Undersøgelse af sygdomsbyrden af Alzheimers for pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af sygdomsbyrden af Alzheimers for pårørende"

Transkript

1 Pfizer Undersøgelse af sygdomsbyrden af Alzheimers for pårørende Rapport November 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Pfizer Undersøgelse af sygdomsbyrden af Alzheimers for pårørende Rapport November 2011 Dokumentnr: 60 Version: 60 Udgivelsesdato: November 2011 Udarbejdet: Kontakt Jens Gundgaard, Marie Jakobsen, Svetlana Østergaard Konsulent Marie Jakobsen,

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 2 Resumé 3 3 Baggrund Materiale og metoder Gennemførelsen af undersøgelsen Dannelse af arbejdsdatasæt Måling af tid på uformel pleje Spørgsmål om uformel pleje Værdisætning af tid til uformel pleje Byrde ved uformel pleje Bivariate analyser Multivariate analyser Diskussion 29 7 Konklusion 35 8 Litteratur 36 Bilagsfortegnelse Bilag A - Detaljerede tabeller med uformel pleje Bilag B - Følgebrev til spørgeskema Bilag C - Spørgeskema Bilag D - Kommentarer om situation Bilag E - Non-response-analyse

4 2 1 Forord Demenssygdomme giver mange udfordringer Både for den demente selv og for omgivelserne Dagligdagsopgaver, som før var ren rutine, lader sig ikke længere udføre, og dag for dag bliver der flere områder, hvor de pårørende må træde til I Danmark er den hjælp, der fås fra kommunerne, mere omfattende end mange andre steder i verden Men der resterer stadig mange opgaver og meget tilsyn, som ikke ydes af det offentlige, og hvor de pårørendes indsats derfor er helt afgørende Et af Alzheimerforeningens vigtige arbejdsområder er således, at medvirke til, at Livet med demens bliver så godt, det nu kan lade sig gøre, for både den demenssyge og for den pårørende Alzheimerforeningen er derfor glad for at kunne medvirke til dataindsamlingen i dette projekt, der sætter tal på omfanget af den opgave, som de pårørende løfter, og som estimerer den udgift, som pårørendes indsats sparer samfundet for Med et tiltagende antal demente i årene fremover bliver opgaven naturligvis ikke mindre Det er derfor af afgørende betydning, at forskning i sygdommenes årsager intensiveres betragteligt, og at der gøres en målrettet indsats for at finde effektive midler til behandling ng Hånd i hånd med dette bør der støttes op om den indsats, de pårørende yder, således som denne undersøgelse dokumenterer det Nis Peter Nissen Direktør for Alzheimerforeningen København, november 2011

5 3 Introduktion Formål 2 Resumé Uformel pleje udgør en vigtig del af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med Alzheimers sygdom og anden form for demens Uformel pleje er ofte ignoreret i økonomiske evalueringer af nye behandlinger Ofte er det udeladt, enten fordi det er glemt, eller fordi det er et uhåndgribeligt omkostningselement, som er svært at måle Hvis der anvendes et samfundsøkonomisk perspektiv, bør alle omkostninger og effekter i princippet medtages, herunder også omkostninger til uformel pleje Formålet med projektet er at gennemføre en undersøgelse af byrden af Alzheimers sygdom og anden form for demens for pårørende i Danmark Undersøgelsen omfatter en måling af de pårørendes tidsforbrug til pleje af personer med Alzheimers sygdom eller anden form for demens samt en værdisætning af dette tidsforbrug Undersøgelsen er gennemført som et samarbejde mellem Alzheimerforeningen, Pfizer Danmark og COWI A/S Det er COWI, som har stået for den praktiske gennemførelse, mens Pfizer har finansieret undersøgelsen Alzheimerforeninforuden viden om Alzheimers sygdom og anden form for demens - bidraget med at skabe kontakt til medlemmer af foreningen, der har deltaget i undersøgelsen Alzheimerforeningen har medvirket uden at modtage gen har - betaling Datagrundlag Metode Undersøgelsen er gennemført emført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse Som undersøgelsespopulation er der anvendt Alzheimerforeningens husstandsmedlemmer Spørgeskemaer blev sendt til 1000 husstandsmedlemmer i slutningen af september 2010 Den nærmeste pårørende til den demente blev bedt om at udfylde spørgeskemaet og returnere det i en frankeret svarkuvert Knap 700 spørgeskemaer blev returneret En del var dog fra medlemmer, som ikke var pårørende til en dement person I alt 469 respondenter opfyldte under- søgelsens inklusionskriterier skriterier og kunne indgå i analyserne Ikke alle respondenter havde svaret på alle spørgsmålene, hvilket medførte, at yderligere respondenter blev ekskluderet i nogle af analyserne Til opgørelsen af tid til uformel pleje indgik mellem 203 og 321 respondenter nter afhængig af, hvordan de ubesva- rede blev behandlet Der er forskellige måder at værdisætte uformel pleje på: Proxy-good-metoden, hvor man forsøger at værdisætte tiden med den timeløn, der skulle betales, hvis plejepersonale alternativt skulle have udført arbejdet; Opportunity-costmetoden, hvor man forsøger at værdisætte tiden med den individuelle pårøren- des timeløn fra markedet; samt hvad der kan kaldes loss-of-production-

6 4 metoden, hvor tiden værdisættes med den produktion, som man må forvente, der går tabt ved, at de pårørende ikke kan arbejde Alle tre metoder er anvendt i undersøgelsen, men hovedvægten er lagt på proxy-good-metoden Opgørelserne er suppleret med bivariate og multivariate analyser af, hvordan forskellige bag- grundsforhold påvirker tiden til uformel pleje Resultater På baggrund af respondenternes besvarelser, blev det estimeret, at den nærmeste pårørende bruger i gennemsnit mellem 4,97 og 6,91 timer på uformel pleje på en typisk dag Endvidere bidrager andre pårørende med mellem 0,70 og 1,06 timer Opsyn er den aktivitet, der vægter mest, og den udgør næsten halvdelen af al tid til uformel pleje De hyppigst noterede aktiviteter er hjælp til indtag- ning af medicin og finde ting, der er væk Værdisættes tidsestimaterne med proxy-good-metoden, fås estimerede omkostninger til mellem 1196 kr og 1662 kr for en typisk dag for den nærmeste pårørende og mellem 169 kr og 256 kr for andre pårørende Undersøgelsen viste desuden, at de nærmeste pårørende bruger mere tid på uformel pleje, hvis de bor sammen med den demente, og/eller hvis de er ægtefælle/samlever til den demente Derimod ser det ikke ud til, at den dementes køn, alder eller demenstype har den store betydning Der bruges tilsyneladende lidt mere tid til uformel pleje i de jyske regioner end i de sjællandske, men for- skellene er ikke statistisk signifikante Konklusion Det er forbundet med stor usikkerhed at opgøre værdien af uformel pleje, da der er mange normative og tekniske problemstillinger, samtidig med at det kan være særdeles svært for pårørende at opgøre, hvor meget tid der er brugt på forskellige aktiviteter Ydermere kan der i en spørgeskemaundersøgelse være pro- blemer med non-respons-bias pga manglende besvarelser Udenlandske under- søgelser har derfor vist store variationer ationer i opgørelser af tidsforbruget til uformel pleje Denne undersøgelses resultater falder fint i tråd med, hvad der er fundet i udenlandske undersøgelser, og det må konstateres, at pårørende til demente i Danmark udfører et stort arbejde i plejen af demente personer Det er usikkert, hvordan resultaterne fra denne undersøgelse kan generaliseres til hele befolkningen, men med relativt konservative antagelser og forbehold over for usikkerhedsmomenterne, giver en ekstrapolation af de årlige omkost- ninger til uformel pleje ved demens i Danmark et tocifret milliardbeløb

7 5 Introduktion sygdomsbeskrivelse Prævalens Behandling af Alzheimers sygdom 3 Baggrund Demens er betegnelsen for en række symptomer på svækkelse af hjernens intellektuelle funktioner med svigtende hukommelse og koncentrationsevne, svæk- ket orientering, sproglige forstyrrelser, ofte ledsaget af ændringer i personlighed og adfærd Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens Der er omkring fire procent af den danske befolkning på 65 år eller derover, som har Alzheimers (1) Da risikoen for Alzheimers stiger med alderen, og da vi lever længere, vil flere rammes af Alzheimers i de kommende år Dette vil få store konsekvenser for de personer, der får Alzheimers, men også for de pårørende, der dels vil blive påvirket af den nye livssituation og dels skal bruge tid på pleje af den syge Alzheimers sygdom skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen (betaamyloid og tau) Begge slags proteinaflejringer kan ses ved andre demenssyg- domme, så det er kombinationen onen og fordelingen i hjernen, der er speciel for Alzheimers Sygdommen debuterer næsten altid med episodisk hukommelsessvækkelse Som sygdommen skrider frem, bliver patienten mere og mere afhængig af hjælp fra andre, og i slutstadiet befinder patienten sig i en vegetativ tilstand Døden indtræder efter gennemsnitligt 8 10 år, men med store variatio- ner (fra 2 20 år) (2) I Danmark har personer en demenssygdom, herunder er ca personer ramt af Alzheimers sygdom Hvert år får ca perso- ner en demenssygdom Risikoen for demens stiger væsentligt med alderen Demens ses sjældent hos yngre personer Ser man på gruppen under 65 år, er mindre en 1 ud af 1000 dement Hyppigheden stiger specielt efter 75-års alde- ren Hos årige er mere end hver femte ramt af en demenssygdom (3) Alzheimers sygdom kan behandles med lægemidler De lægemidler, som aktuelt er godkendt til behandling af Alzheimers sygdom, er symptomatiske Det vil sige, at de medfører forbedringer på kognitive funktioner og funktionsevne i hverdagen, men de har ingen dokumenteret effekt ekt på sygdomsforandringerne i hjernen På nuværende tidspunkt er der tre kolinesterasehæmmere (donepezil, rivastigmin og galantamin) til behandling af let til moderat Alzheimers og en partiel N-methyl-D-aspartat (NMDA)-receptorantagonist (memantin) til be- handling af mild til moderat alvorlig Alzheimers (2)

8 6 Den ikke-medicinske del af behandlingen omfatter information om sygdommen, forskellige sociale tiltag og hjælpeforanstaltninger, bla aflastning af de pårørende, hjælp i hjemmet og dag-/botilbud Omkostninger til Alzheimers sygdom Omkostningerne til Alzheimers sygdom er betydelige, og der er udover direkte omkostninger i sundhedsvæsenet og socialvæsenet betragtelige indirekte omkostninger for de pårørende til pleje af personer, som er ramt af Alzheimers sygdom Studier fra andre lande har således vist, at tidsforbrug til informal care eller uformel pleje udgør en væsentlig andel af de samlede omkostninger ved Alzheimers sygdom set fra et samfundsmæssigt perspektiv (4;5) Uformel pleje dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter med henblik på pleje af syge, som ydes af personer i den syges sociale netværk (pårørende), feks personlig pleje, indkøb, madlavning, rengøring og overvågning Det er kendetegnende for uformel pleje, at de pårørende rende ikke modtager betaling for deres ydelser eller aflønnes under markedsniveau (6) Sygdomsbyrden af Alz- heimers for pårørende omfatter - udover tidsforbrug til uformel pleje - konsekvenser for de pårørendes helbred og livskvalitet En nyere dansk spørgeskemaundersøgelse om helbred og behov blandt pårørende til demente viser, at de pårørende vurderer deres psykiske helbredstilstand dårligere end den generelle befolkning (7) I et litteraturstudie af cost-of-illness-analyser (COI) af Alzheimers sygdom beskrives resultaterne af en række analyser inkl en dansk analyse fra 1999 (7) Det danske studie indeholder ikke omkostninger ved pårørendes plejetid, men det gør flere af de inkluderende studier fra andre lande Indirekte omkostninger som følge af pårørendes plejetid varierer fra at udgøre 3 procent til 68 procent af de totale omkostninger ved Alzheimers sygdom (8) Således indikerer disse studier, at der er stor usikkerhed om størrelsen af pårørendes plejetid og om- kostningerne forbundet hermed, hvilket derfor kunne være interessant at få be- lyst i en dansk kontekst Formål Formålet med nærværende projekt er at gennemføre en undersøgelse af byrden af Alzheimers sygdom og anden form for demens for pårørende i Danmark, herunder at indsamle viden om de sygdomsramte personer og deres pårørendes situation Projektet omfatter en måling af de pårørendes tidsforbrug til pleje af personer med Alzheimers sygdom eller anden form for demens samt en værdisætning af dette tidsforbrug Det er medicinalfirmaet Pfizer, der har taget initiativ til undersøgelsen, og som står for finansieringen Undersøgelsen er gennemført som et samarbejde mellem Alzheimerforeningen, Pfizer Danmark og COWI A/S Det er COWI, som har stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, herunder indsamling af spørgeskemaer og analyser af data Alz- heimerforeningen har - foruden viden om Alzheimers sygdom og anden form for demens - bidraget med at skabe kontakt til medlemmer af foreningen, der har deltaget i undersøgelsen Alzheimerforeningen har medvirket uden at modtage betaling Undersøgelsen er gennemført efter de normale procedurer for behandling af personfølsomme data, herunder anmeldt til og godkendt af Data- tilsynet (Journalnr: )

9 7 4 Materiale og metoder Undersøgelsen er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse til demensramtes pårørende Som undersøgelsespopulation er der anvendt Alzheimerforeningens husstandsmedlemmer, hvor der er personer med demens samt pårørende 41 Gennemførelsen af undersøgelsen Spørgeskemaet er designet af COWI i samarbejde med Alzheimerforeningen og Pfizer Danmark 1 Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om den demente og pårørendes karakteristika og situation samt de pårørendes tidsforbrug til uformel pleje Spørgeskema og følgebrev er vist i Bilag B og C Udtræk Organisering af udsendelse Returnering af spørgeskemaer Til spørgeskemaundersøgelsen blev der foretaget et tilfældigt udtræk på 1000 husstandsmedlemmer, der fik tilsendt et spørgeskema i slutningen af september 2010, som den nærmeste pårørende til den demente blev bedt om at udfylde og returnere Efter to uger blev der udsendt en påmindelse til dem, som ikke returnerede et spørgeskema Ultimo oktober 2010 blev sat som frist til at modtage spørgeskemaer Spørgeskemaerne blev udsendt gennem et kuverteringsbureau, og de returnerede skemaer blev sendt direkte til COWI, som har stået for databehandlingen og analyserne På den måde optræder respondenterne fuldstændigt anonymt i undersøgelsen Et løbenummer på spørgeskemaet blev brugt til at etablere en liste over ikke-respondenter, nter, således at der kunne udsendes en påmindelse gennem kuverteringsbureauet, og nye spørgeskemaer kunne sendes direkte til COWI Ved første udsendelse blev der returneret 506 spørgeskemaer, hvoraf 14 blev returneret uden at være kommet frem til modtageradressen Efter påmindelsesrunden kom der yderligere 213 spørgeskemaer retur, hvoraf fem blev returneret uden at være kommet frem til modtageradressen I alt blev der indtastet 699 spørgeskemaer i systemet Der viste sig at være fem dubletter, hvilket kunne opstå, hvis en husstand returnerede et spørgeskema efter svarfristen og derefter modtog en påmindelse med et nyt spørgeskema, som også blev returneret De fem dubletter blev ekskluderet, hvilket reducerede antallet af spørgeskemaer i systemet til 694 Der viste sig at være et betydeligt antal husstande, hvor den demente person var afgået ved døden Der var ikke i spørgeskemaet et selv- 1 Pfizer Danmark har finansieret undersøgelsen, herunder COWIs arbejde Alzheimerfore- ningen har medvirket uden at modtage betaling

10 8 stændigt spørgsmål om dette forhold, men en lang række respondenter noterede det i spørgeskemaet et eller i et vedlagt brev eller note Såfremt der var indikationer på, at den demente ikke længere var i live, blev denne type medlemsstatus registreret i en selvstændig kategori Medlemsstatus Medlemsstatus er vist i Tabel 4-1 I alt var der i 491 af de 694 husstande en pårørende til en person med demens i live svarende til 71 procent af de returnerede spørgeskemaer Udsendelse af spørgeskema til personer, som er medlem af Alzheimerforeningen af andre årsager end at være dement eller pårørende, eller til husstande, hvor den demente person var afgået ved døden, kan ses som oversampling og skal derfor ikke tælles med som relevant udtrækningsmulighed 2 (9) Tabel 4-1 Respondenter i undersøgelsen og medlemsstatus Antal Andel Den pårørende har demens og er medlem af foreningen 56 8% Den pårørende har demens, og respondent er medlem af foreningen Den pårørende har demens Respondent og pårørende er begge medlemmer af foreningen Den pårørende har demens, men er død Medlemskab skyldes faglig interesse Respondent har ingen pårørende med demens Medlemskab skyldes anden interesse Respondent har in- gen pårørende med demens Besvarelse mangler % % % 37 5% 53 8% 10 1% I alt % Arbejdsdatasæt 42 Dannelse af arbejdsdatasæt Ikke alle de 491 respondenter har svaret på alle spørgsmål, og det er ikke alle spørgeskemaerne, der kan bruges til analyserne I første omgang er der lavet et arbejdsdatasæt bestående af alle besvarelser, hvor der er demografiske oplysninger om både den demente og den pårørende Da datagrundlaget er spinkelt for de yngre alderskategorier, rier, blev det valgt kun at fokusere på besvarelser, hvor den demente person er mindst 50 år og den nærmeste pårørende mindst 20 2 Undersøgelsespopulationen er Alzheimerforeningens husstandsmedlemmer, hvor der i husstanden er en pårørende til en person med demens i live

11 9 år Det betyder, at 22 respondenter ekskluderes, og resultatet er et arbejdsdata- sæt på 469 respondenter 3 (Tabel 4-2 ) Tabel 4-2 Arbejdsdatasæt bestående af pårørende med en alder på mindst 20 år, som er pårørende til en dement person på mindst 50 år Tekst Antal Andel Den pårørende har demens og er medlem af foreningen 54 12% Den pårørende har demens, og respondent er medlem af foreningen Den pårørende har demens Respondent og pårørende er begge medlemmer af foreningen % % I alt % Pårørendes karakteristika Nedenfor præsenteres en række omlysninger om den demente samt den pårørende, som har udfyldt spørgeskemaet Der er flest kvinder blandt de pårørende (67 procent) De pårørende har en gennemsnitsalder på 66 år Ses der kun på de pårørende, som er ægtefæller, er gennemsnitsalderen 70 år (Tabel 4-3) Tabel 4-3 Demografiske karakteristika ika for den nærmeste pårørende Køn Alder N Antal Mand 154 Kvinde I alt 469 Andel 33% 67% 1% 1% 5% 22% 29% 29% 12% 1% 100% Blandt de pårørende, som har udfyldt spørgeskemaet, er langt de fleste ægtefæller eller samlevere (76 procent) Langt de fleste blandt den resterende gruppe er børn af den demente Enkelte er søskende eller har en anden relation såsom svigerdatter Flertallet af de pårørende er uden for arbejdsmarkedet Størsteparten af dem er pensionister eller efterlønnere En tredjedel er på arbejdsmarkedet Blandt ægtefæller/samlevere er andelen på arbejdsmarkedet 18 procent 3 Blandt de 22 ekskluderede var der indikationer på, at der for nogle af dem var tale om fejlindtastninger i aldersvariablen, hvorved eksklusionskriterierne blev vurderet til at være relevante Blandt de 22 respondenter, som blev ekskluderet, var der to respondenter, som blev ekskluderet, fordi den demente ikke opfyldte alderskriterierne

12 10 Tabel 4-4 Status for den nærmeste pårørende (N = 469) Antal Andel Andel (af alle)* (af besv) Relation til den demente Jeg er ægtefælle/samlever Jeg er barn Jeg er søskende Jeg er ven/veninde Anden Ubesvaret Tilknytning til arbejdsmarkedet I arbejde, fuld tid I arbejde, deltid Hjemmegående Arbejdsløs Førtidspension Folkepension/efterløn Andet** Ubesvaret *Inkluderer ubesvarede % 21% 0% 0% 2% 1% 23% 10% 3% 1% 4% 56% 2% 2% 76% 21% 0% 0% 2% 23% 10% 3% 1% 4% 57% 2% **9 svar er manuelt blevet ændret til en af de andre kategorier på baggrund af ud- dybning af svar i kommentarfelt Dementes karakteristika Blandt de demente er der lidt flere mænd Gennemsnitsalderen for de demente, som indgår i undersøgelsen, er 75 år (Tabel 4-5) Langt de fleste har demens, som skyldes Alzheimers sygdom (77 procent) De resterende 23 procent har forskellige andre demenssygdomme (Tabel 4-6) Over halvdelen har fået stillet demensdiagnosen for mindre end fem år siden De fleste har dog levet noget længere med demens, da sygdommen er startet noget tidligere Tabel 4-5 Demografiske karakteristika for den demente Køn Alder N Antal Andel Mand % Kvinde % % % % % % I alt %

13 11 Tabel 4-6 Sygdommes type og karakter (N = 469) Antal Andel Andel (af alle)* (af besv) Demenstype Alzheimers sygdom Vasculær demens Lewy-Body demens Fronto-temporal demens Ved ikke - sygdommen aldrig diagnosticeret Andet Ubesvaret År siden diagnosen blev stillet Ubesvaret År siden den demente blev syg Ubesvaret *inkluderer ubesvarede % 4% 4% 6% 3% 3% 3% 58% 31% 4% 1% 1% 5% 33% 37% 14% 4% 2% 10% 80% 4% 5% 6% 3% 3% 61% 32% 5% 1% 1% 37% 41% 16% 4% 2% Bopælsforhold Den pårørende bor sammen med den demente i lidt over halvdelen af tilfældene (Tabel 4-7) I de situationer, hvor den nærmeste pårørende er ægtefælle eller samlever, er det 73 procent, der bor med den demente De fleste demente bor i almindelig bolig (61 procent) Derudover bor ca en tredjedel i plejebolig De fleste demente bor i byer (83 procent), heraf har en relativt stor andel svaret, at den demente bor i en storby (Tabel 4-7) Kun 15 procent bor i et egentligt landområde Fordelingen af de demente mellem regioner afspejler i store træk befolkningens størrelse I forhold til den samlede befolkning i de forskellige regioner (som ikke nødvendigvis afspejler antallet af demente), er der i undersøgelsen lidt flere demente i Region Hovedstaden og Region Sjælland end forventet, mens det omvendte er tilfældet i Region Midtjylland og Region Nord- jyllandland 4 4 Befolkningens størrelse (og andel) i oktober 2010 opgjort til: Region Hovedstaden: (31%); Region Midtjylland: (23%); Region Nordjylland: (10%); Region Sjælland: (15%); Region Syddanmark: (22%) Danmarks Statistikbank tabel FOLK1

14 12 Tabel 4-7 Den dementes bopælsforhold (N = 469) Antal Andel Andel (af alle)* (af besv) Den dementes bopælsstatus i forhold til nærmeste pårørende Dement bor hos nærmeste pårørende Dement bor ikke hos nærmeste pårørende Ubesvaret Den dementes bopæl I en almindelig bolig I en beskyttet bolig I plejebolig Andet** Ubesvaret Område Storby ( indb eller flere) By (1000 indb eller flere) Landområde eller landsby (under 1000 indb) Andet*** Ubesvaret Landsdel Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Ubesvaret *Inkluderer ubesvarede % 43% 1% 61% 1% 34% 1% 3% 26% 58% 15% 1% 1% 35% 15% 8% 20% 22% 0% 56% 44% 63% 1% 35% 1% 26% 58% 15% 1% 35% 15% 8% 20% 22% **11 svar er manuelt blevet ændret til en af de andre kategorier på baggrund af uddybning af svar i kommentarfelt ***5 svar er manuelt blevet ændret til en af de andre kategorier på baggrund af ud- dybning af svar i kommentarfelt

15 13 5 Måling af tid på uformel pleje Uformel pleje dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter med henblik på pleje af syge, som ydes af personer i den syges sociale netværk (pårørende), feks personlig pleje, indkøb, madlavning, rengøring og overvågning Van den Berg et al har defineret uformel pleje som et sammensat ikke-markedsgode, der består af heterogene dele produceret (betalt eller ubetalt) af medlemmer af det sociale fællesskab omkring den plejekrævende person (10) Instrumenter fra litteraturen 51 Spørgsmål om uformel pleje Der er udviklet flere validerede instrumenter til at måle tidsforbrug til uformel pleje, feks Caregiver Activities Time Survey (CATS),, Caregiver Activity Sur- vey (CAS) og Ressource Utilization in Dementia (RUD) (11-15) I de forskellige instrumenter er der anvendt forskellige måder at spørge på For at bevare frihed i spørgemåde og design er der til denne undersøgelse udviklet et selvstændigt instrument med inspiration fra instrumenterne i den inter- nationale litteratur Spørgeskemaet minder mest om CATS, idet der er spurgt om tid til pleje på en typisk dag Instrumentet i undersøgelsen Instrumentet består af et batteri af spørgsmål, der skal belyse, hvor meget tid den nærmeste pårørende samt andre pårørendes bruger på pleje af den demente, herunder forskellige aktiviteter inden for personlig pleje og andre hverdagsaktiviteter Som approksimation for den gennemsnitlige tid til pleje pr dag er den nærmeste pårørende blevet spurgt om, hvor meget tid der anvendes til pleje af den demente på en typisk dag Det blev vurderet, at anvendt tid til pleje på en typisk dag ville være det nemmeste at svare på for den pårørende og hermed give mere pålidelige svar (mindsket recall bias) ) og en højere svarprocent Den pårørende kunne indikere e tiden til pleje i timer og minutter, men der var også mulighed for blot at sætte et kryds ud for tid anvendt til pleje uden at indikere tiden i timer og minutter Det anvendte instrument afviger fra CATS ved, at der spørges om tiden anvendt til uformel pleje for såvel den primære pårørende som for andre pårørende, hvorimod der som i CATS ikke indgår spørgsmål om tid til formel pleje Ydermere er det nogle andre aktiviteter, der bliver spurgt til, end dem i CATS Spørgsmålene om plejetid er vist i Figur 5-1

16 14 Figur 5-1 Spørgsmålsbatteri til afdækning af plejetid for pårørende Spørgsmål: Hvis du tænker på en typisk dag, hvor maget tid anvender du og andre pårørende på at hjælpe den demente med følgende aktiviteter? Du bedes sætte kryds for anvendte aktiviteter og angive tidsforbrug Påklædning Indtagning af medicin Indkøb Ledsagning til aktiviteter ud af huset Madlavning Tid til at finde ting, der er blevet væk Forstyrrelser om natten Opsyn Gerne flere kryds Jeg anvender ca Timer Minutter Gerne flere kryds Toiletbesøg Vask og soignering Spisning Transport Jeg vurderer, at andre pårørende samlet anvender ca Timer Minutter Antagelser ved opgørelse af tid Analyse af tidsforbruget kræver visse antagelser Problemstillingerne drejer sig især om, hvordan ubesvarede rubrikker behandles og fortolkes Følgende frem- gangsmåde er valgt: Såfremt en respondent har udfyldt noget i spørgsmålsbatteriet, fortolkes det sådan, at der er taget stilling til hele spørgsmålsbatteriet Ubesvaret tid sættes der- for til nul I de tilfælde, hvor der er sat kryds for plejetid til en aktivitet, men ikke noteret en tid, anses tiden til denne aktivitet i første omgang som ubesvaret 5 I princippet kan spørgsmålsbatteriet være uberørt, hvis respondenten og andre pårørende slet ikke bruger tid på uformel pleje (feks hvis den demente får al nødvendig pleje i en plejebolig) Spørgsmål 16 i spørgeskemaet (se Bilag C) vedrører, om den nærmeste pårørende eller andre hjælper med pleje Spørgsmålene er desværre designet, så man kun kan få et bekræftende svar, men ikke et afkræftende svar Spørgeskemaets resterende spørgsmål er anvendt til at vurdere, om spørgeskemaet er udfyldt, og om der derfor også er taget stilling til spørgsmål 16 Der er anvendt den regel, at hvis alle spørgsmål er besva- ret med undtagelse af spørgsmål 16 (samt spørgsmålsbatteriet om tid til pleje), er det berettiget at formode, at der er taget stilling til spørgsmål 16, og svarud- 5 Ubesvarede tæller ikke med i beregningerne Antallet af observationer kommer derved til at variere for de forskellige aktiviteter

17 15 faldet til spørgsmål 16 kan fortolkes som afkræftende - det vil sige, at den nærmeste pårørende eller andre ikke hjælper med pleje For disse respondenter er al tid til uformel pleje sat til nul Dette drejer sig og ganske få respondenter Maksimalt antal timer Tre scenarier Det er forudsat, at det maksimale antal timer, som kan anvendes til pleje af den demente pr dag, er 24 timer for henholdsvis den nærmeste pårørende og andre pårørende Såfremt den samlede tid var højere, blev tiden anvendt til opsyn re- duceret - tid til opsyn blev således anset som en residualkategori (16) Alternativt kunne en anden begrænsning være valgt, feks 18 timer i døgnet ud fra et argument om, at de pårørende vil have et søvnbehov på mindst 6 timer (17) I de tilfælde, hvor det samlede antal timer for henholdsvis den nærmeste pårørende og andre pårørende stadig var mere end 24 timer efter reduktion af tiden til opsyn, blev tiden til hver enkelt af de øvrige aktiviteter skaleret relativt lige meget ned, således at den samlede tid summerede til 24 timer En række respondenter havde på spørgeskemaet noteret, at deres registreringer af tiden for nogle eller alle aktiviteter var for pr uge eller pr måned i stedet for en typisk dag,, som spørgsmålet lagde op til For tidsregistreringer, hvor dette var tilfæl- det, blev tiderne indledningsvist justeret til pr dag Andre forsøg på at justere evt fejlregistreringer eller ekstreme værdier er ikke foretaget Der opereres med tre scenarier for måling af tid til uformel pleje Disse scenarier anvender forskellige antagelser for behandling af de tilfælde, hvor respondenten har sat kryds ud for tid anvendt til en aktivitet, men ikke har noteret en tid: Ubesvaret tæller som ubesvaret: Da respondenten har noteret at have anvendt tid til en aktivitet, men ikke har noteret et tidsestimat, kan tiden behandles som ubesvaret for den pågældende aktivitet Det betyder, at der vil være et forskelligt antal respondenter ved estimation af tid anvendt for hver aktivitet Den samlede tid er kun estimeret for de respondenter, hvor der er angivet tidsestima- ter for alle aktiviteterne Ubesvaret sættes til nul: En konservativ antagelse er at sætte tiden til nul i de tilfælde, at respondenten har noteret at have anvendt tid til en aktivitet, men ikke har angivet et tidsestimat Fordelen ved at sætte de ubesvarede tider til nul er, at der er det samme antal respondenter ved estimation af tid anvendt til alle aktiviteterne Ubesvaret sættes til betingede gennemsnit: En rimelig antagelse kunne være at sætte tiden til gennemsnittet i de tilfælde, hvor respondenten har noteret at have anvendt tid til en aktivitet, men ikke har angivet et tidsestimat Gennemsnittet skal være de betingede gennemsnit estimeret for de respondenter, som har angivet et positivt tidsestimat for den pågældende aktivitet Fordelen ved at udfylde de ubesvarede tider til betingede gennemsnit er, at der er det samme antal respondenter ved estimation af tid anvendt til alle aktiviteterne, uden at man ændrer på det betingede gennemsnit (Ved denne metode har det været nødvendigt for nogle respondenter på ny at skalere tiden til de enkelte aktiviteter relativt lige meget ned, således at den samlede tid ikke summerede til mere end 24 timer)

18 16 Tre værdisættelsesmetoder 52 Værdisætning af tid til uformel pleje Værdisætning af tiden anvendt til pleje er blevet foretaget på flere måder Dels er der brugt proxy-good-metoden, og dels er der brugt opportunity-cost- metoden (18) Ydermere er der anvendt en afart af opportunity-cost-metoden, som man kan kalde loss-of-production-metoden Med proxy-good-metoden forsøges tiden værdisæt med den timeløn, der skulle betales, hvis plejepersonale alternativt skulle have udført arbejdet Der er anvendt gennemsnitlig timeløn for kommunalt ansatte i sundhedssektoren med en erhvervsrettet uddannelse som baggrund (social- og sundhedsassistent) Det vurderes, at de fleste aktiviteter ville blive udført af denne personalegruppe, såfremt det offentlige skulle stå for plejen Med proxy-good-metoden er både den nærmeste pårørende og andre pårørendes tid værdisat med denne gennemsnitlige timeløn Timelønnen er inflationsjusteret til efteråret 2010 Den an- vendte timeløn er vist i Tabel 5-1 under Sundhedsløn Med opportunity-cost-metoden forsøger man at værdisætte tiden med den indi- viduelle pårørendes timeløn fra markedet Det er den værdi, som de pårørende i princippet kunne tjene, hvis de anvendte tiden på at arbejde i stedet for at passe den demente Der er anvendt køns- og aldersopdelte timelønninger til værdisætning af den nærmeste pårørendes tidsforbrug på pleje Timelønningerne er udtrukket fra Danmarks Statistiks tabeller over fortjeneste for privatansatte, statsansatte og kommunalt ansatte og er estimeret som et vægtet gennemsnit på baggrund af antallet af fastlønnede i de tre sektorer (19) Endvidere er time- lønningerne inflationsjusteret til efteråret 2010 For andre pårørende kendes køn og alder ikke, og for denne gruppe er der derfor anvendt en gennemsnitlig timeløn for alle køns- og aldersgrupper Timelønningerne er vist i Tabel 5-1 under Timelønninger Med loss-of-production-metoden værdisættes tiden mere bogstaveligt med tabt produktion, dvs den produktion, man må forvente, der går tabt, ved at de pårørende ikke kan arbejde, da de i stedet bruger tid på pleje af den demente Der er anvendt timelønningerne fra opportunity-cost-metoden, som så er justeret for beskæftigelsesfrekvens og antal dage, der normalt arbejdes om året (normalt 216 dage) Det er gjort ud fra den betragtning, at personer ikke har en produkti- on på arbejdsmarkedet i weekender og ferier, eller hvis de er uden for arbejds- markedet De anvendte timelønninger er vist i Tabel 5-1 under Justerede time- lønninger Tid til uformel pleje For de tre scenarier med henholdsvis ubesvaret tæller som ubesvaret, ubesvaret sættes til nul, og ubesvaret sættes til det betingede gennemsnit, er tiden målt og værdisat med proxy-good-metoden, opportunity-cost-metodeproduction-metoden De overordnede resultater er vist i Tabel 5-2 I Bilag A vises mere detaljerede tabeller opdelt på forskellige og loss-of- aktiviteter I scenariet, hvor ubesvaret tæller som ubesvaret, er den samlede tid til uformel pleje udført af den nærmeste pårørende estimeret til 5,85 timer på en typisk dag Hertil kommer 0,70 timer udført af andre pårørende Samlet indgår der 203 respondenter i opgørelsen af tid anvendt af den nærmeste pårørende Erstattes

19 17 ubesvarede med henholdsvis nul og betingede gennemsnit, fås samlede tid- sestimater på 4,97 og 6,91 timer for en typisk dag Værdisættes disse estimater med proxy-good-metoden, fås estimerede omkost- ninger mellem 1196 kr og 1662 kr for en typisk dag Værdisættes tiden til andre pårørende med proxy-good-metoden fås estimerede omkostninger mel- lem 169 kr og 256 kr Tabel 5-1 Timelønninger (inflationsjusteret til efterår 2010, kr) Timelønninger Justerede timelønninger* Sundheds Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt løn I alt ,62 255,85 271,23 201,21 199,62 284,95 256,07 314,21 266,51 312,67 266,75 313,36 266,79 313,36 266,79 313,36 266,79 313,36 266,79 115,87 89,99 147,86 159,22 152,29 71,11 23,31 23,31 23,31 87,72 85,24 124,08 131,70 124,28 35,88 5,69 5,69 5,69 97,45 240,41 *Justeret mht beskæftigelsesfrekvens og antal arbejdsdage om året Kilde: Danmarks Statistikbank, tabel LON05, LON36, LON46, LON47 Timelønningerne er vægtet på baggrund af antal ansatte i det private, stat og kommune Da medianen er lavere end gennemsnittet, fremgår det, at variablen er skævt fordelt, således at mange har en lille værdi, og nogle enkelte har en meget høj værdi Dette ses også i Figur 5-2, som med et histogram illustrerer skævheden i fordelingen Som det ses af Figur 5-2, får 12 procent af de demente (i undersøgelsen) ingen uformel pleje af nærmeste pårørende, mens 10 procent af de de- mente får maksimal uformel pleje i 24 timer Tid til de enkelte aktiviteter Den samlede tid til uformel pleje består af bidrag fra tid til mange forskellige aktiviteter Dette er illustreret i lagkagediagrammet i Figur 5-3 Opsyn er den aktivitet, der vægter mest, og den udgør næsten halvdelen af al tid til uformel pleje De resterende aktiviteter bidrager alle lidt til den samlede tid Forstyrrelser om natten, madlavning og ledsagning er de aktiviteter, der bidrager mest Der er dog nogle få ekstremer, der påvirker gennemsnitstiden til de enkelte aktiviteter, hvorved variationen i nogen grad kan skyldes tilfældigheder i besvarelserne Ses der i stedet på andelen n af pårørende, der bruger tid på en aktivitet, så er det indtagning af medicin, indkøb, madlavning og finde ting der er væk, som er de vigtigste aktiviteter

20 18 Tabel 5-2 Oversigt over samlet tid til uformel pleje og værdisætning af samlet tid til uformel pleje (N = 469) Andel Andel N Gennemsnit Median SD med 0 med 24 Tid til pasning og pleje, timer Nærmeste pårørende Ubesv tæller som ubesvaret 203 5,85 2,00 7,86 12% 10% Ubesv sat til ,97 1,50 7,44 22% 9% Ubesv sat til bet gennemsnit 321 6,91 3,60 7,68 7% 0% Andre pårørende Ubesv tæller som ubesvaret 297 0,70 0,00 3,12 82% 1% Ubesv sat til ,73 0,00 3,06 80% 1% Ubesv sat til bet gennemsnit 321 1,06 0,00 3,38 75% 1% Værdisætning af tid, kr (proxy-good-metoden) Nærmeste pårørende Ubesv tæller som ubesvaret ,41 480, ,18 12% Ubesv sat til ,89 360, ,42 22% Ubesv sat til bet gennemsnit ,59 865, ,69 7% Andre pårørende Ubesv tæller som ubesvaret ,99 0,00 750,66 82% Ubesv sat til ,43 0,00 734,62 80% Ubesv sat til bet gennemsnit ,63 0,00 813,54 75% Værdisætning af tid, kr (opportunity-cost-metoden) Nærmeste pårørende Ubesv tæller som ubesvaret ,57 600, ,93 12% Ubesv sat til ,92 443, ,79 22% Ubesv sat til bet gennemsnit ,01 972, ,90 7% Andre pårørende Ubesv tæller som ubesvaret ,65 0,00 846,89 82% Ubesv sat til ,05 0,00 828,80 80% Ubesv sat til bet gennemsnit ,40 0,00 917,83 75% Værdisætning af tid, kr (loss-of-production-metoden) Nærmeste pårørende Ubesv tæller som ubesvaret ,08 93,24 621,31 12% Ubesv sat til ,64 44,85 553,87 22% Ubesv sat til bet gennemsnit ,88 112,86 597,54 7% Andre pårørende Ubesv tæller som ubesvaret ,50 0,00 304,28 82% Ubesv sat til ,52 0,00 297,78 80% Ubesv sat til bet gennemsnit ,62 0,00 329,77 75% SD: Standardafvigelse Andel med 0: Andel uden tid på pleje Andel med max: Andel med 24 timer til pleje Ubesv: ubesvaret

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012 BORGER- PANEL 6. februar 2012 Hver tredje ramt af den økonomiske krise Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Krisen sætter sine tydelige spor. bl.a. i form af færre penge til forbrug,

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression ! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012

BORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012 BORGER- PANEL 6. februar 2012 Hver tredje ramt af den økonomiske krise Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Krisen sætter sine tydelige spor. bl.a. i form af færre penge til forbrug,

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test

Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test Statistik Lektion 0 Ikkeparametriske metoder Repetition KruskalWallis Test Friedman Test Chiianden Test Run Test Er sekvensen opstået tilfældigt? PPPKKKPPPKKKPPKKKPPP Et run er en sekvens af ens elementer,

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere