Appendiks: Spørgeskemaundersøgelser til skolechefer og pædagogiske udskolingsledere

Transkript

1 Appediks: Spørgeskemaudersøgelser til skolechefer og pædagogiske udskoligsledere SKOLECHEF SPØRGESKEMA 1. Hvilke af følgede 10. klasses tilbud fides i jeres kommue Tilbuddees orgaiserig (=82) Tilbuddees idhold E eller flere kommuale 10.-klasser på e folkeskole (=25) E eller flere kommuale 10.-klasser på e erhvervsskole efter driftsovereskomst (=16) Eud10 20/20 Alm. 10. klasse Adet 30% 12% 8% 100% 8% 20% 69% 38% 38% 19% Et kommualt 10.-klasseceter (=45) 55% 67% 11% 98% 11% 10.-klasse i ugdomsskoleres heltidsudervisig (=18) 22% 11% 0% 72% 39% Adet (=20) 24% 42% 11% 53% 26% Ige 10. klasses tilbud (=2) 2% Note: Da kommuere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 1. Tilbuddees orgaiserig - Adet Aftale med 10.kl i Hillerød Kommue specialskole EUD 10 tilbud tilkøbt på 10. klasseceter I Tårby Kommue Samarbejde med abokommuer om Eud klasse i specialafdelig på folkeskole Særligt tilrettelagt tilbud til set akome tosprogede uge 10. klasse på privatskole efter driftsovereskomst Specialklasse for 6-10 elever Ugeklasse og specialklasse Samarbejde med Roskilde Kommue om tiedeklasse det er atypist at e elev øsker at tage 10. klasse på Læsø. Såfremt e elev øsker at gå i 10. klasse på Læsø laves et særligt forløb. På gymasium efter driftsovereskomst 20/20 i samarbejde mellem ugdomsskoole og eud 10. GYM placeret på Gymasium på dispesatio efter Frikommueforsøg I Ugeceter i forbidelse med ugdomsskole E eller flere 10. klasser på gymasiet efter driftsovereskomst 10. special Driftsaftale med VideDjurs Samarbejde med abokommue

2 1. Tilbuddees idhold Adre typer E eller flere kommuale 10.- klasser på e folkeskole EUD udbydes - me er pt- ikke oprettet pga. maglede elevtilmeldiger Eliteidræt i samarbejde med Team Damark E eller flere kommuale 10.- klasser på e erhvervsskole efter driftsovereskomst kombiatio GYM10 og FLEX10 Gym. forb. 10.-klasse i ugdomsskoleres heltidsudervisig Vi har et tæt samarbejde med de lokale erhvervsskole hvor de er e dag om uge. 10.klassere er orgaiseret med mellem elever i cetre Tilbud uder Ugdomsskolelov e GUU / Grudlæggede Uddaelse for uge Udlædige focusklasse 10.-klasse i ugdomsskoleres heltidsudervisig Ekeltfag og segregeret tilbud lille specialklasse for 10. kl.elever Specialtilbud Som e del af tilbuddee på det kommuale 10- klasseceter Ekelte elver Modtagelsesklass er specialtilbud Adet Specialudervisi g Specialklasse for 6-10 elever Der er to kommuale 10 klassetilbud på to folkeskoler - hver især med alm. 10. klasse og GYM10. Der er i ideværede år ige EUD10 det er atypist at e elev øsker at tage 10. klasse på Læsø. Såfremt e elev øsker at gå i 10. klasse på Læsø laves et særligt forløb. 20/20 i samarbejde med ugdomsskole Segregeret tilbud

3 2. Hvad er de fysiske placerig af jeres kommues 10-klassestilbud? Selvstædi g placerig Samme med adre klassetri i folkeskole På erhvervssk ole På gymasium På campus (flere ugdomsud daelser) Adet E eller flere kommuale 10.-klasser på e erhvervsskole efter driftsovereskomst eud % 0% 64% 0% 45% 18% 20/ % 0% 50% 0% 50% 0% Almideli g 10. klasse Adre typer 6 50% 0% 33% 0% 50% 0% 3 33% 0% 33% 0% 100% 0% Et kommualt 10.- klasseceter eud % 7% 7% 0% 23% 10% 20/ % 0% 0% 0% 20% 0% Almideli g 10. klasse Adre typer 44 68% 14% 2% 0% 18% 16% 5 100% 0% 20% 0% 0% 20% 10.-klasse i ugdomsskoleres heltidsudervisig eud % 0% 50% 0% 0% 0% 20/ Almideli g 10. klasse Adre typer 13 92% 8% 0% 0% 8% 15% 7 71% 0% 0% 0% 0% 29% eud % 13% 25% 13% 13% 0% Adre typer 20/ % 0% 50% 0% 0% 50% Almideli g 10. klasse Adre typer 10 40% 30% 0% 20% 10% 0% 5 0% 40% 20% 0% 0% 60% Note: Da kommuere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% E eller flere kommuale 10.-klasser på e erhvervsskole efter driftsovereskomst eud10 Adet Tre kommuer (Stevs, Køge og Greve) er samme om et EUD-10 tilbud, som fysisk er placeret i forbidelse med Campus Køge EUD10 er e lije på det alm. 10.-klasseceter 20/20 - Almideli g 10. klasse Adre typer - - eud10 Et ko m m u alt 10.- kl as se ce t er samme med ugdomsskole og heldagsudervisig Ugdomsskole

4 Samarbejde ml. Ugdomsskoles 10. klasse, bussies college, Tekisk skole og SOSU - alle tre lijer er oprettet. (3/2-model) 20/20 - Almideli g 10. klasse Adre typer samme med ugdomsskole og heldagsudervisig me på selvstædig matrikel Ugdomsskole Placeret på e ugdomsskole Ege afdelig på e folkeskole Selvstædig placerig på e folkeskole med selvstædig ledelse, som ikke er på de pågældede folkeskole 1 ceter med 4 klasse på 2 sporet folkeskole. 1 af klassere er i samarbejde med Team Damark Eliteidræt Nej Alle 10.klasser er orgaiseret med mellem elever 10.-klasse i ugdomsskoleres heltidsudervisig eud10-20/20 - Almideli g 10. klasse Adre typer samme med de to oveståede. 1 tilbud på e ugdomsudd. Ugdomsskolee I vores ugecceter hvor også alm 10. kl er eud10 - Adre typer 20/ /20 forløb på erhvervsskole og 1 eud10 på erhvervsskole Almideli g 10. klasse Adre typer Klasse ligger samme med det kommuale ceter det vil behovet bestemme Erhvervsskole 20 uger - ugdomsskole 20 uger - 3. Er der ogle af 10.-klassestilbuddee, som udbydes i samarbejde med adre kommuer? Ja, i samarbejde med e abokommue Ja, i samarbejde med flere abokommuer Ja, købt hos e ade kommue Kommual 10.-klasse på 25 4,0% 4,0% 4,0% 92,0% e folkeskole Kommual 10.-klasse på 16 12,5% 18,8% 6,3% 62,5% e erhvervsskole efter driftsovereskomst Kommualt ,9% 0,0% 0,0% 91,1% klasseceter 10.-klasse i 18 5,6% 0,0% 0,0% 94,4% ugdomsskoleres heltidsudervisig Adet 19 10,5% 0,0% 15,8% 73,7% Note: Da kommuere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% Nej 4. For at få vide om volume af de forskellige typer af 10.-klassestilbud, vil vi gere bede dig om at agive et atal for hvert af de tilbud, der fides i jeres kommue. Hvis I samarbejder med e abokommue om et tilbud, skal tilbuddet ku tælle med, hvis dets fysiske placerig er i jeres kommue.

5 Geemsit Kommual 10.-klasse på e folkeskole 25 2,68 Kommual 10.-klasse på e erhvervsskole efter 16 1,69 driftsovereskomst Kommualt 10.-klasseceter 45 6, klasse i ugdomsskoleres heltidsudervisig Adet 18 6, ,89 5. For at få vide om volume og orgaiserig af eud10-tilbud i jeres kommue, vil vi gere bede dig om at agive atallet af eud10-tilbud, der er orgaiseret som: Geemsit Eud10 som eget tilbud 50 1,84 Eud10 i samarbejde med e abokommue 8 4,00 Eud10 i samarbejde med flere abokommuer 2 1,00 Eud10 købt hos e ade kommue 3 2,67 6. Er eud10 placeret udelukkede på e erhvervsskole ved overeskomst? Adel Ja 9 81,8% Nej 2 18,2% 7a. Er der efter s vurderig behov for løbede at arbejde for: Adel At færre går i 10. klasse 14 17,3% At adele, der går i 10. klasse, ikke må stige 7 8,6% At adele, der går i 10. klasse, ikke må falde 0 0,0% At flere går i 10. klasse 1 1,2% At ogelude samme atal går i 10. klasse 23 28,4% Adet, uddyb veligst: 20 24,7% Nej, der er ikke behov for at tage hesy til, hvor stor e adel, der går i 10. klasse 23 28,4% Note: Da kommuere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 7a. Adet, uddyb veligst: At dem der har behov for det går i 10. klasse At de der har behov for det går i 10.kl Vi vil gere oprette flere 10. kl. med e erhvervsrettet og gymasial profil ikke drøftet At færre tager 10. klasse på efterskole Løbede behov for opkvalificerig og modig af eleveres kompetecer med heblik på ruste elevere til at vælge og geemføre e ugdomsuddaelse. at flere vælge det kommuale tilbrud frem for adre kommuers 10.klasser Det er vigtigt for vores kommue, at vi har et varieret tilbud så vi ka tilbyde alle uge et godt skoleår. 10. klasse må ikke blive e skole for specialklasse-elever eller for elever, der retter sig mod e ugdomsuddaelse. der er stor traditio for at Læsøbør tager 10. klasse på efterskole og det støtter Læøs Kommue op omkrig.

6 At de elever, som har behov for det, går i 10. klasse Dem der har behov for at gå i 10. klasse skal gå i 10. klasse Odese Kommue følger de atioale målsætiger rigtigt mage bør fra uddaelsesfremmede hjem profiterer af et ekstra år Dem der har behov for et 10. klassetilbud har mulighed for et såda. Vi øsker at oprette EUD10 samt 20/20 ordig Efterskolefrekvese er meget høj Det er afgørede, at alle uge, der har behov får mulighede for, at gå i 10. klasse. Vurderige skal ikke hvile på UPV alee, me i høj grad også på e dialog ml. skole, hjem og vejledig. uge bliver klar til et kvalificeret valg Adele skal afspejle behovet Atallet er ikke et politisk mål 10. klasse er for de elever der har brug for det 7b. Har jeres kommue e målsætig for adele af e årgag, som skal gå i 10. klasse? Adel Ja, pct. 1 1,2% Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb 5 6,2% Nej, itet mål 75 92,6% 7b. Ja, pct./ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb. Ja, pct. Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb 35, kl er for de uge som ikke føler sig klar til e ugdomsuddaelse, har brug for at blive afklaret eller som fagligt har brug for et løft. Vi har pt ku e klasse med 31 elever, vi vil gere have elever fra vores ege kommue søger vores 10.klasse Der skal være et differietieret tilbud til de uge, der har behovet. Ikke midst set i lyset af både e erhvervsskolereform og sart e gymasiereform Jf. ovefor Vi øsker at flertallet fortsætter på e videregåede uddaelse efter 9. klasse. På baggrud af vores ye sammehægede børe- og ugepolitik, der vedtages til september, vil der muligvis komme e kvatitativ målsætig 7c. I hvilke grad oplever, at 10. klasse især ka bidrage til: I høj grad I oge grad I midre grad Slet ikke Løfte eleveres faglige iveau 82 62,2% 31,7% 6,1% 0,0% Afklarig i forhold til 82 73,2% 25,6% 1,2% 0,0% uddaelsesvalg Mode elevere persoligt 82 68,3% 31,7% 0,0% 0,0% Adet, uddyb veligst 25 68,0% 12,0% 0,0% 20,0% 7c. Adet, uddyb veligst: Alme daelse ikke oget Adække specifikke idlærigsvaskeligheder i ekelte tilfælde.

7 Samarbejdet med de gymasiale- og erhvervs uddaelsere, bidrager til, at elevere får e lagt større idsigt i hvad de forskellige uddaelser ideholder. Det betyder at flere elever bliver mere beviste om, at e erhvervsuddaelse er det rigtige valg. Sociale kompetecer hjælpe persoligt udfordrede elever til at komme videre med e ugdomsuddaelse Udvikle selvværd og trivsel Mode, løfte og afklare til elever fra specailklasser Mode socialt Sociale udfordriger 10. klasse er i høj grad med til at afhjælpe e stor gruppe af uge der er usikre på dem selv og deres valg af uddaelse. Vi arbejder meget systematisk med udviklig af det sociale, da det også ofte er med til at kvalificere geemførelse af e ugdomsuddaelse Studieparathed, persolige forudsætiger "Slet ikke" Når e ug skal videre med e ugdomsuddaelse skal ma til fastladet og klare sig selv mere eller midre, så 10. klasse på efterskole værdsættes af mage forældre X Gøre dem uddaelsesparate Udviklig af sociale kompetecer Hvis ma virkelig øsker, at de 70%, der i dag vælger gymasiale uddaelser skal udfordres på deres valg af ugdomsuddaelse, så ka 10.klasse være feltet, hvor vi via samarbejdet med erhvervsuddaelsere ka være udgagspuktet. Udvikle og styrke eleveres sociale kompetecer E større adel af elevere vælger erhvervsuddaelser efter 10. klasse samme liget med 9. klasse, opkvalificere sociale kompetecer, midske fravær for de elever der har haft stort fravær i udskolige, rumme elever der har gået i specialklasse, et skolemiljø med kotaktlærerodig hvor alle bliver set Ige bemærkiger. Geemførelse af ugdomsuddaelse Ikludere elever der har det svært Børee på Ærø skal flytte hjemmefra, år de skal videre i e ugdomsuddaelse 8a. Har jeres kommue e målsætig for adele af uddaelsesparate til gymasial uddaelse på e årgag, som skal gå i 10. klasse? Adel Ja, pct. 1 1,3% Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb 5 6,3% Nej, itet mål 74 92,5% 8a. Ja, pct./ Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb Ja, pct. Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb 90,00 Mål om Progressio Det er vigtigt at vi som kommue ka tilbyde et 10. skoleår - også til uddaelsesparate uge, da et 10. skoleår i udpræget grad er med til at kvalificere og mode de ekelte uge vi er etop i gag med at udarbejde e y sammehægede børe- og ugepolitik, hvor dette muligvis udspecificeres Adele af uddaelsesparate skal stige år efter år Udviklig af eleveres faglige, sociale og persolige kompetecer 8b. Har jeres kommue e målsætig for adele af uddaelsesparate til erhvervsuddaelse på e årgag, som skal gå i 10. klasse? Adel

8 Ja, pct. 2 2,5% Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb 9 11,3% Nej, itet mål 69 86,3% 8b. Ja, pct./ Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb 90,00 25,00 Ja, pct. Ikke kvatitativt beskrevet målsætig, uddyb Mål om Progressio Som oveståede e øgig, ude procettal Vi har ikke beskrevet det me har e pla om 35 % skal tage e erhvervsuddaelse Vi arbejder i forhold til de atioale målsætiger, me har ikke sat lokale mål på. Dee målgruppe skal gå på EUD10 vi er etop i gag med at udarbejde e y sammehægede børe- og ugepolitik, hvor dette muligvis udspecificeres Adele af uddaelsesparate skal stige år efter år Udviklig af eleveres faglige, sociale og persolige kompetecer 9a. 9b. 9c. Hvad er de faktiske adel af uge på e årgag, som går i 10. klasse, ved jeres seeste opgørelse? som er uddaelsesparate til gymasial uddaelse, på e årgag, som går i 10. klasse, ved jeres seeste opgørelse? som er uddaelsesparate til erhvervsuddaelse, på e årgag, som går i 10. klasse, ved jeres seeste opgørelse? Geemsit Adel, som svarer Ved ikke 52 40,78 34,2% 19 52,51 75,9% 16 54,01 79,7% 10a. Hvilke kommuale idsatser vurderer I som de væsetligste at prioritere/opprioritere for at påvirke adele af e årgag, som går i 10. klasse? Vejledig af de uge og deres forældre Vejledig af de ekelte ug Vejledigsidsatse Det persolige valg / afklarig i samarbejde med deres UU vejleder. Tilbud der udfordrer alle elever, både fagligt dygtige og de fagligt udfordrede. fokus på faglighed og trivsel Vi øsker e egativ vækst. Der arbejdes med erhvervs- og uddaelsesvalg. Større bevidsthed om erhvervsskoleres muligheder. Styrket samarbejde med ugdomsuddaelsere. Vejledigsidsatse, samarbejdet med UU Realiserig af de ye FGU-tilbud, så der er et adet tilbud til målgruppe Vi har ikke tækt os at påvirke dette Idividuelle samtaler med kotaktlærer E del familier i Furesø har traditio for, at deres bør søger efterskole ide, de går i gymasiet. Det ka være vaskeligt at ædre på dette med midre de økoomiske vilkår ædres betydeligt Idføre praktisk musiske fag i højere grad i folkeskoles udskolig. Uddaelsesvejledig, heruder uddaelsesparathed målrettet kommuikatio til forældre. Et af vores problemer er at for mage elever vælger gymasiet, og "kækker" på det Sikre at elevere i 9. klasse er reelt afklarede i forhold til at vælge og påbegyde ugdomsuddaelse efter 9. klasse

9 Idsatster til forebyggelse af skolefravær. Idsatser omkrig tidligere elever fra specialklasser. Brobygig til erhvervs- og ugdomsuddaelser Tæt samarbejde med ugdomsuddaelsere. HTK øsker ikke at opprioritere 10. kl. Et 10. skoleår skal være et år, hvor elevere oplever at blive mødt af ye lærere på e y skole og med mulighed for at spejle sig i ye veer. E y start og et yt skoleår, der skal opkvalificere de uge fagligt samtidig med, at der er stor og kvalitativ fokus på vejledig og afklarig i forhold til valg af ugdomsuddaelse. 10. klasse skal repræsetere et bredt og repræsetativt udsit af e årgag, så alle uge uaset motivatioe for et 10. skoleår bliver mødt af et tilbud, der matcher de ekeltes behov og øsker. Et aderledes skoleår med alterative muligheder for udervisigsaktiviteter og lærigsrum, der ka ikludere alle uge i et ispirerede ugdomsmiljø. At forbedre løfteeve Forbedre resultater i udskolige i Folkeskole. UU-vejledig. Tidligere fokus på udsatte uge/familier At 10. klasses ceteret ligger på Campus Køge Grudlæggede vejledig som sikrer, at elevere vælger, det der er godt og ødvedigt for at kue idgå i de relevate ugdomsuddaelse. Således at omvalg udgås. Udskoliger, der forbereder til livsduelighed I Mariagerfjord Kommue har vi igagsat e idsats, som skal bevirke, at flere uge får e erhvervsuddaelse. Derigeem opruste vi i forhold til at få erhvervsvirksomhedere id i klasseværelsere. At alle elever følger sig set, hørt og aerkedt i grudskole. Selvværd, trivsel og lærig hæger samme. Pædagogiske tilgage: Projektorieteret udervisig, hvor fag avedes som middel til e relevat lærig/produkt. Avedelse af motivatiosorieteriger i de pædagogiske tilgag. tidlig idsats over for bør, der f.eks. på klassetri vurderes i risiko for ikke at være uddaelsesparate efter 9. kl. Tydeliggørelse af de positive resultater 10. klasse laver- hvor mage der udvikler sig fagligt og går fra ikke-up til UP. UU vejledig. Virksomhedsbesøg. praktikordiger Øget vejledig og styrkelse af uddaelsesplae. Raders prioriterer samarbejde m. EUD10. placeret på e erhvervsskole. Dette for at motivere uge til at søge det for at blive afklaret til EUD Vores Uddaelsesvejledig aser vi som cetral Reducere adele af elever, der får uder 4 i dask og matematik. vejledig Fokus på de uges motivatio. Øge de praksisære udervisig geem samarbejde ml. grudskole og Ugdomsuddaelser Turboforløb Klæde forældre og elever bedre på i uddaelsesvalget - iformatiosmøder på skolere, hvor ugdomsuddaelsere iformerer forældre og elever. Forældrekurser for 7. og 9. årgag. vejledig til alle i udskolige (ikke ku du ikke uddaelsesparate) Tidlig idsats og opsporig. Vejledig i uddaelsesvalg Tværfagligt samarbejde de fagprofessioelle imellem skal udvikles. I vores kommue er der stor traditio for at tage 10. klasse på e efterskole, og valg af 10. klasse begrudes derfor oftest ikke med maglede uddaelsesparathed. Vi vil gere prioritere det udvidede samarbejde med ugdomsuddaelsere / brobygig brobygig Ikluderede lærigsmiljøer i 8. og 9. kl Uddaelse til flere klasse er stadig et ødvedigt afsæt for ogle uge for at blive klar til ugdomsuddaelse De væsetligste faktor for påvirkig af valg af 10. klasse er de uges kammerater Samarbejde med ugdomsuddaelsere. Sørge for at der bliver e idgag, således at 10. Klasse er begydelse på e ugdomsuddaelse. Faglig vejledig fra lærere, UU vejledig målrettet eleveres faglige, sociale og persolige udviklig Vejledig af udskoligslærere. Iformatio til forældre Fokus på uges uddaelsesvalg Mulighed for mere brobygig i uddaelsesistitutioere og praktisk erfarig fra erhvervslivet Påvirkig af forældre - heruder om uddaelsesveje og -muligheder

10 Opstillig af idividuelle (alsidige) mål. De persolige, idividuelle uddaelsesvejledig. Tæt samarbejde om og med de uge med mydigheder og adre idsatser. De kommuale 10. klasse er på mage måde de aturlige brobygger til de mage forskellige ugdomsuddaelser for de uge, der ikke er klar/mode til at træffe et valg. Et år i 10. klasse er med til at udfordre og kvalificere de uges valg. At 10. klasses ceteret er meget respekteret og velomtalt bladt de uge (og bladt skolere og forældre). tiedeklasse tilbud, der er tæt forbudet med de behov, de uge har, så de ka blive uddaelseparate. Tidlig og forebyggede idsats Samarbejde på tværs af ugdomsuddaelser og udskoliger om fælles udervisigsforløb, som uderstøtter eleveres karrierelærig. Jo mere idsigt lærere og de uge og deres forældre har om ugdomsuddaelsere, jo mere trygge bliver elevere i troe på at de godt ka skifte efter 9. klasse. At vi politisk satser på området og prioriterer 10. klassere Tidlig idsats i forhold til eleveres persolige og sociale udfordriger Tilføje fagrække i Udskolige e større grad af praktisk dimesio. E vej kue være, at ma i lagt højere grad forpligter udskolig og erhvervsuddaelser på samarbejde på tværs - eksempelvis jobswob Styrke eleveres valgparathed - Bedre forvetigsafstemig ift. faglige, persolige og sociale krav og forvetiger på hhv. de gymasiale og erhvervsrettede uddaelser. Særlige tiltag ift. udfordrede elever (fagligt, persoligt og socialt) Bedre og mere målrettet uddaelsesvejledig. Opå miimum 02 i dask og matematik, og dermed være parat til at gå videre på e ugdomsuddaelse.. Vi vil gere have e hådholdt UU vejledig, der ser på alle facetter, hvor vi har et tæt samarbejde med lærere, gadeteam, PPR mm. vejledig specifikke idsatser overfor bestemte uge E stor idsats for at ædre adele af uge, der tager e erhvervsuddaelse. De æste faktor er forældree og især modere, hvis valg Ærø Kommue bakker op om. Kedskab til uddaelsesmuligheder Mulighed for at udvikle persolige og sociale kompetecer i 10. klasse-cetre, hvor de uge måske for første gag oplever et klasseskift og et adet studiemiljø, som leder dem i retig af ugdomsuddaelse. Samarbejde med ugdomsuddaelser om brobygig/praktik, så flere uge får et reelt idtryk af, hvad de forskellige ugdomsuddaelser ka og kræver Praktik- og brobygigsforløb tilrettet de ekelte elev. Sammehæg mellem eleves 10. klasseprojekt og UU-vejledige. Kommuale idsatser: - Bredt fagligt og ikluderede udervisig - Kvalificeret vejledig og brobygig - Et adeledes tilbud, der giver de uge mulighede for e y start og afklarig fagligt, persoligt og socialt At de uge mødes og tages imod af persoale, der er særdeles gode til at kytte relatioer. Specialpædagogske ressourcer id på skolere, så vi løfter elevere såvel persoligt og socialt som fagligt. Afhetigsmuligheder i midlertidige perioder for at støtte elevere til at blive selvhjulpe, Modehed og persolig udviklig. Projektopgave bør i lagt højere grad tage udgagspukt i valg af ugdomsuddaelse. Afgørede med øgede ressourcer til vejledig. Styrke eleveres valgparathed - Udvide brobygigsforløbee med e før- og efter opgave på skole. Løft af idsatse over for elever med læse- og skrivevaskeligheder. DSA idsats og iklusiosopgave VI vil gere bruge rollemodeller i samarbejde med UU Vallesbæk høj faglighed totalidsats som sætter de uges behov i cetrum 10b. Hvilke kommuale idsatser vurderer I vil være de væsetligst at prioritere/opprioritere for at påvirke adele af uddaelsesparate uge på e årgag, som går på e 10. klasse? Det samme. Vejledig af de ekelte ug Vejledigsidsatse

11 Vi har et projekt med familie/rådgiver området, som kaldes Varige Spor. I dette projekt sættes der bl.a. fokus på de ikke udd. parate Et 10. skoleår vil være væsetligt at prioritere. Elever, som er uddaelsesparate i 9.kl., ka have stor gav af et 10. skoleår for at blive afklaret, modet og persoligt, fagligt og socialt styrket til at gå i gag med og geemføre e ugdomsuddaelse. God og præcis uu vejledig - evt. e styrkelse af uu vejledige til uddaelsesparate? Arbejder med e idividuel tilrettelagt udervisig med udgagspukt i eleves styrker og udfordriger Tidligere opsporig og idsats overfor de elever som har potetiale til eller er blevet vurderet ikkeuddaelsesparate. Det er e idsat der starter allerede i folkeskole. De adel der går i 10. har geem de seeste år blevet "svagere". Vi arbejder med at løfte adele af elever der ikke er uddaelsesparate." Idividuelle samtaler med kotaktlærer Spørgsmålet er uklart. Skal påvirkige være i retig af ikke at gå i 10. klasse eller hvad tækes? De persolige, idividuelle uddaelsesvejledig. 1 At have fokus på adet ed uddaelsesparathed, dvs. Fokus de uges behov i forhold til at skabe de rette elemeter der er forudsætig for lærig. Her idgå i e tværkommual relatio, hvor der også er fokus på arbejdsmarked, helhed og helbred. Afsætte ressourcer til særlige udervisigsforløb og metor/kotaktpersoordiger Samme som oveståede De faglige, persolige og sociale progressio. Metorordig, brobygigsforløb. Det er meget vigtigt, at de uddaelsesparate uge får mulighede for et år i forhold til afklarig af uddaelsesvalg. Hvis I meer; at adel af udd.parate i 10. klasse er for høj - UU-vejledig. Bredere vide hos medarbejdere geerelt i udskolige om både erhvervsud. gymasieale udd. At elevere mødes dér, hvor de er og bliver fulgt op geem deres udviklig. Grudlæggede er vi ueige i dee udersøgelses præmis. De bygger på at det er de uge i 10. klasse, der er afgørede for at adele af uge i erhvervsuddaelse stiger. Vi tror på, at vi skal sætte id tidligere. Det har e større effekt. Jo mere presset de uge føler sig - jo flere vælger efterskole, som et daelserum og ikke midst pusterum. tidlig idsats over for bør, der f.eks. på klassetri vurderes i risiko for ikke at være uddaelsesparate efter 9. kl. Mere fokus på værkstedsfag. Bedre faglokaler. Flere timer. Efteruddaelse af lærere i værkstedsfagee. UU vejledig. Virksomhedsbesøg. praktikordiger" Bedre vejledig, især de kollektive ka forbedres Vores Uddaelsesvejledig aser vi som cetral Faglige komeptecer løftes vejledig Se ovefor. Se oveståede. Mage "uddaelsesparate" elever magler valgkompetecer og persolige redskaber for at blive rustet til at klare e ugdomsuddaelse. Disse elever har behov for ekstra støtte og vejledig i udskolige. Bedre og mere målrettet vejledig af elever og familier. Vejledig i uddaelsesvalg Tværfagligt samarbejde I vores kommue er der stor traditio for at tage 10. klasse på e efterskole, og valg af 10. klasse begrudes derfor oftest ikke med maglede uddaelsesparathed. At der er fokus på de ekelte år de uge starter i 10. klasse, at der arbejdes med at ma fra start ved hvad es eget formål er med 10. klasse. sikre rigtige og kvalificerede valg de samme som oveståde Udfordriger til alle - alle uge skal udfordres. Mere erhvervsrettet udervisig Uddaelsesparat er et udtryk for at være faglig parat, ikke altid social og persolig parat. 10. klasse er et valgmulighed, som Ærø Kommue i givet fald bakker op om. Se oveståede

12 Faglig vejledig fra lærere, UU vejledig målrettet eleveres faglige, sociale og persolige udviklig E dialog med ugdomsuddaelsere om at være med til at fremme et lærigsmiljø, der også appellerer til elever, der kommer lige fra 9. Klassse. Iformatio til forældre Styrkelse af vejledig i udskolige. Mere uddaelsesvejledig og flere vejledigsaktiviteter. Særligt fokus på elever i risikozoe for at blive vurderet som uddaelsesparate Udviklig af kokrete, effektfulde tiltag for ikke-uddaelsesparate allerede fra 7. klassetri, så de i højere grad løftes fagligt og persoligt til at blive uddaelsesparate Opstillig af idividuelle (alsidige) mål. Strukturerede aftaler om erhvervspraktikker med virksomheder. Styrke idsatse allerede i 9. klasse for at hjælpe med at fide elevpladser til EUD. Målrettet udervisig i retig af de valgte ugdomsuddaelse. Kommuale idsatser: - Brobygig efterspørges af de uge, da det ofte er usikkerhede og oplevelse af ikke tilstrækkelig vide, der giver usikkerhede. - Kvalificeret og sammehægede vejledig. - Et fag-fagligt tilbud på et iveau der afspejler det iveau de bliver mødt agf på ugdomsuddaelser. Hvis I meer at adele af udd.parate som forlader 10. klasse skal blive højere: Faglig fokus for alle elever, Arbejde systematisk med de persolige og sociale forudsætiger. Øget samarbejde med kommues støttemuligheder både itert og på tværs af forvaltiger. Der differetieres, så alle elever får maksimalt udbytte på det persolige iveau. Se besvarelse At UU udfordrer de elever, der i 8. klasse er uddaelsesparate og har valgt e gymasiel uddaelse. De bliver aldrig spurgt ige. Udersøgelser fra gymasiere viser, at 40% har efter skolestart overvejet e ade uddaelse. Bedre kedskab til uddaelser og erhvervsliv. Samarbejdsaftaler mm. Selvværd Efter- og videreuddaelse af lærere. Opå miimum 02 i dask og matematik, og dermed være parat til at gå videre på e ugdomsuddaelse.. Tilbyde forpligtigede fællesskaber og ugemiljøer At de får redskaber og vejledig til at gå i skole, og at der fokuseres i skole/vejledig på de behov der er for at å ege mål Kedskab til uddaelsesmuligheder Lærere i udskolige skal have mulighed for opkvalificerig omkrig uddaelsessystemet, så de har bedre forudsætiger for at vejlede elevere til valg af uddaelsesvej. Tæt samarbejde med UU om udervisig og vejledig af de uge udskoligselever. Forældreidsats i fht. at få flere til at vælge efterskole i 9. klasse fremfor 10., hvis de altså skal på efterskole Praktik- og brobygigsforløb tilrettet de ekelte elev Brobyggede fag og aktiviteter på ugdomsuddaelsere, der sikrer e let overgag. De uddaelsesparate uge i 10. klasse er ofte meget usikre og umode og et 10. skoleår er på mage måder det, der er med til at give dem robusthede til overgage. At vi også optager umode elever, der egetligt er fagligt OK, me som bare kræver tid til omtake og afklarig. Løft af elever med faglige vaskeligheder i dask og matematik. DSA idsats og iklusiosidsatse Faglig/bogligt fokus i e y sammehæg. 11. Registrerer udgiftere til kommues ege 10.-klassestilbud separat fra reste af folkeskoleudgiftere? Adel Ja 47 59,5% Nej 25 31,6% Ved ikke 7 8,9%

13 13a. 13b. 13c. Vurderer du, at s udgift pr. 10.-klasseselev Større ed geemsitsudgifte pr. folkeskoleelev (dvs klasse) Midre ed geemsitsudgifte pr. folkeskoleelev (dvs klasse) De samme geemsitsudgift pr. folkeskoleelev (dvs klasse) Ved ikke i eud10 er (=44) 56,8% 13,6% 11,4% 18,2% i et kommual 10.- klassesceter eller i e 10.- klasse på e folkeskole er (=60) 23,3% 18,3% 35,0% 23,3% på ugdomsskoles heltidsudervisig er (=18) 55,6% 27,8% 11,1% 5,6% PÆDAGOGISK LEDER 1. Hvad er di stillig? Adel Pædagogisk udskoligsleder ,6% Adet, uddyb veligst: 97 32,4% 1. Adet, uddyb veligst: Kostitueret skoleleder Afdeligsleder for udskolige afdeligsleder for udskolige lærer Udskoligsleder Koordiator i udskolige Viceskoleleder souschef pædagogisk afdeligsleder Souschef viceskoleleder faglig leder udskolig skoleleder souschef Viceskoleleder leder af Nordvestskole skoleleder Vicer skoleleder viceskoleleder Viceleder Viceskoleleder Udskoligslærer Viceskoleleder

14 afdeligsleder i udskolige skoleleder Viceskoleleder viceleder Viceskoleleder skoleleder Koordiator for udskoliges lærerteam Viceskoleleder med asvar for udskolig Viceskoleleder udskoligskoordiator Viceskoleleder Viceskoleleder viceskoleleder Afdeligsleder for lærig og udviklig Viceskoleleder, ærleder for udskolige skoleleder skoleleder daglig leder udskolig Admiistrativ leder, souschef Afdeligsskoleleder leder viceskoleleder afdeligsleder for 10. klasse skoleleder viceskoleleder Viceskoleleder Viceskoleleder - og ærmeste leder for udskolige Pædagogisk afdeligsleder og Souschef Viceskoleleder Viceskoleleder. Afdeligsleder Udskolige viceskoleleder skoleleder, pædagogisk leder Viceskoleleder Viceskoleleder Koordiator, udskolige skoleleder Viceskoleleder Lærer

15 Afdeligsleder for udskolige afdeligleder for udervisig Teamkoordiator og lærer i udskolige Viceleder Afdeligsleder med asvar for udskolige Viceskoleleder viceskoleleder 2. Har skole e samlet strategi eller pla for de aktiviteter, der skal uderstøtte udskoligseleveres valg og geemførelse af e ugdomsuddaelse? Adel Ja ,9% Nej 41 13,8% Ved ikke 7 2,3% 2a. Ideholder strategie Adel Resultatmål vedrørede overgagsfrekveser fra 9. kl. til 95 42,4% erhvervsuddaelser Resultatmål vedrørede overgagsfrekveser fra 9. kl. til de gymasiale 76 33,9% uddaelser Resultatmål vedrørede adele af elever, der flytter sig fra ikkeuddaelsesparate 93 41,5% til uddaelsesparate fra 8. til 9. klasse Mål for forpligtede samarbejder, fx med erhvervsuddaelser, ,9% Ugdommes Uddaelsesvejledig eller virksomheder Kvalitetsmål vedrørede eleveres oplevelse af de vejledig og 51 22,8% forberedelse de modtager Kvalitetsmål vedrørede et varieret udbud af aktiviteter såda at alle 81 36,2% elever får udfordret deres uddaelsesvalg Adre mål, uddyb veligst 24 10,7% Note: Da skolere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100%Adre mål, uddyb veligst: 2a. Adre mål, uddyb veligst: Valgfagsordig, hvor der stiftes bekedskab med forskellige erhvervsuddaelser Udarbejdet af UU Ved ikke fælles strategi for området i kommuee er mere beskrivede Vi har som såda ikke resultatmål, me vi ved hvor mage kommue har som målsætig der skal på erhversuddaæesere. På dee skole vælger mage elever de gymasielle ugdomsuddaelser. møder med forældre, elever, uu-vejleder, lærer vvvvvvv er ikke edskrevet, me vi har e klar procedure for iddragelse af UU, FU mv Data idgår i de årlige kvalitetssamtale med skolesledelse, områdechef, forvaltgskosuleter, persoale, elever og skolebestyrelse Mål for arbejdet med persolige og sociale kompetecer Samarbejde med Ugdomskole /Socialforvaltige Resultatmål for overgag til ugdomsudd. ige målsætig me klart defieret årshjul Resultatmål vedrørede overgag til ugdomsuddaelser

16 Målstyret udervisig fra årgag i forhold til at blive uddaelsesparat på det sociale og persolige område vi har aktiviteter som støtter eleveres vide som ugdomsuddaelsere og job mulighederee Følger UU- vejledige Afviklig af UPV og UUPV-samtaler pla for de ekelte UUV' mål Opkvalificerig via Hads-o Hvor mage elever der geemfører e ugdomsuddaelse Elevere skal bestå folkeskole afgagsprøver 3. Hvor meget udervisigstid I bruger om året på følgede aktiviteter i udskolige (7.-9. klasse) for e geemsitselev? Ige Mere ed timer timer timer timer 120 timer Uddaelse og Job 268 0,4% 59,7% 29,5% 8,2% 1,9% 0,4% Vejledig om arbejdet med 268 0,4% 72,8% 20,9% 4,1% 1,1% 0,7% uddaelsesparathedsvurderig (UPV) Itroduktioskurser 268 1,5% 36,2% 41,4% 20,1% 0,0% 0,7% Brobygig 268 1,5% 26,1% 45,1% 25,0% 1,1% 1,1% Erhvervspraktik 268 9,7% 32,8% 29,5% 27,2% 0,4% 0,4% Adet, uddyb veligst 77 27,3% 37,7% 14,3% 14,3% 2,6% 3,9% 3. Adet, uddyb veligst: Valgfag Ispiratios- og debatarragemeter Vi har e uddaelsesambasadør Jo meget svært at udfylde da der er meget stor forskel på hvile klassetri der tilbyde hvad. Eks. erhvervspraktik. Tilbydes ku på e årgag. Skal ma så dividere de 35 timer med tre for at få e geemsitsberegig eller hvorda. Hader dee type spørgeskemaer, da de ofte er spild af tid og stiller spørgsmål id i e hverdag som slet ikke liger vores praksis. Købehavs kommues 2 -ugers obligatoriske samarbejde m. e erhvervsskole virksomhedsmesse Åbe skole samarbejde med Rysestee gymasium for 8. og 9. klasses elever Valgfag i samarbejde med erhvervsskole praktik er meget forskelligt, ka være idividuelt Samarbejde med ugdomsbye om erhvervsuddaelsere 0 Skoleportal idividuel praktik E fokusuge (uge 43) med fokus på U/J 0 Ku ad hoc Vi følger kommues pla. Vi har e ekstra erhvervpraktik i 9. klasse. UU kollektiv vejledig Deltagelse i e-dage, skills m.m 1 Skills Det er meget få elver der vælger e praktik så derfor er det svært at svare på sidste sp. aaaaaa...

17 Erhvervspraktik er valgfrit Forpligtede samarbejder med erhvervsliv, ugdomsuddaelser og foreiger Forældremøder og adre arragemeeter ige Temauger med fokus på erhverv og iovatio praktikker for skoletrætte elever 0 timer Boostforløb, MiLife, Turboforløb Fælles oplæg fra erhvervsfolk boost camps Itet forløb med toede lijefag på 8. klassetri bruges mere ed e uge på itrokurser, me samlet set 1-15 t, da der ikke bruges så meget tid på itrokurser i 7. og 9. årgag Disse spørgsmål ka e skoleleder ikke svare på - det ved lærere Turboforløb for ikke uddaelsesparate elever i 8. klasse filmproduktio købmad for e dag, etc?? Idividuelle erhvervspraktikker Skills. Persolig kotakt til UU vejleder lijefag Studievejeldede aktiviteter - besøg elevsamtaler. geerel ifo om uddaelse Virksomhedsbesøg, DUR projekt, "Veje til jobbet". Uddaelses karavae Spørgsmålet ka ikke besvares - Ikke oget at uddybe Alle 9. klasser er i erhvervspraktik, adre elever efter behov, ogle i praktik 1 x om uge i lægere perioder. UPV-e arbejdes der primært på i 8. kl., me vi er ved at starte med arbejdet allerede i 7. kl. xxxx Der er elever, som deltager i fx. erhvervsrotatiosaktiviteter, praktisk arbejde aktiviteter, metor ordiger og hads o forløb Karrierelærig /karrieredage i samarbejde med erhvervsskole Projekt "udsy i udskolige", City of educatio Besøg af uge fra ugdomsuddaelsere. Valgfagstilbud? E uge på 8. kl hvor elevere arbejder med erhvervsuddaelsere. E dag i praktik i e virksomhed og e dag på e erhvervsskole Ekstra praktik og ekstra brobygigsforløb turboforløb 0 Besøg af UU-vejleder ugetlig vejledigstime Hads-o, me icluderet i det tidligere agive elever som har svært ved et fagligt fokus, oplever at blive tilbudt specielt tilrettelagte praktikforløb, med fokus på valg/motivatio EUD skole Skole i EUD E del elever i itere praktikforløb. f.eks. støtte på bib, støtte hos tekisk service. x atal timer om uge i e periode. Erhverspraktik: Er for Vestre Skole frivilligt. I Billud Kommue vejleder ma ALLE elevere Praktik for 9.kl. idføres først fra 2018/19 diverse

18 4. Deltager alle elever i itroduktioskurser på både e erhvervsuddaelse og e gymasial uddaelse? Adel Ja, alle elever er på itroduktioskursus på både e erhvervsuddaelse og e gymasial uddaelse Nej, elevere ka fravælge et af itroduktioskursere, hvis de ikke er relevat for dem ,1% 74 27,9% 5. Hvad er årsage til, at elevere ka fravælge itroduktioskurser på ete erhvervsuddaelse eller gymasial uddaelse? Adel Elevere behøver ikke at besøge uddaelser, som de 47 65,3% ikke har iteresse for Fagligt stærke elever behøver ikke at besøge 8 11,1% erhvervsuddaelser Fagligt svage elever behøver ikke at besøge 27 37,5% gymasiale uddaelser Adet, uddyb veligst: 15 20,8% Note: Da skolere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 5. Adet, uddyb veligst: I købehavs Kommue har der de seeste tre året været 14 dage på EUD i 8. klasse. Det deltager alle elever i. Det er ikke alle elever derogså øsker at beøsge eller delatage i udervisige på et gymasium. Da de tid der ka afsættes, til dette er begræset vælges der udfra iteresse og ka istedet besøge flere erhvervsuddaelser vi har dog i ogle situatioer ladet elever deltage i kursus, som ikke ødvedigvis lå til dem. Dette for at blive afklaret Elevere skal i vores kommue vælge besøg på 2 ugdoms uddaelser, me det ka godt være 2 gymasiale eller 2 erhvervsfaglige Elevere har også mulighed for at vælge to gymasiale uddaelser i itroduktioskursere Persolige udfordriger Elevere bliver tilbudt alle uddaelser, me vælger selv hvilke 5 de øsker at besøge. Fravalget er aturligvis ifølge aftale med UU vejleder Elevere vælger efter iteresse Elevere har lov til at vælge to uddaelser idefor samme felt, ete gymasial eller erhverv. Me vi opfordrer dem kraftigt til at vælge e af hver. Maglede kapacitet på Ugdomsudd. Elever vælger selv, så ka godt vælge fx to erhvervsuddaelser Elever der er fast besluttede og vi samme med forældre vurdere ka opå dette, Elevere vælger 2 itro kurser ud fra deres ege øsker. De må ikke vælge to almee gymasiale uddaelser. De skal midst vælge e erhvervsrettet uddaelse. 6. I hvilke grad oplever I, at itroduktioskursere hjælper følgede elevgrupper med at træffe et uddaelsesvalg? I høj I oge I midre Slet ikke grad grad grad Fagligt stærke elever ,0% 56,1% 22,1% 0,8% Fagligt svage elever ,6% 65,3% 14,1% 0,0% Afklarede elever ,6% 40,1% 39,3% 5,0% Uafklarede elever ,6% 64,5% 14,1% 0,8%

19 7. Hvorda udvælger I de elever, der tilbydes brobygig i 9. klasse? Adel Vi tager udgagspukt i stadpuktskarakterere for 57 22,2% 8. klasse Vi tager udgagspukt i UPV e for 8. klasse ,2% Vi drøfter alle eleveres uddaelsesparathed m.v. i ,8% årgagsteam eller på adre møder Vi har idividuelle samtaler med elevere ,1% Vi har samtaler med elever og forældre om ,5% uddaelsesvalg og afklarig Adet, uddyb veligst 26 10,1% Ved ikke 9 3,5% Note: Da skolere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 7. Adet, uddyb veligst: Alle elever i 8. kl. i samarbejde med UU- vejleder Brobygig foregår på 8. årgag Vurderes idividuelt Alle deltager Obligatorisk for ikke-uddaelsesparate for de uafklarede elever Elevere vælger efter vejledeig med UU-vejleder deres brobygigsforløb Det tilbydes alle Det sker geem UU UU vejledere har dialog i 8. og 9. klasse, med de elever og forældre, hvor elever ete ikke er uddaelsesparat eller er usikker på studievalg. det er UU-vejledere og lærere der gør det Alle tilbydes brobygig Samarbejdsmøder for udfordrede elever med eks stor fravær mellem skolesocialrådgiver, UU.vejleder, klasselærer, forældre, elev og ledelse Efter samtaler med vejleder Evt. abefaliger fra UU-vejleder Vi iformerer om, at alle ufklaede 9. klasser har muluighed for brobygig i 9. kl UU - vejledere i samarbejde med UU Vi lader elevere vælge om de vil deltage Vi opfordrer alle til at tage afsted Vi har et møsterbryderprojekt, hvor de ekelte deltager er med til at tilrettelægge mål for e kommede periode. Et af disse mål ka være at have fuldt fremmøde på et brobygigsforløb etc. samarbejde med UUO-vejleder PPR, Ledelse heviser elever og UUO vejleder til hiade. Stort fokus på at vores elever skal lykkedes med at komme godt videre. Også udgagspukt i sociale- og persolige kompetecer Samarbejde mellem klasselærer og UU vejleder 8. I hvilke grad oplever du, at brobygige hjælper følgede elevgrupper med at træffe et uddaelsesvalg? I høj I oge I midre Slet ikke grad grad grad Fagligt stærke elever ,4% 50,2% 30,0% 5,4% Fagligt svage elever ,9% 70,4% 10,9% 0,8% Afklarede elever ,5% 36,2% 40,1% 11,3%

20 Uafklarede elever ,2% 67,3% 10,9% 1,6% 8a. Hvor eig er du i følgede udsag om brobygiges betydig for eleveres uddaelsesvalg? Brobygige giver elevere et idblik i uddaelsesmiljøet og udervisigsformere på e ugdomsuddaelse Brobygige hjælper elevere med at afklare deres iteresser Brobygige hjælper elevere med at afklare deres faglige, persolige og sociale styrker Brobygige giver elevere vide om, hvilke faglige krav, der stilles på e ugdomsuddaelse Brobygige giver elevere øget motivatio for at forbedre sit faglige iveau i 9. (og evt. 10.) klasse Brobygige giver elevere øget motivatio for at udvikle sie persolige og sociale kompetecer i 9. (og evt. 10.) klasse Adet, uddyb veligst: 2 Helt I oge I midre Slet ikke eig grad eig grad eig eig ,2% 50,8% 7,0% 0,0% ,5% 59,8% 20,7% 0,0% 256 9,0% 43,4% 44,5% 3,1% ,8% 62,5% 13,7% 0,0% 256 9,4% 54,7% 32,8% 3,1% 256 6,3% 52,3% 37,9% 3,5% 8a. Adet, uddyb veligst: Træig i geografisk mobilitet Jeg er skoleleder ikke UU-leder 8b. Hvad er årsage til, at brobygige i midre grad/ikke hjælper elevere? Det er for tilfældigt, hvilke steder elevere kommer he. Hvis det skulle være kvalitativt, skulle de kue vælge. Mage elever ser brobygige som e mulighed for at skippe udervisige. Uddaelsesstedere ser brobygige som e mulighed for at profilere sig. Det er ikke mi opfattelse at brobygige er med til at afklare elevere omkrig valg af relevat ugdomsuddaelse if. ege styrker/svagheder, faglige krav eller øge deres motivatio. Elevere komme altid hjem og sakker om hvorda katie har været på det sted de har set. Aldrig om udervisige! Svært at overskue for elevere Hvis elever ikke er mode, så har brobygige ige effekt Står i skygge af Itrokursere Det er ofte elever der er uafklarede og umode, og de føler sig usikre på de ugdomsuddaelse de komme i brobygig på. Så de har ikke overskuet til at suge til sig og skabe perspektiv. Brobygig foregår på 8. årgag Der er ikke fokus på det fra udaelse De bruger ikke brobygige til at kvalificere deres valg. Elevere er optaget af de sociale relatioer, hvem er det der går på uddaelsesstedet - hvilke elever kommer de på hold med etc Forløbee er ikke altid veltilrettelagt. Udbudet af ugdomsuddaelser kue være større Brobygig er for ukokret og ustruktureret i sær for de fagligt svage elever Når det ma møder id til er uorgaiseret. Til tider fagligt svagt persoale på uddaelsessteder. Niveauet bliver for lavt. Det opleves at ma ikke altid er klar til at modtage elevere. Maglede eve til at rumme div. folkeskoleelever og deres magfoldighed. Evt. at elevere ikke er helt klar på meige med forløbet Vores forældre/elever er typisk præget af uforholdsmæssige store og tit urealistiske ambitioer De er for kortvarig - det er vaskeligt at dae sig et idtryk på 2 dage De fagligt stærke og afklarede elever ædrer oftes ikke på deres beslutig efter et brobygigsforløb Det er blot e af flere faktorer

21 Vi oplever det som om, at e del elever har svært ved at lave koblig mellem det, de lærer og oplever i brobygige og deres lærigsforløb på skole. E del af de elever, der er i brobygig er ikke valgklare på oge måder og flere af dem bliver det heller ikke, da de i det hele taget har svært ved at fide vej og meig i livet. Elevere er i brobygig i plalagte forløb med klassekammerater og det bliver ofte til e "oplevelse" mere ed e idividuel afklarig på styrker og svagheder. Der er mere fokus på at vise elevere de pågældede uddaelse. Oftest et fast program på ugdomsuddaelsere, hvor der ikke stilles så høje krav til faglig kue eller sociale og persolige kompetecer. Brobygige er samme med adre elever, som kommer fra ege skole. De ka ikke å at få et reelt billede af ugdomsuddaelse i et forløb på e uge, som ofte er tilpasset brobyggere. Skal effekte øges skal de ekeltvis følge elever fra ugdomsuddaelse. Eleveres feedback er, at der er varierede idsigt i de forskellige uddaelser, alt efter hvorda forløbee på ugdomsuddaelsere er sammesat. Jeg oplever, at rigtig mage elever er klar over, hvilke retig de gere vil uddaes i og at et besøg på e ugdomsuddaelse ofte er med til at bestyrke deres valg. De uafklaret elever ka have svært ved at bruge et besøg, hvis ikke de har e forestillig om, hvilke retig de gere vil. Her tæker jeg på om ma skal vælge e hådværksmæssig eller boglig retig. Elevere er ikke altid lige åbe for tilbudee. Især ikke hvis de er afklaret med, hvad de skal i fremtide Elevere føler sig udsatte. Brobygig stigmatiserer ige eleve. De fleste elever ved ete præcis hvad de vil eller slet ikke. Brobygige ka hjælpe de elever der er i tvivl. Jeg meer dog at det er vigtigt med brobygige idet det giver elevere et idblik i hvad det vil sige at være i gag med e ugdomsuddaelse. Det er e falsk situatio, som ikke prioriteres på ugdomsuddaelsere i lige så høj grad, som det burde Elever der er udfordret med et stort fravær, ka have svært ved at se sig på e ugdomsuddaelse. Disse elever profiterer mere af eks. Særpraktikker fast i løbet af e periode. Periode skal evalueres. Erhvervsarbejde motiverer ogle elever til at gå igag med e ugdomsuddaelse. Forløbets idhold. Ikke alle Ugdomsuddaelser leverer de forøde kvalitet De er ikke mode ok til at træffe e beslutig? Elever bliver præseteret for et bredt program, og ikke et særligt tilrettelagt program for de ekelte. Nogle elever skal guides meget og bliver ikke afklaret ved at være samme med adre 9. På hvilke årgage ka elevere komme i erhvervspraktik? Adel 9. klasse ,0% 8. klasse ,4% 7. klasse 55 21,4% 6. klasse 14 5,4% Note: Da skolere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 10. Hvem har det primære asvar for at fide et praktiksted, år elevere skal i erhvervspraktik? Adel Skole 18 7,0% Elevere selv ,6% Ugdommes Uddaelsesvejledig 54 21,0% Adre, uddyb veligst: 19 7,4% 11. Hvem samarbejder I med om eleveres erhvervspraktik? Adel

22 Ugdommes Uddaelsesvejledig ,1% Erhvervsskoler 25 9,7% Gymasier 12 4,7% Virksomheder ,1% Adre, uddyb veligst: 23 8,9% Vi samarbejder ikke med adre om eleveres erhvervspraktik 12 4,7% Note: Da skolere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 12. Hvorår taler I for første gag med elevere om UPV? Adel 9. klasse 1 0,4% 8. klasse ,5% 7. klasse ,3% På tidligere klassetri, uddyb veligst: 5 1,9% Ved ikke 5 1,9% 12. På tidligere klassetri, uddyb veligst: 6. årgag 6.kl - hvor vi taler lærigsparathed 6. klasse 7. Klasse for elever der ikke er motiverede for at gå i skole. Her er det klasselærere der er asvarlig for at italesætte det ved skole/hjemsamtalere, og elevsamtaler. Efterfølgede har vi UU-vejleder med idover fra 8. Klasse. 6 årgag til forældremøder 13. Hvorda samarbejder I med Ugdommes Uddaelsesvejledig om UPV i 8. og 9. klasse? Adel Samarbejdet er systematiseret med faste arbejdsgage og roller, ,3% og vi har e fast mødekadece Samarbejdet er i oge grad systematiseret, og vi mødes efter 76 29,6% behov Samarbejdet er ikke systematiseret, og vi mødes sjældet 3 1,2% 13a. Hvor ofte mødes I med Ugdommes Uddaelsesvejledig om UPV i 8. og 9. klasse? Adel 0 gage på et år 1 0,4% 1-2 gage på et år 58 22,6% 3-5 gage på et år ,7% 6-10 gage på et år 32 12,5% Mere ed 10 gage på et år 28 10,9%

23 14. I hvilke grad er der sammehæg mellem UPV og jeres fokus på og tilrettelæggelse af Uddaelse og Job i udskolige? Adel I høj grad 69 26,8% I oge grad ,8% I midre grad 52 20,2% Slet ikke 3 1,2% 15. Er Uddaelse og Job itegreret i skemaet for de øvrige fagopdelte udervisig, eller ligger de adskilt fx i form af temauge/forløb/ture ud af huset/åbe skole? Adel Uddaelse og Job er itegreret i de øvrige fag og ,6% fremgår dermed ikke selvstædigt i skemaet Uddaelse og Job ligger selvstædigt fx i form af ,6% temaforløb, ture ud af huset el.lig. Adet, uddyb veligst: 38 14,8% 15. Adet, uddyb veligst: Valgfagsordige er tematiseret i forhold til erhvervsuddaelsere Desværre ikke brugt UU plalægger i samarbejde med skole hvorår forskellige aktiviteter skal placeres Vi har skemalagt valgfag i samarbejde med Erhvervsskolere. UUV E kombiatio af oveståede I uderstøttede udervisig Det sker forskelligt Det er e kombiatio af begge dele E kombiatio af de to muligheder Både og Både og ift. oveståede spørgsmål Både og Er både itegreret i fagee og i de uderstøttede udervisig, me også som temaforløb og åbe skole Det foregår på begge måder Det ligger fast i skemaet (som et fag) og idgår desude i de forskellige fag. e bladig E bladig Begge dele Der er lavet pla for området fra kl som skal følges Det er både og uddaelse og job er dels itegreret og dels afviklet på selvstædige temaforløb mv. USU timer Opgave ligger hos UU Skemalagt udervisig samme med timeløse fag e del af de uderstøttede uderevisig Begge dele Forløb er itegreret i øvrige fag, og fremgår ikke af skemaet. Der er eks ture ud af huset, samt besøg af Uddaelseskaravae både itegreret og selvstædigt Lærere og UU tager løbede ifo og teama id i udervisige Både itegreret og selvstædigt

24 Elevere på alle årgage har 1 fast dag/år, hvor de arbejder med "Uddaelse og job". I løbet af året er flere klasser på diverse virksomhedsbesøg Det idrages i fag, me er forholdsvist mest selvstædigt begge dele Fremgår ikke selvstædigt af skemaet, me tilrettelægges som temadag i løbet af skoleåret U&J varetages af UU-folk 4*4 lektioer om året på 8. årgag. ugetlig selvstædig lektio på 8.kl Begge af de oveståede. Som e del af de øvrige fag, samt temadage og ture ud af huset Hvorda samarbejder I med Ugdommes Uddaelsesvejledig om Uddaelse og Job? virksomheder om Uddaelse og Job? erhvervsskoler om Uddaelse og Job? gymasier om Uddaelse og Job? Samarbejdet er systematiseret med faste arbejdsgage og roller, og vi har e fast mødekadece Samarbejdet er i oge grad systematiseret, og vi mødes efter behov Samarbejdet er ikke systematiser et, og vi mødes sjældet ,7% 50,2% 5,1% 257 5,8% 33,1% 61,1% ,1% 42,0% 38,9% ,6% 42,4% 37,0% 17. Hvor ofte mødes I med følgede ekstere samarbejdspartere ifm. med samarbejdet om Uddaelse og Job i løbet af et år? 0 gage på et år 1-2 gage på et år 3-5 gage på et år 6-10 gage på et år Mere ed 10 gage på et år Ugdommes Uddaelsesvejledig 257 1,2% 15,6% 41,6% 19,8% 21,8% Virksomheder ,0% 44,4% 11,3% 1,6% 0,8% Erhvervsskoler ,5% 55,3% 15,6% 1,6% 1,2% Gymasier ,1% 57,2% 14,0% 2,3% 0,4% 18. Hvorda muliggør I, at elevere ka arbejde praksisfagligt i forbidelse med udervisige i udskolige? Adel Vi har orgaiseret udskolige i lijer, hvoraf midst é 29 11,3% lije er praksisrettet Vi har valgfag, der er praksisrettede ,8% Vi bruger de uderstøttede udervisig til at sikre, 89 34,8% at elevere ka arbejde praksisrettet De praksisfaglige dimesioer er tækt id i de ,0% fagopdelte udervisig Adet, uddyb veligst: 27 10,5% Note: Da skolere har haft mulighed for at agive mere ed ét svar, summerer adele ikke til 100% 18. Adet, uddyb veligst: vi har itet, det ligger i temaer eller med samarbejdet med UUNord Åbe skole