Udbyttet af VVM. - Evaluering af VVM i Danmark. Delrapport I. - Erfaring og kompetence i VVM-arbejdet. Lone Kørnøv Eskild Holm Nielsen Jannick Schmidt

Transkript

1 LANDSPLANAFDELINGEN Arbejdsnotat Udbyttet af VVM - Evaluering af VVM i Danmark Delrapport I - Erfaring og kompetence i VVM-arbejdet Lone Kørnøv Eskild Holm Nielsen Jannick Schmidt

2 Titel Udbyttet af VVM Evaluering af VVM i Danmark Delrapport I - Erfaring og kompetence i VVM-arbejdet Udarbejdet af Lone Kørnøv, projektleder, Aalborg Universitet Eskild Holm Nielsen, Aalborg Universitet Jannick Schmidt, Aalborg Universitet Materialet er udarebjdet til internt brug Publikationen kan citeres med kildeangivelse Marts 2003 ISBN Muljøministeriet Landsplanafdelingen Højbro Plads København K. Tlf E-Post: lpa@mim.dk Internet: 2

3 Forord Denne delrapport er led i en evaluering, der er udført af Miljøvurderingsgruppen på Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning for Miljøministeriet, Landsplanafdelingen. Et overordnet mål med evalueringen er at undersøge omfang og type af miljømæssige effekter som følge af det danske VVM-system og -praksis i dag. Rapportering af evalueringen omfatter en hovedrapport med tilhørende bilagsrapport samt to delrapporter: 1. Udbyttet af VVM Evaluering af VVM i Danmark. Hovedrapport. 2. Udbyttet af VVM Evaluering af VVM i Danmark. Bilagsrapport. 3. Udbyttet af VVM Evaluering af VVM i Danmark. Delrapport I Erfaring og kompetence i VVM-arbejdet. 4. Udbyttet af VVM Evaluering af VVM i Danmark. Delrapport II Kvalitet og kvalitetssikring af VVM-arbejdet. Den foreliggende delrapport er baseret på en spørgeundersøgelse med besvarelse fra politikere, konsulenter og ansatte i amterne. Endvidere henvises til de to øvrige rapporter, henholdsvis delrapporten VVM er det umagen værd? Evaluering af VVM i Danmark. Delrapport II Kvalitet og kvalitetssikring af VVM-arbejdet (Christensen et al. 2003c) og hovedrapporten VVM er det umagen værd? Evaluering af VVM i Danmark. Hovedrapport (Christensen et al. 2003a). I spørgeundersøgelsen og i rapporten her anvendes betegnelsen VVM-arbejdet. Denne betegnelse refererer til såvel processen i forbindelse med VVM-redegørelser og VVM-screeninger. Delrapporten offentliggøres i henhold til aftale med Landsplanafdelingen. Synspunkter og forslag i rapporten er dog helt forfatternes, og de dækkes ikke nødvendigvis af Landsplanafdelingen. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...5 Figuroversigt...7 Tabeloversigt...8 Kapitel 1. Indledning...9 Grundlag for undersøgelsen...9 Databehandling...10 Kapitel 2. Baggrund og erfaring...11 Den uddannelsesmæssige baggrund...11 Hvem har mest erfaring med VVM-arbejde?...11 Kapitel 3. Formålet med VVM og dets berettigelse...13 Formålet med VVM...13 VVM s berettigelse...14 Kapitel 4. Videnskilder og interessenter...17 Kontakt og samarbejde i VVM-arbejdet...17 Videnskilder og vidensmangel for VVM-arbejdet...18 Kapitel 5. Vurdering af kvalitet...23 Kvalitet af VVM-processen...23 Kvalitet af VVM-redegørelserne...24 Kriterier for god kvalitet...26 Barrierer for god kvalitet...27 Kapitel 6. Organisering af VVM-arbejdet...29 Organisering og samarbejde i organisationen...29 Kapitel 7. Hvad er i fokus for VVM-processen og redegørelsen?...33 Fokus for VVM-processen...33 Fokus for udarbejdelse af VVM-redegørelsen...33 Kapitel 8. Screeninger...35 Inddragelse af politikere...35 Hensigten med VVM-screeninger...36 Dialog i forbindelse med screeningssager...37 Metode til brug for screeninger...38 Kapitel 9. Politikernes rolle...39 Politisk indflydelse...39 Politisk forståelse og anvendelse af skriftligt materiale...40 Kapitel 10. Opsamling og konklusion...41 Screeninger...42 Referencer...44 Appendiks: Metode til spørgeskemaundersøgelse...45 Identificering af respondenter...45 Svarprocent...45 Bilag 1: Spørgeskema...47 Spørgeskema for ansatte i amterne/hur...47 Spørgeskema for amtspolitikere...54 Spørgeskema for konsulenter...59 Bilag 2: Svarprocenter for de enkelte spørgsmål

6 Figurhenvisninger...65 Tabelhenvisninger

7 Figuroversigt Figur 1 Respondenternes uddannelsesmæssige baggrund...11 Figur 2 Respondenternes opfattelse af forskellige mulige formål med VVM...13 Figur 3 Illustration af de steder hvor der er størst forskel på, hvad de tre grupper af respondenter finder vigtigst ved formålet med VVM...14 Figur 4 Andel af svar der er Enig og Uenig på en række forhold, der belyser VVM s berettigelse. Svarkategorien Neutral er her udeladt Figur 5 De steder hvor der er størst forskel på de tre grupper af respondenters opfattelse af VVM. Svarkategorien er Enig Figur 6 Vigtigheden af forskellige parter for VVM-arbejdet Figur 7 Vigtige videnskilder for VVM-arbejdet. (1032 afkrydsninger fra 209 besvarelser)...19 Figur 8 Opfattelse af kvalitet af VVM-processen...23 Figur 9 Illustration af de steder hvor der er størst forskel på politikeres og de ansattes opfattelse af kvalitet af VVM-processen Figur 10 Opfattelse af kvalitet af VVM-redegørelser...25 Figur 11 Opfattelse af kriterier for god kvalitet af VVM-redegørelser Figur 12 Illustration af de steder hvor der er størst forskel på hvad de tre grupper af respondenter opfatter som kriterier for god kvalitet af VVM-redegørelser Figur 13 Respondenternes opfattelse af hvad der er de begrænsende faktorer for at opnå en god kvalitet af VVM-redegørelserne. Kun konsulenter og ansatte...28 Figur 14 De ansattes ansættelsessted i amterne Figur 15 Organisering af VVM-sager...29 Figur 16 Vurdering af hvad der understøtter tværfaglighed Figur 17 De ansattes opfattelse af fokus for VVM-processen...33 Figur 18 De ansattes opfattelse af fokus for VVM-redegørelsen Figur 19 Inddragelse af politikere i screeningssager ifølge ansatte og ifølge politikerne selv...35 Figur 20 De ansattes opfattelse af hensigten med VVM-screeninger...36 Figur 21 De ansattes dialog i screeningssager

