerne er 83 % 55 år og derover (både kvinder og mænd). Blot 3 % af de frivillige er at finde blandt de årige. Involveringsgrad Undersøgelsen viser, at museerne involverer frivillige i en lang række af museernes opgaver, og understreger den lange tradition for at involvere frivillige. De frivillige varetager hovedsageligt Praktiske opgaver (57 %) samt Formidlings- og omvisningsopgaver (58 %). Professionalisering af arbejdet med de frivillige Undersøgelsen viser et relativt uhomogent landskab med betydelige forskelle i de enkelte museers formaliserings- og professionaliseringsgrad. 57 % af museerne har en egentlig frivilligpolitik og 29 % har underskrevet kontrakter med de frivillige. Der er stordriftsfordele Undersøgelsen viser interessant sammenhæng mellem antallet af frivillighedstimer (en times arbejde udført af frivillig arbejdskraft) og museets koordineringstid pr. frivillighedstime. Resultaterne viser, at der i starten til hver af de første frivillighedstimer knytter sig et væsentligt tidsforbrug til oplæring og koordinering, men at det marginale tidsforbrug herefter falder markant, så de senere ekstra frivillighedstimer kræver et forholdsvis mindre koordineringsarbejde. Kompetenceudvikling til frivillige Undersøgelsen viser, at museerne i høj grad tilbyder kompetenceudvikling til de frivillige (58 %). Derimod gælder det, at kun 28 % af de medarbejdere, der arbejder med frivillige, tilbydes uddannelseog kompetenceudvikling til arbejdet med frivillige. Museerne angiver ressourcemangel Knap en 1/3 af museerne angiver ressourcemangel som en af flere mulige anledninger til at tilknytte frivillige. 4 af museerne med frivillige tilknyttet angiver, at det har været på baggrund af et ledelsesinitiativ. 38 % angiver at frivilligt arbejde foregår på baggrund af frivilliges egen henvendelse. Museerne er positive Der tegner sig overordnet et positivt billede af museernes indstilling til og oplevelse med at have frivillige tilknyttet. Langt de fleste af de adspurgte museer er enige i, at frivillige styrker lokalsamfundet, at de udgør en ekstra ressource for institutionen og agerer som ambassadører. 38 % vurderer, at de frivillige bidrager til udvikling af nye tilbud og services medens 4 vurderer, at det er ressourcekrævende at involvere frivillige Flere frivillige i fremtiden Langt de fleste museer forventer at rekruttere flere frivillige (7), men kun 1 forventer at ansætte flere medarbejdere til at arbejde med de frivillige. Undersøgelsen viser endvidere en generel tendens til, at større museer har højere forventninger til at ville involvere frivillige. De forventer at rekruttere flere frivillige, lade de frivillige indgå i nye opgaver og anvende flere medarbejdertimer på at organisere det frivillige arbejde. 5

6 2 Antal af frivillige på danske museer, og hvad der kendetegner dem? Første afsnit giver et overordnet billede af volumen og demografiske variable omkring den frivillige indsats: Hvor mange frivillige, hvor mange timer, hvor stor en del af den samlede arbejdskraft den frivillige indsats udgør samt hvordan de frivillige er fordelt på museumstype og størrelse. 2.1 Hvor mange og hvor meget? Som det fremgår af nedstående tabel 2 har 83 % af de adspurgte museer frivillige tilknyttet. En tredjedel af de adspurgte museer har mellem 1-15 frivillige tilknyttet. En anden tredjedel af de adspurgte har mellem frivillige tilknyttet. Mens den sidste tredjedel af de adspurgte har mere end 65 frivillige tilknyttet. Tallene dækker således over relativt store forskelle i antallet af frivillige, der er tilknyttet de enkelte statsanerkendte museer i Danmark. Antal frivillige timer De frivillige bidrager gennemsnitligt med 477 frivillighedstimer om måneden, svarende til 6,5 frivillighedstime pr. frivillig om måneden. Samlet leverer de frivillige på landets 99 museer timer om måneden, svarende til 337 årsværk. Tabel 2. Antallet af frivillige på de danske museer Andel af museer med frivillige tilknyttet 83 % af museerne har frivillige tilknyttet. Gns. antal frivillighedstimer pr. museum (pr. måned) De frivillige bidrager gennemsnitligt med 477 frivillighedstimer pr. museum om måneden. Samlet antal frivillighedstimer (pr. måned) Samlet leverer de frivillige timer om måneden svarende til 337 årsværk. Det samlede antal frivillighedstimer udgør således 14 % af museernes samlede arbejdskraft. Resultatet stemmer i øvrigt overens med Kulturstyrelsens Museer i tal fra Til sammenligning udgør frivillige på landets folkebiblioteker kun 2 % af det samlede antal årsværk på bibliotekerne. 6

7 Andel af samlet arbejdskraft Figur 1. Frivillige timer i forhold til museernes samlede arbejdskraft Frivillighed som andel af museernes samlede arbejdskraft 14 % 86 % Frivillige Fastansatte på hel-/deltid Der er forskelle i det gennemsnitlige antal tilknyttede frivillige afhængigt af museumstype. Der er blandt andet tilknyttet væsentligt færre frivillige til kunstmuseer end til kultur-og naturhistoriske museer. Undersøgelsen viser, at ca. 15 % af museumsarbejdet på de kulturhistoriske museer udføres af frivillige. Det tilsvarende tal for både kunstmuseer og naturhistoriske museer er på omkring 1 %. Dog skal det for de naturhistoriske museers vedkommende nævnes, at der kun indgår tre naturhistoriske museer i datamaterialet. 2.2 Køn Som det fremgår af figur 2, er andelen af kvinder (53 %) blandt de frivillige en anelse højere end andelen af mænd (47 %). Figur 2. Frivilliges kønsfordeling De frivilliges kønsfordeling % Mænd 53 % Kvinder 7

8 De seneste tal (for den kønsmæssige fordeling på landsplan inden for alle områder af frivilligt arbejde) viser, at forskellen mellem kønnene i forhold til deltagelse i frivilligt arbejde i højere grad er blevet udjævnet. Mænd er dog fortsat de mest aktive med en andel på 36 % af alle danske mænd, mod kvinders 33 % (2012). I 2004 var de tilsvarende tal for mænd 38 % og for kvinder 32 %. Det vidner om, at museer i højere grad er gode til at engagere kvinder i det frivillige arbejde. Undersøgelsen viser desuden andre klare tendenser. Der er en langt større andel kvinder blandt de frivillige på kunstmuseer end på de øvrige museumstyper. På kunstmuseer er fordelingen af frivillige: 73 % kvinder og 23 % mænd. De frivillige på de kulturhistoriske museer er nogenlunde ligeligt fordelt imellem kønnene, mens der på de tre ud af de fire deltagende naturhistoriske museer er en markant overvægt af mænd, hvor 79 % er mænd og 21 % er kvinder. 2.3 Alder De frivillige på de adspurgte museer er karakteriseret ved at være 55 år derover. Som det fremgår af nedenstående figur, er hele 85 % af de frivillige således over 55 år. 12 % af de frivillige er mellem år, og ungegruppen mellem år repræsenterer kun 3 % af de frivillige på landets museer. Figur 3. Frivillige aldersfordeling De frivilliges aldersfordeling % 12 % 3 % år år Over 55 år Seneste undersøgelser på alle felter af frivilligområdet i Danmark viser, at der er flest frivillige mellem år og at frivillige på 70 år og derover, er den gruppe, der deltager mindst i det frivillige arbejde. Samtidig ses en tendens til, at andelen af frivillige ældre er stigende, og at andelen af yngre frivillige er faldende. Undersøgelsen viser ikke de store forskelle museumstyperne imellem, men der er dog en tendens til, at de kulturhistoriske museer har forholdsmæssigt flere frivillige i alderen end de øvrige museumstyper nemlig; 16 % mod henholdsvis 7 % for kunstmuseer og 8 % for naturhistoriske museer. 8

9 3 Hvilke opgaver løses af frivillige? Denne undersøgelsesdel indeholder en afdækning af, inden for hvilke områder de frivillige påtager sig opgaver og hvilke rolle de spiller på museerne. Hvorvidt der er tale om deltagelse i museernes kerneopgaver, det i højere grad er inden for supplerende områder. Som det fremgår af figur 4, varetager de frivillige hovedsageligt Praktiske opgaver (57 %) samt Formidling og omvisninger (58 %). Derudover løser 32 % af de frivillige opgaver, der knytter sig til registrering af museumsgenstande, mens 3 hjælper i museernes caféer/butikker. varetager opgaver i relation til koordinering af frivilligindsatsen, mens 15 % deltager i bestyrelsesarbejde forskellige former for såkaldt Folkeforskning (fagligt undersøgelsesarbejde m.m.). Blot 2 % varetager opgaver, der knytter sig til økonomi og regnskab. Figur 4. Opgaver Andel frivillige, der løser forskellige opgaver % 15 % 15 % 3 32 % 57 % 58 % Undersøgelsen viser, at museerne involverer frivillige i en lang række opgaver. I Danmark er der en meget lang tradition for at involvere frivillige i alle dele af museernes virke: fra bestyrelsesarbejde, undersøgelsesarbejde, formidling til praktiske opgaver af alle slags. Med forbehold for undersøgelsens datagrundlag peger undersøgelsen endvidere i retning af, at de kulturhistoriske museer i højere grad benytter frivillige til formidlings- og omvisningsopgaver, praktiske opgaver samt registrerings opgaver. 9

10 4 Koordinering og administration Arbejdet med de frivillige medfører en række administrations-, koordinerings- og formaliseringsopgaver. Det er nødvendigt pga. lovkrav som at have tegnet forsikringer, udformet kontrakter m.m. Endvidere har en del museer haft behov for at udvikle en egentlig frivilligpolitik. Fælles for museerne er, at de i løbet af de seneste år har gennemgået en udstrakt professionalisering, hvorimod udviklingen af det frivillige område ikke synes at have haft en tilsvarende udvikling. Det frivillige landskab er relativt uhomogent: Nogle museer arbejder meget organiseret med frivilligpolitikker, ansatte koordinatorer mv., mens det på andre museer ses at de frivillige næsten er autonome enheder. Som det fremgår af figur 5, har 57 % af de adspurgte museer udformet en egentlig frivillighedspolitik, der rammesætter arbejdet med de frivillige. Figur 5. Andel med frivillighedspolitik Har udformet frivillighedspolitik 57 % 43 % Ja Nej Som det fremgår af figur 6, har 29 % af museerne underskrevet kontrakter med de frivillige. Figur 6. Andel med frivillighedspolitik Har underskrevet kontrakter 71 % 29 % Ja Nej 10

11 Der er en række lovgivningsmæssige forhold, der skal være opfyldt, når institutionen har tilknyttet frivillige/ulønnet arbejdskraft bl.a. har arbejdsgiver lovmæssigt pligt til at tegne arbejdsskade forsikring også for ulønnet arbejde. Undersøgelsen viser, at 82 % af de adspurgte har tegnet forsikring for deres frivillige (figur 7). Figur 7. Tegnet forsikring Har tegnet forsikringer % ja 18 % nej 4.1 Frivillighedstimer versus koordineringstimer Samarbejdet med frivillige kræver en række ressourcer af den pågældende organisation og faste bemanding. Nedenfor afdækkes, hvor mange professionelle arbejdstimer de adspurgte anvender til at koordinere den frivillige indsats. Undersøgelsen belyser sammenhængen mellem antallet af frivillighedstimer og koordinationstime pr. frivillighedstime. Resultaterne viser, at der i starten til hver af de første frivillighedstimer knytter sig et væsentligt tidsforbrug til koordinering, men at tidsforbruget til koordinering herefter falder, således at de senere ekstra frivillighedstimer kræver et forholdsvis mindre koordineringsarbejde. Sammenhængen er vist nedenfor i figur 8. Tabel 3 viser sammenhængen mellem antallet af frivillighedstimer og koordineringsstimer pr. frivillighedstime. Tabel 3.0: Antal koordineringstimer, der kræves for udvalgte antal frivillighedstimer Frivillighedstimer Koordineringstime pr. frivillighedstime 3 16 % 11 % 9 % 7 % 6 % 5 % 3 % Koordineringstimer 3 4 5,5 8, ,5 Kurven i figur 9 illustrerer, hvordan koordineringstiden pr. frivillighedstime falder fra 3 til omkring 7 % mellem 0 og 200 timer. Herefter falder koordineringstiden pr. frivillighedstime med omkring 1 % pr. 500 time. 11

12 Kurven viser med andre ord, at de første frivillighedstimer er relativt dyre i koordinationsomkostninger, mens en ekstra time koster mellem 7 % og 3 % af en time (2-4 min.) når antallet af frivillighedstimer overstiger 200. Figur 8. Sammenhængen mellem frivillighedstimer og koordinationstime pr. frivillighedstime 35% Sammenhæng mellem antal frivillighedstimer og Koordineringstime pr. frivillighedstime (%) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

13 5 Kompetenceudvikling og rekruttering Her afdækkes hvordan de frivillige rekrutteres, og hvilken kompetenceudvikling, der sker for både medarbejdere, der arbejder med frivillige og de frivillige selv. 5.1 Hvordan rekrutteres de frivillige? Som det fremgår af figur 9, rekrutteres langt størstedelen (73 %) af de frivillige via mund til mund altså på helt traditionelt vis gennem netværk og bekendtskaber. Knap en tredjedel af de frivillige (27 %) rekrutteres gennem museernes egen hjemmeside, mens 15 % af de frivillige rekrutteres ved hjælp af opslag på nettet. 12 % af de adspurgte museer rekrutterer frivillige ved hjælp af Facebook og sociale medier, mens kun 2 % rekrutterer frivillige ved hjælp af annoncer på hjemmesider for frivillige jobs. Figur 9. Rekruttering af frivillige Hvordan rekrutteres de frivillige? Mund til mund 73 % Egen hjemmeside 27 % Fysiske opslag (internt/eksternt) Facebook og sociale medier 15 % 12 % Annonce på frivillignet.dk 2 % Kompetenceudvikling af frivillige og medarbejdere Af figur 10 fremgår det, at 25 % af de deltagende museer søger specifikke kompetencer, når de rekrutterer nye frivillige, og hele 6 har oplevet at sige nej til en frivillig. Som det fremgår videre af figur 10 tilbyder 58 % af institutionerne kompetenceudvikling til de frivillige. Derimod gælder det, at 28 % af de medarbejdere, der arbejder med frivillige, tilbydes uddannelse- og kompetenceudvikling til disse opgaver. Undersøgelsen viser samtidig, at halvdelen af museerne har prøvet at stoppe et samarbejde med en frivillig, og at 6 af de adspurgte museer har takket nej til tilbud fra en frivillig 13

14 Figur 10. Kompetenceudvikling og øvrige elementer Valgt at stoppe samarbejde med en frivillig 48% 33% Kompetenceudvikling til medarbejdere ift. frivillige 28% 50% Kompetenceudvikling til frivillige 58% 23% Takket nej til tilbud fra frivillig 60% 18% Søger specifikke kompetencer 25% 53% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Ja Nej Med forbehold for undersøgelsens datagrundlag viser undersøgelsen en tendens til, at de kulturhistoriske museer i højere grad end de øvrige museumstyper har fokus på kompetenceudvikling af både frivillige og personale, der arbejder frivillige. De kulturhistoriske museer søger endvidere mere specifikt efter kompetencer hos frivillige end de øvrige museumstyper. Undersøgelsen tegner desuden et billede af, at de store museer oftere søger efter specifikke kompetencer hos de frivillige og tilbyder kompetenceudvikling til både frivillige og medarbejdere. Der er anvendt følgende gruppering: lille museum: 0-5 medarbejdere, Mellemstort museum: 6-50 medarbejdere og stort museum: 50+ medarbejdere) 14

15 6 Betydningen af det frivillige arbejde Denne del af undersøgelsen afdækker museets incitament til at tilknytte frivillige. Dernæst belyses museumschefernes vurdering af, hvilke positive og negative forhold, der er ved at involvere frivillige. Endeligt undersøges mulige sammenhænge mellem incitament og positiv/negative forhold. 6.1 Anledning Som det fremgår af figur 11, er motiveringen til at involvere frivillige ofte foranlediget af en idé hos lederen. 4 af museerne med frivillige tilknyttet angiver således, at dette har været på ledelsesinitiativ. 38 % angiver, at det er en tradition at have frivillige tilknyttet, mens 38 % også angiver, at beslutningen om at tilknytte frivillige tager afsæt i de frivilliges egen henvendelse. Knap en tredjedel (28 %) fremhæver ressourcemangel som en begrundelse for at anvende frivillige. angiver, at beslutningen om at involvere frivillige er sket på foranledning af museets egne medarbejdere. 7 % angiver, at det er sket på baggrund af et politisk initiativ. Figur 11. Hvorfor tilknytte frivillige Hvorfor fik I frivillige tilknyttet? Lederidé Tradition Frivilliges egen opfordring 4 38 % 38 % Ressourcemangel 28 % Medarbejderidé Politisk opfordring 7 % 5 % 1 15 % 25 % 3 35 % 4 45 % 6.2 Hvilken betydning har de frivillige? I dette afsnit belyses museumschefernes vurdering af betydningen af arbejdet med frivillige. Der er spurgt til både positiv og negative erfaringer samt udbytte De frivilliges positive værdi Som det fremgår af figur 12, er langt de fleste af de adspurgte museer enige meget enige i, at frivillige styrker lokalsamfundet (63 %). 77 % er enige i, at de frivillige udgør en ekstra ressource for institutionen, mens 77 % ligeledes opfatter de frivillige som ambassadører. 15

16 Figur 12. Frivilliges positive betydning Frivillige styrker lokalsamfundet % 13 % Meget uenig Uenig Hverken 23 % 4 Frivillige er ambassadører for vores institution % 2 % 5 % Meget uenig Uenig Hverken 6 Frivillige udgør ekstra ressource 57 % 4 2 % 5 % Meget uenig Uenig Hverken Frivillige bidrager til at udvikle tilbud og services 3 25 % 25 % 15 % 13 % 1 5 % Meget uenig Uenig Hverken 38 % af museerne mener, at de frivillige bidrager til udvikling af nye tilbud og services på institutionen. Resultaterne viser således, at museerne generelt er enige i, at de frivillige bidrager positivt til museerne og lokalsamfundet, men at de er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de frivillige ligefrem bidrager til udvikling af museumstilbuddene. 16

17 6.3 Frivilliges negative betydning I forhold til de frivilliges negative betydning, er kun 1 enige meget enige i, at det er problemfyldt at inddrage frivillige. Figur 13a. Problemer og omkostninger 35 % 3 25 % 15 % 1 5 % 3 Meget uenig Frivillige udgør et problem Uenig 23 % Hverken 8 % 2 % 4 er enige meget enige i, at de frivillige koster tid og ressourcer. Museerne er imidlertid delt i dette spørgsmål, idet 44 % enten er uenige angiver hverken enig uenig, når de svarer på spørgsmålet om, hvorvidt frivillige koster ressourcer. Figur 13 b. Problemer og omkostninger Frivillige koster ressourcer 3 25 % 27 % 23 % 17 % 17 % 15 % 1 5 % Meget uenig Uenig Hverken Undersøgelsen viser endvidere, at de museer, der er mest positivt stemte over for de frivillige, har oplevet mindst ydre pres (anledning til at involvere frivillige). 17

18 7 Frivillighed i fremtiden 7.1 Forventninger til den fremtidige brug af frivillige Som det fremgår af figur 14, forventer langt de fleste museer at rekruttere flere frivillige i fremtiden (70 %). Omkring 4 forventer at nye og flere opgaver skal løses af frivillige (42 %) og at de skal bruge flere medarbejdertimer på at organisere og koordinere de frivilliges arbejde (38 %). Kun 1 forventer at ansætte en flere medarbejdere, som vil have til opgave at arbejde med de frivillige. Figur 14. Fremtidig brug af frivillige Fremtidig brug af frivillige Rekruttere flere frivillige 7 Nye og flere opgaver skal løses af frivillige 42 % Bruge flere medarbejdertimer på at organisere frivillige 38 % Ansætte medarbejdere som arbejder med frivillige Som det fremgår af tabel 4, viser undersøgelsen en generel tendens til, at større museer har højere forventninger til at involvere frivillige i fremtiden. De større museer forventer endvidere både at rekruttere flere frivillige og ansætte flere medarbejdere, der skal arbejde med de frivillige. Ligeledes forventer de større museer at lade de frivillige indgå i nye opgaver og bruge flere medarbejdertimer på at organisere det frivillige arbejde. Tabel 4. Fremtidige forventninger i forhold til museumsstørrelse. Vil rekruttere flere frivillige Nye og flere opgaver skal løses af frivillige Vil bruge flere medarbejdertimer på at organisere frivillige Vil ansætte nye medarbejdere som arbejder med frivillighed 67 % 33 % 11 % 11 % Lille museum (6) (3) (1) (1) Mellemstørrelse museum 68 % (26) 39 % (15) 42 % (16) 8 % (3) % 43 % 29 % Stort museum (7) (5) (3) (2) 18

19 7.2 Mangler og fremtidige behov i forhold til arbejdet med frivillige I forhold til fremtidige behov med hensyn til at forbedre arbejdet med de frivillige, er ca. halvdelen af de adspurgte museer uenige meget uenige i, at de mangler inspiration til at arbejde med de frivillige (52 %). 26 % er imidlertid enige meget enige i, at de mangler inspiration. Figur 15. Inspiration til frivillighedsarbejdet Vi mangler inspiration til at arbejde med frivillige % 22 % 22 % 1 4 % Meget uenig Uenig Hverken Som det fremgår af figur 16, er størstedelen af museerne uenige meget uenige i, at de mangler redskaber til at udvikle frivillighedspolitik (5). er enige meget enige, mens hele 3 hverken er enige uenige. Figur 16. Redskaber til udvikling af frivillighedspolitik Vi mangler redskaber til udvikling af frivilligpolitik 35 % 3 25 % 15 % 1 5 % 22 % 28 % 3 Meget uenig Uenig Hverken 18 % 2 % I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt museerne mangler inspiration til at rekruttere de frivillige og til at lede og motivere de frivillige, kommer samme mønster til udtryk. Omkring 5 er meget uenige uenige, mens omkring erklærer sig enig meget enig. 19

20 Figur 17. Inspiration til rekruttering og ledelse Vi mangler inspiration til at rekruttere frivillige 35 % 3 25 % 15 % 1 5 % 32 % 28 % 14 % Meget uenig Uenig Hverken 6 % 3 25 % 15 % 1 5 % Vi mangler inspiration til at lede og motivere frivillige 26 % 28 % 26 % Meget uenig Uenig Hverken 18 % 2 % Endelig er museerne blevet adspurgt om behovet for mere vidensdeling og netværk. Her er der kun 28 %, der erklærer sig uenige meget uenige. 3 er enige helt enig, mens hele 42 % svarer hverken. Figur 18. Videndeling og netværk 45 % 4 35 % 3 25 % 15 % 1 5 % Vi mangler videndeling og netværk 12 % 16 % 42 % Meget uenig Uenig Hverken 24 % 6 % 20

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland

Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Bliv en levende del af din lokalhistorie Titel: Frivilligpolitik ved Museum Vestsjælland Udgivet af: Museum Vestsjælland Udgave: 1. udgave, 1. oplag sep. 2014 Copyright:

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Museumspolitiske synspunkter 2014

Museumspolitiske synspunkter 2014 Museumspolitiske synspunkter 2014 Deltagere Fra Kunst på på ODM s byens årsmøde hegn, Marmorkirken på Nyborg Strand et remix i 2010. af C.W. Eckersberg og Cornelis Cornelisz van Haarlem Foto: Thorkild

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Frivilligpolitik for Odense Bys Museer

Frivilligpolitik for Odense Bys Museer Frivilligpolitik for Odense Bys Museer 1) Frivillige ved Odense Bys Museer Odense Bys Museer er et statsanerkendt museum, der er ejet og drevet af Odense Kommune som en institution under By- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

De frivilliges betydning i de folkeoplysende organisationer - DFS frivillighedsundersøgelse, sommeren 2011

De frivilliges betydning i de folkeoplysende organisationer - DFS frivillighedsundersøgelse, sommeren 2011 Sekretariat, Dansk Folkeoplysnings Samråd, august 2011 De frivilliges betydning i de folkeoplysende organisationer - DFS frivillighedsundersøgelse, sommeren 2011 De vigtigste pointer fra DFS frivilligundersøgelse:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport)

RESUMÉ. Uddannelses- og medlemsanalyse. (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) 2015 Uddannelses- og medlemsanalyse RESUMÉ (Forkortet udgave af den fulde analyserapport) Af projektkonsulent Dorthe Hansen Danmarks Taekwondo Forbund 28-05-2015 Antal udøvere Analysens baggrund Medlemssammensætning:

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! Her er nogle spilleregler

Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! Her er nogle spilleregler Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! Her er nogle spilleregler Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft! LO Faglige Seniorer mener,

Læs mere

Museumsverdenen og de frivillige

Museumsverdenen og de frivillige Museumsverdenen og de frivillige Frivillighedskonference Skovskolen d. 19. april 2012 Nils M. Jensen Disposition 1.Kort om ODM 2.Museernes samfundsværdier 3.Aktuelle danske museumsforhold 4.Museernes historie

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til brugerundersøgelsen 2. Rammerne for undersøgelsen 2.1 Udarbejdelse af spørgeskemaer 2.2 Uddeling af spørgeskemaer og indtastning af resultater 3. Statistiske

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

NOTAT. Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen

NOTAT. Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. april 2015 Sådan udarbejdes Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. VOA/jlp Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) offentliggør halvårligt (januar og juni) en Arbejdsmarkedsbalance på www.arbejdsmarkedsbalancen.dk.

Læs mere

TNS Gallup - Public 3. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Behandlingsgaranti og sygehuse maj Public 56874

TNS Gallup - Public 3. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Behandlingsgaranti og sygehuse maj Public 56874 TNS Gallup - Public 3. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Behandlingsgaranti og sygehuse 19. 24. maj 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 19. 24. maj 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer

Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere