(side 27) likp~et filosofiske, samfundsteoretiske, kategoriale og enkejtteoretiske 1ndhaldsniyeau,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(side 27) likp~et filosofiske, samfundsteoretiske, kategoriale og enkejtteoretiske 1ndhaldsniyeau,"

Transkript

1 Hvad er krtsk psykolog? -. Forklarng på selvmodsgende nveauer. ~ ; ",, l l... " l- l Det der nu forelgger som lden Krtske Psykolog" er resultatet af en rundtregnet 15 arg hurtg og T~ngfoldg udvklng. Dskussonerne om den Krtske psykolog bærer tt præg af skarpe selvmodsgelser..det er sg sel v kke,særlg bemærkelsesværdgt, det den krtske psykol'og gennem sn opfattelse af de afgørende skrdt, desderet har forholdt sg krtsk tl andre opfattelser <retnnger), kke desto mndre vl v fremhæve de dvergenber og selvmodsgelser som fndes på forskellge nveauer og aspekter, so er en følge af dsse forskellge forklarnger, og som ndeholder vdtgående uklarheder om hvad "Kdtsk Psykolog" egentlg er, forhold tl den gvne kontekst nden for de vdenskabelge dcplner og metoder hvorunder de er underordnet. Det blver L eks fra ekstrempos toner påstået, at "den Krtske Psykolog" egentlg slet kke er psykolog, men dermod socolog, samfundsteor, en varant af l marxstsk deolog". Set fra en anden ekstremposton er den "Krtsl<e Psylmlog" kke andet end en ventreorenteret udarbejdet varant af den tradtonelle borgerlge psykolog. Men også dermellem fnder man de mest dvergerende 10rklarnger på "den Krtske Psykolog", som flg.: De psykologserer poltkken. De poltserer psykologen, De forsøger at erstatte den Da!"'xstske sawfundsteor, de er nystartede og mener at have overvundet den enkeltvdenskabelge-psykologske (tradtonelle) uddannelse, men der er overhovedet ngen "enhedsvdenskabelgt ll over DKP, medmndre :man grber tl samtlge af deres publkatoner/forfattere sn betragtnng etc. Angående DKP's metodske fremgangsmåde er bl.a. sagt, den er spekulatv, en ldt sen "hævn u ov(n- den åndsvdenskabelge psykolog, men også. : den (~r postvstsk, har msforstllet subjekttetens væsen ( kun fortolkende/opklarende); den er som metateortsk rammeltonsepton ndordnet som en vdtgllende ubrørt enkeltvdenskabelg dcpun, men der er 02;så rygter om, at DKP kke er ekspermentelt funderet; man betragter den som værende forenelg med den gængse terapeutske teknk (det man kun forholder sg krtsk) men samtdgt krtserer man også l at- de kke selv hb.r udvklet n::>gen tlstrækkelg detalj eret og anvendelg terapeutsk t,;knk (som et alternatv tl de borgerlge teknkker) etc.. De uklarheder og selvmodsgelser som gemmer sg under krtkken af hvad DKP er, blver 8fte reproduceret af vore tlhængere og dermed fast111st. Dsse hændelsesforløb består næsten altd, nllr krtkken uden genstandsmæssgt ndhold tl enhver td besvares pl det samme nveau, så måske anklagen af "poltserng" af psykologen med fremhævelse af den tætte sammenhæng mellem poltk og psykolog, anklagen der sger at DKP er "spekulatv", tydelggørelsen af at DKpls emprsk funderede metoder, anl'lagen som sger at DKP mangler en praktsk anvendelg terapeutsk metode, dog med henvsnng tl at der fndes ansatser tl sadanne metoder, hvs man nærlæser Plz/Schubenz 1979, eller Ole Dreer 19aO. Dette hændelsforløb skyldes nok særdeleshed at DKP udvkler sne egne ansatser tl vdenskabelg udvklngsarbejder på mange dvergerende nveauer, for det første -stræber de mod en afklarng af de flosofske "tlegnelsesdeerl, en anden retnng under DKP's præmsser arbejder på en emprsk udforsknng af de tdlgste udvklngsprocesser, og ~n trede søger en "lov" om l prakss" der følger DKP's terapmetodeudvklng - og dette uden at skulle forholde sg tl og stå tl regnskab for alle dsse forskellge ansatser der er underordnet hnanden og fælles kaldes DKP. Den udtalte

2 ul<larhed om, h'jad DKP egentlg er følgelg også en uklarhed der fndes DKP selv. Med de meget omtalte og forskellgartede måder, som DKP forholder sg tl den gængse forstand af "psykologsk" entydghed og som også gør DKP svær, fnder på en måde også sn forklarng, det den er en del og en konsekvens af studenterbevægelsen, og hele tden gør sg tl en del af den demokratske bevægelse som landet har udvklet: Udvklngen af DKP foregk kke kun som en del af psykologens områder, men også høj grad som en planmæssg og omfattende dybdeborende samfundspoltsk og verdensanskuende omorenterng. Krtkken af den tradtonelle psykolog var derfor kke kun,[ et "enkeltvdenskabelgt" anlggende, men havde høj grad slagretnng mod psykologen overklasse- og tlpasnngsvdenskab, og mod psykologserngen af de samfundsmæssge modsgelser. Derved så og ser DKP sg gennem st engagement den demokratske proces kke nødsaget tl at argumenterer for sn holdnng tl poltske problemer af typen "psykologserng" af arbejdsløsheden eller fascsmen, og DKP holder sg løbende orenteret nden for den poltske kamp om gennemsætnngen og opretholdelse af en demokratsk forsknngs,lærngs og arbejdspraktsk psykolog, og DKP forholder sg derfor med stor bestyrtelse tl forsøgene på poltsk dscplnerng, berufsverbot etc. Det psykologske nsttut ved det fre Unverstet Berln (West), hvor DKP har sn oprndelse l er grunden lagt gennem den 70 årge admnstratve spaltnng af 'nsttutet, h'lorved de "kke 'JEmstreorenterede" medarbejdere opretholder deres egen del af nsttuttet, og på denne måde har skabt et "venstreorenteret" nsttut (som man på denne måde håbede at man kunl)e udsulte) af de tlb"geblevne medarbejdere. "P" (psykologsk nsttut) har sden måtte forsvare sg løbende mod angreb på deres nsttutonelle eksstens, hvad der godt nok nd tl vdre er lykkedes (men det er kke længere, som uddannelses og forsknngsnsttuton, en smpel uundværlg realtet), og om det overhovedet er mulgt at opretholde en så åbenlys dfferenterngs- og fraktonerngsproces der bygger på en radkal samfundskrtsk poston, nden for det borgerlge samfunds struktur er heller kke nogen endegyldg løselg opgave, det der kræves en hvs form for jobkvalfcerng almndelg borgerlg ferstand (og det er gennem denne kvalfcerng "P" opretholder st "lv").på denne måde ser man altså DKP som en af flere fraktoner", hvor DKP uu.ndgåelgt konfronterer studenterne med en radkal, fremadrettet og under de gvne kaptalstske betngelser, mulg (forstået sam ndvduelt ekssterende) forberedelse tl arbej dsl vet" (sde26 ) Hvs man, under de her sktserede poltsk-admnstratve meder (forhold), vl forsøge at udarbejde omfattende teoretske og metodske begrundelser på et vdenskabelgt grundlag forhold tl de mål DKP stræber mod, så kunne denne vdenskabelge udvklngsproces - som stræber mod en større ndre sammenhæng, kke være upåvrket af de nævnte reale kampbetngelser og selvmodsgende krav. Det kammer på den e~e sde tl udtryk såvel den "bredde" konzeptonerne, hvlke de hnanden underordnede Dg partelle dvergente samfundsteoretske, poltske, flosofske, vdenskabsteoretske, enkeltvdenskabelg"-psykologske" og arbejdspraktske aspekter blver bragt overensstemmelse med hnanden, og på den anden sde hvorledes den poltske udvklng, den ndvundne ndsgt og erfarng sætter sg gennem som del (moment) af den demokratske bevægelse, også på et organsatorsk plan. Måske kan man også hergennem forstå den allerede konstaterede uklarhed nden far DKP' s "egentlge" denttet, Dg over egenarten af de specfkke bdrag (skrfter). Jeg ser kke denne uklarhed som et strukturelt problem, og mener kke at det udsprnger af de krtsk psykologske grundansatser - 'så problemet er kke uløselgt. Men jeg er heller kke af den opfattelse, at man kan løse denne problematk ved bare at køre vdre, og skre sg organsatorsk Dg på den måde holde bevægelsen gang for bevægelsens egen skyld. Jeg går langt højere grad nd for, den nuværende udvklngsfase af DKP, at ntensvere

3 de omfattende anstrengf'!lser ved en analyse af DKp grundantagf'!lser (sætnnger) og den vdenskabsproces få dem prorteret, det er nødtytendgt at få analyseret de væsentlgste teoretske og metodologske resultater sa der herfra ukommer et centralt arbejdsperspektv: Kun her gennem vl v kunne opn.!. den nødvendge klarhed (fællesgrundlag) og dermed vnde handlekraft, og gennem denne handlekraft forholde os bevdst tl de nuværende poltske ag nsttutonelle krav, således at vores konzeptoner kan bruges den menneskelge erkendelsesud-vklngsnteresse nden for den demokratske bevægelse, og dermed gøre DKP menngsfuld samt praktsk anvendelg. Denne omfattende analytske anstrengelse foretages den forelggende bog. Den star altsa som et forsøg pa at samle grundlaget for de tværgående mangfoldege aktvteter, som er ndeholdt rammerne eller navnet DKP, men ogsa med det formal at gøre dsse aktvteter nden for deres områder brugbare og styrke og fastslå deres poston som en helhedsvdenskabelg proces, og dermed undgå at det hele løber ud ngentng - og ogsa for at modvrke at DKP forfalder tl at blve ren overbevsnng. ~. (sde 27) lkp~et flosofske, samfundsteoretske, kategorale og enkejtteoretske 1ndhaldsnyeau, ; For at kunne konkretsere og prascere det bogen antydede spørgsmål, har jeg forløbg ( for at foregrbe senere nøjagtgere analyser) opstllet fre forskellge ndholdsnveauer, pa hvlke DKP forholder sg krtsk forhold tl den tradtonelle-psykologske opfattelse og gennem hvlke kontroverserne på forskellge måder blver bestemt. a. Det flosofske nveau - På dette overordnede nveau kan DKP karakterseres som begrundet den dalektske materalsme, som er udvklet af MARX, ENGELS og LENN. PA dette nveau øver DKP konzeptonel krtk af den trad tonelle psykolog, når den er "mekansk-materalstsk", "dealstsk" J "subjektvstsk" bestemt, metodologsk krtk, når den tradtonelle psykolog kan anklages for: metafyssk tænken ( modsætnng tl dalektsk udvklngstænken), blndhed for de realsammenhænge og reale modsgelser, vlkårlg "udvendg" begrebsopbygnng med udvendg uformdlet konfrontaton etc. b. Det samfundsteoretske nveau, - På dette nveau har DKP den hstorske materalsme som grundlag ( der også samfundsmæssg-hstorsk proces er specfceret ved den materalstske dalektk) specelt "Krtkken af den poltske økonom" som Karl J'!arx har udvklet "Kaptalen". DKP øver på dette nveau sn konzeptonelle krtk mod den tradtonelle psykolog når den udlægger klasseantagonsmen som kun værende "lagspecfkke, når de reducerer den samfundsmæssge væren tl at bestå af umddelbare socale.nteraktonsformer, når de dentfcerer ndvdet ullder de borgerlge samfundsforhold med "mennesket ovarhovedat", DKP øver metodologsk krtk når den fordomsfulde tradtonelle psykolog fremhæver mulgheden for at opbygge et begrebsapparat og en metodk nden for "prvatformen" den borgerlge deolog, og blndt reproducerer den abstrakt-metodske forholden sg tl de herskende forhold, og mener at de samfundsmæssge modsgelser kan overvndes gennem de borgerlge former - og føre tl en ophævelse af de kaptalstske klasseforhold. c. Kategorale n ve3u. Med Kategorer l' er her ment <dej engen) grundbegreber, med hvlke den emprske vdenskab eller den overvejende arbejdsre~nng (mplct eller bevdst) med dette vdensskabsndhold, laver sn afgrænsnng tl andre områder, tl det specfkke områdes vden, for dergennem at bestemme genstanden for sne undersøgelser ( nden for fyskken vl sådanne mulge kategorer være ll:rnasse 1 '. "energ". lkraft" etc). Sådanne kategorers afgrænsnng medfører bestemte metodologske forestllnger, sn vdenkabelge fremgangsmade, når vl vl erfare adekvate forestllnger om sn genstand. (sde 28) Kategoral-metodologske bestemmelser, <hvadenten de er mplctte eller bevdste) sam sl.al

4 benyttese nden for de flosofske og/eller samfundsteoretske områder, har dergennem godt nok nogle realemprske fællestræk, nemlg at de kke er umddelbart determneret gennem de to overordnede nveauer (a + b). De kan derfor bygge på såvel den dalektske materalsme som på den borgerlge '''metafysske'' forestllng, men vl tl enhver td. bygge på nogle 'dvergerende ansatser tl kategoral-metodologske genstandsbestemmelser. Kategoral-metodologske bestemmelser, som de er udvklet nden for DKP er nogle specelle affattelser nden for begrbelsen af "psykken",,"arbejdet", "menngen" j Utlegnelse", uhandlepotentale ll etc., tl enhver,'td modsætnng tl de "tradtonelle ll kategorer som loplevelse ll,,,ladfærd", nsansnngu, 11 ærng gennem forstærknng" etc. hvorgennem dsse!kategorale begrebsopbygnnger - og krtk altd medfører nogle!metodologske mplkatoner. d..- Enkeltteoretsk nveau. - Under "enkeltteorer ll vl v her forstå teorer om enkeltvdenskaberne sædvanlg betydnng: Sådanne enkeltteorer er godt nok overensstemmelse med deres grundbegrebers opbygnng, men ndeholder herudover ndoptagelsen af den tl enhver td "her og nu" sal1llllenhæng med betydnngen af de seneste "aktual-emprske" erkendelser, og afgrænser sg derved en almengørese mellem aktual emprske data og generelle 5al1llllenhængsformer. ndholdet de enkeltteoretske områder, det ndhold som sætter sg gennem som almengjort og den metodk som benyttes!.~l ndvndg og udnyttelse af datandsamlngen er bestemt gennem generelle ~por/planer ved ege~arten af de kategorale grundbegreber, med hvlke teoren er formuleret og hvorpå de metodologske konseptoner hvler. Men enkeltteorerne er kke fuldstændgt determneret gennem det kategorale nveau, de er mulgvs højere grad lg med enkeltteorernes ndbyrdes modsgelsesfulde grundlag, og kke kun nden for "områdeteoren" men også nden for genstandsområdet "arbejdsdelng" vl enkeltteoren består af yderlgere opdelng hnanden underordnede teorer (feks. "motvaton", "agtagelse" "ndlærng"), som tl enhver td har modsgelsesfyldte. opfattelser af de ndvundne aktualemprske resultater. Såfremt at dsse. modsgelser kke kan ophæves, fører det tl den velkendte enkeltvdenskabelge "nche-opbygnng": som Kognton vs. ndlærngsteor eller "udvklngsteorer" (Kontgutætstheoren??l vs. "effektteorer" etc., hvorved sådanne tendenser (ncher) under bestemte personelle og(sde 29) nsttutonelle omstændgheder kan føre tl organserng af enkeltvdenskabelge-psykologske "skoler" (retnnger). Enkeltteoretske påstande hos DKP er, om mulgt kategorseret, med krtsk-psykologske grundbegreber formulerede erklærnger, om oprndelsen og egenarten af psykske forstyrrelser, naturen tdlge udvklngskrser, _bjektve aspekter ved fascsmen, udvklngen af socal forståelse/ betydnng den tdlge barndom, 'den ndvduelle realtetsafværgelse tankeprocessen etc., og de vl tl enhver td forholde.sg krtsk tl de kendte/udtalte tradtonelle psykologske erklærngsansatser og krtsk forhold tl de dermed beslægtede metoder. o Det ndbyrdes forhold mellem betydnngs/ndholds-nveauerne,. Hvs man betragter de her sktserede ndholdsnveauer forhold tl hnanden, så tydelggøres det, at et ratonelt bevselgt krtsk eller konstruktvt ndhold de vdenskabelge konzeptoner, kræver en afklarng af strdsspørgsmålene på et bestemt nveau, almndelg vdenskabelg forstand, som kun er mulg under forudsætnng af at strjdsspørgs~let nden for konzepten og metodologen afklares på det tl en hver td overlggende n Veall,. Hergennem er kontroversen mellem to på samme nveau aktualemprske AH~sfQrhQld, med modsgelsesfyldte enkeltteorer, prncppet kun løselg hvs man kan afgøre hvlken der bygger på de mest adekvate erklærnger eller hvlken metodsk fremgangsmåde der er mest tlsvarende, og når de dvergerende enkeltteorer sammenlgnes på deres grundbegreber forhold tl hnanden, hvlket prncppet er lg med den kategorale forståelse af

5 egenarten ved den udforskede genstand og når de deraf aflecte omstændgheder ved fremgangsrnåden er besluttet. Såfremt en sådan overensstemmelse kke fndes, taler man altd forb hnandqn, og kontroversen vl, når man har tlbagevundet de vdenskabelge afklarngsmulgheder J være ophævet gennem de kategorale ndholdsnveauer dvs. man kan kke længere sammenlgne konkurrerende teorer ud fra deres enkeltvdenskabelge forklarngsværd, men dermod sammenlgne og analysere deres ndhold af grundbegreber på kategoralnveau. Såfremt man på denne måde kan opnå "kategoral" enghed, vl man med nye præmsser kunne vdreføre den enkeltteoretske forsknngs- Dg radegørelsesproces. Hvs det vser sg, at en enghed omkrng de kategorale grundbestemmelser nf bevslge årsager kke er mulg, så har rran erkendt/fattet, at den tlsyneladende "bare" enkeltvdenskabelge kontrovers vrk'elgheden bunder forskellg opfattelse af genstandens psykologske og metodolog~ke fremvsnngsform, og kontroversen må frerr.over føres tlbage tl det kategorale nveau. [ klasssk ekse~lpe1 pj en sjd.n tlsyneladende 'bare' enkellvdensk.belg psykologsk kontrovers, og hvor del' fak/sk udtrykkes en prncpel kategor.1 uenghed, er den berøl/lte kontrovers ~ellel/l G,E,hyller og 1;1. køhler.ngaende 'Komplexteor' og 'Gest.ltteor', Kontrahenterne argumenterer her, pj en mjde som om lt deres strdsspørgsalj1 kunne afg,øres gennem en præcsere hypoteseopstllng og en Alere eksakt forsøgsfrem-gangsmjde, fen vrke1jghmen er de, ~den at g,øre sg det bevdst, gennem prncpelt forskellge forestllnger om hvld den udforskede genst.nd er og med hver deres odfatte1se af nd.'loldet deres egne forklarnger, som er skj~1 for hnanden, Oe' taler derfor 'led deres pse~doarg~alenter, hvor noget 'andet' stkker ~nder, "g vl permanent Dg nødvendgvs tale forb hnanden, Dsse gensdge hd og dd angreb, medfører kke den mndste.fklarng eller tlnærmelse, og kontroversen/redegørelsen blver snarere br~dt pj gr~nd af en resgnaton over ugennemsgtgmden hos den anden, og dermed en forstokkelse af ens egne standpunkter, (vg1, G,[,hyller 1923,1926, og køhl~r 1925, 1.926), l' : f l,! Det der er sagt angående forholdet mellem enkeltteorer Dg kategorale nveauer, gælder på tlsvarende ~de forholdet mellem kategorale nveauer Dg overordnede samfundsteoretske eller flosofske nveauer: Ratonelle afklarnger pa kontroverser over tlsvarqnde genstandsforståelser, altså hvlke der er de adekvate kategoral-metodologske grundlag for et fageller vdenskabsområde, kan kun fndes under forudsætnng af at sammenhængen.mellem ovdenskabsprocessen og omfattende samfundsprocesser eller mellem al tl rådghed stående erkendelsesvden, arten af ndholdet forhold tl erkendelsesgenstanden, gennemslagskraften ved dens tlvejebrngelse og krtererne for dens gyldghed, består med et sammenfaldende ndhold. Det forholder sg nemlg sådan, om og på hvlken måde man overhovedet erkender og anerkende enkeltteorens kategoralndhold som problem, gennem hvlke tankebaner og fremgangsmåder man anser vl kunne føre tl løsnng/afklarng af problemet, og hvlke synspunkter man anvender som "genstandsadekvate" for den kategoral-metodologske bestemmelse. Denne vej må man vedholdenda benytte ved "kategorale" kontroverser (l ge som ved enkeltteoretske kontroverser på det "kategorale" plan) og skre sg sammenfald på det samfundsteoretske - eller flosofske, specelt begrebserkendelsesmæssge nveau, således at blokerng af erkendelsesfremgangen gøres så llle som mulg, Dg kke ender splfægter og talen forb hnanden, Derfor må kontroverserne, når der kke kan opnås et sådan sammenfald eller sammenstllng, også her klart opløses på det næste overlggende nveau, og det vl dette tlfælde sge det samfundsteoretske eller flasofk-erkendelsesmæssge nveau. Ved grundsætnngsmæssge dvergenser på dette nveau, så som dvergenser mellem dalektsk materalsme og borgerlge grundantagelser/postoner, vl sammenfaldet stor målestok kke længere kunne sammenstlles som noget vdenskaben boende, men dermod er det her kampen me~lem flosofske

6 ',1,1:.,',:.:,gryndantatagelse/postoner som deelle aspekter ved den samfunds~~sge fkl~ssekamp, ng blver afgjort og målt gennem de hstorske omvæltnnger. Heqmed er den vdenskabelge ratonaltet kke sat ud af spllet, og dhlogen mellem d vergente grundantagelser kke afbrudt : Det handler om,!såvdt det er mulgt, at skabe en forståelg begrundelsessammenhæng saedes at den særlge grundantagelse/poston vokser, og dermed almengøre grundene tl dvergenserne på et vdenskabelgt bevdstbedsnveau, p> en ~~de så vden om samfundsmæssg vdreudvklng, og de ndvolveredes nteresser står tydelgt frem. den paradgme-kategorale u~tjngsretnng hos Den Teker for ndholdet Krtske P6ykolo~. (sde 3D Med hjælp fra de 4 ovenfor frembævede ndholdsnveauer og deres ndbyrdes forholdbestemmelse kan man afklare forskellge ved krontroverserne ndenfor DKP og "betydnngsafklare" dem forhold tl hnanden. Dertl fndes kun mu~gheden, at benytte det allerede så alment formulerede spørgsmål om gr~ndsætnngs prorterngen ved DKP, dens væsentlgste resultater, metoder o~ nerspektver, og spørgsmålet om at præcsere p& hvlket af de nævnte lj,_.oldsnvelluer tyngdepunktet ved DKP's bdrag tl vdenskabsudvklngen l~ger, og dermed på hvlket (højere) nveau kontroversen skal ndsættes. Ved en analyse af resultaterne og fremgangsmåderne nden for DKP, set fra ' denne synsvnkel, er det blevet klart for mg, at en msforståelse/ l s31vmsforståelse ved DKP (sde 32) forekommer, hvs man hovedsagelgt '.1:,,' Rfatter den (DKP) som en psykologsk enkeltvdenskab, en enkeltvden \ s~abelg teor-retnng eller skoleuddannelse, på samme måde er det upassende nden for særlge bdrag af DKP der behandler områder nden for! d~n marxstske-samfundsteor eller endog dalektsk-materalstsk f~losof hvs denne enkeltvdenskabelge opfattelse sknner gennem. Tyngdepunktet ved den krtske psykologs bdrag lgger tværtmod på det kategorale nveau - selvom den ndmellem er sammenblandet med andre a~pekter som kke tlstrækkelg grad er knyttet tl begreberne. Det hører godt'nok tl psykologen, men overskrder ( med forståelsen af "Jrbejdsdelngens" samfundsmæssge oprndelse) den forkortede., "~nkel tvdenskabel1ge" forståels!.hos den borg!rlg! psykolog,! overensstemmelse med hvlke gvne_almene kategorale genstandsndhold e~kelt-teorerne, som kke er selvstændgt metodsk reflekteret og heller 1"'<e er vdenskabelgt analyseret. atte fører tl den følgende tese, som denne bog vl blve begrundet og kbnkretseret forhold tl. et..bestemt. aspekt: Den Krtske Psykolog er r~al, og bar særlg grad ndbyggede mulgheder, og efter mn overbevsnng det eneste bdrag,.' der bygger på en materalstsk dalektk forbndelse med udvklng af en kategoral bass tl forståelsen af ~dvdualvdenskaben / psykologen, og har gvet den karakter af et vdenskabelgt paradgme, altså der med ndvdualvdenskaben/ psykologen s6m sn genstand sn ydre ophævelser (nveaustgnng!r 7) og sn ndre s~ruktur har opbygget en så entydg farbar og helhedsmæssgt g~nstandsadekvat organseret system for opbygnng af kategoralmbtodologske bestemmelser, og derm!d mulggjort at enkeltteoretskea~tualemprske vdenskabelge kontroverser/modsgelser på deres nveau, fprhold tl deres metode og teor kan bedømmes på en bevsbar vdenskabs ~sg måde. På tlsvar?nde måde lgger vores tese naturlg forlængelse af det metodologske/ metodske bdrag fra DKP således at der de bestemt! u~vklede anv!ndte fremgangsmåder og deres almengjorte beskrvelser t~delgt kan henføres tl de nævnte kategoral-metodologske bestemmelser, dg henhold tl deres paradgmske karakter kan udledes og begrundes ved ~denskabelg bevsførelse. Dermed blver krtkken af DKP, som fremføres af den tradtonelle psykolog også sne væsentlgste krtkpunkter 9fvselg på grundlag af dens mangel på!t, kvalfceret kategoralt

7 : [; : ' (, ;, f r l l," ( r l' : grundlag' hvcrvsq den (sqe 33) vdtga8ndq uduelghed omkrng genstandsadekvans hos enkeltteorerne - og 1netoderne mht. afgørelser, uanvendelg tl erkendel~esudvddelse; eller således ses manglen på metodologsk-metodske forudsætnnger for at udarbejde et sådant kategoralt grundlag på et vdenskabelgt grundlag. Det forhold at bdrag fra DKP naturlgt lægger sg tl overordnede flosofske-begrebdsmæssge kategorer/ samfundsteoretske nveauer er overensstemmelse med vores bevselge tese bestemt således: Når det er sagt at DKP fnder st grundlag den materalstske dalektk og den hstorske materalsme, overensstemmelse med Marx, Engels og Lenn's begrundelser, så betyder det at v går ud fra den ndre sammenhæng og forenelghed samt gensdge sammenhæng mellem marxsmens forskellge bestanddele. V holder os entydgt tl de ndeværende udbredte opfattelser af marxsmen, som ndeholder Lenns vdreudvklng af den marxstske teor, og tlfælde af påståede uforenelge dvergenser postonerne hos lolarx og Engels, vl Marx's "Den Poltske Økonom" fra KAPTALEN og de genfortolknnger/fremstllnger som er lavet på baggrund af Marx's krtk, blve opfattet som tlstrækkelg forudsætnnger for løsnng af sådanne konflkter. SJ1~d~s hu DKP's forkæmp~r~ n"l1g~ gal7g~ forsøgt at afvs~ d~ skts~r~d~ krtkpul7kt~r som Msky1dnng for 'kapt.110gk' O,a" og s.gt.t d~n r~/st~ krtk hv1~r pj ~n utstrække1g metode ved tekstnterpret.tonen (to1knl7g~n).t det sky1d~s blnd reprodukton.f de borger1g~-f10sofske for~stllnger, og at den (krtkken!) begrebsmæssgt she1 som poltske v føre tl uho1db.re kon;;ekvens~r, OSV, Herg~nn~m udvl'1~s og;;j Mg1e naturlge erkende1s,'st~oret;;k~bdrag (;;krft~r) fra D/(P, f, ~ks, omkrng modsg~ls~sk.r.k~r~n nd~n for logk og mat~matk (l~sn~r /918) SJdann~ og 1gn~nd~ bdr.g fra 'f)/(p' ~r kk~ bdr.g tl DKP, m~n t/~nn dnmod n~top som bdrag t.fk1.rng og argum~ntaton;;udvk1ng af marxsm~n;; grundopfatt~ls~r pj d~t f10;;ofske/ s.alfundsteontske nv~au, og hvorpj D/(P stølt~r sg, Således kan man også betragte DKP's enhedsgrundlag som et samvttghedsfuldt bdrag tl udvklng af den materalstske dalektks flosofsksamfundsteoretske udvklng. De ( nveauerne 7) ndeholdte påstande og metodologske prncpper vl nemlg her blve så konkretserede og specfserede (som påpeget), at de kan anvendes som grundantagelser og almene (sde 34) fremgangsmåder ved udlednng af kategorer, gennem hvlke de ndvduelle lvsbetngelser'og udvklngen st almene spor forstået sn hstorske bestemmelse (specelt det borgerlge samfund) på mere ndholdsrgt og dfferenteret plan vl kunne erfares. De paradgmatskkategorale anstrengelser som DKP gør sg gennem forsøg på at.skabe en ndre udbygnng af den dalektske materalsme fører retnng af danne en, med deres mdler, emprsk forskende!llarxstsk ndvdualvdenskab Den blver hermed den praktske tlbagevsnng af alle opfattelser (retnnger) som kke har kunnet overkomme atndpasse marxsmen forhold tl problemet ang. ndvdualtet/subjektvtet som deres grundlag, sær psykoanalysen der sn fuldstændggørelse hvler på "subjektvvdenskabelge" konzeptoner af et andet grundlag (altså en kampmeldng mod eklektsmen og de deraf fremkommende poltske spørgsmålsvurdernger tl enhver Freudo-Marxst K,H.Braun 1979), Hermed står den marxstske ndvdualvdenskab med sn specelle genstandsbestemmelse, kke nødvendgvs kun "vertkal" sammenhæng med den materalstske dalektk, men sær "horsgntalt" forhgld tl den hstorske tradton som overføre~ tl psykglogsk forsknng og p~ss": De har herved udvst, gennem deres krtske forholden tl erkendelse og fremgangsmåde, en mulghed for at "ophæve" den vdre vdenskabsudvklng, og høj grad bdraget tl vdreudvklngen (den tendentelle overvndelse) hen mod at overkomme de "enkeltvdenskabelge" skranker af hstorsk karakter som fndes psykologen.

8 J overensstemmelse med den her fremvste tese om den væsentlge paragdme-kategorale karakter ved bdrag fra DKP, vl v også bestemme v~res forhold tl det underordnede enkeltteoretske-aktualemprske nveau: Dkp vl følgelg kke prmært være en specel "enkeltteor", teorretnng ener "skole" og det vl derfor være usaglgt at tale om en krtsk pkykologsk terapkonzepton m.m. De af DKP udarbejdede kategorer vl h~jere grad føre tl almene grundbegreber og metodologske ledetråde, som k~n bruges forbndelse med opbygnng og emprsk afprøvnng af alle pbykologske teorer ud fra det nu udvklede praradgme.det er ret beset en J utlladelg forvekslng på ndholdsnveauerne. hvs man selv eller udefra s~ller krav tl DKP, om at de først skal kunne fremvse heldge emprske resultater af deres undersøgelser, fremvse praktsable teorkonzepter m.d, fbr end de kan hævde deres guldghed og anvendelghed. Lgnende aktualempr~ske duelghedskrav vl være relevante for enkelttteorer, men er kke hbnsgtsmæssge forbndelse med kategorale bestemmelser: Gennem k~tegoren bestemmes <sde 35) genstandsforståelsen, og dermed hvad der orrerhovedet er anvendelg "empr" for enkeltforsknngen, der vl altså ~ke her kunne optræde/forekomme aktualemprske resultater, som sger nbget Dm modsgelserne på kategorale-gendstandsforståelses nveauet. Det fbrholder sg netop sådan at kun på enkeltteoren kan du kun afprøve om den fbrmulerede sammenhæng stemmer overens med den aktualemprske ~L.festaton, kke når det gælder de grundbegreber' hvorpå dn teor er bbsseret, (således er: "adfærds" eller lsansel begreberne kke aktualemprsk falzfcerbare), begrundelserne for de kategorale bbstemmelser langt højere grad kunne afgøres på det kategorale ndholdsnveau. (se kap.g)! Man kan altså kke bare stå som tlskuer på et enkeltteoretsk nveau Dg f:orholde sg tl Dm DKP er aktualemprsk Dg "praktsk" anvendelg, uden at man tager den op tl overvejelse. Man må højere grad afprøve de fjundamentale udarbejdede kategorer som hvler på det kategorale nveau og fald man kke har noget at ndvende der - selv forvsse/spørge sg om bvorvdt hver enkelt enkeltteor og metode, hvorvdt den enkelte "prakss" ~ænger radkalt sammen dermed (kategorerne!), hvorvdt den begrebslge Dg metodologske mplkaton på tlsvarende måde forholder sg tl det her uldvklede paragdme, Dg gvet fald hvorledes de skal omstruktureres eller ~orkastes. Det har at gøre med (under forudsætnng af deres gyldghed) den nye kategorale bestemmelse, Dg hvad der under dens præmsser kan kaldes nlemprsk forsknng", terap", og "prakss". ", : Undersøgelser af konkret arbejde m.m. på. det enkeltteoretske nveau er altså (hvs tesen for denne bog.lader sg begrunde) kke "krtsk.: /kologsk", men nærmere smpel psykolog <det o:kyldes at undero:øgelo:er ~er gennemføres af tlfældge metodologsk funderede-personer, vl de også_ '-lære afhængge af DKP' s kategorale udvklngsnveau J. "Krtsk po:ykolog" Under opbygnng er endnu kun specelle bdrag tl udvklng af et ~ndvdualvdenskabelg-psykologskparagdme, som må forholde sg, med 4eres begrebsmæssge-metodske standard, tl de krav som al anden Rsykologske enkeltforsknng og prakss må forholde sg tl, hvs kke DKP ~l mste den gvne mulghed for at tlføre den vdenskabelge fremgang en 'uy kval tet. f [

9 Egstemrnel~~~tegoranalysens vdenskabshstoren. genstan~bold dens forhqljljjll ( Begrundelsen for at gve tesen paradgmatsk karakter, som er baseret på den materalstske dalektks ndvdualvdenskabelge-psykologske katejorsystem, skyldes sdste nstands et logsk-hstorsk grundlag forhold tl det vdenskabshstorske materale,~e 36) og er efter mt skøn en udvklng som DKP væsentlg grad har været foran med/kan være foran med: Der må på dette grundlag udarbejdes og analyseres hvornår en kategor har karakter af et "paradgme", hvordan Dg hvorfor' den tradtonelle psykologs grundlag kke besdder kategorer med kvaltat af "paradgme", således at den stadgvæk befnder sg på et "førvdenskabelgt" stadum, eller hvorfor Dg hvordan DKP's centrale gennemførte ndvdualvdenskabelge kategorsystem har fået karakter/status af et paradgme - altså hvorledes DKP har gjort det mulgt at lave en egentlg vdenskabelg udvklng af psykologen, Et sådant logsk-hstorsk sammenlgnngsarbejde er på nuværende tdspunkt nødvendgt, da det handler om at føre bevs for paradg:me"-konzepten gennem en vdenskabshstorsk begrebsforståelse, og det tl syvende Dg sdst handler om at få en tdlgere uudvklet vdenskahelg standard op på et hstorsk adekvat n veau. Forsøget på en sådan "krtsk kategoranalyse" som sdste nstands en påvsnng af paradgme-karakteren, som er foregrebet nden for den krtske psykologs kategorale bestemmelser, er mdlertd kke temaet den forelggende bog, Dette spørgsmål beskæftger en snart udkommende bog, af Wolfgang Maers, sg med. bogen blver spørgsmålet tl det kategorale grundlag for den tradtonelle psykolog og den nye kvaltet et materalstsk dalektsk begrundet kategorsystem ( den krtsk psykologske udarbejdnng) systematsk behandlet, ndbefattet vdenskabshstorske referencer tl de ndførte begreber ( således forbndelsen tl Kuhn's paradgmebegreb), bogen blver også den materalstske daletk dens ndvdualvdenskabelge eksplkatonmulgheder h~,et op over, ved hjælp logsk-hstorsk systematsk opspaltnng, den tradtonelle psykologs metafysske mplkatoner, tl et flosofsk-gnoseologsk nveau. Hvor fndes nu det specfkke bdrag den forelggende bog tl udvklng Dg begrundelse for tesen Dm paradgmeskft, som følger af den krtske psykologs ndvdualvdenskabelge kategorsystem 7. Besvarelsen af dette spørgsmål gves ud fra henvsnng tl de tdlgere nævnte uklarheder og msforståelser forbndelse med centrale prorternger nden for de krtsk-psykologske bdrag. Den "kategorale" udvklngsretnng nden for den krtske psykolog er, som nævnt mange gange tdlgere, efter mt skøn, ganske vst mulgheden for at fange deres væsentlgste karakterstkum, men er deres nuværende tlstand endnu sammenblandet med andre nveauer og problemstllnger, og er endnu kke fuldt udarbejdet og begrebslggjort. Denne tlstand skal kke kun fndes den begrebslge uklarhed, som vlle kunne overvndes gennem ren begrebs- (SDE 37) analyse, der hvler på grundlaget vores 4 fremhævede ndholdsnveauer. Den begrebslge uklarhed synes højere grad det væsentlge at være udtryk for bestemte ndholdsmæssge og metodologske uudvkletheder nden for den krtske psykolog, hvorved dens kategorale bdrag reelt nok kke er tlstrækkelgt udvklet, når det gælder om en entydg besvarelse af spørgsmålet om paradgmeskft. Denne udvklngsmangel vl den forelggende bog, så vdt som vel mulgt, overvnde, og dermed føre den krtske psykolog frem tl

10 dens egne" kategorale" begreber. Her skal der altsa fremsjmffes forudsætnngerne for den "krtske kategoralanalyse U, hvor de som hos MAlERS, blver gennemført med vdenskabshstorsk ndhold, som en ~ fremadrettet genstandsorenteret kategoralanalyse, som realserngen af kategoralanalysen er stand tl samtdgt at gøre både de ndholdsmæssge og de metodologske mplkatoner mere forståelge. Set dette perspektv er dette arbejde af MAJERS, en fremstllngsmæssge logk, overordnet. Hng~nn~n n d~n o,~.tlmdghed fre.~hæv~t, hvor.kelnen,,~llenl vdenskabsog gen> tandsor ent~r~t ka t~gor al anal,v.~ kun er "»pek! vedh~ng".n l natur, altsj ~n renlhævelse al to sd~r d~n,anlnl~ anal,vs~pror~s, Oett~ n lorsdvdt all~r~d~ klart, d~t d~n vd~n.kab.krt.k~ kat~goralanal,v.~ n~d d~n fa~r.k~ probl~mlornlulnng, hvor han loruds~tt~r at r~sujtat~t al d~n g~nstandsnl~ssg~ kat~goralanal,v.~ nd~n for d~n krtsk~ psykolog, s~lv g;r~. tl g~nstal7d,!f~n ogsj onlv~ndt har d~n g~nstandsnlæssg~ kategorala'lalyse Me tden og n"dvendgvs vd~nskabshstorsk~ asp~kt~r, hvor d~n pj ng~n nljd~ SOnl sjd.,n analysn~r sn g~n.tand,.~lvob d~t Ml~ td~n ~r nødv~ndgt g~nstand~ns al1~r~d~ lor~lgg~nd~ b~gr~bs-kal~goral~ udlærdg~ls~, Hv~rt lors.lg pj at dann~ ~n ad~kvat kat~goral udfærdg~ls~ al g~nstand~n, )forhold~r( sg SON d~t nlndst~, al1n~d~ bplrt )krtsk( tl d~ lor,jgj,'nd~ b~gr~bsll/~ssge udlærdgels~r, og har sjmd~s et vdmskabshst.'r.k ndhold, O~rl"r "J n.n olt~ gør~ d~nne ndhold."~ssg,, krtk ~ksplrt, hvorv~d sær~g~nh~den ved den ny~ k.t~gor.l~ g~ndstandslorstj~ls~ oph~vnng~n r. d~n tdlg~r~.lnlnd~lg~ b~grebslgmd blv~r jjlstræl'k~lg tyd~lg, O~t~ Mtydn pj ng~n!jd~ ~n flyd~nd" overg.ng g~nnl1lj1 hvlken ndho1d~t dm vdensk.bshstorsk~ bestemte k.t~gor.l.n.lys~ 10regJr l' hvn ~t vl b1v~ tyd~lggort s~nn~) og d~sv~rr~ hall~r kk~ hvorl~d~s d~n dollln.nt~ g~ndst.ndslll~ssg~ k.t~gor.l.n.ly.~ kr~v~r ~n anden systematsk sammenhæng 5011 vd~nsk.bsb~st~lt.n.lys~, O~t vd~nsk.b~jjg~ ndhold d~n g~nstandsbest~ll~ lategoralanalys., synes underlagt ~n )lr~llj1l?d( syst~m.tk, og er sjl~d~s kk~ ~n vdenskabshstorsk pjvs~lg syst~majjk, lj~n har hø~r~ grad larakt~r.f ~t uforbund~t ad hor-ndhold, Vdenskabshstorsk~ Mnvsnngn tl d~n g~n,tlndsb~st~ljl~nd~ ' at~gor.lan.lys~, so,~ l.n k.n lnd~ d~n lor~lgg~nd~ bog, krævl?r ajtsj hvs Ue de sl.l r~mstj vlkjrlgt, ulg~vægtgt og ulorbundl?t ved sdm.1 hn.nd~n (SDE 38) - ~t t1b.g~blk pj d~r~s vd~nsl.bsmstorsl~ s.lbl?nmng, 501/1 d~t er udv'l~t!f.~rs bog, O~t b~tyd~r kke,.t kun vores genst.ndslllæssge.n.lys~ pj de ndholdsnæssg~ og Netodologsk~ r~sult.ter lorbnd~lse m~d d~n hstorsk-logske p.r.dgm~.n.lys~ ~r lorudsætnng~r lor!f.ns bog, lj~n ogsj omv~ndt, AlSATS TL DET UNDERSTØTTElDE KATEGORALAlALYTSKJl UDVll.HGSARBEJDE PÅ DE FORLGGElllE KRTSK-PSYKOLOGSKE ARBEJDER OG DERES GRÆNSER. Hvs opgaveformulerngen og målsætnngen for vores kategoralanalyse (her: gendstands-orenterede) forlængelse af den (paradgmatske endnu kke tlstrækkelgt udvklede) nuværende tlstand skal kunne tydelggøre den krtske psykolog, henvser v tl ensdgheden de forelggende krtskf r psykologske arbejder, på hvlken vores udbygnng må hvle. Under de allerede omtalte mangfoldge krtsk-psykologske publkatoner, [ beskæftger en betragtelg del sg med erkendelsesteore~sk-metodologske grundspørgsmål, med krtk af de borgerlge teorer, med praktsk relevante

11 problemstllnger (,eks. med famlens, arbejdslvets - betydnng etc.). Dsse arbejder er kke umddelbart relevante som materale for denne bogs problemformulerng. Hvad der her er vgtgere at fuldstændggøre, er den ndholds-metodologske vdreudvklng af den krtske-psykologske kategoralanalyse, som selv allerede sne kategoral-analytske anstrengelser, baseret på (hstcrske) emprske data, er overordnet den ndvdualvdenskabelge genstand som mdtpunktet. Dette gælder for alle de følgende bøger: Snnlche Erkenntns - Hstorsher Ursprung und gesellschaftlche Funkton der Wllarnehmung ~E) von Klaus Holz]lPmp (1973); Naturgesch'chte des Psychschen - Psychogenese und elementare Formen der Terko1l11l1unkaton(NP l) undnaturgeschchte des Psychschen - Lernen und : Abstraktonslestungen be Teren (NP ) von Volker Schurg (1975); : Grundlagen der psychologschen Notvatonsforschung (M ) og Grundlagen f der psychologschen Notvatonsforschung ll. De Besonderhet menschlcher Bedurfnsse - Problematk und Erkenntnsgehalt der Psychoanalyse (M ) von Ute Holzkamp-Osterkamp (1975 bzw.1976); De Entstehung des Bewu$tsens mb) : af Volker Schurg (1976); Denken - Psychologsche Analyse der Entstehung " und Losung von Problemen( D ) af Raner Sedel. Desuden kan der denne sammenhæng nævnes bogen Probleme der Entwcklung des Psychschen af A.N.Leontjew (1973), som er grundbogen sovjetpsykologens kulturhstorske skole, Dg som er benyttet som grundlagsbog de nævnte <SDE 39) krtsk-psykologske arbejder - Dg materalet samt d"ts teoretske konzepter er medtaget Dg dskuteret. Den tdlgere nævnte, Dg endnu kke udvklede ndholdsmæssge Dg metodologske kategoralanelyses status, dens derved fremkomne sammenblandng af kategorale nveauers ndholdsbetydnng, manfesterer sg de nævnte værker på to mader: På den ene sde har der de senere arbejder, modsætnng tl de tdlgere, udvklet sg metodologske standarder for kategoralanalyse, således at de forskellge bøger, set dette lys, kke er lgværdge Dg hvorved de ældre arbejder nden for vsse områder har behov for en nterpretaton på det nyeste metodologske nveau. På den anden sde er de forskellge bøger mest "felt-teoretsk" specfkke, hvlket vl sge at kategoralanalysen befnder sg på et tlsvarende relatvt begrænset psykologsk genstandsområde. så som "agtagelser", motvaton ll og ltænknng". Dette udvklede sg nødvendgvs ved ansatsen tl en analyse af den decderede "områdeteoretske" organserede borgerlge psykolog. gennemgangen af krtkken af de borgerlge-psykologske konceptoner, syntes de mange enkeltarbejder allerede at have overskredet deres områdebegrænsnng, men er dog stadg begrænset af temaerne for de enkelte arbejder, Dg dette tl trods har de høj grad skabt forudsætnngerne for den mere ekplcte og systematske ornrådeadskllelse. Dette betyder også, at de kategorale beste1l11l1elser, som hdtl gennem deres områdespecfkke tlknytnng, roer eller mndre er blevet sammenblandet med enkeltteoretske bestemmelser, har opnået en overordnet udvklngsgrad således at det har været mulgt på systematsk vs at brnge dem pj begrebslgt nveau, og derved generelt f. ophæve de enkeltteoretske betydnngsnveauer, og derved gøre det mulgt at forsta begge nveauer deres særegenhed. * Ud fra den omstændghed, at der overensstemmelse med problemformulerngerne de hdtdge opgaver ndholdsmæssgt må ske en ophævnng tl et nyt ntegratonsnveau, kan man fdrstå, hvorfor denne : opgave kke.bare kan klares gennem en begrebsafklarng, men kun gennem at f bemægtge sg en 'ntegratv' opdaterng af selve kategoralanalysen. Det er derfor det følgende på bass af det forelggende materale, og dets r kategoralanalytske tlgængelghedsforsøg samtlge nævnte bøger, at.,l

12 udlednngsprocessen af forskellge kategorer endnu engang må fu'ldstændggøres, da det kun således kan lade sg gøre at udvkle deres s~stematske sammenhæng sagslgt, og dermed samtdgt vl kunne (SDE 40) g~re det metodologske aspekt erkendbart sn særegenhed nden for den centrale kategoralanalyse. Denne meget omfattende problemstllng kan kun bemægtges på et r~konstruerbart komplekst nveau, såfremt jeg tllader mg bestemte b~grænsnnger, En af dsse begrænsnnger består der, at jeg på det hstorsk-emprske materale de tdlgere kr tsk-psykologske bøger, k~n bearbejder dem som 'kke stemmer overens med den seneste erkendelse ~den for bologske, ethologske, antropogenetske, etnologske osv. forsknngsområder - her blver som det næste, den hdtdge krtsk P9ykologske forsknng ophævet tl et nyt kategoral-metodologsk nveau, h~orved også nye standarder og mulgheder den vdere forarbejdnng af enlprsk materale blver g vet. En yderlgere, denne førstnævnte sammenhæng, begrænsnng for denne bogs ~lsætnng, lgger der, at jeg meget begrænset omfang refererer tl a~bejder uden for den krtske psykolog, nemlg kun hvor jeg har været :J plgtet af kke derved at udelader eksplcte modsætnnger med andre f~losofske, samfundsteoretske, psykologske osv. retnnger: Det vlle hdve gjort den forelggende bog uhensgtsmæssg stor og komplceret nden fqr mange yderlgere dmensoner, således at det hverken for mg selv eller l~seren vlle have kunnet blve særlg håndgrbelgt'. Sluttelgt forsøger jeg hele vejen gennem teksten, for nemheds skyld, at skelne mellem det Jdholdsmæssge og det metodologske, således at mt kategoralanalytske udvklngsarbejde henover det krtsk-psykologske baggrundsmaterale' k~mmer frem, og kke hver gang skal hæves op fra tdlgere postoner på en "lrtsk" måde. f)~rljdov~r har j~g, SO/l1 or~nl~rngsv~j1~dnng for d~n grljndg~ luns synspljnkl, 1av~1 ~n Jdfør1g an/l1ærknngsd~l ll saml1g~ t~ksl~n for~,'o/l1l11~nd~ nyforstj~ls~r af æ1dr~ krlsk-psyko10gsk~konc~ptoner, m~d t1hør~nd~ b~grljnd~ls~r, Jndn forsøg~1 m~d r~a1s~rngen af d~lt~ for~hav~nd~, b1~v d~1 mg pj d~n ~n~ sd~ h~l~ td~n tyd~lg~r~, al j~g d~rv~d JlJndgJ~lgt b1~v vk1~1 nd s~lvslændg~ "b~gr~bslg~" ds"ljsson~r, SO/l1 hand1~d~ om hv1k~n sørr~lusord~n s~lvskabl~ k0ll1p1kalonn skljll~ h.v~, og hvor ldsrøv~nd~ d~1 skljll~ vær~, før d~1 c kljnn~ ovnvnd~s, pj d~n and~n sd~ - og d~1 afsp~j1~r b~lyd~lg slørr~ vansk~lghed~r - b1~v d~1 mg k1arl,.1 b~slræb~ls~rn~ pj.1 skab~ d~n m~sl præcs~ adskllelse af konc~plon~rn~ d~nn~ bog fhl, d~ ldlg~r~ arb~jd~r, 1J~ dffn~nc~n m~l1~11 l1n~ nljvær~nd~ og d~ ldlg~r~ affall~ls~r b1v~ akc~nllj~r~l: SJ1~d~s b1~v dslanc~r og dv~rg~ns~r for~gv~l, hvor d~r faklsk f.ndl~s ~ m~r~ no11jlonæl forhold, nd~n for hv1k~ j~g log b~sl~ljl~ asp~kt~r, som all~'~d~ var nd~ho1dl d~ æ1dr~ fr~mslllng~r, ~ksplcl~r~d~ og 101k~d~ d~m, Jd fra hv1k~n kons~kv~ns d~ b1~v Jdvk1~, f)~n sj1~d~s fr~l1førl~ l1sforslj~lse angj~nd~ d~n k'rlsk~ ps,vko10gs sær~g~nhm som arb~jdsr~lnng var sj grav~r~nd~, al d~ kke vlle have varet stand tl at opdage eventuelle begrebslge klargørelser, Derfor må også dskussonenb vedrørende det specfkke dsse tdlgere krtsk-psykologske konzeptoner - hvor sådanne forskellgheder kke synes åbenbare - kunne,blve blve specalanalyseret senere, hvorved nødvendghed og nyttghed ved lgnende modsætnnger de forskellge problemstllnger må kunne gøres påvselge,

13 For den ndholdsmæssge udvklng uf vor kategoralanalytske arbejdes resultat, må det næste være en orenterng om prorterng og målretnng, understøttelsen af en vdenskabshstorsk globalsktse, gennem udvklngen af et ndvdualvdenskabelgt-psykologsk paradgme, der er karakterseret af sn oprndelse og særegenhed (den udførlge og funderede behandlng af dette problem fnder man, som nævnt, komplmentærarbejdet af MAlERS) 1.2 OMRDS AF DET KATEGORALE GRUNDLAG TL UDVKLNG AF "HSTORSKE" PARADGMER DEN PSYKOLOGSKE VDENSKAB AHSTORSK GENSTANDSFORFEJLNG OG ELMNERNG AF DET PSYKSKE DEN TRADTONELLE PSYKOLOGS KATEGORER Et af de vgtgste udvklngstrn den vdeskabelge selvforståelse af mennesket, var det forrge århundrede åbnngen tl den hstorske dmenson af det menneskelge lv pa et nyt nveau. Gennem Darwns evolutonsteor blev lovmæssgheden dyrenes udvklngsgenese påvst. Dermed var det mulgt at erkende, at mennesket, der tdlgere var forstået som et uforanderlgt resultat af en engangs skabelsesakt, sne naturlge oprndelse og mulgheder er et udvklngsresultat fra de mest prmtve dyreformer, over utallge mellemtrn, frem tl "stammehstoren". J1ARX os ENGELS vste gennem udvklngen uf den hstorefunderede materalektske dalektk - særdeleshed (SDE 4,2) analysen af "Det borger'lge samfunds anatom l - at menneskets lvsbetngelser hverken er naturgvne eller tlfældge, men dermod en socalhstorsk proces som er dannet på formatons- og klassespecfkke udmøntnnger af de samfundsmæssge forhold, som også de særlge udvklngs- og strukturdannelser er underlagt, altså hstorsk bestemt, dvs. lovmæssgheden er at de tdls-ere former danner grundlaget for udvklngen af de nye former. Specelt havde ENGELS sne seneste arbejder ntegreret den naturhstorske og den samfundshstorske dmenson tl en (som Lenn har sagt det) omfattende dalektskmateralstsk "udvklngslære", ved realserngen af den tdlge programrnatk af 1ARX og ENGELS, "V kender kun en eneste vdenskab, den hstarsks vd~m:;ktl.b"l de fleste af de sdenhen uddfferenterede human- hhv. socalvdenskabelge enkeltdcplner - så som bolog, antropolog, fysolog, socolog - blev menneskets naturhstorske hhv. samfundsmæssghstorske dmenson medtaget mer eller mndre forkortet form. Kun nden for psykologen blev - betnget af "enkeltvdenskabens"genstands. arbejdsdelelge specfcerng - det nye erkendelsestrn af menneskets hstorske selvforstjelse praktsk talt gnoreret. den første "strukturalstske" fase, ført an af WUNDT, som enkeltvdenskablg fremtrædelsesform, orenterede psykologen sg kke som en ekspermental dcpln med et anstrøg af "hstorsteten" som fandtes nden for human- og socalvdenskaben, men orenterede sg dermod tl den (endnu "ahstorske") naturvdenskaberne kem og fysk. Med psykologens funktonalstske fase ved århundredeskftet blev den Darwnstske teor ganske vdst taget op på flere planer, men derefter hurtgt gen elmneret. Således fremkom, tlknytnng tl Lloyd Morgan for en kort perode en sammenlgnende dyrepsykolog; men dens stammehstorske aspekter havde ngen ndflydelse på den vdere ud':klng af psykologen, men var dermod grundlaget for udbygnngen af en skarpt bologsk 'afgrænset psykoloffsk

14 1!:,',Cl,pln, etologen, f. eks. humanetolog ; ndholdet denne psykolog, "edprorterede den hstorske dmenson ved betragtnngen af dyr og '"jo~den den tl en abstrakt organsmsk konzept, hvorved dens resultater,,ra jdyreforsøg kunne almengøres tl også at gælde for mennesker. 't' meget høj grad og på mange teoretske nveauer nden for psykologen, andt Darwns forestllnger O'Jer den pragmatske erkendelse, specelt hos, "'am<js, som f. eks. opfattede bevdstheden som et organ forbndelse med l~asnng tl omverdenen. Med kurs den retnng ( ca. fra 1913 af) skete, t",øl~ende vendng nden for den behavorstke psykolog, som ndførte et '. ol!ogsk funktonsbegreo som allerede snart kunne reduceres tl et, tematsk funktonsbegreb: R = (F)S (reaktonen er en funkton af :,~stlmuluso. (SDE 43) Denne forestllng er mplceret, og fremstjr som, larjkterstslr for størstdelen af den tradtonelle psykolog frem tl dag, med dens l. n af det matejdb.tske ekspermentelle hhv. et~ngelsesanalytskevarabel-skema, som overensstemmelse med den t,enneskelge >adfærd< som >afhængg varabel < vl kunne forudsge hhv.,on~rollere forskellge forudsætnnger. De lovmæssge forklarnger, som kan tormuleres med ndholdet dsse varabel-skemaer, opnlede slledes - pl tre,! af den naturhstorske og den samfundsmæssge-hstorske proces - at, lnde karakteren af en abstrakt-ahstorsk generalserng: >mennesket< hhv. }organsmer< overhovedet forholder sg, under de og de betngelser pl den,tg 1en m!lde. : Me~ den hermed sktserede udgrænsnng af den omfattende hstorske,merson ved den menneskelge eksstens, som den enkeltvdenskabe1ge 'sykolog har foretaget, må også den tradtonelle psykologs kategorale ru~dlag på tlsvarende måde være begrænset og >ahstorsk<: Mulghederne or ~n begrebslggjort genstandsforståelse, og dermed en skelnen af hvad ~er overhovedet er mulgt at undersøge, er her allerede så forkortet gennem 4en slags kategoropbygnng, at sammenhængen mellem de ndvduelle fksktenser og deres omverdensbetngelsers naturhstorske hhv. tamf!undsmæssge-hstorske processer, hvorgennem menneskets :dvklngsmulgheder og lvsforhold er bestemt; er blevet dstanceret.,lbege blver der således kun kategorer, nden for hvlke ndvdet tlv~r et gennemsnt ud fra den umddelbare ndflydelse' og manfesterer sg.om resultatet af rene ndvdualbografske processer.,!;de kategorale begrænsnng som konsekvens af den generelle ' "'" lader sg eksemplfcere ved dens skæbne, det begrebet et > psykske< fk sn oprndelse sammen med den enkeltvdenskabelge ', sykblog. - Hvs man tager den ordrette betydnng af >psykolog<, kunne n ~ro, at det >psykske< må være den mest generelle genstandsbestemmende 'l:ah~torctet<, t ategor nden for psykologen. Faktsk mundede en mndst 2 tusnde år 'ammel begrebshstore om det >psykske<, tl hvlken Arstoteles har l drhget med væsentlge bestemmelser, ud at >psykologen<, først som '., elo~åde af flosofen, og sden som selvstændg dcpln, hvorved fordele,ed behandlng af det psykske kunne ses, tl en udvklng fra en pek~latv og metafyssk forestllng tl en mere og mere emprsk,rerteret udvklng, således at en vdenskabelggørese af læren om det 'SYk~Ske kunne ndledes. Dette mulge vdenskabelge fortrn, blev pga. den, de! som det psykske blev forstået nden for den psykologske,nke~tvdenskab, aldrg nogen snde ført vdre: På grund af sn ahstorske f:,, egrknsnng kunne psykologen kke komme vdre sn klargørng af ~rob~emerne med den emprske udforsknng af det psykske, sålænge der kke n" -~... r '

15 var en forståelse af det psykske som et del moment den (SDE 44> ndvduelle udvklng, og derreed et væsentlgt og dentfcerbart aspekt ved naturhstoren og dqn samfundsmæssg-hstorsk udvklng. Det psykske blev højere grad kun taget under overvejelse, og forst~et, som en egenskab hos det solerede ndvd--sn-omverden og sn ndvduelle bograf. Således kom forsøgene med at bestemme det psykske frem tl >nderlggj~rthed< ~~nerl~q~~t<)hosdet enkelte menneske, som kun Var tlgængelg~g-e~~elv-~gver e~~dsgt, og den metodske tlgang tl denne nderlggjorthed overtog en særlg procedure, >ntrospektjonen< som den centrale fremgangs~de nden for den >strukturalstske< psjkolog, Dette fremkaldte kun prncpelle metodske ændrnger forhold tl den >funktonalstske< udvklng, som særlg grad s~s nden for den >behavorstske< psykolog. Det blev ( når v husker på det begrebslge ndskrænkede >psykske<) fremholdt, at en s~dan psyksk >nderlggjorthed< er en prvatsag ved hver enkelts objektve vdenskabelge forsknng - og dermed kke tlgængelg - hvorfor det kke er en legtm genstand for psykologen. På grund af denne ~de at angrbe problemet pa, men også ford forst~elsen af det psykske sn >nderlggørende< forkortnng blev mere og mere vag og hverken metodsk eller emprsk kunne komme vdre, blev kategoren om det psykske tvunget baggrunden som ndhold psykologen, som et førvdenskabelgt tltag, og som kurosum endte det med en >psykolog uden psyke<. På det sted hvor det psykske forsvnder som grundkategor, ndtræder andre kategorale bestemmelser som gendstandsgrundlag for psykologen, således >adfærd< - Genere ofte den eklektsk udvdede bestemmelse >oplevelse og adfærd< -, >p~vrknngreakton< etc. Den ndeværende mest brugbare udlægnng er vel, at psykologen har med tre forskellge former for >varabler< at gøre, med >påvrknngsvarabler<, >reaktonsvarabler< og >organsme-varabler<, gennem hvlke begge de andre slags >varabler< formdles (S-O-R skemn). S~danne forsøg på kategorale gendstandsbe~temmelser bragte mdlertd nye besværlgheder med sg, det de var for uklart defnerede, forhold tl at skabe en klar afgrænsnng af psykologen vs andre dscplner, så som fysologen eller den tradtonelle bolog. For at omgå de fremkommende besværlgheder, forsøgte man hele tden at lave en relatverng hhv. abstrakt negerng af de funktonalstske ansatser, det man lod sg begrænse tl hhv. vlle udforske umddelbare bevdsthedstlstande, oplevelser etc. Resultatet af dette blev en hd og dd svajen mellem de uholdbare postoner den subjektve unversalserng af menneskets prvate >nderlggjorthed< og den metodsk begrundede afgrænsnng af denne nderlggjorthed. Cs.u. S. 335 f.) Resultatet af den her fremdragede ' langvarge dskusson er, at man sgtede mod en delvs programsat genstandsbestemmelse af psykologen, og endte op med at proklamere en >psykolog uden genstand<, det mndste (SDE 45) forsøgte man at skabe klarhed over den psykologske genstand. men endte op med en forsknng uden grundlggende kategorale bestemmelser, tl at sammenholde de enkelte undersøgte fænomener. Den, gennem den ahstorsk betngede, genstandsforfejlede kategorale ubestemmelghed nden for den tradtonelle p~ykolog, er det mest generelle grundlag for dens per~nente krse: det det vser sg umulgt, at udvkle en overordnet kategor for genstandsgrundlaget, med tlsvarende metodologs~e mplkatoner, gælder det også for hele området under et, hvlket vser sg på 2 ~der: Som en tlstand af desntegraton og opspltnng et utal af uforbundne sdeordnede teorer hhv. teoretske s~skoler; og som solaton og desntegraton af forskellge

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1).

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1). VELFÆRDSTEKNOLOGI PROCESBESKRIVELSE Efterår 2013 : Status på gangværende aktvteter nden for velfærds, der leder frem mod strateg 2020 mål, (skema 1). Tds- procesplan for uddannelsens ndsatsområder ndenfor

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

! En model er en afbildning af et system. ! Modellen er ikke virkeligheden!! Modeloutput. system afgræ nsning. ! To formål: Andre.

! En model er en afbildning af et system. ! Modellen er ikke virkeligheden!! Modeloutput. system afgræ nsning. ! To formål: Andre. Metodelære 2: Modellerng! Indhold:! Om og ng! Et ngseksempel! Gruppeopgave : Modeller jeres projektarbejde HVAD er en model?! En model er en afbldnng af et system! Modellen afblder systemet med en vs nøjagtghed

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

Overgangen i geografiundervisningen fra folkeskolen til gymnasiet - et analyse projekt

Overgangen i geografiundervisningen fra folkeskolen til gymnasiet - et analyse projekt Overgangen geografundervsnngen fra folkeskolen tl gymnaset - et analyse projekt The transton n geography from elementary school to secondary school - an analytcal project Den Naturvdenskabelge bassuddannelse,

Læs mere

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

er ikke kun for voksne

er ikke kun for voksne junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr

Læs mere

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori Fysk 3 Indhold Termodynamk John Nclasen 1. Sandsynlghedsteor 1.1 Symboler 1.2 Boolsk Algebra 1.3 Betngede Udsagn 1.4 Regneregler 1.5 Bayes' formel 2. Fordelnger 2.1 Symboler 2.2 Bnomal Fordelngen 2.3 ultnomal

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

ipod/iphone/ipad Speaker

ipod/iphone/ipad Speaker Pod/Phone/Pad Speaker ASB8I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 16 FR 30 ES 44 DE 58 EL 73 DA 87 Indholdsfortegnelse

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter Kpetenceråde Efter klassetrn Efter 7. klassetrn Efter 9. klassetrn Mundtlg deltage korte og enkle samtaler konkrete hverdagsemner på deltage kortere samtaler og gve korte, fremstllnger af almndelge stuatoner

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

-----_._-... _-_. i". J. l UDKAST. !If DANSK TIDS SKRIFT FOR KRITISK SAMFUNDSVIDENSKAB. Nr årg. .li ! ~ ,.' !,, I S SN 01('1.13'- 26.

-----_._-... _-_. i. J. l UDKAST. !If DANSK TIDS SKRIFT FOR KRITISK SAMFUNDSVIDENSKAB. Nr årg. .li ! ~ ,.' !,, I S SN 01('1.13'- 26. -----_._-... _-_. Herudover kdn stadg fås: 197!:J:.1979 : 198'3: 1981: 19H2: 19:U: nr. 4, kr. 10,-.! ~, :-Ir. log nr. 2, kr. 20, ~~r. nr. (3-4 udsolgtl. nr. l, nr. 3 og nr. 4, kr. )~,- pr. :l.~., ~Jlc

Læs mere

porsche design mobile navigation ß9611

porsche design mobile navigation ß9611 porsche desgn moble navgaton ß9611 [ DK ] Indholdsfortegnelse 1 Indlednng ---------------------------------------------------------------------------------------------- 07 1.1 Om denne manual -------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Du har i vinterferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Du har i vinterferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltnngen Ledelsessekretaratet Llan Parker Kaule (I) Poltkerspørgsmål om sundhedsntatver 26-02-2014 Sagsnr. 2014-0033240 Dokumentnr. 2014-0033240-1 Kære Llan Du har

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere