Samfunds. Uligheden. og dens virkninger. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 Samfuds økoome Oktober Ulighede og des virkiger Jurist- og Økoomforbudets Forlag

2 INDHOLD Redaktioelt forord 3 af Niels Kærgård & Niels Ploug Thomas Piketty: Teori, resultater og relevas for Damark 5 af Peder J. Pederse Udviklig i økoomisk ulighed i Damark 12 af Joas Schytz Juul Lave og stabile topidkomster i Damark 18 af Niels Heig Bjør Ulighed i velstad og velfærd hele ladet, regioer og ledighed 23 af Jes Boke Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd 30 af Moa Larse Er det et problem at være ufaglært i Damark? 36 af Flemmig Agersap & Søre Jese Ulighede, velfærdsstate og globaliserige 41 af Niels Kærgård Nobelprise i økoomi 2013: 45 Efficiete eller iefficiete fiasielle markeder? af Søre Pleser Nobelprise i økoomi 2014: Jea Tirole, kokurrece og regulerig 51 af Christia Schultz Djøf Forlag Gothersgade Købehav K Tlf.: Fax: forlag@djoef.dk Redaktio Prodeka Mette Wier (asvarshavede), Det Samfudsvideskabelige Fakultet, Købehavs Uiversitet Professor (mso), dr.sciet.soc. Christia Borch, Copehage Busiess School Privatøkoom, cad.polit. Mie Dalskov Pihl, AE Arbejderbevægelses Erhvervsråd Forskigschef, cad.sciet.adm. Aders Hede, TrygFode Professor, dr.polit. Niels Kærgård, Købehavs Uiversitet Afdeligsleder, cad.polit. Lisbeth Pederse, SFI Det atioale forskigsceter for velfærd Afdeligsdirektør, cad.polit. Niels Ploug, Damarks Statistik Specialkosulet, cad.tech.soc. Tue Vither-Jørgese, Damarks Evaluerigsistitut Professor (mso), cad.sciet.pol. Aders Wivel, Istitut for Statskudskab, Købehavs Uiversitet Produktio, admiistratio og distributio Samfudsøkoome udgives af Djøf Forlag, Gothersgade 137, 1123 Købehav K. Tidsskriftet udkommer i 4 umre årligt. Artikler i Samfudsøkoome offetliggøres i både trykt og digital form. Se for digital-aboemet. Aboemet Virksomheder og ikke-medlemmer: kr. 900,- Djøf-medlemmer: kr. 450,- Djøf-studerede: kr. 225,- Istitutio (op til tre tidsskrifter) kr ,- Olie adgag med arkiver fra 1997 til u: Pris kr. 900,- Aboemet på både tryk- og olieudgave: Pris kr. 1200,- Priser er ikl. moms og forsedelse Tryk Toptryk Grafisk, Gråste ISSN Samfudsøkoome udgives i samarbejde med Djøf.

3 Redaktioelt forord Idkomstfordelig, økoomi og politik Det er lidt mærkeligt med idkomstfordelige; de er helt cetral i de politiske debat, me økoomisk teori har meget lidt iteressat at sige om dee variabel. Fra tideres morge er politik i høj grad»klassekamp«, dvs. iteressevaretagelse for bestemte grupper. Erhvervsgruppere defierede så at sige de politiske partier. Vestre varetog gårdejeres iteresser, Socialdemokratiet arbejderes, De Radikale husmædees og skolelæreres (de itellektuelles) og de Koservative de velstillede og det bedre borgeskabs. I dag er det ikke så simpelt, me der er dog ige tvivl om, at f.eks. Dask Folkeparti kæmper for de ældres sag, og Ehedsliste for f.eks. de studeredes. Socialdemokratiet står arbejderklasse og fagbevægelse ær, mes arbejdsgivere og Dask Idustri støtter blå blok. Så iteressekoflikter og»fordelige af kage«er stadig i cetrum af de politiske debat. Økoomisk teori siger derimod overraskede lidt om disse iteressekoflikter. Folk afløes efter deres græseproduktivitet, dvs. det produkt de leverer. De fuktioelle idkomstfordelig er således bestemt alee af produktiosfuktioe. Løadele er bestemt af forholdet mellem græseproduktivitete (løidkomste er produktet af arbejdsstyrke og græseproduktivitete) og geemsitsproduktivitete (de samlede idkomst er produktet af arbejdsstyrke og geemsitsproduktivitete). Væk er magtkampe og iteressekoflikter, politiske idgreb og stærke orgaisatioer. Det liger ikke de faktiske forhold i jeridustrie. Bedre er det ikke med teorie for de iteratioale hadel. Iteratioal arbejdsdelig er e fordel for alle, og ifølge Heckscher-Ohli-teoremet vil der ske e udligig af faktorprisere, dvs. arbejdskrafte i lade med rigeligt med lavtløet arbejdskraft vil have fordel af hadel. Det er der givetvis oget om, me det er æppe heller de fulde sadhed. Også her er der markedsmagt, moopoler og grumsede magtkampe ladee imellem. Det, der i høj grad iteresserer i de offetlig debat, er retfærdighede i idkomstfordelige. Er det rimeligt, at e bakdirektør får ti gage så meget i lø som e pædagog? Me retfærdighed og rimelighed er ikke oget økoomie beskæftiger sig meget med. Økoomie iteresserer sig for ratioelle icitameter, og de tilsiger jo, at der skal være e høj lø på de typer af arbejdskraft, der er magel på. Som de kvikke eksamiad svarede L.V. Birck, da ha spurgte, hvorfor ha fik så høj e lø, om det var fordi, ha var klog eller smuk:»nej hr. professor, De er hverke klog eller smuk, De er sjælde hr. professor«. Me også rimelighed og retfærdighed har vel e plads i fordeligsdebatte? Alt dette har betydet, at oget af de mest iteressate faglige debat om idkomstfordelige fider sted mellem outsidere som imperialismeteoretikere, fraskmade Thomas Piketty, politiske økoomer, ladbrugsøkoomer, empirikere, politologer og sociologer osv. Det er ikke fordeligsteoretikere, der domierer liste over Nobelprismodtagere i økoomi. E tydelig modsætig mellem de komplicerede og grumsede virkelighed og de ree klare økoomiske teori er ikke det eeste problem vedrørede fordelige. Et adet cetralt problem er, hvorda ulighede skal måles. Mest oplagt er Gii-koefficiete, der ser på fordelig af idkomstere. Me i lade som Damark med et højt socialt sikkerhedset ka ma godt have e relativt lige fordelig af pegeidkomstere, samtidigt med at der er store uligheder på adre områder; store forskelle i sudhedstilstad og levetid, i hvem der rammes af arbejdsløshed, i hvis bør der får e god uddaelse osv. Me æste uafhægigt af hvilket mål ma bruger, så er ladee i de sidste ses år blevet mere ulige. Der er derfor al mulig grud til at se på ulighede. Og det er der da også e bred iteresse for, hvad ma bl.a. ka se af, at Piketty s bog, e opridelig frasksproget økoomibog på 671 sider, er blevet e overvældede bestseller i alle de vesteuropæiske og ordamerikaske lade. Her i ladet udgivet af Gyldedal, der ellers ikke plejer at iteressere sig så meget for økoomi. Skal der e modifikatio id her og det skal der ok så må det blive, at ok er ulighede steget i æste alle lade, me det er ikke sikkert, at de også er steget på globalt pla. E række tidligere meget fattige befolkiger i bl.a. Asie er kommet med. Me dee, også iteressate, problemstillig om de globale idkomstfordelig skal ikke diskuteres her. I dette temaummer bliver der set på fordelige i et bredt perspektiv. Først ser Peder J. Pederse på de bog af Thomas Piketty, der i dee omgag har startet debatte om ulighed, og på des relevas for Damark. I de følgede artikler ses på de daske empiri. Joas Schytz Juul ser ærmere på forskellige mål for ulighede i Damark, Gii-koefficieter og atal fattige, og Niels Heig Bjør på de rigeste i Damark. Me pege er ikke alt, og derfor aalyserer Jes Boke velstad og velfærd. Moa Larse ser på køets betydig for idkomstforde-

4 4 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Redaktioelt forord lige, og Flemmig Agersap & Søre Jese på forholdet mellem faglærte og ufaglærtes idkomst, og de kommer til overraskede optimistiske koklusioer vedrørede de ufaglærte. Forskelle i sudhed hører også med, år ulighed skal diskuteres, og det aalyseres af Terkel Christiase & Jørge T. Lauridse specielt med heblik på pesioister. Edelig sluttes temaummeret af med e artikel af Niels Kærgård om de politiske implikatioer af ulighedsdebatte, hvori det uderstreges, at vi ikke for hurtigt skal affeje ulighed som et problem også i Damark. Udefor ummerets tema er der to artikler om de seeste års Nobelprismodtagere i økoomi. Søre Pleser diskuterer de tre prismodtagere fra 2013 og deres itese debat om, hvorvidt de fiasielle markeder er efficiete, og Christia Schultz aalyserer Jea Tirole s arbejder om kokurrece og kokurreceregulerig, for hvilke ha fik prise i Disse artikler er et led e bestræbelse fra redaktioes side på at brige e fast årlig artikel, der itroducerer års Nobelprismodtagere i økoomi. God læselyst. Niels Kærgård, Istitut for Fødevare- og ressourceøkoomi, Købehavs Uiversitet og Niels Ploug, Damarks Statistik Temaredaktører

5 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark 5 Thomas Piketty: Teori, resultater og relevas for Damark Pikettys bog»kapitale i det 21. århudre«er blevet hektisk diskuteret i hele de vestlige verde side de udkom på egelsk og dask i I artikle resumeres boges resultater og teorier, og deres relevas for Damark diskuteres. Peder J. Pederse Professor emiritus, dr.oeco Istitut for Økoomi, Aarhus Uiversitet og SFI Itroduktio Igeem åree er fokus i økoomisk forskig og i økoomisk politisk debat skiftet markat imellem vækst og fordelig. I perioder med høj økoomisk vækst har syspuktet tit været, at»højvadet løfter alle både«,»kage bliver større«eller hvorda det u kokret er blevet formuleret og at fordelige af produktiosresultatet derfor ikke var af så stor betydig. Omvedt har perioder med lav vækst eller stagatio skiftet fokus til fordelige af e relativt kostat produktio. Det første af disse syspukter var domierede i de første årtier efter 2. verdeskrig. Herefter har der været e markat tilbagevede af iteresse for fordelige. Dette skift i fokus er yderligere forstærket af de stigig i ulighede i idkomstfordelige, som fra 1980ere begyder i stort set alle OECD lade. Styrke har været forskellig med e meget kraftig stigig i ulighede i USA og UK, mes stigige har været moderat i de kotietale Europæiske lade og edu mere beskede i de Nordiske lade. I 2013 udgav de fraske økoom Thomas Piketty boge»le Capital au XXIe siècle«, som hurtigt blev e iteratioal bestseller også udgivet på dask. Atagelig må oversættelse og udgivelse på dask af e frask bog om økoomi på 700 sider være e forlagsmæssig sesatio. I det følgede er det take at forsøge at give e oversigt over ogle hovedpukter i dette store projekt hvor boge er slutstee i et lagvarigt empirisk arbejde udført af Piketty og et atal kolleger. Baggrud E række adre bidrag fra de seere år har også haft fokus på at beskrive og aalysere de seere års stigig i ulighede i e række lade, det gælder f.eks. Stiglitz (2012) og e ylig udkommet bog af Atkiso (2015), som i øvrigt samme med Piketty og e række adre kolleger har opbygget de iteratioale database med topidkomster, som er e væsetlig del af datagrudlaget i Pikettys aalyser. Det særlige ved Pikettys bidrag er det kolossalt høje ambitiosiveau. Boge udgør, hvad ma ka kalde»e stor fortællig«i tid og rum om fordelige af idkomste mellem arbejde og kapital de såkaldte fuktioelle fordelig fordelige af idkomster mellem persoer med særlig vægt på de meget høje persolige idkomster og deres sammesætig på lø og kapitalidkomst fordelige af formue og betydige af arv over tide samspillet mellem økoomisk vækst og fordelig Resultatet er et bud på e forståelsesramme for de lagsigtede udviklig i kapital og idkomst med afledte sadsylige kosekveser for fordelige af idkomst og formue. Beskrivelse og aalyse efterfølges af et batteri af politik forslag. Både aalyse og politik forslag har skabt e betragtelig debat. De lade der idgår i de empiriske aalyser er primært Frakrig og UK som følge af datamulighedere og USA i mere beskedet omfag. Mere sekudært idgår Tysklad, Japa, Sverige

6 6 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark og Caada. Damark dukker op i Pikettys aalyser me på meget»fraske visitter«. Nogle empiriske hovedpukter E dramatisk graf, Figur 1, viser udviklige i USA i de adel af de samlede idkomst, der tilfalder de 10 procet af befolkige med de højeste idkomster. 1 Som det fremgår, liger fordelige over de 100 år i figure et»u«med et dramatisk fald i ulighede uder 2. verdeskrig, efterfulgt af e stigig fra omkrig 1980 til et iveau i 2010 som før krige. I litterature peges der på e række forklarigsfaktorer for stigige i de seeste årtier, globaliserig og e tekik udviklig, som er ugustig i forhold til lavidkomstgrupper, e dramatisk stigig i tedese til ægteskabelig homogami mæd og kvider med høje idkomster daer par, og omvedt e eksplosiv stigig i toplederløiger m.v. E æste lige så dramatisk udviklig fider ma i de adre agelsaksiske lade, som illustreret i Figur 2, hvor det er adele af idkomste, som tilfalder de ee procet af befolkige med de højeste idkomster, der idgår. Mes de faktorer, der blev ævt ovefor som forklarigsbidrag i forhold til e stigede ulighed, i pricippet gør sig gældede i alle rige OECD lade er de voldsomme stigig i topidkomsteres adel et specielt agelsaksisk fæome. I Figur 3 vises udviklige svarede til Figur 2 i Frakrig, Italie, Spaie og Damark. Adele, som tilfalder de rigeste ee procet af befolkige falder jævt fra omkrig 20 procet til omkrig det halve i 2010 ude oge tedes til e U- formet profil i disse lade. For Damarks vedkommede fremgår det edu mere klart i Figur 4 (Atkiso og Søgaard, 2013), hvor der bortset fra et sprig op i adele til de højeste idkomster uder 1. verdeskrig er tale om et ubrudt fald i topidkomsteres adel over e periode på 140 år. 2 Det er ikke tilfældigt, at kapital er øgleordet i title på Pikettys bog. E meget væsetlig del af fokus i de empiriske aalyse og det teoretiske grudlag i boge er på forholdet mellem kapital og idkomst, K/Y, hvor K omfatter formue i økoomie i bred forstad. Nedefor veder vi tilbage til årsage til Figur 1. Idkomstulighed i USA, % 45% Share of top decile i total icome (icl. capital gais) Excl. capital gais 40% 35% 30% 25% Kilde: Piketty, Figur 8.5 NOTE 1 NOTE 2 Piketty aveder kosekvet idkomstadele for de persoer, som har de 10 procet, eller de ee procet, højeste idkomster. Det er dels affødt af datamulighede, år der arbejdes med meget lage serier. Dels er Piketty kritisk overfor de udbredte avedelse af Gii koefficieter som fordeligsidikatorer med hevisig til, at Gii koefficiete magler e ituitiv fortolkig i modsætig til top idkomstadele. På grud af stadige skift i de begreber, der avedes i idkomst- og skattestatistikke er det ikke muligt at lave lage kosistete serier for udviklige i Gii koefficiete i Damark. For fire delperioder fra midte af 1950ere fides e tedes til fald i Gii koefficiete efterfulgt af e svag stigig fra 1980ere. Se bladt adet Pederse og Smith (2000).

7 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark 7 Figur 2. Adel af idkomste som tilfalder de ee procet med højeste idkomster. Agelsaksiske lade, % 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% U.S. Caada U.K. Australia 0% Kilde: Piketty, Figur 9.2 Figur 3. Adele af idkomste som tilfalder de ee procet med højste idkomster. Nordlige og sydlige Europa, % 22% 20% 18% 16% Frace Demark Italy Spai 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: Piketty, Figur 9.4

8 8 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark Pikettys fokus på etop dee brøk. Udfordrige på området har været at kostruere dataserier, som går væsetligt lægere tilbage ed de officielle atioalregskabsstatistsik. For Tysklad og UK udover Frakrig har Piketty oparbejdet dataserier tilbage til Resultatet er på ti-års basis vist i Figur 5. Det fremgår, at K/Y ligger mellem 6 og 7 i åree før 1. verdeskrig, falder til et lavpukt mellem 2 og 3 i 1950 og derefter stiger til 4 6 i Det voldsomme fald fra 1910 til 1950 afspejler ødelæggelse af kapital uder de to verdeskrige, de drastiske værditab uder 1930eres krise, idvirkige fra e periode med høj, ikke-forudset iflatio på ikke-iflatiossikrede aktiver, og edelig e periode med høj beskatig også af kapitalidkomst og arv. Abildgre (2015) har kostrueret e K/Y serie for Damark, som starter 35 år tidligere i 1845, jf. Figur 6. Profile er overordet de samme som i Figur 5. I forhold til Figur 5 er det iøjefaldede, at et fald fra omkrig 7 til e værdi omkrig 4 sker før 1. verdeskrig, fulgt af e periode frem til midte af 1990ere med e værdi for K/Y omkrig 3 4 ude oge klar tred. Edelig stiger værdie kraftigt i de seeste år. Modelgrudlaget hos Piketty Herefter vil vi gå over til at se på de ekle model, som ligger bag Piketty s fokus på K/Y med de U formede profil, som er vist i Figur 5. Baseret på et sæt atagelser og ræsoemeter ud fra modelle år Piketty til, at der fremover ka forvetes e yderligere kraftig stigig globalt i K/Y (Piketty, 2014, Figur 5.8, p. 196). Det vil på si side have potetielle kosekveser for de fremtidige fordelig af idkomst og formue, som er baggrude for de politik forslag, der præseteres i boges sidste del. Piketty idfører parametere β = K/Y, og det empiriske udgagspukt er, som det fremgår ovefor, at β har været stigede i de sidste årtier og har e U-formet profil over det rigtig lage sigt. Så det cetrale spørgsmål i modelle er at å frem til, hvorfor β har haft dee profil historisk, og hvilke faktorer, som vil være bestemmede for e lagsigtet ligevægts værdi for K/Y. Kapitalidkomstes adel af de samlede idkomst ka pr. defiitio skrives som α = K*r/Y = β*r hvor r er de reale afkastrate for formue. Herefter idføres e y parameter g, som står for vækstrate i økoomie. E afgørede faktor i Pikettys argumetatio er u, at r ud fra e omfattede argumetatio atages at være større ed g. Kosekvese af det er, at α, kapitales adel af idkomste, så læge r er større ed g, vil stige over tid. 3 Tedese illustreres for otte rige OECD lade for åree 1975 til 2010, hvor Figur 4. Idkomstadele til de 10, 5 heholdsvis de ee procet med de højeste idkomster. Damark, Kilde: Atkiso og Søgaard, 2013, Tabel A4 top 10 procet top 5 procet top 1 procet NOTE 3 Et eoklassisk stadardargumet imod dette som et lagsigtet fæome er, at e stigede kapitalitesitet vil presse r ed. Og hvis r falder og β stiger, vil kosekvese for kapitaladele α afhæge af atagelser om tekologie. Piketty argumeterer for, at tekologie har e karakter, hvor α etto vil have e tedes til at stige, og løadele dermed vil være faldede.

9 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark 9 Figur 5. K som procet af Y, 3 lade, % 700% Germay 600% Frace Uited Kigdom 500% 400% 300% 200% 100% Kilde: Piketty, Figur 4.5 kapitaladele stiger fra et iveau mellem 15 og 25 procet til et iveau mellem 25 og 30 procet ved slutige af periode, (Piketty, figur 6.5, p. 222). Defiitioe af α, og atagelse om at r er større ed g skal imidlertid ikke forstås på de måde, at økoomie uafvedeligt bevæger sig mod e»absurd«situatio, hvor kapitale modtager hele idkomste, og de samlede løidkomst bliver ul. Piketty opstiller e simpel, fudametal model, som forbider β = K/Y med to cetrale størrelser, emlig s opsparigskvote i økoomie og vækstrate g. Sammehæge s*y = g*k agiver blot, at opsparige i økoomie er idetisk med tilvækste i formue. Sammehæge ka umiddelbart omskrives til β = K/Y = s/g Eksempelvis s = 12 procet og g = 2 procet vil så medføre e værdi af K/Y på 6 svarede til iveauet før 1. verdeskrig og det iveau som K/Y ud fra Piketty s argumetatio bevæger sig imod. Kosekvese af de ekle model er, at jo højere opsparigskvote og jo lavere vækstrate jo større bliver formue i økoomie i forhold til idkomste. Piketty s forvetiger til/ atagelser om de kommede årtiers værdier for s og g resulterer i et sceario med e stærk stigig i K/Y globalt frem imod 2100 (Piketty, Figur 5.8, p. 196). Figur 6. Forholdet mellem K og Y. Damark, kilde: kostrueret på basis af data appediks i Abildgre (2015).

10 10 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark Traditioelt har iteresse i fordeligsaalyser været kocetreret om udviklige i fordelige af dispoible persolige idkomster over de forholdsvis korte perioder, hvor datamulighedere foreligger. Så et relevat spørgsmål er, hvorfor Piketty s fokus på K/Y er iteressat i forhold til fordelige. Første del af et svar er, at et kraftigt stigede forhold imellem formue og idkomst ka medføre grudlæggede ædriger i samfudets karakter. Piketty gør e del ud af at illustrere formueidkomsteres store betydig tilbage i 1800-tallet for et meget lille midretal i befolkige. Illustreret med litterære eksempler fra Jae Auste og Hooré de Balzac på de domierede betydig af formue, arv og strategiske ægteskaber sammeliget med ressourcer satset på uddaelse og arbejde. Et adet elemet er de meget ulige fordelig af formuere med e afledt stor ulighed i fordelige af formueidkomstere. E sidste relevat kosekves af stigede værdi af K/Y er e potetielt kraftigt stigig i betydige af arv (og gaver) i et samfud, hvor formue er stor i forhold til de løbede idkomst, og hvor befolkige er stagerede eller faldede, jf. edefor. Piketty peger på, at de tiltagede betydig af formue og arv ka reducere e»merit baseret«placerig i idkomstfordelige bestemt fra uddaelse og arbejde. Samtidig fremhæves imidlertid ogle modgåede træk i udviklige fremkommet i de seeste årtier. I mage OECD lade er der opstået e middelklasse, som ejer e ikke-triviel del af formue geem besiddelse af fast ejedom og pesiosaktiver. Desude udspriger de eksplosive stigig i idkomstadele til de allerhøjeste idkomster fra meget høje løidkomster og ikke som tidligere fra e domias af formueidkomst øverst i idkomstfordelige. I Frakrig og USA skal ma helt op til de promille af befolkige, som har de højeste idkomster, før formueidkomst bliver domierede. Specielt i USA er der opstået et fæome karakteriseret som»super-løiger«, hvor admiistrerede direktører i store virksomheder tjeer op til 400 gage løe for e ufaglært mod for et par årtier ku 40 gage så meget. 4 Piketty s vurderig er, at det er svært at fide e overbevisede mikroøkoomisk begrudelse for dee udviklig som ikke er ledsaget af e tilsvarede stigig i lømobilitete. I stedet kokluderes, at det afspejler e grad af svigtede god corporate goverace hos bestyrelser og ejere. 5 Øget betydig af «super-løiger» og arv og gaver som følge af stigede K/Y udgør et sceario for øget ulighed fremover. De potetielle betydig af arv og gaver illustrerer Piketty i e ekel model. Hvis de årlige sum af arv og gaver kaldes A, ka de relative betydig i forhold til idkomste skrives som A/Y = η *m*β hvor η er de geemsitlige formue ved død i forhold til de geemsitlige formue bladt de levede, m er dødelighede og β er som hidtil K/Y. Et simpelt taleksempel, hvor η = 2, m = 0,02 og β = 6 (lagt sigt) vil resultere i e lagsigtet værdi af A/Y på ikke midre ed 24 procet. Vi lever lægere, og det vil få m til at falde. Til gegæld vil det give flere år til at akkumulere formue med de kosekves, at η vil stige. Nettoeffekte vil være usikker. 6 Piketty fider (Figur 11.6, p.399), at de årlige strøm af arv og gaver i Frakrig udgjorde procet af Y før 1. verdeskrig og i 2010 ligger på 15 procet med e»forvetet«værdi tilbage på iveauet før 1914 i Martiello (2014) fider med daske data for åree e lagt lavere værdi på 1,6 procet af BNP me det er med udelukkelse af de rigeste del af befolkige i beregigere. Politikforslag og ogle koklusioer Piketty s bog er et overordetligt spædede og veldokumeteret bidrag til aalyse og beskrivelse af udviklige på et cetralt område i økoomier af vores type. De meget omfattede aalyse afsluttes med et politik orieteret afsit om»e socialstat» for det 21. århudrede. Det cetrale sceario, Piketty peger på i aalyse, er e yderligere stigig i forholdet mellem formue og idkomst, der samme med tedeser på arbejdsmarkedet yderligere vil forstærke de seere års tred imod stigede ulighed. Idtil u har dee tred været stærkest i de agelsaksiske lade, me tedese gør sig gældede overalt. Det er udgagspuktet for mulige policy reaktioer i forhold til dee udviklig. Piketty peger på e global skat på formue som e utopi her og u, me e yttig utopi. At det globalt er e utopi for ærværede, behøver ikke at hidre debat om e mere afgræset model, f.eks. i Europæisk sammehæg. Adre oplagte, pricipielle muligheder er e tilbagevede til skærpet progressio i idkomstskatte og arveafgifte. Også her er der åbebart tale om forslag på direkte kofliktkurs i forhold til e markat iteratioal tedes til reduktio af progressioe. Med sas for iroi peger Piketty på det historiske fæome, at progressioe tidligere åede kofiskatorisk iveau etop i USA og UK, hvor progressioe side er reduceret mest drastisk. Edelig peger Piketty også på vigtighede af e mere hesigtsmæssig og icitametsmæssig foruftig udformig af pesiossystemere i NOTE 4 NOTE 5 NOTE 6 I mediere figurerer også de fabelagtigt høje idkomster for e gruppe»superstjerer«de fylder imidlertid mere i mediere ed i idkomststatistikke. E måske mere velmet ed effektiv modforastaltig er Dodd-Frak love i USA fra 2010, som pålægger aktieselskaber at offetliggøre forholdet imellem løe til de admiistrerede direktør og medialøe i virksomhede. I e simpel life-cycle model er formue maximal ved pesioerig og ul ved død. I e såda verde vil arv selvsagt ikke fides, me som bekedt peger life-cycle modelle på relevate tedeser i forbrugsallokerige over livet, me empirisk er de simple versio ikke opfyldt.

11 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Thomas Piketty: Teori, resultater OG relevas for Damark 11 OECD-ladee med deres stigede ældreadel. Vigtighede af et meriterigsbaseret system for videregåede uddaelser poiteres med heblik på at opretholde eller geskabe social og idkomstmæssig mobilitet. Det er åbebart, at ogle af politik forslagee har e utopisk karakter i forhold til de seere års tedeser på disse områder. I forhold til de løbede diskussio om vækst og fordelig er det vigtigt at fastholde fokus på policy side. Nye studier, OECD (2015), Cigao (2014) og Ostry et al. (2014), kokluderer, at høj og stigede ulighed har egative kosekveser for de økoomiske vækst. I Piketty s sceario for fremtide vil e edgag i vækste affødt af stigede ulighed slå igeem på de strategiske størrelse s/g og yderligere forstærke tedese til stigede ulighed med risiko for at skabe e rigtig od cirkel på et meget vigtigt område. Litteratur Abildgre, K Estimates of the atioal wealth of Demark Damarks Natioalbak. Workig Papers No.92. Atkiso, A.B. og J.E. Søgaard The logru history of icome iequality i Demark: Top icomes from 1870 to EPRU Workig Paper Series Uiversity of Copehage. Atkiso, A Iequality: What Ca Be Doe? Harvard Uiversity Press. Cigao, F Treds i Icome Iequality ad its Impact o Ecoomic Growth. OECD Social, Employmet ad Migratio Workig Papers, No OECD. Paris. Martiello, A Iheritaces ad savig patters: The log ru effects of trasitory shocks o wealth accumulatio. Ch. 4 i Schoolig ad savigs. From cosistecy of policy aalysis tools to the effect of liquidity o choices uder ucertaity. PhD dissertatio. Faculty of Social Scieces. Uiversity of Copehage. OECD I It Together: Why Less Iequality Beefits All. Paris Ostry, J.D., A. Berg og C.G. Tsagarides Redistributio, Iequality ad Growth. IMF Staff Discussio Note 14/02. Washigto Pederse, P.J. og N. Smith Treds i Daish Icome Distributio, LABOUR: Stiglitz, J.E The Price of Iequality. Pegui Books. Lodo.

12 12 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Udviklig i økoomisk ulighed i Damark Udviklig i økoomisk ulighed i Damark På trods af, at ulighede er steget markat igeem de sidste 20 år i Damark, så er ulighede stadig relativ lav i e iteratioal sammeligig. Ny forskig fra IMF og OECD viser, at stigede ulighed geerelt er hæmmede for økoomisk vækst og social mobilitet. Joas Schytz Juul Aalysechef i Arbejderbevægelses Erhvervsråd Udviklig i ulighed i Damark Ulighede i et samfud ka opgøres på flere måder. I dee aalyse er fokus på ulighed målt på idkomst efter skat, år der er korrigeret for omfordelig og stordriftsfordele ide for familie dvs. de husstadsækvivalerede dispoible idkomst. Ved at måle ulighede med dette idkomstbegreb tager ma højde for omfordelige i samfudet via skatter og overførsler samt omfordelige ide for husstade. Alterativt til opgørelse af ulighed på dispoibel idkomst ka ma se på ulighed i fx markedsidkomst, kapitalidkomst eller ulighed i formuer. I Damark er ulighede målt på disse begreber større, ed ulighede målt på ækvivaleret dispoibel idkomst. E metode som ofte bruges til at opgøre de samlede idkomstulighed i et samfud er Gii-koefficiete. Gii-koefficiete er et ideks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle persoer har samme idkomstiveau, og hvor 100 svarer til at hele idkomstmasse er kocetreret hos é ekelt perso. Et fald i Gii-koefficiete er altså udtryk for et fald i ulighede, mes e stigig er et udtryk for stigede ulighed. Måles ulighede i Damark med Gii-koefficiete er ulighede geerelt steget side midte af 1990 ere og frem til i dag. Ifølge Fiasmiisteriets opgørelse er Gii-koefficiete steget fra et iveau omkrig 20 i midt 1990 ere til et iveau på omkrig 26 i 2013, som er det yeste data-år. Altså e stigig på omkrig 6-7 poit, eller hvad der svarer til godt 30 pct. I figur 1 er udviklige i Gii-koefficiete vist. I figure er der både vist udviklige ifølge Fiasmiisteriets (og Økoomi- og Iderigsmiisteriets) opgørelse, Damarks Statistiks opgørelse samt AE s beregiger på Damarks Statistiks idkomstdata. Af figure ses det, at selvom iveauere for Gii-koefficiete er forskellig i de tre opgørelser, så gefides de overordede tred med e stigig i Gii-koefficiete i alle tre opgørelser. Damarks Statistiks opgørelse er offetliggjort i Statistisk Tiårsoversigt 2015 og er daet på deres yeste idkomstbegreb for ækvivaleret dispoibel idkomst for periode Niveauet ligger i dee opgørelse ca. et par poit over opgørelse fra Fiasmiisteriet. Ifølge Damarks Statistik er Gii-koefficiete på 28 i 2013, mes de ifølge Fiasmiisteriet er på 26. Begge opgørelser er lavet på detaljerede registeroplysiger, og der tages udgagspukt i de ækvivalerede dispoible idkomst. Når der alligevel er forskel i opgørelsere, skyldes det bl.a., at opgørelse af de dispoible idkomst ikke er es, der bruges ikke samme bereget lejeværdi af ege bolig, og familiebegrebet og husstadsækvivalerige er forskellig. Uaset disse forskelle i opgørelsesmetode, så er udviklige i ulighede i de to opgørelser meget es, selvom iveauet altså er højere i Damarks Statistiks opgørelse. Et bidrag til de stigede ulighed lige omkrig krises udbrud i 2008 er e relativt stor stigig i atallet af persoer, som har store egative idkomster. Selvom disse persoer i atal udgør e relativ lille gruppe, påvirker det beregige af Gii-koefficiete meget etop i kriseåree. I figure er der derfor vist e beregig af Gii-koefficiete på baggrud af Damarks Statistiks dispoible idkomster, hvor der ku idgår familier

13 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Udviklig i økoomisk ulighed i Damark 13 Figur 1. Udviklig i Gii-koefficiet Gii Fiasmiisteriet og ØIM DST AE ku positive idkomster Gii Am.: I AE s beregig er der et midre databrud i opgørelse af de dispoible idkomst i år 2000 da defiitioe af Damarks Statistiks dispoible idkomst ædres. Der idgår ku familier med positive ækvivalerede dispoible idkomster i AE s beregig. Kilde: AE på baggrud af Fiasmiisteriet, Økoomi og Iderigsmiisteriet, Damarks Statstik samt AE beregiger på Damarks Statistiks idkomstregister. med stregt positive dispoible idkomster. Af figure ses det, at bortset fra åree omkrig krise, så følger dee opgørelse af ulighede de adre opgørelser. Dog er udviklige markat aderledes i 2008, da det etop er det år, hvor gruppe af persoer med egative idkomster vokser og dermed påvirker idkomstulighede uforholdsmæssigt meget. Stigede idkomstadele for de 20 pct. med højeste idkomster Gii-koefficiete er et attraktivt mål at bruge til at måle ulighede, da de sammefatter ulighede i et ekelt tal. Ved alee at se på Gii-koefficiete er det dog ikke muligt at se de uderliggede tedeser, der driver ulighede. E måde at dykke ed i det er ved at se på idkomstadele. I tabel 1 er hele befolkige opdelt i fem lige store grupper efter størrelse af deres ækvivalerede dispoible idkomster (idkomstkvitiler). I disse grupper er der set på, hvor stor e del af de samlede idkomstmasse hver gruppe har. Hvis der var e helt lige idkomstfordelig, ville alle fem grupper have 20 pct. af de samlede idkomstmasse. Af tabelle ses det, at de 20 pct. med lavest idkomst tilsamme har 9,2 pct. af de samlede masse af dispoibel idkomst. I løbet af hele periode er dee adel faldet fra 10,7 pct. til 9,2 pct. Altså et fald på 1,6 pct. poit eller hvad der svarer til 15 pct. Samtidig ses det af tabelle, at de 20 pct. med de højeste idkomster har e adel af de samlede dispoible idkomst på 36,5 pct. Dee adel er steget fra 31,4 pct. i 1985 til 36,5 pct. i Altså e stigig på 5,1 pct. poit eller hvad der svarer til 16 pct. Tabel 1. Idkomstadele, ækvivaleret dispoibel idkomst Kvitil Forskel Pct. Pct. Pct. poit Laveste 20 pct. 10,7 9,2-1,6 Mellem pct. 15,9 14,1-1,8 Mellem pct. 19,2 17,8-1,4 Mellem pct. 22,8 22,4-0,4 Højeste 20 pct. 31,4 36,5 5,1 I alt 100,0 100,0 0,0 Am: Ku familier med positive ækvivalerede dispoible idkomster er med. Ku fuldt skattepligtige er medreget. Kilde: AE på baggrud af Damarks Statistiks registre

14 14 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Udviklig i økoomisk ulighed i Damark De 20 pct. med højest idkomst er de eeste kvitil der har oplevet e stigig i idkomstadele, mes de fire adre kvitiler alle har oplevet e tilbagegag. Dee udviklig er altså med til at drive stigige i Gii-koefficiete. Af tabelle er det også værd at bemærke, at de tre laveste kvitiler alle har oplevet e tilbagegag i adele af de samlede idkomstmasse på mellem 1,4-1,8 pct. poit. Real idkomstfremgag for alle grupper Faldet i idkomstadele skal ikke tolkes såda, at der har været et realt fald i idkomstere. I geem hele periode har der derimod samlet været e real idkomstfremgag for alle kvitilere. Side 1985 er de dispoible idkomster steget realt med omkrig 90 pct. for de 20 pct. med de højeste idkomster. For de midterste kvitil er de reale dispoible idkomst samlet steget med omkrig 50 pct., og for de laveste kvitil er idkomste samlet steget med kap 40 pct. realt. Det er altså de markat højere idkomstfremgag i de øverste kvitil, som har betydet, at deres adel af de samlede idkomstmasse er steget. I figur 2 er der vist de reale idkomstudviklig for hhv. de 20 pct. med lavest idkomst, de midterste kvitil samt de 20 pct. med de højeste idkomst. Af figure ses det, at de højere idkomstfremgag for de 20 pct. med de højeste idkomster særlig er sket efter midte af 1990 ere, hvor gruppes idkomster stiger e del mere ed de geemsitlige idkomstfremgag. I de allerseeste år er idkomstudviklige præget af krise. Mes de 20 pct. med de højeste idkomster havde et særligt stort tab i 2008 og 2009, bl.a. som følge af et fald i formueidkomste for gruppe, så er det tabte gevudet ige, og idkomste ligger realt et godt stykke over idkomste fra før krise. Det er ikke tilfældet for de 20 pct. med de laveste idkomster. Her har der realt været et fald i idkomste fra på trods af, at familier med egative idkomster ikke idgår i opgørelse. For de midterste kvitil ses det, at idkomste ikke er steget realt side Stigig økoomisk fattige E tredje tilgag til økoomisk ulighed er at se på gruppe af persoer med de laveste idkomster. Ofte ser ma på gruppe af persoer, som har e idkomst på uder 50 pct. af mediaidkomste. Det er e gruppe, som ofte beæves fattige, risiko-for-fattigdom eller lavidkomstgruppe. Uaset avgivige, så er dee gruppe i løbet af de sidste ti år steget fra persoer til æste persoer. Altså e stigig på persoer eller hvad der svarer til 45 pct. Gruppe er dog bredt defieret, og bl.a. vil studerede idgå i dee opgørelse. Alterativt til de traditioelle gruppe af persoer med e idkomst uder 50 pct. af mediaidkomste ka ma se på gruppe af»økoomisk fattige«. Det er persoer afgræset ved de fattigdomsgræse, som ekspertudvalget om fattigdom foreslog i I dee opgørelse er økoomisk fattige afgræset til persoer som i midst tre år i træk har e idkomst uder 50 pct. af mediaidkomste, ikke er studerede og som ikke har e ettoformue over ca kr. De økoomisk fattige er e væsetlig midre gruppe på omkrig persoer. Også dee gruppe er dog steget kraftigt i de sidste ti år. Således er gruppe vokset med persoer på ti år, eller hvad der svarer til e stigig på 68 pct. Udviklige i disse to grupper er vist i figur 3. Figur 2. Real idkomstudviklig, ideks 1985=100 Ideks 200 Ideks Laveste 20 pct Mellem pct. Højeste 20 pct. Am: Ku familier med positive ækvivalerede dispoible idkomster er med. Ku fuldt skattepligtige er medreget. Idkomster er omreget til faste priser med forbrugerprisidekset. Kilde: AE på baggrud af Damarks Statistiks registre

15 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Udviklig i økoomisk ulighed i Damark 15 Figur 3. Økoomisk fattige persoer persoer Økoomisk fattige (v. akse) Uder 50 pct. af mediaidkomst (h. akse) 200 Kilde: AE på baggrud af OIM (2015) Iteratioal sammeligig af ulighed Selvom ulighede, som vist ovefor er steget over e årrække i Damark, så ligger Damark i e iteratioal sammehæg stadig med e relativ lav grad af ulighed. Det skyldes bl.a., at ulighede i adre vesteuropæiske lade også er steget i de seere år. Det er dog meget svært at opgøre ulighede på præcist samme måde mellem lade. Det ka illustreres ved at sammelige OECD s og Eurostats opgørelse af ulighede mellem lade opgjort ved Gii-koefficiete. Ifølge OECD s opgørelse for 2012 har Damark de laveste ulighed målt på Gii-koefficiete. Ser ma på Eurostats sammeligig mellem lade, så placeres Damark på e 11. plads. Ifølge Eurostat er der altså ti lade som har e lavere ulighed målt på Gii-koefficiet ed Damark, mes der ifølge OECD ikke er oget lad, som har lavere ulighed ed Damark. For Damarks vedkommede skyldes forskelle mellem de to opgørelser, at der bruges to forskellige kilder til idkomstulighede, og at der avedes forskellige opgørelsesmetoder. Mes Damarks Statistik leverer tal til Eurostat, så leverer Fiasmiisteriet tal til OECD. Eurostat agiver Gii-koefficiete i Damark til 27,5, hvilket ligger tæt på Damarks Statistiks officielle opgørelse af Gii-koefficiete. OECD agiver Giikoefficiete til 24,9, hvilket er lidt lavere ed Fiasmiisteriets officielle opgørelse. I figur 4 er der vist e sammeligig af opgørelse af idkomstulighede med hhv. OECD s opgørelse og Eurostats opgørelse. Af figure ses det, at Damark er det eeste lad, hvor OECD s opgørelse af Gii-koefficiete ligger mere ed 1 poit lavere ed Eurostats opgørelse. For Damark ligger OECD s opgørelse således 2,6 poit uder Eurostats opgørelse. For Storbritaie er der æste 5 poits forskel på opgørelse af Gii-koefficiete, me hvor OECD s opgørelse ligger højere ed Eurostats opgørelse. Ulighedes betydig for økoomisk vækst Der er ikke eighed om, hvorda idkomstulighed påvirker vækst og velstad i et samfud. På de ee side ka ma fremføre, at stor ulighed styrker vækste i et samfud. Logikke er, at hvis der er stor forskel på top og bud, så er der et stort icitamet til at yde e ekstra arbejdsidsats. På de ade side er der studier der peger på, at det er sværere at bryde de sociale arv, jo mere ulige et samfud er. Dermed bliver det fulde potetiale for uderklasse og de lavere middelklasse ikke fuldt udyttet, hvilket skader de samlede vækst i samfudet. Samtidig peges der ofte på, at et lad præget af e bred middelklasse har større tedes til at ivestere i f.eks. uddaelse, ifrastruktur og sudhed til gav for det geerelle velstadsiveau i ladet. Derudover ka ma pege på, at det giver større politisk ustabilitet med store forskelle mellem top og bud. Et lad med e lille elite og e stor uderklasse vil typisk være mere præget af ustabilitet ed et mere lige lad. Der er altså teoretiske argumeter for både, at høj ulighed giver større velstad, og for at lav ulighed giver større velstad. Det er derfor op til empiriske studier at afgøre, hvilke sammehæg der er imellem ulighed og velstad. Som oget af det yeste forskig på området har både IMF og OECD publiceret rapporter i løbet af 2015, der kommer frem til de koklusio, at øget ulighed er hæmmede for vækste. IMF viser i rapporte»causes ad Cosequeces of Icome Iequality: A Global Perspective«, at stiger idkomstadele for de fattigste 20 pct., så vil det give e højere BNP vækst de følgede år. Samme positive sammehæg kommer IMF frem til, år ma ser på 2. og 3. kvitil. IMF viser altså, at hvis de fattigste og middelklasse får e større adel af de samlede

16 16 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Udviklig i økoomisk ulighed i Damark Figur 4. Gii-koefficieter for idkomståret 2012 Gii Gii Grækelad Portugal Spaie Estlad Italie Pole Luxembourg Storbritaie Frakrig Irlad Tysklad Schweiz Eurostat Udgar Damark OECD Østrig Belgie Filad Nederladee Sverige Tjekkiet Sloveie Slovakiet Islad Norge Kilde: AE på bagrud af Damarks Statistik (2015) idkomst i et samfud, så er det forbudet med e højere samlet vækst i økoomie. For de rigeste 20 pct. fider IMF de modsatte sammehæg. Hvis de rigeste 20 pct. får e stigede adel af de samlede idkomst i et samfud, så har det egative effekter på de økoomiske vækst de følgede år. Argumetet om, at e stigig i idkomste for de rigeste vil sive ed og gave hele økoomie, ka altså ikke gefides empirisk ifølge IMF. 1 I rapporte peger IMF på, at høj ulighed og fattigdom ka betyde e»uderivesterig«i uddaelse bladt bør i lavidkomstfamilier. Produktivitete bladt disse persoer bliver dermed lavere, ed de ville have været i et mere lige samfud. Og det går ud over vækst og velstad. IMF peger også på, at e stigede kocetratio af idkomste bladt de rigeste ka reducere de ideladske efterspørgsel, da rige persoer forbruger e midre adel af deres idkomst, ed middel- og lavidkomstgrupper gør. I maj måed i år udgav OECD de over 300 sider lage rapport»i It Together: Why Less Iequality Beefits All«, der er de tredje rapport i række af høj-profilerede rapporter om de stigede ulighed i OECD-lade. Mes de to første rapporter primært havde fokus på at dokumetere og aalysere de stigede ulighed, 2 ser de ye rapport bl.a. på, hvorda de stigede ulighed påvirker vækste og geem hvilke kaaler. Ifølge de ye OECD rapport har de stigede ulighed fra betydet e lavere samlet vækst på æste 5 pct. poit i løbet af 20 år. I estimatioe idgår 14 OECD lade, heruder Damark, Norge, Sverige, Tysklad mfl. Ligesom IMF fider OECD på baggrud af estimatioer, at stigede ulighed reducerer vækste i udviklede lade. Samtidig viser OECD, at forsøg på at bremse ulighede via omfordelede skatter og overførsler ikke hæmmer vækste. Idkomstulighed hæmmer uddaelsesmuligheder og social mobilitet Ifølge OECD er e hovedårsag til, at stigede ulighed er skadede for vækste i et samfud, at de bør, der vokser op i de 40 pct. af familiere med laveste idkomster, får et lavere uddaelsesiveau i mere ulige samfud ed i mere lige samfud. OECD fider således, at stigede ulighed i et samfud giver et lavere uddaelsesiveau for bør fra de fattigste 40 pct. af familiere. Omvedt har stigede ulighed ikke betydig for uddaelsesiveauet for bør fra de højere middelklasse og af elite. OECD redegør for tre forhold, hvor stigede ulighed svækker opbygige af huma kapital og dermed vækste og velstade i ladet: 1. Hvis der er stor ulighed, bliver der»uderivesteret«i uddaelse for bør fra de laveste klasser, og flere bør herfra står ude uddaelse som vokse. Dermed bliver deres NOTE 1 De såkaldte»trickle-dow«effekt, hvor stigede idkomster for de rigeste gaver hele økoomie pga. de rigeste vil forbruge og ivestere de stigede idkomst, ka altså ikke gefides empirisk ifølge IMF NOTE 2 Se OECD (2008) og OECD (2011)

17 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Udviklig i økoomisk ulighed i Damark 17 Figur 5. Sadsylighed for at opå videregåede uddaelse fordelt på forældres uddaelsesiveau og ladets ulighed målt ved Gii-koefficiet Pct Lav ulighed Giikoefficiet Høj ulighed Laveste udd. baggrud Højeste udd. baggrud Middel udd. baggrud Am.: Figure viser sammehæge mellem sadsylighede for at opå e videregåede uddaelse for bør opdelt på deres forældres uddaelsesiveau fordelt på Gii-koefficiet i ladet på det tidspukt baret var omkrig 14 år gammel. Estimatioe er lavet af OECD på baggrud af detaljeret data fra 24 OECD lade. Kilde: AE på baggrud af OECD (2015), org/ / potetiale ikke fuldt udyttet, hvilket er med til at hæmme produktivitet og vækst. 2. Kvalitete af uddaelse for bør af de laveste klasser bliver lavere, år ulighede stiger. Det går også ud over produktivitete og dermed vækste i ladet. 3. I mere ulige lade er der e større risiko for, at bør fra de laveste sociale klasser står ude for arbejdsmarkedet i vokselivet. Det går også ud over vækste og velstade i ladet. Pct Mht. det første forhold, så estimerer OECD på baggrud af detaljerede data på idividiveau fra 24 OECD-lade (heruder bl.a. Damark, Sverige, Norge, Tysklad mfl.) sadsylighede for at få e videregåede uddaelse opdelt på dels forældrees uddaelsesiveau, dels på iveauet for ulighed i ladet opgjort ved Gii-koefficiete. I disse estimatioer er der også kotrolleret for idividuelle karakteristika som fx kø, opridelse, modersmål mv. (OECD (2015)). I figur 5 er resultatet af estimatioe fra OECD gegivet. Af figure ses det, at bør af forældre med det højeste uddaelsesiveau med ca. 40 pct. sadsylighed selv får e videregåede uddaelse uafhægigt af ulighede i ladet. For bør af forældre med middel uddaelsesiveau er sadsylighede for at få e videregåede uddaelse på ca. 30 pct. Det er også stort set uafhægigt af ulighede i ladet. Me ser ma på bør af forældre med det laveste uddaelsesiveau, så er der e faldede sadsylighed for at få e videregåede uddaelse, jo højere ulighede i ladet er. Er ulighede bladt de laveste i OECD-ladee, så er det omkrig 25 pct. af bør af forældre med det laveste uddaelsesiveau, som opår e videregåede uddaelse. Me er ulighede bladt de højeste i OECD-ladede, er det uder 15 pct., der får e videregåede uddaelse. Ulighed går altså i høj grad ud over mulighedere for bør i de midst privilegerede familier, mes mulighedere ikke forriges for adre grupper, ifølge OECD. Stiger ulighede i et lad, så forriges mulighedere for bør fra de midst privilegerede familier. Opsummerig Der er flere forskellige måder at opgøre ulighede i et samfud på. Målt på idkomst efter skat er der dog ikke tvivl om, at ulighede i Damark er steget side midte af 1990 ere. Samtidig er idkomstadele for persoer med de højeste idkomster steget, mes atallet af økoomisk fattige er steget. Set i iteratioalt perspektiv har Damark fortsat e relativ lav ulighed, og mes OECD opgør Damark til at være det mest lige lad, så opgør Eurostat Damark til at være det 11. mest lige lad. Både OECD og IMF har i deres ye publikatioer argumeteret for, at øget ulighed skader de samlede vækst, hæmmer mobilitete i samfudet og forriger mulighedere for de dårligst stillede. Ud fra deres resultater er der altså ige økoomisk grud til at stræbe efter et mere ulige samfud. Referecer Damarks Statistik,»Statistisk Tiårsoversigt 2015«, DST 2015 IMF, Ostry, J.D et. al.:»redistributio, Iequality ad Growth«, IMF 2014 IMF, Dabla-Norris, Era et. al.:»causes ad Cosequeces of Icome Iequality: A Global Perspective«, IMF 2015 IMF, Jaumotte, Florece og C.O. Buitro:»Power from the People«, IMF 2015 (b) OECD,»Growig Uequal?«, OECD 2008 OECD,»Divided We Stad: Why Iequality Keeps Risig«, OECD 2011 OECD,»Skills Outlook 2013«, OECD 2013 OECD, Cigao, Frederico:»Treds i Icome Iequality ad its Ipact o Ecoomic Growth«, OECD 2014 OECD,»I It Together: Why Less Iequality Beefits All«, OECD 2015 Økoomi- og iderigsmiisteriet,»familieres økoomi. Fordelig, fattigdom og icitameter 2015«, OIM 2015

18 18 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Lave og stabile topidkomster i Damark Lave og stabile topidkomster i Damark Persoere med de højeste idkomster har fortsat ku e begræset del af de samlede idkomster i Damark, mes adele har været stærkt stigede i f.eks. USA og Storbritaie. Idkomstfordelige i Damark er fortsat bladt de mest lige i verde. Niels Heig Bjør Kotorchef, Ph.d. De Økoomiske Råds sekretariat Topidkomstere i Damark ka virke overvældede høje sammeliget med idkomste for e kasseekspediet i e discoutbutik, de geemsitlige idkomst for e idustriarbejder eller e lærer i folkeskole, me sammeliget med topidkomstere i Storbritaie og US er de daske topidkomster ikke så høje. Idkomstfordelige i Damark er relativ lige, og det udsag gælder uaset, om vi måler det ved brug af gii-koefficieter, adele af fattige eller topidkomsteres adel af de samlede idkomster. Baggrude for iteresse for topidkomsteres adel af de samlede idkomster er e geerel iteresse for fordelige af idkomstere i samfudet, og lige u er de meget ispireret af vækste i topidkomster i ogle lade, jf. Atkiso m.fl. (2011). Topidkomstere måles her som løidkomst, kapitalafkast samt lejeværdi af ege bolig, me ude offetlige overførsler. Dee opgørelse afviger fra økoomeres typiske udgagspukt i diskussioer af økoomiske fordelig, hvor de ofte aveder de dispoible idkomst, der afspejler ædriger i idkomster, offetlige overførsler og skatter. Fordelige af topidkomster måles typisk som adele af de samlede private idkomster, som de højeste 1 pct., 5 pct. eller 10 pct. udgør. Opgørelse af idkomster baseret på skatteoplysiger Dee opgørelse af idkomster fokuserer på de private idkomster i form af lø, kapitalidkomst og lejeværdi af ege bolig. Det betyder, at idkomstere er opgjort ude at tage hesy til offetlige overførsler og betalig af skat, hvilket giver e mere ulige fordelig af idkomstere, ed hvis udgagspuktet havde været de dispoible idkomst, jf. De Økoomiske Råd (2011a). Idkomstere er i basisberegigere opgjort for ekeltpersoer ude hesy til evetuelle adre idkomster i husstade og husstades størrelse. Dette er i modsætig til fordeligsberegiger opgjort for de dispoible idkomst, hvor idkomste for e husstad typisk udliges, og udligige ka tage højde for størrelse og sammesætige af husstade. I praksis betyder opgørelse på persoer, at idkomstfordelige ka virke mere ulige, ed hvis der havde været taget højde for udligig ide for husstade. Opgørelse af idkomstere er baseret på aoymiserede oplysiger om befolkiges idkomster, og kilde til oplysigere er Skats opgørelse af idkomster. Dette er e pålidelig kilde for idkomstere, da mage af Skats oplysiger er idberettet direkte af tredjepart til skat, f.eks. har arbejdsgivere idsedt løoplysiger for de asatte, og pegeistitutter har idrapporteret oplysiger om reteidtægter og reteudgifter, jf. De Økoomiske Råd (2011b). Efterfølgede kotrollerer Skat disse oplysiger i forbidelse med persoeres årsopgørelse, hvilket styrker kvalitete af data. Problemet med skattedata ka være, at ubeskattede idkomster ikke kommer med i opgørelse. E mulighed kue være at spørge befolkige eller et udsit af de om deres idkomster. Det giver dog æppe et mere pålideligt billede af idkomstere, da e adel af befolkige ikke deltager i eller svarer på de type af udersøgelser, og selv om de svarer, ka svaree være fejlbehæftede og usikre. Et adet spørgsmål er, hvor store problemere ved opgørelse fra Skat er. Nogle skatteydere ka have mulighed for at placere udbetalige og beskatige af idkomster på adre tidspukter ed idtjeige, me det ædrer ikke på størrelse af de samlede idkomst over åree. Omfaget af ubeskattede idkomster er af gode grude

19 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Lave og stabile topidkomster i Damark 19 ukedt, me formodetlig spiller det ku e midre rolle i forhold til opgørelse af topidkomsteres størrelse. Topidkomsteres adel af idkomstere lav i Damark Topidkomsteres adel af de samlede idkomster i Damark er meget stabil og varierer ikke meget med kojukturere, jf. figur 1. De mest bemærkelsesværdige ædrig er, at persoere med de 1 pct. højeste idkomster (p99-p100) fik e større adel af idkomstere omkrig , og at de samme gruppe havde et idkomstfald i 2009, me at de formåede at gevide de i løbet af de kommede år. 1 Idkomstadele for de højeste 1 pct. var cirka 5 pct. i og steg med 0,5 pct.poit i , ide de åede 6,3 pct. i Stigige ka bl.a. tilskrives e stor stigig bladt de 0,1 pct. højeste idkomster, jf. KRAKA (2015). Procetuelt er det e gaske stor stigig for de højeste 1 pct. idkomster, me i forhold til både iveauet og stigige i de højeste idkomster i US og Storbritaie er det e beskede ædrig. Tilsvarede havde gruppe med idkomstere mellem p95 og p99 e stigig i deres adel af idkomstere fra 10,6 pct. til kap 11,0 pct. i , som de mistede i 2009 og seere har gevudet. Edelig har idkomstere mellem p90 og p95 omtret 10 pct. af alle idkomster i alle åree. Stabilitete og det lave iveau for de højeste idkomster i Damark svarer til situatioe i Sverige, me står i skærede kotrast til udviklige i US og Storbritaie, hvor især persoere med de øverste procet af idkomster har haft e stigede adel af de samlede idkomster, jf. figur 2. Her havde de højeste e procet 17,5 pct. af de samlede idkomster, hvilket er mere ed 10 pct.poit mere ed de tilsvarede gruppe i Damark. Udviklige i US er e tilbagevede til iveauet fra 1920 ere, hvor de højeste idkomster også havde over 15 pct. af de samlede idkomster, me det er et kraftigt skift fra starte af 1970 ere, hvor de ku havde kap 8 pct. af de samlede idkomster, (se Udviklige i Storbritaie følger de amerikaske tedes til e stigede adel af idkomstere til de højeste e procet. Frakrig og Tysklad ligger i dee heseede imellem de agelsaksiske lade og de skadiaviske lade og Nederladee. Det betyder for de udvalgte lade, at topidkomsteres adel af idkomstere er lave i lade med de skadiaviske velfærdsmodel, lidt højere i lade med e kotietal velfærdsmodel, og meget højere i lade med e agelsaksisk velfærdsmodel. 2 Figur 1. Topidkomsteres adel af de samlede idkomster p99 p95 p Am.: p99 er de idkomst, som lige etop er større ed 99 pct. af alle positiv idkomster, og tilsvarede er p95 større ed 95 pct. af alle positive idkomster. Kilde: Ege beregiger på baggrud af registerdata. Figure kadiderer til at være e af de mest kedelige figurer om de daske idkomster, fordi de højeste idkomsters adel af alle idkomster er så beskede og stabile. NOTE 1 P99 er græseværdie, der er større ed 99 pct. af alle positive idkomster. P100 er de højeste idkomst, og p95 er idkomste, der er større ed 95 pct. af alle idkomster. NOTE 2 Idkomstadele for de højeste e procet idkomster i Norge har i periode været over 10 procet, me er u tilbage på kap 8 pct., jf. Aaberge m.fl. (2013).

20 20 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Lave og stabile topidkomster i Damark Figur 2. Topidkomsteres adel af de samlede idkomst i udvalgte lade Frakrig Sverige Storbritaie USA Damark Schweiz Kilde: I figure er p99 de idkomst, som er større ed 99 pct. af alle idkomster. De græse for topidkomst udgør i 2013 godt kr. i Damark. Sammeliget med topidkomster i US er det dog et lavt iveau, idet p99 græse for de højeste idkomster lå på kap $ i 2013, hvilket svarede til over 2 mio. DKK. Niveauet i Storbritaie ligger dog betydeligt tættere på det daske, idet græse her er i 2012 svarede til 1,1 mio. DKK. Hvis idkomstere havde været opgjort iklusive pesiosidbetaliger, havde p99 idkomstgræse i Damark været lige over 1,2 mio. kr. Dette betyder, at der er sat betydelige summer af til pesio, hvilket egetlig er gaske meget for de højeste idkomster. Topidkomsteres adel af de samlede idkomster er stort set de samme, som år pesiosidbetaliger ikke er medtaget. Større overskud af ege virksomhed bladt de højeste idkomster De øverste procet af idkomstere adskiller sig fra de øvre idkomster ved at være mere domieret af overskud af ege virksomhed, ed de øvrige høje idkomster eller befolkige som helhed, jf. tabel 1. Det er bemærkelsesværdigt, at de ree løidkomst ku udgør omkrig 70 pct. af idkomste for persoer med de højeste idkomster, mes løidkomst for adre ligger på 87 pct. til 95 pct. Persoere med de højeste idkomster har således i høj grad deres ege virksomheder, der giver dem e meget betydelig idkomst, og det gør sig i midre grad også gældede for persoere med idkomster i p95- p100. Idkomstgruppe p90 liger persoere med idkomst uder p90 ved, at de har e meget høj adel af deres idkomst som lømodtager, til trods for at de højeste idkomster også er med i dee opgørelse. Persoere mellem p90 og p95 er derfor overvejede lømodtagere lige som hovedparte de øvrige persoer med positiv idkomst. Forskelle skyldes i høj grad overskud af ege virksomhed, der ete beskattes som kapitalafkast eller som persolig idkomst, hvis de selvstædige hæver mere fra selskabet ed det beregede afkast af de ivesterede kapital. Beregigere viser, at over 20 pct. af idkomster over p99 er persolig idkomst fra selvstædig virksomhed, Lejeværdie af ege bolig varierer e del, idet de bereges som obligatiosrete gage vurderige, og i 2013 var rete så lav, at det resulterede i, at lejeværdi af ege bolig ku udgjorde e meget lille adel af idkomstere. Opgøres idkomstere iklusiv aktieidkomst, har topidkomstere e større adel af de samlede idkomst, jf. figur 3. Det gælder især for persoer med de højeste 1 pct. af idkomstere. Aktieidkomster består både af aktieudbytte og geviste ved forskelle mellem køb og salg af aktier. Aktieidkomst varierer med kojukturere, og forskelle i opgørelse med og ude aktieidkomst var særlig stor i 2007, hvor top 1 pct. idkomsteres adel af de samlede idkomster var over 1½ pct.poit større iklusiv aktieidkomst ed eksklusiv aktieidkomst. Omvedt var forskelle ku 0,7 pct.poit i 2009, og for 2013 var de omkrig 1 pct.poit for de højeste 1 pct. af idkomstere. Udliges idkomstere ide for e husstad, har persoere med topidkomster e lavere adel af de samlede idkomster, jf. figur 4. Topidkomster bereges oftest ud fra de ekelte

21 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Lave og stabile topidkomster i Damark 21 Tabel 1. Fordelige af idkomstarter for de forskellige topidkomster i 1994 og 2013 År Idkomstart Adre P90 P95 P Løidkomst 94,7 90,7 86,5 68,2 Persolig idk. fra selvstædig virksomh. 5,7 7,2 10,2 23,0 Kapitalidkomst -10,1-8,7-7,4 0,1 Lejeværdi af ege bolig 9,7 10,8 10,8 8, Løidkomst 98,5 93,3 88,3 72,3 Persolig idk. fra selvstædig virksomh. 4,0 6,6 10,2 22,0 Kapitalidkomst -5,9-3,8-2,7 1,9 Lejeværdi af ege bolig 3,4 3,9 4,2 3,9 Kilde: Ege beregiger på baggrud af registerdata. persos idkomst, mes beregiger af fordelige af idkomster ofte tager udgagspukt i husstade eller familier. Hvis persoere med de højeste idkomster er gift eller lever samme, har det ige betydig for opgørelse, me hvis ægtefællere har lavere idkomster, vil e udligig af idkomster ide for husholdiger ædre topidkomsteres adel af de samlede idkomster. Vi har udliget idkomstere ved at dele de samlede idkomster for alle vokse i husholdige ligeligt imellem dem. Det reducerer p99 idkomsteres adel af de samlede idkomster til 5 pct. i 2013, og p95 har her midre ed 15 pct. af de samlede idkomster. Betydelig udskiftig i persogruppe med topidkomster Persogruppe med topidkomster er dog ikke uforadret. Der er udskiftig i dee gruppe af persoer, og sammeliger vi persogruppe med de højeste 1 pct. idkomster født i åree 1950 til 1986 i 2004 med de tilsvarede gruppe med de højeste idkomster i 2013, så er det uder halvdele, som fortsat har idkomster over p99. 3 Der er e gruppe af persoer, som har topidkomster i mage år i træk, me der er mage, som ku har topidkomster i e kortere årrække. I beregigere er der kap persoer med idkomster over p99, og fra 1994 til 2013 har lidt over persoer haft topidkomster i mere ed 90 pct. af de år, hvor de har været i de udvalgte aldersgruppe. Tilsvarede er der ca persoer, som har haft idkomster over p95 i midst 90 pct. af de år, hvor de har idgået i de udersøgte persogruppe, hvor der hvert år er omkrig persoer med idkomster over p95. Figur 3. Topidkomster og aktieidkomst, 2013 Figur 4. Topidkomster i husstade, Ekskl. ak er Ikl. ak er Perso Husholdig p99 p95 p90 0 p99 p95 p90 Kilde: Ege beregiger ved brud af registerdata. NOTE 3 Topidkomster er fudet alee for de udvalgte gruppe af persoer født 1950 til 1986, hvorfor der ikke idgår adre persoer i beregigere.

22 22 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Lave og stabile topidkomster i Damark Figur 5. Uddaelse for persoer med idkomster over p99 50 Pct Grudskole Faglært KVU MVU LVU Am.: KVU står for kort videregåede uddaelse, MVU for mellemlag videregåede uddaelse og LVU for lag videregåede uddaelse. I Grudskole er ikluderet persoer ude registreret uddaelse f.eks. ogle idvadrede persoer Kilde: Ege beregiger ved brug af registerdata. Mage har e lag videregåede uddaelse Persoere med lage videregåede uddaelser domierer i stigede grad bladt gruppe med idkomster i de øverste procet. De høje idkomster er teg på e høj produktivitet, og de høje produktivitet fider vi ofte bladt persoer med e videregåede uddaelse. I 1994 havde 35 pct. af persoere med e idkomst over p99 e lag videregåede uddaelse, og adele var i 2013 steget til mere ed 45 pct. Der er dog fortsat persoer, som har arbejdet sig op med e grudskole på i år, me e stigede adel har e høj uddaelse. Sammefatig og koklusio Persoere med de højeste erhvervs- og kapitalidkomster i Damark har e høj idkomst set i forhold til de e butiksassistet eller e folkeskolelærer, og de højeste e procet idkomster har mere ed 6,5 pct. af de samlede idkomster i Set i forhold til topidkomstere i US er de daske idkomster ikke så store, og selvom topidkomsteres adel af de samlede idkomster er steget de seeste 10 år, så er de fortsat lav i iteratioal sammehæg. Det afspejler, at idkomstfordelige i Damark fortsat er forholdsvis lige.

23 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd 23 Ulighed i velstad og velfærd hele ladet, regioer og ledighed Ulighed i fordelige af idkomster velstad og i tilfredshede med livet i almidelighed velfærd diskuteres tillige med velfærdsforskelle mellem regioer, og mellem ledige og beskæftigede baseret på oplysiger fra Damarks Statistik. Jes Boke Rockwool Fodes Forskigsehed Der geemføres løbede udersøgelser af de økoomiske ulighed i samfudet, mes fordelige af velfærd ku sjældet er gestad for udersøgelser. Det idebærer bl.a., at der ka være usikkerhed om, hvorvidt fordelige af velstad de økoomiske afspejler e tilsvarede fordelig af velfærd, og dermed om midre eller større økoomisk ulighed også giver sig udtryk i midre eller større forskelle i fordelige af velfærd. I diskussioe om ulighed er der også hyppigt fokus på, hvorda velstade er fordelt i ladet, og dermed om Udkatsdamark er fattigere ed det øvrige Damark. Der tales i de forbidelse midre om, hvorvidt velfærde er højere ude for Hovedstade og de større byer, og dermed om velfærde i virkelighede risikerer at blive midre, hvis der sker e fortsat afviklig af udkate. Også ledighed giver aledig til overvejelser om velfærd, da flere udersøgelser har påpeget, at det ikke ku er et spørgsmål om mistet idkomst, der spiller e rolle for icitametet for at forsøge at skaffe sig et arbejde. Hvis emlig velfærdstabet ved ledighed er tilstrækkelig stort, er det vaskeligt at forestille sig, at større beskæftigelsesfradrag o lig ka have oge æveværdig virkig på icitametet til at få flere i beskæftigelse. I det følgede belyses sammehæge mellem velstad og velfærd i almidelighed, mellem forskellige regioer og for ledige i forhold til beskæftigede idet der fokuseres på velfærd forstået som subjektiv tilfredshed med livet og velstad syoymt med idkomst. Der er dermed tale om e fortsættelse af udersøgelse om velstad og velfærd (Boke, 2015), som Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik stod for, me u med fokus på fordelige af disse forhold i befolkige. Det betyder, at såkaldte objektive velfærdsforhold såsom levetid, tryghed, tiltro til istitutioer mv. ikke idgår i det her avedte velfærdsbegreb. Velstads- og velfærdsmål I de fleste udersøgelser af de økoomiske ulighed avedes de persolige bruttoidkomst som mål for velstad, mes husholdigsidkomste efter skat belyser forbrugsmuligheder, idet der ofte korrigeres for familiesammesætige. Det er ikke oge y kostaterig, at disse mål er behæftede med e række usikkerheder, og at der er adre forhold arbejdstilfredshed, sociale og familiære forhold, helbred osv. der medvirker til es velfærd. Alligevel er fokus ofte på idkomstere, og argumetet er, at de giver velstad, og geem beskatig bidrager til at give velfærd ved at fiasiere offetlige ydelser og trasfereriger. Når det gælder velfærd her, er det ikke velfærd i oveævte forstad, der fokuseres på, me derimod de subjektive vurderig af tilfredshede med livet i almidelighed, hvad ete det er de materielle velstad eller adre forhold, der refereres til. Der fides således efterhåde e omfattede litteratur på området, hvor sådae spørgsmål er avedt af iteratioalt aerkedte psykologer og økoomer til målig af velfærd. På de baggrud har både OECD (Stiglitz et al., 2009) og FN ove i købet abefalet medlemsladee at geemføre u-

24 24 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd dersøgelser af velfærde og des fordelig som supplemet til ladees atioalregskabsopgørelser. De oftest stillede velfærdsspørgsmål er, hvor tilfreds ma er med livet i almidelighed, hhv. hvor ma meer at befide sig på e stige på uværede tidspukt af es liv det såkaldte Catril-spørgsmål. Der avedes også sommetider et såkaldt»thrivig mål«, som kombierer tilfredshede med livet med de forvetede tilfredshed om fem år (Gallup-Healthways, 2014). For alle udgaver af tilfredshedsmålet agives e placerig mellem 1-11, hvor 1 udtrykker de laveste tilfredshed og 11 de højeste tilfredshed eller velfærd, se Boke (2015) for e ærmere diskussio af pålidelighede af disse mål. Der fides flere måder at berege ulighede i velstad på, hvor de såkaldte gii-koefficiet er de oftest avedte ved kort fortalt at agive, hvor stor e del af de samlede idkomster i samfudet, der skulle omfordeles, for at alle havde de samme idkomst. Et adet mål er forskelle i velstad mellem de fattigste og rigeste typisk forskelle i idkomst mellem de 10 pct. eller 20 pct., som har de højeste idkomster, og de 10 pct. eller 20 pct., som har de laveste idkomster. Der fides selvsagt e række adre mål, som belyser ulighede i velstad, me som vi ikke bruger her. Når det gælder velfærd, er der ikke på samme måde ogle ekle mål for fordelige. I tidligere levekårsudersøgelser (Boke, 1997) blev befolkige ofte iddelt efter kø, alder, uddaelse og stillig på arbejdsmarkedet, og det samme gælder for sociale idikatorer, som bl.a. OECD og Eurostat har udersøgt score på (EU-SILC). For at sikre sammeligelighed med velstadsfordelige bruger vi her de samme mål på velfærdsområdet. Ulighed i velstad og velfærd Figur 1 og 2 viser fordelige af velstad hhv. velfærd, idet der bruges forskellige skalaer for de to mål, emlig heholdsvis e umerisk og kategoriel skala. For velstade de persolige bruttoidkomst er der tale om klar højre-skæv fordelig med væsetlig flere i de edre ede ed i de øvre ede af fordelige, mes velfærde tilfredshed med livet i almidelighed omvedt er vestre-skæv med flest i de øvre ede af fordelige sammeliget med i de edre ede af fordelige. Der er med adre ord mage med midre eller mellemidkomster og få med store idkomster, hvorimod det store flertal agiver e høj velfærd og ku få e lille velfærd. Ved at avede gii-koefficiete og forskelle mellem rige og fattiges idkomster og velfærd på fordeligere i figur 1 og 2 ser vi, at gii-koefficiete er væsetlig midre for velfærde ed for velstade, og at det samme er tilfældet for forskelle mellem rige og fattige. Gii-koefficietere er således hhv. 0,353 og 0,102 og forskelle 7,1 og 1,7-gage for de to mål (tabel 1). Der er med adre ord væsetlig større ulighed i fordelige af velstad ed i fordelige af velfærd, idet der selvsagt skal tages hesy til, at de to fordeliger ikke aveder samme skalaer. Sammeliges ulighedere i tabel 1 med tilsvarede opgørelser i adre udersøgelser, er der ikke de store forskel. Eksempelvis er gii-koefficiete for persolige bruttoidkomster bereget til 0,387 i Fordelig og icitameter Juli 2013 (Økoomi- og iderigsmiisteriet, 2015, p. 80). Der fides så vidt vides ige sammeligelige beregiger af ulighede i velfærd opgjort, som det er tilfældet her. Figur 1. Fordelige af persolige bruttoidkomster. Pct Persolig bru oidkomst, kr. Figur 2. Tilfredshed i almidelighed (1-11). Pct Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik

25 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd 25 Tabel 1. Fordelig af velstad og velfærd Velstad Velfærd Gii-koefficiet 0,353 0, % laveste kr. 6,41 score 20 % højeste kr. 10,67 score Højeste/laveste idkomst/score 7,07 1,66 Gs.- media / kr. (1,09) 8,97/9,07 (0,99) score Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik Sammehæg mellem velstad og velfærd Som det blev vist i figurere 1 og 2 er fordeligere af velstad og velfærd forskellige, og det er derfor forveteligt, at der ikke er oge tæt sammehæg mellem de to fordeliger. Korrelatioe er da også ku 0,123, og godt ok er velfærde større, desto større velstad, me det er først og fremmest i edere af velstadsfordelige, at der er e klar sammehæg (figur 3). Sammeliger vi således persoer med de 20 pct. højeste persolige bruttoidkomster med dem med de 20 æstmidste persolige bruttoidkomster, er førstævtes velfærd sigifikat større ed førstævtes velfærd, mes det er mellem de højeste ettohusstadsidkomster og de æstlaveste, at der er sigifikate velfærdsforskelle. For de øvrige idkomstgrupper er der ikke oge sigifikat forskel mellem de ee og de æste gruppes velfærd. Figur 3. Tilfredshed i almidelighed og persolig bruttoidkomst hhv. ækvivaleret ettohusstadsidkomst i kvitiler (20 pct. s grupper). 9,5 Tilfredshed i almidelighed 9 8,5 8 7,5 7 Bru oidkomst Husholdigsidkomst, e o, ekv. 1. kvi l 2. kvi l 3. kvi l 4. kvi l 5. kvi l Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik Sammehæge mellem velstad og velfærd er også vist i tabel 2, hvor vi ser, at godt ok er der e sammehæg qui 2 test me der er mere ed hver tredje med e lille velstad, der har meget velfærd, og dee adel gælder faktisk for alle idkomstgruppere quitiler med udtagelse af de bedst stillede, hvor det er hver ade, som har høj velfærd. Det ædrer dog ikke på, at de geemsitlige persolige bruttoidkomst i 1. kvitil er kr. mod kr. i 5. kvitil svarede til, at e 7 gage så stor idkomst modsvares af e 9 pct. s højere tilfredshedsscore, mes e fordoblig af idkomste fra 2. til 4. kvitil stort set ikke modsvares (godt 1 pct.) af e større tilfredshed med livet i almidelighed. Tabel 2. Tilfredshed med livet i almidelighed og persolig bruttoidkomst og ettohusholdigsidkomst. Velfærd Velstad persolig bruttoidkomst 1. quitil 2. quitil 3. quitil 4. quitil 5. quitil 1-4 6,9 (2,4) (1,6) (3,5) (0,6) ,8 17,3 12,2 10,5 (5,1) ,4 43,9 49,7 51,4 46, ,9 36,4 36,5 34,6 48,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gs. (1-11) 8,53 8,72 8,87 8,82 9,27*,a husholdigsidkomst, etto, ækvivaleret 1 Gs. (1-11) 8,31 8,80*,a 8,90* 9,03* 9,31* 1 Idkomste divideret med kvadratrode til atallet af vokse og bør i familie. * Sigifikat ift. 1. kvitil a Sigifikat ift. forrige kvitil. Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik Det er også takevækkede, at godt ok er der overordet set e positiv sammehæg mellem tilfredshed og de persolige bruttoidkomst, me de stiger lagsommere for større ed for midre idkomster. Nytte af de sidste kroe er gaske ekelt midre for rige ed for dem med mellemidkomster, hvorfor e større idkomst ku i begræset omfag hæger

26 26 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd samme med større tilfredshed. Flere udeladske studier har også vist, at stigige i tilfredshed aftager med stigede bruttohusholdigsidkomst (Layard et al., 2013). Tilfredshed med økoomie betyder mere ed idkomste Vi ka edvidere vise, at tilfredshede med es økoomiske situatio ikke overraskede stiger med bruttoidkomste, og at tilfredshede med de økoomiske situatio i væsetlig større omfag hæger samme med tilfredshede med livet i almidelighed, ed det gælder for bruttoidkomste (korr. koeff. 0,572 og 0,123). Deler vi tilfredshede med økoomie op i ikke-tilfreds, tilfreds, godt tilfreds hhv. meget tilfreds, er de almidelige tilfredshed sigifikat større for hvert tri, ma bevæger sig opad (figur 4). Figur 4. Tilfredshed med økoomisk situatio og tilfredshed i almidelighed. GLS-I. 2014/15 Tilfredshed i almidelighed Ikke- lfreds Tilfreds Godt lfr. Meget lfr. med økoomisk situa o Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik Der er altså mere tilfredshede med idkomste, ed det er idkomstes størrelse, der afgør, hvor tilfreds ma er i almidelighed. Det ka selvfølgelig også være, at e almidelig tilfredshed ka spille tilbage på es tilfredshed med idkomste, me det ædrer ikke på, at der er e positiv sammehæg mellem idkomst og tilfredshed. Forvetiger vigtigere ed faktiske foradriger i idkomste Når det gælder betydige af idkomstædriger for tilfredshede med livet i almidelighed, er det ku, år der har været e større, me ikke e meget stor idkomststigig i løbet af de seeste fem år, at vi ka se e sammehæg. For beskæftigede alee er der ige sigifikate sammehæge mellem idkomste fem år tidligere og i dag og de almidelige tilfredshed. Hvis beskæftigedes idkomst således steg mere eller midre ed de almidelige idkomstudviklig, var det altså ikke esbetydede med, at de almidelige tilfredshed ædrede sig. Det er imidlertid ikke ku faktiske idkomstædriger, der ka påvirke eller være påvirket af es tilfredshed med livet, det gælder også forvetigere til de fremtidige idkomst. For beskæftigede er tilfredshede klart større i dag bladt dem, der forveter, at deres idkomst er meget større om fem år ed i dag. Hvis idkomste»bare«forvetes at blive større, og altså ikke meget større, er der ikke tale om e større tilfredshed. Hvis der forvetes e midre idkomst, hæger det heller ikke samme med, om ma er mere eller midre tilfreds med livet. Det er altså ku, år det hadler om forvetige til e meget større, me ikke»bare«større idkomststigig, at det ka have oget at gøre med es aktuelle tilfredshed. Vi ka også vise, at det ikke er ligegyldigt, hvad es kolleger, veer og bekedte tjeer for es ege almidelige tilfredshed. Der ka således være tale om såkaldte»aboeffekter«(frey & Stutzer, 2002; Stutzer, 2004; Clark et al., 2008), som gør, at e væsetlig større idkomst ed de adre, der liger é mht. uddaelse, kø, civilstad, alder og helbred, har, desto større er es ege tilfredshed. Det gælder dog ku for mæd»the ecoomic ma«i ærværede udersøgelse, og ku hvis deres idkomst er 10 pct. eller edu større ed sammeligelige mæds. Kvider derimod lader sig ikke påvirke af, hvor meget adre kvider, som liger dem selv, tjeer, år det kommer til deres tilfredshed i almidelighed. Det, vi har set her, er, at der er e positiv sammehæg mellem persolig bruttoidkomst og tilfredshed i almidelighed, og at stigige i tilfredshed aftager med idkomste, hvilket dog ikke gælder, hvis vi i stedet for de persolig bruttoidkomst aveder husholdigsidkomste efter skat. Ligesåda har vi vist, at idkomstes størrelse faktisk spiller e midre rolle, ed det gælder for tilfredshede med idkomste. Vi har også set, at e moderat idkomststigig over de seeste fem år hæger samme med e meget større tilfredshed i almidelighed, ligesom forvetige til e større fremtidig idkomst gør det for beskæftigede. Det er altså ikke ku de uværede idkomst, der har betydig, også hidtidige ædriger i og forvetiger til idkomste tillige med es idkomst sammeliget med adres er vigtige for at forstå, hvor tilfreds ma er i almidelighed. Velstad og velfærd i forskellige regioer I Stiglitz-Se-Fitousi kommissioes (Stiglitz et al., 2009) påpegig af behovet for at geemføre måliger af velfærd fremføres bl.a. behovet for at sammelige forholdee på ladet og i bye. Udgagspuktet er de omfattede vadriger fra lad til by i Kia, som har vist sig at idebære omfattede problemer for både dem, der vadrer, og dem, der bliver tilbage på ladet. Det er imidlertid ikke ku i Kia, at sådae vadriger fider sted, også i adre lade iklusive Damark har der i mage år været e afvadrig fra de såkaldte udkatsområder.

27 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd 27 Da det ikke for ærværede har været muligt at udersøge de velfærdsgevister, som dem, der vadrer mod bye, måtte opå, eller det velfærdstab beboere i afvadrigsområdere måske får, har vi i stedet alee sammeliget, hvor tilfredse beboere er i forskellige ladsdele: Hovedstadsregioe, Vestsjællad & Lollad-Falster & Borholm, Fy & Østjyllad, og Søder-, Vest- og Nordjyllad. Vi ser også på, om evt. forskelle i regioeres tilfredshed afhæger af forskellige fordeliger på kø, alder, civilstad, bør, uddaelse, idkomster og helbred. Hvis vi ser på tilfredshede, som de umiddelbart fremtræder, er der ige sigifikate forskelle mellem ladsdelee. Det ædrer sig ikke, selvom vi tager hesy til sociodemografiske forskelle og heller ikke, år vi også iddrager forskelle i uddaelse og persolige bruttoidkomster. Ku år vi også tager højde for, at helbredet ikke er det samme mellem ladsdelee, fider vi, at der er e større tilfredshed bladt dem i Vestsjællad, på Lollad-Falster og Borholm sammeliget med dem i Hovedstadsregioe, me forskelle er ku beskede og ku sigifikat på 10-pct. iveau (tabel 3). Vi har også udersøgt, om dem med de højeste bruttoidkomster i ogle regioer er mere tilfredse ed dem med de laveste ude at kotrollerer for oget adet og det viser sig, at der bortset fra i Søder-, Vest- og Nordjyllad, hvor de rige er lidt mere tilfredse ed de fattige, gælder det ikke i oge af de adre ladsdele. Resultatet er altså, at velfærde hverke er større eller midre ude for ed i Hovedstadsregioe. Det modsiger, hvad der er fudet i Sverige (Gerdtham & Johaesso, 2001) og adre europæiske lade (Hudso, 2006), hvor der er e større velfærd forbudet med at bo i midre urbaiserede områder ed i store byer. Også i Damark er der fudet større tilfredshed ude for provisbyer ed i disse byer, emlig i Regio Syddamark. Side 2009 er de subjektive tilfredshed således blevet målt i dee regio via et borgerpael, som i øvrigt også ideholder adre dimesioer ed tilfredshed i almidelighed. Velfærd og ledighed Flere udersøgelser (fx Di Tella et al., 2001; Frey & Stutzer, 2000; Clark, 2003, Clark & Oswald, 1994) har vist, at tilfredshede bladt ledige er midre ed bladt beskæftigede. Vi fider det samme her for både mæd og kvider, emlig e tilfredshedsforskel på 2-1,5 scores, og det gælder også i betydeligt omfag, selvom vi kotrollerer for alder, civilstad og uddaelsesbaggrud (Tabel 4). Hvis vi tillige tager højde for idkomstforskelle efter skat altså forbrugsmulighede mellem ledige og beskæftigede, er der stadig e æste lige så stor og sigifikat forskel i tilfredshed. Det peger på, at det ikke ku er tab af idkomst, der påvirker tilfredshede, me også adre, ikke-økoomiske forhold. Tabel 3. Tilfredshed i almidelighed efter ladsdel. Tilfredshed i almidelighed Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Koeff. (st. err.) Vestsjællad, Lollad-Falster og Borholm 0,248 (0,161) 0,075 (0,156) 0,130 (0,155) 0,203 + (0,107) Fy og Østjyllad -0,064 (0,123) -0,123 (0,118) -0,057 (0,117) 0,011 (0,082) Søder-, Vest- og Nordjyllad (Ref. Hovedstadsregioe) Kotrolleret for: 0,049 (0,116) -0,062 (0,111) -0,029 (0,111) -0,025 (0,077) Socio-demografi 1 Nej Ja Ja Ja Idkomst og uddaelse Nej Nej Ja Ja Helbred Nej Nej Nej Ja Kostat 8,766*** (0,077) 7,212*** (0,213) 7,007*** (0,222) 3,026*** (0,186) Adj. R 2 0,001 0,089 0,097 0,563 1 Kø, alder, civilstad og bør.,*,**,*** sig. på 0,1, 0,05, 0,01 og 0,001-iveau Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik

28 28 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd Det er her vigtigt at uderstrege, at det tilsyeladede ikke er såda, at det er de midst tilfredse, der bliver ledige, fordi de er midre produktive og har et dårligere helbred. På det tyske pael-datasæt GSOEP har Lucas et al. (2004) således vist, at dem, som sidehe bliver ledige, ikke som udgagspukt har e lav tilfredshed, hvilket bekræfter resultatere af e ade udersøgelse, som ligeledes aveder de tyske paeldata (Wikelma & Wikelma, 1997). Tabel 4. Ledige og beskæftigedes tilfredshed i almidelighed. Mæd og kvider. Mæd Kvider Tilfredshed i almidelighed Gs. (St.afv.) Gs. (St.afv.) Beskæftigede 8,74 (1,69) 9,00 (1,49) Ledige 6,54 (2,59) 7,57 (2,34) Forskel Koeff. (st. fejl) Koeff. (st. fejl) - ikke-kotrolleret -2,19*** (0,28) -1,43*** (0,31) - kotrolleret 1-1,77*** (0,29) -1,33*** (0,30) - kotrolleret 2-1,85*** (0,31) -1,29*** (0,31) *,**,*** sig. på 0,05, 0,01 og 0,001-iveau 1 Kotrolleret for alder, civilstad og uddaelse 2 Kotrolleret for alder, civilstad, uddaelse og idkomst. Kilde: Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik At alee risikoe for ledighed hæger samme med e midre tilfredshed i almidelighed, viser sig ved, at mæd og kvider med e stor ledighedsrisiko (score <5) har e tilfredshedsscore på 7,40 og 8,53 mod 8,93 og 9,04 for mæd og kvider, som ikke meer, at de er i risiko for at miste deres arbejde. Der er således e forskel i tilfredshedsscore på 1,5 eller kap 20 pct., hvis mæd er i risiko for at miste deres job, mes de»ku«er på 0,5 for kvider, og i øvrigt er sidstævte ikke sigifikat. Det ædrer dog ikke ved, at det fortsat er det at være ledig, der først og fremmest hæger egativt samme med de almidelige tilfredshed (tabel 4). Det er imidlertid ikke ku es ege ledighed, der påvirker tilfredshede, idet også adres ledighed spiller e rolle. Clark (2010) omtaler således udersøgelser, som viser, at jo større ledighed bladt dem, ma sammeliger sig med eller er i es omgivelser aboeffekt desto midre er es ege tilfredshed påvirket af at være ledig. Omvedt er beskæftigede i områder med stor ledighed midre tilfredse ed beskæftigede i områder med lille ledighed, formetlig fordi risikoe for selv at blive ledig opfattes som e trussel, selvom ma også kue argumetere for, at ma så følte sig som ekstra heldig sammeliget med de mage ledige. Koklusio velfærd er adet ed velstad Det er fremgået, at idkomst og tilfredshed hæger samme, selvom stigige i tilfredshed aftager med størrelse på de persolige bruttoidkomst. Det er imidlertid ikke ku de aktuelle idkomst, der gør e forskel, da forvetigere til de fremtidige idkomst også spiller e rolle. Hvor meget idkomste er steget hidtil, er derimod af midre betydig for velfærde. Når det gælder velfærde i forskellige regioer i Damark, har vi ikke fudet ogle forskelle. Det er der derimod mellem ledige og beskæftigede, edog af e størrelsesorde som gør, at større idkomstforskelle vaskeligt ka tækes at bidrage væsetligt til at få flere ud på arbejdsmarkedet. Sammefattede gælder det, at der er e række forhold, som hæger samme med velfærde, hvoraf idkomste ku er ét af dem. For at få et billede af velfærde i befolkige er det derfor ikke tilstrækkeligt udelukkede at fokusere på velstad, hvis ma vil tege et fuldgyldigt billede af velfærde og des fordelig i samfudet.

29 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighed i velstad og velfærd 29 Litteratur Boke, J. (1997). Levevilkår i Damark Damarks Statistik og Socialforskigs - istituttet. Boke, J. (2015). Velstad og velfærd hvor rige og tilfredse er daskere? Rockwool Fodes Forskigsehed og Damarks Statistik. Clark, A.E. (2003). Uemploymet as a social orm: Psychological evidece from pael data. Joural of Labor Ecoomics. 21/2, Clark, A.E. (2010). Where Should We Live? Review of Ecoomic Aalysis. 2, Clark, A.E. & Oswald, A.J. (1994). Uhappiess ad Uemploymet. The Ecoomic Joural. 104/424, Clark, A.E., Frijters, P. & Shield, M. (2008). Relative Icome, Happiess ad Utility: A Explaatio for the Easterli Paradox ad Other Puzzles. Joural of Ecoomic Literature. 46, Di Tella, R., MacCulloch, R. & Oswald, A. (2001). Prefereces over iflatio ad uemploymet. Evidece from surveys of happiess. The America Ecoomic Review. 91/1, Frey, B.S. & Stutzer, A. (2000). Hapiess, ecoomy ad istitutios. The Ecoomic Joural. 110, Frey, B.S. & Stutzer, A. (2002). What ca ecoomists lear from happiess research? Joural of Ecoomic Literature. 40/2, Gallup-Healthways (2014). State of Global Well-Beig. Results of the Gallup-Healthways Well-Beig Idex. Gerdtham, U.G. & Johaesso, M. (2001). The relatioship betwee happiess, health, ad socio-ecoomic factors: Results based o Swedish microdata. Joural of Socio-Ecoomics. 30, Hudso, J. (2006). Istitutioal trust ad subjective well-beig across the EU. Kyklos. 59/1, Layard, R., Chisholm, D., Patel, V. & Saxea, S. (2013). Metal Illess ad Uhappiess. IZA DP No Lucas, R.E., Clark, A.E., Georgellis, Y. & Dieer, E. (2004). Uemploymet alters the set poit of life satisfactio. Psychological Sciece. 15/1, Stiglitz, J.E., Se, A. & Fitoussi, J.P. (2009). Report by the Commissio o the Measuremet of Ecoomic Performace ad Social Progress. OECD. Stutzer, A. (2004). The Role of Icome Aspiratios i Idividual Happiess. Joural of Ecoomic Behavior ad Orgaizatio. 54, Wikelma, L. & Wikelma, R. (1997). Why are uemployed so uhappy? Evidece from pael data. Ecoomica. 65, 1-15.

30 30 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd Dee artikel hadler om ulighed mellem kvider og mæd, år det gælder de to køs idtjeig. Fokus er rettet mod forskelle mellem kviders og mæds timelø. Artikle giver e oversigt over hovedresultatere fra SFIs forskig på dette område. Moa Larse seiorforsker, ph.d., SFI Det atioale forskigsceter for velfærd Idledig Kviders erhvervsfrekves er æste lige så høj som mæds (72,6 mod 75,5 pct. i 2013, se Damark Statistik, 2015). Desude har kvider i dag mest uddaelse 1. På trods heraf er kviders idkomst fortsat lavere ed mæds e idkomstforskel, der fortsætter id i pesiostilværelse. Forskelle skyldes, at kvider har færre arbejdstimer pr. uge, at de har e lavere timelø og at de har mere fravær fra arbejdsmarkedet. Dee artikel hadler om idkomstforskelle mellem de to kø målt som timelø. Hvor stor er løforskelle og hvorda har de udviklet sig over tid? 2 Forskelle mellem daske kviders og mæds timelø er i 2011 i geemsit på ca. 17 pct. 3 e forskel, der er på iveau med forskellee i EU som helhed samt i Sverige og Norge. Dee forskel afspejler bruttoløforskelle 4 dvs. de»rå«forskel mellem kviders og mæds lø, år der ikke er taget højde for køsforskelle, år det gælder fx uddaelseslægde, erhvervserfarig og placerig på arbejdsmarkedet. Ser vi på løforskelle afhægigt af arbejdsfuktio her opgjort med udgagspukt i såkaldte DISCO-hovedgrupper fider vi, at mæd tjeer mere ed kvider uaset hvilke arbejdsfuktio, vi kigger på. Der er imidlertid stor variatio mellem disse arbejdsfuktioer, år det gælder størrelse af bruttoløforskelle. Forskelle er især stor på de områder, hvor geemsitsløe er størst. Det gælder for ledelsesarbejde 5, hvor løforskelle er på 25 pct. og for arbejde, der forudsætter vide på højeste iveau eller på mellemiveau, hvor forskelle er på 21 pct. Størrelse af løforskelle varierer edvidere afhægigt af, hvilke sektor vi kigger på. De største forskel fider vi i de regioale sektor, hvor løforskelle er på 26 pct. Deræst følger de private sektor (15 pct.), de kommuale sektor (9 pct.) og de statslige sektor (8 pct.). Bruttoløforskelle på arbejdsmarkedet som helhed ser ku ud til at være blevet reduceret e smule i løbet af de seeste 15 år vi har sammeligelige tal for, emlig fra 18,9 pct. i 1997 til 17,4 pct. i 2011 svarede til et fald på ca. 1,5 procetpoit, se figur 1. 6 NOTE 1 NOTE 2 NOTE 3 NOTE 4 NOTE 5 NOTE 6 Uddaelse er her opgjort som omieret tid fra skolestart til de ekeltes højeste fuldførte uddaelsesiveau. Dette afsit og det efterfølgede afsit er medmidre adet er agivet baseret på Larse & Houlberg (2013a). E timelø er ikke e eksakt størrelse, da de både ka betragtes som e omkostig og e idtægt. I dee artikel er fokus på lø som idtægt, ærmere bestemt de lø, der kommer tættest på det, der er aftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Bruttoløforskelle er her opgjort som differece mellem mæds og kviders geemsitslø divideret med geemsitsløe for alle. Ledelsesarbejde omfatter her ku topledelse. I figur 1 er avedt to forskellige løbegreber, fordi Damarks Statistiks mål for idtægt ædrer sig i de periode, der er i fokus her. De to løbegreber er ærmere beskrevet i Larse & Houlberg (2013a).

31 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd 31 Figur 1. Bruttoløforskel for hele arbejdsmarkedet for smalfortjeeste ikl. pesio og persoalegoder, , og stadardbereget timefortjeeste, Procet Procet Smalfortjeeste ikl. pesio og persoalegoder Stadardbereget timefortjeeste Kilde: Larse & Houlberg (2013a). Der har dog været store udsvig i bruttoløforskelle i periode. De store udsvig ser bl.a. ud til at hæge samme med kojukturudviklige. E sammeligig af udviklige i bruttoløforskelle med ledighedsudviklige tyder således på, at løforskellee på arbejdsmarkedet som helhed stiger, år ledighede falder og vice versa, se figur 2. Hvis de skitserede udviklig i bruttoløforskelle fortsætter, har det lage udsigter ide, at vi opår ligelø mellem kvider og mæd. Ekstrapolatio foretaget med afsæt i tallee for de 15 år i figur 1 viser således, at bruttoløforskelle først går i 0 år 2126, altså mere ed 100 år frem i tid (Pederse, 2015). Figur 2. Bruttoløforskel for hele arbejdsmarkedet for smalfortjeeste ikl. pesio og persoalegoder, , og stadardbereget timefortjeeste, (opgjort på vestre akse), og fuldtidsledige som adel af arbejdsstyrke, (opgjort på højre akse). Procet. Procet Procet Bruttoløforskel, smal Bruttoløforskel, stadard Fuldtidsledige 0 Kilde: Larse & Houlberg (2013a).

32 32 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd Hvad er de bagvedliggede forklariger? Forklarigere på bruttoløforskelle skal søges i et samspil mellem mage forskellige forhold. Nogle af de cetrale forklariger er: Traditioelle køsforestilliger spiller stadig e rolle (Laeth, 2010) Arbejdet i familie er køsopdelt, hvilket afspejler sig i fordelige af husarbejdet, børepasige og afholdelse af orlov i forbidelse med fødsel og edsat arbejdstid (Dedig, 2010) Uddaelsesvalget er køsopdelt, idet kvider primært tager uddaelse, der er rettet mod de offetlige sektor, mes mæd især uddaer sig ide for områder, der fører til beskæftigelse i de private sektor (Dedig og Larse, 2010) Der eksisterer køede fagidetiteter og -hierarkier, hvor mæd er placeret øverst (Krøjer, 2010) Kvider har sværere ed mæd ved dels at opfylde ye kvalifikatioskrav som fleksibilitet, tilstedeværelse og tilgægelighed, dels at opå løstigiger som følge heraf (Emerek og Bloksgaard, 2010) Kvider har fået opfyldt familiekrav som fx lø uder barsel og omsorgsdage via overeskomstere på bekostig af løkrav familiekrav, som mæd også yder godt af i dag (Borchorst, 2010) Det offetliges forhadligs- og aftalesystem er dårligt til at ikorporere og tackle ligeløskrav (Jørgese, 2010) For ærmere beskrivelse og diskussio af årsagere til løforskellee, se fx Dedig og Holt (2010), Emerek m.fl. (2010) og Krøjer m.fl. (2010). Sammehæg mellem løforskelle og køsforskelle, hvad agår uddaelse, erhvervserfarig og placerig på arbejdsmarkedet 7 De aførte bagvedliggede forklariger på bruttoløforskelle er samtidig ogle af årsagere til, at der er køsforskelle, år det gælder fx uddaelseslægde, erhvervserfarig samt placerig på arbejdsmarkedet. Bruttoløforskelle hæger således samme med sådae køsforskelle. Det er muligt vha. dekompoerigsaalyse at berege, hvor stor e del af bruttoløforskelle, der er tilbage, år der er taget højde for sådae forskelle mellem kvider og mæd. Dette beteges de korrigerede løforskel. Resultatere af beregigere af de korrigerede løforskel fremgår af figur 3. Figur 3. Bruttoløforskel og korrigeret løforskel for hele arbejdsmarkedet og særskilt for sektor, Procet. Procet Privat Regioer Kommuer Stat Alle Bruttoløforskel Korrigeret løforskel For arbejdsmarkedet som helhed gælder, at bruttoløforskelle især hæger samme med, at mæd er overrepræseteret bladt de privatasatte, mes kvider udgør majoritete af de kommualt og regioalt asatte samt at mæd og kvider bestrider forskellige arbejdsfuktioer. Når vi tager højde for disse forskelle, står vi tilbage med e korrigeret løforskel for arbejdsmarkedet som helhed på 7 pct. (svarede til 42 pct. af bruttoløforskelle). For kommuer og regioer gælder, at bruttoløforskelle i høj grad hæger samme med køsforskelle, hvad agår uddaelseslægde, erhvervserfarig og arbejdsfuktioer: Kvider har kortere uddaelse og midre erhvervserfarig ed mæd og desude bestrider de adre arbejdsfuktioer. De markat større bruttoløforskel i regioere sammeliget med kommuere ka især tilskrives, at mæd har mest uddaelse samt at kvider og mæd er forskelligt placeret i stilligshierarkiet også kaldet vertikal køsopdelig. Efter at have taget højde for de aførte køsforskelle står vi tilbage med e korrigeret løforskel på hhv. 2 og 8 pct. i de kommuale og de regioale sektor, dvs. hhv. 22 og 31 pct. af bruttoløforskelle i de to sektorer. State adskiller sig fra de øvrige offetlige sektorer ved, at kvider og mæd er mere es, år det gælder uddaelseslægde, erhvervserfarig og arbejdsfuktio. Mæd har gaske vist mere erhvervserfarig ed kvider samt bestrider adre arbejdsfuktioer. Omvedt har kvider imidlertid lægere uddaelse ed mæd i dee sektor. Når der er taget højde for disse køsforskelle, står vi tilbage med e korrigeret løforskel på 6 pct., dvs. 65 pct. af bruttoløforskelle. 26 De private sektor skiller sig ud som de sektor, hvor sammehæge mellem bruttoløsforskelle og de udersøgte køsforskelle er midst. Dette ka tilskrives e lagt midre istitutioaliseret lødaelse og i forlægelse heraf, at NOTE 7 Dette afsit er ligeledes baseret på Larse & Houlberg (2013a).

33 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd 33 idividuelle løforhadliger spiller e større rolle ed i de offetlige sektor. Køsforskelle mht. hvilke arbejdsfuktioer, der bestrides, spiller dog e rolle i de private sektor. Når der er taget højde herfor, står vi tilbage med e korrigeret løforskel på 12 pct. svarede til 78 pct. af bruttoløforskelle. Ser vi alee på de korrigerede løforskel, fider vi således de største løforskel i de private sektor, se figur 3. Det er imidlertid vigtigt at uderstrege, at resultatere ikke giver et billede af, om der er ligelø i juridisk forstad. Resultatere siger heller ikke oget om, hvor retfærdige eller uretfærdige løforskellee er ide for de ekelte sektorer (for ærmere diskussio heraf, se Larse, 2010). Geemgage viser, at bruttoløforskelle mellem kvider og mæd bl.a. hæger samme med e række målbare forskelle mellem kvider og mæd, hvad agår uddaelseslægde, erhvervserfarig og placerig på arbejdsmarkedet. I det følgede ser vi ærmere på løforskelle mellem kvider og mæd, der har a)»samme«arbejde og b) samme uddaelsesiveau. Løforskelle trods samme placerig på arbejdsmarkedet 8 I dette afsit ser vi ærmere på løforskelle mellem kvider og mæd, der tilærmelsesvis laver det»samme«arbejde. Vi fokuserer her på»almidelige medarbejdere«9, der udfører ete»hådværkspræget arbejde«10 eller»operatør- og moterigsarbejde«11 i idustrie. Beregigere for disse idustriarbejdere er»rå«i de forstad, at der her ikke er korrigeret for køsforskelle, hvad agår fx uddaelseslægde og erhvervserfarig. Vi fider, at løforskelle mellem de udvalgte almidelige kvidelige og madlige medarbejdere i idustrie samlet set er midre ed forskellee i såvel de private sektor som helhed som på hele arbejdsmarkedet. Mes forskelle er på 11 pct. bladt disse idustrimedarbejdere, er de tilsvarede tal for de private sektor som helhed som ævt 15 pct. og 17 pct. for hele for arbejdsmarkedet. Der ka være e lag række grude til, at mæd får e højere timelø ed kvider ide for gruppe af almidelige medarbejdere i idustrie. For eksempel ka der ide for gruppe af almidelige medarbejdere med operatør- og moterigsarbejde være forskel på, hvilke arbejdsopgaver mæd og kvider bestrider. Derimod hæger løforskellee æppe i æveværdigt omfag samme med køsforskelle mht. fx uddaelsesiveau, erhvervserfarig eller acieitet. Disse forhold spiller som ævt ove for således e relativt begræset rolle for løforskellee mellem de to kø i de private sektor som helhed. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at vi, uaset om vi opdeler de udvalgte idustrimedarbejdere efter idividiformatio om arbejdsfuktio eller brache eller efter arbejdspladsoplysiger om atal asatte eller adel asatte kvider, stort set ude udtagelse fider, at timeløe er højest for mæd. Dette atyder, at løforskellee mellem de to kø er systematiske sarere ed tilfældige. Løforskelle trods samme uddaelsesiveau 12 Vi ser edvidere ærmere på, om der er løforskelle mellem kvider og mæd, der har samme uddaelsesiveau. Spørgsmålet er her, om det løafkast mål som timelø ma opår ved at tage e erhvervskompetecegivede uddaelse, er større for mæd ed for kvider. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at kvider i dag som ævt har mere uddaelse ed mæd. Sammehæge mellem uddaelses- og løforskelle mellem de to kø afhæger imidlertid ikke ku af forskelle mht. uddaelseslægde, me også af løafkastet af uddaelse. Dette løafkast er her mere præcis udtryk for, hvor meget e lømodtager med e give erhvervskompetecegivede uddaelse tjeer i forhold til e perso ude uddaelse. Vi fider, at løafkastet af uddaelse geerelt stiger med stigede uddaelsesiveau. Imidlertid er afkastet typisk større for mæd ed for kvider, se figur 4. Mæds større afkast er mest udtalt for mellemlage videregåede uddaelser. Her er forskelle i løafkastet på 13 procetpoit. De relativt store forskel for dee uddaelseskategori er bemærkelsesværdig set i lyset af, at relativt flere kvider ed mæd har e mellemlag videregåede uddaelse. Forskelle er på 4-7 procetpoit for korte og lage videregåede uddaelser samt for ph.d. og lægeuddaelse, mes de er på midre ed 1 procetpoit for erhvervsfaglige uddaelser og således relativt ubetydelig for dee gruppe. Mæd ude uddaelse udgør sammeligigsgruppe, år det gælder resultatere for mædee, mes kvider ude uddaelse tilsvarede daer sammeligigsgruppe for kvidere. Ikke-uddaede mæd tjeer mere ed ikke-uddaede kvider tal for 2011 viser således, at uuddaede mæd i geemsit tjeer 199 kr. mod 172 kr. for de tilsvarede kvider. Dee forskel teger samme med oveævte resultater et billede af, at køsforskelle mht. løafkastet af uddaelse især år det gælder mellemlage videregåede uddaelser bidrager til, at mæd tjeer mere ed kvider. NOTE 8 Resultatere i dette afsit er baseret på Larse (2013). NOTE 9»Almidelige medarbejdere«udfører de operatioelle hovedaktivitet i virksomhede og omfatter størstedele af de asatte i de fleste virksomheder. Ledere, mellemledere, medarbejdere med et særligt asvar, elever og lærlige er frasorteret. NOTE 10 Hådværkspræget arbejde omfatter bl.a. metal- og maskiarbejde, præcisioshådværk og grafisk arbejde, arbejde ide for det elektriske og elektroiske område samt fødevarefremstillig, sedkeriarbejde, beklædigsfremstillig og beslægtede hådværk. NOTE 11 Operatør- og moterigsarbejde omfatter betjeig og overvågig af procesmaskier og adre statioære maskier samt moterigs- og samlebådsarbejde. NOTE 12 Resultatere i dette afsit er medmidre adet er agivet baseret på Larse & Houlberg (2013b).

34 34 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd Figur 4. Løafkast pr. uddaelseskategori på hele arbejdsmarkedet, særskilt for mæd og kvider, set i forhold til løe for mæd/kvider ude uddaelse, Opgjort for stadardbereget timefortjeeste (ekskl. geebetalig). Procet. Procet Ige Eudd KVU MVU LVU Ph.d. og læge Mæd Kvider Kilde: Larse & Houlberg (2013b). Vi har desude sammeliget løafkastet i de private og de offetlige sektor samt køsforskellee ide for sektorere. Resultatere viser alt i alt, at mæd får et større løafkast ved at tage e give erhvervskompetecegivede uddaelse ed kvider. Resultatere bidrager dermed til at forklare, at mæd tjeer mere ed kvider, selvom kvider har mest uddaelse. Mæds større løafkast af uddaelse er e følge af 1) at afkastet er større i de private sektor, hvor mæd er overrepræseterede, 2) at det større afkast i de private sektor er mest udtalt for mellemlage videregåede uddaelser, hvilket især kommer mæd til gav, fordi de fleste af de mage kvider, der er på dette uddaelsesiveau, er asat i de offetlige sektor samt 3) at afkastet er større for mæd ed for kvider ide for de private sektor. Samlet set teger resultatere et billede af, at så læge løafkastet er større i de private ed i de offetlige sektor og større for mæd ed for kvider især for mellemlage videregåede uddaelser er mere (af samme slags) uddaelse til kvidere i sig selv æppe tilstrækkeligt til at sikre, at løforskelle mellem de to kø på sigt reduceres æveværdigt. Opsummerig Resultatere i dee artikel viser, at der er vedvarede uligelø målt som timelø mellem kvider og mæd i Damark. I 2011 er forskelle på 17 pct. E væsetlig adel af dee forskel ka tilskrives, at de to kø bestrider forskellige arbejdsfuktioer samt at mæd især er beskæftiget i de private sektor, mes kvider primært er asat i kommuer og regioer. Dertil kommer, at der (baseret på resultater for idustrie) tilsyeladede er systematiske løforskelle mellem kvider og mæd, der laver»samme«arbejde. Edelig får mæd et større løafkast af at uddae sig ed kvider. Resultatere viser desude, at løforskelle ku er reduceret gaske lidt i løbet af de seeste 15 år på trods af, at kvider har overhalet mæd mht. uddaelseslægde samt at mere (af samme slags) uddaelse til kvider i sig selv æppe er tilstrækkeligt til at sikre, at løforskelle mellem de to kø på sigt reduceres æveværdigt.

35 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Vedvarede uligelø mellem kvider og mæd 35 Referecer Borchorst, A. (2010):»Kollektive aktører og istitutioelle spilleregler barrierer og potetialer for ligelø«. I: Dedig, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi løforskelle mellem kvider og mæd? E atologi om ligelø i Damark. Købehav: SFI Det Natioale Forsk-igsceter for Velfærd, 10:12, s Damark Statistik, Statistikbake. Tilgægelig på: default.asp?w=1680. Besøgt Dedig, M. (2010):»Køsarbejdsdelig i familie og ligelø«. I: Dedig, M. og H. Holt (red.): Hvorfor har vi løforskelle mellem kvider og mæd? E atologi om ligelø i Damark. Købehav: SFI Det Natioale Forskigsceter for Velfærd, 10:12, s Dedig, M. & H. Holt (red.) (2010): Hvorfor har vi løforskelle mellem kvider og mæd? E atologi om ligelø i Damark. Købehav: SFI Det Natioale Forskigsceter for Velfærd, 10:12. Dedig, M. & M. Larse (2010):»Løforskelle mellem kvider og mæd i Damark: Udviklig over tid og forklariger på vedvarede løforskelle«. Samfudsøkoome, 4, s Emerek, R. & L. Bloksgaard (2010):»Familievelighed og/eller tilstedeværelse? bidrag til forklariger af uligeløe«. I: Krøjer, J., P.T. Aderse, E. Caraker & T.P. Larse (red.): Tidsskrift for arbejdsliv, r. 4, 2010, s Emerek, R., K. Reiicke & K. Sjørup (red) (2010): Kvider, kø & forskig, 4:10. Jørgese, H. (2010):»Det offetlige aftalesystem og uligeløe«. I: Dedig, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi løforskelle mellem kvider og mæd? E atologi om ligelø i Damark. Købehav: SFI Det Natioale Forskigsceter for Velfærd, 10:12, s Krøjer, J. (2010):»Hvad får ma (ulige) lø for?«i: Dedig, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi løforskelle mellem kvider og mæd? E atologi om ligelø i Damark. Købehav: SFI Det Natioale Forskigsceter for Velfærd, 10:12, s Krøjer, J., P.T. Aderse, E. Caraker og T.P. Larse (red.) (2010): Tidsskrift for arbejdsliv. Tema: Ulige lø, 4. Laeth, P.F. (2010):»Familieoverhovedet og husmoderes lage og vaskelige samliv«. I: Dedig, M. & H. Holt (red.): Hvorfor har vi løforskelle mellem kvider og mæd? E atologi om ligelø i Damark. Købehav: SFI Det Natioale Forskigsceter for Velfærd, 10:12, s Larse, M. (2013). Løforskelle mellem mæd og kvider i idustrie. Medarbejdere med hådværkspræget arbejde eller operatør- og moterigsarbejde. Købehav: SFI 13:35. Larse, M. og H.S.B. Houlberg (2013a). Løforskelle mellem mæd og kvider Købehav: SFI 13:24. Larse, M. og H.S.B. Houlberg (2013b). Mere i uddaelse, mere i lø? Købehav: SFI 13:25. Pederse, L. (2015). Hvorår bliver løe lige? Oplæg i forbidelse med fejrig af Kvideres iteratioale kampdag, 8. marts 2015 arrageret af LO og FTF.

36 36 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Er det et problem at være ufaglært i Damark? Er det et problem at være ufaglært i Damark? De ufaglærtes økoomiske situatio ser bedre ud, ed mage forestiller sig. E sammeligig af ufaglærte og faglærte viser, at de ufaglærte skaber et livsforløb, som æste er idetisk med faglærtes. De ufaglærtes økoomiske situatio bør derfor uaceres mere, ed det sker i de aktuelle debat. Flemmig Agersap Professor emeritus, CBS Søre Jese Forskigsassistet SFI I dag tages det ærmest som e kedsgerig, at det er et problem for Damark, at op mod 20 procet af arbejdsstyrke ikke har e uddaelse. Problemet ses først og som e kosekves af de iteratioale kokurrece. Lavtløsladee overtager de del af produktioe, som ikke kræver uddaet arbejdskraft. For at overleve i de iteratioale kokurrece bliver et højtløslad som Damark således ødt til at satse mere på uddaelse. Såvel politikere som eksperter abefaler derfor, at om få år skal 95 procet af arbejdsstyrke have e (relevat) uddaelse. I dee artikel ser vi på, hvorda det går de persoer, som forlader folkeskole ude efterfølgede at geemføre e uddaelse. Hvad betyder det for dem økoomisk? Sakker de bagud i løfordelige i forhold til faglærte? Vi sætter de aalyse i perspektiv ved at sammelige år 2000 med år De beyttede data I vor aalyse beytter vi data fra Damarks Statistiks registre. Vi tager udgagspukt i heltidsasatte ufaglærte og faglærte mellem 16 og 65 år 1. Data agår 2000 og Ufaglærte består i et ekelt år af tre grupper, som udtømmer mulighedere for højest geemført skoleuddaelse: klasse klasse 3. Gymasium og HF De første gruppe omfatter i dag meget få persoer, idet det i 1972 blev obligatorisk midst at geemføre 9. klasse mod tidligere 7. klasse. Imidlertid udgør de et væsetligt atal i 2000 for de persoer, som er over 45 år. I aalyse slår vi de to første grupper samme og beteger dem Folkeskole. Dee gruppe omfatter også de persoer, som begyder e uddaelse efter folkeskole, me ikke afslutter de 2. E del fra dee gruppe har stoppet med deres uddaelse så set i forløbet, at de æste ka betragtes som uddaede, selv om de registreres som ufaglærte. Herudover deltager mage i kurser, som ikke er e del af det formelle uddaelsessystem. Edelig er der mage i dee gruppe, som seere begyder og geemfører e uddaelse. Gruppe Folkeskole for e årgag er således broget sammesætig af persoer, som i opgørelsere ku ka karakteriseres med e folkeskolebaggrud. De 3. gruppe, Gymasium og HF omfatter også mage, som har startet på et uddaelsesforløb, me ikke afsluttet det. NOTE 1 NOTE 2 Vi udelukker deltidsasatte, da vi ikke ved, om det skyldes et frivilligt valg eller er et påtvuget vilkår. Så læge de er i gag med et uddaelsesforløb idgår de ikke i arbejdsstyrke.

37 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Er det et problem at være ufaglært i Damark? 37 Disse forløb ka være e faglig uddaelse eller e videregåede uddaelse. Derfor ka dee gruppe heller ikke bare karakteriseres med Gymasium og HF, me må ses i lyset af, at de omfatter persoer, som har geemført e større eller midre del af e supplerede uddaelse. Tallee for de ufaglærte og faglærte er også påvirket af idvadrig og udvadrig. Vigtigst for vores formål er dog, at situatioe på arbejdsmarkedet spiller e rolle. Da vi ku ser på fuldtidsbeskæftigede, vil øget arbejdsløshed uudgåeligt påvirke sammeligige mellem to år. Med hesy til idkomst beytter vi årsidkomste. Hvis årsløe for e give perso har været lav, ka det skyldes, at persoe har været arbejdsløs eller uder uddaelse i e periode. Edelig deler vi persoere i de forskellige uddaelsesgrupper op i 5 ti-årsaldersgrupper. På de måde opfager vi fasere i de forskellige persoers karriereforløb startåree, kosoliderigsåree, og aftrædelsesåree. Beskæftigelse for faglærte og ufaglærte I vor udersøgelse af, hvad det betyder økoomisk at være ufaglært, sammeliger vi med faglærte. Derfor ser vi på, hvorda udviklige ser ud for de to grupper fra 2000 til Tabel 1 viser, at begge grupper falder betragteligt i de periode. E første forklarig er de økoomiske krise, som startede i 2008, og som ikke var ophørt i Nedgage er særlig markat for de ygre årgage, hvilket også ka forklares af krise, da uge på grud af maglede erfarig har svært ved at få job. For eksempel udgør årige faglærte og ufaglærte 71 pct. heholdsvis 42 pct. i 2010 i forhold til De samme tal for de årige er 48 pct. og 64 pct. Derimod er 58+ steget i samme periode for faglærte, mes dee gruppe stort set er uædret for ufaglærte. For de faglærte ka det skyldes, at de udskyder pesioerige. E ade forklarig på edgage fra 2000 til 2010 er, at e del ufaglærte job forsvider på grud af de tekologiske udviklig og outsourcig til lavtløslade. Med hesy til specielt ufaglærte skyldes edgag også, at mage har taget e uddaelse og derfor flytter til e ade gruppe. Det gælder specielt kvidere. For begge grupper gælder, at ogle ka have fudet job i adre lade, ligesom ogle ka være vedt tilbage til deres hjemlad. Det er således svært at give de præcise årsag til edgage i atallet af ufaglærte og faglærte fra , me krise fra 2007/2008 er formetlig e væsetlig forklarigsfaktor. Tallee for ufaglærte og faglærte giver ikke belæg for at sige, at ufaglærte forbedrer deres jobchacer ved at tage e faglig uddaelse. Ligesom atallet af ufaglærte er atallet af faglærte reduceret markat fra 2000 til Krises ophør ka ædre på de situatio. Hvorvidt det vil øge deres jobchacer, er bestemt af, om udbuddet af job med disse uddaelseskrav vil stige i fremtide, og i så fald hvor meget, hvilket der er stor usikkerhed omkrig. Idkomstfordelig for faglærte og ufaglærte Vi beskriver idkomstfordelige for faglærte og ufaglærte i fem figurer, som hver især repræseterer e aldersgruppe, år, år,,58+. Selve idkomstspredige for hver faggruppe og aldersgruppe illustrerer vi ved sekstiler. Hver sekstil repræseterer e sjettedel af de faglærte, heholdsvis de ufaglærte. Første sekstil består af dem med de laveste idkomster, ade sekstil af dem med de ade laveste idkomster, og så fremdeles til sjette sekstil, som består af dem med de højeste idkomster. Samme fremgagsmåde aveder vi både i 2000 og 2010, så i alt får vi 10 figurer, jf. figur Udtage for de ygste aldersgruppe har de adre aldersgrupper for både faglærte og ufaglærte samme møster for idkomstfordelige: Første sekstil med lav idkomst Ade til femte sekstil med moderat stigede idkomst Sjette sekstil med høj idkomst Diagrammere viser også, at idkomste for de faglærte ligger pct. over de ufaglærtes. Samtidig ser vi, at idkomste for de ufaglærte i 5. og især 6. sekstil ligger 15 pct. over idkomste for faglærte i 2. sekstil. Forme på og iveauet for de to gruppers idkomstfordeliger er æste es. Tabel 1: Atal faglærte og ufaglærte og Agivet I Faglærte Ufaglærte Alder år 2000 år i forhold 2000 år 2000 år i forhold til Total

38 38 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Er det et problem at være ufaglært i Damark? For de ældste aldersgrupper er idkomstiveauet for både ufaglærte og faglærte tæt på at være es he over sekstilere. For aldersgruppe år er idkomstiveauet i 5. sekstil 5-10 pct. uder idkomstiveauet i de tre ældste aldersgrupper. I de første aldersgruppe fra 18 til 27 år ligger ufaglærte godt uder iveauet for de faglærte og geerelt betydeligt uder de adre aldersgrupper. Når vi sammeholder idkomstfordeligere for 2000 og 2010 med edgage i atallet af ufaglærte og faglærte i periode, fremgår det, at idkomstiveauet ikke har ædret sig. De beskæftigede har opretholdt deres idkomstiveau, selv om mage har mistet deres arbejde. Det er svært at forklare, hvorfor mage ufaglærte klare sig økoomisk godt sammeliget med faglærte. Nogle mulige forklariger ka være: De har fået meget jobtræig på deres arbejdsplads. De har geemført kurser, som har givet dem relevate kvalifikatioer. De har fået job, hvor adre kvalifikatioer ed faglærtes tæller, heruder persolige. De har opået visse færdigheder fra e uafsluttet faglig uddaelse, som de ka udytte. Nogle forklariger på, hvorfor faglærte ikke klarer sig økoomisk godt sammeliget med ufaglærte ka være: De har et job, hvor de ikke beytter deres faglige uddaelse. De har ikke udviklet deres kvalifikatioer og ka derfor ikke leve op til ye kvalifikatioskrav. Et relevat spørgsmål er således, hvorvidt ufaglærte vil have haft glæde af e faglig uddaelse, side de klarer sig økoomisk forholdsvis godt. De vil måske ikke egag klare sig godt med e faglig uddaelse, me komme til at høre til bladt de gruppe af faglærte, som ikke klare sig så godt økoomisk. E yderligere udersøgelse kue afklare, i hvilket omfag forskellige hadicaps ka bidrage til at forklare idkomstfordelige for de to grupper. E atagelse kue her være, at forholdsvis mage af de ufaglærte med lav idkomst har et hadicap. Det kue også være iteressat at udersøge, hvad virksomheder lægger vægt på hos e asøger, som er 40 år eller ældre. Det kue tækes, at virksomheder lagde vægt på arbejdserfarig, motivatio og persolige træk frem for de tidligere faglige uddaelse for mage år side. Virksomheder ved ligeledes, at e ufaglært ka udytte sie erfariger opået geem praktisk arbejde. Dee asøger ville måske heller ikke have kuet geemføre e formel uddaelse. Koklusio I dee artikel har vi vist, at ufaglærte klarer sig forholdsvis godt økoomisk sammeliget med faglærte. Dette gælder både for 2000 og 2010, selv om atallet af både faglærte og ufaglærte falder markat i periode, formetlig på grud af kriseåree fra 2008 og til dels også på grud af de tekologiske udviklig. Det vil derfor være relevat at se på, om de uddaelse ufaglærte får fra praksis kue få e formel status. Noget tyder i hvert fald på, at det mere er de persolige udviklig ed de faglige uddaelse, som er afgørede for opået idkomst iveau.

39 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Er det et problem at være ufaglært i Damark? 39 Appediks 2.1 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2000 G e. i d k o s m t Ufaglærte ( ) Faglærte ( ) Seks ler 2.4 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2000 G e. i d k o s m t Ufaglærte ( ) Faglærte ( ) Seks ler 2.2 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2000 G e. i d k o s m t Ufaglærte ( ) faglærte ( ) Seks ler 2.5 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, 58+, fordelt på sekstiler, 2000 G e. i d k o s m t Ufaglærte (67.458) Faglærte (61.418) Seks ler 2.3 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2000 G e. i d k o s m t Ufaglærte ( ) Faglærte ( ) Seks ler 2.6 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2010 G e. i d k o s m t Ufaglærte (37453) Faglærte (45.145) Seks ler

40 40 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Er det et problem at være ufaglært i Damark? 2.7 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2010 G e. i d k o s m t Ufaglærte (45.662) faglærte ( ) Seks ler 2.9 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2010 G e. i d k o s m t Ufaglærte (92.203) Faglærte ( ) Seks ler 2.8 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, år, fordelt på sekstiler, 2010 G e. i d k o s m t Ufaglærte (74.180) Faglærte ( ) Seks ler 2.10 Geemsitlig idkomst, faglærte og ufaglærte, 58+, fordelt på sekstiler, 2010 G e. i d k o s m t Ufaglærte (36.150) Faglærte (78.298) Seks ler

41 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighede, velfærdsstate og globaliserige 41 Ulighede, velfærdsstate og globaliserige De ordiske velfærdsstater har været e succes; stor lighed, rige lade og lykkelige folk. Me der er stadig forskel på rig og fattig i Damark, og der er ige sikkerhed for, at modelle ka overleve. E lag række tedeser trækker i retig af øget ulighed. Niels Kærgård Professor, Istitut for fødevare- og ressourceøkoomi, Købehavs Uiversitet Ulighede og Damark I e mere overordet økoomisk politisk diskussio af ulighede er det første spørgsmål selvfølgelig, om ulighede er et problem i e modere velfærdsstat som de daske. Det er der oplagt mage, der vil sige ej til. Gii-koefficiete er ok steget side midt i 1990ere fra ca. 0,20 til ca. 0,26, me vi er stadig et af verdes allermest lige samfud. Viby Mogese kokluderer derfor for ylig i e kroik i Berligske Tidede:»Det udbredte billede af et påtrægede behov for at gøre vores fordelig mere lige har altså stærke holdiger bag sig, me ige støtte i statistikke«. (Viby Mogese, 2015). Me ma ka ikke basere sig alee på betragtiger af Giikoefficiete, for fordelige af dispoibel idkomst er lagt fra det eeste relevate ulighedsmål. Det er klart, at hvis forskellige samfudstyper betragtes, så viser ulighed sig på meget forskellig måde. Et firkatet eksempel er de dårligst uddaedes situatio i USA og Europa. Begge steder er de kommet uder pres i kokurrece med lavtløet arbejdskraft fra bl.a. Asie, me virkige er helt forskellig. I Europa med høje midsteløiger og et udbygget socialt sikkerhedset bliver de ufaglærte arbejdsløse, me får ikke ødvedigvis oge katastrofal idkomstedgag. I USA med et helt fleksibelt arbejdsmarked idretter løe sig på e y ligevægt, og arbejdsløshede stiger ikke radikalt, me de lavest uddaede får e betragtelig løedgag. Ma får»workig poors«. Øget pres på de svagest uddaede vil således i Europa vise sig i e skævere fordelig af arbejdsløshede, mes de i USA vil vise sig i e skævere idkomstfordelig, se f.eks. Det Økoomiske Råd, 2001 side Er der da teg på e uacceptabel ulighed i Damark? Ja, vi har jo haft e systematisk stigig i Gii-koefficiete side midt i 1990ere. Om stigige er stor eller lille ka selvfølgelig diskuteres, me der er ige tvivl om, at de er der. Hvis ma meer, at ulighede er et problem, går det altså de forkerte vej. Og der er faktisk e række idikatorer, der ser bekymrede ud. Sudhede er e af dem.»hellere rig og rask ed syg og fattig«er ikke lægere blot e joke. De velstillede og højt uddaede lever faktisk væsetlig sudere og lægere ed de ufaglærte. Bladt årige kvider med e videregåede uddaelse dør omkrig 40, mes det tilsvarede tal for ufaglærte er over 140 (se Sudhedsstyrelse & Købehavs Uiversitet, 2011, side 32). Geemsitslevetide for de højeste idkomstkvartil i 2009 var over 81 år, mes de for de laveste var uder 72 år (op.cit. side 33). Og det er et gab, der er stærkt stigede. Gabet i atal leveår er for mæd steget fra 5,5 år i 1987 til 9,9 i % flere af dem med lav uddaelse ed dem med høj har lagvarige sygdomme, og 178 % flere (altså æste dobbelt så mage) ophører med at arbejde på grud af sygdomme (op.cit. side 34). E ade åbebar skævhed fides i uddaelsessystemet. I 2014 var det 5% af»overklasses«bør, der som årige ikke havde geemført eller var i gag med e ugdomsuddaelse. Tallet var det samme for»de højere middeklasses«bør, mes det var 38% for uderklasse (se Olse et al, 2014,

42 42 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighede, velfærdsstate og globaliserige side 155). 1 Adele der som årige havde geemført eller var i gag med e lag videregåede uddaelse var bladt overklasses bør steget fra 27% i 1997 til 40% i 2012 og tilsvarede for de højere middelklasse, mes stigige var fra 5% til 9% for arbejderklasse og fra 4% til 7% for uderklasse (op.cit. side 157). Vi er altså ikke kommet lagt med at edbryde de sociale arv i uddaelsessystemet. Ser ma på arbejdsmiljøet er der også store forskelle. Af de højere middelklasse er det uder 10%, der har mere ed e belastig i det fysiske arbejdsmiljø, mes det er 34% for arbejderklasse. Ku 6% af de højere middelklasse er på efterlø som 61-årige, mes det er 31% af arbejderklasse. (Olse et al, 2014, side 44). Der er også stor forskel i arbejdsløshede. Ledighede i 2012 for folk med grudskole som højeste fuldførte uddaelse var æste 12%, mes de var 4-6% for de videregåede uddaelser (KVU, MVU og LVU), se Baadsgaard & Vilhelmse (2012) og Vilhelmse & Bjørsted (2014). Der er altså stadige betydelige klasseforskelle i det daske samfud, og de syes på e hel del områder at være blevet større i de sidste 20 år. Der er altså god grud til at diskutere både, hvorfor det er gået såda, og hvad der ka gøres ved det. Hvorfor er ulighede voksede Når ulighede i stort set alle de udviklede lade har været voksede i de sidste par årtier har det mage årsager. Globaliserige, de tekologiske udviklig, de politiske balace m.m. Side Adam Smith s»wealth of Natios«fra 1776 har det været et domierede syspukt ide for økoomie, at arbejdsdelig og her også de iteratioale arbejdsdelig er e hovedårsag til økoomisk vækst. Fri vare- og faktorbevægelser er et absolut gode. Der er dog e række modifikatioer i forhold til dette syspukt. Der sker også ved arbejdsdelige e række omfordeliger, som bevirker, at selv om de samlede kage bliver større, så sker der også oget med fordelige af kage, både mellem ladee og idefor ladee. Og det har altid været såda, at det var de mest kokurrecedygtige erhverv og de mest kokurrecedygtige lade, der var de stærkeste tilhægere af frihadel, se Chag (2003) og Kærgård (2010). I e klassisk atioalstat som de daske er der e betydelig grad af idbyrdes solidaritet. Der er et veludviklet socialt sikkerhedset, og ma fører det, der hed»solidarisk løpolitik«. Det betyder alt samme, at de svage, dvs. de midst produktive og de dårligst uddaede, får tilført forbrugsmuligheder fra fællesskabet (State); gratis offetlige ydelser, arbejdsløshedsuderstøttelse, førtidspesio osv. Det betyder også, at de stærke, de højproduktive, overfører forbrugsmuligheder til det offetlige og de svage bl.a. via progressive idkomstskatter. Derved har vi i de ordiske lade fået oge af verdes mest lige samfud og det har vi været stolte af.»når få har for meget og færre for lidt, da har i rigdom vi drevet det vidt«, syger vi med stolthed.»de stærkeste skuldre skal bære de tugeste byrder«, sagde vi. Og det må ikke glemmes, at det fugerede godt. De ordiske lade er ude mage aturressourcer blevet bladt verdes rigeste lade, og befolkigere er også i æste alle udersøgelser verdes lykkeligste folk. 2 Globaliserige og de deraf følgede frie iteratioale arbejdsdelig sætter imidlertid dee model uder pres. De ufaglærte kommer u til at kokurrere med ufaglærte i lavtløslade i Østeuropa og Asie. Det sker både ved, at arbejdskraft fra disse lade kommer til Damark, ved at daske virksomheder flytter produktioe til lavtløsladee eller ved, at disse lades virksomheder udkokurrerer daske produceter. Resultatet er uder alle omstædigheder, at ufaglærte daskeres job og arbejdsvilkår er uder pres. Det er et pres edad i lø- og arbejdsvilkår. Modsat med de højtuddaede. De taler egelsk og har uddaelser, der giver adgag til de iteratioale jobmarkeder. Der ka de blive asat i lade med væsetligt større løspredig (dvs. højere løiger til højtuddaede) og lavere skatter og lavere offetlige ydelser (me det ka de stort set være ligeglade med, da de er sude og velfugerede). Der er altså et pres opefter på de veluddaedes idkomster. Globaliserige vil således i et lad som Damark alt adet lige tedere mod stigiger i de højeste løiger og fald i de laveste løiger. 3 Dette forstærkes af de tekologiske udviklig. Det er meget forskelligt, hvorda de tekologiske udviklig påvirker de forskellige grupper. Oprideligt blev biler bygget af faglærte smede og tekikere, me med samlebådee blev de produceret af ufaglærte, der ku beherskede e ekelt detalje i produktiosprocesse. Samlebådee var e tekologi, der styrkede de ufaglærtes positio i produktiosprocesse. De seere års udviklig har imidlertid haft de modsatte effekt. De ufaglærtes arbejde ved samlebåd og mage adre steder er overtaget af robotter og maskier. Katiepersoalet er afløst af kaffemaskier osv. Og for at betjee styrepaelere og computere skal ma være bogligt orieteret, kue sætte sig id i EDBprogrammer osv. Også fra de tekologiske udviklig er der således et pres på de ufaglærtes rolle i produktiosprocesse. NOTE 1 NOTE 2 NOTE 3 Der arbejdes i dee udersøgelse i e opdelig i»overklasse«,»højere middelklasse«,»middelklasse«,»arbejderklasse«og»uderklasse«. Når det af og til i de seeste år fremføres, at Damarks idkomst per capita i de seeste 8-10 år er steget væsetligt midre ed mage adre lade, så har det itet med samfudsmodelle at gøre. Me vi har side 2007 haft e væsetligt dybere lavkojuktur ed mage af vore abolade på grud af e stærkt uhesigtsmæssig kojukturpolitik i 00 ere. Der er således æppe tvivl om, at globaliserige og arbejdskraftsvadriger giver øget ulighed i de ekelte lade. Hvad der sker med de globale ulighed er midre sikkert. Her ka det meget vel være, at de stigede løiger i lavtløsladee resulterer i øget global lighed (de lavtløede i de rige lade hører trods alt ikke til klodes fattigste, se Holtug (2012).

43 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighede, velfærdsstate og globaliserige 43 De gratis offetlige ydelser er i høj grad serviceydelser; hjemmehjælp, plejehjem, vuggestuer, børehaver og skoler. Her træder så Baumols lov i fuktio. De påpeger, at produktivitetsstigigere ormalt er lavere i arbejdskraftstuge servicesektorer ed i materiel produktio. Der er ige produktivitetsstigig ved opførelse af Mozarts strygekvartet, mes de er stor i bil- og kylligeproduktioe. De arbejdskraftsitesive serviceproduktio, det offetlige leverer, bliver således hele tide relativt dyrere. Hvis balace mellem materielt forbrug og service skal opretholdes, skal der altså bruges e større og større adel af idkomste på service, og det offetlige forbrug er i høj grad service. Der ligger altså også et pres på fiasierige af de offetlige sektor, der sikre udligige og lighede. Edelig er der af mage grude ok sket e svækkelse af solidaritetsfølelse. Vi har med markedsøkoomie og kokurrecestate fået e idividualistisk «oget-for-ogetkultur«, hvor effektivitet og omkostigsmiimerig er kommet i højsædet. Tidligere var det almideligt, at gårdee, kommuere og virksomhedere havde ogle folk gåede som viceværter, gadefejere, vagtmæd, elevatorførere, billetkotrollører, dragere osv., som stregt taget måske ikke helt leverede et produkt, der gjorde deres asættelse økoomisk retabelt. De job er afskaffet, og afskaffelse af alle disse ufaglærte job har selvfølgelig også været e idskrækig af de dårligt uddaedes jobmuligheder. Produktivitete er steget, me vi har også fået margialiseret store grupper, der er blevet udstødt af arbejdsmarkedet, så vi u har omkrig i de arbejdsdygtige alder på overførselsidkomst mod omkrig i De geerelle holdiger går også ok i retig af e større grad af idividualisme og måske e midre grad af kriste æstekærlighed og asvarlig pateralisme. Også det ka presse de solidariske velfærdsstat, se f.eks. Peterse (2014). De modere dasker, der delvist har fået si uddaelse i udladet, har arbejdet det meste af sit liv i et multiatioalt selskab, ofte statioeret i udladet, og drømmer om at tilbrige si pesioisttilværelse på Solkyste i Spaie, føler ok heller ikke samme solidaritet med sie daske medborgere og de daske istitutioer, som de dasker, der for årtier side livet igeem boede i samme kvarter eller provisby, hvor ha kedte mage af medborgere og regede med at bruge de offetlige istitutioer der, de lokale skole, de lokale læge, det lokale sygehus, hvis det gik rigtigt galt, og ede sie dage på det lokale alderdomshjem. Dette forstærkes af overgage til multikulturelle samfud, hvor e hel del af de svageste er idvadrere fra ikke-vestlige lade. Der er givetvis mage, der har sværere ved at sætte sig i deres sted. Og der bliver så e stor gruppe af svage, som i højere grad får lov at sejle deres ege sø. De lave starthjælp er et eksempel, der decideret sigter på at ramme idvadrergruppe, og tilsvarede er kotathjælpsloftet et eksempel på e ordig, der fortrisvis rammer idvadrere, fordi de ofte har flere bør. Der er altså mage grude til, at ma har fået e»kokurrecestat«, som adre med betydelig ret har kaldt e»eroderet velfærdsstat«. Et samfud med e stigede ulighed. Er udviklige uudgåelig Spørgsmålet, der aturligt rejser sig, bliver da, om vi er i gag med e udviklig væk fra de lige ordiske vedfærdsstater, der er uudgåelig? Udviklige er æppe fuldstædigt uafvedeligt, me der er, jf. ovefor, e række stærke tedeser, der trækker i de retig. Og det er også et spørgsmål, om vi faktisk fortsat vil de traditioelle lighedsskabede velfærdsstat. Sage er jo, at hvor de jæve arbejder- og ladbobefolkig, der var iteresseret i sociale sikkerhedset og idkomstudligig, før var flertallet af befolkige, så er de ufaglærte i dag et midretal på omkrig e femtedel af befolkige. De velstillede middelklasse med parcelhus og topskat er blevet domierede. Der er debattører, der taler om et flertal i vælgerkorpset af offetlig forsørgede, me det fremkommer ved, at de tæller SU-modtagere, offetligt asatte, førtidspesioister og folkepesiosmodtagere samme, og det er meigsløst. De har ige fælles iteresser. Det ye og betydigsfulde er, at de»svage«, dem ude e erhvervskompetecegivede uddaelse, er blevet et midretal. E stor del af velfærdsstates udgifter går til middelklasse i form af e lempelig beskatig af ejerboliger, huslejereguleriger også for de velstillede, der i kraft af forbidelser ofte sidder i de attraktive ældre lejligheder, SU og gratis studier i hele studietide også til dem med de højeste livsløiger, hådværkerfradrag til boligejere, billige billetter til teatre, gratis motorveje, skattemæssigt attraktive pesiosordiger, lempelig beskatig af kapitalgevister osv. Det er oplagt, at state kue fide masser af idtægtskilder, der med rimelige kue betales af overklasse og de velstillede middelklasse. Me det er jo dem, der sidder på vælgerflertallet. Me ville det ikke gå ud over icitametere til at arbejde og for bl.a. SU s vedkommede over de sociale mobilitet, hvis disse ydelser blev idskræket? Det er klart, at det må for hver ekelt»reform«geemtækes; me f.eks. øgede ejedomsskatter vil være helt ude icitametsmæssige bivirkiger. Det er klart, at f.eks. topskatte ka holde hådværkere og taxachauffører fra at udvide arbejdstide, me det forekommer usadsyligt, at højtløede folk i attraktive topstilliger som direktører og professorer vil lade deres arbejdstid påvirke ret meget af idkomstskattesatsere. Me e hel del af de offetlige udgifter går jo til et gratis uddaelsessystem, til SU til alle og ligede, der skulle fremme de sociale mobilitet. Nyere forskig idicere imidlertid, at disse idsatser ligger alt for set. Det ytte ikke meget med e idsat for social mobilitet i gymasier og på uiversiteter, de skal ske i vuggestue og børehave. James Heckma (f. 1944) fik Nobelprise i økoomi i 2000»for his developmet of theory ad methods for aalyzig selective samples«. Det lyder ikke folkeligt, og da ha fik de, blev ha da også reget for e særdeles laghåret økoometriker. Me u bliver»heckma-

44 44 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Ulighede, velfærdsstate og globaliserige kurve«diskuteret bladt pædagoger, ved Folkemødet på Borholm og alle mulige adre steder. De viser, at udbyttet af ivesteriger i»uddaelse«er e stærkt faldede hyperbel fra fødsle og frem. Allerede i 4 års aldere er de sociale skel således i høj grad grudlagt, se f.eks. Skyt Nielse (2010). Vi har gjort stort set det modsatte; sparet på børehaver og vuggestuer, begræset de børerige familiers muligheder med kotathjælpslofter, lave itegratiosydelser også til børefamilier og krav om optjeig for at få børepege osv. Her ka vi æste ikke udgå at komme til at grudlægge fremtides sociale skel og itegratiosproblemer. Koklusio Der er e lag række tedeser, der trækker i retig af øget ulighed og væk fra de ordiske velfærdsmodel. Modelle har været e succes; de ordiske lade er bladt verdes rigeste og folkee bladt verdes lykkeligste. Me det er lagt fra sikkert, at modelle ka overleve. Hvis de skal det, kræver det e systematisk og bevist politik, og det er et spørgsmål, om der er vilje til det, år de svage i samfudet u er et midretal (og e del af dem edda et idvadret midretal). Er vi i de velstillede middelklasse villig til at være med til at betale for solidaritet med de svageste? Litteratur Baadsgaard, Mikkel & Jes Vilhelmse (2012), Ufaglærte og uge har størst risiko for at blive arbejdsløse, Aalyse, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Købehav. Chag, Ha-Joo (2003), Kickig away the Ladder: Developmet Strategy i Historical Perspective, Athem Press, Lodo. Det Økoomisk Råd (2001), Dask Økoomi Efteråret 2001, Kap. III Globaliserige og det daske arbejdsmarked, Købehav, side Holtug, Niels (2012), Immigratio og (global) retfærdighed, i Peder Aderse, Igrid Herikse, Jør Herik Peterse & Herik Zobbe (red.), Hvorda ser verde ud?, Jurist- og Økoomforbudets Forlag, Købehav. Kærgård, Niels (2010), Corporate Social Resposibility, Ecoomic Optimality ad the Iterests of the Poor, i J.D.Redtorff (red.) Power ad Priciple i the Market Place O Ethics ad Ecoomics, Asgate Publichig, Surrey pp , Olse, Lars, Niels Ploug, Lars Aderse, Sue Eevoldse Sabiers & Jørge Goul Aderse (2014), Klassekamp for ove, Gyldedal, Købehav. Peterse, Jør Herik (2014), Pligt & Ret, Ret & Pligt. Refleksioer over de socialdemokratiske idéarv, Syddask Uiversitetsforlag, Odese. Skyt Nielse, Helea (2012), Et økoomisk perspektiv på uddaelsesidsatser, i Jubilæumsskrift De Økoomiske Råd , De Økoomiske Råd, Købehav, side Sudhedsstyrelse & Købehavs Uiversitet (2011), Ulighed i sudhed årsager og idsatser, Sudhedsstyrelse, Købehav. Viby Mogese, Guar (2015), De daske ulighed er stadig lille, Berligske, kroik 27. juli. Vilhelmse, Jes & Erik Bjørsted (2014), De ufaglærte er hårdt ramt af arbejdsløshed, Aalyse, Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Købehav.

45 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i Økoomi Nobelprise i økoomi 2013: Efficiete eller iefficiete fiasielle markeder? Debatte om, hvorvidt de fiasielle markeder er efficiete eller ej, har raset i sart 40 år. Nobelprise i økoomi i 2013 gjorde os ikke klogere på, hvem der har ret, for prise blev delt mellem de to sider i debatte. I artikle ses på hypotese om de efficiete markeder og på kritik heraf. Søre Pleser Cad.Polit., CFA, PRM og FRM SPFK Fiacial Kowhow og CBS sp@spfk.dk Itroduktio Det er velkedt, at økoomer er ueige. Ifølge e gammel vittighed vil ma, hvis ma spørger 2 økoomer til råds, få to forskellige svar medmidre de ee er Keyes, for så vil ma få tre. Me sjældet er dee ueighed kommet så dramatisk til udtryk som ved uddelige af Nobelpris i økoomi i 2013, som blev delt mellem Eugee F. Fama, Lars Peter Hase og Robert J. Shiller. De tre amerikaere fik prise som e aerkedelse af deres»empiriske aalyse af aktivpriser«, se The Royal Swedish Academy of Scieces (2013). Bag dee oget eutrale begrudelse ligger der e årelag, idædt debat mellem to økoomiske takesæt om, hvorda de fiasielle markeder fugerer: De eoklassiske og de behavioristiske. Ifølge de eoklassiske skole, her repræseteret ved Chicagoøkoomere Fama og Hase, ka udviklige i aktiekurser, ejedomspriser mv. forklares ud fra et argumet om, at økoomiske ageter hadler»fuldt ratioelt«, dvs. at de bruger al tilgægelig iformatio til at formulere»perfekte«(ubiased) forvetiger til fremtide, og at prisere på de fiasielle markeder vil afspejle dette. Afvigelser fra dee ligevægtstilstad vil aturligvis forekomme, me disse er tilfældige (usystematiske). Der vil derfor ikke på systematisk vis kue opås et overormalt afkast ved at hadle på forudsigelser om kortsigtede kursbevægelser. Ivestorere vil ikke på systematisk vis kue»slå markedet«, hvilket implicerer, at aktiv porteføljeforvaltig ikke ka betale sig. Ivestor er bedre tjet med at ivestere pege passivt, f.eks. i ideks-fode eller ETF er. På de modsatte side af debatte argumeterer»behavioristere«, aført af Shiller, for, at de faktisk observerede udviklig på de fiasielle markeder, heruder ikke midst forekomste af de frygtede»bobler«, ku ka forklares med irratioel adfærd hos de fiasielle ageter. Aktivpriser ka derfor i lægere perioder afvige fra deres fudametale værdier. Frotere mellem de to skoler er trukket skarpt op, og gistere flyver ofte uder debattere. Fama har (halvt i spøg, halvt i alvor) beskrevet de behavioristiske takegag som»djæveles værk«, se Shefri (2013), og er ifølge samme kilde kommet med bemærkiger som»die fødder er ved at blive varme«til fortalere for behavioral fiace. Omvedt har Shiller (i forbidelse med børskrakket i 1987) kaldt Famas teori om de efficiete markeder for»the most remarkable error i the history of ecoomic theory«, se f.eks. Fox (2010). Shiller har getage gage advaret mod»bobledaelser«på de fiasielle markeder bl.a. i si to bøger om»irratioal Exuberace«, se Shiller (1999) og Shiller (2005). Fama er på si side træt af al de»boble-sak«, der opstår, hver gag markedet går op og ed. Faktisk opsagde Fama sit aboemet på tidsskriftet»the Ecoomist«pga. deres efter has meig alt for lemfældige brug af ordet»bubble«! For persoer, der ikke eller ku perifert beskæftiger sig de fiasielle markeder, ka Fama-Shiller debatte forekomme oget opreklameret. Det gælder ikke midst»rigtige«videskabsmæd m/k, der påpeger, at obelprise i økoomi ikke er e»rigtig«obelpris. Ma ka så måske mide disse

46 46 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i Økoomi 2013 videskabsfolk om, at e af deres kolleger, Sir Isaac Newto, tabte e formue, da de såkaldte»sydhavsboble«bristede i 1720 ere. Opfidere af»mometum«og»tygdekraft«lærte således, at disse begreber også har e fiasiel fortolkig, me at de her i højere grad skyldes meeskelige luer ed aturkræfter:»i ca calculate the motios of the heavely bodies, but ot the madess of people«, se Spece (1820). Fama-Shiller debatte 1 har bestemt også stor samfudsmæssig relevas, for hvis debatte ka hjælpe os til e bedre forståelse af årsagere til de store fiasielle op- og edture, ka vi måske bedre beskytte os mod disse og dermed udgå eller i hvert tilfælde midske deres effekter på de reale økoomi. I de følgede vil vi se ærmere på argumetere i debatte. Hypotese om de efficiete markeder Hypotese om de efficiete markeder (EMH) har præget de fiasielle tækig i mere ed et halvt århudrede og er i dag kedt af stort set ehver, som studerer fiasierig ved hadelshøjskoler mv. og også i vidt omfag af persoer ude for dette miljø. Ideere om ivestorers»efficiete«brug af iformatio og det yttesløse i at prøve at»slå markedet«går faktisk mere ed 100 år tilbage i tide. F.eks. blev begrebet ævt i Gibso (1889):»shares become publicly kow i a ope market, the value which they acquire may be regarded as the judgmet of the best itelligece cocerig them«. Og det var året før, at Alfred Marshall, de eoklassiske skoles grudlægger, publicerede si bog»priciples of Ecoomics«! Teorie om efficiete markeder fik imidlertid sit afgørede geembrud med offetliggørelse af Famas artikel»efficiet Capital Markets: A Review of Theory ad Empirical Work«, se Fama (1970). Artikle blev udarbejdet med udgagspukt i has og adre Chicago-økoomers forskig op geem 1960 ere. I artikle beskriver Fama et efficiet marked således:»a market i which prices at ay time»fully reflect«available iformatio is called»efficiet««, se Fama (1970). Fama beytter vedige»fully reflect«i aførselsteg 15 gage i artikle og påpeger selv, at hypotese i dee»stærke«form ville stille krav om friktiosfri markeder ude hadels- og iformatiosomkostiger. Fama iddeler derfor i sit 1970-papir sie test i tre kategorier:»weak-form tests«i hvilket omfag ka ma forudsige fremtidige afkast ud fra historiske afkast?»semi-strog tests«hvor hurtigt vil aktivpriser iddrage y, offetlig tilgægelige iformatio, f.eks. børsmeddelelser?»strog-form tests«er privat iformatio fuld ud afspejlet i prisere? Ved at teste på disse tre iveauer bliver de»ekstreme ulhypotese«, at aktivpriser fuldt ud afspejler al tilgægelig iformatio, blødt oget op, og det bliver emmere at fastslå, hvor (på hvilket iformatiosiveau) forudsætiger bag EMH i givet fald bryder samme. Ifølge Fama (1970) er arbejdet med disse tests forløbet som følger: Idledigsvist geemførtes»weak-form«tests på historiske afkastdata, typisk som test af, om der var tale om e radom walk. Hvis afkast følger e radom walk, så vil ma ikke kue forudsige de fremtidige kursudviklig alee på basis af de historiske udviklig. Da resultatere fra disse test uderstøttede hypotese i de svage form, rettedes opmærksomhede mod»semi-strog«tests, som typisk blev geemført som»evet studies«, dvs. tests af, hvor hurtigt aktivpriser reagerer på børsmeddelelser og ade offetlig tilgægelig»y«iformatio. Edelig så ma i»strog-form«tests, som Fama (1991) side har omdøbt til»test for private iformatio«, på, om visse ivestorers moopolistisk adgag til iformatio, heruder isider-iformatio, havde e sigifikat effekt på priser. Fama (1970) kokluderer ud fra disse tests, at EHM ikke ka afvises i de svage eller semi-stærke form, og at der ku er begræset evides mod hypotese i si stærke form. Ligevægtsmodelle og det sammesatte hypoteseproblem Famas beskrivelse af et efficiet markedet som et marked, der fuldt ud afspejler al tilgægelig iformatio forekommer ituitivt rigtig, me giver ikke mege meig, hvis de ikke holdes op mod e model for, hvorda markedet burde reagere, dvs. e ligevægtsmodel for prissætig af aktiver.»ratioalitet«i fiasiel forstad betyder to tig. For det første må ratioelle ivestorer, som beskrevet i Bayes lov, atages at opdatere deres forecasts om fremtidige afkast hurtigt og korrekt, år de modtager y iformatio. For det adet må de ratioelle ivestor ud fra dee ye iformatio træffe beslutiger, som er ormativt acceptable, dvs. som er i overesstemmelse med ivestors subjektive yttefuktio, se Barberis og Thaler (2002). Ivestorer atages at være risikoaverse, og de ratioelle ivestor vil derfor kræve e risikopræmie for ivesterig i risikable aktiver. De kedteste og i praksis mest avedte model herfor er Capital Asset Pricig Model (CAPM), se Sharpe (1964). Ifølge CAPM skal et aktivs forvetede afkast i ligevægt være NOTE 1 Ude på oge måde at uderkede Lars Peter Hases idsats vil vi her udelukkede fokusere på de to mest kedte kombattater, Fama og Shiller.

47 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i Økoomi lig med de risikofri rete plus e kompesatio for aktivets systematiske (ikke-diversificerbare) risiko: E[r i ]=r risikofri +β i (E[r m ]-r risikofri ) [1] Hvor E[r i ] er det forvetede afkast på aktiv i, r risikofri er de»risikofri«rete (typisk de 10-årige statsobligatiosrete), β i er aktiv i s kovarias med markedet, dvs. aktivets systematiske risiko og E[r m ] er det forvetede markedsafkast. I ligevægt skal alle aktiver være prissat, så deres afkast er lig CAPM forvetige. E alterativ formulerig heraf er, at de fudametale værdi,»itrisic value«, på et aktiv skal være lig med dets forvetede cash flow (f.eks. udbytter på aktier) tilbagediskoteret med ligevægtsaflastet i hehold til CAPM. Fra tid til ade ka aktivprisere aturligvis afvige i større eller midre grad fra dee fudametale værdi, me disse afvigelser er ifølge EMH usystematiske og vil hurtigt blive arbitreret væk af ratioelle ivestorer. Empiriske test heraf er imidlertid forbudet med det såkaldte»joit hypothesis-problem«, dvs. spørgsmålet om 1) hvorvidt modelle korrekt beskriver ivestorers adfærd og 2) om ivestorer prissætter aktivere korrekt i hehold til modelle. Empirisk test har f.eks. vist, at visse aktier, f.eks. aktier med lave Price/Earigs multipler, systematisk giver et overormalt afkast i forhold til CAPM forvetige, dvs. er systematisk udervurderede i forhold til deres fudametale værdi. Hvorda ka e såda aomali forklares? Det er jo etop sådae spørgsmål, der er omdrejigspuktet i kotroverse mellem tilhægere af EMH og behavioristere. Førstævte vil hævde, at afvigelse skyldes e fejlspecifikatio af modelle.»beta«, dvs. markedsrisiko, er ikke de eeste risiko. Der er adre risici, som ivestor må kompeseres for, og ud fra dette argumet er kravet om højere afkast ratioelt. Disse yderligere risici ka opfages ved at iddrage flere faktorer i modelle, f.eks. som i Fama & Frech (1993), hvor der opstilles e 3-faktormodel med»small cap mius big cap«og»high book-to-market ratio mius low«som yderligere variable. Forfattere fider derved e højere forklarigsgrad i regressioere, hvilket aturligvis tages til idtægt for, at EMH holder. Behavioristere meer omvedt, at statistisk afvisig af de sammesatte hypotese i lige så høj grad ka skyldes, at markedet ikke er efficiet, og at de lave multipler, som f.eks.»valueaktier«hadles til, er et udtryk for psykologisk betigede fejl i prissætige. Behavioral fiace revolutioe EMH er formetlig de mest geemtestede hypotese idefor de fiasielle teori, og geem åree er hypotese blevet uderbygget af e overvældede mægde empiriske studier. Jese (1978) skriver således: I believe there is o other propositio i ecoomics which has more solid empirical evidece supportig it tha the Efficiet Market Hypothesis. That hypothesis has bee tested ad, with very few exceptios, foud cosistet with the data i a wide variety of markets. Med åree har der imidlertid udviklet sig e betydelig skepsis over for EMH, der ifølge kritikere ikke på tilfredsstillede vis ka forklare markedsfæomeer som»bobler«og»treds«. Det store børs-crash i oktober 1987, hvor det amerikaske aktiemarked faldt med mere e 20% i løbet af é dag, kom tilsyeladede»ud af det blå«der var ige væsetlige yheder de dag. Og i de efterfølgede 20 år opstod og bristede 2 gigatiske»bobler«, først DotCom-boble i slutige af 1990 er/ begydelse af 2000 ere, og side de store ejedomsboble, der som bekedt edte i tårer i Ud over disse makroevets ka det også ud fra EMH være svært at forklare de ivestoradfærd, som fører til»mometum«i aktiekurser,»jauareffekter«og adre aomalier.»behavioral fiace«, eller»behavioral fiace revolutioe«, som Shiller(2014) kækt kalder det, sikkert for at irritere Fama, byder på e alterativ tilgag til forståelse af, hvorda de fiasielle markeder fugerer. Overordet argumeteres der her for, at visse økoomiske fæomeer bedre ka forstås ide for rammere af modeller, hvor i hvert tilfælde ogle ivestorer ikke hadler (fuldt) ratioelt. Mere specifikt aalyseres der på, hvad der sker, å der slækkes på atagelser bag EHM, emlig at y iformatio hurtigt, korrekt og på ormativ vis idarbejdes i markedsprisere. Robert Shiller er e af pioerere bag de behavioristiske skole og ases i dag som baerfører i agrebet på has tidligere kolleger i Chicago. Shiller blev som ævt i idledige for alvor kedt i de brede offetlighed pga.»irratioal Exuberace«bøgere (og selvfølgelig pga. Nobelprise), me var allerede i 1981 på bae med si kritik af EMH, se Shiller (1981). Her viste ha, at de amerikaske aktiekurser var meget mere volatile, ed hvad der kue forklares ud fra EMH. E akties fudametale værdi p* ka opgøres som utidsværdie af dividedebetaliger i al fremtid: d 1 p* = [2] (r - g) Her er d 1 æste års (forvetede) udbytte, r de (kostate) diskoterigsrete og g de kostate dividedevækstrate. Shiller»sød«lidt ved i sie aalyse at bruge faktiske, fremtidige udbyttebetaliger og så atage, at disse var»kedte«af ivestorere, år de fudametale værdi skulle fastlægges. Ivestorere kedte aturligvis ikke de fremtidige udbyttebetaliger med sikkerhed, me Shiller argumeterede, at dividederate for hele markedet historisk set har været rimelig kostat, og at de ratioelle ivestor burde vide dette. Hvis markedet var efficiet, burde udviklige i aktieidekset (her S&P 500) så være meget mere stabil ed tilfældet har været, se figur 1.

48 48 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i Økoomi 2013 Figur 1. Real udviklig i SP 500 idekset (2013 priser) sammeholdt med udviklige i de fudametale værdi uder atagelse om perfekt vide om fremtidige udbytter (logaritmisk skala) P P* p*r p*c ville blive arbitreret væk, hvis der var et tilstrækkeligt atal ratioelle ivestorer i markedet f.eks. hedgefode med»cotraria«hadelsstrategier. Behavioristere har imidlertid med stor succes argumeteret for, at der også i et marked, hvor ratioelle og irratioelle aktører iteragerer, ka forekomme lægerevarede afvigelser mellem faktiske priser og fudametalværdier: Dette ka skyldes begræsiger i mulighedere for at geemføre arbitrage, f.eks. forbud mod short-sellig eller prohibitivt høje omkostiger i forbidelse med sådae forretiger. Dette»limits to arbitrage«argumet er de ee af to byggeste i behavioral fiace teorie. De ade byggeste er kogitiv psykologi, hvor det igeem forskellige eksperimeter er blevet påvist, at ivestorer i høj grad hadler ud fra»beliefs«og»prefereces«, hvilket fører til»biases«i beslutigssituatioer.»beliefs«hadler om, hvorda ivestorer formulerer forvetiger, og bladt de vigtigste»biases«, som psykologere har afdækket, ka æves:»overcofidece«,»optimism ad Wishfull Thikig«,»Represetativeess«og»Achorig«. Der hevises til Barberis og Thaler (2002) for e ærmere geemgag Note: p = faktisk (real) udviklig i S&P 500 idekset, p* =»perfect foresight«udviklige baseret på seeste 10 års udviklig i dividederate og med kostat diskoterigsrete, P*r og, P*c adre»perfect foresight«jævfør tekste. Shiller har løbede opdateret data, som er frit tilgægelige på has web-site. Figur 1 er baseret på data for åree Som det ses, er udviklige i de teoretiske, fudametale værdi p* meget midre volatil ed de faktiske (reale) udviklig i aktieidekset p. EMH propoeteres argumet herimod var, at det ikke var rimeligt at bruge e kostat diskoterigsfaktor, da dette ikke er e forudsætig for, at EMH skal holde. Shiller har derfor geemført alterative beregiger, hvor de fudametale værdi opgøres med e tidsvarierede diskoterigsrete. p*r er bereget ved at tilbagediskotere de fremtidige»kedte«udbyttebetaliger med de fremtidige»kedte«realafkast. p*c er bereget ved at tilbagediskotere udbyttebetaligere med det margiale substitutiosforhold mellem forbrug i forskellige perioder, se Shiller (2014) for e ærmere beskrivelse heraf. Som det ses af figur 1, er der ikke mege sammehæg mellem de tre»perfect foresight«mål p*, p*r og p*c og de faktiske udviklig p. Shiller (2014) kokluderer: People did ot behave, i settig stock prices, as if they kew the future of these variables ad reacted ratioally to this kowledge. Shiller har vist, at markedere tilsyeladede ka afvige fra fudametalværdie igeem lægere perioder. Dette strider aturligvis mod EMH atagelse om, at sådae afvigelser»prefereces«siger oget om, hvorda ivestorer vurderer risikable ivesteriger. Pioerere på dette område er psykologere (u afdøde) Amos Tversky og Daiel Kahema (Nobelprisvider i 2002), som udviklede prospektteorie, se Tversky og Kahema (1979). Prospektteorie er e deskriptiv model, der ud fra faktiske eksperimeter viser, at ivestorer»framer«beslutiger dvs. træffer beslutiger ud fra, hvorda et problem præseteres. Modelle viser, at ivestorer vurderer udfald i forhold til et referecepukt, se figur 2. Udfald, som ligger over (til højre for) dette referecepukt, opfattes som gevist, og udfald, som ligger uder (til vestre for), opfattes som tab. Ivestors værdifuktio går igeem referecepuktet og er kokav i gevist og koveks i tab, hvilket idebærer, at ivestorer vægter tab højere ed gevist (tabsaversio)! Det gør mao. mere odt at tabe, ed det gør godt at vide. Med udgagspukt i prospektteorie ka mage»aomalier«forklares, f.eks. at ivestorer har e tilbøjelighed til at holde for læge på tabere og sælge videre for hurtigt. Figur 2. Ivestorers værdifuktio ifølge prospektteorie Risk-seekig behavior Referece poit Losses Kilde: Kahema ad Tversky (1979) Value Risk-averse behavior Gais

49 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i Økoomi Ifølge behavioral fiace teorie ka mage af de»aomalier«, som observeres i praksis, heruder de ovefor omtalte høje volatilitet på aktiekurser, se figur 1, forklares af disse biases. E mulig behavioristisk forklarig på de høje volatilitet i aktiemarkedet er, at ivestorer opfatter de geemsitlige dividederate som mere volatil, ed de er i realitete. Når der aoceres et højt udbytte, vil de irratioelle ivestor pga.»represetativeess bias«fortolke dette som e mere eller midre permaet stigig i dividederate. E ade forklarig kue være, at ivestor pga.»overcofidece bias«overvurder betydige af»privat«iformatio og derfor bidrager til at påvirke kurser i op- eller edadgåede retige, afhægigt af karaktere af iformatioe. Dette vil øge volatilitete i forhold til udviklige i e»perfect foresight«model. Behaviorister forklarer også, hvorda følelsesmæssige og kogitive biases såsom the»house moey effect«og»overcofidece«ka føre til opståelse af de farlige aktivbobler, se Shiller (2014). Afslutig og udblik Beslutige om at tildele Nobelprise i økoomi til de to modpoler Fama og Shiller er vel de mest kotroversielle side 1974, hvor prise blev delt mellem Guar Myrdal og Friedrich August vo Hayek. E delt pris mellem J.M. Keyes og Milto Friedma kue have været tilsvarede iteressat, me desværre døde Keyes læge ide, at dette blev aktuelt. Så Friedma fik de alee i I dee artikel er fremlagt argumetere for og imod EMH, og det vil være overladt til læsere at fugere som jury i spørgsmålet om, hvem der har ret. Jurye må dog belæres om, at der er tale om meget komplicerede bevistemaer, og at der derfor er risiko for et statistisk justitsmord på EMH bedre kedt som e»type 1 fejl«eller det modsatte, emlig at vi accepterer EMH som e korrekt model for fiasmarkedere, selv om det i virkelighede er følelser og igorats, som styrer ivestorers adfærd. Måske ligger sadhede midt imellem, dvs. at der er tale om»iefficiete efficiete markeder«, altså markeder, der gere vil, me åbebart ikke ever at træffe ratioelle beslutiger, selv med de overflod af iformatioer, som er til rådighed i dag eller måske etop derfor? Famas»strog-form«efficiete marked syes at være idealet, de boblefri verde, som vi må søge he imod. Me dette kræver, at vi får fjeret følelsere fra ivesterigere og får repareret på de dele of vores hjerer, som får os til at lave fejl. Faktisk er der allerede e bevægelse i de retig i form af»udgig«begrebet, se Thaler og Sustei (2008), som med deres bog»nudge Improvig Decisios About Health, Wealth ad Happiess«gere vil have os til at leve sudere og ivestere bedre ved at give os icitameter til at træffe de rigtige beslutiger. Og det ka der ok bliver brug for, for djævle tager som bekedt de sidste.

50 50 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i Økoomi 2013 Litteratur Akerlof, George A. & Rober F. Shiller, 2009: Aimal Spirits: How Huma Psychology Drives the Ecoomy, ad Why It Matters for Global Capitalism: Priceto Uiversity Press. Asess, Clifford ad Joh Liew, 2014: The Great Divide over Market Efficiecy. Istitutioal Ivestor. Baker, Malcolm ad Jeffrey Wurgler, 2012: Behavioral Corporate Fiace: A Updated Survey. Hadbook of the Ecoomics of Fiace: Volume 2. Elsevier Press, Barberis, Nicholas ad Richard Thaler, 2002: A Survey of Behavioral Fiace. Workig Paper 9222, September Campbell, Joh Y., 2014: Empirical Asset Pricig: Eugee Fama, Lars Peter Hase, ad Robert Shiller. Departmet of Ecoomics, Littauer Ceter, Harvard Uiversity. Fama, Eugee F., 1970: Efficiet Capital Markets: A Review of Theory ad Empirical Work. Joural of Fiace 25. Fama, Eugee F., 1991: Efficiet Capital Markets: II. The Joural of Fiace vol. XlVI, o. 5 december Fama, Eugee F., ad K.R Frech, 1993; Commo risk factors i the returs o stocks ad bods. Joural of Fiacial Ecoomics 33. Fox, Justi, 2010: The Myth of the Ratioal Market: A History of Risk, Reward, ad Delusio o Wall Street. HarperCollis Publishers. Fox, Justi, 2014: What the Great Fama-Shiller Debate Has Taught Us. Havard Busiess Review, HBR Blog. what-the-great-fama-shiller-debate-has-taughtus/. Gibso, George Rutledge, 1889: The Stock Markets of Lodo, Paris ad New York, G.P. Putam s Sos, New York. Jese, Michael C., 1978: Some Aomalous Evidece Regardig Market Efficiecy. Joural of Fiacial Ecoomics, Vol. 6, Nos. 2/3 (1978) Kahema, Daiel ad Amos Tversky, (1979): Prospect theory: A aalysis of decisios uder risk. Ecoometrica 47 (2): Pederse, Lasse Heje, 2015: Efficietly Iefficiet: How Smart Moey Ivests ad Market Prices Are Determied. Priceto Uiversity Press. Shefri, Hersh, 2013: What Eugee Fama Could Lear From His Fellow Nobel Wier Robert Shiller. hershshefri/2013/10/17/my-behavioral-takeo-the-2013-ecoomics-obel/. Sharpe, William F.,1964; Capital Asset Prices A Theory of Market Equilibrium Uder Coditios of Risk. Joural of Fiace XIX (3). Shiller, Robert J., 1981: Do Stock Prices Move Too Much to be Justified by Subsequet Chages i Divideds? America Ecoomic Review, 71(3). Shiller, Robert J., 2000: Irratioal Exuberace. Priceto Uiversity Press. Shiller, Robert J., 2005: Irratioal Exuberace, 2d Editio. Priceto Uiversity Press. Shiller, Robert J., 2008: The Subprime Solutio: How Today s Global Fiacial Crisis Happeed, ad What to Do About It. Priceto Uiversity Press. Shiller, Robert J., Speculative Asset Prices.Nobel Prize Lecture. Yale Uiversity Spece, Joseph, Observatios, Aecdotes, ad Characters of Books ad Me. Joh Murray. Thaler, Richard H. ad Cass R Sustei, Nudge Improvig Decisios About Health, Wealth ad Happiess. Yale Uiversity Press. The Royal Swedish Academy of Scieces, Press Release, 14. Oktober 2013.

51 samfudsøkoome r. 3 oktober 2015 Nobelprise i økoomi Nobelprise i økoomi 2014: Jea Tirole, kokurrece og regulerig Jea Tirole fik Nobelprise i økoomi i 2014 for si idsats idefor aalyse af kokurrece og regulerig af kokurrece. Det er et cetralt budskab i has forskig, at der ikke er lette løsiger i kokurreceregulerige. Djævele ligger i detalje, og ma er ødt til at forstå detalje. Christia Schultz Professor, Istitutleder Økoomisk Istitut, Købehavs Uiversitet»Je suis u chercheur; je e suis pas capable de parler de tout et importe quoi.«1»sveriges Riksbaks pris i ekoomisk veteskap till Alfred Nobels mie 2014«var ikke oge stor overraskelse. At det lige skulle være 2014, kue ma aldrig vide, me at de ville gå til Jea Tirole på et tidspukt, var et ualmideligt godt bud. Jea Tirole er frask, født i Efter at have fået grader i igeørvideskab fra Ecole Polytechique og Ecole Natioale de Pots et Chausées i Paris og i matematik fra Uiversité Paris- Dauphie tog ha til MIT i Bosto, hvor ha fik si ph.d. grad i Ecoomics i Nobelpriskommitee tildeler Jea Tirole prise»for his aalysis of market power ad regulatio«. Og de kostaterer:»no other scholar has doe more to ehace our uderstadig of idustrial orgaizatio i geeral, ad of optimal policy itervetio i particular 2 «. Det er e pris, der er givet til forskig med relevas. EU s forheværede kokurrecekommissær, Joaquí Almuia, udtalte i aledige af aocerige af prise:»for competitio eforcers, his work has bee of major importace. He is oe of the sharpest ecoomic theorists havig cotributed to our uderstadig of market power ad how regulatio may effectively curb it. 3 «Tirole selv forklarede, da ha blev spurgt om, hvorda ha fortalte til si mor, at ha havde fået prise:»oh, I first, to be hoest, she is 90 years old ad I first ask her to sit before I told her of the ews. 4 «Jea Tirole får prise alee, hvilket efterhåde er usædvaligt. Det reflekterer dybde og betydige af has arbejder. Selv har ha idikeret, at det måske også skyldes, at has mageårige samarbejdsparter Jea-Jaques Laffot døde af kræft for 10 år side. Tirole udtalte, da ha blev iterviewet lige efter at have fået prise, at Laffot»probably would have deserved to be with me today i this prize for regulatio ad competitio policy.«note 1 NOTE 2 NOTE 3 NOTE 4»Jeg er e forsker og er ikke i stad til at udtale mig om alt muligt«, Jea Tirole s svar til e jouralist. Se Jeg har taget referece fra Fudeberg (2015), som giver e glimrede idførig i Tirole s bidrag til teorie om imperfekt kokurrece. Nobelpriskomitees hjemmeside ideholder to meget læseværdige dokumeter: E relativt kort iformatio for the public og e 54 grudig geemgag af de bidrag, som komitee har lagt til grud for tildelige af prise