DEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGELSE AF

Transkript

1 DEL II: STUDENTERRÅDETS UNDERSØGELSE AF ÅRGANG 98 PÅ AARHUS UNIVERSITET Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 35

2 7 UNDERSØGELSESDESIGN Nedenstående undersøgelsesdesign er udformet på baggrund af samtaler med blandt andet den registeransvarlige på Studiekontoret. 7.1 MÅLGRUPPE Målgruppen for undersøgelsen er alle studerende ved Aarhus Universitet. Der er dog økonomisk og praktisk uoverkommeligt at inddrage alle studerende i undersøgelsen. Der må nødvendigvis udvælges en stikprøve, der kan anvendes som estimator. Her er grundlæggende to muligheder: 54 enten en simpel tilfældig stikprøve, hvor der udtrækkes et passende antal respondenter fra den samlede population, eller en udtrækning af alle på en bestemt årgang. I denne sammenhæng er det blevet besluttet at anvende samtlige studerende på den årgang, der påbegyndte et studie ved Aarhus Universitet i september 1998, som stikprøve Fordele og ulemper ved årgang 1998 Der er både fordele og ulemper ved brugen af én årgang som stikprøve fremfor en simpel tilfældig stikprøve fra hele populationen. Argumenterne for at vælge årgang 1998 er: For det første, at ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesredegørelse 1998 sker 56% af al frafald på de videregående uddannelser i løbet af de første studieår. De studerende på årgang 1998 vil således være midt i den svære startfase, og de vil samtidigt have erfaring nok som studerende til at kunne vurdere det faglige og sociale miljø. For det andet vil valget af årgang 1998 betyde, at Studenterrådet har muligheden for at foretage opfølgende undersøgelser gennem hele den resterende del af årgangens studieforløb. For det tredje ligger Studiekontoret inde med samme stamdata på årgang 1998, som på fx Den Grønne Årgang. Der udelukkes således ikke analysemuligheder ved at vælge årgang I praksis er der en lang række forskellige teknikker til sampling både med og uden sandsynlighedskriterier (for en gennemgang af de mest anvendte se fx Neuman 1994: eller de Vaus 1991:60-70). Ulemperne ved at vælge årgang 1998 som stikprøve er primært, at det vil betyde, at undersøgelsen udelukkende vil kunne beskrive årsagerne til frafald i starten af studiet. Hvis der er forskel på årsagerne til frafald i starten af studietiden og i midten og slutningen af studietiden, 54 kan denne undersøgelse kun sige noget om årsagerne til det tidlige frafald. Begrænsningen er væsentlig og understreger nødvendigheden af, at undersøgelsen følges op af lignende undersøgelser på andre tidspunkter i studiet. Det blev overvejet at anvende en ældre årgang som stikprøve (fx årgang 1995), men denne mulighed er blevet afvist, forbi hovedparten af de frafaldne i så fald vil befinde sig 4 til 5 år fra beslutningen om at afbryde studiet. Denne store tidsmæssige forskydning mellem den relevante begivenhed og målingen vil kunne skabe målingsproblemer TVÆRSNITSDESIGN Som gennemgået i den teoretiske diskussion (se afsnit 3 og afsnit 6) er frafald en proces. Metodisk vil der være meget klare fordele ved at analysere denne proces ved hjælp af tidsseriedata, hvor en række målinger foretages på centrale tidspunkter før under og efter studiestarten. Som nævnt vil denne type data have klare teoretiske og metodiske fordele (Tinto 1988:447-52). Tidsseriedata af ovennævnte karakter kræver dog et mere omfattende design end det, der anvendes her. På grund af tidsmæssige og økonomiske begrænsninger anvendes her et tværsnitsdesign, hvor de studerende på et givet tidspunkt (maj 2000) bedes besvare en række spørgsmål. 7.3 DATAINDSAMLING Der anvendes et tostrenget datamateriale, hvor en spørgeskemaundersøgelse om de studerendes oplevelser af og forventninger til det sociale og faglige studiemiljø kombineres med de data, Studiekontoret har liggende i deres database. Herved opnås et unikt datasæt, hvor individ-data om studiemiljø kan kobles med stamoplysningerne i Studiekontorets database. Konkret er der efter en pilottest blandt studerende fra Institut for Statskundskab (årgang 1999) blevet udsendt et spørgeskema til alle studerende, der startede på en uddannelse på Aarhus Universitet i september Der benyttes to parallelle spørgeskemaer: Et til frafaldne studerende og et til studerende, der stadig er aktive studerende. Bortset fra 55 Der er gode grunde til at tro, at årsagerne til beslutningen om frafald kan være meget forskellige på forskellige tidspunkter i studieforløbet. For eksempel benyttes en radikalt anderledes tilgang af Johnson et al. (2000), der undersøger problemerne omkring aflevering af specialer. Desuden må det forventes, at forventninger til uddannelsen ændres markant jo længere ind i studiet, den studerende kommer (Joseph & Joseph 1997). 56 Tendensen til at efterrationalisere sine valg vil være stor, og egentlige hukommelsesproblemer må også forventes at skabe problemer efter 4 til 5 år (se Dahl 1997 for overvejelser om efterrationaliseringer og Olsen 1998 for en gennemgang af problemer med kort- og langtidshukommelse i surveyundersøgelser). 36 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

3 et spørgsmålsbatteri om årsagerne til frafaldet (se afsnit 6.8) indeholder de to spørgeskemaer de samme spørgsmål i hhv. nutids- og datidsform. En uge efter udsendelsen udsendes et rykkerpostkort til de, som ikke har returneret spørgeskemaer. Efter endnu en uge udsendes endnu et rykkerbrev, denne gang med et nyt spørgeskema. Denne dobbelte rykkerprocedure skal sikre, at undersøgelsen opnår den maksimale svarprocent. et afgørende parameter i analyserne vil den svage overrepræsentation af kvinder få betydning. Som det fremgår af Figur 14, er de gymnasiale ungdomsuddannelser svagt overrepræsenteret i undersøgelsen. Igen er der dog tale om meget beskedne forskelle, der ikke umiddelbart kan forventes at give problemer i forhold til repræsentativitet. 7.4 BORTFALDSANALYSE Ved afslutningen af dataindsamlingen pr. 1. august 2000 havde i alt 2319 personer valgt at besvare vores henvendelse. Af disse havde 2295 returneret et brugbart spørgeskema. 57 Den samlede svarprocent i undersøgelsen er således på 74,7%, hvilket er klart tilfredsstillende i undersøgelser af denne type (Babbie 1995: ). En høj svarprocent er dog ikke i sig selv en garanti for et repræsentativt datamateriale. Det væsentligste er, at de 25%, der har valgt ikke at deltage, ikke systematisk adskiller sig fra de 75%, der har valgt at deltage. Da Studiekontoret ved Aarhus Universitet ligger inde med data om alder, køn, adgangsgivende eksamen og adgangsgivende karakter på samtlige 3072, der har modtaget et spørgeskema, har vi på disse parametre kunne sammenligne den samlede population med de, der har valgt at deltage. Figur 14 sammenligning af adgangsgivende ungdomsuddannelse i population og stikprøve (N pop =3072 N stikp =2295). Heller ikke hvad angår karakterer og alder, er der forskelle mellem stikprøve og population, der bør give anledning til bekymring. Bruger man Undervisningsministeriets tal fra forløbsundersøgelsen fra årgang 1987/88 (se afsnit 2.1.1) til at estimere det forventede frafald og studieskift for årgang 1998 efter to års studietid, kan man ligeledes skaffe sig en fornemmelse af undersøgelsens repræsentativitet. Figur 13 Sammenligning af kønsfordeling i population og stikprøve (N Pop =3072, N Stikp =2295). Som det fremgår af Figur 13 er kvinderne svagt overrepræsenteret i undersøgelsen. Differencen på 4,7 procentpoint er dog ikke i sig selv et problem. Kun i det omfang at køn er 57 Differencen på 24 personer dækker primært over opringninger fra forældre, der meddelte, at personen vi havde skrevet til var i udlandet eller på anden måde ude af stand til at deltage. Figur 15 Sammenligning af gennemsnit på hhv. adgangsgivende karakter og alder i population og stikprøve (N Pop =3072, N Stikp =2295). Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 37

4 Som det fremgik af figur 15, ligger de forventede andele af hhv. studieskift og frafald meget tæt på hinanden, hvilket understøtter formodningen om datas repræsentativitet. Den lille forskel mellem de forventede og de faktiske tal kan skyldes, at både studieskiftere og frafaldne studerende er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, men det kan også skyldes, at frafaldet samlet set er en smule mindre hos årgang 1998, end hos årgang 1987/88, som de forventede tal er beregnet ud fra. Endeligt er der foretaget en yderligere bortfaldsanalyse, hvor de senest modtagne spørgeskemaer sammenlignes med de først modtagne. Der er således ingen grund til at tvivle på, at det anvendte datamateriale er repræsentativt for de studerende, der startede på Aarhus Universitet i efteråret ANALYSE Generelt anvendes multivariate analysemetoder i denne rapport. Afhængig af analysen anvendes envejs- og tovejs variansanalyse eller simpel liniær regression. 59 I analyserne af frafald anvendes en kombination af eksplorative og konfirmative faktoranalyser, der giver en robust datastyret model (Anderson & Gerbing 1988, Gerbing & Anderson 1988). En sådan kausalmodel vil efterfølgende kunne modelleres i en logistisk regressionsanalyse, der vil kunne besvare de spørgsmål, der er opstillet i undersøgelsens mål (Asher et al. 1984, Hair et al. 1992, Cabrera 1993, Dey & Astin 1993). Figur 16 Sammenligning af forventet fordeling og faktisk fordeling i stikprøven. (Kilde til den forventede fordeling: Undervisningsministeriet 1998). Denne metode anvendes til at estimere eventuelle systematiske skævheder mellem de, der har valgt at svare på spørgeskemaet, og de, der har valgt at undlade at svare. 58 Denne indirekte bortfaldsanalyse har den fordel, at den kan anvendes på alle variable i datasættet. Heller ikke den indirekte bortfaldsanalyse gav resultater, der gav anledning til at tvivle på, at de indsamlede data skulle have systematiske skævheder i forhold til populationen. 58 Den nævnte metode bygger på forskning, der viser, at de, som ikke svarer, ligner de, som svarer sidst. Dermed kan skævheden i de indsamlede data anslås gennem sammenligningen af de sidst modtagne spørgeskemaer med de resterende spørgeskemaer (se fx Politz & Simmons 1949, Dunkelberg & Day 1973, Ognibene 1971, Armstrong & Overton 1977, Bolstein 1991 og Babbie 1995). 59 Alle regressionsanalyser i rapporten er forudsætningstestet i overensstemmelse med Lomborg Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

5 8 HVEM ER DE STUDERENDE? I det følgende vil undersøgelsens resultater blive præsenteret. Da undersøgelsen indeholder en lang række delemner om fx boligforhold, økonomi, tidsforbrug, motivation og vurdering af hhv. fagligt og socialt miljø, vil disse emner blive behandlet enkeltvis inden den endelige frafaldsmodel præsenteres i det afsluttende afsnit. Indledningsvis gives kort en beskrivelse af de studerende på en række udvalgte parametre Køn At kvinderne har holdt deres indtog i universitetsverdenen (i hvert fald på studenterniveau) fremgår med al tydelighed af denne undersøgelse Alder Gennemsnitsalderen ved studiestart blandt de studerende er 24,8 år, men som det fremgår af figur 17, så er der tale om en meget skæv fordeling, hvor langt størsteparten af de studerende er i starten af tyverne, og kun et fåtal (7%) er over 30 år. Figur 18 Kønsfordelingen på de fem fakulteter (N= 2265). I undersøgelsen er 59% kvinder 60, og som det fremgår af Figur 18, er kvinder nu i flertal blandt nystartede studerende på alle fakulteter med undtagelse af naturvidenskaberne. Trods kvindernes overtal på fire ud af fem fakulteter er der stadig markante mandestudier og kvindestudier, når man kigger på institutniveau. Figur 17 Aldersfordelingen i % blandt nystartede studerende på årgang 1998 (n=2277). Alderen hos nystartede studerende svinger mellem 20 og 58 år, men trods den store spredning er langt hovedparten er i starten af tyverne. Alene gruppen på mellem 22 og 24 år tegner sig for 61% af samtlige nystartede. Kigger man på gennemsnitsalderen fordelt på de fem fakulteter er der kun små forskelle. Som det fremgår af figur 18, er de studerende på Humaniora og Teologi i gennemsnit 1 til 2 år ældre end deres medstuderende på Sundheds-, Samfunds- og Naturvidenskaberne. På alle fakulteterne er det ligeledes generelt, at studerende med en adgangsgivende eksamen fra HF er ældre end deres medstuderende fra gymnasiet og HH. Gennemsnitsalderen er højest på Teologi og Psykologi, hvor de studerende i gennemsnit er lidt over 26 år, mens de yngste startende findes på Statskundskab, Jura, Økonomi og Matematik, hvor gennemsnitsalderen er lige under 24 år Tabel 2 Andelen af hhv. mænd og kvinder på institutniveau (n=2277) 60 Som nævnt tidligere er kvinder en smule overrepræsenteret i undersøgelsen den sande andel kvinder på årgang 1998 er ifølge Studiekontorets opgørelse 55%. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 39

6 Som det fremgår af Tabel 2, er Økonomi og de klassiske naturvidenskabelige fag som Matematik, Fysik og Kemi stadig helt domineret af mænd. Desuden har også Statskundskab, Historie, Filosofi/Idehistorie og Informations- og Medievidenskab en overvægt af mænd. en signifikant højere adgangsgivende karakter end matematiske studenter og studenter med eksaminer fra HH og HTX. Kvinder er derimod stærkt overrepræsenteret på Tandlæge/ Plejer, Psykologi, Sprogfagene, Teologi, Medicin og De Æstetiske Fag. Desuden har nu også et traditionelt mandefag som jura et flertal af kvindelige studerende Adgangsgivende eksamen De studerende, der optages på Aarhus Universitet, har stadig for langt hovedpartens (76%) en gymnasial uddannelse. Som det fremgår af figur 19, har godt halvdelen af alle studerende, der startede i 1998, en matematisk studentereksamen. Kvinder er klart overrepræsenteret på den sproglige gymnasiale uddannelse (79%), og på HF (62%), mens mænd er i flertal på HH (53%), og på HTX (70%). Blandt de matematiske gymnasiaster er der måske lidt overraskende lige mange kvinder og mænd. HF erne er i gennemsnit 28 år og dermed fire til fem år ældre end studerende med en gymnasial uddannelse. Figur 20 Adgangsgivende karakter fordelt på adgangsgivende eksamenstype (N=2176) En mulig forklaring på denne forskel i adgangsgivende karakter kan være, at studerende med en HF-eksamen i gennemsnit er 4-5 år ældre end de andre studerende. Forskellen i karakter kunne således skyldes, at HF erne er mere modne og dermed mere ansvarlige, når de starter på deres adgangsgivende ungdomsuddannelse. Hvis alder og ikke generelle forskelle i karakterniveauet er udslagsgivende for forskellene i karakter, så må det også nødvendigvis betyde, at forskellen i karakter mellem HF ere og andre vil forsvinde, når man kontrollere for deres alder. Som det fremgår af Tabel 3 nedenfor, er dette ikke tilfældet. Figur 19 Adgangsgivende eksamen fordeling i procent (N=2277) Adgangsgivende karakter Den gennemsnitlige adgangsgivende karakter for årgang 1998 er 9,04. Der er ingen forskel mellem mænd og kvinder, men som det fremgår af figur 20 er der mindre forskelle mellem de forskellige adgangsgivende eksaminer. De enkelte forskelle er som nævnt små, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at studerende med en HF-eksamen har Tabel 3 Forskelle i adgangsgivende karakter for HF ere og ikkehf ere, fordelt på fire alderskategorier (N=2224). Forskellen mellem HF ere og ikke-hf ere forsvinder ikke, når man kontrollere for alder derimod ser det ud som om 40 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

7 den ekstra karaktergevinst ved at være HF er er voksende, jo ældre man er. 61 Forskellen i alder kan altså ikke forklare, hvorfor HF ere har højere adgangsgivende karakter. Analysen udelukker dog ikke, at Hf ere generelt er mere motiverede eller dygtigere, men forklaringen kan lige så godt være, at præstationer generelt belønnes med højere karakterer på HF Når man kigger generelt på, hvad der har betydning af forskellene i adgangsgivende karakter slår HF-uddannelsen også igennem. Sammen med forældrenes uddannelsesniveau er HF de eneste signifikante effekter. Der er ligeledes en tendens til at jo ældre de studerende er ved studiestart, jo lavere karakter, men denne forskel skyldes formentlig ikke alder i sig selv, men derimod, at studerende, der ikke har høje nok karakterer til at komme direkte ind på studiet skal bruge et par år på at samle point til kvote 2 og derfor i gennemsnit er et par år ældre Forældres uddannelse Forestillingen om universitetsstuderende som næsten udelukkende akademikerbørn, er ikke sand. Sammensætningen fra figur 21 er overraskende stabil hen over fakulteter og institutter - der er ikke signifikant forskel på hverken fakulteter eller institutter, ligegyldigt om man tester for forældrenes generelle uddannelsesniveau, antal højtuddannede forældre, antal uddannede forældre eller hhv. moderens og faderens uddannelsesniveau. Den udbredte forestilling om fx lægebørn på Medicin og advokatbørn på Jura er altså ikke et udtryk for, at studerende på disse studier har forældre med et højere uddannelsesniveau end studerende på andre studier. Den eneste forskel i forældres uddannelsesniveau, som kankonstateres, er forskellen mellem studerende med gymnasiale adgangsgivende uddannelser og de studerende, der har gået på HH, HF eller HTX. Forskellene mellem studerende med en gymnasial ungdomsuddannelse og studerende uden, er væsentlige (mellem 0.5 og 1 på en skala fra 1 til 5). Yderligere analyser viser desuden, at forskellene ikke ændres væsentligt, når der kontrolleres for køn og alder Tid mellem adgangsgivende uddannelse og studiestart I gennemsnit har de studerende afsluttet deres adgangsgivende uddannelse 2,6 år før deres studiestart. Når man kigger på, hvad der kan forklare variationen i den tidsmæssige afstand mellem adgangsgivende uddannelse og studiestart, så er respondenternes alder ikke overraskende en væsentlig faktor. En simpel regressionsanalyse med tid mellem adgangsgivende uddannelse og studiestart som afhængig variabel viser, at når der kontrolleres for alder, er effekterne fra adgangsgivende eksamen, køn og studievalg meget små. Der er ikke tale om en kausalmodel, men derimod en analyse af, hvor stor en del af variationen i tid mellem adgangsgivende eksamen og studiestart, der ikke skuldes alder Figur 21 Forældres uddannelsesniveau i procent (N Mor =2222, N Far =2201). Godt nok har 28% af fædrene og 12% af mødrene selv en lang videregående uddannelse. Men som det tydeligt fremgår af figur 21, er de universitetsstuderende i høj grad sønner og døtre af forældre med mellemlange uddannelser på 3-4 år. 61 Samme resultat opnås, hvis testen gennemføres som en regressionsanalyse af adgangsgivende karakter. Her er både alder og en dummy for om man er HF er signifikante. Det væsentligste for, hvor lang tid respondenterne har brugt mellem de afsluttede deres adgangsgivende uddannelse og til de startede på studiet i 1998, er deres alder Optagelse på 1. prioritet Blandt de studerende er 88,6% optaget på det studium, de havde prioriteret som nummer et, og kun 2,1% er blevet optaget på deres 3. prioritet eller lavere. Som det fremgår af figur 22, er Teologi og Humaniora de eneste fakulteter, der i 1998 endnu ikke var i stand til at optage mere end 90% af deres studerende på deres første prioritet. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 41

8 kollegier og billige lejelejligheder er som i så mange andre uddannelsesbyer et årligt tilbagevendende problem. Dette gælder ikke mindst for de 62%, som er flyttet til Århus i forbindelse med studiestart eller senere Svært at finde en passende bolig Århus ry som en af Danmarks sværeste byer af finde en studenterbolig i, fornægter sig ikke. Lidt under halvdelen (48%) af de nystartede studerende opfattede det som et problem at finde en passende bolig til studiestart. Der dog væsentlig forskel i opfattelsen blandt de, som kommer fra Århus og de, som flytter til byen. Figur 22 Optagelse gennem hhv. 1., 2. og 3. prioritet fordelt på fakulteter (N=2269) Opsamling Skal man lave en groft forsimplet karakteristik af de studerende på årgang 1998, så er de i starten af tyverne, lidt over halvdelen er kvinder, et stor flertal har en gymnasial adgangsgivende uddannelse med ca. 9 i gennemsnit. De er børn af forældre med mellemlange (3-4 år) eller lange (+5) videregående uddannelser, de er startet på Aarhus Universitet ca. 2,5 år efter de har afsluttet deres adgangsgivende uddannelse og langt størsteparten er blevet optaget på deres første prioritet ved Aarhus Universitet. Som det fremgår af figur 23, er andelen af studerende, der har opfattet det som et problem at finde en passende bolig ved studiestart, klart større blandt tilflyttere end blandt århusianere Hvordan bor de studerende? Som det fremgår af figur 24 nedenfor, så bor næsten hver tredje studerende på kollegium eller på et værelse. To år 8.2 DE STUDERENDES BOLIGSITUATION Figur 24 Boligform i procent (N=2295). efter studiestart har næsten 60% af de studerende dog enten fundet en lejlighed eller et bofællesskab. Figur 23 Problem med at finde en passende bolig til studiestart fordelt på århusianere og tilflyttere (n Århus =785, n Tilflyt =1341). Århus er kendt og berygtet for at være en af de sværeste byer at finde en egnet og billig studenterbolig i. Manglen på Når man kigger hen over de forskellige fordelinger, så er der ikke de store forskelle i, hvem der bor hvor. De yngste mænd er overrepræsenteret hjemme hos forældrene, mens ældre kvinder er svagt overrepræsenteret i den gruppe, der har egen lejlighed. Desuden er tilflyttere til Århus klart overrepræsenteret på kollegier og i ungdomsboliger Tilfredshed med boligsituation De studerendes samlede tilfredshed med deres boligsituation er meget afhængig af deres boligtype. 42 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

9 Derimod havde køn, alder og om man er tilflytter ingen effekt på den samlede tilfredshed. Specielt det sidste er interessant. Selvom figur 23 viste, at tilflyttere havde sværere ved at finde en passende bolig ved studiestart, så er de hverken mere eller mindre tilfredse med deres samlede boligsituation efter to år på studiet. 8.3 DE STUDERENDES INDTÆGT I gennemsnit har de studerende en nettoindtægt pr. måned på kr Dette gennemsnitstal dækker dog over væsentlig variation, hvor den laveste indtægt er på kr. og den højeste på kr. om måneden. 70% befinder sig dog i intervallet mellem kr og Figur 25 Tilfredshed med samlet boligsituation fordelt på boligtyper (N=2177) Som det fremgår af figur 25, er de studerende, der bor i enten bofællesskab eller lejlighed, markant mere tilfredse med deres samlede boligsituation, end de, der bor på kollegium/ værelse, i ungdomsbolig eller hos deres forældre. Boligformerne har en væsentlig effekt på de studerendes samlede tilfredshed med deres boligsituation, men nøjere analyser viser, at den væsentligste effekt kommer fra transporttiden mellem bolig og studie Sammensætningen af de studerendes indtægt SU en er klart den dominerende indtægtskilde for de studerende. Som det fremgår af figur 27 udgør SU en 59% af den gennemsnitlige indtægt. SU en er ikke bare den primære indtægtskilde for de studerende, den er også den klart mest udbredte indtægtsform: 95% modtager SU, mens 55% har erhvervsarbejde ved siden af, og kun 35% modtager studielån. Desuden modtager 20% en månedlig støtte fra deres forældre, mens 16% har en eller anden form for anden indkomst. 63 Figur 26 Regressionsmodel for samlet tilfredshed med boligsituation (justeret R2=0.173, DF=2271). Som det fremgår af beta-koefficienterne i figuren, er det afstanden i tid mellem bolig og studie, der har den største effekt på tilfredsheden jo længere transporttid, jo lavere tilfredshed. Dernæst kommer en negativ effekt fra det at bo på kollegium eller på værelse og en lidt mindre positiv effekt fra det af bo i lejlighed eller i bofællesskab Bemærk, at regressionsmodellen i figur 28 har en forholdsvis lav forklaringskraft. Modellen forklarer kun 17,3% af variationen, og der kan derfor være andre betydende variabler, der ikke har indgået i denne undersøgelse. Figur 27 Sammensætning af indtægtskilder i % (N=2239). Når man kigger på, hvad der er afgørende for variationen i de studerendes indtægt, så har alder klart den største betydning. 64 Hvert ekstra leveår betyder fx i gennemsnit 223 kr. mere i månedlig nettoindtægt. 63 Procenttallene ikke summerer til 100, da den enkelte studerende typisk har flere end én indtægtskilde. 64 Alder alene bidrager med 13,45% af forklaringskraften i en regressionsanalyse med en samlet forklaringskraft (R2) på 15,1%. De resterende signifikante variable bidrager hver især kun med promiller til forklaringskraften. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 43

10 Desuden tjener de studerende på hhv. de samfunds- og de sundhedsvidenskabelige fakulteter omkring 400 kr. mere om måneden end de studerende på de andre fakulteter. Forklaringen herpå skal findes i en større indtægt fra erhvervsarbejde for de samfundsvidenskabelige studerende og i en større andel med studielån for de sundhedsvidenskabelige studerende. 8.4 DE STUDERENDES TIDSFORBRUG I undersøgelsen har vi også spurgt til de studerendes tidsforbrug på studiet og deres fordeling mellem studie og andre gøremål Tidsforbrug på studiet I gennemsnit bruger de studerende 40 timer om ugen på deres studie Økonomisk presset Den studerendes nettoindtægt er ikke nødvendigvis et godt parameter for, hvor hårdt den studerende sidder i det. Derfor har vi også spurgt til, hvor økonomisk pressede de studerende føler sig. Figur 29 Gennemsnitlig fordeling af ugentligt tidsforbrug på studiet i timer (N=2217). Figur 28 Gennemsnit over, hvor økonomisk presset de studerende føler sig i forskellige situationer. 0= Slet ikke økonomisk presset og 10= Meget økonomisk presset (N=2161). Som det fremgår af figur 28, så føler gennemsnittet af de studerende sig begrænset økonomisk presset i dagligdagen. For alle tre mål ligger gennemsnittet lige omkring den neutrale værdi, 5. Som det fremgår af figur 29, bruger de studerende i gennemsnit 17 timer på forberedelse alene og 15 timer på forelæsninger og undervisning. Mest overraskende er det nok, at kun 3 timer om ugen bruges på forberedelse sammen med andre (læsegruppe/læsemakker). På trods af de kraftige opfordringer til nye studerende om at finde en læsegruppe og gøre brug af denne til faglig sparring, så understreger figur 29 i høj grad Aarhus Universitets status som et klassisk (eller gammeldags) universitet, hvor den primære tilegnelse af stoffet sker alene. Sammenhængen mellem den samlede indtægt og hvor økonomisk presset de studerende føler sig er meget svag (-0.062) og negativ: Jo større deres samlede indtægt er, jo mere økonomisk presset føler de studerende sig. Desuden er der en svag tendens til at kvinder føler sig mere økonomisk presset end mænd, men begge effekter er som nævnt svage. I det hele taget har det ikke i denne sammenhæng været muligt at identificere væsentlige betydende forskelle, der kunne kaste lys over, hvorfor nogle føler sig mere økonomisk pressede end andre. Fx betyder det ingenting, om man har børn, om man bor i lejlighed eller på kollegium, hvor gammel man er, eller hvilket fakultet man studerer på. Figur 30 Andel, der har en læsegruppe eller fast læsemakker (N=2235). 44 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

11 Det lave ugentlige tidsforbrug i læsegrupper skyldes ikke, at de studerende ikke har en sådan. Som det fremgår af figur 30, er hele 86% enten fast eller periodevis medlem af en læsegruppe eller har en fast læsemakker. Andelen af studerende, der har en fast læsegruppe eller læsemakker er langt fra ens på alle institutter. Som det fremgår af Tabel 4 nedenfor, så er andelen af studerende i fast læsegruppe klart størst på Statskundskab, Medicin, Tandlæge/ Plejer og Arkæologi/Etnografi. Derimod er andelen lavest på Idehistorie/Filosofi, Historie og De Æstetiske Fag. Figur 31 Samlet ugentligt tidsforbrug på studiet fordelt på fakulteter (N=2244). ger meget tæt på, hvad en normal arbejdsuge optager (en 37 timers arbejdsuge svarer til 46% af den vågne tid i en 5- dags uge, hvis man sover 8 timer hver nat). 65 Tabel 4 Andel, der er i fast læsegruppe (N=2246) Tidsforbruget på de fem fakulteter. Som det fremgår af figur 31, er udsvingene mellem fakulteterne beskedne, men Humaniora og Sundhedsvidenskaberne skiller sig ud som hhv. de studier med det laveste og det højeste tidsforbrug. Forskellen mellem studierne er ikke den eneste effekt på det samlede tidsforbrug: Mænd bruger lidt mindre tid på deres studie end kvinder, og samtidig er der også en effekt, fra hvor gammel man er jo ældre, jo mindre tidsforbrug på studiet Samlet ugentligt tidsforbrug Studiet udgør en meget væsentlig del af de studerendes liv. I gennemsnit går 44% af deres vågne tid på en typisk uge med studie og læsning. Som det fremgår af figur 32 optager studiet en meget væsentlig del af den studerendes vågne tid. Tidsforbruget lig Figur 32 Samlet fordeling af vågen tid på en typisk uge (N=2233). Gennemsnitstal, som de, der er refereret i figur 32 ovenfor, er ofte grove forsimplinger. I dette tilfælde dække den samlede fordeling i figur 32 over tre markant forskellige subgrupper blandt de studerende: De flittige (39%), kæres- 65 Bemærk, at figur 32 er et gennemsnit over alle studerende, hvilket giver en systematisk skævhed: Tiden anvendt sammen med kæreste (16%) er et snit hen over studerende, der har kæreste og de, der ikke har en kæreste eller ægtefælle. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 45

12 terne (28%) og de sociale (32%). Disse tre grupper er meget forskellige med hensyn til deres tidsforbrug. DE FLITTIGE overrepræsentation af kvinder og studerende på Humaniora samt folk, der bor i lejlighed. DE SOCIALE Figur 33 Tidsforbrug for De Flittige (N=869). Som det fremgår af figur 33, bruger de flittige næsten 60% af deres vågne tid på studie og læsning. I denne grupper er der en overrepræsentation af kvinder og studerende ved hhv. det Naturvidenskabelige og Samfundsvidenskabelig fakultet samt folk, der bor på kollegium. KÆRESTERNE Figur 35 Tidsforbrug for De Sociale (N=719). De sociale bruger godt halvdelen af deres tid sammen med venner og på sport og fritidsaktiviteter. De studerer ikke mere end kæresterne, men bruger tiden på sociale aktiviteter i stedet for sammen med en partner. I denne gruppe er der en overrepræsentation af mænd, folk, der bor på kollegium eller i bofællesskab og studerende på Humaniora. De tre grupper, der er skitseret ovenfor, adskiller sig ikke med hensyn til deres alder, adgangsgivende karakter eller adgangsgivende eksamen. Figur 34 Tidsforbrug for Kæresterne (N=631). Kæresterne bruger mere end en tredjedel af deres tid sammen med partneren, og i forhold til de flittige tages tiden primært fra studie og læsning. I denne gruppe er der en 46 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

13 9 STRESS, OPBAKNING OG ENSOMHED Undersøgelsen har også inddraget, i hvilket omfang de studerende føler sig stressede, ensomme og føler, de får opbakning fra familie og venner. 9.1 STRESS I undersøgelsen er der blevet spurgt, hvor stressede de studerende føler sig i dagligdagen og op til eksamen. Både i dagligdagen og op til eksamen gør det sig gældende, at De Flittige, som bruger megen tid på deres studium, kvinderne og de studerende på det Naturvidenskabelige og det Sundhedsvidenskabelige fakultet føler sig mest stressede. Noget overraskende har hverken de studerendes alder, adgangsgivende karakter eller adgangsgivende eksamenstype betydning for de studerendes følelse af stress. 9.2 OPBAKNING Med hensyn til opbakning til beslutningen om at studere, har vi spurgt til fire centrale personkredse i den studerendes netværk: Familien, kæresten, venner på studiet og venner uden for studiet. Som det fremgår af figur 38 føler gennemsnittet sig godt bakket op. Specielt fra kæreste og familie, men også følelsen af opbakning af venner på og uden for studiet lægger generelt højt. Figur 36 Stress i hhv. dagligdagen og op til eksamen fordelt på fakulteter (N=2236). Som det ses i figur 36, er de studerende mest stresset op til eksamen. Hele 65% angiver, at de føler sig meget stressede op til eksamen, mens kun 18% føler sig meget stressede i dagligdagen. Figur 38 Opbakning til beslutningen om at studere. Fordelt på fire centrale personkredse. 0= Ingen opbakning og 10= Fuld opbakning (N=2202). Den væsentligste forskel i følelsen af opbakning fra familie og venner skal findes i de studerendes køn: Hvor 79% af kvinderne føler, at de får fuld opbakning fra familie og venner, er det tilsvarende tal for mænd 65%. Figur 37 Regressionsmodel for samlet stress niveau. (Justeret R2=0.104, DF=2024). Stress og højt arbejdspres nævnes ofte som et problem blandt studerende. Der er derfor også værd at se på, hvad der er bestemmende for de studerendes stress-niveau. Ud over køn er der også en svag tendens til, at man føler sig mindre bakket op, jo ældre man er. Samt en ligeledes svag tendens til, at man føler sig mere bakket op jo højere uddannelse forældrene har. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 47

14 Når man kigger på, hvad der påvirker de studerendes følelse af ensomhed, kommer de største effekter fra, hvor stresset de føler sig og hvorvidt de har en kæreste. Jo mere stressede de studerende føler sig, jo mere ensomme føler de sig også. 66 Desuden er der, som det fremgår af modellen i figur 41, to mindre effekter: Humanister føler sig mere ensomme end de studerende på de andre fakulteter og følelsen af ensomhed er svagt stigende, jo ældre den studerende er. Figur 39 Opbakning fra familie og venner fordelt på mænd og kvinder (N=2263). 9.3 ENSOMHED Ensomhed er en af de ting, som ofte drages frem, når talen falder på universitetsstuderende. I denne undersøgelse har vi spurgt de studerende, hvor ensomme de føler sig i hhv. eksamensperioden, til dagligt på studiet og til dagligt uden for studiet. Figur 40 Ensomhed i eksamensperioden, til dagligt på studiet og til dagligt udenfor studiet (N=2152, 2262, 2259). Som det fremgår af figur 40 er ensomheden - ikke overraskende størst i eksamensperioden. Heldigvis er det generelt kun en lille gruppe, der ofte føler sig ensom, men det er alligevel slående, at næsten halvdelen (48%) nogle gange eller ofte føler sig ensomme til dagligt på studiet. 66 På baggrund af det foreliggende datamateriale er det ikke muligt at afgøre, om ensomhed medfører stress, eller om stress medfører ensomhed. 48 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

15 10 OPLEVELSER MED EKSAMEN I løbet af de første tre semestre på Aarhus Universitet har årgang 1998 i gennemsnit været til 6,5 eksaminer. Der er dog store forskelle mellem de enkelte studier: På Medicin har de studerende været til tre eksaminer, mens de studerende på økonomi har været til 10 eksaminer. Der er ligeledes stor forskel på, hvilke typer af eksaminer de studerende præsenteres for i starten på deres studium. I figur 41 nedenfor er de tre hyppigst anvendte eksamensformer fordelt på de fem fakulteter. 67 Figur 42 Andel, der prøvet at dumpe mindst én eksamen fordelt på fakulteter (N=2277) DUMPEDE EKSAMINER I alt har 31% af årgangen prøvet at dumpe en eksamen. I forhold til billedet fra figur 41 og figur 42 er det ikke overraskende, at andelen, der har prøvet at dumpe en eksamen, er størst på Natur- og Samfundsvidenskaberne, hvor andelen af skriftlige karakter bedømte eksaminer er højst. Figur 41 Eksamenstyper fordelt på fakultet (N=1615). Andelen af karakterbedømte eksaminer (mundtlige og skriftlige eksaminer) svinger mellem 50% på Teologi og 72% på Naturvidenskab. Fordelingen af eksamenstyper er ikke ligegyldig: Som det fremgår af figur 41, er dumpeprocenterne markant forskellige for de tre typer af eksaminer. Mere end hver fjerde, der har været til en skriftlig eksamen med karakter-bedømmelse, har prøvet at dumpe denne type eksamen. Sandsynligheden for at dumpe til en skriftlig eksamen er således markant højere end til mundtlige eksaminer eller eksaminer, hvor bedømmelsen er bestået/ ikke-bestået. 67 Bemærk at der i figur 41 kun er anvendt svar fra de respondenter, der stadig er studerende. Figur 43 Andel, der har prøvet at dumpe - fordelt på eksamenstyper (N=1580, 1833, 1304). Eksamensformerne kan dog langt fra alene forklare variationen i hvem, der dumper, og hvem der ikke dumper tre andre faktorer spiller også en væsentlig rolle: 68 For det første den studerendes adgangsgivende 68 Resultaterne af en logistisk regressionsanalyse af hvorvidt man har prøvet at dumpe. Cox & Snell R2 for modellen: 0.18, N=1922. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 49

16 eksamenskarakter; jo højere adgangsgivende karakter, jo mindre sandsynlighed for at dumpe. For det andet typen af adgangsgivende eksamen; matematiske studenter har mindst sandsynlighed for at dumpe, og HF ere har størst sandsynlighed. For det tredje hvilket fakultet man studerer på; humanister har mindst sandsynlighed for at dumpe, mens studerende på de naturvidenskabelige studier har den største sandsynlighed. Sandsynligheden for at dumpe til en eksamen er således størst for dem, der læser på et studium under det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der er mange skriftlige eksaminer, som har en lav adgangsgivende karakter, og en adgangsgivende eksamen fra HF. Modsat er sandsynligheden mindst for dem, der læser på et studium under det Humanistiske Fakultet, hvor der er få skriftlige eksaminer, har en høj adgangsgivende karakter og en matematisk studentereksamen SKUFFELSER MED EKSAMEN Ofte er det at dumpe en eksamen mindre slet, hvis man har ventet det: Hvis man ved, man ikke er specielt godt forberedt, er det mindre problematisk at dumpe en eksamen, end hvis man ikke føler, at man kunne have gjort det bedre. Tabel 5 Andel der oplevede det at dumpe en eksamen som et chok og den samlede dumpeprocent fordelt på institutter (N=709). en eksamen som et chok er størst på de studier, hvor andelen, der har prøvet at dumpe en eksamen, er mindst. Figur 44 Andel der hhv. havde ventet at dumpe og for hvem det kom som et chok (N=716). Som det fremgår af figur 44, havde 42% ventet at dumpe deres eksamen. Mere problematisk er det, at næsten hver fjerde studerende, der har prøvet at dumpe en eksamen, oplevede det som et chok. Som det fremgår af Tabel 5. er andelen, der oplevede det at dumpe en eksamen som et chok, generelt størst på de humanistiske studier. Desuden virker det som om, der er en svag tendens til, at sandsynligheden for at opleve det at dumpe Figur 45 Skatterplot af andel, der har prøvet at dumpe en eksamen og andelen for hvem, det kom som et chok (N=709) Som det fremgår af figur 45 er der som forventet en svag negativ sammenhæng mellem andelen, der har prøvet at dumpe en eksamen og andelen, der har oplevet det at dumpe som et chok Bemærk at figur 45 er uden Informations- og Medievidenskab, hvor alle tre studerende havde oplevet det at dumpe som et chok. 50 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

17 10.3 SKUFFELSE OVER EKSAMENSRESULTAT Det er ikke nødvendigt at dumpe for at blive skuffet over sine eksamensresultater et 7- eller 8-tal kan være en stor skuffelse, hvis man havde forventet et bedre resultat. Figur 46 Skuffelse over eksamensresultater fordelt på fakulteter. Gennemsnit på skala fra 0 til 10, hvor 10 er altid skuffet (N=2066). Kun en meget lille gruppe (5%), har oplevet at blive skuffet hver gang, de har været til en eksamen eller prøve. Igen er der blandt fakulteterne markante forskelle i andelen, der føler sig skuffet. Figur 47 Skuffelse over eksamensresultater fordelt på fakulteter. Gennemsnit på skala fra 0 til 10, hvor 10 er altid skuffet (N=2066). Bortset fra forskellene mellem fakulteterne, så er der en tendens til, at HF ere oftere bliver skuffede, samt at jo lavere adgangsgivende karakter man har, jo større sandsynlighed har man for at blive skuffet over sine eksamensresultater. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 51

18 11 VEJLEDNING INDEN STUDIESTART De udsendte spørgeskemaer indeholder 4 spørgsmål (med i alt 17 underspørgsmål) om de studerendes søgning af information inden studiestart, deres vurdering af denne information samt deres opfattelse af deres generelle informationsniveau ved starten på studiet. informationer fra andre (typisk familiemedlemmer og venner eller bekendte på det pågældende studie) DE STUDERENDES SØGNING AF INFORMATION OM STUDIET. De studerende blev spurgt, hvorvidt de selv havde søgt information om det studium, de skulle starte på. Hele 91,7% svarede, at de på egen hånd havde søgt information om deres kommende studium. Figur 49 Brug af forskellige kilder til søgning af information om kommende studie (N=2295). Det er dog værd at bemærke, at også både den adgangsgivende uddannelsesinstitution (Gymnasiet/HF) og Ivu*C er flittigt benyttet som informationskilde. Der er en svag tendens til, at studerendes ved de samfundsog sundhedsvidenskabelige fakulteter søger informationer fra flere kilder end de studerende ved de andre fakulteter. Figur 48 Andel, der selv har søgt information om deres kommende studie fordelt på køn og fakultet (N=2273). Der er dog forskelle i andelen, der selv har søgt information specielt vedrørende køn og valg af fakultet. Som der fremgår af figur 48, har en større andel af kvinderne (med undtagelse af Teologi) selv søgt information. Der er dog tale om forholdsvis små forskelle, og på intet fakultet er den samlede andel, der ikke selv har søgt information, under 10% Brug af forskellige informationskilder I gennemsnit har hver studerende brugt næsten to (1,71) forskellige kilder i deres indsamling af information om studiet. Her er der ingen forskel mellem hverken køn eller fakulteter. Som det fremgår af figur 49 70, er Universitetets studievejledning den mest brugte informationskilde efterfulgt af 11.2 VURDERING AF INFORMATIONSKILDER De studerende, der har deltaget i undersøgelsen, er ligeledes blevet spurgt om deres udbytte af informationerne fra de forskellige kilder Hvor stor en hjælp? De studerende er først blevet spurgt om, hvor stor en hjælp de fik fra forskellige informationskilder. Spørgsmålet lød: Hvordan vil du vurdere vejledningen inden dit studievalg i 1998? og skulle besvares for hhv. den adgangsgivende uddannelse, Ivu*C, Universitetets studievejledning og eventuel anden vejledning. I alle tilfælde benyttes en svarskala fra 0 (Slet ikke nogen hjælp) til 10 (Meget stor hjælp). Figur 50 viser forskellen i respondenternes vurderinger. Som det fremgår vurderes vejledningen fra den adgangsgivende uddannelse (gymnasiet/hf) som mindst anvendelig, mens respondenterne tillægger vejledningen fra andre størst værdi. Mænd synes helt generelt, at være mindre tilfredse 70 Figuren summerer ikke til 100%, fordi de studerende har mulighed for at angive mere end én anvendt informationskilde. 52 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

19 Den stabilitet hen over både køn og fakultet kunne tyde på, at det er kvaliteten af vejledningen, der er udslagsgivende og ikke bare at de forskellige informationskilder har hver deres forcer. Specielt synes der at være et problem med vejledningen på den adgangsgivende uddannelsesinstitution, der konsekvent ligger svagest i respondenternes vurderinger Et passende billede? Respondenterne er yderligere blevet spurgt om, i hvilken grad det billede de fik at studiet fra vejledningen var passende? Spørgsmålet lyder: Hvor passende var det billede af studiet du fik fra vejledningen inden dit studievalg i 1998?, og skal igen besvares for hhv. den adgangsgivende uddannelse, Ivu*C, Universitetets studievejledning og eventuel anden vejledning. Også i disse tilfælde benyttes en svarskala fra 0 (Meget misvisende) til 10 (Meget præcist). Figur 50 Vurdering af i hvor høj grad vejledningen inden studiestart har været en hjælp - fordelt på køn. (0= Slet ikke nogen hjælp og 10= Meget stor hjælp ). (N=1183). end kvinder med den vejledning de har modtaget inden studiestart. Når man kigger på tilfredsheden med vejledningen hen over de fem fakulteter, synes der at være væsentlige forskelle. Som det fremgår af figur 51 er både styrken og rækkefølgen af respondenternes tilfredshed med vejledningen meget stabil hen over de enkelte fakulteter. Figur 52 Vurdering af i hvor høj grad vejledningen inden studiestart har givet et passende billede af det kommende studium - fordelt på køn. (0= Meget misvisende og 10= Meget præcist ). (N=1092). Mønstret fra figur 50 gentages i figur 52: Vejledningen fra den adgangsgivende uddannelse vurderes til at have givet det mindst retvisende billede af livet på studiet, mens informationer fra andre (typisk familiemedlemmer, venner eller bekendte på det pågældende studie) vurderes til at have været mest præcise og retvisende. Figur 51 Vurdering af i hvor høj grad vejledningen inden studiestart har været en hjælp - fordelt på fakultet og informationskilde. (0= Slet ikke nogen hjælp og 10= Meget stor hjælp ). (N=1183). Igen ses det også, at mænd og kvinder har den samme relative vurdering blot er mændene en smule mindre tilfredse. Også når der analyseres hen over fakulteter, kan mønstret fra det forudgående spørgsmål genfindes. I figur 53 ses det igen, at både styrken og rækkefølgen af respondenternes vurdering af hvor passende et billede de har fået fra vejledningen er meget stabil hen over de enkelte fakulteter. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 53

20 Figur 53 Vurdering af i hvor høj grad vejledningen inden studiestart har givet et passende billede af det kommende studium - fordelt på fakulteter og informationskilder. (0= Meget misvisende og 10= Meget præcist ). (N=1092). Igen vurderes vejledningen fra den adgangsgivende uddannelse lavest, mens vejledningen fra andre vurderes som den, der giver det mest passende billede af livet på studiet GENEREL INFORMATION Endeligt er respondenterne blevet spurgt: Hvor godt følte du dig generelt informeret, da du startede på studiet i 1998?. Her er respondenterne blevet bedt om at besvare spørgsmålet vedrørende tre forhold: 1) om studiets indhold, 2) om kravene på studiet og 3) om universitetslivet generelt. Figur 54 Vurdering af i hvilken grad man har følt sig informeret om studiets indhold - fordelt på køn og fakultet. (0= Meget dårligt informeret og 10= Meget godt informeret ). (N=2218). Som det fremgår af figur 55, er der også her kun meget små forskelle mellem kønnene og mellem fakulteterne, og desuden er niveauet på samme måde som ovenfor forholdsvis lavt. Både hvad angår spørgsmålet om studiets indhold og om kravene på studiet gælder det, at der ikke er forskel i vurderingen af de studerende fra de forskellige adgangsgivende ungdomsuddannelser. Studerende fra Gymnasiet, HF og HH føler sig generelt lige godt informeret. Det afgørende er, hvilket fakultet man starter på og her føler de studerende på Det Teologiske og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sig bedst informeret. I alle tre tilfælde benyttes igen en svarskala fra 0 (Meget dårligt informeret) til 10 (Meget godt informeret) Informeret om studiets indhold? Som det fremgår af figur 54, er der kun forholdsvis beskedne forskelle mellem både mænd og kvinder og mellem de enkelte fakulteter. Mere væsentligt er det, at niveauet for specielt Humaniora, og de Samfunds- og Naturvidenskabelige studier er relativt lavt. Studerende, der starter på disse studier, føler sig generelt hverken specielt godt eller specielt dårligt informeret om studiets faktiske indhold Informeret om kravene på studiet? Kigger man på, hvor godt respondenterne har følt sig informeret om kravene på studiet, tegner det sig et næsten identisk billede: Figur 55 Vurdering af i hvilken grad man har følt sig informeret om kravene på studiet - fordelt på køn og fakultet. (0= Meget dårligt informeret og 10= Meget godt informeret ). (N=2207). 54 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet

21 Informeret om universitetslivet generelt? Endeligt er respondenterne blevet spurgt, hvor godt de har følt sig informeret om universitetslivet generelt (se figur 56). Igen ses det tidligere mønster, hvor mænd føler sig en smule bedre informeret, men hvor forskellene er relativt små og niveauet generelt lavt (mellem 5 og 6 på en skala fra 0 til 10). Tabel 6 Gennemsnit vurdering af den samlede information om studiet inden studiestart fordelt på institutter og køn (N=2234). Figur 56 Vurdering af hvor godt man har følt sig informeret om universitetslivet generelt - fordelt på køn og fakultet. (0= Meget dårligt informeret og 10= Meget godt informeret ). (N=2191) Opsamling Når man kigger hen over figurerne i afsnittet ovenfor er det tydeligt, at nystartede studerende på Det Teologiske og Sundhedsvidenskabelige Fakultet generelt føler sig en smule bedre informeret om deres kommende studium. Som det fremgår af Tabel 6 er forskellene i mænds og kvinders vurdering beskedne, til gengæld er der en vis variation mellem de forskellige institutter. Desuden er der en generel kønsforskel, som tilsyneladende slår igennem: Kvinder er mest positive over for den vejledning og hjælp, de har modtaget og samtidig føler sig dårligere informeret end de mænd, der vurderede nytten af vejledningen lavere. Det virker som om, der er et modsat forhold mellem udbytte og informationsniveau, når man tester for køn, men forskellene er forholdsvis små og kan formentlig ikke kan tåle særligt vidtrækkende konklusioner. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frafald og Studiemiljø 55

22 12 VEJLEDNING PÅ STUDIET De udsendte spørgeskemaer indeholdt yderligere 4 spørgsmål (med i alt 18 underspørgsmål) om de studerendes brug af vejledningen på studiet og deres vurdering af denne vejledning. Spørgsmålene er opdelt i hhv. vejledning om faglige emner og vejledning om personlige emner. Der er en generel tendens til at de studerende på Det Samfundsvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet oplever den faglige vejledning som en større hjælp end deres medstuderende på de andre tre fakulteter, men ellers har hverken adgangsgivende eksamen, køn eller alder betydning for, hvordan de studerende oplever den faglige vejledning på deres studium VEJLEDNING OM FAGLIGE EMNER I alt 69% af alle studerende på årgang 1998 har søgt råd eller vejledning om faglige emner hos enten studievejledningen (24%), andre studerende (55%), underviserne (38%) eller instruktorerne (32%). Figur 58 Gennemsnitlig vurdering af faglig vejledning (0= Slet ikke nogen hjælp, 10= Meget stor hjælp ) fordelt på kilde til vejledningen (N=1523, 1093, 1214, 979). Figur 57 Andel, der har søgt råd eller vejledning om faglige emner fordelt på fakulteter (N=2277). Som det fremgår af figur 57, er andelen, der har søgt råd eller vejledning om faglige emner størst på Humaniora og Naturvidenskab Vurdering af faglig vejledning De studerende er desuden blevet bedt om at vurdere i hvor høj grad vejledningen fra hhv. studievejledningen, andre studerende, underviserne og instruktorerne var en hjælp. Generelt vurderes den faglige vejledning fra andre studerende og fra instruktorerne som størst hjælp, mens tilfredsheden er mindre med de råd og den vejledning, underviserne og studievejledningen giver VEJLEDNING OM PERSONLIGE EMNER Søgningen til personlig vejledning er markant mindre end til faglig vejledning, men som det også var tilfældet med den faglige vejledning, er de andre studerende den foretrukne kilde til råd og vejledning. I alt 31% af alle studerende på årgang 1998 har søgt råd eller vejledning om personlige emner hos enten studievejledningen (13%), andre studerende (24%), underviserne (3%) eller instruktorerne (2%). Det er bemærkelsesværdigt, at underviserne og instruktorerne stort set ikke benyttes af studerende, der har brug for rådgivning om personlige problemer. Mens ingen studerende på Økonomi, Statskundskab og Informationsvidenskab har søgt vejledning om personlige emner hos deres undervisere, så topper Tandlægestudiet, Nordisk og De Æstetiske Fag under Humaniora, hvor 7% af de studerende har søgt råd om personlige emner hos deres undervisere. Når man kigger på det generelle billede, så er de studerende på det Teologiske Fakultet mest tilbøjelige til at søge råd og vejledning om personlige emner, mens studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er mindst tilbøjelige til at søge råd og vejledning om personlige emner Vurdering af personlig vejledning De studerende er ligeledes blevet bedt om at vurdere i hvor 56 Frafald og Studiemiljø Studenterrådet ved Aarhus Universitet