Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer

Transkript

1 Noa 25. februar 2015 MPC Opdaering af finansminiseries beregning af konjunkurgab og srukurelle niveauer I forbindelse med hovedrevisionen af naionalregnskabe i sepember 2014 er der gennemfør en opdaering af meoderne il a beregne oupugabe og beskæfigelsesgabe. Dels er der indarbejde en række mindre ændringer i beregningsmeoderne og dels er esimaionsmodellen for oupugabe genesimere på de nye naionalregnskab. De overordnede billede af konjunkurerne og kapaiespresse er imidlerid uændre med opdaeringen. Med e skønne oupugab på 2¼ p. i 2014 er de forsa vurderingen a kapaiespresse akuel er lav. Omfange er ledige ressourer på arbejdsmarkede vurderes il i 2014 mål ved beskæfigelsesgabe, hvilke er på linje med idligere skøn. Indledning Beregningen af konjunkurgab 1 og srukurelle niveauer for enrale makroøkonomiske sørrelser udgør en grundsen i Finansminiseries løbende vurdering af konjunkurerne og planlægningen af finanspoliikken. Beregningerne bliver løbende opdaere og genesimere. Modellen for beregningen af oupugabe har imidlerid grundlæggende være uændre siden Finansredegørelsen Derudover har overgangen fra neoledighed il bruoledighed som de enrale ledighedsbegreb i Danmarks Saisiks opgørelser ikke hidil være fuld indarbejde i beregningen af konjunkurgabene. Således har de skønnede neoledighedsgab indgåe i beregningen af både beskæfigelses- og oupugabe. Finansminiserie esimerer oupugabe på baggrund af bland ande naionalregnskabes opgørelse af produkion, beskæfigelse og kapialappara. Hovedrevisionen af naionalregnskabe nødvendiggør dermed en opdaering af Finansminiseries esimaionsmodel for oupugabe. Samidig er beregningen af beskæfigelsesgabe revidere, så beregningen nu ager udgangspunk i bruoledighedsgabe. Overblik over beregningen af konjunkurgab i Finansminiserie Finansminiseries beregning af konjunkurgabene dækker grundlæggende over re arbejdsmarkedsgab (ledigheds-, arbejdsmarkeds- og beskæfigelsesgab) og o produkionsgab (oupu- og TFP-gab). 1 Konjunkurgab er en fælles beegnelse for makroøkonomiske variables afvigelse fra deres srukurelle niveau. Oupugabe og beskæfigelsesgabe måler eksempelvis, hvor lang produkion (BVT) og beskæfigelsen befinder sig fra de srukurelle niveau.

2 Side 2 af 16 Beregning af konjunkurgabene foregår i re rin, som ager udgangspunk i beregningen af ledighedsgabe, jf. figur 1. Meoderne er indree således, a de beregnede bruoledighedsgab indgår som inpu og derved som reesnor i beregningen af arbejdssyrke- og oupugabe. Beregningen af ledighedsgabe er basere på pris- og lønudviklingen sam Danmarks Saisiks indikaor for kapaiesudnyelsen i indusrien. De er daa, som er relaiv pålidelige, som ikke revideres eferfølgende, og som er ilgængelig relaiv hurig efer periodens afsluning. De bidrager il, a ledighedsgabe er en relaiv robus og pålidelig indikaor for de umiddelbare pres på arbejdsmarkede. Neop derfor er ledighedsgabe e enral elemen i Finansminiseries beregning af de øvrige konjunkurgab. Figur 1 Fra bruoledighedsgab il oupugab TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 Ledighedsgab Arbejdssyrkegab Beskæfigelsesgab Oupugab TFP-gab Ledighedsgab Ledighedsgabe er forskellen mellem fakisk og srukurel bruoledighed og beskriver presse på arbejdsmarkede. Typisk forolkes ledighedsgabe som e mål for de inflaionsskabende pres, der kommer fra arbejdsmarkede, og srukurledigheden er dermed de ledighedsniveau, som er forenelig med en sabil pris- og lønudvikling på nogle års sig. Esimaionen af ledighedsgabe bygger på en økonomisk model med den forvenningsudvidede Phillipskurve som de bærende grundlag. De ligger grundlæggende på linje med den ilgang som anvendes i EU, OECD og DØRS. Esimaionsmeoden er uændre i forhold il idligere og er beskreve i kapiel 3 i Finansredegørelsen Arbejdssyrke- og beskæfigelsesgab Arbejdssyrkegabe afspejler udsving i arbejdssyrken, der følger af konjunkurerne.. De er primær i de yngre aldersgrupper, der er konjunkurbeingede udsving i erhvervsdelagelsen fx fordi flere vælger uddannelse, når jobmulighederne er mindre gode, og særlig, a der er færre suderende, der har job ved siden af sudierne (og omvend i perioder med særlig gode jobmuligheder). Modellering af de konjunkurbeingede udsving i arbejdssyrke ager udgangspunk i den såkalde disouraged worker -effek dvs. a arbejdsudbudde afhænger af jobmulighe-

3 Side 3 af 16 derne. Denne effek anages a være æ knye op på udviklingen i bruoledighedsgabe, jf. Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer. Den anvende esimaionsmodel, som er uændre i forhold il idligere, er desuden basere på RAS-saisikken, som giver mulighed for a opdele bidrage il arbejdssyrkegabe i udvalge soio-grupper. Beskæfigelsesgabe beregnes på baggrund af ledigheds- og arbejdssyrkegabe og indgår som inpu i beregningen af TFP- og oupugabe. Oupugab og TFP-gab Beregningen af oupugabe ager udgangspunk i en produkionsfunkion, som også overordne er den meode, som anvendes af OECD og EU. Her besemmes væksen i poeniel BNP ud fra udviklingen i kapialappara, den srukurelle udvikling i beskæfigelsen sam oalfakorprodukivieen (TFP). Sidsnævne er de produkionsfremskrid, som kan henføres il bedre udnyelse af produkionsfakorerne, herunder bedre arbejdsgange, ny eknologi mv. Produkionsfunkionsilgangen indebærer således, a oupugabe er en funkion af de konjunkurbeingede gab i beskæfigelse, TFP og kapialappara. Revision af beskæfigelsesgabe Beskæfigelsesgabe beregnes på baggrund af ledighedsgabe og arbejdssyrkegabe. Beregningen af beskæfigelsesgabe påvirkes ikke af naionalregnskabsrevisionen, ide der hverken i beregningen af ledighedsgabe eller arbejdssyrkegabe indgår naionalregnskabsdaa 2. I ak med a de offiielle ledighedsbegreb er skife fra neo- il bruoledighed, er der imidlerid behov for a knye beskæfigelsesgabe an il e arbejdssyrkebegreb, der maher bruoledigheden, bruoarbejdssyrken 3. Hidil er beskæfigelsesgabe esimere med udgangspunk i den radiionelle arbejdssyrke, hvor analle af akiverede personer er esimere som en selvsændig del af arbejdssyrkegabe. I revisionen af beskæfigelsesgabe ages der nu udgangspunk i bruoledighedsgabe og e bruoarbejdssyrkegab, hvor de akiverede personer indgår i ledighedsgabe fremfor arbejdssyrkegabe. Samidig indgår beskæfigelsesgabe nu i oupugabe som p. af srukurel beskæfigelse mod før som p. af befolkningen (15-64-årige). 2 Revisionen af naionalregnskabe indebærer dog, a de enrale beskæfigelsesbegreb i naionalregnskabe ændres il nu a indeholde personer på orlov (dvs. navnlig barsel og sygedagpenge-orlov fra beskæfigelse). De er i beregningerne anage, a analle af personer på orlov ikke påvirkes af konjunkurerne. Derved har ændringen ikke beydning for beskæfigelsesgabe, men slår alene ud i ændrede niveauer for den srukurelle beskæfigelse. I beregningen af TFP anvendes dog beskæfigelsen ekskl. orlov, da personer på orlov ikke bidrager il den samlede produkion. 3 Hidil har arbejdssyrken (den radiionelle arbejdssyrke) besåe af naionalregnskabsbeskæfigelsen og neoledigheden, dvs. bruoledigheden ekskl. akiverede personer. Bruoarbejdssyrken, som maher bruoledigheden, omfaer udover den radiionelle arbejdssyrke også akiverede personer i bruoledigheden med undagelse af akiverede personer i søe beskæfigelse (der allerede indgår i naionalregnskabsbeskæfigelsen).

4 Side 4 af 16 Revisionen af beskæfigelsesgabe giver efer 2000 kun anledning il mindre revisioner af beskæfigelsesgabe, jf. figur 2. Før 2000 er der i enkele år mere beydelige ændringer i de beregnede gab. De skyldes, a udsvingene i de beregnede bruoledighedsgab er mindre end de, som neoledighedsgabe og akiveringsgabe ilsammen gav anledning i augusvurderingen. Fra 2014 og frem er vurderingen af beskæfigelsesgabe udover meodeændringer også påvirke af ændrede skøn for udviklingen i beskæfigelsen. Figur 2 Beskæfigelsesgab Figur 3 Beskæfigelsesgab fordel på ledigheds- og arbejdssyrkegab Anm.: Ledigheds- og arbejdssyrkegab efer bruoledigheds- og bruoarbejdssrykrebegreberne. Kilde: Egne beregninger. Beskæfigelsesgabe vurderes a udgøre omkring personer i Knap halvdelen kan ilskrives bruoledighedsgabe, mens resen udgøres af arbejdssyrkegabe, jf. figur 3 og abel 1. I forhold il augus er gabe nedjusere med De afspejler bland ande en mindre signing i den srukurelle beskæfigelse fra 2013 il 2014 end lag il grund i augus.

5 Side 5 af 16 Tabel 1 Fakisk og srukurel beskæfigelse personer Deember 2014 Fakisk beskæfigelse Srukurel beskæfigelse Beskæfigelsesgab heraf ledighedsgab heraf arbejdssyrkegab Augus 2014 Fakisk beskæfigelse 1) Srukurel beskæfigelse 1) Beskæfigelsesgab ) Niveauforskellen i fakisk og srukurel beskæfigelse fra augus il deember skyldes, a beskæfigelsen i augus er opgjor ekskl. orlov. Desuden er sammenligningen påvirke af NR-revisoner af den hisoriske beskæfigelsesudvikling, sam ændrede skøn for 2014 og Anm.: Ledigheds- og arbejdssyrkegab efer bruoledigheds- og bruoarbejdssrykrebegreberne. Kilde: Egne beregninger. Finansminiseries vurdering af beskæfigelsesgabe på i 2014 ligger mellem vurderingen hos Naionalbanken og De Økonomiske Råds (DØR), jf. figur 4. I modsæning il Finansminiserie og Naionalbanken opererer DØR også med e konjunkurbeinge gab i arbejdsiden, som bidrager med knap personer il beskæfigelsesgabe. De er væsenlige usikkerheder forbunde med a vurdere omfange af e evenuel konjunkurgab i arbejdsiden. Arbejdsiden er falde under krisen, men de er uklar i hvilke omfang de er konjunkurel. Samidig rækker konjunkurnormaliseringen i begge reninger: Arbejdsiden vil formenlige sige for beskæfigede, men fx flere suderende med sudiejob vil omvend række arbejdsiden ned. I Finansminiseries beregningsmeode vil konjunkurudsving i arbejdsiden som udgangspunk blive opfange i TFP-gabe, jf. nedenfor. Derved vurderes fravære af e eksplii arbejdsidsgab ikke a have sor beydning for de beregnede oupugab. Udover bruoledighedsgabe udgøres beskæfigelsesgabe hovedsalig af suderende og passive konanhjælpsmodagere, jf. figur 5. Konjunkurgabe i de suderende dækker over o forhold: 1) færre suderende har e sudiejob ved siden af sudierne og 2) på grund af de forringede jobmuligheder har flere unge søg ind på en uddannelse end i en normal konjunkursiuaion. Bruoledige og suderende vurderes med høj sandsynlighed a finde ilbage i beskæfigelse, når konjunkurerne genoprees (suderende overvejende il delidsjob). Til gengæld er der sørre usikkerhed knye il den del af beskæfigelsesgabe,

6 Side 6 af 16 som besår af passive konanhjælpsmodagere, som har en løsere ilknyning il arbejdsmarkede (konjunkurgabe omfaer a personer). Figur 4 Forskellige vurderinger af beskæfigelsesgab, 2014 Figur 5 Dekomponere beskæfigelsesgab, 2014 Anm.: [Teks] Kilde: Naionalbanken, DØRS og egne beregninger. Jusere esimaionsmodel for oupugabe Finansminiseries esimaionsmodel il beregning af oupugab og poeniel produkion er genesimere på de hovedreviderede naionalregnskab. De indebærer, a modellen er opdaere på baggrund af en revidere udvikling i BVT, kapialapparae og den beregnede TFP. Esimaionsmodellerne for ledighedsgabe og arbejdssyrkegabe påvirkes ikke af hovedrevisionen. Samidig er modellen jusere på nogle punker som beskreve nedenfor. Modellen har grundlæggende være uændre siden Finansredegørelsen 2004, og nærværende juseringer ændrer ikke ved den grundlæggende meodiske ilgang. Meoden er overordne beskreve i boks 1. Se appendiks for en udømmende beskrivelse af esimaionsmodellens ligninger og parameeresimaer.

7 Side 7 af 16 Boks 1 Finansminiseries overordnede ilgang il esimaion af oupugab og poeniel produkion Finansminiseries beregning af oupugabe ager udgangspunk i produkionsfunkionsilgangen. Her besemmes væksen i poeniel BVT ud fra udviklingen i kapialapparae, den srukurelle udvikling i beskæfigelsen sam oalfakorprodukivieen (TFP) ud fra flg. produkionsfunkion. Y = A L K α 1 α hvor Y er oupu (BVT), A er TFP, L er arbejdskraf og K er kapialappara. Hensigen med oupugabe er bl.a. a vurdere inflaionspresse ved den akuelle produkionskapaie, og der skelnes derfor ikke mellem de fakiske kapialappara og de poenielle kapialappara 4. Anagelsen om kapialapparae er på linje med andre insiuionernes regnemeoder og hel sandard i lierauren. Produkionsfunkionen kan omskrives (se appendiks) så oupugabe besemmes ud fra e produkiviesgab mål ved konjunkurgabe i oalfakorprodukivieen (de såkalde TFPgab) 5 sam e beskæfigelsesgab (hvor α er lønkvoen): y = f + α l hvor små bogsaver angiver logarimer af sore bogsaver, α er lønkvoen og opegn angiver konjunkurgab. Modellen esimerer TFP-gabe og oupugabe simulan i en såkald ilsandsmodel, hvor de poenielle niveauer og konjunkurgab esimeres med Kalman-filere. Beskæfigelsesgabe ages for give (eksogen) i esimaionen af oupugabe. Beskæfigelsesgabe er beregne med udgangspunk i arbejdssyrken og ledigheden mål i anal personer. I de omfang, der er konjunkurvariaion i arbejdsiden per beskæfige, vil dee som udgangspunk opfanges i TFPgabe. I modellen er oupugabe, y, og beskæfigelsesgabe, q, endvidere forbunde gennem Okun s lov 1, der beskriver sammenhængen mellem beskæfigelsesgabe og oupugab: l = 1l 1 + l2l 2 + ly y 2 l + ε Derudover indgår indikaoren for kapaiesudnyelsen i indusrien i modelligningen for TFP-gabe. Modelleringen af Poeniel TFP og BVT er beskreve i boks 2. 1) Okun s lov beskriver i sin oprindelige udgave sammenhængen mellem oupu og ledighed, jf. nedenfor. Esimaion eksklusive nordsøprodukion I esimaionen ses der nu bor fra råsofudvinding. De skyldes, a sørsedelen af akivieen i den sekor finder sed i Nordsøen, hvor akivieen ikke på samme måde er knye il de generelle konjunkurudsving i Danmark. Udviklingen i nordsøprodukionen kan derfor i høj grad forolkes som srukurelle bevægelser. Samidig er relaiv få personer beskæfige i sekoren. I de senese år er produkionen i Nordsøen reduere, og de har lag en dæmper på væksen i den samlede danske økonomi, jf. figur 6. Esimaionen ekskl. råsof 4 Fx vil kapialapparae efer nogle år med lavkonjunkur (og lave inveseringer) være lavere end hvis inveseringsniveaue havde være normal. Og omvend efer nogle år med højkonjunkur. Alernaiv kunne de poenielle kapialappara beregnes ud fra en anage normal profil for inveseringerne. Oupugabe vil da ikke måle de akuelle kapaiespres, men i sede gabe i forhold il den kapaie, der kunne have være. Skøn for de poenielle kapialappara vil øge usikkerheden i beregningen af oupugabe sam øge risikoen for fejl især ved sørre srukurelle skif i økonomien. 5 Toalfakorprodukivieen er e mål for den velsandsvæks, som kapial og arbejdskraf ikke kan forklare og olkes ypisk som den langsigede eknologiske udvikling, organisaoriske fremskrid mv. Toalfakorprodukivieen er uafhængig af kapialapparae.

8 Side 8 af 16 mindsker således risikoen for, a den faldende nordsøprodukion slår ud i e mere negaiv oupugab. Meodeændringen har kun mindre beydning for de esimerede oupugab. De skyldes, a Finansminiseries meode i forvejen renser midleridige udsving ud og a vurderingen af presse på arbejdsmarkede sam indikaoren for kapaiesudnyelsen i indusrien i høj grad er syrende for oupugab-skønne. Figur 6 BVT inkl. og ekskl. råsofindvinding Figur 7 Sammenhæng mellem BVT og beskæfigelse (rendkorrigere) Anm.: Tidsserierne for BVT og beskæfigelse i figur 7 er søjrense og rendkorrigere med e HP-filer. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Beskæfigelsesgab i Okun s lov Okun s lov, der er indbygge som en del af den samlede model, beskriver i sin oprindelige udgave sammenhængen mellem oupu og ledighed under anagelse af en relaiv konjunkurufølsom arbejdssyrke. Hidil er de også den udgave, som er anvend i modellen. I den akuelle siuaion, hvor også arbejdssyrken har vis sore konjunkurmæssige udsving, er de være mere revisende a beskrive sammenhængen mellem oupu og arbejdskrafsinpue ved hjælp af beskæfigelsesgabe. Derfor indgår beskæfigelsesgabe nu i Okun s lov frem for ledighedsgabe. Ud fra den hisoriske sammenhæng er de forudsa a produkionen (BVT) leader beskæfigelsen, jf. figur 7. Forsinkelsen mellem beskæfigelsen og BVT er faslag il 2 kvaraler, jf. appendiks. Ændring i modellering af rends I modellen indgår ligninger for den poenielle væks i TFP og oupu, som hidil er modellere som deerminisiske rends. De er nu modellere med sokasiske rends, hvilke indebærer, a den beregnede poenielle væks kan variere over id, jf. boks 2. De er en mindre resrikiv modelspeifikaion og vurderes samidig a være en mere revisende modellering af den poenielle væks, som har være afagende igennem de senese årier.

9 Side 9 af 16 Boks 2 Sokasiske rends for TFP og BVT Oupugabe esimeres i en ilsandsmodel (se appendiks og idligere dokumenaionsnoa på Finansminiseries hjemmeside) med Kalman-filere. I modellen indgår en række ilsandsligninger, dvs. idsserieproesser for de underliggende, uobserverede ilsande. De underliggende ilsande for poeniel TFP og BVT er hidil modellere om random walk s med en deerminisisk rend: y = + y 1 ρ + ε De indebærer, a den underliggende poenielle væks i prinippe modelleres som konsan. Der er imidlerid egn på, a fx TFP ikke er vokse med samme underliggende væksrae i idens løb, jf. figur a. De samme gælder for BVT, jf. figur b. Derfor er ilsandsligningerne for TFP og BVT ændre il random walk s med sokasiske rends: y ρ, + µ = + y 1 + ε ρ = ρ+ 1 hvor εε og μμ er hvid søj. Denne modellering ager i højere grad højde for, a den poenielle væks i BVT og TFP kan variere over id. Figur a Fakisk og srukurel TFP Figur b Fakisk og srukurel BVT Anm.: BVT og TFP er angive ekskl. råsofindvinding. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Eksra variansbinding Endelig har de med de nye naionalregnskabsdaa vis sig nødvendig a indføre en eksra variansbinding mellem o fejlled i modellen. I denne ype modeller er de ofe nødvendig a indlægge bindinger på varianserne, ide esimaionsmeoden ellers kan have svær ved a adskille søj i daagrundlage fra innovaionerne i de uobserverede ilsande. Hidil har der i esimaionen af oupugabe være en variansbinding på forholde mellem fejlledde i poeniel BVT og Okun s lov. Med opdaeringen af beregningsmeoden er esimaionsmodellen udvide med en eksra binding på forholde mellem varianserne på den underliggende TFP væks og søj/målefejl-fejlledde for TFP serien, jf. boks 3. Den eksra variansbinding sikrer, a søjen fra kvaralsvise udsving i BVT ikke sæer sig i skønne for oupugabe. Årsskønne for oupugabe påvirkes kun i mindre grad af den eksra binding og e saisisk es kan ikke afvise den eksra resrikion. Samidig kan e saisisk es ikke afvise a beholde den eksiserende variansbinding.

10 Side 10 af 16 Boks 3 Beydning af bindinger på sandardafvigelser for esimaion af oupugabe I modellen er variansen på fejllede i Okun s lov bunde il variansen på poeniel BNP. De er nødvendig for a sikre forolkelige resulaer, da den anvende esimaionsmeode ellers har svær ved a adskille innovaioner i poeniel produkion fra søj i daa/signale fra beskæfigelsesgabe. Med de nye, hovedreviderede naionalregnskab er de nødvendig a inroduer endnu en variansbinding. De skyldes, a modellen har vanskelig ved a opfange og udskille søjen i de kvaralsvise BVT serier som før, men i sede plaerer al søj i oupugabe. Med den nye opgørelse er den kvaralsvise søj i naionalregnskabes produkionsserier reduere. Figur a viser oupugabe i en fri esimaion, hvor ingen varianser er bunde, og hvor modellen plaerer al søj fra de kvaralsvise naionalregnskab i oupugabe. De forekommer dog usandsynlig, a konjunkurpresse varierer så mege fra kvaral il kvaral. Figur b viser fakisk og poeniel BVT fra den frie esimaion. Variansbindingerne sikrer samidig en mere sabil udvikling i den underliggende væks, jf. figur b. De forekommer, a den fri esimaion indebærer e vis konjunkurmedløb i den underliggende væks, særlig i miden af 2000 erne. De følger samme prinip, som Rober J. Gordon (The Time-Varying NAIRU and is Impliaions for Eonomi Poliy, 1997) anvender for den srukurelle ledighed, som ikke må variere for mege fra kvaral il kvaral. Figur a Oupugab med og uden variansbindinger Figur b Fakisk og srukurel BVT med og uden variansbidinger Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. Nye skøn for oupugab og poeniel BVT Opdaeringen af beregningen af oupugabe giver grundlæggende ikke anledning il e ande billede af konjunkurerne, selv om de opdaerede oupugab viser lid sørre udsving i de senere år end idligere esimaioner, jf. figur 8. Fx er vurderingen af oupugabe i 2007, hvor de senes oppede, forøge fra 3,1 il 3,3 p. siden augusredegørelsen, jf. abel 2. De skønnede oupugab for 2014 og 2015 er ilsvarende udvide med ¼ p.-poin og er dermed en anelse mere negaiv end i augus. De skal dog også ses i sammenhæng med nedjuseringen af væksskønne for dansk økonomi fra augus il deembervurderingen, og de afspejler således ikke alene meodeopdaeringen. De er i den sammenhæng forsa vurderingen, a den ledige kapaie i dansk økonomi akuel primær afspejler ledige ressourer på arbejdsmarkede. Således udgøres oupugabe i 2014 overvejende af e negaiv beskæfigelsesgab, jf. figur 9.

11 Side 11 af 16 Figur 10 illusrerer beskæfigelsesgabes forsinkelse i sammenligning med oupugabe. Fx vender oupugabe lid før beskæfigelsesgabe omkring De indebærer samidig, a TFP gabe vender før oupugabe. De reviderede skøn for oupugabe skyldes både ændrede bidrag fra beskæfigelses- og TFP-gabe. Der er dog egn på, a de sørre udsving i oupugabe primær følger fra revisioner i TFP-gabe, jf. abel 2. De gælder for hele esimaionsperioden. Figur 8 Revision af oupugab, Figur 9 Oupugab, bidrag fra beskæfigelses- og TFPgab, Figur 10 Samvariaion mellem TFP-gab, beskæfigelsesgab og oupugab Figur 11 Væks i poeniel produkion (BVT), Kilde: Egne beregninger. Den særskile korrekion for råsofudvinding giver hen over årene e lid ande billede af væksen i den poenielle produkion (BVT), som viser lid sørre udsving hen over årene. De skyldes, a udsving i nordsøprodukionen i den juserede model slår fuld igennem på den poenielle væks. Fx rækker nordsøprodukionen samle a. ¼ p.-poin ud af væksen i hele økonomien. Den gennemsnilige årlige poenielle væks (ekskl. råsofudvinding) vurderes il a. ¾

12 Side 12 af 16 p. i perioden og il ½ p. for hele økonomien, jf. figur 11 og abel 2. I augus blev gennemsnilige poeniel væks esimere il knap ¾ p. i sammen periode. Nedjuseringen af den poeniel væks fra augus il deember skal dog ses i sammenhæng med NR-revisionen, som nedjuserer BVT-væksen i perioden med knap ¼ p.-poin, snarere end de afspejler meodeændringer. Tabel 2 Beskæfigelses- og oupugab i Økonomisk Redegørelse, augus og deember Oupugab Augus 3,1 0,8-2,9-1,7-1,7-2,6-2,5-2,1-1,7 - Deember 3,3 1,5-3,2-2,5-2,3-2,7-2,7-2,3-2,0-1,5 Revision 0,2 0,7-0,3-0,8-0,5-0,1-0,2-0,2-0,3 - - bidrag fra beskæfigelsesgab -0,1 0,0-0,3-0,2-0,2 0,0-0,1 0,0-0,2 - - bidrag fra TFP-gab 0,4 0,7 0,0-0,6-0,4-0,2-0,2-0,2-0,2 - Poeniel BVT-væks Augus 0,8 0,7 0,0 0,3 0,6 0,6 0,8 1,1 1,5 - Deember 0,6 0,8 0,4 0,9 0,7 0,0-0,4 0,4 1,1 1,2 Deember ekskl. råsofudvinding 1,1 1,3 0,8 1,0 0,9 0,4 0,3 0,6 1,1 1,1 Anm.: [Teks] Kilde: [Teks] Overgangen il ny naionalregnskab vurderes i sig selv ikke a have væsenlige beydning for vurderingen af oupugabe, jf. abel 3. Revisionerne i oupugabe (herunder de lid sørre udsving) synes således overvejende a komme fra esimaionen af den juserede model og den ændrede beregning af beskæfigelsesgabe. I enkele år (fx 2009) giver hovedrevisionen af naionalregnskabe dog alligevel anledning il væsenlige juseringer af de skønnede oupugab. Samspil mellem modeljuseringerne og ny naionalregnskab kan dog sløre billede og gøre de vanskelig præis a afgøre kilden il ændringerne. Tabel 3 Beydning af modelændringer og NR-revision for oupugabe Hididig vurdering (ØR aug. 2014) 0,8 2,6 3,1 0,8-2,9-1,7-1,7-2,6-2,5 Esimaion af ny model på augusgrundlag 0,5 2,6 3,7 1,7-2,8-2,4-2,4-2,9-3,0 Esimaion af ny model på deembergrundlag med ny NR 0,5 2,7 3,3 1,5-3,2-2,5-2,3-2,7-2,7 Anm.: Esimaion på ny model indebærer både juseringerne i oupugabmodellen og den ændrede beregning af beskæfigelsesgabe. Kilde: Egne beregninger

13 Side 13 af 16 Robushed af Finansminiseries skøn for oupugabe Som mål for konjunkursiuaionen danner oupugabe basis for ilreelæggelsen af den økonomiske poliik og beregning af den srukurelle saldo. Skønne for oupugab bør derfor så vid mulig være pålidelig i realid. Hidil har den meode, som Finansminiserie anvender il esimaion af oupugabe og poeniel BVT, vis sig relaiv robus 6. De er i sagens naur for idlig a vurdere robusheden af den genesimerede og juserede meode. Men efersom den meodemæssige ilgang grundlæggende er uændre må de formodes, a esimaionsmodellen overordne har behold sine robuse egenskaber. Meodens robushed kan illusreres ved a berage, hvordan skønne for oupugab for e give år ændres, når der kommer ny informaion. De gælder fx i forhold il ny informaion om den eferfølgende udvikling, herunder navnlig når åre er gåe, og der ikke længere er foreas-usikkerhed. Tabel 4 angiver skøn for oupugabe i 2007 og 2009 på forskellige idspunker. Finansminiseries skøn er kendeegne ved ikke sysemaisk a variere over id, men il gengæld ved relaiv hurig a angive e robus skøn for oupugabe, jf. også Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer på Finansminiseries hjemmeside. Den nye meode angiver skøn, der ligger på linje med idligere vurderinger. Tabel 4 Vurdering af oupugab i 2007 og 2009 over id FM DØRS OECD EU Forår ,1-2,6-2,1-0, ,9-3,1-2,4-2, ,2-2,9 3,9-5,0 2,1-6,5 2,6-5, ,8-3,2 4,6-5,1 2,2-6,6 3,1-5, ,0-2,9 5,3-4,0 4,6-4,2 3,3-5, (eferår) 3,3-3,2 4,5-5,0 5,0-2,8 3,6-4,3 Samle ændring 0,2-0,3 1,9 0,0 2,9 3,7 2,9 0,8 Anm.: Tabellen angiver insiuionernes skøn for oupugab i 2007 over id i forårsrapporerne og eferårsrapporerne. For Økonomisk Redegørelse (ØR) anvendes majvurderingen for forår og deembervurderingen for eferår (augusvurderingen for 2012). DØR er aflæs grafisk i DØR-rapporen. Kilde: DØRS, OECD, EU og egne beregninger. 6 Se også Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer på Finansminiseries hjemmeside.

14 Side 14 af 16 APPENDIKS Esimaionsmeode og modelligninger 7 Udledning af oupugabe ud fra produkionsfunkionen Modellen bygger på en produkionsfunkion, hvor BVT (Y) er relaere il produkionsfakorerne. Udgangspunke er en Cobb-Douglas produkionsfunkion med arbejdskraf (beskæfigelse, L), kapialappara (K) og oalfakorprodukivie (TFP) som fakor inpus: Y = TFP L K (1) α 1 α Arbejdskrafen er opgjor i anal personer. Arbejdsid per beskæfige vil dermed indgå i TFP. Lønkvoen (α) er fassa il 0,6 svarende omren il de hisoriske gennemsni i perioden Oupugabe kan opskrives som forholde mellem fakisk BVT og poeniel BVT. Topegne () angiver de poenielle/srukurelle niveauer: Y Y TFP L K α 1 α = α 1 α TFP L K (2) Med forudsæningen om a kapialapparae alid ligger på si srukurelle niveau kan, ligningen for oupugabe redueres il: Y Y TFP L = (3) TFP L α α Udrykke kan approksimeres ved en log-lineær relaion for oupugabe, hvor opegne () angiver gabe mellem fakisk og poeniel/srukurel niveau: y y = ( f f ) + α ( l l ) (4) y = f + α l Hvor y = log Y, f = log TFP og l = log L. Udrykke viser, a oupugabe er besem af TFP-gabe sam beskæfigelsesgabe. Model il esimaion af oupugab og poeniel BVT Finansminiserie beregning af oupugab og ilhørende poeniel BVT esimeres ligesom ledighedsgabe og arbejdssyrkegabe vha. Kalman-filere, hvor modellens ligninger deles op i observaionsligninger (som beskriver sammenhængen mellem 7 Se også Finansredegørelsen 2004 (juni 2004) og dokumenaionsnoa (Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer) på Finansminiseries hjemmeside.

15 Side 15 af 16 fakisk daa og de uobserverede ilsande) og ilsandsligninger (som beskriver dynamikken for de uobserverede ilsande). Parameeresimaerne fremgår af abel A1. Observaionsligninger Fakisk BVT, y, og TFP, f, dekomponeres i en srukur-, konjunkur og søjkomponen. y = y + y + ε (5) y f = f + f + ε (6) f I modellen indgår desuden Okun s lov, hvor beskæfigelsesgabe, l, opræder i sede for ledighedsgabe, jf. ovenfor. De er anage a oupugabe leader beskæfigelsesgabe med 2 kvaraler. = l 1 + l2 2 + ly 2 l l l 1 + ε (7) Forsinkelsen mellem beskæfigelsesgab og oupugab er faslag på baggrund af idsserieanalyser af sammenhængen mellem ændring i beskæfigelsen og BVT (opgjor ekskl. råsofprodukion). Disse peger sammensemmende på, a ændringen i BVT forsinke med o kvaraler er mes signifikan som forklarende variabel for ændringen i beskæfigelsen. Kapaiesudnyelsen i indusrien (CU) inkluderes som indikaorer for TFP-gabe. CU = CU 1 + θ2 θ 1 f + ε (8) CU Tilsandsligninger Poeniel BVT og TFP er modellere som en random walk med sokasiske rends, jf. boks 2. Fejlledde indebærer, a den poenielle væks periodevis kan afvige fra den esimerede rend. = 1 1 y y ρ + y + ε, ρ = ρ + µ ρ (9) = 1 1 y f γ + f + ε, γ = γ + µ γ (10) Oupugabe besemmes af gabene for arbejdssyrke, ledighed og TFP, jf. ovenfor. TFP-gabe modelleres med en AR(2)-proes. y = f + α l (11) f = f 1 + ψ 2 f 2 f ψ 1 + ε (12)

16 Side 16 af 16 Tabel A1 Parameeresimaer Esima Sandardfejl Modelkoeffiiener λλ 1 1,4673 0,0548 λλ 2-0,5974 0,0547 λλ yy 0,1127 0,0228 θθ 1 0,5639 0,0396 θθ 2 1,1592 0,2845 ψψ 1 1,6098 0,0855 ψψ 2-0,7082 0,0821 Sandardafvigelse på fejlled σσ ff = 0,375 σσ ff 0, σσ ff 0,0044 0,0013 σσ yy = σσ qq 0, σσ γγ 0,0003 0,0002 σσ ρρ 0,0007 0,0003 σσ ff 0,0071 0,0006 σσ yy 0,0073 0,0006 σσ qq 0,0019 0,0001 σσ CCCC 0,0050 0,0009 Iniialværdier for uobserverede ilsande ff =0-0,0145 0,0087 yy =0-0,0333 0,0110 ff =0-0,8995 0,0114 yy =0 6,8342 0,0117 γγ =0 0,0021 0,0101 ρρ =0 0,0058 0,0101