Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Transkript

1 Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016

2 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning Fremskrivning af udbudde af arbejdskraf Fremskrivning af eferspørgslen efer arbejdskraf Mismach Samfundsøkonomisk effeker a mismach på arbejds-markede Referencer Bilag 1. Daa il fremskrivning af eferspørgslen af arbejdskraf Bilag 2. Daa il CGE-modellen Bilag 3. Meode il fremskrivning af andele Bilag 4. Valg af fremskrivningsmeode Bilag 5. Makromodel il vurdering af samfundsøkonomiske effeker af mismach på arbejdsmarkede.. 43 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel Bilag 7. Arbejdskrafeferspørgsel over uddannelse, branchefordel Bilag 8. Erhvervsfaglig og kandidauddanne arbejdskrafeferspørgsel på mellemgruppeniveau Bilag 9. Fordelingen af kandidaer på mellemgrupper over ADAMs 12 brancher Bilag 10. Fordelingen af erhvervsfaglige på mellemgrupper over ADAMs 12 brancher Bilag 11. Sammenhængen mellem uddannelses hovedgrupper og mellemgrupper Bilag 12. Sammenhængen mellem ADAMs og Naionalregnskabes brancher... 68

3 Side 2 af Indledning Den eknologiske udvikling ændrer den privae og den offenlige sekors behov for arbejdskraf. Se over de senese 50 år har der være en endens il a faglære ersaer ufaglære, og a arbejdskraf med en videregående uddannelse ersaer faglær arbejdskraf. Heldigvis er denne udvikling fulg af en ilsvarende endens il a befolkningen opnår e sadig højere uddannelsesniveau. I den indflydelsesrige bog The Race beween Educaion and Technology af Claudia Goldin og Lawrence F. Kaz fra 2008 beskrives de hvorledes der foregår e evig kapløb mellem den eknologiske udvikling og uddannelsessyseme. E værkøj il a overvåge dee kapløb er mismach-analyse. I denne rappor beskrives en nyudvikle mismach-analyse for de danske arbejdsmarked, og der opsilles en makroøkonomisk model der muliggør vurderingen af de samfundsøkonomiske effeker af mismach. Grundidéen i mismach-analyse er, a fremskrive de hisoriske endenser på arbejdsmarkedes udbuds- og eferspørgselsside. Måle er, a opdage hvis der er endenser il a uddanne for mange eller for få af givne uddannelser. Fremskrivningen af udbudde af arbejdskraf fordel på uddannelse er basere på DREAM s socioøkonomiske fremskrivning (Zangenberg Hansen, 2016). Denne fremskrivning benyes i forvejen i den såkalde DREAM-model, som er en model der især anvendes il langsigede analyser af finanspoliisk holdbarhed (DREAM, 2016). Udbudsfremskrivningen er basere på fremskrivninger af demografi, uddannelsesvalg og socioøkonomisk ilknyning. De anages, a erhvervsilknyning og arbejdsløshedsprocener gradvis bevæger sig mod langsigede srukurelle niveauer. Eferspørgselssiden er nyudvikle i forbindelse med denne analyse. Den grundlæggende ide bag fremskrivningsmeoden er a opbygge e sysem der auomaisk indregner de mange forskelligarede srukurelle udviklingsendenser der ses på de danske arbejdsmarked. Her ænkes både på forskydninger mellem økonomiske sekorer og mellem uddannelser. Hisorisk se er der ske beydelige skif i de økonomiske branchers sørrelser. I øjeblikke ses fx en beydelig væks i beskæfigelsen i de privae servicesekorer på bekosning af især fremsillingserhvervene. Disse forskydninger forklares ypisk ved forskelle i hasigheden hvormed de eknologiske fremskrid opsår (Acemoglu and Auor, 2012). På samme måde ses skif i eferspørgslen efer uddanne arbejdskraf. Disse ændringer forklares ypisk med såkalde skill baised eknologiske fremskrid (Goldin and Kaz, 2008; Acemoglu and Auor, 2012). Fremskrivningsmeodens evne il a indregne srukurelle udviklingsendenser er opnåe på o måder. For de førse anvendes e mege dealjere daamaeriale, ide der ages udgangspunk i beskæfigelsen fordel på naionalregnskabes 117 sekorer og 9 uddannelsesniveauer. For de ande, anvendes en nyudvikle auomaisere procedure der gør de mulig a udføre de nødvendige mege sore anal idsrækkeanalyser. I modsæning il idligere analyser af denne ar på dansk daa (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2014, REG LAB 2016), anvendes ikke lineær regression men i sede den mere generelle meode idsrækkeanalyse. For hver af de 117 sekorer er uddannelsesfordelingen fremskreve il 2035 basere på daa for Forfaerne akker forskningsassisen, sud.scien.oecon. Maria Andreasen for kompeen bisand med daaarbejde.

4 Side 3 af 70 Sørrelsen af de uddannelsesfordele mismach vurderes ved a sammensille udbud af og eferspørgsel efer personer med de 9 uddannelsesniveauer. Den her bruge meode beregner de mismach der opbygges i perioden Der er derfor ikke indregne e evenuel iniial mismach i I andre lignende analyser (fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2014) er e sådan iniial mismach indregne. Dee skal man være opmærksom på ved sammenligning med andre analyser. Den auomaiske meode som her er anvend har både fordele og ulemper. Som idligere nævn er de en fordel a srukurelle skif beskrives relaiv præcis. De kan også ses som en fordel, a meoden ikke er basere på forskellige mere eller mindre håndholde anagelser foreage af analyikerne for a inddrage så mange problemsillinger som mulig. I relaion hermed kan analysen ses som e eksempel på såkald reproducible research dvs. analyser som andre i princippe ville kunne efergøre ned il mindse dealje. Omvend har den auomaiserede meode også sine ulemper. Meoden er ikke basere på dealjere viden om de enkele sekorer og uddannelser, men udelukkende på den hisoriske udvikling. Dee gælder både på udbuds- og eferspørgselssiden. På udbudssiden er der ikke indbygge særskile kapaciesgrænser for opag på forskellige uddannelser, og på eferspørgselssiden er der ikke inddrage konkre viden om den senese eknologiske udvikling. Grundforesillingen er, a sådanne forhold nok har beydning på kor sig, men a de på længere sig vil påvirke hisorisk daa og således blive inddrage i analysen. Figur 1. Mismach Kilde: Egne beregninger

5 Side 4 af 70 De skal undersreges, a der er beydelig usikkerhed på resulaerne af en mismach-analyse og a man derfor især bør benye analyserne som advarselslamper, dvs. som markører af fremidige poenielle problemer. Der er flere årsager il denne usikkerhed. For de førse er mismach-analyse en eksrapolaiv meode: man eksrapolerer foridens endenser ind i fremiden. Fremiden har de imidlerid med a overraske. For de ande er de esimerede mismach beregne ved a række o fremskrivninger (udbud og eferspørgsel efer en given uddannelse) fra hinanden. Dee giver en sørre usikkerhed end hvis man kun beragede udbudde eller eferspørgslen for sig. Endelig har vi de lid filosofiske problem, a fremskrivninger af denne ype har de med a demenere sig selv: hvis de problem vi påviser senere bliver løs af besluningsagerne (måske fordi vi påvise de), vil de bagefer ren daamæssig se ud som om vi påpegede e ikke-eksiserende problem. De fremskrevne mismach er vis i Figur 1. Der forvenes a være e samle mismach på ca personer i Der forvenes a mangle ca erhvervsfaglige, ca personer med kore videregående uddannelser og ca personer med en erhvervsgymnasial uddannelse. Til gengæld forvenes der a være e overskud på ca kandidaer og ph.d. er, ca personer med en professionsbachelor, ca akademiske bachelors og ca personer med grundskole eller almengymnasial uddannelse. E cenral resula er, a der ikke er nævneværdig mismach for ufaglære. Mismache for grundskoleuddannede og personer med en gymnasial uddannelse er beregne il i al -928 personer i Hovedårsagen il dee er især a udbud og eferspørgsel efer grundskoleuddannede forvenes a falde nogenlunde lige hurig. Udbudde falder fordi uddannelsesniveaue forvenes gradvis a vokse i arbejdssyrken. Eferspørgslen falder fordi de flese sekorer søger over mod mere kvalificere arbejdskraf. Baggrunden for a eferspørgslen falder lige så langsom som udbudde skal især findes i den privae servicesekor. De forvenes, a den privae service sekor eferspørger e voksende anal ufaglære frem mod Dee skyldes dels den voksende arbejdssyrke/beskæfigelse, dels a servicesekoren forvenes a vokse hurigere end andre sekorer. Afsluningsvis søges de vurdere hvilken effek de beregnede mismach har på samfundsøkonomien. Der opsilles en dynamisk makromodel i hvilken virksomhederne producerer med inpu af maerialer, kapial og 9 yper arbejdskraf (svarende il de 9 uddannelser der fremgår af Figur 1). I modellens grundforløb kalibreres produkionsfunkionen (de såkalde skill biased eknologiske fremskrid) således a analysens eferspørgselsfremskrivning replikeres for uændrede relaive lønninger. I modellens alernaivforløb indføres i sede udbudsfremskrivningens beskæfigelsesudvikling for de 9 yper arbejdskraf, og de relaive lønninger ilpasser sig således a der opnås ligevæg på de 9 arbejdsmarkeder. Den samfundsmæssige effek måles ved a sammenligne real BNP i de o forløb. De viser sig a den samfundsøkonomiske effek i mege høj grad afhænger af hvor nem eller hvor vanskelig de anages a være a ersae erhvervsfaglige med andre yper arbejdskraf, navnlig højere uddannede. Den såkalde subsiuionselasicie mellem erhvervsfaglige og andre er hel cenral. Hvis denne elasicie er mindre end 1 fås e samfundsøkonomisk ab som følge af de beregnede mismach. Hvis elasicieen er sørre end 1 fås en gevins. Subsiuionselasicieen mellem erhvervsfaglige og andre er dårlig empirisk belys på danske (og udenlandske) daa. De er derfor nødvendig a age udgangspunk i elasicieer esimere på bredere uddannelsesgrupper. E ofe anvend bud på subsiuionselasicieen er 1,6 (Høegh, 2015, Finansminiserie, 2016). Denne elasicie giver anledning il en gevins i

6 Side 5 af svarende il 0,5 pc. af BNP. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014) benyes en elasicie på 0,8 (dvs. mindre end 1). Dee giver anledning il e ab svarende il 0,1 pc. af BNP i Anages de a erhvervsfaglige grundlæggende ikke kan ersaes med andre yper uddannelser (her eksemplificere ved en elasicie på kun 0,15) fås mege beydelige samfundsøkonomiske ab på 4,2 pc. af BNP i Alle re beregninger er behæfe med beydelig usikkerhed. Der kan også være mismach inden for de overordnede uddannelsesgrupper, hvilke al ande lige vil øge omkosningen for samfunde. Årsagen il den mege sore variaion i de samfundsøkonomiske effeker er grundlæggende, a vi mangler personer mid i uddannelsesspekre og har for mange oppe i oppen. Hvis vi havde haf for mange ufaglære i sede for personer med en længerevarende uddannelse, ville sagen have være en anden. Da ville mismach-analysen have medfør e ab uanse subsiuionselasicieen, ide den gruppe der var for alrig have være karakerisere af både lav beskæfigelsesfrekvens og lav individuel produkivie. De ville derfor umiddelbar være en god forrening for samfunde a ersae en ufaglær med en faglær. Mismach-analysen og den eferfølgende samfundsøkonomiske analyse synes a anyde a Danmark kan så overfor e luksus-problem. Fremadree er der en endens il a arbejdssyrken overuddannes. Hvis fleksibilieen i produkionen er sor nok (høj subsiuionselasicie) kan dee medføre en gevins for samfunde. Årsagen er, a ændringer i de relaive lønninger drejer eferspørgslen over mod grupper med længere uddannelser. Disse gruppers høje produkivie og arbejdsmarkedsilknyning giver anledning il en samle gevins for samfunde. Samfunde vil dog under alle omsændigheder kunne øge velsanden ved a sikre e bedre mach mellem virksomhedernes eferspørgsel efer kompeencer og udbudde af kompeencer.

7 Side 6 af Fremskrivning af udbudde af arbejdskraf 2.1 Meode Udbudde af arbejdskraf er basere på en modificere udgave af DREAMs socioøkonomiske fremskrivning (også kalde Befolkningsregnskabe). I forhold il sandard-versionen arbejdes med primo-al i sede for medio, og der foreages fremskrivninger både med udgangspunk i fakiske og konjunkurrensede frekvenser. I den socioøkonomiske fremskrivning sker fremskrivningsprocessen sekveniel i re rin. Førs fremskrives befolkningens demografiske udvikling, så der haves e skøn over udviklingen i den samlede befolkning fordel efer alder og køn. Når DREAM fremskriver udviklingen i den samlede danske befolkning, sker de ved a age udgangspunk i en given befolkning, der fremskrives é år ad gangen. De mekanismer, som besemmer udviklingen i den danske befolkning, er relaiv få. Befolkningen vokser på grund af fødsler sam indvandring og formindskes på grund af dødsfald sam udvandring. Fremskrivningen af den samlede befolkning sker ved a fremskrive hver af disse fire begivenheder (Hansen og Sephensen, 2013). I ande skrid modelleres hver persons vej gennem uddannelsessyseme. Uddannelsesmodellen (Markeprand, 2014) ager udgangspunk i befolkningsfremskrivningen beskreve ovenfor. I modellen ildeles hver person i illæg il demografiske karakerisika en uddannelsessaus, der opdaeres i ak med, a personen påbegynder, afsluer, forsæer på eller frafalder en uddannelse. I fremskrivningen anages alle personer a påbegynde grundskolen, hvorefer overgangssandsynligheder besemmer personens videre forløb gennem uddannelsessyseme. Overgangene mellem forskellige rin i uddannelsessyseme er således modellere på baggrund af overgangssandsynligheder. En sådan sandsynlighed angiver, hvor ilbøjelig en person med givne karakerisika er il a ræffe givne valg. For en suderende i gang med en uddannelse er der for eksempel en vis sandsynlighed for a forsæe il næse sudieår, a færdiggøre uddannelsen eller a frafalde. For en person uden for uddannelsessyseme vil der være en sandsynlighed for a påbegynde de forskellige uddannelsesyper. Overgangssandsynlighederne afhænger af individes karakerisika såsom alder, køn, sudieår, ype af igangværende uddannelse mv. Overgangssandsynlighederne beregnes på baggrund af den observerede uddannelsesadfærd de senese år. I fremskrivningen besemmes befolkningens uddannelsesniveau således ved a anvende den sudiemæssige adfærd, som observeres hisorisk. Resulae af fremskrivningen er dermed, a fremidige ungdomsårgange vil være ilbøjelige il a vælge samme uddannelser, som en ilsvarende ungdomsårgang vælger i dag. På baggrund af befolkningsudviklingen og udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau besår redje og sidse rin i a besemme befolkningens arbejdsmarkedsilknyning (som beskæfige, ledig, midleridig udenfor arbejdssyrken, føridspensionis, eferlønsmodager, folkepension mv.). Resulae heraf er en fremskrivning af den samlede beskæfigelse fordel på uddannelsesgrupper (Zangenberg Hansen, 2016). Opdelingen efer arbejdsmarkedssaus sker grundlæggende ved a beregne besandsfrekvenser for personer i en given aldersklasse og med e give køn, en given oprindelse og en given højs fuldføre uddannelse, der er i én besem sausgruppe. Disse frekvenser er beregne på baggrund af daa fra den Regiserbaserede Arbejdssyrkesaisik (RAS) november Arbejdsmarkedsilknyning illades a variere på værs af oe

8 Side 7 af 70 uddannelseskaegorier foruden kaegorien indeholdende personer med uoplys uddannelsesniveau. Som udgangspunk er frekvenserne konsane over id. I fremskrivningen indregnes dog den forvenede effek af vedage arbejdsmarkedspoliik såsom sigende lovbeseme ilbagerækningsaldre, reform af eferlønnen, som gøres 3-årig og med øge pensionsmodregning, reform af fleksjob- og føridspension mv. Figur 2. Den samlede befolkning på år, Anm: Den verikale linje i 2016 angiver saren på fremskrivningsperioden. Kilde: Danmarks Saisik og DREAMs befolkningsfremskrivning Fremskrivning Den socioøkonomiske fremskrivnings bud på analle af beskæfigede med en give uddannelsesype anvendes som e udryk for arbejdsudbudde af denne uddannelsesgruppe. Heri ligger implici en række anagelser om beskæfigelses- og erhvervsfrekvenser. Der foreages o fremskrivninger: en basere på gældende frekvenser og en basere på konjunkurrensede frekvenser. I denne analyse anvendes e væge gennemsni af disse o, hvor den konjunkurrensede version får sørre og sørre væg over id. Den demografiske udvikling Ifølge DREAMs senese befolkningsfremskrivning skønnes de, a analle af personer på år vil vokse med cirka personer i perioden , jf. Figur 2. Befolkningsilvæksen skyldes en signing bland de ældse personer i de beragede aldersinerval. Analle af personer på 60 år eller ældre forvenes således a sige med cirka personer i perioden. Modsa ses e fald i analle af personer, der er yngre end 60 år. A ældre vil udgøre en beydelig sørre andel af den samlede danske befolkning fremadree følger af, a disse generaioner dels er sore og dels forvenes a leve længere end ilsvarende ældre gør i dag.

9 Side 8 af 70 Figur 3. Højs fuldføre uddannelse for give aldersrin, Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Uddannelsesniveau Befolkningens uddannelsesniveau fremskrives ved for fremidige suderende a anvende den sudiemæssige adfærd, som observeres hisorisk. Resulae af fremskrivningen er dermed, a fremidige ungdomsårgange vil være ilbøjelige il a vælge samme uddannelser, som en ilsvarende ungdomsårgang vælger i dag. Uddannelsesniveau måles ypisk ud fra begrebe højs fuldføre uddannelse. De indebærer en rangordning af uddannelser på en skala, hvor grundskolen rangerer neders og en Ph.d. grad øvers. Fra omkring 18-års alderen begynder folk a færdiggøre en erhvervsree- eller sudieforberedende ungdomsuddannelse. De fremgår af Figur 3, som viser den danske befolkning i hver af aldersrinnene mellem 15 og 75 år fordel efer højs fuldføre uddannelse. I begyndelsen af 20 erne har mere end hver anden en sudieforberedende ungdomsuddannelse som sin højs fuldføre. Herefer er andelen afagende i ak med, a nogle færdiggør deres videre sudie på en videregående uddannelse.

10 Side 9 af 70 Figur 4. Befolkningen på år inddel efer højs fuldføre uddannelse, Anm.: Højs fuldføre uddannelse er vis som andel af den samlede befolkning på år. Personer med uoplys højs fuldføre uddannelse er indregne i grundskolen. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden. Kilde: Danmarks Saisik og DREAMs uddannelsesfremskrivning Ved 35-års alderen, hvor en årgang må formodes a være færdiguddanne i den forsand, a kun få herefer videreuddanner sig, er de omkring hver feme, som er ufaglær. Yderligere 5 pc.poin har en gymnasial uddannelse. Omkring hver redje har fuldfør en erhvervsuddannelse, mens god 40 procen har en videregående uddannelse. Bland de senes færdiguddannede årgange er de knap hver feme, der færdiggør en lang videregående uddannelse. Nyuddannede i dag har i gennemsni e højere uddannelsesniveau end ældre generaioner, jf. Figur 3. For årgangene på år er de således 30 procen, der er ufaglær, cirka 36 procen er erhvervsuddannede og 30 procen har en videregående uddannelse. De senese år har der således være en klar endens il, a en sigende andel af hver ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. Heraf vil en sørre andel forsæe på en videregående uddannelse. Andelen af ufaglære i de arbejdsdygige aldre er dermed afage, så arbejdssyrken i dag hovedsagelig besår af faglære og personer med en videregående uddannelse. Uddannelsesniveaue for den samlede befolkning kan udrykkes ved a berage den poenielle arbejdssyrkes højs fuldføre uddannelse, der er vis i Figur 4. Den poenielle arbejdssyrke aldersafgrænses ved a berage de årige, som ypisk vil have færdiggjor deres uddannelse og samidig være il rådighed for arbejdsmarkede. Tendensen il e sigende uddannelsesniveau for den poenielle arbejdssyrke forvenes a forsæe i de kommende år i ak med, a ungdomsårgange med e relaiv høj uddannelsesniveau ersaer de ældse årgange, der i gennemsni har e lavere

11 Side 10 af 70 uddannelsesniveau, jf. Figur 4. Især ses andelen af personer med en lang videregående uddannelse a sige på bekosning af erhvervsuddannede. Ide fremidige generaioner anages a opnå samme uddannelsesniveau som de senes færdiguddannede årgange, vil uddannelsesniveaue for befolkningen i alle de arbejdsdygige aldre over id konvergere mod niveaue for de senes uddannede generaioner. Figur 5. Anal beskæfigede, Kilde: Danmarks Saisik og DREAMs socioøkonomiske fremskrivning Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden. Beskæfigelse På baggrund af befolkningsudviklingen og udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau foreages en fremskrivning af beskæfigelsesudviklingen frem mod år I de kommende årier forvenes en beydelig signing i beskæfigelsen, jf. Figur 5, der viser udviklingen i beskæfigelsen frem mod Frem mod år 2025 siger beskæfigelsen med god personer. Signingen i beskæfigelsen er således sørre end signingen i befolkningen i de erhvervsakive aldre, jf. Figur 2. Beskæfigelsessigningen skyldes hovedsagelig følgende o fakorer: For de førse en normalisering af konjunkursiuaionen. Beskæfigelsen er i dag under si srukurelle niveau, og i fremskrivningen anages beskæfigelsen a konvergere il srukurel niveau i løbe af fremskrivningens førse år. For de ande de vedagne arbejdsmarkedsreformer, som bland ande øger den førse mulige alder for eferløn og afkorer eferlønsperioden. Desuden øges den førse mulige folkepensionsalder fra år Øvrige arbejdsmarkedsreformer såsom dagpengereform, væksplan, fleksjob- og føridspensionsreform mv. bidrager ligeledes posiiv il beskæfigelsesudviklingen. Efer 2025 skønnes beskæfigelsen a sige med yderligere personer frem mod Dee skyldes primær, a den idligse alder for folkepension øges. Befolkningens uddannelsesniveau forvenes a sige de kommende år i ak med, a de ældre generaioner forlader arbejdsmarkede og ersaes af unge, hvor der i gennemsni er beydelig flere, som har gennemfør en videregående uddannelse. Ide personer med en

12 Side 11 af 70 højere uddannelse i gennemsni har højere erhvervsdelagelse, vil den forvenede signing i uddannelsesniveaue ligeledes have en posiiv effek på beskæfigelsen gennem hele den beragede periode. Figur 6. Uddannelsesopdel beskæfigelse, Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden. Mens der ses en beydelig signing i den samlede beskæfigelse over de kommende årier, er der sor forskel på udviklingen for de enkele uddannelsesyper. Overordne forvenes e sørre udbud af især kandidauddannede og professionsbachelorer de kommende år, mens analle af beskæfigede ufaglære og erhvervsuddannede forvenes a afage. Udviklingen for hver uddannelsesgruppe er en videreførelse af de hisoriske endenser observere siden De fremgår af Figur 6, som viser den forvenede udvikling i den uddannelsesopdele beskæfigelse de kommende årier. Hovedårsagen il, a der forvenes flere med en videregående uddannelse og færre ufaglære og erhvervsuddannede er, a de årgange, der de kommende år færdiguddannes, i gennemsni er bedre uddanne end de generaioner, som forlader beskæfigelsen. I perioden forvenes udbudde af grundskoleuddannede a afage med cirka personer svarende il e fald på knap 4 pc., jf. Tabel 1, der viser den skønnede udvikling i den uddannelsesfordele beskæfigelse gennem perioden. Dee medfører, a ufaglæres andel af beskæfigelsen falder fra 24,2 pc. i 2014 il 21,4 pc. i Arbejdsudbudde bland personer med en gymnasial uddannelse forvenes a sige med cirka personer frem mod Dee følger af, a der de senese år er beydelig flere, som har gennemfør en sudieforberedende ungdomsuddannelse. En del af disse fuldfører ikke en videregående uddannelse. Over id siger analle af personer med en gymnasial uddannelse i beskæfigelse derfor i ak med, a nye årgange med forholdsvis mange gymnasial

13 Side 12 af 70 uddannede ersaer ældre årgange med relaiv få. Med signingen fasholdes den andel som gymnasial uddannede udgør af den samlede beskæfigelse på lige under 10 pc. gennem hele den beragede periode. Tabel 1. Uddannelsesfordel beskæfigelse, 2014 og Ændring 1000 Personer Beskæfigelse i al klasse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer, mv Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv Andel af beskæfigelsen klasse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer, mv Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv Kilde: Egne beregninger på RAS daa Arbejdsudbudde af faglære forvenes a afage med cirka personer frem mod Dee følger af, a relaiv mange erhvervsuddannede de kommende år når ilbagerækningsalderen, mens færre i de årgange, som ræder ind på arbejdsmarkede har en erhvervsuddannelse. Senere ilbagerækning er i e vis omfang med il a fasholde erhvervsuddannede i beskæfigelse, så falde er mindre end hvis ilbagerækningsalderen forbliver uændre. Erhvervsfagliges andel af den samlede beskæfigelse falder således fra 33,7 pc. i 2014 il 29,4 pc. i Beskæfigelsen bland personer med en videregående uddannelse forvenes a blive forøge med cirka personer frem mod Dee svarer il en signing på 31 pc. Der ses en beydelig signing bland alle videregående uddannelser, dog er signingen sørs bland kandidauddannelser og professionsbachelorer. Halvdelen af signingen skyldes således flere beskæfigede med en kandida uddannelse, og en fjerdedel af signing skyldes flere professionsbachelorer. PhD er er uddannelsesgruppen, der forvenes a opnå den sørse relaive fremgang, ide analle fordobles.

14 Side 13 af Fremskrivning af eferspørgslen efer arbejdskraf 3.1 Meode Mismach kan opså både som følge af korsigede flaskehalsproblemer og langsigede srukurelle endenser. Valge af meode i denne analyse har som cenral målsæning a kunne belyse de langsigede srukurelle endenser. Den eknologiske udvikling ændrer hele iden den uddannelsessrukur der er behov for i økonomien. De er dee fænomen der kaldes skill biased eknologisk fremskrid og som Goldin & Kaz (2008) kalder he race beween educaion and echnology. Fænomene påvirker de økonomiske sekorer forskellig. I radiionelle sekorer som landbrug og visse fremsillingssekorer ses fx en permanen endens il a faglære overager ufaglære jobs. I mere moderne videns- og i-unge sekorer ses en sigende andel af personer med længere uddannelse på bekosning af faglære. For a fange de srukurelle ændringer fremskrives uddannelsesfordelingen for den enkele økonomiske sekor på basis af daa for eferspørgslen efer arbejdskraf. På samme måde fremskrives den enkele sekors andel af den samlede beskæfigelse. Den samlede beskæfigelse anages a følge fremskrivningen af udbudde beskreve i sidse afsni. Heri ligger en foresilling om, a udbudde af arbejdskraf på længere sig vil være besemmende for den samlede beskæfigelse, ide arbejdsløshedsprocener og erhvervsfrekvenser bevæger sig mod deres srukurelle niveauer. Meoden giver nogenlunde samme resulaer som ville opnås hvis man og udgangspunk i fremskrivningen fra en makroøkonomisk model såsom ADAM eller SMEC. I disse modeller bevæger den samlede beskæfigelse fra de fakiske niveau il e langsige srukurel niveau via den såkalde Philipskurve. Figur 7. Hierarkisk opdeling af eferspørgslen efer arbejdskraf. For a kunne fange de mege forskellige srukurelle udviklinger i økonomiens sekorer, er mismach-analysen basere på naionalregnskabes 117 sekorer og på Danmarks Saisiks 12 uddannelseshovedgrupper. Der laves herudover en eferspørgselsanalyse opdel på 55 uddannelser (de såkalde mellemgrupper). Se bilag 6 og 7 for beskrivelse af de forskellige

15 0-10. klasse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer, mv. Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv. I al Side 14 af 70 grupperinger. Daa il fremskrivningerne er RAS-daa for perioden opdel på 117 sekorer og 12 (eller 55) uddannelser. Fremskrivningerne sker ifølge den hierarkiske srukur vis i Figur 7. Førs opdeles den samlede beskæfigelse i offenlig og priva beskæfigelse. Heril benyes Finansminiseries senese ADAM-fremskrivning. Herefer sker alle opsplininger ved hjælp af idsrækkeanalyse. Den offenlige beskæfigelse opdeles på 12 undersekorer. For hver af disse sekorer sker en underopdeling på uddannelses-hovedgrupper. Hver af disse opdeles igen på mellemgrupper. Den privae beskæfigelse opdeles førs på 11 ADAM-brancher. Disse underopdeles på naionalregnskabssekorer. Herefer sker en uddannelsesmæssig underopdeling på samme måde som i den offenlige sekor (den højre side af Figur 7). Figur 8. Beskæfigelse 2014 fordel på uddannelse og ADAM-branche. Landbrug Bygge-anlægsvirksomhed Udvinding af kulbriner mv Bolig Gas-, El- og fjernvarmeforsyning Næringsmiddelindusri Olieraffinaderier Fremsilling Offenlige jeneser Finansiel virksomhed Søranspor Privae jeneser I al Kilde: Egne beregninger på RAS daa Alle disse opsplininger giver anledning il usindevis af idsrækkeanalyser. Disse analyser foreages ved en auomaisere procedure. Den valge idsrækkemeode er en såkald hybrid af o meoder (Shaub and Ellis, 2016): ARIMA (AuoRegressive Inegraed Moving Average) og Exponenial Smoohing. Den førse meode benyes ofe af økonomerikere. Den relaiv omsændelige Box Jenkins-meode il idenifikaion er auomaisere af Hyndman & Khandakar (2008). Exponenial Smoohing benyes sjældnere af økonomerikere, men bruges ofe af forecasere indenfor andre områder. I Bilag 2 er de demonsrere på de anvende daa, a kombinaionen af de o meoder er bedre end meoderne hver for sig. I Bilag 1 beskrives fremskrivningsmeoden mere præcis.

16 Side 15 af Fremskrivning Følgende afsni beskriver resulaerne af fremskrivningen af arbejdskrafseferspørgselssiden af mismach-analysen. Makrobeskæfigelsen opsplies som idligere nævn førs i ADAMs og Naionalregnskabes brancher, og herefer på højs fuldfør uddannelsesniveau. Arbejdskrafeferspørgsel på brancheniveau For a idenificere evenuelle srukurelle skif i arbejdskrafeferspørgslen imellem brancher, fokuseres der førs på eferspørgslen fordel på brancheniveau. Figur 9, Tabel 2 og Tabel 3 viser arbejdskrafeferspøgslen fordel på ADAMs 12 brancher. Figur 9. Branchefordel arbejdskrafeferspørgsel, Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden. Privae jeneser er den branche, der eferspørger mes arbejdskraf, jf. Figur 9, Tabel 2 og Tabel 3. Hisorisk og i fremskrivningen ses en klar endens il e srukurel skife imod en sørre priva jenesesekor mål i eferspørgsel efer arbejdskraf. I 2014 udgjorde privae jeneser 47,6 procen af den samlede beskæfigelse, og denne andel er sigende i fremskrivningen. I 2025 er privae jenesers andel af den samlede beskæfigelse vokse med 2,35 procen poin il omkring 50 procen, hvilke svarer il en øge arbejdskrafeferspørgsel på personer. Privae jeneser er den sørse branche, mål i anal beskæfigede, og er derudover også den branche, der relaiv vokser mes frem il Den relaive ændring i arbejdskrafeferspørgslen i 2025 i forhold il 2014 er på 5 procen jf. Tabel 3. De er e kend srukurel fænomen i de flese udviklede økonomier, a service sekoren vokser på bekosning af alle andre sekorer (herunder fremsillingssekoren).

17 Side 16 af 70 Tabel 2. Branchefordel arbejdskrafeferspørgsel, niveau Ændring Relaiv ændring personer procen Beskæfigelse i al Landbrug Bygge-anlægsvirksomhed Udvinding af kulbriner mv Bolig Gas-, El- og fjernvarmeforsyning Næringsmiddelindusri Olieraffinaderier Fremsilling Offenlige jeneser Finansiel virksomhed Søranspor Privae jeneser Kilde: Egne beregninger på RAS daa Bygge-anlægsvirksomhedsbranchen siger også som andel af den samlede beskæfigelse med 1,1 procen fra 2014 il Branchen er en mindre branche, og udgør ca. 6 procen af den samlede beskæfigelse, hvilke svarer il ca personer. Tabel 3. Branchefordel arbejdskrafeferspørgsel, andel af beskæfigelsen Ændring Relaiv ændring procen-poin procen Landbrug Bygge-anlægsvirksomhed Udvinding af kulbriner mv Bolig Gas-, El- og fjernvarmeforsyning Næringsmiddelindusri Olieraffinaderier Fremsilling Offenlige jeneser Finansiel virksomhed Søranspor Privae jeneser Kilde: Egne beregninger på RAS daa De 10 andre brancher oplever alle e fald som andel af den samlede beskæfigelse. Især landbrug og søranspor falder som andel af beskæfigelsen, med henholdsvis 8,9 procen og 14,6 procen. Begge brancher er dog forholdsvis små, og eferspørgselsfalde svarer kun il ca personer. Fra Figur 9 og Tabel 3 ses, a offenlige jeneser er den anden sørse arbejdskrafseferspørgende branche, og i 2014 udgør den 28,5 procen af den samlede

18 Side 17 af 70 beskæfigelse. I 2025 er denne andel falde med 1,7 procen poin, hvilke svarer il e relaiv fald på 5,8 procen. Dee fald er basere på Finansminiseries senese fremskrivning. Opsummerende fremgår de, a der i fremskrivningen er ske e srukurel skife fra næsen alle andre brancher, over imod privae jeneser. Derfor vil arbejdskrafeferspørgslen af de uddannelsesyper privae jeneser hovedsaglig eferspørger i fremskrivningen al ande lige opleve e løf i forhold il de andre uddannelsesyper. Arbejdskrafeferspørgsel på uddannelsesniveau. Figur 10 og Tabel 4 viser arbejdskrafeferspørgslen fordel på 9 uddannelsesgrupper. I Bilag 6 findes figurer med arbejdskrafeferspørgslen for de enkele ADAM brancher fordel over uddannelse. I Bilag 7 findes de omvende figurer med arbejdskrafeferspørgslen for de enkele uddannelsesyper fordel over brancher. De ses fra Figur 10 a analle af beskæfigede vokser for alle uddannelser undagen grundskoleuddannede (0-10. klasse). Dee er hovedsagelig forklare af den generelle signing i udbudde af arbejdskraf. I 2025 er den samlede beskæfigelse sege med personer i forhold il Figur 10. Uddannelsesfordel arbejdskrafeferspørgsel. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Eferspørgslen efer grundskoleuddanne arbejdskraf er hisorisk se faldende og fra 2014 il 2025 falder eferspørgslen med personer, hvilke svarer il e fald på 2,9 procen poin af den samlede beskæfigelse. Fra Bilag 6 og Bilag 7 fremgår de, a sor se alle brancher, med undagelse af privae jeneser, eferspørger e mindre anal og en mindre andel af grundskoleuddanne arbejdskraf. Den mindre eferspørgsel er især ydelig for landbrug og fremsilling.

19 Side 18 af 70 Fra Figur 10 ses dog, a eferspørgslen efer grundskoleuddanne arbejdskraf ikke falder med samme hasighed i fremskrivningen som hisorisk. Dee skyldes forvenningerne il en voksende beskæfigelse i fremiden. Berages figur 5, ses de a beskæfigelsen forvenes a vokse permanen frem mod 2035 efer a den i de senese 15 år har svinge omkring e fas niveau på ca. 2,75 mio. personer. Der sker derfor en afdæmpning i hasigheden hvormed analle af grundskoleuddannede falder. Tabel 4. Arbejdskrafeferspørgsel, uddannelsesfordel Ændring 1000 Personer Beskæfigelse i al klasse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer, mv Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv Andel af beskæfigelsen klasse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer, mv Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv Kilde: Egne beregninger på RAS daa Frem mod 2020 ses en næsen konsan eferspørgsel efer grundskoleuddannede. Dee kan overraske i lyse af a sor se alle sekorer har en faldende andel af grundskoleuddanne arbejdskraf. Effeken er dels forklare af den sigende samlede beskæfigelse. Men herudover er der ale om en såkald sammensæningseffek. Over 30 pc. af de ansae i den privae service sekor er grundskoleuddannede. Og selv om andelen af grundskoleuddannede forvenes a være faldende i priva service (ligesom i andre sekorer), så forvenes der fakisk e voksende anal grundskoleuddannede i sekoren. Årsagen er a priva service er den sekor i syseme der har den sørse beskæfigelsesvæks. I 2014 er 33 procen af den samlede beskæfigelse personer med en erhvervsfaglig uddannelse, og dee er den mes eferspurge uddannelsesype. I 2025 er eferspørgslen efer denne uddannelsesype sege med personer, men som andel af den samlede beskæfigelse er eferspørgslen dog falde med 1,4 procen poin. Bilag 8 undersøger

20 Side 19 af 70 sammensæningen af eferspørgslen efer erhvervsfaglig arbejdskraf opsplie på såkalde uddannelsesmellemgrupper. Den sørse eferspørgselssigning, er eferspørgslen efer kandidauddanne arbejdskraf som er sege i anal hoveder, men også som andel af den samlede beskæfigelse. I 2025 er eferspørgslen efer personer med en kandidauddannelse, sege med omkring personer i forhold il De svarer il en signing på 2,2 procen poin i forhold il den samlede beskæfigelse. Fra Bilag 6 fremgår de, a sor se alle brancher eferspørger mere kandidauddanne arbejdskraf, især finansiel, fremsilling-, forsyningsvirksomhed, offenlige og privae jeneser har en sørre eferspørgsel i fremskrivningen. Bilag 8 undersøger sammensæningen af eferspørgslen efer kandidauddanne arbejdskraf opsplie på mellemgruppeniveau.

21 Side 20 af Mismach De beregnede mismach findes, som nævn, ved a sammenholde fremskrivningen af de uddannelsesfordele arbejdsudbud med arbejdskrafseferspørgslen. Disse er beskreve dealjere ovenfor. I Tabel 5 ses mismach i 2025 og i Figur 11 ses de fremskrevne udbud og eferspørgsel af uddanne arbejdskraf. Tabel 5. Uddannelses-mismach i Eferspørgsel Udbud Mismach Personer Mismach Procen klasse Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer, mv Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv Beskæfigelsen i al Kilde: Egne beregninger på RAS daa De fremgår, a der sor se ikke er e mismach mellem udbudde og eferspørgslen efer personer med grundskoleuddannelse (0-10. klasse). I 2025 er der e overudbud på 4500 personer, hvilke svarer il 0,72 procen af de samlede anal grundskoleuddannede. Fra Figur 11 ses de, a både udbud og eferspørgsel følger den samme nedadgående endens i hele fremskrivningsperioden. Ovenfor forklaredes de a den fremskrevne eferspørgsel efer grundskoleuddannede er faldende fordi sor se alle sekorer søger væk fra grundskoleuddanne arbejdskraf. For udbudde er hovedårsagen il de faldende anal grundskoleuddannede, a de årgange, der de kommende år færdiguddannes, i gennemsni er bedre uddanne end de generaioner, som forlader beskæfigelsen. Årsagen il a eferspørgslen efer grundskoleuddannede falder lige så langsom som udbudde, er som nævn ovenfor, dels væksens i den samlede beskæfigelse, dels a den privae service sekor undersøer eferspørgslen efer grundskoleuddannede på grund af sin høje væks og høje andel af grundskoleuddannede. For de sudieforberedende ungdomsuddannelser er der sor se ikke e mismachproblem. I 2025 er der e overudbud på 2000 personer med almengymnasial uddannelse som højs fuldfør uddannelse, mens der en overeferspørgsel på 5500 personer efer personer med erhvervsgymnasial uddannelse som højs fuldfør uddannelse. De sudieforberedende ungdomsuddannelser følger den samme endens i fremskrivningen. På kor sig er der e overudbud, som med iden bliver il overeferspørgsel. Hisorisk ses en signing i analle af gymnasial uddannede. Dee skyldes o overordnede endenser, dels af den demografiske udvikling, hvor sørre årgange i perioden færdiggør en ungdomsuddannelse, dels af en klar endens il en sørre søgning mod de gymnasiale uddannelser. Udbudde af gymnasial uddannede ses desuden a være forholdsvis

22 Side 21 af 70 konjunkurfølsom med sore signinger i beskæfigelsen omkring begyndelsen af 00 erne og frem mod finanskrisen begyndelse i Frem mod år 2020 forvenes en forsa signing i udbudde af gymnasial uddannede. Dee skyldes de forholdsvis sore årgange, som færdiggør deres ungdomsuddannelse frem il år 2016 og førs 3-4 år senere fuldfører en videregående uddannelse. I perioden sabiliseres udbudde af gymnasial uddannede, dog med en svag faldende endens over perioden. Dee sker, da sørrelsen af fødselsårgangene (der ypisk færdiggør en gymnasial uddannelse knap 20 år senere) er forholdsvis konsan. Sids i den beragede periode ses e beydelig fald i udbudde af personer med en gymnasial uddannelse. Dee skyldes, a forholdsvis få personer færdiggør en ungdomsuddannelse i disse år, da de er de relaiv små årgange fød i perioden , som når færdiggørelsesalderen for en ungdomsuddannelse. De sørse mismach ses for personer med en erhvervsfaglig uddannelse. I 2025 er der en overeferspørgsel på personer. Ovenfor så vi, a privae jeneser havde den sørse eferspørgselssigning af alle brancher, og fra Bilag 6 ses, a sørsedelen af den eferspurge arbejdskraf neop er erhvervsfaglig. Dee er med il a forklare den posiive eferspørgselsudvikling fra 2014 il 2025 mål i personer. I 2025 er der en overeferspørgsel efer personer med en kor videregående uddannelse på omkring personer, hvilke svarer il en 12,3 procen uddannelses-mismach. Personer med kor videregående uddannelse udgør en forholdsvis lille andel af beskæfigelsen i alle brancher, jf. Bilag 6. Men der er en øge eferspørgsel efer denne uddannelsesype i finansielle virksomheder og privae jeneser. Som idligere nævn har privae jeneser en sor og voksende arbejdskrafeferspørgsel i fremskrivningen. Dee er herved med il a forklare overeferspørgsel af personer med en kor videregående uddannelse. Fra 2025 er der e overbud af personer med en lang og mellemlang uddannelse på mellem 7 og 16 procen mismach. Fra Figur 11 kan man dog se, a der er en forskel på hvordan uddannelses-mismach skabes over id for disse uddannelsesyper. De ses, a hældningen af udbud og eferspørgselskurverne omkring 2014 sor se er ens for personer med en kandidauddannelse og ph.d. Dee yder på, a der er e begrænse mismach på kor sig for disse uddannelsesyper. Hvorimod uddannelses-mismache for bachelorer hurigere bliver mere udal. Arbejdsudbudde af akademiske bachelorer har være sigende i hele perioden siden Dee følger af den demografiske udvikling og en opadgående rend i søgningen il de gymnasiale uddannelser. Heraf videreuddanner en andel sig og opnår en bacheloruddannelse som sin højs fuldføre. Fremadree forvenes en forsa signing i udbudde af universiesbachelorer. Dee følger af, a der i de årgange som færdiguddannes fremadree er flere bachelorer end i de årgange, som forlader beskæfigelsen. I perioden ses en sørre signing i udbudde af bachelorer, end den hisoriske endens ilsiger. Dee følger af en signing i analle af gymnasial uddannede 3-4 år idligere. Denne signing er forårsage af sore årgange og en sor søgning mod de gymnasiale uddannelser.

23 Side 22 af 70 Figur 11 Uddannelsesfordele arbejdsudbud og arbejdskrafseferspøgslen. Kilde: Egne beregninger.

24 Side 23 af Samfundsøkonomisk effeker a mismach på arbejdsmarkede Vores analyse har sandsynliggjor eksisensen af e mismach-problem på de danske arbejdsmarked. Spørgsmåle er nu hvilken indflydelse dee problem har på samfundsøkonomien. Som vi skal se, er svare på dee spørgsmål i høj grad afhængig af hvor nem - eller hvor vanskelig - vi anager de er a ersae erhvervsfaglig arbejdskraf med andre yper arbejdskraf. Mismach-probleme besår ifølge vores analyse især i mangel på erhvervsfaglige og overskud af personer med længerevarende uddannelser. I fremskrivningen får vi ikke e overskud af ufaglære. Vi sår derfor overfor en lid speciel udfordring: vi kan ikke løse manglen på erhvervsfaglige ved a sørge for a flere ufaglære får en højere uddannelse. Løsningen er ilsyneladende i sede a få personer der poeniel ville age en længerevarende uddannelse il a blive erhvervsfaglige. Er de samfundsmæssig opimal? Som sag afhænger dee af hvor vanskelig de er a ersae erhvervsfaglige, eller sag på enden måde: hvor vigige erhvervsfaglig uddannede er for samfundsøkonomien. I den virkelige verden kan man foresille sig flere kilder il a løse e mismach-problem. For de førse kan arbejdsmarkede reagere på klassisk måde via ændringer i de relaive lønninger. Hvis der er voksende lønninger for de uddannelser der er mangel på, vil man se en redukion i eferspørgslen (og måske på længere sig en signing i udbudde). Herudover kan man foresille sig effeker der ikke umiddelbar fungerer via lønningerne, så som a personer kan søge mod andre jobs end dem de er uddanne il, eller a udenlandsk arbejdskraf imporeres. I dee kapiel søges de samfundsøkonomiske effeker af mismach vurdere i en model der indregner effeken af ændrede relaive lønninger dvs. en model der beskriver en siuaion hvor arbejdsmarkede reagerer på mismach. Herudover medregnes effeker der skyldes uddannelsesmæssige forskelle i uddannelsesomkosninger, produkivie og erhvervsilknyning. Lange uddannelser er dyrere end kore, men giver il gengæld anledning il højere produkivie og erhvervsilknyning. De skal undersreges a de anvende omkosningsbegreb er relaiv snæver. De ab eller gevinser der opsår skyldes udelukkende ændringer i de relaive lønninger. Effeker der ikke skyldes lønnen, sam mulige effeker fra udenlandsk arbejdskraf er ikke inkludere. Desuden er den sociale dimension af øge uddannelse ikke inddrage. Ud fra en snæver mismachsynsvinkel er de muligvis ikke en gevins a arbejde for færre ufaglære unge, men derfor kan de sagens være en god ide af andre grunde. Der opsilles en makroøkonomisk model for en lille åben økonomi (se Bilag 5 for en formel beskrivelse). Virksomhederne anages a producere med inpu af maerialer, kapial og 9 yper arbejdskraf. E cenral elemen i analysen er a de 9 yper arbejdskraf er beskreve ved en såkald nes-srukur (se Figur 12). På de øverse niveau skelnes mellem 3 grupper: Grundskole og gymnasiale uddannelse, erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Muligheden for a ersae disse 3 uddannelsesgrupper med hinanden afhænger af den såkalde subsiuionselasicie. Subsiuionselasicieen mellem o uddannelsesgrupper måler hvor mege den relaive beskæfigelse ændrer sig når den relaive løn ændrer sig. Lad os fx foresille os a subsiuionselasicieen mellem faglære og alle andre er 0,8. Hvis faglæres løn vokser 1 pc. relaiv il alle andres løn, da vil eferspørgslen efer faglære falde 0,8 pc. relaiv il beskæfigelsen af andre. Hvis elasicieen er sørre end 1 vil der alså være en relaiv krafig beskæfigelsesreakion på ændringer i den relaive løn. Vi vil i de følgende

25 Side 24 af 70 vurdere de samfundsøkonomiske effeker af mismach under alernaive anagelser om neop denne subsiuionselasicie. Hvad er e god bud på subsiuionselasicieen mellem forskellige yper uddanne arbejdskraf? De anages ofe a disse subsiuionselasicieer er sørre end 1. I Høegh (2015) og Finansminiserie (2014, 2015) haves en nes-srukur der minder en del om den her anvende. Her haves elasicieen 1,6 på de øverse niveau og 3,0 på de nederse niveau. I relaion il valge af værdien 1,6 henvises il Jensen og Sørensen (2002) og Acemoglu og Auor (2012). I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014) anages en subsiuionselasicie mellem erhvervsfaglige og andre uddannelser som er mindre end 1, nemlig 0,8. Der er foreage en del esimaioner på amerikanske daa der beregner subsiuionselasicieen mellem personer der har færdiggjor college eller high school (Johnson 1970; Kaz and Murphy 1992; Auor 2002). Disse analyser giver alle en subsiuionselasicie sørre end 1. Figur 12 Nes-srukur i produkionsfunkionen Øverse niveau Nederse nivesu Sub. elas. = 3, klasse Grundskole og gymnasiale uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Arbejdskraf Erhvervsfaglige Professionsbachelor, mv. Videregåenden uddannelse Akademisk bachelor Kandida Ph.d, mv De kan undre a elasicieerne sysemaisk er sørre end 1, således a lavuddannede og højuddannede ilsyneladende ersaer hinanden relaiv le. En poeniel forklaring kunne være a elasicieerne alle er esimere på makro-niveau, dvs. beregne for de samlede

26 Side 25 af 70 arbejdsmarked og ikke i den enkele produkionssekor. Man kunne have den hypoese a makro-subsiuionselasicieer er højere end mikro-subsiuionselasicieer fordi de samlede sysem indebærer fleksibilie som ikke findes i den enkele sekor. Fx indebærer de såkalde Rybczynski-eorem a syseme kan ilpasse sig il e overskud af erhvervsfaglige ved a sekorer med mange erhvervsfaglige bliver sørre på bekosning af sekorer med få erhvervsfaglige. Analyser på danske daa yder imidlerid ikke på a Rybczynski er særlig relevan for danske forhold (Finansminiserie, 2016). I Danmark er ilpasningen il de højere uddannelsesniveau især ske ved a alle brancher gradvis skifer over mod højere uddannede. I mindre grad ved brancheforskydninger. Der er bred enighed om a vi vil komme il a mangle erhvervsfaglig arbejdskraf i fremiden (se fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2014, 2016 og REG LAB, 2016). Subsiuionselasicieen mellem erhvervsfaglige og andre er derfor hel cenral for analyser af samfundsøkonomiske effeker af mismach. Denne elasicie er desværre dårlig belys på danske daa. På baggrund af denne usikkerhed har vi valg a lade subsiuionselasicieen på de øverse niveau (dee er neop subsiuionselasicieen mellem faglære og andre) anage fire forskellige værdier, mens subsiuionselasicieen på de nederse niveau er sa il 3,0 ligesom i Høegh (2015) og Finansminiserie (2014, 2016). På de øverse niveau anager elasicieen værdierne 0,15 (mege lav), 0,8 (middel - lav), 1,6 (middel - høj) og 3,0 (høj). Ved den mege lave elasicie på 0,15 beregnes de samfundsmæssige ab der må forvenes hvis erhvervsfaglige ikke kan ersaes af andre. Denne siuaion karakeriserer de bruogab der opsår i e hel ufleksibel sysem. De 3 andre elasicieer haves fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014), Høegh (2015) og Finansminiserie (2014, 2016). Disse er basere på udenlandske sudier og vedrører ikke specifik mobilieen mellem faglære og personer med videregående uddannelser. De kan derfor være vivlsom, om resulaerne fra disse sudier direke kan overføres il danske forhold og il e mismach mellem faglære og længere, videregående uddannelser. Modellen er kalibrere il danske daa for åre Husholdningerne anages a forbruge en konsan andel af deres disponible indkoms. Kapialapparae ilpasser sig gradvis il e opimal niveau der er besem af e user-cos-begreb der afhænger af afskrivningsraen for kapial og de inernaionale reneniveau. Modellen kører fra 2014 il Tabel 6 Uddannelsesfordele karakerisika Gennemsniliglivsindkoms per år (1000 kr.) Gennemsnilig beskæfigelsesfrekvens per år Uddannelsesomkosning per dimiere (1000 kr.) Ufaglære Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervsfaglige Kore videregående Professionsbachelorer Akademisk bachelor Kandida Ph.d., mv Kilde: se Bilag2

27 Side 26 af 70 Som nævn er beskæfigelsesfrekvenser, individuel produkivie og uddannelsesomkosninger opdel på uddannelse (se Tabel 6). Den individuelle produkivie måles som gennemsnilig livsindkoms per år. Indkomsen beregnes som den gennemsnilige lønindkoms e individ med de givne uddannelsesniveau vil opnå mellem vedkommende er 16 og 67 år gammel. Indkomsen sæes lig nul i de aldre, hvor personen vil være under uddannelse, hvis denne følger e normere sudieforløb for a opnå de givne uddannelsesniveau. Livsindkomsen beregnes på baggrund af værsnisdaa indeholdende fakiske indkomser i Beskæfigelsesfrekvensen beregnes som den gennemsnilige aldersfordele beskæfigelsesfrekvens over hver af aldersrinnene mellem 16 og 67 år. Gennem den normerede sudieid for a opnå de givne uddannelsesniveau anages den aldersfordele beskæfigelsesfrekvens a være lig nul. Uddannelsesomkosningerne pr dimierende person inklusiv frafald er beregne ud fra de enkele uddannelsesyper finanslovbevilling i 2014 sam daa fra DREAMs uddannelsesfremskrivning 2016 (for yderligere dokumenaion, se bilag 2). Figur 13 Samfundsøkonomisk effek over forskellige subsiuionselasicieer, Kilde: Egne beregninger I modellens grundforløb anages de, a den ovenfor fremskrevne eferspørgsel efer de 9 uddannelsesyper neop ilfredssilles af udbudde, således a der ine mismach er. De anages derfor a de relaive lønninger ikke udvikler sig over id og fordelingsparamerene i produkionsfunkionen kalibreres neop således a den korreke udvikling i eferspørgslen opnås. Dee svarer il a vi neop beregner de Skill-Biased eknologiske fremskrid der generer sidse afsnis eferspørgselsfremskrivning. Med denne udvikling i virksomhedernes produkionseknologi som udgangspunk anager vi nu i alernaivforløbe a udbudde er som beskreve idligere, således a der opsår e mismach. De 9 arbejdsmarkeder ilpasser sig il

28 Side 27 af 70 dee udbud ved a ændre de relaive lønninger. Effeken af mismach kan herefer måles ved ændringen i fx de reale BNP. Effeken af mismach er vis i Figur 13 for de 4 forskellige subsiuionselasicieer. Hvis erhvervsfaglige mege vanskelig kan ersaes af andre (subsiuionselasicie på 0,15) fås beydelige ab. I 2025 er abe 85,1 mia. kr. Dee svarer il ab på hhv. 4,2 af BNP. På den anden side, hvis den høje elasicie på 3,0 anages, fås gevinser på 15,5 mia. kr. i Dee svarer il gevinser på hhv. 0,8 pc. af BNP. Ved subsiuionselasicieer på hhv. 0,8 og 1,6 fås gevinser på -2,4 mia. kr. og 9,8 mia. kr., svarende il -0,1 pc. og 0,5 pc. af BNP. Årsagen il den mege sore variaion i de samfundsøkonomiske effeker er grundlæggende a vi mangler personer mid i uddannelsesspekre og har for mange oppe i oppen. Hvis vi havde haf for mange ufaglære i sede for personer med en længerevarende uddannelse, ville sagen have være en anden. Da ville vores mismach-analyse med sikkerhed have medfør e ab uanse subsiuionselasicieen, ide den gruppe der var for alrig have være karakerisere af både lav beskæfigelsesfrekvens og lav produkivie (se Tabel 6). De ville derfor umiddelbar være en god forrening for samfunde a ersae en ufaglær med en faglær. Hvis man uden problemer kunne ersae en faglær med en person med en længere uddannelse ville dee være samfundsmæssig renabel, ide de o grupper har nogenlunde samme beskæfigelsesfrekvens, mens de erhvervsfaglige har en lavere individuel produkivie. De enese der aler mod dee, er foresillingen om a de ikke giver mening ud fra en produkionseknisk synsvinkel dvs. a de rods al er begrænse hvor høj subsiuionselasicieen er. Mismach-analysen og den eferfølgende samfundsøkonomiske analyse synes a anyde a Danmark kan så overfor e luksus-problem. Fremadree er der en endens il a arbejdssyrken overuddannes. Hvis fleksibilieen i produkionen er sor nok (høj subsiuionselasicie) kan dee resulere i en gevins for samfunde. Årsagen er a ændringer i de relaive lønninger drejer eferspørgslen over mod grupper med længere uddannelser. Disse gruppers høje produkivie og arbejdsmarkedsilknyning giver anledning il en samle gevins for samfunde. Fremadree ville de være en god ide a forbedre de empiriske grundlag for denne ype analyser. Dee vil især indebære økonomeriske undersøgelser af subsiuionsmuligheden mellem erhvervsfaglige og andre uddannede. Selve analyse-seup e kunne forbedres på flere områder. De ville være ineressan a inddrage muligheden for a analysere beydningen af imporere arbejdskraf. Dee ville afhjælpe nogle af mismach-problemerne, men ville samidig påvirke løndannelsen i Danmark. De ville sandsynligvis skærpe analysen a inddrage mere disaggregere daa. I øjeblikke arbejder analysen med 9 uddannelser. Daa illader a arbejde med over 50 såkalde mellemgrupper. I den samfundsøkonomiske analyse benyedes en model med kun en0 sekor. De ville forbedre analysen a skelne mellem e anal sekorer, fx offenlig service, priva service, fremsilling og ande.

29 Side 28 af Referencer Acemoglu, Daron and David Auor (2012) Wha Does Human Capial Do? A Review of Goldin and Kaz s The Race beween Educaion and Technology. Journal of Economic Lieraure 2012, 50:2, Angris, J. (1995). The Economic Reurns o Schooling in he Wes Bank and Gaza Srip. American Economic Review, 85, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014). Vejen il lighed og velsand er uddannelse og opkvalificering. November Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2016): Danmark kommer il a mangle faglære, mars 2016 Finansminiserie (2014). Finansredegørelse 2014 Finansminsierie (2016). Økonomisk analyse: Uddannelse og arbejdsmarkede. Januar Goldin, Claudia and Lawrence F. Kaz (2008). The Race beween Educaion and Technology. Cambridge, Mass., Harvard Universiy Press Hansen, Jonas Zangenberg (2016): Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedsilknyning, DREAM rappor, augus Hansen, Marianne Frank og Sephensen, Peer (2013): Danmarks fremidige befolkning, DREAM rappor, juli Hougaard Jensen, Svend E. og Anders Sørensen. Uddannelse, beskæfigelse og økonomisk væks. Naionaløkonomisk Tidsskrif, vol. 140, pp. 1-17, Hyndman, Rob J. and Yeasmin Khandakar (2008). Auomaic ime series forecasing: he forecas package for R. Journal of Saisical Sofware, 27(3). Hyndman, Rob J. and George Ahanasopoulos (2016): Forecasing: principles and pracice. hps:// Hyndman, Rob J., Koehler, Anne B. (2006). Anoher look a measures of forecas accuracy. Inernaional Journal of Forecasing (2006). 22(4), Høegh, Grane (2015). Makroeffek af øge uddannelse i Danmark. DREAM Arbejdspapir 2015:3 Johnson, G. (1970). The demand for labor by educaional caegory, Souhern Econ. J. 37 Kaz, L. and K. Murphy (1992). Changes in relaive wages : Supply and demand facors, Quar. J. Econ. 107 Kreinovich, Vladik; Nguyen, Hung T.; and Ouncharoen, Rujira, (2014). How o Esimae Forecasing Qualiy: A Sysem-Moivaed Derivaion of Symmeric Mean Absolue Percenage Error (SMAPE) and Oher Similar Characerisics. Deparmenal Technical Repors (CS). Paper 865. Universiy of Texas a El Paso. Markeprand, Tobias (2014): Uddannelsesfremskrivning 2014, DREAM rappor, mars REG LAB (2016): Kvalificere arbejdskraf fremidens sore udfordring for dansk erhvervsliv, maj 2016 Shaub, David and Peer Ellis (2016). The R Package forecashybrid.

30 Side 29 af 70 Bilag 1. Daa il fremskrivning af eferspørgslen af arbejdskraf Daasæe il fremskrivning af eferspørgslen af arbejdskraf er konsruere ud fra. RAS( ), BEF( ), BU( ), ADAM daabanken KP16, nøglen Nogle_DB730_NBR108, formaerne DB93fms, DB03fms, DB07fms, sam undervisningsminiseries hovedgrupper. For a danne daasæe er alder, køn og højes fuldføre uddannelse rukke fra BU-sæene. Desuden er oprindelsen rukke fra BEF-sæene. Disse er sa sammen med personens ilknyning il arbejdsmarkede give ved en branchekode, om personen er beskæfige eller ej, og hvis beskæfigede så om de er i e priva eller offenlig erhverv. Til sids er de relevane forma sa på, for a forklare branchekoden og de højes fuldføre uddannelsesniveau. Derefer er der ud fra hver kombinaion af ovensående variable opgjor, hvor mange der er i hver branche med de givne karakerisika. Branchenomenklauren skifer re gange mellem 1993 og Førse skif sker i år 2000 (RAS 1999), hvor der skifes fra DB93 il DB03. Førsnævne gruppering indeholder 810 branchekoder, mens sidsnævne indeholder 825. Dee skif giver ingen mærkbare daabrud, og der er derfor ikke foreage noge for a udjævne konsekvenserne af skife. Næse skif sker i 2008 (RAS 2007) hvor nomenklaure skifer fra DB03 il DB07. Dee forårsager umiddelbar e daabrud ide DB07 blo indeholder 726 brancher. Desuden er aggregeringsniveaue i disse o forskellige. DB93 og DB03 har begge 4 undergrupper med hhv. 111, 53, 27 og 9 grupper i hver, mens DB07 har 4 undergrupper med hhv. 127, 36, 19 og 10 grupper i hver. For a mindske effekerne af dee skife bruges fra 2001 il 2008 daasæe RASDB07 ( ), hvori samlige branchekoder er give både i DB03 og DB07. Dee giver en leere overgang il årene 2008 il 2014 (RAS ), hvor branchekoderne er give i DB07-forma. For a omdanne daasæe il a indeholde Naionalregnskabe 108-gruppering af brancherne benyes nøglen Nogle_DB730_NBR108. To primære juseringer er foreage for a udjævne daabrud mellem de o grupperinger. I førse rin omdannes Naionalregnskabes fire byggeog anlægsvirksomhedsbrancher, , , og , il én samle branche i DB07 under branchekoden Denne kaldes bygge og anlæg. Ligeledes samles Naionalregnskabes o boligbrancher, og , il én branche i DB07 kalde boliger. Denne findes under branchekoden I rin o opdeles brancherne , , , og fra DB07 il markedsmæssige og ikke-markedsmæssige grupperinger. Dee gøres med udgangspunk i om den enkele person er ansa i de offenlige eller de privae.

31 Side 30 af 70 Bilag 2. Daa il CGE-modellen. Uddannelsesomkosningerne Uddannelsesomkosningerne pr dimierende person inklusiv frafald er beregne ud fra de enkele uddannelsesypers finanslovsbevilling i sam 2014 daa il DREAMs uddannelsesfremskrivning Samlede uddannelsesomkosninger i 2014 udover grundskole pr dimierende person inklusiv frafald. I Tabel 1 findes de samlede uddannelsesomkosninger udover grundskolen pr dimierende person inklusiv frafald. De samlede omkosninger il de videregående uddannelser udregnes i udgangspunke som den korese vej il uddannelsen. Således, a en person med en kandidauddannelse som højs fuldføre uddannelse har omkosninger fra den almengymnasiale- ( kr. i 2014-priser), universiesbachelor- ( kr. i 2014 priser) og kandidauddannelsen ( kr. i 2014-priser). Den samlede udgif il en person med en kandidauddannelse som højs fuldføre uddannelse bliver derfor kr. i 2014-priser. Omkosningerne il erhvervsfaglige uddannelser illægges dog 15 procen af omkosningerne fra almengymnasial uddannelse. Ide ca. 15 procen af alle personer med én erhvervsfaglig uddannelse også har en gymnasial uddannelse 3. Tabel 7. De samlede uddannelsesomkosninger udover grundskole pr dimierende person inklusiv frafald priser Almengymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglige Kor videregående Professionsbachelor, mv Akademisk bachelor Kandida Ph.d, mv Kilde: FL-2014, Daa il DREAMs uddannelsesfremskrivning 2016 Egne beregninger. 1 Grundbevillinger er forsøg udelad, således a udgifen primær er akiviesbeinge. 2 Uddannelsesomkosningerne per dimierende person inklusiv frafald er for de enkele uddannelsesyper beregne som: akiviesbeinge finanslovbevilling il uddannelsesypen dividere med anal personer, der færdiggør uddannelsen. 3 Kilde: Miniserie for Børn, Undervisning og Ligesilling.

32 Side 31 af 70 Omkosninger il de enkele uddannelsesyper pr dimierende person inklusiv frafald i Følgende beskriver de enkele uddannelsesyper finanslovsbevillingerne sam analle dimierede personer. Almengymnasial uddannelse (Finanslov 20.42, 20.43) Kaegorien omfaer Offenlige gymnasier og hf-kurser sam Privae gymnasier, sudenerkurser og hf-kurser. Den samlede bevilling il er i 2014 opgjor il 8602,8 mio. kr. i åres priser. For er den samlede bevilling i ,2 mio. kr. Den samlede bevilling il almengymnasial uddannelse er derfor i 2014 på 8996 mio. kr. opgjor i åres priser. Analle af personer der færdiggør den almengymnasiale uddannelse er i personer ifølge DREAMs uddannelsesfremskrivning Omkosningerne per dimierende person inkl. frafald, for hele uddannelsen bliver herved: kr. i 2014-priser. Erhvervsgymnasial uddannelse (Finanslov 20.41) Akiviesafhængige udgifer il erhvervsgymnasiale uddannelser anages omfae af samlige bevillinger under , hvilke i 2014 samle beløber sig il 2742,3 mio. kr. i åres priser. Analle af personer der færdiggør en erhvervsgymnasial uddannelse er i personer ifølge DREAMs uddannelsesfremskrivning Omkosningerne per dimierende person inkl. frafald, for hele uddannelsen bliver herved: kr. i 2014-priser. Erhvervsuddannelser - EUD (Finanslov 20.31) Erhvervsuddannelser er i mismachanalysen én kaegori sammenlag af hhv. grund- og hovedforløb. Den samlede bevilling heril er i år 2014 opgjor il 7052,4 mio. kr. i åres priser. Analle af personer der færdiggør en erhvervsuddannelse er i personer ifølge DREAMs uddannelsesfremskrivning Omkosningerne per dimierende person inkl. frafald, for hele uddannelsen bliver herved: kr. i 2014-priser. Kore videregående uddannelser (Finanslov ) Udgifen il kore videregående uddannelser anages udgjor af bevillingen il erhvervsakademiuddannelser , der i 2014 er opgjor il 1258,9 mio. kr. Analle af personer, der dimierer den kore videregående uddannelse er i personer ifølge DREAMs uddannelsesfremskrivning Omkosningerne per dimierende person inkl. frafald, for hele uddannelsen bliver herved: kr. i 2014-priser. Professionsbacheloruddannelser (Finanslov ) Den samlede bevilling il professionsbachelorer i 2012 er ih på mio. kr. Analle af personer der dimierer professionsbacheloruddannelsen er i personer ifølge daa il DREAMs uddannelsesfremskrivning Omkosningerne per dimierende person inkl. frafald, for hele uddannelsen bliver herved: kr. i 2014-priser. 4 De vil sige bevilling il erhvervsgymnasiale uddannelser og afholdelse af erhvervsgymnasiale eksaminer

33 Side 32 af 70 Universiesbachelor- og kandidauddannelser (Finanslov 19.22) Udgifen i al il universiesbachelor- og kandidauddannelser anages udgjor af bevillingen il Uddannelsesilskud fra UDS under 19.32, der i 2014 er opgjor il mio. kr. Den samlede bevilling il uddannelserne uddeles via anal personer på de o uddannelsesyper. Der er i al personer på universiesbachelor- og kandidauddannelsen (inkl. dimierende personer) heraf er 57 procen ilknye universiesbacheloruddannelsen og 43 procen ilknye kandidauddannelsen. Bevillingen il henholdsvis universiesbachelor- og kandidauddannelsen bliver herved mio. kr. og mio. kr. i åres priser. Analle af personer der dimierer universiesbachelor- og kandidauddannelsen er i 2014 henholdsvis og personer ifølge daa il DREAMs uddannelsesfremskrivning Omkosningerne per dimierende person inkl. frafald, for hele universiesbachelor- og kandidauddannelsen bliver henholdsvis kr. og kr. i 2014-priser. De anages a omkosningerne per færdiggørende personer inkl. frafald på Ph.d uddannelsen er den samme som på kandidauddannelsen. Erhvervsdelagelsen For hver uddannelsesgruppe opgøres erhvervsdelagelsen ved a berage gruppens beskæfigelsesfrekvens over e livsforløb. Frekvensen beregnes som den gennemsnilige aldersfordele beskæfigelsesfrekvens 5 over hver af aldersrinnene mellem 16 og 67 år. Gennem den normerede sudieid for a opnå de givne uddannelsesniveau anages den aldersfordele beskæfigelsesfrekvens a være lig nul. Ufaglære er i gennemsni beskæfigede gennem halvdelen af live, hvilke er den svagese erhvervsdelagelse bland de ni indgående uddannelsesgrupper, jf. Figur 14. Bland personer med en almen gymnasial uddannelse er beskæfigelsen over live på cirka 60 pc. For erhvervsgymnasiale, erhvervsuddannede og for personer med en videregående uddannelse er beskæfigelsesgraden over live knap 70 pc. For universiesbachelorer er beskæfigelsen lavere end bland de øvrige videregående uddannelser, hvilke skyldes en forholdsvis svag beskæfigelse under videreuddannelse, som relaiv mange i denne gruppe foreager. Generel er erhvervsdelagelsen sigende i uddannelsesniveau forsåe på den måde, a for give alder er den gennemsnilige beskæfigelse højere, jo højere uddannelsesniveau, som berages. Som beskæfigelsesgraden her er definere, opvejes den relaiv høje beskæfigelse for de højuddannede sen i live af anagelsen om ingen beskæfigelse i den id, hvor personen uddannes. Beskæfigelsesgraden bliver herved nogenlunde ens for erhvervsgymnasiale, erhvervsuddannede og for personer med en videregående uddannelse. 5 Den aldersfordele beskæfigelsesfrekvens beregnes på baggrund af værsnisdaa fra den Regiserbaserede Arbejdssyrkesaisik (RAS) okober Beskæfigelsesandelen beregnes for hver af de ni uddannelsesgrupper, som indgår i modellen. For hver uddannelsesgruppe og i hver aldersrin mellem 16 og 67 år beregnes den aldersfordele beskæfigelsesgrad som anal beskæfigede sa i forhold il de samlede anal personer i aldersrinne.

34 Side 33 af 70 Figur 14. Gennemsnilig beskæfigelse over e livsforløb for forskellige uddannelsesniveauer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiserdaa fra Danmarks Saisik. Figur 15 viser den aldersfordele beskæfigelsesfrekvens for de ni anvende uddannelsesniveauer. De ses, a ufaglære over hele live i gennemsni har en beskæfigelsesgrad, der er markan lavere end personer, der gennemfører en erhvervskompeencegivende uddannelse. Frem il mid i 20 erne er beskæfigelsesfrekvensen relaiv lav for de grundskoleuddannede. Dee hænger sammen med, a en sor andel af de grundskoleuddannede er under videreuddannelse i disse aldersrin. Samme fænomen gør, a beskæfigelsesgraden er lav for de gymnasiale uddannelser sam universiesbachelorer frem il mid i 30 erne. Af figuren fremgår desuden den idligere omale endens il, a beskæfigelsesgraden for færdiguddannede er sigende i uddannelsesniveau. For personer ældre end 40 år ses således en rangering, hvor de ufaglære har svages beskæfigelsesandel eferfulg af personer med en almen gymnasial uddannelse, erhvervsuddannede, videregående uddannelser og ph.d. er som gruppen med den bedse erhvervsilknyning. I forhold il

35 Side 34 af 70 uddannelseslængden har persen med erhvervsgymnasial uddannelse som højes fuldfør uddannelse en forholdsvis særk arbejdsmarkedsilknyning, mens akademiske bachelorer ligger relaiv lav. Figur 15. Aldersfordel beskæfigelse for forskellige uddannelsesniveauer. Anm.: Beskæfigelsen er sa il nul i de aldre, hvor en person som opnår uddannelsesniveaue på normere sudieid er under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiserdaa fra Danmarks Saisik. Livsindkoms Til hver uddannelsesniveau knyes en livsindkoms. Indkomsen beregnes som den gennemsnilige lønindkoms e individ med de givne uddannelsesniveau vil opnå mellem vedkommende er 16 og 67 år gammel. Indkomsen sæes lig nul i de aldre, hvor personen vil være under uddannelse, hvis denne følger e normere sudieforløb for a opnå de givne uddannelsesniveau. Livsindkomsen beregnes på baggrund af værsnisdaa indeholdende fakiske indkomser i Livsindkomsen er generel sigende i uddannelsesniveau således, a jo længere uddannelse en person har gennemfør, jo højere er den gennemsnilige lønindkoms over live. Som de fremgår af Figur 16 er livsindkomsen for kandida- og ph.d.-uddannede således mere end dobbel så høj som livsindkomsen for en ufaglær. 6 Lønindkomsen indeholder bidrag il arbejdsgiveradminisrerede pensionsordninger. Den gennemsnilige lønindkoms beregnes for personer, som har være ikke-ledige hele åre. Bemærk, a livsindkomsen indeholder forskelle, der skyldes forskelle i den gennemsnilige arbejdsid på værs af uddannelsesniveau.

36 Side 35 af 70 Figur 16. Gennemsnilig livsindkoms for forskellige uddannelsesniveauer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiserdaa fra Danmarks Saisik. Figur 17 viser de enkele uddannelsesgruppers indkomsprofil for alderen år. Af figuren ses de ydelig, a frem il omkring 30-års alderen har personer med en gymnasial uddannelse eller en akademisk bachelor de lavese indkomser. Dee skyldes, a en sor del i disse uddannelseskaegorier i de yngre aldersgrupper videreuddanner sig, og derfor blo har lønindkoms fra e sudiejob. Fra omkring 40-års alderen sker en forholdsvis klar rangering af indkomsen: de ufaglære har den lavese årsindkoms på god kr. årlig. Herefer følger erhvervsuddannede (cirka kr. årlig), gymnasial uddannede ( kr./år), kor videregående og professionsbachelor (knap kr./år), akademisk bachelor ( kr./år), kandidauddannede ( kr./år), mens ph.d. er har de højese gennemsnilige lønindkoms på cirka 785. kroner årlig.

37 Side 36 af 70 Figur 17. Aldersfordel lønindkoms for forskellige uddannelsesniveauer. Anm.: Lønindkomsen er sa il nul i de aldre, hvor en person som opnår uddannelsesniveaue på normere sudieid er under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiserdaa fra Danmarks Saisik.

38 Side 37 af 70 Bilag 3. Meode il fremskrivning af andele Lad p, j 1,..., n, j T H,...,0 være en hisorisk serie af andele. De gælder a (0.1) og n j1 p j 1, 0 (0.2) p 0, 0 Vi ønsker a konsruere en fremskreve serie også overholde (0.1) og (0.2). Vi sarer med for hver idsserie ( ) j j T H,,0 p for perioden 1,, T. Denne serie skal E j ( pˆ ) p a konsruere en fremskreve serie j 1,, T ved hjælp af en idsrække-meode. Vi benye her en hybrid af ARIMA og Exponenial Smoohing (Shaub and Ellis, 2016). Valge af fremskrivningsmeode er beskreve i Bilag 4. Probleme med pˆ j er a den ypisk ikke overholder (0.1) og (0.2). Dee opnås ved a definere: (0.3) p E j i pˆ f p pˆ f p j j0 i i0 p p j0 i0 hvor den voksende, posiive, differeniable ransformaion f( x ) er give ved: (0.4) x for x1 f( x) x1 e for x1 Transformaionen f( x ) er karakerisere ved a f ( x), f '( x) 0 og f(1) f '(1) 1 og sikrer a andelene ikke bliver negaive (0.2). Transformaionen ræder i kraf hvis den fremskrevne serie er afagende og har især beydning hvis fremskrivningen p ˆ j bliver negaiv. Specifikaionen (0.3) sikrer a andelene summer il 1 (0.1). Da de hisoriske serier summede il 1 og da f( x) 1 for x æ på 1, vil E p j ligge æ på p ˆ j. Dee er de gode ved denne meode. Fremskrivningen af den enkele andel vil i saren af fremskrivningen være sor se udelukkende besem af idsrække-analysen. På længere sig korrigeres den enkele andel således a (0.1) og (0.2) passer for de samlede sysem.

39 Side 38 af 70 Bilag 4. Valg af fremskrivningsmeode Afsnie undersøger hvilken af re fremskrivningsmeoder, der giver de mes præcise forecas af beskæfigelsen fordel på ADAMs 12 brancher. Valge er foreage med baggrund i e one-sep-ahead-forecas af den hisoriske beskæfigelse fordel på ADAMs 12 brancher fra Danmarks Konvergensprogram Fremskrivningsmeoderne der evalueres er følgelig: AuoARIMA, Exponenial smoohing (ETS) Hybrid - En kombinere version af ETS og AuoARIMA,. Meoderne er beskreve i Hyndman (2013) Til a vurdere præcisionen af de re forskellige forecasningsmeoder anvendes: Mean absolu percenage error (MAPE) Symmeric mean absolu percenage error (smape) Mean absolu scaled error (MASE). Målene er definere som: MAPE af Armsrong (1985): hvor y 0, 1 T y ˆ y MAPE T 1 y y er den fakisk observerede hisoriske il idspunk, værdi og y ˆ er forecase. smape af Chen and Ynag(2004) er definere som: hvor y yˆ 0. MASE af Hyndman (2005) er definere som: T 1 2 y ˆ y smape T 1 y ˆ y, 1 MASE T T 1 y T T T 1 2 yˆ y y 1. MAPE er de mes bruge mål af forecasningspræcision i lierauren, men MAPE har en posiiv bias imod fremskrivende værdier, der er lavere end den observerede værdi, smape løser asymmerien, men er som MAPE ikke definere når y 0. MASE løser dee problem,

40 Side 39 af 70 men kan ikke forolkes som den procenvise fejl. De kan dog bemærkes, a der i dee daasæ ikke er problemer med y 0. 7 Beskæfigelsen fordel på ADAMs brancher findes i daabanken Danmarks Konvergensprogram 2016 fra 1966 il Den førse esimaionsperiode er valg il , hvor 1987 forecases med de re meoder. Den næse esimaionsperiode er one-sepahead derfor , hvor 1988 forecases og så fremdeles. Figur 18 viser, som e eksempel, de enkele punk one-sep-ahead forecase af beskæfigelsen i fremsillingsbranchen med de re forecasnings meoder: AuoARIMA, ETS og Hybrid. Figur 19 viser e one-sep-ahead forecasene for alle brancherne. Bemærk a daa er omregne il log odds raios. Figur 18. One-sep-ahead forecas af beskæfigelsen i fremsillingsbranchen. Kilde: KP16 og egne beregninger. De forecasede punker er angive med de ilhørende 95 procen konfidensinerval. De fremgår fra figuren, a sor se alle de observerede værdier ligger indenfor 95 procen konfidensinervalle, uanse forecasningsmeode. Dee gælder dog ikke i 2009, hvor beskæfigelsen i fremsillingsbranchen falder drasisk pga. den finansielle krise. Grafisk er de svær, a vurdere hvilken forecasningsmeode der rammer observere daa beds. MAPE, smape og MASE af AuoARIMA, ETS, Hybrid one-sep-ahead forecas af beskæfigelsen i fremsillingsbranchen er angive i Tabel 8. 7 En sammenligning af de forskellige mål af forecasningspræcision kan findes i Hyndman (2006).

41 Side 40 af 70 Tabel 8. præcisionen af one-sep-ahead forecase af beskæfigelsen i fremsillingsbranchen. MAPE smape MASE AuoATIMA ETS Hybrid - ETS/AuoARIMA Kilde: egne beregninger på KP16 Anm: Lavese esværdi angive med fed. De ses, a Hybrid medfører den mindse forecasningsfejl af beskæfigelsen i fremsillingsbranchen. Dee er dog ikke e enydig resula over alle ADAMs brancher, jf.tabel 10. De kan se fra Tabel 10, a halvdelen af ADAMs brancher forecases med minds fejl, når Hybrid meoden anvendes. Tabel 9. Gennemsnilig præcisionen af one-sep-ahead forecasene af beskæfigelsen i ADAMs brancher. MAPE smape MASE - AuoATIMA ETS Hybrid - ETS/AuoARIMA Kilde: egne beregninger på KP16 Anm: Lavese esværdi angive med fed. Tabel 9 viser den gennemsnilige fejl for AuoARIMA, ETS og Hybrid over ADAMs 12 brancher. Fra abellen ses de igen, a der ikke er e enydig resula. MAPE og MASE målene vælger Hybrid-meoden, mens smape måle vælger AuoARIMA. Resulae af denne undersøgelse er derfor ikke enydig men peger på, a man enen skal vælge AuoARIMA eller Hybrid når beskæfigelsen for del på ADAMs brancher forecases 8. 8 En alernaiv Hybrid forecasningsmeode hvor der ikke er procen væg af AuoARIMA og ETS esimae, men ev. mere væg på ARIMA, kunne måske med fordel vælges. En sådan forecasningsmeode arbejder Peer Ellis i øjeblikke på a implemenere i R: hp://ellisp.gihub.io/blog/2016/05/07/forecashybrid/

42 Landbrug Bygge-anlægsvirksomhed Udvinding af kulbriner mv. Bolig Gas-, El- og fjernvarmeforsyning Næringsmiddelindusri Olieraffinaderier Fremsilling Offenlige jeneser Finansiel virksomhed Søranspor Privae jeneser Side 41 af 70 Tabel 10. Præcisionen af one-sep-ahead forecasene af beskæfigelsen i ADAMs brancher. Mean absolu percenage error (MAPE) AuoARIMA ETS Hybrid Symmeric mean absolu percenage error (smape) AuoARIMA ETS Hybrid Mean absolu scaled error (MASE) AuoARIMA ETS Hybrid Kilde: egne beregninger på KP16 Anm: Lavese esværdi angive med fed.

43 Side 42 af 70 Figur One-sep-ahead forecas af beskæfigelsen i ADAMs brancher, (log odds raios, AuoARIMA, rød, ETS blå og Hybrid grøn) Kilde: egne beregninger på KP16

44 Side 43 af 70 Bilag 5. Makromodel il vurdering af samfundsøkonomiske effeker af mismach på arbejdsmarkede. Der opsilles en generel ligevægsmodel for en lille åben økonomi. Modellen har en produkionssekor der producerer ved hjælp af 9 yper arbejdskraf, maeriale-inpu og kapial. Kapialapparae anages a ilpasse sig gradvis il de opimale niveau. Forbrugere og virksomheder eferspørger indenlandske og udenlandske varer. Forbrugerne anages a opspare en konsan andel af deres disponible indkoms. Den offenlige sekor udskriver lumpsum-skaer for a kække evenuelle eksra uddannelsesomkosninger relaiv il grundforløbe. Eferspørgslen efer arbejdskraf er give ved en CES-nes-srukur. På de øverse niveau er der 3 uddannelsesgrupper: ufaglære og gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige og længerevarende uddannelser. På de lavese niveau opdeles ufaglære og gymnasiale uddannelser på 3 uddannelser og længerevarende uddannelser opdeles på 5 uddannelser. Erhvervsfaglige er ikkeopdel yderligere. Lad L være eferspørgslen efer de oale TopNes aggregerede arbejdskraf-aggrega il idspunk, L s, er eferspørgslen efer op-aggrega s (hvor s={ufaglær, erhvervsfaglig, videregående), og l e er eferspørgslen efer arbejdskraf i de nederse nes. Eferspørgselssysemerne er give ved: E TopNes L TopNes TopNes w s s s L W L W L w L TopNes TopNes s s s TopNes E L w e TopNes e e L TopNes s Ws l w L w l TopNes TopNes s s e e e hvor e er uddannelser i uddannelsesgruppe s så ledes a 9 :,: 0 10 klasse, almengymnasiale, erhvervsgrymnasiale, for s ufaglær e erhvervsfalig, for s erhvervsfaglig og W, kor videregående, professionsbachelor, mv., akademisk bachelor, kandida, Ph.D TopNes W s og w e er lønindeks og E L og TopNes EL, for s videregående er subsiuionselasicieer mellem arbejdskraf. Paramerene e kalibreres således a eferspørgslen efer arbejdskraf svarer il eferspørgselsfremskrivningen fra afsni 3. Derved anages skill-biased eknologiske fremskrid a være forklaringen på udviklingen i eferspørgslen. 9 Jf. Nessrukuren i Figur 12 side 24.

45 Side 44 af 70 Eferspørgsel efer aggregere arbejdskraf og kapial er give ved CESeferspørgselssyseme: Hvor L EH L W H p K H I ( r ) P H P opimal K EH H I opimal P ( r ) P K W L opimal I K er de opimale kapialappara give user-cos ( r ) P, hvor r er renen (eksogen give fra de inernaionale kapialmarkeder), er afskrivningsraen på kapial og I P er prisindekse på inveseringsvarer (definere nedenfor). Kapialapparae akkumulaionsligningen: Hvor 1 1 K K I H K følger I er løbende inveseringer. De anages a kapialen ilpasser sig gradvis il de opimale niveau, således a: 1 1 K opimal opimal opimal K K De øverse nes i virksomhedernes eferspørgselssrukur er give ved: M H E M Y M P P E H Y H P P Y Y PY P H P M H M hvor M er maeriale inpu (e aggrega af indenlandske og udenlandske varer, se nedenfor) og H er e aggrega af arbejdskraf og kapial (se ovenfor). Inveseringseferspørgsel efer danske og udenlandske varer er besem ved: I I EI D P ID I I P E F I F P IF I I P P I P I P I I D F F hvor D I er inveseringseferspørgsel efer danske varer og udenlandske varer. F I er eferspørgsel efer Forbruge er besem af en simpel forbrugsfunkion: C P C c( PY T )

46 Side 45 af 70 Heraf fremgår de a forbrugerne forbruger en fas andel c af deres disponible indkoms (ide T er lumpsum skaer beal il den offenlige sekor ). Den reserende andel opspares. er forbruger-prisindekse definere nedenfor. Forbrugs-budgee splies ud på indenlandsk og udenlandsk eferspørgsel: C C EC D P CD C C P E F C F P CF C C P P C P C P C C D F F C P hvor D C er forbrug af danske varer og Inpueferspørgsel efer danske og udenlandske varer er give ved: Hvor D M og M M EM D P MD M M P E F C F P MF M M P P M P M P M M D F F F C er forbrug af udenlandske varer. F M er maerialeinpu af hhv. indenlandske og udenlandske varer. Eksporfunkion er give ved Armingon-specifikaionen: X P F P I følge denne relaion afhænger ekspoen af de relaive prisforhold mellem indenlandske og udenlandske priser. E X Ligevæg på markede for indenlandske varer er give ved: Y C I X D D Ligevæg på de 9 arbejdsmarkeder er give ved: l b N e e e e hvor r e er produkivie, b e er beskæfigelsesfrekvens og N e er anal personer. Den offenlige sekor anages a sørge for a budgee er balancere på alle idspunker. I denne simple model anages de a den offenlige sekor enese udgifer er evenuelle eksraomkosninger il uddannelse i forhold il grundforløbe. Forbrugerne bealer derfor løbende lumpsum-skaer: T C C Edu Edu

47 Side 46 af 70 hvor Edu C er samlede uddannelsesomkosninger og Eud C er uddannelsesomkosninger i grundforløbe. For a beregne omkosningerne il uddannelse skal analle af nyuddannede beregnes fordel på de 9 uddannelser. De anages a udviklingen i besanden af personer med uddannelse e er give ved: N N UDD N e e, 1 e e hvor er andelen der rækker sig ilbage og UDD e er anal nyuddannede. For en given fremskrivning af besanden Ne kan vi approksimaiv beregne anal nyuddannede ved 1 1 UDD N N e e e Herefer kan de samlede uddannelsesomkosninger beregnes ved: C UDD Eud Edu e e e Edu Hvor e e er de esimerede omkosninger per nyuddanne.

48 Side 47 af 70 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.

49 Side 48 af 70 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel., forsa. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.

50 Side 49 af 70 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel., forsa. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.

51 Side 50 af 70 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel., forsa Kilde: Egne beregninger Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.

52 Side 51 af 70 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel. forsa Kilde: Egne beregninger Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.

53 Side 52 af 70 Bilag 6. Arbejdskrafeferspørgsel over brancher, uddannelsesfordel. forsa Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.

54 Side 53 af 70 Bilag 7. Arbejdskrafeferspørgsel over uddannelse, branchefordel. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden

55 Side 54 af 70 Bilag 7. Arbejdskrafeferspørgsel over uddannelse, branchefordel. Forsa. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden

56 Side 55 af 70 Bilag 7. Arbejdskrafeferspørgsel over uddannelse, branchefordel. Forsa. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden

57 Side 56 af 70 Bilag 7. Arbejdskrafeferspørgsel over uddannelse, branchefordel. Forsa. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden

58 Side 57 af 70 Bilag 7. Arbejdskrafeferspørgsel over uddannelse, branchefordel. Forsa. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden

59 Side 58 af 70 Bilag 8. Erhvervsfaglig og kandidauddanne arbejdskrafeferspørgsel på mellemgruppeniveau. Dee afsni undersøger sammensæningen af eferspørgslen efer erhvervsfaglig og kandidauddanne arbejdskraf ide uddannelserne opsplies på såkalde mellemgrupper. Ide mismach-analysen foregår på hovend-grupper kan afsnie springes over af læsere der kun er ineressere i mismach-analysen. Den samlede eferspørgsel efer erhvervsfaglig og kandidauddanne arbejdskraf er beskreve i foregående afsni. Der er i al 55 uddannelsesgrupper på mellemgruppeniveau, jf. Bilag 11 På Mellemgruppeniveaue opdeles kandidauddannelsen i 6 grupper: 1. Samfundsvidenskabelig 2. Humanisiske 3. Teknisk videnskabelig 4. Naurvidenskabelig 5. Sundhedsvidenskabelige 6. Maser og øvrige åben kandidauddannelser. Erhvervsfaglig uddannelse opdeles i følgende 6 grupper: 1. Merkanil 2. Teknik, håndværk og ranspor 3. Sundhed og pædagogik 4. Krop, naur og service 5. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 6. Øvrige og åben erhvervsuddannelse. Fremskrivningsmeoderne er de samme som idligere beskreve, men her opsplies makro beskæfigelsen i 5 under-nes, hvor de sidse nes opdeler de 12 hoveduddannelsesgrupper i 55 mellemgrupper. I de nederse nes er beskæfigelsen i princippe opdel på 6435 grupper, hvor dog ikke alle erhvervs og uddannelseskombinaioner findes. Arbejdskrafeferspørgslen disaggregre il mellemgruppeniveau findes for kandidaer i Figur 20 og Tabel 11, og for erhvervsfaglige i Figur 21 og Tabel 12. Fra Figur 20 og Tabel 11 ses de, a eferspørgslen efer alle 6 kandidauddannelsesyper siger i fremskrivningen. Dee er dog hovedsagelig forklare af den generelle signing i eferspørgslen efer kandidauddanne arbejdskraf.

60 Side 59 af 70 Figur 20. Eferspørgsel efer kandidauddanne beskæfigelse fordel på mellemgrupper. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden. Sammensæning af kandidauddannelsesyper ses il højre i Figur 20. Den hisoriske endens il a især samfundsvidenskabelige og humanisiske kandidaer vokser i anal forsæes. Analle af sundhedsvidenskabelige kandidaer er sagnere i perioden Denne udvikling forsæes. Naurvidenskabelige og ekniske kandidaer holder nogenlunde deres andel af den samlede beskæfigelse. Bilag 9 viser sammensæningen af kandidauddanne arbejdskraf på mellemgruppeniveau disaggregere il ADAMs 12 brancher. Fordelingen af arbejdskraf med en kandidauddannelse ser ud il a være rimelig konsan i landbruge, her udgør naurvidenskabelige kandidaer den sørse andel. I bygge og anlægsvirksomheder ses e skife fra a eferspørge kandidaer med en eknisk videnskabelig uddannelse il samfundsvidenskabelig uddannelse. Denne endens ses også a gøre sig også gældende for fremsilling, udvindings og forsynings-brancherne. I næringsmiddelindusrien og service sekoren ses, a andelen af samfundsvidenskabelige kandidaer siger på bekosning af sundhedsvidenskabelige og naurvidenskabelige kandidaer. Sammensæningen af kandidaer ses a være rimelig konsan i den offenlige sekor og i søranspor. Fra Figur 21 ses de, a eferspørgslen efer de erhvervsfaglige uddannelsesyper er sigende i fremskrivningen, med undagelse af merkanil uddannelse. Som andel af erhvervsfaglig uddannelse ses, a især eferspørgselsandelen efer eknik, håndværk og ransporuddanne arbejdskraf siger. I 2025 er eferspørgslen sege med 2.3 procen poin i forhold il Eferspørgslen efer krop, naur og service er også som andel sege i forhold il Hvorimod eferspørgselsandelen efer merkanil uddanne arbejdskraf er falde i 2025 i forhold il Fra Tabel 11 ses a merkanil uddanne arbejdskraf vil falde med 2,84 procen poin i 2025 i forhold il 2014.

61 Side 60 af 70 Tabel 11. Eferspørgsel efer kandidauddanne arbejdskraf, mellemgrupper Ændring 1000 Personer Kandidaer i al Samfundsvidenskabelig Humanisiske Teknisk videnskabelig Naurvidenskabelig Sundhedsvidenskabelige Maser Andel af alle kandidaer - Samfundsvidenskabelig Humanisiske Teknisk videnskabelig Naurvidenskabelig Sundhedsvidenskabelige Maser Kilde: Egne beregninger på RAS daa Figur 21. Eferspørgsel efer erhvervsfaglig arbejdskraf fordel på mellemgrupper. Kilde: Egne beregninger på RAS daa.

62 Side 61 af 70 Bilag 10 viser sammensæningen af erhvervsfaglige arbejdskraf på mellemgruppeniveau disaggregere il ADAMs 12 brancher. Herfra ses, a de generelle fald i eferspørgslen efer merkanil uddanne arbejdskraf især forklares af fald i eferspørgslen fra offenlige og privae jeneser sam finansielle virksomheder. Den generelle signing i eferspørgslen efer eknik, håndværk og ransporuddanne arbejdskraf ser ud il a komme fra en eferspørgselssammensæningsændring i privae jeneser. De ses også, a de sor se kun er offenlige jeneser, der eferspørger erhvervsfagliguddanne indenfor sundhed og pædagogik, i fremskrivningen ser de ud il a den offenlige sekor vil eferspørge en sørre andel af neop den ype erhvervsfaglig uddanne arbejdskraf. Tabel 12. Eferspørgsel efer erhvervsfaglig arbejdskraf, mellemgrupper Ændring 1000 Personer Erhvervsfaglige i al Merkanil Teknik, håndværk og ranspor Sundhed og pædagogik Krop, naur og service Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Øvrige og åben erhvervsuddannelse Andel af alle erhvervsfaglige - Merkanil Teknik, håndværk og ranspor Sundhed og pædagogik Krop, naur og service Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Øvrige og åben erhvervsuddannelse Kilde: Egne beregninger på RAS daa

63 Side 62 af 70 Bilag 9. Fordelingen af kandidaer på mellemgrupper over ADAMs 12 brancher. Kilde: Egne beregninger på RAS daa. Anm: Den verikale linje i 2014 angiver saren på fremskrivningsperioden.