Rambøll Management. Dansk Skuespillerforbund. Løn og Køn. Lønanalyse med fokus på køn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rambøll Management. Dansk Skuespillerforbund. Løn og Køn. Lønanalyse med fokus på køn"

Transkript

1 Rambøll Management Dansk Skuespillerforbund Løn og Køn Lønanalyse med fokus på køn August 2007

2 Dansk Skuespillerforbund Lønanalyse med fokus på køn Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Læsevejledning Baggrund Metode Spørgeskemaundersøgelse Interview Kontraktgennemgang Undersøgelsens hovedkonklusioner 4 2. Løn og ansættelsesforhold Ansættelsesforhold og lønniveau Film og TV Teater Reklame Lønniveau generelt Særaftaler Pensionsordning Arbejdsgiverbetalt pension Privat pensionsordning Graviditet og barsel Barselsorlov Tilbage efter barsel Beskæftigelsesgrad Arbejdsløshed og køn Arbejdsløshed avler mere arbejdsløshed Jobmuligheder Arbejde uden for faget Jobmuligheder og køn Rekruttering Lønfastsættelsen Køns betydning for lønfastsættelsen Faglige kvalifikationer Kendthed i befolkningen Kendthed i branchen og netværk Forhandlingssituationen og forhandlingsevne Arbejdsgivernes håndtering af forhandlingssituationen Åbenhed omkring løn blandt skuespillere og arbejdsgivere? Alder og anciennitet Konkurrence Agent Caster Anbefalinger til DSF Åbenhed og gennemsigtighed om løn Hjælp til forhandlingssituationen 44

4 4.3 Forbedring af kvindernes forhandlingsevne En selvopfyldende profeti De gode rollemodeller Flere kollektive aftaler 4.7 Flere kvinder i lederstillinger Barsel og scenekunst Beskæftigelse af ledige 49

5 1. Indledning Dansk Skuespillerforbund (DSF) har bedt Rambøll Management om at foretage en lønanalyse med fokus på ligeløn blandt forbundets medlemmer. Det overordnede formål med undersøgelsen er at give forbundet indsigt i og viden om, hvor og hvordan ubegrundede eller uforklarlige løn- og honorarforskelle opstår. I denne rapport præsenterer Rambøll Management resultater og konklusioner fra undersøgelsen Læsevejledning Rapporten består af dette indledende kapitel, hvor baggrunden for projektet, undersøgelsens metode samt rapportens hovedkonklusioner er opridset. Herefter består rapporten af tre dele: Første del af rapporten omhandler medlemmernes løn og ansættelsesforhold. Kapitel 2 beskriver de ansættelsesformer, der findes for forbundets medlemmer samt præsenterer tabeller og grafer for bl.a. barsels- og pensionsforhold. Anden del af rapporten omhandler de faktorer, som har indflydelse på lønfastsættelsen for forbundets medlemmer. Kapitel 3 analyserer de forhold, som har betydning for, hvor meget det enkelte medlem af forbundet får og kan forvente at få i løn. Tredje del af rapporten indeholder Rambøll Managements anbefalinger til DSF. Kapitel 4 præsenterer anbefalinger til, hvad Dansk Skuespillerforbund kan gøre for at fremme den kønsmæssige ligestilling blandt forbundets medlemmer. 1.2 Baggrund DSF havde per medlemmer, hvoraf omkring 80% var skuespillere, mens de resterende medlemmer var sangere og dansere. Kønsfordelingen blandt skuespillerne er næsten helt lige, mens der er omkring 2/3 kvindelige medlemmer blandt sangere og dansere. Der har i de seneste år fra forskellig side været fokus på, at mænd og kvinder i branchen arbejder under ulige vilkår. Dette har bl.a. ført til dannelsen af Agenda 009, der er et netværk for ligestilling inden for scenekunstområdet, samt ikke mindst oprettelsen af et ligestillingsudvalg i DSF. Samtidig er der udkommet flere rapporter, som hver på sin vis dokumenterer, at der er problemer med køn og løn i miljøet. I 2002 udkom Christina Krølls rapport omkring Danske skuespillere i et erhvervsøkonomisk perspektiv, som konkluderede, at der var betydelige forskelle i lønnen og beskæftigelsesgraden blandt mandlige og kvindelige skuespillere. Det er resultaterne fra denne rapport, som har ansporet ligestillingsudvalget i DSF til at tage fat om problemet, bl.a. gennem Rambøll Managements undersøgelse. 1

6 I 2004 udkom WIFT (Women in Film and Television) med en rapport om køn og arbejde i film og tv i Danmark fra 1992 til Heri undersøges fordelingen af mænd og kvinder i de ledende stillinger inden for tv og film, og det dokumenteres, at langt hovedparten af de personer, som besætter disse poster, er mænd, hvad enten det drejer sig om instruktører, producenter, manuskriptforfattere eller direktører. Meget peger således på, at der hersker forskellige vilkår for mænd og kvinder inden for de områder, som forbundets medlemmer arbejder med. Diskussion af lønproblematikken i branchen har dog hidtil været begrænset af manglende viden om området, idet nærværende undersøgelse er den første større lønanalyse blandt forbundets medlemmer. 1.3 Metode Undersøgelsen er bygget op omkring tre primære datakilder. Dels resultaterne fra en stor spørgeskemaundersøgelse blandt forbundets medlemmer, dels interview med udvalgte medlemmer og dels interview med udvalgte arbejdsgivere fra et bredt udsnit af de arbejdspladser, hvor forbundets medlemmer finder ansættelse. Desuden er undersøgelsen suppleret med gennemgang af kontrakter og rollelister fra udvalgte tv-produktioner, spillefilm, reklamefilm og teatre Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen bestod af ca. 40 spørgsmål, herunder baggrundsspørgsmål omkring køn, alder, familieforhold, år i branchen, uddannelse og profession. Derudover var der spørgsmål vedrørende beskæftigelse og arbejdsløshed, lønniveau, pension, barsel samt forskellige faktorer, som kan have betydning for lønnen. Indsamlingen af data er foregået som en kombination af telefoninterview, selv-udfyldelse af skemaer på nettet og udfyldelse af papirskemaer. På denne måde er alle medier blevet stillet til rådighed for medlemmerne. Der er tale om en totalundersøgelse med invitation til samtlige af forbundets medlemmer. Tabel 1.1 Afslutningsstatus for spørgeskemaundersøgelse Antal Procent Uegnede kontaktoplysninger efter opringning 177 9% Telefonisk kontakt ikke opnået/telefonisk kontakt, men ikke gennemført % Ingen kontakt mulig før efter indsamlingens afslutning 42 2% Ønsker ikke at deltage 88 5% Interview gennemført % I alt % Målet for indsamlingen var 1000 besvarelser med det sigte at få et validt datamateriale at arbejde med. Dette mål er nået og lidt til med i alt 1160 besvarelser. Fordelingen af respondenter på baggrundsvariablene så ud som følger: 2

7 Tabel 1.2 Respondenter fordelt på køn Antal Procent Mand % Kvinde % I alt % Tabel 1.3 Respondenter fordelt på alder Antal Procent Under 35 år % år % Over 50 år % I alt % Tabel 1.4 Respondenter fordelt på profession (flere svar mulige) Antal Procent Skuespiller % Sanger % Danser (inkl. koreograf) 108 9% Musicalperformer 81 7% Andet % Skuespillerstuderende 12 1% Instruktør 61 5% Operasanger 7 1% Interview Der er foretaget i alt 10 telefoninterview med medlemmer og 13 telefoninterview med arbejdsgivere. Alle er udvalgt af DSF med det formål at opnå maksimal variation; for medlemmerne mht. alder, kendthed, branche og familieforhold, for arbejdsgiverne mht. branche og geografisk spredning. Interviewpersonerne er således ikke udvalgt med det formål at opnå repræsentativitet, dette sørger spørgeskemaundersøgelsen for. Formålene med interviewene er i stedet at komme i dybden og forsøge at opnå større viden om, hvorfor og hvordan lønforskelle opstår. Derfor er der også interviewet flest kvindelige medlemmer, idet det interessante primært er at få kvindernes perspektiv på lønproblematikken. For at få et så nuanceret billede af arbejdsforholdene som muligt, er 2 mænd dog også blevet interviewet. Interviewene er udført af 3 medarbejdere fra Rambøll Management ud fra en på forhånd fastlagt spørgeguide, således at der såvidt muligt er opnået ensartethed i spørgsmålsformuleringer m.m. i de forskellige interview. Der blev udformet en separat spørgeguide for arbejdsgiverne og en for medlemmerne, om end nogle spørgsmål gik igen i begge guider. Spørgsmålene til arbejdsgiverne var opdelt i fire temaer; baggrundsoplysninger, ansættelsesforhold, løndannelse og kønsforskelle. Spørgsmålene til medlemmerne var opdelt i tre temaer; baggrundsoplysninger, løndannelse og kønsforskelle. 3

