IT - en marginaliseringstrussel?

Transkript

1 IT - en marginaliseringstrussel? - Resultater fra en undersøgelse af hvem der ikke bruger IT og hvorfor Februar 2001 Arbejdsliv

2 IT - en marginaliseringstrussel? 1.udgave 2001 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf.: Fax: arbejdsliv@teknologisk.dk Q:\Sekr 2000\002 - Basisaktiviteter\Basis 2000\Sagsnr\ New ways og learning\0163 IKT kompetence\analyserapport\samletrapportendelig

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé Indledning Analysedesign Fokuspunkter og resultater En fjerdedel af befolkningen i alderen år har meget lidt kendskab til IT Kvinder udgør den største isolerede gruppe af ikke-brugere Kortuddannede og pædagoger har den mindste brug af IT 'Det skæve Danmark' Arbejdslivet er bestemmende for IT-brugen 'Indre' og 'ydre' årsager til ikke at bruge IT To tredjedele af ikke-brugerne har aldrig fået tilbudt uddannelse eller undervisning inden for IT-området Unge er mest kritiske over for mulighederne for at få undervisning i IT IT-undervisning mere hyppig i hovedstadsområdet end i provinsen Større bevidsthed om IT-undervisning i hovedstadsområdet Sammenhæng mellem læse-/skrivefærdigheder og intentionerne om at lære at bruge edb Ikke-brugerne er opmærksomme på kravet om IT-kvalifikationer De unge er uafklarede omkring ITs betydning i deres fremtid Viljen til at lære nyt Ikke-brugerne ønsker generelt IT-undervisning hvis det bliver dem tilbudt Hobby som katalysator Arbejdsgiverens krav om IT-kvalifikationer kan ændre på ikke-brugernes holdning til IT Kommunikations- og skriveredskaberne er de vigtigste

4 Forord Denne rapport omhandler IT-penetrationen i samfundet. Fokus er særligt lagt på den del af befolkningen, hvor IT ikke er en del af hverdagen. Befolkningsgruppen er karakteriseret ved, at de kvalifikationer, der skal til for at benytte sig af mulighederne ved IT, ikke er til stede. Undersøgelsen er et led i bestræbelserne på at afdække den potentielle marginaliseringstrussel, der ligger i kvalifikationsefterslæbet. Undersøgelsen bygger alene på en mindre kvantitativ undersøgelse. Grundet undersøgelsens begrænsede størrelse vil resultaterne i rapporten være vejledende, men kunne give et forholdsvist retvisende billede af den øjeblikkelige situation på området. Teknologisk Institut vil i løbet af 2001 udbygge undersøgelsen med en kvalitativ survey, der blandt andet skal inddrage virksomheder, uddannelsesinstitutioner og beskæftige personer. Teknologisk Institut har iværksat undersøgelsen med henblik på at afdække det potentielle problems omfang samt at skabe fokus på løsningsmodeller i uddannelsessystemet såvel som i virksomhederne og samfundet. Claus Müller og Kim Sørensen har forestået udarbejdelsen af undersøgelsen. Teknologisk Institut Kaj Olesen Centerchef 4

5 Resumé Brugen af IT er i de senere år eksploderet. Næsten alle familier i Danmark har enten en computer i sit hjem eller har adgang til en på arbejdspladsen, biblioteket, aftenskolen m.v. IT er blevet et redskab, som en stor del af befolkningen har taget til sig og bruger i sit arbejds- såvel som privatliv. IT giver en mængde kommunikative muligheder, såvel som adgangen til værdifuld viden. IT er i takt med befolkningens adoption af faciliteterne og den økonomiske vækst på området blevet et vigtigt politisk emne: Statsministeren fremsatte i sin nytårstale en vision om, at Internettet skal være tilgængeligt for alle. I en redegørelse om fremtidens netværkssamfund foreslår IT- og forskningsminister Birte Weiss en række initiativer, som i løbet af 2001 skal styrke anvendelsen af IT og Internettet på alle niveauer i samfundet. Der er med IT-fyrtårnet i Nordjylland søsat initiativer, der skal anvise vejen for Danmarks øvrige regioner. Efteruddannelsessystemet har med IT-handlingsplaner og IT i AMU sat særlig fokus på udviklingen af IT-kvalifikationer blandt kortuddannede. En mængde rapporter har i de senere år omhandlet arten og omfanget af behovet for ITkvalifikationer i Danmark, og særligt manglen på kvalificeret arbejdskraft. Der har med andre ord været stor opmærksomhed på den del af befolkningen, der har IT-kvalifikationer eller er potentielle emner for IT-industrien. Teknologisk Institut har bidraget med en række rapporter og undersøgelser på området, og arbejder fortsat på dette felt. Undersøgelserne har primært beskæftiget sig med den IT-tunge del af befolkningen, men har imidlertid også indikeret, at der er en forholdsvis stor gruppe af danskere, der ikke har IT-kvalifikationer. Problemstillingen er ikke ny. Det har længe været diskuteret, hvorvidt der blev skabt et A- og et B-hold på baggrund af samfundets krav om at have IT-kvalifikationer. Teknologisk Institut har på baggrund af en mindre survey belyst det kvantitative omfang af den såkaldte B-gruppe. Undersøgelsen viser, at godt , eller en fjerdedel af befolkningen i alderen år, ikke har nogen IT-kvalifikationer. Gruppen er karakteristisk ved, at den hovedsageligt består af den ældre del af arbejdsstyrken, kvinder og kortuddannede. Blandt de kortuddannede, der blandt andet har organisatorisk tilknytning til SiD, FOA, KAD m.fl., tyder det på at B-holdet udgør fra 25%-59% af medlemmerne. Men også personer der har mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelser, befinder sig i gruppen. Således er mere end 40% af de personer, der tilhører Metals område at betragte som ikke-brugere. Tilsvarende gør sig gældende for omkring 30% af BUPLs medlemmer. Langt den overvejende del af ikke-brugerne begrunder deres manglende IT-kvalifikationer med, at de ikke bruger det i arbejdsøjemed. Manglende interesse og brug i hverdagen i forhold til privatlivet og hobbies er ligeledes væsentlige faktorer i forhold til at vælge IT fra. Undersøgelsen viser, at der er nogle væsentlige barrierer for at lære at bruge IT. Blandt andet opfatter mere end 60% af ikke-brugerne deres mulighed for at få IT-undervisning som ringe. Særligt unge i alderen år er utilfredse. Generelt er gruppen opmærksom på, at ITkvalifikationer vil blive nødvendige at have i fremtiden i arbejdslivet og som deltager i samfundet. Denne holdning er dog ikke karakteristisk for ikke-brugere i alderen år, hvor godt 50% er uafklaret omkring ITs betydning for deres fremtid. 5

6 1. Indledning Samfundet har på kort tid bevæget sig i retning af, at IT er ved at udvikle sig til en fjerde kulturteknik på linie med det at kunne læse, regne og skrive. En manglende opmærksomhed på dette punkt kan resultere i en polarisering af arbejdskraften i et A- og et B-hold, hvor B-holdet udsættes for en betydelig maginaliseringsrisiko i kraft af manglende IT-kvalifikationer. Det er i stigende grad vanskeligt ikke at kunne anvende IT. Betaling af regninger, indkøb over nettet, kommunikation med myndigheder og venner, indberetning af skatteoplysninger m.v. er alle eksempler på ændringer i sameksistensen og forandringer i handlingsmønstre, der er fundamentale for de fleste. Det er sandsynligt, at den ældre generation over 60 'får lov' til at leve deres liv uden at tage stilling til eller dygtiggøre sig på IT-området. Det er dog langt mere tvivlsomt om denne valgmulighed også gælder de yngre årgange. Den fortsat stigende automatisering og udbredelse af anvendelsen af IT, i samfundet har betydet, at de krav der stilles til arbejdskraften i dag får tilført stadigt nye dimensioner. IT har i et kvalifikationsøjemed fået en karakter, der sidestiller anvendelsen og kendskabet til IT med andre almen-faglige kundskaber. IT er med andre ord blevet en forudsætning, og et nødvendigt redskab for at kunne indgå i en stor del af samfundets værdiskabelsesprocesser. Der er dog en gruppe i befolkningen, der aldrig bruger en computer eller har noget kendskab til teknologiens anvendelsesmuligheder eller uddannelsesveje til at opnå kendskabet. Der er en latent men overhængende fare for, at gruppen vil få et teknologisk efterslæb, den vil få vanskeligt ved at indhente. Kort sagt er gruppen marginaliseringstruet i forhold til arbejdsmarkedets stigende krav om ITrelaterede kvalifikationer. Af 'Informationssamfundet år 2000' - rapporten fra 1994, som satte informationsteknologien på den politiske dagsorden - fremgår det, at der kan være en tendens til, "at befolkningen opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold. A-holdet vil via arbejde eller fritidsinteresse blive fortroligt med informationsteknologien og blive i stand til at udnytte dens mange muligheder. B-holdet vil ikke få greb om teknologien, og vil vige uden om den. B-holdets jobmuligheder vil indsnævres mere og mere. Det er overordentligt vanskeligt at komme helt ind på livet af A-/B-holdsproblematikken i forbindelse med informationsteknologien. Grundlæggende ligger der i begrebet 'A-/B-holdsproblematik' en frygt for, at den nye teknologi kan gøre skellene i samfundet større. For at belyse dette er anvendelsen af Internettet, fordelt på henholdsvis indkomstgrupper og uddannelsesbaggrund, undersøgt af International Data Corporation (IDC). IDC foretog i maj 1998 en repræsentativ undersøgelse blandt mere end husstande i seks europæiske lande: Danmark, Frankrig, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Respondenterne i undersøgelsen blev spurgt, om de havde benyttet World Wide Web inden for de seneste tre måneder. Bemærk, at der altså ikke er tale om, at respon- 6

7 dentens husholdning har en Internetadgang. Respondenten kan lige så godt have anvendt en Internetadgang fra sit studium, sin arbejdsplads, sit lokale bibliotek eller anden offentligt eller privat tilgængelig Internetadgang. Undersøgelsen viste, at der i alle de undersøgte lande var en tendens til, at lavindkomstgrupperne havde et markant lavere Internetbrug. Da hovedparten af de studerende, der ofte har Internetadgang fra studiet, befinder sig i denne indkomstgruppe, er det reelle 'A-/B-gab' større. Arbejdsliv har i forbindelse med arbejde med IT-udredninger for ministerier, regionale arbejdsmarkedsråd og amter oparbejdet en stor viden om den del af befolkningen, der bruger IT på et mere eller mindre avanceret niveau. Arbejdsliv er dog langt fra alene på dette område. En lang række analyser og forskning har i årevis koncentreret sig om at afdække eksisterende og potentielle ITkvalifikationer. Der er derimod meget få undersøgelser - om nogen - der omhandler de personer i samfundet, der ikke har IT-kvalifikationer. Der har i de senere år, på særligt det politiske niveau, været fokuseret på gruppen, uden at det dog har udmøntet sig i noget nævneværdigt. Tidligere undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut har vist, at det kan være svært at fastslå, hvor stor en del af befolkningen, der ikke bruger IT. To kvantitative undersøgelser foretaget i Vejle regionen, henholdsvis Nordjylland, af arbejdsstyrkens brug af IT viser, at der er store udsving i forhold til undersøgelsesgruppens geografiske tilhørssted. I Nordjylland oplyser 31% af befolkningen i aldersgruppen år, at de aldrig bruger en computer. Tilsvarende oplysninger i Vejle indikerer, at ca. 5% af arbejdsstyrken ikke kan bruge en computer. Undersøgelser viser endvidere, at grupperne af ikke-brugere er karakteriserede ved særligt at bestå af kvinder, ældre og ufaglærte. Yderligere er det en vigtig pointe, at det langt fra er sikkert, at de manglende ITkvalifikationer er det egentlige problem. Det kan ikke udelukkes, at det egentlige grundlag for at skabe IT-kvalifikationer er til stede. Eksempelvis kan manglende sprogbeherskelse, læsevanskeligheder m.m. være årsagerne, til at en gruppe i befolkningen ikke følger hovedtendensen i samfundet. Ligeledes kan manglende kendskab til kvalificeringsmuligheder være udslagsgivende. Det har været vanskeligt at påpege præcist, hvad der er årsagen til den manglende kendskab og brug af IT, såvel som hvilke redskaber, der bør tages i anvendelse for at forhindre en potentiel marginalisering af grupperne. Det er ikke hensigten med nærværende rapport at give svar herpå. Rapporten kan udelukkende give et kvantitativt indblik i problemstillingen og danne grundlag for nærmere undersøgelser på området. 7

8 2. Analysedesign Oplysningerne, der ligger til grund for analysen, er fremskaffet ved en telefonbaseret spørgeskema undersøgelse af befolkningen i alderen år. Telefonenqueten omfatter i alt 839 personer og er repræsentativ på alder og køn. Det er undersøgelsens mål at indhente oplysninger om årsagerne til, at en del af befolkningen ikke bruger IT. Således er ikke alle 839 medvirkende blevet spurgt om det samme. Langt hovedparten af de interviewede personer har i en eller anden forstand et forbrug af teknologien, der overstiger hvad der kan betragtes som ikke-brug. Disse personer er blevet siet fra. Derimod er de personer, som har bekendtgjort at have et meget lille eller intet kendskab til IT, blevet stillet omkring 20 spørgsmål. Undersøgelsen bygger på en forudsætning om, at de adspurgte selv skal afgøre om de er ikke-brugere eller brugere af IT. Til det formål er der i indledningen af interviewet indbygget nogle filterspørgsmål. Således er respondenterne blevet bedt om at svare på, i hvilken grad de anvender IT. Skalaen vi anvendte er: Aldrig, et par gange om året, et par gange om måneden, et par gange om ugen og hver dag. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at afgøre respondentens videnniveau omkring IT. En person kan sagtens bruge IT sjældent, men være en habil bruger. Respondenterne er derfor også blevet spurgt til deres kendskab til IT. Kendskabet har vi valgt at graduere efter en stigende skala fra intet kendskab, lidt kendskab, brugerniveau, avanceret niveau til ekspertniveau. Kun de personer, der har oplyst, at de bruger IT i meget begrænset omfang og vurderer deres IT-kendskabsniveau til lavt, er gået igennem filteret. På denne baggrund er 193 personer af de i alt 839 blevet stillet uddybende spørgsmål vedrørende deres engagement og interesse for IT. 8

9 3. Fokuspunkter og resultater I følgende afsnit vil resultaterne fra undersøgelsen blive præsenteret i korte træk. Langt fra alle resultater, der er fremkommet i forbindelse med undersøgelsen, er kommenteret. 3.1 En fjerdedel af befolkningen i alderen år har meget lidt kendskab til IT 'A- og B-holdet' fordelt på brug og ikke-brug af IT Bruger ikke IT 23% Bruger IT 77% Godt 23% af den danske befolkning i alderen 18 til 65 år har enten intet eller kun lidt kendskab til IT og bruger det stort set ikke. Det er vanskeligt at fastslå, hvor stor gruppen reelt er, da en del respondenter angiver ikke at have noget kendskab til IT, men bruger det jævnligt i forskellige forbindelser. Det kan dog fastslås ud fra svarmønstret igennem hele undersøgelsen, at IT-kvalifikationerne i gruppen såvel som deres muligheder for kompetenceudvikling på området er noget begrænsede. I faktiske tal opfatter ca danskere i alderen år deres kendskab til IT som meget begrænset. 3.2 Kvinder udgør den største isolerede gruppe af ikke-brugere Kvinder er overrepræsenterede i forhold til andelen af ikke-brugere af IT i befolkningen. 26,3% af kvinder i alderen år bruger ikke IT. Tilsvarende bruger 19,8% af mændene ikke IT. 26,3% af kvinderne svarer til ,8% af mændene svarer til

10 Befolkningen i denne analyse er defineret som personer i alderen år. Segmenteringen er foretaget i forhold til ønsket om at vurdere ikke-bruger andelen i den voksne og arbejdsmarkedsrelevante del af befolkningen. Den største gruppe af ikke-brugere findes i aldersgruppen år. Der er ligeledes en tendens til, at kvalifikationer, der knytter sig til brugen af IT, er mest udbredte i den yngste del af den analyserede befolkning. Det skal dog bemærkes, at der er en forholdsvis jævn fordeling af ikke-brugere i hele aldersspektret år. Først herefter ses markante udsving i retning af en større andel af ikke-brugere. Det kræver næppe nogen indgående forklaring på, hvorfor tallene fordeler sig som de gør. Det skal selvsagt holdes for øje, at kvalifikationer, der knytter sig til brugen af IT, trods alt er af nyere dato. Brugere og ikke-brugere af IT fordelt på alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bruger IT Bruger ikke IT Hovedparten af den ældre del af befolkningen vil derfor ikke have haft en naturlig indlæring af IT, som de yngre generationer har i dag. Det kan derfor overraske, at der trods alt er næsten 14% i gruppen år, der ikke bruger eller har kendskab til brugen af IT. Det er vanskeligt på baggrund af undersøgelsen at identificere de unge ikke-brugere præcist. Vi kan dog konstatere, at de typisk er uorganiserede (de tilhører altså ikke en faglig organisation) og angiver manglende interesse for området og behov for IT som den overvejende forklaring på deres 'ikke-brug'. 3.3 Kortuddannede og pædagoger har den mindste brug af IT Set i forhold til den faglige organisering er der en markant sammenhæng mellem beskæftigelsesområde/organisering og ikke-bruger frekvensen. Blandt kvinder er FOA og KAD de fagområder, der har den største repræsentation af ikke-brugere. Der er en tydelig tendens til at ikke-brugergruppen polariserer sig omkring de kortuddannede. I undersøgelsen har respondenterne oplyst deres faglige organisationstilknytning. I den forbindelse udgør de faglige organisationer SiD, FOA, KAD og Metal de 10

11 organisationer, der har den største repræsentation af ikke-brugere. I absolutte tal har de 4 fagforbund følgende antal medlemmer med et ringe kendskab til IT 1 : SiD: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på ca. 25%. FOA: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på ca. 50%. KAD: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på ca. 59%. Metal: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på godt 43%. BUPL: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på godt 33%. Vi anser det for sandsynligt, at en stor del af forklaringen på, at medlemmerne af netop disse 4 faglige organisationer har en markant højere frekvens af ikke-brugere end øvrige faggrupper, kan skyldes jobindholdet og medlemmernes uddannelsesbaggrund. Fagforbundene repræsenterer en stor gruppe medlemmer, der har fysisk betonede job, hvor de boglige færdigheder og evnen til at kunne betjene IT ikke er nødvendige kvalifikationer - endnu. Blandt de fagområder, hvor ikke-bruger frekvensen er lavest, er også de områder, hvor IT er et redskab i arbejdet. Der findes dog undtagelser, som tallene også viser. HK: personer af organisationens godt medlemmer har et ringe kendskab til IT, svarende til en andel på ca. 8%. Tjenestemænd og funktionærer: personer af organisationens godt medlemmer har et ringe kendskab til IT, svarende til en andel på ca. 2%. AC: personer af organisationens godt medlemmer har et ringe kendskab til IT, svarende til en andel på ca. 3%. Det skal nævnes, at undersøgelsen også omfatter personer, der ikke er organiserede. Denne gruppe udgør 14,3% af de personer, der har et lille kendskab til IT. I faktiske tal er det ca personer. 3.4 'Det skæve Danmark' Brugen af IT er mere udpræget i hovedstadsområdet end i resten af landet. Andelen af befolkningen i provinsen, der ikke bruger IT, er på 26,3 %. Tilsvarende tal fra hovedstaden viser, at ikke-brugergruppen her er på 17,3%. En del af forklaringen herpå skal formentlig findes blandt andet i den uddannelsesmæssige sammensætning i befolkningen. Vi har kunnet konstatere, at uddannelse og anvendelse af IT er tæt knyttede. Personer med kort eller ingen uddannelse bruger sjældnere IT end personer med mellemlang og videregående uddannelser. Forskellen mellem hovedstaden og provinsen er blandt andet, at befolkningen i hovedstaden ty- 1 Tallene er fundet ved at vægte respondenternes svar i undersøgelsen. Tallene er behæftede med en vis statistisk usikkerhed. De angivne procenter skal derfor opfattes som vejledende. Undersøgelsens stikprøve er for begrænset til at kunne fastslå de eksakte størrelser. 11

12 pisk har længere uddannelser end provinsbefolkningen og oftere arbejder som eksempelvis funktionær og har job, der har administrativt eller servicerelateret indhold. Job der ofte har computere som væsentlige arbejdsredskaber. Men også erhvervsstrukturen spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle. 3.5 Arbejdslivet er bestemmende for IT-brugen Forklaringerne på hvorfor en del af befolkningen ikke bruger IT, kan ses herunder. Det synes oplagt, at der er en tæt sammenhæng mellem de krav, der stilles i ens arbejdsliv og den brug, man har af IT. Ligledes er manglende interesse og lysten til at sætte sig ind i noget nyt gennemgående forklaringer på det manglende engagement på området. De nedenstående 7 forklaringsparametre er rangordnede efter hyppigheden af udsagnet: 1) Jeg har ikke brug for det på mit arbejde 2) Det interesserer mig ikke 3) Jeg har ikke brug for edb i min hverdag 4) Jeg er for gammel til at lære noget nyt 5) Jeg har ikke råd til at investere i det 6) Jeg ved ikke hvordan det fungerer 7) Jeg har ikke lyst til at sætte mig ind i det. Der er ikke væsentlig forskellighed på forklaringerne på, at man ikke bruger IT i forhold til den geografiske tilknytning. Ikke-brugere i provinsen angiver dog i lidt hyppigere omfang end befolkningen i hovedstadsområdet, at manglende interesse er den primære årsag til ikke-brugen af IT (19% hovedstadsområdet, 22% provinsen). 3.6 'Indre' og 'ydre' årsager til ikke at bruge IT De hyppigst nævnte årsager til, at respondenterne ikke (i højere grad) bruger edb, er som det fremgår at de ikke har brug for det på arbejdet og at det ikke interesserer dem. Disse to begrundelser tegner sig for næsten 55% af samtlige de begrundelser ikke-brugerne angiver. Sammenfattende kan man måske hævde, at de respondenter der angiver, at de ikke har brug for IT i deres arbejde, i en vis udstrækning refererer til de muligheder for at bruge IT, de oplever at de har. Det vil sige, at nogle ydre omstændigheder (i forhold til respondenten) er med til at begrænse udfoldelsesmulighederne på IT-området. Omvendt kan man sige, at de, der angiver som begrundelse, at IT ikke interesserer dem, mest refererer til en indre omstændighed, en manglende vilje eller lyst til at bruge IT. Dette skal dog ledsages af to kommentarer. Den ene er, at de som oplever at de ikke har brug for IT, jo godt kan interessere sig for IT alligevel. Det andet er, at en manglende interesse for IT også kan skyldes, at de ikke har brug for eller bruger IT - hvorfor så interessere sig for det? Erfaringer fra andre undersøgelser viser, at mennesker med manglende vilje til at arbejde med IT ofte får nedbrudt en stor del af deres barrierer, ved blot at få adgang til at afprøve mulighederne selv. Det er nok lidt af en hønen-og-ægget-diskussion, men det henleder opmærksomheden på, at viljen til og mu- 12

13 ligheden for at bruge IT kan gribe ind i hinanden som enten drivkraft eller mangel på samme med en individuel sammensætning fra person til person. Vejen til at stimulere en mere udbredt brug af IT går derfor ad flere spor. 3.7 To tredjedele af ikke-brugerne har aldrig fået tilbudt uddannelse eller undervisning inden for IT-området Ikke-brugernes vurdering af muligheder for at få IT-undervisning Ved ikke Dårlige Under middel Middel Gode Meget gode Langt hovedparten af ikke-brugerne er ikke blevet tilbudt undervisning i IT på deres arbejdsplads henholdsvis af sociale myndigheder (kommunen eller AF). Således fortæller 71,4% af gruppen af ikke-brugere, at de ikke har modtaget et sådant tilbud. I lighed hermed opfatter ganske få i gruppen således også deres mulighed for at få uddannelse inden for IT-området for ringe. 61% anser muligheden for noget begrænset eller decideret dårlig. Godt 11% er uafklarede omkring spørgsmålet. Det kan selvfølgelig både være fordi sammensætningen af udbudet ikke dækker ikkebrugernes behov, men det kan også være fordi det eksisterende udbud ikke matcher behovet ud fra en kvalitativ betragtning. Endelig kan det være fordi ikke-brugerne reelt ikke har (IT-)forudsætningerne til at kunne vurdere udbudets karakter. 13

14 3.8 Unge er mest kritiske over for mulighederne for at få undervisning i IT Andel i aldersgrupperne, der er utilfredse med mulighederne for IT-uddannelse år år år år år Ifølge respondenternes opfattelse af deres muligheder for at få uddannelse inden for IT-området, så svinder chancen med alderen. De ældre står dog ikke alene, når det gælder om at have dårlige muligheder for at få uddannelse på området. Mere end 50% af ikke-brugerne i alderen år deler denne opfattelse. Godt 50% af de helt unge på arbejdsmarkedet mener heller ikke, at deres muligheder er gode, eller de er uafklarede omkring deres muligheder. 3.9 IT-undervisning mere hyppig i hovedstadsområdet end i provinsen Brugen af IT er større i hovedstadsområdet end i provinsen. Dette kan blandt andet skyldes forskellen på de tilbud om efteruddannelse, som medarbejdere og ledige tilbydes i virksomhederne henholdsvis af sociale myndigheder. Undersøgelsen kan ikke fortælle i hvilken udstrækning folk i almindelighed bliver tilbudt efteruddannelse på området. Kun ikke-brugerne er blevet spurgt herom. Der er i denne sammenhæng en tendens til, at befolkningen i hovedstadsområdet lidt hyppigere (30%) end i resten af landet (27%) får tilbudt undervisning i IT. Forskellen må siges at være marginal og ligger inden for den statistiske usikkerhed. Vi ved til sammenligning fra nogle nyere regionale undersøgelser 2, at over 30% af regionalbefolkningen har fået tilbudt en eller anden form for formel undervisning i IT. Helt op mod 2/3 af befolkningen i Nordjylland har fået en eller anden form for ITundervisning. På baggrund heraf kan det forsigtigt konkluderes, at mulighederne i samfundet for at få en eller anden form for IT-undervisning generelt set er bedre end tallene fra ikkebruger undersøgelsen indikerer. Det ville også være mærkeligt andet. Det synes også logisk, at ikke-brugere har mindre fokus og opmærksomhed rettet mod ITundervisning end resten af befolkningen. Logikken i denne antagelse er, at interesse og motivation følges ad. Således opfatter IT-interesserede personer deres muligheder som bedre end personer, der er helt uafklarede i forhold til emnet. 2 Afdækning af IT-området i Vejl-regionen, 1999 og Nordjyllands IKT-kompetencer,

15 3.10 Større bevidsthed om IT-undervisning i hovedstadsområdet Bevidstheden om mulighederne for at få IT-undervisning er væsentligt forskellig mellem land og by. Godt 39% af ikke-brugerne i hovedstadsområdet bekendtgør, at de mener deres muligheder for IT-undervisning er enten gode eller meget gode. Tilsvarende har kun 25% af ikke-bruger befolkningen i provinsen den opfattelse. Ligledes skønner provinsbefolkningen, at deres reelle muligheder for at få IT-undervisning er ringe. Ca. 50% af ikke-brugerne i provinsen mener, at deres muligheder for at få IT-undervisning er under middel eller decideret dårlige. Tilsvarende udsagn fra ikke-brugere i hovedstadsområdet gør sig gældende for 35%. Hvad denne forventning til egne muligheder, eller rettere manglen på samme, kan skyldes, er vanskeligt at fastslå. En forklaring kan være, at hovedstadsbefolkningen er en anelse mere bogligt orienteret, og derved mere bevidst omkring uddannelsesmulighederne end provinsbefolkningen. En anden forklaring kan være nærheden til de institutioner, der udbyder uddannelserne. Det er vores erfaring, at geografiske forhold kan påvirke lysten til efteruddannelse. Store afstande kan afholde nogle personer fra at søge uddannelse af den karakter Sammenhæng mellem læse-/skrivefærdigheder og intentionerne om at lære at bruge edb Ifølge undersøgelsen læser og skriver kvinder bedre end mænd. Og vi kan - ikke overraskende - også konstatere, at læse-/skrivefærdighederne stiger med uddannelsesniveauet. Men hvilken betydning har læse-/skrivefærdigheder for befolkningens ITkunnen? Vi har ikke kunnet konstatere nogen signifikante sammenhænge mellem læse- /skrivefærdighed og ikke-brugernes vurderinger af deres kendskab til edb, eller hvor hyppigt de bruger edb. Derimod er der en signifikant sammenhæng mellem læse- /skrivefærdigheder og intentionerne om at lære at bruge edb. Blandt respondenter, der vurderer deres læse-/skriveniveau til at være over middel, er der ca. 56%, der har intentioner om at lære at bruge edb. Derimod er der blandt respondenter, der vurderer deres læse-/skrivefærdigheder til at være middel eller derunder, kun ca. 37%, der har intentioner om at lære at bruge edb. Det vil altså sige, at læse-/skriveniveauet indirekte har en betydning for IT-kvalifikationsniveauet i kraft af en manglende tilegnelse af ny viden på IT-området for ikkebrugere. Dermed forøges marginaliseringsrisikoen. Det er muligt at drage forskellige konklusioner, hvor det er vanskeligt at afgøre, hvilke(n) der er den eller de rigtige forklaringer. Men blandt de mulige forklaringer kan være, at: Gode læse-/skrivefærdigheder er en væsentlig forudsætning for at lære edb. Gode læse-/skrivefærdigheder opfattes som en væsentlig forudsætning for at lære edb af læse-/skrivesvage i højere grad end mennesker, der er gode til at læse og 15

16 skrive. Der kan med andre ord være tale om en forventning om, at det at lære edb også kræver gode læse-/skrivefærdigheder. Dårlige læse-/skrivefærdigheder forringer lysten/evnen til at lære nyt i al almindelighed. Det er således, at omkring 1/3 af alle ikke-brugere vurderer deres læse-/skriveniveau til at være middel eller derunder. Derfor må opmærksomheden under alle omstændigheder igen henledes på læringsformer og undervisningspædagogik på IT-området. Nogle af de spørgsmål, der rejser sig, er følgende: Forstås IT-kvalifikationer for snævert og afgrænset? Grundlæggende IT-kvalifikationer er af flere blevet betegnet som den fjerde kulturteknik på linie med at kunne skrive, læse og regne. Er udviklingen af IT-kvalifikationer i tilstrækkelig grad integreret med udvikling af de øvrige kulturteknikker i de IT-rettede uddannelsestilbud for voksne, der eksisterer i dag? Skal multimedieteknikker i højere grad integreres i de IT-uddannelsestilbud, der eksisterer i dag, således at læse-/skrivesvage tilgodeses? 3.12 Ikke-brugerne er opmærksomme på kravet om ITkvalifikationer Troen på at man i fremtiden vil få brug for IT deler respondenterne i 2 næsten lige store dele - de der tror det er sandsynligt og de der ikke tror det. I et geografisk perspektiv er der også her en ulighed omkring fordelingen af svarerne. Flest i hovedstadsområdet tror på, at IT vil have en plads i deres fritid eller i deres job i fremtiden (hvem er det i forhold til f.eks. fagforening?). Godt 56% af svarerne i hovedstaden har denne holdning. Tilsvarende gør sig gældende for 50% i provinsen De unge er uafklarede omkring ITs betydning i deres fremtid Ikke-brugernes forventning til brug af IT i deres job og fritid i fremtiden Især gruppen i alderen år er særdeles opmærksom på, at IT vil spille en eller anden rolle i deres liv i fremtiden. Derimod kan det overraske, at de helt unge i undersø- 16

17 gelsen er noget mere uafklarede omkring spørgsmålet. Kun godt 50% af de adspurgte unge mellem år tror, at IT i fremtiden vil spille en rolle i deres job eller i fritiden. Nogenlunde lige så mange der har en formodning herom, har intentioner om at gøre noget ved det. Til spørgsmålet Har du intentioner om at lære at bruge edb? har 53% i hovedstadsområdet svaret ja, og ca. 47% i provinsen. Den nogenlunde ligelige deling af ikke-brugerne går igen, når spørgsmålet drejer sig om at tage initiativ til at lære om IT. Men også i denne sammenhæng er der en større interesse for at lære om IT blandt hovedstadsbefolkningen end provinsboerne. Forskellen er dog ikke overvældende: 53% mod 47% i hovedstadsområdets favør Viljen til at lære nyt Ikke-brugere der har intentioner om at lære at bruge IT fordelt på alder Halvdelen af respondenterne tror, som nævnt, ikke de får brug for IT-kundskaber i fremtiden, og halvdelen (ikke nødvendigvis den samme halvdel) har ikke i sinde at lære at bruge IT. De, der godt kunne tænke sig at lære noget om IT, har primært tænkt sig at bruge det til at skrive/regne og til kommunikation - til hvad man kunne kalde kontorpakke-brug. I et muligheds-/viljeperspektiv vil det ofte se ud som om mulighederne halter efter efterspørgerens ønsker. Når spørgsmålet drejer sig om efterspørgerens egen vilje, er perspektivet at afdække i hvilken grad der er engagement til at sætte tæring efter næring. Det bliver ofte mere forpligtende at give udtryk for noget man selv er ansvarlig for. Der er en tendens til, at væsentligt flere har i sinde at gøre noget aktivt for at lære at bruge IT, end de der vurderer at have rimelige muligheder for at få undervisning i området. Intentionerne og viljen daler dog drastisk med alderen Ikke-brugerne ønsker generelt IT-undervisning, hvis det bliver dem tilbudt 17

18 Der er tilsyneladende stor forskel på motivationen for at tage undervisning i IT afhængigt af, om man selv skal opsøge mulighederne eller man bliver det tilbudt. På spørgsmålet Vil du tage imod et tilbud om edb-undervisning? svarer næsten 2/3 ja tak. Lidt flere i provinsen end i hovedstadsområdet vil ikke tage imod et sådant tilbud. Kvinderne er lidt mere motiverede for at tage imod et tilbud om undervisning i IT end mændene (kvinder: 67%, mænd: 62%). De begrundelser, der ofte nævnes som udslagsgivende for interessen, skal blandt andet findes på følgende områder: Fordi jeg har behov for at følge med i udviklingen på området Fordi det kan forøge mine muligheder for at få et arbejde Fordi jeg vil bruge det i min hobby. Til trods for at gruppen er at betegne som ikke-brugere af IT må det konkluderes, at bevidstheden om at der er et behov for at opnå kvalifikationer på området, er et anerkendt faktum blandt de adspurgte selv Hobby som katalysator Det har i flere sammenhænge vist sig vigtigt i forhold til tillæring af bestemte kvalifikationer, at motivationen for læring øges, når det lærte kan relateres og drages direkte i anvendelse i hverdagen. Det er også derfor, at hobby kan blive en katalysator for motivationen for at lære om og bruge IT. Samme forhold gør sig gældende, når det handler om at sikre sine muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en udbredt antagelse, at besiddelsen af IT-kvalifikationer er en nødvendighed og en forudsætning for at etablere sig på det eksisterende og fremtidige arbejdsmarked. Denne undersøgelse beviser ganske vist det modsatte ved at fremhæve 23% af befolkningen i alderen år som ikke-brugere. De personer, der ikke vil tage imod et tilbud om IT-undervisning, begrunder valget med, at det ikke har deres interesse samt at behovet for kvalifikationer på området ikke er til stede Arbejdsgiverens krav om IT-kvalifikationer kan ændre på ikkebrugernes holdning til IT En stor del af ikke-bruger gruppen begrunder deres manglende IT-kvalifikationer med, at det ikke har deres interesse. Respondenterne er i den forbindelse blevet spurgt til hvad der kan ændre på denne holdning Hvad kan få dig til at interessere dig for edb?. 1/3 af respondenterne er totalt afvisende overfor at noget kan ændre på deres holdning og svarer intet. En del relaterer imidlertid et eventuelt ITkvalifikationsbehov til deres dagligdag og de interesser, der kan vække lysten til at dygtiggøre sig på området. Således er det typiske svar enten relateret til børnenes behov for at forældrene kan hjælpe dem i skoleøjemed, eller at man helt simpelt har et ønske om at følge med på området. Topscoren kan dog ikke henføres til personernes 18

19 egen begærlighed efter viden eller lyst til personlig udvikling, men er styret af arbejdsgiverens ønsker. Mønstret i prioriteret rækkefølge ser således ud: At min arbejdsgiver forlanger det Jeg vil gerne følge lidt mere med i udviklingen Jeg vil gerne kunne udnytte faciliteterne på nettet (home-banking, indkøb, informationssøgning m.m.) At mine børn har brug for, at jeg kan noget. Det kan konstateres, at interessefremmende ordninger som hjemme-pc ordningen ikke spiller nogen nævneværdig rolle. Kun 3% af de adspurgte nævner, at det vil fremme deres interesse, hvis deres arbejdsgiver eller offentlige myndigheder stiller en pc er til rådighed. Det skal retfærdigvis nævnes, at der er stor uensartethed i kvinders og mænds svarmønstre. Eksempelvis tillægger kvinder i større omfang end mændene, at eventuelle IT-kvalifikationer skal bruges i forhold til børnenes behov. Mændene nævner derimod karriere udvikling som en væsentlig motivationsfaktor for at opnå IT-kvalifikationer. Ligeledes har nettets muligheder, såsom home-banking, informationssøgning m.v. langt mere gennemslagskraft som motivationskilde i hovedstadsområdet i forhold til provinsen. Denne mulighed optræder i et geografisk perspektiv som den væsentligste årsag til at interessere sig for IT. Det betyder så også, at arbejdsgiverens ønske om at man skal have IT-kvalifikationer bliver knapt så væsentlig i hovedstadsområdet. Det er det til gengæld i provinsen Kommunikations- og skriveredskaberne er de vigtigste Hvis ikke-brugerne får undervisning i eller tager initiativ til selv at lære om IT, vil det hovedsageligt være de 'almindelige' kontorprogrammer, der vil få størst opmærksomhed. Langt hovedparten af de adspurgte peger på skrive-, regne-, kommunikations- og informationsværktøjerne som de mest attraktive områder. Der er dog også en væsentlig interesse for at bruge IT til hobbybrug. 19