Estimation af international konkurrences betydning for virksomhedernes markup

Transkript

1 d SG Esimaion af inernaional konkurrences beydning for virksomhedernes markup aggrundsnoa vedr. Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II I de følgende beskrives meode og resulaer vedrørende beydningen af inernaional konkurrence for virksomhedernes markup. Hovedresulaerne er gengive i Dansk Økonomi, Eferår 2005, afsni II eode Analysen ager udgangspunk i Roegers (1995 meode il a esimere markup. Roeger viser, a markup kan esimeres ud fra følgende relaion under anagelse af bl.a. konsan skalaafkas og profimaksimering: 1 hvor y = x + ε, (1 k y = ( q x = ( q ( k α ( n + w β ( m + r (1 α β ( k + r og hvor q er logarimen il oupu, p logarimen il prisen på oupu, n logarimen il beskæfigelse, w logarimen il lønraen, m logarimen il maeriale- og energiinpu mv., p prisen på maeriale- og energiinpu mv., k logarimen il virksomhedens kapialappara og r kapialens usercos; og er henholdsvis lønsummens og maerialeinpuenes andel af nominel oupu (omsæning. k indekserer den enkele branche. I definiionen af y er de anvend, a der pr. anagelse er konsan skalaafkas, og a kapialens andel af omsæningen kan beregnes residual som virksomhedens markup kan beregnes som µ = 1/(1. 1 α β. Endelig er Lerner-indekse, og Vensresiden kan opfaes som e nominel Solowresidual, mens højresiden kan opfaes som væksen i de nominelle oupu-kapial forhold. I daasæe, der anvendes i analysen, er der ikke oplysninger om maeriale- og energiinpu, m. Derfor kan (1 ikke anvendes som grundlag for den empiriske analyse. I sede 1 Ligningen er udled i e ande baggrundsnoa il eferårsrapporen 2005: Esimaion af markup i de danske erhvervsliv, jf

2 haves informaion om værdiilvæksen i virksomhederne, Q*. Ved a anvende værdiilvæksen kan maeriale- og energiinpuene fjernes fra relaionen (1. (1 kan således omskrives il (q*=log(q* hvor ~ y = ~ x + λ + ε (1 k = ( q β ( m ~ * y = q α ( n + w (1 α β ( k ~ x = ( q ( k + r q * + r I (1 er der ilføje idsdummyer for a age højde for, a branchevise sød kan påvirke esimae af markup pga. den kore idsperiode. Tidsdummyerne i (1 er anage a være branchespecifikke, og (1 kan derfor esimeres separa for hver branche. Esimaion af (1 giver derfor esimerede markup i hver branche, jf. abel 1 nedenfor. Analysen af beydningen af inernaional konkurrence for virksomhedernes markup gennemføres ved a esimere en lid anden specifikaion. I den specifikaion opsplies Lerner-indekse i fem bidrag: E gennemsnilig bidrag, der er ens for alle brancher, *, e bidrag fra den indenlandske konkurrence, H, e bidrag fra den udenlandske imporkonkurrence, IPKV, e bidrag fra impor il virksomhedens produkion, IPINT, e bidrag fra virksomhedernes ilsedeværelse på ekspormarkederne, EXPDU og e bidrag fra eksporvirksomhedernes eksporinensie, EXPINT. y jk = ( * H H EXPDU k EXP IPKV jk IPKV EXPINT k IPINT EXPINT jk IPINT x jk jk + λ + ε jk (2 Her er H k e mål for koncenraionen af indenlandske virksomheder i branche k mål ud fra virksomhedernes helårsbeskæfigede. IPKV k er den samlede impor af varer, der produceres i branche k i forhold il de samlede forbrug af disse varer (imporkvoen, mens IPKV jk er virksomhedernes impor il egen produkion i forhold il omsæningen. EXP jk er en dummy for virksomhedens ilsedeværelse på ekspormarkederne, mens EXPINT jk måler virksomhedens eksporinensie, jf. nedenfor for de præcise indhold. emærk, a man ikke kan måle markedskoncenraionen for inernaionale virksomheder, fordi markede, inden for hvilke koncenraionen skal måles, ikke kan afgrænses, jf. f.eks. Aghion mfl. (2005. Derfor anvendes eksporinensieen mv. som proxy for virksomhedernes ekspormarkedskonkurrence. Lundin (2004 og 2005 og Görg og Warzynski (2003 inkluderer nogle eksra led, - 2 -

3 y jk = ( * H H EXPDU k k EXP IPKV jk k IPKV EXPINT + γ IP + γ H + λ + ε 1 2 jk k IPINT EXPINT jk IPINT x jk jk (3 IP 1 k dvs. γ og γ H 2 k. an kan argumenere for, a disse o led skal inkluderes i regressionen, fordi der kan være andre forhold end ufuldkommen konkurrence (markup, der påvirker forskellen mellem de o Solow-residualer, jf. Roeger (1995. Disse o led jener il a undersøge, om de er ilfælde. 2 De er også forsøg i nærværende sudie, men de ændrer kun lid på resulaerne. Anagelsen om konsan skalaafkas kan være mere problemaisk på de dealjerede brancheniveau, som anvendes i denne analyse, end i analysen vedrørende ADAerhverv i rapporens afsni II.3. Hvis anagelsen ikke er korrek, indebærer de, a de esimerede markup overvurderes (undervurderes, hvis de sande skalaafkas er faldende (sigende, jf. asu og Fernald (1997. Resulaerne fra inernaionale undersøgelser er lid forskellige, men flere finder svag faldende skalaafkas, jf. referencerne i Lundin (2005. Omvend argumenerer Lundin for, a der kan være sigende skalaafkas i den svenske indusri, fordi de svenske virksomheder udnyer produkionsfakorerne effekiv. Samle se skal markup-esimaerne for de enkele brancher derfor forolkes med varsomhed. 2. Daa Der anvendes en kombinaion af oplysninger om virksomheder og mere aggregerede oplysninger fra naionalregnskabe. På grund af daa er analysen afgrænse il indusrien, hvor der haves oplysninger om samlige ca reel akive virksomheder. Oplysningerne dækker perioden Da højre- og vensresiden er på ændringsform er esimaionsperioden I appendiks A beskrives daa nærmere. 3. Resulaer Tabel 1 viser resulaerne af en simpel esimaion af virksomhedernes markup i de enkele indusribrancher, uden der ages højde for inernaional konkurrence, jf. (1. Der er i al 35 indusribrancher på D niveaue. 2 Roeger bruger dog eferspørgselspres som alernaiv forklaring på forskellen

4 Tabel 1. Esimaion af markup i indusribrancher fra virksomhedsdaa Lerner index Sd.dev. arkup R-adj. N-obs ineralolieindusri mv. -0,02 0,14 0,98-0,14 18 Udgivelse af dagblade 0,00 0,04 1,00 0,04 83 ejeri og is fabrikker 0,06 0,05 1,06-0, Udgiver- og forlagsvirksomhed 0,06 0,01 1,07 0, Anden næringsmiddelindusri 0,07 0,02 1,07 0, Tobaksindusri 0,08 0,21 1,09-0,15 15 Fremsill. af ranspormidler ekskl. Skibe 0,08 0,02 1,09 0, Fremsilling af maling, kosmeik mv. 0,09 0,04 1,09 0, Fremsilling af kemiske soffer 0,10 0,03 1,11 0, edicinalindusri 0,10 0,06 1,11 0, Papirindusri 0,11 0,03 1,12 0, øbelindusri 0,14 0,01 1,16 0, Teksilindusri 0,15 0,02 1,17 0, Fremsilling af husholdningsapparaer 0,15 0,05 1,17 0, agerier 0,15 0,01 1,18 0, Skibsværfer og bådebyggerier 0,16 0,02 1,18 0, Træ indusri 0,16 0,01 1,19 0, Gummi- og plasindusri 0,16 0,01 1,19 0, Trykkerier 0,16 0,01 1,19 0, Fremsilling af meal 0,17 0,02 1,20 0, Hele indusrien 0,17 0,00 1,20 0, Læder og fodøjsindusri 0,18 0,04 1,21 0, eklædingsindusri 0,18 0,02 1,22 0, Fremsilling af maskiner il indusri m.v. 0,18 0,01 1,23 0, Fremsilling af skibsmoorer mv. 0,18 0,02 1,23 0, Fremsilling af andre maskiner 0,19 0,01 1,23 0, Fremsilling af landbrugsmaskiner 0,19 0,02 1,23 0, Fremsilling af håndværkøj mv. 0,19 0,01 1,23 0, Fremsilling af edb udsyr, el-moerer mv 0,19 0,01 1,24 0, Fremsilling af legeøj, guldvarer mv. 0,19 0,02 1,24 0, Tegl-, cemen-, og beonindusri mv. 0,19 0,02 1,24 0, Fremsilling af medicinsk udsyr mv. 0,22 0,01 1,28 0, Fremsilling af byggemaerialer af meal 0,23 0,01 1,30 0, Glas- og keramisk indusri 0,29 0,02 1,40 0, Fremsilling af elemaeriel mv. 0,29 0,04 1,42 0, Slageri 0,32 0,03 1,46 0, Drikkevareindusri 0,40 0,11 1,66 0,19 77 Anm.: Kursiverede al indikerer, a koefficienen ikke er signifikan forskellig fra 0 ( ingen markup på e 10 pc.-niveau. De flese koefficiener er signifikane på e 1-pc.niveu. angiver, a koefficienen ikke er forskellig fra gennemsnie for hele indusrien på e 5-pc.niveau. Kilde: Egne beregninger på regiserdaa, jf. appendiks A

5 For indusrien som helhed er de esimerede Lerner-indeks 0,17, hvilke implicerer en markup på 20 pc. ( µ = 1/(1, jf. ovenfor. arkup i de enkele indusribrancher varierer mellem nul (mineralolieindusri mv. og 66 pc. (drikkevareindusri. 3 Der er en pæn variaion i de esimerede markup, jf. figur 1, men for midergruppen af virksomheder er variaionen i markup begrænse, og mange branchers markup er ikke signifikan forskellig fra indusrien som helhed. De kan være en medvirkende årsag il, a der nedenfor ikke findes en saisisk sikker sammenhæng mellem markup og imporkonkurrence. Figur 1. Virksomhedernes markup over marginalomkosningerne 1,8 1,7 1,6 1,5 arkup 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 Indusrisekorer Anm.: En markup på 1 svarer il ingen markup, dvs. a priserne sæes lig marginalomkosningerne. Kilde: Jf. abel 1. De bemærkes, a de esimerede markup viser en kombinaion af den markup, virksomhederne kan age på de indenlandske og de udenlandske markeder. De skyldes, a de er virksomhedernes samlede omsæning, som indgår i beregningerne af Solowresidualerne. De er ikke mulig a udskille den del af omsæningen, der hidrører fra de indenlandske og udenlandske markeder for sig. 3 Den esimerede markup er lige under en, men ikke signifikan forskellig fra en

6 eydningen af inernaional konkurrence I de følgende diskueres resulaerne af esimaionen af (2 ovenfor. I daa er der o brancher, der har mege høj koncenraion, men samidig mege lav markup, jf. Appendiks A. De vurderes, a disse brancher er ouliers, hvorfor de udelades af esimaionerne. Dee ændrer ikke på hovedresulaerne jf. abel 2.b nedenfor. I appendiks A er oulierne dokumenere yderligere. 4 (1 i abel 2 viser relaionen, der inddrager beydningen af inernaional imporkonkurrence for virksomhedernes markup. Koefficienen il den indenlandske konkurrence (koncenraion er posiiv, men insignifikan. De kan skyldes de velkende forhold, a markedskoncenraionen kan være en imperfek indikaor for konkurrencesiuaionen, da der kan være konkurrence i en branche, selvom koncenraionen er relaiv høj, jf. diskussionen i afsni II.2 i rapporen. Koefficienen il imporkvoen er posiiv. De indebærer, a markup er højere i indusrier med højere imporkvoe og dermed højere konkurrence fra udenlandske virksomheder. Andre undersøgelser finder de modsae foregn, jf. f.eks. Tybou (2003, Lundin (2004 og Chen m.fl. (2004. Koefficienen er imidlerid insignifikan, og der kan derfor ikke dokumeneres en effek af impor på virksomhedernes markup. 5 I figur 2.a er vis imporkvoerne for de produker, der svarer il indusriernes egen produkion. Der er beydelig variaion i imporkvoerne mellem indusribrancherne. 6 De fremgår af figur 2.b, a der er en posiiv sammenhæng mellem imporkvoerne og de esimerede markup fra abel 1. Udelades oulierne (prikkerne uden fyld, ændres relaionen kun i begrænse omfang. Dee bekræfer således regressionsresulae, a de idenificerede ouliers har sørre beydning for den esimerede effek af indenlandsk konkurrence end udenlandsk konkurrence. 4 De drejer sig om mejeri og isfabrikker sam mineralolieindusri. 5 Signifikanssandsynlighederne er korrigere for, a residualerne kan være korrelere mellem virksomheder i samme branche, jf. oulon (1986. Esimaionerne er gennemfør i økonomeriprogramme Saa, der implemenerer en mere generel korrekion ( cluser( -korrekionen il regress kommandoen end oulon s korrekion, jf. f.eks. diskussionen i Hoxby (2005, p Imporkvoen kan være over 1, hvis indusrien har en impor, der videresælges på ekspormarkederne (imporkvoe = impor / (produkion + impor - ekspor

7 Figur 2.a Imporkvoer af indusribranchernes produker Figur 2.b. Sammenhængen mellem esimerede markup (abel 1 og imporkvoe Imporkvoe 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Indusrisekorer arkup 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Imporkvoe, gns Anm.: I figur 2.b er anvend de esimerede markup fra abel 1. Ikke fylde prikker angiver ouliere idenificere ovenfor. Kilde: Egne beregninger på regiserdaa, jf. Appendiks A. Der kan herudover være flere forhold, der bidrager il, a der ikke kan idenificeres en sammenhæng mellem impor il branchen og markup. For de førse kan de være e udryk for, a udenlandske virksomheder har leere ved a komme ind på danske markeder, hvor der er svag konkurrence. Denne omvende årsagssammenhæng er vanskelig a konrollere for i analysen. Endvidere kan de skyldes, a de evenuel ikke er den fakiske impor, der påvirker konkurrencesiuaionen i den enkele branche, men ruslen fra poenielle udenlandske virksomheder om a gå ind på de danske marked. Dee ages der ikke højde for i analysen. Koefficienen il virksomhedens impor il egen produkion er negaiv og signifikan. De kan pege på, a virksomheder, der er presse på indjeningen, i højere grad vælger a ousource noge af produkionen

8 Tabel 2. eydningen af inernaional konkurrence for virksomhedernes markup (1 (2 (3 (4 Koeff Sign.f. Koeff Sign.f. Koeff Sign.f. Koeff Sign.f. * Gennemsni 0,148 0,000 0,162 0,000 0,164 0,00 0,163 0,00 H Indenlandsk konkurrence 0,004 0,970 0,015 0,891 0,015 0,893 0,027 0,798 IPKV Imporkonkurrence 0,042 0,256 0,056 0,112 0,052 0,135 0,053 0,118 IPINT Impor il virksomhedens produkion -0,081 0,036-0,065 0,081-0,073 0,057-0,074 0,068 EKS Eksporør eller ikke-eksporør - -0,05 0,001-0,066 0,001-0,06 0,000 EKSINT Eksporinensie - - 0,054 0,147 - EKS Eksporinensie Andre OECD ,045 0,283 EKS Eksporinensie EU ,023 0,000 EKS Eksporinensie Japan og NIC ,095 0,506 EKS Eksporinensie Nye EU-lande ,023 0,865 EKS Eksporinensie resen af verden ,035 0,000 År ,021 0,005 0,021 0,005 0,021 0,005 0,021 0,006 År ,014 0,043-0,013 0,056-0,013 0,056-0,012 0,072 År ,023 0,000-0,023 0,000-0,023 0,000-0,022 0,000 R2 0,106 0,108 0,169 0,112 F 79,52 68,52 116,03 198,59 Anm.: Signifikanssandsynlighederne er beregne på baggrund af sandardafvigelser, der er robuse over for heeroskedasicie og korrelaion mellem virksomheder i samme branche, jf. fodnoe 5. Kilde: Egne beregninger, jf. Appendiks A

9 I kolonne (2 vises effeken af a være eksporør mål med en dummy for, om virksomheden eksporerer. Analysen peger på, a markup i de danske eksporerende indusrivirksomheder er mindre end i de ikke-eksporerende virksomheder. De er e klar signal om, a konkurrence fra inernaional handel mindsker virksomhedernes markup. De skyldes, a der også er forhold, der aler for, a eksporerende virksomheder kan age en højere markup. De skyldes, a eksporerende virksomheder ofe er mere effekive end ikke-eksporerende virksomheder, og disse derfor poeniel kan age en høj markup, jf. f.eks. ernard og Jensen (1999 og 2004 og Kaiser og Kongsed (2004. De kan bland ande skyldes, a ekspor indebærer nogle eksraomkosninger, som skal dækkes af virksomhedens indjening, a hård inernaional konkurrence vinger virksomhederne il a raionalisere, og a virksomhederne kan være nødsage il a effekivisere, inden de begynder a eksporere, for a overvinde evenuelle omkosningsmæssige barrierer, se ernard og Jensen (1999. Når koefficienen il virksomhedernes ekspor er negaiv, er de e egn på, a effeken via særkere konkurrence dominerer. De peger på, a inernaional konkurrence mindsker virksomhedernes markup. (3 i abel 2 viser effeken af sørrelsen af virksomhedernes eksporørsaus mål ved virksomhedens eksporinensie (samle ekspor i forhold il omsæningen. Koefficienen er posiiv. Da der samidig er inddrage eksporørsaus som indikaor, beyder de, a bland de eksporerende virksomheder, ager virksomheder, der eksporerer mege, en højere markup end virksomheder, der eksporerer mindre. De kan skyldes, a virksomheder, der eksporerer mege, er mere effekive. Koefficienen er imidlerid insignifikan. I (4 er virksomhedens eksporinensie opdel på afagerlande gruppere i fem landegrupper, jf. abel 3, som i Lundin (2005 og Görg og Warzynski (2003. Tabel 3. Landegrupperinger Landegruppe Overordne beskrivelse Gruppe 1 Andre OECD Gruppe 2 EU15 (ekskl. DK Gruppe 3 Japan og NIC Gruppe 4 Nye EU-lande Gruppe 5 Resen af verden Virksomhederne kan age højere markup på de europæiske markeder og i udviklingslande. Da de flese af koefficienerne imidlerid er insignifikane, er resulaerne ikke gengive i rapporen

10 Appendiks A. Daabeskrivelse Der anvendes en kombinaion af oplysninger om virksomheder og mere aggregerede oplysninger fra naionalregnskabe. På grund af daa er analysen afgrænse il indusrien, hvor der haves oplysninger om samlige ca reel akive virksomheder. Oplysningerne dækker perioden Den grundlæggende esimerede relaion er, jf. (1 : ~ y = ~ x + λ + ε, hvor k = ( q β ( m ~ * y = q α ( n + w (1 α β ( k ~ x = ( q ( k + r q * + r Definiionen af de enkele variable er angive i abel A.1 (små bogsaver i ligningen angiver logarimen il variablene i niveau beskreve med sore bogsaver i abellen. Kapialapparae Hovedkilden il oplysninger om virksomhedernes kapialappara er regnskabssaisikken. De samlede (neo-kapialappara udgøres af virksomhedernes immaerielle og maerielle anlægsakiver. Neokapialapparae opdeles på maskiner og bygninger og anlæg, jf. abel A.1. Regnskabsoplysningerne om kapialbeholdningen i virksomhederne angiver markedsværdien af kapialen. Dee svarer il genanskaffelsesprisen og ikke analle af fysiske enheder (bruokapialapparae. De er imidlerid bruokapialapparae, der er den relevane sørrelse i analysen, da de er denne, der indgår i virksomhedernes produkionsfunkion. Forskellen på markeds-/neoværdien og bruoværdien er, a der i markedsværdien er indregne en markedsmæssig afskrivning af kapialapparae. en selvom en maskine kun har en lille markedsmæssig værdi, kan dens fysiske værdi være sørre. En maskine, der er markedsmæssig afskreve, kan således forsa indgå i virksomhedens produkion. Derfor er de nødvendig a korrigere regnskabsoplysningernes neosørrelser for denne forskel

11 Tabel A1. Daadefiniioner Variabel Definiion Variabelnavn Kilde K ygningskapial GRY Regnskabssaisikken K askinkapial IAAT + ATA + AADI + FAA K Samle kapialappara K + K Regnskabssaisikken Q* Værdiilvæks GF_vv_1 Generel firmasaisik P Q Omsæning GF_oms_1 Generel firmasaisik p + q log( P Q N W Samlede lønudgifer inkl. pensionsbidrag og sociale GF_lgagmv_1 bidrag Generel firmasaisik n + w log( N W P Forbrug af maerialer m.v. i produkionen Q-Q* m log( P Lønsummens andel af W/Q* omsæningen Udgifer il ekserne inpus (Q-Q*/Q* andel af omsæningen Aflønningen af kapialapparaes 1 andel af omsæningen R Usercos af kapial Jf. eksen i Rene på 10-årig sasobligaion (årsgennemsni Saisisk Tiårsoversig 2003 side 101 IP k Imporkvoe indusri j Jf. eks Naionalregnskabe IP ik Impor i fh. omsæning impvrd/gf_oms_1 Udenrigshandelssaisikken og generel firmasaisik EXP i Dummy = 1 hvis virksomheden = 1 hvis GF_eks_1 >0 Generel firmasaisik er eksporør i åre EXP ik Exporinensie GF_eks_1/GF_oms_1 Generel firmasaisik EXP ikl, Exporinensie opdel på ekspvrd/gf_oms_1 Udenrigshandelssaisikken afagerlande; 5-gruppering, generel fir- l=1,,5 masaisik Anm.: Hvor udenrigshandelssaisikken er anvend indgår kun varehandel, mens service indgår i allene fra den generelle firmasaisik

12 De regnskabsmæssige værdier er korrigere med forholde mellem bruo- og neoopgørelsen af fas realkapial i naionalregnskabe fra abel NAT09 i saisikbanken. 7 Korrekionen er ske for hver branche på 53-niveaue, som er de mes dealjerede i saisikbanken. Der er således anvend samme korrekionsfakor for alle virksomheder i samme branche. Samme meode anvendes af Lundin (2005 og Arnberg og jørner (2004. Kapialens usercos Der findes ikke oplysninger om kapialens usercos. I sede beregnes denne som R i I [ i + ] P = π δ, i j hvilke er en sandard formular. i er give ved renen på 10-årige sasobligaioner, er den forvenede inflaion give som e femårs, cenrere glidende gennemsni af logændringen i NP-deflaoren. I i og P j er henholdsvis afskrivningsraen på kapialapparae og inveseringsprisen. Afskrivningsraen beregnes for hver enkel virksomhed som e virksomhedsspecifik gennemsni af afskrivningsraen på maskiner, og afskrivningsraen på bygninger og anlæg, : δ i = K i K i + K i K i δ + K + K i i δ, hvor i indekserer virksomheder δ sæes il 0,03 og δ il 0,12, hvilke er i overenssemmelse med niveauerne i ADA-modellen. Inveseringsprisen udregnes på brancheniveau som P j = K j K j + K j P j K j + K + K j j P j, hvor j indekserer indusrier, og hvor K og K er definere ovenfor. Inveseringsprisen på bygninger udregnes branchevis som P j og ilsvarende for maskiner. ruoinveseringerne løbende priser, bygninger = ruoinveseringerne fase priser, bygninger 7 ygninger er definere som bygninger og anlæg, mens maskiner indeholder maskiner og invenar, ranspormiddel og anden fas realkapial

13 Oplysninger om bruoinveseringer er hene fra naionalregnskabe i Saisiskbankens abel NAT06. ygninger er definere som bygninger og anlæg, mens maskiner indeholder maskiner og invenar, ranspormiddel og anden fas realkapial. Koncenraion: Som mål for den indenlandske konkurrencesiuaion anvendes e Herfindahl indusrikoncenraionsindeks for indusri j i år : N = = H j S 2, hvor S i er virksomhed i s markedsandel. i 1 i Virksomhedens markedsandel måles vha. af fuldidsbeskæfigelsen i virksomheden. Koncenraionsindekse er angive i figur A1.a. De fremgår, a der er sor variaion i koncenraionen i brancherne, og a der er o ouliers, hvor koncenraionsindekse er på omkring 0,6 (mejeri og isfabrikker og mineralolieindusri. I Figur A1.b er vis sammenhængen mellem koncenraionsindekse og de esimerede markup fra abel 1 ovenfor. I analysen udelades oplysninger om virksomheder i disse o brancher, i al ca. 150 observaioner ud af ca , men de påvirker ikke hovedresulaerne, jf. hovedeksen. Figur A1.a Koncenraionen i indusribrancherne Figur A1.b. Esimerede markup og koncenraion Koncenraion (Herfindahl 0,700 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0,000 Indusrisekorer arkup 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Konsenraion (Herfindahl Anm.: I figur A1.b er anvend de esimerede markup fra abel 1 i hovedeksen. Kilde: Egne beregninger på regiserdaa. Imporkvoe Imporkvoen beregnes på D indusriniveau, som impkv j = produkion j impor + impor De svarer il OECD s definiion af imporkvoen. Oplysningerne om branchens produkion, impor og ekspor er hene fra naionalregnskabes inpu-oupu-abeller. Imporen er inklusiv impor il endelig anvendelse. De bemærkes, a imporen og eksporen i udenrigshandelssaisikken er opgjor på varegrupperinger, mens disse varegrupperinger i naionalregnskabe er konverere il branchegrupperinger j j ekspor j

14 Lieraur Aghion, P., N. loom, R. lundell, R. Grifih, and P. Howi (2005: Compeiion and Innovaion: An Invered-U Relaionship. The Quarerly Journal of Economics, 120 (2, pp Arnberg, S. og jørner T.. (2004: Subsiuion eween Energy, Capial and Labour Wihin Danish Indusrial Companies, AKF. asu, S. and J.G. Fernald (1997: Reurns o Scale in U.S. Producion: Esimaes and Implicaions. Journal of Poliical Economy, 105 (2, pp ernard, A.. and J.. Jensen (1999: Excepional Exporer Performance: Cause, Effec or oh. Journal of Inernaional Economics, 47, pp ernard, A.. and J.. Jensen (2004: Why some Firms Expor. The Review of Economics and Saisics, 86 (2, pp Chen, N., J. Imbs and A. Sco (2004: Compeiion, Globalizaion and he Decline of Inflaion. CEPR Discussion Papers no Cenre for Economic Policy Research, London. Görg, H. and F. Warzynski (2003: Price Cos argins and Exporing ehaviour: Evidence from Firm Level Daa. DIW Discussion Papers no erlin. Hoxby, C.. (2005: Compeiion Among Public Schools: A Reply o Rohsein (2004. NER Working Paper no Kaiser, U. and H.C. Kongsed (2004: The Versus Spurious Sae Dependence in Firm Performance: The Case of Wes German Expors. CA 2004:04. Cenre for Applied icroeconomerics. Universiy of Copenhagen. Lundin, N. (2004: Impor Compeiion, Produc Differeniaion and ark-ups. icroeconomic Evidence from Swedish anufacuring in he 1990s. FIEF Working Paper no Sockholm. Lundin, N. (2005: Do Expors lead o higher mark-ups? icroeconomeric evidence from Swedish manufacuring in he 1990s. Örebro Universiy. oulon,. R. (1986: Random Group Effecs and he Precision of Regression Esimaes. Journal of Economerics 32, pp Roeger, W. (1995: Can Imperfec Compeiion Explain he Difference eween Primal and Dual Produciviy easures? Esimaes for U.S. anufacuring. Journal of Poliical Economy, 103 (2, pp Tybou, J. R. (2003: Plan- and Firm-Level Evidence on New Trade Theories. In Kwan Choi, E. and J. Harrigan (eds: Handbook of Inernaional Trade. asil-lackwell, Oxford