8 Oversigt over kvalitative interview Medlemmer: Arbejdsgivere: 1 kvindelig sanger 4 film- og tv-producenter 1 kvindelig danser 6 fra teaterbranchen 6 kvindelige skuespillere 1 fra et reklamebureau 2 mandlige skuespillere 1 caster og 1 agent I ALT: 10 interview m. medlemmer I ALT: 13 interview m. arbejdsgivere Kontraktgennemgang Udover de tre primære datakilder er analysen suppleret med en gennemgang af udvalgte kontrakter og rollelister. Dette drejer sig om kontrakter fra en tv-serie på TV3, rolle- og lønningslister fra en tv-serie på TV2 samt en tvserie på DR. Herudover er rolle- og lønfordelingen på 27 danske spillefilm fra 2005 blevet gennemgået, samt 126 kontrakter fra reklamefilm fra Desuden er lister over fastansatte skuespillere og operasangere på Det Kongelige Teater blevet gennemgået med henblik på at afdække fordelingen af mandlige og kvindelige fastansatte samt disses lønninger. Kontraktgennemgangen bruges som et afsæt for videre analyse og er således ikke en egentlig kortlægning af løn og rollefordeling i branchen. Til dette formål er fremgangsmåden for overfladisk og udvalget af kontrakter ikke tilstrækkeligt. 1.4 Undersøgelsens hovedkonklusioner Følgende hovedkonklusioner kan listes på baggrund af den gennemførte undersøgelse: Lønniveau. Der er markant forskel på, hvad de mandlige og kvindelige medlemmer af DSF tjener. 61% af kvinderne tjener under kr. om året, mens dette kun er tilfældet for 44% af mændene. Usagligt begrundet forskel. Rapporten operer med sagligt begrundede og usagligt begrundede lønforskelle mellem kønnene. De sagligt begrundede er fx kendthed og kvalifikationer, imens de usagligt begrundede fx er personens forhandlingsevner og konkurrencesituation. Undersøgelsen viser, at lønforskellene mellem mandlige og kvindelige scenekunstnere i vidt omfang skyldes usagligt begrundede faktorer. De skyldes altså typisk ikke, at kvinderne er mindre dygtige eller mindre salgbare til publikum men snarere at kvinderne fx forhandler dårligere, forventer mindre og befinder sig i en hårdere konkurrencesituation end mændene. Rollefordeling. Der er generelt en skæv fordeling af roller til hhv. mænd og kvinder. Det billede, der tegner sig, er, at roller til kvinder kun udgør 1/3 af alle rollerne i langt de fleste produktioner på både film, tv og teater. Konkurrence. Den skæve rollefordeling betyder, at der er betydeligt større konkurrence om rollerne blandt kvindelige skuespillere end blandt mandlige. Den hårdere konkurrence blandt kvinderne betyder, at arbejdsgiverne i højere grad kan tillade sig at presse kvinderne i løn. 4

9 Lønfordeling. Gennemgangen af kontrakter fra forskellige film og tvproduktioner viser, at de kvindelige skuespillere ofte har kontrakter for kortere perioder og også tit en lavere dagsgage. De kvindelige skuespillere arbejder således færre dage end deres mandlige kolleger og samtidig ofte til en lavere dagsgage. Mænd i de ledende stillinger. Flere interviewpersoner fremhævede det som et problem, at det ofte er mænd, der sidder på de besluttende poster på medlemmernes arbejdspladser. Kvindelige arbejdsgivere er ifølge interviewpersonerne mere opmærksomme på at sikre ligeløn. Flere fremhævede desuden, at mænd generelt kommunikerer bedre med andre mænd, hvilket i en forhandlingssituation kan være en fordel for de mandlige skuespillere, dansere eller sangere. Beskæftigelsesgrad. Der er generelt høj arbejdsløshed blandt DSFs medlemmer, idet omkring halvdelen angiver at have modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i Der er en tydelig kønsforskel her, hvor 54% af de mandlige medlemmer angiver ingen understøttelse at have modtaget i 2006, mens dette kun er tilfældet for 39% af de kvindelige medlemmer. Det ser ud til, at arbejdsløshed avler mere arbejdsløshed, idet de, der har været meget arbejdsløse det seneste år, er mere tilbøjelige til heller ikke at have aftaler om arbejde det næste år. Graviditet og barsel. Hovedparten af medlemmerne (både mænd og kvinder) angiver at have finansieret deres barselsorlov ved hjælp af dagpenge. ¼ angiver, at arbejdsgiveren har betalt en del af seneste barselsorlov. Interviewpersonerne beretter om store problemer for kvinderne med at komme tilbage efter barsel og med at kombinere arbejds- og familieliv. Køn. Hovedparten af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at køn har betydning for lønfastsættelsen. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange mener, at køn har betydning, idet køn almindeligvis ikke burde være en faktor, der påvirker hvilken løn man får. Resultaterne tyder desuden på, at kvinderne i branchen er mere opmærksomme på uligheden mellem kønnene end mændene. Således mener omkring to tredjedele af kvinderne, at kønnet har betydning for lønfastsættelsen, imens en tredjedel af mændene mener det samme. Faglige kvalifikationer. De fleste medlemmer angiver, at faglige kvalifikationer kun har en mindre betydning for lønfastsættelsen, hvilket også er bemærkelsesværdigt, idet dette almindeligvis burde være en helt afgørende faktor. Kendthed. Blandt såvel interviewpersoner som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen var der enighed om, at kendthed i befolkningen er en helt afgørende faktor for, hvad man kan forvente i løn. Også kendthed i branchen er væsentlig, idet arbejdsgiverne altid finder dem, de skal bruge til roller gennem deres kendskab til branchen og aldrig gennem jobopslag og lignende. Forhandlingsevne. Lønnen for den enkelte skuespiller, sanger eller danser fastsættes som regel gennem forhandling. Forhandlingsevnen blev derfor fremhævet af både respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen og af interviewpersonerne som væsentlig for løndannelsen. 5

10 Kvinder og forhandling. Der er blandt interviewpersonerne, både arbejdsgivere og medlemmer, en udbredt opfattelse af, at kvinder er dårligere til at forhandle og derfor generelt kommer dårligere ud af forhandlingssituationen end mænd. Arbejdsgiverne. Kun få af de interviewede arbejdsgivere er opmærksomme på, hvorvidt der er problemer omkring ligeløn og skæv rollefordeling på deres arbejdsplads. De fleste er dog positivt stemt over for at forsøge at gøre noget ved problemerne, hvis de findes hos dem. I de følgende kapitler vil alle hovedkonklusionerne blive beskrevet og yderligere kvalificeret med data fra såvel spørgeskemaundersøgelsen som interviewene med medlemmer og arbejdsgivere. 6

11 2. Løn og ansættelsesforhold I dette kapitel gennemgås de ansættelsesformer, der findes for forbundets medlemmer, og der vises tabeller og grafer fra blandt andet barsels- og pensionsforhold. Oplysningerne stammer dels fra almindelig tilgængelig viden om ansættelsesforhold og overenskomster i branchen, dels fra den spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt forbundets medlemmer. De faktuelle oplysninger er desuden suppleret med forklaringer fra de kvalitative interview med forbundets medlemmer og disses arbejdsgivere. Endelig er der for de forskellige brancher listet de centrale pointer i forhold til kønsforskelle, som gennemgangen af kontrakter og rollelister afslørede. 2.1 Ansættelsesforhold og lønniveau Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt om, hvad de har medvirket i i 2006, med mulighed for at sætte kryds flere steder. Tabel 2.1 Oversigt over hvilke typer produktioner medlemmerne har medvirket i (flere svar mulige) Antal Procent Teater % Tv-produktion (fx tv-dramatik og tv-shows) % Spillefilm % Reklamefilm % Speak til reklamefilm % Dubbing til tegnefilm % Radio % Koncerter og shows % Andre projekter % Har ikke været arbejdsmæssig aktiv i % Diverse instruktion 35 3% Opera 43 4% Diverse undervisning 54 5% Film og TV Aflønningsformen i filmproduktioner er overvejende dags- og rollegage, mens det i tv-produktioner også hænder, at de store gennemgående roller aflønnes ved månedsgage. Skuespillere, som ansættes på dagsgage, har ofte korte kontrakter på en eller få dage. I filmbranchen bliver lønnen typisk aftalt med produceren. Det er indtrykket, at lønforhandlinger er mere udbredt i filmbranchen end i teaterverdenen, pga. de ofte større produktionsbudgetter på film end på teater. Det er imidlertid ikke alle lønninger, der er til forhandling. Det er almindeligt, at der forhandles løn til de større roller, mens biroller i mange tilfælde aflønnes efter tariffen. DSF har indgået en særlig overenskomst med DR, som er bestemmende for medlemmernes medvirken i DR-produktioner. Øvrige film- og tvproduktioner er reguleret ved den overenskomst, som DSF og producentforeningen har indgået. Mens minimums-dagsgagen i DR-produktioner er om- 7

12 kring 3000 kr., er den kun 2600 kr. i andre produktioner, ligesom også minimums-månedsgagen er lidt højere i DR-produktioner end i andre produktioner. Gennemgangen af kontrakter og lønningslister fra forskellige tv-produktioner afslører store variationer i lønniveauet, når der aflønnes ved dagsgage. I den samme produktion varierer dagsgagerne således mellem kr. og kr. Der ses ikke helt samme udsving, når der kigges på aflønningen af de gennemgående roller ved månedsgage. Denne varierer sjældent mere end 5000 kr. mellem rollerne, hvor en skuespiller fx får kr., mens resten af de gennemgående roller får kr. om måneden. Gennemgang af rolle- og lønningslister fra 27 spillefilm fra 2005 viste ligeledes store forskelle på dagsgagerne. For eksempel varierer dagsgagen i en af produktionerne mellem kr. og kr. Gennemsnitlig dagsgage i alle 27 produktioner var kr. Lønniveauet i film- og tv-produktioner er således kendetegnet ved for nogle at ligge betydeligt højere end i fx teaterbranchen, mens det for andre er nogenlunde det samme. Dette understøtter, hvad flere af interviewpersonerne blandt medlemmerne fremhævede, nemlig at der er langt større lønudsving inden for filmbranchen, end der er i teaterbranchen. Kønsforskelle i film og tv I en tv-produktion fra TV3 var der 21 roller til mandlige skuespillere og 12 til kvindelige skuespillere. De mandlige skuespillere fik i gennemsnit kr. mere i honorar end de kvindelige skuespillere, når dagsgage og antal spilledage regnes sammen. De mandlige skuespillere arbejdede således flere dage i gennemsnit til en højere dagsgage. I en tv-produktion fra TV2 var der 46 kvinderoller og 76 manderoller. De mandlige skuespillere fik i gennemsnit kr. mere i honorar end de kvindelige skuespillere, når dagsgage og antal spilledage regnes sammen. De mandlige skuespillere arbejdede således flere dage i gennemsnit til en højere dagsgage. I en tv-produktion fra DR var der 100 kvinderoller og 162 manderoller. Der var ikke forskel i lønniveauet for de mandlige og de kvindelige medvirkende. I 27 spillefilm fra 2005 var der i alt 187 kvinderoller og 295 manderoller. Kvinderne fik i gennemsnit kr. pr. film, mens mændene fik kr. pr. film. I 23 ud af de 27 spillefilm fra 2005 var der flest manderoller, mens der i 3 var flest kvinder og i en var lige mange mænd og kvinder. Den gennemsnitlige dagsgage var højest for mændene i 21 af filmene, mens den var højest for kvinderne i 5 film og den samme for begge køn i en film. Kvinderne fik i gennemsnit kr. pr. spilledag i de 27 produktioner, mens mændene fik kr. pr. spilledag. Dette er en forskel på kr Teater Aflønningsformen inden for teater er altid månedsgage, hvilket de 6 interviewede teaterdirektører også understøttede. Men mens de på nogle teatre ansætter det kunstneriske personale i ret korte kontrakter på omkring 3,5 8

13 måned, har man på andre teatre skuespillere ansat på livstid eller i flere år lange kontrakter. De fleste teatre har en overenskomstbestemt minimumsløn på ca kr. om måneden. Dog er der lidt variation, fx får skuespillere i BST og FAST kun omkring , mens minimumslønnen for skuespillere i Københavns Teater er lidt over om måneden. Nogle teatre har en fast praksis om, at en korttidsansættelse automatisk udløser et ekstra tillæg til den overenskomstbestemte løn. Størrelsen af dette tillæg kan i nogle tilfælde forhandles. Dog fremhævede mange af interviewpersonerne - både blandt arbejdsgiverne og medlemmerne - at mindre teatres ofte meget små budgetter sætter naturlige grænser for, hvad der kan betales i løn til de medvirkende. Det er således hovedsageligt på de større teatre, at det er muligt for skuespillere at forhandle sig til mere i løn, end overenskomsten forudsætter. På de større teatre er det ofte en administrativ leder eller økonomichef, der forhandler løn, mens det på mindre teatre, hvis forhandling kommer på tale, som regel er den kunstneriske leder, der forhandler. Der er gennemgået lønningslister for Det Kongelige Teater. Her fastsættes lønnen efter anciennitet vha. løntrin. Gennemgangen viste, at de lavest lønnede skuespillere fik omkring kr. om måneden, mens de højest lønnede fik omkring kr. om måneden. Lønnen på Det Kongelige Teater er således gennemgående lidt højere end på andre og mindre teatre, hvilket sandsynligvis hænger sammen med dets betydelige størrelse, og at det er en statslig institution 1. Kønsforskelle i teater På Det Kongelige Teater var i fastansatte mandlige skuespillere og 7 fastansatte kvindelige skuespillere Både de mandlige og kvindelige skuespillere tjente i gennemsnit kr. om måneden På Det Kongelige Teater er ansat 17 mandlige operasangere og 14 kvindelige Mændene tjener i gennemsnit kr. om måneden, mens kvinderne tjener kr. om måneden Reklame Der er indgået overenskomst mellem DSF og producentforeningen om ansættelse af DSF medlemmer til medvirken i reklamefilm. Aflønningen for medvirken i reklamefilm sker altid både som honorar for medvirken (studietid), der skal udgøre mindst kr. om dagen, og som betaling for brugen af reklamen (udnyttelseshonorar). I reklamefilm er budgettet helt afgørende for lønfastsættelsen. Ud fra budgettet vurderes, hvilke skuespillere og andre medvirkende der er råd til at hyre. Casterne kontakter derefter kun de skuespillere, som de ved, de kan få for den pågældende løn. Derfor bliver der kun sjældent tale om en egentlig lønforhandling. 1 Det Kongelige Teater er et statsligt teater, der hvert år afsættes penge til på finansloven. 9

14 Den interviewede reklamefilmsproducent mente, at måden, man i Danmark aflønner de medvirkende på, er uhensigtsmæssig. Dette skyldes, at markedet bliver meget ugennemsigtigt, når producenten af annoncøren bliver pålagt at fastlægge honoraret på forhånd inden det vides, hvor og hvor ofte reklamen skal vises. Kønsforskelle i reklamefilm 63 mænd og 63 kvinder modtog tilsammen kroner i løn i forbindelse med 126 reklamefilmskontrakter i 2005 De 63 kvinder fik tilsammen kr. i honorar, mens de 63 mænd fik kr. tilsammen. Mændenes løn udgjorde altså 4/5 af den samlede lønsum Der var generelt stor spredning i honorarerne, således at nogle fik ret lidt i løn, mens andre fik rigtig meget Lønniveau generelt I spørgeskemaundersøgelsen er spurgt til respondenternes indkomst fra arbejde inden for faget i Tabel 2.2 Medlemmernes årlige indkomst inden for faget Antal Procent Mindre end kr % Fra og op til kr % Fra og op til kr % Fra og op til kr % Fra og op til kr. 60 5% Fra og op til kr. 27 2% Fra og op til kr. 27 2% Mere end % Ved ikke 34 3% Ønsker ikke at oplyse 24 2% I alt % *Den årlige indkomst er bestemt ud fra medlemmernes indkomst i 2006 før skat og uden pensionsordninger, dagpenge og indkomst fra arbejde udenfor faget. Det ses af tabel 2.2, at over halvdelen af respondenterne angiver at have haft en indkomst på mindre end kr. i 2006, dvs. omkring kr. om måneden. Kun ganske få tjener mere end kr. om året. Tabel 2.3 Medlemmernes årlige indkomst inden for faget, fordelt på køn Mand Kvinde Mindre end kr. 26% 38% Fra og op til kr. 18% 23% Fra og op til kr. 18% 17% Fra og op til kr. 15% 8% Fra og op til kr. 7% 4% Fra og op til kr. 3% 2% Fra og op til kr. 4% 1% Mere end % 1% Ved ikke 2% 4% Ønsker ikke at oplyse 2% 2% I alt

15 Krydses ovenstående indkomstspørgsmål med køn, som det ses i ovenstående tabel 2.3, ses en tendens til, at kvinder i højere grad befinder sig i de lavere indkomstkategorier, selvom der også er en stor del af mændene i disse kategorier. I nedenstående figur er vist fordelingen af kvinder og mænd inden for de forskellige indkomstkategorier. Det ses, at kvindernes andel er størst i de lavere kategorier, mens mændenes andel er størst i de højere kategorier. Figur 2.1 Andelen af mænd og kvinder fordelt på indkomstkategorier Andelen af mænd og kvinder fordelt på indkomstkategorier Procent 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Mand Kvinde < til til til til til til Indkomstkategorier > Ved ikke Ønsker ikke at oplyse 2.2 Særaftaler Udover den almindelige løn for at medvirke hænder det ind imellem, at der indgås særlige aftaler mellem arbejdsgiveren og den enkelte skuespiller, sanger eller danser. Disse aftaler kan eksempelvis indebære, at den medvirkende får betalt transport, tilskud til en babysitter eller betalt sin telefonregning. Det overordnede billede efter interview med arbejdsgivere og medlemmer er, at særaftaler ikke er noget, der gøres brug af i stor udstrækning i Danmark. Alle arbejdsgiverne medgiver, at det sker, at de giver tilskud til diverse ting, eller at der inkluderes aftaler om transport, ophold osv. i kontrakten, men det er ikke en faktor, som er udslagsgivende for, at der kommer store forskelle i lønniveauet. I spørgeskemaundersøgelsen er medlemmerne blevet spurgt, om der i forbindelse med deres seneste ansættelse på hhv. teatre, tv-produktioner og spillefilm blev inkluderet særaftaler i kontrakten. På spillefilm og teater angiver omkring ¼, at der har været inkluderet særlige aftaler i deres kontrakter, mens dette kun er tilfældet for 14% af de, der har medvirket i tvproduktioner. Respondenterne er desuden blevet bedt om at angive, hvilke slags særaftaler der er tale om, og det fremgår heraf, at det hovedsageligt drejer sig om betaling af transport samt diverse ekstra tillæg til lønnen. 11

16 Interviewrækken med både arbejdsgiverne og medlemmerne på teatrene giver til gengæld indtryk af, at den relativt ringe mulighed for at belønne attraktive sangere og skuespillere betyder, at fastansatte medarbejdere i stedet kan forhandle om at få fri til at deltage i fx udenlandske opsætninger for sangernes vedkommende og filmproduktioner for skuespillernes. På denne vis kan de ansatte forhandle sig til mindre arbejde for den faste månedsgage. Ifølge interviewpersonerne er der ikke nogen særlig forskel på, i hvor høj grad mænd og kvinder formår at forhandle sig til den slags særaftaler. 2.3 Pensionsordning DSFs medlemmer arbejder ofte på freelance basis og når derfor også tit at være ansat på mange forskellige produktioner i løbet af et år. Ikke mindst derfor er det relevant at undersøge, hvordan medlemmerne og arbejdsgiverne forholder sig til spørgsmålet om pension, både den arbejdsgiverbetalte og den private pensionsopsparing Arbejdsgiverbetalt pension Alle arbejdsgiverne angiver, at de udbetaler pension til det kunstneriske personale, sådan som overenskomsten forpligtiger dem til. Af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer lidt under halvdelen, at der i forbindelse med udbetaling af den seneste løn blev indbetalt penge på en pensionsopsparing, mens 46 % svarer, at det blev der ikke, og 9 % svarer ved ikke. De, som har svaret ja til spørgsmålet, er desuden blevet bedt om at angive, hvor meget denne pensionsindbetaling udgjorde af lønnen. Af disse svar fremgår det, at der er store forskelle på, hvor meget pensionen udgør, idet det varierer mellem 2,5% og 25% af lønnen. Når spørgsmålet om arbejdsgiverbetalt pension krydses med køn, ses det, at der er en lidt større andel af mændene, som får betalt pension af deres arbejdsgiver. Det er således halvdelen af mændene, der svarer ja til spørgsmålet, mens det kun er 40% af kvinderne Privat pensionsordning I spørgeskemaundersøgelsen er der desuden spurgt til, hvorvidt man har en privat pensionsordning, hvilket 40% angiver at have. Når spørgsmålet krydses med køn ses det, at 45% af mændene har en privat pensionsordning, mod kun 35% af kvinderne. De, der svarede ja til spørgsmålet, blev også bedt om at angive, ca. hvor meget der indbetales årligt til denne private pensionsordning. Af svarene på dette spørgsmål fremgår det, at omkring ¼ indbetaler mindre end kr., og knap 1/3 indbetaler mere end kr. om året. De respondenter, som har angivet ikke at have en privat pensionsordning, er blevet bedt om at angive, hvorfor dette er tilfældet. Fordelingen af svarene ses i tabel

17 Tabel 2.4 Årsager til hvorfor medlemmerne ikke har en privat pensionsopsparing (flere svar mulige) Antal Procent Har ikke råd % Mener ikke, det er vigtigt 41 6% Har aldrig tænkt over det % Er sikret på en anden måde 83 13% Andre grunde % Ved ikke 53 8% I alt % Det fremgår af svarene, at det især er fordi, der ikke er råd til det, at man ikke har en pensionsordning, men at en del også angiver aldrig at have tænkt over det. I svarkategorien andre grunde, var der plads til at respondenterne kunne beskrive mere specifikke årsager til ikke at have en pensionsordning. Af disse svar fremgik det, at det for mange skyldes, at de hellere vil sætte pengene i fast ejendom, at de stadig synes de er for unge til at begynde at tænke i de baner, eller at de er gift med en, som har en privat pensionsordning. 2.4 Graviditet og barsel I forbindelse med en analyse af arbejdsbetingelser og løn for DSFs medlemmer er det vigtigt også at tage forhold omkring graviditet og barsel i betragtning. Dette skyldes særligt, at markedet for medlemmerne i høj grad er præget af korttidsansættelser og freelancearbejde. Dette kan blive et problem i forbindelse med graviditet, idet mange vil være ansat i så kort tid, at arbejdsgiveren ikke er forpligtiget til at betale barsel. Hertil kommer, at graviditeten i nogle sammenhænge kan tænkes at være et problem for kvindens udøvelse af sit erhverv, lang tid før det er tilfældet i andre brancher på arbejdsmarkedet Barselsorlov De interviewede arbejdsgivere er alle blevet spurgt om, hvordan de forholder sig til graviditet og barsel blandt det kunstneriske personale. De fleste peger i besvarelsen af dette spørgsmål på, at det kunstneriske personale er ansat for så korte perioder, fx 3-5 måneder, at det ikke er relevant at tale om barselsorlov. Dog er der flere, som har oplevet problemer i forhold til, at graviditeten begyndte at kunne ses. Her beskriver en teaterdirektør, hvordan en skuespillerinde kan miste sit engagement, hvis det vurderes, at hun ikke kan være gravid og samtidig passe sin rolle. Både skuespillere og sangere fortæller endvidere, at kvinder er blevet taget ud af en rolle eller fx et kor, fordi graviditeten skæmmer det æstetiske udtryk i forestillingen. Mange af arbejdsgiverne fortæller dog også, at man som regel prøver at finde en løsning, så kvinden fortsat kan udfylde rollen, fx ved særlig kamerateknik, store kostumer eller ved at skrive manuskriptet om, således at graviditeten indgår i rollen. På de teatre, hvor det kunstneriske personale er fastansat, betales barselsorlov efter de gældende regler. 13

18 I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til forhold vedrørende graviditet og barsel. I tabel 2.5 fremgår det, hvordan de kvinder, der angiver at have afholdt barselsorlov, har finansieret denne. Tabel 2.5 Betalte arbejdsgiverne noget af medlemmernes orlov under sidste barselsorlov? Antal Procent Ja 70 25% Nej, jeg modtog udelukkende dagpenge % Nej, jeg modtog udelukkende kontanthjælp 4 1% Ved ikke 14 5% I alt % Det fremgår af tabel 2.5, at det store flertal finansierer deres barselsorlov ved hjælp af dagpenge. ¼ angiver, at arbejdsgiveren har betalt en del af seneste barselsorlov. Ud af disse har hovedparten fået betalt mere end 4 uger, og 25% angiver at have fået betalt ugers barsel. Når der kigges på kønsfordeling i besvarelsen af barselsspørgsmålene, fremgår det, at i alt 47 mænd har afholdt barsel, heraf 17 hvor arbejdsgiveren har betalt. Fædreorlov må således siges at være ret usædvanligt i branchen, hvilket både medlems- og arbejdsgiverinterviewene også peger på Tilbage efter barsel I interviewene af de kvindelige medlemmer blev det flere gange nævnt, at det kan være svært som kvinde at komme tilbage i branchen efter at have været på barsel. Dette skyldes især, at skuespillere, sangere og dansere arbejder inden for et område, hvor netværk har utrolig stor betydning i forbindelse med at blive tilbudt arbejde. Det blev flere gange fremhævet, hvor hurtigt en person glemmes i branchen, blot man har været ude nogle måneder. Et andet aspekt ved at få børn, som også blev fremhævet i flere af interviewene, er problemerne med at kombinere familieliv med arbejdet som skuespiller eller danser. Især arbejdet på teatre, ikke mindst turneteatre, er svært at forene med forældrerollen. Dette indebærer ifølge flere af interviewpersonerne, at mange kvindelige skuespillere forsvinder ud af faget, når de får børn. Nedenstående tabel viser en tendens, der understøtter dette. Det ser således ud til, at der er betydeligt flere mandlige respondenter med mere end 3 børn, end kvindelige. Samtidig er der flere kvindelige respondenter uden børn. Tabel 2.6 Antal børn fordelt på køn Ingen børn 1 barn 2 børn 3børn Mere end 4 børn I alt Mand 45% 38% 51% 63% 78% 47% Kvinde 55% 62% 49% 37% 22% 53% I alt Disse resultater stemmer godt overens med udsagnene om, at en del kvinder forlader branchen, når de begynder at få børn, mens dette ikke i lige så høj grad gør sig gældende for mændene. 14

19 2.5 Beskæftigelsesgrad For at belyse medlemmernes grad af beskæftigelse og arbejdsløshed er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til, hvor mange uger man har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i Tabel 2.7 Antal uger på arbejdsløshedsunderstøttelse i 2006 Antal Procent Ingen % 1-4 uger 44 4% 5-14 uger % uger % uger % Mere end 40 uger 70 6% Ved ikke 42 4% I alt % Omkring halvdelen af respondenterne har slet ikke modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, hvilket sandsynligvis er et udtryk for, at de har været i arbejde hele året. Den anden halvdel af respondenterne angiver at have modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i større eller mindre dele af året Lidt under 1/3 af disse har modtaget det i mindre end 3 måneder (14 uger), mens resten har modtaget det i mere end 3 måneder. Ud af samtlige respondenter er det omkring 1/3, der i løbet af 2006 har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i mere end 3 måneder Arbejdsløshed og køn Når besvarelserne fra spørgsmålet om arbejdsløshedsunderstøttelse opdeles på køn, ændrer billedet sig lidt. Mens 54% af de mandlige respondenter angiver ingen understøttelse at have modtaget i 2006, er det kun 39% af de kvindelige respondenter, der angiver dette. Samtidig ses en klar kønsforskel i andelen, der har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse i længere perioder. Mens 9% af kvinderne har modtaget understøttelse i mere end 40 uger, gør dette sig kun gældende for 3% af mændene. I figur 2.2 er vist andelen af respondenter inden for hver kategori, der er hhv. mænd og kvinder. 15

20 Figur 2.2 Andelen af kvinder og mænd fordelt på antal uger på arbejdsløshedsunderstøttelse i ,00% 70,00% 60,00% 50,00% Procent 40,00% 30,00% Mand Kvinde 20,00% 10,00% 0,00% Ingen 1-4 uger 5-14 uger uger uger Mere end 40 uger Antal uger på arbejdsløshedsunderstøttelse Ved ikke I alt Det ses, at mændenes andel falder gradvist, jo længere dagpengeperiode der er tale om. Således udgør mændene kun 35% af respondenterne i kategorien uger og kun 25% i kategorien mere end 40 uger. Resultaterne peger på, at der blandt de medlemmer, som i perioder er arbejdsløse, er en overvægt af kvinder, samt at denne overvægt af kvinder øges, jo længere perioder af arbejdsløshed der kigges på. Denne tendens understøttes af nedenstående figur, der angiver hvorvidt respondenterne har aftaler om arbejde inden for deres fag det næste år fordelt på hhv. mænd og kvinder. Figur 2.3 Aftaler om arbejde inden for det næste år fordelt på køn 35,00% 30,00% 25,00% Procent 20,00% 15,00% Mand Kvinde 10,00% 5,00% 0,00% Ja, jeg er allerede fuldt booket Ja, jeg er ca. halvt booket Ja, jeg er ca. 1/4 booket Nej, jeg har ingen aftaler Har du aftaler om arbejde indenfor dit fag det næste år? 16

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund

MØDET MED DAGPENGESYSTEMET. En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund MØDET MED DAGPENGESYSTEMET En undersøgelse blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund Marts 2012 Indhold Om undersøgelsen...3 Hovedkonklusioner..4 Baggrundsoplysninger 6 Ledighed og dagpengeperioder.7

Læs mere

OVERENSKOMST SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER

OVERENSKOMST SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER OVERENSKOMST MELLEM TEATRENES ARBEJDSGIVERORGANISATION BØRNETEATERSAMMENSLUTNINGEN/FORENINGEN AF SMÅ TEATRE I DANMARK OG SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER 1 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE Overenskomsten

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser De tillidsvalgtes år Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion til værktøjet... 5

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Undersøgelse af Dansk Skuespillerforbunds medlemmers erfaringer og holdninger til det statslige kunststøttesystem

Undersøgelse af Dansk Skuespillerforbunds medlemmers erfaringer og holdninger til det statslige kunststøttesystem Oktober 2011 Undersøgelse af Dansk Skuespillerforbunds medlemmers erfaringer og holdninger til det statslige kunststøttesystem Baggrund for undersøgelsen Kulturministeren har igangsat en udredning af kunststøttesystemet

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ansatte i praksissektoren

Ansatte i praksissektoren Ansatte i praksissektoren Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 2006 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen er foretaget

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

DSF spillefilm: Protokollater 1.8.07

DSF spillefilm: Protokollater 1.8.07 DSF spillefilm: Protokollater 1.8.07 Protokollater til spillefilmoverenskomsten af 1. august 2007 PROTOKOLLAT 1: DEFINITION AF EGENKAPITAL OG LANCERINGSUDGIFTER 1. I henhold til denne overenskomst skal

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere