Danskernes finansielle forståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes finansielle forståelse"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Analyserapport 2:5 Morten Brønnum Andersen Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Analyserapport 2:5 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Danskernes opfattelse af deres privatøkonomi 3 3. Undervisning i og viden om privatøkonomi 5 Motivation for at deltage i kursus om privatøkonomi 7 4. Aktiv adfærd 5. Forbrugerens kendskab til finansielle begreber og produkter 13 Kendskab til finansielle værktøjer Forsikringsbegivenhed betydningen af at være underforsikret 2 7. Tilrettelæggelse af økonomi 2 8. Forventninger til fremtiden Afdækning af fordelingen af finansiel i befolkningen 27 Persontyper 3 Bilag 1: Regressionsmodel for finansiel 33 Bilag 2: Metodisk note 35 Side 1

4 Analyserapport 2:5 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Formålet med undersøgelsen er at give indsigt i forbrugernes finansielle, deres motivation for at beskæftige sig med deres privatøkonomi samt deres kendskab til og viden om finansielle begreber og værktøjer. Finansiel indebærer, at forbrugeren er i stand til at identificere finansielle risici og muligheder, samt at forbrugeren har de nødvendige færdigheder til at træffe informerede privatøkonomiske beslutninger. Analyserapport 2:5 Undersøgelsen viser bl.a., at: En væsentlig udfordring i forhold til at motivere forbrugerne for at beskæftige sig med privatøkonomi er, at mange tror, at de har godt greb om privatøkonomi. Og hvorfor bruge tid på noget, man har styr på? Imidlertid viser der sig at være et skel mellem selvoplevet og faktisk finansiel. En udfordring bliver at forklare folk, at de ikke er så finansielt forstående, som de går og tror. Samt at de kunne have flere penge mellem hænderne, hvis de var mere finansielt forstående. Undersøgelsen viser, at personer, der har modtaget undervisning i privatøkonomi, generelt har en væsentligt højere finansiel. 1 Knap 7 pct. af de personer, der har modtaget undervisning i økonomi, har høj finansiel. Knap 48 pct. af de personer, der ikke har modtaget undervisning om privatøkonomi, har høj finansiel. Resultatet står til troende også efter, der er korrigeret for, at personer, der har modtaget undervisning om økonomi, er højere uddannede. Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og finansiel. Højtuddannede kommer i kategori med grundskoleuddannede, når det drejer sig om kendskab til ÅOP-begrebet. Også blandt højtuddannede er der et betydeligt potentiale for at blive klogere om privatøkonomi. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem og Userneeds. Dataindsamlingen er foretaget gennem et internetbaseret spørgeskema i marts 2. I alt har 1.1 personer mellem 18 og 65 år deltaget i undersøgelsen, som er repræsentativ på parametrene køn, alder, geografi, uddannelsesniveau og husstandsindkomst. Der præsenteres i undersøgelsen som udgangspunkt ikke sammenhænge, der ikke er signifikante, jf. bilag Danskernes opfattelse af deres privatøkonomi Undersøgelsen viser, at 9 ud af danskere mener, at de overordnet har godt styr på deres privatøkonomi, jf. figur 1. 1 Finansiel er målt ved antal korrekt besvarede spørgsmål blandt fem spørgsmål til grundlæggende privatøkonomisk viden. Personer med flere rigtige end medianen siges, at have høj finansiel, mens personer med færre rigtige end medianen sige at have lav finansiel. Side 3

6 Figur 1 Jeg synes overordnet, at jeg har godt styr på min privatøkonomi 6 Analyserapport 2: Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Midtjyde 7, pct.-point, mand -3,2 pct.-point og alder,3 pct.-point. Se boks 1 for en forklaring af disse effekter. Boks 1 Præsentation af resultaterne For at sikre, at der i rapporten ikke præsenteres insignifikante sammenhænge, er der for alle spørgsmål, hvor det er muligt, foretaget en logistisk regression. Denne viser hvilke socioøkonomiske variable, der har indflydelse på sandsynligheden for at svare eksempelvis enig/meget enig. Den logistiske regression er forklaret i bilag 2. De marginale effekter, som er at finde under figurerne, angiver, hvor meget sandsynligheden for at svare enig/meget enig øges, når den angivne variabel ændres en enhed ift. gennemsnitspersonen. De inkluderede variable er alder, køn, uddannelse, region, indkomst, civilstand, boligforhold og hjemmeboende børn. I figur 1 er de signifikante variable eksempelvis midtjyde, køn og alder. Her har personer fra Region Midtjylland 7, pct.-point højere sandsynlighed for at svare enig eller meget enig end folk bosiddende i andre landsdele. Mænd har 3,2 pct.-point lavere sandsynlighed for at svare enig eller meget enig. Sandsynligheden for at svare enig eller meget enig øges med,3 pct.-point pr. leveår. For de spørgsmål, hvor husstandsindkomst og personlig indkomst indgår, viser parameteren den marginale effekt af 1. kr. ekstra i indkomst. Det er bemærkelsesværdigt, at 9 pct. af befolkningen giver udtryk for overordnet at have godt styr på deres privatøkonomi. Der er tale om selvopfattet viden, og der tegner sig et mere nuanceret billede, når forbrugerne bliver spurgt om en række faktiske forhold omhandlende privatøkonomi, jf. side f. Side 4

7 Det giver forbrugerne ro i sjælen, når de har overblik over deres økonomi, jf. figur 2. Figur 2 Det giver mig ro i sjælen, når jeg har overblik over min økonomi Analyserapport 2: Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Estimation ikke mulig pga. manglende normalfordeling. Der er praktisk talt konsensus om, at overblik over økonomien giver ro i sjælen. 3. Undervisning i og viden om privatøkonomi Adspurgt om hvor mange, der har modtaget undervisning i økonomi, svarer 2 pct. af danskerne, at de har modtaget en eller anden form for undervisning i økonomi, jf. figur 3. Figur 3 Jeg har modtaget undervisning i økonomi f.eks. om køb af aktier, pension og budgetlægning Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Gymnasial uddannelse 16,53 pct.-point, nordjyde Side 5

8 14,73 pct.-point, videregående uddannelse,99 pct.-point og alder,42 pct.- point. Knap halvdelen er meget uenig i, at de skulle have modtaget undervisning i økonomi. Analyserapport 2:5 Hvor har danskerne deres viden om privatøkonomi fra? Undersøgelsen viser, at de tre vigtigste kilder til information om privatøkonomi er banken, forældre og medier, jf. figur 4. Figur 4 Hvor har folk deres viden om privatøkonomi fra? Banken Forældre Medierne Internettet Partner Folkeskolen Gymnasiet/ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Pensionsselskab Forsikringsselskab Aftenskole/kurser Ingen viden om privatøkonomi Ved ikke Andet Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare ja til følgende videnskilder: Familie (forældre eller partner): Single -11,7 pct.-point, hjemmeboende børn -,78, mand -9,78 pct.-point og syddanmark 4,64 pct.-point Medierne eller internettet: Mand 16,46 pct.-point, boligejer 9,2 pct.-point og alder -,48 pct.-point Banken: Nordjylland 25,47 pct.-point, sjælland 13,7 pct.-point, midtjylland 11,65 pct.-point, alder -5,91 pct.-point (agesqr 6,8 2 ) Selskaber (forsikring eller pension): Husstandsindkomst -,1 Skolen: Videregående 21,53 pct.-point og mand 11,53 pct.-point. Undersøgelsen viser, at et begrænset antal af danskerne oplever, at gymnasiet, ungdomsuddannelser, folkeskolen og videregående uddannelser har været kilden til deres viden om privatøkonomi. 58 pct. giver udtryk for, at have fået viden om privatøkonomi fra banken. Det tilsvarende tal for pensions- og forsikringsselskaber er hhv. og 5 pct. Forskellen fra banker til forsikring- og pensionsselskaber kan skyldes, at forbrugerne oftere er i kontakt med deres bank. 2 Agesqr er alderen kvadreret. Variablen er inkluderet, fordi den kan fange, at alder kan have en aftagende eller stigende effekt, jo højere den bliver. Side 6

9 3.1. Motivation for at deltage i kursus om privatøkonomi Danskerne er i mindre grad interesserede i at lære mere om privatøkonomi særligt hvis de selv skal betale for det, jf. figur 5. Analyserapport 2:5 Figur 5 Er forbrugerne motiverede for at deltage i et kursus på timer om privatøkonomi? Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke Vil deltage i kursus for egen lomme Vil deltage i betalt kursus Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Vil deltage i selvbetalt kursus: Husstandsindkomst: 1,22 pct.-point Vil deltage i arbejdsgiverbetalt: Mand 7,4 pct.-point, alder -1,19 pct.-point. Knap 8 pct. af danskerne betakker sig, hvis de selv skal betale, og kurset foregår i fritiden. Godt halvdelen er indforstået, hvis kurset er betalt og afholdes i arbejdstiden. Hvem vil deltage i et betalt kursus? Af figur 6 fremgår det, at 77 pct. af dem, der gerne vil deltage i et betalt kursus i arbejdstiden, er unge mellem år. Side 7

10 Figur 6 Deltagelse i arbejdsgiverbetalt kursus og alder Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke Analyserapport 2: år 3-49 år 5-65 år Undersøgelsen viser, at interessen i at deltage i et betalt kursus daler med alderen. Blandt de 5-65 årige er det beskedne 37 pct., der ønsker at deltage i et betalt kursus. Omkring 6 pct. af danskerne mener ikke, de vil få flere penge til forbrug, hvis de vidste mere om deres privatøkonomi, jf. figur 7. Figur 7 Jeg ville få flere penge til forbrug, hvis jeg vidste mere om privatøkonomi Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Gymnasium -16,3 pct.-point, videregående -15,4 pct.-point, erhvervsuddannelse -12,3 pct.-point, alder -,6 pct.-point og husstandsindkomst,2 pct.-point. Side 8

11 1/3 af danskerne mener, de ville få flere penge til forbrug, hvis de havde mere viden om privatøkonomi. Hvordan ser det ud, hvis man sammenholder besvarelserne om deltagelse i et kursus med spørgsmålet om flere penge til forbrug, hvis forbrugerne har mere viden om privatøkonomi? Selv blandt de, der giver udtryk for, at de ville få flere penge til forbrug, et det kun 21 pct., der er villige til at deltage i egenbetalt kursus, jf. figur 8. Analyserapport 2:5 Figur 8 Flere penge til forbrug sammenholdt med motivation for egenbetalt kursus Ville få flere penge Ville ikke få flere penge Ved ikke Vil deltage i egenbetalt kursus Vil ikke deltage i egenbetalt kursus Ved ikke 7 pct. betakker sig. Det er bemærkelsesværdigt, at blot 21 pct. af danskerne, der giver udtryk for at ville få flere penge til forbrug, hvis de vidste mere om privatøkonomi, er motiveret for at deltage i og betale for et kursus. Blandt gruppen, der ikke mener at ville få flere penge til forbrug, er ca. 85 pct. ikke interesseret i et kursus. Villigheden til at deltage i et kursus forøges betydeligt, hvis der er tale om et betalt kursus, jf. figur 9. Side 9

12 Figur 9 Flere penge til forbrug sammenholdt med motivation for betalt kursus 8 Analyserapport 2: Ville få flere penge Ville ikke få flere penge Ved ikke Vil deltage i betalt kursus Vil ikke deltage i betalt kursus Ved ikke 71 pct. af danskerne, der mener at få flere penge til forbrug, hvis de vidste mere om privatøkonomi, vil gerne deltage i et betalt kursus i arbejdstiden. 4. Aktiv adfærd Hvordan agerer danskerne på de finansielle markeder? Ca. halvdelen af danskerne oplyser, at de ikke inden for de seneste par år har undersøgt, om de kan få en højere rente på deres opsparing eller betale mindre i rente på deres gæld, jf. figur. Figur Inden for de sidste par år har jeg undersøgt, om jeg kan få en højere rente for min opsparing eller betale mindre i rente for min gæld Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginal effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Ejer 16,5 pct.-point, midtjyde 12,2 pct.-point, personlig indkomst,5 pct.-point og alder,3 pct.-point. Side

13 Analyserapport 2:5 Det viser sig, at boligformen har indvirkning på, om danskerne har forholdt sig til forrentningen af deres gæld og/eller deres opsparing, jf. figur 11. Figur 11 Inden for de sidste par år har jeg undersøgt, om jeg kan få en højere rente for min opsparing eller betale mindre i rente for min gæld sammenholdt med boligform Enig/Meget enig Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig 62 pct. af danskerne med ejerbolig har undersøgt, om de kan få en højere rente for deres opsparing eller om de kan betale mindre i rente for deres gæld. Det tilsvarende tal for danskere med andelsbolig er 52 pct. mens tallet for lejere er 35 pct. Det viser sig særligt at være de unge mellem 18 og 29, der ikke har undersøgt deres forrentning de seneste par år, jf. figur pct. i denne alderskategori har ikke undersøgt det. Side 11

14 Figur 12 Undersøgt om jeg kan få højere/lavere rente med alder 7 Analyserapport 2: Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke år 3-49 år 5-65 år Omkring halvdelen af de øvrige alderskategorier har undersøgt deres renter. På baggrund af en række på forhånd definerede svarmuligheder fremkommer følgende begrundelser for ikke at bruge mere tid på privatøkonomi, jf. figur 13. Figur 13 De fem mest brugte begrundelser for ikke at bruge mere tid på privatøkonomi Min økonomi er sund Jeg har den viden, jeg synes er nødvendig Det er kedeligt Det er for svært Jeg kan ikke lide at tænke på min økonomi Anm.: Der er tale om en flervalgsbesvarelse. Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginal effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare ja til følgende begrundelser: Min økonomi er sund: Nordjylland 18,3 pct.-point, hjemmeboende børn -14,7 pct.-point, midtjylland 9,37 pct.-point, mand -9,1 pct.-point, husstandsinkomst 2,75 pct.-point og alder,54 pct.-point Har nødvendig viden: Midtjylland 9,98 pct.-point og alder,6 pct.-point Det er kedeligt: Syddanmark -7,75 pct.-point og alder 2,29 pct.-point Side 12

15 Det er svært: Nordjylland -14,8%, midtjylland -9,52 pct.-point, single 6,78 pct.-point og alder -,38 pct.-point Jeg kan ikke lide at tænke på min økonomi: Single 4,8 pct.-point, alder -,43 pct.-point og indkomst -,3 pct.-point. Analyserapport 2:5 Knap halvdelen bruger som begrundelse for ikke at bruge mere tid på deres privatøkonomi, at de opfatter deres økonomi som sund og/eller, at de mener at have den nødvendige viden, hvorfor de ikke vil bruge mere tid på emnet. Ca. 14 pct. af respondenterne bruger som begrundelse, at privatøkonomi er kedeligt, svært og/eller, at de ikke kan lide at tænke på penge. 9 ud af danskere oplyste, at de har godt styr på deres økonomi, jf. figur 1. Men blot halvdelen har undersøgt deres renteforhold. Har danskerne en økonomisk reserve i tilfælde af en uforudset udgift? Figur 14 Jeg har altid penge nok på min opsparing til, at jeg f.eks. ville kunne købe et nyt køleskab kontant Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Boligejer 12,2 pct.-point, hjemmeboende børn -9, pct.-point, alder -1,1 pct.-point, bosat i Nordjylland 13,4 og personlig indkomst,4 pct.-point. Det viser sig, at over 1/3 af danskerne har ikke en sådan reserve. 63 pct. af danskerne giver dog udtryk for, at de har en sådan økonomisk reserve, jf. figur Forbrugerens kendskab til finansielle begreber og produkter På spørgsmålet om, hvorvidt danskerne ved, hvad ÅOP (årlige omkostninger i procent) betyder, svarer 62 pct. bekræftende. 71 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne ved det efter eget udsagn, jf. figur 16. Side 13

16 Figur 16 Ved danskerne hvad ÅOP betyder? Ja Nej Alle Mand Kvinde Analyserapport 2:5 Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Mand 19,9 pct.-point, gymnasie 15,2 pct.-point og boligejer -8,4 pct.-point. 39 pct. af danskerne er efter eget udsagn ikke klar over, hvad ÅOP står for. Det er bemærkelsesværdigt, at 48 pct. af kvinderne ikke ved det. Det tegner der sig ikke et entydigt billede af, om uddannelsesniveauet har betydning for kendskabet til ÅOP. I det mindste ikke i forhold til længden af uddannelsen, jf. figur 17, som sammenholder betydningen af uddannelsesniveau med kendskab til ÅOP. Figur 17 Andel, der ikke ved, hvad ÅOP betyder sammenholdt med uddannelsesniveau Videregående Grundskole Erhvervsuddannelse Almen/erhvervsgymnasiel Anm.: Alene respondenter på 3 år eller derover, som formodes at have afsluttet deres uddannelse, er medtaget ovenfor. Respondentgruppen er på 78. Side 14

17 Det er bemærkelsesværdigt, at uddannelsesgrupperne videregående og grundskole samt de erhvervsuddannede og de gymnasielt uddannede i hovedtræk har det samme kendskabsniveau til ÅOP. 45 pct. af respondenterne med videregående uddannelser er ikke klar over, hvad ÅOP betyder. Herefter følger grundskoleuddannede (44 pct.), erhvervsuddannede (3 pct.) og personer med almeneller erhvervsgymnasielle uddannelser (27 pct.). Analyserapport 2:5 Det er overraskende, at så stor en andel af respondenterne med en videregående uddannelse ikke kender ÅOP-begrebet. Når der spørges til hvilken investeringsform, der over en længere periode giver det bedste afkast, viser der sig at være forskel mellem kønnene, jf. figur 18. Figur 18 Hvilken investeringsform giver normalt den største gevinst over en længere periode fx 2 år? Aktier Obligationer Bankkonto Tips og lotto Ved ikke Mand Kvinde Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af følgende variabler: Mand: Aktier 24,96 pct.-point, obligationer -11,3 pct.-point, 'ved ikke' -6,9 pct.-point og bankkonto -6,8 pct.-point Gymnasium: Aktier 24,6 pct.-point Erhvervsuddannelse: Aktier 14, pct.-point Videregåendeuddannelse: Aktier 15,8 pct.-point. På spørgsmålet om hvilken investeringsform, der normalt giver den største gevinst over en længere perioder, svarer kønnene ret forskelligt. 5 pct. af mændene mener aktier, mens det blandt kvinderne er 29 pct. 47 pct. af kvinderne mener obligationer, mens det blandt mændene er 39 pct. Der kan endvidere observeres en statistisk signifikant tendens til, at øget uddannelse øger tilbøjeligheden til at svare aktier. Alt andet lige vil aktier over en længere periode normalt give det højeste afkast og obligationer det mest stabile. Besvarelserne giver indtryk af, at kvinder generelt er mere risikoaverse end mænd. Mændene viser sig at være bedst til rentesregning, jf. figur 19. Side 15

18 Figur 19 Du har. kr., som du sætter ind på en konto, hvor du får pct. i rente om året. Du lader pengene stå i to år. Hvor mange penge står der på kontoen efter to år? Analyserapport 2: Rigtigt Mænd Forkert/ved ikke Kvinder Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare korrekt: Gymnasiet 24,3 pct.-point, mand 19,6 pct.-point, videregående uddannelse 18,3 pct.-point, erhvervsuddannelse 13,8 pct.-point og boligejer,9 pct.-point. Respondenterne fik præsenteret følgende svarmuligheder: 1) Under 12. kr., 2) 12. kr., 3) over 12. kr. og 4) ved ikke. Der viser sig at være en forskel på 18 pct.point mellem andelen af kvinder og mænds korrekte svar. 71 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne svarer korrekt over 12. kr. Også uddannelse viser sig at have indflydelse på besvarelserne om renters rente. Figur 2 viser, at 52 pct. af de grundskoleuddannede svarer forkert eller ved ikke. Side 16

19 Figur 2 Renters rente sammenholdt med uddannelse Rigtigt Forkert/ved ikke Analyserapport 2:5 Almen/erhvervsgymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående Grundskole Anm.: Alene respondenter på 3 år eller derover, som formodes at have afsluttet deres uddannelse, er medtaget ovenfor. Respondentgruppen er på pct. af danskere med en videregående uddannelse svarer forkert/ved ikke. Det samme er tilfældet for 32 pct. af de erhvervsuddannede og 26 pct. af de alment/erhvervsgymnasielt uddannede. De fleste danskere kan udpege en ratepension blandt en række svarmuligheder, jf. figur 21. Figur 21 Hvad er en ratepension? En pension med udbetalinger i mindst år En pension, man får udbetalt til man dør En pension, der udbetales som et engangsbeløb Alle Mænd Kvinder Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare forkert: Mand -9,4 pct.-point, videregående uddannelse -,4 pct.- point og husstandsindkomst,4 pct.-point. Side 17

20 Undersøgelsen viser at 73 pct. af mændene og 62 pct. af kvinderne svarer korrekt på spørgsmålet om ratepension. Ca ¼ svarer forkert eller ved ikke Kendskab til finansielle værktøjer Kender danskerne s webværktøjer? Over halvdelen af danskerne har aldrig hørt om Forsikringsmåleren, Rejseforsikringsmåleren, Forsikringsguiden og PensionsInfo, jf. figur 22. Analyserapport 2:5 Figur 22 Hvor godt kender du disse værktøjer, og bruger du dem? Forsikringsmåleren Rejseforsikringsmåleren Forsikringsguiden PensionsInfo Aldrig hørt om Hørt navnet men aldrig brugt Kender lidt og har brugt Kender og bruger jævnligt Under 5 pct. af danskerne kender og bruger jævnligt værktøjerne. PensionsInfo er det af værktøjerne, som scorer højest hvad angår brug og kendskab. Undersøges det nærmere, hvem der kender til PensionsInfo, tegner der sig følgende billede, jf. figur 23. Side 18

21 Figur 23 Kendskab til PensionsInfo 6 Analyserapport 2: Aldrig hørt om Hørt navnet men aldrig brugt Kender og har brugt/bruger Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare bekræftende på, at man kender PensionsInfo: Alder,6 pct.-point. 53 pct. har aldrig hørt om PensionsInfo, 26 pct. har hørt navnet men aldrig brugt tjenesten, 18 pct. har brugt eller bruger PensionsInfo og 3 pct. svarer ved ikke. Kendskabet til PensionsInfo stiger med alderen, jf. figur 24. Figur 24 Kendskab til PensionsInfo i forskellige alderskategorier år 3-49 år 5-65 år Aldrig hørt om Hørt navnet men aldrig brugt Kender og har brugt/bruger Ved ikke 78 pct. af de 18 til 29 årige har aldrig hørt om værktøjet. Blandt de 3 til 49 årige drejer det sig om 56 pct., mens det for de 5 til 65 årige er hver tredje. Side 19

22 1/3 af de 5 til 65 årige har hørt om PensionsInfo, men aldrig brugt værktøjet. Det samme er tilfældet for 26 pct. af de 3 til 49 årige og 15 pct. af de 18 til 29 årige. Analyserapport 2:5 28 pct. af de 5 til 65 årige kender og har brugt eller bruger PensionsInfo. Det samme er tilfældet for 17 pct. af de 3 til 49 årige og 6 pct. af de 18 til 29 årige. 6. Forsikringsbegivenhed betydningen af at være underforsikret Respondenterne er blevet præsenteret for følgende case: Forestil dig, at du har indbrud derhjemme, og der bliver stjålet ting fra dit hjem til en samlet værdi af 6. kr. Samlet har du indbo (ting i hjemmet) for 1 mio. kr. Du har forsikret dit indbo for ½ mio. kr. Der er ingen selvrisiko på din forsikring. Hvilken erstatning får du for dine ejendele? Pointen er, at der er tale om underforsikring, hvorfor forsikringstageren ikke får fuld erstatning. Knap ¼ svarer rigtigt på spørgsmålet, jf. figur 25. Figur 25 Du har haft indbrud, der bliver stjålet for 6.. Du har ting for 1 mio men er forsikret for ½. Hvilken erstatning får du? Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare korrekt: Syddanmark 8,4 pct.-point og ejer 6,6 pct.-point. Da forsikringstageren har indbo for 1 mio. kr. men er forsikret for ½ mio. kr., er det korrekte svar 3. kr. 22 pct. af respondenterne svarer korrekt. 7. Tilrettelæggelse af økonomi Hvordan prioriterer danskerne deres tid, når det kommer til privatøkonomi? Lægger danskerne budget? Det gør mange, jf. figur 26. Side 2

23 Figur 26 Lægger du budget? 8 Analyserapport 2: Ja Nej Ved ikke Mand Kvinde Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare, at man har lagt budget: Nordjylland 24,1 pct.-point, midtjylland 13,1 pct.-point, syddanmark,2 pct.-point, mand -8,5 pct.-point, hjemmeboende barn 8,3 pct.-point og personlig indkomst,5 pct.-point. Undersøgelsen viser, at 71 pct. af danskerne lægger budget. Lidt flere kvinder end mænd lægger budget, hvilket understøtter hypotesen om, at kvinder tilsyneladende er mere risikoaverse end mænd. Det viser sig, at nordjyderne er de flittigste til at lægge budget. 82 pct. af nordjyderne svarer bekræftende, at de lægger budget, jf. figur 27. Figur 27 Lægger du budget sammenholdt med region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden En ting er at lægge budget. Noget andet er at overholde det. Næsten 9 pct. overholder dog efter eget udsagn deres budget, jf. figur 28. Side 21

24 Figur 28 Overholder du budgettet? Analyserapport 2: Ja, jeg overholder budgettet til punkt og prikke Ja, jeg overholder stort set budgettet Nej, jeg overholder kun de største poster i budgettet Nej, jeg overholder slet ikke budgettet Ved ikke Anm.: Respondentgruppen er på 79 personer. Anm.: Regression ikke mulig pga. manglende normalfordeling ¼ overholder budget til punkt og prikke. 65 pct. overholder stort set budgettet. 6 pct. af danskerne har et ønske om at tilpasse deres forbrug, så det passer bedre til deres indkomst. Lidt flere mænd end kvinder udtrykker dette ønske, jf. figur 29. Figur 29 Jeg ville gerne tilpasse mit forbrug, så det passer bedre til min indkomst Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Alle Mænd Kvinder Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare, at man ønsker at tilpasse sit forbrug: Gymnasium -22,8 pct.-point, videregående -13,7 pct.-point og mand, pct.-point. Side 22

25 64 pct. af mændene ønsker at tilpasse deres forbrug, mens det samme gælder for 56 pct. af kvinderne. 67 pct. af de grundskoleuddannede har et ønske om at tilpasse deres forbrug, så det bedre afspejler deres indkomst. Det samme giver 63 pct. af de erhvervsuddannede, 54 pct. af de med videregående uddannelser og 45 pct. af de gymnasielt uddannede udtryk for, jf. figur 3. Analyserapport 2:5 Figur 3 Jeg ville gerne tilpasse mit forbrug, så det passer bedre til min indkomst sammenholdt med uddannelse Enig/meget enig Grundskole Erhvervsuddannelse Videregående Almen/erhvervsgymnasiel Det viser sig, at danskerne i gennemsnit bruger 67 minutter om måneden på deres privatøkonomi mens de i gennemsnit bruger 86 minutter om måneden på at læse reklamer, jf. figur 31. Side 23

26 Figur 31 Tid brugt på privatøkonomi og tilbudsaviser 3 Analyserapport 2: min 1 til 15 min 16 til 3 min Privatøkonomi 31 min til 1 time Reklamer > 1 til 2 timer > 2 timer Tid Anm.: Figuren baserer sig på 832 besvarelser på spørgsmålet om tidsforbrug på privatøkonomi og 915 om tidsforbrug på reklamer. Når tidsforbruget overstiger en time, er der relativt flere, der bruger mere tid på at læse reklamer end at gennemgå deres privatøkonomi. Om end danskerne giver udtryk for at bruge relativt lang tid på deres privatøkonomi (ca. en time om måneden), så bruger vi næsten 1½ time på tilbudsaviser. En rimelig antagelse er, at det for de fleste bedre ville kunne betale sig at undersøge eksempelvis renten på ind- og udlån end prisen på dagligvarer i forskellige supermarkeder. 8. Forventninger til fremtiden Den største andel af danskerne forventer en lavere levestandard som pensionist sammenlignet med levestandarden i dag, jf. figur 32. Side 24

27 Figur 32 Forventninger til levestandard som pensionist Højere Nuværende Lavere Ved ikke Analyserapport 2:5 4 pct. forventer at kunne opretholde deres nuværende levestandard. 11 pct. forventer en højere. På spørgsmålet til danskernes forventniger til levestandarden som pensionist, er det ikke overraskende særligt de unge mellem år, der forventer en højere levestandard som pensionist, jf. figur 33. Figur 33 Forventninger til levestandard som pensionist sammenholdt med alder Højere Nuværende Lavere Ved ikke år 3-49 år 5-65 år 1/3 af de unge forventer en højere levestandard som pensionist. Det giver god mening, idet de fleste unge vil være under uddannelse eller nyetablerede på både arbejdsmarkedet, boligmarkedet og som familie. 45 pct. af de unge forventer Side 25

28 at kunne opretholde deres nuværende levestandard, mens 13 pct. forventer en lavere. Personer mellem 3-49 år forventer en lavere standard (52 pct.) eller at kunne opretholde deres nuværende levestandard (41 pct.). 6 pct. forventer en højere levestandard. Gruppen vil ofte være etableret på arbejdsmarkedet og have arbejdsmarkedspensioner. Analyserapport 2:5 62 pct. af personerne mellem 5-65 år forventer en lavere levestandard som pensionist. Gruppen har pensionen inden for rækkevidde og har givetvis nået deres lønmæssige højdepunkt. 1/3 i gruppen forventer at kunne opretholde deres nuværende levestandard. Tre pct. forventer en højere. Hvordan er danskernes forventninger til deres restlevetid efter de er fyldt 65 år? Spørgsmålet er vanskeligt at svare på, men ikke desto mindre har vores levealder og forholdet mellem unge og gamle stor indflydelse på fremtidens samfund. Danmarks Statistik opgør den forventede restlevetid i tabel 1 vises den for hhv. og 65-årige mænd og kvinder. Tabel 1 Forventet restlevetid for hhv. -årige og 65-årige mænd og kvinder Mænd Kvinder År årige 76,5 8,8 65-årige 16,6 19,3 Kilde: Danmarks Statistik. En mand, som i dag er 65 år, kan altså forvente at blive knap 82 år. En kvinde, som i dag er 65 år, kan forvente at blive godt 84 år. Den største andel af såvel mænd og kvinder forventer at leve mellem 16 og 2 år efter de er fyldt 65 år, jf. figur 34. Figur 34 Forvetning til levetid >3 Ved/ svarer Mand Kvinde ikke Side 26

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse: Her bor de dårlige betalere

Analyse: Her bor de dårlige betalere Analyse: Her bor de dårlige betalere 11. juni 2013 Resumé At være registreret i RKI kan have store negative økonomiske og sociale konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Antallet af de såkaldte

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Penge og Pensionspanelet

Penge og Pensionspanelet Penge og Pensionspanelet Barometerundersøgelsen 2009: Befolkningsundersøgelse om danskernes finansielle adfærd og opfattelse af de finansielle sektorer 0 Indhold 1 2 3 Baggrundsvariable Demografi Finansiel

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere