Danskernes finansielle forståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes finansielle forståelse"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Analyserapport 2:5 Morten Brønnum Andersen Jonathan Kahlke Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Analyserapport 2:5 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Danskernes opfattelse af deres privatøkonomi 3 3. Undervisning i og viden om privatøkonomi 5 Motivation for at deltage i kursus om privatøkonomi 7 4. Aktiv adfærd 5. Forbrugerens kendskab til finansielle begreber og produkter 13 Kendskab til finansielle værktøjer Forsikringsbegivenhed betydningen af at være underforsikret 2 7. Tilrettelæggelse af økonomi 2 8. Forventninger til fremtiden Afdækning af fordelingen af finansiel i befolkningen 27 Persontyper 3 Bilag 1: Regressionsmodel for finansiel 33 Bilag 2: Metodisk note 35 Side 1

4 Analyserapport 2:5 Side 2

5 1. Indledning og sammenfatning Formålet med undersøgelsen er at give indsigt i forbrugernes finansielle, deres motivation for at beskæftige sig med deres privatøkonomi samt deres kendskab til og viden om finansielle begreber og værktøjer. Finansiel indebærer, at forbrugeren er i stand til at identificere finansielle risici og muligheder, samt at forbrugeren har de nødvendige færdigheder til at træffe informerede privatøkonomiske beslutninger. Analyserapport 2:5 Undersøgelsen viser bl.a., at: En væsentlig udfordring i forhold til at motivere forbrugerne for at beskæftige sig med privatøkonomi er, at mange tror, at de har godt greb om privatøkonomi. Og hvorfor bruge tid på noget, man har styr på? Imidlertid viser der sig at være et skel mellem selvoplevet og faktisk finansiel. En udfordring bliver at forklare folk, at de ikke er så finansielt forstående, som de går og tror. Samt at de kunne have flere penge mellem hænderne, hvis de var mere finansielt forstående. Undersøgelsen viser, at personer, der har modtaget undervisning i privatøkonomi, generelt har en væsentligt højere finansiel. 1 Knap 7 pct. af de personer, der har modtaget undervisning i økonomi, har høj finansiel. Knap 48 pct. af de personer, der ikke har modtaget undervisning om privatøkonomi, har høj finansiel. Resultatet står til troende også efter, der er korrigeret for, at personer, der har modtaget undervisning om økonomi, er højere uddannede. Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og finansiel. Højtuddannede kommer i kategori med grundskoleuddannede, når det drejer sig om kendskab til ÅOP-begrebet. Også blandt højtuddannede er der et betydeligt potentiale for at blive klogere om privatøkonomi. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem og Userneeds. Dataindsamlingen er foretaget gennem et internetbaseret spørgeskema i marts 2. I alt har 1.1 personer mellem 18 og 65 år deltaget i undersøgelsen, som er repræsentativ på parametrene køn, alder, geografi, uddannelsesniveau og husstandsindkomst. Der præsenteres i undersøgelsen som udgangspunkt ikke sammenhænge, der ikke er signifikante, jf. bilag Danskernes opfattelse af deres privatøkonomi Undersøgelsen viser, at 9 ud af danskere mener, at de overordnet har godt styr på deres privatøkonomi, jf. figur 1. 1 Finansiel er målt ved antal korrekt besvarede spørgsmål blandt fem spørgsmål til grundlæggende privatøkonomisk viden. Personer med flere rigtige end medianen siges, at have høj finansiel, mens personer med færre rigtige end medianen sige at have lav finansiel. Side 3

6 Figur 1 Jeg synes overordnet, at jeg har godt styr på min privatøkonomi 6 Analyserapport 2: Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Midtjyde 7, pct.-point, mand -3,2 pct.-point og alder,3 pct.-point. Se boks 1 for en forklaring af disse effekter. Boks 1 Præsentation af resultaterne For at sikre, at der i rapporten ikke præsenteres insignifikante sammenhænge, er der for alle spørgsmål, hvor det er muligt, foretaget en logistisk regression. Denne viser hvilke socioøkonomiske variable, der har indflydelse på sandsynligheden for at svare eksempelvis enig/meget enig. Den logistiske regression er forklaret i bilag 2. De marginale effekter, som er at finde under figurerne, angiver, hvor meget sandsynligheden for at svare enig/meget enig øges, når den angivne variabel ændres en enhed ift. gennemsnitspersonen. De inkluderede variable er alder, køn, uddannelse, region, indkomst, civilstand, boligforhold og hjemmeboende børn. I figur 1 er de signifikante variable eksempelvis midtjyde, køn og alder. Her har personer fra Region Midtjylland 7, pct.-point højere sandsynlighed for at svare enig eller meget enig end folk bosiddende i andre landsdele. Mænd har 3,2 pct.-point lavere sandsynlighed for at svare enig eller meget enig. Sandsynligheden for at svare enig eller meget enig øges med,3 pct.-point pr. leveår. For de spørgsmål, hvor husstandsindkomst og personlig indkomst indgår, viser parameteren den marginale effekt af 1. kr. ekstra i indkomst. Det er bemærkelsesværdigt, at 9 pct. af befolkningen giver udtryk for overordnet at have godt styr på deres privatøkonomi. Der er tale om selvopfattet viden, og der tegner sig et mere nuanceret billede, når forbrugerne bliver spurgt om en række faktiske forhold omhandlende privatøkonomi, jf. side f. Side 4

7 Det giver forbrugerne ro i sjælen, når de har overblik over deres økonomi, jf. figur 2. Figur 2 Det giver mig ro i sjælen, når jeg har overblik over min økonomi Analyserapport 2: Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Estimation ikke mulig pga. manglende normalfordeling. Der er praktisk talt konsensus om, at overblik over økonomien giver ro i sjælen. 3. Undervisning i og viden om privatøkonomi Adspurgt om hvor mange, der har modtaget undervisning i økonomi, svarer 2 pct. af danskerne, at de har modtaget en eller anden form for undervisning i økonomi, jf. figur 3. Figur 3 Jeg har modtaget undervisning i økonomi f.eks. om køb af aktier, pension og budgetlægning Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Gymnasial uddannelse 16,53 pct.-point, nordjyde Side 5

8 14,73 pct.-point, videregående uddannelse,99 pct.-point og alder,42 pct.- point. Knap halvdelen er meget uenig i, at de skulle have modtaget undervisning i økonomi. Analyserapport 2:5 Hvor har danskerne deres viden om privatøkonomi fra? Undersøgelsen viser, at de tre vigtigste kilder til information om privatøkonomi er banken, forældre og medier, jf. figur 4. Figur 4 Hvor har folk deres viden om privatøkonomi fra? Banken Forældre Medierne Internettet Partner Folkeskolen Gymnasiet/ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Pensionsselskab Forsikringsselskab Aftenskole/kurser Ingen viden om privatøkonomi Ved ikke Andet Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare ja til følgende videnskilder: Familie (forældre eller partner): Single -11,7 pct.-point, hjemmeboende børn -,78, mand -9,78 pct.-point og syddanmark 4,64 pct.-point Medierne eller internettet: Mand 16,46 pct.-point, boligejer 9,2 pct.-point og alder -,48 pct.-point Banken: Nordjylland 25,47 pct.-point, sjælland 13,7 pct.-point, midtjylland 11,65 pct.-point, alder -5,91 pct.-point (agesqr 6,8 2 ) Selskaber (forsikring eller pension): Husstandsindkomst -,1 Skolen: Videregående 21,53 pct.-point og mand 11,53 pct.-point. Undersøgelsen viser, at et begrænset antal af danskerne oplever, at gymnasiet, ungdomsuddannelser, folkeskolen og videregående uddannelser har været kilden til deres viden om privatøkonomi. 58 pct. giver udtryk for, at have fået viden om privatøkonomi fra banken. Det tilsvarende tal for pensions- og forsikringsselskaber er hhv. og 5 pct. Forskellen fra banker til forsikring- og pensionsselskaber kan skyldes, at forbrugerne oftere er i kontakt med deres bank. 2 Agesqr er alderen kvadreret. Variablen er inkluderet, fordi den kan fange, at alder kan have en aftagende eller stigende effekt, jo højere den bliver. Side 6

9 3.1. Motivation for at deltage i kursus om privatøkonomi Danskerne er i mindre grad interesserede i at lære mere om privatøkonomi særligt hvis de selv skal betale for det, jf. figur 5. Analyserapport 2:5 Figur 5 Er forbrugerne motiverede for at deltage i et kursus på timer om privatøkonomi? Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke Vil deltage i kursus for egen lomme Vil deltage i betalt kursus Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Vil deltage i selvbetalt kursus: Husstandsindkomst: 1,22 pct.-point Vil deltage i arbejdsgiverbetalt: Mand 7,4 pct.-point, alder -1,19 pct.-point. Knap 8 pct. af danskerne betakker sig, hvis de selv skal betale, og kurset foregår i fritiden. Godt halvdelen er indforstået, hvis kurset er betalt og afholdes i arbejdstiden. Hvem vil deltage i et betalt kursus? Af figur 6 fremgår det, at 77 pct. af dem, der gerne vil deltage i et betalt kursus i arbejdstiden, er unge mellem år. Side 7

10 Figur 6 Deltagelse i arbejdsgiverbetalt kursus og alder Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke Analyserapport 2: år 3-49 år 5-65 år Undersøgelsen viser, at interessen i at deltage i et betalt kursus daler med alderen. Blandt de 5-65 årige er det beskedne 37 pct., der ønsker at deltage i et betalt kursus. Omkring 6 pct. af danskerne mener ikke, de vil få flere penge til forbrug, hvis de vidste mere om deres privatøkonomi, jf. figur 7. Figur 7 Jeg ville få flere penge til forbrug, hvis jeg vidste mere om privatøkonomi Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Gymnasium -16,3 pct.-point, videregående -15,4 pct.-point, erhvervsuddannelse -12,3 pct.-point, alder -,6 pct.-point og husstandsindkomst,2 pct.-point. Side 8

11 1/3 af danskerne mener, de ville få flere penge til forbrug, hvis de havde mere viden om privatøkonomi. Hvordan ser det ud, hvis man sammenholder besvarelserne om deltagelse i et kursus med spørgsmålet om flere penge til forbrug, hvis forbrugerne har mere viden om privatøkonomi? Selv blandt de, der giver udtryk for, at de ville få flere penge til forbrug, et det kun 21 pct., der er villige til at deltage i egenbetalt kursus, jf. figur 8. Analyserapport 2:5 Figur 8 Flere penge til forbrug sammenholdt med motivation for egenbetalt kursus Ville få flere penge Ville ikke få flere penge Ved ikke Vil deltage i egenbetalt kursus Vil ikke deltage i egenbetalt kursus Ved ikke 7 pct. betakker sig. Det er bemærkelsesværdigt, at blot 21 pct. af danskerne, der giver udtryk for at ville få flere penge til forbrug, hvis de vidste mere om privatøkonomi, er motiveret for at deltage i og betale for et kursus. Blandt gruppen, der ikke mener at ville få flere penge til forbrug, er ca. 85 pct. ikke interesseret i et kursus. Villigheden til at deltage i et kursus forøges betydeligt, hvis der er tale om et betalt kursus, jf. figur 9. Side 9

12 Figur 9 Flere penge til forbrug sammenholdt med motivation for betalt kursus 8 Analyserapport 2: Ville få flere penge Ville ikke få flere penge Ved ikke Vil deltage i betalt kursus Vil ikke deltage i betalt kursus Ved ikke 71 pct. af danskerne, der mener at få flere penge til forbrug, hvis de vidste mere om privatøkonomi, vil gerne deltage i et betalt kursus i arbejdstiden. 4. Aktiv adfærd Hvordan agerer danskerne på de finansielle markeder? Ca. halvdelen af danskerne oplyser, at de ikke inden for de seneste par år har undersøgt, om de kan få en højere rente på deres opsparing eller betale mindre i rente på deres gæld, jf. figur. Figur Inden for de sidste par år har jeg undersøgt, om jeg kan få en højere rente for min opsparing eller betale mindre i rente for min gæld Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginal effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Ejer 16,5 pct.-point, midtjyde 12,2 pct.-point, personlig indkomst,5 pct.-point og alder,3 pct.-point. Side

13 Analyserapport 2:5 Det viser sig, at boligformen har indvirkning på, om danskerne har forholdt sig til forrentningen af deres gæld og/eller deres opsparing, jf. figur 11. Figur 11 Inden for de sidste par år har jeg undersøgt, om jeg kan få en højere rente for min opsparing eller betale mindre i rente for min gæld sammenholdt med boligform Enig/Meget enig Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig 62 pct. af danskerne med ejerbolig har undersøgt, om de kan få en højere rente for deres opsparing eller om de kan betale mindre i rente for deres gæld. Det tilsvarende tal for danskere med andelsbolig er 52 pct. mens tallet for lejere er 35 pct. Det viser sig særligt at være de unge mellem 18 og 29, der ikke har undersøgt deres forrentning de seneste par år, jf. figur pct. i denne alderskategori har ikke undersøgt det. Side 11

14 Figur 12 Undersøgt om jeg kan få højere/lavere rente med alder 7 Analyserapport 2: Enig/meget enig Uenig/meget uenig Ved ikke år 3-49 år 5-65 år Omkring halvdelen af de øvrige alderskategorier har undersøgt deres renter. På baggrund af en række på forhånd definerede svarmuligheder fremkommer følgende begrundelser for ikke at bruge mere tid på privatøkonomi, jf. figur 13. Figur 13 De fem mest brugte begrundelser for ikke at bruge mere tid på privatøkonomi Min økonomi er sund Jeg har den viden, jeg synes er nødvendig Det er kedeligt Det er for svært Jeg kan ikke lide at tænke på min økonomi Anm.: Der er tale om en flervalgsbesvarelse. Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginal effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare ja til følgende begrundelser: Min økonomi er sund: Nordjylland 18,3 pct.-point, hjemmeboende børn -14,7 pct.-point, midtjylland 9,37 pct.-point, mand -9,1 pct.-point, husstandsinkomst 2,75 pct.-point og alder,54 pct.-point Har nødvendig viden: Midtjylland 9,98 pct.-point og alder,6 pct.-point Det er kedeligt: Syddanmark -7,75 pct.-point og alder 2,29 pct.-point Side 12

15 Det er svært: Nordjylland -14,8%, midtjylland -9,52 pct.-point, single 6,78 pct.-point og alder -,38 pct.-point Jeg kan ikke lide at tænke på min økonomi: Single 4,8 pct.-point, alder -,43 pct.-point og indkomst -,3 pct.-point. Analyserapport 2:5 Knap halvdelen bruger som begrundelse for ikke at bruge mere tid på deres privatøkonomi, at de opfatter deres økonomi som sund og/eller, at de mener at have den nødvendige viden, hvorfor de ikke vil bruge mere tid på emnet. Ca. 14 pct. af respondenterne bruger som begrundelse, at privatøkonomi er kedeligt, svært og/eller, at de ikke kan lide at tænke på penge. 9 ud af danskere oplyste, at de har godt styr på deres økonomi, jf. figur 1. Men blot halvdelen har undersøgt deres renteforhold. Har danskerne en økonomisk reserve i tilfælde af en uforudset udgift? Figur 14 Jeg har altid penge nok på min opsparing til, at jeg f.eks. ville kunne købe et nyt køleskab kontant Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Boligejer 12,2 pct.-point, hjemmeboende børn -9, pct.-point, alder -1,1 pct.-point, bosat i Nordjylland 13,4 og personlig indkomst,4 pct.-point. Det viser sig, at over 1/3 af danskerne har ikke en sådan reserve. 63 pct. af danskerne giver dog udtryk for, at de har en sådan økonomisk reserve, jf. figur Forbrugerens kendskab til finansielle begreber og produkter På spørgsmålet om, hvorvidt danskerne ved, hvad ÅOP (årlige omkostninger i procent) betyder, svarer 62 pct. bekræftende. 71 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne ved det efter eget udsagn, jf. figur 16. Side 13

16 Figur 16 Ved danskerne hvad ÅOP betyder? Ja Nej Alle Mand Kvinde Analyserapport 2:5 Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare enig/meget enig: Mand 19,9 pct.-point, gymnasie 15,2 pct.-point og boligejer -8,4 pct.-point. 39 pct. af danskerne er efter eget udsagn ikke klar over, hvad ÅOP står for. Det er bemærkelsesværdigt, at 48 pct. af kvinderne ikke ved det. Det tegner der sig ikke et entydigt billede af, om uddannelsesniveauet har betydning for kendskabet til ÅOP. I det mindste ikke i forhold til længden af uddannelsen, jf. figur 17, som sammenholder betydningen af uddannelsesniveau med kendskab til ÅOP. Figur 17 Andel, der ikke ved, hvad ÅOP betyder sammenholdt med uddannelsesniveau Videregående Grundskole Erhvervsuddannelse Almen/erhvervsgymnasiel Anm.: Alene respondenter på 3 år eller derover, som formodes at have afsluttet deres uddannelse, er medtaget ovenfor. Respondentgruppen er på 78. Side 14

17 Det er bemærkelsesværdigt, at uddannelsesgrupperne videregående og grundskole samt de erhvervsuddannede og de gymnasielt uddannede i hovedtræk har det samme kendskabsniveau til ÅOP. 45 pct. af respondenterne med videregående uddannelser er ikke klar over, hvad ÅOP betyder. Herefter følger grundskoleuddannede (44 pct.), erhvervsuddannede (3 pct.) og personer med almeneller erhvervsgymnasielle uddannelser (27 pct.). Analyserapport 2:5 Det er overraskende, at så stor en andel af respondenterne med en videregående uddannelse ikke kender ÅOP-begrebet. Når der spørges til hvilken investeringsform, der over en længere periode giver det bedste afkast, viser der sig at være forskel mellem kønnene, jf. figur 18. Figur 18 Hvilken investeringsform giver normalt den største gevinst over en længere periode fx 2 år? Aktier Obligationer Bankkonto Tips og lotto Ved ikke Mand Kvinde Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af følgende variabler: Mand: Aktier 24,96 pct.-point, obligationer -11,3 pct.-point, 'ved ikke' -6,9 pct.-point og bankkonto -6,8 pct.-point Gymnasium: Aktier 24,6 pct.-point Erhvervsuddannelse: Aktier 14, pct.-point Videregåendeuddannelse: Aktier 15,8 pct.-point. På spørgsmålet om hvilken investeringsform, der normalt giver den største gevinst over en længere perioder, svarer kønnene ret forskelligt. 5 pct. af mændene mener aktier, mens det blandt kvinderne er 29 pct. 47 pct. af kvinderne mener obligationer, mens det blandt mændene er 39 pct. Der kan endvidere observeres en statistisk signifikant tendens til, at øget uddannelse øger tilbøjeligheden til at svare aktier. Alt andet lige vil aktier over en længere periode normalt give det højeste afkast og obligationer det mest stabile. Besvarelserne giver indtryk af, at kvinder generelt er mere risikoaverse end mænd. Mændene viser sig at være bedst til rentesregning, jf. figur 19. Side 15

18 Figur 19 Du har. kr., som du sætter ind på en konto, hvor du får pct. i rente om året. Du lader pengene stå i to år. Hvor mange penge står der på kontoen efter to år? Analyserapport 2: Rigtigt Mænd Forkert/ved ikke Kvinder Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare korrekt: Gymnasiet 24,3 pct.-point, mand 19,6 pct.-point, videregående uddannelse 18,3 pct.-point, erhvervsuddannelse 13,8 pct.-point og boligejer,9 pct.-point. Respondenterne fik præsenteret følgende svarmuligheder: 1) Under 12. kr., 2) 12. kr., 3) over 12. kr. og 4) ved ikke. Der viser sig at være en forskel på 18 pct.point mellem andelen af kvinder og mænds korrekte svar. 71 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne svarer korrekt over 12. kr. Også uddannelse viser sig at have indflydelse på besvarelserne om renters rente. Figur 2 viser, at 52 pct. af de grundskoleuddannede svarer forkert eller ved ikke. Side 16

19 Figur 2 Renters rente sammenholdt med uddannelse Rigtigt Forkert/ved ikke Analyserapport 2:5 Almen/erhvervsgymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående Grundskole Anm.: Alene respondenter på 3 år eller derover, som formodes at have afsluttet deres uddannelse, er medtaget ovenfor. Respondentgruppen er på pct. af danskere med en videregående uddannelse svarer forkert/ved ikke. Det samme er tilfældet for 32 pct. af de erhvervsuddannede og 26 pct. af de alment/erhvervsgymnasielt uddannede. De fleste danskere kan udpege en ratepension blandt en række svarmuligheder, jf. figur 21. Figur 21 Hvad er en ratepension? En pension med udbetalinger i mindst år En pension, man får udbetalt til man dør En pension, der udbetales som et engangsbeløb Alle Mænd Kvinder Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare forkert: Mand -9,4 pct.-point, videregående uddannelse -,4 pct.- point og husstandsindkomst,4 pct.-point. Side 17

20 Undersøgelsen viser at 73 pct. af mændene og 62 pct. af kvinderne svarer korrekt på spørgsmålet om ratepension. Ca ¼ svarer forkert eller ved ikke Kendskab til finansielle værktøjer Kender danskerne s webværktøjer? Over halvdelen af danskerne har aldrig hørt om Forsikringsmåleren, Rejseforsikringsmåleren, Forsikringsguiden og PensionsInfo, jf. figur 22. Analyserapport 2:5 Figur 22 Hvor godt kender du disse værktøjer, og bruger du dem? Forsikringsmåleren Rejseforsikringsmåleren Forsikringsguiden PensionsInfo Aldrig hørt om Hørt navnet men aldrig brugt Kender lidt og har brugt Kender og bruger jævnligt Under 5 pct. af danskerne kender og bruger jævnligt værktøjerne. PensionsInfo er det af værktøjerne, som scorer højest hvad angår brug og kendskab. Undersøges det nærmere, hvem der kender til PensionsInfo, tegner der sig følgende billede, jf. figur 23. Side 18

21 Figur 23 Kendskab til PensionsInfo 6 Analyserapport 2: Aldrig hørt om Hørt navnet men aldrig brugt Kender og har brugt/bruger Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare bekræftende på, at man kender PensionsInfo: Alder,6 pct.-point. 53 pct. har aldrig hørt om PensionsInfo, 26 pct. har hørt navnet men aldrig brugt tjenesten, 18 pct. har brugt eller bruger PensionsInfo og 3 pct. svarer ved ikke. Kendskabet til PensionsInfo stiger med alderen, jf. figur 24. Figur 24 Kendskab til PensionsInfo i forskellige alderskategorier år 3-49 år 5-65 år Aldrig hørt om Hørt navnet men aldrig brugt Kender og har brugt/bruger Ved ikke 78 pct. af de 18 til 29 årige har aldrig hørt om værktøjet. Blandt de 3 til 49 årige drejer det sig om 56 pct., mens det for de 5 til 65 årige er hver tredje. Side 19

22 1/3 af de 5 til 65 årige har hørt om PensionsInfo, men aldrig brugt værktøjet. Det samme er tilfældet for 26 pct. af de 3 til 49 årige og 15 pct. af de 18 til 29 årige. Analyserapport 2:5 28 pct. af de 5 til 65 årige kender og har brugt eller bruger PensionsInfo. Det samme er tilfældet for 17 pct. af de 3 til 49 årige og 6 pct. af de 18 til 29 årige. 6. Forsikringsbegivenhed betydningen af at være underforsikret Respondenterne er blevet præsenteret for følgende case: Forestil dig, at du har indbrud derhjemme, og der bliver stjålet ting fra dit hjem til en samlet værdi af 6. kr. Samlet har du indbo (ting i hjemmet) for 1 mio. kr. Du har forsikret dit indbo for ½ mio. kr. Der er ingen selvrisiko på din forsikring. Hvilken erstatning får du for dine ejendele? Pointen er, at der er tale om underforsikring, hvorfor forsikringstageren ikke får fuld erstatning. Knap ¼ svarer rigtigt på spørgsmålet, jf. figur 25. Figur 25 Du har haft indbrud, der bliver stjålet for 6.. Du har ting for 1 mio men er forsikret for ½. Hvilken erstatning får du? Ved ikke Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare korrekt: Syddanmark 8,4 pct.-point og ejer 6,6 pct.-point. Da forsikringstageren har indbo for 1 mio. kr. men er forsikret for ½ mio. kr., er det korrekte svar 3. kr. 22 pct. af respondenterne svarer korrekt. 7. Tilrettelæggelse af økonomi Hvordan prioriterer danskerne deres tid, når det kommer til privatøkonomi? Lægger danskerne budget? Det gør mange, jf. figur 26. Side 2

23 Figur 26 Lægger du budget? 8 Analyserapport 2: Ja Nej Ved ikke Mand Kvinde Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare, at man har lagt budget: Nordjylland 24,1 pct.-point, midtjylland 13,1 pct.-point, syddanmark,2 pct.-point, mand -8,5 pct.-point, hjemmeboende barn 8,3 pct.-point og personlig indkomst,5 pct.-point. Undersøgelsen viser, at 71 pct. af danskerne lægger budget. Lidt flere kvinder end mænd lægger budget, hvilket understøtter hypotesen om, at kvinder tilsyneladende er mere risikoaverse end mænd. Det viser sig, at nordjyderne er de flittigste til at lægge budget. 82 pct. af nordjyderne svarer bekræftende, at de lægger budget, jf. figur 27. Figur 27 Lægger du budget sammenholdt med region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden En ting er at lægge budget. Noget andet er at overholde det. Næsten 9 pct. overholder dog efter eget udsagn deres budget, jf. figur 28. Side 21

24 Figur 28 Overholder du budgettet? Analyserapport 2: Ja, jeg overholder budgettet til punkt og prikke Ja, jeg overholder stort set budgettet Nej, jeg overholder kun de største poster i budgettet Nej, jeg overholder slet ikke budgettet Ved ikke Anm.: Respondentgruppen er på 79 personer. Anm.: Regression ikke mulig pga. manglende normalfordeling ¼ overholder budget til punkt og prikke. 65 pct. overholder stort set budgettet. 6 pct. af danskerne har et ønske om at tilpasse deres forbrug, så det passer bedre til deres indkomst. Lidt flere mænd end kvinder udtrykker dette ønske, jf. figur 29. Figur 29 Jeg ville gerne tilpasse mit forbrug, så det passer bedre til min indkomst Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Alle Mænd Kvinder Anm.: Signifikante sammenhænge og den marginale effekt af variable ift. sandsynligheden for at svare, at man ønsker at tilpasse sit forbrug: Gymnasium -22,8 pct.-point, videregående -13,7 pct.-point og mand, pct.-point. Side 22

25 64 pct. af mændene ønsker at tilpasse deres forbrug, mens det samme gælder for 56 pct. af kvinderne. 67 pct. af de grundskoleuddannede har et ønske om at tilpasse deres forbrug, så det bedre afspejler deres indkomst. Det samme giver 63 pct. af de erhvervsuddannede, 54 pct. af de med videregående uddannelser og 45 pct. af de gymnasielt uddannede udtryk for, jf. figur 3. Analyserapport 2:5 Figur 3 Jeg ville gerne tilpasse mit forbrug, så det passer bedre til min indkomst sammenholdt med uddannelse Enig/meget enig Grundskole Erhvervsuddannelse Videregående Almen/erhvervsgymnasiel Det viser sig, at danskerne i gennemsnit bruger 67 minutter om måneden på deres privatøkonomi mens de i gennemsnit bruger 86 minutter om måneden på at læse reklamer, jf. figur 31. Side 23

26 Figur 31 Tid brugt på privatøkonomi og tilbudsaviser 3 Analyserapport 2: min 1 til 15 min 16 til 3 min Privatøkonomi 31 min til 1 time Reklamer > 1 til 2 timer > 2 timer Tid Anm.: Figuren baserer sig på 832 besvarelser på spørgsmålet om tidsforbrug på privatøkonomi og 915 om tidsforbrug på reklamer. Når tidsforbruget overstiger en time, er der relativt flere, der bruger mere tid på at læse reklamer end at gennemgå deres privatøkonomi. Om end danskerne giver udtryk for at bruge relativt lang tid på deres privatøkonomi (ca. en time om måneden), så bruger vi næsten 1½ time på tilbudsaviser. En rimelig antagelse er, at det for de fleste bedre ville kunne betale sig at undersøge eksempelvis renten på ind- og udlån end prisen på dagligvarer i forskellige supermarkeder. 8. Forventninger til fremtiden Den største andel af danskerne forventer en lavere levestandard som pensionist sammenlignet med levestandarden i dag, jf. figur 32. Side 24

27 Figur 32 Forventninger til levestandard som pensionist Højere Nuværende Lavere Ved ikke Analyserapport 2:5 4 pct. forventer at kunne opretholde deres nuværende levestandard. 11 pct. forventer en højere. På spørgsmålet til danskernes forventniger til levestandarden som pensionist, er det ikke overraskende særligt de unge mellem år, der forventer en højere levestandard som pensionist, jf. figur 33. Figur 33 Forventninger til levestandard som pensionist sammenholdt med alder Højere Nuværende Lavere Ved ikke år 3-49 år 5-65 år 1/3 af de unge forventer en højere levestandard som pensionist. Det giver god mening, idet de fleste unge vil være under uddannelse eller nyetablerede på både arbejdsmarkedet, boligmarkedet og som familie. 45 pct. af de unge forventer Side 25

28 at kunne opretholde deres nuværende levestandard, mens 13 pct. forventer en lavere. Personer mellem 3-49 år forventer en lavere standard (52 pct.) eller at kunne opretholde deres nuværende levestandard (41 pct.). 6 pct. forventer en højere levestandard. Gruppen vil ofte være etableret på arbejdsmarkedet og have arbejdsmarkedspensioner. Analyserapport 2:5 62 pct. af personerne mellem 5-65 år forventer en lavere levestandard som pensionist. Gruppen har pensionen inden for rækkevidde og har givetvis nået deres lønmæssige højdepunkt. 1/3 i gruppen forventer at kunne opretholde deres nuværende levestandard. Tre pct. forventer en højere. Hvordan er danskernes forventninger til deres restlevetid efter de er fyldt 65 år? Spørgsmålet er vanskeligt at svare på, men ikke desto mindre har vores levealder og forholdet mellem unge og gamle stor indflydelse på fremtidens samfund. Danmarks Statistik opgør den forventede restlevetid i tabel 1 vises den for hhv. og 65-årige mænd og kvinder. Tabel 1 Forventet restlevetid for hhv. -årige og 65-årige mænd og kvinder Mænd Kvinder År årige 76,5 8,8 65-årige 16,6 19,3 Kilde: Danmarks Statistik. En mand, som i dag er 65 år, kan altså forvente at blive knap 82 år. En kvinde, som i dag er 65 år, kan forvente at blive godt 84 år. Den største andel af såvel mænd og kvinder forventer at leve mellem 16 og 2 år efter de er fyldt 65 år, jf. figur 34. Figur 34 Forvetning til levetid >3 Ved/ svarer Mand Kvinde ikke Side 26

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen Analyserapport 2011:7 Derfor skal livrenter ikke Finansiel ind under forståelses 100.000 betydning kr. s for loftet privatøkonomien AnnKathrine Ejsing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel

Danskernes syn på forsikringssvindel MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Danskernes syn på Morten Brønnum Andersen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014

Danskernes syn på forsikringssvindel 2014 Analyserapport Danskernes syn på 2014 2014:3 Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere