Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen"

Transkript

1 Analyserapport Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund Rasmus Højbjerg Jacobsen Martin Junge Jan Rose Skaksen November 2011

2 Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund 14. november 2011 Forfattere: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Martin Junge, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Professor, ph.d., CEBR Projektleder: Jan Rose Skaksen, Professor, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Dansk Industri og Microsoft Development Center Copenhagen. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatternes ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Dansk Industri eller Microsoft Development Center Copenhagen.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Sammenfatning Indledning Hvad viser tidligere analyser? De offentlige finanser Øvrige påvirkningen af økonomien Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor Demografisk sammensætning af højtuddannede Træk på offentlig service Skatter og overførselsindkomster Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser Datagrundlag En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer Eksempler på indvandrere Forskerordningen Konklusion Bibliografi

4

5 Opgaven Opgaven CEBR har i perioden august-november 2011 gennemført et analyseprojekt for Dansk Industri og Microsoft Development Center Copenhagen. Projektet har haft som formål at identificere og præsentere højtuddannede indvandrere i Danmark samt deres bidrag til de offentlige kasser ud fra individdata fra Danmarks Statistik. Undervejs har projektet været fulgt af en følgegruppe bestående af Linda Duncan Wendelboe fra Microsoft Development Center Copenhagen og Claus Aastrup Seidelin fra Dansk Industri, og forfatterne vil gerne takke for mange gode kommentarer og forslag til tidligere udkast. Endvidere takkes Sofie Bødker for god assistance på projektet. Frederiksberg, d. 14. november

6 Sammenfatning Sammenfatning Selvom der for tiden er krise og voksende arbejdsløshed, også blandt højtuddannede, betyder den demografiske udvikling i de kommende år, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken til at forsørge flere udenfor arbejdsstyrken. En stor udfordring for velfærdsstaten bliver derfor at skaffe finansiering. Danmark har i forvejen et så højt skattetryk, at det ikke er realistisk at skaffe en væsentlig større finansiering gennem højere skatter. Den eneste mulighed for at undgå nedskæringer i velfærdsstaten er derfor at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. En kilde til flere hænder på arbejdsmarkedet er indvandring, og denne rapport ser på, hvorvidt højtuddannede indvandrere kan være med til at sikre finansieringen af velfærdsstaten. Rapportens hovedresultater er, at de højtuddannede indvandrere bidrager meget positivt til finansieringen af den offentlige sektor. Det skyldes en høj skattebetaling kombineret med et begrænset træk på offentlige ydelser, såsom sundhedsvæsen, skoler, daginstitutioner mm. Overordnet konkluderer rapporten, at: En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer med medbragt familie bliver i Danmark i 8 år og bidrager med ca. 1,9 millioner kr. til de offentlige kasser. En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer uden medbragt familie bliver i Danmark i 6 år og bidrager med ca kr. til de offentlige kasser. En gennemsnitlig indvandrer på den skattebegunstigede forskerordning uden medbragt familie bliver i Danmark i 3 år og bidrager med ca kr. til de offentlige kasser. Mere specifikt finder rapporten at: Højtuddannede indvandrere betaler generelt mere i skat end en gennemsnitlig dansker. Højtuddannede indvandrere udnytter tilbuddene i sundhedssektoren i langt mindre grad end danskerne og går for eksempel halvt så meget til lægen. 4

7 Sammenfatning Højtuddannede indvandrere udnytter kun i begrænset udstrækning de forskellige tilbud om daginstitutioner til deres børn. Højtuddannede indvandrere er generelt mindre i kontakt med retssystemet end danskerne. Der er relativt mange af de, der er på forskerordning, der rejser efter præcist 3 år. Dvs. ved ophør af forskerordning i den betragtede dataperiode (dette skyldes formentlig, at data omfatter perioden , hvor forskerordningen endnu ikke var ændret til 26 procent skattetræk i de første fem år, som er tilfældet i dag). Det samme mønster ses ikke for de øvrige højtuddannede. I forhold til bidrag og træk på de offentlige kasser er der kun små forskelle på højtuddannede indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande. 5

8 Indledning 1 Indledning Selvom der for tiden er krise og voksende arbejdsløshed også blandt højtuddannede betyder den demografisk udvikling i de kommende år, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken til at forsørge flere udenfor arbejdsstyrken. En stor udfordring for velfærdsstaten bliver derfor at skaffe finansiering (se fx Det Økonomiske Råd, 2011). Danmark har i forvejen et så højt skattetryk, at det ikke er realistisk at skaffe en væsentlig større finansiering gennem højere skatter. Den eneste mulighed for at undgå nedskæringer i velfærdsstaten er derfor at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. En kilde til flere hænder på arbejdsmarkedet er indvandring, og denne rapport ser på, hvorvidt højtuddannede indvandrere kan være med til at sikre finansieringen af velfærdsstaten. Indvandrere bidrager naturligvis positivt til de offentlige kasser gennem deres skattebetalinger, men de trækker også på de offentlige kasser i forbindelse med at de og deres familie udnytter sundhedssystemet, deres børn går i daginstitutioner og skole, de får overførselsindkomster i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom m.v., og de lægger beslag på ressourcer i retssystemet. I analysen udnyttes en detaljeret information fra de danske registre for at opgøre de faktiske udgifter og indtægter ved højtuddannede indvandrere. Ud over at det opgøres, hvor meget indvandrerne betaler i skat og i hvor høj grad de udnytter de forskellige former for ydelser i velfærdsstaten, samles disse informationer i en cost-benefit analyse af højtuddannede i forhold til de offentlige kasser. Der har været andre analyser af i hvor høj grad indvandrere påvirker de offentlige kasser, og nedenfor refereres nogle af disse. Disse andre analyser er dog karakteriseret ved at betragte gruppen af indvandrere mere bredt og er ikke specifikt fokuseret på højtuddannede. Til gengæld ser de fleste af disse andre analyser på betydningen af etnicitet og opholdsgrundlag. De finder også typisk, at der er meget stor forskel på indvandrere fra mere udviklede (vestlige) og mindre udviklede (ikke-vestlige) lande, og indvandring fra mindre udviklede lande er betragtelig dyrere for de offentlige kasser end indvandring fra mere udviklede lande. I modsætning til disse andre analyser begrænser denne rapport sig til at betragte højtuddannede 6

9 Indledning indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde. I rapporten skelnes der også mellem indvandrere fra mere og mindre udviklede lande for at afklare, hvorvidt denne skelnen er vigtigt, når man betragter gruppen af højtuddannede. Højtuddannede indvandrere er i rapporten defineret som indvandrere, der ansættes i job, der normalt kræver en lang videregående uddannelse. Der fokuseres således på de kvalifikationer, der kræves i de job indvandrerne ansættes til at bestride i stedet for de registrerede oplysninger om indvandrernes uddannelse. Det skyldes ikke mindst, at uddannelsesoplysninger for indvandrere er særdeles mangelfulde. I en del af rapporten ses der eksplicit på den gruppe af indvandrere, der ansættes under den såkaldte forskerordning, som er en lempelig beskatning af højtkvalificerede indvandrere i en årrække efter deres ankomst til Danmark. Rapportens hovedresultat er, at samlet set bidrager de højtuddannede indvandrere meget positivt til finansieringen af den offentlige sektor. Det skyldes en høj skattebetaling kombineret med et begrænset træk på offentlige ydelser. Nogle mere specifikke resultater er: En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer med medbragt partner bliver i Danmark i 8 år og bidrager med knap 1,9 millioner kr. til de offentlige kasser. En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer uden medbragt partner bliver i Danmark i 6 år og bidrager med kr. til de offentlige kasser. En gennemsnitlig indvandrer på den skattebegunstigede forskerordning uden medbragt partner bliver i Danmark i 3 år og bidrager med kr. til de offentlige kasser. Der er relativt mange af de der er på forskerordning, der rejser efter præcist 3 år. Dvs. ved ophør af 7

10 Indledning forskerordning i den betragtede dataperiode. 1 Det samme mønster ses ikke for de øvrige højtuddannede. I forhold til bidrag og træk på de offentlige kasser er der kun små forskelle på højtuddannede indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Analysen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 diskuteres resultaterne fra tidligere analyser. Det diskuteres også kort, hvordan indvandrere på andre måder end gennem de offentlige finanser påvirker økonomien. I afsnit 3 er der en forholdsvis detaljeret beskrivelse af, hvordan indvandrere bidrager med skattebetaling samt udnytter mulighederne i den danske velfærdsstat. I afsnit 4 er der en cost-benefit analyse af de højtuddannede indvandrere i forhold til den danske velfærdsstat. I afsnit 5 er der speciel fokus på indvandrerne under den såkaldte forskerordning. Endelig er der en konklusion i afsnit 6. 1 De data der anvendes i analysen er fra en periode, hvor 3 år er det reelle maksimale antal år på forskerordning. 8

11 Hvad viser tidligere analyser? 2 Hvad viser tidligere analyser? I Danmark har der i en årrække været stor opmærksomhed omkring indvandreres påvirkning af de offentlige finanser, og der findes derfor en del analyser på området. Hvordan indvandrere i øvrigt påvirker økonomien er langt mere komplekst. Det betyder, at der ikke er så mange analyser om disse øvrige påvirkninger, og resultaterne er mere uklare. I det følgende ses der først på de tidligere analyser af, hvordan indvandrere påvirker de offentlige finanser, og derefter ses der på analyser af indvandreres øvrige påvirkning af økonomien. 2.1 De offentlige finanser Der er grundlæggende set to typer af analyser omkring indvandreres påvirkning af de offentlige finanser i Danmark. Den ene type henfører skatter og offentlige ydelser til den enkelte indvandrer i den udstrækning, at vedkommende selv betaler skatter og afgifter eller selv benytter offentlige tilbud. Den anden type forsøger at opgøre, hvordan alle udgifter og indtægter til det offentlige påvirkes ved indvandring, uafhængig af, hvorvidt disse kan direkte henføres til den enkelte eller ej. Hvad angår det offentlige forbrug er forskellen på de to typer af analyser, hvorvidt der kun medtages det, der kaldes individuelt offentligt forbrug, eller der også medtages kollektivt offentligt forbrug. Det individuelle offentlige forbrug dækker bl.a. over sundhedsudgifter, uddannelsesudgifter, og den del af retssystemet, som kan henføres til den enkelte. Det kollektive offentlige forbrug dækker fx militæret, offentlig administration m.m. Når man analyserer i hvor høj grad indvandrere påvirker de offentlige finanser, kan der argumenteres både for og imod, at man medtager det kollektive offentlige forbrug i opgørelserne. På den ene side er det udgifter, der skal betales, hvad enten Danmark modtager den enkelte indvandrer eller ej. På den anden side er der naturligvis en sammenhæng mellem størrelsen af disse udgifter og befolkningens størrelse. Ligesom der er udgifter, der ikke direkte kan henføres til den enkelte, er der også indtægter til velfærdsstaten, der ikke direkte kan henføres til den enkelte. Det drejer sig især om skatter og afgifter betalt af virksomhederne. Det er således ikke oplagt, hvordan den enkelte ansatte i en virksomhed bidrager til, hvor meget virksomheden fx betaler i selskabsskat. 9

12 Hvad viser tidligere analyser? De danske analyser, der medtager alle former for indtægter og udgifter baserer sig især på den såkaldte DREAM-model, som er en dynamisk generel ligevægtsmodel. Modellen er i princippet en komplet modellering af den danske økonomi. Det betyder, at den kan give svar på, hvad det har af både direkte og indirekte konsekvenser, hvis der er indvandring til Danmark. Ulempen ved denne type af analyser er, at der kun kan betragtes forholdsvis brede grupper af indvandrere, og analysen er ikke særlig detaljeret med hensyn til, hvilke udgifter og indtægter, der påvirkes ved indvandring. For nyligt blev der offentliggjort en analyse af denne type, der viste, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande giver et negativt nettobidrag til de offentlige finanser på 16 mia. kr. Til gengæld er der et positivt bidrag fra indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande på næsten 5 mia. kr. Hovedårsagen til dette store negative nettobidrag fra indvandrere fra mindre udviklede lande er, at de i mindre grad end etniske danskere er i beskæftigelse. Resultatet af analysen er i øvrigt en bekræftigelse af tidligere analyser, der har påvist, at der er et negativt nettobidrag fra indvandrere fra mindre udviklede lande (se fx Pedersen m.fl., 2004). Det er også i overensstemmelse med andre analyser, der har vist, at der er et positivt nettobidrag fra indvandrere fra mere udviklede lande. En rapport fra Det Økonomiske Råd fra 2007 finder således, at indvandring fra mere udviklede lande er stort set neutral i forhold til de offentlige finanser under et pessimistisk scenarie, mens der er et positivt bidrag under et mere optimistisk scenarie. Det pessimistiske scenarie er, at indvandrerne fremover ikke vil være mere i beskæftigelse end de tidligere generationer af indvandrere, mens det ved det optimistiske scenarie antages, at indvandrere fra mere udviklede lande frem over vil være i beskæftigelse i samme omfang som etniske danskere. En gruppe af indvandrere, der har haft en speciel høj erhvervsdeltagelse er indvandrere fra Østeuropa, der kom til Danmark efter østudvidelsen af EU. I Malchow-Møller m.fl. ses der netop på indvandrerne fra Østeuropa, og det beregnes, at en årlig bruttoindvandring af østeuropæer på 5000 om året vil bidrage til at forbedre de offentlige finanser med mellem 1.7 mia. og 4.2 mia. kr. Endelig har Nationalbanken set på, hvad de kalder superindvandring (se Nationalbanken, 2011). Begrebet dækker over personer, som 10

13 Hvad viser tidligere analyser? først indvandrer efter endt uddannelse, går direkte ind på arbejdsmarkedet med en erhvervsfrekvens på 100 og betaler skat som en dansker, undlader at tage sin familie med og forlader landet igen før pensionsalderen. Ifølge analysen vil en indvandring af denne type på 5000 personer om året bidrage til at forbedre de offentlige finanser med 0.35% af BNP svarende til ca. 6 mia. kr. De ovenfor nævnte analyser baserer sig som nævnt alle på DREAMmodellen, der på en forholdsvis grov måde får bogført alle indtægter og udgifter i forbindelse med indvandring. Den anden type af analyser forsøger mere detaljeret at opgøre de konkrete udgifter og indtægter ved indvandring. I en nylig offentliggjort rapport af Gerdes m.fl. (2011) foretages sådanne beregninger ved hjælp af den såkaldte Lovmodel for indvandrere og efterkommere fra henholdsvis mindre og mere udviklede lande. Helt på linje med beregningerne foretaget på DREAM-modellen finder Gerdes m.fl. også, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har en negativ påvirkning af de offentlige finanser, mens indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande har en positiv påvirkning. Gerdes m.fl. finder dog, at den negative påvirkning af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande kun er på 9 mia. kr., mens den positive påvirkning af indvandrere fra mere udviklede lande er på ca. 4 mia. kr. En af forklaringerne på, at beløbene er lidt anderledes end i Hansen (2011) er, at Gerdes m.fl. netop ikke tager hensyn til det kollektive offentlige forbrug. Der har tidligere været gennemført lignende analyser med kvalitativt lignende resultater (se fx Wadensjö og Orrje, 2002 og Wadensjö og Gerdes, 2004). Analysen i denne rapport har samme tilgang, som den sidste type undersøgelser. Dvs. der ses kun på udgifter og indtægter i forhold til de offentlige finanser, der direkte kan henføres til den enkelte indvandrer. I modsætning til de ovenfor nævnte analyser, vil denne rapport dog fokusere på indvandrere, der ansættes i job, der normalt kræver en lang videregående uddannelse. 2.2 Øvrige påvirkningen af økonomien Indvandring påvirker naturligvis økonomien på andre måder end gennem de offentlige finanser. Det er umiddelbart klart, at indvandring der fører til ekstra produktion og beskæftigelse også fører 11

14 Hvad viser tidligere analyser? til vækst i BNP. En del af denne vækst vil dog udmønte sig i indkomster til indvandrerne, og det er måske mere interessant, hvordan indvandringen påvirker danskernes beskæftigelse og indkomster. I Malchow-Møller m.fl. (2009) er der analyser, der netop ser på denne problemstilling. Det fremgår, at hvis man ser bredt på indvandringen, er der ikke noget, der tyder på, at indvandring fører til tab af arbejdspladser for danskere. Til gengæld har speciel ufaglært indvandring haft en løntrykkende effekt på ufaglærte danskere. Indvandringen i perioden 1995 til 2005 har således haft som konsekvens, at lønnen for ufaglærte danskere er op imod 5 procent lavere end den ville have været uden denne indvandring. I denne rapport fokuseres der dog udelukkende på indvandrere, der har kvalifikationer svarende til en lang videregående uddannelse, og denne type indvandring har formodentlig langt mere positive konsekvenser for økonomien end indvandringen bredt betragtet. I Junge og Skaksen (2010) er det således analyseret, hvor meget en højtuddannet dansker bidrager med til at øge BNP. Resultatet er, at bidraget er ca kr. Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om et nettobidrag, der består af bruttobidraget, som er den værdi en person med en lang videregående uddannelse skaber, minus den værdi, som vedkommende ville have skabt uden en lang videregående uddannelse. Ved indvandring af en person, der har kvalifikationer svarende til en lang videregående uddannelse vil BNP vokse med hele bruttobidraget. I en analyse af Junge (2010) er det vist, at bruttobidraget af en person med en lang videregående uddannelse afhænger af typen af uddannelse bidraget er mindst for personer med en humanistisk uddannelse og størst for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse. De teknisk uddannede er en middel gruppe, og en teknisk uddannet med en lang videregående uddannelse øger således BNP med ca kr. Den uddannede modtager ca kr., hvilket betyder, at der er ca kr. tilbage til danske lønmodtagere og virksomheder. Analyserne af Junge og Skaksen er baseret på bidraget fra højtuddannede danskere. Der er dog meget, der tyder på, at højtuddannede indvandrere i mange tilfælde vil have endnu større påvirkning af BNP end højtuddannede danskere. Malchow-Møller m.fl. 12

15 Hvad viser tidligere analyser? (2011) finder således, at ansættelse af udenlandske eksperter øger produktiviteten af danske virksomheder i endnu højere grad end ansættelse af danske eksperter. Det fremgår i øvrigt af analysen, at virksomheder, der ansætter udenlandske eksperter øger deres aktiviteter på eksportmarkederne. 13

16 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor 3 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor Den følgende analyse gennemføres på indvandrere, som er bosiddende i Danmark primo Der skelnes mellem indvandrere (hovedpersonen) og hans eller hendes familie. Hvis to indvandrere bor sammen, er hovedpersonen den, som tjener mest. Hvis de tjener lige meget, er hovedpersonen den, som ikke er angivet som ægtefælle i opholdsgrundlag. Hvis ingen er opgjort som ægtefælle, er hovedpersonen den, som er i en beskæftigelsesgruppe (se nedenfor). Endelig fokuseres kun på indvandrere på 21 år eller derover. Analysen fokuserer på de højtuddannede indvandrere. Desværre er uddannelse dårligt målt for indvandrere og derfor anvendes en indirekte metode til at identificere de højtuddannede. Danskere, hvor uddannelse er velmålt, fordeles på beskæftigelsesgrupper. 2 Hvis mere end 50 pct. i en beskæftigelsesgruppe har en lang videregående uddannelse klassificeres beskæftigelsesgruppen som højtuddannet. Indvandrere, der opnår beskæftigelse indenfor disse beskæftigelsesgrupper klassificeres som højtuddannet. Tilsvarende, hvis mere end 50 pct. af danskerne indenfor en beskæftigelsesgruppe er ufaglærte, klassificeres beskæftigelsesgruppen som ufaglært. De beskæftigelsesgrupper, der hverken er ufaglært eller højtuddannet betegnes øvrig uddannelse. I TABEL 3.1 vises den uddannelsesmæssige fordeling af indvandrerne i 2009, der er kommet til Danmark for at arbejde siden 2003, og som kan tildeles en beskæftigelsesgruppe. 2 Klassifikationen af beskæftigelsesgrupper følger International Standard Classification of Occupations (ISCO), som i den seneste danske version DISCO-08 inddeler de beskæftigede i 563 faggrupper med nærtbeslægtede arbejdsfunktioner (se webadressen 14

17 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor TABEL 3.1 UDDANNELSESMÆSSIG FORDELING AF INDVANDRERE (HOVEDPERSON), 2009 Antal Procent Ufaglært Øvrig uddannelse Højtuddannet I alt Anm.: Antallet er opgjort på hovedpersonen i familien. Der er hovedpersoner, som kan tildeles en beskæftigelsesgruppe, og de 11 procent er højtuddannet. Det er disse personer, der vil være grundlaget for analysen af højtuddannede indvandrere i det følgende. De 10 mest typiske beskæftigelsesgrupper med højtuddannede er i prioriteret rækkefølge: Undervisning på universiteter mm., herunder undervisning med forskningspligt; Lægearbejde; Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for område 3 ; Ingeniørarbejde vedrørende kemiske processer ved industriel produktion; Arkitektarbejde og planlægning af anlægsarbejder; Arbejde indenfor kemi; Juridisk arbejde i øvrigt; Kunstnerisk arbejde som udøvende musiker og sanger; Farmaceutarbejde; Arbejde indenfor religion, herunder præster o.lign. 3.1 Demografisk sammensætning af højtuddannede I dette og de følgende afsnit betragtes udelukkende de højtuddannede indvandrere, og i dette afsnit fokuseres på den demografiske sammensætning af disse. I TABEL 3.2 vises den kønsmæssige fordeling af de højtuddannede indvandrere. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste er mænd, og det gælder især for indvandrere fra ikke-vestlige lande. 3 Denne kategori er en restgruppe, som det ikke er muligt at fordele mere specifikt. 15

18 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor TABEL 3.2 HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE OPDELT PÅ KØN, PCT. Vestlige Ikke-vestlige Mænd Kvinder Antal Anm.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. TABEL 3.3 viser den aldersmæssige fordeling, og det ses, at der er tale om ret unge indvandrere, idet ca. tre fjerdedele er yngre end 40 ved ankomsten. TABEL 3.3 HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE OPDELT PÅ ALDER, PCT. Vestlige lande Ikke-vestlige lande år år år år år Antal Anm.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. For så vidt angår længden af opholdet, så fremgår det af TABEL 3.4, at ca. 19 pct. rejser hjem inden for de første to år, mens hele to tredjedele bliver mere end fire år. TABEL 3.4 FORDELING AF OPHOLDSLÆNGDE, PCT. Antal måneder Andel , , , , ,43 Anm.: Der tages udgangspunkt i højtuddannede, der ankom til Danmark i Udrejsemønstret fremgår mere detaljeret af 3.1 nedenfor. Figuren viser den betingede sandsynlighed for genudvandring givet, at man har opholdt sig i Danmark indtil da. Denne størrelse kaldes også for hazardraten. Det ses, at der er en lille forhøjet sandsynlighed efter forløb af præcist 1 og 2 år. Dette tyder på, at en del har en kontrakt af en fast længde ved ankomsten og herefter rejser hjem, når kontrakten er udløbet. 16

19 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor FIGUR 3.1 HAZARDRATE FOR UDVANDRING FOR HØJTUDDANNEDE, PCT. 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Anm.: Der tages udgangspunkt i højtuddannede, der ankom til Danmark i Kilde: Danmarks Statistik og egne beregnigner. En del højtuddannede indvandrere medbringer familie, hvilket fremgår af TABEL 3.5. Der er således en tredjedel, der medbringer ægtefælle, og ca. en fjerdedel, der medbringer børn. Der er stort set ingen forskel på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Fra TABEL 3.6 fremgår det, at ca. halvdelen af de medbragte ægtefæller er i beskæftigelse, og de er næsten alle enten højtuddannet eller har øvrig uddannelse. Hvad angår børnene viser TABEL 3.7, at de fleste er små, idet over 50 procent er under 7 år. 17

20 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor TABEL 3.5 MEDBRAGT FAMILIE AF HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE, PCT. Vestlige Ikke-vestlige Ægtefælle barn børn børn eller flere børn 0 1 Antal Anm.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. TABEL 3.6 ÆGTEFÆLLERS BESKÆFTIGELSE Antal Procent Beskæftiget Ufaglært 16 4 Øvrig uddannelse Lang videregående TABEL 3.7 BØRNENES ALDERSMÆSSIGE FORDELING Antal Procent 0-2 år år år Over 16 år Antal Træk på offentlig service I en vurdering af højtuddannede indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, er det naturligvis afgørende, hvor meget de udnytter den offentlige service i form af daginstitutioner, skoler, sundhedssektor m.m. TABEL 3.8 viser i hvor høj grad højtuddannede indvandreres børn udnytter uddannelses og daginstitutionstilbud. Cirka halvdelen af børnene går i skole eller er under uddannelse, hvilket er i overensstemmelse med den aldersmæssige fordeling af børnene gengivet i TABEL 3.7. Det er dog bemærkelsesværdigt, at det er meget få at de højtuddannede indvandreres børn, der anvender de forskellige tilbud om daginstitutioner. Især fritidsordningen bliver stort set ikke udnyttet. 18

21 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor TABEL 3.8 BØRNENES DELTAGELSE I SKOLE, UDDANNELSE OG DAG- INSTITUTIONER Antal Procent Skole og uddannelse Vuggestue 40 4 Børnehave 66 7 Fritidsordning Antal Anm.: Anmærkninger Hvad angår brug af sundhedsydelser, viser TABEL 3.9 og TABEL 3.10 henholdsvis brug af hospitaler og praktiserende læger. Som sammenligningsgrundlag er også vist, hvor meget en gennemsnitlig dansker i aldersintervallet år udnytter de tilsvarende tilbud. Det ses, at indvandrere udnytter tilbuddene i sundhedssektoren i langt mindre grad end danskere. Således går de højtuddannede indvandrere under halv så meget til læge som danskere. I Danmark er det også muligt at gå til speciallæge, men denne ydelse udnyttes praktisk taget ikke af indvandrere, så omfanget er ikke rapporteret. Igen bemærkes det, at der stort set ikke er forskel på vestlige og ikke-vestlige indvandrere. TABEL 3.9 SENGEDAGE PR. PERSON PR. ÅR Vestlig Ikke-vestlig Danskere, år Hovedperson 0,1 0,18 0,7 Ægtefælle 0,13 0,09 - Børn 1,11 0,54 - Anm.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. TABEL 3.10 BESØG HOS PRAKTISERENDE LÆGE PR. PERSON PR. ÅR Vestlig Ikke-vestlig Danskere, år Hovedperson 3,09 3,15 9,15 Ægtefælle 4,3 4,3 - Børn 4,28 2,37 - Anm.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. I TABEL 3.11 er der en opgørelse af de kriminelle forseelser (inkluderer ikke færdselsovertrædelser). Det fremgår, at de højtuddannede vestlige indvandrere er meget mindre kriminelle end gennemsnittet af danskere, mens de ikke-vestlige højtuddannede er stort set ligeså kriminelle som den gennemsnitlige dansker. 19

22 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor TABEL 3.11 KRIMINELLE FORSEELSER PR. PERSON PR. ÅR Vestlig Ikke-vestlig Danskere, år Hovedperson 0,003 0,009 0,008 Ægtefælle 0 0,001 - Børn 0 0,003 - Anm.: Opgjort som gennemsnittet over 3 år for indvandrerne pga. meget få observationer. Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. 3.3 Skatter og overførselsindkomster I foregående afsnit blev det beskrevet i hvor høj grad indvandrere udnytter tilbuddene om offentlig service i velfærdsstaten. I dette afsnit ses der på de direkte indkomstoverførsler mellem indvandrerne og det offentlige ved skattebetalinger og overførselsindkomster. I TABEL 3.12 vises den gennemsnitlige skattebetaling af indvandrere og deres ægtefælle. Som sammenligningsgrundlag er der igen indsat, hvor meget danskere i aldersintervallet år betaler. TABEL 3.12 INDKOMSTSKAT PR. PERSON PR. ÅR Vestlig Ikke-vestlig Danskere Hovedperson Ægtefælle Anm.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. Det ses, at de højtuddannede indvandrer betaler mere i skat end en gennemsnitlig dansker, ca ekstra om året for en vestlig indvandrer, og ca om året for en ikke-vestlig. I TABEL 3.13 er det vist, hvor meget indvandrerne trækker på overførselsindkomster. Overførsler til dagpenge og kontanthjælp er slået sammen, men der er stort set kun tale om overførsler i form af dagpenge. Som sammenligningsgrundlag er det vist, hvor meget en gennemsnitlig dansker modtager i dagpenge og kontanthjælp. 20

23 Højtuddannede indvandreres træk på den offentlige sektor TABEL 3.13 MIDLERTIDIGE INDKOMSTOVERFØRSLER, ANDEL MODTAGERE I PCT. OG BELØB PR. MODTAGER (I PARENTES) Vestlig Ikke-vestlig Danskere Hovedperson 10,6% 8,8% 18,5% (39.941) (47.521) (42.683) Ægtefælle 20,9% 14,5% - (51.889) (63.836) - Anm.: Beløbene er simple gennemsnit af den samlede årsudbetaling inden for gruppen. Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. Det ses, at relativ mange af indvandrerne har modtaget overførselsindkomster i løbet af et år, dog er andelen betydelig mindre end for danskere. Endvidere ses det, at beløbene for ægtefæller er større end for hovedpersonerne. Dette skyldes sandsynligvis, at ægtefællerne i mindre grad end hovedpersonerne er i beskæftigelse. 21

24 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser 4 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser I dette afsnit ses der nærmere på, hvor meget højtuddannede indvandrer bidrager med til de offentlige kasser gennem de skatter de betaler ligesom der ses på, hvilke udgifter de giver anledning til i forbindelse med træk på offentlig service. Forskellen på de to beløb er indvandrernes nettobidrag. 4.1 Datagrundlag Beregningerne tager udgangspunkt i samme gruppe af personer, som blev anvendt i afsnittet med beskrivende statistik. Det betyder, at der tages udgangspunkt i de personer, der befandt sig i Danmark i 2009, og som var indvandret i 2003 eller senere. Derudover er gruppen afgrænset til kun at omfatte de personer, der er højtuddannede, defineret på den måde, at personerne skal være ansat i en stilling, hvor mindst 50 pct. af de danske ansatte er højtuddannede. For en nærmere databeskrivelse henvises til afsnit 3. I beregningerne tages højde for følgende områder af den offentlige sektor: For de indvandrere, der er gift eller samboende med en udlænding medtages hele familiens træk på den offentlige sektor, mens det for udlændinge, der er gift eller samboende med en dansker, kun er personen selv, der medregnes. Udgifterne er fordelt efter alder (5-års-aldersgrupper) og familietype, idet der skelnes imellem personer med og uden udenlandsk ægtefælle/samlever og imellem personer med og uden børn. På grund af det relativt lille antal observationer, er det ikke muligt at opdele grupperne yderligere. I analysen indgår følgende områder: kriminalitet, antal sengedage på hospital, besøg hos praktiserende læge, modtaget beløb i dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, antal børn i daginstitution, grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser samt skattebetaling. 22

25 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser Omkostningerne ved kriminalitet er sat til kr. pr. strafferetslig afgørelse. Dette tal svarer til den udregnede omkostning ved kriminalitet i Danmark i CEBR (2007) divideret med det totale antal strafferetslige afgørelser i Tallet er herefter fremdiskonteret til 2009-niveau. Udgiften til hospitaler beregnes ud fra antallet af sengedage på hospitalerne. Vi anvender regionernes samlede nettoudgifter på sygehusområdet divideret med det samlede antal sengedage i 2009 som enhedsomkostning. En sengedag koster med denne opgørelsesmetode kr. For grundskolen anvendes kommunernes og statens samlede udgifter til folkeskoler, frie grundskoler, efterskoler og skolefritidsordninger divideret med det samlede antal elever på disse skoler i Det resulterer i en enhedsudgift på kr. pr. elev. For dagtilbud anvendes kommunernes samlede nettoudgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner divideret med det samlede antal indskrevne børn. Hermed bliver udgiften på kr. pr. barn. For gymnasier og erhvervsfaglige uddannelser anvendes de statslige udgifter på dette område divideret med antallet af elever i Opgjort på denne måde bliver enhedsomkostningen i de gymnasiale uddannelser på kr. pr. elev og på de erhvervsfaglige uddannelser på kr. pr. elev. For skattebetaling, kontanthjælp, dagpenge og førtidspension anvendes de faktiske gennemsnitlige beløb, der blev udbetalt i 2009 til personer i de enkelte grupper. Der anvendes ingen eksplicit diskontering af beløb, der ligger i fremtiden. Denne antagelse svarer til, at lønstigningstakten er på niveau med diskonteringsraten, eller at den gennemsnitlige produktivitetsvækst svarer til den reale diskonteringsrate. I forhold til den skelnen imellem kollektivt og individuelt offentligt forbrug, der blev omtalt i afsnit 2, så er det vigtigt at påpege, at den nærværende analyse kun tager højde for det individuelle offentlige forbrug. Der medregnes således ikke omkostninger til infrastruktur, 23

26 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser politi, militær, generel offentlig administration, forskning mv. Dette forhold trækker i retning af, at indvandrernes nettobidrag til den offentlige sektor overvurderes, idet også det kollektive offentlige forbrug skal dækkes af skattebetalingerne. På den anden side, så inkluderer beregningerne ikke indirekte skatter som moms og afgifter, hvilket tenderer imod, at indvandrernes nettobidrag til de offentlige finanser undervurderes, idet en væsentlig indtægtskilde udelades. Samlet set er det således a priori ikke klart, hvilken af de to effekter, der er størst. I 2009 og 2010 udgjorde det kollektive offentlige forbrug hhv. 28,3 pct. og 27,8 pct. af det samlede offentlige forbrug iflg. Danmarks Statistikbank. Til sammenligning udgjorde indtægterne fra moms og afgifter i både 2009 og pct. af de samlede skatteindtægter. Selvom der kan være stor forskel på disse andele for specifikke befolkningsgrupper, så er der dog tale om tal i samme størrelsesorden, hvorfor det er forventeligt, at konklusionerne ikke påvirkes nævneværdigt af at udelade det kollektive offentlige forbrug og skatteindtægterne fra moms og afgifter. 4.2 En gennemsnitlig højtuddannet indvandrer Dette afsnit indeholder beregning af nettobidraget til de offentlige finanser fra gennemsnitspersonerne. Beregninger viser, at de højtuddannede i gennemsnit ankommer som 36-årige. Personer, der kommer alene, har en median opholdstid i Danmark på 6 år, mens personer, der kommer som et par, har en median opholdstid på 8 år. 4 I beregningerne nedenfor tages der udgangspunkt i disse opgørelser. For den højtuddannede, der ankommer som enlig, vises nettobidraget i TABEL 4.1. Det er tydeligt fra tabellen, at en enlig højtuddannet indvandrer i gennemsnit kun trækker meget begrænset på den offentlige service i den tid, vedkommende opholder sig i Danmark. Det samlede træk over den 6-årige periode beløber sig således kun til kr., mens personen i den samme periode betaler kr. i 4 Da en stor del af de personer, der kom til Danmark i 2003, fortsat opholder sig i Danmark ved udgangen af 2010, som er det sidste tidspunkt, hvor der haves oplysning om vandringer, er det ikke muligt at udregne den gennemsnitlige opholdstid. Derfor anvendes der i disse beregninger medianen. 24

27 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser skat, sådan at den samlede nettogevinst for den offentlige sektor bliver på i alt kr. TABEL 4.1 NETTOBIDRAG TIL OFFENTLIGE FINANSER, GENNEMSNITLIG ENLIG, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år - Grundskole - Kriminelle forseelser -2,3 Gymnasiale uddannelser - Erhvervsfaglige uddannelser - Videregående uddannelser - Sengedage på hospitaler -7,1 Besøg hose praktiserende læge -3,2 Indkomsterstattende ydelser -15,6 Skattebetaling, indkomstskat 938,7 I alt 910,5 Anm.: Der er anvendt en person, der ankommer som 36-årig og bliver i 6 år. Der er gennemført en tilsvarende beregning for et par, der indvandrer. Resultatet heraf ses i TABEL 4.2. TABEL 4.2 NETTOBIDRAG TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR, GENNEMSNITLIGT PAR, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år -85,6 Grundskole -419,6 Kriminelle forseelser -3,7 Gymnasiale uddannelser -33,0 Erhvervsfaglige uddannelser 0,0 Videregående uddannelser -2,9 Sengedage på hospitaler -171,8 Besøg hose praktiserende læge -16,5 Indkomsterstattende ydelser -75,7 Skattebetaling, indkomstskat 2704,8 I alt 1896,0 Anm.: Der tages udgangspunkt i et par, hvor hovedpersonen ankommer som 36-årig, og hvor parret bliver boende 8 år i Danmark. Også for et gennemsnitligt par er der tale om et meget stort nettobidrag til den offentlige sektor på i alt knap 1,9 mio. kr. over de otte år, parret opholder i sig i Danmark. Parret har især pga. børnene et betydeligt større bruttotræk på den offentlige sektor end den enlige ovenfor. Det samlede træk bliver således på godt kr. Alligevel er der et meget stort samlet nettobidrag som følge af et samlet skattebetaling fra parret på 2,7 mio. kr. i løbet af de otte år. 25

28 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser 4.3 Eksempler på indvandrere Nedenfor følger en række yderligere eksempler på indvandrere til Danmark, og der beregnes ud fra de faktiske udgifter i Enlig, 27 år ved indvandring, uden børn, bliver i 4 år Det første eksempel er en enlig (eller samboende med dansker) uden børn, der ankommer til Danmark som 27-årig og bliver i 4 år. Dette er en typisk indvandrer til Danmark i denne gruppe, idet en stor del af de højtuddannede indvandrere i Danmark tilhører denne gruppe. 5 TABEL 4.3 CASE 1, NETTOBIDRAG TIL OFFENTLIGE KASSER, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år - Grundskole - Kriminelle forseelser -0,7 Gymnasiale uddannelser - Erhvervsfaglige uddannelser - Videregående uddannelser - Sengedage på hospitaler -4,5 Besøg hos praktiserende læge -2,5 Indkomsterstattende ydelser -16,6 Skattebetaling, indkomstskat 286,6 I alt 262,2 Anm.: Der er tale om foreløbige tal for skat og overførsler. Den enlige, der kommer som 27-årig uden børn og bliver i 4 år, har et betydeligt positivt nettobidrag til de offentlige kasser på kr. over de 4 år. Det skyldes en positiv skattebetaling samtidig med, at der kun udøves et begrænset træk på de offentlige kasser. Samboende m. børn, ankommer som 40-årig, bliver i 4 år Der er tale om en person, som er gift eller samboende med en udlænding og som bor og arbejder i Danmark i 4 år. 5 Det bemærkes, at det er en forudsætning for beregningen, at personen bevarer denne status igennem de år, vi betragter. Det er klart, at det ikke er empirisk korrekt, idet nogle vil blive gift og få børn og dermed have et andet træk på de offentlige udgifter end ellers. På grund af de relativt få observationer samt et betydeligt beregningsarbejde forbundet med at tage højde for disse forhold, er de imidlertid udeladt her. 26

29 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser Den typiske person er altså her en højtuddannet ekspert, der kommer til Danmark for at bestride en høj stilling i en kortere årrække, og som tager sin familie med. TABEL 4.4 viser denne persons bidrag til de offentlige kasser. TABEL 4.4 CASE 2, NETTOBIDRAG TIL OFFENTLIG SEKTOR, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år -32,8 Grundskole -280,4 Kriminelle forseelser -2,2 Gymnasiale uddannelser -33,0 Erhvervsfaglige uddannelser 0,0 Videregående uddannelser -2,9 Sengedage på hospitaler -65,3 Besøg hos praktiserende læge -7,6 Indkomsterstattende ydelser -22,9 Skattebetaling, indkomstskat 1274,4 I alt 827,3 Anm.: Anmærkninger Kilde: Kilder I dette tilfælde er der tale om et positivt nettobidrag til de offentlige kasser på kr., på trods af at der er tale om et betydeligt større træk på de offentlige ydelser end i det foregående eksempel. Det større træk bliver dog mere end modgået af en stor skattebetaling på over 1 mio. kr. over de 4 år. Samboende/gift, ankommer som 27-årig, uden børn, bliver i 4 år Dette tilfælde er et ungt par fra udlandet, hvor (i hvert fald) den ene er højtuddannet. Den ene partner får ansættelse i Danmark, og det unge par uden børn bor i Danmark i en kortere årrække, hvorefter de forlader landet igen. TABEL 4.5 viser det samlede nettobidrag til de offentlige finanser fra denne familie. 27

30 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser TABEL 4.5 CASE 3, NETTOBIDRAG TIL OFFENTLIG SEKTOR, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år - Grundskole - Kriminelle forseelser -0,1 Gymnasiale uddannelser - Erhvervsfaglige uddannelser - Videregående uddannelser - Sengedage på hospitaler -24,5 Besøg hose praktiserende læge -4,8 Indkomsterstattende ydelser -32,1 Skattebetaling, indkomstskat 514,7 I alt 453,2 Anm.: Anmærkninger Denne familie bidrager med i alt kr. til den offentlige sektor igennem de 4 år, den opholder sig i Danmark. Der er i det mindste to årsager til, at beløbet er noget større end for den enlige indvandrer i case 1. For det første, at den højtuddannede indvandrers samlever/ægtefælle bidrager positivt. I denne type af familier er der således i gennemsnit 1,6 skattebetaler, hvilket giver et betydeligt bidrag. For det andet, at de indvandrer der kommer med ægtefæller er personer, der opnår højere indkomster, end de der kommer som enlige. Nedenfor ses der i stedet på to familietyper, der bliver i Danmark igennem en længere årrække. Enlig, ankommer som 27-årig, uden børn, bliver i 20 år Denne person er den samme som case 1 ovenfor blot med den forskel, at personen i dette eksempel bliver i Danmark i 20 år. TABEL 4.6 viser personens nettobidrag til den offentlige sektor over denne 20 års periode givet de faktiske udgifter og indtægter i

31 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser TABEL 4.6 CASE 4, NETTOBIDRAG TIL OFFENTLIG SEKTOR, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år - Grundskole - Kriminelle forseelser -7,3 Gymnasiale uddannelser - Erhvervsfaglige uddannelser - Videregående uddannelser - Sengedage på hospitaler -20,7 Besøg hose praktiserende læge -11,2 Indkomsterstattende ydelser -74,9 Skattebetaling, indkomstskat 2273,4 I alt 2159,2 Anm.: Anmærkninger Der er samlet set tale om et nettobidrag på knap 2,2 mio. kr. over de 20 år. Langt den overvejende del af bidraget kommer fra skattebetalinger, idet denne persontype kun har et meget begrænset træk på de offentlige ydelser. Gift/samboende, med børn, ankommer som 27-årig, bliver i 20 år Der er altså tale om den samme årrække som i det foregående eksempel, idet der dog her er tale om et par med børn. Dette par vil bo i Danmark i de år, hvor børnene typisk trækker på de offentlige ydelser inden for børnepasning og skolegang. TABEL 4.7 viser denne families nettobidrag til den offentlige sektor over de 20 år. Det samlede billede er igen positivt med et totalt nettobidrag over de 20 år på 3,2 mio. kr., selvom familien også har et betydeligt træk på de offentlige ydelser på næste 2 mio. kr. igennem perioden. 29

32 Højtuddannede indvandreres bidrag til de offentlige finanser TABEL 4.7 CASE 5, NETTOBIDRAG TIL OFFENTLIG SEKTOR, 1000 KR. Område Beløb Dagtilbud til børn under 7 år -228,1 Grundskole -727,5 Kriminelle forseelser -9,2 Gymnasiale uddannelser -80,7 Erhvervsfaglige uddannelser 0,0 Videregående uddannelser -15,8 Sengedage på hospitaler -533,1 Besøg hose praktiserende læge -51,3 Indkomsterstattende ydelser -300,5 Skattebetaling, indkomstskat 5151,7 I alt 3205,5 Anm.: Anmærkninger Samlet set viser de ovenstående eksempler, at de højtuddannede indvandrere bidrager positivt til den offentlige sektor. Dette skyldes i høj grad en ret høj skattebetaling kombineret med et begrænset træk på offentlige ydelser. 30

33 Forskerordningen 5 Forskerordningen Udenlandske forskere har mulighed for at blive beskattet under den såkaldte forskerordning. Ordningen blev indført i 1992, og formålet var at gøre det attraktivt for udenlandske forskere at opnå beskæftigelse i Danmark. Ordningen indebærer, at udlændinge, der ansættes som forskere på universiteter, eller som opnår en tilstrækkelig høj løn (i kr. om måneden) ved ansættelse udenfor universitetsverdenen, kan nøjes med at betale 26 procent af deres løn i skat i 5 år (plus arbejdsmarkedsbidrag). Ordningen er blevet ændret flere gange siden introduktionen i I perioden 1992 til 2008 var der tale en treårig ordning, hvor skatten var 25 procent. Frem til 2002 var det desuden sådan, at hvis vedkommende blev i Danmark i mere end 7 år, så skulle hele den sparede skat, i forhold til normal beskatning fra de første 3 år, betales tilbage igen. Fra 2008 til 2011 kunne der vælges mellem en treårig ordning, hvor skatten var 25 % eller en femårig ordning, hvor skatten var 33 %. Den femårige ordning blev dog stort set ikke anvendt, så i praksis var der i hele perioden frem til 2011 tale om en treårig ordning. I 2009 var der personer på forskerordningen. De 409 (11 procent) var danskere, der efter et længere ophold i udlandet kan opfylde reglerne for at komme på forskerordningen. I TABEL 5.1 vises den branchemæssige fordeling. Det bemærkes, at 1273 (36 procent) er ansat indenfor undervisning. Ordningen forbindes ofte med professionelle fodboldspillere, men der er dog kun 175 (5 procent), der er ansat i branchen kultur, forlystelser og sport. 31

34 Forskerordningen TABEL 5.1 BRANCHEFORDELING FOR VIRKSOMHEDER MED ANSATTE PÅ FORSKERORDNING I 2009 Branche Antal virksomheder Antal personer Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 0 0 Råstofindvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og varme 3 4 Vandforsyning mm. 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed 3 7 Engros- og detailhandel Transport og gods Hotel og restauration 9 22 Information og kommunikation Finansvirksomhed mm Fast ejendom 7 7 Liberale og tekniske ydelser mm Administrative ydelser mm Offentlig forvaltning mm Undervisning Sundhedsvæsen mm Kultur, forlystelser og sport Andre serviceydelser 5 6 Uoplyst 5 11 I alt Anm.: Tabellen omfatter alle som i løbet af året 2009 var skattepligtige i Danmark og som var omfattet af ordningen. Kilde: Skatteministeriet. I det følgende betragter vi udlændinge, der er kommet til Danmark i perioden 1999 til Vi ser dog kun på personer, der opholder sig i Danmark d. 1. januar året efter de er flyttet til Danmark, da der ellers ikke findes oplysninger om alder, køn, mv. For personer, der har flere ophold betragter vi desuden udelukkende det første ophold. Med disse begrænsninger anvender vi informationer om personer. Personerne på forskerordning adskiller sig fra de øvrige højtuddannede ved, at langt de fleste (83 procent) kommer fra vestlige lande, og langt de fleste er mænd (82 procent). De er også generelt set lidt ældre end de øvrige højtuddannede indvandrere, hvilket fremgår af TABEL

35 Forskerordningen TABEL 5.2 ALDERSFORDELING VED ANKOMST TIL DANMARK, PCT. Aldersklasse Andel år 14, år 48, år 25, år 10, år 1, ,34 Anm.: Der er taget udgangspunkt i hele populationen Den gennemsnitlige skattebetaling for personer på forskerordning i 2009 er kr., hvilket skal sammenlignes med, at den gennemsnitlige betaling for de øvrige højtuddannede fra vestlige lande er ca kr. Dvs. på trods af, at personer på forskerordning har en lavere skatteprocent, er beløbet de betaler i skat højere. Det skyldes, at personerne på forskerordning generelt set opnår en høj løn. Hvad angår varigheden af deres ophold, så viser TABEL 5.3 fordelingen på antal måneder for de personer der kom på forskerordning i 2003 og TABEL 5.3 FORDELING AF OPHOLDSLÆNGDER, PCT. Antal måneder Andel , , , , ,6 Anm.: Der tages udgangspunkt i forskere, der ankom til Danmark i Det ses, at knap 40 pct. rejser i løbet af de første 3 år, mens godt halvdelen bliver mere end 4 år. Cirka 60 pct. forbliver i Danmark i så lang tid, at de kommer på normal dansk skatteordning. I forhold til de øvrige højtuddannede indvandrere opholder personer på forskerordningen sig kortere tid i Danmark. Udrejsemønstret fremgår mere detaljeret af FIGUR

36 Forskerordningen FIGUR 5.1 HAZARDRATE FOR UDVANDRING FOR PERSONER PÅ FORSKER- ORDNINGEN, PCT. 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Anm.: Der tages udgangspunkt i forskere, som ankom til Danmark i Det er meget tydeligt, at der er en del, der rejser efter præcis 1 år, 2 år, og især efter 3 år. Dvs. ved udløb af forskerordningen i den betragtede analyseperiode. Det samme mønster ses ikke nær så tydelig for hele gruppen af højtuddannede, jf. FIGUR 3.1. Dvs. det tyder kraftigt på, at ophør af den gunstige forskerbeskatning betyder, at mange forlader Danmark igen. For alle de øvrige forhold omkring træk på offentlige ydelser, vil vi i det følgende antage, at personer på forskerordning ligner de øvrige højtuddannede indvandrere. Til sammenligning med tabellerne i foregående afsnit er der også beregnet nettobidrag fra en gennemsnitlig person på forskerordningen. Den gennemsnitlige ankomstalder er 39 år for personer på forskerordningen, og median opholdstiden er tre år. Der er derfor taget udgangspunkt i disse størrelser. Resultatet af beregningen kan ses i TABEL

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport August Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2010 Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

ER HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE EN GOD FORRETNING FOR DANMARK?

ER HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE EN GOD FORRETNING FOR DANMARK? ER HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE EN GOD FORRETNING FOR DANMARK? EN REGISTERBASERET COST-BENEFIT ANALYSE AF HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE Med støtte fra FORORD Tænketanken DEA har i perioden fra maj til november

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST

HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 15. oktober 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Ph.d.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed Oktober 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere