Projektvurdering over tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektvurdering over tid"

Transkript

1 Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere Projekvurderng over d aspeker af dskonerngsproblemsllngen Arbejdsrappor fra DMU, nr. 93

2 [om sde]

3 Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere Projekvurderng over d aspeker af dskonerngsproblemsllngen Arbejdsrappor fra DMU, nr Flemmng Møller

4 Daablad el: Underel Forfaer: Afdelng: Projekvurderng over d - aspeker af dskonerngsproblemsllngen Flemmng Møller Afdelng for Sysemanalyse Sereel og nummer: Arbejdsrappor fra DMU nr. 93 Udgver: URL: Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere hp://www.dmu.dk Udgvelsesdspunk: November 3 Redakonen afslue: Okober 3 Faglg kommenerng: Fnansel søe: Bedes cere: Lsbeh Srandmark (Mljøsyrelsen, Camlla Damgaard (Mljøsyrelsen, Eml Hused Erchsen (Mljøsyrelsen, Mee Larsen (Energsyrelsen, Peer rer (Energsyrelsen, homas homsen (Energsyrelsen, Kaare Clemmesen (Fnansmnsere, Søren Bo Nelsen (Copenhagen Busness School, Anders Larsen (Amernes og Kommunernes Forsknngsnsu, Nels Buus Krsensen (COWI, Hanne Bach Mljøsyrelsen Møller, F. 3: Projekvurderng over d - aspeker af dskonerngsproblemsllngen. Danmarks Mljøundersøgelser. 7 p. Arbejdsrappor fra DMU nr. 93. hp://arbejdsrapporer.dmu.dk. Gengvelse llad med ydelg kldeangvelse. Sammenfanng: Emneord: Rapporen redegør for de væsenlgse aspeker af dskonerngsproblemsllngen. Beydnngen af a skelne mellem dskonerng af nye og forbrug fremhæves. De afvses a dskonere nyeændrnger, mens forbrugsændrnger kan dskoneres med en forbrugsdskonerngsrae, der afspejler den forvenede forbrugsvæks. Herved omregnes projekes forbrugssrøm l en nyesrøm. Prorerng mellem projeker bør ske på grundlag af e krerum for refærdg fordelng af nye mellem generaoner. Der gøres dog kke forsøg på a opslle e sådan krerum. Hensyne l de alernave afkasmulgheder ndarbejdes projekvurderngen som e afkaskrav. Rapporen behandler endvdere følgende emner: Fassæelse af sardspunk og leved for projeker, annuserng, dskonerng af mljøeffeker og hyperbolsk dskonerng. Endelg fremlægges e emprsk maerale, der kan danne grundlag for fassæelsen af forbrugsdskonerngsraen og afkaskrave. Dskonerng, projekvurderng, dsfassæelsesprobleme, refærdg fordelng mellem generaoner ISSN (elekronsk: Sdeanal: 7 Inerneverson: 3 Rapporen fndes kun som PDF-fl på DMU s hjemmesde hp://www.dmu.dk/_vden/_publkaoner/3_arbejdsrapporer/rapporer/ar9 Købes hos: Mljømnsere Fronlnen Srandgade 9 4 København K lf.: 3 66

5 Indholdsforegnelse Forord s.7 Indlednng s.8 Konklusoner og anbefalnger s. Kapel Dskonerngsproblemsllngen s.9 Kapel dspræferencerne - nyedskonerngsraen s.4. Isolaonsparadokse s.5. Effcens- og fordelngshensyne s.7.3 Sammenfanng s.8 Kapel 3 Fremdge velsandsforbedrnger - forbrugsdskonerngsraen s.9 3. En formel for forbrugsdskonerngsraen s.9 3. Den reale markedsrene efer ska s Unkke forbrugsgoder s Sammenfanng s.3 Kapel 4 Alernavafkase - den alernave afkasrae s.3 4. Den smple lgang l a dskonere med den alernave afkasrae s.3 4..Effcensargumene - hensyne l de alernave afkas s.3 4..De margnale velfærdsøkonomske reale alernavafkas s Svagheden ved a anvende den alernave afkasrae som dskonerngsrae s Opmumslgangen l fassæelsen af dskonerngsraen - Ramsey reglen s Second bes fassæelse af dskonerngsraen s Sandmo & Drèze modellen s Illusraon af second bes resulaerne og hensyne l projekes s.4 ndreke konsekvenser 4.5 Sammenfanng s.45 Kapel 5 Den nernaonale rene s.47 Kapel 6 Forrennngsfakoren på kapal (skyggeprsen på kapal s.5 6. Formler for forrennngsfakoren på kapal s UNIDO-formlen - den nveserede kapal bevares eller forøges s Annuesbasere formel - den nveserede kapal forbruges s Neo-afkasrae eller bruo-afkasrae s Alernave formler - afkas år s Dskonerng med forrennngsfakoren på kapal s Dskonerngsraen som e gennemsn af forbrugsdskonerngsraen og den s.56 alernave afkasrae 6.4 Sammenfanng s.58 Kapel 7 Sammenlgnng af projeker med forskellg dshorson s.59 - annuserng 7. Valg af fælles dshorson ved sammenlgnng af flere projekers nudsværd s Annuserng - kapalndvndngsfakoren s Annuserng af kapalomkosnnger beregne ved brug af forrennngs- s.6 fakoren på kapal Kapel 8 Nudsværdberegnnger - regneeksempler s Beplannng af ha med rødgran s Årlge neo-benefs hhv. dlg og sen peroden s Annuesberegnnger s.66 Kapel 9 Empr om den velfærdsøkonomske dskonerngsrae s Den margnale alernave reale afkasrae s Den reale effekve markedsrene før ska - nomnel rene korrgere s.69 for hhv. faksk og forvene nflaon 9..Beregnede realafkas ud fra naonalregnskabe s.7

6 9..3Afkasnngsgraden ndusren s Sammenfanng s Den nernaonale lånerene og saens lånerene s Den yske realrene s Saens lånerene s Forbrugsdskonerngsraen s årg sasoblgaonsrene - Naonalbankens beregnnger s Effekv rene på sasoblgaon - 4 pc. S7 s Pengensuernes ndlåns- og udlånsrene s Forbrugsdskonerngsraen udryk nervewundersøgelser og s.83 konsruerede forsøg 9.3.5Forbrugsdskonerngsraen beregne ud fra formlen herfor s Den ndvduelle og den samfundsmæssge nyedskonerngsrae s Opsummerng s.87 Appendks 9. abeller s.9 Kapel dsfassæelsesprobleme s.3. De generelle dsfassæelsesproblem s.4. Opmal økonomsk leved s.5..engangsnveserng s.6..inveserngskæder s...3konsane neo-benefs s.5.3 Opmal sardspunk s.5.3.ny projek s.6.3.ersanng af eksserende nveserng s.9.4 Behandlngen af allerede afholde nvesernger s.3.4.eknkvalg s.4.4.opmal udskfnngsdspunk s.6.4.3begrænse planlægnngshorson s.7.5 Konkluson s.8 Appendks. Formeloversg s.9 Appendks. Opmale sar- og ophørsdspunker ved ren kalendereffek s.3 Appendks.3 Opmale sar- og ophørsdspunker ved både alders- s.33 og kalendereffek Appendks.4 Inveserngskæder med uendelg dshorson s.36 Kapel Dskonerng af mljøeffeker s.37. Behove for en særlg dskonerngsrae for mljøeffeker s.37..de mljøkvalesbevarende alernavafkas s.38..den mljø-uskkerhedskorrgerede dskonerngsrae s.4..3anbefalng s.43. Dskonerng af kke-prssae mljøeffeker s.44.3 Dskonerng af kke-varge mljøeffeker - skovrejsnng og CO -bndng s.47.4 Afgrænsnng af dskonerngens relevans - uopreelge skader, s.49 dødsrsko og den krske naurkapal.5 Opsummerng s.5 Kapel Dskonerng og nyeek - hensyne l fremdge generaoner s.5. dlgere flosoffers og økonomers opfaelser af dskonerngsprobleme s.5. Argumener mod dskonerng s.53 Kapel 3 Hyperbolsk dskonerng s Indvduelle dspræferencer og smpel hyperbolsk dskonerng s Weber-Fechners lov og logarmsk dskonerng s Wezmans pragmaske begrundelse for Gamma-dskonerng s Regneeksempler med hyperbolsk dskonerng s Problemer med kke-konsan dskonerng s Opsummerng s.64 Leraur s.65 Blag I Varabel- og parameerbeegnelser s.69 Blag II Dskre d og konnuer d - rene og renesyrke s.7

7 Forord Denne rappor er resulae af e samarbejdsprojek mellem Mljøsyrelsen og Danmarks Mljøundersøgelser, der har fnansere hver halvdelen af projeke. I lknynng l projeke, der er udfør af senorforsker Flemmng Møller fra Danmarks Mljøundersøgelser, blev der nedsa en følgegruppe med følgende medlemmer: Fuldmægg Lsbeh Srandmark, Mljøsyrelsen (formand Fuldmægg Camlla Damgaard, Mljøsyrelsen (ndl jun 3 Fuldmægg Eml Hused Erchsen, Mljøsyrelsen (fra jul 3. Fuldmægg Mee Larsen, Energsyrelsen Fuldmægg Peer rer, Energsyrelsen Fuldmægg homas homsen, Energsyrelsen Chefkonsulen Kaare Clemmesen, Fnansmnsere Professor Søren Bo Nelsen, Copenhagen Busness School Vcedrekør Anders Larsen, Amernes og Kommunernes Forsknngsnsu Nels Buus Krsensen, COWI Medlemmerne af følgegruppen akkes alle for deres konsrukve kommenarer under de forskellge faser af rapporens lblvelse. Ansvare for dennes konklusoner og anbefalnger sam evenuelle fejl og mangler er dog alene forfaerens. Rapporen ersaer kke Mljømnseres Vejlednng samfundsøkonomsk projekvurderng, ( men er e led e forsknngs- og udrednngsarbejde, der også omfaer den økonomske bæredygghedsproblemsllng og spørgsmåle om refærdg fordelng af nye mellem generaoner. De er hensgen med dee arbejde a bdrage l udvklngen af de velfærdsøkonomske meoder l vurderng over d. 7

8 Indlednng Den velfærdsøkonomske projekvurderng omfaer sammenvejnng af projekes konsekvenser o dmensoner - på den ene sde sammenvejnng af forskellge yper af konsekvenser og på den anden sde sammenvejnng af konsekvenser, der ndræffer på forskellge dspunker. Den førse sammenvejnng sker ved anvendelse af såkalde beregnngsprser og resulerer en opgørelse af værden af projekes benefs og coss perode for perode. Den anden dsmæssge sammenvejnng af de enkele peroders neo-benefs benævnes dskonerng og foreages normal ved anvendelse af en dskonerngsrae, som er udryk for den rae, hvormed den velfærdsmæssge værd af fremdge konsekvenser reduceres år for år. Emne for denne rappor er valge af dskonerngsmeode og dskonerngsrae velfærdsøkonomske analyser. Ofe benævnes dskonerngsraen også kalkulaonsrene; men denne rappor er benævnelsen dskonerngsrae valg, ford den mere dreke angver, a der fundamenal se er ale om a sammenveje dsmæssg forskellg placerede neobenefs. I februar udgav Mljø- og Energmnsere Vejlednng samfundsøkonomsk projekvurderng - jf. Møller e al. (. Her anbefales de som udgangspunk a dskonere fremdge neo-benefs med en dspræferencebesem dskonerngsrae på 3 pc. Nudsværden af alernave afkasmulgheder for den foreagne nveserng ndarbejdes projekvurderngen ved brug af en såkald forrennngsfakor på kapal. Denne fassæes som udgangspunk på grundlag af en alernav afkasrae på 6 pc. og den omale dskonerngsrae på 3 pc. - jf. llæg l vejlednngen af 5. augus Nogenlunde samdg med Mljø- og Energmnsere udgav Fnansmnsere Vejlednng udarbejdelse af samfundsøkonomske konsekvensvurdernger - jf. Fnansmnsere 999. I denne vejlednng anbefales de a dskonere fremdge neo-benefs ved brug af en dskonerngsrae på 6 pc. De er kke hel klar, om denne rene udrykker samfundes dspræference eller afkasraen for alernave nvesernger. Dskonerng efer hhv. Mljø- og Energmnseres og Fnansmnseres vejlednng fører kke l samme resula. Problemsllngen er sær ydelg ved vurderng af mege langsgede projeker såsom skovrejsnng og andre mljøprojeker, hvs fordele førs vser sg efer mange år. Uanse hvlke radonel dskonerngsprncp, der benyes, vl dsse fordele kke blve llag særlg sor væg. Man har da også nden for skovøkonomen mange år arbejde med relav lave dskonerngsraer, lgesom de gang på gang fra bl.a. neressegrupper på mljøområde er bleve fremhæve, a dskonerngen fører l urmelge resulaer - såsom a de velfærdsmæssge ab ved ødelæggelsen af e unk økosysem skulle være mndre, hvs ødelæggelsen førs fnder sed om år frem for nu. Hvor skovøkonomens valg af en lav dskonerngsrae formenlg nogen grad må anses for pragmask besem af denne produkonssekors særlge vlkår, hvler krkken af dskonerngen af vsse mljømæssge konsekvenser vd udsræknng på, a der kke herved ages lsrækkelg hensyn l fremdge generaoner. Dee er e reel problem, som kun kan løses ved a opslle egenlge krerer for dee hensyn, og derefer undersøge, på hvlken måde krere for fordelng mellem generaoner påvrker dskonerngsprncppe. Der er på denne baggrund e klar behov for a skabe overblk over de forskellge aspeker af dskonerngsproblemsllngen og gøre rede for fordele og ulemper ved de forskellge dskonerngsmeoder. Dee er de prmære formål med denne rappor. Herudover præseneres de emprske grundlag for a fassæe en dskonerngsrae for danske forhold. En række specfkke problemsllnger - sammenlgnng af projeker med forskellg dshorson, fassæelsen af de opmale nveserngsdspunk, dskonerng af mljøeffeker - omales også. Endelg overvejes, hvorvd de dskonerede nyeprncp alle lfælde er e velegne prorerngsprncp, når der er ale om mege lange dshorsoner, og der er e udal ønske om a age hensyn l fremdge generaoner. Der præseneres herunder en række argumener mod dskonerng eller for delvs dskonerng. Den samlede fremsllng har l hensg nærmere a afgrænse anvendelsen af de dskonerede nyeprncp sam anvse den mes hensgsmæssge dskonerngsmeode de lfælde, hvor dskonerng er relevan. Dskonerngsproblemsllngen er underden bleve sammenkæde med rskoproblemsllngen. De er bleve foreslåe a anvende en dskonerngsrae, som også omfaer en særlg rskopræme. Denne måde a håndere den med projekerne forbundne rsko på er dog kke lfredssllende. Dskonerngen og håndern- 8

9 gen af rskoproblemsllngen bør holdes adskl. Denne problemsllng er derfor heller kke omfae af denne rappor. 9

10 Konklusoner og anbefalnger Dskonerngen er knye l de ularsske prncp om a allokere samfundes knappe produkonsfakorer og råsoffer på en sådan måde, a summen af nye blver sørs mulg. Opfyldelsen af dee krerum gver forbndelse med vurderngen af projeker - dvs. akvesændrnger, der ndebærer en omallokerng af de nævne ressourcer - anlednng l o overordnede problemsllnger, der radonel er bleve forbunde med dskonerngen: Hvordan summeres dsmæssg forskellg placerede nyeændrnger Hvordan ages der hensyn l e evenuel mse alernav afkas De er en klar fordel a holde dsse o problemsllnger adskl. Projekvurderngen gennemføres så fald ved førs på den ene sde a beskrve den neo-benefsrøm, som projeke dreke gver anlednng l, og på den anden sde beskrve den neo-benefsrøm, som evenuel ndreke mses ved a undlade alernave akveer. Herefer beregnes nudsværden af hver neo-benefsrøm ved dskonerng med en dskonerngsrae fassa på grundlag af samfundsmæssge dspræferencer. Ud fra de beregnede nudsværder er de endelg mulg a afgøre, om projeke bør gennemføres. Nudsværden af projekes og den alernave neo-benefsrøm beregnes på følgende måde: W projek B ( C ( ( C projek projek alern W alern ( d ( B d alern ( hvorw projek nudværden af hhv projekes og den alernave neo-benefsrøm B( - C( neo-benefs år for hhv. projeke og den alernave ressourceanvendelse d dskonerngsraen vurderngens dshorson Underden sammenkobles de o problemsllnger gennem fassæelse af e opmal udvklngsforløb for anvendelsen af samfundes knappe produkonsfakorer og råsoffer. Som e resula af opmerngen besemmes e sæ skyggeprser på de forskellge goder og en dskonerngsrae, hvs sørrelse afhænger af kapalens margnale afkasrae opmumsforløbe og en dspræferencebesem forbrugsdskonerngsrae. De opmumsbeseme skyggeprser og opmumsforløbes dskonerngsrae kan herefer anvendes forbndelse med projekvurderngen. På grund af de såkalde second bes problem bør man mdlerd være varsom med a anvende opmumsforløbes prser og dskonerngsrae forbndelse med vurderngen af projeker, der gennemføres med udgangspunk en nopmal suaon. Herl kommer, a skyggeprserne er vanskelge a fassæe prakss. Derfor anbefales de, a se bor fra denne lgang l projekvurderngen og dskonerngen. På denne baggrund koncenreres fremsllngen denne sammenfanng om, hvorledes dsmæssg forskellg placerede nye- eller forbrugsændrnger bør summeres, og om hvorledes der bør ages hensyn l e evenuel mse alernav afkas - dvs. hvorledes man fassæer den neo-benefsrøm, som mses, ved a projeke gennem omallokerngen af de knappe produkonsfakorer og råsoffer forrænger alernave velfærdsskabende akveer. Herefer gøres der kor rede for, hvorledes dskonerngen grbes an en række udvalge lande, og endelg anbefales en fremgangsmåde for dskonerngen. Summerng af dsmæssg forskellg placerede nye- og forbrugsændrnger En lang række undersøgelser vser, a personer har posve dspræferencer. De er dermod vvlsom, om dsse kan sammenfaes en enkel ndvduel nyedskonerngsrae ρ nd - jf. afsn Denne er snarere faldende over den - såkald hyperbolsk dskonerng, jf. kapel 3 - lgesom andre forhold, der kke kan udrykkes ved en dskonerngsrae, spller nd forbndelse med personers valg over d. Der er samdg emmelg vægge eske argumener for kke a dskonere dsmæssg forskellg placerede nyeændrnger - jf. kapel og kapel - dvs. den samfundsmæssge nyedskonerngsrae ρ bør være nul. Hvorfor skulle

11 al ande lge en nyeændrng for en fremdg person esk henseende være mndre værdfuld end en nyeændrng for en nulevende person? Med hensyn l neremporale valg er der alså mege, der aler mod a basere dsse på personers præferencer. De må erkendes, a fremdge nyeændrnger er særdeles uskre - både ford den eknologske og polske udvklng er delvs ukend, og ford fremdge personers præferencer er ukende. De er mege vanskelg, a ndarbejde dsse uskkerhedselemener projekvurderngen. Problemsllngen behandles kke denne rappor. De anbefales således a adsklle behandlngen af uskkerhedsproblemsllngen fra dskonerngsproblemsllngen og a undlade a age hensyn l uskkerheden gennem valge af en særlg uskkerhedskorrgere nyedskonerngsrae. Når dskonerng af dsmæssg forskellg placerede nyeændrnger afvses, blver spørgsmåle, hvorledes dsse sede bør summeres. En smpel summerng af nyeændrngerne er kke hensgsmæssg, da der herved kke ages hensyn l fordelngen af nyen mellem generaoner. For a mødekomme dee hensyn bør der udvkles e egenlg refærdghedskrerum for fordelng af nye mellem generaoner. Dee er ndl vdere kke lykkedes på lfredssllende vs. Selvom dskonerng af nyeændrnger bør undlades, kan der forsa argumeneres for a dskonere værden af forbrugsændrnger. Hovedargumene er, a hvs personer fremden forvenes a blve bedre slle velfærdsmæssg henseende, så vl den margnale nye af en forbrugsændrng være faldende over d. Den såkalde forbrugsdskonerngsrae er så fald posv og kan besemmes som produke af den forvenede væksrae for velfærden og elasceen for den margnale nye af forbrug eller ndkoms - jf. afsn 3.. De emprske belæg for a kvanfcere forbrugsdskonerngsraen er relav svag - jf. afsn 9.3. Der forelgger ganske vs skøn vedrørende den fremdge økonomske væks, men om denne gver anlednng l en egenlg velfærdsmæssg væks er kke skker - dee afhænger høj grad af, hvorledes udbude og kvaleen af kke-markedsomsae goder såsom mljøgoder påvrkes af væksen. De er også vanskelg a fnde præcs emprsk belæg for sørrelsen af elasceen for den margnale nye af forbrug. Hvs man mdlerd anager, a den reale væks forbruge vd forsand fremden er - pc. om åre, og a elasceen for den margnale nye af forbrug er sørrelsesordenen -, kan forbrugsdskonerngsraen beregnes l - 4 pc. Hvs de eksserende reale markedsrener efer ska anages nogen grad a afspejle forbrugernes forbrugsdskonerngsrae, yder de forelggende emprske maerale på, a denne maksmal er 3 pc. Denne rae dækker så fald også en evenuel ndvduel nyedskonerngsrae. På denne baggrund anbefales de derfor som udgangspunk a anvende en forbrugsdskonerngsrae pc. forbndelse med velfærdsøkonomske beregnnger. Da denne anbefalng hvler på e såvel emprsk som eoresk relav spnkel grundlag, anbefales de parallel med beregnngen af nudsværden af projekes forbrugsændrnger ved dskonerng med en dskonerngsrae på pc. a beregne værden af des samlede neo-forbrugsbdrag uden dskonerng. Argumene for dee er, a selvom fremdge personer forvenes a blve bedre slle forbrugsmæssg henseende, så er de kke skker, a deres margnale nye af forbrug er mndre end nulevende personers. Fremdge personer sller måske sørre krav l velsanden. Beregnngen af projekes oale neo-forbrugsskabelse bør dog suppleres med en vurderng af, om de gver anlednng l en urmelg neremporal fordelng af velfærden. Hensyne l e evenuel mse alernav afkas For a accepere e projek er de kke lsrækkelg, a summen af des neo-forbrugsskabelse eller nudsværden heraf ved dskonerng med pc. er posv. Nudsværden bør også være sørre end den nudsværd, som mses, ved a projeke forrænger andre akveer samfunde. De er alså hel afgørende for vurderngen af projekes fordelagghed, a de er mulg a beskrve, hvlke akveer der forrænges, og hvlke neo-forbrug eller velfærdsøkonomsk afkas dsse vlle have gve anlednng l. I forsøge på a beskrve de forrænge afkasmulgheder kan man anlægge o forskellge beragnngsmåder:

12 Man kan anlægge en realssk beragnngsmåde og beskrve, hvlke akveer der faksk blver forræng ved a gennemføre projeke, og hvlke velfærdsøkonomske neo-forbrug der faksk mses herved. Man kan anlægge en hypoesk beragnngsmåde og beskrve, hvlke velfærdsøkonomske afkasmulgheder der alernav sår l rådghed for samfunde, og som projeke derfor mnds bør kunne leve op l. Den realsske beragnngsmåde sller mege sore krav l beskrvelsen af de adfærdsmæssge reakoner på såvel projekes akveer som på des fnanserng. Som analyserne afsn 4.4 vser, er der en række forskellge eferspørgsels-, subsuons- og skaeeffeker nvolvere, som de kan være mege vanskelg a beskrve prakss. Der er kke vvl om, a den realsske beragnngsmåde må forerækkes forbndelse med en second bes velfærdsøkonomsk analyse; men de prakske mulgheder for a gennemføre en sådan analyse er mege små. Man anlægger da også normal en hypoesk beragnngsmåde forbndelse ndarbejdelsen af de alernave afkasmulgheder projekvurderngen - dee hvadenen begrundelsen herfor er nsprere af en opmalesankegang, jf. afsn 4.3, eller begrundelsen er de manglende mulgheder for a benye den realsske beragnngsmåde. Der argumeneres således for, a når andre offenlge eller prvae nvesernger har en margnal velfærdsøkonomsk afkasrae på q, eller når samfunde alernav kan udlåne mdler l udlande l en nernaonal rene på r, så bør projeke mnds gve anlednng l lsvarende afkas. Argumenaonen for e sådan afkaskrav l projeke kan forsås på o måder enen som e udryk for, a projeke faksk forrænger andre akveer, der vlle have gve de pågældende afkas eller som udryk for, a de mdler, som anvendes på projeke, kan anvendes på anden måde, hvorfor projekes anvendelse af mdlerne bør være bedre end de alernave anvendelsesmulgheder. I den førsnævne forolknng er der ale om en hypoese eller anagelse om, a projeke faksk forrænger andre akveer. I den anden forolknng er der ale om en hypoese vedrørende, hvad man alernav kunne gøre. Uanse hvlken af dsse o hypoeske beragnngsmåder der anlægges, er de på den ene sde cenral a fassæe sørrelsen af den alernave margnale reale velfærdsøkonomske afkasrae og på den anden sde afgørende a besemme, hvorledes denne skal ndarbejdes projekvurderngen. Med hensyn l afkasraens sørrelse vser de afsn 9. fremlage emprske maerale, a der kke forelgger sasske oplysnnger om margnale velfærdsøkonomske afkas. Der forelgger udelukkende ndkaorer på gennemsnlge budgeøkonomske afkas. I beragnng af, a de flese markedsøkonomske akveer sørre eller mndre grad gver anlednng l negave eksernaleer, og a der kun mndre udsræknng beales for dsse, må de budgeøkonomske afkasraer formenlg anses for overkansskøn for de velfærdsøkonomske. De faksk realserede gennemsnlge reale neo-afkasraer dansk økonom har nden for de senese 3-4 år være af sørrelsesordenen 3-6 pc. Som gennemsnlge raer repræsenerer de overkansskøn for de realserede margnale afkasraer. Som mnmumsndkaorer på de margnale raer kan man benye den reale markedsrene før ska. Denne har nden for de senese 4 år lgge på gennemsnlg 5 pc. Man må mdlerd være opmærksom på, a de for en llle åben økonom som den danske også er mulg a låne på de nernaonale fnansmarkeder. Med den yske rene som ndkaor, har den nernaonale reale markedsrene gennemsn lgge på ca. 4 pc. nden for de senese år. Denne rae kan forolkes som de absolue mnmumskrav l de margnale budgeøkonomske afkas på danske nvesernger. Ud fra dsse ndkaorer på margnale reale budgeøkonomske afkasraer, der må anages a udgøre overkansskøn for den margnale reale velfærdsøkonomske afkasrae, forekommer de kke urmelg a forudsæe, a denne på længere sg gennemsn vl være omkrng 5 pc. De anbefales a anvende denne rae velfærdsøkonomske analyser. Spørgsmåle er herefer, hvorledes der ages hensyn l denne alernave afkasmulghed forbndelse med den velfærdsøkonomske analyse. I afsn 4. og 4. argumeneres der mod dreke a benye den alernave afkasrae som dskonerngsrae. Der ages herved kke lsrækkelg hensyn l projekes og de alernave nveserngsmulgheders forskellge dsprofler. De er en bedre løsnng a anvende forrennngsfakoren

13 (skyggeprsen på kapal f K - jf. afsn 6. og 6.. Denne er udryk for nudsværden af én krone nvesere l den alernave afkasrae. Ved a anage, a en vs andel af de projeke nveserede mdler alernav vlle være bleve nvesere l denne rae, får man alså ved a mulplcere værden af dsse mdler med forrenngsfakoren e udryk for nudsværden af de msede alernave afkas. På baggrund af de ovenfor omale skøn for forbrugsdskonerngsraen på pc. og den margnale reale velfærdsøkonomske afkasrae q på 5 pc. bør forrennngsfakoren på kapal beregnes på grundlag af dsse o raer. I Mljømnseres Vejlednng samfundsøkonomsk projekvurderng - jf. Møller e al. ( - anbefales de, a beregne f K på grundlag af q 6 pc. og 3 pc. Der er mdlerd også svagheder ved a benye forrennngsfakoren på kapal forbndelse med dskonerngen. Fakorens anvendelse kræver, a der gøres forudsænnger, om hvor sor andel af projekes nveserngsmdler, der alernav kan eller vl blve nvesere på anden vs, og om hvor sor andel af de årlge afkas, der gennveseres. Endelg er fakoren kke defnere for en uendelg dshorson og en forbrugsdskonerngsrae på nul. Dsse svagheder deler forrennngsfakoren med den dreke anvendelse af den alernave afkasrae som dskonerngsrae. Når de denne rappor anbefales a gå bor fra anvendelsen af forrennngsfakoren på kapal forbndelse med dskonerngen, skyldes de prmær, a Danmark er en llle åben økonom, som ald vl kunne nvesere l en alernav afkasrae svarende l den nernaonale rene. Samdg kan afkasraen gennem lånearrangemener opnås ved en hvlken som hels dsprofl for afkase. De er derfor mulg a se bor fra den alernave neo-benefsrøms dsprofl og alene benye den alernave afkasrae på 5 pc. som e afkaskrav l projekerne. Kun de projeker, der kan leve op l dee krav - dvs. har en posv nudsværd ved dskonerng med en dskonerngsrae på 5 pc. - bør acceperes. Prorerngen mellem de projeker, som lever op l afkaskrave, bør mdlerd kke baseres på dsse nudsværdberegnnger. Dee vlle forudsæe, a projekerne kunne og faksk blev supplere med dverse lånearrangemener l mnds 5 pc. rene. I så fald kunne der hel ses bor fra deres dsprofl. En sådan lgang l vurderngen må anse for særdeles hypoesk, og derfor er de valg denne rappor også a nddrage dsproflen vurderngen. Dee sker ved a dskonere de enkele projeks neo-forbrugssrøm med en forbrugsdskonerngsrae på pc. Herved omregnes neo-forbrugssrømmen l en nyesrøm. Den endelge vurderng af projekernes relave fordelagghed sker herefer på grundlag af den skabe sum af nye - dvs. projekernes nudsværd ved dskonerng med en dskonerngsrae på pc. - supplere med en vurderng af projekernes fordelng af nyeændrngen mellem generaoner. Andre anbefalede dskonerngmeoder og -raer - herunder udlande I COWI/rafkmnsere ( og Mljøsyrelsen (3 er der gjor rede for valge af dskonerngsmeode og -rae en række udvalge lande. De vser sg, a de kun er Mljøsyrelsen Danmark, der anvender forrennngsfakoren på kapal forbndelse med dskonerngen. Alle andre nsuoner Danmark og de andre udvalge lande benyer smpel dskonerng med en gven fas dskonerngsrae. Denne varerer mdlerd mellem nsuoner og lande. I nedensående abel er der vs en oversg over de benyede dskonerngsraer en række forskellge lande. Begrundelserne for de forskellge raer varerer fra land l land; men der er nok en endens l, a hensyne l de alernave afkasmulgheder spller den prmære rolle ved fassæelsen af dskonerngsraen. Herl kommer hensyne l rskoelemene - Norge - som de denne rappor er valg hel a adsklle fra dskonerngsproblemsllngen. Endelg ndgår hensyne l forbrugsdspræferencerne også enkele lfælde overvejelserne vedrørende dskonerngsraens sørrelse - fx USA. 3

14 abel: oversg over de benyede dskonerngsraer en række forskellge lande Danmark Sverge Norge Fnland yskland England Holland Frankrg 3 USA 4 EU 6 pc. 4 pc. 5 pc. 5 pc. 3 pc. 6 pc. 4 pc. 8 pc. 7 pc. 4 pc. 4 pc. 5 pc. 3 pc. Klde: COWI/rafkmnsere ( og Mljøsyrelsen (3 Noer:. Fnansmnsere anbefaler en dskonerngsrae på 6 pc. Mljøsyrelsen anbefaler en dskonerngsrae på 3 pc. kombnere med en forrennngsfakor på kapal beregne for en alernav afkasrae på 6 pc.. I Norge anbefales en dskonerngsrae på 5 pc.; men for projeker der kke er så afhængge af de uskre økonomske konjunkurer kan anvendes en dskonerngsrae på 4 pc. 3. I Frankrg anbefales en dskonerngsrae på 8 pc.; men for drvhusgaseffeker benyes en dskonerngsrae på 5 pc., ford den relave beregnngsprs på dsse effeker anages a vokse med 3 pc. om åre. 4. I USA anbefales en dskonerngsrae på 7 pc.; men en ny manualforslag fra US Offce of Managemen and Budge anbefales a benye en rae på 3 pc., hvs projeke fnanseres gennem forbrugsredukon. Hvs projeke dermod anages a føre l en redukon af prvae nvesernger anbefales en dskonerngsrae på - 5 pc. Endelg kan en dskonerngsrae på ned l pc. komme på ale, hvs projeke srækker sg over flere generaoner. Dskonerngsraer udvalge lande Anbefalngerne denne rappor vedrørende valg af dskonerngsmeode og -rae, adskller sg høj grad fra dem, der fra nernaonal offcel hold er fremherskende. De er nok de senese manualforslag fra US Offce of Managemen and Budge, der med sn relav nuancerede lgang l dskonerngsproblemsllngen kommer nærmes l denne rappors anbefalnger - jf. OMB (3. Anbefalnger I de følgende opslles e punkvs forslag l, hvorledes dskonerngsproblemsllngen bør grbes an. For a llusrere fremgangsmåden opslles e praksk eksempel.. Opgørelse af projekes neo-forbrugssrøm for den anlage dshorson Opgørelsen af projekes neo-forbrugssrøm bør ske efer de prncpper for konsekvensbeskrvelse og beregnngsprsfassæelse, som er opslle Mljømnseres Vejlednng samfundsøkonomsk projekvurderng - jf. Møller e al. (. Resulae af opgørelsen præseneres en abel, hvor projekes neoforbrugsskabelse angves år for år over den anlage dshorson. Nedenfor er en sådan abel vs for fre projeker, der ønskes vurdere over en -årge perode. 4

15 abel: Fre -årge projeker med hver deres fordelng af neo-forbruge over årene - mo. kr. År Projek Projek Projek 3 Projek Sum Nudsværd (5 pc. -3,,9,3 Nudsværd ( pc. 3,7 56,8 69,8 De ses, a de skaber forskellge summer af neo-forbrug. Summen af neo-forbrug er mnds for projek - nemlg al -5 mo. kr. Summen er med 38 mo. kr. højere for projek, og for projek 3 og projek 4 sger summen l hhv. 9 mo. kr. og 4 mo. kr. Alle fre projeker har e negav neo-forbrug år ; men ellers er fordelngen heraf mege forskellg over årene. Projek og 3 har en lgelg fordelng, mens forbruge projek sger de førse år for herefer frem l år a falde l nveaue fra år. Endelg er projek 4 karakersere ved, a neo-forbruge de førse 3 år er, hvorefer de de sdse 6 år e relav høj. På de forelggende grundlag er de kun mulg a afvse projek, hvs sum af neo-forbrug er negav. De kan aldrg være fordelagg a påføre en befolknng e forbrugsab e gve år med henblk på a skabe en samle sum af forbrug de følgende år, hvs denne sum er mndre end de oprndelge forbrugsab. De øvrge projeker kan dermod kke umddelbar afvses, da de samle se over den beragede perode resulerer en posv sum af forbrug. Der kan heller kke proreres mellem dem, ford forbrugssrømmene førs bør omregnes l nyesrømme, og der endvdere prorerngen bør ages hensyn l, a de har forskellge dsprofler.. Vurderng af projekes afkas forhold l den alernave neo-forbrugssrøm Hvs der som alernav l de beragede projek kan opnås en margnal real afkasrae på 5 pc., bør projeke mnds gve samme afkas for a blve accepere. Denne anbefalng forudsæer dog, a der kke er nogen form for begrænsnnger på de alernave nveserngs- og lånemulgheder. Hvs der kke er sådanne begrænsnnger, er de nemlg mulg af opnå en hvlken som hels neo-forbrugssrøm, der er karakersere ved en 5 pc. s afkasrae. Som é yderlfælde er de mulg a opnå en forbrugssrøm, hvor der ldes e forbrugsab -c nu og opnås en maksmal forbrugsgevns c!,5 den anlage dshorsons sdse år. E ande yderlfælde, hvor der skabes væsenlg mndre samle forbrug, er de følgende år efer de førse års forbrugsab a opnå en lgelg fordel forbrugssrøm besem af kapalndvndngsfakoren α(, - jf. afsn 7.. Endelg er de også mulg a opnå en alernav neo-forbrugssrøm, der er karakersere ved en 5 pc. s afkasrae, og som har en dsprofl svarende l de beragede projeks dsprofl. 5

16 Forudsænngen om, a der kke er nogen form for begrænsnnger på de alernave nveserngs- og lånemulgheder, forekommer realssk for en llle åben økonom som den danske. Forudsænngen ndebærer, a dsproflen på de beragede projeks neo-forbrugssrøm blver uden beydnng ved sammenlgnngen af projeke med den alernave afkasmulghed. Sammenlgnngen kan koncenreres om projekes afkasrae, hvlke sker ved a beregne des nudsværd ved en dskonerngsrae på 5 pc. Er denne nudsværd sørre end nul, bør projeke forerækkes for alernave. I de opsllede eksempel er nudsværden ved dskonerng med en rae på 5 pc. hhv. -3, mo. kr.,,9 mo. kr. og,3 mo. kr. for projek, 3 og 4. Dermed må projek afvses, de der ved passende nveserngs- og lånearrangemener kan opnås en alernav neo-forbrugssrøm, som afkasmæssg henseende er bedre end projek s og med hensyn l dsproflen er mnds lge så god. Projek 3 og 4 må begge forerækkes for de alernave afkasmulgheder; men de er kke på de forelggende grundlag mulg a afgøre, hvlke af de projeker der bør forerækkes. Projek 3 gver ganske vs e højere afkas end projek 4 og des fordelng af neoforbruge over årene er også væsenlg mere lge; men l gengæld skaber projek 4 en sørre sum af forbrug. Hvs de mdlerd anages, a de beragede projek kan og vl blve supplere med dverse nveserngs- og lånearrangemener l en afkasrae på 5 pc., er de gen mulg a se bor fra dsproflprobleme. Ved hhv. a låne l forbrug og gennvesere forbrugsafkase er de mulg med udgangspunk projekes neoforbrugssrøm a skabe en hvlken som hels forbrugssrøm med samme nudsværd som projekes ved 5 pc. s dskonerng. Vurderngen kan så fald koncenreres om projekes poenelle neo-forbrugsskabelse, der kan udrykkes ved denne nudsværd. I de forelggende eksempel skaber projek 3 poenel mere neoforbrug end projek 4. Des nudsværd ved dskonerng med en dskonerngsrae på 5 pc. er sørre end projek 4 s nudsværd. Med anagelsen om supplerende nveserngs- og lånearrangemener, kan prorerngen mellem projekerne udelukkende koncenreres om deres poenelle neo-forbrugsskabelse. Ser man mdlerd bor fra dsse supplerngsmulgheder og ønsker a vurdere, hvlke af de o projekers fakske neo-forbrugssrømme der bør forerækkes, er de nødvendg også nddrage deres respekve dsprofler vurderngen. 3. Projekes nyeskabelse - dskonerng af neo-forbrugssrømmen med en forbrugsdskonerngsrae på pc. Hvs man kke anager, a projeke suppleres med andre nveserngs- og lånearrangemener, må vurderngen og prorerngen forhold l andre projeker baseres på des fakske samlede neo-forbrugsskabelse og dsproflen herfor. Hvs de forvenes, a forbrugsnveaue pr. person velfærdsøkonomsk forsand de kommende år vl sge ca. pc. pr. år (og elasceen for den margnale nye af ndkoms er én kan der argumeneres for a dskonere projekes neo-forbrugssrøm med en dskonerngsrae på pc. Hermed opnås en nyesrøm - jf. afsn 3.. Vurderngen må herefer koncenreres om summen af den skabe nye - dvs. projekes nudsværd ved dskonerng med en dskonerngsrae på pc. - og om fordelngen af nye over den anlage dshorson. I de opsllede eksempel er nudsværden af projek 3 s neo-forbrugssrøm ved dskonerng med en rae på pc. lg med 56,8 mo. kr. Nudsværden af projek 4 s neo-forbrugssrøm er 69,8 mo. kr. Projek 4 skaber alså en sørre samle sum af nye end projek 3. l gengæld er nyen væsenlg mere ulge fordel over årene. En endelg vurderng af de o projekers relave fordelagghed kræver alså e krerum l a afveje den samlede nyeskabelse mod fordelngen heraf. 6

17 4. Vurderng af projekes nyedsprofl - om den gver anlednng l problemer relaon l spørgsmåle om refærdg fordelng af nye mellem generaoner Der kan argumeneres mod a dskonere nyeændrnger - jf. kapel - men dermed kke være sag, a en lgelg fordelng af nyen over d bør forerækkes, hvs der ved en ulge fordelng heraf kan skabes en sørre samle sum af nye. De endelge valg af projek kræver alså e krerum for refærdg fordelng af nye mellem generaoner, hvor summen af nye afvejes mod fordelngen heraf. E sådan endegyldg krerum forelgger kke. Derfor må man ndl vdere basere projekvalge på summen af nye supplere med en mndre srngen vurderng af, om projekes fordelng af nye over d er accepabel. I de opsllede eksempel skaber projek 4 mere nye end projek 3; men nyen er l gengæld mere ulge fordel - jf. pk. 3. Spørgsmåle er derfor, om denne ulge fordelng rods al er accepabel. Dee er formenlg vvlsom. Personerne år skal gve afkald på nye svarende l mo. kr. og de er førs personer år 6-9, der opnås en - ganske vs beydelg - nyegevns. Hvorvd dee er rmelg kan dskueres; men de er kke mulg på nuværende dspunk a gve e klar svar herpå. Svare afhænger af, hvlke krerum for refærdg fordelng af nye over d man anvender. 5. Undersøgelse af om projeke gver anlednng l konsekvenser for udbude af unkke goder - fx vsse mljø- eller sundhedseffeker - som de kke forekommer rmelg a dskonere selvom forbruge forvenes a sge fremden Under punk 4 blev projekernes nudsværd beregne ved dskonerng med en dskonerngsrae på pc. De skee med henvsnng l en forvene væks forbrugsnveaue, således a den margnale nye af forbrug forvenes a falde over d. Dskonerngen omsæer derfor en neo-forbrugssrøm l en nyesrøm.. Den nyemæssge værd af vsse forbrugsgoder reduceres mdlerd kke nødvendgvs, blo ford de generelle forbrugsnveau sger. Dee kan eksempelvs gælde vsse mljø- eller sundhedsgoder - jf. afsn 3.3 og.. Den margnale nye af e unk naurområde blver kke nødvendgvs mndre, blo ford samfunde generel er bleve rgere forbrugsmæssg henseende. Noge lsvarende kan også ænkes a gælde nyen af med en gven sandsynlghed a kunne helbredes for vsse sygdomme eller undgå beseme ulykkesrsc. De bør derfor undersøges, om de vurderede projek har konsekvenser for udbude af sådanne unkke forbrugsgoder. Man bør være varsom med a dskonere værden heraf. 6. Hvs projekvurderngen er en del af en eknkvalgsproblemsllng løses denne problemsllng førs, og dernæs besemmes e evenuel opmal udskfnngsdspunk for eksserende eknologer I vsse lfælde gennemføres projekvurderngen med henblk på a løse en eknkvalgsproblemsllng - dvs. vælge den velfærdsøkonomsk mes hensgsmæssge eknolog l a løse en gven opgave, fx valg af den mes hensgsmæssge affaldsbehandlngseknolog for en gven affaldsmængde. I sådanne lfælde gennemføres projekvurderngen ved førs a sammenlgne de nyesrømme, der blver resulae af a benye hver af de relevane eknologer eller løsnngsmulgheder - jf. pk De relevane eknologer kan såvel omfae allerede benyede eknologer som nye løsnngsmulgheder. Resulae af vurderngen blver en angvelse af de relevane løsnngsmulgheders relave fordelagghed. Hvs den gvne opgave forvejen løses på en besem måde ved anvendelse af en besem eknolog, bør den mes fordelagge løsnngsmulghed kke nødvendgvs gennemføres med de samme. For a afgøre dee bør projekvurderngen suppleres med en analyse af de de opmale udskfnngsdspunk - jf. kapel der også behandler andre sder af dsfassæelsesproblemsllngen. 7. Udvs varsomhed med dreke dskonerng af kke-prssae mljøeffeker og ndarbejd forvennnger om knaphed på vsse mljøgoder de relave beregnngsprser Anbefalngerne pk. - 6 forudsæer a alle projekes forbrugskonsekvenser er prssa. Underden - særlg forbndelse med cos effecveness analyser - undlader man mdlerd a prssæe en række mljøkonsekvenser. Dee kan gve anlednng l e vurderngsproblem, hvs konsekvensernes dsprofl varerer mellem de beragede projeker. Hvs mljøkonsekvensernes beregnngsprser må anages a varere over årene, kan man nemlg kke blo dskonere mljøkonsekvenserne - jf. kapel. 7

18 Underden argumeneres der for a benye en særlg lav dskonerngsrae for mljøkonsekvenser, ford mljøproblemerne anages a blve sadg sørre fremden. Denne fremgangsmåde kan kke anbefales. Forvennnger om ændrnger mljøkonsekvensernes velfærdsøkonomske beydnng bør ndarbejdes de benyede beregnngsprser, og vurderngen af de dsmæssge aspeker bør ske efer ensarede prncpper, uanse hvlke yper af forbrugskonsekvenser der er ale om. Sammenfaende anbefalng Sammenfaende anbefales de som angve nedensående fgur, a e projek for a være velfærdsøkonomsk fordelagg skal have en posv nudsværd ved dskonerng med en dskonerngsrae på 5 pc. Dee krav forudsæer, a de anages mulg a opnå e alernav margnal real velfærdsøkonomsk forbrugsafkas på 5 pc., og a de samdg er mulg gennem dverse nveserngs- og lånearrangemener a fordele forbrugsafkase vlkårlg over d. Hvs denne forudsænng kke er opfyld, bør den alernave forbrugssrøm specfceres konkre og eferfølgende vurderes forhold l projekes forbrugssrøm efer samme krerer, som dee vurderes forhold l andre projeker. Bland de projeker som lever op l afkaskrave, bør de projek vælges, hvs nudsværd ved en forbrugsdskonerngsrae på pc. er sørs. Denne nudsværd er udryk for den skabe sum af nye, forudsa a der forvenes en velfærdsøkonomsk væks forbruge på pc. p.a. og a elasceen for den margnale nye af forbrug er én. De valge projek må dog kke resulere en uaccepabel fordelng af nyen over d. En mere konkre prorerng mellem projekerne kræver anvendelse af e egenlg krerum for refærdg fordelng af nye over d og mellem generaoner. E sådan krerum er selvsag også nødvendg for på e overordne nveau a kunne faslægge e opmal bæredygg udvklngsforløb, hvor hensyne l den skabe sum af nye afvejes mod fordelngen heraf. Mege arbejde udesår relaon l løsnngen af denne problemsllng. Sum af projekers neo-forbrug > < forkas projek Afkaskrav på 5 pc. opfyld kke opfyld forkas projek Nyeskabelse (dskonerng med pc. accepabel fordelng uaccepabel fordelng forkas projek Vælg projek med sørs sum af nye 8

19 Kapel Dskonerngsproblemsllngen E projek, hvs konsekvenser alle er prssa ved brug af velfærdsøkonomske beregnngsprser, kan karakerseres ved en srøm af årlge benefs og cos. Benefs er år for år opgjor som den velfærds- eller nyemæssge værd af projekes frembrngelse af forbrugsgoder vd forsand - dvs. markedsomsae forbrugsgoder, sundhedsforbedrnger, rekreave mulgheder, æseske og kulurelle værder. De årlge coss er lsvarende opgjor som værden af de forbrugsgoder, som mses ved, a knappe produkonsfakorer - arbejdskraf, realkapal og mljø (jordarealer og vandområder - og råsoffer gennem projeke rækkes bor fra alernav anvendelse. Normal omaler man den alernave anvendelse som udgangsforløbe eller nulsuaonen. Projeke repræsenerer således en ændrng forhold herl. Da projekes årlge neo-benefs både kan være posve og negave - ypsk negave saren af projekes leved for senere a blve posve - kan de normal kke umddelbar afgøres, om projeke vl være fordelagg a gennemføre. Neo-benefsrømmen kan fx anage den fgur. vse form. Neobenefs Projekes neo-benefsrøm d Fgur. Eksempel på ypsk neo-benefsrøm fra e projek Med henblk på a afgøre om projekes neo-benefsrøm samle se repræsenerer en forøgelse af samfundes velfærd, er de nødvendg a sammenveje de enkele års neo-benefs. Dee sker radonel ved a dskonere dsse benefs - dvs. ldele hver enhed af de enkele års neo-benefs en væg, der angver dens relave værd forhold l a opnå én enhed neo-benef ved projekes sardspunk. Den vægede sum af de årlge neo-benefs benævnes projekes nudsværd. radonel udføres dskonerngen ved anvendelse af følgende formel, hvor dskonerngsraen er den rae d, hvormed vægen for de enkele års neo-benefs reduceres over d. W B ( C d hvorw nudværden af projekes neo-benefsrøm B - C neo-benefs år d dskonerngsraen projekes dshorson 9

20 Ide de anages, a dskonerngsraen d >, ses de, a neo-benefs, der erhverves sadg længere ude fremden forhold l saråre vl blve llag sadg lavere væg ved beregnngen af projekes nudsværd. I fgur. er de vs, hvorledes dskonerngsfakoren ( d - reduceres over d ved forskellge dskonerngsraer., Dskon. fakor,8,6,4 d,3 d,6 d,, År Fgur. Dskonerngsfakorens udvklng over d ved forskellge dskonerngsraer De ses, a dskonerngsfakoren ved en dskonerngsrae d,3 løbe af 5 år falder fra l god,. Ved højere dskonerngsraer på hhv. d,6 og d, reduceres dskonerngsfakoren l,5 og næsen. For længere varende projeker kan de alså have mege sor beydnng for deres velfærdsøkonomske fordelagghed - udryk ved nudsværden af deres neo-benefs - hvlken dskonerngsrae der vælges. Under alle omsændgheder ndebærer dskonerngen, a projeker, hvs negave neo-benefs falder relav dlg, og hvs posve neo-benefs falder relav sen, al ande lge vl blve anse for mndre fordelagge end andre, hvor de omvende er lfælde. Man kan spørge, hvorfor man radonel velfærdsøkonomske analyser vælger a dskonere fremdge neo-benefs med en posv dskonerngsrae og kke blo dreke benyer summen af de årlge neobenefs som udryk for projekes samlede fordelagghed. Dee er der re årsager l: Uålmodghed - såkald dspræference Forvene velsandssgnng - posv afkas på nvesernger Hensyne l nulevende generaoner - refærdghed mellem generaoner Uålmodgheden er basal se udryk for, a den enkele person forerækker a opnå en velfærds- eller nyeforbedrng år frem for flere år ude fremden. De er derfor man aler om personers dspræferencer. De er denne forbndelse særdeles væsenlg a skelne mellem dspræferencer med hensyn l nye og med hensyn l forbrug. En årsag l a personer forerækker a få en nyegevns nu frem for på e fremdg dspunk kan være rskoen for mellemden a dø. Dee kan forklare en såkald ren dspræference hos personer. Én ng er mdlerd, a dsse som dødelge ndvder har posve dspræferencer - en anden ng er, om dee er relevan en samfundsmæssg sammenhæng. Opfaes samfunde som e fællesskab af mere eller mndre anonyme nulevende og fremdge personer, er de måske kke afgørende, om velfærdssgnngen lfalder nulevende personer eller personer, der lever om 5 år. Dee spørgsmål vl blve yderlgere belys kapel og kapel.

DEPARTMENT OF MANAGEMENT

DEPARTMENT OF MANAGEMENT DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Workng Paper 2003-6 Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagard Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN 1398-6228

Læs mere

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København ISBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25% moms Adresse

Læs mere

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal Cand.merc.fr-sude anddaafhandlng undens omkosnnger danske pensonsordnnger - Opbygnng sammenlgnng af ÅOP-nøgleal Cusomer cos n Dansh pensons - Consrucon and comparson of cos raos uderende: Peer Nørholm

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET 2001

AALBORG UNIVERSITET 2001 AALBORG UNIVERSITET 001 P-1 PROJEKT GRUPPE B 16 STORGRUPPE 01 DEN TEKNISK - NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE P1 projekt Aalborg Unverstet 001 Gruppe B16 AALBORG UNIVERSITET Den Teknsk-naturvdenskabelge

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Capital Asset Pricing Modellen

Capital Asset Pricing Modellen Captal Asset Prcng Modellen og det danske aktearked Bachelorprojekt af Thoas Klesdorff Hougaard Vejleder Lone Sauelsen Afleverngsdato.05.006 Erhvervsøkono/HA-uddannelsen Insttut for Safundsvdenskab og

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

PPSS. DiSC RolleProfil 29.10.2009. Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12 40

PPSS. DiSC RolleProfil 29.10.2009. Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12 40 PP RolleProfl RolleProfl tllng: Regnskabschef Afdelng: rft Vrksomhed: Navnløs A/ Evalueret af: Bogholdergruppen 9.0.009 enne rapport er udleveret af: IOVER A/ Telegade K - 0 Taastrup Tlf. + 0 Person Profl

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '""**

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '** ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August 1968-117 Årgang.r *N^ 1 1 1 I I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge

Læs mere

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC da Brugervejlednng 3 da Indholdsfortegnelse Centralkontrolenhed Indholdsfortegnelse 1 Tl nformaton 8 1.1 Illustraton af trnnene 8 1.2 Vse startmenuen 8 1.3

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker

Patienters oplevelser i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker Pener opleveler Regon Hovedden umodgeler og ulner Telefonurvey med 1.940 pener Udrbejde f Enheden for Brugerunderøgeler på vegne f Koncern Pln, Udvlng og Kvle Aprl 2012 Trne Øerbye Rmdl Pernlle Vng Sørenen

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f-

Læs mere

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. O p t i k. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 3. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. O p t i k. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 3. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder FY0 Oblgatorsk laboratoreøvelse O p t k Hold E: Hold: D Jacob Chrstase Alevergsdato: 3. aprl 003 Morte Olese Adreas Lyder Idholdsortegelse Idholdsortegelse Forål...3 Måleresultater...4. Salelser...4. Spredelse...5.3

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30)

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) NDESBOIGFORENINGEN PEBINGE DOSSERING 30 (PD30) 1 Formand Peter Hansen Telefon: 3536 6912 E-mal: hansn@hansen.mal.dk Næstformand Nels Radsch Telefon: 3539 1944 E-mal: Nels@pd30.dk Sekretær Hennng J. Jerchau

Læs mere

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als 1. januar sammensluttes Superfos Dammann als og A/S Luxol. Det er vort hàb, at den tlld, der har været vst os, må blve over ført tl vort nye selskab: Jr Superfos Dammann-Luxol as Tune lufthavn. Asfaltentreprsen

Læs mere

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark Kvaltetsmapper 44 opdaterede faktaark Skema tl vrkshedsbesøg Nyt! Nem webvsnng og opdaterng af faktaark Vrkshedsmappen Nem og effektv præsentaton af jobcentrets tlbud tl vrksheder 42 jobcentres foretrukne

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del Rammeaftale 2010 for Socal- og specalundervsnngsområdet Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederksberg Frederkssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Grbskov Halsnæs

Læs mere

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang 2. Kort beskrvelse HR92 Trådløs elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 2 2443 Radatortermostaten HR92 er eu.baccertfceret. Honeywell HR92 er en trådløs elektronsk

Læs mere

Den politiske organisation

Den politiske organisation Regnskab 2010 Den poltske organsaton Byrådet 2010 2013 Ulla Hardy-Hansen (C) 1. vceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Carsten Wlff (V) 2. vceborgmester Per Frost Henrksen (A) Ergn Øzer (A)

Læs mere

REFORM DREAMs multisektor-cge-model

REFORM DREAMs multisektor-cge-model REFORM DREAMs multsektor-cge-model Peter Stephensen Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Grane Høegh Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Peter Bache Fnansmnsteret DREAM Arbedspapr 2015:2 Aprl

Læs mere

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 Tl beboerne afdelng 31 LSV Telefon 8938 2000 post@almenbo-aarhusdk wwwalmenbo-aarhus.dk CVR 59645013 28. august 2012 REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at 72 42 42 42 Prof l Mn Trans har sden 1968 været blandt erhvervslvets foretrukne transoorterer Det skyldes kke mndst at v består og ejes af selvstændge vognmænd Det skrer maksmal opmærksomhed og ansvarlghed

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere

Vejinformation til fremtiden

Vejinformation til fremtiden 0 c 0-0. Sb I 1 0 (I) c Cl) -o Qo m s cl) CD -I 0 - CD overgangssyntern en blleder EDB - Det som er gvet og 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 1 1993 Dansk Vejtdsskrff ISSN 0011-6548 Udgvet sf Dansk Vejtdssbft

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3 Sde : 1/3 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne akkredterngsbestemmelse gælder ved DANAK s akkredterng af kalbrerngslaboratorer. 1. Akkredterede kalbrerngslaboratorer skal ved estmerng af uskkerhed, rapporterng

Læs mere

Betænkning om kommunernes udgiftsbehov. Bilag (med metodediskussion af professor Anders Milhøj)

Betænkning om kommunernes udgiftsbehov. Bilag (med metodediskussion af professor Anders Milhøj) Betækg om kommueres udgftsbehov Blag (med metodedskusso af professor Aders Mlhøj) Betækg r. 36 Oktober 998 Kommueres Udgftsbehov Betækg om kommueres udgftsbehov - Redegørelse fra arbejdsgruppe uder Idergsmsterets

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION - Et notat om e-mal markedsførng Gem dette dokument 1/19 Den elektronske kommunkatonsrevoluton INDHOLD Den elektronske kommunkatonsrevoluton... 3 Den elektronske

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke

Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Egedal Kommne Dronnng Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Blag tl Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Regnskabsprakss... 3 Målopfølgnng... 9 Investerngsoversgt... 21 Bemærknnger tl nvesterngsoversgt...

Læs mere

Side 1. Bibliotekarforbundet (Karin Madsen) Indhold. Eksempler på retspraksis Litteratur og links

Side 1. Bibliotekarforbundet (Karin Madsen) Indhold. Eksempler på retspraksis Litteratur og links Sde 1 IT-ovvågnng anste - emal ntnet D omsggrbde brug IT nd for alle branch gv dsse år arbejdsgve helt nye mulghed for ovvåge des medarbejde. Man frygte, ledels rundt omkrng kast sg ov dsse nye kontrolmulghed,

Læs mere

BRUUN & HJEJLE CHRISTIAN MOGENS THORN\NGËR SØREN DAMGAARD KAR$TEN KRISTOFFËRSEN HENRIK ROSSING LØNBERG. ERIK KJ/éf~.HANSEN RIKKE STËNILO SKADHAUGË

BRUUN & HJEJLE CHRISTIAN MOGENS THORN\NGËR SØREN DAMGAARD KAR$TEN KRISTOFFËRSEN HENRIK ROSSING LØNBERG. ERIK KJ/éf~.HANSEN RIKKE STËNILO SKADHAUGË Drftsprøven BRUUN & HJEJLE KA M!GHELSEN POUL HEOMANN CHRSTAN CAMLLA HEl: WlLE PETER F THOMMEßEN HENRK WËOELl~wEDËlLSBORG PER MAGD CHRSTAN ðchcw MADSEN HËNRK DCHMAN MOGENS THORN\NGËR SØREN DAMGAARD GTTE

Læs mere

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder Betjenngsvejlednng Tl Brugeren Betjenngsvejlednng VAI 3-05 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN Væghængte enheder DK Pakkelste Anlægget leveres med de dele som vses nedenstående tabel Indendørs enhed Tlbehør Antal

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen)

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen) Oversgtsvejlednng Opsætnng og prmng Indsaml følgende utensler nden Opsætnng: Én 500 ml eller 1.000 ml pose/flaske med prmngopløsnng (0,9 % NaCl med 1 E/ml tlsat heparn) Én 500 ml eller 1.000 ml pose fysologsk

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere