Forandringens journalistik

Transkript

1 Roger Buch (redj Forandrngens journalstk 40 års tlbageblk F 0 R LA G E T AJOUR

2 med 5 Forandrngens journalstk Indhold 40 års tlbageblk 2011 Forfatterne og Forlaget Ajour Omslag og grafsk tlrettelæggelse: Flemmng Sørensen, Produkton: AKA-PRINT als, Aarhus Forsde: Et let manpuleret foto af hovedndgangen på Danmarks Mede- og ]ournalsthøjskole Aarhus af Jørgen Haugen Sørensen. en del af en skulptur Bogen er sat med skrften Aller Jens Otto Kjær Hansen 7 1. udgave, 1. oplag 2011 Forord l(aptel SBN (trykt) Roger Buch: ISBN (e-bog) Et andet samfund, nye meder og en forvandlet journalstk 11 Alle rettgheder forbeholdes. Kaptel 2 Mette Verner: Fotografsk, mekansk eller anden gengvelse af denne bog eller dele I(apteL 3 IKønsforskelle journalstkken og på arbejdsmarkedet deraf er forbudt uden forlagets skrftlge tlladelse følge gældende Mchael Ejstrup og Bjarne le Fevre jakobsen: dansk lov om ophavsret. Takt og tale og tv-avs gennem 40 år 40 Insttutoner, der har ndgået aftale med Copydan, kan kopere nden for de rammer, der er nævnt aftalen. Kaptel 4 ForLaget Ajour Flemmng Svth: Danmarks Mede- og Journalsthøjskole Kaptel 5 Olof Palmes Allé 11 Ejvnd Hansen: Journalster som forklarngseksperter Århus N Den dalog-udfordrende journalst 97

3 6 7 I<aptet 6 Oluf Jørgensen: Offentlghedsloven ved en mlepæl 119 Forord Kaptel. 7 Hans-Henrk Holm: Avsblledet af USA 1971 og Hvlken forskel gør fyrre år l(aptel 8 Lars Kabel, Asbjørn Slot Jørgensen og Kresten Roland Johansen: Journalstk om noget vgtgt Medernes dæknng af klma- og mljøkonferencerne 173 l(aptel 9 Lars Holmgaard Chrstensen og Wnne Rechnagel: 40 år med de tossede læsere fællesskaber læserbreve og på Facebook 211 Om forfatterne 231 Denne bog udgves anlednng af, at v for fyrre år sden gangsatte den freårge journalstuddannelse, der også dag er hovedforsynngsklde af journalster tl den danske medeverden. Journalstuddannelsen Danmark blev oprettet allerede 1946, og 1962 opstod den første nsttuton med navnet Danmarks Journalsthøj skole. I 1971 startede den freårge uddannelse, og 1973 rykkede uddan nelsen nd de nuværende bygnnger på Olof Palmes Allé Århus. Så der er mange anlednnger tl fejrng dsse år, og med denne bog er det således uddannelsen den kendte form, v fejrer. Ganske symbolsk sker det netop det år, hvor v har ntroduceret de mest gennemgrbende ændrnger uddannelsen de fyrre år. V går over tl en model med mndre klasseundervsnng, men mere forelæsnng og mere td brugt på at arbejde med konkrete projekter under vejlednng fra vores forskere og undervsere. Altså en model, der lgner de akademske uddannelser mere uden på nogen måde at være udtryk for en begyndende ensartethed med unver steternes mønster. Men kravene tl vden hos fremtdens journalster er større end nogensnde, det skal v tlpasse os, og det er udvklngen ud dannelsesformen en del af. Over de sdste fre år har v fordoblet antallet af forsknngsuddannede ansatte. V har også taget hul på en udvklng, hvor allerede ansatte un

4 Af Ejvnd Hansen 1. IndLednng Da lovforslaget om Danmarks Journalsthøjskole og Insttut for Presseforsknng blev vedtaget 1970 og realseret 1971, blev journalstkkens rolle samfundet kodfceret. Journalstens rolle som formdler af nforma toner og kommunkaton mellem magthavere og folket en tltagende kompleks medestuaton kaldte på en opgraderng af forsknng og uddan nelse på området. En sådan opgraderng lå den vedtagne ov, der opgra derede uddannelsen tl en 4-årg uddannelse. I de samme år fandt mdlertd også en kommunkatonsteknologsk re voluton sted, som på sgt kom tl at etablere en udfordrng den journal stske selvforståelse. I 1969 oprettedes de første forbndelser ARPANET, som er nternettets forgænger; 1971 startede Project Gutenberg, som er et storstlet projekt tl at dgtalsere, arkvere og dstrbuere kulturelle værker; 1972 etable redes emal-teknologen. Betydnngen af dsse hændelser og opfndelser kunne man <ke forudse 1971, men fra 40-årsperspektvet etablerer dannelsen af Journalsthøj skolen og nternettets fremvækst en tydelg dalektk, som dag udgør en uomgængelg udfordrng for journalstkken. Internetteknologerne har på den ene sde lettet mange journalstske processer. På den anden sde bl Kaptel 5 Den dalog-udfordrende journalst 96

5 og ver journalstens monopol som vdensformdler og formdler af kontakt mellem magthavere og befolknng også udfordret. Spørgsmålet blver derfor, om journalstkken stadg er så vgtg, at man skal bruge offentlge penge på at fnansere den..lournalstens produkter er kke længere eneste formdler af denne kontakt. Udfordrngen for en skole, der ucdanner journalster, blver derfor at få vst, at journalsten sta dg faclterer en bedre kontakt, end hvad man ellers fnder rundt omkrng på nternettet. mængden eksploderer, og redaktonen går fra at være en fredelg ø, hvor v arbejder med glæde, skrvemaskne, blæk, saks og lm tl at blve nd kredset af elektronkken (s. 31). Hansen er bevdst om, at dette vl med føre, at det blver mulgt at nå længere ud: Det er vrkelgheden først vor td, at den kendte verden begynder at omfatte hele kloden, nyhedsmæssgt set (s.32). 2. Hstorsk tlbageblk Årsskrft - Danmarks Journalsthøjskole, der blev udgvet efter lovens kraft træden, ndeholdt en veloplagt artkel af Ernst Segfrd Hansen med ttlen Når ERNA overtager redaktonen, skal journalster kureres for elektron skræk (Hansen, 1971). Artklen er på den ene sde et herosk forsøg på at afmystfcere de nye teknologer, et forsøg, der vdner om en personlg nd sats, der lever op tl hans mytologske mellemnavn. Hansen jonglerer ube sværet mellem computer-relaterede begreber som kybernetk, algortmer, automatsk databehandlng, elektronsk multplexer - kobler dem lge ledes ubesværet med journalstske begreber som nyhedskanaler, central desk, klartekst. En ny verdensorden for journalster er på vej, og den vl stlle krav tl journalsten: Datamaten er på vej nd journalstkken! For journalsten vl det betyde, at han skal skaffe sg et vst basskendskab tl kybernetk som vdenskabelg teor og tl datalog som praktsk anvendelse at teoren (forord tl Hansen, 1971: 31). Samtdg med, at Hansens artkel vdner om stor ndsgt og lyst tl at en gagere sg en ny type journalstk, kan man dog også konstatere, at ud vklngen kke er gået helt den retnng, som Hansen forudsagde For at forstå den udvklng, der sdenhen er pågået, kan det mdlertd være oplysende at se på, hvordan man dengang forudså teknologens påvrk nng afjournalstkken. I Hansens gennemgang af de nye teknologer accentueres de mulge effektvtetsgevnster: Transmssonssystemet effektvseres, nformatons Denne udvdelse gælder både geografsk og emnemæssgt. Det blver nu mulgt at forholde sg detaljeret tl forhold hele verden omhandlende alle mulge samfundslag, nteresser og synspunkter. Denne exsploson tlgængelgheden at nformaton fører naturlgvs potentelt tl et tab af overskuelghed. Her er det Hansens ponte, at over skuelgheden skal genndføres ved, at journalsten lærer at programmere (s. 35). Herved kan der skabes platforme, hvor nformatonerne automatsk opsamles og organseres. Når systemerne så efterhånden er blevet sat op, så er det kke Hansens tanke, at journalsten blver overflødg -journalsten som fagperson blver stadg vgtg som den, der bdrager tl processen gen nem sn evne tl at ndleve sg en begvenhed for kke at sge at opleve den, før man gver den vdere (s. 36). Tanken er altså kke, at journalsten blver elmneret gennem den programmerngsmæssge sorterng. Den journalstske formdlng er stadg nødvendg, men tanken er, at det jour nalstske produkt blver mere nformatonstungt. journalsten er, gvet de store mængder af nformaton, kke nødt tl at lade en nformatonsmæs sgt tynd kop te løbe ud over flere spalter, hvor der stedet kunne stå otte vrkelge nformatoner (s. 35). Hermed er v også fremme ved et kernepunkt ved E.S. Hansens bud på en fremtdg journalstk. Grundlæggende set tænkes udvklngen som en opstramnng og en effektvserng. V kan gennem teknologen opnå en fortætnng at nformatonerne, og v kan række længere og mere vareret ud verden. Teknologerne gver os mulghed for at gøre mere af det, v al lerede gør. Det er for så vdt kke forkert som en beskrvelse at, hvlke mulgheder der står tl rådghed. Spørgsmålet er mdlertd, om det er den bedste be skrvelse at, hvad der vrkelgheden kom tl at ske. Hvs man tager et kg

6 for ud over det journalstske landskab, er det hvert fald kke nformatons tætheden, der sprnger mest øjnene nu at sge det ldt jysk. 3. Stuatonen dag Tl en start er det mdlertd på sn plads at anerkende, hvor langt analysen faktsk stadg holder. Problemerne omkrng den store nformatons mængde, globalserngen af nyhedsstrømmen og effektvserngen at hedsprocessen har alle været realteter, som på afgørende vs har omstruktureret det journalstske arbejde. Centraldesken er kke decderet forsvundet, men det er en realtet, at journalsterne stgende grad der autonomt ude marken. Kravet om, at journalsten tlegner sg grammerngskompetencer, har kke for alvor bredt sg tl man stream-journalstkken endnu, men nyhedsdatabaser spller en stgende rolle, samtdg med at der ekspermenteres med programmeret datand samlng som et redskab journalstkken (Bardoel, 1999; Elkjær, 2010; Gll mor, 2004; Stuart, 2006). Der, hvor Hansens analyse for alvor fejler forhold tl vrkelgheden dag, er analysen af, hvordan forholdet mellem journalsten og læseren/lytteren/seeren også ændres. Journalsten blev kke bare en, der gav læseren/lytteren/seeren mere af det samme; og journalstens rolle blev kke blot at programmere og så bdrage med ndlevelse. Indførelsen af de nye computer-baserede meder kom tl at danne udgangspunkt for dannelsen at helt nye typer af offentlgheder, hvor relatonen mellem hedsskabere, journalster og borgere ændredes. En forudsætnng for denne forandrng var naturlgvs nternettets frem komst (som Hansen at gode grunde kke kunne reflektere over tlbage 1971). Hansens optk betragtes netopkoblnger prmært som noget, der brnger nformatoner frem tl journalsten. Men takt med, at borgerne også opkobles, og mere dalogsk orenterede teknologer udvkles, går den computerbaserede netopkoblng fra at være et mddel tl at systema tsere og formdle (overføre) nformatoner, tl at være et værktøj tl en logsk kommunkaton. Strukturelt kan man se det på, at med de tradtonelle papr- og æter bårne massemeder er der kke umddelbart mulghed for gensdg dalo gsk udvekslng. Ganske vst har avserne deres læserbreve, og rado og ty har deres call-ns, men det er begrænsede og margnalserede sder af en ny arbej pro ny da teknologsk vrkelghed, hvor det er journalsten, der taler tl læseren/lyt teren/seeren. De nternet-bårne meder rummer den anden sde lgheden for at gve læseren/lytteren/seeren en aktv stemme den offentlge dskusson. Et kg ud over de store publcstske meder Dan mark vser ganske vst, at dsse mulgheder for det første kun udnyttes begrænset omfang og for det andet nok kke har fundet en særlg frugtbar form mange af brugerkommentarerne består at usaglg, kke-lyttende råben af hnanden med synspunkter fra de poltske yderfløje. Men dét ændrer kke ved, at mederne og journalsterne har været nødt tl at åbne op for at gve læserne/lytterne/seerne en mere synlg stemme. Vendngen fra den nformerende journalst tl den dalogsk kommun kerende journalst er kke nødvendgvs postv. Ganske vst blev fremkom sten af det nteraktve nternet starten gentagne gange anprst for genndførelsen af nogle grundlæggende værder demokratet (et eksem pel herpå kan 1ndes Nørretranders 1997), Habermas-nsprerede tkere har særlgt fremhævet, at nteraktvteten løser problemet med massemedernes pacfcerng at borgerne (fx Slevn, 2000; Bohman, 2004), atter andre har lovprst de frsættende potentaler denne nterak ton (Benkler, 2006). Men man skal som sagt kke have læst mange kom mentarer medernes blog-sektoner for at få øje på, at dalogsk udvekslng kan være lge så pacfcerende som bevdstløst ndtag at nfor matoner. Ganske vst ser det på overfladen ud tl, at brugerne er meget aktve, men hvor meget de rent faktsk flytter sg er nok et spørgsmål. Selve det, at et mede befordrer dalogsk udvekslng, er derfor kke sg selv hverken godt eller skdt. Det afhænger helt at, hvlken type at da log der faktsk befordres og realseres mederne. Teknologen gør det syneladende kke at sg selv. Hvs v vl have en nddragende, aktverende, udvklende og samværsbefordrende dalog, så er v nødt tl at hjælpe nologen på vej. Et kg ud over den etablerede medestand vser en prakss, hvor journalsterne høj grad arbejder som før: Journalsten tager sg at deudvklngen, researchen og formdlngen, og så lægges det færdge dukt ud på en hjemmesde, hvor der nogle tlfælde er åbnet op for kom mentarer eller afstemnnger fra læserne/lytterne/seerne. Ldt hårdt trukket op kan man sge, at man forsøger at skabe dalog uden selv at vlle stlle op tl dalogen. Det er alt for sent processen, at der gves rum for dalog, og derfor er det måske kke så overraskende, at dalogen å mu teore tl tek pro

7 - uden og ender med at være så frugtesløs; dem, der vrkelg vl dalogen (dvs, er vl lge tl en gensdgt udfordrende og udvklende udvekslng), føler sg kke nvteret, og tlbage står kun dem, der blot vl gve deres menng tl kende nødvendgvs at skulle lytte tl, hvad andre mener. Hvs man vl tage de dalogske mulgheder de nye teknologer alvor lgt (og det står naturlgvs de enkelte meder frt for, om man vl det), er man derfor nødt tl at tænke dalogen som en skrøbelg proces, der kan gå både godt og skdt. Journalsten må derfor dels ndtænke det dalogske på et tdlgere stade st arbejde, dels skal journalsten måske også op kvalfceres sn forståelse af, hvad en frugtbar dalog er, og hvordan den opnås. Journalstens rolle på dsse meder er derfor kke blot at programmere og bdrage med sn personlge ndlevelse (jf. E.5. Hansens forslag) - journalstens rolle må blve at facltere den dalogske proces, som han/hun sætter gang og deltager. 4. Den datogske journalst For at kunne bdrage tl en frugtbar dalogsk proces er det naturlgvs vg tgt at have en nogenlunde forståelse af, hvad en frugtbar dalog vl sge. En af de mest nuancerede og eksplctte refleksoner over dette emne fn des Gadamers hermeneutske flosof (Gadamer, 1960: , se også Gadamer, 1959; 1966). Den vl derfor danne udgangspunktet det føl gende, men jeg vl også vse dens begrænsnnger forhold tl at artkulere den krtske sde af det journalstske arbejde. Tl at gøre dette vl jeg sær lgt trække Derrdas dekonstruktve tankegang frem. Ponten vl være, at den dalogske journalst skal navgere mellem på den ene sde at skabe et fælles udgangspunkt for dalogen - for ellers r skerer man, at de nvolverede taler forb hnanden, som man ser på mange af de store meders blogs dag. På den anden sde skal journalsten også ryste det fælles udgangspunkt så meget, at det begrænsede ved det fæl les udgangspunkt aldrg tabes af syne for ellers rskerer dalogen at ende med at være en selvbekræftende klappen-hnanden-på-ryggen, som man ser på nogle af de mere specalserede stes. I Gadamers optk var dalog et møde mellem to forskellge synspunkter. Dsse synspunkter mødes og udfordrer hnanden og søger hergennem frem mod det, han kalder en sammensmeltnng af horsonter. Gadamers ponte er her, at når v forsøger at forstå og mene noget om verden, så gør v det ved at skrve de tng, v møder, nd nogle forståelseshorsonter - altså nogle rammer, som v placerer tngene og begvenhederne, og som gver dem en menngsfuld placerng forhold tl andre tng, v har oplevet og erfaret. Når v så støder på tlfælde, hvor v er åbenlyst uenge om, hvor dan det samme skal opfattes, så har v behov for at bearbejde vores (for skellge) forståelseshorsonter på en sådan måde, at v sdste ende kan komme tl en fælles forståelse. Det orgnale ved Gadamers analyse er så, at han ponterer, at denne sammensmeltnng må foregå gennem en gensdg bevægelse. For at jeg kan komme dalog med andre, er jeg nødt tl at sætte mne forudgvne synspunkter på spl, dvs, jeg er nødt tl at artkulere mne synspunk ter nd et sproglgt forståelsesunvers, som er tlgængelgt for den anden. Man kan sge, at jeg er nødt tl at træde nd på den andens banehalv del, for at v kan mødes. Men hvs bevægelsen kommer fra mn sde alene, øje så er der kke nogen egentlg dalog. Der kommer først dalog det blk, jeg så begynder at fortælle den anden, at der er noget forkert ved banehalvdelen eller at han/hun hvert fald har msforstået noget ved den. En dalog består altså med andre ord af den bevægelse, hvor man flytter syns sg for at flytte med andre. Netop derved sætter man også sne egne punkter på spl: Hvs nogen bevæger sg over på mn banehalvdel, får jeg jo også mulghed for at udfordre det, som den anden brnger med sg man kender jo typsk sn egen banehalvdel bedre end den andens men hvs jeg så mn udfordrng blver stående ovre på mn egen banehalvdel og krtserer den første for kke at forstå mt synspunkt ordentlgt, så dør der dalogen hurtgt ud. Hvs jeg går nd dalogen, blver opgaven for mg for dels at vse det utlstrækkelge den andens ndvendng, dels derefter den at vse, hvordan dette utlstrækkelge vrker tlbage på gyldgheden af bevæ nes udgangspunkt dette må naturlgvs også foregå, ved at jeg ger mg over på den andens banehalvdel. En sådan dalog vl gradvs føre tl at begge parter blver klogere, de flytter sg sammen tl et sted, hvor ngen af dem var på forhånd. Det er dette, Gadamer taler om som sammensmeltnngen af forståelseshorson gen ter: I den vellykkede dalog når v sammen frem tl et højere stade af sdg forståelse. Det er kke skkert, at v ender med at blve enge: jeg kan mange tlfælde godt forstå den andens synspunkter og mulge grunde tl

8 dem uden rent faktsk at dele synspunkterne (fx hvs jeg vægter nogle vær der anderledes end den anden). At dalog denne forstand kan være en frugtbar og vgtg proces vl nok de færreste benægte. At befordrngen af denne type dalog kan være en vgtg opgave for journalster vl jeg også antage som ukontroversel. Og en bred forstand vl jeg hævde, at det faktsk tl alle tder har været en vg tg sde afjournalstkken: Netop forståelsen af journalsten som den, der bbrnger borgeren en forståelse af vgtge samfundsmæssge forhold, så ledes at borgeren kvalfceret kan forstå og tage stllng tl dsse og sn le vevs (valg af produkter, valg af lvsstl) udøve en form for respons herpå, som nyhedsskaberne så gen kan forholde sg tl, llustrerer jo den ovenfor beskrevne hermeneutske proces. Det nye er blot, at hvor de tradtonelle massemeder (avser, rado, ty) hæmmede den drekte dalogske udveks lng (ford det var vanskelgt at gve rum for læseren/lytteren/seerens stemme mederne), blver der med de moderne åbnet for, at parterne dalogen kan komme tættere på hnanden. Dette vl jeg komme nærmere nd på afsnt Datogens grænser Inden v går vdere tl det nye for journalstkken, er det nemlg vgtgt også at få peget på, hvorledes Gadamers analyse af den dalogske udvekslng har sne begrænsnnger. Hvs man kort skulle karaktersere Gadamers ana lyse, så er det en analyse af, hvordan v blver klogere ved at nå tl bedre forståelse af hnanden eller sagt på ldt mere almndelgt dansk: Gadamer vser, hvordan v kan komme tættere på hnanden gennem dalog. Men nogle gange forstår v hnanden alt for godt, nogle gange er v alt for tætte på hnanden, ser alt det gode hnanden, har det rart med hnanden og lader os opsluge det nærmest ubrydelge fællesskab, som v befnder os. I dsse (hyggelge) stuatoner kan det være svært at se, at der måske er nogen, der er uden for, og som gerne vl nd. Nyere socale teorer har argumenteret for, at de mest magtfulde eks klusonsmekansmer består at usynlggøre bestemte grupper eller syns punkter fra den offentlge samfundsdskurs (se fx Honneth, 2003). Et eksempel herpå leveres af Nck Couldry, der har vst, at neolberalsmen fx blev en magtfuld økonomsk doktrn den angelsaksske verden mellem , ford man lykkedes med at gøre markedet tl det prmære mål for poltkken, hvorved økonomsk balance som mål kom tl at overskygge mål som socal retfærdghed og sundhedsmæssg velfærd (Couldry, 2010). I dsse stuatoner har v brug for at blve bragt ldt ud af balance for at få øje på de andre, det andet, verden udenfor. Ldt mere flosofsk formu leret: V har brug for at få blk for begrænsnngerne den fælles forståelse, som v lever ; v har brug for at komme ldt på afstand af vores fælles for stå elses horsont. En klasssk måde at bryde op sådan en befæstet fælles forståelsesho rsont har været den undersøgende journalstk. Den undersøgende jour nalstk går ud på at undersøge, om tngene nu også vrkelgheden er, som v går og tror. Dygtge undersøgende journalster har således nyere td fx afdækket svndel hjemmeplejen (Kaare Godtfredsen og Lasse Ravnø, TV 2), selvom dskursen omkrng hjemmehjælpere ellers var den hårdtarbej dende, selvopofrende person, der pga. systemets pres kke kunne få tdsregnskabet tl at gå op. Et andet eksempel er afslørngen af, at patentskkerheden på prvathosptaler kke altd er så optmal, som man går og tror (Karn Mette Petersen og Thomas Buch-Andersen, DR P1 Doku mentar). Hvs man skal bryde den lukkede dskurs, er det mdlertd kke altd nok blot at dykke dybt ned rævekagerne for at fnde de rgtge svar på de stllede spørgsmål. I mange tlfælde er det lge så vgtgt (eller endda vg tgere) at få stllet de rgtge spørgsmål. Dette er den undersøgende jour nalst naturlgvs også opmærksom på, men det følgende vl jeg forsøge at vse, at det kke er nok at stlle andre spørgsmål; når man skal åbne for en lukket dskurs, er det afgørende at spørge anderledes. Gadamer var den første tl at påpege, at hvs man for alvor vl nå vdere den dalogske proces, så er det afgørende at vende blkket fra svarene tl spørgsmålene (Gadamer, 1960: 368ff). Gadamers ponte var, at det er spørgsmålet, der åbner for vores erkendelsesmæssge nysgerrghed over for verden. Spørgsmålet accentuerer grænsen mellem vores vden og kkevden; v ved, at der er noget, v kke ved, og derfor kan v spørge efter det (Gadamer 1960: 368-9). Spørgsmålet gver grundlæggende set retnngen for mulge svar, og dermed er det også klart, at spørgsmålet kke udeluk kende er åbnende - retnngsangvelsen er spørgsmålet også lukkende, der er nogle tng v mster blkket for, det øjeblk v accepterer spørgsmå lets forståelseshorsont.

9 Dette er startpunktet for den anden sde af dalogen, som v skal have frem, hvs v vl forstå journalstens dalogske opgave. For at bryde ud af den lukkede dskurs skal v have blk for, hvad den lukker ude - hvad der så at sge kke kan dskuteres nden for den gvne dskurs. For at tage et eksempel: I en poltsk dskusson af, hvorvdt man skal modvrke en frem tdg faldende arbejdsstyrke ved at sænke de offentlge udgfter, eller ved at hver enkelt skal arbejde ekstra meget, er det vanskelgt at komme tl at dskutere, om den faldende arbejdsstyrke overhovedet er et problem. Har v fremtden overhovedet brug for så mange hænder som dag - kunne det tænkes, at den teknologske udvklng vlle modvrke problemet? Det afgørende er her kke, hvorvdt mne spørgsmål rent faktsk vlle ophæve den pågående dskusson. Mn ponte er blot, at dette er spørgsmål, som er vanskelge at rejse en sådan formet offentlghed. Krtske værktøjer tl denne sde af dalogen kan fndes dverse fra mng- og dskursanalytske teorer (fx Chong & Druckman, 2007; Entman, 1993; 2010; ]ohnson-cartee, 2004; Foucault, 1969; Farclough, 1995; 2003). Fælles for dsse er, at man går nd konkrete dalogske udvekslnger og undersøger, hvorledes der begrebslgt og fortælleteknsk lukkes af for en række erfarngs-, handlngs- og forståelseshorsonter. Man kan sge, at framng- og dskursanalyser gver os en række værktøjer tl at analysere yderkanterne af vores forståelseshorsonter - de vser os, hvad der lgger ude på den anden sde eller uden for. Dsse værktøjer forsøges allerede brugt journalstkken på forskellge planer, og de yder et fnt stykke arbejde. Svagheden ved framng- og ds kursanalytske værktøjer er mdlertd, at de kke nødvendgvs gver os et klart svar på, hvorforv skulle nteressere os for det, der lgger uden for. De brnger os første omgang kun tl konstaterngen af, at noget er blevet ladt uden for vores erfarngshorsont de gver os kke et vokabular tl at sge noget om, hvorfor det er et problem. samfundsmæssge og poltske sammenhænge er der ganske vst en nhærent forplgtelse tl at kunne le gtmere synspunkter forhold tl en helhed, der prncpelt bør kunne ud strækkes tl alle dele af samfundet, men denne forplgtelse gælder jo kke, når v dskuterer nden for mere afgrænsede fællesskaber. Ofte er prætentonen for dalogen bare knap så holstsk. Internettets fremkomst har gvet rum for en lang række communtes, der grundlæg gende set er defneret ved en snæver nteressehorsont, og som derfor kke nødvendgvs er forplgtet tl at kunne relatere sg tl en større sam fundsmæssg helhed. En del af dsse communtes vl naturlgvs heller kke have et rum for egentlg journalstsk ndblandng - ford der kke nød vendgvs er noget ønske om at blve flyttet med. 6. Datogens ndre knude Ikke desto mndre mener jeg dog, det er mulgt at udstyre journalster med en dalogsk analyse-strateg, der kunne gøre deltagerne klogere på sg selv og deres forhold tl den verden, de lever. Strategen blev første gang artkuleret af den franske flosof, Jacques Derrda, og går under betegnel sen dekonstrukton. Derrdas grundlæggende ponte er, at enhver horsont for dalogsk ud vekslng altd er grundet på, hvad han kalder en apor opgaven for dekonstruktonen er at afdække sådanne aporer og deres mplkatoner. En apor er et problem, som kke kan løses endelgt, men som man allgevel er nødt tl at forholde sg tl en gven sammenhæng. Eftersom problemet kke kan løses endelgt, kan de forskellge faktske bud på løsnnger altd udfordres. Nogle gange er den slags problemer lgegyldge. F hvs TV3 sender en VM-kamp sværvægtsboksnng samtdg med, at TV 2 sender VM-fnalen herrefodbold, og man kun har ét ty. Så er man placeret et dlemma, der hedder, at man kke kan få en lve-oplevelse af begge hændelser. For folk, der både er bokse- ogfodboldentusaster, vldette naturlgvs være et stort problem, som kun kan løses delvst. Man kan vælge at optage den ene og så skre sg, at man kke hører resultatet undervejs; eller man kan zappe frem og tlbage mellem programmerne ( begge tlfælde går noget af n tensteten oplevelsen gvetvs tabt). Men for mg som mellem- nteres seret fodboldtlskuer og slet-kke-nteresseret boksetlskuer vl dlemmaet være lgegyldgt. Jeg vl næppe bruge megen energ på over hovedet at overveje, hvordan problemet kan løses hvs jeg da overhove det opdager, at det er et problem for nogen. dsse tlfælde kan v vælge at sge, at aporernes uløselghed er større end den praktske gevnst ved at omgås dem, og man kan derfor vælge at gnorere aporen, gøre og tænke på noget andet. Andre gange er aporerne mdlertd mere centralt placerede. I dsse sammenhænge opbygges der et helt prakssfelt omgangen og håndte

10 og rngen af aporerne. Derrda argumenterer således for, at alle kulturer er opbygget et forsøg på at håndtere menneskets dødelghed: V ved, at v skal dø, men v ved kke, hvad det vl sge, at v skal dø - derfor forsøger v på forskellg vs at håndtere denne dødelghed, men håndterngen foregår netop uvshed, og v kan derfor kke komme tl ende med det. Nogle bud går ud på, at v skal forsøge at undgå døden derfor opbygger v hedsvæsener, uddanne Isessystemer og forsknngsnsttutoner forsøget på at undgå døden, Andre bud går på, at den gode død er noget, v skal gøre os fortjent tl. Derfor kan man forsvare handlnger, der ud fra lvets målestok er forkastelge, ford der kommer noget bedre på den anden sde (Derrdas dødsflosof er udvklet Derrda, 1992; 1996; se også Hansen, 2005 for en uddybnng af Derrdas dødsflosof). Aoorer er et grundvlkår vores ageren verden. Det hænger sammen med, at når v skal navgere verden, er v på den ene sde nødt tl at have en nogenlunde adækvat forståelse af verden. På den anden sde er v også nødt tl at kunne fokusere på det sgnfkante eller vgtge de konkrete tuatoner. Den adækvate forståelse kræver, at v har blk for verdens mang foldghed; den sgnfkante forståelse kræver, at v kan fokusere på få aspekter ved de konkrete stuatoner. Der er således en ndre spændng vores forståelse mellem emprsk mangfoldghed og systematsk enhed. For at konkretsere dette forhold tl journalstkken har jeg anden sammenhæng (Hansen under udgvelse) argumenteret for, at journalstk ken tradtonelt er udsprunget af sådan en apor. Journalstkken er sprunget af en demokratsk og samfundsmæssg udfordrng om at oplyse borgerne den poltske natonalstat - dels så borgerne havde et oplyst udgangspunkt for at deltage den poltske proces, dels for at gve borgeren en følelse af samhørghed på tværs af det fysske fællesskab. Masse mederne (trykpressen, rado og ty) gav de teknologske mulgheder, men under ganske bestemte betngelser. Massemedernes kommunkatve tralsme (få-tl-mange-strukturen) gjorde journalsten nødvendg som den, der formdlede vden ud tlfoket. I dette arbejde havde journalsten netop den ovenfor nævnte udfordrng: På den ene sde skulle folket have kvate oplysnnger, på den anden sde var det også nødvendgt at skre, at det var de relevante oplysnnger. Journalsten havde derfor en dobbelt op gave: At opsøge nformatoner og at sortere nformatoner. Udøvelsen af denne prakss må dels baseres på, hvad der faktsk fnder sted verden, sund s ud cen adæ dels hvad læseren/lytteren/seeren fnder relevant. Og gvet modtagernes dverstet kan man kke på forhånd regne med en generel konsensus <rng den rette balancegang mellem de to opgaver. Derfor er journalstk ken placeret en vedvarende bestræbelse på at fnde den bedste løsnng på problemet så længe den medale struktur tlsger et nødvendgt valg mellem nformatonsdverstet og relevanssorterng, sålænge løser journalstkken en påtrængende opgave samfundet. Det særlge ved Derrdas tlgang tl prakssfelter er mdlertd, at han netop accentuerer, at dsse aporetske knuder de forskellge prakssfelter kke nødvendgvs er et problem (Derrda, 1996: 1). Eller sagt på en anden måde: Selvom det måske nok er et problem, så er det samtdg også arnestedet for de forskellge prakssfelters energ og grundlæggende relevans. Hvs journalstkkens apor var blevet opløst, vlle det betyde, at journal stkken vlle mste sn samfundsmæssge betydnng. Journalstkkens apor er årsagen tl, at det er vgtgt at dskutere, hvad god journalstk er. Det er en dskusson, som v kke kan komme uden om, ford den tl enhver td ekssterende journalstske prakss kun er et foreløbgt bud på den bedste løsnng af den ekssterende apor. I næste afsnt vl jeg vende tlbage tl, hvordan de moderne nternet baserede teknologer en vs forstand rent faktsk har opløst journalstk <ens apor og hvordan dette så stller journalstkken dagens samfund. Først vl jeg mdlertd vende tlbage tl de dalogske mplkatoner af over vejelserne dette afsnt. Som nævnt ndlednngen tl dette afsnt er det nemlg mn ponte, at dekonstruktonen kan gve os et journalstsk værktøj tl at udfordre dalo gen ekssterende communtes - også selvom dsse kke nødvendgvs føler sg forplgtet tl at kgge uden for egen forståelseshorsont. Dekonstruktve analyser går ud på at opsøge aporetske knuder vores erfarngsverdener og så afdække deres mplkatoner for vores handlen verden. Ponten er mdlertd, at dekonstruktve analyser kke nødvendgvs fordrer, at analytkeren Kgger udenfor st umddelbare nteressefelt. De konstruktonen gver tværtmod analytkeren et værktøj tl at kgge dybt nd st umddelbare nteressefelt. Dekonstruktonen gver os et værktøj tl at forstå den ndre knude, som er hele udgangspunktet for, at v kan have en pågående dalog. Det er her, dekonstruktonen har sn styrke over for dskurs- og framng om

11 og analyser. Hvs man fx på nternettet har et fællesskab af puddelhundeel skere, så kunne man godt lave dskursanalyse på dette ved at udpege grænserne for dette fællesskabs forståelseshorsont. Man vl meget hurtgt kunne udpege, at der er mange tng verden, der falder uden for den umd delbare nteressehorsont for dette fællesskab. Men det erjo en vs for stand ponten med et sådant fællesskab, at man dskuterer ud fra en snæver, men fælles nteresse. Derfor vl en dskursanalyse kke rgtg an fægte et puddelhundefællesskab. Men hvs man dermod vha, en dekon struktv analyse kunne tage dem nd mod den defnerende kerne fællesskabet, så vlle man kunne hjælpe dem tl at blve klogere på sg selv. Det kunne fx foregå, ved at man lavede en analyse af, hvorfor det er mulgt at blve ved med at dskutere puddelhunde. Hvad kan man være uenge om? Sådanne spørgsmål vl mange tlfælde føre tl problema tkker som Hvad er en sund/flot/dejlg/god hund, og så er v allerede godt på vej. For næste spørgsmål blver så naturlgvs, hvad man forstår ved sund, flot, dejlg og god? Når forskellge deltagere kan se på den samme hund og være uenge om vurderngen, så må det jo skyldes, at man skal nd næste lag og se på, hvad man forstår ved de værder, der dsku teres. Ponten er, atjo længere v trænger nd forholdet mellem de konkrete hunde og de værder, der dskuteres ud fra, jo mere når v nd tl en defne rende kerne af, hvad der holder dalogen om hundene gang. Ogjo længere v trænger dernd, jo mere klart blver det for os, hvlke værder der drver deltagerne. Ikke sådan at forstå, at v så ender ud med at have fem faste grundværder Derrdas ponte er tværtmod, atjo længere v trænger nd mod drvkraften, jo mere får v blk for problemet, utlpassetheden - eller med andre ord: de tlgrundlggende aporer. Når man tlskrver værder, normer eller vurdernger tl en ekssterende vrkelghed, er der altd et mel lemrum en grad af åbenhed: Realserer denne vrkelghed nu også vrkelg denne værd, hvordan, hvorfor? Ponten er, at sproget forlader os, og v ender et tomrum, som v allgevel er nødt tl at agere. En sådan rejse kan også være en hjælp tl at brnge deltagerne uden for deres egen erfarngshorsont således at de blver tlgængelge for en opmærksomhed og bevdsthed om relevansen af at kunne forholde sg tl andet end (fx) puddelhunde. Arbejdet med de defnerende aporer vl kunne gve deltagerne en bevdsthed om, hvad der oprndelg startede den ntensve nteresse for området hermed få blk for den udenforlggende vrkelghed, der førte dem nd dalogfeltet. 7. Den nye journatstske apor De dekonstruktve analyser af forskellge prakssformers aporer kan altså med andre ord være et værktøj for journalster tl at opkvalflcere eksste rende daloger. Samtdg kan de naturlgvs også vendes mod selve den journalstske prakss. Jeg fk ovenfor gvet et bud på, hvordan journalstk- <en var udsprunget af problematkken om at gve et fyldestgørende (adæ kvat) og relevanssorteret (fokuseret) bllede af de problematkker, der vedkommer offentlgheden. Journalsten har tradtonelt været fanget problemet mellem, at kommunkatonslnerne var begrænsede, samtdg med at relevanskrtererne hos brugerne (borgerne) kke kunne brnges på én endelg formel. Spørgsmålet er mdlertd, om dette stadg er en påtrængende proble matk. Har v kke netop med nternettet fået et mede, hvor v prncpelt kke behøver begrænse den mængde af nformatoner, som gøres tlgæn gelg for brugerne? Og har v kke også med nternettets fremkomst (og n formatonernes dgtalserng) efterhånden fået mulgheder for at lave meget personlgt udformede relevanssorternger (gennem ndvduelt pro grammerbare søgemaskner olgn.)? For så vdt svaret kunne være ja på begge dsse spørgsmål, og det antager jeg, det kunne, blver spørgsmålet, hvad der er tlbage afjournalstkkens apor. Ponten er naturlgvs, at for så vdt der kke er nogen apor tlbage, vlle journalstkken (jf. det argu ment, der er båret frem denne artkel) kke længere være relevant. Som udgangspunkt mener jeg stadg, journalstkken har en relevant opgave gennem den dybdeborende, undersøgende journalstk, der stadg er med tl at grave nye nformatoner frem, som så kan blve genstand for formdlng gennem de nye meder. Gennem den undersøgende journalstk kan den tradtonelle, journalstske apor stadg gve lvsgnster tl journa lstkken: Den undersøgende journalst kan stadg tlbyde læserne/lyt terne/seerne nye nformatoner. Den undersøgende journalst må også stadg ( nogen udstræknng) lave en relevanssorterng; ganske vst kan man pga. nternettets ubegrænsede lagerkapactet prncppet godt lægge alle oplysnnger offentlgt tlgængelge, men de vnder først en journal stsk sgnfkans det øjeblk, de blver ordnet et narratv et narratv, som

12 mulgvs den undersøgende journalst er nødt tl at artkulere - med hjælp fra computer-genererede sorterngsmekansmer. Hvs man ser på det journalstske Landskab, er det mdlertd næppe nok at bygge en journalstsk prakss og denttet op omkrng den under søgende journalstk. Dels ford den er for omkostnngstung tl for alvor at kunne udbredes tl alle dele af det journalstske felt; dels også ford det vl gve en meget snæver forståelse afjournalstkken, hvs man udeluk kende byggede den op omkrng den undersøgende del. Spørgsmålet er derfor, om det er mulgt at fnde en aporetsk funderng for en ldt bredere forståelse afjournalstkken. Svaret kunne her søges de problematkker omkrng dalogen, som jeg har været nde på denne artkel. Som det er blevet vst ovenfor, så er da loger både nkluderende og ekskluderende. Ved at vende blkket fra nfor matoner over mod dalog, dvs. nytænke journalstens rolle fra at være formdler af nformatoner tl at være formdler af dalog, blver en ny apor synlg. For selvom nternettet en vs forstand løste nogle at problemerne omkrng formdlng og sorterng af nformatoner, så er det tydelgt, at der stadg resterer en opgave at få opkvalflceret den dalog, der fnder sted på nternettet. Dette hænger sammen med den forståelse af dalogen, som jeg har re degjort for ovenfor: Lge så vel som dalog kan brnge deltagerne tættere på hnanden på en god måde (en postv lærngsproces), fndes der også dalog, der kke brnger deltagerne tættere på hnanden (ford de allerede udgangspunktet er for langt fra hnanden) og måske fndes der også dalog, der brnger folk sammen på mndre frugtbare måder (fx den chau vnstsk-selvtlstrækkelge). Gvet en bevdstgørelse og en opkvalflcerng vl journalsten kunne være den, der har tl opgave at skre, at den dalog, der foregår rundt omkrng, oplever en opkvalflcerng. Dels ved at mode rere og facltere ekssterende dalogske fora, dels ved at skabe dalogske forbndelsesled mellem forskellge dalogske felter, dels ved gennem egne ndspl at gangsætte nye former for dalog. Jeg er kke den første, der foreslår at tænke journalstkken nd en da logsk settng. Nyere teorer om journalsten som facltator, moderator eller kurator er på mange måder beslægtet med mt forslag (se fx Stuart, 2006: 156-7; Bardoel, 1999: 386-8; Karp, 2009; McAdams, 2008). Vsse af dsse forslag har mdlertd en tendens tl at mste blkket for den kr tske opgave for journalstkken. Journalsten skal kke blot facltere da log nogle tlfælde er det faktsk mere påtrængende at brnge dalogen tl holdt eller det mndste brnge den af fatnng. Dalog er deb ud kke pr. fnton godt men gennem en krtsk tlgang (fx vha. framng-, dskurs eller dekonstruktv analyse) kan journalsten være med tl at frembrnge en reflekson over dalogens udgangspunkter eller ekskluderende karak te r. Dermed er v kke så vanvttgt langt fra den tradtonelle opfattelse af journalstkken. Som påpeget ovenfor kan man også sagtens opfatte den tradtonelle journalstk som værende rettet mod frugtbar dalog. Det nye med de nye meder er, at dalogen nu er mere synlg. Den kan flytte fra <af febordet derhjemme ud på steder, hvor andre kan se den, og hvor journa lsten derfor også mere håndgrbelgt kan forholde sg tl den og grbe nd den. Dette åbner for, at journalsten faktsk refleksvt kan tlgå den dalog, som journalsten er med tl at skabe opgave, som kan evalueres. og derfor kan det blve tl en eksplct Den opmærksomme læser sdder naturlgvs med (mndst) ét spørgs nu mål. Var denne artkel blevet publceret et mere dalogsk mede, vlle jeg på nuværende tdspunkt have ladet tasterne hvle for - spørgsmål er jo starten tl en god dalog. På den anden sde gver svarene også nogle gange et endnu bedre udgangspunkt for en konkret uenghed, som efterfølgence kan gve udgangspunkt for dalogen. Så jeg vl vove svaret allgevel, men først spørgsmålet: Hvad er det så for en apor, som den dalogsk deflne rede journalst må navgere nden for? Mt bud på en sådan apor er, at Journalsten dag er placeret den aporetsk funderede op gave at udvkle og afgrænse rum for dalog passende grader at uenghed mellem deltagerne forhold tl Denne opgave er aporetsk, ford den skal navgere mellem, at dalogen på den ene sde har brug for uenghed mellem deltagerne (for ellers kom mer der ngen bevægelse ud af udvekslngen), men at dalogen på den anden sde samtdg også opløses, hvs uengheden mellem deltagerne blver for stor (for så har parterne kke mulghed, evne eller ønske om at mødes). Et sådant arbejde må derfor foregå ved at gve dalogen en retnng, samtdg med at det kke på forhånd er åbenlyst, hvlken retnng der er den

13 for mest frugtbare for dalogen havde man på forhånd kendt målet, havde dalogen kke været nødvendg. 8. Informatonsmættetheden For nu tl allersdst at vende tlbage tl E.S. Hansens bud på den computer understøttece journalstk. Håbet var, at en journalstk, der havde flere n formatoner tl rådghed, kunne føre tl en journalstk, der var mere nformatonsmættet og at journalsten selv så blot skulle bdrage med sn ndlevese. Hvs man her 40 år efter E.S. Hansens artkel kgger ud over det journalstske landskab, så er nformatonsmættethed næppe det før ste, der falder én nd. Det er selvfølgelg rgtgt, at journalster dag har mange flere nforma toner tlgængelge. Men god journalstk dykker kke udelukkende ned den ekssterende nformaton. Informatonsmættetheden erjo netop kun den ene sde afjournalstens udfordrng. Computeren og nternettet gav ganske rgtgt nogle værktøjer tl at komme ud over nogle af de tradto nelle udfordrnger for journalsten men netop derfor er nformatons spørgsmålet kke længere det mest påtrængende udgangspunkt for at vurdere journalsternes arbejde. Når store mængder af nformaton er tlgængelg, blver det afgørende jo netop, hvad v stller op med den. Putter v den bare nd hovedet - eller skal v bruge den tl at udfordre hnanden en gensdg, dalogsk-udfor drende udvekslng? Journalstkken gør nok bedst at satse på det sdste. Ldt mere konkret vl et sådant arbejde skulle bestå at gve rum for pa radokserne, det rratonelle, de ufærdge tanker. Journalstens opgave vl med andre ord være at facltere et dalogsk mljø, hvor der er nysgerrg hed over for, hvad rratonelle synspunkter på et dybere plan afdækker? Når offentlge personer dag opfører sg nkonsstente eller rratonelt, så fordømmer v dem og sger, at de er utroværdge. et dekonstruktvt fac lteret dalogsk mljø vlle en sådan rratonaltet mdlertd snarere føre tl nysgerrghed: Hvlke dyberelggende værder eller mpulser vrkelggø res den manglende konsstens? Hvad er det, der påkalder, at vedkom mende vover et brud med normkonformteten og måske lgefrem rskerer st offentlge rygte? Den dekonstruktve kurator vl på den ene sde gve pladsen tl sådanne ufærdge, rratonelle og paradoksale synspunkter. På den anden sde gver dsse først en dalogsk fremdrft det øjeblk, v også forsøger at komme tl forståelse med dem. Hvad er de udtryk for? Hvorfor kunne de kke for muleres nden for den gængse forståelse? Hvlke begrænsnnger afdækker dette ved de gængse horsonter for forståelse? Dette vlle gve os en langt mere nteressant offentlg dalog, hvor v kke på forhånd skulle være så skræmte over nulgheden for at tage fejl, ford fejltagelserne en vs forstand blver forfremmet tl at være klden tl at lære noget nyt om os selv. Hvs dette kunne blve den egentlge gevnst af de teknologske nybrud, så vlle v stadg kke nødvendgvs kvanttatvt få en mere nformatons mættet journalstk. Tl gengæld kunne v måske håbe på, at den blev ldt mere betydnngsmættet. Og hvs kke, så ser jeg frem tl, at (Hansen, 2051) laver en t [svarende hudfletnng at (Hansen, 2011), som denne Hansen har lavet at (Hansen, 1971). Referencer Bardoel, Jo (1999): Beyond Journalsm: A Professon between Informa ton Socety and Cvl Socety, Tumber, Howard (red.), News A Reader, London: Oxford Unversty Press, s Benkler, Yocha (2006): The wealth of networks: how socal producton transforms markets and freedom, New Haven Conn.: Yale Unversty Press. Bohman, James (2004): Expandng dalogue: The Internet, the publc sphere and prospects for transatonal democracy, Crossley, Nck; Roberts, John Mchael (red.), After Habermas: New Perspectves an the PublcSphere, Oxford: Blackwell PubI. Ltd, s Chong, Denns; Druckman, James N. (2007): Framng Theory, Annual Re vew of Poltcal Scence,, nr. 10, s Couldry, Nck (2010): Why voce matters: culture and poltcs after neolbe ralsm, Los Angeles ;;London: SAGE. Derrda, Jacques (1996): Apores: mourr, s attendre aux lmtes de b vé rté, Pars: Gallée.

14 117 Derrda, Jacques (1992): Donner la mort, L étque du don, Jacques Der rda et la pensée du don, Pars: Métalé-Transton, s Derrda, Jacques (1994): Force de lo: le Fondement mystque de l auto rté, Pars: Gallée. Derrda, Jacques (1993): Spectres de Marx: l état de to dette, le traval du deul et la nouvelle Internatonale, Pars: Gallée. Elkjær, Jakob (2010): Sådan redder de journalstkken: nspraton tl under søgende journalstk på nettet, Århus: Ajour. Entman, Robert M (1993): Framng: Toward Clarfcaton of a Fractured Paradgm, Journal of Communcaton, vol. 43, nr. 4, s /j tb01304.x. Entman, Robert M , dc: (2010): Meda framng bases and poltcal power: Ex planng slant n news of Campagn 2008, Journalsm, vol. 11, nr. 4, s , do: / Farclough, Norman (2003): Analysng dscourse: textual analyss for socal research, London: Routledge. Farclough, Norman (1995): Meda dscourse, London: Edvard Arnold. Foucault, Mchel (1969): L archéologe du savor, Pars: Gallmard. Gadamer, Hans-Georg (1966): De Unfähgket zum Gespräch, Wahrhet und Methode: rgänzungen Sebeck). Mohr (P. ; Regster, 2. ed., TJbngen: Gadamer, Hans-Georg (1959): Vom Zrkel des Verstehens, und Methode: Ergdnzun gen 5 e beck). ; Regster, 2. ed., Tt.Ybngen: Wahrhet J. C. B. J. C. B. Mohr (P. Gadamer, Hans-Georg (1960): Wahrhet und Methode. GrundzJge ener phlosophschen Hermeneutk, 6. ed., Tubngen: beck). Gllmor, Dan (2004): We the meda for the people,1. ed., Sebastopol : J. C. B. Mohr (P. Se grassroots journalsm by the people, CA: O Relly. Hansen, Ejvnd (forthcomng): Aporas of Dgtal Journalsm. Hansen, Ejvnd (2008): Det dgtale spøgelse, Hansen, Ejvnd; Kreutz feldt, Danny; Sylvestersen, Inge (red.), Dgtale mellemværender, Århus: 1. Ph[osopha, s Hansen, Ejvnd (2005): Døden som forurolgende berolgelse, Steen; Samsø, Anette (red.), Mens ha, s v Brock, venter på døden, Århus: Phlosop Hansen, Ernst Segfred (1971): Når ERNA overtager redaktonen skal Journa journalster kureres for elektronskræk, Årsskrft lsthøjskole, vol. 1971, Honneth, Axel (2003): Unschtbarket. Über de moralsche Epstemolo ge von Annerkennung, Intersubjektvtät, Frankfurt am Man: Suhrkamp, Unschtbarkejt, Statonen ejner Theore der Danmarks Johnson-Cartee, Karen 5. (2004): News Narratves and News Framng: Con structng Poltcal Real ty, Lanham, Md.: Rowman & Lttlefeld Publs hers, Inc. Karp, Schott (2009): Retranng Wre and Feature Edtors to Be Web Cu rators, Publshng 2.0. The (r)evoluton of Meda, Retreved at from wre-and-feature-edftors-to-e-web-curators/. McAdams, Mndy (2008): Curaton, and journalsts as curators, Tea chng OnlneJournalsm, Retreved at from dymcadams.com/tojou/2008jcuratonand_journa[stsas..curators/. Nørretranders, Tor (1997): Stedet som kke er:fremtdens nærvær, netværk og Internet, København: Aschehoug. Slevn, James (2000): The ntern et and socety, Malden, MA: Polty Press. Stuart, Allan (2006): Onlne News: Journalsm and the Intern et, Open Un versty Press. 116