Vejinformation til fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejinformation til fremtiden"

Transkript

1 0 c 0-0. Sb I 1 0 (I) c Cl) -o Qo m s cl) CD -I 0 - CD

2 overgangssyntern en blleder EDB - Det som er gvet og 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejtdsskrff ISSN Udgvet sf Dansk Vejtdssbft ApS, reg, nr Medlemsblad for Dansk Arntsvcjngenørforenng. Meddelelsesbad For Arntskommunernes vejvæsencr, Wjslrektoratct, Trafkmnsteret, Dansk Wjhstorsk Selskab. Redakton: Cv. ng. Svend Tøttng (ansvj Bygaden 48,9000 Anborg og (aften).Fax Cv. ng. A. 0. Haugaard Søndesvangen Brkerød 4587K577og428l 1431)(aften).Fax Redaktonelle medarbejdere: Presscchef Hans Dam, Vejdrektoratet. Konsulent, cv, ng. Ole Poulsen Bblotkar, Lllan Ollng,.bjdrektoratet. Clv. ng. G. Chrstansen, Dansk vejhstorsk Selskab. Professor, rv, ng. H. H. Ravn. Afdelngsleder Hans Faanp, Arhus amt. Professor Bent Jlagesen, DtH. Lokalredaktører amterne: Rosklde Jørgen Thatsgaard Storstrøm Hans Che Plednsp Rbe Egl Kjær Søndcrby Vborg Søren KrIster l edersen Bornholm Hardy Pedersen Århus - Gert Olsen Sssndexjvlland Bent Johnsen lyn Helge 1-I. Jørgensen Frederksborg Fnn A. Olsen Rngkøbng Flemmng Wcnnke Nordjylland vend Tøflng vejle Jens Frk 11. Pedersen Vestsjælland Frank Hagerup København Lars Egublad Annoncer, salg og admnstraton: A, 0. Haugaard, Maglehjergvcj 6, 2800 Lyngby (aften). Fax Sats, reprodukton og tryk Grafsk Desgn, Nørregade 8, 964)) Farsø Telf II 33.Fax (115. Ahonnementsprs: Kr. 300,- 4 moms. om året for 11 numre. Løssalg: Kr.30,-+noms. Medlem af: Fsse Oplag: 1552 eksemplarer flg. Dansk Oplagskontrol for peroden L jul jun1990. Indlæg bladet dækker kke nødvendgvs redaktonens op fattelse. INDHOLD: Månedens synspunkt: Vejnformaton tl fremtden 2 Skærtntblleder - som data 3 Drftfotsøg med dgtale grundpaner 7 (. yklsternes skkerhed forbedret 9 Trat-KAT Hjælper børnene 10 Kørernønstre og tuflforurenng 12 VIS - drft 14 Brugerundersogelse af cykelsters kvaltet 16 Maplnfo - brugergrænseflade 19 RoSy-konceplel - for vejsektoren - 22 Anlægspmjekterng hos COWlconsult 25 Aulomatsk dgtalserng af vejkort og planer 28 Nyt effektvt regstrerngssystem tl asfaltudlæggere.29 Stands cykeltvven.31) Stor ordre tl Tarco Vej.30 Fra den store verden 31 Pragtværk om Crrstan den 6s rejse tl Norge 32 Stkordsregster for Dansk rkjtdsskrft.33 Kloakprojekt på gyngende grund Koldng 33 Kalenderen 34 Ny vejchef Vejle amt AVF - årsmøde Forsdebllede: Foso: Svend Tøflng. MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejnformaton tl fremtden Af Johannes Sloth Det første nummer af Dansk Vejtdsskrft her 1993 behandler temaet nforma tonssystemer, dvs de edb-systemer, der vl danne rygraden dansk vejvæsens planlægnng, vedlgeholdelse, trafkant servce og forsknng helt nd næste årtusnde. Jeg kan kke stærkt nok understrege vg tgheden af, at gve dsse udvklngspro jekter høj prortet. Ikke blot når bevlln gerne skal fordeles, men også stor op mærksomhed fra topledelsens sde. V må huske på det helt enkle ræsonnement, at kvalteten af de produkter vejbestyrel serne leverer - det gælder for al an den produkton - helt afhængg af gode, tdssvarende værktøjer. Informatonssy stemerne er netop morgendagens produk tonsapperat. Jeg vl da heller kke lægge skjul på, at det er morsomt og vgtgt, at Danmark gennem mange år har ndtaget en førerposton netop på dette område. En pos ton v skal søge at forsvare. Det gver prestge, opmærksomhed og eksport mulgheder. I en perode med stgende nternatonalt samarbejde vl en frontposton på n formatonsområdet være af afgørende be tydnng for danske vejngenører - offent lge som prvatansatte. er kke kun på fodboldbanen det er sjovt og af forretnngsmæssg betydnng at vnde medaljer. DANBRO vlle øvrgt være gudfavort, hvs der blev afvklet VM brovedlgeholdelse. Udover prestgen har de seneste 20 års udvklngsarbejde - det er måske nok så vgtgt - helt kontante resultater form af forbedret trafkskkerhed og bll gere/bedre vejvedlgeholdelse. Antallet af dræbte og tlskadekomne er halveret sden Udgfterne tl vejvedlgeholdelse er Ca. 10% mndre end I samme per ode har v set en kraftg stgnng trafk ken. Denne mponerende udvklng ve jvæsenernes produktvtet har flere år sager, men jeg vl påstå, at dsse resultater kke var nået uden vore nformatons systemer. Investerngerne vejnforma tonssystemerne er uden konkurrence de nvesternger, der har gvet den største for rentnng af alle. Det er bemærkelsesværdgt, at v er nået så langt netop Danmark en perode, der har været præget af uafbrudt poltsk de bat om opgavefordelngen på vejområdet! Men v har kunnet adsklle tngene og kæmpet de poltske kampe på den ene ba ne og samtdgt gennemført teknsk ud vklngssamarbejde på nabobanen. Jeg vl benytte lejlgheden tl at sge tak for kampen og for samarbejdet tl mange gode kolleger over hele landet. Det har været en postv oplevelse, som jeg tæn ker tlbage på med stor glæde. God arbejdslyst, held og lykke med det fortsatte arbejde.

3 - Hvlke DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Skærmblleder - blleder som data Af Hans Jørgen Larsen, Vejdatalaboratoret, Vejdrektoratet og Mchael Kramer, Ernst & Young Det sges, at et bllede sger mere end 1000 ord, det de fleste af os hurtgere opfatter sammenhænge, når en sag kan llustreres. Men edb-sammenhæng, hvor v opererer med koder og tal, har håndterng af blleder hdtl næsten været utop. Den nyeste teknk har de sdste par år åbnet en masse mulgheder, således at v dag kan arbejde med blleder som data et edb-system. V kan nu løse en opgave hurtgere og tlgft mere kvalfceret. Hvad kan blleder bruges tl? Allerede om morgenen på vej tl arbejdeved næsten alle forvaltnngen, at der er sket en meget alvorlg ulykke på en vejstræknng, hvor der kke før er sket uheld. Ulykken omtales regonalrado en, og så snart kontorerne åbner, er den første journalst telefonen med spørgs mål om skltnng og oversgtsforhold. Dstrktsngenøren er på fere, og det vl tage lang td at køre de 40 km ud og se på stedet. Hvad skal sagsbehandleren så gøre? Før tden gjaldt det om hurtgst mulgt at komme blledarkvet og håbe på, at der fandtes fotos eller vdeo af vejstræknngen, og at de kke var udlånt! Dernæst at få fat kort og andre teknske oplysnnger om vejen og krydset. Men ofte er materalet enten udlånt, for gam melt eller mangelfuldt, for hvorfor skal man vedlgeholde noget, man samtdg har hovedet! Så nden journalsten og poltkerne kan svares om kondtonerne på stedet, er det meste af dagen gået med at ndsamle det relevante materale. I fremtden med en vejdatabank, der også ndeholder blleder som data, er st uatonen væsentlgt forbedret: Vejrelate rede enkeltblleder fndes dgtal form tlknyttet de øvrge vejdata, hvor alle har adgang tl opdaterede orgnaldata. Behandlng af en forespørgsel som ovenfor er derfor meget enklere. Dels blver den samlede servce mndre personafhængg, det en udbygget vejda tabank supplerer dstrktsngenøren og vejteknkeren med den fænomenale hukommelse, dels kan det nødvendge baggrundsmaterale udvælges skrere, sammenstykkes hurtgere og præsenteres bedre et llustreret responsum. Vejtek nkerne og sagsbehandlerne kan nu bruge tden mere konstruktvt tl en kva ltatv behandlng af materalet - meget kortere td! på Teknkken er moden Der fndes utallge standardprodukter tl blledbehandlng dag. De spænder lge fra grats (publc doman) programmer, der kan vse enkeltblleder på skærmen, tl meget sofstkerede multmeda værk tøjer med specalhardware tl udvklng af systemer, hvor blleder, flm, lyd og grafk ntegreres med tekst og data. Des værre understøtter de fleste produkter kun nternatonale standarder begrænset omfang. Med lancerngen af Multmeda Wnd ows forbndelse med Wndows 3.1 tl PC ere, System 7 tl Maclntosh og IBM s Ultmeda-produkter under OS!2 er der sket et markant skrdt mod nte graton af blleder på den almndelge edb-arbejdsplads. Styresystemerne over tager nu den basale styrng af blleder og fastlægger standarder for, hvorledes hardware og software skal kommunkere med hnanden, så brugeren lettere kan Fg. 1. Blled fra vdeobl vst på PC-skærm. vælge og udskfte produkter, uanset hvem der har produceret dem. Der er dog stadg en række problemer, der skal løses forbndelse med anvendelse af blledteknologen. De store spørgsmål systemer kan med fordel udnytte blleder? Kører dsse systemer under Wndows eller skal de skrves om? Nog le værktøjer tl blledstyrng kan for eksempel køre både under DOS og Wndows, mens andre kan køre på både Maclntosh og under Wndows. - Hvlket udstyr skal bruges ved opta gelse og ndskannng? Indskannng af både das og paprblleder på en tradto nel skanner kan være en langsommelg proces. Indskannng med vdeokamera, hvor vdeobllederne så dgtalseres med det samme, er hurtgere og gver ofte tl strækkelgt gode blleder. Samtdg kan man med fordel bruge zoom-funktonen tl optagelse af detaljer. Alternatvt kan det tradtonelle foto-kamera erstattes af et vdeokamera, som helst skal være et

4 - Hvor 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Super-VHS eller H-8 kamera. Dette gver yderlgere fordele ved regstrerng af bllederne, da dentfkaton og forkla rng tl bllederne kan ndtales på lydspo ret på vdeobåndet. Væk er alle proble mer med at notater, dktafonbånd og bl leder kke passer sammen, blver væk fra hnanden eller ombyttes. Et godt vdeok amera koster mellem og kr, mens A4-skannere koster fra kr. - Hvordan skal bllederne gemmes og dstrbueres? Blleder fylder rgtg meget. En harddsk blver hurtgt fyldt og udvekslng af blleder på dsketter er praktsk umulgt. Hvs hele det danske vejnet skal gemmes på dsketter med et bllede for hver 50 meter hver retnng vl det kræve dsketter! Den sam me blledmængde kan lgge på crka 100 CD ere. Selv om optske dsketter kan genbruges og modsætnng tl CD ere kke kræver esktraudstyr tl lagrng af data, gver CD ere en række fordele: CD-ROM følger nternatonale standar der, data kan kke slettes/ændres, CD erne er 4-5 gange bllgere per megabyte og ndeholder op tl 600 MB. CD-drev koster mellem og kr. Et 6-dobbelt drev koster omkrng kr. - Hvlke krav stller brugerne tl blled kvalteten? En normal skærm med VGA kort kan kun vse 16 farver samtdg. Mange Super-VGA kort vser farver, mens der både tl PC ere og Mac er kræves særlge skærmkort for at vse blleder 16 mlloner farver. 16 mo. farver er standard professonelle systemer. De mange farver og den høje opløsnng stller også større krav tl skærmen. Det kan derfor blve nødven dgt at udskfte skærmen for at udnytte de mange farver. Super-VGA kort kan fås fra 1000 kr, mens professonelle skærmkort typsk koster mellem og kr. - Hvlke krav stller brugerne tl udskrfter? En normal laserprnter kan kun lave sort/hvd prkker uden gråtoner. En A4-sde koster tl gengæld kun crka 20 Øre. Gråtoneblleder avskvaltet kan udskrves tl samme sdeprs og med næsten samme hastghed som rene tekstsder. Tl gengæld kræver det ekstra udstyr tl prnteren. Dette udstyr koster mellem og kr. Farveudsk rfter normal kvaltet koster 3-5 kr/a4- sde og er gode tl dagrammer, overhe ads og lgnende. Farveprntere, der kan levere denne kvaltet koster mellem og kr afhængg af hastg hed og understøttede standarder. Fotokvaltet kræver, at farverne blandes prnteren nden prkkerne placeres på papret. Sdeprsen lgger typsk på kr/a4-sde og prnterne koster fra kr og opefter. På dette felt vl der sandsynlgvs ske et kraftgt prsfald det kommende år p.g.a. den teknske udvklng og en stærkt stgende efterspørgsel. Integraton er nøgleordet - Hvlke edb-værktøje; progranmer og blleddatabaser skal vælges? De fleste blleddatabaser er selvstændge systemer, der sjældent kan ntegreres med de ekssterende sagsbehandlngssystemer. Et forkert valg af blledatabase kan bety de, at det ekssterende system skal skr ves helt om, hvlket let koster en formue. Alternatvt kan man vælge samme flo Fg. 2. Udskrft på Laserprnte: (Naturlg størrelse). sof som Statens Vejlaboratorum (se nedenfor under Blleder hastg udvk lng ), hvor ændrngerne de ekssteren de systemer er mnmale med deraf føl gende lavere omkostnng og hurtgere ntegraton med færre rsc for fejl. vgtg er ntegratonen med ekssterende systemer? Det er vores helt klare opfattelse at nvesterngen udstyr og programmer kun kan berettges gen nem øget produktvtet og bedre kvaltet. Dsse mål kan kun opnås, hvs blledbe handlngen ntegreres de ekssterende systemer! Gennem hele udvklngsfor løbet fra dé over planlægnng tl ndkøb og mplementerng bør udgangspunktet være de ekssterende systemer sammen holdt med de nye teknologske mulghe der. Blleder er sdste ende blot en ny type data, der skal behandles på lge fod med tal, tekst og grafk. Blleder hastg udvklng Blledteknologens hastge udvklng de senere år kan llustreres med det forsøg sprojekt, Statens Vejlaboratorum Rosklde pågyndte for crka tre år sden. Formålet var at undersøge de praktske anvendelsesmulgheder af blleddataba ser. Man tog udgangspunkt Fyns Amts Tavleregster, der er udvklet DataFlex, og overførte en række paprblleder tl en Vdeo Laser Dsc. Både vdeodsken, afsplleren og optageren var dyre. Samt dg var der tale om analoge TV-blleder, som kke kunne behandles drekte af en PC, derfor skulle bllederne vses på en separat TV-montor. For at holde styr på bllederne var det nødvendgt at bruge en specaludvklet blleddatabase fra Sver ge. Blleddatabasen kunne kke ntegre res med ekssterende systemer. I begyndelsen af 1991 blev det første skrdt mod en ntegraton med det oprn delge Tavlesystem taget ved at udvde tavleregstret med et felt tl angvelse af bllednummer på vdeodsken. Samtdg blev et specalprogram tl styrng af afsplleren udvklet. Dette program kan kaldes fra Tavlesystemet eller et hvlket som helst andet PC-program. Det var nu mulgt at styre blledet på den eksterne TV-montor fra det ekssterende Tavlesystem. Et halvt år senere, var de næste skrdt taget: Med et specelt vdeokort PC en kunne bllederne nu vses på PC skærmen sammen med de øvrge oplysnnger på det sædvanlge skærmbl led Tavleregstret. Blledet kunne hen tes drekte fra vdeodsken eller på dg tal form fra en dsk PC en. Konverte rngen tl dgtal form var nem og samt dg var det mulgt at komprmere blle derne gange uden tab af blledkva ltet. Da bllederne nu lå på dgtal form, blev det mulgt at skrve dem ud på en normal PC-prnter. Det væsentlgste problem her var valg af blledkvaltet udskrften: Man valgte en løsnng, hvor bllederne udskrves god gråtonekval tet på en normal laserprnter næsten samme hastghed og tl samme prs som ren tekst. Al hardware og grundlæggende soft ware tl vsnng på skærm og udskrv nng var standardprodukter. Samtdg var hele strukturen det oprndelge Tavlesystem bbeholdt. De eneste programde le, der nu var specaludvklede, var de grænseflade-moduler, der koblede Tavlesystemet tl standardprodukterne. Dsse moduler er uafhængge af Tavlesystemet, så de kan genbruges uændret andre DataFlexsystemer. Desuden gør de Tav lesystemet uafhænggt af de valgte stan dardprodukter. Det er derfor mulgt at skfte tl nye standardprodukter uden ændrnger selve Tavlesystemet. Det er kun grænseflade-modulerne, der skal ændres. Stor opmærksomhed ved NVF-kongres Forsøget med Fyns Amts Tavleregster gav blod på tanden. Da Broområdet Vejdrektoratet også planlagde udvklng

5 L t 0(1) o ØCD - 0

6 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR af blledmoduler tl sne BROMAN- og DANBRO-systemer, og da dsse også er udvklet DataFlex, var det nu mulgt at genbruge blledmodulerne fra Tavlesystemet brosystemerne. Man beslutte de at afprøve deen ved at ntegrere bl ledregstrerngen BROMAN og samt dg øge funktonalteten, så flere blleder blev vst samtdg på skærmen. I stedet for at anvende en vdeodsk, blev paprbllederne fra broeftersynet skannet med en bllg A4-skanner. Blledkvalteten på skærmen var overraskende god. Udvk lngen var færdg medo Både Fyns Amts Tavleregster og BROMAN blev præsenteret ved NVF kongressen Fnland, jun 1992 og vakte stor opmærksomhed. Det store problem er nu kravene tl udskrftskvaltet: Blleder skal udskrves farver en kvaltet svarende tl de oprndelge paprblleder. Da det var umulgt at fnde en farveprnter, der gav tlstrækkelg kvaltet for en acceptabel sdeprs, blev denne funkton udskudt. Der fndes dag farveprntere, der både anskaffelse og drft er halvt så dyre som for et halvt år sden. Det er sandsynlgt, at erfarngerne fra Tavlesystemet og BROMAN resulterer, at for eksempel VEJMAN snart udbydes en verson, hvor blleder blver en nte greret del af de forskellge fagmoduler. Blleder VIS VIS-projektet om udvklng af den nye verson af vejdatabanken arbejder også på at få erfarnger med blledanvendelse. Tl det mdlertdge system VIStal er der udvklet en prototype, der knytter blle der tl resten af VIS-regstrene som et parallelt regster med punkt-orenterede data. Bllederne er altså fuldt ntegreret INFOSCAN SCAN CAPTURE MAGE COUPRESSOR /J SOIJRCE DRAWING ELIBBEASHEET CAN INFORMAP/R DISPLAV REGISTRATION EDITING GEOGRAPIIIC COORDINATES med de øvrge data. Det væsentlgste ved dette arbejde er at få nogle kvalfcerede bud på, hvordan blleder ønskes ntegreret med andre data, og sær hvlke blleder brugerne Ønsker, og hvlke blleder, der er mulg hed for og vlje tl at ajourføre løbende. Den første rapport herom udkommer løbet af 1. kvartal Vejbank med nye mulgheder Vejbank-sektonen på Vejdatalaborator et, der arbejder med at tlvejebrnge grundlaget for leverng af vejrelaterede nformatoner tl transportsektoren, får også brug for blleder dgtal form. Det vl først og fremmest være såkaldte rasterblleder af færdselskort som bag grundskulsse for et aktvt dgtalt vejnet, som brugeren kan aktvere med en mus. Derved kan brugeren på sn skærm or entere sg på samme måde, som når man bruger et paprkort med sgnaturer. Ved planlægnng af transporter er det også hensgtsmæssgt, hvs planlæggeren kan producere en kørevejlednng med (dgtal) adgang tl blleder af komplce rede motorvejsudfetnnger, krtske afdrejnngssteder mv. og mulghed for at udskrve bllederne sammen med resten af kørevejlednngen tl chaufføren. Transportsektoren er nteresseret en lang række andre blleddata, såsom blle der af servcefaclteter på sdeanlæg og forhndrnger for store og tunge trans porter. Blleder fremtden De sædvanlge vdeobåndoptagelser af vej stræknnger suppleres nu med dgtale optagelser, der for eksempel ndeholder enkeltblleder per 10 meter vej, nærblle der af alle sklte samt blleder af alle INFOPLQT/R PLOTTER GROUP IV DISK GE CONTINIJOUS DIGITAL MAP RASTER VEC B VEDTOR RASTER detaljer kryds med komplceret afstrb nng og sgnalanlæg. Opdaterngen af bllederne følger de normale rutner for de øvrge vej data, hvor man blandt andet kan se, hvornår der sdst er sket ajourførng. Bllederne er regstreret det sædvanl ge referencesystem, så det er let at sam menkoble både trafkdata og f.eks. uheldsdata med de relevante blleder af vejstræknngen eller krydset. Det elek tronske blledarkv ndeholder også optagelser af betydende tegnnger, kort, planer, hstorske fotos og avsartkler. Alle dsse blleder er også tlknyttet vej referencen, så sagsbehandlerens edbarbejdsplads gver let og hurtg adgang tl den samlede mængde nformaton, der er relevant for den aktuelle sag. I gang selv - hvordan? Som det fremgår af dette udpluk, er der mange aktvteter gang om udnyttelse af blleder nden for vej- og trafkområ det. Også på dette område er det dyrt at være på forkant med udvklngen. Da teknkken er dyr at anskaffe og kan være svær at ntegrere ekssterende systemer, kan man let komme ud for dyre fejlnve sternger. Det er derfor oplagt at høste gavn af andres praktske erfarnger, da mange sælgere ofte glemmer, at det vg tgste er at ntegrere den nye teknk med de ekssterende systemer. Som hovedregel gælder også for bl leddata, at det er ndsamlngen og dermed ajourførngen af blleder under den løbende drft af systemet, der dæk ker langt den største del af de samlede omkostnnger. Det er derfor vgtgt at systemet gør det mulgt at lave nogle effektve arbejdsgange. Samtdg bør man grundgt overveje hvlke blleddata, der skal regstreres, og hvor ofte de skal ajourføres. Lge så vgtgt er det at fremtdsskre edb-systemet ved at benytte stan dardprodukter, der lever op tl nternato nale standarder. Det kræver vden om både standarder, ekssterende produkter og den teknske udvklng de kommende ar. I stedet for selv at nvestere kostbart specaludstyr tl optagelse, ndskannng og lagrng af blleder, er det mulgt at udnytte for eksempel Statens Vejlabora torums servceydelser på dette område. Fg. 3. Mulg ntegraton af blleder og grafk.

7 - På - På DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Drfforsøg med dgtale grundpaner At sektonsleder Erc Thor Straten, Vejdrektoratet landnspektør Jan Hald Kjeldsen, Naboretskontoret, Fyns Amt Vejdrektoratet værksatte samarbejde med Fyn og Rbe amter starten af 1991 et forsøg med dgfale grundpaner ( admnstratonsplaner) for hovedlandevejsnettet de to amter, I denne artkel beskrves projektet og de første erfarnger samt planerne for det vdere arbejde. Drftforsøget med dgtale grundplaner har tl formål at beskrve drftstuatonen med dgtale kort udfra såvel økonom ske som organsatorske forhold. Beskr velsen skal baseres på operatve erfarn ger skala 1:1. Grundpanens opbygnng er udformet på en sådan måde at to væsentlge mål sætnnger kan opfyldes. kort sgt opnås et ajourført teknsk kortværk, der kan håndteres såvel manuelt som dgtalt. ldt længere sgt opnås et grundlag for ntegraton med andre nforma tonssystemer og uden for vejsekto ren. Kortlægnng For samtlge hovedlandevejsstræknnger Fyn og Rbe amter er der gennemført en topografsk kortlægnng af en korrd or på 300 meter symmetrsk omkrng vejanlægget. Inden for vejskel er medta get al synlg topograf, men kke teknk form af for eksempel sklte, master og afvandng. Uden for vejanlægget er medtaget to pografske detaljer som bygnnger og brugsgrænser svarende ndholdsmæssgt tl TO - standarden. Kortlægnngen er gennemført foto grammetrsk, det flyvefotograferng fandt sted foråret og efteråret De topografske data er efterfølgende kvaltetsskret form af en kontrol af fuldstændghed og nøjagtghed samt logsk struktur det dgtale produkt. Det dgtale skelbllede Kort- og Matrkelstyrelsen drftsatte foråret 1992 det dgtale matrkelkort for hele Fyns Amt. Umddelbart herefter anskaffede drftforsøget et komplet dg talt skelbllede for en korrdor symme trsk omkrng hovedlandevejene for Fyn. I Rbe Amt etableres det dgtale skelbllede omkrng vejanlæggene ved brug af ekstern producent efter retnngslner fra KMS og med KMS som underleve randør forbndelse med en fkspunkts Fg. 1. Topografen er opnålt en 300 meter bred korrdor. vejbestyrelse vejnummer vejnavn KMT Y,x ANVENDELSESMODUL - Iavsnr Ejerlavsnavn Matrkelnummer y,x Fg. 2 Lokalteten kan fndes på 3 forskellge måder renoverng. På nuværende tdspunkt har drftforsøget modtaget skelbllede for godt halvdelen af hovedlandevejene Rbe Amt. FUNKTIONALITET Kommunenr Vejnummer Vejnavn Husmmmer Y,x LOKALISERING Vej databankens referencesystem I forbndelse med den topografske kortlægnng er der for samtlge hovedlandeveje gennemført en sgnalerng og ndmålng af helklometerpostoner og

8 8 DANSK VEJTJDSSKRIFT NR et passende antal mellempunkter. Herved opnås, at grundpanens topograf kan relateres tl de admnstratve vejreferen cer samt tl data vejdatabanken. Dsse systemlnepunkter har øvrgt fungeret som paspunkter forbndelse med den fotogrammetrske kortlægnng og er ndmålt med stor nøjagtghed. Systemlnepunkterne er desuden, som et forsøg, skret ved hjælp af nedborede sonder vejbefæstelsen. Dette er gen nemført for at vurdere hvlket omfang systemlnepunkterne med fordel kan erstatte/ supplere det ekssterende fks punktsystem vejrabatterne. Anvendelsesforsøg Den dgtale grundplan blev fuldt omfang sat drft for hovedlandevejene Fyns amt starten af september I Rbe blev starttdspunktet slutnngen af november. Da planen skal vurderes udfra den daglge drftstuaton, gennemføres et antal anvendelsesforsøg med henblk på at opnå et så bredt erfarngsgrundlag som mulgt. Anvendelsesforsøgene er påbegyndt Fyns amt september 1992 og er gangsat Rbe løbet af december Foreløbge anvendelseserfarnger Fyns amt Hos Fyns Amt er kortdata og program mel tl brug ved drftforsøget nstalleret på en enkeltstående pc. Flere af drftforsøgene varetages af naboretskontoret, som forvejen har ansvaret for de analo ge landevejsplaner. Samtdg med etablerngen af kortdata basen, opbygges et antal databaser tl lokalserngsformål. Dette gør det mulgt at få vst relevante kortudsnt på skærmen ved angvelse af en klometrerng, en matrkelbetegnelse eller en adresse. Det er endvdere mulgt at udpege en stræknng ved hjælp af et oversgtskort. Sådanne funktonalteter vurderes som uundværlge den daglge brug af det dgtale korthåndterngsværktøj. De første reaktoner fra brugerne anty der, at de dgtale grundplaner er bedre end det hdtge planmaterale. Dette skyldes prmært deres homogene aktuel le ndhold. Hertl kommer de kendte for dele ved dgtale kort; for eksempel at brugeren kan få udtegnet plot et passen de målforhold med netop de temaer, som han har brug for tl en gven opgave. Ved anlægsopgaver kan de dgtale grundplaner gve væsentlge besparelser. Der kan med udgangspunkt planerne rekvreres en specfk opmålng af det der er nødvendgt, fremfor som tdlgere en generel planbogsmålng. I den resterende del af drftforsøget frem tl jun 1993 fortsættes ndsamln gen af brugerreaktoner med henblk på at opnå en nuanceret evaluerng af kortproduktet, som det forelgger dag. Der gennemføres endvdere, som nævnt ovenfor, en række forsøg. Det skal undersøges, hvordan en ajourførng, med henblk på at opretholde den nødvendge kvaltet kortet, kan foregå. Der arbejdes med at anvende den dg tale grundplan som baggrund for en dg tal regstrerng af færdselsregulerende foranstaltnnger mv. Der er endvdere værksat forsøg med dannelse af dverse grafske temaer med databasekoblng. Herved afprøves for eksempel arbejdss tuatonen, hvor der er adgang tl nformatoner et naboretsregster ved hjælp af en geografsk grænseflade. Resultatet af de forskellge forsøg vl forelgge forbndelse med afrapporte rng af drftforsøget jun Mens dette skrves udvdes adgangen tl systemet hos Fyns Amt. Systemet nstalleres en netværksløsnng nabo retskontorets reg, hvorved flere får lej lghed tl at afprøve systemet. Dette vl gve et større erfarngsmaterale med henblk på en vurderng af såvel produk tet de dgtale grundplaner som af korthåndterngsværktøjet. Værktøj er I forbndelse med drftforsøget er der anskaffet og udvklet programmel tl håndterng af den dgtale grundplan. Bassprogrammellet er PC - Mcrostaton fra Intergraph og dbase fra Ahston-Tate, hvs værktøjer endvdere er anvendt tl en brugertlpasnng. De hdtdge erfarn ger med Mcrostaton har været gode. Værktøjets fleksbltet har kunnet udnyttes tl en pragmatsk og prakss gennemførlg håndterng og drft af kortdatabasen. Vejdrektoratet vl også fremover anvende denne platform tl håndterng af dgtale grundplaner. Det vdere arbejde Drftforsøget var oprndelg planlagt afsluttet ved udgangen af Forsn kelser og fejlrettelser dele af dataleve rancerne har bevrket, at anvendelses forsøgene kke har kunnet påbegyndes tl tden. Indholdet nogle af anvendelses forsøgene er beskrevet ovenfor under afsnttet om Foreløbge anvendelseser farnger. Da en drftperode på seks måneder er mnmum kan det samlede drftforsøg således først afsluttes jun Vejdrektoratet har derfor besluttet, at yderlgere kortlægnng først vl fnde sted I 1993 færdggøres drftforsøget, og det nødvendge forbereden de arbejde tl aktvteterne 1994 gen nemføres. Drftforsøget afholder endvdere en temadag for alle amter den 21. januar Formålet er at orentere om forsøgets ndhold og resultater samt påbegynde en koordnerng af aktvte terne herunder planer for eventuel paral lel kortlægnng af landevejsstræknnger. Fg. 3 Topograf suppleret,ned det dgtale natrkelkort.

9 90) DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Cyklsternes skkerhed forbedret Af Mchael Aakjer Nelsen, Vejdrektoralets Trafkforsknngsaf delng for Skkerhed og Mljø. Som et led forsknngsprogrammet Cyklsters skkerhed byer ndgår en undersøgelse af tlbagetrukket stopstreg sgnalregulerede kryds, hvor cykelsterne har været ført frem tl krydset. Fgure 1. stopstreg. Kydsben med tlbagetrukket Med tlbagetrukket stopstreg forstås, en tlbagetræknng af blsternes stopstreg med 3-5 meter forhold tl cyklsternes. Ideen hermed er at øge cyklsternes synlghed overfor specelt højredrejende køretøjer kryds, når begge parter starter efter at have holdt for rødt. Det er derfor hovedsagelg 312-uheldene, tltaget sg ter på at reducere. Lgeledes kan tlbage ryknngen af stopstregen formodes at være en fordel for krydsende fodgænge re, der nemmere kan vurdere, om bl sterne har tænkt sg at standse, når sgna let skfter. Ulempen ved benyttelse af tl bagetrukket stopstreg er, at den nogle kryds medfører, at mellemtden sgnaldagrammet skal forlænges (ca. 1 sek), hvlket gver en lavere kapactet. Metoden Den her foretagede effektvurderng byg ger på regstrerng og sammenlgnng af antallet af 312-uheld (materelskade-, personskade- og ekstrauheld), der er sket ved grøntdens begyndelse en før- og efterperode for hvert af de kryds, som ndgår undersøgelsen. Længden på efterperoderne har været afhængge af, hvornår den tlbagetrukne stopstreg er blevet udført (typsk og er de fleste tlfælde af meget kort varghed (1 tl 2 år). Førperoderne har herefter fået samme længde. Der er alt gennemgået 30 kryds med tlsammen 382 uheld. Heraf var der sket uheld, hvor 11 kunne henføres tl starten på den grønne perode og tl de krydsben hvor stopstregen blev tlbagerykket. De resterende uheld var enten sket mdt grøntden, uden tdsangvelse eller ben uden tlbagetrukket stopstreg. Tabel vser skematsk resultaterne. Resultatet af undersøgelsen vste, at uheld rende 17 uheld ( de aktuelle ben) skete to kryds, hvor der var etableret en bred rabat (>1 meter) mellem cykelst og vejbane. Dette kan sandsynlgvs hænge sammen med, at blstens og cyklstens opmærksomhed overfor hnanden blver mndre, når de på stræknngerne nden krydset kører så langt fra hnanden. I Sverge har man lgeledes lavet en undersøgelse af effekten af tlbagetruk ket stopstreg. Effekten skulle dog kke kun bestå en for cyklsterne forbedret skkerhed, men også en mndre ekspo nerng af forurenet luft fra ventende bler samme k. I stedet for en før! efterana lyse af de regstrerede uheld, blev kon flktteknkken benyttet form af analyser af vdeooptagelser 4 kryds. Her blev cykler og blers køremønstre gennem krydsene analyseret og deres farlghed kategorseret og optalt. Resultatet af ana lyserne vste en øget samsplsprocent mellem de lgeudkørende cyklster og de højresvngende bler fra 87 tl 92, og en gennemsntlg rskoredukton på 35 pro cent pr. cyklst (målt som redukton antal alvorlge konflkter pr. cyklst). 312-uheld sum 3 før etablerng efter etablerng 10 sum Tabel 1. Antallet af312-uheld de kryds der ndgår projektet. 312-uheld ved grøntdens Start de krydsben hvor tlbagetrukket stopstreg blev etableret uheld mdt grøntden de krydsben hvor tlbagetrukket stopstreg blev etableret. 3alle 312-uheld de krydsben hvor tlbagetrukket stopstreg blev etableret. Fgure uheld ud af de uheld er sket førpero den. På baggrund af de få uheld har det kke været mulgt at foretage en yderl gere opdelng på forskellge krydstyper, udformnnger og trafkmængder. Ved gennemgangen af 312-uheldene vste det sg herudover, at 7 af de reste Den eneste ulempe ved tltaget var en forøget køretd for blerne gennem kryd set på omkrng 1 sekund, hvlket vlle betyde en forøgelse af mellemtderne krydsene. Samlet for undersøgelsen kan v kon kludere, at tlbagetræknng af stopstre

10 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR gen for blster forøger cyklsternes sk kerhed sgnalregulerede kryds med fremført cykelst. Uheldsanalysen vser at tlbagetrukket stopstreg reducerer antallet af 312-uheld ved grøntdens begyndelse, og dette resultat underbygges af den svenske undersøgelse. Traf-KAT hjælper børnene Af Lars Egeblad, Københavns Amt Københavns Amts Trafkskkerhedsråd præsenterer IraN-KAT, Rasmus Splat-Kat, Kt og Kt napperne, samt flere andre tegneserefgurer, der sørger for den trafkskre underholdnng bladet: Traf-KAT, Traf-KAT er udsendt tl klasse på alle skoler Københavns Amt. Traf-KAT skal skabe øget nteresse for skkerheden på vore veje. Bladet ndeholder en række spændende opgaver om færdselsregler og skltnng- og om at være opmærksom trafkken. Det er opgaver som børn kan dskutere og løse klasserne eller hjemme. Indsender de besvarelserne tl trafkskkerhedsrådet, deltager de en lodtræknngskonkurren ce. Alle modtager en hlsen fra rådet. Københavns Amts Trafkskkerhedsråd udskrver samtdg en plakatkonkurren ce, hvor emnet er trafkskkerhed og mottoet: En skker vej tl dg og mg. Førstepræmen plakatkonkurrencen er kr. tl en udflugt for klassen. Den alvorlge baggrund for Traf-KAT er de mange cyklstuheld blandt børn og unge. Det fremgår af en artkel Traf KAT, at kke mndre end 65% af samtl ge trafkuheld, der regstreres på amtssygehusene Herlev og Glostrup, er cyklstuheld ( gennemsnt 8 uheld pr. dag), og at 35% af uheldene rammer børn under 15 år. De fleste uheld (88%) er heldgvs kke så alvorlge, at de fører tl hosptalsndlæggelse. De mange cyklstuheld er tl en vs grad overset, ford kun en llle del kom mer tl poltets kendskab. De vser md lertd, at børn og unge har meget at lære trafkken, og at de må passe bedre på sg selv og andre trafkanter. Specelt vgtgt er det, at de tager ved lære nden de som årge slppes løs på knal lert, motorcykel eller bl, hvor ulyk kerne får helt andre alvorlge konse kvenser. Gruppen af årge traf kanter markerer sg som den mest uheldsbelastede aldersgruppe færd sespoltets statstk.

11 I pjs co.-s Fra den I. januar har v fået et nyt efternavn V er de samme som før, v bor de samme steder som før, v har samme telefon- og faxnummer som for; men v har alle fået nyt efternavn. Nu hedder v Colas Danmark AIS. Vor udlandsafdelng vl fortsat benytte navnet Colas Road Contractors AIS, hvlket er regstreret som bnavn tl Colas Danmark AIS.

12 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Køremønstre og luftforurenng At cvlngenør Hans Bendtsen, Vejdrektoratets traf kf orsknngsaf delng Nyt mljøprojekt analyserer sammenhængen mellem luftforurenng og vejtrafkkens rejsehastghed. Resultaterne kan bruges tl mljøvurderng at byers trafkplanlægnng og tl vurderng at hastghedsændrnger offentlggjorde Mljøstyrelsen og Vejdatalaboratoret fælleskab et projekt, der bl.a. beskrev sammenhængen mel lem køremønstre og udslp af luftforure nng 4 stærkt trafkerede bygader København. Projektet vste en klar sam menhæng mellem rejsehastgheder og udslp. Resultaterne er beskrevet rap porten: Luftforurenng fra ndvduel og kollektv trafk. I samarbejde med Vejdrektoratets Planlægnngsområde har Vejdatalabora toret netop offentlggjort rapport 105 med ttlen: Køremønstre og luftforure nng - provnsen. Rapporten ndehol der resultaterne af et nyt stude af trafk kens luftforurenng på forskellge vejtyper. Hovedformål Denne rapport er en opfølgnng på pro jektet fra Undersøgelsen er nu udvdet tl andre vejtyper både en pro vnsby og på hovedlandevejsnettet. Målet er, at undersøge om den klare sammenhæng mellem rejsehastghed og udslp holder for hastgheder over 45 km/t og for andre vejtyper. Især ved kørsel på bygader er både hastgheden samt andelen og styrken af henholdsvs acceleratoner og opbrems fnger (køremønstret) bestemmende for luftforurenngen. Projektets hovedformål har været at foretage en meget detaljeret analyse af sammenhængen mellem de enkelte køretøjers måde at køre på og udslppet af forurenende stoffer (kullte (CO), kulbrnte (HC), kvælstoflter (NOx) og partkler) samt energforbruget og dermed også udslppet af drvhusgas sen C02. Der er foretaget undersøgelser på 6 gader Rosklde, der er valgt som en typsk repræsentant for en provnsby. Lgeledes er der foretaget målnger på 7 hovedlandevej sstræknnger. Metode Med en målevogn fra Statens Vejlabora torum er der alt regstreret 800 køremønstre på de udvalgte veje. Målevog nen har forfulgt tlfældgt valgte køre tøjer over en stræknng på tl 5 km (se fgur 2). Chaufføren var nstrueret så vdt mulgt at efterlgne den forfulgte bls køremønster. Laboratoret for Energteknk på DTH har udvklet en udslpsmodel, der på grundlag af de målte køremønstre kan beregne luftforurenngen ved udstød nngsrøret (emssonen). Denne model kan anvendes tl personbler med og uden katalysator, personbler der kører på desel, varebler, lastbler samt sættevogne. I modellen tages der lgeledes hensyn tl andelen af såkaldt koldstarten de bler med kold motor, samt tl at ud slppene stger når blerne blver ældre. COWlconsult har bearbejdet alle målere sultaterne og foretaget projektets analy ser. Hovedkonkluson Analysernes hovedkonkluson er, at der er en klar sammenhæng mellem udslp af luftforurenng og rejsehastgheden fra de laveste tl de højeste hastgheder (se fgur 5). Datagrundlaget på udslpsmo delsden for de helt høje hastgheder er dog relatvt svagt. Rejsehastgheden er den gennemsntlge hastghed over en længere stræknng og kke den øjeblk kelge hastghed et enkelt tværsnt af den aktuelle vej. I dette projekt er resultaterne angvet som de samlede udslp fra køretøjerne ved passage af en gven vejstræknng. Dsse tal kan bruges tl at sge noget om vejtrafkkens bdrag tl det samlede uds hp af luftforurenng fx. et byområde. Tallene kan dermod kke umddelbart bruges tl at sge noget om gadeluftkval teten et gvent gaderum. For at kunne det, skal der foretages en beregnng af hvordan stofferne spredes gaderummet, efter at de er udsendt fra udstød nngsrøret. Fgur 1. Køremønstret på både hovedlandeveje, motortrafkveje og motorveje er ble vet regstreret. Enkelt stoffer For HC og CO falder udslppet ved st gende rejsehastgheder for alle køretøj skategorer ndtl krn/t, hvorefter udslppene stger. Sammenhængen mellem NOx-udslp pet og rejsehastgheden er for personb ler parabel-lgnende med et mnmum

13 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR L) SD Fgur 2. 3 stræknng. 0 Længee (km). eksempler på køretnønster for personbler på en 5 km lang motorvejs ved Ca. 80 kmlt (se fgur 5). For lastbler og sættevogne nås et mnmum ved Ca km/t, hvorefter udslppet gen st ger. Energforbruget og C02-udslppet føl ger de samme tendenser som for NOx udslppet, dog med en meget svagere stgnng for højere hastgheder og en meget større stgnng for lavere hastghe der. Partkeludslppet er kun beregnet for deseldrevne køretøjer, det der kke er grundlag for at dfferentere partkeluds lppet fra benzndrevne personbler efter hastgheden. For deseldrevne personb ler er sammenhængen parabel-lgnende med et mnmum ved ca km/t. For lastbler og sættevogne er blledet mere uklart, men tendensen synes at være, at udslppet falder med stgende rejseha stghed. r Fgur 3. Køremønstret på 6 bygader Rosklde er blevet regstreret ved, at en målebl har forfulgt tlfældgt udvalgte køretøjer. Fgur 4. På grundlag af en lang række nternatonale laboratoremålnger, er der opstllet en detaljeret model for sammenhængen mellem hastghed, acceleraton, opbremsnng og udslp af luftforurenng. Generelt For alle de forurenende stoffer gælder der generelt den sammenhæng, at udslp pet falder med stgende hastghed ndtl et sted mellem 60 og 90 km/t afhængg af både stof og køretøj stype. Over denne hastghed stger udslppet gen ved forøgelse af hastgheden. Generelt kan sammenhængen karakterseres som para bel-lgnende (se fgur 5). Forklarngen på denne generelle ten dens er bl.a., at en lav rejsehastghed typsk dækker over et ujævnt køremønster med mange opbremsnnger og acceleratoner, mens en højere rejseha stghed dækker over et mere jævnt køremønster. Ved de høje rejsehastgheder stger emssonerne gen. Her er køremønstrene typsk relatvt jævne. Stgnngen skyldes bl.a., at der her kræves meget arbejde fra motorerne for at holde farten. Katalysatorer Når benzndrevne personbler er kolde, er udslppene væsentlgt højere end når blerne er varme. Lgeledes vrker kata lysatorerne først, når blerne er varme. Sammenlgnes en kold og en varm personbl uden katalysator, vl den kolde bl de første Ca. 3 mnutter af kørslen, have størrelsesordenen 3-4 gange så højt et udslp for henholdsvs CO og HC. For en kold katalysatorbl vl udslppene for de samme stoffer være størrelsesor denen gange højere, end for en tl svarende varm bl. Beregnngerne vser, at katalysatoren for benznbler reducerer HC-, CO- og NOx-udslppet med % på hoved landevejsnettet og med % på byvejene. Effekten er størst på hovedlan devejene, ford det antages, at der kke fndes kolde bler.

14 er 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR D km!t. Det skyldes sandsynlgvs en mere uj ævn trafkafvklng på motortrafkveje ne. Samlet udslp På baggrund af de samlede udslp er køretøj stypernes andel af udslppene beregnet for forskellge vejtyper. HC- og CO-udslppene stammer for % s vedkommende fra personbler, mens de tunge køretøjer bdrager med 50 % af NOx-udslppene. På hovedlandevejene bdrager den tunge trafk med 60 % af partkeludslppet, mens bdraget på byvejene er 50 %. På byvejene udgør varevognenes andel 25 % af det samlede partkeludslp ,D Fgur 5. Typsk kurve for luftforurenngen. Kurven vser sammenhæng mellem NOx udslp og rejsehastgh eden for personbler uden katalysator. Højere hastgheder I projektet er det analyseret hvlken effekt det har at hæve rejsehastghederne fra 80 tl 100 km/t og fra 100 tl 110 km/t for alle køretøjsgrupper under ét. I denne analyse er der gen tale om den gennemsntlge rejsehastghed over en gven vej stræknng, og kke om den skl tede hastghed på vejnettet HC-udslppet vl totalt set kun stge margnalt, CO-udslppet vl stge ldt. For NOx-udslppet vl stgnngen være på 15 % fra 80 tl 100 km/t og på 10 % fra 100 tl 110 km/t. Forøgelse af rejse hastghederne vl kun gve anlednng tl en mndre stgnng partkeludslppet. Energforbruget og C02-udslppet vl stort set stge som NOx-udslppet beg ge hastghedsntervaller. Vejtyper For at llustrere sammenhængen mellem udslp, hovedvejstype og trafkafvklng (køremønster) ses det følgende på NOx-udslppet for personbler uden katalysator. I projektet er medtaget 2- sporede hovedlandeveje, motortrafkveje og motorveje. Analysen vser generelt, at det er rejsehastgheden og kke vejtypen, der er afgørende for udslppene. Dog er NOx udslppet for motortrafkveje 6 % større end for motorveje ved en rejsehastghed på 80 km/t faldende tl 0 % ved 140 Trafksanerng Hvs man forbndelse med trafksane rng og trafkregulerng ønsker at reduce re luftforurenngen, er det vgtgt at sk re, at trafkken afvkles med et meget jævnt køremønster. Ved anvendelse af de modeller, som er udvklet dette projekt, er det mulgt at effektvurdere trafksanerngsplaner. Det kræver, at der foretages en række måln ger af køremønstret, enten ved anvendel se af radar, vdeo eller et måle-køretøj. Rapport 105 Køremnstre og Luft forurenng - provnsen kan rekvre res hos Ulla Hansen på Vej datalabora toret, Statonsalleen 42, 2730 Herlev. Tel: VIS - overgangssystemet drft Af Per Frborg Vejdata 10 bo rato ret Den første del af VIS - Vejsektorens Informatons System - nu taget brug Vejdrektoratet og amterne, og løbet af de næste to år forventes den ekssterende vej- og uheldsdatabank helt afløst af VIS. VIS-projektet, der tdlgere er omtalt her bladet, kører fortsat på fuld styrke som et fælles udvklngsprojekt for Vejdrek toratet og de 14 amtskommuner. Målet er at decentralsere og modernsere den ekssterende landsdækkende vej- og uheldsdatabank, så der fortsat ekssterer et fælles nformatonsgrundlag tl brug ved løsnngen af de daglge og de lang sgtede opgaver vejbestyrelserne. Vejdatabanksystemet er Vejdrektoratets og amternes fælles teknske og admn stratve nformatonssystem. Det har været drft sden mdten af 70 erne og rummer de vgtgste oplysnnger om vej-

15 . DANSK VEJTIDSSKRIFT NR og trafkforholdene på vore hovedlande veje og landeveje. I en tdlgere artkel har jeg været nde på baggrunden for og formålet med VIS. Denne gang vl jeg koncentrere mg om en kort orenterng om status for projek tet. Perspektverne og konsekvenserne ved ndførelsen af VIS vl blve taget op ved en senere lejlghed. Overgangssystemet drft Som et første skrdt hen mod ndførel sen af VIS, er det såkaldte VIS-over gangssystem omkrng årsskftet 1992/93 blevet færdgnstalleret alle amter og Vejdrektoratets områder. Overgangs systemet består af to pc-programmer, VIStal og VlSkort. VIStal er et værktøj, som sagsbehand lerne kan bruge tl at slå op oplysnn gerne vej- og uheldsdatabankens regstre samt tl at lave analyser og rapporter på tværs af regstrene. VlSkort er et grafsk produkt, der først og fremmest skal bruges tl at præsen tere oplysnnger og resultater på et kort på skærmen. V har valgt betegnelsen overgangs systemet, da der kke er tale om det endelge VIS, men om en første udgave af den decentrale del af systemet, som gør det mulgt at komme gang med at få erfarnger med den lokale anvendelse af vej- og uheldsdatabanken. Den enkelte medarbejder får data på eget bord og kan gå gang med at afprøve mulgheder og begrænsnnger her. Alle orgnaldata opbevares fortsat den centrale vej- og uheldsdatabank på Vej datalaboratoret, hvorfra overgangssyste met løbende ajourføres. For de drftsansvarlge - lokalt og cen tralt - betyder VStal og VlSkort, at der opbygges værdfuld erfarng med at dr ve et dstrbueret nformatonssystem. Tl at servcere brugerne har VIS-pro jektet oprettet et Bruger Servce Center (VIS-BSC) på Vej datalaboratoret. VIS, verson Overgangssystemet skal fungere ndtl VIS verson ndføres med sammen hængende Oracle-databaser centralt på Vejdatalaboratoret og lokalt alle amter og Vej drektoratets områder. Med de gældende planer forventes det, at dette vl ske løbet af 1994, hvor VIS forventes at afløse den ekssterende cen trale vej- og uheldsdatabank. Arbejdet foregår et antal delprojekter, hvoraf nogle er egentlge edb-udvk lngsprojekter mens andre er af mere analyserende og udredende karakter. Følgende aktvteter kan nævnes: VIS-O. Tænketanken : Her lægges : * 4. hovedvægten på at få fastlagt den fremt dge brugergrænseflade samt anvendel sesmulghederne. Indstllngen tl beslut nngstagerne er, at brugerfladen bør være grafsk og udvkles under Wndows. En af konsekvenserne heraf vl være, at de arbejdspladser (pc er), der skal sluttes tl VIS-databaserne det enkelte amt eller Vejdrektoratet, mndst skal være af typen 386. VIS-2: Databasesystemet: Her foregår det grundlæggende arbejde med det nye databasesystem VIS. Et omfattende datamodelarbejde er ved at være af sluttet, og 1. kvartal 1993 påbegyndes fastlæggelsen af det fysske desgn af databaserne, hvorefter den egentlge konstrukton Oracle går gang. VIS-3: VIS som GIS: På den grafske sde er arbejdet med at etablere VIS som et GIS ( Geografsk Informatons Sy stem) god gænge. V kan på nuværende tdspunkt slå fast, at en koblng fra dg tale oversgtskort tl VIS-databaserne på en række anvendelsesområder blver mulg løbet af VIS-4: Datakommunkaton: De mest relevante nfrastrukturer for datakom munkaton er analyseret, og der skal nu laves planer for etablerng af de nødven dge teknske og organsatorske mljøer for at VIS verson 1 kan etableres. VIS-5: Blledbehandlng: Et af de fremtdge krav tl VIS er, at blleder! vdeo skal kunne udnyttes ntegreret en anvendelsesstuaton. Under dette delprojekt er der udvklet en prototype på et blledbehandlngsmodul tl overgangs systemet. VIS-6: Organsatorske konsekvenser: Indførelsen af VIS vl både centralt og lokalt gve nogle nye mulgheder og også konsekvenser såvel organsatorsk som teknsk. I dette deprojekt gennem føres ntervews og spørgeskemaun dersøgelser en række amter og afdeln ger tl belysnng af de forventede konse kvenser og handlnger. VIS-7: Konsekvenser for applkato ner: En række anvendelsessystemer vejbestyrelserne er dag mere eller mn dre knyttet tl vejdatabanken. Projektet har kortlagt dsse, og skal nu udarbejde forslag tl og overslag over omkostnnger ved en evt, omlægnng forbndelse med VIS. Yderlgere oplysnnger om VIS-pro jektet kan fås ved henvendelse tl Vejda talaboratoret.

16 - Kantstensbegrænset - Cykelster - Kant 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Brugerundersøgelse af cykelsters kvaltet Af drektør Thomas Krag, Dansk Cyklst Forbund og arktekt Brgtte Høj, Tegnestuen PRT Et fnt cykelstnet, der godt kan blve bedre. Det er et af resultaterne fra et netop afsluttet plotprojekt om cykelster Frederksborg Amt. Med projektet er udvklet et prorterngsredskab, som vejmyndghederne på en bllg måde kan anvende den fremtdge ndsats for bedre cykelster. Plotprojektet blev gennemført somme ren 1992 et samarbejde mellem Vejd rektoratet, Frederksborg Amt og Dansk Cyklst Forbund. Tegnestuen PRT med vrkede som konsulent. Resultatet er sammenfattet en rapport, som Vejdrek toratets planlægnngsområde har udg vet. Undersøgelsen omfatter 352 km cykelster og kantbaner langs hovedlandeveje og landeveje Frederksborg Amt. Resultaterne baserer sg på spørgeskema er, som medlemmer af Dansk Cyklst Forbunds lokalafdelnger amtet har udfyldt under gennemkørsel af stnettet. Det overordnede mål var at få brugernes subjektve vurderng af st nettets kvaltet, det vurderngen skulle omfatte såvel komfortmæssge som sk kerhedsmæssge forhold. Samtdg var det et ønske at få udvklet og afprøvet en metode tl systematsk stedfæstelse af fejl og mangler. Metodeovervejelser Inden projektet blev værksat blev meto derne overvejet, og det blev bl.a. undersøgt, om det var mulgt at bygge en undersøgelse på objektve, masknelle målnger af sternes jævnhed. Styregrup pen bag projektet mente dog, at det vlle være for ressourcekrævende at gennem føre, og det vlle tllge være særdeles vanskelgt at tolke resultaterne af sådan ne målnger. Det blev derfor besluttet, at stkvalte ten skulle kortlægges af brugerne på Karakter, enkeltrettede ster deres egne cykler og ved hjælp af enkle metoder, som kke kræver særlg udstyr. Undersøgelsen er altså baseret på brugernes subjektve oplevelse af de enkelte sters kvaltet. Stræknngsgrundlaget Følgende typer stræknnger blev medta get undersøgelsen: cykelst. med skllerabat mod køre banen. eller cykelbaner, hvor bredden Adskllelse Afstand Sktnng Stens bredde Renhold mod kørebane tl kørebane afatærknng Med kantsten 2,6 2,9 2,7 2,2 2,3 Med græsrabat 1,9 2,1 2,3 1,9 2,1 Alle enkelrettede ster 2,2 2,5 2,5 2,0 2,2 Karakter, kantbaner Adskllelse Afstand Skltnng Bnnens bredde Renhold mod kørebane tt kørebane armærknng Med strbe 4,0 4,3 2,6 3,0 2,3 Med befæstet rabat 2,0 2,2 2,2 1,9 2,0 Alle kantbaner 3,2 3,4 2,4 2,6 2,2 I Et eksempel på nogle af de udtræk, der er foretaget va databasen. C yklsterne amtet føler sg gennengå ende mest tlygge på cykelster med græsrabat mod kørebanen. Kantbaner er mndre populære, dog er det en fordel med en ekstra bred strbe, forsynet med kan tpæle (befæstet rabat). Frvllge medlemmer af Cyklst Forbun det har gennemcyklet amtets ster og udfyldt spørgeskemaer undervejs :, Samlet vurderng hovedlanceveje Karakter meget fn necep. dktg meget Ialt fn tabet dårlg Kørtek,n % Gennemsntskaraktcr 2,0 Samlet vurderng landeveje Karakter meget fat accep- dåetg meget Ialt fn tnbet dårlg Kørte km % Gennemsntskarkter 2,9 Hovedlandevejsstræknngerne vurderes som mere postvt end landevejsstræknngerne.

17 - Dobbeltrettede - Ster DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Amtets 10 bedste og 10 dårlgste delstræknnger, sorteret efter cyklsternes samlede karakterer vejnummer vejnavn fra km tl km karakter alt 502 Usserød Kongevej 27,000 26, Frederkssundsvej 6,600 6, Frederkssundsvej 6,100 6, Frederksborgvej/Frederkssundsvej 20,600 16, Frederksborgvej 12,300 15, Frederksborgvej 15,0(X) 12, Frederksborgvej 3,200 3, Frederkssundsvej 16,800 16, Amtsvejen 10,500 11, Usserød Kongevej 26,300 27, Hørsholm Kongevej 17,100 21, Møllevej 400 2, Kongevejen , Kongevejen 39,800 38, Hombækvej 3,100 2, Brensholm Kongev.JUsserød Kongev 30,500 27, Usserød Kongev./Brpnsholm Kongev 27,000 30, Landerslevvej 5, Nverød Kongevej 30,500 30, Nverød Kongevej 30,900 30, Databasen er blandt andet anvendt tl at rangordne stræknngerne. Her ses et eksempel på de 10 bedste og de 10 dårlgste stræknnger amtet. Karakte rerne er gvet på en skala fra 1-5, hvor er bedst og 5 er dårlgst. ncl, strbe er 90 cm eller derover. ster. eget tracé. I alt omfatter undersøgelsen 134 km hovedlandevejsstræknnger og 218 km landevejsstræknnger. Gennemkørsel Stnettet blev opdelt 20 ruter, og hver rute blev gen opdelt et antal delstræknnger af forskellg længde. Krter erne for opdelngen var som hovedregel skft tværproflet. Tl hver delstræknng fk cyklsten et spørgeskema. Gennem cyklngen fandt sted jun og jul måned, og alle ruter er kørt dagslys og tørt og solrgt vejr. Forhold omkrng belysnng og afvandng af sterne ndgår således kke denne undersøgelse. Hver rute er kun gennemkørt af én cyklst, man kan derfor kke ukrtsk sammenlgne karakterne fra en stræk nng med en anden. Resultaterne kan mdlertd bruges tl at vurdere amtets stllet sn helhed. Skemaer På spørgeskemaerne har cyklsterne vur deret en lang række forhold ved hjælp af en karaktergvnng på en skala fra - 5, hvor er den bedste og 5 er den dårlgste Optmal vejvedlgeholdelse * PM systemer.5 * * * * * * * * Vejregsterprogrammer Rådgvnng Bæreevnemålnger Sporkørngsmålnger Jævnhedsmålnger Skaderegstrerng Lagtykkelsesbestemmelse Mere end 10 års erfarng _8. t - I I 4 Dynatest Krogholmgårdsvej 4A, 2950 Vedbæk. Tlf

18 for projektet. table. den tlpasses specelle lokale ønsker. Cyklsternes bedømmelser Projektets vdereførsel mulghed for at komme med supplerende bemærknnger, forslag tl forbedrnger 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR gennemsntskarakterer for forskellge komfortmæssge og skkerhedsmæssge En sådan studfornnng er kke populær blandt cyklsterne. tastet og behandlet en database (Ple m.v. Besvarelserne er efterfølgende nd karakter. Endvdere har cyklsterne haft bredde, adskllelse mod kørebane, sklt Maker Pro fra Cars Corporaton). en lang række udtræk, f.eks. gennem forhold, karakterer for de forskellge sttyper, karakterer forhold tl sternes sntskarakterer fordelt på vejbestyrelse, nng/afmærknng m.v. Endvdere blev Plotprojektet har først og fremmest vst, der foretaget en rangordnng af stræknn gerne efter gennemsntskarakterer. nettets standard. Langt de fleste dog bedømmes hovedlandevejsstræknn at brugerne stort set er tlfredse med st gerne gennemgående ldt bedre end lan landevej sstræknngerne blev vurderet stræknnger får en postv bedømmelse, relt gode, når man ser bort fra enkelte hovedlandevejsstræknngerne og 71% af devejsstræknngerne. Hhv. 95% af kørte km har følge cyklsterne en meget ujævne stræknnger. Kun 7% af de som værende meget fne eller accep dårlg eller meget dårlg belægnng. Ved hjælp af databasen blev der lavet De komfortmæssge forhold er gene er foretrækkes frem for kantbaner. gvet vs ford cyklsterne føler sg utrygge komfortmæssge problemer. Tl gengæld der er kun beskedent omfang andre overraskende på, at cyklster foretrækker cyklsterne bedømmer negatvt. er det sær forhold omkrng tryghed, som Cyklsternes ønsker og behov Undersøgelsens resultater tyder kke en cykelst med en jævn belægnng og ved kun at være adsklt fra kørebanen som er passende renholdt. sterne bedre acceptere kantbaner, jo bre med en strbe. Tl gengæld kan cykl strben er ekstra bred eller er forsynet dere de er. Endnu bedre blver det, hvs fortov vurderes generelt postvt. med kantpæle. Også for sternes ved problemer omkrng skltnng og af er. Græsrabatter mod kørebanen og mod kommende er det en fordel, jo bredere de ved udkørsler. For kantbanernes ved kommende efterlyses cykelsymboler og mærknng af sterne såvel kryds som Frederksborg Amt fnder, at under Undersøgelsens anvendelghed en tydelgere markerng af strben. såvel vejmænd som planlæggere. Derved søgelsens resultater er overskuelge og de valgte metoder let tlgængelge for Renholdelse af stnettet er helt top og Kantstens- eller rabatbegrænsende st Cyldsterne påpeger særlg grad tlbagemeldng om stnettets tlstand Frederksborg Amt. For at få be- eller fremtdge vedlgeholdelsesndsats på cykelstområdet. Herudover vl en gennemførelse af en tlsvarende undersøgelse være relevant afkræftet om dsse tendenser er lands dækkende, vl det være en god dé, hvs grundlag for en prorterng af amtets en tlstandsrapport men tllge et godt er undersøgelsen kke alene relevant som Undersøgelsen gver en rmelg postv for alle amter og kommuner, der ønsker der foretages lgnende undersøgelser, de øvrge amter og større bykommuner. brugervenlg og vl uden større ndlærng ndsatsen overfor cykelster. kunne anvendes drekte af den enkelte at overvåge kvalteten af og prortere at sammenstrkke undersøgelsen, så vejbestyrelse. Samtdg er det også nemt nale vejmyndgheder tl at værksætte tl kan dette plotprojekt nsprere kommu gerne med råd og vejlednng tl andre des langs kommunevejene. Forhåbentlg vejbestyrelser, der måtte vse nteresse svarende undersøgelser. Databasen, som er anvendt er meget Plotprojektets arbejdsgruppe bstår Størsteparten af landets cykelster fn

19 set synspunkt...92/04 et et motorvejskontoret grafsk.92/04 ndtryk Dansk Vejtdsskrft 69. årgang REGISTER ARTIKELREGISTER 1992 Hovedemne: Afmærknng Ekstra skker mørketrafk ved reflekterende markerng 92/04 35 Semnar om vejafmærknng 92/04 33 Tema: Trafkantnformaton 92/05 0 Tema: Vejafmærknng 92/04 0 Hovedemne: Anlægsteknk Flyveaske anvendt som specalfyld.92/03 18 SHRP - Washngton og Danmark.92/01 23 Hovedemne: asfaltbelægnng Sporkørngsfr asfaltbelægnng 92/12 32 Sporkørngsresstente belægnnger.92/09 3 Hovedemne: Branchenyt Vejsektoren gen på ISAK-messen.92/05 43 Hovedemne: Broer og tunneler Beton tl vejbroer 92/03 12 Brobelægnng 92/03 34 Eftersynsrutner af broer 92/03 9 Holdbare og vedlgeholdelsesvenlge broer 92/03 25 Opførelse at vejbroer ogtunneler...92/03 8 Planlægnng at tema om broer 92/03 0 Poltk på broområdet 92/03 3 Reparaton at forspændte broer - et eksempel 92/03 16 Reparaton at brosolerng 92/04 39 Hovedemne: Bøger og tdsskrfter Anmeldelse - bakspejlet 92/05 8 Fra den store verden - 2 Klapmateralers anvendelghed ved vejbygnng 92/10 32 Notat 232 fra SV - nstrumenterng afvejprøvemaskne 92/04 0 Hovedemne: Debat Der var engang Danmark vste vejen tl bedre byer 92/11 2 Kommentar tl Cykelstatv ngen garant for orden 92/ Kølge overvejelser sommervarmen 92/08 2 Motorveje er nvesterng fremtden 92/10 2 Når poltkerne svgter 92/12 2 Sådan cykler man over Øresund 92/11 30 Vejvæsenet europæsk perspektv 92/ Hovedemne: Dverse Alle veje fører tl arkæolog 92/ Bblograf over artkler at H. H. Ravn DVT 92/05 10 Fortsat trafkvækst på Storebælt Kattegat tlbage 92/08 19 Indexforl99l 92/01 0 Jublæum - 92/10 49 Klart ja tl brugerbetalng for de store trafkanlæg 92/ Prskonkurrence om cykler og mljø.92/05 17 Rejselegat tl den gamle redakteur 36 Temanummer om trafkantnformaton maj/jun / Hovedemne: EDB-systemer CAD-systemer tl vejprojekterng 92/01 3 En særlg vejdatabank for vejvsnngssystemer 92/10 29 Integreret broprojekterng 92/10 10 Intergraph-baseret vejprojekterng hoscarlbroas 92/01 11 MACON - tlbudslstesystem 92/10 44 Moss - 3D projekterngssystem.92/01 35 MOSS prakss 92/01 30 N0vaCAD - vejprojekterng påpc 92/01 15 Vejprojekterng fremtden 92/01 20 Vejprojekterng med AutoCAD og POINT VEJ 92/01 27 Vejprojekterng med COWI VEJ-PC Rosklde amt 92/01 10 Hovedemne: Ekspropraton EDB-system tl arealerhvervelsessager 92/12 11 Ekspropraton at skov uden krav om vederlagsareal 92/04 14 Ekspropratonsstøj 92/02 12 Erstatnnger for afgrødetab på større arealer 92/12 19 Forventnngsværder 20 år efter zoneloven 92/12 7 Hjemlen tl fradrag for fordele ekspropratonerstatnng 92/12 21 Klager over ekspropratoner 92/12 23 Overtaksatonsudvklng 92/12 3 Øresundsforbndelsen - Ekspropraton på en anden måde 92/12 5 Århundredets ekspropraton 92/12 25 Hovedemne: Geoteknk EDB laboratoret 92/ Geoteknske undersøgelser ved motorvejsbygger 92/ Når vejen synker 92/04 38 Tema: Geoteknk 92/ Hovedemne: Kendelser om fast ejendom Nedsat værd at vejbyggelneareal.92/08 22 Hovedemne: Kollektv trafk Cykler på bybane- og bybuskner.92/10 28 Indens første undergrundsbane 92/08 42 Let bybanesan Jose 92/08 42 Let bybane kombneret med veje med reversble spor 92/10 28 Let bybane mellem Lausanne Cty og Unverstetet 92/10 28 Statspenge tl kollektv gadetrafk Amerka 92/09 25 Hovedemne: Kongresser og møder AVF-semnar om vntertjeneste..92/ Cykelplanlægnngens verdenskonterence Montreal 92/10 22 Dansk Asfaltdag /04 27 Intellgente bler og veje - konference 92/10 33 Krg og kunst - fra verdenskongres

20 Aalborg Flere ndtryk Program Synspunkt synspunkt en konference rapport ndlæg penson trafkken 25 et EB-trafk opsamlng støj Rådet Marrakesh. 92/Ol 39 NVF-kongressen /09 9 Penge tl veje - fra konference 92/02 15 Planlægnngssemnar Koldng 92/08 40 Prsuddelng på årsmødet 92/08 38 På sporet af årsagen tl AKR-revner betonbroer 92/10 18 Semnar om drft afveje- og broer Teknovson 92/08 27 Temadag 28. oktober om vejforvaltnng 92/09 40 Ubundne bærelag veje - fra semnar 92/12 28 Vejdrektoratet på ISAK-messe...92/O6-O7 27 Vejes vedlgeholdelse -.92/Ol 29 Velkommen tl Storstrøms Amt (årsmødet) 92/05 44 VIA NORDICA - for NVF s XVI kongres 92/Ol 18 Hovedemne: kortlægnng Vejdatabase Norge 92/12 32 Hovedemne: Mnsterelle afgørelser Afgft for råden over vejareal 92/Ol 32 Om adgangsveje tl råstofndvndngsområder 92/Ol 33 Om afholdelse af udgfter ved kanalserngsanlæg 92/09 28 Om betalng af vejanlæg ved udstyknng 92/10 27 Om delegaton af ekspropratons kompetence tl udvalg 92/03 36 Om ekspropraton ved deklaraton om offentlg st 92/Ol 21 Om fjernelse af bom på prvat fællesvej 92/11 24 Om fjernelse af bump på prvat fællesvej på landet 92/lO 27 Om fjernelse at fortov,hvor grundejere har bet. bdrag 92/11 24 Om flytnng af lednnger ved anlæg at nyt vejkryds 92/09 40 Om kompetence tl at stlle krav om frhøjde/bredde 92/03 33 Om nedskærng at hæk efter vejlovens paragraf ll 92/02 20 Om overkørsel, som mdlertdg kke benyttes 92/09 40 Om overtagelse af udlagt, med kke anlagt vej som off, st 92/11 23 Om parkerngsplads på prvat fællesvej 92/ Om vejbelysnng på prvat fællesvej92/ll 23 Om ændrng af oversgtsservtut 92/04 34 Hovedemne: Måleteknk One-man totalstaton 92/04 39 Hovedemne: Månedens synspunkt At rese er at leve 92/03 Handlngsplanen - 92/05 Synspunkt - penge tl vejene.92/ol Udvklng at asfalt - 92/02 Vden og kunnen 92/09 Hovedemne: Nye anlæg Farvel Haverslev-motorv.byggeret set fra byggepladsen 92/10 5 Fra gedest tl motorvej 92/lO 3 Fra de tl vrkelghed - motorvejsbygger 92/10 12 HEXEN har fundet sn plads 92/11 6 Indvelse at nye veje Sorø - 92/12 17 Motorvejsbyggeret - status.92/ Nye veje ved Sorø 92/02 30 østersøst på Sydlolland ndvet 92/08 44 Åbnng at motorvejen Hobro - 92/11 12 Åbnng at nye veje ved Sorø 92/12 17 Åbnng at Vallensbæk Torvevej 92/08 21 Hovedemne: Nyt fra amterne Astaltarbejder /03 31 AVF s årsmøder gennem 60 år 92/08 34 Bjergskov Asfaltværk 60 år 92/04 29 Dansk Amtsvejngenørfor. 60 år 92/08 31 Fyns Amt uddanner vejmænd tl at hjælpe ved ulykker 92/10 30 Kvaltetsstyrng Vejvæsenet rapport fra semnar 92/Ol 28 Semnarerl992 92/02 40 Tlskud tl deltagelse NVF-kongres 92/02 40 Årsmødet /08 31 Hovedemne: Nyt fra leverandører Fartdæmpende bump alumnum...92/11 28 Håndbog for entreprenørmaterel /05 45 Ny græsarmerng at plast 92/10 24 Ny kloakrør får desgnprs 92/03 28 Oslo vælger dansk selskab tl analyse at vejnettet 92/05 43 Phønx leverer faldlodsmåler tl det tyske vejvæsen 92/04 11 Rabatafhøvlng og træsnng 92/10 24 RmasNS 92/10 25 Stamark og 3M Færdsessøm Lyngby-Taarbæk kommune 92/08 30 Søgelys på lækager 92/Ol 35 Vrksomhedsfuson - 92/Ol 22 Væskesprednng med Mammouth Ndo 90 Comb spredeautomat 92/08 30 Hovedemne: Nyt fra Vejdrektoratet 3nye rapporter 92/03 32 Bltrafkken vokser 92/09 34 Hovedemne: Personala Aage Danø - 92/03 40 Arne Lndbjerg Nørgaard - Vestsj. 25 års jub /12 36 Erlng Hoelgaard Lund - års jublæum /04 48 Fnn Arved Olsen - års jublæum 1/ /09 44 Gert Lund Johansen - års jublæum 1/ /Ol 35 Henry Nachmann, Københavns Amt - 25 års jub /12 36 Johannes Evald Jensen - års jublæum 1/ / Jørgen Bolvg Hansen - år 28. februar /Ol 35 Jørgen Henrk Bech Jørgensen - 25 års jublæum 1/ /09 44 Knud Jensen, Vborg Amt - 25 års jub.o1.ol.93 92/12 36 Kresten Søndergaard - penson /11 36 Hovedemne: Trafk og mljø Kollektv styret ndvduel trafk 92/08 11 Mljøvson / Model tl beregnng at luftforurenng tl danske forhold 92/10 16 Ny model for støj fra veje 92/04 26 Traffmljø på PC 92/03 14 Udvasknngsrsc ved oplagspladser for gammel astalt 92/09 13 VVM-vurdernger at vejanlæg 92/12 15 Hovedemne: Trafkantnformaton En dag Vejmeldecentralen 92/05 30 En vejmeldng blver tl 92/05 20 Hvorfor trafkantnformaton Informaton blen - led fremtdens trafkantnformaton 92/05 31 Informaton og servce langs motorvejsnettet 92/ Tryk på trafkken - på tryk..92/o /05 18 Hovedemne: Trafkplanlægnng Hvordan prorteres mljøtlpassede byveje Road prcng (bompenge) på vej nd europæske byer 92/08 42 Vejtratkken som ndkator for okonmsk udvklng 92/lO /11 25 Hovedemne: Trafksanerng Er der mere nyt om rundkørsler Erfarnger med bllge bygennemkørsler 92/11 8 Fremtdens trafksanerng at bygennemfarter 92/11 20 Nordjyllands Amt laver bump for bedre trafkskkerhed 92/11 14 Smukkere gader 92/ /12 29 Hovedemne: Trafkskkerhed Slå farten ned - Sønderjyllands Amt 92/ /3 mere cyklng Holland år men færre dræbte 92/ skoleelever slog hastgheden ned 92/ by-projektet 92/05 36 Automatsk overvågnng at rødkorsler 92/09 24 Bør cykler og bler blandes små rundkørsler Børn som nformanter den lokale trafkplanlægnng 92/11 16 Handlngspan for trafkskkerhed Nordjyllands Amt 92/05 12 Hvorfor bør trafkskkerheden på vore veje forbedres Kampagner /05 21 Norske rundkørsler dobbelt så skre som sgnalanlæg 92/04 39 Rodkørselskampagne Odense 92/05 39 Rodkorselskampagne Sønderborg92/02 10 Semnar om trafkskkerhed 92/ Trafkskkerhed kryds og rundkørsler 92/05 42 Tratkskkerhedsarbejdet Københavns amt 92/ / /02 21 Hovedemne: Trafkteknk Bumpudformnng 92/09 16 Elektronsk bompengerng Trondhem 92/04 38 Jernbaneoverkørsler - teknske regler 92/04 21 Rampedoserngsanlæg Nærum 92/09 30 Teknsk trafkskrng at jernbaneoverkørsler 92/04 3 Trafksanerng/fartdæmpnng - hvor står v 9 92/ Hovedemne: Udlandet Det europæske marked snart en realtet 92/08 20 Los Angeles bygger sn sdste motorgade 92/11 33 Ny standard for brokonstruktuoner USA 92/12 32 Hovedemne: Vejafmærknng/sklte Vandfortyndbar vejstrbemalng 92/04 12 Hovedemne: Vejbefæstelser Alternatv vejvedlgeholdelse - RALUMAC-systemet 92/02 31 Astaltanvendelse skader kke omgvelserne 92/11 33 Automatsk prøveudtagnng at asfalt 92/09 24 Betonbelægnngssten på vej Bromalng - og fjernelse.92/10 28 Dansk deltagelse SPRINT programmet 92/03 22 Danske trktonskrav 92/04 41 Farvede asfaltbelægnnger 92/09 26 Forseglng at vejbelægnnger med belægnngssten 92/lo 29 Fugtsolerng at broer 92/03 29 Funcularen op tl Montmartre Pars tornyet3.gang 92/11 33 Genbrug at sldlag 92/02 3 Gode erfarnger med 100% genanvendelse at asfalt 92/09 25 Koldasfalt 92/02 6 Lyse contra mørke skærver 92/02 37 Metoder tl at bestemme ældnng af polymerer tl asfalt 92/09 25 Nyt om frkton 92/04 16 Nyt om støjreducerende vejbelægnnger 92/09 14 Om udbud afmotorvejsbroer 92/09 35 Overfladebehandlng med forskellge farver sten 92/02 34 Overfladestruktur - og overforbrug at benzn 92/ Protlografen 92/04 20 Prøvestræknnger med specelle asfaltbelægnnger 92/02 27 Reservorbefæstelser 92/09 24 Rundkørsler reducerer luftforurenngen 92/10 34 Samme system tl forskellge trafkstyrnger 92/10 29 Stobeastalt 92/ /04 38

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør Nr. 1, 2006 Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

porsche design mobile navigation ß9611

porsche design mobile navigation ß9611 porsche desgn moble navgaton ß9611 [ DK ] Indholdsfortegnelse 1 Indlednng ---------------------------------------------------------------------------------------------- 07 1.1 Om denne manual -------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

MÅNEDENS SYNSPUNKT: GIS samler data

MÅNEDENS SYNSPUNKT: GIS samler data I 0 c 0 - I z- I r 0 c() Qo ø perspektvrgt Irgatg Fax. DANSK VEJTTDSSKRIFTNR. l l996 Dansk Vejtdsskrf SSN (XII 1-6548 Nummer 1/96-73 L dgvet af Dansk Vejtdsskrft ApS. reg. nr. 079. Medlemsblad for Dansk

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Skruekompressorer SM-serien Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,30 til 1,50m3/min, Tryk 8 11 15 bar. www.kaeser.com

Skruekompressorer SM-serien Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,30 til 1,50m3/min, Tryk 8 11 15 bar. www.kaeser.com Skruekompressorer SM-seren Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,0 tl,0m/mn, Tryk www.kaeser.com Hvad forventer forbrugerne af et trykluftsystem? De forventer maksmal drftsskkerhed og ydeevne. Dette

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod Lars Provstgaard,

Læs mere

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation llm Prramslyrng l{clo*olt lr/ndow* tl Workgloups hfm. Verson 311 qfoldctfs Copyrght @ l gbslgg3 ldcro*oft Corporaton En hstore 3 kaptler, der handler om hvordan skærmen fk sn prompt (A:l) hvordan musen

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Instrumentopsætning Betjening Tekniske specificationer Indstillinger Meddelseskoder Vedligeholdelse Garanti

Indholdsfortegnelse Instrumentopsætning Betjening Tekniske specificationer Indstillinger Meddelseskoder Vedligeholdelse Garanti Indholdsfortegnelse Instrumentopsætnng - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Introdukton - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 Oversgt - - - - - - - - - - -

Læs mere

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL 4. september2012 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 8210 Aarhus V Telefon 8938 2000 post@almenboaarhus.dk www almenboaarhus.dk

Læs mere

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning BRUGERVEJLEDNING UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Orgnale Brugsanvsnng R INDHOLD GENERELT...3 Indlednng...4 Advarsler...4 Forholdsregler...5 Tlsgtet brug...6 OVERSIGT

Læs mere

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC da Brugervejlednng 3 da Indholdsfortegnelse Centralkontrolenhed Indholdsfortegnelse 1 Tl nformaton 8 1.1 Illustraton af trnnene 8 1.2 Vse startmenuen 8 1.3

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008 07/01 '08 12: 08 FAX +45 33 63 27 6~_~~HøJlSTERET l4 001/011 UDSKRFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008 Sag 532/2005 (l. afdelng) Sclmeder Electrc Danmark AJS (tdlgere

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

ipod/iphone/ipad Speaker

ipod/iphone/ipad Speaker Pod/Phone/Pad Speaker ASB8I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 16 FR 30 ES 44 DE 58 EL 73 DA 87 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen.~,I-,, ~,. I. NYBORG KOMMUNE Teknsk forvaltnng 1992 2. oplag, august 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund og ndhold Forholdet tl andet planlægnng

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

MÅNEDENS SYNSPUNKT: Regnvejr og trafikulykker!

MÅNEDENS SYNSPUNKT: Regnvejr og trafikulykker! ø c ø - 0 0 r z- I,, 0 0cCl) -o Om Cl) (0 CD -I 0 (0 Cl) L I årgang at 7 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 1994 Dansk Vejfldsskrft ISSN 0011-6548 Nummer 1/94-71 Udgvet af Dansk Vejtdsskrft ApS, reg, nr. 10279. Medlemsblad

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere