fiskets Gang Fiskeutbytte SOlg~ I I hl. I hl. : hl.

Transkript

1 Fskeutførselen 000! tk fskets Gang Efterretnngsblad for norsk fskerbedrft, utgt av fskerdrektøren. 4 aarg. ABONNEMENT kr pr. aar tegnes ved alle O cl 4 l ~ 923 postanstalter og paa fsker..... _._.. _. fls ag JU l drektørens kontor. ~ ANNONCEPRS: ste sde kr pr. cm. pr. gang, ovrge sder kr ved henvendelse tl fskerdrektørens kontor. Nr, 2 NDHOLD: FskeutbyHe ndtl :~on. - Esket uken jun. - Fsket utenlands. - Fskets forløp. - Fskemarkedet ndenlands. - slandsk kjpfsk. -- Kanadsk klpfsk. - Fskemarkedet utenlands. - Kystmakrelfsket Brslng tlført Bergen. -- Vekselkurserne. - Fskets Gang. -.. talen. - Nyfundland. - slandsk laks. - Saltfsmporten talen. - Forenngen tl fremme av fskeret Krstanafjorden ndenfor Drøbak. - Fskeforsøk ved flyvnng. ~. Norges utførsel av fskeprodukter aprl Fskermessen Gøteborg. o tl de forskelge lande tden januar- aprl Fskeutførselen fra / 2:/; 923 og uken som endte 2;; ; Storsld. Solgt' Op-! fersk fsket (set Saltet mæng- for de eksport) 000 hl. l l:' l'vlængde' anvendt tl sldolje agn og hjemme : forbruk : l 000 hl. hl. hl ) 36.5 Fskeutbytte ndt! (De store fskerer). Opfsket mængde 000 stk Skre ;--- _._. _......_--_.- _.. Mængde: anvendt tl tørfsk 000 stk Mængde anvendt tl klpfsk 000 stk Lever anvendt tl tran utenom d.m.tran hl. 932 Rogn hl L_ hl. 000 hl ! SOlg~ Vaarsld Tlvrket Op-, fersk Tl, Tl.Tl damp-, fsket (set Saltet sld 'herme- hjemmedcn- :mæng-. for mefor- olje tran de eksport) bruk L. 000 ' hl. hl. hl.! hl. l hl Loddetorsk Makre (kystmakre) Fetsld Brslng og smaasld tlført Stavanger (ndtl.; <) og Bergen (ndtl 30/<), alt stk. stk. stk l hl. ] hl O : ! 000 hooo 000'000: hl. : : hl. hl. hl. 'hl. hl. hl. l l ! hl. hl. : hl Foreløbg værdansættelse: Storsldfsket (slut) 2.3 mllon kr., skrefsket (slut) 9.4 mllon kr., vaarsldfsket (slut) 7.7 mllc) kr, loddefsket eller Fnmarkens vaarfske (slut) 7-7 /2 mllon kr., kystmakrelfsket (ndtl 30ft;) 2 mllon kr.

2 ~ 62 f S K E T S o A N O 4 jul 923 Anmeldt ukefaug~t; Fet~hl 050 hl hankfsk (Aae~l!Jld) })~) 00. llol'd~.øsld 40 tdr.~ makre Fsket. Uken jun fet s l d fs k eter endnu meget smaat sammenlgnet med fjor. Der er en lten begyndelse Troms fylke, men fagstene er smaa og slden er meget smaafaldende, mest smaasld. J Kvæfjord er uken gjort et landstæng, hvorav blev tat op 450 hl., solgt tl agn for kr pr. hl. Sldens størrelse var 6 streks og mndre. bestad er stængt 600 hl, alt tat op og solgt tl sldoljefabrkker, prs kr pr. hl. Der er for hden smaa utsgter tl vdere stængnng nden fylket; hvor der nu alt er fsket op hl, hvorav solgt tl sldoljefabrkker 570 hl., tl hermetk 5625, tl agn 7593 hl. og tl hjemmeforbruk 533 hl. fjor var der tl utgangen av jun fsket op Troms fylke betydelg mere sld end aar. B ank fs k et fra Aalesund var uken forholdsvs smaat, da mange baater kke kom ut paa fske paa grund av at der var stor mangel paa brukbart agn. Der ndkom saaledes bal e 5 dampskbe og 8 større motorbaater med fra kvete og lange og brosme. Desuten 20 mndre motorbaater som drev nærmere land. Hadde man hat tlstrækkel t,; med agn tl den hele fskerflaate vlde fangsten blt god uken da veret var bra. Ukefangsten blev fsk, hvorav 8000 kvete, lange, 6000 blaalange, 2900 brosme, 6000 se, 2000 torsk og 0000 anden fsk. Prsen var for kvete 40, lange 25, blaalange 8, brosme 5, torsk 35, se 25 og anden fsk 40 øre pr. Værden av ukens fangst utgjør kr Bankfsket fra Aalesund jun maaned har gt et rnge utbytte, bare vel tredjeparten av fangsten jun fjor. aar jun er alt fsket op fsk, (mot fjor t ), hvorav kvete (fjor 9595), lange ( ), brosme ( ), torsk (4 030), hyse (7000), se (29000), blaalange (5830) og anden fsk (mot fjor ). \' ærden for jun er beregnet tl kr mot fjor kr D r v g a r nsf s k et Nordsjøen er fremdeles smaat. Et dampskb kom nd tl Bergen med 40 tønder nordsjøsld. Slden er endnu kke solgt saa ngen l)rs er sat endnu. alt er aar bragt land 258 tønder. K y s t mak re fs k e t var meget smaat paa Vestlandet og paa Østkysten, mens der var et bra fske for Krstansand den sdste del av uken. Den samlede ukefangst blev , hvorav tl Krstansand og Nevlunghavn 30000, forøvrg var fsket yderst smaat. Totalfangst aar ca. 6.3 mlloner, mot fjor 4.3, og ' mll V ærden av makrelfsket aar er beregnet tl 2 ml. kroner mot 2 mll. fjor.. B rs l ng fs k et. sdste uke blev der ndført tl Bergen 3705 skjepper brslng tl en yærd av kr Fsket utenlands. Mak re fs k e t ved Ska gen har uke været jevnt godt. Oarnbaatene har bragt nd snes;/' der er betalt med en gjennemsntlg prs av l':! kr. pr. snes. fra bundgarn er der bragt nd tl Skagen 500l) snes, prs kr..75 pr. snes. Hesultatet a\ dorgefsket har bare andraget tl 400 snes. Der er eksportert 3000 snes makre tl Tyskland, men ellers er ukens fangst avsat nden landet. Det samlede part er bragt nd tl avsat nden landet. Det samlede part som er bragt nd tl Skagen aar utgjør snes mot 5] 000 snes fjor. Det sve n s k e ll a kre l fs k e var meget godt. Ukefangsten blev henmot snes. J\ddelprsen var 85 øre pr. snes. Nlan har saltet en hel del av ukens fangst. Eksport tl Tyskland er sluttet de sdste dage av uken paa grund av markkursen. alt er aar opfsket snet mot snes fjor. Det sko t s k e s de fs k e. Det skotske sommersldefske begyndte aar sdste uke av ma, og følge de ukentlge rapporter tl»fsh Trades Oazette«har fsket hat en heldg start. Deltagelsen fsket saavel av fskere som av saltere er aar betydelg større end nogen tdlgere sæsong efter krgen. Dette er sær tlfælde for Shetlands vedkommende, hvor der alene Lerwck er fremmøtt 50 landsaltere. Ogsaa Baltasound og Scalloway er der flere saltere vrksomhet end vanlg. De sdste forelggende rapporter fra de vgtgste sldepladse bestyrker den antagelse - skrver nævnte engelske fskerblad - at man aar kan vente en god sldesæsong. Saaledes vser slden sg at være aven meget bedre kvaltet end fjor, og dertl optrær den rkelgere mængder næsten overalt paa de forskjellge fskefelter. for eksempel ved Shetland, som paa denne aarstd er mdtpunktet for det skotske sldefske, er der følge de sdste offcelle fangstopgaver fske,t op alt cran mot cran tl den tlsvarende dato fjor. Lerwck har prserne varert fra 20 tl 28 shllngs pr. cran.

3 4 jul 923 F S K E T S'_---=-O---=A~~N~G ~ 63 Tr an: Bergen. Fskemarkedet ndenlandse 26/6 29c Kr. Kr. Uklaret damptran, nordlands pr. tønde -,,- fnmarks.... J Prma koldklaret damptran pr. klo Raa mede n, nordlands Blank do. do Blank ndustrel Brunblank meden, nordlands do. ndustrel Bruntran Pressetran, bundklar Rogn: ste sort, pr. eksportfyldt tønde pr. tønde Samt. fyldt mellem bundene Rundfsk: Usorteret lofots (ny)... 8/8.50 8/8.50 pr. vegt do. helgelands... 8/8.50 8/8.50 Fyldg vestre, hollænder (ny) Almndelg (ny) Bremer (ny) Samfængt talener (ny) Magerfsk Høstrundfsk Usorteret fnmarks over 200 gr Fnmarks gr... ' do " do. over 600 " Tttlng: Fnmarks, gr Hollænder Bremer Gementttlng Rotskjær: Zartfsk V ækkerfsk Høkkerfsk Danskfsk (Nomnelle prsnoternger). 26/ 6 29/ 6 Hyser: Kr. Kr. Afrka høsthyse 40/ pr. vegt do. hyse 30/ Længer: Skruelænger Klpfsk: ste Sort Storsld: Eksportpakket pr. 0 kg.... Rund, fskepakket.... Vaarsld: Eksportpakket pr. 0 kg.... Rund, fskepakket.... Krstana. -- 2/22.00 pr. tønde c Kr. Zartfsk '.80 Vækkerfsk Danskfsk Høkkerfsk Prma storse mddelse Krstansund N. T ran: 22/6 Kr. Uklaret damptran, Nordlands eller Nordmørs Raa medcntran.... Blank medcnal.... ndustrel.... Brunblank medcnal.... ndustrel.... Bruntran.... 5/ /6 Kr / 6 Kr. pr. 20/25 pr. td / / /0.59 Rogn: samfængt Nordmørs, stavyldt tønde. 35/36 35/36 pr. td. Lofots, -,,-- 34/36 34/36.00 Se: Prma storse 50/ do, mddelse 40/ Afrkase 50/ do. 40/50..., Smaase 30/ Brosmer: Flekket Rund slandsk klpfsk. Generalkonsulatet, Reykjavk meddeler at klpfskeksporten -5 jun var følgende: Tl talen 23, Barcelona 6, Leth 89, Hull 45 og Kjøbenhavn 88 ton Tørfsk: prma storse 50/60 cm /0.90 pr. mddels storse 40/50 " Sm a ase 30/40 " /30 " K l P fs k: Kordmørs smaa tlførsl /7/70 pr. vegt S a ltf s k Fnmarks /6.90 Sto r s d eksportpakket pr. 0 nett. ganet/u ganet pr. td. Rot s k j ær: torsk (zartfsk) pr. Kanadsk klpfsk. tden 9-6 jun er utført 3500 kvntaler tl Bra~ zlen meddeler generalkonsulatet Montreal.

4 - 64 Fl S K E T S o ANG 4 jul 923 Klpfsk. B l b a o. 26/6. Uketlførsel 7500 kvntaler slandsk klpfsk. Beholdnng 2000 norsk, 36,000 slandsk. Prser uforandret. Kurs pund 3.04, francs (Generalkonsulatet). Blbao: 3/7. Uketlførsel 8000 kvntaler norsk, 4000 slandsk. Beholdnng 3000 norsk, slandsk. Prser uforandret. Kurs pund 32.0, francs Fskemarkedet utenlands. ( Generalkonsulatet). R ode Jan er o: /5-3/5. ma maaned ndførtes alt 8008 kasser, hvorav fra Norge 657 helkasser og 250 halvkasser og fra Skotland 60 helkasser. Den store forsendelse fra Skotland har forbndelse med det betydelge norske konsgnatonspart forrge maaned bdraget sterkt tl at trykke markedet. Beholdnngen beregnedes ved maanedens utgang at være ca kasser. Prsen har varert mellem 20 og 30 mlres. (Kursen har den forløpne maaned holdt sg omkrng 5 --). (Legatonen 8/6). Saltsld. K ø n g s ber g. 8/6. Prserne er sden sdste beretnng uforandret. Lageret av Yarmouther sld er fuldstændg uttømt. dag noteres frtblvende: Norsk fetsld " /- 923 vaarsld /- -» , /- -» /- Den første damper fra Shetland ventes sdst næsk uke. (Konsulatet 8/6). Shetland large matjes.. 45/-- tl 48/-» seleded matjes /-» 42/-» medums matjes 38/-» 39/-» rnatfulls 37/-» 38/--» mattes /-» 36/- Det tdlgere saltsldmportfrma F. Boehm & Co. Danzg, som 92 ndstllet sn vrksomhet, har etablert sg Hamburg under det gamle frmanavn. frmaets leder er den tdlgere ndehaver hr. Alfred Jorde fnanselt nteressert er det engelske frma Bloomfelds Overseas Ltd. Gt. Yarmouth. Frmaets adresse er: Neue Gronngerstrasse 5. f. Boehm & Co. agter ogsaa at opta mporten av norsk sld. (Fskeragenten 29/6). Ste t t n: 25! /6. sdste uke ankom ca tdr. fra Norge, hovedsagelg vaarsld solgt fast regnng og 400 tdr. fra Shetland. Efterspørselen efter smaafaldende vare var god og blev der betalt for vaarsld kr og for kr pr. td. De større merker vaarsld var forsømt. For slo noteres for kr og for kr pr. td. Nyfanget fetsld 7-8 og 8-9 pr. blev betalt med kr pr. td. Uskkerheten paa valutamarkedet vanskelggjør forretnngen. (Fskeragenten 29}6). l a m bur g. 29/6. Uketlførsler saltsld 940 tønder norsk, 570 skotsk. Grundet forhøese jernbanefragterne jul bedre efterspørsel, prserne uforandret, markedet fast, nyfanget fetsld 32 kr. ef. (Fskeragent). Ham b r g: 25/6-30/6. Tlførslerne androg tl 6250 tdr. Derav 940 tdr. fra Norge, 570 tdr. fra Skotland og 40 tdr. fra Sverge. Da jernbanefragterne blr forhøet fra jul med yderlgere 250 pet. og de ndenlandske kjøpere av den grund har vllet utnytte den bllgere fragt, var efterspørselen saavel efter norsk som skotsk sld tlfredsstllende. Prserne for norsk slo- og vaarsld har holdt sg omtrent uforandret, men stemnngen er fast, hvortl ogsaa salget tl Rusland har bdraget. Av nyfanget fetsld ankom 40 tdr., som opnaadde en prs av kr pr. td. ef. Kvalteten av denne vare er god og vl derfor formodentlg vdere sendeser kunne paaregne god søknng. Prserne for skotsk sld er gjennemgaaende ltt høere og blev der ved besgtgelsen dag betalt: Fersk fsk. Altona: 6/6----2/6. Tl Altona ankom fra Norge 34 kasser set se og 2 kasser set kvete. Se opnaadde Mk og Kvete Mk pr. pund. Dansk torsk og hyse opnaadde Mk og dansk mak re l\k pr. pund. Av fersk sld var der ngen tlførsler. (fskeragenten 29/6). Geestemnde: 6/6-2(6. Paa grund av streken paa fskedamperne ankom uken fra 6 tl 2 ds. kun 4 trawlere tl Geestemnde fskemarked med pund fersk fsk. Trawlerne kom fra sland og hadde en gjennemsntsfangst av pund.

5 --~ ~ jul 923 fs K E T S o A N O 65 Da tlførslerne kke kunde tlfredsstlle behovet, steg auktonsprserne. Streken er nu blagt og vl man derfor snart kunne regne med regelmæssge, større tlførsler. Prserne var: Hyse., Hyse l.... Torsk l.. Torsk l. Se... Rødspætter Pgvar... Mk pr. pund» »-» »» »» »» »» »- Kvete» -»- (fskeragenten 29/6). -l u l. 28(6. Laks prma mddelstor /8-9, stor ;6 pr. pund. Laks l 0/~-/6 pr. pund. 3/7. 3j7. 2:S00 kasser makre, delvs solgt 0-7 kasser. (Konsulatet). Hvortl ndbragt Kystmakrelfsket 923. Tl uken Herav alt Bergen... 3 /(; Haugesund... 23/(; Skudenes Stavanger... 3 /6 " Egersund... 30/(; Krkehavn Flekkefjord... 23/ Farsund Krstansand... 29/(j Lllesand / Arendal " Grmstad... 3 /G Rsør... 30/(; Skaatøy Langesund... 23/ Nevlunghavn... l 0/ Fredrksværn " Vasser Krstanafjorden. 3% Horten... 29/ll Onsøy...,. 6/G Hvaler... 30/ Fredr~kstad... [ / F redn ksh ald... '~ --"_ Tls Av fangsten er opfsket med garn, med not, resten med dorg eller andre redskaper. Fangstens anvendelse solgt fersk , set tl eksport , flekket og rundsaltet Værden av kystmakrelfsket tl 30 jun kan sættes tl kr Hvorfra Brslng tlført Bergen tden 6-23 jun 923. Brslng skj. Prs pr. skj. Hordaland fylke Sogn og Fjordane do Tls. ==cc= =---== 2640 Værd brslng kr. 2 l 2 O. Brslng etc. tlført Bergen tden 23o_30e 923. Hvorfra Brslng Prs Blan~lg Prs skj. pr. skj. skj. pr. skj. Hordaland fylke Sogn og Fjordane fylke Tls == ~~~~ 8~0_! ~~ V ærd brslng... kr blandng " Tls. kr Vel<selkursene. Utenlandsk mynt Par kurs 2/n 23 London... kr. pr. æ Hamburg mark Pars fr<:s. Stockholm sv. kr. Kjøbenhavl d. kr. Amsterdam gylden lrch sv. frcs. New-York... dollar Antwerpen belg. frcs. : Helsngfors f. mark Madrd pesetas Rom lre Prag ezek. kr. r Wen, østerr. kroner pr. J.:... ' Warschau, polske mark pr..t..... c Lssabon, pence pr. eseudo....g {Buenos Ares, pence pr. peso... Ro de Janero, pence pr. mls l Yokohama, ster!. pr. yen... Manla, sterl. pr. dollar... Mekslw, pence pr. dollar..... l Shangha, ster!. pr. tael / l /lc J. 25 /lg d. 24 d. 350:l!~ d.

6 66 FS K E TS GAN G 4 jul 923 "Fskets Gang". Nærværende nummer presenterer»fskets Gang«med et nyt utstyr og med en efter redaktonens menng mere oversgtlg nddelng av stoffet end tdl~ere. F. O. har tl hensgt at tlgodese behovet for skre, hurtge, faglg ndgaaende og oversgtlge efterretnnger og statstske oplysnnger hos fskerbedrftens forskjellge utøvere, og at fremstlle dsse efterretnnger og oplysnnger uten enhver antydnng av hensyn, nteresse eller tendens. Det var behovet herfor som betnget bladets start for ea. 0 aar sden. At dette behov fremdeles er tlstede gav den nylg avsluttede typografstrek bevs for. Under denne møtte F. G. som saa mange andre blader vanskelgheter. Bladet utgves og redgeres av fs k e r dr e k tør e n, der som bekjendt staar spdsen lar fskerernes efterretnngstjeneste baade for ndlandet og utlandet. Den forretnngsmæssge ledelse av bladet er fra nu av ogsaa Fskerdrektørens hænder. Abonnementskredsen har opgjennem aarene væsentlg bestaat av fskeeksportører. At bladet mndre utstræknng har faat ndpas hos fskerne kan kun skyldes ukjendskap tl hvad det hver uke brnger av eherretnngsstof. De ndgaaende oversgter over fsket, de n den- og utenlandske markedsberetnnger, den ukentlge eksporttabel, admnstratve nyheter m. v. sku de ogsaa stor utstræknng kunne gjøre regnng paa fskernes nteresse. Det vl være en av redaktonens opgaver at arbede for en større utbredelse av bladet blandt fskerne og fsketlvrkerne. Her haapes paa bstand av fylkesfsker-. lagene og fskerselskapene. F. O. vl for fremtden utkomme hver onsdag mddag. Med den utenbys postførng fra Bergen onsdag aften vl bladet paa kortest mulg td bl sendt tl abonnenterne over hele landet. t a l e n. Dets stllng som fskeproducent og fskemportør. Et talensk projekt om fsl:e de nordske farvalld. Nedenstaaende korrespondanee, som er sendt»k6- nsehe Zetung«fra dets korrespondent Rom, har krav paa nteresse, særlg paa grund av den oversgt, som gves over talens stllng som fskeprodueerende og fskemporterende land før og efter krgen. Korrespondaneen fndes bladets nr. for 22 februar aar: Trods talens gunstge belggenhet mdt Mddelhavet har allkevel de tl havet knyttede nærngsgrener for det meste hørt tl det talenske nærngslvs smertensbarn. Det gjælder kke bare havnevrksomheten, skbs, bygnngsndustren og skbsfarten, men frem for alt det talenske sjøfske. 'Vstnok var den talenske fskeflaate før krgen paa kke mndre end baater med mands besætnng (mot den engelske fskerflaates skber og mand); men det talenske fske er kke ndgaaende organseret og befnder sg, hvad skber og utrustnng angaar, paa en blot tlnærmelsesvs moderne høde. Mens den engelske flaate dengang talte 4288 dampskber, fandtes saadanne neppe den talenske, og denne tngenes tlstand har ogsaa au forandret sg ltet. Den engelske flaate opnaadde et utbytte stort 350 mll. lre, den talenske bare 22 mll. Enhver engelsk deltager fremskaffet saaledes lre, taleneren bare 200 lre. Utbyttet av det talenske sjøfske kunde kke tlfredsstlle befolknngens behov og saa maatte fskeprodukter for næsten' 60 mll. guldlre ndføres fra utlandet. 3 mll. faldt paa fersk fsk, 3() mll. paa tørret, - røket og urøket - fsk, som hovedsagelg blev ndført fra Norge, England og Frankrke, 20 mll. blev gt ut for konserveret fsk, og vstnok 8 mll. for spansk, portugssk og tunssk thunfsk (mak relstørje) og 3 mll. for portugsske sardner. Av thunfsk maatte ndføres 4 mll., d. v. s. næsten lkesaa meget som den samlede produkton paa Sardnen og Sclen beløper sg tl. Denne stllng er efter krgen blt endnu ugunstgere. ndførselen gk 92 op tl 455 mll. paprlre, d. v. s. fra 60 tl 90 mll. guldlre. Omtrent 200 mll. blev gt ut for stokfsk og sld, som væsentlg kom fra Norge. Hertl kom saa krsen de nyerhvervede omraader, hvor det tdlgere ved hø øste rsk told beskyttede fske kke kunde klare sg med den lave talenske told av 5 guldlre pr. 50 for at faa en slut paa denne tlstand, som aarlg kostet talen næsten l/~ mllard paprlre, har Mussolns regjerng truffet to forholdsregler. Den benyttet opsgelsen av den talenskfranske handelstraktat av 898 tl at forhøe tolden fra 50 tl 20 guldlre den nye netop av det talenske parlament vedtatte foreløbge handelstraktat. Det talenske sjøfske er dermed blt temmelg fr konkurraneen med det franske og fskererne de nyerhvervede omraader kan atter puste lettere. Der er her dannet to selskaper, det ene - Torregan -, som har kysten ved Adraterhavet fra Orade tl sola d'stra tl forfønng og det andre - Sanguenett -, som er henvst tl kysten fra sola d'stra tl øen Charso. Denne høe beskyttelsestold skal ogs~a utvdes tl spanske og portugsske fskeprodukter saasnart vedk. handelstraktater løper ut. Men ogsaa av de nordske, d. v. s. h<?vedsagelg de norske fskerprodukter vl man efterhaanden gjøre sg uavhængg. Det dreer sg her om varer, som tjener de brede lag tl nærng, mens mddelhavsfskene undtat sardnene og thunfsken blr fortæret næsten bare de fnere restauranter eller de velhavende hjem. Under

7 4 jul 923 f S K E T S o A N O ledelse av prnsen av U dne, som længe har nteressert sg for spørsmaalet, skal der dannes et selskap med en talensk kaptal paa 8 mll. paprlre. Regjerngen vl paa gjenresnngskontoen faa sg overlevert fra Tyskla,nd 20 nye fskedampere, som er forsynet med de moderneste fangstredskaper og dsse dampere skal overlates selskapet mot en aarlg avbetalng. Skbene skal naturlgvs besættes med talenske fskere og drve hovedsagelg torske- og sldefske de nordske farvand. Med den lave tyske valuta skal en tysk havneplads, sandsynlgvs ved østersjøen, vælges tl støttepunkt for dsse operatoner og prnsen av U dne har allerede den hensgt forhandlet personlg Berln. Resultatet herav kjendes kke. Det skulde være unødvendg at fremhæve at dsse planer, fald de vrkelggjøres, vl skade betydelg de norske fskerer. mdlertd er der foreløbg ngen gyldg grund tl ængstelse, t prnsen av Udnes selskap vl maatte overvnde utallge vanskelgheter, saa der vl gaa en rummelg td, før det kan træ vrksomhet. Og selv naar dsse vanskelgheter er fjernet blr spørsmaalet om foretagendet er lønsomt og om kke Norge kan levere vedk. fskeprodukter bllgere. Allerede aaret 862 har Cavone forsøkt at faa et lgnende foretagende stand og utrustet en ekspedton tl Nyfundland uten at denne plan kunde opvse det mndste praktske resultat. Nyfundland. En oversgt over fskeeksporten 922 o g o v e r m ark e den e. OpfskprnduldGnen.3 mll. kvntaler. - Det braslanske marked daarlg for nyhwdlandshsk. - Toldvanskelglteter paa De V (~stndske øer. fra den fungerende generalkonsul Montreal, S. Steckmest er mottat følgende oversgt datert 2 mars 923. ndholdet er et utdrag av den av Nyfundlands Baard of Trade netop utgvne aarsberetnng: Utbyttet av torskefskererne 922 anslaacs tl kvntaler, hvorav Labrador Cure og kvntaler Shore Cure. Der Endes kke Nyfundland nogen oucel statstk vedr. fskererne. Fskeeksportørerne har rettet en henvendelse tl Marne and fsberes Department om betydnngen av, at der erholdes paaldelge oplysnnger om mængdene av den fsk som optages paa kystene av Nyfundland og Labrador ~om brnges nd tl Nyfundland fra de store banker. -fenvendelsen har mdlertd httl været resultatløse. Størsteparten av den fsk som eksportertes fra Nyfundland 922 blev sendt pr. dampskb. Selskbenes antal gaar stadg tlbake og den td møtesees da skbnng av fsk over Atlanterhavet pr. selskb helt vl ophøre. Assurancepræmerne paa selskbe og deres last er øket aar for aar. Præmen for last som skbes pr. selskb tl f. eks. Portugal er 7/~ a 82 pct., mens assuranceprærnen for last som sendes pr. dampskb almndelghet er under 2 pet. Forbruket av torsk Portugal har været meget stort sdste sæsong, men det ansees tvlsomt om fortjenesten for de nyfundlandske avskbere har været særlg god. Der blev tlført markedet saa store mængder torsk og' fsken blev lggende saa længe paa lager før den blev solgt, at dens kvaltet nogen tlfælder blev forrnget og den maatte sælges tl lave prser, som medførte betydelge tap for eksportørerne. De spanske markeder har været gode for prma»spansh Shore Fsh«, og det antages, at bra prser vl kunne opnaaes for al torsk av prma kvaltet som vl bl sendt tl Spanen. Der fndesmdlertd endnu paa nogen av de spanske markeder betydelge mængder torsk av 92 aarsfangst, som kke kan sælges selv tl lave prser, mens ny fsk av god kvaltet stadg kommer paa markedet. Forbruket av labrador fsk har været meget stort, men fordelagtge prser har man kke opnaadd. De største konsgnatører av fsk Spanen sluttet for kke længe sden paa et møte Madrd en overenskomst den hensgt at holde prserne oppe, men overenskomsten er sden blt brutt og prserne dalet. Det frygtes at denne mangel paa tlld vl lede tl betydelg prsnedsættelse tl skade for avskbere, som har lagre lggende Spanen konsgnaton. talen har været avtager av det vanlge kvantum nyfundlandsfsk løpet av 922. Forbruket fastetden er dog det mndste som man nogen gang har hat. Hvad markedet Orækenland angaar kan bemerkes, at der Præus og Patras var betydelge lagre av fsk fra foregaaende aar. Dsse er mdlertd nu solgt. Det kan ogsaa nævnes, at der er solgt ny fsk tl den græske regjerng mot betalng pund sterlng. Man mener at der for tden kke er tlstrækkelge lagre av fsk Kanada tl at dække behovet for ndeværende sæsong. Orækenland med undtagelse av øen Corfu er avtager av Labrador Cure., Tl Corfu gaar endel Shore fsh. Braslen har det forløpne aar kke været nogen stor kjøper av Nyfundland-torsk. maanederne jun, jul, august, september og oktober eksportertes kun kvntaler tl Braslen. Der har kke tdlgere noget aar samme perode været sendt et saa ltet kvantum fsk tl Braslen. Orunden sges at være at forbruket er formndsket paa grund av prserne og at spekekjøt kan erholdes bllgere. Sden begyndelsen av oktober er der sendt 0 laster tl Braslen. Fsken har været solgt for omkrng 45 sh. pr. drum cl Braslen. De fleste salg er foregaat paa de gamle betngelser; som praktsk talt betyr 6 maaneders kredt. Markederne De Vestndske 0er har paa grund av den mndre gode avsætnng tl Europa været gjenstand for eksportørernes nteresse. Porto Rco og Jamaca har de senere aar for en stor del faat sn fsk fra Nova

8 68 F S K E T S O~_A_N O 4 jul 923 Scota, hvs eksportører sælger sn fsk tl Porto Rco og Jamaca fast regnng. Dette forhold har kke været berørt av Nyfundlands forsendelser av fsk tl nævnte to øer konsgnaton. Paa kanadsk fsk anvender som bekjendt Jamaca en særlg preferance tarf, hvorved fsk fra Kanada ndføres tl Jamaca mot erlæggelse av følgende told: 2/- pr. 00 pounds for sld, 3/6 pr. 00 pounds for torsk. F or fsk fra Nyfundland er tolden 2/8 pr. 00 pounds, for sld, og 4/8 pr. 00 pounds for torsk. De ndrømmelser som Kanada har tlstaat Jamaca for at opnaa nævnte preferancetarf kan kke tlstaaes av Nyfundland, men Nyfundland haaper man at opnaa samme fordele som Kanada ved at tlby noget tllempede ndrømmelser overensstemmelse med Nyfundlands fnancelle stllng (-g folkemængde. Sden De forenede Stater vedtok den saakaldte Fordney Bll 922 har tolden paa nyfundlandsk fsk Porto Rco været $.25 pr. kvntal. Tdlgere mportertes torsk toldfrt tl Porto Rco. mdlertd er kanadsk torsk belagt med samme told. Kanada har saaledes ngen fordel fremfor Nyfundland paa markedet Porto Rco. Tolden stller sg mdlertd hndrende veen for en eksport tl Porto Rco av de mndre gode kvalteter av Nyfundland-torsk, som ellers vlde ha et godt marked der aar. begyndelsen av 922 blev eksportavgftenpaa fsk reducert fra 20 cents tl Ocents pr. kvntal, naar skbet med brtske fartøer, og fra 40 cents tl 30 cents naar skbet med fremmed selskb. november 922 blev eksportavgften paa torsk helt ophævet. Paa grund av de lave prser som opnaaddes for fsk sdste sæsong og de ltet opmunfrende utsgter for kommende sæsong har et stort antal unge fskere forlatt Nyfundland for at søke beskjæftgelse andetsteds. Det er meget sandsynlg, at fskererne kommende sæsong vl maatle ndskrænkes noget av mangel paa unge fskere. fersk slandsk laks tlført Grmsby. Gode prser opnaaet.»fsh Trades Oazette«for 30 f. m. meddeler, at del forrge uke ankom tl Grmsby fra sland store kvanta fersk laks, som var set løs rummet trawlere fra Reykjavk. sammenlgnng med kvalteten aven del konsgnatoner norsk laks vste den slandske sg at være næsten lke god, og det er utsgt tl at dette forsøk vl lede tl en utvdelse av lakseksporten fra sland. Den første konsgnaton blev levert paa onsdag og fandt et lvlg salg; for mddelstor fsk opnaaedes der 2 sh. l d. pr. lb. og for stor ned tl sh. 6 d. pr. lb. For norsk vare, som tdlgere var blt tlført, blev der betalt henholdsvs' 2 sh. 3 d. og l sh. 9 d. pr. lb. Saltfskmporten tltalen. ndberetnng fra generalkonsulatet Genua av 5. jun 923. de sdste aar er saltfsk stadg større utstræknng blt ndført paa det talenske marked. Et herværende talensk frma, som befatter sg med mport av saltfsk har fortalt mg at befolknngen har faat smak paa den og at den paa enkelte steder har fortrængt klpog tørfsken. Saltfsken kommer næsten udelukkende fra sland. Der anvendes den samme fsk for tlvrknng av klpfsk. for at saltfsken skal bl første klasses vare~ maa fsken slagtes straks og den maa helst være ganske fersk ved tlvrknngen. Jo kortere td der gaar mellem slagtllng og tlvrknng des bedre. Med hensyn tl tlvrknngsmaaten gav vedkommende mportør mg følgende oplysnnger: fsken renses og vaskes. Den lægges lagvs paa hnanden stabler av vel meters høde og hvert lag blr rkelg strøet med salt. Efter en ukes forløp skal fsken omstables og overstrøes med nyt salt. Derpaa lar man den lgge ca. 3-4 uker eller gjerne længer. fsken er dermed færdg som saltfsk og kan skbes. Den kommer ht mest hele skbsladnnger, det mportørerne fragter mndre fartøer paa tons. Hvs saltfsken skal skbes smaaparter, bør den helst lægges kasser. Som følge av at saltfsken er forholdsvs ltet presset - kun ved sn egen vegt - ndeholder den selvfølgelg noget vand. Mn hjemmelsmand fortæller mg, at saltfsk som har lgget maaneds td pleer almndelgvs underves fra sland tl Oenua, at tape vegt (svnd) ca. 5-7 pct. Men naturlgvs varerer dette svnd efter tlvrknngsmaatens længde. Paa mt spørsmaal om saltfsken kunde taale varmen, svarte han, at han fk saltfsk fra sland aaret rundt - ogsaa de varmeste sommermaaneder -. Fsken maatte mdlertd brnges paa kjølehus ved ankomsten hertl. Men dette pleet han ogsaa at gjøre med saavel»labrador style«som med klpfsk, og han mente at dette lønnet sg, selv om leen var temmelg hø. Jeg spurte ham.ogsaa om han trodde at den norske fsk egnet sg for tlvrknng av saltfsk hvad han besvarte med absolut ja. Han kjendte tl at der av og tl kom smaaparter ht av norsk saltfsk men at kvalteten kke var helt tlfredsstllende, - og grunden var den sedvanlge at fsken antagelg kke var blt slagtet straks og derfor kke hadde det pene hvte utseende som den slandske fsk. Forøvrg gjælder denne ndvendng mot al slags norsk fsk, sa han. Han uttalte sn store tlfredshet med den norske vraknngslov, som hadde hævet den norske fsks kvaltet. Algaaende prser paa saltfsken henvses tl gene ralkonsulatets maanedlge fskerapporter,

9 4 jul 923 F S K E T S GAN G 69 Forenngen tl fremme av fskeret K~stanafjorden ndenfor Drøbak. Df'l' l'orelgger plan om oprettelse av kommunal lskehal med fryser Krstana. Ovennævnte forenng har utsendt sn aarsberetnng for 922, hvor der gves en oversgt over forenngens v'rksomhet. Der gjøres opmerksom paa det usedvanlge fakta at opsynet aaret kke er kommet over noget l lov l g fs k e. Dette skal skyldes at brændevnssmuglngen kke levner de mndre lovlydge ndvder td tl anden lovstrdg vrksomhet. U t s æ t n ng a v tor s k e y n g e l er kke blt foretat grundet manglende mdler hertl. For aar skal mdlertd utsgtene for utsætnng være lysere. Der nævnes at der er utbetalt 2 præmer for d r æ p tek o b ber. Der synes at være et usedvanlg ltet antal kobber fjorden. Om fs k e- t b ytt e tnden forenngens vrkeomraade heter det at det alt alt maa karakterseres som tlfredsstllende. Som vanlg er der blt foretat o p t æ ng a v fs k ved bryggene og resultatet herav fndes de ndtagne tabeller. Ang. forenngens arbede for forbedrng av omsætnngsforholdene for fsk Krstana gves en del oplysnnger, som her skal gjengves: Den forrge beretnng nævnte henstllng fra bestyrelsen tl Krstana poltkammer om at ta under overveelse mulgheten av at a nor d n e en bek v e m t bel g gen dep l a d s, h vor s k e r nek a n sælge sn fangst drekte tl forbruk e r n e, er av poltkammeret forelagt forskjellge kommunale myndgheter tl uttalelse og er hos de fleste av dsse mødt med velvlje. Efter fra poltkammeret at ha aat saken tlbake tl yderlgere uttalelse efter den anlednng, som de forelggende erklærnger gr, har bestyrelsen forelagt samme for Krstanafjordens fskerforenng, fra hvlken man dog endnu kke har modtaget noget svar. mdlertd er saken nu kommet en anden stllng, det der sees at være rest spørsmaal om realsaton en nærmere fremtd aven tanke, som forlængst har været paa bane,nemlg oprettelse aven større kom m u n a l fs k e h a l med f ry ser m. v. Der forelgger nu (n plan om opførelse av en saadan fskehal mellem Bspebryggen og Akerselvens nuværende nederste løp med fasade tl dette, saasnart utløpet av elven - saaledes som allerede besluttet - er flyttet, saa at elven kommer tl at utmunde vestenfor stedenfor nu østenfor Nylands mekanske verksted. Elvens nuværende løp østenom verkstedet blr da befret for Akerselvens sterkt forurensede vand og omdannet tl en hl fskehallen støtende lukket havn for fsketrafkken, og der vl her antagelg bl en baade for fskerne og forbrukerne bekvem adgang tl drekte salg og kjøp av fsken. Det er at haape, at denne plan maa bl realsert en no genlunde nær fremtd.«tlslut er ndtat forenngens regnskap for 922. Herunder oplyses at»fskeyngelsfondet«'pr. 3 desember 922 utgjør med renter kr Fskeforsøk ved flyvnng. Franske forsøk. V gr nedenfor plads for en fransk opfatllng av dette spørsmaal hentet fra tdsskrftet»la Nature«: Kommandørkapten Rouch gjør»' Aeronantque«opmerksom paa den værdfulde hjælp som havfsket kunde faa" av flyvnngen. Allerede 98 nævnte profes-, sor Joubn at det var mulg fra et hydroplan at se fsk av mddelstørrese kort avstand fra overflaten. Han vsste, hvlke tjenester hydropanpatruljen gjorde thunfskerne ved at sgnalere tl dem om stmer av krl som angr, hvor der gaar thunfsk, makrestørje. En flyver den franske marne, Pouyer, var den første, der førte Joubns tanke ut prakss. Den blev gjentat med held De Forenede Stater. Frankrk har drektør for den bologske staton Boulogne sur Mer, H. Heldt, løst spørsmaalet fuldstændg ved forsøk fra et styrbart luftskb og et hydroplan. Oppe fra et luftskb eller et hydroplan skjelner man bundens form og karakter paa grundt vand, og allerede det har fskerne stor nteresse av at faa oplysnng om. De faar nemlg derav besked om hvor der Hndes sandeller lerbelter passende for trawlng, eller hvor der fndes østers og skjælbanker. Men des uten ser flyveren, hvs han holder tlstrækkelg lavt, fskene som smaa avlange pletter, og han opdager let fskestmer. flyveren kan altsaa kort td undersøke store om~ raader og underrette fskerne naar han har observert en fskestm. Vedtraadløs telegraf kan han let g meddelelse tl de store fartøer, som har mottagerapparat. Smaa baater kan han sgnalsere tl paa vanlg vs. Hydroplan og luftskb kan ogsaa benyttes kampen mot fskenes fender f. eks. nser og delfner som hdsg jager sardnene, undertden forandres stmenes ve og gjør altd store ødelæggelser. For tden utruster man hvert aar smaa kanonbaater for at gjøre jagt paa dsse røvere. Aeroplan vlde være stand tl at opdage dem meget hurtgere og gjøre jagten paa dem mere vrknngsfuld med granater eller mtraljøse. Det vlde paa samme td være en glmrende øvelse jagt paa undervandsbaater. Desværre, ser kommandør Rouch, anvender man endnu kke flyvnngen tl hjælp for den praktske fskerbedrft, ford man støter an mot vanen, uvrksomheten og den golde skjæbnetro, som tynger paa fskererne og dømmer endel av vor kjække fskerbefolknng tl et haardt lv for et magert utbytte.

10 F S K E T S o A N O 4 jul Norges utførsel av fskeprodukter aprl 923. Efter det Statstske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsætnngen med utlandet stller utførselen av fskeprodukter sg aprl 923 saaledes: Varernes navn <> aprl Januar-aprl J~ ~ ;-;;;-- Varernes navn ' aprl ~... Januar-aprl ~~------~ ru!:: ~Q) Sld, fersk alt Herav: Vaarsld.... Storsld.... Fetsld.... Fsk, fersk: " Torsk.... Makre.... Kvete (hellefsk).. Flyndre.... Laks.... ørret.... Tørfsk alt Herav: Rotskjær.... Rundfsk.... Lange.... " Se.... Hyse (kolje)..... " Brosme.... Klprsk alt " Herav: Torsk.... Lange.... Se.... Hyse (kolje).... Brosme.... Sld, saltet alt... Herav: Vaarsld.... Storsld(slosld).... Fetsld.... Skjæresld.... Nordsjøsld.... slandssld.... Brslng.... Kryddersaltet, herunder appettsld. Brslng, kr.saltet (ansjos).... Salt fsk: Torsk.... Makre.... Sld, røkt, flækket " " l , og anden Hummer... 'jstkr Ræker Hermetk alt... " ! Herav: Røkt smaasld og brslng olje... Do. tomat.... Do. ellers.... Urøkt smaasld og brslng olje... " Do. tomat..., Do. ellers.... Vaarsld, kppers, (røkt og urøkt) olje.... Do. tomat.... Do. ellers.... Makre.... Fsk forøvrg.... Krabber, ræker, skjæl " Rogn (ogsaa kavar) n Fskeboller, (puddng, kaker o..) " Sldemel.... Fskemel.... Hvalkjøtmel.... Levermel... Sæl- og kobbesknd Hvalbarder... ' Fskeguano... " Hvalguano.... Benrne.... Rogn, saltet: Av torsk.... Anden.... Tran alt... hl. Herav: Dampmedcn.... Raamedcn.... Blank.... Brunblank.... Brun.... Av sæl.... Av bottlenose.... Av hval.... kke særsklt opgt Sldetran.... Fra utenl. fangstfelterhjemført tran " " ) ~~ [ ; 000! O ! ' GO l Fslermessen Gøteborg. Der er utsendt p r o gra m for den nor ds k e fs k e r uke, der som tdlgere omtalt skal avholdes Gøteborg under fskermessen der.!flg. programmet skal uken ndledes søndag 8 jul ved at messen aapnes og besees. Lunch ndtages messens restaurant. Der vl ukens løp bl avholdt en række for e dra g om de forskjellgste emner. Torsdag 2 jul skal der holdes et dansk, norsk og svensk foredrag. Det danske foredrag har tl emne: fskerundervsnngen Danmark. De øvrge er endnu kke bestemt. Fredag 3 jul blr der u t f l u g t med undersøkelsesfartoet :tskagerak«og passagerbaaten»gøteborg«0' at se Gøteborgs skjærgaard og de bohushnske fskefartoer arbede. Der oplyses om at deltagerne fskeruken faar moderaton tn jublæumsutstllngen.

11 Utførselslande Fskeutførselen tl de forskjellge lande tden januar aprl 923. Fersk sld Tørfsk Klpfsk Sa s d lermetk Sld- og fskemel Tr a jan.- a'l jan.- jan.-: l)r'l jan.- jan.- ' jan.- jan.- "' jan.- jan.- ' jan.- jan.- ' jan.- jan.- ' ~ jan.- pn ' a l ' apn' l apll ' apn' l apn ' apn mars apn mars apn mars ' mars apn mars apn mars apn. mars! apn :::" 8 Danmark..., K 225.2' 8.: 53.: - Tyskland,.... Storbrtannen..., O.! ' 3." 8.(': 2,;, J, 423! q40.~ 272.4, 22.s' 456.:.> 68.: ,' 56.;, 34.( l Holland.... Belgen...,.... Frankrge..., Rusland.... Polen.., , 3.( 098:: 20S.}) 49.; :; 72.0 " 94'3.:.>' 39.! : !'!,..., : :' ' 5." 27'." 60." 2." 8." 68" 68.3, ;(f) O.l ) ' 82.K 688.:.> A m Lettland ,-, 43.s 34.: 3 3 -l. Spanen...,... talen.... Portllg~l &: Madera 0sterrge...,, ". u. S. A... "0 Australen..., o 2(8) ' 428.3' , Uj 73.:.> 365.0: (), 5.' 26.~ 35.0 l, 6.2: !:! 032.0': '37.~, '3.[ ' (; ()O.:, l J., ' l l 22. 6'0, ~: 4." 652,' 206.lJ 206.( Q8! 39) o > Z Cl Kanada,.... Vest-Afrka.... Kuba :l: " 45.! 63.H~! 588.G 267';:; 856.0' Brazlen.... Argentna.... 8C).o 480.; ' 63.:;! 544.2;, Br. Sydafrka.... Syd-amerka.....Japan... "..- ' 47.;;: 95.s 53J 8.:.> l Alle lande ;, H 556.;]: 5600.H[' , u 3380.u l! ; J ;: ' " 495.! :J, -< Sverge,.,,..,.... apr! ' '000 jooo '000 [ ~[OOO : 000 ~[OOO [ k.g. hl. hl. ll ;') 8. 0.: ~ ;, > 403.:, 35.( : l

12 68327 Og - cl: tørfsk tdr. tdr. 9 Fskeutførselen rra,januar tl 23 jun 923 og uken som endte 23 jun. Toldsteder Fetsld,.. Klpfsk! Vaa, rsld ' skanl'et Storsld: Nor~ SJ6' Brslng sl~nds- <llpfsk, slandsk Rundfsk R~t- Se Hyse, Anden gld sld Sld norsk t skjær rund tdr. ~ tdr. t j tdr. t. e c. l k! l ' tdr. ( r. ( r. <.g. <g. g.! <g. ~ 7724 Rogn tdr. D.m. tran tdr. R.m. tran tdr. Blank tdr. Haa- Brun Brun kjærr. blank tdr. J Krstana Krstansa nd Egersund Stavanger Kopervk 95: Haugestnd : ' Bergen... 0\ ! U Florø Måløy Aalesund Molde...! Krstansund ' Trondhjem : ~ _ 4 44 Bodø , Svolvær ! Narvk :- - Tromsø... j l' ! Hammerfest" l Vardø , ~5 = = Vadsø , Andre 2 ) l ' , ' ---~,._-_ ~.-.-~ r ,--~---.. ~- ~ alt ~-.!..!.! ' _ , ~098;2Z. ~,~_822..5~.-!.8~2.2~,2_~ luken, [ 35-27~7689 9)00,7940, : _ 39 22, 263 -! Hærdet Hval- Sæl Bottle-.. Sld, Makre, Makre, Toldsteder hvaltran tran tran nosetran Sldetran Sld, fersk røkt saltet fersk tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. ks. tdr. Laks, fersk Krstana l 203 l Krstansand " Egersund Stavanger : Kopervk Haugesund..., Bergen F?rø Maløy Aalesund ? ) Molde..., Krstansund Trondhjem Bodø Svol':'ær..., : Narvk Tromsø , Hammerfest.. -! Vardø , , Vadsø... ' '5 05 : - : 3450 Andre ')~~ :!~~:: ~ ~~~.-3f;5! ~ ~ ~:~ 86~ :;~ ~6} S, ~~h ~- ;7o 5~~~~~- -4~~-~~~26~ --46~~ :3 :~-527~j~ Q-m -~7,~ Levende aal Anden fersk fsk Hummer stk. J uken ! ) Derav fskemel. - :2) Desuten 5324 marg-arh. alt margart Fsk saltet fartø Fsk saltet tdr. Sldemel Fskeguano Sælsknd <g. Hermetk