Konsekvenser af ny regulering

Transkript

1 N O T A T Konsekvenser af ny regulering Indledning og resumé Finansielle kriser kan være kosbare for realøkonomien. Reinhar og Rogoff (2009) giver e overblik, der peger på ab i BNP og beskæfigelse og en krafig signing i de offenlige underskud. En inernaional finansiel regulering, der kan sikre den finansielle sabilie, er derfor nødvendig og vigig. Men de er også vigig, a der reguleres på den rigige måde - der er ale om en balancegang. Nye regler skal være med il a undersøe den fremidige væks. Srammes kravene il bankerne på en uhensigsmæssig måde, vil de få åbenlys negaive realøkonomiske konsekvenser. De akkumulerede effeker af den nye regulering kan blive så sore, a bankerne fx får problemer med a rejse den nye krævede mængde kapial. Bankerne vil i lyse af ny og srammere regulering reducere udbudde af (eller hæve prisen på) finansiering eller på andre måder ændre sammensæningen af deres balance. De får beydning for kunderne, der eferspørger finansiering il invesering, huskøb, almindelig forbrug mv. De lavere udlån vil føre il e ab i samfundes produkion dvs. i BNP og dermed beskæfigelse fordi der vil blive invesere mindre, og kapialapparae og beskæfigelse dermed vil mindskes. BNP-abe skal dog ses i sammenhæng med den "gevins" i form af færre fremidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sed komme. Men de er vigig a undersrege, a en for krafig merregulering vil få beydelige realøkonomiske konsekvenser på både kor og mellemlang sig. Desuden bliver effeken af finansielle kriser ofe regne fra "bølgeop-il-bølgedal". De finansielle forhold har også være med il a skabe en mervæks i økonomien op il krisen. De er vurderingen, a "neoeffeken" af en srammere regulering bliver e permanen ab i BNP. 14. april 2010 Konak Niels Sorm Senbæk Direke ns@finansraade.dk I de følgende vurderes konsekvenserne for udlåne af e scenario indeholdende en sramning i kravene il den finansielle sekor, hvor en række europæiske banker, herunder danske, har give e skøn på de medfølgende eksra kapialkrav. De vurderes, a de eksra kapialkrav på ca. 3 pc.poin beyder, a udlåne vil være 5¼ pc. lavere efer 5 år if. e forløb uden de eksra kapialkrav, Sag på en anden måde: For den førse pc.poin eksra kapialkrav mises ca. 2 pc. i udlån. For hver pc.poin solvensprocenen yderligere srammes, vil udlåne være yderligere 1 il 1,5 pc. lavere og dermed få konsekvenser på BNP på de kore og mellemlange sig. 1 1 På længere sig er de mulig, a en bedre polsring kan absorbere fremidige ab og sikre e udlånsniveau, der under en poeniel lavkonjunkur er højere, end de ville være i fravær af den bedre polsring.

2 Indholdsforegnelse Indledning og resumé... 1 Effeken af højere kapialkrav... 2 Modelseup (mikroilgang)... 4 Resulaer... 9 Konklusion...13 Appendiks...14 En alernaiv beregning (makroilgang)...14 Konsekvenser for akiemarkederne af srengere kapialdækningskrav...15 Referencer:...16 Side 2 Tabel- og figuroversig Tabel 1: Fakorer, der forvenes a have beydning for bankens ønskede mål for solvens... 7 Tabel 2 Besemmelse af bankens ønskede kapialmål, Tabel 3 Besemmelse af kapialoverskud/underskud effek på væks i balanceenhederne...11 Figur 1: Samle effek på bankens udlån if. e forløb uden sramning...12 Figur 2: Relaion mellem højere kapialkrav og mindre udlån...12 Figur 3: Samle effek på bankens kernekapial if. e forløb uden sramning...13 Figur 4: Effek på bankens udlån, makromodel...15 Effeken af højere kapialkrav På nuværende idspunk er de vanskelig a besemme effeken af nye reguleringsilag over for den finansielle sekor. For de førse fordi de endelige resula førs foreligger senere på åre. Dernæs fordi effeken på bankernes kapialdækning, likvidie mv. er udfordrende a kvanificere. En række europæiske banker, herunder danske, har imidlerid give deres bud på baggrund af e anage scenario, se boks 1. Bankerne dækker 85 pc. af balancen i EU27. Boks 1: Regulerings scenario Udpluk af de vigigse elemener Forslag fra Basel-komieen (før "Basel III") Gearingsraio på 4 pc. Likvidiesbuffer på 6 pc. besående af sasobligaioner Kapial buffer (modcyklisk) på 2 pc. af de risikovægede akiver Tier 1 kapial må kun beså af akiekapial og ilbagehold overskud CRD-ændringer: En srengere loan-o-value beingelse for a benye reducerede risikovæge i boliglån under sandardmeoden Hybrid kapial anvendelighed som i CRD II Ændringer vedr. securiisering

3 Side 3 De foreliggende reguleringskaalog fra EU-kommissionen, Basel-komieen m.fl. indeholder en række udfordringer særlig for Danmark mere specifik for de danske realkredisysem. De er bland ande krave om en lavere gearingsraio, som skaber problemer, da raioen ikke skelner mellem forskellige yper af udlån med forskellig sikkerhed. Realkrediinsiuerne i Danmark har en høj gearing, men også sore sikkerheder for disse udlån. Også forslag il de kvaniaive likvidiessandarder kan få konsekvenser for realkredien. Akiver, der opfaes som likvide il a indgå i en sødpude omfaer ikke realkrediobligaioner, som mange danske krediinsiuer og insiuionelle invesorer placerer deres likvidie i. Eferspørgslen efer realkrediobligaioner vil som konsekvens heraf falde og renen, boligejerne skal beale, sige. Deril kommer, a realkrediobligaioner med en resløbeid på under e år i fremiden muligvis ikke vil blive opfae som sabil funding. Da de kræves, a udlån løbende over e år finansieres 100 pc. med sabil finansiering, vil de kunne få implikaioner for de danske flekslån. Vurderingen er, a de opsillede scenario vil resulere i akkumulerede kapialkrav på eksra ca. 550 mia. euro i Europa, heraf udgør højere kapialkvalie 160 mia. euro, ny kapial buffer 120 mia. euro, gearingsraio 58 mia. euro, securiisering 90 mia. euro og ilag relaere il handelsbogen 70 mia. euro. Modsa den samlede europæiske bank sekor venes danske banker ikke a blive ram nævneværdig af ændringerne i krav relaere il securiisering og handelsbogen. Hvis securiisering og handelsbogen kapialkravene udeholdes, anslås krave for danske banker og realkrediinsiuer a beløbe sig il ca. 52 mia. kr. i eksra kapialdækning 2, hvilke svarer il en kernekapialprocen/solvensprocen, der ligger ca. 3 pc.poin højere end i dag. Hermed forsås de kapialkrav, som vil opreholde den nuværende forskel mellem de fakiske niveau og de reguleringsmæssige krav. De 52 mia. kr. er de bedse bud for nuværende, men er usikker. Inenionen bag vurderingen er dog førs og fremmes a rejse en diskussion af fremidig regulering af den finansielle sekor, hvor de realøkonomiske konsekvenser af den srengere regulering også skal ænkes ind. I de følgende beregnes under visse anagelser og simplificeringer, hvilke konsekvenser de eksra kapialkrav kan medføre på udlån og kapialudsedelse. 2 Danske MFI'ers balance udgør i al ca. 2 pc. af krediinsiuerne i Europa.

4 Modelseup (mikroilgang) Kapialdækning defineres som Side 4 Kapial Kapialdækning = Balance el. risikovægede akiver Som de fremgår af nedensående illusraion, er der forsimple re insrumener, som en bank kan age i brug for a øge kapialdækningen. Den kan nedbringe de risikovægede akiver, dvs. fx låne mindre ud end hvad eferspørgslen ilsiger, hæve renen, kræve højere sikkerhed eller omlægge akivporeføljen il mindre risikofylde akiver som fx sasobligaioner (med andre ord, mindske "nævneren"). Alernaiv kan den øge kapialbeholdningen, fx egenkapialen (hvilke svarer il a gøre "ælleren" sørre). De kan ske enen ved a gå i kapialmarkede og hene fx akiekapial, eller ved a ilbageholde en højere andel af bankens overskud, og dermed føre de over i egenkapialen. Omkosningerne forbunde med dee vil kunderne i sidse ende skulle beale, ofes gennem en højere renemarginal. Den højere renemarginal vil ligeledes mindske de samlede udlån via en lavere eferspørgsel, og al ande lige vil de få en negaiv effek på BNP. Især i Danmark, der er kendeegne ved a have mange små og mellemsore virksomheder, der hovedsagelig finansierer sig med kredi i banken. 3 3 Der ages i modellen ikke eksplici hensyn il alernaive finansieringskilder som virksomhedsobligaioner, akieudsedelse, de "grå" lånemarked mv.

5 Illusraion: Kanalen mellem øge finansiel regulering og realøkonomien Side 5 For a opnå en højere kapial dækning og kvalie Mindske RVA Udsede nye akier Øge ilbagehold overskud Højere omkosninger il finansiering af banker Højere renemarginal for lånagere S 2 D S 1 Q 2 Q 1 Aggregere kredi udbud Nominel og real BNP Andre finansieringskilder I dee afsni opsilles e modelseup, der gør os i sand il a kvanificere effeken af den nye finansielle regulering. Modellen svarer e sykke af vejen il en model opsille af de engelske finansielle ilsynsmyndigheder, FSA. FSA har simulere, hvilken effek højere kapialkrav har på udlåne, jf. Francis og Osborne (2009). Der ages højde for både de kore sig (dvs. en umiddelbar indskrænkning af udlån) og de længere sig (dvs. højere kapialbuffer og dermed højere finansiel sabilie, som er med il a holde hånden under udlåne i kriseider).

6 Efer FSA's vurdering vil e krav om 1 pc. højere solvenspc. efer 4 år beyde, a udlånsbeholdningen ligger 1,2 pc. lavere, end hvad den ellers ville ligge på. Side 6 Gennemslage er formenlig højere i en økonomi som den danske, hvor virksomheder i højere grad end den engelske bruger bankfinansiering frem for finansiering via markederne. Modsa kan der være lavere, hvis danske virksomheder er mere villige il a skife finansieringsadfærd, fx udsede virksomhedsobligaioner, som dog primær er forbehold sørre virksomheder. Til a belyse effeken af højere krav il kapialdækningen på de danske udlån esimeres der derfor på de danske banker. Der foreages en paneldaaanalyse på baggrund af alle danske bankers regnskabs- og balanceoplysninger i perioden koble med enkele oplysninger pba. årsregnskaberne for De giver som udgangspunk omkring 700 observaioner fordel på ca. 160 banker. FSA har benye oplysninger om myndighedernes kapialkrav il den enkele engelske bank il a besemme bankens ønskede solvensmål. Da kravene il de enkele danske banker vedr. solvens ikke er offenlige, udover krave på 8 pc., kan der ikke foreages en hel ilsvarende analyse på danske al. Plausible anagelser må dog kompensere for dee. Ledelsen i en bank forholder sig il flere kapialniveauer. k er den fakiske r solvenspc. k er de som ilsynsmyndighederne kræver holdes som minimum (minds 8 pc., men der kan følge højere individuelle krav) og k er e mål, som banken finder mes opimal. De ønskede mål skal ikke forveksles med de individuelle solvensbehov, som danske banker er bleve pålag a offenliggøre fra og med årsregnskabe for De ønskede mål k kan være sørre eller mindre end den fakiske solvenspc. k. Banker med en god kapialsyring vil ofe have k æ på k. r k kendes som nævn ikke, men vi anager som udgangspunk, a e krav r fra myndighedernes side om a k skal øges med fx 1 pc.poin spiller 1:1 over på k. Dvs. danske banker anages a ville bevare den eksiserende forskel mellem krave og de ønskede niveau. FSA har beregne, a 1 r pc.poin højere solvenskrav, dvs. k, vil medføre en 0,65 pc.poin signing i e for banken ønske mål af solvenspc., k. Derfor foreages beregning i dee noa med både fuld gennemslag og med e gennemslag på 0,65 pc. k besemmes som en funkion af en række bankspecifikke sørrelser: N i, θn n, i, n= 1 (1) k = X + fejlled I X ligger de forhold, som kan ænkes a spille ind på bankens ønskede solvensmål. I fejllede ligger også en fixed effec for a fange idiosynkraiske fakorer. De bankspecifikke variable, der kan ænkes a påvirke valge af kapialniveau, fremgår af abel 1.

7 Tabel 1: Fakorer, der forvenes a have beydning for bankens ønskede mål for solvens Forvene foregn (+ indikerer ønske om højere Variabel Beskrivelse kapialdækning) size Bankens akiver i pc. af hele sekorens - risk Risikovægede akiver i pc. af balancen +/- ier1 Kernekapial ifh. basiskapial +/- marke Efersillede kapialindskud i pc. af balance + prov Åres nedskrivningsprocen + roe Egenkapialforrenning +/- soreng Summen af sore engagemener i pc. af balancen + dbnp BNP væks +/- Side 7 Jo sørre banken er (size), jo mindre anages risikoen for, a banken går konkurs, da sørre banker kan skabe en mere diversificere porefølje og udnye sordrifsfordele. Dermed har de behov for en mindre kapialdækning, hvorfor foregne forvenes a være negaiv. Risikoen for a en bank går konkurs afhænger dog alovervejende af dens risikoprofil. Jo højere en risiko (risk) banken har, jo højere er sandsynligheden for a banken går konkurs, og jo højere kapialdækning vil den ønske. Foregne kan imidlerid også være negaiv, hvis man medænker e moral hazard perspekiv. Dvs. hvis banken ager sørre risiko i forvenning om a abe dækkes af andre parer, de være sig andre banker (fx via indskydergaraniordningen eller De Privae Beredskab) eller saen. Da variablen risk kan opfaes som en form for reguleringsmæssig definiion af den samlede risiko, er nedskrivningsprocenen (prov) også inkludere. Denne æller som en proxy for de samlede kredirisikoomfang. Som bekend bruges nedskrivningsprocenen il a gardere banken mod de forvenede ab, mens dens kapialbuffer skal kunne rumme de uforvenede ab. Variablen prov forvenes derfor a have e posiiv foregn. Tilsvarende venes a gælde for jo højere andel af sore engagemener, som banken har, mål ved variablen soreng. De skyldes a der er en sørre risiko forbunde med sore engagemener, og de må afspejles i e ønske om sørre kapialdækning. Variablen marke har e posiiv foregn, efersom en højere andel af efersillede kapialindskud kan indføre mere "disciplin" i bankforreningen, og dermed e ønske om en højere solvenspc. Bankernes sammensæning af kvalieen af kapial har en beydning for bankens kapacie il a absorbere ab. Dee bliver eksplici mål ved variablen ier1, som angiver forholde mellem kernekapial og basiskapial. Foregne kan vise sig a være posiiv eller negaiv. Posiiv fordi kernekapial er dyrere end anden basiskapial, hvorfor banken sjældnere vil jusere de ønskede kapialmål, men i sede holde e konsan højere niveau. Negaiv fordi kvalieen af kapial er højere, hvilke kan være e vigig signal il omverden.

8 De samme kan siges om egenkapialforrenningen (roe), der i denne sammenhæng benyes som en proxy for de direke omkosninger ved a holde kapial. Man må derfor formode, a jo højere omkosningen er, jo mindre kapialdækning ønskes, dvs. foregne på variablen forvenes negaiv. Foregne kan dog også være posiiv, efersom en høj forrenning kan signalere, a der er ale om en særk bank, som generel holder en høj kapialdækning eksempelvis via ilbagehold overskud. Endelig indgår væksen i real BNP i modellen for a age højde for cykliske elemener, der følgelig påvirker kapialdækningen. Side 8 Der opbygges en dynamisk model, da de ager id og er omkosningsfuld for en bank a jusere kapial og akiver il deres ønskede opimale niveau: k i, ki, 1 = λ ( ki. ki, 1 ) + ε i, (2) λ er således juseringshasigheden il de opimale kapialniveau. Ved a indsæe ligning (1) i (2) fås N k = (1 λ) k + λ( η + θ X + ε ) i, i, 1 i n n, i, 1 i, n= 1 (3) Langsigsparamerene θ n kan således esimeres pba. 3 N 3 k i, = a0 + a1, j ki, j + bn, j X n, i, j + ε i, j= 1 n= 1 j= 1 Hvoraf de ses, a 3 n, j j= 1 n = 3 1 b θ (5) j= 1 a j Til esimaionen bruges dynamiske paneldaa eknikker som fixed effecs, GMM (insrumen) esimaion mm. for a fange forhold, der er bankspecifikke og som ikke fanges af konrolvariablene, som fx en ledelse, der har specifikke ønsker il udlånsvæksen, niveaue af kapialdækning mv., a nogle banker har en anden form for kapialsyring jf. IRB mv. Ud fra (5) besemmes den konkree banks årlige ønskede solvensmål, k. Ved a gange de risikovægede akiver på fås niveauerne af kapial, K, og ønske kapial, K. Dernæs beregnes den enkeles banks esimerede overeller underskud af kapial relaiv il de ønskede mål som (4) Z K = i, K (6) En negaiv (posiiv) værdi af Z er så pr. definiion e kapialunderskud (kapialoverskud).

9 Denne værdi bruges herefer il a esimere, hvorledes banker reagerer på e højere kapialkrav. Til dee formål foreages endnu en række esimaioner på den specifikke banks udvikling i udlån, risikovægede akiver og på balancen, jf. (7). Sam på kapialelemener som kernekapial og basiskapial. 1 1 balanceenhed = balanceenhed + β Z + δ BNP + δ diskono 1 + δ inflaion + ε j= 0 i, i, 1 i, 1, j j 2, j j j= 0 j= 0 3, j j i, Side 9 (7) Som de fremgår, medages en række makroøkonomiske konrolvariable, der ænkelig også har en effek på væksen i balanceenhederne. Dernæs simuleres effeken af højere kapialkrav via de signifikane regressionsparamere i (7). De anages, a sekoren som helhed responderer på ændringer i kapialkravene på samme måde, som de er esimere for individuelle banker. Der foreages en marginal ændring i Z svarende il de esimerede højere kapialkrav som følge af ny regulering, og processen simuleres med denne ændring i Z. De giver anledning il nye niveauer. Forskellen mellem disse o anages a være effeken af de nye kapialkrav il danske banker. Resulaer I dee afsni udføres esimaion og beregninger af effeken af regulering på bankernes balance på baggrund af modellen opsille i afsnie ovenfor. I abel 2 ses esimaionen af relaion (4), hvor en række forskellige eknikker er anvend. Til forolkningen bruges den sidse kolonne, hvor de angivne variable er signifikan ese ned (dvs. generel-o-specifik). De bemærkes, a kun e fåal af koefficienerne er saisisk signifikane. Foregnene på de forklarende variable er som inuiiv forvene. Jo højere solvens de forrige år, jo højere solvens i de indeværende år, hvilke il dels afspejler juseringsomkosninger (eller uobservere heerogenie). Marke variablen er posiiv, jf. argumene om højere disciplin ovenfor. Egenkapial effeken (roe) er lille, men signifikan posiiv. Dvs. de er effeken en særk bank har e højere ønske kapialmål, der dominerer. Endelig vil en højere realvæks række kapialdækningen ned, hvilke il dels foræller noge om procyklikalieen i bankernes kapialdækning og de gældende reguleringsregelsæ. Disse benyes il a besemme de ønskede mål for kapial i hver enkel bank i hver enkel år, k.

10 Tabel 2 Besemmelse af bankens ønskede kapialmål, Side 10 Random-effecs Fixed-effecs Arellano-Bond Arellano-Bond GLS regression wihin regression dynamic panel-daa dynamic panel-daa esimaion esimaion Variabel Koefficien p-værdi Koefficien p-værdi Koefficien p-værdi Koefficien Solvenspc. (-1) 0,31 0,00 0,09 0,00 0,11 0,00 0,16 size -0,29 0,11-1,23 0,31-2,21 0,17 - risk -0,13 0,00-0,11 0,00-0,12 0,00 - ier1 0,02 0,63-0,01 0,76-0,02 0,70 - marke 0,33 0,29 0,61 0,05 0,59 0,12 0,66 prov -1,40 0,00-1,81 0,00-1,63 0,00 - roe 0,01 0,43 0,01 0,24-0,01 0,46 0,02 soreng 2,23 0,06-9,92 0,15-11,17 0,20 - dbnp -0,56 0,02-0,48 0,02-0,22 0,35-0,84 _cons 24,27 0,00 29,52 0,00 31,13 0,00 17,20 Anal observaioner Anal banker Insrumener R 2 -wihin 0,17 0,24 R 2 -beween 0,61 0,02 R 2 -overall 0,54 0,06 Kilde: Finansrådes beregninger. k benyes dernæs il beregning af Z kapialoverdækningsindekse - i (6), hvorpå Z anvendes i esimaion af relaionerne i (7), hvor ændringerne på bankernes balanceforhold besemmes. De endelige resulaer fremgår af abel 3. Med undagelse af kapialoverdækningsvariablen, Z, er kun de signifikane variable vis. Z er som beskreve ovenfor den ineressane parameer, da dee isolere effeken fra den nye regulering. Resulaerne af esimaionerne bekræfer som vene, a væksen i BNP er en vigig fakor il besemmelse af udviklingen i udlån, de risikovægede akiver mv. Analysen undersreger desuden, a bankernes kapialoverdækning har en indflydelse på deres balanceenheder. Parameeren Z har de forvenede foregn i samlige fem sammenhænge. Posiiv for udlån, dvs. når banken har mere kapial end den ønsker, kan den hæve udlåne. Omvend, har den for lid kapial if. de ønskede niveau, sænker den udlåne. Tilsvarende gælder for de risikovægede akiver og balancen, men sammenhængen er ikke saisisk signifikan. For kapialenhederne kernekapial og basiskapial er sammenhængen negaiv, dvs. har den for lav en kapialdækning if. de ønskede, vil den øge beholdningen af kerne- og basiskapial. Eller sag med

11 andre ord, når en bank i Danmark har mindre kapial end den ønsker, vil den simulan sænke udlåne og øge kapialbeholdningen. Side 11 De bemærkes desuden, a foregne på Z er sørre for basiskapial end for kernekapial. De afspejler formenlig, a de er dyrere a rejse kernekapial og ofes ager længere id, hvorfor effeken af en ændring i bankens kapialdækning er mindre på dens kernekapial. Tabel 3 Besemmelse af kapialoverskud/underskud effek på væks i balanceenhederne Væks i Udlån RVA Balance Kernekapial Basiskapial Endogen variabel (-1) 0,41 0,05 0,97 0,26 0,34 Z 0,24 0,01 (=0,04) 0,04(=0,30) -0,17-0,21 Væks BNP 5,81 7,39 4,45 9,09 8,54 Væks BNP(-1) -7,83 Ændring diskono -25,63 Ændring diskono(-1) Inflaion Inflaion(-1) Konsan 3,23 47,12-8,67 4,41-17,81 Anal observaioner Anm.: På baggrund af Arellano-Bond esimaioner. Kilde: Finansrådes beregninger. Effeken af de højere kapialkrav bliver dernæs beregne ved brug af resulaerne fra i abel 3. De anages, a danske banker som følge af srengere kapialkrav mv. skal rejse 52 mia. kr. i ny kapial, svarende il e løf på 3 pc.poin i kernekapialprocenen/solvensprocenen, se afsni " Effeken af højere kapialkrav". Beregningerne viser, a den srammere regulering medfører, a udlåne vil være ca. 5¼ pc. lavere efer 5 år if. il e basisscenario uden ændringerne i reguleringen, se figur 1. Som idligere beskreve, vurdere FSA a gennemslage af reguleringen ikke er 1:1, men derimod 0,65. Hvis de anages, a gennemslage fra e højere kapialkrav il de ønskede kapialniveau i sede 0,65 pc., vil udlåne være i al 3½ pc. lavere end ellers. Effeken på udlåne sker gradvis og med afagende hasighed. For den førse pc.poin eksra kapialkrav mises ca. 2 pc. i udlån. For hver pc.poin kernekapial- eller solvensprocenen der yderligere kræves hæve, reduceres udlån svarende il eksra ca. 1-1,5 pc., når e fuld gennemslag anages. Se figur 2. De engelske esima var e ab på 1,2 pc. i udlåne for en procenenhed højere kapialkrav, jf. Francis og Osborne (2009). Men de engelske sudie regnede kun med e gennemslag på 0,65 pc. fra eksra kapialkrav il bankens ønskede kapialmål. Vi regner med e 1:1 gennemslag på vores 2 pc.

12 ab, hvorfor vores esima på danske forhold er marginal højere end de engelske esima. Side 12 Figur 1: Samle effek på bankens udlån if. e forløb uden sramning Procenvis ændring i udlån :1 gennemslag fra kapialkrav il ønske kapialmål Gennemslag 0,65 pc År efer højere kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger. Figur 2: Relaion mellem højere kapialkrav og mindre udlån Mise udlån, pc :1 gennemslag fra kapialkrav il ønske kapialmål Gennemslag 0,65 pc Pc.poin eksra kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger. Banken vil, samidig med a den holder igen på udlånsvæksen som følge af srengere regulering, øge beholdningen af kernekapial med ca. 3 pc. if. e scenario uden nye reguleringskrav, se figur 3. De er ikke uden omkosninger. Som de fremgår af appendiks, er der både direke omkosninger (honorarer mv.), sam indireke omkosninger i form af annonceringseffeker og poeniel udvanding af værdien for eksiserende akionærer.

13 Figur 3: Samle effek på bankens kernekapial if. e forløb uden sramning Side 13 3,5 Procenvis ændring i kernekapial 3 2,5 2 1,5 1 0,5 1:1 gennemslag fra kapialkrav il ønske kapialmål Gennemslag 0,65 pc År efer højere kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger. Konklusion Formåle med a ændre reguleringen af den finansielle sekor er a reducerer analle af fremidige finanskriser. Finanskriser, der fører il realøkonomiske kriser, kan være dyre for samfunde i form af sasunderskud og ab i beskæfigelse. Men en srammere regulering og dermed øgede kapialkrav il bankerne vil også få realøkonomiske konsekvenser af en vis sørrelse. På baggrund af e opsille scenario forvenes danske banker a skulle øge kapialdækningen med 3 pc.poin. De er vurderingen, a de vil føre il a bankerne i Danmark inden for fem år har en udlånsbeholdning, der ligger ca. 5¼ pc. under e forløb uden sramninger. Bankerne vil simulan øge kernekapialen med anslåe 3 pc. med de konsekvenser, en kapialudvidelse har for akiekurserne og eksiserende akionærer. De lavere udlån vil føre il e ab i samfundes produkion dvs. i BNP og dermed beskæfigelse fordi der vil blive invesere mindre, og kapialapparae og beskæfigelse dermed vil mindskes. BNP-abe skal dog ses i sammenhæng med den "gevins" i form af færre fremidige finansielle kriser, som den øgede regulering måske kan af sed komme. Men de er vigig a undersrege, a en for krafig merregulering vil få beydelige realøkonomiske konsekvenser på både kor og mellemlang sig.

14 Appendiks Side 14 En alernaiv beregning (makroilgang) I dee afsni bruges en anden ilgang il a kvanificere effeken af ny regulering på bankernes udlån. Hvor grundlage oven for var de enkele bankers resula og balanceopgørelser (mikro-ilgangen), beregnes der her på sekor al (dvs. en mere makropræge ilgang). Beregningerne ager udgangspunk i en il lejligheden opsille "minibankmodel". Relaionerne foræller noge om samspille mellem bankernes balance (herunder kapialsiden) og resula af drifen. Relaionerne ager ikke højde for alle forhold, men er efer vores vurdering en rimelig approksimaion Balance relaioner: AKTIVER = PASSIVER + REGKAP+ REGBUF AKTIVER = UDLÅN(VIRK)+UDLÅN(PRIV) + ANDET REGKAP = TIER1 + TIER2 REGKAP/RWA = REGKRAV + BUFKAP(REGKAP) TIER1/RWA = REGKRAV(TIER1) + BUFKAP(TIER1) UDLÅN = ƒ (OBL_RENTE + SPREAD) SPREAD = ƒ (RoE_skyggepris, RENTEMARGINAL, EGENKAPITAL, AKTIVER) Resulaopgørelse relaioner: TILBAGEHOLDT_OVERSKUD= f (PROFIT, SKAT) PROFIT = INDTÆGTER - OMK NEDSKRIVNINGER Kernekapial ilførsel relaioner: EGENKAPITAL= NY KAPITAL+ TILBAGEHOLDT_OVERSKUD RoE_skyggepris = ƒ (NY KAPITAL, EKSISTERENDE KAPITAL, BUFKAP, ROE, BNP) Modellen køres igennem basere på anagelsen om, a banker, for a leve op il de nye reguleringskrav, samle skal rejse 52 mia. kr. Jf. modellen giver de anledning il e højere renespread/renemarginal. Den højere pris på penge vil føre il en lavere eferspørgsel efer udlån. Basere på de opsillede relaioner skønnes udlåne a være ca. 4 pc. lavere efer 7 il 8 år if. e forløb uden den nye srengere regulering. De er lid mindre end anslåe via mikromodellen (basere på fuld gennemslag, jf. ovenfor) men alligevel i de nogenlunde ilsvarende niveau.

15 Figur 4: Effek på bankens udlån, makromodel Side ,5 Procenvis ændring i udlån -1-1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4, År efer højere kapialkrav Kilde: Finansrådes beregninger på baggrund af al fra Finansilsyne, Naionalbanken og Danmarks Saisik. Konsekvenser for akiemarkederne af srengere kapialdækningskrav Bankerne kan rejse den eksra kapial via akieemission. Umiddelbar skulle man ro, a en kapialudvidelse ikke ville forringe værdien af den udesående akiebeholdning, da al den rejse kapial går il egenkapialen, og a der ikke udbeales noge il eksiserende ejerkreds. Akieprisen kunne endda ænkes a sige, fordi invesorerne formenlig vil age posiiv imod, a banken bliver bedre polsre. Modsa kan der være en negaiv signalværdi i, a man overhovede har behov for en emission. Deril kan komme, a værdien af akierne for de eksiserende akionærer udvandes, hvis akierne sælges med raba if. den senese noerede kurs. En nylig afhandling basere på nordiske observaioner finder en annonceringseffek på akiekursen på hhv. -2,0 pc. og -1,6 pc. for hhv. markedsudbud og foregningsresemissioner, jf. Murmann (2009). De er i råd med udenlandske sudier, fx Masulis og Korwar (1986) med -3,3 pc. Vælger eksiserende akionærer ikke a delage i akieudbudde og sælges akien il en pris under markedsprisen, er udvandingseffeken i Norden re beydelig, svarende il -6,7 pc. og -14,7 pc. for hhv. markedsudbud og foregningsresemissioner ifølge Murmann. Udvandingseffeken kan i øvrig være beydelig højere, hvis kapialudvidelsen sker i en id, hvor værdien af selskabe akiver er lav, fx mid i en finanskrise, og akionæren ikke vælger a øge sin andel.

16 Deril kommer de direke omkosninger i form af honorar il finansielle og juridiske rådgivere, markedsføring mv. Murmann skønner denne il a udgøre 3,2 pc. og 4,5 pc. af udbuddes værdi for hhv. markedsudbud og foregningsresemissioner. Jyske Banks emission i 2009 havde fx omkosninger svarende il ca. 4 pc. af den rejse kapial. Referencer: Side 16 Carmen M. Reinhar & Kenneh S. Rogoff, "The Afermah of Financial Crises," American Economic Review, American Economic Associaion, vol. 99(2), pages , May. Paricia Langsch Tecles, Universidade de Brasília, Brasília, Brazil Benjamin Miranda Tabak, Banco Cenral do Brasil and Universidade Caólica de Brasília, Brazil, ESTIMATING THE CREDIT- GDP ELASTICITY: THE CASE OF BRAZILJOURNAL OF INTERNATIONAL BUSINESS AND ECO- NOMICS, Volume 8, Number 2, William Francis og Mahew Osborne, UK Financial Services Auhoriy (2009), Bank regulaion, capial and credi supply:measuring he impac of prudenial sandards. FSA OCCASIONAL PAPERS IN FI- NANCIAL REGULATION, Sepember Murmann, Trine (2009). Analyse af overvejelser, effecer og omkosninger ved akieudbud i Norden. Afhandling, CBS.