Resultatrevision 2011

Relaterede dokumenter
Resultatrevision 2012

Resultatrevision for Helsingør 2011

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

Resultatrevisionen for 2011

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision 2013

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for Varde

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision Jobcenter Egedal

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012 Jobcenter Syddjurs

R E S U L T A T R E V I S I O N

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2010

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2013

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2011

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for år 2012

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevision Vallensbæk Kommune

Resultatrevision 2011

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2010

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild

Resultatrevision Svendborg Kommune

Resultatrevision for 2012

mål for

Resultatrevision 2012 for Samsø

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Resultatrevision 2011

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Resultatrevision for Assens kommune 2010

ResultatRevision 2011

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2013

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

mål for

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Jobcenter Ballerup

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013

Resultatrevision for år 2013

Transkript:

NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116

1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen for 2011, Jobcenter Høje-Taastrups egne bemærkninger samt Beskæftigelsesregionens bemærkninger. Resultatrevisionen opgøres én gang om året og har til formål, at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at kommunerne får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk. Heraf fremgår status for indsats og resultater i Jobcentret i 2011, og Jobcentrets resultater sammenlignes med sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcenter Høje-Taastrup er i klynge med Frederiksberg, Ringsted, Vejle, Ishøj-Vallensbæk og Aabenraa jobcentre. Klyngen er sammensat ud fra en række udvalgte rammevilkår, herunder hvor mange dage en ydelsesmodtager forventes at være på hhv. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i den pågældende kommune. Klyngerne er grupperet uafhængigt af ydelser, hvilket betyder, at der kan være stor forskel på jobcentrenes rammevilkår i forhold til de enkelte ydelsesgrupper, men at der sammenlagt kan tales om sammenlignelige rammevilkår. Resultatrevisionen på jobindsats.dk består af: Resultatoversigten, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og siden samme måned året før. Desuden sammenlignes med den gennemsnitlige udvikling i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Processen Processen for arbejdet med resultatrevisionen er således, at Beskæftigelsesregionen Hovedstaden Sjælland modtager resultatrevisionen senest den 13. april 2012, og afgiver høringssvar senest den 27. april. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) modtager resultatrevisionen i høring senest den 1. maj. LBRs høringssvar vedlægges resultatrevisionen, når kommunalbestyrelsen skal godkende den inden den 30. juni. Resultatrevisionen offentliggøres senest den 1. juli 2012. 2

2. Resultatoversigten I forhold til resultatoversigten på ministermålene er det i fortolkningen af tabellens data væsentligt at være opmærksom på, at der er tale om sammenligning mellem to udvalgte måneder december 2010 og december 2011. Havde man valgt at sammenligne to andre måneder, kunne det godt se anderledes ud. Det er derfor vigtigt, at pågældende data ikke opfattes som et entydigt udtryk for, hvad der er sket i 2011. Endvidere er det væsentligt at have i tankerne, når der sammenlignes med gennemsnittet for klyngen, at Høje-Taastrup Kommunes egne data ikke er regnet med i klyngegennemsnittet. Det vil sige, at klyngegennemsnittet er et udtryk for gennemsnittet i klyngen eksklusiv Høje- Taastrup Kommune. Dermed vil klyngegennemsnittet fjerne sig mere fra Høje-Taastrups resultater, end det ville være tilfældet, hvis kommunens data var medregnet. 2.1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren udmeldte i 2011 fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente offentlige forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Jobcentret skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Resultatet for ministermålene ser i resultatoversigten således ud: Tabel 2.1: Resultatet for ministerens mål Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, måned året klyngen ift. ift. året før, Ift. samme Bedste udvikling i ling i klyngen Gnsn. udvik- pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserven Dec 2011 1.413 2 3-6 -2 A-dagpenge Dec 2011 1.019 2-3 -3 0 Kontant- og starthjælp Dec 2011 394 1 20-15 -8 Permanente forsørgelsesordninger Dec 2011 2.379 0-3 -2 0 Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec 2011 100-1 -48-36 -11 Unge under 30 år Dec 2011 877-2 -4-9 -2 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec 2011 1.850-0 3-1 2 1. Arbejdskraftreserven Resultaterne for december 2011 viser at Høje-Taastrups samlede arbejdskraftreserve er steget mere end gennemsnittet i de jobcentre vi deler rammevilkår med. Høje-Taastrup placerer sig på fjerdepladsen foran Aabenraa og Ringsted, der har dårligere resultater i perioden. Det er særligt kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, der har båret den relativt dårlige udvikling ved at vise en stigning på 20 procent. Heroverfor viser gennemsnittet i de øvrige jobcentre i klyngen et fald på 8 procent. Udviklingen over året svarer til udviklingen i 2010, men niveauet i 2011 var ca. 35 fuldtidspersoner højere. Det højere niveau skyldes at ledige på kontanthjælp har en længere varighed på offentlig forsørgelse end tidligere, samt at der er borgere på kontanthjælp som må forventes at skulle overgå til førtidspension. A-dagpenge har i samme periode vist et fald på 3 procent, hvilket er det bedste resultat i klyngen. Der skete i løbet af 2010 en markant stigning af A-dagpengemodtagere på 21 procent fra december 2009 til december 2010. Tallene viser at den negative udvikling er vendt til en positiv udvikling. 3

Beskæftigelsesregionens bemærkninger Beskæftigelsesregionen kvitterer for, at jobcentret har fokus på kommunens særlige udfordringer i forhold til borgere på kontant- og starthjælp, og at jobcentret vil styrke indsatsen for denne gruppe borgere i 2012. 2. Permanente forsørgelsesordninger I forhold til permanente forsørgelsesordninger har Høje-Taastrup Kommune den bedste placering i klyngen. Resultaterne for december 2011 viser, at der siden december 2010 er sket et betydeligt fald på 48 procent i tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger. I samme periode er der sket et fald på 3 procent på den samlede gruppe på permanente offentlige ydelser. I forhold til udviklingen i den samlede gruppe ligger Jobcentret 1 procentpoint bedre end den næstbedste i klyngen og 3 procentpoint bedre end klyngens gennemsnit. I forhold til udviklingen i tilgangen til permanente offentlige forsørgelsesordninger ligger jobcentret 12 procentpoint bedre end den næstbedste placering i klyngen og hele 37 procentpoint bedre end gennemsnittet. Resultaterne skyldes bl.a. at varigheden på kontanthjælpsområdet har været lægnere i 2011 på det forberedende arbejde i forbindelse med indstilling til rejsning af sag om førtidspension. Der er således oparbejdet en større mængde sager i Jobcentret, hvoraf en del forventes at blive tilkendt førtidspension. Beskæftigelsesregionens bemærkninger Beskæftigelsesregionen kvitterer for, at jobcentret har indfriet kommunens mål i 2011 for antallet af borgere på permanente offentlige forsørgelsesordninger. Beskæftigelsesregionen er enig i, at ovennævnte proces i jobcentret på sigt kan føre til en stigende tilgang til permanent forsørgelse. Jobcentrets planer for et styrket fokus på kontanthjælpsområdet i 2012, herunder det stigende antal midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, kan bidrage til på længere sigt at begrænse tilgangen til førtidspension. 3. unge under 30 år Høje-Taastrup Kommune har en særlig udfordring i forhold til de unge. Dettes skyldes primært den lave uddannelsesgrad, der gør de unge sårbare overfor lavkonjunktur. I løbet af 2010 steg antallet af unge på kontanthjælp og dagpenge med 18 procent. I løbet at 2011 blev en særlig indsats iværksat for at nedbringe antallet af unge på overførselsindkomst. Indsatsen omfatter etablering af en særlig afdeling med fokus på unge, der sikrer et vedvarende fokus på netop de muligheder og udfordringer, de unge i Høje-Taastrup står overfor. I løbet af 2011 knækkede udviklingen og jobcentret oplevede et samlet fald på 4 procent, et resultat, der placerer sig 2 procentpoint bedre end klyngens gennemsnit. Beskæftigelsesregionens bemærkninger Beskæftigelsesregionen er enig i, at jobcentret har opnået positive resultater af indsatsen for unge ydelsesmodtagere i 2011, og kvitterer for, at jobcentret har indfriet kommunens mål i 2011 for det maksimale antal unge ydelsesmodtagere 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Høje-Taastrup Kommune har oplevet en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 3 procent fra december 2010 til december 2011. Stigningen ligger tæt op af den gennemsnitlige udvikling i klyngen, som ligger på 2 procent. Beskæftigelsesregionens bemærkninger Beskæftigelsesregionen er enig i ovenstående. Da kontanthjælpsmodtagere udgør godt 1/3 af kommunens ydelsesmodtagere af ikke-vestlig herkomst, forventes jobcentrets øgede fokus i 2012 på indsatsen for kontanthjælpsmodtagere ligeledes fremadrettet at indvirke positivt på jobcentrets resultater for ikke-vestlige ydelsesmodtagere. Det skal bemærkes, at førtidspensionister tilsvarende udgør 1/3 af kommunens ikke-vestlige ydelsesmodtagere, hvorfor en tidlig og fokuseret indsats for kontanthjælpsmodtagere, herunder midlertidigt passive, og sygedagpengemodtagere kan bidrage til på længere sigt at nedbringe antallet af ikke-vestlige borgere, der modtager permanent offentlig forsørgelse. 4

Tabel 2.2 Borgere på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste udvikling i ling i klyngen Gnsn. udvik- Ift. måneden før, måned året Ift. samme Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 5.843-0 -2-3 -2 Jobklar - fuldtidspersoner 2.181-1 -3-8 -5 A-dagpenge Dec 2011 1.253-2 -4-6 -2 Kontant- og starthjælp Dec 2011 526-3 13-10 -6 Sygedagpenge Dec 2011 337 2-16 -24-14 Revalidering Dec 2011 2-41 -75-79 -16 Ledighedsydelse Dec 2011 62 6-3 -31 1 Indsatsklar - fuldtidspersoner 541-6 -18-10 1 Kontant- og starthjælp Dec 2011 391-3 -19-24 6 Sygedagpenge Dec 2011 112-16 -15-49 -16 Revalidering Dec 2011 27-9 -23-18 -11 Ledighedsydelse Dec 2011 11 15-1 26 88 Midlertidigt passive - fuldtidspersoner 798 5 22-10 1 Kontant- og starthjælp Dec 2011 551 6 37-23 10 Sygedagpenge Dec 2011 225 5-5 -19-5 Ledighedsydelse Dec 2011 22-19 38-52 -16 Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec 2011... -50-26 Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec 2011 22 8 90-60 13 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2011 299-1 -5-5 -1 Førtidspension - fuldtidspersoner Dec 2011 1.981 0-2 -2 0 Ukendt match fuldtidspersoner 2 21 17-70 -62-24 I december 2011 havde Høje-Taastrup Kommune 5.843 borgere på forskellige offentlige forsørgelsesydelser. Sammenlignet med samme måned 2010 er antallet faldet med 2 procent, hvilket ligger på niveau med gennemsnittet i klyngen og kun en procentpoint under det bedste resultat i klyngen. Dette viser, at klyngens kommuner overordnet set oplever den samme udvikling. Udviklingen i borgernes afstand til arbejdsmarkedet I december 2011 var antallet af jobklare fuldtidspersoner faldet med 3 procent i forhold til samme måned året før, 2 procentpoint højere end gennemsnittet i klyngen. Antallet af indsatsklare fuldtidspersoner er samtidig faldet med 18 procent, hvilket er 8 procentpoint bedre end klyngens næstbedste resultat og 19 procentpoint bedre end klyngens gennemsnit. I samme periode er antallet af midlertidig passive steget med 22 procent heroverfor er gennemsnittet i klyngen en stigning på 1 procent. Stigningen skyldes primært en markant stigning i antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Kontant- og starthjælp Antallet af borgere på kontant- og starthjælp er steget med 20 procent i løbet af 2011. Ser man på udviklingen i de forskellige matchkategorier viser tabel 2.2, at stigningen er sket i matchkategori 1 (13 procent) og matchkategori 3 (37 procent). I samme periode er der sket et fald på 19 procent i matchgruppe 2. Til sammenligning viser klyngejobcentrene meget spredte resultater, særligt i forhold til ikke-jobklare borgere. Klyngen har i gennemsnit oplevet et mindre fald i antallet af jobklare kontanthjælpsborgere (-2 procent) og en stigning i antallet af ikke-jobklare borgere. Udviklingen i Høje-Taastrup Kommune viser dog en markant stigning i midlertidigt passive borgere i forhold til klyngen. Høje-Taastrup Kommune har en særlig udfordring i forhold til borgere på kontant- og starthjælp. Jobcentret vil i løbet af 2012 styrke fokus på denne gruppe borgere. 5

Ledighedsydelse I løbet af 2011 er der sket et mindre fald på 3 procent i antallet af jobklare fuldtidsborgere på ledighedsydelse. Antallet af indsatsklare fuldtidsborgere på ledighedsydelse er i samme periode faldet med 1 procent. Til sammenligning er gennemsnittet i klyngen steget med 88 procent. Antallet af midlertidigt passive er steget med 38 procent. Heroverfor er gennemsnittet i klyngen faldet med 16 procent. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at den samlede population af midlertidigt passive ledighedsydelsesmodtagere tæller 22 borgere, hvorfor der ikke kan tales om en egentlig tendens. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet i løbet af 2011. Udviklingen følger udviklingen i klyngen, der også har oplevet et fald i perioden. Aktiveringsgrad og rettidighed Tabel 2.3 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 30-0 5 38 34 A-dagpenge Dec 2011 31 0 7 40 33 Kontant- og starthjælp, jobklar Dec 2011 26-4 -14 67 40 Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec 2011 24-2 -8 43 34 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2011 1-1 -8 0 8 Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec 2011 2-0 -15 1 6 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2011 6-1 -10 2 6 Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec 2011 10 2-5 7 12 Aktiveringsgrad Tabel 2.3 viser, at aktiveringsgraden for både a-dagpenge og kontant- og starthjælpsmodtagere ligger lavere end gennemsnittet i klyngen i december 2011. Aktiveringsgraden er dog steget 5 procent i forhold til samme måned året før. Til sammenligning viser gennemsnittet i klyngen en stigning på 34 procent. Ser man på de enkelte ydelser viser det sig at aktiveringsgraden er lidt højere for a-dagpenge end kontant -og starthjælp. Der er i perioden sket en stigning på 7 procent i aktiveringsgraden på a-dagpengeområdet, mens der samtidig er sket et fald i aktiveringsgraden på hhv. 14 procent for jobklare og 8 procent for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. I forbindelse med implementering af central styring af samtaler og tilbud har strategien betydet en tilbageholdenhed med at anvende tilbud. Tilbud er således anvendt senere i borgerens forløb. Jobcentret arbejdet pt. på at justere strategien så tilbud anvendes tildigere. Rettidighed I forhold til rettidig indsats ligger Høje-Taastrup Kommune bedre end gennemsnittet i klyngen og der er i løbet af 2011 sket et fald i antal sager med manglende rettidighed. Der er fra 2010-2011 sket en forbedring af Høje-Taastrups relative rettidighed i forhold til de øvrige jobcentre i klyngen. En del af årsagen til de forbedrede resultater skyldes at jobcentret i løbet af 2011 har implementeret en central styring af samtaler og tilbud. 6

3. Besparelsespotentiale Tabel 3: Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Høje-Tåstrup Forsørgelsesydelse 4. kvartal 2010-3. kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 4,11 3,50 195 9,5 Kontant- og starthjælp 4,36 3,08 409 32,8 Introduktionsydelse 0,05 0,05-1 -0,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,15 0,33-59 -4,9 Sygedagpenge 2,23 2,19 12 1,2 Ledighedsydelse 0,31 0,37-21 -2,8 Fleksjob 0,97 1,21-77 -4,9 Førtidspension 6,31 5,86 145 11,6 I alt 18,48 16,59 761 55,2 Ifølge tabel 3 har Høje-Taastrup Kommune et besparelsespotentiale på i alt 55,2 mio. kr. Samtidig angiver tabellen, at Høje-Taastrup i samme periode sparede i alt 12,6 mio. kr., som følge af gode resultater og effektiv indsats. Kontant- og starthjælpsområdet rummer det største besparelsespotentiale på i alt 32,8 mio. kr., svarende til en reduktion på 409 fuldtidspersoner. Området er også fremhævet i de forrige års resultatrevisioner, som et område med stort besparelsespotentiale. En del af forklaringen hertil kan findes i baggrundsoplysningerne i klyngesammenligningerne 1. Her fremgår det at Høje-Taastrup Kommune har de ringeste vilkår i forhold til netop denne gruppe, hvorfor det må være at forvente at resultaterne er dårligere. Dette forhold tages ikke med i beregningen i tabel 3. På førtidspensionsområdet kan Høje-Taastrup Kommune ifølge tabel 3 spare 11,6 mio.kr., hvis gruppen reduceres med 145 personer. Også i 2010 blev førtidspensionsområdet fremhævet som et område, der kunne spares mange penge på. Det er dog relevant at se på, at Høje- Taastrup Kommune i løbet af 2011 har oplevet det største fald på både antallet af fuldtidspersoner på førtidspension (2 procent) og på tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (48 procent) i klyngen. Jobcentret har dog løbende fokus på området. 1 Notat fra Arbejdsmarkedsstyrelsen: Kommuner med samme rammevilkår. 7