Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi

Transkript

1

2 Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi

3

4 ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi Kristian Hedeager Bentsen, Lise Lam Hansen, Bent Jensen, Claus Larsen og Peer Ebbesen Skov Syddansk Universitetsforlag

5 Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi Copyright ved forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2018 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 575, 1. udgave, 1. oplag Omslag: Birger Gregers med foto af Stig Stasig Bogen er sat med Minion Pro hos Satsen aps Trykt hos Narayana Press Trykt i 400 eksemplarer i 2018 ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Redaktionen er afsluttet august 2018 Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M

6 Indhold Forord af Jan Rose Skaksen... 9 Del I Introduktion til sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner Indledning Bogens definitioner Bogens definition af sort arbejde Bogens definition af gør det selv-arbejde Bogens definition af deleøkonomi Bogens disposition Del II Surveydata for Danmark for sort arbejde, gør det selvarbejde og deleøkonomi Det aktuelle omfang af sort arbejde Indledning Et nyt datamateriale fra Den sorte frekvens Hvem arbejder sort? Den sorte timepris og arbejdsuge Hvilken slags sort arbejde udføres? Hvem arbejder man sort for? Sammenfatning De lange linjer i udviklingen af sort arbejde fra 2008 til Introduktion Beregning af sort arbejde i forhold til BNP Udviklingen i det sorte arbejde i forhold til BNP fra 2008 til 2017 opgjort efter den gamle metode Beregningen af sort arbejde i forhold til BNP i perioden fra 2009 til 2017 opgjort efter to alternative metoder Sammenfatning Bilagstabel Bilagstabel

7 Indhold 4 Gør det selv-arbejde: en anden måde at undgå beskatning på Indledning Data og teknik Reparationer, vedligeholdelse og forbedringer i husholdningerne: et overslag over udviklingen i perioden Fordelingen af aktiviteten mellem ejere og lejere Andel af gør det selv-arbejde Motivation for at udføre gør det selv-arbejde Hvem fik udført arbejde på boligen i 2017? Hvem udfører gør det selv-arbejde i 2017? Et forsøg på et monetært overslag over omfanget af gør det selv-arbejde Sammenfatning Deleøkonomien: Hvor mange er aktive? Introduktion Datagrundlaget Resulater Sammenfatning Del III Sort arbejde i landene omkring os: Surveybaserede målinger Tematisering af den surveybaserede forskning i sort arbejde Introduktion Definition og afgrænsning af sort arbejde Tidligere komparative udgivelser fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Hvilke typer af undersøgelser inddrages? Sammenfatning Komparative undersøgelser i EU-regi Første undersøgelse i samtlige EU-lande i EU 2007-undersøgelsens resultater Udbudssiden i medlemslandene Efterspørgselssiden i medlemslandene EU s 2007-undersøgelse præsenteret for en akademisk læserkreds Fornyet dataindsamling i medlemslandene i 2013 med publicering i Resultater fra 2013-surveyen: udbudssiden Sort arbejdsudbud for firmaer... 91

8 Indhold Resultater fra 2013-surveyen: efterspørgselssiden Sammenfattende om udgivelserne i EU-regi Nationale undersøgelser: Danmark, Norge og Sverige Sort arbejde i Danmark Sort arbejde i Norge ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed: dataindsamling i Norge i 1998 og Samarbeid Mot Svart Økonomi Sammenfatning Norge Sort arbejde i Sverige Riksrevisionsverket i samarbejde med ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed: survey i Skatteverket 2006 og 07: survey og politikanbefalinger Skatteverket 2007: resultater på udbudssiden Skatteverket 2007: resultater på efterspørgselssiden Skatteverket 2017: holdning til sort arbejde og skattesnyd generelt Demoskop Panelen Skatteministeriet 2017: evaluering af den svenske boligjobordning Sammenfatning Sverige Sammenfatning Skandinavien Nationale undersøgelser: Holland, Storbritannien og Tyskland Holland Det sorte arbejdes omfang og struktur i Holland Efterspørgselssiden Sammenfatning Holland Storbritannien Measuring tax gaps 2018 edition tax gap estimates for The Hidden Economy Survey Køb af og syn på sort arbejde Sammenfatning Storbritannien Tyskland Strukturen på det sorte arbejdsmarked i Tyskland

9 Indhold Vigende sort økonomi i Tyskland i 00 erne To eksperter på området: Feld og Schneider i en 2009-survey med fokus på effekten af afskrækkelse Senere surveys: Haigner, Jenewein, Schneider og Wakolbinger med survey i Sammenfatning Tyskland Sammenfatning Holland, Storbritannien og Tyskland Arbejder danskerne mere sort end befolkningerne i vores nabolande? Introduktion Hovedresultater Er den sorte sektor for nedadgående i Nordvesteuropa? Bidrag til en forklaring på Danmarks relativt store sorte sektor Bidrag til en forklaring på, hvorfor den sorte sektor måske er i en generel tilbagegang i Nordvesteuropa Behov for nye undersøgelser Del IV Sammenfatning og perspektivering Aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: Hvad viste bogen? Indeks Appendiks 1 Udgivelser fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om sort arbejde Appendiks 2 Bortfaldsanalyse: Sort arbejde og gør det selv-arbejde Del I: Salg af sort arbejde Udviklingen i bortfald Bortfaldsanalyse på udvalgte personkarakteristika Personvægte Konklusion Del II: Gør det selv-arbejde Udviklingen i bortfald Bortfaldsanalyse på udvalgte personkarakteristika Personvægte Konklusion Referencer

10 Forord ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har gennem de seneste 30 år regelmæssigt publiceret opgørelser over omfanget og strukturen af den sorte økonomi, og denne bog føjer sig til rækken af disse udgivelser. Bogen offentliggør de senest indsamlede data for 2017, der tilføjes de tidligere indsamlede data med det sigte at belyse udviklingen over tid: Udgør den sorte økonomi et nogenlunde konstant problem? Eller er den sorte sektor faldende eller tværtimod stigende? For at perspektivere omfanget af sort arbejde i Danmark indeholder bogen desuden et litteraturstudie af udbredelsen og karakteren af sort arbejde i vores nabolande. Under arbejdet med den udenlandske litteratur har forskerne inddraget surveybaserede opgørelser fra Holland, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland, idet de udvalgte analyser metodisk og i publiceringstidspunkt ligger så tæt som muligt på de danske. For yderligere at uddybe indsigten i den uformelle økonomi i Danmark tager bogen gør det selv-arbejdet op som et tema, hvor også denne aktivitet belyses ud fra en interviewundersøgelse gennemført i I det pågældende kapitel bringer vi en opgørelse over gør det selv-arbejdets værdi relativt til bruttonationalproduktet. Endelig søger vi at komme endnu tættere på den uformelle økonomi gennem en ny analyse af den såkaldte deleøkonomi. Det sker gennem en igen surveybaseret analyse af udlejning af egen bolig og sommerhus, bil m.v., idet analysen belyser hyppigheden af aktiviteten. Interviewbaserede undersøgelser af deleøkonomien er endnu kun på pionerstadiet, hvilket også gælder nærværende undersøgelse, der imidlertid søges underbygget ved inddragelse af andre lignende danske data. På baggrund af den empiriske fremstilling bliver det muligt at få et vist indblik i den relative størrelse af de tre elementer i den 9

11 Forord uformelle økonomi i Danmark, idet enheden også i de kommende år sigter mod at følge udbredelsen af sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi. Ud over at takke forfatterne, ph.d.-studerende Kristian Hedeager Bentsen, stud.polit. Lise Lam Hansen, ekstern konsulent Bent Jensen, forsker Claus Larsen og forsker Peer Ebbesen Skov, for deres arbejde med bogen vil jeg takke forsker i enheden Camilla Hvidtfeldt, der i den fortsatte proces har bidraget med forslag til metodeudvikling, mens specialkonsulent Bodil Wullum Nielsen har læst og kommenteret manus samt stået for kontakten til vores dygtige grafiske tilrettelægger Erik Justesen. Chefkonsulent i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet, cand. polit. Søren Pedersen takkes for kompetente kommentarer til manus. Og så var bogen af indlysende grunde aldrig blevet til, hvis det ikke havde været for de tusinder af borgere, der stillede op til interview, da de på enhedens vegne blev kontaktet af Danmarks Statistik. Som forskere er vi helt afhængige af denne beredvillighed til at svare på vores spørgeskemaer. Gennem årene har vi tilsvarende sat stor pris på indsatsen fra Danmarks Statistiks interviewere samt fra medarbejdere i DST Survey, herunder særligt Alberta Hellum Hansen og Maja Fromseier Petersen, samt Addie Nina Olsen fra DST Forskningsservice. Endelig vil jeg takke ROCKWOOL Fonden med dens bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed København, oktober 2018 Jan Rose Skaksen 10

12 Del I Introduktion til sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi

13

14 1. Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner 1.1. Indledning Sigtet med denne udgivelse er at give et kvantitativt overslag over, hvad der rører sig uden for det beskattede, hvide arbejdsmarked. Et sådant overslag kan bidrage til en mere detaljeret viden om befolkningens materielle rigdom. Dette kvantitative overslag kan samtidig give et indtryk af, hvor mange økonomiske aktiviteter der slet ikke eller kun i begrænset omfang beskattes og dermed ikke understøtter velfærdssamfundets langsigtede økonomiske bæredygtighed Bogens definitioner Bogen behandler tre aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked: sort arbejde, gør det selv-arbejde og aspekter af den såkaldte deleøkonomi. I de næste tre afsnit giver vi en indledende beskrivelse af, hvad der i bogen er indeholdt i de tre kategorier, idet den videre fremstilling vil uddybe denne beskrivelse Bogens definition af sort arbejde Ved indkredsningen af, hvad det sorte arbejde består i, kan vi først se på et eksempel på sort arbejde, der er meget genkendeligt fra hverdagslivet. Vi har en husejer, der skal have udført en reparation på sin villa og derfor kontakter en tømrer. Når husejeren så spørger tømreren, hvad arbejdet kommer til at koste, kan et modspørgsmål om det skal være med eller uden regning? dukke op. Bliver de enige om, at arbejdet skal udføres uden regning det vil sige, uden at tømreren opgiver indtjeningen til skattevæsenet er der tale om det, vi kalder sort arbejde. Med denne aftale undgår håndværkeren at betale skat og 13

15 Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner moms, og kunden får del i denne gevinst gennem en mindre betaling. Det kunne i praksis ske ved, at momsen er udeladt af kravet fra håndværkeren. Begge parter er fuldt bevidste om, at de snyder SKAT for at hente samfundets del af regningen hjem i form af skat og moms. Denne fælles viden om snyderiet adskiller sort arbejde fra aktiviteter, hvor det alene er den ene part, der høster gevinsten ved at udelade indberetning til myndighederne, eksempelvis når købmanden eller grønthandleren undlader at slå et salg ind på kasseapparatet. Jo højere skatterne og afgifterne er, desto større bliver afstanden mellem prisen på det beskattede og momsbelagte arbejde og prisen på det sorte. Og desto mere tiltrækkende bliver det sorte arbejde, alt andet lige, fordi gevinsten ved det bliver større både for den, der får arbejdet udført, og for den, der udfører det. Køberen taber dog den garanti, der vil være indeholdt, når arbejdet udføres med regning. På gevinstsiden kommer for de lavere indkomstgrupper, at sorte ekstra indkomster ikke påvirker de overførselsindkomster, man eventuelt får fra det offentlige som boligsikring eller, hvis man går ledig, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Det er ikke alene udeklareret kontant betalt arbejde, der rent skatteteknisk betragtes som sort arbejde. Udveksling af gensidig hjælp gensidige vennetjenester af et vist omfang er også sort arbejde. Hvis man indgår en aftale med naboen om at hjælpes ad med at bygge hinandens sommerhus eller garage, kan skattevæsenet senere indkræve skat af værdien af det arbejde, man hver især har lavet for hinanden, hvis forholdet vel at mærke bliver opdaget. At gensidig udveksling af tjenester er skattepligtig, gør det åbenlyst, at det ikke alene er udsigten til at slippe for at betale skat og moms, der er årsag til sort arbejde. Det sociale aspekt kan være lige så vigtigt som det økonomiske eller vigtigere. Den pengeløse udveksling af tjenester peger tilbage til tiden før markedsøkonomien, og det kan være svært at tænke sig et samfund helt uden sådanne udvekslingsformer. Mange er heller ikke bevidst om, at de snyder i skat ved denne form for sort arbejde. 1 Manglende kendskab til lovgivningen kan Det Økonomiske Råd (2011). Nogle lande, eksempelvis England, synes at

16 Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner altså være en årsag til, at en relativt stor andel af det sorte arbejde tager form af gensidige vennetjenester. Sort arbejde udføres til tider af marginaliserede grupper, der kun sjældent kan få beskattet arbejde på almindelige vilkår. Der kan tilsvarende være tale om illegale indvandrere, der er afskåret fra at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, hvor en betydende sort sektor kan virke som pull-faktor ved illegal indvandring. Endelig kan det forekomme, at en arbejdsgiver kun ønsker at købe arbejdskraft sort, da den er billigere end beskattet arbejde. 2 Begrebet dækker over mange forskellige typer af arbejdsopgaver og mange forskellige sociale situationer. Stort set alle borgere har da også en relation til det sorte arbejde: Enten kender de nogen, som har købt eller arbejdet sort. Eller også har de selv været udbydere eller købere af sort arbejde. Mere formelt definerer ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed sort arbejde som produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. Vi definerer på denne måde sort arbejde som et specifikt delelement af den samlede skatteunddragelse, hvor begge parter er bevidste om og har en økonomisk fordel af at holde skattevæsenet uden for. De deler så at sige sparet skat og moms i porten. Illegale aktiviteter som salg af narkotika eller rufferi indgår derimod ikke. Selvom vi bruger begrebet sort arbejde, omfatter definitionen både egentligt arbejde, fx når bilmekanikeren skifter til vinterdæk uden regning, og handler, som når landmanden sælger en gris i stalddøren uden regning. Sort arbejde bruges som fællesbetegnelse for sorte aktiviteter. Betalingen kan enten foregå kontant eller ved en byttehandel, som når blikkenslageren klarer malerens sanitet i det nye badehave indrettet sig efter dette forhold ved at fritage visse typer af gensidige tjenester fra beskatning, jf. Pedersen (2003b). Det kan være nabohjælp eller andre aktiviteter, som er knyttet til dagligdagens sociale netværk (Hvidtfeldt, Jensen og Larsen (2010)). Dansk lovgivning fra 2012 søger også at tage højde for dette. 2. Det skal fremhæves, at analyserne i bogen er gennemført blandt privatpersoner og ikke firmaer. Det er desuden kun personer med et CPR-nummer, der indgår. Analyserne har altså arbejdstagers udbud af sort arbejde som primært fokus. 15

17 Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner værelse, mod at maleren giver blikkenslagerens stuer en omgang modehvid. Med andre ord er udveksling af tjenester som allerede nævnt omfattet af begrebet, hvilket er vigtigt at bemærke, idet en stor del af det sorte arbejde finder sted som gensidige vennetjenester. Hvilke data der ligger til grund for bogens analyser af sort arbejde, fremgår af appendiks Bogens definition af gør det selv-arbejde Gør det selv-arbejde omfatter en bred vifte af aktiviteter i hjemmene. I den mest omfattende forstand og i vilkårlig rækkefølge hører eksempelvis madlavning, syning, strikning, havearbejde og vedligeholdelse og forbedring af boligen med til begrebet. Da variationsbredden er så stor, vil det give betydelige måleproblemer, hvis man skulle have den ambition at ville indkredse hele feltet. I denne undersøgelse er det derfor, som i tidligere analyser fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, valgt at indskrænke gør det selv-aktiviteterne til arbejde med vedligeholdelse og forbedring af boligen. 3 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har tidligere publiceret ud fra denne afgrænsning på baggrund af interviewundersøgelser gennemført i perioden fra 1996 til Bogens undersøgelse af fænomenet bygger videre på denne tradition, hvis resultater kombineres med undersøgelser gennemført i 2002, 2004, 2005 og Derudover er indsamlet og publiceret data for 2016, der nu suppleres med 2017-data. Et fællestræk ved gør det selv-aktiviteterne i tilknytning til boligen er, at de alle kan erstattes med ydelser og produkter fremstillet på det ordinære og beskattede arbejdsmarked eller ved ydelser fra den sorte sektor. Med valg af en identisk afgrænsning af aktiviteten bliver det muligt at følge udviklingen i gør det selv-arbejde gennem 20 år. 3. Brodersen (2003), Mogensen (2003b). 4. Brodersen (2003) og Mogensen (2003b). Sidstnævnte forfatter peger på, at den første danske undersøgelse gennemført i 1988 ved forfatteren selv også inddrog en række andre aktiviteter. 16

18 Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner Data bag analysen af gør det selv-arbejdet fremgår af appendiks Bogens definition af deleøkonomi Der findes ikke en internationalt anerkendt definition af begrebet deleøkonomi, hvilket bl.a. fremgår, hvis man sammenligner tilgangen til fænomenet i tre tekster fra skattemyndighederne i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. 5 Skatteverket (2016) skriver eksplicit: Det finns ingen entydig definition av delningsekonomin eller ett enda begrepp som används. Plattformarna ser olika ut och bedriver olika typer av tjänster vilket har inneburit att det nu förekommer fler begrepp för att beskriva och förtydliga de olika plattformarnas verksamhet. Det finns en begreppsförvirring på området, i vart fall teoretiskt/akademiskt. Danske SKAT er helt pragmatisk ved definitionen af begrebet, og det er i fraværet af en entydig akademisk tilgang i den internationale litteratur, at bogen her følger SKAT. 6 Vi citerer fra SKAT (2018): Deleøkonomi er et økonomisk princip, hvor privatpersoner deler, lejer eller køber varer og tjenester af eller med hinanden. Det spænder over at udleje bolig og bil til at tilbyde hjælp mod betaling eller udveksle tjenester. 7 Af datamæssige grunde og ud fra det rationale, at udlejning af boligen, samkørsel eller udlejning af bil, udveksling af varer og tjenester samt såkaldt crowdfunding (netværksfinansiering) udgør de dominerende økonomiske aktiviteter inden for feltet, er deleøkonomien afgrænset til disse kategorier. Data bag analysen af deleøkonomien er begrænset til en interviewundersøgelse i 2017, der tilmed har karakter af at være en pilotundersøgelse, og vi har derfor endnu ikke mulighed for at følge 5. Skattedirektoratet (2017), Skatteverket (2016) og SKAT (2018). Se også Danmarks Statistik (2018a). 6. Den 1. juli 2018 blev SKAT erstattet af syv nye specialiserede styrelser. I resten af bogen henviser vi dog fortsat til SKAT. 7. Andre inkluderer også det fænomen, at virksomheder anvender hinandens overskydende faste kapital, jf. fx Danmarks Statistik (2018a). 17

19 Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi bogens plan og definitioner udviklingen på et konsistent grundlag. Kapitel 5 vil dog søge at inddrage supplerende datakilder for at kunne sammenligne med enhedens resultater samt få et vist indtryk af niveauet for deleøkonomien, som defineret her. Det skal dog allerede nu fremhæves, at den manglende enighed om definition og afgrænsning af fænomenet ikke tillader egentlige stringente sammenligninger, men alene kan give et foreløbigt indtryk af deleøkonomiens niveau belyst ud fra deltagelsesfrekvensen Bogens disposition Bogens empiriske del indledes i kapitel 2 og 3 med data for sort arbejde i form af aktuelt omfang, udvikling over tid og udbudsstruktur. I kapitel 4 følger data for gør det selv-arbejdet, herunder også en kalkule af gør det selv-arbejdets omfang set i forhold til BNP, hvorpå bogens anden del afsluttes i kapitel 5 med oplysninger om deleøkonomien. I bogens tredje del følger en mere detaljeret omtale af niveauerne for sort arbejde i vores nabolande belyst ved nationale surveys og ved EU-surveys. Formålet med denne gennemgang er primært at få et indtryk af, hvor det danske niveau for sort arbejde placerer sig i forhold til niveauet i de øvrige nordeuropæiske velfærdsstater. Sekundært vil denne del formidle et overblik over, hvilke forskningsmæssige aktiviteter omkring sort arbejde der udfoldes i nabolandene. I bogens fjerde del gør vi status over bogens fremstilling af de centrale økonomiske aktiviteter uden for det formelle arbejdsmarked. 18

20 Del II Surveydata for Danmark for sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi

21

22 2. Det aktuelle omfang af sort arbejde 2.1. Indledning I dette kapitel præsenterer vi nye data for 2017 over omfanget af det sorte arbejde, inden vi i kapitel 3 analyserer, hvordan udviklingen har været over tid Et nyt datamateriale fra 2017 Tallene, som resultaterne i dette kapitel er baseret på, blev indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed i oktober og november Respondenterne blev spurgt til sort arbejde inden for de seneste 12 måneder, herefter benævnt som 2017-tal. 8 I alt blev der opnået interview med personer fra en stikprøve af tilfældigt udtrukne årige. Data og bortfald beskrives nærmere i appendiks 2. Her skal det blot nævnes, at det lykkedes at knytte personvægte til personer, der så udgør den endelige stikprøve. Formålet med at tilknytte personvægte er, at disse retter op på eventuelle statistiske skævheder mellem befolkningens sammensætning og stikprøvens. Spørgeskema og metode er magen til det, der var grundlaget for vores undersøgelse fra 2016 og flere tidligere undersøgelser. Der spørges først til en række almindelige forhold som respondentens arbejdsmarkedstilknytning og arbejdstid, inden spørgsmålene om sort arbejde foldes ud. Den primære indsamlingsmetode var via telefoninterviews, 8. Web-delen blev gennemført fra den 3. oktober til den 19. november Telefonundersøgelsen blev gennemført fra den 9. oktober til den 19. november Svar fordelt på indsamlingsmetode er 23,4 pct. web og 76,6 pct. på telefon. 21

23 Det aktuelle omfang af sort arbejde Tabel 2.1. Den sorte frekvens i Opdelt på typer af sort arbejde Frekvens (%) 95 %-konfidensinterval Alt sort arbejde 19,8 [ 17,9 ; 21,7 ] Type sort arbejde Kontant betalt 8,7 [ 7,4 ; 10,1 ] Gentjenester 10,7 [ 9,2 ; 12,2 ] Betalt med naturalier 2,4 [ 1,7 ; 3,1 ] Sort salg 4,1 [ 3,1 ; 5,0 ] Note: årige. Visse respondenter har udført mere end én type sort arbejde, hvorfor frekvenserne for hver af de fire typer ikke summerer til den samlede frekvens for Alt sort arbejde. Da de præsenterede frekvenser er estimater baseret på en repræsentativ stikprøve, angiver 95 %-konfidensinterval usikkerheden på omfanget af sort arbejde i undersøgelsen. Der er således en sandsynlighed på 95 % for, at det sande omfang af sort arbejde ligger inden for de angivne intervaller. Antal observationer: Data er vægtede. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. mens de sidste respondenter, man ikke kunne nå via telefon, udfyldte et spørgeskema på internettet Den sorte frekvens I tabel 2.1 ser vi først på andelen af borgere mellem 18 og 74 år, som i 2017-undersøgelsen havde arbejdet sort i løbet af de seneste 12 måneder. Den samlede frekvens, dvs. andelen, der havde arbejdet sort, ligger på 19,8 pct. Det svarer ret nøjagtigt til, at én ud af fem har arbejdet sort i løbet af Frekvensen er faldet en smule i forhold til 2016-frekvensen, der lå på 21,1 pct. Dette fald på 1,3 procentpoint er dog ikke stort nok til at være statistisk signifikant, men 2017-tallene synes alligevel at fortsætte tendensen til fald i frekvensen. Tabellen angiver også frekvenser for de forskellige former for sort arbejde. Mest udbredt er gentjenester, som 10,7 pct. af de adspurgte har udført. Herefter kommer kontant betalt sort arbejde med 8,7 pct. Rangordningen af de forskellige kategorier er den samme som 9. For en nærmere omtale af dataindsamling, se Andersen et al. (2017). 22

24 Det aktuelle omfang af sort arbejde i 2016 og stemmer generelt fint overens med det mønster, ROCK- WOOL Fondens Forskningsenhed plejer at afdække. Dog kunne det se ud til, at udbredelsen af gentjenester nærmer sig udbredelsen af sort arbejde mod kontant betaling. De to frekvenser er henholdsvis faldet med 1,0 procentpoint og steget med 0,3 procentpoint i forhold til Heller ikke disse ændringer er imidlertid signifikante, og det er dermed ikke muligt at lægge alt for meget i udviklingen Hvem arbejder sort? Tabel 2.2 viser strukturen i arbejdsudbuddet på det sorte arbejdsmarked i Tabellen bekræfter i store træk den kendte struktur for udbuddet. Det er blandt de helt unge og de yngre, at deltagelsesfrekvensen er højest. De helt unge mellem 18 og 24 år topper: Fire ud af ti har i løbet af 2017 været ude på det sorte arbejdsmarked. De følgende aldersgrupper frem til midten af 40 erne ligger stabilt omkring pct., hvorefter frekvensen falder ned til et niveau omkring 11 pct. for de ældste. Det er også karakteristisk, at mændene har en deltagelsesfrekvens, der ligger ni procentpoint over kvindernes. Den geografiske variation går også igen fra andre undersøgelser. Indbyggerne i storbyerne ligger lavest med en frekvens på 15. Landdistrikterne med byer op til indbyggere ligger højest med en frekvens på 25. Tallene giver ikke mulighed for at analysere kausalt, men det vil være en nærliggende antagelse, at man på landet og i de små byer i højere grad har bibeholdt uformelle udvekslingsformer, og at der måske reelt også er mere at udveksle i form af naturalier og en lang række praktiske arbejdsopgaver. Blandt landsdelene er Jylland bedst repræsenteret. Man skal dog være varsom med at fortolke alt for håndfast på dette resultat, da der ikke er korrigeret for forskelle i socioøkonomi. Tidligere publikationer fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed inddrog desuden tal for perioden 1994 til 2014 og nåede på baggrund af dette frem til, at der ikke var nævneværdige forskelle på landsdelene. 10 De laveste indkomstgrupper har generelt den højeste frekvens, 10. Skov, Bentsen og Hvidtfeldt (2015). 23

25 Det aktuelle omfang af sort arbejde Tabel 2.2. Den sorte frekvens opdelt på alder, køn, befolkningstæthed, landsdel, indkomst og uddannelse, 2017 (Fortsættes næste side) Sort frekvens (alt sort arbejde) Andel (procent) Usikkerhedsinterval Alder [33;49] [15;34] [13;30] [15;30] [17;31] [8;19] [9;19] [8;18] [7;17] [6;16] [6;16] Køn Mand 24 [21;28] Kvinde 15 [12;18] Befolkningstæthed Storby 15 [12;19] Provins 20 [16;23] Land 25 [21;29] inden for indkomstfordelingen, og endelig har ufaglærte og faglærte de højeste frekvenser, når vi betragter uddannelsesniveauet, hvilket er et karaktertræk, der går igen fra survey til survey. Det er ikke kun relevant at se på, hvor stor en andel af befolkningen og hvem der arbejder sort i løbet af et år. Antallet af timer, man gør det, og den pris, man tager for det, er også nødvendige størrelser for at kunne danne et billede af omfanget og værdien af sort arbejde i Disse tal ser vi nærmere på i det følgende Den sorte timepris og arbejdsuge Inddrager man i analysen alene de individer, som i 2017-undersøgelsen svarede bekræftende på at have udført sort arbejde, kan vi

26 Det aktuelle omfang af sort arbejde Tabel 2.2. (Fortsat) Den sorte frekvens opdelt på alder, køn, befolkningstæthed, landsdel, indkomst og uddannelse, 2017 Sort frekvens (alt sort arbejde) Andel (procent) Usikkerhedsinterval Landsdel København og omegn 15 [10;19] Øvrige Sjælland og Fyn 17 [14;21] Jylland 24 [21;27] Indkomst Indkomstpercentil [-10] 32 [25;39] Indkomstpercentil [10-25] 25 [17;32] Indkomstpercentil [25-50] 17 [13;22] Indkomstpercentil [50-75] 21 [17;25] Indkomstpercentil [75-90] 16 [12;20] Indkomstpercentil [90+] 10 [5;14] Uddannelsesniveau (højest fuldførte) Grundskole og gymnasium 24 [19;28] Erhvervsfaglig 23 [19;26] Kort videregående 19 [10;28] Mellemlang videregående 19 [14;23] Lang videregående 9 [5;13] Manglende oplysninger 11 [2;19] Antal observationer Note: Baseret på svar fra undersøgelsen gennemført i oktober/november 2017, i alt personer mellem 18 og 74 år. 95 %-konfidensintervaller er angivet i de kantede parenteser. Gruppen Storby dækker over København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens Provins indeholder byer med mellem og indbyggere, og Land er byer med under indbyggere. Data er vægtede. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. finde et mål for antallet af timer om ugen, disse individer i gennemsnit brugte på at arbejde sort, samt hvad den gennemsnitlige timepris var. Tabel 2.3 angiver den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og timepris på sort arbejde for dem, der har arbejdet sort. Idet der nu betinges på, at respondenten rent faktisk har udført sort arbejde, bygger estimaterne på færre observationer end ved beregningerne af frekvensen. Derfor er estimaterne over timeforbrug og -pris 25

27 Det aktuelle omfang af sort arbejde Tabel 2.3. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og timepris på sort arbejde Timer tt:mm 95 %- konfidensinterval Timepris Median kr. 95 %- konfidensinterval Median Samlet sort arbejde 04:23 [ 03:13 ; 05:34 ] 01: [ 221,6 ; 294,9 ] 150 Note: årige. Ugentligt timeforbrug og timepris er baseret på hhv. 312 og 275 observationer, hvor respondenten har arbejdet sort og besvaret spørgsmål om timer eller pris. Data er vægtede. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. 26 behæftet med større usikkerhed end estimatet over deltagelsesfrekvensen. I gennemsnit er det ugentlige sorte tidsforbrug for dem, der har arbejdet sort, 4 timer og 23 minutter. Dette gennemsnit skal dog ses i lyset af en median på 1 time pr. uge. Det vil sige, at halvdelen af de respondenter, som har arbejdet sort, ugentligt har brugt 1 time eller mindre på sort arbejde. Mindst halvdelen af de borgere, der er aktive på det sorte arbejdsmarked, allokerer dermed betydeligt under det gennemsnitlige tidsforbrug på aktiviteten. At gennemsnittet ligger så langt over medianen, skyldes, at der i den øvre halvdel af fordelingen er et forholdsvis begrænset antal på 15 til 20 personer, som rapporterer særligt høje ugentlige tidsforbrug. Der er med andre ord tale om en højreskæv fordeling, hvor forskellen mellem den højeste observation og medianen er langt større end forskellen mellem den laveste observation og medianen. Det gennemsnitlige tidsforbrug er steget markant siden 2016, hvor det lå på 2 timer og 30 minutter, med en stigning på ca. 1 time og 50 minutter, mens medianen på 1 time pr. uge er uændret. Det er dermed den øvre halvdel af fordelingen, som driver den statistisk signifikante stigning. Med denne stigning fra 2016 til 2017 når vi det højeste tal for timeallokeringen siden En nærmere analyse viser imidlertid som allerede antydet ovenfor, at forskellen mellem timetallet for 2016 og 2017 er drevet af forholdsvis få observationer, som ligger langt over gennemsnittet. Begrænses vægten af disse ekstremobservationer, er stigningen fra 2016 til 2017 mindre udtalt. En del af baggrunden for stigningen kan være de gode konjunkturer. Som vi skal se i kapitel 4, er der en stigende andel både

28 Det aktuelle omfang af sort arbejde blandt ejere og lejere, der i 2017 har gennemført mindre og større forbedringer af deres bolig. En del af denne øgede aktivitet kan antages at blive varetaget i form af sort arbejde. Tabel 2.4 analyserer mere detaljeret timeallokeringen inden for de fire typer af sort arbejde, vi opererer med. Som angivet i tabellens note skal det bemærkes, at nogle interviewpersoner har udført mere end en type af aktivitet, hvorfor timetallet for alt sort arbejde ikke modsvarer det simple gennemsnit på de fire kategorier. Tabellen viser, at tidsanvendelsen på sort arbejde mod kontant betaling topper med et gennemsnit på 4 timer og 26 minutter pr. uge tæt fulgt af en tidsanvendelse på 3 timer og 55 minutter ved gensidige tjenester. Derefter er der et spring nedad til to timers tidsanvendelse på udførelse af sort arbejde mod betaling i materielle goder. Tidsforbruget på sort arbejde i form af salg af varer må med 21 minutter pr. uge nærmest betegnes som ubetydeligt. Vender vi os nu mod arbejdets betaling, var den gennemsnitlige timepris i 2017 på 258 kr., mens medianen for timeprisen er 150 kr. Igen er der som ved registreringen af tidsforbruget tale om en højreskæv fordeling, hvor halvdelen af respondenterne, som har Tabel 2.4. Gennemsnitlig ugentlig sort arbejdstid i 2017 for dem, der har arbejdet sort. Opdelt på typer af sort arbejde Type tt:mm 95 %-konfidensinterval Antal observationer Alt sort arbejde 04:23 [ 03:13 ; 05:34 ] 312 Sort arbejde mod kontant betaling Gentjenester/vennetjenester Sort arbejde mod betaling med ting 04:26 [ 02:41 ; 06:11 ] :55 [ 02:21 ; 05:28 ] :57 [ 01:07 ; 02:48 ] 39 Sort salg af varer 00:21 [ 00:00 ; 00:43 ] 61 Note: årige. Visse respondenter har udført mere end én type sort arbejde, hvorfor timetallet for alt sort arbejde ikke svarer til det simple gennemsnit af tidsforbrug på de enkelte typer af sort arbejde. Arbejdstiden for alt sort arbejde beregnes på respondentniveau som summen af de angivne tidsforbrug på de fire former for sort arbejde. Hver enkelt respondent, som har angivet et tidsforbrug for minimum én type, men op til fire typer sort arbejde, indgår derfor kun én gang i beregningen for det gennemsnitlige tidsforbrug på alt sort arbejde. Data er vægtede. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. 27

29 Det aktuelle omfang af sort arbejde arbejdet sort, har gjort det for en timepris på 150 kr. eller mindre. Medianen for timeprisen er uændret i forhold til 2016, mens gennemsnittet er steget med 25 kr. Det er med andre ord den bedst betalte halvdel af respondenterne, som driver en stigning, der i dette tilfælde dog ikke er statistisk signifikant. At vi i øvrigt ikke omtaler prisen som en timeløn skyldes, at der kan være omkostninger forbundet med udførslen af det sorte arbejde, eksempelvis udgifter til materialer og transport, som ikke går til aflønning af den person, der udfører arbejdet Hvilken slags sort arbejde udføres? For at danne et overblik over, hvilke brancher der i højere grad end andre er omfattet af sort arbejde, vender vi os her mod de arbejdsopgaver, som respondenterne udførte i I tabel 2.5 præsenteres de udførte sorte arbejdsopgaver opdelt på ti brancher efter oplysning om respondentens typiske arbejdsopgave. De sortarbejdende inden for bygge- og anlægssektoren udgør Tabel 2.5. Branchefordelingen blandt dem, som har arbejdet sort i Pct Branche % Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 10 Fremstilling [3] Bygge og anlæg 24 Auto [3] Handel og reparation - Hotel og restauration 10 Transport, telekommunikation 6 Finans- og forretningsservice, ekskl. rengøring 10 Rengøring, ekskl. vinduespudsning 4 Offentlige og personlige tjenesteydelser 17 Uoplyst 12 I alt (%) 100 Antal observationer 273 Note: årige. Brancherne er kodet ud fra den første sorte aktivitet, som respondenterne nævner. Celler med færre end 10 observationer er markeret med [ ]. Data er vægtede. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. 28

30 Det aktuelle omfang af sort arbejde knap en fjerdedel af alle, der er aktive med sort arbejde. I kategorien offentlige og personlige tjenesteydelser ligger arbejdsopgaver som eksempelvis frisørarbejde eller massage, og de aktive i denne kategori udgør 17 pct. af dem, der arbejder sort. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, finans- og forretningsservice og hotel- og restaurationsbranchen figurerer med hver 10 pct. af dem, der arbejder sort. Sort arbejde med rengøring, her dog eksklusive vinduespudsning, beskæftiger kun 4 pct. af de sortarbejdende. Forskningsenhedens analyser har vist en betydelig stabilitet i det sorte arbejdes branchefordeling, og fordelingen i 2017 står stort set parallelt til den, der blev fundet for Hvem arbejder man sort for? I en analyse af det sorte arbejde er det ikke kun relevant at se på, hvor mange der arbejder sort, hvor mange timer man gør det, eller hvilken betaling man får. Det er også vigtigt at vide, hvem det sorte arbejde udføres for, da sort arbejde ikke kun handler om at spare penge, men kan have en social betydning i samfundet. Det ser vi nærmere på i dette afsnit. Tabel 2.6 viser fordelingen af, hvem der arbejdes sort for, opdelt på de forskellige typer af sort arbejde. På baggrund af denne tabel kan det udledes, at jo tættere i Tabel 2.6. Fordelingen af, hvem der arbejdes sort for, opdelt på typer af sort arbejde Kontant % Gentjenester % Naturalier % Sort salg % Samlet % Familie 18,6 38,6 [21,2] - 25,9 Venner, bekendte og kolleger 54,3 51,2 53,4 29,8 48,3 Øvrige privatpersoner 20,0 [4,5] [15,0] 51,1 18,3 Egen arbejdsgiver el. andet firma [2,5] [3,0] - - [3,0] Andet [4,6] [2,7] - [14,0] 4,6 Antal observationer Note: årige. De angivne procenter gælder kolonnevis, så hver kolonne summerer til 100 (nogle afviger pga. afrunding eller censurering). Celler med færre end 10 observationer er markeret med [ ]. Celler med færre end 4 observationer er ikke vist. Data er vægtede. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. 29

31 Det aktuelle omfang af sort arbejde udbyderens netværk aftageren af det sorte arbejde er, desto mere sandsynligt er det, at vedkommende er villig til at forvente en gentjeneste frem for fx at forlange kontant betaling for det udførte arbejde. Eksempelvis er 38,6 pct. af aftagerne af gentjenester familie, mens kun 18,6 pct. af aftagerne af det sorte arbejde mod kontant betaling er familie. For alt sort arbejde samlet set er venner, bekendte og kolleger dog den største gruppe af aftagere, idet 48,3 pct. af dem, der har arbejdet sort, angiver at have udført sort arbejde for netop denne gruppe. Mønsteret i tabel 2.6 genfindes i tidligere undersøgelser, fx undersøgelsen fra Sammenfatning Dette kapitel præsenterer resultaterne af en ny dataindsamling gennemført i oktober og november Ved interviewningen blev der som sædvanligt spurgt til adfærden på det sorte arbejdsmarked gennem de seneste 12 måneder. Kapitlet giver derfor en skildring af befolkningens sorte aktiviteter anno For at beskrive disse inddrages, hvilken andel der arbejder sort, hvilket timeforbrug der allokeres til aktiviteten, betaling og betalingsform, hvilken type af sort arbejde der er tale om, samt hvem der er aftagere af de sorte tilbud. Den samlede frekvens blandt de årige, dvs. andelen der har arbejdet sort, ligger på 19,8 pct. Det svarer ret nøjagtigt til, at én ud af fem danskere har arbejdet sort på den ene eller anden måde i løbet af Som ved tidligere undersøgelser har mænd, de unge, ufaglærte og faglærte arbejdere de højeste frekvenser. Af kapitlet fremgår det, at det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på sort arbejde i 2017 er 4 timer og 23 minutter, hvilket repræsenterer en kraftig stigning fra 2016 til Halvdelen af de aktive har dog kun et beskedent tidsforbrug, mens et begrænset antal respondenter har et meget højt tidsforbrug. Valgte man at begrænse vægten af disse meget høje indberetninger, ville stigningen fra 2016 til 2017 være mindre udtalt. Den gennemsnitlige pris for en times sort arbejde i 2017 er 258 kr., mens medianen den pris, der ligger i midten af fordelingen af sorte timepriser er 150 kr.

32 Det aktuelle omfang af sort arbejde De, der arbejder sort inden for bygge- og anlægssektoren, udgør en fjerdedel af alle, der arbejder sort, efterfulgt af de aktive med sort arbejde inden for kategorien offentlige og private tjenesteydelser, der udgør 17 pct. af de sortarbejdende. Derimod er sort arbejde med rengøring (dog eksklusive vinduespudsning) kun repræsenteret med en andel på 4 pct. af de aktive med sort arbejde. Knap halvdelen af alt sort arbejde udføres for venner, bekendte eller kolleger. 31

33 3. De lange linjer i udviklingen af sort arbejde fra 2008 til Introduktion I forrige kapitel gengav vi den sorte frekvens og de aktives tidsforbrug på sort arbejde. Men hvor stort er det samlede omfang af sort arbejde i forhold til den samlede hvide økonomi, som denne registreres i bruttonationalproduktet, BNP? Er forholdet større eller mindre end tidligere? Og hvordan har udviklingen været over en længere periode? Besvarelsen af disse spørgsmål er vigtig, hvis samfundet skal kunne forholde sig til fænomenets karakter. Hvis det sorte arbejdes omfang i forhold til BNP er systematisk stigende, kan det afspejle en voksende trussel mod velfærdssamfundets økonomiske bæredygtighed og sammenhængskraft. Omvendt hvis størrelsen af den sorte sektor er aftagende over længere tid. I perioden fra 1994 til 2017 er der hvert eneste år med undtagelse af 1999, 2006 og 2013 blevet gennemført interviewundersøgelser med sort arbejde som tema. I dette kapitel fokuserer vi dog kun på perioden fra 2008 til 2017, hvor data er indsamlet under en ensartet anvendelse af en ny og mere mundret spørgsmålsformulering, der blev taget i brug i I hver undersøgelse er borgerne blevet spurgt, om de har arbejdet sort i løbet af de seneste 12 måneder og i bekræftende fald da hvor meget tid, de har brugt på aktiviteten. Forskningsenheden råder derfor over en tidsserie, der på et ensartet grundlag giver mulighed for at undersøge, hvordan omfanget af sort arbejde i Danmark har udviklet sig siden 2008, hvor de nye spørgsmål blev taget i brug første gang. Metoden, som vi uddyber i det følgende, går i al korthed ud på at sammenholde den forbrugte arbejdstid på det sorte arbejdsmar- 11. Se Hvidtfeldt, Jensen og Larsen (2010) for en nærmere beskrivelse af den nye formulering samt en redegørelse for motivationen for at indføre denne. 32

34 De lange linjer i udviklingen af sort arbejde fra 2008 til 2017 ked med den arbejdstid, der er lagt på det ordinære arbejdsmarked. Herved kan vi beregne sort arbejde som en procent af BNP, og det er denne andel, der anvendes til at belyse udviklingen over tid. For at kunne beregne sort arbejde som en andel af BNP skal vi altså vide, hvor stor en andel der har arbejdet sort i de enkelte år, deltagelsesfrekvensen, og vi skal have oplysninger om tidsforbruget. For at give et så retvisende estimat af sort arbejde som andel af BNP som muligt indeholder kapitlet tre alternative beregningstilgange. Den første er den, enheden tidligere har anvendt, hvor der alene inddrages timetal og frekvens for surveyåret. Dvs. at vi i den figurmæssige fremstilling direkte bygger på observationer fra det enkelte år uden korrektioner. Derefter tilføjer vi, ved brug af to yderligere beregningsmetoder, nye estimater af sort arbejde som andel af BNP. Begge nye beregningsmetoder har til hensigt at øge målets robusthed over for ekstremobservationer i timetallet. Den første af de to alternative tilgange afgrænser på simpel vis de øverste fem procent af observationerne for hver årlig undersøgelse. Den anden metode bygger i kort form på et rullende gennemsnit af nærtstående surveys med det sigte at opnå oplysninger fra en kreds af sortarbejdende på omkring respondenter. Fremstillingen her viser, at de to alternative metoder er mere robuste, og at konklusionen omkring sort arbejde som andel af BNP derfor i højere grad bør baseres på resultaterne fra disse Beregning af sort arbejde i forhold til BNP For at sætte omfanget af det sorte arbejde i perspektiv er det, som nævnt, relevant at kende dets størrelse i forhold til samfundets samlede produktion. Et ofte anvendt mål for den samlede produktion er bruttonationalproduktet, BNP. 12 Det er dog ikke muligt på baggrund af det indsamlede datamateriale at måle den samlede værdi af de sorte aktiviteter i forhold til BNP direkte. Spørgsmålet belyses som angivet ovenfor i stedet gennem en sammenligning af arbejdstiden på henholdsvis det sorte og det 12. BNP kan opgøres som værdien af den samlede årlige produktion af varer og tjenesteydelser fratrukket værdien af forbrug i denne produktion. 33

35 De lange linjer i udviklingen af sort arbejde fra 2008 til 2017 hvide arbejdsmarked, hvor de hvide arbejdstimer er et udtryk for samfundets samlede registrerede produktion. Denne tilgang er interessant ud fra en tankegang om, hvor stor en hvid produktion der kunne have fundet sted, hvis det sorte arbejde var blevet udført hvidt. Det bidrager med et groft skøn over det samlede omfang af sort arbejde målt ud fra den tid, som arbejdsstyrken i gennemsnit bruger på henholdsvis det hvide og det sorte arbejdsmarked. Man bør dog holde sig for øje, at metoden kun kan tolkes som en opgørelse i forhold til BNP under visse antagelser. En vigtig antagelse er eksempelvis, at produktiviteten af en arbejdstime på det sorte arbejdsmarked er den samme som timeproduktiviteten på det formelle, hvide arbejdsmarked. Se boks 3.1. for uddybende kommentarer om disse antagelser. Ved at anvende denne metode kan man opgøre værdien af produktionen på det sorte arbejdsmarked ved at finde forholdet mellem antal timer i en gennemsnitlig sort arbejdsuge og en gennemsnitlig formel arbejdsuge. Her beregnes begge dele for de årige. Modsat de øvrige beregninger i bogen af forekomsten af sort arbejde begrænses analyserne dermed til de erhvervsaktive aldersgrupper, som disse registreres i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser (AKU). På formel ser udregningen ud på følgende måde: Størrelsen og udviklingen i værdien af den sorte produktion i Sort arbejdes andel af BNP = (Sort deltagelsesfrekvens Gennemsnitligt antal timer brugt på sort arbejde) (Beskæftigelsesfrekvensen Gennemsnitligt antal timer brugt på formelt arbejde) forhold til BNP er derfor et resultat af fire forhold: Hvor mange der deltager på det sorte arbejdsmarked, og hvor mange timer om ugen de gør det i gennemsnit og de tilsvarende to størrelser på det formelle arbejdsmarked. Hvis omfanget af den sorte produktion stiger eller falder i forhold til BNP fra et år til et andet, kan det derfor skyldes ændringer i en eller flere af disse faktorer. 34

36 De lange linjer i udviklingen af sort arbejde fra 2008 til Udviklingen i det sorte arbejde i forhold til BNP fra 2008 til 2017 opgjort efter den gamle metode Figur 3.1 viser udviklingen i den sorte frekvens fra 2008 til og med 2017 for de årige. Man kan her igen bemærke, at aldersafgrænsningen afviger fra den, vi anvendte i kapitel 2. Den ændrede aldersafgrænsning er som nævnt begrundet i, at vi i kapitlet forholder os til arbejdstimer præsteret på det hvide arbejdsmarked som registreret i Danmarks Statistiks AKU-undersøgelse, hvor Boks 3.1. Antagelser for beregning af sort arbejde i forhold til BNP At forholdet mellem arbejdstid på henholdsvis det sorte og det hvide arbejdsmarked kan bruges til at give et bud på det sorte arbejdes omfang i forhold til BNP, gælder kun under visse antagelser. For det første må man antage, at produktiviteten på det sorte arbejdsmarked er den samme som på det hvide arbejdsmarked. Det betyder, at en person, som arbejder en time sort, får udført den samme mængde arbejde som en person, der arbejder hvidt. I så fald er arbejdstimerne på hvert arbejdsmarked så at sige lige meget værd. Hvis timeproduktiviteten på det sorte arbejdsmarked er lavere end på det hvide, vil målet overvurdere omfanget af sort arbejde i forhold til BNP. Hvis timeproduktiviteten omvendt er højere, vil det reelle omfang være højere end vores estimat. Der er flere faktorer, som bestemmer timeproduktiviteten. Den er blandt andet bestemt af kvaliteten af selve arbejdsindsatsen og mængden af kapital, dvs. eksempelvis omfanget af maskiner, som anvendes i produktionen. I nogle hvide sektorer kan man derfor forestille sig, at timeproduktiviteten er højere end den gennemsnitlige sorte timeproduktivitet, mens den i andre kan være lavere. Endelig er en vigtig antagelse for at kunne analysere udviklingen i omfanget af sort arbejde over tid, at udviklingen i produktiviteten på henholdsvis det sorte og det hvide arbejdsmarked er den samme. 35