8 Tabeloversigt Tabel 1 Hvor ofte der arbejdes med VVM-sager...12 Tabel 2 Hvor mange sager aktørerne har været involveret i...12 Tabel 3 Konsulentfirmaernes arbejde med VVM...12 Tabel 4 Udøvelse af skøn i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser...19 Tabel 5 De ansattes udøvelse af skøn i arbejdet med VVM-screeninger Tabel 6 Politikeres, konsulenters og ansattes vurdering af, hvorvidt mangel på viden er et problem for deres arbejde med VVM...20 Tabel 7 Sammenhæng mellem i hvilken grad politikerne mener de inddrages i screeningssager, og hvorvidt de er tilfredse med det Tabel 8 Vurdering af hvorvidt det er lykkedes at få ændret screeningsansøgningen (kun ansatte i amterne og HUR)...37 Tabel 9 Omfang amterne selv har udarbejdet metoder til brug for screeninger Tabel 10 Politikernes vurdering af, om de inddrages tilstrækkeligt i afvejning i VVM-sager...39 Tabel 11 Vurdering af VVM-processen i dag ud fra den politiske deltagelse...39 Tabel 12 Politisk indflydelse på alternativvurdering Tabel 13 Politisk holdning til forståeligheden og anvendelse af VVM-redegørelser...40 Tabel 14 Hvor meget politikerne læser i forbindelse med stillingtagen til VVM-sager...40 Tabel 15 Indkomne svar fordelt på de tre grupper af respondenter: Ansatte, politikere og konsulenter...46 Tabel 16 Udregning af korrigeret størrelse for Antal udsendte mails Tabel 17 Udregning af svarprocent

9 Kapitel 1. Indledning VVM-systemet har, siden det blev introduceret i den danske planlægning i 1989, været genstand for en politisk diskussion både på universiteterne, i statsadministrationen, blandt offentligheden og ikke mindst i amterne, som står for den praktiske forvaltning. Siden 1989 er der sket meget, og VVM er blevet en del af miljøplanlægningen. VVM er kommet for at blive, og der er tale om meget helhedsorienterede elementer i den metode, der ligger til grund for redegørelserne. Da der ikke hidtil er gennemført nogen systematisk evaluering af, hvad man får ud af VVM, er det vigtigt at få identificeret styrker og svagheder ved VVM, så det i fremtiden er muligt at forbedre udbyttet. Der er således et behov for en opsamling af erfaringen og kompetencen i amterne, samt hvad de inddragede parter mener om forskellige forhold ved VVM. Dette vil blive kortlagt i denne rapport. Kortlægningen baseres på en spørgeskemaundersøgelse, der for at give et bredt billede af brugen af VVM inddrager både sagsbehandlere og ledere i amterne, amtspolitikere og inddragede konsulenter. Introducerende beskrives de inddragede parters uddannelsesmæssige baggrund, samt hvor meget de arbejder og har arbejdet med VVM. Herpå beskrives de ansattes, politikernes og konsulenternes opfattelse af, hvad formålet med VVM er, i hvilken grad dette formål reelt indfries samt en række udfordringer og problemer med VVM-arbejdet. Derefter beskrives parternes videnskilder og samarbejdspartnere. Kvaliteten af VVM-arbejdet, det vil sige både processen og selve redegørelserne, er af stor betydning for, hvad man får ud af VVM. Derfor kortlægges respondenternes eget syn på kvaliteten af det arbejde, de producerer og anvender. Herefter beskrives det, hvorledes VVMarbejdet er organiseret i amterne samt hvilke dele af arbejdsressourcen, der går til hvad, det vil sige hvad fokus for arbejdet er, og hvor de arbejdstunge elementer findes. I 1999 er der med den nye Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelsen) indført nye regler vedrørende VVM-screeninger. Særligt er reglerne for, hvornår en sag skal screenes ændret således, at langt flere projekter nu skal screenes for, om der er VVM-pligt. Dette gælder særligt for udvidelser af mindre husdyrbrug. Introducering af screeningerne har medført en ekstra arbejdsbyrde i amterne og en længere sagsbehandlingstid for små udvidelser, der før ikke skulle screenes. Af den grund har screeningerne særlig været genstand for en diskussion blandt politikere embedsmænd og fagfolk. Derfor belyses det, hvorledes der arbejdes med screeningerne i amterne, herunder om politikere inddrages, hvilken dialog der er, samt hvilken metode amterne bruger. Desuden kortlægges sagsbehandlernes opfattelse af hensigten med VVMscreeninger, og om screeningsprocessen medfører, at ansøgningerne ændres. Endelig beskrives VVM-arbejdets anvendelse som beslutningsgrundlag for politikerne, samt hvorledes politikerne har indflydelse på alternativvurdering. Grundlag for undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor i alt 209 respondenter har svaret. Respondenterne er fordelt på 89 ansatte i amterne/hur, 44 amtspolitikere og 76 konsulenter. De kontaktede politikere omfatter samtlige amtspolitikere i Danmark, der sidder i udvalg for teknik og miljø. De ansatte omfatter alle de medarbejdere, der ifølge telefonisk samtale med amterne/hur arbejder med VVM. I forbindelse med kontakten til amterne/hur er der spurgt om, hvilke konsulenter der har været inddraget i VVM-arbejdet. De oplyste konsulentfirmaer er efterfølgende kontaktet for at få oplyst hvilke medarbejdere, det drejer sig om. Svarprocenten er 55%. Spørge 9

10 skemaundersøgelsen er gennemført via internettet i efteråret 2001, og spørgeskemaet kan ses i bilag 1 bagerst i denne rapport. Metoden til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen er beskrevet mere uddybende i appendiks bagerst i rapporten. Databehandling Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen præsenteres overvejende som andele af respondenter, der har svaret på forskellige svarmuligheder. I den forbindelse skal det bemærkes, at ikke alle respondenter har svaret på alle spørgsmål. Derfor er der en andel af svarene, der falder ind under kategorien Ikke besvaret. Denne Svarmulighed er i forbindelse med præsentationen af resultaterne udeladt, således at summen af de viste svarmuligheder giver 100%. Dette bevirker, at den reelle population varierer fra de 209 respondenter, der har detaget i undersøgelsen. Den gennemsnitlige svarprocent på spørgsmålene er 90%, og den varierer fra 70% til 100%. Årsagerne til at respondenterne har udeladt at svare på nogle af spørgsmålene kan være forskellige. Det kan både være, fordi de ikke forstår spørgsmålet, har overset det eller synes det er irrelevant. Da årsagen er uvis, er det valgt at udelade andelen af ikke besvarede spørgsmål i præsentationen af resultaterne. Dette bevirker, at det forudsættes, at den andel af respondenter, der ikke har svaret på et givent spørgsmål, vil være af samme opfattelse som de, der har besvaret spørgsmålet. Dog vil det i de tilfælde, hvor der er spørgsmål, som færre end 85% af respondenterne har besvaret, kommenteres i teksten. I bilag 2 bagerst i rapporten findes en oversigt over svarprocenterne på samtlige spørgsmål. 10

11 Kapitel 2. Baggrund og erfaring I dette kapitel vil vi først se på den uddannelsesmæssige baggrund for politikere, konsulenter og ansatte i amterne. Dernæst vil vi kortlægge erfaringer med VVM-arbejdet: 1) hvor ofte ansatte og konsulenter arbejder med VVM og 2) hvor mange sager politikere, konsulenter og ansatte har været involveret i. Endelig ses på omfanget og karakteren af konsulenternes arbejde med VVM. Den uddannelsesmæssige baggrund Som det fremgår af figuren nedenfor, er der specielt overvægt af agronomer, ingeniører og biologer, som udgør henholdsvis 25%, 20% og 12%. Kategorien andet dækker over en lang række uddannelsesmæssige baggrunde som eksempelvis cand. Scient., geograf, revisor, læge og lærer. Uddannelsesmæssig baggrund 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Agronom Ingeniør Biolog Arkitekt Landinspektør Landmand Økonom Jurist Miljøtekniker Scient. Adm. Håndværker Andet Figur 1 Respondenternes uddannelsesmæssige baggrund Den høje andel af agronomer og til dels biologer formodes at hænge sammen med de forholdsvise mange VVM-sager, som omhandler vurdering af husdyrbrug. På baggrund af interviews med sagsbehandlere skønnes ca. 90% af screeninger at være sager med husdyrbrug (Christensen et al. 2003a). Hvem har mest erfaring med VVM-arbejde? Til spørgsmålet om, hvor ofte der arbejdes med VVM-sager, har konsulenter og ansatte svaret som vist i tabel 1. Ansatte i amterne er de, som arbejder mest med VVM-sager med 41% af de adspurgte, som har VVM som hovedopgave. 11

12 Konsulenter Ansatte i amterne/hur VVM er min hovedopgave 13% 41% Hver uge/oftere 39% 24% Ca. en gang om måneden 17% 11% Nogle gange om året 26% 16% Sjældent/aldrig 5% 7% Tabel 1 Hvor ofte der arbejdes med VVM-sager. Et andet spørgsmål, der ligeledes er med at til beskrive erfaringer med VVM-arbejdet er spørgsmålet om, hvor mange VVM-sager politikere, konsulenter og ansatte har været involveret i. Tabel 2 viser, at politikerne er den gruppe respondenter, som har været involveret i flest sager, mens konsulenterne har været involveret i færrest sager. Politikere Konsulenter Ansatte i amterne/hur Mere end 15 sager 43% 20% 35% sager 14% 5% 8% 6 10 sager 25% 22% 18% 2 5 sager 16% 45% 31% 0 1 sag 2% 7% 8% Tabel 2 Hvor mange sager aktørerne har været involveret i. Til spørgsmålet, om hvordan VVM-arbejdet fortrinsvist indgår i de enkelte konsulentfirmaer, viste sig følgende resultater. Konsulentfirmaernes rolle Andel Firmaet udarbejder ansøgning 55% Firmaet rådgiver amtet 15% Firmaet tager del i projekteringsopgaver 30% Tabel 3 Konsulentfirmaernes arbejde med VVM. Helt overvejende fungerer konsulenterne som ansøgers konsulent med udarbejdelse af ansøgning og kun i 15% som rådgiver for amtet. I de tilfælde, hvor konsulenterne er ansøgers konsulent, vil der dog også kunne være et vidt samarbejde mellem amt og konsulent om data og udarbejdelse af selve redegørelsen, hvilket er med til gøre grænsen mellem ansøger, konsulent og amt mindre markant. Udfra stillingsbetegnelserne viser det sig, at godt 1/3 af de adspurgte konsulenter direkte kan relateres til firmaer, som rådgiver indenfor landbrugsområdet, dvs. i forbindelse med oprettelse eller udvidelse af husdyrbrug. 12

13 Kapitel 3. Formålet med VVM og dets berettigelse I dette kapitel belyses respondenternes opfattelse af formålet med VVM, og hvad det kan bruges til. Dette fortæller, hvad brugerne af VVM mener, VVM bør og kan bruges til. Desuden afdækkes, om VVM reelt kan stå mål med de forventninger, de adspurgte har til formålet, samt de problemer der er forbundet hermed. Formålet med VVM Respondenternes opfattelse af formålet med VVM er undersøgt ved, at de har angivet vigtigheden af en række forskellige mulige formål med VVM. Svarmulighederne er Vigtig, Mindre vigtig eller Ikke vigtig. Resultatet er vist i figur % 90% 80% 70% Formålet med VVM 60% 50% 40% Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig 30% 20% 10% 0% At finde tiltag der minimerer de negative konsekvenser At skabe et alsidigt beslutningsgrundlag At informere offentligheden At få belyst forskellige alternativer At få et indspil fra offentligheden At prøve om et projekt er lovligt At finde det mest omkostningseffektive alternativ Figur 2 Respondenternes opfattelse af forskellige mulige formål med VVM. Det fremgår af figuren, at de vigtigste formål generelt opfattes som at minimere de negative konsekvenser, at skabe et alsidigt beslutningsgrundlag og at informere offentligheden. Mindst vigtigt er det at finde det mest omkostningseffektive alternativ og at prøve om et projekt er lovligt. Der er imidlertid forskel på, hvad konsulenter, politikere og ansatte finder vigtigst. Først skal det bemærkes, at der er forskel på, hvor vigtig de tre grupper af respondenter samlet finder de opstillede formål med VVM. Således udgør svarmuligheden Vigtig 71% af politikernes svar, 65% af de ansattes svar og 59% af konsulenternes svar. Dette kan være en indikation på, at politikerne generelt finder VVM mere vigtig end konsulenter og ansatte. Generelt er der enighed blandt de tre grupper om, at de vigtigste formål er at minimere de negative konsekvenser, at skabe et alsidigt beslutningsgrundlag og at informere offentligheden. De steder hvor der er størst forskel på de tre grupper er 13

14 vist i figur 3, hvor andelen for hver af de tre grupper af respondenter, der har svaret Vigtig, er vist. Forskellig opfattelse af formål med VVM Andel af respondenter der har svaret "Vigtig" 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% At prøve om et projekt er lovligt At få belyst forskellige alternativer At finde det mest omkostningseffektive alternativ Politikere Konsulenter Ansatte Figur 3 Illustration af de steder hvor der er størst forskel på, hvad de tre grupper af respondenter finder vigtigst ved formålet med VVM. Det fremgår af figur 3, at politikerne finder det langt mere vigtigt, at prøve om et projekt er lovligt end de ansatte. Til spørgsmålet om hvor vigtigt det er at få belyst forskellige alternativer, finder konsulenter dette mindre vigtig end politikere og ansatte. En anden forskel er, at konsulenter og i mindre grad politikere finder det væsentligt mere vigtigt, at VVM skal bruges til at finde det mest omkostningseffektive alternativ, end de ansatte. Forskellene tyder på, at økonomiske og juridiske forhold tillægges større betydning af politikere og konsulenter end af de ansatte. VVM s berettigelse VVM s berettigelse, dvs. om det kan stå mål med forventningerne til formålet samt hvad det kan bruges til, er belyst ved, at respondenterne har erklæret sig enig, uenig eller neutral overfor en række udsagn om VVM. 14

15 VVM's berettigelse 100% 90% 80% 70% Enig Uenig 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% VVM kræver samarbejde på tværs af faggrænser Fordelen ved VVM er at man kan få præsenteret relevant information om sagen Fordelen ved VVM er muligheden for at få vurderet forskellige alternativer Behandling af alternativer er vanskelig i praksis VVM redegørelserne bidrager med nyt i forhold til den eksisterende planlægning VVM gør det sværere at sige ja til dårlige tiltag Fordelen ved VVM er muligheden for deltagelse VVM fører til bedre projekter Fordelen ved VVM er at man får valgt gode og bindende afbødende tiltag VVM giver særinteresser stor indflydelse i plansager VVM gør det lettere at vælge rigtig teknisk løsning Grænserne for VVM pligt er generelt for lave VVM redegørelserne kan erstatte miljøgodkendelser VVM er reelt kun for de stærke og organiserede organisationer VVM er ren legitimering Tidsforbrug i VVM processen er acceptabel i forhold til forbedring af beslutningsgrundlaget Figur 4 Andel af svar der er Enig og Uenig på en række forhold, der belyser VVM s berettigelse. Svarkategorien Neutral er her udeladt. De vigtigste formål med VVM er ifølge forrige afsnit, at minimere de negative konsekvenser samt at skabe et alsidigt beslutningsgrund. Således mener 85% af respondenterne, at formålet med at minimere de negative konsekvenser er vigtigt. Det fremgår imidlertid af figur 4, at kun omkring 35-50% af respondenterne mener, at VVM gør det sværere at sige ja til dårlige forslag, at VVM fører til bedre projekter, og at fordelen ved VVM er, at man får valgt gode bindende afbødende tiltag. Det vil sige, der her er forskel på opfattelsen af formålet med VVM, og hvad der reelt opnås. Formålet omkring at skabe et alsidigt beslutningsgrundlag bliver i forrige afsnit ligeledes af godt 80% udpeget til at være vigtigt. Ses der i figur 4, fremgår det, at omkring 67% mener, at fordelen med VVM er, at man kan få præsenteret relevant information og 56% mener, at VVM bidrager med noget nyt i forhold til den eksisterende planlægning. Der er med andre ord bedre sammenhæng mellem vigtigheden af formålet om at skabe et alsidigt beslutningsgrundlag, og hvad VVM reelt kan bidrage med. Ovenstående tyder på, at respondenterne ikke i alle tilfælde mener, at VVM lever op til formålet. Specielt er der forskel på, hvor vigtig formålet omkring minimering af negative konsekvenser opfattes, og hvad respondenterne mener der reelt opnås. Udbyttet af VVM er nærmere undersøgt i hovedrapporten. Nogle af de væsentligste fordele ved VVM udpeges til at være, at man kan få præsenteret relevant information, at man kan få vurderet forskellige alternativer, og at VVM bidrager med noget nyt i forhold til den eksisterende planlægning. På den anden side er respondenterne generelt uenige i, at VVM-redegørelserne kan erstatte miljøgodkendelser, at VVM reelt kun er for de stærke organisati 15

16 oner, at VVM er ren legitimering samt at tidsforbruget er acceptabelt. Det kan ud fra ovenstående drages den konklusion, at respondenterne generelt mener, at VVM har sin berettigelse; man får relevant information, behandlet alternativer, tilført noget nyt i planlægningen, frasorteret dårlige projekter og får åbnet mulighed for deltagelse. Dog forudsættes dette af tværfaglighed, og undersøgelsen indikerer desuden, at der findes en række problemer med VVM-arbejdet. Det drejer sig særligt om, at tidsforbruget er uacceptabelt, og at det er svært at behandle alternativer i praksis. Der er imidlertid nogle af udsagnene i figur 4, hvor der er forskel på konsulenter, politikere og ansatte. De steder, hvor der er størst forskel, er vist i figur 5. Forskel på opfattelse af VVM 100% 90% 80% 70% Politikere Konsulenter Ansatte 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% VVM giver særinteresser stor indflydelse i plansager Fordelen ved VVM er muligheden for at få vurderet forskellige alternativer VVM redegørelserne kan erstatte miljøgodkendelser Fordelen ved VVM er muligheden for deltagelse Figur 5 De steder hvor der er størst forskel på de tre grupper af respondenters opfattelse af VVM. Svarkategorien er Enig. Det fremgår af figur 5, at særligt politikerne mener, at VVM giver særinteresser stor indflydelse i plansager. Kun en lille andel af de ansatte er i samme grad enig heri. Både politikere og ansatte mener, at det er en fordel ved VVM, at der er mulighed for at få vurderet alternativer, mens konsulenterne ikke ser den samme fordel herved. Derimod er konsulenterne modsat politikerne og de ansatte mere enige i, at VVM kan erstatte miljøgodkendelser. Endelig ser konsulenter ikke den samme fordel i muligheden for deltagelse som politikere og ansatte. Dette skyldes sandsynligvis, at det er de ansatte og politikerne, der primært varetager dialog og samarbejde med interesseparter. 16

17 Kapitel 4. Videnskilder og interessenter I dette kapitel præsenteres spørgeundersøgelsens resultater i forhold til, hvor vigtig kontakt og samarbejde er med andre parter i arbejdet med VVM. Desuden præsenteres hvilke videnskilder de enkelte aktører primært anvender samt hvilken viden, der opleves at mangle for VVM-arbejdet. Herunder vises endvidere graden af skønsudøvelse ved dels udarbejdelse af VVM-redegørelser og dels VVM-screeninger. Kontakt og samarbejde i VVM-arbejdet På spørgsmålet om, hvor vigtig kontakt og samarbejde er med forskellige parter i VVM-arbejdet svarer 90% af respondenterne ansøger, se figur 6. Også kommunerne vurderes som værende vigtige, idet 80% af besvarelserne peger herpå. Selvom kommunen normalt ikke spiller en særlig aktiv rolle i selve VVM-arbejdet vurderes de som en meget vigtig samarbejdspartner. Det må tilskrives, at de spiller en nøglerolle i forhold til at få projekter vurderet af amterne. Kommunen er den myndighed, der har de bedste forudsætninger for at få kendskab til nye (VVM-)projekter. Dette gælder endvidere også direkte parter i sagen, som af 77% vurderes vigtige. Til gengæld opgiver meget få respondenter, at Social- og sundhedssektoren/embedslægen, universiteter og forskningsinstitutioner samt politikere uden for eget amt er vigtige for VVM-arbejdet. Det drejer sig om henholdsvis 4%, 5% og 6%. Vigtighed af forskellige parter i VVM arbejdet 100% 90% 80% 70% 60% Ikke vigtig Mindre vigtig Vigtig 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ansøger Kommuner Direkte parter i sagen Politikere i amtet Enkeltpersoner/offentligheden Landsplanafdelingen Andre amter Private konsulentfirmaer Skov- og naturstyrelsen Andre interesseorganisationer Miljøstyrelsen Andre statslige organer/ministerier Amtsrådsforeningen Politikere udenfor amtet Universiteter/forskningsinstitutioner Social- og sundhedssektoren/embedslægen Figur 6 Vigtigheden af forskellige parter for VVM-arbejdet. 17

18 Det skal i forhold til figur 6 gøres opmærksom på, at mindre end 85% af respondenterne har svaret på, hvor vigtige de finder Andre statslige organer/ministerier. Der viser sig dog forskelle mellem politikere, konsulenter og ansatte i forhold til deres vurdering af forskellige parters vigtighed. Nedenstående procenttal i parentes viser den andel, som vurderes vigtig. Konsulenternes vigtigste kontakt- og samarbejdsparter er: - Ansøger (96%) - Direkte parter (70%) For politikere er de vigtigste parter: - Politikere i amtet (98%) - Ansøger (78%) - Direkte parter i sagen (76%) Endvidere viser det sig, at Miljøstyrelsen, politikere udenfor amtet, Amtsrådsforeningen samt social- og sundhedsforvaltningen/embedslægen er vigtige parter for politikerne, mens de vurderes markant lavere hos konsulenter og ansatte. Eksempelvis vurderes Miljøstyrelsen af 45% af politikerne at være vigtige, mens de af henholdsvis konsulenter og ansatte vurderes vigtige i 20% og 18% af svarene, og Amtsrådsforeningen vurderes af 26% af politikerne som vigtige, mens blot 7% af de ansatte svarer tilsvarende. De ansattes vigtigste kontakt- og samarbejdsparter er: - Direkte parter (85%) - Private konsulentfirmaer (65%) - Politikere i amtet (60%) - Landsplanafdelingen (55%) Med hensyn til de ansattes vurdering af vigtigheden af kontakt med politikere i eget amt, så vurderer som vist 60% af de ansatte, at det er vigtigt. Mens 33% vurderer denne kontakt som værende mindre vigtig og 8% som ikke vigtig. Det kan opsummeres, at der er mange aktører involveret i VVM-arbejdet. Ikke særligt overraskende vurderes vigtigheden af de forskellige aktører forskelligt, men jo tættere de enkelte aktører er på sagen, jo vigtigere vurderes de. Ansøger, kommuner og direkte parter i sagen vurderes at være vigtige for såvel politikere, konsulenter og ansatte. Det ses endvidere, at der nogle parter, som har meget forskellig betydning for de tre respondentgrupper. Det drejer sig om Miljøstyrelsen, politikere i og udenfor eget amt, konsulentfirmaer, Amtsrådsforeningen samt social- og sundhedssektoren. Videnskilder og vidensmangel for VVM-arbejdet I spørgeundersøgelsen blev politikere, konsulenter og ansatte spurgt om, hvad der er deres vigtigste videnskilder i forhold til arbejdet med VVM. I figur 7 er svarene vist. 18

19 Videnskilder i forhold til VVM arbejdet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Love/vejledninger Ansøgers materiale Kurser/konferencer/efteruddannelse Egen uddannelse Kollegaer i forvaltningen Fagbøger/rapporter/tidsskrifter Kollegaer i andre amter/styrelser Kontakt til offentligheden Kontakt til interesseorganisationer Kontakt med forskere og forskningsmiljøer TV/radio/avis/internet Andet Figur 7 Vigtige videnskilder for VVM-arbejdet. (1032 afkrydsninger fra 209 besvarelser) 87% svarer, at love/vejledninger er vigtige videnskilder for VVM-arbejdet. Også ansøgers materiale vurderes som vigtigt, mens relativt få opgiver TV/radio/avis/internet, kontakt med forskere og forskningsmiljøer og kontakt til interesseorganisationer som vigtige kilder for VVM-arbejdet. Også kurser, konferencer og efteruddannelse vurderes af mange respondenter at være vigtige for at opnå viden til brug for VVM-arbejdet. Et andet spørgsmål, som drejer sig om, hvad VVM-arbejdet baseres på, er spørgsmålet om i hvilken grad, der udøves skøn i arbejdet med redegørelser og screeninger. Tabel 4 og 5 viser resultatet. Hovedparten af svarene i forbindelse med VVM-redegørelser viser, at der udøves skøn i nogen eller stor grad, og der ses ingen betydelig forskel mellem konsulenter og ansatte i amterne på dette punkt. Udøvelse af skøn ved VVM-redegørelser Konsulenter Ansatte i amterne/hur Samlet I stor grad 17% 24% 21% I nogen grad 60% 61% 60% I mindre grad 20% 11% 15% Overhovedet ikke 3% 4% 3% Tabel 4 Udøvelse af skøn i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser. 19

20 Udøvelse af skøn ved VVM-screeninger Ansatte i amterne/hur I stor grad 41% I nogen grad 48% I mindre grad 6% Slet ikke 0% Arbejder ikke med screeninger 5% Tabel 5 De ansattes udøvelse af skøn i arbejdet med VVM-screeninger. Med hensyn til screeninger ses det, at de ansatte udøver en større grad af skøn end ved VVMredegørelser. Dette må ses som en naturlig følge af, at formålet med screeninger er at få grundlag for at tage stilling til VVM-pligt. Denne vurdering nødvendiggør derfor en lavere grad af eksakthed end selve VVM-redegørelsen. Hvorvidt mangel på viden udgør et problem for VVM-arbejdet har politikere, konsulenter og ansatte vurderet som vist i tabel 6. 47% af respondenterne angiver, at mangel på viden i stor eller nogen grad er et problem for arbejdet med VVM. Er mangel på viden et problem? Politikere Konsulenter Ansatte i amterne/hur Samlet I stor grad 0% 6% 9% 6% I nogen grad 53% 39% 37% 41% I mindre grad 30% 51% 51% 47% Overhovedet ikke 16% 4% 4% 7% Tabel 6 Politikeres, konsulenters og ansattes vurdering af, hvorvidt mangel på viden er et problem for deres arbejde med VVM. Respondenterne havde endvidere mulighed for med egne ord at beskrive, hvilken slags viden de eventuelt mangler. Disse svar er kategoriseret, og det viser sig, at den viden, der mangler, koncentrerer sig om: 1. Fagspecifik viden (25 svar) I forhold til den fagspecifikke viden efterspørges der især viden om: - Estimering, spredning og effekt af ammoniakfordampning. Der ønskes blandt andet data for lugt og ammoniakfordampning fra forskellige staldsystemer - Fosforudvaskning og næringssaltenes omsætning - Sociale, økonomiske, landskabelige og visuelle konsekvenser 2. Klar lovgivning og vejledning (16 svar) Generelt påpeges, at det kan være svært dels at skaffe sig et overblik over lovgivningen og dels at forstå de gældende love og regler. Der efterspørges mere klare retningslinier og vejledninger på VVM-området, som eksempelvis en tydeliggørelse af kravene til redegørelsens indhold. 3. Viden om naturens sårbarhed og tåleevne (9 svar) Flere respondenter har peget på, at de ønsker yderligere viden om naturens sårbarhed og tåleevne. Dette kobles til oplevelsen af, at det er svært at vurdere, om en miljøpåvirkning er væsentlig for omgivelserne eller ej. 20

21 4. Metoder og modeller (8 svar) Der ønskes mere sikre modeller, og der peges specifikt på to områder, hvor der ønskes yderlig viden: Udvaskningsmodeller samt lugtgener og naturpåvirkning i forbindelse med ammoniakfordampning. 5. Data og værktøjer til vurdering af kumulative effekter (6 svar) Data og værktøjer til vurdering af de kumulative effekter efterspørges bredt. Kun en enkelt respondent peger på et specifikt område, som er grundvand. 21

22 22

23 Kapitel 5. Vurdering af kvalitet I dette kapitel undersøges respondenternes opfattelse af kvalitet i VVM-arbejdet. Først beskrives opfattelsen af kvalitet i VVM-processen og dernæst for VVM-redegørelsen. Herefter beskrives respondenternes kriterier for god kvalitet, samt deres vurdering af begrænsende faktorer for at opnå god kvalitet af VVM-redegørelserne. Kvalitet af VVM-processen Undersøgelsen af kvalitet af processen omfatter kun politikere og ansatte i amterne/hur. Deres opfattelse af kvalitet er undersøgt ved, at de har givet karakter til en række emner, hvor svarmulighederne er God, Dårlig eller Neutral. Resultatet er vist i figur 8. Kvalitet af VVM-processen 100% 90% 80% 70% 60% 50% God Mindre god Dårlig 40% 30% 20% 10% 0% Dialog med ansøger Dialog med ansøgers konsulent Koordinering internt Tilrettelæggelse af processen Den politiske deltagelse Dialog med direkte berørte Dialog med offentligheden Dialog med interesseorganisationer Figur 8 Opfattelse af kvalitet af VVM-processen. Det ses i figuren, at dialog mellem amtet og de forskellige parter i sagen både står for de emner, der får højeste og laveste karakter. Dialogen med ansøger og ansøgers konsulent er de emner, hvor kvaliteten opfattes som bedst, mens dialog med interesseorganisationer, offentligheden og direkte berørte opfattes som mindre gode. Specielt dårlig er dialogen med interesseorganisationer. De dele af VVM-processen, der ikke er omfattet af emnet dialog, dvs. intern koordinering, tilrettelæggelse af processen og den politiske deltagelse, er der generel tilfredshed med. Der er for nogle af emnerne i figur 8 forskel på, hvad henholdsvis politikere og ansatte mener om kvaliteten af processen. Der er ikke forskel på deres generelle opfattelse af den samlede kvalitet af 23

24 processen, idet 61% af politikernes svar til alle otte emner er God, mens det for de ansatte er 62%. I figur 9 er de emner, hvor der er størst forskel på politikere og ansatte vist. Forskel på opfattelse af kvalitet af VVM-processen 100% Andel af respondenter der har svaret "God" 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Politikere Ansatte 0% Dialog med offentligheden Dialog med ansøgers konsulent Dialog med interesseorganisationer Figur 9 Illustration af de steder hvor der er størst forskel på politikeres og de ansattes opfattelse af kvalitet af VVM-processen. Det ses i figur 9, at politikerne er mere tilfredse med kvaliteten af dialogen med offentligheden og interesseorganisationerne end de ansatte. På den anden side er de ansatte mere tilfredse med dialogen med ansøgers konsulent. Årsagen til at de ansatte finder dialogen med ansøgers konsulent bedre, end politikerne gør det, er sandsynligvis, at politikerne ikke har nogen nævneværdig kontakt med konsulenterne. Kvalitet af VVM-redegørelserne Redegørelsernes kvalitet er undersøgt tilsvarende VVM-processen, hvor respondenterne vurderer kvaliteten ud fra forhold som bl.a. redegørelsens struktur og formidling. Undersøgelsen af redegørelserne omfatter både politikere, konsulenter og ansatte i amterne/hur. Resultatet af undersøgelsen er vist i figur

25 Kvalitet af VVM-redegøresle 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% God Mindre god Dårlig 30% 20% 10% 0% Beskrivelse og vurdering af konsekvenser Redegørelsens strukturering Formidling af den samlede redegørelse Formidling af det ikke-tekniske resumé Visualisering Begrundelse af valg Behandling af alternativer Behandling af 0-alternativer Figur 10 Opfattelse af kvalitet af VVM-redegørelser. Det fremgår af figur 10, at beskrivelse og vurdering af konsekvenser og redegørelsens strukturering er de elementer ved VVM-redegørelsen, der vurderes at være af bedst kvalitet. Behandling af alternativer og særligt behandling af 0-alternalivet får de laveste karakterer. Dette underbygger et af de identificerede problemer i kapitel 2 under VVM s berettigelse, hvor behandling af alternativer i praksis anses som et problem. Kvaliteten af visualisering og begrundelse af valg opfattes af ca. halvdelen af respondenterne som værende af mindre god eller dårlig kvalitet. Det bør nævnes i forbindelse med figuren, at færre end 85% af respondenterne har svaret på, hvad de mener om kvaliteten af begrundelse for valg. Det skal her bemærkes, at i henhold til den seneste direktiv-ændring i 1997 skal redegørelsen indeholde information om de væsentligste grunde for alternativvalg under hensyn til indvirkning på miljøet. Endvidere skal amtet offentliggøre sin afgørelse herunder vigtigste begrundelser og betragtninger. Det vil sige, at kravet til synliggørelse af valg og baggrund herfor er skærpet. Der er forskel på, hvad de tre gruppers generelle opfattelse af redegørelsernes kvalitet er. Således er 59% af politikernes svar til alle otte emner God, mens det for konsulenter og ansatte er henholdsvis 47% og 54%. Særligt indenfor emnerne visualisering og redegørelsens strukturering har politikerne en væsentlig mere positiv opfattelse af kvaliteten. Der er ikke nogen nævneværdig forskel på, hvorledes konsulenter og ansatte opfatter kvaliteten. Forskellen mellem de tre grupper af respondenter indikerer, at politikerne generelt opfatter kvaliteten af VVM-redegørelserne som værende bedre end konsulenter og ansatte gør det. 25

26 Kriterier for god kvalitet Respondenternes kriterier for god kvalitet af en VVM-redegørelse er undersøgt ved, at de for en række mulige kriterier for god kvalitet skal angive, om de er Vigtige, Mindre vigtige eller Ikke vigtige. Resultatet af undersøgelsen er vist i figur 11. Kriterier for god kvalitet 100% 90% 80% 70% Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Entydig og let læselig Indeholder konkrete forslag til afhjælpende foranstaltninger Afvejer konsekvenserne mod hinanden Illustreret med billeder/fotos/kort Alle typer miljøkonsekvenser er vurderet Når det fremgår klart hvad der er i strid med regionplanen Indeholder alternativvurdering Indeholder indsigelser/bemærkninger og tilhørende høringssvar Kort og koncis De kumulative effekter af flere projekter er vurderet Figur 11 Opfattelse af kriterier for god kvalitet af VVM-redegørelser. Det fremgår af figuren, at der ikke er væsentlig forskel på, hvor vigtige de forskellige kriterier vurderes at være. Dog er kriterierne omkring, at VVM-redegørelsen skal indeholde indsigelser/bemærkninger, at den er kort og koncis, og at de kumulative effekter er vurderet ikke vurderet lige så vigtige som de øvrige kriterier. Der er imidlertid relativ stor forskel på, hvad de tre grupper af respondenter opfatter som værende vigtige kriterier for en god kvalitet. De kriterier, hvor forskellen er størst, er vist i figur

27 Forskellig opfattelse af kriterier for god kvalitet Andel af respondenter der har svaret "God" 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indeholder indsigelser/ bemærkninger og tilhørende høringssvar De kumulative effekter af flere projekter er vurderet Kort og koncis Politikere Konsulenter Ansatte Figur 12 Illustration af de steder hvor der er størst forskel på hvad de tre grupper af respondenter opfatter som kriterier for god kvalitet af VVM-redegørelser. Det ses i figur 12, at politikerne lægger mere vægt på at VVM-redegørelserne skal indeholde indsigelser/bemærkninger end konsulenter og ansatte. De kumulative effekter er vigtigst for de ansatte, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at det er dem, der sidder med sagerne og har fagligheden, og dermed er det også dem, der også har de største forudsætninger for at vurdere de kumulative effekter. Endelig finder politikerne ikke kriteriet om, at redegørelserne skal være korte og koncise lige så vigtig som konsulenter og ansatte. Barrierer for god kvalitet De begrænsende faktorer for at opnå en god kvalitet er undersøgt ved, at konsulenter og ansatte har svaret Ja, Nej eller Ved ikke til, om en række forhold udgør begrænsende faktorer. 27

28 Begrænsende faktorer for god kvalitet 100% 90% 80% 70% 60% 50% Ja Nej Ved ikke 40% 30% 20% 10% 0% Manglende ressourcer Mangel på metoder Mangel på viden Manglende information fra ansøger Manglende tværfaglighed Modvilje hos ansøger Manglende politisk engagement Figur 13 Respondenternes opfattelse af hvad der er de begrænsende faktorer for at opnå en god kvalitet af VVM-redegørelserne. Kun konsulenter og ansatte. Det fremgår af figuren, at de væsentligste begrænsende faktorer for at opnå god kvalitet af VVMredegørelserne er manglende ressourcer, mangel på metoder og mangel på viden. Respondenterne havde desuden mulighed for selv at angive andre begrænsende faktorer for at opnå en god kvalitet. Her blev der særligt peget på manglende tidsmæssige og økonomiske ressourcer samt faglige problemer i amterne. Der er ikke væsentlig forskel på, hvad konsulenter og ansatte ser som begrænsende faktorer. Kun på et punkt er de uenige. Det drejer sig om manglende information fra ansøger, hvor 57% af de ansatte ser dette som en begrænsende faktor, mens kun 27% af konsulenterne mener det samme. 28

29 Kapitel 6. Organisering af VVM-arbejdet I dette kapitel præsenteres resultater fra spørgeundersøgelsen, der omhandler organisering af VVMarbejdet i amterne. Respondenterne er alene ansatte i amterne og HUR. Organisering og samarbejde i organisationen Medarbejderne i amterne og HUR er ansat i forskellige afdelinger i amterne, se figur 14. Sagsbehandlernes ansættelsessted i amterne Naturafdeling 5% Grundvandsafdeling 10% Andet 15% Planafdeling 34% Industriafdeling 17% Miljøafdeling 19% Figur 14 De ansattes ansættelsessted i amterne. Som det ses, er det primære tilhørsforhold planafdeling og i færrest tilfælde naturafdeling og grundvandsafdeling. Svarkategorien andet har fået svar, som dækker over følgende afdelinger: Åbent land (3), Landbrug (2), Vej (1), Erhverv (19) samt 4 afdelinger, som går på tværs, eks. Plan- og Miljø samt Natur- og Plan. Nedenstående figur 15 viser, hvordan VVM-sager er organiseret i amterne. Organisering af VVM-sager 23% VVM varetages af det relevante kontor/afdeling 51% Projektorganisering Alle VVM-sager behandles i samme afdeling 26% Figur 15 Organisering af VVM-sager. Den primære organisationsmodel er, at når amtet modtager en ansøgning, der er omfattet af VVMreglerne, tages der stilling til, hvilken afdeling eller hvilket kontor, der har primærinteresse og - kompetence i forhold til den enkelte sag. Det er så denne afdeling, der varetager det overordnede ansvar for VVM-sagen. 29

30 I spørgeundersøgelsen havde respondenterne mulighed for med egne ord at beskrive, hvorledes den enkelte ansatte i amtet samarbejder med andre faggrupper og/eller afdelinger ved VVM-sager. Disse svar viser, at en lang række miljømæssige forhold er af relevans for den enkelte sag, og der derfor samarbejdes meget på tværs af fagdiscipliner. Det er blot en understøtning af, at VVM er et tværfagligt anliggende, som oftest trækker på forskellige typer af viden og dermed på flere fagdiscipliner. Svarene viser endvidere, at samarbejdet langt overvejende foregår ved høringer, hvor materiale vedrørende en VVM-sag sendes til høring hos andre afdelinger og kontorer. Dette suppleres med møder som eksempelvis teknikermøder og uformel kontakt. Få respondenter svarer, at der i deres amt samarbejdes gennem projektgrupper nedsat i forbindelse med VVM. På baggrund af Amtsrådsforeningens erfaringsopsamling i amterne lægger VVM-vejledningen fra 2001 op til, at screeningssager optimeres gennem en projektorganisering på tværs af involverede afdelinger fremfor stjernehøring på tværs af traditionel afdelingsstruktur. Idet vurdering af projekters miljømæssige konsekvenser oftest er baseret på flere fagdiscipliners vurdering og dermed på tværfaglighed, blev der i undersøgelsen spurgt til, i hvilken grad forskellige forhold understøtter et tværfagligt arbejde. De ansattes svar herpå ses i figur 16. Forhold der understøtter tværfagligt arbejde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommunikation over faggrænserne Forståelse hos andre faggrupper/afdelinger Fleksible medarbejdere Forståelse for tværfaglighed i egen afdeling Ledelsens opbakning Projektorganiseret VVM-arbejde Tid nok Tæt fysisk placering Organisationsændringer Slet ikke I mindre grad I nogen grad I stor grad Figur 16 Vurdering af hvad der understøtter tværfaglighed. De forhold, der i stor grad understøtter tværfagligt samarbejde er: - kommunikation over faggrænser - forståelse for tværfaglig samarbejde såvel i egen afdeling som hos andre faggrupper og afdelinger 30

31 - fleksible medarbejdere - ledelsens opbakning - projektorganiseret VVM-arbejde. Det sidste punkt projektorganiseret VVM-arbejde er stadig relativt nyt i amterne. Der ses flere grader af forsøg med projektorganisering i dag: Fra en fuldstændig omlægning af organisationen med nedlæggelse af afdelinger og kontorer til en delvis omlægning, hvor eksempelvis VVMscreeninger varetages af en specielt nedsat projektgruppe. Tendensen med yderligere projektorganisering er tydelig og vil formentlig i de kommende år kunne have en positiv betydning for VVMarbejdet i amterne. Det bør nævnes i forbindelse med figuren, at færre end 85% af respondenterne har svaret på, i hvilken grad de mener, at projektorienteret arbejde understøtter tværfagligt arbejde. Dette formodes at hænge sammen med den endnu relative begrænsede erfaring. Mens en organisationsændring som projektorganiseret VVM-arbejde vurderes som et potentiale, vurderes organisationsændringer generelt ikke af de ansatte at understøtte tværfagligt samarbejde i betydelig grad. Et interessant resultat er, at tid nok vurderes mindre betydende i forhold til tværfagligt samarbejde end forståelse for tværfaglighed, kommunikation over faggrænser, fleksible medarbejdere og ledelsens opbakning. Dette peger på, at for at understøtte et tværfagligt samarbejde yderligere er det primært et spørgsmål om at påvirke holdninger hos såvel ledelsen som hos de ansatte selv. 31

32 32

33 Kapitel 7. Hvad er i fokus for VVM-processen og redegørelsen? I dette kapitel beskrives de ansattes fokus i VVM-processen og i udarbejdelsen af VVMredegørelsen. Med fokus menes her, hvad de bruger tiden til. Fokus for VVM-processen De ansattes fokus for VVM-processen er vist i figur 17, hvor det er angivet, i hvilken grad de karakteriserer deres arbejde i processen som dialog og samarbejde med forskellige parter. Fokus for VVM-processen 100% 90% 80% 70% 60% 50% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I stor grad 40% 30% 20% 10% 0% Dialog og samarbejde med ansøgers konsulent Dialog og samarbejde med ansøger Dialog og samarbejde med øvrige myndigheder Dialog og samarbejde med offentligheden Dialog og samarbejde med politikere Figur 17 De ansattes opfattelse af fokus for VVM-processen. Det ses i figur 17, at de ansattes arbejde i VVM-processen i størst grad kan beskrives som dialog og samarbejde med ansøgers konsulent og ansøger. Dialog og samarbejde med offentligheden og politikerne omfatter den mindste del af arbejdet. Ud over de fem kategorier af fokus for VVMprocessen vist i figur 17, havde respondenterne selv mulighed for, at beskrive hvad fokus i processen er. Her bliver der primært peget på dialog og samarbejde internt i amtet. Fokus for udarbejdelse af VVM-redegørelsen Fokus for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er ligesom fokus i processen undersøgt ved, at respondenterne angiver, i hvilken grad de vil karakterisere deres arbejde i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen som forskellige mulige arbejdsopgaver. Resultatet heraf er vist i figur

34 Fokus for udarbejdelse af VVM-redegørelsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I stor grad 30% 20% 10% 0% Koordinering af udarbejdelse af VVM redegørelser Udformning af materiale til offentlig høring Kontrol/kvalitetssikring af redegørelser Udarbejdelse af VVM redegørelser Bidrag til VVM redegørelser Udtalelser til VVM sager og redegørelser Klagebehandling Figur 18 De ansattes opfattelse af fokus for VVM-redegørelsen. Der ses i figur 18, at der ikke er nogen arbejdsopgaver, der skiller sig væsentligt ud i forhold til andre. Dog kan den væsentligste del af arbejdet med udarbejdelse af redegørelsen karakteriseres som koordinering og udformning af materiale til offentlig høring. Mindst arbejde går til udtalelser og klagebehandling. Respondenterne havde desuden mulighed for selv at angive andre arbejdsopgaver, som i stor grad karakteriserer deres arbejde. Der fremgår imidlertid ikke andre væsentlige arbejdsområder heraf. Dog peger tre respondenter på, at de arbejder med metodeudvikling, vejledninger og generelle problemstillinger, dvs. arbejdsopgaver der har til formål at sætte rammerne for det øvrige VVM-arbejde. 34

35 Kapitel 8. Screeninger I dette kapitel gennemgås respondenternes opfattelse af arbejdet med screeninger. Først beskrives i hvilken grad politikerne inddrages i screeningssager. Herefter ses der på hvad hensigten med screeninger er, hvad der kan opnås med screeninger, omfang af dialog samt om amtet har udviklet egne metoder til at foretage screeninger på. Inddragelse af politikere Ifølge Miljøministeriets VVM-vejledning udgivet i 2001 er screeninger en administrativ proces, hvor det afgøres, om et anlæg må antages at påvirke miljøet væsentligt. Dermed er det ikke hensigten, at screeninger skal forelægges for de amtskommunale udvalg og råd forud for afgørelsen. På trods af dette inddrages politikkene i et vist omfang, hvilket fremgår af figur 19. Både de ansatte i amterne/hur og politikere er blevet spurgt, hvorvidt politikerne inddrages i screeningssager. Inddragelse af politikere i screeningssager 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ifølge ansatte Ifølge politikere I alle tilfælde I de fleste tilfælde I få tilfælde I ingen tilfælde Figur 19 Inddragelse af politikere i screeningssager ifølge ansatte og ifølge politikerne selv. Ifølge figur 19 har ansatte i amtet og politikere omtrent den samme opfattelse af i hvilken grad politikerne inddrages i screeningssager. Dog er der for svarandelene I de fleste tilfælde og I få tilfælde forskel. Ifølge 30% af de ansatte inddrages politikerne I alle tilfælde eller I de fleste tilfælde, mens det er 50% af politikerne, der har denne opfattelse. Det skal bemærkes, at andelen af sager, hvor politikerne inddrages kan være reduceret siden spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget i oktober 2001, idet vejledningen på dette tidspunkt var relativ ny, og der af den grund var mere tvivl om, hvorvidt sagerne var VVM-pligtige. Politikerne er endvidere spurgt, hvorvidt de er tilfredse med graden af inddragelse. Hertil svarer 61%, at de er tilfredse, 30% er ikke tilfredse og 9% er neutrale. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem hvorvidt politikerne inddrages, og hvorvidt de er tilfredse. Dog er der en tendens til at de, der inddrages, er mere tilfredse, hvilket ses i tabel 7. 35