IT - en marginaliseringstrussel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT - en marginaliseringstrussel?"

Transkript

1 IT - en marginaliseringstrussel? - Resultater fra en undersøgelse af hvem der ikke bruger IT og hvorfor Februar 2001 Arbejdsliv

2 IT - en marginaliseringstrussel? 1.udgave 2001 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Tlf.: Fax: Q:\Sekr 2000\002 - Basisaktiviteter\Basis 2000\Sagsnr\ New ways og learning\0163 IKT kompetence\analyserapport\samletrapportendelig

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé Indledning Analysedesign Fokuspunkter og resultater En fjerdedel af befolkningen i alderen år har meget lidt kendskab til IT Kvinder udgør den største isolerede gruppe af ikke-brugere Kortuddannede og pædagoger har den mindste brug af IT 'Det skæve Danmark' Arbejdslivet er bestemmende for IT-brugen 'Indre' og 'ydre' årsager til ikke at bruge IT To tredjedele af ikke-brugerne har aldrig fået tilbudt uddannelse eller undervisning inden for IT-området Unge er mest kritiske over for mulighederne for at få undervisning i IT IT-undervisning mere hyppig i hovedstadsområdet end i provinsen Større bevidsthed om IT-undervisning i hovedstadsområdet Sammenhæng mellem læse-/skrivefærdigheder og intentionerne om at lære at bruge edb Ikke-brugerne er opmærksomme på kravet om IT-kvalifikationer De unge er uafklarede omkring ITs betydning i deres fremtid Viljen til at lære nyt Ikke-brugerne ønsker generelt IT-undervisning hvis det bliver dem tilbudt Hobby som katalysator Arbejdsgiverens krav om IT-kvalifikationer kan ændre på ikke-brugernes holdning til IT Kommunikations- og skriveredskaberne er de vigtigste

4 Forord Denne rapport omhandler IT-penetrationen i samfundet. Fokus er særligt lagt på den del af befolkningen, hvor IT ikke er en del af hverdagen. Befolkningsgruppen er karakteriseret ved, at de kvalifikationer, der skal til for at benytte sig af mulighederne ved IT, ikke er til stede. Undersøgelsen er et led i bestræbelserne på at afdække den potentielle marginaliseringstrussel, der ligger i kvalifikationsefterslæbet. Undersøgelsen bygger alene på en mindre kvantitativ undersøgelse. Grundet undersøgelsens begrænsede størrelse vil resultaterne i rapporten være vejledende, men kunne give et forholdsvist retvisende billede af den øjeblikkelige situation på området. Teknologisk Institut vil i løbet af 2001 udbygge undersøgelsen med en kvalitativ survey, der blandt andet skal inddrage virksomheder, uddannelsesinstitutioner og beskæftige personer. Teknologisk Institut har iværksat undersøgelsen med henblik på at afdække det potentielle problems omfang samt at skabe fokus på løsningsmodeller i uddannelsessystemet såvel som i virksomhederne og samfundet. Claus Müller og Kim Sørensen har forestået udarbejdelsen af undersøgelsen. Teknologisk Institut Kaj Olesen Centerchef 4

5 Resumé Brugen af IT er i de senere år eksploderet. Næsten alle familier i Danmark har enten en computer i sit hjem eller har adgang til en på arbejdspladsen, biblioteket, aftenskolen m.v. IT er blevet et redskab, som en stor del af befolkningen har taget til sig og bruger i sit arbejds- såvel som privatliv. IT giver en mængde kommunikative muligheder, såvel som adgangen til værdifuld viden. IT er i takt med befolkningens adoption af faciliteterne og den økonomiske vækst på området blevet et vigtigt politisk emne: Statsministeren fremsatte i sin nytårstale en vision om, at Internettet skal være tilgængeligt for alle. I en redegørelse om fremtidens netværkssamfund foreslår IT- og forskningsminister Birte Weiss en række initiativer, som i løbet af 2001 skal styrke anvendelsen af IT og Internettet på alle niveauer i samfundet. Der er med IT-fyrtårnet i Nordjylland søsat initiativer, der skal anvise vejen for Danmarks øvrige regioner. Efteruddannelsessystemet har med IT-handlingsplaner og IT i AMU sat særlig fokus på udviklingen af IT-kvalifikationer blandt kortuddannede. En mængde rapporter har i de senere år omhandlet arten og omfanget af behovet for ITkvalifikationer i Danmark, og særligt manglen på kvalificeret arbejdskraft. Der har med andre ord været stor opmærksomhed på den del af befolkningen, der har IT-kvalifikationer eller er potentielle emner for IT-industrien. Teknologisk Institut har bidraget med en række rapporter og undersøgelser på området, og arbejder fortsat på dette felt. Undersøgelserne har primært beskæftiget sig med den IT-tunge del af befolkningen, men har imidlertid også indikeret, at der er en forholdsvis stor gruppe af danskere, der ikke har IT-kvalifikationer. Problemstillingen er ikke ny. Det har længe været diskuteret, hvorvidt der blev skabt et A- og et B-hold på baggrund af samfundets krav om at have IT-kvalifikationer. Teknologisk Institut har på baggrund af en mindre survey belyst det kvantitative omfang af den såkaldte B-gruppe. Undersøgelsen viser, at godt , eller en fjerdedel af befolkningen i alderen år, ikke har nogen IT-kvalifikationer. Gruppen er karakteristisk ved, at den hovedsageligt består af den ældre del af arbejdsstyrken, kvinder og kortuddannede. Blandt de kortuddannede, der blandt andet har organisatorisk tilknytning til SiD, FOA, KAD m.fl., tyder det på at B-holdet udgør fra 25%-59% af medlemmerne. Men også personer der har mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelser, befinder sig i gruppen. Således er mere end 40% af de personer, der tilhører Metals område at betragte som ikke-brugere. Tilsvarende gør sig gældende for omkring 30% af BUPLs medlemmer. Langt den overvejende del af ikke-brugerne begrunder deres manglende IT-kvalifikationer med, at de ikke bruger det i arbejdsøjemed. Manglende interesse og brug i hverdagen i forhold til privatlivet og hobbies er ligeledes væsentlige faktorer i forhold til at vælge IT fra. Undersøgelsen viser, at der er nogle væsentlige barrierer for at lære at bruge IT. Blandt andet opfatter mere end 60% af ikke-brugerne deres mulighed for at få IT-undervisning som ringe. Særligt unge i alderen år er utilfredse. Generelt er gruppen opmærksom på, at ITkvalifikationer vil blive nødvendige at have i fremtiden i arbejdslivet og som deltager i samfundet. Denne holdning er dog ikke karakteristisk for ikke-brugere i alderen år, hvor godt 50% er uafklaret omkring ITs betydning for deres fremtid. 5

6 1. Indledning Samfundet har på kort tid bevæget sig i retning af, at IT er ved at udvikle sig til en fjerde kulturteknik på linie med det at kunne læse, regne og skrive. En manglende opmærksomhed på dette punkt kan resultere i en polarisering af arbejdskraften i et A- og et B-hold, hvor B-holdet udsættes for en betydelig maginaliseringsrisiko i kraft af manglende IT-kvalifikationer. Det er i stigende grad vanskeligt ikke at kunne anvende IT. Betaling af regninger, indkøb over nettet, kommunikation med myndigheder og venner, indberetning af skatteoplysninger m.v. er alle eksempler på ændringer i sameksistensen og forandringer i handlingsmønstre, der er fundamentale for de fleste. Det er sandsynligt, at den ældre generation over 60 'får lov' til at leve deres liv uden at tage stilling til eller dygtiggøre sig på IT-området. Det er dog langt mere tvivlsomt om denne valgmulighed også gælder de yngre årgange. Den fortsat stigende automatisering og udbredelse af anvendelsen af IT, i samfundet har betydet, at de krav der stilles til arbejdskraften i dag får tilført stadigt nye dimensioner. IT har i et kvalifikationsøjemed fået en karakter, der sidestiller anvendelsen og kendskabet til IT med andre almen-faglige kundskaber. IT er med andre ord blevet en forudsætning, og et nødvendigt redskab for at kunne indgå i en stor del af samfundets værdiskabelsesprocesser. Der er dog en gruppe i befolkningen, der aldrig bruger en computer eller har noget kendskab til teknologiens anvendelsesmuligheder eller uddannelsesveje til at opnå kendskabet. Der er en latent men overhængende fare for, at gruppen vil få et teknologisk efterslæb, den vil få vanskeligt ved at indhente. Kort sagt er gruppen marginaliseringstruet i forhold til arbejdsmarkedets stigende krav om ITrelaterede kvalifikationer. Af 'Informationssamfundet år 2000' - rapporten fra 1994, som satte informationsteknologien på den politiske dagsorden - fremgår det, at der kan være en tendens til, "at befolkningen opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold. A-holdet vil via arbejde eller fritidsinteresse blive fortroligt med informationsteknologien og blive i stand til at udnytte dens mange muligheder. B-holdet vil ikke få greb om teknologien, og vil vige uden om den. B-holdets jobmuligheder vil indsnævres mere og mere. Det er overordentligt vanskeligt at komme helt ind på livet af A-/B-holdsproblematikken i forbindelse med informationsteknologien. Grundlæggende ligger der i begrebet 'A-/B-holdsproblematik' en frygt for, at den nye teknologi kan gøre skellene i samfundet større. For at belyse dette er anvendelsen af Internettet, fordelt på henholdsvis indkomstgrupper og uddannelsesbaggrund, undersøgt af International Data Corporation (IDC). IDC foretog i maj 1998 en repræsentativ undersøgelse blandt mere end husstande i seks europæiske lande: Danmark, Frankrig, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Respondenterne i undersøgelsen blev spurgt, om de havde benyttet World Wide Web inden for de seneste tre måneder. Bemærk, at der altså ikke er tale om, at respon- 6

7 dentens husholdning har en Internetadgang. Respondenten kan lige så godt have anvendt en Internetadgang fra sit studium, sin arbejdsplads, sit lokale bibliotek eller anden offentligt eller privat tilgængelig Internetadgang. Undersøgelsen viste, at der i alle de undersøgte lande var en tendens til, at lavindkomstgrupperne havde et markant lavere Internetbrug. Da hovedparten af de studerende, der ofte har Internetadgang fra studiet, befinder sig i denne indkomstgruppe, er det reelle 'A-/B-gab' større. Arbejdsliv har i forbindelse med arbejde med IT-udredninger for ministerier, regionale arbejdsmarkedsråd og amter oparbejdet en stor viden om den del af befolkningen, der bruger IT på et mere eller mindre avanceret niveau. Arbejdsliv er dog langt fra alene på dette område. En lang række analyser og forskning har i årevis koncentreret sig om at afdække eksisterende og potentielle ITkvalifikationer. Der er derimod meget få undersøgelser - om nogen - der omhandler de personer i samfundet, der ikke har IT-kvalifikationer. Der har i de senere år, på særligt det politiske niveau, været fokuseret på gruppen, uden at det dog har udmøntet sig i noget nævneværdigt. Tidligere undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut har vist, at det kan være svært at fastslå, hvor stor en del af befolkningen, der ikke bruger IT. To kvantitative undersøgelser foretaget i Vejle regionen, henholdsvis Nordjylland, af arbejdsstyrkens brug af IT viser, at der er store udsving i forhold til undersøgelsesgruppens geografiske tilhørssted. I Nordjylland oplyser 31% af befolkningen i aldersgruppen år, at de aldrig bruger en computer. Tilsvarende oplysninger i Vejle indikerer, at ca. 5% af arbejdsstyrken ikke kan bruge en computer. Undersøgelser viser endvidere, at grupperne af ikke-brugere er karakteriserede ved særligt at bestå af kvinder, ældre og ufaglærte. Yderligere er det en vigtig pointe, at det langt fra er sikkert, at de manglende ITkvalifikationer er det egentlige problem. Det kan ikke udelukkes, at det egentlige grundlag for at skabe IT-kvalifikationer er til stede. Eksempelvis kan manglende sprogbeherskelse, læsevanskeligheder m.m. være årsagerne, til at en gruppe i befolkningen ikke følger hovedtendensen i samfundet. Ligeledes kan manglende kendskab til kvalificeringsmuligheder være udslagsgivende. Det har været vanskeligt at påpege præcist, hvad der er årsagen til den manglende kendskab og brug af IT, såvel som hvilke redskaber, der bør tages i anvendelse for at forhindre en potentiel marginalisering af grupperne. Det er ikke hensigten med nærværende rapport at give svar herpå. Rapporten kan udelukkende give et kvantitativt indblik i problemstillingen og danne grundlag for nærmere undersøgelser på området. 7

8 2. Analysedesign Oplysningerne, der ligger til grund for analysen, er fremskaffet ved en telefonbaseret spørgeskema undersøgelse af befolkningen i alderen år. Telefonenqueten omfatter i alt 839 personer og er repræsentativ på alder og køn. Det er undersøgelsens mål at indhente oplysninger om årsagerne til, at en del af befolkningen ikke bruger IT. Således er ikke alle 839 medvirkende blevet spurgt om det samme. Langt hovedparten af de interviewede personer har i en eller anden forstand et forbrug af teknologien, der overstiger hvad der kan betragtes som ikke-brug. Disse personer er blevet siet fra. Derimod er de personer, som har bekendtgjort at have et meget lille eller intet kendskab til IT, blevet stillet omkring 20 spørgsmål. Undersøgelsen bygger på en forudsætning om, at de adspurgte selv skal afgøre om de er ikke-brugere eller brugere af IT. Til det formål er der i indledningen af interviewet indbygget nogle filterspørgsmål. Således er respondenterne blevet bedt om at svare på, i hvilken grad de anvender IT. Skalaen vi anvendte er: Aldrig, et par gange om året, et par gange om måneden, et par gange om ugen og hver dag. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at afgøre respondentens videnniveau omkring IT. En person kan sagtens bruge IT sjældent, men være en habil bruger. Respondenterne er derfor også blevet spurgt til deres kendskab til IT. Kendskabet har vi valgt at graduere efter en stigende skala fra intet kendskab, lidt kendskab, brugerniveau, avanceret niveau til ekspertniveau. Kun de personer, der har oplyst, at de bruger IT i meget begrænset omfang og vurderer deres IT-kendskabsniveau til lavt, er gået igennem filteret. På denne baggrund er 193 personer af de i alt 839 blevet stillet uddybende spørgsmål vedrørende deres engagement og interesse for IT. 8

9 3. Fokuspunkter og resultater I følgende afsnit vil resultaterne fra undersøgelsen blive præsenteret i korte træk. Langt fra alle resultater, der er fremkommet i forbindelse med undersøgelsen, er kommenteret. 3.1 En fjerdedel af befolkningen i alderen år har meget lidt kendskab til IT 'A- og B-holdet' fordelt på brug og ikke-brug af IT Bruger ikke IT 23% Bruger IT 77% Godt 23% af den danske befolkning i alderen 18 til 65 år har enten intet eller kun lidt kendskab til IT og bruger det stort set ikke. Det er vanskeligt at fastslå, hvor stor gruppen reelt er, da en del respondenter angiver ikke at have noget kendskab til IT, men bruger det jævnligt i forskellige forbindelser. Det kan dog fastslås ud fra svarmønstret igennem hele undersøgelsen, at IT-kvalifikationerne i gruppen såvel som deres muligheder for kompetenceudvikling på området er noget begrænsede. I faktiske tal opfatter ca danskere i alderen år deres kendskab til IT som meget begrænset. 3.2 Kvinder udgør den største isolerede gruppe af ikke-brugere Kvinder er overrepræsenterede i forhold til andelen af ikke-brugere af IT i befolkningen. 26,3% af kvinder i alderen år bruger ikke IT. Tilsvarende bruger 19,8% af mændene ikke IT. 26,3% af kvinderne svarer til ,8% af mændene svarer til

10 Befolkningen i denne analyse er defineret som personer i alderen år. Segmenteringen er foretaget i forhold til ønsket om at vurdere ikke-bruger andelen i den voksne og arbejdsmarkedsrelevante del af befolkningen. Den største gruppe af ikke-brugere findes i aldersgruppen år. Der er ligeledes en tendens til, at kvalifikationer, der knytter sig til brugen af IT, er mest udbredte i den yngste del af den analyserede befolkning. Det skal dog bemærkes, at der er en forholdsvis jævn fordeling af ikke-brugere i hele aldersspektret år. Først herefter ses markante udsving i retning af en større andel af ikke-brugere. Det kræver næppe nogen indgående forklaring på, hvorfor tallene fordeler sig som de gør. Det skal selvsagt holdes for øje, at kvalifikationer, der knytter sig til brugen af IT, trods alt er af nyere dato. Brugere og ikke-brugere af IT fordelt på alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bruger IT Bruger ikke IT Hovedparten af den ældre del af befolkningen vil derfor ikke have haft en naturlig indlæring af IT, som de yngre generationer har i dag. Det kan derfor overraske, at der trods alt er næsten 14% i gruppen år, der ikke bruger eller har kendskab til brugen af IT. Det er vanskeligt på baggrund af undersøgelsen at identificere de unge ikke-brugere præcist. Vi kan dog konstatere, at de typisk er uorganiserede (de tilhører altså ikke en faglig organisation) og angiver manglende interesse for området og behov for IT som den overvejende forklaring på deres 'ikke-brug'. 3.3 Kortuddannede og pædagoger har den mindste brug af IT Set i forhold til den faglige organisering er der en markant sammenhæng mellem beskæftigelsesområde/organisering og ikke-bruger frekvensen. Blandt kvinder er FOA og KAD de fagområder, der har den største repræsentation af ikke-brugere. Der er en tydelig tendens til at ikke-brugergruppen polariserer sig omkring de kortuddannede. I undersøgelsen har respondenterne oplyst deres faglige organisationstilknytning. I den forbindelse udgør de faglige organisationer SiD, FOA, KAD og Metal de 10

11 organisationer, der har den største repræsentation af ikke-brugere. I absolutte tal har de 4 fagforbund følgende antal medlemmer med et ringe kendskab til IT 1 : SiD: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på ca. 25%. FOA: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på ca. 50%. KAD: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på ca. 59%. Metal: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på godt 43%. BUPL: Ca personer af organisationens godt medlemmer svarende til en andel på godt 33%. Vi anser det for sandsynligt, at en stor del af forklaringen på, at medlemmerne af netop disse 4 faglige organisationer har en markant højere frekvens af ikke-brugere end øvrige faggrupper, kan skyldes jobindholdet og medlemmernes uddannelsesbaggrund. Fagforbundene repræsenterer en stor gruppe medlemmer, der har fysisk betonede job, hvor de boglige færdigheder og evnen til at kunne betjene IT ikke er nødvendige kvalifikationer - endnu. Blandt de fagområder, hvor ikke-bruger frekvensen er lavest, er også de områder, hvor IT er et redskab i arbejdet. Der findes dog undtagelser, som tallene også viser. HK: personer af organisationens godt medlemmer har et ringe kendskab til IT, svarende til en andel på ca. 8%. Tjenestemænd og funktionærer: personer af organisationens godt medlemmer har et ringe kendskab til IT, svarende til en andel på ca. 2%. AC: personer af organisationens godt medlemmer har et ringe kendskab til IT, svarende til en andel på ca. 3%. Det skal nævnes, at undersøgelsen også omfatter personer, der ikke er organiserede. Denne gruppe udgør 14,3% af de personer, der har et lille kendskab til IT. I faktiske tal er det ca personer. 3.4 'Det skæve Danmark' Brugen af IT er mere udpræget i hovedstadsområdet end i resten af landet. Andelen af befolkningen i provinsen, der ikke bruger IT, er på 26,3 %. Tilsvarende tal fra hovedstaden viser, at ikke-brugergruppen her er på 17,3%. En del af forklaringen herpå skal formentlig findes blandt andet i den uddannelsesmæssige sammensætning i befolkningen. Vi har kunnet konstatere, at uddannelse og anvendelse af IT er tæt knyttede. Personer med kort eller ingen uddannelse bruger sjældnere IT end personer med mellemlang og videregående uddannelser. Forskellen mellem hovedstaden og provinsen er blandt andet, at befolkningen i hovedstaden ty- 1 Tallene er fundet ved at vægte respondenternes svar i undersøgelsen. Tallene er behæftede med en vis statistisk usikkerhed. De angivne procenter skal derfor opfattes som vejledende. Undersøgelsens stikprøve er for begrænset til at kunne fastslå de eksakte størrelser. 11

12 pisk har længere uddannelser end provinsbefolkningen og oftere arbejder som eksempelvis funktionær og har job, der har administrativt eller servicerelateret indhold. Job der ofte har computere som væsentlige arbejdsredskaber. Men også erhvervsstrukturen spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle. 3.5 Arbejdslivet er bestemmende for IT-brugen Forklaringerne på hvorfor en del af befolkningen ikke bruger IT, kan ses herunder. Det synes oplagt, at der er en tæt sammenhæng mellem de krav, der stilles i ens arbejdsliv og den brug, man har af IT. Ligledes er manglende interesse og lysten til at sætte sig ind i noget nyt gennemgående forklaringer på det manglende engagement på området. De nedenstående 7 forklaringsparametre er rangordnede efter hyppigheden af udsagnet: 1) Jeg har ikke brug for det på mit arbejde 2) Det interesserer mig ikke 3) Jeg har ikke brug for edb i min hverdag 4) Jeg er for gammel til at lære noget nyt 5) Jeg har ikke råd til at investere i det 6) Jeg ved ikke hvordan det fungerer 7) Jeg har ikke lyst til at sætte mig ind i det. Der er ikke væsentlig forskellighed på forklaringerne på, at man ikke bruger IT i forhold til den geografiske tilknytning. Ikke-brugere i provinsen angiver dog i lidt hyppigere omfang end befolkningen i hovedstadsområdet, at manglende interesse er den primære årsag til ikke-brugen af IT (19% hovedstadsområdet, 22% provinsen). 3.6 'Indre' og 'ydre' årsager til ikke at bruge IT De hyppigst nævnte årsager til, at respondenterne ikke (i højere grad) bruger edb, er som det fremgår at de ikke har brug for det på arbejdet og at det ikke interesserer dem. Disse to begrundelser tegner sig for næsten 55% af samtlige de begrundelser ikke-brugerne angiver. Sammenfattende kan man måske hævde, at de respondenter der angiver, at de ikke har brug for IT i deres arbejde, i en vis udstrækning refererer til de muligheder for at bruge IT, de oplever at de har. Det vil sige, at nogle ydre omstændigheder (i forhold til respondenten) er med til at begrænse udfoldelsesmulighederne på IT-området. Omvendt kan man sige, at de, der angiver som begrundelse, at IT ikke interesserer dem, mest refererer til en indre omstændighed, en manglende vilje eller lyst til at bruge IT. Dette skal dog ledsages af to kommentarer. Den ene er, at de som oplever at de ikke har brug for IT, jo godt kan interessere sig for IT alligevel. Det andet er, at en manglende interesse for IT også kan skyldes, at de ikke har brug for eller bruger IT - hvorfor så interessere sig for det? Erfaringer fra andre undersøgelser viser, at mennesker med manglende vilje til at arbejde med IT ofte får nedbrudt en stor del af deres barrierer, ved blot at få adgang til at afprøve mulighederne selv. Det er nok lidt af en hønen-og-ægget-diskussion, men det henleder opmærksomheden på, at viljen til og mu- 12

13 ligheden for at bruge IT kan gribe ind i hinanden som enten drivkraft eller mangel på samme med en individuel sammensætning fra person til person. Vejen til at stimulere en mere udbredt brug af IT går derfor ad flere spor. 3.7 To tredjedele af ikke-brugerne har aldrig fået tilbudt uddannelse eller undervisning inden for IT-området Ikke-brugernes vurdering af muligheder for at få IT-undervisning Ved ikke Dårlige Under middel Middel Gode Meget gode Langt hovedparten af ikke-brugerne er ikke blevet tilbudt undervisning i IT på deres arbejdsplads henholdsvis af sociale myndigheder (kommunen eller AF). Således fortæller 71,4% af gruppen af ikke-brugere, at de ikke har modtaget et sådant tilbud. I lighed hermed opfatter ganske få i gruppen således også deres mulighed for at få uddannelse inden for IT-området for ringe. 61% anser muligheden for noget begrænset eller decideret dårlig. Godt 11% er uafklarede omkring spørgsmålet. Det kan selvfølgelig både være fordi sammensætningen af udbudet ikke dækker ikkebrugernes behov, men det kan også være fordi det eksisterende udbud ikke matcher behovet ud fra en kvalitativ betragtning. Endelig kan det være fordi ikke-brugerne reelt ikke har (IT-)forudsætningerne til at kunne vurdere udbudets karakter. 13

14 3.8 Unge er mest kritiske over for mulighederne for at få undervisning i IT Andel i aldersgrupperne, der er utilfredse med mulighederne for IT-uddannelse år år år år år Ifølge respondenternes opfattelse af deres muligheder for at få uddannelse inden for IT-området, så svinder chancen med alderen. De ældre står dog ikke alene, når det gælder om at have dårlige muligheder for at få uddannelse på området. Mere end 50% af ikke-brugerne i alderen år deler denne opfattelse. Godt 50% af de helt unge på arbejdsmarkedet mener heller ikke, at deres muligheder er gode, eller de er uafklarede omkring deres muligheder. 3.9 IT-undervisning mere hyppig i hovedstadsområdet end i provinsen Brugen af IT er større i hovedstadsområdet end i provinsen. Dette kan blandt andet skyldes forskellen på de tilbud om efteruddannelse, som medarbejdere og ledige tilbydes i virksomhederne henholdsvis af sociale myndigheder. Undersøgelsen kan ikke fortælle i hvilken udstrækning folk i almindelighed bliver tilbudt efteruddannelse på området. Kun ikke-brugerne er blevet spurgt herom. Der er i denne sammenhæng en tendens til, at befolkningen i hovedstadsområdet lidt hyppigere (30%) end i resten af landet (27%) får tilbudt undervisning i IT. Forskellen må siges at være marginal og ligger inden for den statistiske usikkerhed. Vi ved til sammenligning fra nogle nyere regionale undersøgelser 2, at over 30% af regionalbefolkningen har fået tilbudt en eller anden form for formel undervisning i IT. Helt op mod 2/3 af befolkningen i Nordjylland har fået en eller anden form for ITundervisning. På baggrund heraf kan det forsigtigt konkluderes, at mulighederne i samfundet for at få en eller anden form for IT-undervisning generelt set er bedre end tallene fra ikkebruger undersøgelsen indikerer. Det ville også være mærkeligt andet. Det synes også logisk, at ikke-brugere har mindre fokus og opmærksomhed rettet mod ITundervisning end resten af befolkningen. Logikken i denne antagelse er, at interesse og motivation følges ad. Således opfatter IT-interesserede personer deres muligheder som bedre end personer, der er helt uafklarede i forhold til emnet. 2 Afdækning af IT-området i Vejl-regionen, 1999 og Nordjyllands IKT-kompetencer,

15 3.10 Større bevidsthed om IT-undervisning i hovedstadsområdet Bevidstheden om mulighederne for at få IT-undervisning er væsentligt forskellig mellem land og by. Godt 39% af ikke-brugerne i hovedstadsområdet bekendtgør, at de mener deres muligheder for IT-undervisning er enten gode eller meget gode. Tilsvarende har kun 25% af ikke-bruger befolkningen i provinsen den opfattelse. Ligledes skønner provinsbefolkningen, at deres reelle muligheder for at få IT-undervisning er ringe. Ca. 50% af ikke-brugerne i provinsen mener, at deres muligheder for at få IT-undervisning er under middel eller decideret dårlige. Tilsvarende udsagn fra ikke-brugere i hovedstadsområdet gør sig gældende for 35%. Hvad denne forventning til egne muligheder, eller rettere manglen på samme, kan skyldes, er vanskeligt at fastslå. En forklaring kan være, at hovedstadsbefolkningen er en anelse mere bogligt orienteret, og derved mere bevidst omkring uddannelsesmulighederne end provinsbefolkningen. En anden forklaring kan være nærheden til de institutioner, der udbyder uddannelserne. Det er vores erfaring, at geografiske forhold kan påvirke lysten til efteruddannelse. Store afstande kan afholde nogle personer fra at søge uddannelse af den karakter Sammenhæng mellem læse-/skrivefærdigheder og intentionerne om at lære at bruge edb Ifølge undersøgelsen læser og skriver kvinder bedre end mænd. Og vi kan - ikke overraskende - også konstatere, at læse-/skrivefærdighederne stiger med uddannelsesniveauet. Men hvilken betydning har læse-/skrivefærdigheder for befolkningens ITkunnen? Vi har ikke kunnet konstatere nogen signifikante sammenhænge mellem læse- /skrivefærdighed og ikke-brugernes vurderinger af deres kendskab til edb, eller hvor hyppigt de bruger edb. Derimod er der en signifikant sammenhæng mellem læse- /skrivefærdigheder og intentionerne om at lære at bruge edb. Blandt respondenter, der vurderer deres læse-/skriveniveau til at være over middel, er der ca. 56%, der har intentioner om at lære at bruge edb. Derimod er der blandt respondenter, der vurderer deres læse-/skrivefærdigheder til at være middel eller derunder, kun ca. 37%, der har intentioner om at lære at bruge edb. Det vil altså sige, at læse-/skriveniveauet indirekte har en betydning for IT-kvalifikationsniveauet i kraft af en manglende tilegnelse af ny viden på IT-området for ikkebrugere. Dermed forøges marginaliseringsrisikoen. Det er muligt at drage forskellige konklusioner, hvor det er vanskeligt at afgøre, hvilke(n) der er den eller de rigtige forklaringer. Men blandt de mulige forklaringer kan være, at: Gode læse-/skrivefærdigheder er en væsentlig forudsætning for at lære edb. Gode læse-/skrivefærdigheder opfattes som en væsentlig forudsætning for at lære edb af læse-/skrivesvage i højere grad end mennesker, der er gode til at læse og 15

16 skrive. Der kan med andre ord være tale om en forventning om, at det at lære edb også kræver gode læse-/skrivefærdigheder. Dårlige læse-/skrivefærdigheder forringer lysten/evnen til at lære nyt i al almindelighed. Det er således, at omkring 1/3 af alle ikke-brugere vurderer deres læse-/skriveniveau til at være middel eller derunder. Derfor må opmærksomheden under alle omstændigheder igen henledes på læringsformer og undervisningspædagogik på IT-området. Nogle af de spørgsmål, der rejser sig, er følgende: Forstås IT-kvalifikationer for snævert og afgrænset? Grundlæggende IT-kvalifikationer er af flere blevet betegnet som den fjerde kulturteknik på linie med at kunne skrive, læse og regne. Er udviklingen af IT-kvalifikationer i tilstrækkelig grad integreret med udvikling af de øvrige kulturteknikker i de IT-rettede uddannelsestilbud for voksne, der eksisterer i dag? Skal multimedieteknikker i højere grad integreres i de IT-uddannelsestilbud, der eksisterer i dag, således at læse-/skrivesvage tilgodeses? 3.12 Ikke-brugerne er opmærksomme på kravet om ITkvalifikationer Troen på at man i fremtiden vil få brug for IT deler respondenterne i 2 næsten lige store dele - de der tror det er sandsynligt og de der ikke tror det. I et geografisk perspektiv er der også her en ulighed omkring fordelingen af svarerne. Flest i hovedstadsområdet tror på, at IT vil have en plads i deres fritid eller i deres job i fremtiden (hvem er det i forhold til f.eks. fagforening?). Godt 56% af svarerne i hovedstaden har denne holdning. Tilsvarende gør sig gældende for 50% i provinsen De unge er uafklarede omkring ITs betydning i deres fremtid Ikke-brugernes forventning til brug af IT i deres job og fritid i fremtiden Især gruppen i alderen år er særdeles opmærksom på, at IT vil spille en eller anden rolle i deres liv i fremtiden. Derimod kan det overraske, at de helt unge i undersø- 16

17 gelsen er noget mere uafklarede omkring spørgsmålet. Kun godt 50% af de adspurgte unge mellem år tror, at IT i fremtiden vil spille en rolle i deres job eller i fritiden. Nogenlunde lige så mange der har en formodning herom, har intentioner om at gøre noget ved det. Til spørgsmålet Har du intentioner om at lære at bruge edb? har 53% i hovedstadsområdet svaret ja, og ca. 47% i provinsen. Den nogenlunde ligelige deling af ikke-brugerne går igen, når spørgsmålet drejer sig om at tage initiativ til at lære om IT. Men også i denne sammenhæng er der en større interesse for at lære om IT blandt hovedstadsbefolkningen end provinsboerne. Forskellen er dog ikke overvældende: 53% mod 47% i hovedstadsområdets favør Viljen til at lære nyt Ikke-brugere der har intentioner om at lære at bruge IT fordelt på alder Halvdelen af respondenterne tror, som nævnt, ikke de får brug for IT-kundskaber i fremtiden, og halvdelen (ikke nødvendigvis den samme halvdel) har ikke i sinde at lære at bruge IT. De, der godt kunne tænke sig at lære noget om IT, har primært tænkt sig at bruge det til at skrive/regne og til kommunikation - til hvad man kunne kalde kontorpakke-brug. I et muligheds-/viljeperspektiv vil det ofte se ud som om mulighederne halter efter efterspørgerens ønsker. Når spørgsmålet drejer sig om efterspørgerens egen vilje, er perspektivet at afdække i hvilken grad der er engagement til at sætte tæring efter næring. Det bliver ofte mere forpligtende at give udtryk for noget man selv er ansvarlig for. Der er en tendens til, at væsentligt flere har i sinde at gøre noget aktivt for at lære at bruge IT, end de der vurderer at have rimelige muligheder for at få undervisning i området. Intentionerne og viljen daler dog drastisk med alderen Ikke-brugerne ønsker generelt IT-undervisning, hvis det bliver dem tilbudt 17

18 Der er tilsyneladende stor forskel på motivationen for at tage undervisning i IT afhængigt af, om man selv skal opsøge mulighederne eller man bliver det tilbudt. På spørgsmålet Vil du tage imod et tilbud om edb-undervisning? svarer næsten 2/3 ja tak. Lidt flere i provinsen end i hovedstadsområdet vil ikke tage imod et sådant tilbud. Kvinderne er lidt mere motiverede for at tage imod et tilbud om undervisning i IT end mændene (kvinder: 67%, mænd: 62%). De begrundelser, der ofte nævnes som udslagsgivende for interessen, skal blandt andet findes på følgende områder: Fordi jeg har behov for at følge med i udviklingen på området Fordi det kan forøge mine muligheder for at få et arbejde Fordi jeg vil bruge det i min hobby. Til trods for at gruppen er at betegne som ikke-brugere af IT må det konkluderes, at bevidstheden om at der er et behov for at opnå kvalifikationer på området, er et anerkendt faktum blandt de adspurgte selv Hobby som katalysator Det har i flere sammenhænge vist sig vigtigt i forhold til tillæring af bestemte kvalifikationer, at motivationen for læring øges, når det lærte kan relateres og drages direkte i anvendelse i hverdagen. Det er også derfor, at hobby kan blive en katalysator for motivationen for at lære om og bruge IT. Samme forhold gør sig gældende, når det handler om at sikre sine muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en udbredt antagelse, at besiddelsen af IT-kvalifikationer er en nødvendighed og en forudsætning for at etablere sig på det eksisterende og fremtidige arbejdsmarked. Denne undersøgelse beviser ganske vist det modsatte ved at fremhæve 23% af befolkningen i alderen år som ikke-brugere. De personer, der ikke vil tage imod et tilbud om IT-undervisning, begrunder valget med, at det ikke har deres interesse samt at behovet for kvalifikationer på området ikke er til stede Arbejdsgiverens krav om IT-kvalifikationer kan ændre på ikkebrugernes holdning til IT En stor del af ikke-bruger gruppen begrunder deres manglende IT-kvalifikationer med, at det ikke har deres interesse. Respondenterne er i den forbindelse blevet spurgt til hvad der kan ændre på denne holdning Hvad kan få dig til at interessere dig for edb?. 1/3 af respondenterne er totalt afvisende overfor at noget kan ændre på deres holdning og svarer intet. En del relaterer imidlertid et eventuelt ITkvalifikationsbehov til deres dagligdag og de interesser, der kan vække lysten til at dygtiggøre sig på området. Således er det typiske svar enten relateret til børnenes behov for at forældrene kan hjælpe dem i skoleøjemed, eller at man helt simpelt har et ønske om at følge med på området. Topscoren kan dog ikke henføres til personernes 18

19 egen begærlighed efter viden eller lyst til personlig udvikling, men er styret af arbejdsgiverens ønsker. Mønstret i prioriteret rækkefølge ser således ud: At min arbejdsgiver forlanger det Jeg vil gerne følge lidt mere med i udviklingen Jeg vil gerne kunne udnytte faciliteterne på nettet (home-banking, indkøb, informationssøgning m.m.) At mine børn har brug for, at jeg kan noget. Det kan konstateres, at interessefremmende ordninger som hjemme-pc ordningen ikke spiller nogen nævneværdig rolle. Kun 3% af de adspurgte nævner, at det vil fremme deres interesse, hvis deres arbejdsgiver eller offentlige myndigheder stiller en pc er til rådighed. Det skal retfærdigvis nævnes, at der er stor uensartethed i kvinders og mænds svarmønstre. Eksempelvis tillægger kvinder i større omfang end mændene, at eventuelle IT-kvalifikationer skal bruges i forhold til børnenes behov. Mændene nævner derimod karriere udvikling som en væsentlig motivationsfaktor for at opnå IT-kvalifikationer. Ligeledes har nettets muligheder, såsom home-banking, informationssøgning m.v. langt mere gennemslagskraft som motivationskilde i hovedstadsområdet i forhold til provinsen. Denne mulighed optræder i et geografisk perspektiv som den væsentligste årsag til at interessere sig for IT. Det betyder så også, at arbejdsgiverens ønske om at man skal have IT-kvalifikationer bliver knapt så væsentlig i hovedstadsområdet. Det er det til gengæld i provinsen Kommunikations- og skriveredskaberne er de vigtigste Hvis ikke-brugerne får undervisning i eller tager initiativ til selv at lære om IT, vil det hovedsageligt være de 'almindelige' kontorprogrammer, der vil få størst opmærksomhed. Langt hovedparten af de adspurgte peger på skrive-, regne-, kommunikations- og informationsværktøjerne som de mest attraktive områder. Der er dog også en væsentlig interesse for at bruge IT til hobbybrug. 19

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse

Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse Microsoft Office 2007 Brugertilfredshedsundersøgelse November 2008 Microsoft Danmark Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup www.microsoft.dk The Nielsen Company ACNielsen Denmark Strandvejen 70 2900 Hellerup

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere