Sprogholdninger over Øresund

Transkript

1 Sprogholdninger over Øresund AF TORE KRISTIANSEN Artiklen fremlægger og diskuterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt svenskere og danskere i Øresundsregionen. Formålet med undersøgelsen var at tage temperaturen på holdningsklimaet over Øresund, gennem at stille spørgsmål om hvordan de to befolkningsgrupper ser på INTEGRATIONEN i regionen, om hvordan de har det med hinanden som NABOER, og om hvordan de forholder sig til hinandens SPROG. Denne artikel fokuserer på holdningsklimaets sproglige dimension. Svenskerne fremstår som langt mere positive end danskerne over for deres eget sprog og over for skoleundervisning i naboens sprog, mens danskerne omvendt udmærker sig ved at synes bedre om svensk end dansk. Analyserne viser hvilken rolle køn, alder og social status spiller for sprogholdningerne, og hvordan de hænger sammen med (selvrapporteret opfattelse af) hvor tit man har kontakt med naboens sprog og hvor god man er til selv at tale og forstå det. 1. Baggrund I forbindelse med bygningen af Øresundsbroen og andre bestræbelser på at styrke samarbejdet på tværs af Øresund, blev der i 2000 påbegyndt en række forskningsprojekter under Øresundsuniversitetet (som i sig selv er oprettet som et led i disse bestræbelser). Et af disse projekter, Broen og Sproget, blev udformet og gennemført i samarbejde mellem de nordiske fagmiljøer ved universiteterne i Lund og København, under ledelse af Jan Svensson og Frans Gregersen. De involverede forskere på hver side af sundet har haft fælles diskussioner om undersøgelsesoplæg og dataanalyse, og vi har hjulpet hinanden med dataindsamlingen, men i det væsentlige har de svenske og danske undersøgelser været gennemført som selvstændige delprojekter. (Arbejder der præsenterer projektet og dets resultater, er Lundin & Zola Christensen 2001, Jörgensen & Kärrlander 2001, Lund 2001, Rasmussen 2002, Gregersen og Svensson 2002, Gregersen 2003). Det danske projekt under Broen og Sproget gav vi navnet DASVA, som står for DAnsk-SVensk Akkommodation, og signalerede dermed at vi ville gøre sproglig akkommodation (Giles ed.1984, Coupland and Giles eds 1988) svenskere og danskere imellem til et centralt anliggende. Men også DASVA har været underinddelt i delprojekter. I tillæg til akkommodation i sprogbrugen ønskede vi at studere hvor godt svenskere og danskere i Øresundsregionen forstår hinandens sprog, og dertil sprogholdningsklimaet over Øresund. Til belysning af alle tre

2 problemstillinger (akkommodation, forståelse, holdninger) er der anvendt flere forskellige metoder både til indsamling og analyse af data. Formålet med denne artikel er at belyse sprogholdningsklimaet på grundlag af kvantitative analyser af data fra en spørgeskemaundersøgelse. 2. Spørgeskemaet Da besvarelsen skulle kunne klares på kort tid, var spørgeskemaet kort. Det omfattede kun et enkelt A4-ark, med den danske version på den ene side og den svenske version på den anden side. Som et første skridt i operationaliseringen af det holdningsklima der har betydning for sprogbrug og sprogforståelse i mødet mellem danskere og svenskere i Øresundsregionen, fandt vi det rimeligt at skelne mellem tre dimensioner, som hver især og i samspil drejer sig om hvordan man forholder sig til (i) INTE- GRATIONEN i Øresundsregionen, (ii) NABOEN på den anden side af sundet, (iii) de to SPROG der mødes ( eget sprog og naboens sprog ). Andet skridt i operationaliseringen var at vælge tre udsagn til at repræsentere hver af de tre dimensioner. Informanterne blev altså præsenteret for 9 udsagn, hvor deres opgave var at angive grad af enighed ved at krydse af på en 5-trinsskala med meget i den ene ende og slet ikke i den anden. Udsagnene var følgende (her ordnet under de dimensioner de er ment at skulle repræsentere, i spørgeskemaet var de anderledes blandet ): INTEGRATION danskere og svenskere i Øresundsregionen bør arbejde tættere sammen, det er godt vi hat fået broen, det er godt at broen bringer danskere og svenskere tættere sammen ; NABO svenskere er sympatiske, svenskere er usympatiske, svenskere er dygtige ; SPROG danske børn skal lære mere svensk i skolen, dansk er et pænt sprog, svensk er et pænt sprog. (Den svenske version har naturligvis svensk/svenske/svenskere hvor den danske har dansk/danske/danskere og omvendt). Derudover blev der spurgt om nogle baggrundsoplysninger. Disse omfatter informantens KØN, ALDER, MODERSMÅL og PRIMÆRE BOPÆL og dertil informantens angivelse af hvor tit han/hun har ARBEJDSPLADSKONTAKT med naboens sprog og PRIVAT OMGANG med naboen. Hyppigheden af de to former for kontakt blev angivet ved at krydse af på skalaer med de fire trin dagligt/ugentligt/sjældnere/aldrig. Cirka to tredjedele af informanterne blev ligeledes bedt om at vurdere deres egen evne til at FORSTÅ og TALE naboens sprog ved at krydse af på 5-trinsskalaer med godt i den ene ende og dårligt i den anden. 3. Informanterne I alt 611 informanter har udfyldt spørgeskemaet. Langt de fleste - nemlig 569 (93,2 procent) har oplyst at have enten dansk eller svensk som modersmål. Af de resterende har 26 (4,3 procent) angivet et andet modersmål, 2 (0,3 procent) har angivet at have både dansk og svensk som modersmål, mens 14 (2,3 procent)

3 SKEMA 1: INFORMANTERNES FORDELING PÅ BAGGRUNDSVARIABLERNE SVENSKERE DANSKERE FÆRDIGHED / HOLDNING FÆRDIGHED / HOLDNING N % N % KØN Kvinde 113 / ,8 / 61,4 125 / ,4 / 68,9 Mand 76 / 83 40,2 / 38,6 69 / ,6 / 31,1 SOCIAL STATUS I Ikke-studerende 75 / ,4 / 51,7 59 / ,9 / 60,7 Studerende 102 / ,6 / 48,3 132 / ,1 / 39,3 SOCIAL STATUS II Høj 39 / 39 52,0 / 39,8 15 / 15 25,4 / 7,7 Mellem 36 / 37 48,0 / 37,8 27 / 54 45,8 / 27,6 Lav 0 / 22 0 / 22,4 17 / ,8 / 64,8 ALDER / 55 27,5 / 25,6 105 / ,3 / 33, / 26 13,8 / 12,1 35 / 61 17,8 / 17, / 41 18,5 / 19,1 15 / 70 7,6 / 20, / 31 12,7 / 14,4 14 / 41 7,1 / 11, / 38 14,8 / 17,7 16 / 44 8,1 / 12, / 24 12,7 / 11,2 12 / 17 6,1 / 4,9 ARBEJDSPLADS- KONTAKT I Dagligt 11 / 22 5,9 / 10,4 15 / 128 7,8 / 36,7 Ugentligt 22 / 32 11,8 / 15,1 28 / 40 14,5 / 11,5 Sjældnere 97 / ,2 / 48,1 97 / ,3 / 35,0 Aldrig 56 / 56 30,1 / 26,4 53 / 59 27,5 / 16,9 PRIVAT OMGANG Dagligt 8 / 10 4,2 / 4,7 7 / 13 3,6 / 3,7 Ugentligt 15 / 18 7,9 / 8,4 16 / 33 8,3 / 9,5 Sjældnere 101 / ,4 / 51,2 101 / ,3 / 50,3 Aldrig 65 / 77 34,4 / 35,8 69 / ,8 / 36,5 ARBEJDSPLADS- KONTAKT II Kastrup / 8 / 32,0 / 106 / 67,9 Postkontor / 17 / 68,0 / 50 / 32,1 har undladt at angive modersmål. Kun de 569 informanter der har angivet enten dansk eller svensk som modersmål, indgår i de analyser der følger. Disse vil for nemheds skyld blive omtalt som danskere og svenskere.

4 Fordelingen af hhv. svenskere og danskere på baggrundsvariablerne fremgår af skema 1. Variablen PRIMÆR BOPÆL (Danmark eller Sverige) udgår idet der kun i en håndfuld tilfælde ikke er tale om sammenfald med MODERSMÅL (dansk eller svensk). Mht. SOCIAL STATUS er der først skelnet mellem de studerende og de ikke-studerende, hvorefter de ikke-studerende er blevet videreinddelt på en parameter høj-mellem-lav på grundlag af de opgivne stillingsbetegnelser. Spørgsmålet om ARBEJDSPLADSKONTAKTENS betydning for sprogbrug, forståelse og holdninger udgør den helt centrale problemstilling i DASVAprojektet, og en skelnen mellem højkontakt- og lavkontakt-arbejdspladser ligger til grund for udvælgelsen af projektets kerneinformanter. Disse blev fundet (ved hjælp af spørgeskemaet) i Kastrup (højkontakt-arbejdsplads) og på postkontorer i København og Malmø (lavkontakt-arbejdspladser). Da sprogholdningerne hos disse to grupper vil blive gjort til genstand for særskilt behandling, er informantfordelingen på de to arbejdspladstyper medtaget til sidst i skemaet. Af grunde der ikke skal opholde os her, blev respondenterne i Kastrup og på postkontorerne ikke bedt om at vurdere deres egne færdigheder i at FORSTÅ og TALE naboens sprog, hvorimod alle informanterne svarede på holdningsspørgsmålene. Derfor viser skema 1 fordelingen på baggrundsvariablerne både mht. modersmålsgrupperne totalt set (det er tallene efter / ) og mht. de respondenter der svarede på færdighedsspørgsmålene i tillæg til holdningsspørgsmålene (det er tallene foran / ). De i alt 569 informanter fordeler sig på 216 (38 procent) svenskere og 323 (62 procent) danskere. De 387 informanter uden for Kastrup og postkontorerne fordeler sig mere ligeligt på 190 (49 procent) svenskere og 197 (51 procent) danskere. For en god ordens skyld skal det bemærkes at ikke alle informanter har ladet sig klassificere på alle variabler. Det kan til dels skyldes at variablen ikke er relevant for alle informanters vedkommende (SOCIAL STATUS II og ARBEJDS- PLADSKONTAKT II), men også at den relevante oplysning mangler for nogle af informanterne (gælder alle variabler undtagen ARBEJDSPLADSKONTAKT II). 4. Selvrapporterede sprogfærdigheder og sprogholdninger: resultater for svenskerne og danskerne som totalgrupper Ser vi først på hvordan svenskerne og danskerne i Øresundsregionen vurderer deres egne færdigheder med hensyn til hhv. at FORSTÅ og TALE naboens sprog, finder vi interessant nok at der ikke er nogen forskel (afkrydsningsmønstrene på de to skalaer fremgår af skema 2; gennemsnitsværdierne er ført op i kolonnerne (i) og (ii) i skema 3). Derimod er der store og bemærkelsesværdige sprogholdningsforskelle. Men inden vi ser nærmere på hvordan der er blevet reageret på udsagnene om sprog, kan det nævnes at de tre holdningsdimensioner INTEGRATION, NABO og SPROG

5 SKEMA 2: SELVRAPPORTERET FÆRDIGHED I AT FORSTÅ OG TALE NABOENS SPROG SVENSKERE DANSKERE Forstår naboens sprog N % N % rigtig godt , , , , , , , ,6 slet ikke 5 5 2,7 5 2,6 Taler naboens sprog rigtig godt 1 4 2,1 7 3, ,1 9 4, , , , ,9 Slet ikke , ,9 SKEMA 3: SPROGFÆRDIGHEDER OG SPROGHOLDNINGER hos svenskere og danskere totalt Tallene er gennemsnitsværdier på 5-trinsskalaer: lav værdi er bedre færdighed og mere positiv holdning FÆRDIGHED HOLDNING (i) Hvor godt forstår du naboens sprog? (ii) Hvor godt taler du naboens sprog? (1) Eget sprog er et pænt sprog (2) Naboens sprog er et pænt sprog (3) Egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen Svenskere 2,54 3,90 1,82 2,83 2,39 Danskere 2,64 3,98 2,62 2,43 2,99 n.s. n.s. *** *** *** *** p<.001 n.s. non-significant (Mann-Whitney) fremviser en klar temperaturforskel : For alle tre dimensioners vedkommende gælder det at både svenskernes og danskernes totalgennemsnit ligger under 3 og dermed i den positive ende af 5-trinsskalaen men holdningsklimaet over Øresund er klart varmere i INTEGRATIONS- og NABO-dimensionerne end i SPROGdimensionen. Endvidere skal det nævnes at svenskerne fremtræder som signifikant mere positive end danskerne på alle skalaer (alle p <.001) med undtagelse af to. Den ene af disse er NABO-skalaen danskar är dugtiga / svenskere er dygtige, hvor der ikke er forskel på de to modersmålsgruppers vurdering af hinanden.

6 Den anden skala hvor det gennemgående mønster brydes, og vendes om, er den SPROG-skala hvor det drejer sig om naboens sprog. Som det fremgår af kolonne (2) i skema 3, er danskerne mere tilbøjelige end svenskerne til at vurdere naboens sprog som pænt. Som helhed betragtet fremviser svenskerne deres laveste gennemsnit (mest negative holdning) på skalaen danska er ett vackert språk (2,83). Tallene i kolonne (1) fortæller at svenskerne synes bedre om deres eget sprog svensk (1,82) end danskerne synes om dansk (2,62). Ved at sammenligne tallene i kolonnerne (1) og (2) ser vi at danskerne ligefrem har givet naboens sprog en mere positiv vurdering end deres eget sprog (2,43 mod 2,62). Forskellen er statistisk signifikant (Wilcoxon Signed Ranks Test, p=.015). Altså: Svenskerne er mere positive over for svensk end over for dansk, og det er danskerne også. Alligevel ser vi i kolonne (3) at svenskerne er mere indstillet end danskerne på at egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen. SKEMA 4: KORRELATIONER mellem holdninger og færdigheder (Spearman s rho) (1) eget sprog er et pænt sprog (2) naboens sprog er et pænt sprog (3) egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen SVENSKERE DANSKERE (1) (2) (3) (1) (2) (3) kor.koef. forstår -,021,193,176,079,183,299 p,776,008,016,278,011,000 kor.koef. taler -,089,193,154,091,209,316 p,225,008,036,211,004,000 Mht. sammenhængen mellem de to slags færdighed, viser der sig naturlig nok at være stærk positiv korrelation mellem hvor godt man mener at hhv. forstå og tale naboens sprog ; det gælder såvel hos svenskerne (rho.675, p<.001) som hos danskerne (rho.624, p<.001). Mht. sammenhængen mellem færdigheder og holdninger viser afkrydsningerne på FORSTÅ- og TALE-skalaerne en svag, men signifikant, positiv korrelation med afkrydsningerne på de to holdningsspørgsmål der drejer sig om naboens sprog (2 og 3), mens der, måske igen naturlig nok, ikke er nogen sammenhæng mellem syn på eget sprog og vurdering af egne færdigheder i naboens sprog (skema 4). 5. Sprogfærdigheder og sprogholdninger: baggrundsfaktorernes betydning Skema 5 giver en oversigt over hvordan undergrupperne på de forskellige baggrundsvariabler har svaret på spørgsmålene om sprogfærdigheder og sprogholdninger.

7 SKEMA 5: SPROGFÆRDIGHEDER OG SPROGHOLDNINGER hos svenskere og danskere fordelt på undergrupper (i) hvor godt forstår du naboens sprog? (ii) hvor godt taler du naboens sprog? (1) eget sprog er et pænt sprog (2) naboens sprog er et pænt sprog (3) egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen SVENSKERE Tallene er gennemsnitsværdier på 5-trinsskalaer : lav værdi er - bedre færdighed - mere positiv holdning DANSKERE FÆRDIGHED HOLDNING FÆRDIGHED HOLDNING (i) (ii) (1) (2) (3) (i) (ii) (1) (2) (3) forstår taler Eget nabo skole forstår taler eget nabo skole KØN Mand 2,39 3,77 1,94 3,05 2,52 2,65 3,99 2,67 2,43 3,02 Kvinde 2,69 4,00 1,75 2,70 2,31 2,63 4,01 2,59 2,44 2,99 n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. SOCIAL STATUS I Ikke-stud. 2,34 3,70 2,04 2,90 2,30 2,53 3,84 2,36 2,62 2,97 Studerende 2,66 4,02 1,57 2,77 2,49 2,73 4,06 3,06 2,15 3,02 * * *** n.s. n.s. n.s. n.s. *** *** n.s. SOCIAL STATUS II Høj 2,16 3,79 1,97 2,76 2,24 2,46 3,46 2,92 2,54 2,75 Mellem 2,54 3,60 2,19 2,89 2,56 2,07 3,70 2,38 2,48 2,96 Lav 2,00 3,14 2,09 3,29 4,35 2,24 2,70 3,02 n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. ** * n.s. n.s. n.s. ALDER ,87 4,17 1,69 2,76 2,47 2,90 4,25 3,05 2,31 3, ,35 3,42 1, ,35 2,31 3,63 2,69 2,44 2, ,31 3,77 1,83 2,63 2,34 2,07 3,53 2,24 2,65 3, ,58 3,83 1,77 2,65 2,39 2,86 4,14 2,36 2,63 3, ,54 3,93 2,19 3,00 2,39 2,50 3,75 2,27 2,25 2, ,38 4,13 1,92 3,21 2,38 1,80 3,20 2,71 2,43 2,71 n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. ** ** *** n.s. * ARBEJDSPLADS- KONTAKT I Dagligt 1,55 3,00 1,82 2,68 1,91 1,80 3,27 2,46 2,47 2,92 Ugentligt 1,95 3,41 2,13 2,88 2,06 2,29 3,50 2,60 2,45 2,70 Sjældnere 2,47 3,84 1,89 2,69 2,52 2,65 4,03 2,68 2,33 2,98 Aldrig 3,11 4,39 1,57 3,07 2,52 3,08 4,36 2,82 2,57 3,37 *** *** * n.s. * *** *** n.s. n.s. * PRIVAT OMGANG Dagligt 1,25 2,50 1,90 1,90 2,20 1,86 3,71 2,31 1,85 2,54 Ugentligt 1,93 2,93 2,00 2,50 1,72 1,63 2,94 2,59 2,00 2,52 Sjældnere 2,32 3,80 1,81 2,73 2,31 2,47 3,79 2,71 2,36 2,89 Aldrig 3,17 4,45 1,78 3,17 2,70 3,20 4,51 2,51 2,71 3,30 *** *** n.s. ** ** *** *** n.s. *** *** ARBEJDSPLADS- KONTAKT II Kastrup 1,63 2,88 1,63 2,54 2,56 3,05 Postkontor 2,00 3,29 2,29 1,86 2,78 3,06 n.s. n.s. n.s. *** n.s. n.s. * p<.05 ** p<.01 *** p<.001 (Kruskal-Wallis)

8 KØN: Hverken blandt svenskere eller danskere er der forskel på mænd og kvinder og det gælder for færdigheder såvel som holdninger. SOCIAL STATUS I: I begge modersmålsgrupper rapporterer de ikke-studerende om bedre færdigheder i naboens sprog end de studerende, men forskellen er kun signifikant hos svenskerne (på.05-niveauet). Mht. holdninger er de svenske studerende mere positive over for eget sprog end de ikke-studerende svenskere (1,57 vs 2,04); hos danskerne forholder det sig omvendt: De studerende er mere negative end de ikke-studerende over for eget sprog (3,06 vs. 2,36). Når det gælder naboens sprog derimod, ser vi at de danske studerende er mere positive end de ikke-studerende (2,15 vs. 2,62). SOCIAL STATUS II (= underinddeling af de ikke-studerende på grundlag af angivne stillingsbetegnelser): Hverken blandt svenskere eller danskere er der forskel på statusgrupperne høj, mellem og lav hvad holdningerne angår. De lavsociale danskere rapporterer om dårligere færdigheder i svensk end de øvrige danskere. ALDER har ingen betydning hos svenskerne, hverken for hvordan de rapporterer om egne færdigheder eller for hvordan de forholder sig til de tre udsagn om sprog. Hos danskerne finder vi den største tiltro til egne færdigheder i svensk hos de ældste (de årige har gennemsnitsværdier på 1,80 og 3,20) og den mindste tiltro til egne færdigheder hos de yngste (18-24-årige med gennemsnitsværdierne 2,90 og 4,25) og de årige (2,86 og 4,14). Alder har endvidere betydning for danskernes forhold til eget sprog : Aldersgrupperne synes dansk er et pænere sprog (gennemsnitsværdier omkring 2,30) end de yngre og ældre [aldersgrupperne og har gennemsnitsværdier omkring 2,70; at holdningen til eget sprog er særlig negativ blandt danskere under 25 år, gennemsnitsværdi 3,05, skal ses i sammenhæng med at gruppen er kraftigt domineret af studerende]. Hos danskerne ser vi også en forskel i holdningen til nabosprogundervisning i skolen idet de ældre (over 50 år, aldersgruppen i særdeleshed) er mere positive end de yngre (under 50 år). ARBEJDSPLADSKONTAKT I: Her ser vi et klart mønster der indikerer at kontakt på arbejdspladsen giver færdigheder i at forstå og tale naboens sprog. Det gælder for begge modersmålsgruppers vedkommende. Mht. holdninger finder vi hos svenskerne mere positivitet over for eget sprog hos dem der aldrig har arbejdspladskontakt med dansk (1,57), end hos de øvrige. Omvendt er gruppen aldrig, sammen med gruppen sjældnere, mere negative end de øvrige over for nabosprogsundervisning (2,52). Også hos danskerne gælder det at gruppen aldrig er mere negative end de øvrige over for nabosprogsundervisning i skolen.

9 PRIVAT OMGANG: Faktoren spiller entydigt og ensartet ind på begge sider af Sundet. Jo hyppigere privat omgang jo bedre færdigheder (med den ene undtagelse at den danske gruppe ugentlig rapporterer om bedre færdigheder end gruppen daglig ). Mens hyppigheden af privat omgang danskere og svenskere imellem ikke har nogen betydning for holdningen til eget sprog (kolonnerne (1)), giver daglig og ugentlig privat omgang mere positive holdninger til naboens sprog (kolonnerne (2)) og til nabosprogundervisning (kolonnerne (3). ARBEJDSPLADSKONTAKT II: Vi ser at svenskerne fra højkontakt-arbejdspladsen (Kastrup) er mere positive end deres kollegaer på lavkontakt-arbejdspladsen (postkontor) det gælder på alle tre sprogskalaer men antallet af informanter er lille og forskellene ikke-signifikante. Den ene signifikante forskel findes hos danskerne, hvor de ansatte på lavkontakt-arbejdspladsen er mere positive over for eget sprog (1,86) end de ansatte på højkontakt-arbejdspladsen (2,54). 6. Holdninger til eget sprog og naboens sprog Ved at se på gennemsnitsværdierne i skema 5 kan man nok danne sig et vist indtryk af hvilke undergrupperinger der totalt set er de mere positive og hvilke der er de mere negative på de tre holdningsskalaer. Men det er nemmere at danne sig et sådant overblik hvis vi rangordner alle undergrupperne på grundlag af deres gennemsnitsværdi. Vi vil basere os på sådanne rangordninger i den videre analyse, som dels vil se nærmere på forholdet mellem undergrupperne, dels på forholdet mellem de enkelte skalaer i sprogdimensionen og på sprogdimensionens betydning for det generelle holdningsklima over Øresund. I skema 6 er de svenske og danske undergrupper rangordnet efter stigende gennemsnitsværdi, dvs. efter stigende negativitet, på skalaerne eget sprog og naboens sprog : Grupperne i toppen af listerne er altså de mere positive, grupperne i bunden de mere negative. Gennemsnitsværdierne for svenskere og danskere totalt er angivet med store, fede typer. Hvis vi først betragter rangordningen på skala (1) eget sprog er et pænt sprog, kan vi konstatere at den danske liste langt på vej vender den svenske på hovedet: I toppen af den svenske liste finder vi de studerende (og undergrupper som de studerende er stærkt repræsenteret i: 18-24, 25-29, aldrig APK), mens de studerende (og aldersgruppen 18-24) indtager bundpladsen i den danske liste. Omvendt finder vi naturligvis de ikke-studerende langt nede på den svenske liste, herunder grupperne postkontor og lav hvorimod de danske ikke-studerende, og i særdeleshed grupperne postkontor og lav, ligger i toppen af den danske liste. Hvis vi dernæst betragter rangordningen på skala (2) naboens sprog er et pænt sprog, bemærker vi for det første at kontakthyppighed spiller ind på en ganske anden måde end hvad tilfældet er mht. vurderingen af (1) eget sprog. Det gælder især for PRIVAT OMGANG, hvor vi finder daglig PO og ugentlig PO i

10 SKEMA 6: HOLDNINGER TIL EGET SPROG OG NABOENS SPROG Rangordning af svenske og danske undergrupper efter stigende gennemsnit ( = stigende negativitet ) (1) EGET SPROG ER ET PÆNT SPROG (2) NABOENS SPROG ER ET PÆNT SPROG SVENSKERE DANSKERE SVENSKERE DANSKERE ,54 1. postkontor 1,86 1. daglig PO 1,90 1. daglig PO 1,85 2. aldrig APK 1,57 2. lav 2,24 2. ugentlig PO 2,50 2. ugentlig PO 2,00 2. studerende 1, , ,63 3. studerende 2,15 4. Kastrup 1, , , , ,69 5. daglig PO 2,31 5. daglig APK 2, ,31 6. kvinder 1,75 6. ikke-studerende 2,36 6. sjældnere APK 2,69 6. sjældnere APK 2, , ,36 7. kvinder 2,70 7. sjældnere PO 2,36 8. aldrig PO 1,78 8. mellem 2,38 8. sjældnere PO 2, ,43 9. sjældnere PO 1,81 9. daglig APK 2, ,76 8. mænd 2, daglig APK 1, aldrig PO 2,51 9. høj 2, DANSKERE 2, SVENSKERE 1, Kastrup 2, studerende 2, kvinder 2, , kvinder 2, SVENSKERE 2, , sjældnere APK 1, ugentlig PO 2, ugentlig APK 2, ugentlig APK 2, daglig PO 1, ugentlig APK 2, Kastrup 2, daglig APK 2, DANSKERE 2, mellem 2, mellem 2, mænd 1, mænd 2, andre 2, høj 2, høj 1,97 17.sjældnere APK 2, , Kastrup 2, lav 2, , , aldrig APK 2, postkontor 2, , mænd 3, ikke-studerende 2, ugentlig PO 2, sjældnere PO 2, aldrig APK 3, , ikke-studerende 2, aldrig APK 2, lav 3, , ugentlig APK 2, høj 2, aldrig PO 3, lav 2, mellem 2, , , aldrig PO 2, , studerende 3, postkontor 3, postkontor 2,78 toppen af både den svenske og danske liste, og omvendt aldrig PO langt nede på begge lister. Dernæst er det naturligvis iøjnefaldende hvordan gruppen postkontor indtager bundpositionen i begge lister. De af vores informanter der arbejder på et postkontor, uanset om det er på svensk eller dansk side af Øresund, er mere negative over for naboens sprog end alle andre grupper af hhv. svenskere og danskere. De svenske postmedarbejderes 3,29 på denne skala er den laveste gennemsnitsværdi og dermed den mest negative holdningstilkendegivelse som findes i det svenske materiale. 7. Sprogrelateret indgruppe-/udgruppe-favorisering Skema 7 viser differencen mellem (2) naboens sprog og (1) eget sprog i de forskellige undergrupper. Denne difference giver måske det bedste billede af hvordan grupperne forholder sig til hinanden mht. nationalsproglig selvfølelse : Hvor selvtilfredse fremstår de når de konstruerer sig selv i kontakten/konflikten mellem svensk og dansk (ved at krydse af på skalaer i et spørgeskema)? Differencen kan ses som et udtryk for graden af enten indgruppe-

11 SKEMA 7: INDGRUPPE og UDGRUPPE FAVORISERING Rangordning af svenske og danske undergrupper efter faldende difference mellem (2) naboens sprog er et pænt sprog' og (1) eget sprog er et pænt sprog (= stigende relativ nedvurdering af eget sprog / opvurdering af naboens sprog ) SVENSKERE DANSKERE 1. aldrig APK 1,50 1. postkontor 0,92 2. aldrig PO 1,39 2. lav 0, , , , ,27 5. postkontor 1,29 5. ikke-studerende 0,26 6. Kastrup 1,25 6. aldrig PO 0,20 7. studerende 1,20 7. mellem 0,10 8. lav 1,14 8. Kastrup 0,02 9. mænd 1,11 9. daglig APK 0, , , SVENSKERE 1, kvinder -0, kvinder 0, ugentlig APK -0, sjældnere PO 0, DANSKERE -0, , mænd -0, daglig APK 0, , ikke-studerende 0, aldrig APK -0, , , , sjældnere APK -0, sjældnere APK 0, sjældnere PO -0, høj 0, høj -0, ugentlig APK 0, daglig PO -0, mellem 0, ugentlig PO -0, ugentlig PO 0, , daglig PO 0, studerende -0,91 eller udgruppe-favorisering (se Harwood, Giles and Bourhis 1994): Jo mere positiv difference, jo mere indgruppe-favorisering; jo mere negativ difference, jo mere udgruppe-favorisering. Hvis differencen ligger omkring nul, har vi et tilfælde af ikke-favorisering. Vi ser at 23 af de 24 svenske grupperinger fremviser en positiv difference på 0,50 og derover. Det gælder altså alment og bredt blandt svenskerne at de er mere positive over for deres eget sprog end over for naboens sprog. Den eneste undtagelse er den lille gruppe med daglig privat omgang som har samme gennemsnit (1,90) på begge skalaer og dermed ingen forskel i vurderingen af de to sprog. For danskernes vedkommende ser vi at antallet af grupper med en negativ difference er større end antallet med en positiv difference, ligesom danskerne

12 som helhed kommer ud med en negativ difference (-0,19) og altså totalt set en svag nationalsproglig selvfølelse i denne sammenhæng. Men dette negative sproglige selvbillede findes altså ikke i alle grupper af befolkningen. Det fremgår klart af ranglisterne i skema 7 at baggrundsvariablerne spiller forskelligt ind på hvordan hhv. indgruppe og udgruppe favoriseres. I begge modersmålsgrupper synes de variabler der drejer sig om KONTAKTHYPPIGHED, SOCI- AL STATUS og ALDER, at spille ind på måder der kan kræve nærmere omtale og diskussion. KØN-ene derimod ligger omkring midten i begge lister og vil derfor ikke blive omtalt nærmere. 7.1 Betydningen af KONTAKTHYPPIGHED for ind-/udgruppe-favorisering Hos svenskerne ser vi at kontakthyppighed er den mest udslagsgivende faktor: Grupperne aldrig APK og aldrig PO fremstår som de sprogligt mest selvglade, mens de mindst selvglade er grupperne daglig PO og ugentlig PO. Baggrunden for at svenskernes alment gældende indgruppe-favorisering tenderer mod udligning i de sidstnævnte grupper, er i første række en stærk relativ opvurdering af naboens sprog, kun i mindre grad en relativ nedvurdering af eget sprog (se skema 6). Hos danskerne spiller kontakthyppighed ind især i form af PRIVAT OMGANG. Den eneste danske kontakt-gruppe som fremviser indgruppe-favorisering er gruppen aldrig PO baggrunden er i første række en stærk relativ nedvurdering af naboens sprog. De mest udprægede tilfælde af udgruppe-favorisering finder vi hos grupperne med daglig PO og ugentlig PO her er baggrunden omvendt en stærk relativ opvurdering af naboens sprog (skema 6). Bemærk at vi hos danskerne finder det mest udprægede tilfælde af ikkefavorisering i gruppen daglig APK (0,01), samt i den hermed tæt forbundne højkontakt-arbejdsplads Kastrup (0,02). Også ugentlig APK ligger tæt på ikke-favorisering (-0,15). Hos svenskerne ser vi tilsvarende at de grupper der har arbejdspladskontakt (dagligt, ugentligt eller sjældnere), udviser mindre indgruppe-favorisering (0,86, 0,75 og 0,80) end svenskerne totalt set (1,01). Alt i alt kunne det tyde på at den form for sprogligt samvær der findes på en højkontaktarbejdsplads, bevirker at den sproglige dimension mister betydning i markeringen af social (her: national) gruppetilhørighed. Den svenske Kastrup-gruppe passer dog ikke ind i billedet med sin relativt stærke indgruppe-favorisering (1,25). 7.2 Betydningen af SOCIAL STATUS for ind-/udgruppe-favorisering Hos svenskerne finder vi den største indgruppe-favorisering hos de studerende (1,20) og statusgruppen lav (1,14), som i hovedsag udgøres af grupperne Kastrup (1,25) og postkontor (1,29). Omvendt er indgruppe-favoriseringen relativt mindre hos de ikke-studerende statusgrupper høj (0,79) og mellem (0,70).

13 Hos danskerne er det inddelingen på basis af SOCIAL STATUS der giver de største udslag (altså i modsætning til svenskerne, hvor vi så at KONTAKT- HYPPIGHED er den mest udslagsgivende faktor). Den danske udgruppe-favorisering (den negative komparative sproglige selvfølelse) er mest udpræget hos de studerende (-0,91), og findes derudover i statusgruppen høj (-0,38). Differencen fremkommer hos de studerende som resultat af en stærk relativ opvurdering af naboens sprog kombineret med en stærk relativ nedvurdering af eget sprog. Hos de højsociale fremkommer differencen i første række som resultat af en stærk relativ nedvurdering af eget sprog. Statusgruppen mellem udgør med sin difference på 0,10 et tilfælde af ikke-favorisering. De lavsociale står for danskernes næst stærkeste indgruppe-favorisering (0,46), mens gruppen postkontor er den eneste danske gruppe der kan fremvise et svensk niveau mht. sproglig selvfølelse (0,92). Bag ved den positive difference finder vi i begge grupper en stærk relativ opvurdering af eget sprog kombineret med en stærk relativ nedvurdering af naboens sprog (skema 4). 7.3 Betydningen af ALDER for ind-/udgruppe-favorisering Det er de samme aldersgrupper der befinder sig hhv. over og under gennemsnitsværdien i begge lister men i omvendt orden. I den svenske liste er gennemsnitsværdien 1,01. Indgruppe-favoriseringen er større i grupperne 25-29, og (1,38, 1,29 og 1,07), mindre i grupperne 40-49, og (0,88, 0,81 og 0,80). I den danske liste er gennemsnitsværdien -0,19. Højere værdier finder vi i grupperne 30-39, og (0,41, 0,27 og -0,02), lavere i grupperne 25-29, og (-0,25, -0,28 og -0,74). Med andre ord, de unge (under 30) og de ældre (over 60) kendetegnes ved relativt stærk indgruppefavorisering hos svenskerne, ved relativt stærk udgruppe-favorisering hos danskerne. Imidlertid skal vi her tage i betragtning at de unge informanter i vid udstrækning er studerende. Af de 171 danske informanter under 30 år, er 127 studerende. Hvis vi analyserer de 44 ikke-studerende unge danskere for sig, finder vi at de har en klart mere positiv holdning til eget sprog (2,48) end til naboens sprog (2,84), og dermed en positiv difference (0,36) hvorimod de studerende altså har den mest negative difference af alle danske undergrupper (-0,91). Det vil sige at det er de studerende og ikke de unge som sådan der er ansvarlige for danskernes samlede udgruppe-favorisering. De ældre på over 60 kan ikke bortforklares på samme vis; i så fald skulle svenskerne i denne aldersgruppe være overvejende lavsociale, danskerne overvejende højsociale, men det er ikke tilfælde.

14 7.4 Opsummering af indgruppe-/udgruppe-favorisering Svenskerne er totalt og generelt karakteriseret ved indgruppe-favorisering. Danskerne er totalt, men ikke generelt, karakteriseret ved udgruppe-favorisering. Svenskernes indgruppe-favorsiering fremmes af studerende, og lav. Danskernes udgruppe-favorisering fremmes af studerende, og høj. Svenskernes indgruppe-favorisering hæmmes af hyppig APK og (især) PO. Danskernes udgruppe-favorisering hæmmes af hyppig APK, men fremmes af hyppig PO. De to arbejdspladser Kastrup og postkontor (hhv. højkontakt og lavkontakt) fremviser hos svenskerne en ensartet og relativt stærk indgruppe-favorisering. Hos danskerne står Kastrup for ikke-favorisering, mens postkontor står for det mest markante tilfælde af dansk indgruppe-favorisering. 8. Holdningen til eget sprog Af de 9 udsagn som der skal tages stilling til i spørgeskemaet, er der ét der skiller sig ud ved ikke direkte at dreje sig om enten INTEGRATIONEN i Øresundsregionen, om NABOEN på den anden side af Sundet, eller om naboens SPROG. Det er udsagnet om at eget sprog er et pænt sprog, der ikke kan siges at være en Øresundsholdning på samme måde som de andre holdningstilkendegivelser. Imidlertid forekommer det interessant at se på om holdningen til eget sprog kan siges at være en indirekte Øresundsholdning som i så tilfælde både kunne og burde inddrages i den generelle holdningsklimaanalyse. Skema 8: Eget sprog korreleret med INTEGRATION, NABO og SPROG SVENSKERE DANSKERE eget inte- eget intesprog gration nabo sprog gration Nabo kor.koef. integration,034,060 p,627,274 kor.koef. nabo,216,181,097,402 p,002,012,079,000 kor.koef. sprog,202,248,218 -,028,381,358 P,003,000,002,602,000,000

15 Vi kan først interessere os for spørgsmålet ved at se på hvordan holdningstilkendegivelserne på eget sprog -skalaen korrelerer med de øvrige skalaer. Skema 8 viser resultaterne af en korrelationsanalyse (Spearman s rho) hvor de øvrige skalaer er lagt sammen til dimensionerne INTEGRATION, NABO og SPROG (SPROG er en sammenlægning af naboens sprog er et pænt sprog og egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen). Vi ser at der hos danskerne ikke er nogen sammenhæng mellem holdninger til eget sprog og Øresundsholdningerne ellers, ikke i nogen af de tre dimensioner. Til sammenligning kan man bemærke at der er relativt stærk korrelation mellem danskernes holdningstilkendegivelser ellers. Hos svenskerne er der ikke den samme klare forskel på eget sprog -skalen og de øvrige; men heller ikke hos svenskerne er der nogen sammenhæng mellem holdningerne til eget sprog og INTEGRATION. Imidlertid er denne form for disharmoni (mangel på korrelation) ikke nødvendigvis ensbetydende med at holdningerne til eget sprog udspilles uden påvirkning fra og indvirkning på de direkte Øresundsholdninger. Korrelationsanalyser undersøger i hvilken grad individerne i en gruppe reagerer eller vurderer ensartet i to situationer. Der ligger en anden analysemulighed i at se på gruppereaktioner. Det skal vi gøre i det følgende. I skema 9 kan man sammenligne undergruppernes GENERELLE Øresundsholdninger (= gennemsnitsværdier på en skala der fremkommer ved sammenlægning af samtlige holdningsskalaer undtagen eget sprog -skalaen) med de indgruppe-/udgruppe-differencer som vi ovenfor fik frem ved at trække en undergruppes gennemsnitsværdi på skala (1) eget sprog fra gruppens gennemsnitsværdi på skala (2) naboens sprog. På grundlag af den form for sammenhæng vi finder mellem sprogrelateret ind-/udgruppefavorisering og Øresundsholdningerne generelt, bør vi så kunne sige noget mere om hvilken rolle vurderingen af eget sprog spiller som indirekte Øresundsholdning: Er det sådan at relativt stærk sprogrelateret indgruppe-favorisering modsvares af relativt negative Øresundsholdninger? Er det modsat? Eller er der ingen sammenhæng af den art? For oversigtens skyld er differencen mellem undergruppernes placering i de to ranglister udregnet som basis for en ny rangliste (c) til højre i tabellen. Rangpositionen i liste (b) over Øresundsholdninger GENERELT er trukket fra rangpositionen i liste (a) over indgruppe-/udgruppe-favorisering. Hvis vi siger at en forskel på mere end 10 positioner udgør en bemærkelsesværdig forskel, kan vi i første omgang inddele hhv. de svenske og danske undergrupper i tre: (1) En stærkt positiv difference angiver en kombination af relativt lav placering på gruppe-favoriseringslisten med relativt høj placering på Øresundsholdnings-listen. Hos svenskerne finder vi denne kombination i SOCIAL STATUSgruppen høj, i ALDERSgruppen 50-59, i KONTAKT-grupperne daglig og ugentlig APK, og mest udpræget i KONTAKT-grupperne daglig PO og ugentlig PO. Hos

16 SKEMA 9: FORHOLDET MELLEM UNDERGRUPPERNES GENERELLE ØRESUNDSHOLDNINGER OG IND-/UDGRUPPE-FAVORISERING (a) (b) (c) = (a) minus (b) Ind-/udgruppe-favorisering Øresundsholdninger GENERELT forskel i rangposition 1. aldrig APK 1,50 1. Kastrup 13,38 aldrig APK aldrig PO 1,39 2. daglig PO 13,67 aldrig PO ,38 3. daglig APK 13, ,29 4. lav 14, postkontor 1,29 5. ugentlig PO 14,65 Studerende Kastrup 1, år 15, studerende 1,20 7. postkontor 15,50 Mænd lav 1,14 8. høj 15,53 SVENSKERE mænd 1, år 15,73 Postkontor , ugentlig APK 15, SVENSKERE 1,01 11.ikke-studerende 15,94 Kvinder kvinder 0, sjældnere PO 16,09 Mellem sjældnere PO 0, kvinder 16,33 sjældnere PO , sjældnere APK 16,38 Lav daglig APK 0, SVENSKERE 16,55 ikke-studerende ikke-studerende 0, år 16,83 sjældnere APK , år 16,86 Kastrup , mænd 16, sjældnere APK 0, år 17, høj 0, studerende 17,23 ugentlig APK ugentlig APK 0, år 17,63 Høj mellem 0, mellem 17,72 daglig APK ugentlig PO 0, aldrig PO 18,09 ugentlig PO daglig PO 0, aldrig APK 18,17 daglig PO postkontor 0,92 1. daglig PO 15,23 Lav lav 0, år 15,49 Postkontor ,41 3. ugentlig PO 16, ,27 4. høj 17,17 aldrig PO ikke-studerende 0,26 5. mellem 17, aldrig PO 0,20 6. mænd 17,80 ikke-studerende mellem 0,10 7. studerende 17,85 Kastrup Kastrup 0,02 8. sjældnere APK 17,91 aldrig APK daglig APK 0, år 17,92 daglig APK ugentlig APK 18,13 Kvinder kvinder sjældnere PO 18, ugentlig APK - 0, DANSKERE 18,61 DANSKERE DANSKERE - 0, år 18,68 ugentlig APK mænd - 0, daglig APK 18,84 Mellem , år 18,98 sjældnere PO aldrig APK kvinder 19, , ikke-studerende 19, sjældnere APK - 0, år 19,38 Mænd sjældnere PO - 0, Kastrup 19,46 sjældnere APK høj - 0, postkontor 19, daglig PO - 0, aldrig PO 19,76 Høj ugentlig PO - 0, år 19,77 Studerende , aldrig APK 19,91 ugentlig PO studerende - 0, lav 19,93 daglig PO 20

17 danskerne finder vi denne kombination i SOCIAL STATUS-grupperne høj og studerende, samt i KONTAKT-grupperne daglig og ugentlig PO. Det synes uproblematisk at se de svenske undergruppers relative nedtoning af egen sprogfordel som et led i konstruktionen af deres generelt større positivitet over for udgruppen. Når det gælder danskernes sprogrelaterede udgruppefavorisering, er det muligt at den kan og skal forklares ganske uafhængigt af at sammenligningen gælder svensk, og at det er påkrævet at inddrage spørgsmålet om national-sproglig selvfølelse i almindelighed. Men når pointen som her er at se sprogvurderingen i sammenhæng med Øresundsholdningerne, er det også for de danske undergruppers vedkommende muligt at se deres relativt stærke udgruppe-favorisering som et led i konstruktionen af deres relativt mere positive Øresundsholdninger. Altså: I grupper med dette holdningsmønster forekommer det ret ligetil at pege på hvordan holdningen til eget sprog kan ses som en indirekte Øresundsholdning. (2) En stærkt negativ difference angiver en kombination af relativt høj placering på gruppe-favoriseringslisten med relativt lav placering på Øresundsholdningslisten. Hos svenskerne finder vi denne kombination i SOCIAL STATUSgruppen studerende, i ALDERS-grupperne og over 60, og især i KONTAKTgrupperne aldrig APK og aldrig PO. Hos danskerne finder vi kombinationen i helt andre grupper end hos svenskerne, nemlig SOCIAL STATUS-gruppen ikkestuderende, herunder i første række lav og de dermed tæt forbundne grupper postkontor og Kastrup, samt i ALDERS-grupperne Den eneste genganger fra den tilsvarende kombination hos svenskerne er KONTAKT-gruppen aldrig PO. Hvis holdningen til eget sprog skal gælde som indirekte Øresundsholdning i dette holdningsmønster, skal de pågældende undergruppers sprogrelaterede indgruppe-favorisering forstås som et led i deres konstruktion af generelt større negativitet over for udgruppen. Socialpsykologisk set er dette en ret uproblematisk tolkning. Inden for social identitetsteori (SIT) er det en grundantagelse at sociale gruppers selvopfattelse bygger på vurderende sammenligninger med andre grupper, hvor det underliggende formål eller behov er at komme godt ud af sammenligningen for derigennem at skabe en positiv social identitet (Hogg og Abrams 1988). Udtrykt i SIT-terminologi: Man skaber et positivt selvbillede ved at accentuere forskellen mellem den egne gruppe og den anden gruppe i den dimension hvor sammenligning finder sted (her: ved at sprogene dansk og svensk vurderes mht. hvor pæne de er). (3) En difference omkring nul (mellem -11 og +11) angiver en kombination af relativt ensartede placeringer i de to lister. Denne (relative mangel på) diffe-

18 rence siger imidlertid ikke noget om hvor i de to lister de ensartede placeringer befinder sig. Vi skal derfor operere med en ny tredeling inden for denne gruppe: (3i) Grupper der befinder sig relativt højt i begge lister og altså kombinerer en relativt stærk sprogrelateret indgruppe-favorisering med relativt positive Øresundsholdninger. Hos svenskerne finder vi her SOCIAL STATUS-gruppen lav og de dermed tæt forbundne grupper Kastrup og postkontor, hos danskerne finder vi SOCIAL STATUS-gruppen mellem. Vi kan udlægge dette holdningsmønster socialpsykologisk ved at fremholde indvandrerdebattens ofte gentagne synspunkt om at man skal være tryg på sig selv og egne værdier for at være åben og positiv over for de andre og det der er anderledes. I SIT-terminologi: Jo sikrere man er på eget værd i den dimension hvor ind- og udgruppe sammenlignes (her: den æstetiske side af hhv. dansk og svensk), jo mere positiv har man råd til at være over for udgruppen i al almindelighed. Altså: Som integreret led i dette holdningsmønster vil holdningen til eget sprog nemt kunne ses som en indirekte Øresundsholdning. (3ii) Grupper der befinder sig relativt lavt i begge lister og altså kombinerer en relativt svag indgruppe-favorisering (svenskerne) / stærk udgruppefavorisering (danskerne) med relativt negative Øresundsholdninger. Dette holdningsmønster findes kun hos den svenske SOCIAL STATUS-gruppe mellem. Holdningsmønstret, som jo fremkommer ved en gennemgående relativt negativ reaktion på alle skalaer bortset fra naboens sprog, forekommer mærkeligt og svært at forklare socialpsykologisk. (3iii) Grupper der befinder sig midt på træet i begge lister. Hos både svenskere og danskere er det dette mønster der gælder for de fleste af de grupper der kommer ud med en difference omkring nul i liste (c). Her drejer det sig altså om grupper der, relativt set i forhold til de andre undergrupper inden for deres modersmål, har en lunken holdning både når det gælder sprogrelateret gruppefavorisering og Øresundsholdninger generelt. Det forekommer rimeligt at opfatte denne kombination som den neutrale, den umarkerede kombination som ikke behøver nærmere forklaring eller socialpsykologisk legitimering. I disse grupper holder man sig fra ekstremerne det gælder for Øresundsholdningerne i almindelighed og sprogrelateret ind-/udgruppe-favorisering i særdeleshed. Det mest bemærkelsesværdige hvad dette holdningsmønster angår, er måske ikke så meget hvilke de lunkne grupper er, men snarere det faktum at en enkelt af baggrundsvariablerne nemlig SOCIAL STATUS ikke har en eneste af sine undergrupper blandt de lunkne. Det gælder altså både svenskere og danskere at alle sociale statusgrupper (studerende, høj, mellem, lav) karakteriseres ved rela-

19 tivt ekstrem sprogrelateret indgruppe-/udgruppe-favorisering kombineret med relativt ekstreme Øresundsholdninger generelt. 9. Holdninger til nabosprogsundervisning Som vi husker fra skema 3, er svenskerne langt mere indstillede på at svenske børn skal lære mere dansk i skolen end danskerne er på at danske børn skal lære mere svensk. Af ranglisten i skema 10 kan man se at de mest negative svenske grupper har en gennemsnitsværdi der ligger på linje med de mest positive danske grupper. Vi kan sammenligne gruppernes rangorden efter gennemsnitsværdi på skala (3) egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen med deres rangorden efter gennemsnitsværdi på skala (2) naboens sprog er et pænt sprog i skema 6. Hos svenskerne finder vi de lavsocialt prægede grupper i bunden af liste (2), her ligger de i toppen af liste (3). Hos danskerne er det i første række STATUS-GRUPPERNE høj og mellem på den ene side der har byttet plads med de SKEMA 10: HOLDNINGER TIL (3) EGNE BØRN SKAL LÆRE MERE AF NABOENS SPROG I SKOLEN Rangordning af svenske og danske undergrupper efter stigende gennemsnit (=stigende negativitet ) SVENSKERE (3) (2) minus (3) DANSKERE (3) (2) minus (3) 1. Kastrup 1,63 1, ,47-0,22 2. ugentlig PO 1,72 0,78 2. ugentlig PO 2,52-0,52 3. daglig APK 1,91 0,77 3. daglig PO 2,54-0,69 4. ugentlig APK 2,06 0,82 4. ugentlig APK 2,70-0,25 5. lav 2,09 1, ,71-0,28 6. daglig PO 2,20-0,30 6. høj 2,75-0,21 7. høj 2,24 0,52 7. sjældnere PO 2,89-0,53 8. postkontor 2,29 1,00 8. daglig APK 2,92-0,45 9. ikke studerende 2,30 0, ,93-0, kvinder 2,31 0, mellem 2,96-0, sjældnere PO 2,31 0, ikke-studerende 2,97-0, ,34 0, sjældnere APK 2,98-0, ,35 0, kvinder 2,99-0, ,38 0, DANSKERE 2,99-0, SVENSKERE 2,39 0, mænd 3,02-0, ,39 0, studerende 3,02-0, ,39 0, lav 3,02-0, ,47 0, ,05-0, studerende 2,49 0, Kastrup 3,05-0, aldrig APK 2,52 0, postkontor 3,06-0, mænd 2,52 0, ,15-0, sjældnere APK 2,52 0, ,15-0, mellem 2,56 0, aldrig PO 3,30-0, aldrig PO 2,70 0, aldrig APK 3,37-0,80

20 studerende på den anden side. [I listerne (3) i skema 10 svarer gruppernes rangorden i store træk til det mønster vi finder når vi rangordner mht. Øresundsholdninger GENERELT (se kolonne b i skema 9)]. Differencen mellem undergruppernes gennemsnitsværdier på skalaerne (2) og (3) er ført op i tabellen. Som det fremgår, har alle svenske undergrupper en positiv difference og altså en lavere gennemsnitsværdi (en mere positiv reaktion) på skala (3) end på skala (2) bortset fra gruppen daglig PO (som er speciel ved at være særdeles positiv over for naboens sprog, se skema 6). Omvendt har alle danske undergrupper en negativ difference og altså en højere gennemsnitsværdi (en mere negativ reaktion) på skala (3) end på skala (2). Hos svenskerne finder vi den største afstand mellem relativ negativitet over for naboens sprog og relativ positivitet over for nabosprogsundersvisning i grupperne Kastrup (1,25) og postkontor (1,00), som tilsammen udgør gruppen lav (1,05) (disse grupper er fremhævet med fede typer i listen). Hos danskerne finder vi den største afstand mellem relativ positivitet over for naboens sprog og relativ negativitet over for nabosprogsundervisning i gruppen af studerende (-0,87), som vejer tungt blandt de årige (-0,84). På gruppeniveau er der altså ingen sammenhæng mellem syn på hvor pænt naboens sprog er, og vilje til at styrke nabosprogsundervisningen i skolen. På individniveau findes der imidlertid en sådan sammenhæng hos mange. Korrelationsanalyser giver for svenskernes vedkommende korrelationskoefficienten (Spearman s rho).251 (p<.001) og for danskernes vedkommende.275 (p<.001). Sammenhængen gælder også for de omtalte grupper med de relativt set store vurderingsforskelle på de to skalaer såvel for de danske studerende.249 (p=.004) som for svenskerne i Kastrup.587 (n.s. idet N=8). 10. Diskussion af de centrale holdningstemaer i undersøgelsen 10.1 Danskernes svage nationalsproglige selvfølelse Det er en socialpsykologisk banalitet at vores selvopfattelse i høj grad afhænger af hvordan vi oplever at andre ser (på) os. Forskning på området mangler, men det er ikke usandsynligt at der i Sverige (og Norge og andre lande) eksisterer ret udbredte stereotype vurderinger af dansk som et ikke særlig pænt sprog ( dansk er en halsesyge, danskerne taler med en kartoffel i munden ). Vores resultater viser at opfattelsen deles af mange danskere, men resultaterne viser også at den sprogrelaterede selvfornedrelse ikke er lige udbredt og markant i alle sociale grupper. Det er i første række de studerende og de højsociale som står for den stærke nedvurdering af eget sprog og den dermed forbundne ud-

21 gruppe-favorisering. Muligvis gælder det mere generelt, og ikke bare i sammenligning med svensk, at danskerne i almindelighed og de studerende og højsociale i særdeleshed udviser liden glæde ved eget sprog. Det er et interessant spørgsmål hvor dette negative syn på eget sprog kommer fra. Er det de andres syn man overtager? Hvilken rolle spiller i så fald den sociale og kulturelle elite i overtagelsen og udbredelsen? Dette er en problemstilling vi ikke kan gøre mere ved på basis af de data vi har arbejdet med her, næppe heller på basis af DASVAs samlede datamateriale men det er en problemstilling som det ganske afgjort ville være interessant at få belyst Motivationen for nabosprogstilegnelse Lidt enkelt og firkantet kan vi pege på to mulige grunde til at mennesker tilegner sig et sprog: De gør det fordi de synes det er et pænt sprog, eller de gør det fordi de har brug for sproget. I den forstand kan vi skelne mellem en æstetisk og en funktionelt funderet motivation for tilegnelse. Resultaterne af de korrelationsanalyser vi har foretaget, tyder på at der er systematik i den rolle det æstetiske spiller for den enkelte: Jo pænere man synes naboens sprog er, jo stærkere går man ind for at egne børn skal lære mere af naboens sprog i skolen. På gruppeniveau, i en analyse baseret på sammenligning af undergruppernes relative op- og nedvurdering på de to skalaer, fandt vi imidlertid ingen sammenhæng mellem synet på naboens sprog som pænt og viljen til at styrke det som undervisningsemne i skolen. Derimod findes der belæg i resultatmønsteret for at antage at folks vilje til at lære mere om og af naboens sprog har en del med funktionalitet at gøre. Vi fandt den største positive afstand (mellem relativ negativitet over for naboens sprog og relativ positivitet over for nabosprogsundervisning ) hos de svenske lavsociale, og den største negative afstand (mellem relativ positivitet over for naboens sprog og relativ negativitet over for nabosprogsundervisning ) hos de danske studerende (skema 10). En mulig forklaring på disse gruppers ekstreme, modsatrettede holdningsmønstre kunne ligge i deres præsumptivt meget forskellige forhold til arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. De svenske lavsociale synes måske ikke at dansk sproglyd direkte er en æstetisk nydelse, men det kan være at de oplever det som ønskeligt (måske nødvendigt) at tilegne sig dansk som kommunikationsmiddel for at hævde sig i konkurrencen om arbejdspladserne. De danske studerende oplever næppe på samme måde at det kan være ønskeligt eller nødvendigt at tilegne sig svensk med tanke på deres fremtid på arbejdsmarkedet. Men lad os i øvrigt repetere at Øresundsholdningerne generelt er mindre positive når det gælder naboens sprog og nabosprogsundervisning end når det