RESULTATREVISION 2013 Jobcenter Randers Randers Kommune

RESULTATREVISION 2013 Jobcenter Randers Randers Kommune Side 1 af 14

1. Indledning Jobcentret skal hvert år ifølge lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats udarbejde en resultatrevision, der redegør for resultaterne i det foregående år. Jobcentrets resultater sammenlignes i resultatrevisionen med andre jobcentre der har samme rammevilkår. Rammevilkårene er bestemt via af en analyse foretaget af SFI og AKF, og viser, hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune (jobcenter) kan forvente at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af ét år. Landets kommuner / jobcentre er på baggrund af dette antal dage blevet rangordnet og inddelt i 10 klynger. Den analyse der ligger til grund for opdelingen af klyngerne bygger på registerdata om alle danskere mellem 16 og 66 år. Der er tale om et meget omfattende datasæt, som blandt andet indeholder data om: alder, køn, uddannelse, erhvervserfaring, brug af sundhedsydelser, brug af medicin, familieforhold, boligforhold, etnisk baggrund, beskæftigelsen i kommunen og pendlingsmønstre Randers indgår i klynge med: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Samsø, Slagelse og Vordingborg. Klyngen er blevet ændret i forhold til tidligere år, da Aarhus og Samsø samt Svendborg, Ærø og Langeland kommuner tidligere har haft forpligtende samarbejder om drift af deres jobcentre. Disse samarbejder er ophørt og Jobcenter Samsø og Jobcenter Langeland er blevet placeret i klynge med Randers, mens Randers ikke længere er i klynge med Svendborg. Den klynge Randers er placeret i, er karakteriseret ved, at det er de jobcentre, hvor borgerne kan forventes at være længst tid på ydelserne. Det er med andre ord de jobcentre, der har de største udfordringer. F.eks. er det prædikterede (forventede) antal dage for Randers på følgende ydelser: kontanthjælp (14,9), a-dagpenge (20,2) og sygedagpenge (9,3). Til sammenligning er tallene i Dragør (som tilhører eliten ) 6,4, 8,6 og 5,9. Formålet med resultatrevisionen er at identificere de områder, hvor jobcentret har særlige udfordringer. Det sker ved at sammenligne jobcentrets resultater med gennemsnittet i klyngen. Hvis jobcentrets resultater ligger under gennemsnittet i klyngen, kan det være tegn på, at jobcentret har en udfordring. Der kan dog være gode grunde til, at resultatet skiller sig ud, så der vil i den enkelte situation altid være behov for at vurdere området i en større sammenhæng. Eksempelvis har der været en betydelig tilgang til matchkategori 2 på kontanthjælp, men samtidig et stort fald i matchkategori 3. Bag denne udvikling ligger et bevidst valg, hvor jobcentret har ønsket at prioritere en aktiv indsats over for kontanthjælpsmodtagerne, og der er derfor flyttet mange fra kategori 3 midlertidigt passive til kategori 2 indsatsparate. I resultatoversigten for match 2 resulterer det i en dramatisk stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, men det modsvares at et stort fald i resultatoversigten for match 3. Ændringen i matchningen har ingen betydning for resultatet på ministermålet. Måltallene for ministermålene er fastlagt i en dialog med Beskæftigelsesregion Midtjylland. Side 2 af 14

Resultatrevisionen er opdelt i følgende afsnit: Ministermål Forsørgelsesgrupper efter matchkategori Indsatsen opfyldelse af minimumskrav Besparelsespotentiale Den særlige indsats mod langtidsledighed Alle data i resultatopgørelsen er fra jobindsats.dk. Ministermål 1, der omhandlede uddannelsesgraden for unge under 30 år er udgået, da der ikke kunne leveres valide data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I forhold til de tidligere år er scorecardet for ministermål taget ud af årets resultatrevision, og det samme er tilfældet for målingen af aktiveringsgrad. 2 Konklusion Resultatrevision 2013 peger som helhed på, at Jobcenter Randers generelt har opnået gode resultater med indsatsen i 2013. Der er ikke nogen områder, hvor jobcentret har markante udfordringer bort set fra udviklingen i arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Alle ministermålene er blevet opfyldt, dog er ministermål 1 om uddannelse til de unge udgået af resultatrevisionen, da det ikke er lykkedes for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at sikre tilstrækkeligt valide målinger af målet. På områder som sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse har Randers Kommune opnået gode resultater. Men der er områder, hvor der er grund til at være særligt opmærksom på udviklingen. Det gælder: Langtidsledigheden Ministermålet er opfyldt, men resultat er knapt så godt som gennemsnittet i klyngen. Antallet af langtidsledige personer er i Randers faldet fra december 2012 til december 2013 med 17 %, mens faldet i klyngen er på 21 %. Der kan derfor være grund til at have opmærksomhed på området. Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har fra december 2012 til december 2013 været et fald på 23 % i antallet af forsikrede ledige. I klyngen var faldet på 30 %. Der er derfor grund til at have fokus på indsatsen. Antallet af arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere er steget fra december 2012 til december 2013 med 48 % mod en stigning i klyngen på 2 %. Dette giver også anledning til ekstra opmærksomhed på området. Kontanthjælpsområdet Randers har oplevet en stor tilgang til kontanthjælpsområdet. Fra 2012 til 2013 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med 13,65 % mod 7,64 % i klyngen. Det er derfor vigtigt, at der er ekstra fokus på kontanthjælpsområdet. Sygedagpenge midlertidigt passive Antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien midlertidigt passive er faldet fra december Side 3 af 14

2012 til december 2013 med 13 % i Randers. I klyngen er faldet på 16 %. Der er ikke tale om noget stort problem, men der kan være anledning til at følge udviklingen. Rettidighed i aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere 16 procent fik ikke deres tilbud rettidigt i december 2013. I forhold til december 2012 er det en stigning på 2 %. Gennemsnittet i klyngen lå i december 2013 på 8 %. Der er derfor behov for, at der kommer mere fokus på rettidigheden i tilbud til kontanthjælpsmodtagere. 3.0 Resultatopgørelse 3.1 Ministermålene Ministermål 1 Uddannelsesgraden Periode Niveau Udvikling Sammenligning Grad i pct. / antal Ifht. perioden før Ifht. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ifht. året før, pct. Gnsn. Udvikling i klyngen ifht. året før, pct. Målingen er annulleret i 2013 pga. mangel på valide data Der redegøres i stedet for udviklingen i antal unge under 30 år på offentlig ydelse og indsatsen for at få unge i uddannelse. Unge på offentlig Dec 2013 2.193-4,9-6,7-14,2-6,6 ydelse Matchkategoriserede Dec 2013 1.883-5,3-6,8-16,2-7,3 ydelser Ikke-matchkategoriserede ydelser Dec 2013 310-1,9-5,8-9,3-2,5 Resultatet viser, at antallet af unge på offentlig ydelse er faldet i Randers Kommune i løbet af 2013. Samlet set er der sket et fald på 6,7 % fra december 2012 til december 2013. Det svarer til et fald på 157 helårspersoner fra 2.350 i dec 2012 til 2.193 i december 2013. Det er et fald, der er på niveau med gennemsnittet i klyngen, og resultatet er derfor tilfredsstillende. Opgjort for de matchkategoriserede ydelser (a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse) er faldet fra december 2012 (2.021) til december 2013 (1.883) på 138 fuldtidspersoner svarende til et fald på 6,8 %. Det er 0,5 procentpoint under gennemsnittet i klyngen på -7,3 %. Resultatet må betragtes som acceptabelt. Opgjort for de ikke-matchkategoriserede ydelser er faldet i Randers Kommune fra december 2012 (329) til december 2013 (310) på 19 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 5,8 %. Faldet er 3,3 procentpoint større end gennemsnittet i klyngen som er -2,5 %. Resultatet er derfor tilfredsstillende. Indsatsen på ungeområdet må derfor på det grundlag betragtes som tilfredsstillende. I forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen vil indsatsen for de unge på uddannelseshjælp blive samlet i enhed, hvor jobcentret, UU Randers og erhvervsuddannelserne samarbejder. Ministermål 2: Tilgang til førtidspension Dec. 2013 124-6 -54-65 -49 Målet var at begrænse tilgangen til førtidspension til 180 i december 2013. I december 2013 var tilgangen på 124, og målet er derfor indfriet tilfredsstillende. Udviklingen i Randers Kommune fra december 2012 (268) til december 2013 (124) viser et fald på 144 i tilgang til førtidspension. Det svarer til et fald på 54 %. Gennemsnittet i klyngen er på -49 %. Resultatet i Randers er derfor stort set på niveau med klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Ministermål 3: Dec. 2013 681-2 -17-31 -21 Antal langtidsledige personer A-dagpenge Dec. 2013 370-1 -50-58 -53 Side 4 af 14

Kontanthjælp - jobklar Dec. 2013 311-4 299 29 88 Målet var at begrænse antallet af langtidsledige (personer der inden for et år har været ledige i mere end 80 % af tiden) mest muligt, således at der i december 2013 højest skulle være 683 langtidsledige personer. I december 2013 var der 681 langtidspersoner. Målet er dermed opfyldt. Faldet fra december 2012 til december 2013 svarer til et fald på 17 %. Gennemsnittet i klyngen er på -21 %. Resultatet i Randers er dermed lidt under gennemsnittet. Antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere er faldet fra december 2012 (740) til december 2013 (370) med 370 personer svarende til et fald på 50 %. Det gennemsnitlige fald i klyngen er på 53 % Resultat i Randers er dermed lidt under gennemsnittet. Antallet af langtidsledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er fra december 2012 (78) til december 2013 (311) steget med 233 personer svarende til en stigning på 299 %. Gennemsnittet i klyngen viser en stigning på 88 %. Dermed er stigningen i Randers Kommune væsentligt over udviklingen i klyngen. Det kan ikke umiddelbart betragtes som et tilfredsstillende resultat. Tallene skal imidlertid ses i sammenhæng med dagpengereformen, som har betydet, at mange langtidsledige dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten. Effekten af jobcentrets generelle indsats for langtidsledige kan ikke skelnes fra effekten af dagpengereformen på de langtidsledige. Det er altså ikke umiddelbart muligt at se om en langtidsledig er gået i arbejde eller uddannelse, eller har mistet dagpengeretten. Væksten i antallet af langtidsledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal således ses i sammenhæng med dagpengereformen, da nogle dagpengemodtagere efter tab af dagpengeretten er kommet på kontanthjælp. Hvilke borgere, der har kunnet få kontanthjælp, er afhængigt at den enkeltes individuelle økonomiske forhold. Man kan derfor ikke umiddelbart konkludere, at indsatsen i Randers Kommune har været dårligere end i andre kommuner i klyngen, fordi stigningen i arbejdsmarkedsparate langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er større. Der kan også være tale om, at flere har haft mulighed for at få kontanthjælp. Det skal også bemærkes, at den store procentvise stigning hænger sammen med, at antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i december 2012 var relativt lavt i Randers sammenlignet med de øvrige kommuner i klyngen. I december 2012 var der 78 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Randers svarende til ca. 10 % af de langtidsledige i Randers i december 2012, mens gennemsnittet i klyngen var 96 svarende til 22 % af de langtidsledige. Dette ændrer ikke på, at Der har været en stor stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtager i Randers. Der er dog et fald fra november 2013 (325) til december 2013 (311) på 14, svarende til et fald på 4 %. Dermed er der tegn på en god udvikling, og samlet set blev ministermålet opfyldt. Der er dog grund til, at være opmærksom på udviklingen i antallet af langtidsledige. Ministermål 4: Virksomheds kontakten DATA AFVENTES Det har i 2013 været op til kommunerne selv af fastlægge målet. Randers Kommune har valgt mål virksomhedskontakten på udviklingen i samarbejdsgraden. (den indikator der anvendes, er ikke den samme som anvendes på målet i 2014. Tallene for 4. kvartal 2013 forventes at komme 4. juni). Målet er således, at andelen af virksomheder med virksomhedsrettede tilbud skal stige fra 34,3 % i 2011 til 40 % i 2013. Målet opgøres på baggrund af tal fra jobindsats. Jobindsts.dk har endnu ikke opgjort målingen for 4. kvartal 2013, og det har derfor ikke været muligt på indeværende tidspunkt at konstaterer om målet er opfyldt. Den tilgængelige måling viser en andel på 37,7 % for perioden 4. kvartal 2012 3. kvartal 2013, hvilket må betragtes som udmærket. Jobcentret vurderer på den baggrund, at det ikke er usandsynligt, at målet vil blive nået. Sammenfatning af resultater på ministermål Randers Kommune vurderer, at der samlet set er opnået gode resultater på ministermålene, som alle forventes at være opfyldt. Ministermål 1 (uddannelsesgraden for unge) målingen af målet er udgået. I stedet opgøres udviklingen på ungeområdet. Vurderingen er her, at området sammenlignet med klyngen har udviklet sig tilfredsstillende. Randers Kommune vil under alle omstændigheder i forbindelse med kontanthjælpsreformen foretage en gennemgribende ændring af hele området, som på sigt forventes at styrke indsatsen væsentligt. Ministermål 2 (begrænsning i tilgangen til førtidspension) er opfyldt, og resultatet sammenlignet med klyngen er også tilfredsstillende. Side 5 af 14

Ministermål 3 (begrænsning af langtidsledigheden).målet er opfyldt, Men sammenlignet med klyngen er der fortsat mulighed for en yderligere reduktion. Det der særligt bemærkes, er, at der er en betydelig procentvis stigning i antallet af langtidsledige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Stigningen kan til dels forklares med at udgangspunktet var et lavt antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og at forsikrede ledige, der har mistet dagpengeretten, er kommet på kontanthjælp. Den samme situation gør sig naturligvis også gældende i de andre kommuner. Men tildelingen af kontanthjælp er afhængig af individuelle forhold, og det kan derfor ikke udelukkes, at der kan være forskelle mellem kommunerne på, hvor mange af dem, der har mistet dagpengeretten, der har fået ret til kontanthjælp. Der har fra november til december 2013 været fald i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtager på 4 %. Det kan være tegn på en positiv udvikling. Jobcentret bør være opmærksom på udviklingen i langtidsledigheden, men som udgangspunkt vurderes situationen ikke som alarmerende. Ministermål 4 (Virksomhedskontakten) har ikke kunnet opgøre målet endeligt, men forventer et tilfredsstillende resultat for målet. Selv med et godt resultat, forventer Randers Kommune forsat at have fokus på at udvikle samarbejdet med virksomhederne. 3.2 Forsørgelsesgrupper Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. Måneden før, pct. Ift. Samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. Perioden året før, pct. Gnsn. Udvikling i klyngen ift. Perioden året før, pct. Forsørgede i alt Dec. 2013 12.990-0 -7-10 -6 Det samlede antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse var i december 2013 på 12.990 i Randers. Sammenlignet med december 2012 er der sket et fald på 7 %. Gennemsnittet i klyngen viser et fald i borgere på offentlig ydelse på 6 %. Dermed har udviklingen samlet set været på niveau med udviklingen i klyngen. Og resultatet må betragtes som tilfredsstillende. Jobklar fuldtidspersoner Dec. 2013 3.190 0-15 -26-19 Det samlede antal fuldtidspersoner i Randers der var i kategorien jobklar var i december 2013 på 3.190, I forhold til december 2012, er der et fald på 15 %. Gennemsnittet i klyngen viser et fald på 19 %. Randers ligger derfor med 4 procentpoint lidt under niveauet i klyngen. A-dagpenge Dec. 2013 1.934 7-23 -40-30 Antallet af forsikrede ledige var i december 2013 1.934. I forhold til året før er der tale om et fald på 23 %. I samme periode har der gennemsnitligt været et fald i klyngen på 30 %. Randers ligger dermed 7 procentpoint under gennemsnittet i klyngen, hvilket på trods af det store fald ikke er helt tilfredsstillende. Faldet i antallet af forsikrede ledige i 2013 hænger sammen med gennemførelse af dagpengereformen, hvor en del forsikrede ledige mistede dagpengeretten. For andre har der været tale om, at de har fået arbejde eller på anden måde er blevet selvforsørgende. Når faldet i antallet af forsikrede ledige i Randers Kommune er lavere end i klyngen, kan der dels være forhold ved beskæftigelsessituationen på det lokale arbejdsmarked, der spiller ind, og som kan være svære umiddelbart at belyse. En anden faktor, der kan have betydning, er demografien, hvor kommuner med mange borgere tæt på pensionsalderen vil kunne opleve, at ledige forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension eller efterløn, eller efterlade jobåbning på de arbejdspladser de pensioneres fra. Sammenlignet med klyngen er Rander en ung kommune. Med udgangspunkt i borgere mellem 18 og 65 år, så er gennemsnitsalderen for den gruppe i Randers 42 år, mens gennemsnittet i klyngen er 44,4 år. Andelen af borgere mellem 60 og 65 år er i Randers 12,12 %,mens gennemsnittet i klyngen er 15,0 %. Randers har således en klar aldersforskydning mod de yngre årgange, og får således ikke hjælp af demografien i forhold til at afhjælpe ledigheden ved pensionering med videre. (tallene er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik for 3. kvartal 2013) Men det er så i øvrigt positivt, at der er flere yngre i den arbejdsduelige alder i Randers. Randers Kommune har i 2013 haft en god udvikling i antallet af forsikrede ledige. Men sammenlignet med klyngen er udviklingen ikke helt på niveau. Der kan være forskellige forklaringer på dette, og det kan ikke entydigt konkluderes, om Side 6 af 14

det skyldes faktorer i omgivelserne, konjunkturerne eller jobcentrets indsats. Anbefalingen er derfor, at der børe være opmærksomhed på området. Jobcentret er i gang med nye tiltag, hvor der blandt arbejdes med et nyt kort jobsøgningskursus tildeligt i ledighedsforløbet, som har fokus på jobsøgningskultur og CV. Kurset følge op af samtaler og virksomhedsrettet aktivering i form af løntilskud efter 26. ledighedsuge. Kontanthjælp Dec. 2013 547-7 48-18 2 Antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var i december 2013 547. Det er i forhold til december 2012 en stigning på 48 %. I samme periode steg antallet i gennemsnit i klyngen med 2 %. Dermed har stigningen været væsentligt over niveauet i klyngen. Resultatet er umiddelbart ikke tilfredsstillende. Udviklingen i antallet arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal dog ses i sammenhæng med udviklingen i de øvrige matchkategorier og det faktum, at en del af de forsikrede ledige der mistede dagpengeretten, er kommet på kontanthjælp. Jobcentret har i 2013 i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere haft fokus på at se på borgerens muligheder frem for begrænsninger. En konsekvens af denne tilgang til området er, at der helt naturligt bør være en bevægelse fra match 3 mod match 2, og fra 2 mod 1. Dermed vil en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 ikke nødvendigvis være tegn på en negativ udvikling, men kan også være tegn på en succesfuld indsats, hvor flere er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Endelig har Randers Kommune oplevet en forholdsvis stor tilgang til kontanthjælp. Fra 2012 til 2013 steg antallet af kontanthjælpsmodtagere fra 2.505 fuldtidspersoner til 2.847. Det er en stigning på 13,7 %. Tilsvarende var stigningen i klyngen på 7,7 %. Randers Kommune har således oplevet en markant kraftigere tilgang end gennemsnittet i klyngen. Randers Kommune har således haft en større udfordring end gennemsnittet i klyngen. Jobcentret er i gang med at styrke indsatsen. Der er mere opmærksomhed på, at ledige kan have barrierer i forhold til job selvom de er jobparate, og indsatsen vil fremadrettet blive mere håndholdt, hvor der blandt andet lægges vægt på at finde de helt rigtige match i forhold til virksomhedsaktivering af den enkelte. Sygedagpenge Dec. 2013 540-15 -20-27 -12 Antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien jobklare var i december 2013 540. Sammenlignet med december 2012 er der tale om et fald på 20 %. I klyngen har det gennemsnitlige fald været på 12 %. Dermed har udviklingen i Randers været væsentligt end i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Revalidering Dec. 2013 3 18-62 - -1 Der var i december 2013 3 på revalidering i Randers. Sammenlignet med december 2012 er der tale om et fald på 62 %. I klyngen var faldet i gennemsnit på 12 %. Faldet i Randers har derfor i procent været væsentligt større end i klyngen. Faldet skyldes en omprioritering af indsatsen, hvor behovet søges dækket gennem de øvrige indsatser i jobcnetret. Ledighedsydelse Dec. 2013 167 13-21 -32-0 Antallet af personer på ledighedsydelse var i december 2013 167 i Randers. Det er et fald på 21 % i forhold til december 2012. I klyngen er niveauet uændret i forhold til december 2012. Udviklingen i Randers har derfor været væsentlig bedre end i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Samlet set for gruppen af jobklare ydelsesmodtagere har Randers Kommune et resultat, der er lidt under det gennemsnitlige niveau i klyngen. Årsagen skal findes i udviklingen på kontanthjælpsområdet og for de forsikrede ledige, mens resultaterne på sygedagpengeområdet, og for ledighedsydelsesområdet er gode. Den samlede vurdering er, at der er grund til at være opmærksom på udviklingen for de forsikrede ledige og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager, men situationen er ikke som sådan alarmerende. Indsatsklar Dec. 2013 2.773-2 3-20 10 fuldtidspersoner (match 2) I kategorien indsatsklar var der i december 2013 i alt 2.773 fuldtidspersoner i Randers. Sammenlignet med december 2012 er der sket en stigning på 3 %. I samme periode har stigningen i klyngen i gennemsnit været 10 %. Der med har der været en bedre udvikling i Randers end i Klyngen. Kontanthjælp Dec. 2013 2.307-1 11-15 17 Der var 2.307 personer på kontanthjælp i Randers i december 2013. Sammenlignet med december 2012 er der tale om en stigning på 11 %. I samme periode har der i gennemsnit været en stigning i klyngen på 17 %. Dermed er udviklingen i Randers bedre end i klyngen. Og resultatet må ses som tilfredsstillende. Sygedagpenge Dec. 2013 364-7 -17-34 -6 På sygedagpengeområdet var der i kategorien indsatsklar i december 2013 i alt 364 fuldtidspersoner. Sammenlignet med december 2012 er der tale om et fald på 17 %. I sammen periode har faldet i gennemsnit i klyngen været på 6 %. Dermed har udviklingen i Randers været væsentlig bedre end i klyngen, og resultatet er tilfredsstillende. Revalidering Dec. 2013 39-4 -54-17 -2 Side 7 af 14

Antallet på revalidering var i december 2013 39 i Randers Kommune. Det er et fald på 54 % i forhold til december 2012. I samme periode er antallet på revalidering i gennemsnit faldet med 2 % i klyngen. Ledighedsydelse Dec. 2013 64-0 -30-67 7 Randers Kommune have i december 2013 64 fuldtidspersoner på ledighedsydelse i kategorien indsatsklar. Sammenlignet med december 2012 er der tale om et fald på 30 %. I samme periode har der i gennemsnit i klyngen været en tilgang til ydelsen på 7 %. Dermed har der i Randers Kommune været en væsentlig bedre udvikling end i klyngen. Randers Kommune har i kategorien indsatsklar bedre resultater end gennemsnittet i klyngen. For kontanthjælp match 2 er der tale om en stigning på 11 % i Randers Kommune, men stigningen er på 17 % som gennemsnit i klyngen. Resultat er således bedre end i klyngen som gennemsnit. Kontanthjælpsområdet har i Randers været præget tilgang i det seneste år, og fra 2012 til 2013 har stigningen været på 13,7 %. Vurderingen er, at Randers Kommune sammenlignet med klyngen har opnået gode resultater for kategorien indsatsklar. Der er som sådan ikke udfordringer på området, som kræver opmærksomhed. Men med den tilgang der har været til kontanthjælp, er det naturligvis et område, som overordnet set giver anledning til, at fokus er rettet mod det område. Midlertidigt passive Dec. 2013 437-7 -35-40 -15 fuldtidspersoner (match 3) I kategorien midlertidig passiv eller match kategori 3 var der i Randers Kommune i december 2013 i alt 437 fuldtidspersoner. Sammenlignet med december 2012 er der tale om et fald på 35 %. I klyngen er der i samme periode sket et fald i gennemsnit på 15 %. Dermed er udviklingen i Randers Kommune bedre end i klyngen for kategorien som helhed. Resultatet er dermed tilfredsstillende. Kontanthjælp Dec. 2013 68 3-71 -60-16 Antallet af kontanthjælpsmodtagere var i december 2012 på 68 fuldtidspersoner. Sammenlignet med december 2012 er der tale om et fald på 71 %. I samme periode var der i klyngen et fald i gennemsnit på 16 %. Sygedagpenge Dec. 2013 343-8 -13-67 -16 Antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien var i december 2013 i Randers 343 fuldtidspersoner. Sammenlignet med december 2012 er der sket et fald på 13 %. I samme periode har der i gennemsnit i klyngen været et fald på 16 %. Faldet i klyngen er derfor lidt større end i Randers. Resultatet skal ses i lyset af, at sygedagpenge afdelingen har været nød til at skære ned på de aktive tilbud, og det giver flere midlertidigt passive. Resultatet må dog stadig betragtes som tilfredsstillende. Ledighedsydelse Dec. 2013 25-12 -38-59 -4 Antallet af ledighedsydelsesmodtagere var i Randers i december 2013 på 25 fuldtidspersoner. Sammenlignet med december 2012 er der sket et fald på 38 %. I samme periode er antallet i klyngen i gennemsnit faldet med 4 %. Faldet er dermed været markant større i Randers end i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Randers Kommune har på området midlertidig passive overordnet set opnået gode resultater, der er bedre end gennemsnittet i klyngen. På sygedagpengeområdet har Randers Kommune haft et fald i antallet af midlertidigt passive sygedagpengemodtager på 13 % fra december 2012 til december 2013. Gennemsnittet i klyngen har haft et fald på 16 %. Resultatet i Randers er derfor lidt under niveauet i klyngen på dette område. Vurderingen er, at forholdet ikke kræver særlig opmærksomhed. Forrevalidering Dec. 2013 15 0-49 - -9 fuldtidspersoner Antallet af fuldtidspersoner i forrevalidering var i Randers i december 2013 15. I forhold til december 2012 er der sket et fald på 49 %. Det er en markant over faldet i klyngen, hvor faldet i samme periode var på 9 %. Resultatet er tilfredsstillende. Fleksjob Dec. 2013 1.484-0 7-3 7 fuldtidspersoner Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob var i december 2013 i Randers Kommune 1.484. I forhold til december 2012 er der tale om en stigning på 7 %. Det svarer til den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor der også var en stigning på 7 %. En stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob må betragtes som positivt, da det betyder, at flere personer har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om et tilfredsstillende resultat. Førtidspension Dec. 2013 4.879-0 -4-7 -4 fuldtidspersoner Der var i december 2013 i alt 4.879 fuldtidspersoner på førtidspension i Randers Kommuner. Fra december 2012 til december 2013 er der sket et fald på 4 %. Det svarer til faldet i klyngen, og må betragtes som et tilfredsstillende resultat. Førtidspension er en permanent ydelse, som borgeren ikke kan miste. Hvis antallet af førtidspensionister skal begrænses, vil det kun kunne lade sig gøre ved at begrænse tilgangen. Afgang fra førtidspension sker kun ved naturlig afgang. Det vil sige ved overgang til folkepension eller ved dødsfald. En reduktion i antallet af førtidspensionister må derfor forventes at ske over en længere periode. Ukendt match Dec. 2013 212 31-44 -60-24 Side 8 af 14

fuldtidspersoner Ukendt match består af personer, der er nytilmeldt til en matchkategoriseret ydelse, og som endnu ikke er blevet visiteret til en kategori. Der vil i sagens natur altid være et antal personer i denne kategori. Hvis der er flaskehalse i sagsbehandlingen, vil gruppen kunne vokse. I forhold til december 2012 er antallet med ukendt match faldet med 44 %, og status må betragtes som tilfredsstillende. 3.3 Indsatsen Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. Md. før i procentpoint Ift. Samme måned året før i procentpoint Højeste / laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. Niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende Dec. 2013 jobsamtaler A-dagpenge 5 1 2 0 3 5 % af a-dagpengemodtagerne fik ikke deres samtale til tiden i december 2013. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til december 2012. I gennemsnit var der en manglende rettidighed på 3 % i klyngen. Jobcenter Randers ligger dermed lidt under gennemsnittet. Der vil fremadrettet være opmærksomhed på rettidigheden. Manglende Dec. 2013 jobsamtaler kontanthjælp 6-0 0 4 6 6 % af samtalerne på kontanthjælpsområdet var ikke rettidige i december 2013. Det er samme niveau som i december 2012. Gennemsnittet i klyngen lå på samme niveau. Manglende aktive Juni. 2013 tilbud A-dagpenge 4 0 1 1 3 I december er 2013 fik 4 % af a-dagpengemodtagerne ikke deres tilbud til tiden. Det er en stigning i forhold til december 2012 på 1 procentpoint. I klyngen var den manglende rettidighed i gennemsnit på 3 %. Dermed er Randers på niveau med klyngen. Manglende aktive Dec. 2013 tilbud Kontanthjælp 16 1 2 3 6 I december 2013 var der en manglende rettidighed på tilbud til kontanthjælpsmodtagere på 16 % i Randers Kommune. I forhold til december 2012 er det en stigning på 2 procentpoint. Gennemsnittet i klyngen i december 2013 var på 6 %. Dermed er rettidigheden i Randers Kommune væsentligt under rettidigheden i klyngen, og der er grund til ekstra opmærksomhed på at sikre rettidigheden i aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere. Det bemærkes, at den store tilgang til kontanthjælp og revisitering i forbindelse med kontanthjælpsreformen i slutningen af 2013 har udfordret jobcentret på rettidigheden. 3.4 Besparelsespotentiale Fuldtidspersoner på ydelse i pct. Af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelse i pct. Af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift klyngen Besparelsespoten -tiale i mio. Kr. A-dagpenge 3,30 3,61-192 -15,7 Kontanthjælp 4,66 4,03 400 34,6 Sygedagpenge 2,55 2,56-2 -0,2 Permanente ydelser 21,18 10,66 28 2,6 I alt 21,18 20,81 428 37,1 Opgørelsen viser, hvad der kunne spares, hvis jobcentret nedbragte andelen af fuldtidspersoner til gennemsnittet i klyngen for de enkelte ydelseskategorier. De negative værdier er udtryk for, at andelen af fuldtidspersoner er lavere end gennemsnittet i klyngen. Det er kun de positive værdier, der tælles sammen i det endelige besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet er opgjort til 37,1 mio. kr. Netto er besparelsespotentialet 21,3 mio. kr. Årsagen til besparelsespotentialet ligger tydeligvis i, at Randers Kommune har en uforholdsmæssig stor andel på kontanthjælp. Randers Kommune er meget opmærksom den udfordring der ligger i at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere. Sammenlignet med besparelsespotentialet i 2012, der var på 54, 5 mio. kr., er det tale om et fald på 17,4 mio. kr. Denne udvikling afspejles ikke umiddelbart i opgørelsen, men vidner om, at indsatsen i Randers Kommune økonomisk set har været en succes. Side 9 af 14

3.5 Den særlige indsats mod langtidsledighed Opfølgning på puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job eller virksomhedsrettet aktivering. Langtidsledige er ledige, der inden for det seneste år har været ledige i mere end 80 % af tiden Aktiverede langtidsledige (opgjort som fuldtidsaktiverede) Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Jobrotationsvikar Voksenelever fra ledighed Tilbud i alt Dec. 2012 226 142 186 24 1 579 Dec. 2013 277 33 216 40 1 567 Udvikling 51-109 30 16 0-12 Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Tabellen viser udviklingen i aktiveringsindsatsen for langtidsledige fra december 2012 til december 2013. Samlet set er der et mindre fald på 12 fuldtidsaktiverede. Faldet skyldes at der har været færre ansættelse i løntilskud. Det samlede fald i aktiverede i løntilskud er på 109, men det opvejes af, at flere har været aktiveret i vejledning og opkvalificering (51), virksomhedspraktik (30) og jobrotationsvikar (16). Antallet af voksenelever fra ledighed er uændret fra december 2012 til december 2013. 4.0 Udfordringer Resultatgennemgangen har identificeret 6 områder, hvor der børe være opmærksomhed på udviklingen eller indsatsen. De 6 områder er: Langtidsledighed Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsområdet Sygedagpenge midlertidigt passive Rettidighed i aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere Besparelsespotentialet 4.1 Langtidsledigheden Langtidsledige er defineret som personer der inden for et år har været ledige i mere end 80 % af tiden. Randers Kommune har opnået at begrænse langtidsledigheden i 2013, og ministermål 3 om at begrænse antallet af langtidsledige mest muligt blev opfyldt. Det vil sige, at antallet af langtidsledige personer i december 2013 var under 683. Faldet i langtidsledigheden op gjort i fuldtidspersoner viser, at de i Randers faldt med 16 % mens den i klyngen faldt med 22 % Side 10 af 14

800 700 600 500 400 300 200 100 0 Langtidsledige fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Figuren viser udviklingen i langtidsledigheden i Randers Kommune i 2013 fordelt på a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det ses, at det samlede antal langtidsledige er faldet, men også at der er blevet flere kontanthjælpsmodtagere og færre a-dagpengemodtagere. Forklaringen ligger i dagpengereformen, hvor en del langtidsledige a-dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten og i stedet er kommet på kontanthjælp. Men Randers kommune har i de senere år oplevet en uforholdsmæssig stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, og det kan også betyde, at der vil komme flere langtidsledig kontanthjælpsmodtagere også. Når udviklingen i Randers Kommune ikke har været helt så god som i klyngen, er der naturligvis grund til at følge udviklingen opmærksomt. Men trenden i langtidsledigheden er nedadgående, og er derfor umiddelbart ikke nogen væsentlig udfordring på området. 4.2 Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Resultatopgørelsen viser, at antallet af forsikrede ledige er faldet med 15 % fra december 2012 til december 2013 i Randers kommune. I klyngen var faldet i gennemsnit på 19 %. Udviklingen i Randers har derfor ikke været helt så god som i klyngen. Flere faktorer kan spille ind på udviklingen i ledigheden for arbejdsmarkedsparate. Ofte vil helt lokale forhold i periode have stor betydning. Det kan være når en stor arbejdspladser lukker eller hvis nye virksomheder åbner eller større bygge- og anlægsprojekter sættes i gang. Disse forhold kan være svære at vurdere på tværs af klyngen. Demografiske forhold kan spille ind således, at en kommune med mange borgere tæt på pensionsalderen kan få medvind i begrænsningen af ledigheden ved af flere ledige gå på pension eller efterløn, eller beskæftigede går på pension og efterlader jobåbninger. Randers Kommune er i den sammenhæng en ung kommune, og der er ikke demografisk medvind. Gennemsnitsalderen for borgere i alderen 18 65 år er i Randers 42 år, mens den i klyngen er 44, 39 år. Andelen af borgere i den arbejdsduelige alder mellem 60 og 65 år er Randers 12,25 % mens den i klyngen er 15 %. Bag ledighedstallene kan der være mange bevægelser i populationen. Det er således ikke lige meget om der er en omsætning i de ledige eller situationen er statisk. Dette kan blandt andet belyses ved at se på den Side 11 af 14

gennemsnitlige varighed på ydelse i uger. For a-dagpengemodtagere var den gennemsnitlige varighed i Randers på 15,8 uger, mens den i klyngen var på 16,3 uger. For arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var tallene tilsvarende 19,8 og 22,2 uger. De ledige er altså generelt på ydelse i kortere tid i Randers end gennemsnittet i klyngen. Det tyder på, at der en højere omsætning i Randers, hvilket er positivt. Det peger også på, at der ikke er problemer med indsatsen. Der er naturligvis grund til at følge udviklingen, men der er ikke umiddelbart tegn på, at der er store udfordringer på dette område. Jobcentret arbejder på at styrke indsatsen, og der er tidligt i ledighedsperioden indført et kort jobsøgningskursus med fokus på jobsøgningskultur og CV er. Erfaringen med kurset er, at de ledige er meget glade for det. Kurset følges op af individuelle samtaler og virksomhedsrettet aktivering i 26. ledighedsuge. 4.3 Kontanthjælpsområdet Randers Kommune har oplevet en stor tilgang af kontanthjælpsmodtagere i 2013. Fra december 2012 til december 2013 steg antallet af kontanthjælpsmodtager med 13,65 %, mens gennemsnittet i klyngen var 7,64 %. Det er således tydeligt, at Randers er mere udfordret end gennemsnittet i klyngen. Randers Kommune planlægger i forbindelse med implementering af kontanthjælpsreformen en række nye tiltag som blandt andet omfatter tværfaglige indsatser og nytænkning på uddannelsesområdet. For de unge på uddannelseshjælp forventes indsatsen at blive placeret i en enhed uden for jobcentret, hvor UU Randers, jobcentret og erhvervsuddannelserne samarbejder om indsatsen. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere er der opmærksomhed på, at nogen godt kan have forskellige barrierer i forhold til nogle job, selvom de er jobparate. Indsatsen bliver nu mere håndholdt, og der bliver lagt vægt på præcise match mellem den ledige og den virksomhed son ledige aktiveres i. På kontanthjælpsområdet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil der blive brugt koordinerende sagsbehandlere og mentorer i indsatsen, og den virksomhedsrettede aktivering vil blive styrket. Der vil samtidig være forskellige tilbud, der kan bidrage til at afhjælpe den lediges barrierer. Jobcentret er i 2014 med i et nyt tværgående projekt om en tidlig forebyggende og helhedsorienteret indsats, der skal sigte på at forebygge, at så mange kommer på kontanthjælp. Det er forventningen, at de nye tiltag vil kunne medvirke til at ændre tilgangen til kontanthjælp. Der vil imidlertid være tale om en langsigtet strategi, hvor effekterne vil viser sig i løbet af nogle år. 4.4 Sygedagpenge midlertidigt passive Generelt har der været en meget fin nedgang i antallet af sygedagpenge modtagere, som også har været bedre end i klyngen. For sygedagpenge modtagere i kategorien midlertidigt passive har der fra december 2012 til december 2013 været et fald på 13 %, mens der i klyngen har været et fald på 16 %. Der er således ikke tale om en utilfredsstillende udvikling i Randers Kommune, men der kunne måske være opnået endnu bedre resultater. Resultatet skal dog ses i lyset af, at sygedagpengeafdelingen har været nød til at skære ned på de aktive tilbud, og det har bevirket lidt flere midlertidigt passive. I december 2012 udgjorde de midlertidigt passive 21 % af alle sygedagpengemodtagere i Randers. I klyngen var det 22 %. I december 2013 var andelen i Randers 23 %, mens den i klyngen var 21 %. Side 12 af 14

Det bemærkes, at hele indsatsen på sygedagpengeområdet lægges om i 2014 i forbindelse med sugedagpengereforemen. 4. 5 Rettidighed i aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere Rettidigheden for aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere var i december 2013 nede på 84 % i Randers. Det er for lavt, og der skal være fokus på at forbedre rettidigheden. 4.6 Besparelsespotentiale Opgørelsen af besparelsespotentialet viser, at Randers Kommune kunne spare 37,1 mio. kr. hvis antallet af borgere i de enkelte forsørgelseskategorier blev nedbragt til et niveau svarende til de rammevilkår som Randers Kommune har. Opgørelsen viser, at udfordringen helt entydigt er det store antal kontanthjælpsmodtagere, som der er i Randers Kommune. Randers Kommune er meget opmærksom på problemstillingen, og der arbejdes på at udvikle hele indsatsen på kontanthjælpsområdet. Det er en kompleks opgave, og resultaterne skal ses i et langsigtet perspektiv. 4.7 Den særlige indsats mod langtidsledighed Langtidsledigheden er i Randers faldet med 17 % fra december 2012 til december 2013. I klyngen er faldet i samme periode på 21 %. Ministermålet for langtidsledighedsområdet blev opfyldt med et resultat på 681, hvor antallet af langtidsledige skulle begrænses til 683. Jobcentret har således nået det opstillede mål, men sammenlignet med klyngen er resultatet ikke helt på linje med klyngen. Aktiveringen af langtidsledige er 12 lavere i december 2013 end 2012. Samlet set er der derfor grund til at have fokus på udviklingen i langtidsledigheden. Side 13 af 14

Side 14 af 14